Problem

2.C. PBL som skolens pædagogisk fundament
Den fagbaserede læreplan
I mange år har man brugt fagrækken og det vil sige fagmålene for de enkelte undervisningsfag, til udmåling og
udvælgelse af stof. Umiddelbart kan det synes som om, man har kunnet opsuge stoftilvæksten inden for hver
undervisningsfag ud fra dets egen logik, endog til trods for den tiltagende tidsreduktion af undervisningen, der
forstærker stoftrængselsproblematikken. I de ”ældre” uddannelser indenfor kvu- og mvu-området repræsenterer
undervisningsfagene ofte hver især lærernes tidligere branche- og professionsfag, og derfor har man hidtil brugt
de enkelte fag som uafhængige didaktiske fundamenter til at foretage stofudvælgelse og tilpasning.
Men selvom denne tilpasningsproces har set uproblematisk ud, ligger der er en alvorlig fare i, at man fra
uddannelsesledere og læreres side i stofudvælgelsesprocessen – i den stadige iver efter at få alt med - kommer
til at tilpasse og forenkle lærestoffet. Det kan eksempelvis komme til udtryk i den måde lærerne producerer
deres kompendier og materialer på, den måde, de udformer og stiller opgaver på, og den måde de underviser
på. Stoffet lutres og repeteres inden for en skolelogik, der tenderer til at udelade mere vidtgående
problemstillinger, og der sker fra skolens og lærernes side en stigende produktfiksering i læreforløbene, så det
bliver muligt for eleverne at reproducere mest muligt stof og viden inden for hvert enkelt undervisningsfag.
Konsekvensen kan blive, at undervisningen går mod yderligere lærerstyring og mindre deltagerstyring.
Bearbejdningen af komplekse problemstillinger, der skærer nye snit i vidensområder, samt refleksionen over
relevansen af denne viden, risikerer at blive frataget de studerende og overtaget af lærerne, fordi den er for
tidskrævende og giver et for lille synligt ”produktafkast”.
Den multidisciplinære (tværfaglige) læreplan
Dette er naturligvis den forkerte vej at gå, hvis man ønsker at fremme PBL-tænkningen og de muligheder, der
ligger heri for læreplanen.
De fleste uddannelser inden for kvu har dog efterhånden udviklet det, man kan kalde en multidisciplinær
(tværfaglig) læreplan. Fra at gennemføre fagblokke med eksamener i hvert fag er studieordningerne nu udformet
sådan, at de studerende typisk gennemfører og eksamineres i store projektlignende opgaver, som omfatter flere
eller alle fag. Umiddelbart signalerer en sådan læreplan, at man har fundet et modtræk til lærestofproblemet, idet
de tværfaglige opgaver tilsammen kan hævdes at være eksemplariske for uddannelsen. Men i de fleste tilfælde
fungerer den multidisciplinære læreplan efter det traditionelle paradigme, at det er fagene, der er foreskrivende
for alt, hvad disse projektlignende opgaver skal indeholde. Derrved er det problembaserede og elevstyrede
aspekt måske mere ude af synsfeltet end nogensinde. Man har ikke endeligt gjort op med fagene som de
17