Problem

3.C PBL som skolens pædagogiske fundament
Det synspunkt er for så vidt reelt bortset fra, at det bygger på den forudsætning, at den traditionelle
stoforienterede læreplan omvendt garanterer disse færdigheder, hvilket næppe er tilfældet. I praksis ved de
fleste vel godt, at de studerendes reelle læring og kompetenceudvikling oftest bliver noget andet end det, et
fagopdelt pensum foreskriver og foregiver i læreplanerne.
Dette uforudseelige aspekt ved læringen skal dog ikke være den eneste begrundelse for at opbygge en PBLlæreplan.
Det er just et grundlæggende anderledes syn på læringen, der er afgørende. Med en PBL-didaktik
som grundlag opfattes viden og kundskab ikke som byggeklodser, der stables oven på hinanden i en ganske
bestemt rækkefølge. Det er ganske vist meget bekvemt for skolen at tilrettelægge undervisningen efter en
bestemt fagrække i ganske bestemte sekvenser, men disse skrivebordskonstruktioner svarer i meget ringe grad
til den måde, de studerende konstruerer deres viden på. Ud fra en mere erfaringsorienteret læringshorisont vil
den studerendes tilegnelse af viden og kunnen i udpræget grad ske i spring, som ikke afspejles i den
fagbaserede læreplan. Disse spring vedrører både emner, niveauer og progression. At PBL-læreplanen
introducerer temaer og problemstillinger, der umiddelbart synes at efterlade ”huller” set gennem fagdidaktikkens
briller, må derfor ikke skabe bekymring, hvis ellers problemfelterne er velvalgte. Derved bliver også løbende
refleksions- og evalueringsprocesser helt centrale i uddannelsesforløbet, både mellem lærerne og de
studerende og mellem lærerne indbyrdes.
Lykkes det at skabe en vedvarende refleksion og dialog om PBL-læreplanens problemtemaer, er det svært at
forestille sig et bedre princip for stofudvælgelse, idet det involverer den studerende aktivt og forpligtende. Denne
involvering i problemdefinition, problemformulering og stofudvælgelse medfører en læring af mere akkomodativ
(overskridende) karakter. Udtrykt i erfaringspædagogiske begreber vil det sige, at den studerende indarbejder
det nye og uerkendte i sin eksisterende erfaring under en samtidig omtolkning og omarbejdning af denne.
Læringsresultatet bliver både mere betydningsfuld for den studerende og mere anvendeligt.
Hovedpointen kan lidt tilspidset udtrykkes sådan: Når det bliver vanskeligere for skolen og lærerne at undervise i
alt det, de gerne vil, og de studerende ikke kan lære alt det, lærerne gerne vil undervise i, bør man inddrage de
studerende mere aktivt i problematisering af lærestoffet og dets relevans. For derved tilegner de studerende sig
mange af de kompetencer, som de selv og deres erhverv har brug for i dag og på lidt længere sigt.
Flyder skolevirkelighed og erhvervsvirkelighed sammen med PBL?
Gentagne gange siges det i litteraturen om PBL, at de studerende skal præsenteres for virkelighedsnære
problemstillinger, dvs. problemstillinger fra den verden, som er uddannelsens professionsvirkelighed. Derfor kan
man stille spørgsmålet: Hvori er en PBL-pædagogik da forskellig fra praktikforløb, når de problemer, der danner
37