Problem

2.A Problem-Baseret Læring – baggrund og historik
en dialektisk bevægelse, bevidstheden udøver på sig selv såvel som på sin viden om sin genstand” (Negt og
Kluge 1974).
Som det også blev antydet i citaterne ovenfor, bygger den amerikanske PBL-tradition på nogle væsentligt andre
baggrunde. Problemløsningsaspektet rummer ikke på samme måde kritiske og frigørende aspekter. Også det
bagvedliggende læringsbegreb er meget anderledes. Dette har primært rødder i kognitive lærings- og
erfaringsteorier, stærkt inspireret af den amerikanske filosof og pædagog J. Dewey. PBL-traditionen i USA har
først og fremmest et pragmatisk udgangspunkt, hvor man tager sit afsæt i selve handlingen: den praktiske
nytteværdi af interaktion mellem individ og omgivelser.
Hvordan kan man forstå ”Problem-Baseret Læring” i dag?
Det er nok ingen overdrivelse, hvis man siger, at projektarbejde som læringsform har bredt sig som en
steppebrand i næsten alle uddannelsesmiljøer i Danmark. Men på den anden side er der også gået mode i
”projektarbejde”, og dets oprindelige betydningsindhold er efterhånden udtyndet en del. Ingen rektor eller
ansvarlig uddannelsesleder tør vel i dag sige, at de på deres skole ikke laver ”problemorienteret undervisning”
eller ”projekter”. I hvert fald er der sket en del glidninger væk fra de oprindelige begrundelser og principper for
PPU (Ulriksen 1997). Det er lige før, at der blandt unge hersker en almen opfattelse af, at samfunds- og
ideologikritik i dag er irrelevant og unødvendig. Uanset rigtigheden heraf, må man stille spørgsmålet: Hvor kan
man i dag finde begrundelserne og paradigmerne for det problemorienterede projektarbejde – eller for Problem-
Baseret Læring?
Hvad angår selve begrebet projektarbejde, kan man sige, at det fra at hvile på nogle politiske og
læringspsykologiske begrundelser i 70’erne i høj grad er blevet begrundelsen i sig selv. Gennem de seneste 20
år er projektarbejde ikke alene blevet stuerent. Det er oven i købet blevet en del af virksomheds- og
managementretorikken. Projektarbejde er blevet et plusord. Det er simpelthen blevet en betegnelse for den
arbejdsform, hvormed virksomhederne i dag produktudvikler og løser omskiftelige udfordringer. Projektarbejde
er i dag en arbejdsmetode, der tales om og bruges alle vegne, og en pointe er vel, at det netop er som
arbejdsmetodik, at projektarbejdet har plads i uddannelserne i dag – og ikke som et pædagogisk idégrundlag
med eller uden politiske interesser. Projektarbejde eller PBL er vitterlig i mange tilfælde blot opgaver stillet af
lærerne, som eleverne løser i grupper. At de omtales som projektarbejde eller PBL begrundes med, at
opgaverne jo tager udgangspunkt i problemer, som skal løses….og næsten alle slags ”problemer” kan jo
hævdes at være fra den såkaldte virkelige verden…..?? Under projektarbejdets sejrsgang er der kort sagt sket
en række glidninger i de oprindelige principper og begrundelser, hvilket har gjort, at princippet om
problemorientering har mistet sin præcision.
9