Problem

1.B Hvad er PBL?
PBL - et felt af muligheder
Problem-Baseret Læring – her forkortet PBL – er ikke én, men i virkeligheden mange ting på én gang (Pettersen
2000). Begrebet kan siges at være en pædagogisk samlebetegnelse for et læringssyn, der især fokuserer på to
aspekter: at problemer er udgangspunkt for læringen, og at undervisningens deltagere (elever/studerende)
selvstændigt varetager løsningen af disse problemer. PBL kombinerer altså problemorientering og
deltagerstyring og udfoldes ideelt i gruppebaserede læringsforløb.
Det spændende ved PBL-tankegangen er, at dette udgangspunkt ikke bare udmøntes i én, men i mange
praktiske muligheder for at bygge læringsforløb op. Problembasering kan i sagens natur betyde meget
forskelligt, lige fra at undervisningen måske leverer redskaber til at løse forholdsvis enkle problemer, til at
læringsforløb opbygges med det sigte, at deltagerne løser komplekse, virkelighedsnære problemstillinger. Og
deltagerstyring kan i praksis spænde fra det, at deltagerne har en begrænset medindflydelse på f.eks. stofvalg,
til at de selvstændigt formulerer mål, udvælger problemløsningsmetoder og selv forestår evalueringer.
Spændvidden er vitterlig meget stor, og det kan derfor være hensigtsmæssigt at se praktiske PBL-forløb i det
lys, at de altid placerer sig i et felt, der er udspændt mellem to akser, der henholdsvis vedrører
problemorientering og deltagerstyring. Nogle PBL-forløb vil betone vigtigheden af udstrakt deltagerstyring, andre
vil understrege betydningen af, at graden af problemorientering er høj. Og tilsammen vil det enkelte PBL-forløb
placere sig et specifikt sted i PBL-universet.
Disse mange kombinationsmuligheder er også grunden til, at PBL ikke kan knyttes sammen med én metode.
PBL-forløb kan spænde over cases, projektarbejder, rollespil, feltarbejde og en række andre former. Pointen er
naturligvis, at metodevalget hænger snævert sammen med, hvilken type PBL-forløb man ønsker at udvikle.
4