Problem

More documents

Recommendations

Info

3.C PBL som skolens pædagogiske fundament Dette giver skolerne fuld frihed til selv at fordele taksameterressourcerne. Men sammenholdt med den moderniseringsproces, som erhvervsskolerne i øvrigt har været igennem med kostbar omstilling til New Public Management-styreformer, bliver undervisning en udgiftspost på lige fod med alle de andre og er derfor under pres. På enkelte institutioner er undervisningstiden reduceret med mere end 25 % inden for de seneste 15 år. Skolernes svar på forandringerne Efterhånden som alle disse udviklingstræk og forandringer har presset sig mere og mere på, er det ikke underligt, at nogle skoler er begyndt at interessere sig for, hvordan deres ”undervisningsapparat” egentlig fungerer. Det er interessant at se, hvordan skoleorganisationerne i første omgang har håndteret nogle af forandringerne (jf. tidligere om systemets reaktion på de ydre forandringer). Inden for det kvu-område, vi har undersøgt i FoU-projektet, synes det især klart, at det er blevet mere problematisk at bruge fagene som det didaktiske fundament. På de skoler, som medvirkede i forsøget, kunne vi konstatere, at ved den seneste reform er fagdelinger røget helt ud (er borte) i såvel bekendtgørelser som studieordninger. Kun mål inden for større emneområder er nu beskrevet. Det er så alene op til den enkelte skole at definere sin fagrække, ja, sin pædagogik i det hele taget. Man kan imidlertid konstatere, at de fleste skoler har videreført deres kendte fagrække uændret, selvom den altså er opløst i reform og studieordning. Der står med andre ord i dag de samme fag på de studerendes ugeskema som før. Opløsningen af fagdelinger på reformniveau er altså mødt med en videreførelse af fagdidaktikken i praksis, men mest som en videreførelse af kendt praksis, snarere end som et resultat af reflekteret didaktisk overvejelse over for nye krav til uddannelserne og kvalificeringen. Men spørgsmålet er, om det har nogen praktisk betydning, at fagene har mistet deres juridiske og institutionelle rygdækning. Objektivt betyder det først og fremmest et bortfald af eksamen og dermed det fokus, der måtte ligge heri for skoleorganisationen, læreren og den studerende. Uanset eksameners pædagogiske fordele og ulemper svækkes fagene ganske enkelt som det ledelsesmæssigt organiserende instrument, de også har været. Når dette sammenholdes med reduceret undervisningstid og tiltagende stofmængde i alle fag, så er det blevet endnu vanskeligere at bruge fagrækken som det pædagogiske styringsgreb om uddannelserne. For mange spørgsmål bliver for vanskelige at svare på og forsvare. Fagene som enkeltstående søjler udgør simpelthen ikke den tilstrækkelige pædagogiske geometri til at imødekomme omverdenens højere kompleksitet I tabet af de institutionelle forankringspunkter og manglen på alternativer er lærerne derfor i stadig højere grad kommet til at stå som alene-advokater for deres fag. For at bevare sikkerhed og overblik må de selv foretage 23
3.C PBL som skolens pædagogiske fundament stofudvælgelse og stofforenklinger, hvorved de utilsigtet risikerer at trække den pædagogiske praksis over mod en endnu højere grad af lærerstyring. Hvilke kriterier skal man da sætte for udvælgelsen af stoffet i en tid, hvor de unges kreativitet og tænkeevne måske er vigtigere end mestringen af bestemte tekniske færdigheder, som de nok skal tilegne sig, når det bliver nødvendigt? Eller er det skolernes pligt først og fremmest at levere grydeklare færdigheder til virksomhederne, hvilket nogle skolefolk vil hævde? Under alle omstændigheder ved vi, at arbejdsfunktioner ændrer sig i hastigere tempo, så selvom den ivrige tale om kreativitet, fleksibilitet, tænkeevne og mange andre forandringsparate dyder til tider synes overgearet, er der nok noget om snakken. Evne til at tilegne sig ny kundskab er uden tvivl helt afgørende. Og når sådanne typer kompetencer bliver vigtige, er det heller ikke længere skolen og lærerne, somr alene kan og bør afgøre, hvad der er relevant stof. Også de studerende må i studieprocessen inddrages i vurderinger af hvad der er relevant lærestof - det der i PBL-princippet om deltagerstyring kaldes ”den subjektive relevans-, ellers kan de ikke i tilstrækkelig grad udvikle disse kompetencer. Mange lærere rundt om på kvu og tekniske skoler har vendt sig mod retorikken om de omstillingsparate dyder, ”der fjerner opmærksomheden fra det faglige”, som det siges. En murer skal stadig kunne mure, og en konstruktør skal stadig kunne tegne, og en ingeniør skal kunne…..! Diskussionerne og samtalerne med lærerne i FoU-projektet peger på, at skal PBL-ideen slå rod i kvu/mvumiljøer, må der etableres en forståelse af det problembaserede, hvor fagenes discipliner, metoder og teknikker også har plads, ellers udhules lærerens professionsforståelse af den uddannelse, de underviser i, og så mister de først deres identitet som (fag)lærere. PBL’s bud En pointe er naturligvis, at der ingen færdigstrikkede løsninger findes på de her nævnte forandringer. PBL er heller ikke en entydig løsning . Men skolerne bliver nødt til - som system - først at stille nogle af disse spørgsmål for derefter at finde adækvate og operationelle svar på de markante forandringer, de står midt i. Ellers kan det i uheldigste fald ende med, at fagene alene bliver en sag for enkeltlæreren. Dermed kommer læreren til at stå isoleret med de mange uløste spørgsmål og uden den tidligere juridiske og kulturelle rygdækning for sit fag. Det vil i det lange løb blive en uholdbar belastning af lærerrollen, især når man dertil lægger de forandringer, der sker i ungdomskulturen med nye forventninger til læreren om at kunne skabe meningsfuldhed og betydningsfulde relationer. 24
Page 2 and 3: Kolofon Titel ProblemBaseret Lærin
Page 4 and 5: 1.A Problem-Baseret Læring - baggr
Page 12 and 13: 2.B Hvad er PBL? PBL - en didaktisk
Page 14 and 15: 2.B Hvad er PBL? kompetent. Det ska
Page 16 and 17: 2.B Hvad er PBL? PBL - ikke kun én
Page 18 and 19: 2.C. PBL som skolens pædagogisk fu
Page 26 and 27: 3.C PBL som skolens pædagogiske fu
Page 40: Referencer Referencer Andersen, Ole

Problem

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?