Problem

More documents

Recommendations

Info

3.C PBL som skolens pædagogiske fundament Det synspunkt er for så vidt reelt bortset fra, at det bygger på den forudsætning, at den traditionelle stoforienterede læreplan omvendt garanterer disse færdigheder, hvilket næppe er tilfældet. I praksis ved de fleste vel godt, at de studerendes reelle læring og kompetenceudvikling oftest bliver noget andet end det, et fagopdelt pensum foreskriver og foregiver i læreplanerne. Dette uforudseelige aspekt ved læringen skal dog ikke være den eneste begrundelse for at opbygge en PBLlæreplan. Det er just et grundlæggende anderledes syn på læringen, der er afgørende. Med en PBL-didaktik som grundlag opfattes viden og kundskab ikke som byggeklodser, der stables oven på hinanden i en ganske bestemt rækkefølge. Det er ganske vist meget bekvemt for skolen at tilrettelægge undervisningen efter en bestemt fagrække i ganske bestemte sekvenser, men disse skrivebordskonstruktioner svarer i meget ringe grad til den måde, de studerende konstruerer deres viden på. Ud fra en mere erfaringsorienteret læringshorisont vil den studerendes tilegnelse af viden og kunnen i udpræget grad ske i spring, som ikke afspejles i den fagbaserede læreplan. Disse spring vedrører både emner, niveauer og progression. At PBL-læreplanen introducerer temaer og problemstillinger, der umiddelbart synes at efterlade ”huller” set gennem fagdidaktikkens briller, må derfor ikke skabe bekymring, hvis ellers problemfelterne er velvalgte. Derved bliver også løbende refleksions- og evalueringsprocesser helt centrale i uddannelsesforløbet, både mellem lærerne og de studerende og mellem lærerne indbyrdes. Lykkes det at skabe en vedvarende refleksion og dialog om PBL-læreplanens problemtemaer, er det svært at forestille sig et bedre princip for stofudvælgelse, idet det involverer den studerende aktivt og forpligtende. Denne involvering i problemdefinition, problemformulering og stofudvælgelse medfører en læring af mere akkomodativ (overskridende) karakter. Udtrykt i erfaringspædagogiske begreber vil det sige, at den studerende indarbejder det nye og uerkendte i sin eksisterende erfaring under en samtidig omtolkning og omarbejdning af denne. Læringsresultatet bliver både mere betydningsfuld for den studerende og mere anvendeligt. Hovedpointen kan lidt tilspidset udtrykkes sådan: Når det bliver vanskeligere for skolen og lærerne at undervise i alt det, de gerne vil, og de studerende ikke kan lære alt det, lærerne gerne vil undervise i, bør man inddrage de studerende mere aktivt i problematisering af lærestoffet og dets relevans. For derved tilegner de studerende sig mange af de kompetencer, som de selv og deres erhverv har brug for i dag og på lidt længere sigt. Flyder skolevirkelighed og erhvervsvirkelighed sammen med PBL? Gentagne gange siges det i litteraturen om PBL, at de studerende skal præsenteres for virkelighedsnære problemstillinger, dvs. problemstillinger fra den verden, som er uddannelsens professionsvirkelighed. Derfor kan man stille spørgsmålet: Hvori er en PBL-pædagogik da forskellig fra praktikforløb, når de problemer, der danner 37
3.C PBL som skolens pædagogiske fundament grundlag for PBL-forløb hentes fra en virkelighed uden for skolen. Er PBL da ikke blot et forsøg på at få skolen til at ligne jobvirkeligheden mest mulig, og hvad er så argumentet for skolen, for praktikoplæring vil jo være det ideelle? I denne publikations fremstilling af PBL er det ikke et spørgsmål om at få de studerende i PBL-forløbene på skolen til at udføre de aktiviteter, jobsituationer på arbejdsmarkedet kræver, for så kommer skolen med sin PBLlæreplan i et modsætningsforhold til sig selv. Hvis skolen og lærerne tilstræber, at de studerende så vidt muligt skal arbejde, som der arbejdes i virkelige jobsituationer, men blot i klasseværelset, risikerer man at skabe dårlige efterligninger af praktikforløb. Klasseværelset skal ikke forsøge at genskabe den socio-kulturelle kontekst, som er praktikkens socialiseringsog læringsforce. Heri ligger en fælde for skolen. Med PBL som udgangspunkt er det vigtigt, at skolen hele tiden spørger sig selv, hvad dens opgave som skole er. I stedet for at efterligne praksiskontekster og ”få det til at glide” på skolen som på en arbejdsplads, skal der trækkes i modsat retning. De temaer, som PBL-læreplanen tager op, bør ganske vist være praksiskontekster uden for skolen, men inde på skolen skal der eksperimenteres med disse praksiskontekster. De skal problematiseres og tematiseres, fordi man her har tiden til det og ikke arbejder ud fra en produktionslogik, men ud fra en læringslogik. Den erhvervsmæssige virkelighed må ikke besætte skolens læringsrum. Det er vigtigt, at erhvervsvirkeligheden så at sige bringes på afstand for at kunne afdækkes sine kompromiser og indre modsigelser. Erhvervsvirkeligheden skal bringes i dialog med de studerendes egne subjektive erfaringer, og det er faktisk gennem den kritiske og reflekterede omgang med erhvervsvirkeligheden, at de unge udvikler de kompetencer, som den selv samme moderne erhvervsvirkelighed har brug for og især får brug for fremover. 38
Page 2 and 3: Kolofon Titel ProblemBaseret Lærin
Page 4 and 5: 1.A Problem-Baseret Læring - baggr
Page 12 and 13: 2.B Hvad er PBL? PBL - en didaktisk
Page 14 and 15: 2.B Hvad er PBL? kompetent. Det ska
Page 16 and 17: 2.B Hvad er PBL? PBL - ikke kun én
Page 18 and 19: 2.C. PBL som skolens pædagogisk fu
Page 24 and 25: 3.C PBL som skolens pædagogiske fu
Page 40: Referencer Referencer Andersen, Ole

Problem

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?