Problem

More documents

Recommendations

Info

2.B Hvad er PBL? kompetent. Det skal dog understreges, at der ikke er den lineære funktionalitet i diagrammet, som det matematiske udtryk foregiver. Mange andre faktorer end læringsforløbenes didaktiske udformning indvirker naturligvis på læringsresultatet i de konkrete situationer. (Bjørndal og Lieberg fra Hiim og Hippe 1997) Modellen er imidlertid et forsøg på at illustrere nogle sammenhænge mellem indholdsudvælgelse, organisering (styring) og læringsresultat. At vi har fokuseret særligt på disse dimensioner har følgende grunde: For det første er principperne om indholdsudvælgelsen og styring omdrejningspunkter i den danske uddannelsestradition med rod i 70’ernes projektarbejdsformer (PPU), og for det andet har vi empirisk gennem skolernes forsøg faktisk kunnet konstatere, at specielt disse to dimensioner var virksomme på forskellig vis og i forskellige grader i skolernes arbejde med opgaver, projekter og cases mv. Et tredje didaktisk princip, som også indgår i indholdsudvælgelsen, er det eksemplariske princip, som vi ikke har fundet plads til i modellen, men som bliver særdeles aktuel, når det skal diskuteres, hvordan et helt curriculum kan udformes efter PBL-tankegangen. Ideen med modellen er altså, at lærere og uddannelsesplanlæggere på skolerne kan drøfte enkelte læringsforløb i forhold til grader af problemorientering og grader af deltagerstyring, udfra hvilke parter der varetager hvilke faser og elementer i læreforløbet. Derved kan forskellige opgaver, projekter, cases placeres forskelligt i modellens felt, hvilket kan give et godt overblik over ønskede variationer og progression i studieforløbet. I bedste fald vil man kunne kvalificere dialogen om forskellige læreformers forskellige kvalificeringspotentialer, ligesom man kan indkredse studieformer, der placerer sig uden for PBL-feltet. (skraverede trekant i den didaktiske model). En ”styringsmodel” Når vi efterfølgende diskuterer forskellige læringsforløb i forhold til modellens to akser problemorientering og deltagerstyring, er det derfor ikke så meget i forhold til disse begrebers videnskabelige og teoretiske referencer, men i højere grad udfra, hvilke konkrete elementer i et studie-læringsforløb den studerende får rådighed over og indflydelse på. I forlængelse heraf og som supplement til den ovenfor viste model kan man skitsere en ”styringsmodel”, hvor et læringsforløbs faser optegnes vandret, og hvor henholdsvis skolens/lærerens og de studerendes styring i disse faser aftegnes fra hver side: 13
2.B Hvad er PBL? Mål Stofudvælgelse <strong>Problem</strong>formulering ”Styringsmodel”: Skole/lærer Elev/studerende Produktion/løsning Evaluering I det viste tilfælde er der tale om et læringsforløb, hvor skolen/læreren definerer mål, foretager stofudvælgelsenog beskriver en opgaves omfang entydigt. Der er ikke tale om en egentlig problemformuleringsfase. Opgaveløsningen overlades herefter til eleven, hvorefter skolen/lærerne egenhændigt foretager en summativ evaluering. Deltagerstyringen er derfor begrænset, men der kan godt i selve opgaveløsningen ligge store udfordringer i at styre arbejdsprocessen, hvis opgaven er teknisk krævende og eksempelvis strækker sig over lang tid. Med den viste profil ligger et sådant læringsforløb dog i ydergrænsen af, hvad der kan betegnes som et PBL-forløb (skraverede trekant i den didaktiske model). 14
Page 2 and 3: Kolofon Titel ProblemBaseret Lærin
Page 4 and 5: 1.A Problem-Baseret Læring - baggr
Page 12 and 13: 2.B Hvad er PBL? PBL - en didaktisk
Page 16 and 17: 2.B Hvad er PBL? PBL - ikke kun én
Page 18 and 19: 2.C. PBL som skolens pædagogisk fu
Page 24 and 25: 3.C PBL som skolens pædagogiske fu
Page 40: Referencer Referencer Andersen, Ole

Problem

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?