Problem

3.C PBL som skolens pædagogiske fundament
Didaktiske dilemmaer
Selvom PBL er et godt svar på mange af de udfordringer, uddannelserne står overfor, så vil en læreplan
opbygget efter PBL-tankegangen naturligvis ikke være en endegyldig løsning. At beskæftige sig med
uddannelse indebærer at skulle håndtere dilemmaer, der ofte er uløselige, men hvor udfordringen snarere er at
udforske og udfordre dilemmaerne med nye synspunkter og perspektiver.
Kvalificeringen og det eksemplariske princip
De videregående uddannelser har det samme dobbeltformål, som de grundlæggende erhvervsuddannelser. De
skal både sørge for en snæver erhvervsindføring og en bred kvalificering til fortsat uddannelse og læring. Med
den seneste kvu-reform er begge disse formål trukket kraftigt op. Kvu og mvu står altså i et interessefelt, hvor
forskellige kvalifikationsbehov gør sig gældende. På den ene side stilles der krav til uddannelserne om et meget
skarpt branche- og professionsfokus. Aftagerne forventer, at de studerende skal tilegne sig kvalifikationer i
studiet, som gør, at de som færdiguddannede er anvendelige på arbejdsmarkedet fra første dag på jobbet.
Uddannelserne må derfor levere bestemte kvalifikationer, som tilfredsstiller bestemte grupper af virksomheders
kvalifikationsbehov ud fra det produktionsmæssige og økonomiske rationale, disse behov er formuleret på
baggrund af.
På den anden side er der også et øget pres på uddannelserne om at sørge for en kvalificering af de unge, der
peger fremad og fører til muligheder for fortsat uddannelse og læring. Men heller ikke indholdet af denne
kvalificering er entydig. ”Kvalificering til fortsat uddannelse og læring” fremføres på én gang som et
samfundsmæssigt krav, som handler om nationens fremtidige konkurrenceevne på et globaliseret marked, og
samtidig som en positiv mulighed for det enkelte menneskes udvikling. Dobbeltheden heri mellem henholdsvis
fremmedgørelse og positiv livsudfoldelse er i sidste ende det, der kommer til udtryk i den til tider lidt overdrevne
retorik om ”fleksibilitet”, ”omstillingsparathed”, ”læringskompetence” osv. Bag disse ords umiddelbart positive
signalværdi eksisterer et didaktisk tomrum og en stigende tvivl og usikkerhed blandt udøvende skolefolk om
uddannelsernes konkrete indhold og form. Hvordan får den type kvalificering en uddannelsesmæssig krop, og
kan man tilgodese kvalificering til ”navigation i det ukendte” og snæver erhvervsindføring på én gang?
Spørgsmålet er, hvad PBL-læreplanen kan byde på i dette interessefelt. En kritik, der har været hyppigt fremført
i forbindelse med dette FoU-projekt, har været lærernes bekymring om, hvorvidt PBL ”sikrede” udviklingen af
bestemte færdigheder, når det nu var problemaspektet, som styrede studieforløbene, og når der var så meget
overladt til de studerende.
36