Problem

More documents

Recommendations

Info

3.C PBL som skolens pædagogiske fundament Specialerapportens PBL-profil Note: Deltagerstyringen er her udstrakt til stort set alle læringsforløbets faser. Skolen/lærernes suveræne styring er alene i begyndelse og afslutning, dvs. rammesætning og summativ evaluering. <strong>Problem</strong>formulering og stofudvælgelse er i barren ovenfor byttet om i forhold til de to tidligere eksempler, idet de to faser her foregår i omvendt rækkefølge. 35
3.C PBL som skolens pædagogiske fundament Didaktiske dilemmaer Selvom PBL er et godt svar på mange af de udfordringer, uddannelserne står overfor, så vil en læreplan opbygget efter PBL-tankegangen naturligvis ikke være en endegyldig løsning. At beskæftige sig med uddannelse indebærer at skulle håndtere dilemmaer, der ofte er uløselige, men hvor udfordringen snarere er at udforske og udfordre dilemmaerne med nye synspunkter og perspektiver. Kvalificeringen og det eksemplariske princip De videregående uddannelser har det samme dobbeltformål, som de grundlæggende erhvervsuddannelser. De skal både sørge for en snæver erhvervsindføring og en bred kvalificering til fortsat uddannelse og læring. Med den seneste kvu-reform er begge disse formål trukket kraftigt op. Kvu og mvu står altså i et interessefelt, hvor forskellige kvalifikationsbehov gør sig gældende. På den ene side stilles der krav til uddannelserne om et meget skarpt branche- og professionsfokus. Aftagerne forventer, at de studerende skal tilegne sig kvalifikationer i studiet, som gør, at de som færdiguddannede er anvendelige på arbejdsmarkedet fra første dag på jobbet. Uddannelserne må derfor levere bestemte kvalifikationer, som tilfredsstiller bestemte grupper af virksomheders kvalifikationsbehov ud fra det produktionsmæssige og økonomiske rationale, disse behov er formuleret på baggrund af. På den anden side er der også et øget pres på uddannelserne om at sørge for en kvalificering af de unge, der peger fremad og fører til muligheder for fortsat uddannelse og læring. Men heller ikke indholdet af denne kvalificering er entydig. ”Kvalificering til fortsat uddannelse og læring” fremføres på én gang som et samfundsmæssigt krav, som handler om nationens fremtidige konkurrenceevne på et globaliseret marked, og samtidig som en positiv mulighed for det enkelte menneskes udvikling. Dobbeltheden heri mellem henholdsvis fremmedgørelse og positiv livsudfoldelse er i sidste ende det, der kommer til udtryk i den til tider lidt overdrevne retorik om ”fleksibilitet”, ”omstillingsparathed”, ”læringskompetence” osv. Bag disse ords umiddelbart positive signalværdi eksisterer et didaktisk tomrum og en stigende tvivl og usikkerhed blandt udøvende skolefolk om uddannelsernes konkrete indhold og form. Hvordan får den type kvalificering en uddannelsesmæssig krop, og kan man tilgodese kvalificering til ”navigation i det ukendte” og snæver erhvervsindføring på én gang? Spørgsmålet er, hvad PBL-læreplanen kan byde på i dette interessefelt. En kritik, der har været hyppigt fremført i forbindelse med dette FoU-projekt, har været lærernes bekymring om, hvorvidt PBL ”sikrede” udviklingen af bestemte færdigheder, når det nu var problemaspektet, som styrede studieforløbene, og når der var så meget overladt til de studerende. 36
Page 2 and 3: Kolofon Titel ProblemBaseret Lærin
Page 4 and 5: 1.A Problem-Baseret Læring - baggr
Page 12 and 13: 2.B Hvad er PBL? PBL - en didaktisk
Page 14 and 15: 2.B Hvad er PBL? kompetent. Det ska
Page 16 and 17: 2.B Hvad er PBL? PBL - ikke kun én
Page 18 and 19: 2.C. PBL som skolens pædagogisk fu
Page 24 and 25: 3.C PBL som skolens pædagogiske fu
Page 40: Referencer Referencer Andersen, Ole

Problem

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?