Ind under huden - Videncenter for uddannelses- og ...
Ind under huden - Videncenter for uddannelses- og ...
Ind under huden - Videncenter for uddannelses- og ...
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Afsluttende rapport<br />
Projekt 1.3<br />
<strong>Ind</strong> <strong>under</strong> <strong>huden</strong><br />
– en diskursanalyse om mentorskaber<br />
i overgangen fra folkeskole til ungdomsuddannelse<br />
Rapporten er udarbejdet af:<br />
Barbara Day<br />
Birte Kaiser<br />
Lone Nordskov Nielsen<br />
Februar 2009
<strong>Ind</strong>holds<strong>for</strong>tegnelse<br />
Inspiration<br />
Kapitel 1: Præsentation af projektet, analysemetoder <strong>og</strong> denne rapport<br />
1.1 Et begreb i bevægelse?<br />
1.1.1 Ny diskurs om mentorskaber?<br />
1.1.2 Diversitet <strong>og</strong> dial<strong>og</strong><br />
1.2 Mentor som en rolle<br />
1.3 Relationer<br />
1.4 Den socialkonstruktionistiske tilgang<br />
1.5 Vores analyse<br />
Kapitel 2: Mentorskabets teoretiske mulighedsfelter<br />
2.1 Mentorskabets teoretiske mulighedsfelt:<br />
Samtidsdiagnoser <strong>og</strong> socialanalytiske perspektiver<br />
2.1.1Tre <strong>for</strong>estillinger om fællesskab<br />
2.1.2 Samfundsdiagnose <strong>og</strong> socialanalytik<br />
2.1.3 Opsamling om samtidsdiagnoser,<br />
socialanalytiske perspektiver <strong>og</strong> deres diskursive betydninger<br />
2.2 Mentorskabets teoretiske mulighedsfelt: Identitet som et socialt selv<strong>for</strong>hold<br />
2.2.1 Korrespondens <strong>og</strong> kohærens<br />
2.2.2 Opsamling på identitet som socialt selv<strong>for</strong>hold <strong>og</strong> dets diskursive betydning<br />
2.3 Mentorskabets teoretiske mulighedsfelt: Ung-voksen-relationens betydninger<br />
2.3.1 Relationens betydning<br />
2.3.2 En ikke-individualistisk identitet<br />
2.3.3 Den moralske <strong>og</strong> etiske dimension<br />
2.3.4 Opsamling om ung-voksen-relationens diskursive betydning<br />
2.4 Mentorskabets teoretiske mulighedsfelt: Ubehag i senmoderniteten<br />
2.4.1 <strong>Ind</strong>ividualismen<br />
2.4.2 Verdens af<strong>for</strong>tryllelse<br />
2.4.3 De politiske beslutninger<br />
2.4.4 Omsamling om ubehag i moderniteten <strong>og</strong> dens diskursive betydning<br />
2.5 Mentorskabets teoretiske mulighedsfelt:<br />
Anerkendelse, autenticitet <strong>og</strong> etik i senmoderniteten<br />
2.5.1 Anerkendelse<br />
2.5.2 Autenticitet<br />
2.5.3 Etik <strong>og</strong> etisk vold<br />
2.5.4 Opsamling på anerkendelse, autenticitet <strong>og</strong> etik<br />
2.6. Mentorskabets teoretiske mulighedsfelt: Relationel etik i organisationer<br />
2.6.1 I hinandens øjne<br />
2.6.2 Moralske kategoriers mulighedsbetingelser<br />
2.6.3 Opsamling af moralske kategoriers diskursive betydning<br />
2.6.4 Opsamling om relationel etik i organisationer <strong>og</strong> dens diskursive betydning<br />
2.7 Opsamling af det teoretiske mulighedsfelt<br />
Kapitel 3: Diskursive mulighedsfelter<br />
3.1 Sociale konstruktioner<br />
3.1.1 Sammenhænge mellem vores viden <strong>og</strong> sociale processer<br />
3.1.2 Anti-essentialisme<br />
3.1.3 Anti-realistisk<br />
3.1.4 Historisk <strong>og</strong> kulturelt specifik viden<br />
3.1.5 Spr<strong>og</strong>et som betingelser <strong>for</strong> tanker<br />
3.1.6 Spr<strong>og</strong>et som en <strong>for</strong>m <strong>for</strong> social handlen<br />
2<br />
5<br />
6<br />
6<br />
7<br />
8<br />
8<br />
10<br />
11<br />
12<br />
14<br />
15<br />
15<br />
23<br />
25<br />
27<br />
30<br />
31<br />
31<br />
32<br />
33<br />
33<br />
34<br />
34<br />
34<br />
34<br />
35<br />
35<br />
35<br />
36<br />
38<br />
39<br />
40<br />
41<br />
44<br />
46<br />
49<br />
49<br />
50<br />
52<br />
52<br />
54<br />
54<br />
55<br />
55<br />
55<br />
55
3.1.7 Fokus på interaktion <strong>og</strong> sociale praksisser<br />
3.1.8 Et fokus på processer<br />
3.1.9 Et sammenrend af værdikoder <strong>og</strong> meningshorisonter<br />
3.2 En diskursanalytisk <strong>under</strong>søgelse<br />
3.3 Diskursens elementer<br />
3.4 Mentorordningernes diskursive felt<br />
3.4.1 Mentorskabers roller – diskursens første nodalpunkt<br />
3.4.2 Mentorskabets positioneringer – diskursens andet nodalpunkt<br />
3.4.3 Mentorskabers relation – diskursens tredje nodalpunkt<br />
3.5 Kodninger med diskursive strategier<br />
3.5.1 Analysemetodik<br />
3.5.2 Kvalitativ kodning<br />
3.5.3 Otte kodninger af teksterne<br />
3.6 Udfoldede eksempler på relationsfigurer:<br />
3.6.1 Mor – Barn<br />
3.6.2 Far – Barn<br />
3.6.3 Livredderen – Den druknende<br />
3.6.4 Lods – Kaptajn<br />
3.6.5 Besøgsven – Ung<br />
3.6.6 Mester – Lærling<br />
3.6.7 Guiden – Turisten<br />
3.6.8 Træneren – Orienteringsløberen<br />
3.6.9 Stilladset – Den ikke flyvefærdige<br />
3.6.10 Stifinder – Den vildfarne<br />
3.6.11 Instruktøren – Skuespilleren<br />
3.6.12 Onkel – Ung slægtning<br />
3.7 Opsamling af kapitel 3<br />
Kapitel 4: Eksisterende mentorskabsdiskurser<br />
4.1 Hvilke diskurser trækker vi frem <strong>og</strong> hvorfra?<br />
4.2 Hvordan er empirien udvalgt?<br />
4.2.1 KL’s ”Mentorpr<strong>og</strong>rammet” inddrages<br />
4.2.2 Empirien i vores kvalitative <strong>under</strong>søgelse<br />
4.3 Hvordan italesættes begreberne mentor, mentee <strong>og</strong> mentorskab?<br />
4.3.1 Hvilke mentordiskurser trækker teksterne på?<br />
4.3.1.1 En gennemgående <strong>og</strong> dermed stærk mentordiskurs<br />
4.3.1.2 Lidt mere uddybende står at læse i vore tekster<br />
4.3.2 Hvilke mentee-diskurser trækker teksterne på?<br />
4.3.2.1 En stærk mentee-diskurs ser ud som følger<br />
4.3.2.2 Lidt mere uddybende kan man i vore tekster læse følgende om mentees<br />
4.3.3 Hvilke mentorskabsdiskurser trækker teksterne på?<br />
4.3.3.1 To væsens<strong>for</strong>skellige mentorskabsdiskurser træder tydeligt frem<br />
4.4 De diskursive mentorskabsfunktioner, -strategier <strong>og</strong> -rum<br />
4.4.1 Strategier i mentorskabet<br />
4.4.1.1 Gode mentorskabsrelationer<br />
4.4.1.1.1 Karaktertræk<br />
4.4.1.1.2 Kommunikative strategier<br />
4.4.1.1.3 Anerkendende strategier<br />
4.4.1.1.4 Identitetsstrategier<br />
4.4.1.2 Læringsstrategier<br />
4.4.1.3 Relationer til andre<br />
4.4.2 Rum<br />
4.4.2.1 Mentors institutionelle <strong>for</strong>ankring<br />
4.4.2.2 Hvilke rum stilles til rådighed <strong>for</strong> mentorrelationen?<br />
3<br />
55<br />
56<br />
56<br />
56<br />
57<br />
58<br />
59<br />
61<br />
62<br />
64<br />
65<br />
65<br />
66<br />
67<br />
67<br />
68<br />
68<br />
68<br />
69<br />
69<br />
69<br />
70<br />
70<br />
70<br />
70<br />
71<br />
71<br />
72<br />
72<br />
72<br />
73<br />
74<br />
75<br />
75<br />
75<br />
75<br />
78<br />
78<br />
78<br />
81<br />
81<br />
83<br />
84<br />
84<br />
84<br />
84<br />
84<br />
84<br />
85<br />
85<br />
85<br />
85<br />
86
4.5 Succesdiskurser<br />
88<br />
4.5.1 Effektmåling<br />
90<br />
4.6 Kompetencer, dilemmaer, moral <strong>og</strong> etik<br />
90<br />
4.6.1 Professionsdiskurs<br />
91<br />
4.6.1.1 Psykol<strong>og</strong>iske <strong>og</strong> kommunikative diskurser<br />
91<br />
4.6.1.2 Samfundsmæssighed, disciplinerende eller socialiserende<br />
92<br />
4.6.1.3 Ungdoms-/kulturelle diskurser<br />
93<br />
4.6.1.4 Læringsdiskurs<br />
93<br />
4.6.2 Medmenneskelighedsdiskurs<br />
93<br />
4.6.2.1 Kontaktevnen <strong>og</strong> -lysten<br />
94<br />
4.6.2.2 Evnen til at være til stede <strong>og</strong> rumme stærke følelser<br />
94<br />
4.6.2.3 Evnen til at insistere <strong>og</strong> blive ved at være der<br />
95<br />
4.6.2.4 Livskompetence<br />
95<br />
4.6.2.5 Uddannelsesdiskurser<br />
96<br />
4.6.3 Mentorskabsdilemmaer, moral <strong>og</strong> etik<br />
97<br />
4.6.3.1 Etik <strong>og</strong> moral<br />
98<br />
4.7 Opsamling af tilstedeværende diskurser<br />
99<br />
4.8 To overordnede diskurser <strong>for</strong> mentorskaber 100<br />
Kapitel 5: Den kompetente mentor – en ny mentordiskursorden?<br />
101<br />
5.1 Diskurserne fra mentorpraksis<br />
101<br />
5.1.1 Mentorskabsfigurer<br />
101<br />
5.1.2 Identitetsdiskurser<br />
103<br />
5.1.3 Kærlighedsdiskursen<br />
104<br />
5.1.4 Privatiseringsdiskursen<br />
104<br />
5.2 Diskurser fra teorien<br />
104<br />
5.2.1 Diskursen om fagligheden<br />
105<br />
5.2.2 Diskursen om den sociale identitet<br />
105<br />
5.2.3 Diskurser om pædag<strong>og</strong>ikken <strong>og</strong> læring<br />
106<br />
5.2.4 Diskurser om positionering <strong>og</strong> magt<br />
106<br />
5.2.5 Professionaliseringsdiskurser<br />
106<br />
5.3 En ny organisation <strong>for</strong> mentorskaber<br />
107<br />
5.3.1 Fælles diskurser på organisationsplan<br />
107<br />
5.3.2 Relationel etik i organisationen<br />
107<br />
5.3.3 Den relationelle refleksionsblomst<br />
108<br />
5.3.3.1 Magten til positionering<br />
109<br />
5.3.3.2 Pædag<strong>og</strong>iske interventioner<br />
109<br />
5.3.3.3 Fællesskabers mulighedsbetingelser<br />
109<br />
5.3.3.4 Sociale identiteters diversitet<br />
110<br />
5.3.3.5. Kampen <strong>for</strong> anerkendelse <strong>og</strong> autenticitet<br />
110<br />
5.3.3.6. Moralske aktører i en relationel etik<br />
110<br />
5.4 Den kompetente mentor<br />
111<br />
5.4.1 En organisatorisk enhed<br />
111<br />
5.4.2 Mentors kompetencer<br />
112<br />
Kapitel 6: Min mentor min voksenven<br />
113<br />
Illustrationer af Allan Stochholm<br />
113<br />
Figurer<br />
115<br />
Tabeller<br />
115<br />
Litteraturliste<br />
116<br />
Noter 119<br />
4
Inspiration<br />
Under vores interview gør en mentor rede <strong>for</strong>, hvad hun synes, der er væsentligt <strong>for</strong> hende, hvis<br />
hun skal kunne udrette n<strong>og</strong>et med sine mentees:<br />
5<br />
”Det gælder om at komme helt ind <strong>under</strong> <strong>huden</strong> på dem”<br />
Dette er et enkelt citat taget ud af dets sammenhæng. Men vi har hørt lignende udtalelser fra andre<br />
mentorer <strong>under</strong> vores runde med interviews.<br />
Og vi har reflekteret en del over, hvordan det kunne <strong>for</strong>stås, <strong>og</strong> hvilken mening, det kunne give i<br />
vores <strong>under</strong>søgelse af mentorordninger <strong>og</strong> mentorkompetencer.<br />
Vi har set det som et udsagn om meget tætte relationer <strong>og</strong> spurgt praksisfeltet, hvordan de arbejdede<br />
med de unge, <strong>og</strong> hvad de mente, det krævede af kompetencer.<br />
Vi har læst ansøgninger om støtte til etablering af mentorordninger, <strong>og</strong> vi har lyttet til mentorers<br />
<strong>for</strong>tællinger – ind imellem suppleret af deres mentees <strong>og</strong> deres ledere.<br />
Gennem en analyse af disse tekster har vi fundet frem til de væsentligste diskurser, som praksis<br />
trækker på, samtidig med at vi har haft et vågent øje til teoretiske muligheder inden <strong>for</strong> feltet.<br />
Og vi satte os <strong>for</strong> at finde frem til, hvilke mulighedsbetingelser mentorskaberne fremover kunne<br />
arbejde inden <strong>for</strong>.<br />
Og det handler denne diskursanalyse om.
Kapitel 1: Præsentation af projektet,<br />
analysemetoder <strong>og</strong> denne rapport<br />
I efteråret 2006 begyndte projektgruppen sin videnindsamling <strong>og</strong> bearbejdning som led i det nystartede<br />
<strong>Videncenter</strong> <strong>for</strong> Uddannelses- <strong>og</strong> Erhvervsvejledning’s arbejde. Projektet skulle arbejde ud fra<br />
følgende mål:<br />
6<br />
• At indsamle <strong>og</strong> bearbejde eksisterende viden om mentorordninger<br />
• At skabe viden om <strong>for</strong>skellige mentorordninger mellem folkeskole,<br />
UU <strong>og</strong> ungdomsuddannelse<br />
• At udvikle en kompetenceprofil <strong>for</strong> mentorer<br />
Projektgruppen afsluttede sit arbejde i efteråret 2008. Det mundede ud i denne diskursanalyse <strong>og</strong> en<br />
artikel 1<br />
med en mere kortfattet fremstilling af den viden, vi er nået frem til.<br />
Mens vi har arbejdet med projektet, har politikerne bevilliget flere penge til området <strong>og</strong> lovgivet<br />
omkring mentorordninger i <strong>for</strong>bindelse med folkeskolens afgangsklasser <strong>og</strong> i ungdomsuddannelserne.<br />
Der er fra politisk hånd ingen tvivl om, at mentorordninger er et gode, <strong>og</strong> at det især er godt<br />
til at motivere flere unge til at gå i gang med en ungdomsuddannelse <strong>og</strong> til at fastholde dem i deres<br />
<strong>uddannelses</strong>valg. Men selve begrebet ’mentor’ er en tom betegner. Det er en person, der sættes i<br />
arbejde, når en mentee har brug <strong>for</strong> det. Hvilken person <strong>og</strong> hvilke behov, vi taler om, står derimod<br />
hen i det uvisse <strong>og</strong> udfyldes der<strong>for</strong> i den lokale kontekst. Vi får således skabt en <strong>under</strong>skov af ordninger<br />
med hver deres <strong>for</strong>ståelse af indhold <strong>og</strong> <strong>for</strong>hold.<br />
Dermed <strong>under</strong>støtter politikerne deres politiske mål om, at 95 % af en ungdomsårgang skal <strong>for</strong>tsætte<br />
efter endt folkeskole i en ungdomsuddannelse med et tiltag, som altid må udfyldes <strong>og</strong> give mening<br />
lokalt <strong>og</strong> situationelt af de personer, der initierer ordningen.<br />
Det kunne der<strong>for</strong> se ud til, at mentorer <strong>og</strong> mentorordninger er polyfone begreber, der kan italesættes<br />
<strong>og</strong> positioneres på rigtig mange <strong>for</strong>skellige måder. En ung, der et sted ville blive karakteriseret<br />
som frafaldstruet, ville det ikke et andet sted. En mentoropgave et sted ville ikke blive betragtet<br />
som mentoropgave andre steder. Det er vigtigt <strong>for</strong> os at pointere, at vi ikke bevæger os rundt i specialpædag<strong>og</strong>ikken,<br />
som der er andre medarbejdere, der skal tage sig af. Det handler ikke om diagnosticerede<br />
unge, som skal have en bestemt behandling. Det handler om almindelige unge, der<br />
skønnes at være på vej til marginalisering af en række <strong>for</strong>skellige grunde. Flere af grundene kunne<br />
hænge sammen med ud<strong>for</strong>dringerne i samfundet, testene i folkeskolen, individualismen, selvrealiseringen<br />
eller det normløse fællesskab. Der kunne <strong>og</strong>så være tale om unge, der endnu ikke er blevet<br />
diagnosticerede <strong>for</strong> psykiske sygdomme eller andet, der har bidraget til deres marginalisering. I så<br />
fald må det set med vores øjne være mentors opgave at skabe kontakt til den relevante ekspertise på<br />
område. Vi går ud fra, at mentees er ’almindelige’ udsatte, frafaldstruede unge, <strong>og</strong> vi vil der<strong>for</strong> holde<br />
os til almene teorier om individualitet <strong>og</strong> fællesskab.<br />
1.1 Et begreb i bevægelse?<br />
Projektgruppen stod således over<strong>for</strong> at skulle kortlægge et begrebskompleks omkring mentorordninger<br />
<strong>og</strong> mentorer, mens ordningerne blev skabt <strong>og</strong> udviklede sig, <strong>og</strong> mentorerne blev ansat – ud<br />
fra vidt <strong>for</strong>skellige kontekstafhængige behov.<br />
I disse bevægelser skulle vi <strong>for</strong>søge at fastholde <strong>og</strong> definere det, navngive det, der hele tiden<br />
ændrede både indhold men <strong>og</strong>så <strong>for</strong>hold i takt med udbredelsen af ordningerne. Vi
skulle således ud <strong>og</strong> gribe efter n<strong>og</strong>et i bevægelse, et begreb, mentor, der er hentet fra et<br />
gammelt græsk epos, <strong>og</strong> sætte det ind i en postmoderne politisk strategitænknings kontekst.<br />
Et <strong>for</strong>hold mellem en mentor <strong>og</strong> en mentee, som således er taget ud af sin sammenhæng <strong>og</strong><br />
tilsyneladende uden videre refleksioner bragt over i en ny kontekst.<br />
1.1.1 Ny diskurs om mentorskaber?<br />
Mentorbegrebet er opstået, udviklet <strong>og</strong> beskrevet som lederudviklings- <strong>og</strong> læringsprojekter mellem<br />
voksne mennesker i private virksomheder i USA/Canada <strong>og</strong> i England.<br />
I 2003-04 gennemførte KMP 2 den største europæiske <strong>under</strong>søgelse af mentorordninger. I den var<br />
12 store danske virksomheder involveret. Mentor<strong>under</strong>søgelsen dokumenterer, at der generelt er<br />
stor tilfredshed <strong>og</strong> entusiasme omkring de mentorpr<strong>og</strong>rammer, som er med i <strong>under</strong>søgelsen. Mentorpr<strong>og</strong>rammerne<br />
betragtes både af topledelsen <strong>og</strong> af de implicerede som værende værdifulde <strong>for</strong><br />
virksomhederne <strong>og</strong> <strong>for</strong> deltagerne.<br />
Af <strong>under</strong>søgelsen fremgår tillige, at de fleste ordninger er relativt ustrukturerede, <strong>og</strong> at det særligt<br />
er inden<strong>for</strong> personlig udvikling <strong>og</strong> karriereudvikling, at mentorpr<strong>og</strong>rammer opleves som værdifulde<br />
af mentees. Mentorer scorer ligeledes højt på personlig udvikling, men <strong>og</strong>så på videndeling –<br />
hvilket ikke er så udpræget <strong>for</strong> mentees. Derimod er der lille opmærksomhed omkring <strong>for</strong>ståelse af<br />
virksomhedens kultur <strong>og</strong> spilleregler <strong>for</strong> begge parter. 3<br />
Undersøgelsen er interessant læsning men <strong>for</strong> omfattende at komme nærmere ind på her. Men den<br />
peger på et betydningsfuldt punkt, som <strong>og</strong>så har fanget vores opmærksomhed, nemlig at mentorskaber<br />
er bygget op i en tæt en-til-en-relation, hvor den personlige udvikling får en særlig mulighed.<br />
KMP skriver således på hjemmesiden 4 :<br />
”En mentorrelation giver mentee en hidtil ukendt plads i solen. Der er hele tiden fokus på den heldige,<br />
som kan arbejde på at blive dygtigere, <strong>og</strong> som i denne proces har direkte adgang til en person<br />
med viden <strong>og</strong> erfaring, som ellers ikke ville være umiddelbart tilgængelig.”<br />
Dette udsagn tilskriver vi <strong>og</strong>så stor værdi i vores <strong>under</strong>søgelse. Vi tror, at det er altafgørende, at der<br />
etableres så tætte relationer <strong>for</strong> de unge mennesker. De udsatte, frafaldstruede unge kommer i kontakt<br />
med <strong>og</strong> relaterer sig til ressourcestærke voksne, hvis opgave det bliver, at få den unge sat på<br />
sporet igen. Mentorskaberne hos os er tydeligt asymmetriske, <strong>og</strong> det stiller naturligvis særlige krav<br />
til begge parter i relationen. Men begge opnår et tæt <strong>for</strong>hold til et andet menneske, <strong>og</strong> dette lys kan<br />
<strong>for</strong>mentlig gøre begge godt.<br />
Vi tillader os således at pege på, at de mentorordninger, som vi skal analysere, skal opdages på ny<br />
<strong>og</strong> italesættes, <strong>for</strong>di de skal opfylde nye <strong>og</strong> anderledes mål end dem, der er kendt fra voksnes roller<br />
i virksomheder. Og netop <strong>for</strong>di mentorordningerne i den <strong>under</strong>visningsministerielle optik næres af<br />
idéer om, at ordningernes mentees er unge med brug <strong>for</strong> voksenstøtte, så er det værdifuldt at reflektere<br />
over, hvilken betydning mentorskabers tætte relationer kan få <strong>for</strong> de unge, når de etableres, udvikler<br />
sig <strong>og</strong> skal afsluttes.<br />
Vores tilgang til dette projekt bliver der<strong>for</strong>, at mentorskaber <strong>for</strong> unge er en tom betegner, der skal<br />
udfyldes. Den eneste hegemoniske diskurs, der findes omkring unges mentor<strong>for</strong>hold, er, at det er<br />
godt, <strong>og</strong> at vi skal have mere af dette gode. Vi vil gerne <strong>under</strong>søge hvilke lokale <strong>og</strong> individuelle<br />
diskurser, der er knyttet til mentorordninger, <strong>for</strong> at anlægge diskursive analysestrategier på de tilgængelige<br />
projektbeskrivelser <strong>og</strong> projektrapporter 5 , der knytter an til relevante mentorordninger.<br />
Med vores fund herfra vil vi gå ud i felten <strong>og</strong> spørge mentorer, hvad det er, de gør, som virker,<br />
spørge mentees, hvordan de får hjælp, <strong>og</strong> endelig <strong>og</strong>så <strong>under</strong>søge mentorordningers projektholderes<br />
baggrunde <strong>for</strong> deres specielle mentorordninger. Med denne viden vil vi afsløre, hvilke mulig-<br />
7
hedsbetingelser denne slags mentorskaber har <strong>og</strong> <strong>og</strong>så gerne komme med vores bud på, hvordan de<br />
kvalitativt kan udvikles.<br />
1.1.2 Diversitet <strong>og</strong> dial<strong>og</strong><br />
Vi inviterer vores læser til at bidrage med at skabe et alternativ til den givne meningsfuldhed. Vi<br />
inviterer til en polyfoni af <strong>for</strong>ståelser af, hvad unge mennesker kan have brug <strong>for</strong> i overgangene<br />
mellem grundskolen <strong>og</strong> ungdomsuddannelsen, <strong>og</strong> hvilke opgaver <strong>og</strong> dilemmaer en tæt relation mellem<br />
voksne <strong>og</strong> børn/unge sættes over<strong>for</strong>, <strong>og</strong> som <strong>for</strong>skellige mentorordninger der<strong>for</strong> skal <strong>for</strong>holde<br />
sig til <strong>og</strong> løfte.<br />
Vi tror ikke på, at der findes én mentorvirkelighed. Vi tror, der skabes <strong>for</strong>skellige mentorordninger<br />
i <strong>for</strong>skellige kontekster, som der<strong>for</strong> positionerer mentee, mentor <strong>og</strong> mentorskaber afhængigt af de<br />
mulighedsbetingelser, der er til stede i den lokale kontekst på det givne tidspunkt, hvor ansøgningen<br />
til ministeriet går igennem, <strong>og</strong> ordningen etableres. Vi <strong>for</strong>estiller os, at vi kommer til at møde<br />
<strong>for</strong>skellige måder, hvorpå mentorskaber giver mening både indadtil <strong>og</strong> udadtil.<br />
Vi tager ikke kritisk afstand til samfundet, der <strong>for</strong> os at se bidrager til mentorskabernes nødvendighed,<br />
ligesom vi heller ikke er kritiske over<strong>for</strong> de mentorordninger, der er etablerede, <strong>for</strong>di vi ved, at<br />
de har udviklet en kontekstafhængig praksis. Men vi <strong>for</strong>estiller os, at vi gennem dial<strong>og</strong> med vores<br />
in<strong>for</strong>manter kan få et indtryk af, hvordan de <strong>for</strong>står deres opgaver, <strong>og</strong> hvordan de løser den – hvilke<br />
parametre, de inddrager i deres setup. Vi <strong>under</strong>søger de måder, mentorordninger bliver beskrevet<br />
på, deres italesættelser, <strong>og</strong> udfolder alt det, vi kan se, men vi ved, at <strong>og</strong>så vi er blinde, <strong>og</strong> der<strong>for</strong> kun<br />
ser det, vi leder efter, eller i det mindste med den <strong>for</strong>skelsmarkør, som vi etablerer. Det begr<strong>under</strong><br />
<strong>og</strong>så invitationen til vores læser om at bidrage til at skabe meningsfulde blik på mentorordninger<br />
<strong>og</strong> at gå i dial<strong>og</strong> med andre om, hvad de ser <strong>og</strong> tænker om det, de ser.<br />
Når vi ønsker at invitere læseren ind, så er det vigtigt <strong>for</strong> os at afdække hvilke distinktioner, vi selv<br />
har anlagt i vores egen erkendelsesinteresse. Vi har der<strong>for</strong> valgt at gøre rede <strong>for</strong> de veje, vi har betrådt.<br />
1.2 Mentor som en rolle<br />
Mentor er mentor <strong>og</strong> ikke vejleder. Sådan må vi <strong>for</strong>stå en af grænserne <strong>for</strong> mentors funktioner.<br />
Mentor har ikke en vejlederuddannelse <strong>og</strong> er ikke en del af et vejledernetværk. Mentor er ikke en<br />
del af vejlederprofessionen, selvom mentor godt kan være vejleder – men udfører ikke vejlederfunktioner,<br />
når hun eller han er i mentorrollen.<br />
En status er en position i et system eller et mønster af positioner. Den er typisk <strong>for</strong>bundet med andre<br />
positioner ved hjælp af gensidige bindinger bestående af rettigheder <strong>og</strong> pligter. 6 Man kan vel tale<br />
om, at vejledere har en status, måske ligefrem en profession. Men det har mentorer ikke. De har<br />
en rolle.<br />
8<br />
En rolle er bundet op på den aktivitet, der <strong>for</strong>ventes af en<br />
rolleindehaver i pågældende situation. En rolle er kun en<br />
position, som rolleindehaveren kan træde ind i, når det<br />
<strong>for</strong>ventes af hende 7 , <strong>og</strong> ud af igen, når denne <strong>for</strong>ventning<br />
ikke længere gør sig gældende. Rolleudførelse eller spillet<br />
handler om den adfærd, som udøves, når rollen besættes.<br />
Rollespillene optræder i det sociale, ansigt til ansigt med<br />
rolle-andre i n<strong>og</strong>et, der kunne kaldes rolle-sættet. 8 Rollesættet<br />
kan fremkalde bestemte andre eller en bestemt<br />
anden, sådan som det f.eks. gør sig gældende i rollen som<br />
mentor. Den anden er mentee.
Den overordnede rolle, der er <strong>for</strong>bundet med en position, kan inddeles i rollesektorer eller <strong>under</strong>roller,<br />
der hver især har at gøre med en særlig <strong>for</strong>m <strong>for</strong> rolle-anden. Mentor-mentee er en rollesektor<br />
eller <strong>under</strong>rolle, <strong>og</strong> mentor-i-mentorordning en anden. Man kan spore sociale <strong>for</strong>andringer i de roller<br />
gennem de typer af rolle-andre, der optræder i rolle-sættet eller <strong>for</strong>svinder. Det kan være vigtigt<br />
at kigge efter, hvornår disse brudflader opstår, når en ny rolle-anden opstår, <strong>og</strong> hvornår en rolleanden<br />
<strong>for</strong>svinder. I vores kontekst kunne det betyde, at den unge kan være parat til at indtage en ny<br />
rolle efter at have været i mentorrelationen et stykke tid. Fra at være den modstræbende, utilpassede<br />
teenagerunge kunne hun muligvis tænke sig at optræde som den intime datter i et <strong>for</strong>hold til sin<br />
mor. At få øje på et sådant brud kan have uanede konsekvenser <strong>for</strong> <strong>for</strong>holdet <strong>og</strong> <strong>for</strong> den unge. Hele<br />
vores idé med at bruge en rolleanalyse kommer sig af, at der ikke kigges efter individets indre kerne<br />
men efter individet, der udfører en lang række aktiviteter, som er <strong>for</strong>bundet med rollen i samvær<br />
med rolle-andre. Rolleindehaveren er kun interessant i sin rolle – ikke hvad der sker, når vedkommende<br />
træder ud af den igen.<br />
Når rolleindehaveren af en position indtager denne, må han påtage sig hele den række af handlinger,<br />
som hører til netop denne rolle i et meget komplekst samspilsmønster. Det <strong>for</strong>ventes af ham, at<br />
han går ind i hele mønsteret, <strong>og</strong> det skaber en social determinisme <strong>og</strong> doktrin om socialisering. Vi<br />
påtager os ikke adfærdselementerne én af gangen, men i bundter eller mønstre. Rollen er således<br />
socialiseringens grundenhed. Det er ved hjælp af rollerne, at opgaverne bliver <strong>for</strong>delt i samfundet,<br />
<strong>og</strong> ved hjælp af roller, at man skaber ordninger til at sikre deres udførelse.<br />
Når en rolle skal besættes, sker der en <strong>for</strong>m <strong>for</strong> restriktiv regulering, som sikrer, at indehaverne besidder<br />
visse minimumskvalifikationer, det være sig officielle eller uofficielle, teknisk relevante eller<br />
irrelevante. Besiddelsen af positionen symboliseres gennem påklædning, spr<strong>og</strong> <strong>og</strong> optræden i<br />
øvrigt, hvilket gør det muligt <strong>for</strong> deltagerne i situationen at vide, hvem de har at gøre med. Der kan<br />
<strong>og</strong>så optræde om- <strong>og</strong> tiltaleudtryk, der giver positionen sit særkende. Hver position bliver gerne tildelt<br />
en social værdi, der giver den, der udfylder positionen, en tilsvarende mængde prestige eller<br />
det modsatte.<br />
I vores mentorskaber er dette en meget vigtig <strong>for</strong>udsætning. Det er nemlig meget muligt, at de unge<br />
ikke besidder de kompetencer, der skal til, eller ikke har kulturelt øje <strong>for</strong> de detaljer, der gør, at andre<br />
kan se, at de har indtaget en ny rolle. Vi er alle mere bekendt med gennemprøvede roller, mens<br />
vi står betydeligt mere usikre over<strong>for</strong> nye <strong>og</strong> ukendte roller. Måske skal både mentor <strong>og</strong> mentee<br />
have hjælp, når nye roller skal afprøves.<br />
Erving Goffman 9 var mesteren i at studere den samhandel, der <strong>for</strong>egår i social samhandel. Vi vil<br />
ikke gøre ham kunsten efter, men d<strong>og</strong> lade os inspirere af ham til at konkludere, at når en mentorordning<br />
ser dagens lys, så skabes <strong>og</strong>så roller inden <strong>for</strong> den. Den ene <strong>og</strong> meget sikre rolle er mentor.<br />
Med en mentorordning skabes mentor. Men mentor kan ikke fylde sin rolle ud med mindre, der er<br />
en mentee. Mentor <strong>og</strong> mentee bliver hinandens <strong>for</strong>udsætninger, <strong>og</strong> de skal tilsammen fylde deres<br />
roller <strong>og</strong> rollesættet ud.<br />
Dette goffmanske blik fik os til at kigge på den relation, hvori samhandelen <strong>for</strong>egår, <strong>og</strong> lod det være<br />
vores tilgang til, hvordan vi skulle <strong>for</strong>stå <strong>og</strong> bidrage til, at andre <strong>for</strong>står eller skaber mening omkring<br />
spørgsmålet: Hvad er mentor? Mentor er en rolle.<br />
Vi har ikke været ude <strong>for</strong> at iagttage direkte, hvordan mentor <strong>og</strong> mentee spiller sammen. Vi har interviewet<br />
mentorer <strong>og</strong> mentees, <strong>og</strong> det er dem, der har malet scenerne op <strong>for</strong> vores indre blik.<br />
Vi har gjort os overvejelser over, hvordan vi kunne spørge ind til de roller, som deltagerne påtager<br />
sig <strong>og</strong> udvikler. Det er ikke let at tale om, <strong>for</strong> det meste er jo, som Goffman fremhæver det, lagt ind<br />
9
i samspilsmønstre, som er kulturelt <strong>og</strong> historisk lagt ind i os, <strong>og</strong> som vi ureflekteret trækker på som<br />
det mest naturlige i verden. Det er en gøren <strong>og</strong> ikke en l<strong>og</strong>isk rationel, bevidst, italesat handling.<br />
Vi har gjort os umage <strong>for</strong> at få fat <strong>og</strong> <strong>for</strong>stå de rolle<strong>for</strong>ventninger, som gav mening <strong>for</strong> mentorskabernes<br />
praksisfelt. Og vi har dermed <strong>for</strong>søgt at få adgang til de rollehæfter, som rollerne spiller sig<br />
ud fra.<br />
1.3 Relationer<br />
Det gav således <strong>for</strong> os ingen mening at skrive om eller beskrive den ene i relationen uden <strong>og</strong>så at<br />
beskrive den anden. Relationen går <strong>for</strong>ud <strong>for</strong> individualiteten, som Bateson 10 har sagt, <strong>og</strong> set i vores<br />
rolle-lys må vi fastholde – ingen mentor uden hendes mentee.<br />
Vi har alle sammen udviklet os gennem relationer med andre. Først som baby i relationen til det,<br />
som Mead 11 kaldte de betydningsfulde andre – eller signifikante andre. Siden hen udvides kredsen<br />
af dem, som vi relaterer os til <strong>og</strong> <strong>for</strong>mes af <strong>og</strong> selv <strong>for</strong>mer gennem vores interaktion i givne kontekster.<br />
Her kommer så konteksten ind <strong>og</strong> er med til at definere, hvad relationen skal gå ud på, <strong>og</strong><br />
hvem den er beregnet <strong>for</strong>. Vores mentorskaber er sat i verden gennem en mentorordning med det<br />
<strong>for</strong>mål at fastholde unge i ungdomsuddannelserne. De indgås mellem dem, der har personligt <strong>og</strong><br />
socialt overskud, <strong>og</strong> dem, der står <strong>for</strong>an en samfundsmæssig marginalisering.<br />
Der skabes således en stærk asymmetrisk mentorskabsrelation i en mentorordning. De fleste af de<br />
ordninger, som vi har set på, har selv peget på ressourcestærke voksne i lokalområdet som mentorer.<br />
Det kunne være vejledere, der ind imellem skulle optræde i rollen som mentor. Eller gode lærere,<br />
som fik rollen. Men det kunne <strong>og</strong>så være andre, der fik rollen som mentor.<br />
Samme <strong>for</strong>skellighed gør sig gældende omkring den anden rolleindehaver, nemlig menteen. N<strong>og</strong>le<br />
steder kunne mentee komme af sig selv, andre steder var mentee blevet op<strong>for</strong>dret til at henvende<br />
sig til en mentor – af <strong>og</strong> til fik en ung besked på at opsøge en given mentor. Men ingen af dem, vi<br />
talte med, havde fået en drejeb<strong>og</strong> med replikker til den opførelse, som nu gik i gang. De begyndte<br />
at mødes, ofte efter at have udfyldt n<strong>og</strong>le skemaer med oplysning om temaer, der skulle gives hjælp<br />
til, hyppigheden på mødeaktiviteten <strong>og</strong> den slags. Vi har ikke dyrket denne side af mentorskaberne,<br />
men må nok lidt løseligt konkludere, at det er svært at lægge den slags samhandel ind i en teknol<strong>og</strong>i,<br />
som et udfyldt skema kan ses som.<br />
De fleste, vi talte med, synes, det gik godt. Mentor kunne hjælpe <strong>og</strong> mentee vise, at hun havde brug<br />
<strong>for</strong> hjælp, at hun var hjælpeløs <strong>og</strong> glad <strong>for</strong> den hjælp, som mentor ydede. Relationen var skabt <strong>og</strong><br />
rollerne <strong>for</strong>delt.<br />
Men vi spurgte os selv, hvordan mentor kunne vide, hvad der skulle til <strong>for</strong> at hjælpe. Hvordan kan<br />
man spille en rolle uden manuskript?<br />
Vores refleksioner førte os frem til det <strong>for</strong>holdsvise indlysende svar, at de hver især måtte spille<br />
n<strong>og</strong>le roller, som de var bekendte med fra deres liv i øvrigt. De måtte trække på deres relationelle<br />
erfaringer med mor, far, familie i øvrigt, faglighed <strong>og</strong> andet.<br />
Med denne erkendelse i baghovedet besluttede vi os <strong>for</strong> at opliste n<strong>og</strong>le relationer, som vi mente, at<br />
de fleste mennesker kendte så godt, at de ville kunne trække manuskriptet ud af dem.<br />
Vi fandt frem til <strong>for</strong>skellige relationer, som vi kender til, <strong>og</strong> som skiller sig ud som n<strong>og</strong>et særligt<br />
anderledes end andre relationer. Det kunne kaldes <strong>for</strong> relationelle profildiskurser, hvilket altså er en<br />
måde at skabe en bestemt relation på. Vi valgte at kalde dem <strong>for</strong> relationelle figurer eller men-<br />
10
torskabsfigurer. De skal opfattes som billeder af en konstellation – en bestemt måde at relatere sig<br />
til en anden på med alt, hvad dette indebærer.<br />
Mor-barn-relationen kunne være et eksempel. En diskurs om den relation holder fast i en bestemt<br />
måde at opfatte mor-barn-<strong>for</strong>holdet på. Den indeholder en bestemt måde at opfatte relationen på.<br />
En diskurs, der er rimeligt hegemonisk. 12 De fleste af os trækker på den samme diskurs, når vi tænker<br />
på <strong>og</strong> taler om relationen. Relationen er tæt, anerkendende, hengiven, nærværende, kærlig, <strong>for</strong><br />
nu blot at nævne n<strong>og</strong>et.<br />
Vores hensigt med at bygge på den slags relationsbilleder var, at vi ville undgå at kategorisere de<br />
unge ud fra deres manglende ressourcer. Vi ønskede at skrive os ud af den problemdiskurs, som er<br />
så iøjnefaldende – især i den officielle skriftlige dokumentation. Vi kigger i stedet på den relation,<br />
der <strong>for</strong>modes at kunne styrke den unge i vejen til at gennemføre en ungdomsuddannelse, <strong>og</strong> som<br />
giver mentorskabet mening. Vi håber samtidig, at disse billeder på relationelle profiler kan give anledning<br />
til at tænke mere kreativt <strong>og</strong> frit på kendte relationer end de kategorier, der dannes af ord,<br />
der skiller, stigmatiserer eller segregerer. Vi gik således fra billeder – helheder – til ord, sætninger<br />
<strong>og</strong> diskurser – altså dele. Fra delene skal vi tilbage til helhederne igen, når vi sammen med udøvende<br />
mentorer <strong>og</strong> andre skal finde ind til de endelige beskrivelser, som gerne skulle illustreres af<br />
såvel helheder som dele <strong>og</strong> helheder igen – i en spiral<strong>for</strong>met bevægelse, der hele tiden skulle kunne<br />
gøre os mere bevidste om, hvad vi gør, <strong>og</strong> hvad det skaber af nye spørgsmål. Alt dette vender vi<br />
tilbage til.<br />
Her er listen af relations-billeder så remset op: mor/datter far/søn ung/onkel barnebarn/bedste<strong>for</strong>ældre<br />
ung/besøgsven søster/bror kaptajn/lods entusiasten/prismen lærlingen/mesteren<br />
den nye/brobyggeren turisten/guiden fot<strong>og</strong>rafen/kameraet orienteringsløberen/træneren<br />
skuespilleren/instruktøren æselet/bonden den druknende/livredderen den<br />
fremmede/tolken den ikke flyvefærdige/stilladset. I kapitel 3 er de yderligere uddybet.<br />
Vi ville bruge disse diskurser i vores søgen efter mere viden om, hvori en mentorrelation kan bestå<br />
– hvad der giver mening at <strong>for</strong>estille sig om en sådan relation. Vi havde dem som en slags figurer,<br />
som vi kunne spørge ud fra. Vi lavede en kodning af relationerne, som skulle bruges i <strong>for</strong>bindelse<br />
med en mere videnskabelig holdbar kategorisering, når vi skulle gennemlæse ansøgninger til Undervisningsministeriets<br />
puljer i 2006, som blev koordineret af Kommunernes Lands<strong>for</strong>ening. Med<br />
et spr<strong>og</strong> at tale i <strong>og</strong> en kodning til teksterne kunne vi gå mere i dybden med at <strong>for</strong>stå, hvad mentorer,<br />
mentees <strong>og</strong> mentorordninger var <strong>og</strong> kunne blive <strong>for</strong>stået som <strong>og</strong> blev udviklet til.<br />
1.4 Den socialkonstruktionistiske tilgang<br />
Med udgangspunkt i relationer, spr<strong>og</strong> <strong>og</strong> konstruktioner, så var det naturligt <strong>for</strong> os at tage en socialkonstruktionistisk<br />
tilgang til <strong>under</strong>søgelsesfeltet. Grundlæggende betyder det <strong>for</strong> vores <strong>under</strong>søgelse,<br />
at den ville have set anderledes ud, hvis andre havde lavet en lignende <strong>under</strong>søgelse. Vi vil<br />
der<strong>for</strong> gøre rede <strong>for</strong>, hvad vi har inddraget <strong>og</strong> hvordan, således at læseren selv kan danne sig et billede<br />
af, hvor han eller hun ville have valgt anderledes. Det er således en subjektiv <strong>under</strong>søgelse,<br />
men det, mener vi ikke, gør den mindre videnskabelig. Vi er af den opfattelse, at al videnskab laves<br />
i en historisk tid, som vil præge den. Hvis vi skulle lave en lignende <strong>under</strong>søgelse om fem år, ville<br />
den <strong>for</strong>mentlig <strong>og</strong>så se anderledes ud – præget af de diskurser, som vi på det tidspunkt var <strong>under</strong>lagt<br />
eller påvirket af.<br />
Men det betyder, at vores <strong>for</strong>tælling er blevet omfangsrig, <strong>for</strong> vi oplever, at det har været vigtigt, at<br />
vi gik ind i substansen på de teorier, som vi benytter. Ikke sådan at <strong>for</strong>stå, at vi går i bund med vores<br />
teorifelt. Langt fra. Men vi bringer store teorier i spil, <strong>og</strong> det mener vi så til gengæld kræver, at<br />
vi er omhyggelige med at <strong>for</strong>klare os. Hvad er det, vi gør, <strong>og</strong> hvordan gør vi det? Det har vi <strong>for</strong>søgt<br />
at belyse, <strong>og</strong> vi håber ikke, at det får vores læsere til at springe fra.<br />
11
Det vigtigste budskab, vi har, er såmænd blot det, at vi meget gerne vil have en dial<strong>og</strong> i gang om<br />
mentorskaber <strong>og</strong> de handlinger, som kunne være opfølgning op på de nye tanker, som dial<strong>og</strong>en<br />
måtte afføde. Det ville kunne skabe fastere diskurser om mentorskaber – med udgangspunkt i et<br />
praksis- <strong>og</strong> teorifelt.<br />
1.5 Vores analyse<br />
Efter denne indledning har vi fire nye kapitler <strong>og</strong> en afslutning. De er ikke skrevet i kronol<strong>og</strong>isk<br />
rækkefølge, men er udfoldet efterhånden, som der blev behov <strong>for</strong> dem. Teoriafsnittet blev større, da<br />
vi lavede vores kodninger, <strong>og</strong> kodningerne blev udvidet, da vi fik læst det teoretiske stof igennem<br />
igen. På samme måde med det konkluderende afsnit, som <strong>og</strong>så hele vejen igennem projektet ændrede<br />
<strong>for</strong>m <strong>og</strong> karakter. Vi har på denne måde selv været i bevægelse <strong>under</strong>vejs.<br />
I artiklens andet kapitel tager vi fat på teorifeltet. Vi starter med at introducere de almene teorier<br />
om n<strong>og</strong>le af de bevægelser, der sker i vores samfund <strong>for</strong> tiden. Vores hovedinteresse er at pege på<br />
teorier, som vi mener kan have betydning <strong>for</strong> mentorskaber, dels betydning <strong>for</strong>, at de er opstået,<br />
men <strong>og</strong>så betydning <strong>for</strong> mentorskabernes indhold, <strong>for</strong> relationen <strong>og</strong> det, der <strong>for</strong>egår i dem.<br />
I kapitel 3 præsenteres diskursfeltet. Det er her, vi redegør <strong>for</strong>, hvordan vi har bygget vores diskursanalyse<br />
op. Vi præsenterer dels de træk, der karakteriserer en konstitutiv diskursanalyse på<br />
baggrund af Laclau <strong>og</strong> Mouffes 13 diskursive tankegang. Det konstituerede handler om, hvordan en<br />
social praksis på den ene side handler om konkrete, individuelle handlinger i en given kontekst,<br />
men på den anden side samtidig er institutionaliserede <strong>og</strong> socialt <strong>for</strong>ankrede, <strong>og</strong> der<strong>for</strong> rummer en<br />
vis regelmæssighed. Det er denne dobbelthed, som vores analyse er ude efter, <strong>og</strong> som skulle kunne<br />
<strong>for</strong>tælle os n<strong>og</strong>et om de mulighedsbetingelser, der er omkring mentorskaber.<br />
Vi redegør <strong>for</strong>, hvordan vi koder vore tekster, <strong>og</strong> hvordan Amanda Coffey <strong>og</strong> Poul Atkinson 14 har<br />
inspireret os til det. Det betyder, at vi <strong>for</strong>søger at redegøre <strong>for</strong> vores metodol<strong>og</strong>iske overvejelser.<br />
Det kunne der bruges betydelig mere plads på, hvis vi skulle gå i dybden med vores refleksioner i<br />
den henseende. For ikke at lide <strong>for</strong> meget af volumensyge, har vi valgt at begrænse denne del af<br />
læsningen <strong>og</strong> henviser i stedet den interesserede læser til anden relevant litteratur.<br />
Kapitel 3 sluttes af med at præsentere n<strong>og</strong>le mentorskabsrelationer, som vi har brugt i vores interview<br />
med mentorordningsleder, mentorer <strong>og</strong> mentees. Relationerne er en slags figurer eller billeder,<br />
som har været en døråbner mellem os, vores teorier <strong>og</strong> tanker på den ene side <strong>og</strong> dem, der<br />
skulle berette <strong>for</strong> os om deres praktiske virksomhed – <strong>for</strong>tællinger om, hvad der <strong>for</strong>egik derude i<br />
mentorskaberne. Vi ved, at hverdagsspr<strong>og</strong>et er n<strong>og</strong>et helt andet end de teoretiske <strong>for</strong>muleringer,<br />
som vi omgås en del, <strong>og</strong> skulle vi have <strong>for</strong>nøjelse af at tale sammen <strong>og</strong> bruge den viden, som de besad,<br />
<strong>og</strong> den vi besad, så var det meget betydningsfuldt, at vi kunne bruge deres <strong>for</strong>tællinger i vores<br />
analyser uden <strong>for</strong> meget insider-<strong>for</strong>tolkning efter interviewene.<br />
Kapitel 4 rummer resultaterne af selve diskursanalysen. Det er her, vi fremlægger de diskurser, som<br />
vi opfangede, dels i de ansøgninger om mentorordninger, som var sendt til Undervisningsministeriet,<br />
<strong>og</strong> andre skriftlige dokumenter, dels i de interview, som vi gennemførte i løbet af 2007. Kapitlet<br />
vil redegøre <strong>for</strong>, hvilke diskurser vi stødte på, <strong>og</strong> hvilke vi <strong>for</strong>ventede at støde på, men ikke fandt.<br />
Vi kalder der<strong>for</strong> kapitlet <strong>for</strong> eksisterende mentorskabs-diskurser.<br />
Det leder os frem til kapitel 5, hvor vi samler op på de <strong>for</strong>rige fire kapitler <strong>og</strong> deraf udleder en ny<br />
diskursorden. Den vil i stort omfang bestå af de fundne diskurser, men vil samtidig <strong>for</strong>søge at introducere<br />
en <strong>for</strong>m <strong>for</strong> kvalitetsudvikling af feltet. Det er vores opfattelse, at der er mange, der ser<br />
muligheder i mentorskaber, <strong>og</strong> dem deler vi i et vist omfang. Men vi oplever samtidig, at mentorskaber<br />
lever <strong>for</strong> tilfældig en tilværelse, næsten som isolerede privatpraktiserende mentorskaber.<br />
Det er vores oplevelse, at mentorskaberne kan profitere af et refleksivt niveau, som både vil kunne<br />
12
tilføre opgaven en ny dimension, <strong>og</strong> samtidigt give mentorordningen et kvalitativt løft. Det redegør<br />
vi <strong>for</strong> i dette femte kapitel <strong>for</strong> så at slutte hele analysen af med vores syn på diskursive dilemmaer,<br />
som mentorskaber kan undgå eller gå ind i. Vi tror, at dilemmaerne er fyldt med energi, som kan<br />
bruges i <strong>for</strong>holdet. Og vi håber, at n<strong>og</strong>le mentorskaber kan have glæde af dem.<br />
13
Kapitel 2: Mentorskabets teoretiske mulighedsfelter<br />
Et mentorskab i overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse er sat i verden <strong>for</strong> at støtte den<br />
unge til at gennemføre dette skift <strong>og</strong> <strong>for</strong> at <strong>for</strong>hindre udsatte unge i at falde fra deres ungdomsuddannelse.<br />
Gruppen af udsatte unge dækker et bredt spektrum af problemstillinger, <strong>og</strong> der<strong>for</strong> skal<br />
mentorskabet <strong>og</strong>så løfte <strong>for</strong>skellige opgaver – naturligvis ud fra <strong>for</strong>skellige handlinger.<br />
N<strong>og</strong>et kan klares ved en kortvarig intervention via mentorskaber, mens andet kræver mere langvarige<br />
<strong>for</strong>hold. Men hvem afgør, hvad der er brug <strong>for</strong>? Hvordan sikres den relation, der er passende til<br />
opgaven? Hvornår skal relationen afsluttes? Har unge brug <strong>for</strong> mange hjælpere, eller er det bedre<br />
med få? Spørgsmålene vælter over hinanden, <strong>og</strong> svarene må komme med dial<strong>og</strong>en om, hvad vi skal<br />
bruge mentorordninger <strong>og</strong> andre ordninger til, såsom særlige tilbud i det etablerede <strong>uddannelses</strong>system<br />
<strong>og</strong> grundskole<strong>for</strong>løb.<br />
Vi besluttede at lave en diskursanalyse <strong>for</strong> at give n<strong>og</strong>le bud på, hvordan man kan <strong>for</strong>stå mentorskaber.<br />
Vi ville bruge Laclau <strong>og</strong> Mouffe som metodisk grundlag i analysearbejdet, <strong>og</strong> i næste<br />
kapitel beskriver vi, hvordan vi har gjort det. Baggrunden <strong>for</strong> det valg skal findes i, at de primært er<br />
politisk interesserede samfundskritikere, <strong>og</strong> at vi befinder os godt i det selskab – blandt andet <strong>for</strong>di<br />
vi er bekymrede <strong>for</strong>, at mentorordninger <strong>og</strong> mentorskaber primært bliver betragtet gennem psykol<strong>og</strong>iske<br />
teorier. Det er <strong>for</strong>ståeligt, når <strong>under</strong>søgelserne handler om at blive kl<strong>og</strong>ere på, hvordan sindet<br />
kan <strong>for</strong>me unge menneskers handlinger. Men vi var som allerede nævnt interesserede i at finde<br />
frem til, hvordan <strong>for</strong>estillingerne er, om at relationer mellem unge <strong>og</strong> voksne kunne styrke de unges<br />
evne til at fastholde en ungdomsuddannelse. Der<strong>for</strong> vil vi gerne læne os op ad sociol<strong>og</strong>iske teorifelter<br />
eller bindestregsteorier, såsom mikro-sociol<strong>og</strong>i <strong>og</strong> social-psykol<strong>og</strong>i.<br />
Dertil kommer, at vi er af den opfattelse, at mentorordninger i høj grad er dem, der skal sikre, at<br />
politikkerne får succeskriterierne på deres <strong>uddannelses</strong><strong>for</strong>ventninger i mål. Vi har i kapitel tre gjort<br />
rede <strong>for</strong> såvel det teoretiske grundlag som de metodol<strong>og</strong>iske refleksioner over vore valg i <strong>for</strong>bindelse<br />
med selve de diskursive analysestrategier, ligesom vi har introduceret vores <strong>for</strong>ståelse af roller,<br />
positioner <strong>og</strong> relationer, som vil have en særlig plads i vores analyse.<br />
I dette kapitel vil vi så introducere de teorier, der skal give fælles fokus på samfund, individualitet,<br />
unge, identitet, anerkendelse, autenticitet, moral <strong>og</strong> etik. Det er de temaer, som vi ønskede som teoretisk<br />
mulighedsfelt i vores diskursanalyse, <strong>og</strong> som der<strong>for</strong> ville komme til at danne grundlag <strong>for</strong> de<br />
kategoriseringer, som vi finder interessante. Vi diskuterede os frem til, at det måtte være sådanne<br />
temaer, som kunne give mentorordninger <strong>og</strong> mentorskaber mening, <strong>og</strong> der<strong>for</strong> kunne trække deres<br />
diskurser fra.<br />
Vi er velbevandrede i teorier fra <strong>uddannelses</strong>- <strong>og</strong> erhvervsvejledningsfeltet, som vi har beskæftiget<br />
os med gennem mange år. Det har påvirket vores syn på mentorordninger, som vi ser introduceret<br />
som en del af de unges valgprocesser <strong>og</strong> karriereudvikling. Og især i dette projekt, hvor fokus ligger<br />
på overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse, ser vi mentorordninger som en strategi i<br />
<strong>for</strong>hold til de unges valg <strong>og</strong> afklaringer.<br />
De unge, der ikke anses at være i stand til selv at vælge, men skal støttes udefra:<br />
Fra blandt andet Krøjers <strong>og</strong> Hutters <strong>for</strong>tælleværksteder 15 har vi indsigt i, hvordan valg <strong>og</strong> afklaring<br />
fylder mere <strong>og</strong> mere i de unges liv. Uddannelsesvalget opleves meget betydningsfuldt, <strong>for</strong>di der i<br />
det ligger en mulighed <strong>for</strong> at skabe det gode liv. Den neoliberale inciterende mulighed <strong>for</strong> at blive<br />
til <strong>og</strong> producere selv<strong>for</strong>ståelse bringer unge til at indfri de <strong>for</strong>ventninger, som Undervisningsministeriet<br />
har til dem om at vælge <strong>og</strong> fastholde valget. På den måde plantes lysten til at træffe det rette<br />
valg, <strong>og</strong> de unge <strong>under</strong>lægger sig i denne sammenhæng <strong>og</strong> <strong>for</strong>søger at mestre disse reguleringsteknol<strong>og</strong>ier,<br />
som rækkes frem mod dem af statsmagten, nemlig lysten til at træffe det rette valg. Og<br />
14
oplever den unge sig ikke i stand til det, da er de villige til at <strong>under</strong>lægge sig en mentor, som, de<br />
mener, kan styre dem til at gøre det rigtige. Vælge det rigtige.<br />
Vi er meget enige med Krøjer <strong>og</strong> Hutters, når de skriver om valget <strong>for</strong> de helt almindelige unge:<br />
”Den regulering, som udfoldes i <strong>for</strong>bindelse med <strong>uddannelses</strong>valget, kan med et foucaultdiansk optik<br />
begribes som en magtudøvelse, der ikke alene virker som et ydre pres, men <strong>og</strong>så fungerer ved at<br />
skabe produktive løfter om attråværdige selv’er.”<br />
Og vi <strong>for</strong>estiller os, at nøjagtig de samme <strong>for</strong>estillinger er med til, at udsatte unge <strong>under</strong>lægger sig<br />
et mentorskab med en voksen, som de anser <strong>for</strong> at være i stand til at indfri deres <strong>for</strong>ventninger.<br />
Vores valg af teoretiske mulighedsfelter til denne diskursanalyse skal ses som et ønske om at diagnosticere<br />
de unges samfundsmæssige mulighedsbetingelser <strong>for</strong> at vælge <strong>og</strong> fastholde en ungdomsuddannelse:<br />
15<br />
• Samtidsdiagnoser <strong>og</strong> socialanalytiske perspektiver inspireret af Ove K. Pedersen, Stefan<br />
Herman, Jens Erik Kristensen, Lars Henrik Schmidt <strong>og</strong> Benny Karpatschof<br />
• Identitet som socialt selv<strong>for</strong>hold, inspireret af Svend Brinkmann, Carsten René Jørgensen,<br />
Jürgen Habermas <strong>og</strong> Michael White<br />
• Voksen-ung-relationens betydninger inspireret af Thomas Ziehe<br />
• Anerkendelse <strong>og</strong> autenticitet som bud på vor tids ud<strong>for</strong>dringer, inspireret af Axel Honneth<br />
<strong>og</strong> Charles Taylor<br />
• Etisk vold inspireret af Judith Butler<br />
• Etik i professionelle <strong>og</strong> personlige relationer inspireret af Mathisen <strong>og</strong> Aslaug samt Ole<br />
Thyssen<br />
• Relationel etik som nødvendighed <strong>for</strong> arbejde i organisationer, inspireret af Gitte <strong>og</strong> Maja<br />
Loua Haslebo<br />
• Moralske kategoriers muligheder, inspireret af Jørgen Husted<br />
Vi har ladet os inspirere af dette diskursive teorifelt i vores søgen efter at tilskrive mentorskaber<br />
mening. Andre ville have valgt anderledes.<br />
2.1 Mentorskabets teoretiske mulighedsfelt:<br />
Samtidsdiagnoser <strong>og</strong> socialanalytiske perspektiver<br />
Unge, der starter i et mentorskab, er udsatte. De er frafaldstruede unge med personlige <strong>og</strong> sociale<br />
problemer, <strong>og</strong> det er netop det, der berettiger dem til et mentorskab. Men hvad skal der ske i mentorskabet<br />
<strong>for</strong> at ændre på dette <strong>for</strong>hold?<br />
Det politiske svar er klart. Mentorrelation skal over en kortere overskuelig periode lære den unge at<br />
holde fast i en ungdomsuddannelse, lære den unge at begå sig i sociale fællesskaber – gerne fritidsaktiviteter<br />
– <strong>og</strong> få styrket den del af personligheden, der har lidt skade ved ikke at have den <strong>for</strong>nødne<br />
støttende voksenkontakt.<br />
2.1.1 Tre <strong>for</strong>estillinger om fællesskab<br />
Vi har valgt at vende os mod en stormasket <strong>for</strong>tolkning af, hvad der er i spil i samfundet, set i lyset<br />
af den senere tids politiske interventioner gennem de to store regeringsrapporter: Velfærdsrapporten,<br />
<strong>og</strong> Globaliseringsrådets udspil: Fremgang, <strong>for</strong>nyelse <strong>og</strong> tryghed.<br />
Vi er overbeviste om, at der er en sammenhæng mellem statens manøvrer <strong>og</strong> folkets adfærd. I dag<br />
er den overophedede fokusering på økonomien afgørende <strong>for</strong>, tror vi, at der er den intense jagt på
alle unge, som skal gennemføre mindst én ungdomsuddannelse, <strong>og</strong> <strong>for</strong> halvdelen af de unges vedkommende<br />
tilmed en videregående uddannelse <strong>og</strong> inden<strong>for</strong> normeret tid.<br />
Og det er i lyset af denne kraftige politiske satsning, at vi ser mentorordningers opdukken både som<br />
politisk strategi <strong>og</strong> som en frivillighedsindsats, der ikke varigt vil belaste Velfærdssamfundet, men<br />
hvile i institutioner, der allerede er etableret, sådan som vi ser det i de mentorordninger, vi beskæftiger<br />
os med i denne diskursanalyse.<br />
Vi læner os op af en lille artikel, som er skrevet af professor 16 Ove K. Petersen, <strong>og</strong> som, vi synes,<br />
giver god mening ind i vores <strong>under</strong>søgelse, selvom han på ingen måde tilkender sig n<strong>og</strong>et socialkonstruktionistisk<br />
paradigme endsige udtaler sig om mentorordninger.<br />
Dagbladet In<strong>for</strong>mation 17 bringer et interview med Pedersen samme år, som artiklen kommer på gaden.<br />
Den vil vi lige berøre, <strong>for</strong>di den tematiserer de samme temaer som artiklen. Interviewet fremstår<br />
<strong>under</strong> titlen ’På vej mod et nyt samfund’, hvori Pedersen <strong>for</strong>tæller, hvordan politikerne taler<br />
beroligende til den ængstelige befolkning om, at de vil lave politiske re<strong>for</strong>mer <strong>for</strong> at bevare, <strong>og</strong> <strong>for</strong>andre<br />
<strong>for</strong> at fremtidssikre.<br />
Ifølge professor Ove K. Pedersen er det ikke korrekt, hvad politikerne siger. "Sandheden om Velfærdskommissionens<br />
redegørelse er," siger Pedersen, "at den gjorde det klart, at vi i netop disse år<br />
oplever et kulturskifte, hvor de grundlæggende begreber <strong>for</strong> individ <strong>og</strong> samfund re<strong>for</strong>muleres."<br />
Kort kan kulturskiftet betegnes som overgangen fra velfærdssamfund til konkurrencestat. Der er<br />
ikke tale om et radikalt brud men en overgang baseret på erfaringer fra den velfærdsstat, der blev<br />
etableret efter anden verdenskrig. Som Ove K. Pedersen siger til In<strong>for</strong>mation: "Konkurrencestaten<br />
re<strong>for</strong>mulerer vores idealer <strong>for</strong> individ, individualitet <strong>og</strong> fællesskab. Tidligere var idealet, at velfærdsstaten<br />
skulle skabe det medbestemmende <strong>og</strong> demokratisk deltagende individ. Nu skal velfærdsstaten<br />
skabe konkurrencedygtige vilkår <strong>for</strong> private virksomheder, så vi kan klare os i den globale<br />
konkurrence. Tidligere blev individet i velfærdsstaten italesat som demokratisk borger, nu ser<br />
man individet som arbejdsressource."<br />
Det sætter nye pædag<strong>og</strong>iske idealer: "<strong>Ind</strong>ividet i konkurrencestaten skal udvikle bestemte kompetencer,<br />
som passer til det globale arbejdsmarkeds efterspørgsel. Man skal være fleksibel, mobil, i<br />
stand til at lære, <strong>og</strong> man skal være innovativ."<br />
Regeringen taler om bevaring af det bestående, men anbefalingerne fra Velfærdskommissionen <strong>og</strong><br />
Globaliseringsrådet <strong>og</strong> regeringens eget re<strong>for</strong>mudspil indikerer, at skiftet er ved at finde sted. Intervieweren<br />
spørger, hvor<strong>for</strong> denne overgang til en ny værdiorientering ikke præsenteres <strong>for</strong> borgerne,<br />
hvortil Ove K Pedersen svarer: "Sådan har det altid været i det moderne Danmark. Det er en umulig<br />
politisk opgave at <strong>for</strong>tælle borgerne, hvordan de skal indoktrineres fremover. Vi er så lille et<br />
land, at vi kan etablere en fælles psykol<strong>og</strong>i. Det går ikke i store lande som USA eller England, men<br />
i vores hom<strong>og</strong>ene <strong>og</strong> kulturelt ensartede lille befolkning kan det lade sig gøre. Politikere sidder i<br />
lukkede kommissioner <strong>og</strong> udvalg <strong>og</strong> beslutter en pædag<strong>og</strong>ik, som skal udbredes gennem institutionerne."<br />
Denne manøvre afdækker ifølge Ove K. Pedersen et liberalt paradoks: På den ene side vil<br />
politikerne etablere en fælles psykol<strong>og</strong>isk indstilling, der vil gøre danskerne parate til at klare sig<br />
selv fremover. På den anden vil de insistere på, at danskerne skal være selvstændige <strong>og</strong> selvhjulpne.<br />
På den ene side bliver omstillingen tilrettelagt af en socialteknol<strong>og</strong>isk elite oppefra, på den anden<br />
side appelleres til selvstændighed nedefra.<br />
Vi oplever i disse år en massiv tilslutning til velfærdssamfundet. Hvad motiverer overgangen,<br />
spørger journalisten. ”Vi har kunnet iagttage systemfejl i det tidligere velfærdssamfund. Efter anden<br />
verdenskrig var idealet, at borgerne skulle realisere fællesskabet ved at realisere sig selv. Denne<br />
pædag<strong>og</strong>ik har været en succes i den <strong>for</strong>stand, at alle i dag kræver demokrati <strong>og</strong> konstant kritiserer<br />
demokratiske <strong>under</strong>skud." Men den viser ifølge Ove K. Pedersen tendenser til, at folk ikke rea-<br />
16
liserer n<strong>og</strong>et demokratisk fællesskab, når de realiserer sig selv. Han udtaler til journalisten fra In<strong>for</strong>mation:<br />
"Medierne er jo fulde af historier om borgere, hvor selvrealisering er blevet til egoisme.<br />
Det ser man i trafikdebatten, i miljødebatten <strong>og</strong> <strong>for</strong>brugerkulturen. Det gælder <strong>og</strong>så tendenser til<br />
socialt bedrageri, misbrug af offentlige ydelser <strong>og</strong> den måde, hvorpå borgere helt åbenlyst <strong>for</strong>følger<br />
deres egne interesser." Pædag<strong>og</strong>ikkens systemfejl viser sig i to ekstremer, mener Pedersen, den ene<br />
er den radikale individualisme <strong>og</strong> den anden den radikale umyndiggørelse. Han udtaler om det sidste:<br />
"Vi ser på den anden side en masse mennesker, der tilsyneladende helt har givet op. Det er folk<br />
på permanent overførselsindkomst, der tilsyneladende <strong>for</strong>etrækker en tilværelse <strong>under</strong> offentligt<br />
<strong>for</strong>mynderi." Intervieweren spørger derefter, om han mener, at konkurrencestaten har n<strong>og</strong>et bedre<br />
at tilbyde den million mennesker, der i dag lever på offentlig <strong>for</strong>sørgelse, hvortil Pedersen svarer<br />
"N<strong>og</strong>le vil blive attraktive <strong>for</strong> arbejdsmarkedet, når babyboomgenerationen går på pension. Andre<br />
vil nu blive længere på arbejdsmarkedet på grund af efterlønsre<strong>for</strong>men. Men der er en kernegruppe<br />
på 2-300.000 som ligegyldigt, hvad der sker, regnes <strong>for</strong> uegnede til at klare sig på arbejdsmarkedet.<br />
Det er klart en systemfejl <strong>under</strong> den tidligere velfærdsstat, at der blev produceret en kernegruppe på<br />
så mange mennesker, som i dag betragtes om diskvalificerede. Det prøver man at rette op på ved, at<br />
folkeskolen skal opdrage <strong>og</strong> kvalificere eleverne til på lang sigt at kunne klare sig på arbejdsmarkedets<br />
præmisser. Men når man gennemfører et skifte, som det vi er i gang med nu, ser man først<br />
konsekvensen 25, 30 år senere, hvor resultatet af pædag<strong>og</strong>ikken bliver tydelig."<br />
I vores sammenhæng er det overordentlig interessant at dykke ned i, hvad det er <strong>for</strong> ændringer, som<br />
Ove K. Pedersen ser, at der går <strong>for</strong> sig. I hans artikel i Kritik 179 giver han et rids over tre stadier i<br />
det moderne Danmarks historie: Den første fase gik fra 1864 til anden verdenskrig. Den drejede sig<br />
om at disciplinere borgerne <strong>og</strong> præge dem med en national kultur <strong>og</strong> identitet. Som nævnt var projektet<br />
<strong>for</strong> den næste fase at udvikle medbestemmende <strong>og</strong> demokratiske borgere. Nu handler det om<br />
at skabe mobil <strong>og</strong> innovativ arbejdskraft.<br />
Ove K Pedersen fremhæver Velfærdsrapporten, som den mest diskuterede rapport n<strong>og</strong>en kommission<br />
n<strong>og</strong>ensinde har skrevet, <strong>og</strong> han er af den opfattelse, at den er udtryk <strong>for</strong> et sporskifte i <strong>for</strong>holdet<br />
mellem individ, borger, fællesskab <strong>og</strong> stat. Rapporten er en opsamling af de seneste 10 års kulturkritik,<br />
<strong>og</strong> den stikker en ny kurs ud, mener professoren. Det er det tredje skifte igennem den periode<br />
på 160 år, som den danske stat har eksisteret – fra statsborgerskabets indførelse til i dag.<br />
Pedersen gør i artiklen rede <strong>for</strong>, at enhver stat til enhver tid har fire områder, som den skal tage sig<br />
af:<br />
1. at afgrænse statens suverænitetsområde i <strong>for</strong>hold til andre stater (de ydre grænser)<br />
2. at sikre statens autoritet over<strong>for</strong> det afgrænsede territorium <strong>og</strong> over<strong>for</strong> de, der bebor dette<br />
(den indre magt)<br />
3. at gøre beboerne til individer ved at udstyre dem med personlige, økonomiske <strong>og</strong> politiske<br />
rettigheder <strong>og</strong> at sikre disse borgerrettigheder gennem beskyttelse mod statens magt-<br />
udøvelse (de indre grænser)<br />
4. at udstyre de retsbærende individer med en selv<strong>for</strong>ståelse, der svarer til deres friheder;<br />
dvs. <strong>for</strong>syne dem med individualitet, der er fælles <strong>for</strong> dem alle (den nationale identitet)<br />
Retspolitikken handler om at skabe individer, mens pædag<strong>og</strong>ikken handler om at danne individualitet.<br />
Begge dele fører de på hver sin måde folket frem mod at blive frie borgere i en liberal stat, <strong>og</strong><br />
det er en væsentlig pointe <strong>for</strong> alle, der beskæftiger sig med <strong>under</strong>visning <strong>og</strong> uddannelser eller <strong>uddannelses</strong>mæssige<br />
strategier.<br />
Disse fire statsopgaver <strong>for</strong>bliver de samme uanset, hvad der sker af udviklinger. Så længe staten<br />
skal opretholdes, så må politikkerne handle om disse fire aspekter: at sikre ydre grænser, garantere<br />
indre autoritet, danne retsindivider <strong>og</strong> producere fælles identitet.<br />
17
Ove K. Pedersen introducerer tre historiske faser gennem de seneste 160 år, der har <strong>for</strong>skellige <strong>for</strong>estillinger<br />
om individ <strong>og</strong> individualitet, <strong>og</strong> det er i vores sammenhæng interessant at kigge på, <strong>for</strong>di<br />
vi <strong>for</strong>estiller os, at de unge, der får brug <strong>for</strong> et mentorskab, på mange måder er de unge, der har<br />
haft problemer med at <strong>for</strong>stå individualitetens ud<strong>for</strong>dringer, <strong>og</strong> de har kun i begrænset omfang haft<br />
voksne omkring sig, der kunne støtte op omkring den del af deres udvikling.<br />
Den første fase løber fra 1840 <strong>og</strong> frem til omkring anden verdenskrig. Den kalder han <strong>for</strong> ”disciplineringen”,<br />
<strong>og</strong> den blev gennemført via pædag<strong>og</strong>isk disciplinerende redskaber samtidig med, at borgerrettighederne<br />
begyndte deres indt<strong>og</strong>.<br />
Den næste fase kalder Pedersen <strong>for</strong> ”medbestemmelse”, <strong>og</strong> her bliver det demokratisk dannelse, der<br />
rummes i det pædag<strong>og</strong>iske pr<strong>og</strong>ram.<br />
Den tredje fase begyndte i 1980’erne <strong>og</strong> er endnu ikke bragt til ende. Den hviler på kompetencedannelse<br />
som pædag<strong>og</strong>isk pr<strong>og</strong>ram, <strong>og</strong> den har fået betegnelsen ”fagligheden”.<br />
Lad os kort omtale <strong>for</strong>estillingerne fra Ove K. Pedersen 18 tre faser: disciplineringen, medbestemmelsen<br />
<strong>og</strong> fagligheden, som er opstået historisk, men <strong>for</strong>tsætter diskursivt i vor tid – båret videre af<br />
institutioner som skolen, <strong>for</strong>valtningen <strong>og</strong> markederne.<br />
Disciplineringen<br />
Statens ydre grænser <strong>og</strong> indre legitimitet har til hver en tid hængt nøje sammen. Tilbaget<strong>og</strong>et fra<br />
Slaget ved Dybbøl i 1864 angives der<strong>for</strong>, med belæg fra Korsgaards doktorafhandling 19 , til at være<br />
hovedmotivet <strong>for</strong> disciplineringen. Når retsstaten ikke kunne <strong>for</strong>svare landets grænser udadtil, så<br />
måtte staten manifestere sig stærkere indadtil. Nye statsopgaver kom der<strong>for</strong> i spil i den begyndende<br />
retslige statsdannelse, nemlig spørgsmålene om, hvilke rettigheder staten skulle uddele: Hvem<br />
skulle have hvilke rettigheder? Rettighederne skulle almengøres <strong>og</strong> dermed skabe <strong>for</strong>udsætning <strong>for</strong><br />
et alment borgerskab – et såkaldt statsborgerskab. I den sammenhæng opstod en lang række<br />
spørgsmål, hvoraf n<strong>og</strong>le (Pedersen, 2006, s. 90) skal gengives her:<br />
”Skulle gifte kvinder ligesom ugifte have fuldkomne økonomiske rettigheder? Skulle kvinder efter<br />
myndighedsalder, <strong>og</strong> der<strong>for</strong> uanset ægtestand <strong>og</strong> <strong>for</strong>muestand, have politiske rettigheder? Hvor<br />
skulle myndighedsalderen gå – <strong>for</strong> drenge, <strong>for</strong> piger, <strong>for</strong> gifte, <strong>for</strong> ugifte? Hvilken rolle skulle <strong>for</strong>muespørgsmålet<br />
spille? Hvilken indflydelse skulle gæld, straf, social hjælp, religion, uddannelse<br />
have <strong>for</strong> borgerskab? Hvilke rettigheder skulle knægte, tyende, husmænd, frænder have <strong>for</strong> at bevæge<br />
sig frit over s<strong>og</strong>negrænser, over bælter, mellem landsdele? I hvilket omfang – om overhovedet<br />
– skulle manufakturarbejderen, laugssvenden, landsbyhåndværkeren, tyendet <strong>og</strong> knægten have<br />
ret til egen arbejdskraft <strong>og</strong> til selv at kunne beslutte, hvor han ville ansættes, til hvilken pris <strong>og</strong> på<br />
hvilke betingelser?”<br />
Fordelingen af privilegier var tidligere sket mellem land <strong>og</strong> by, mellem mand <strong>og</strong> kvinde, mellem<br />
<strong>for</strong>muende <strong>og</strong> ikke <strong>for</strong>muende osv., men nu skulle traditionelle barrierer <strong>for</strong> ret nedbrydes <strong>og</strong> rettighederne<br />
almengøres. Denne almengørelse mundede d<strong>og</strong> ud i, at Danmark fik opdelte folkeskoler,<br />
folkekirke <strong>for</strong> lutheranere, universiteter <strong>for</strong> de udvalgte – på trods heraf. Men nationalbegrebet<br />
blev det første, der i sig samlede en <strong>for</strong>estilling om fællesskab.<br />
Nationalbegrebet blev afgørende, <strong>og</strong> individualitet <strong>og</strong> folkefællesskab blev to sider af samme sag –<br />
fælles<strong>for</strong>estillingen om individualitet. På den måde skulle individualiteten udgøre den nationale<br />
identitet <strong>og</strong> bestå i en ”individualitet-i-fællesskab”, hvor nationen <strong>og</strong> den enkelte skulle smeltes<br />
sammen til én – <strong>for</strong>stået som alle individers nationale identitet.<br />
Men alt dette ville kræve et fællesskab, som ikke var skabt på det tidspunkt. Der skulle nu skabes<br />
en historie om statens, nationens <strong>og</strong> danskernes tilblivelse baseret på humanismen som statsideal.<br />
Men den frihed, som humanismen medførte, måtte på den anden side tæmmes, <strong>og</strong> det skulle gøres<br />
18
gennem et fælles spr<strong>og</strong>, en fælles tro, en fælles national historie <strong>og</strong> en kanoniseret kulturhistorie.<br />
Og der var flere instanser, der kunne bidrage til denne disciplinering, såsom teatre, <strong>for</strong>tællingen <strong>og</strong><br />
poesien.<br />
Men staten havde brug <strong>for</strong> mere autoritet bag ved initiativerne, <strong>og</strong> dermed kom degnen kraftigt ind<br />
i billedet som den, der skulle sikre det nationale fællesskab. Formelt var der <strong>under</strong>visningsfrihed,<br />
men alligevel krav om, at alle fik part i den samme tro, spr<strong>og</strong>, historie <strong>og</strong> kultur. Der var religionsfrihed,<br />
men alligevel var den lille katekismus grundlaget i skolen. Der var spr<strong>og</strong>frihed, men alligevel<br />
blev rigsdansk skolespr<strong>og</strong>et. Der var frihed til slægts- eller global historie, men skolen <strong>for</strong>midlede<br />
den kanoniserede danmarkshistorie. Hverken det europæiske eller det kosmopolitiske kom til<br />
at spille n<strong>og</strong>en rolle i <strong>for</strong>midlingen af <strong>for</strong>tællingerne om danskheden.<br />
Medbestemmelsen<br />
I retsstatens begyndelse var det betydningsfuldt, at staten stod som den centrale i uddelingen af rettigheder.<br />
Men anden verdenskrig kastede nyt lys på danskheden. For det første, at borgerens loyalitet<br />
mod staten er meget betydningsfuld. For det andet, at de ideol<strong>og</strong>iske modsætninger mellem ismerne<br />
(socialismen, liberalismen, konservatismen) nu kunne <strong>for</strong>enes i en konsensus vendt mod efterkrigstidens<br />
<strong>for</strong>ståelse af de meget mere farlige ismer: fascismen, nazismen <strong>og</strong> kommunismen,<br />
hvilket betød, at det nationale fællesskab var en stærkere ideol<strong>og</strong>i end en hvilken som helst isme,<br />
når det drejede sig om statens overlevelse. Der<strong>for</strong> fik efterkrigstidens projekt en rettethed mod en<br />
fjerde ideol<strong>og</strong>i, der neutralt kunne rumme de øvrige i en national fællesopfattelse. Det blev <strong>for</strong>estillingen<br />
om en nationaløkonomi.<br />
Og <strong>for</strong> det tredje gjorde besættelsen det klart, at institutioner kunne disciplinere, <strong>og</strong> at pædag<strong>og</strong>ikken<br />
var et af de mest effektive redskaber til <strong>for</strong>målet. Velfærdsstaten tager sin begyndelse, samtidig<br />
med at retsstaten <strong>og</strong>så får mere plads. Overlevede barrierer <strong>for</strong> almengørelse af rettigheder blev<br />
fjernet <strong>og</strong> nye sociale rettigheder implementeret: Retten til folkepension, bistand, <strong>under</strong>visning <strong>og</strong><br />
andre offentlige ydelser blev gjort universelle. Dertil kom, at staten nu <strong>og</strong>så systematisk beskytter<br />
mod sin egen magtudfoldelse gennem domstolskontrol, rekurssystemer <strong>og</strong> offentlighedens kontrol,<br />
men <strong>og</strong>så gennem pålæg om at yde ydelser <strong>og</strong> at stille offentlige goder til rådighed <strong>for</strong> alle gennem<br />
en velfærds<strong>for</strong>pligtelse <strong>og</strong> velfærdsstatens institutionalisering. Allerede fra 1950’erne blev velfærdsstaten<br />
opdelt i to sæt af politikker, nemlig arbejdsmarkeds- <strong>og</strong> socialpolitikken på den ene<br />
side <strong>og</strong> <strong>under</strong>visnings- <strong>og</strong> kulturpolitikken på den anden. Velfærdsstaten blev i høj grad tænkt som<br />
en lighedsskabende stats<strong>for</strong>m ved at gøre adgangen til skoler, gymnasier, universiteter, biblioteker,<br />
medier, teatre, museer osv. gratis tilgængelig <strong>for</strong> alle, eller til en af staten fastlagt pris. Velfærdsstaten<br />
skulle videreføre retsstatens succes ved at disciplinere gennem skole <strong>og</strong> pædag<strong>og</strong>ik, kultur <strong>og</strong><br />
<strong>for</strong>tælling, <strong>og</strong> først i andet led var den tænkt som apparat til at om<strong>for</strong>dele <strong>for</strong>muer <strong>og</strong> indkomster.<br />
19<br />
Sådan blev individualitet <strong>og</strong> velfærdsstat knyttet sammen.<br />
Og det samme skete <strong>for</strong> fællesskab <strong>og</strong> det enkelte<br />
individs ansvar <strong>for</strong> deltagelse i fællesskabet. <strong>Ind</strong>ividerne<br />
skulle være lige <strong>og</strong> have lige muligheder <strong>for</strong> at blive<br />
det. Den nationale identitet skulle hvile på <strong>for</strong>estillingen<br />
om ”fællesskab ved lighed”. Men <strong>for</strong>di lighedsbegrebet<br />
var så anderledes end frihedsbegrebet, blev en<br />
ny pædag<strong>og</strong>ik nødvendig. Frihed kan tildeles den enkelte,<br />
men lighed kunne kun gives den, der selv ville<br />
påtage sig ansvaret <strong>for</strong> at realisere den.<br />
Fællesskab-ved-lighed kom til at omfatte to <strong>for</strong>hold:<br />
For det første, at alle fik stillet skoler, biblioteker <strong>og</strong><br />
meget andet gratis til rådighed. For det andet skulle<br />
den enkelte <strong>for</strong>stå sit eget ansvar <strong>for</strong> at udnytte mulig-
hederne <strong>og</strong> <strong>for</strong>pligte sig til den fælles identitet. Re<strong>for</strong>mpædag<strong>og</strong>ikken eller regnbuepædag<strong>og</strong>ikken 20<br />
rummede de efterspurgte muligheder <strong>for</strong> medbestemmelse <strong>og</strong> udviklede deltagernes evner <strong>for</strong> at<br />
virke som socialt kompetente <strong>og</strong> demokratisk deltagende individer.<br />
Samtidig blev pædag<strong>og</strong>en ansvarlig <strong>for</strong> at tage udgangspunkt i sindets eller psykens ”urørlighed”<br />
<strong>og</strong> respektere den enkeltes urørlighedszone. Pædag<strong>og</strong>ikken blev paradoksal i <strong>og</strong> med, at den på den<br />
ene side skulle disciplinere til selvrealisering <strong>og</strong> respektere sindets urørlighed, men samtidig <strong>og</strong>så<br />
gøre den enkelte mentalt egnet til at bidrage til at realisere fællesskabet. Paradokset lå i selvrealisering-til-fællesskab.<br />
På denne måde kom individualiseringen <strong>for</strong> første gang i centrum. Sammen med pædag<strong>og</strong>ikken<br />
satte <strong>og</strong>så psykol<strong>og</strong>ien, samfundsvidenskaberne <strong>og</strong> kulturindustrien individet i centrum, <strong>og</strong> psykol<strong>og</strong>ismen<br />
som tankefigur trængte ind i de videnskabelige ontol<strong>og</strong>ier <strong>og</strong> i tidsånden. Tiden efter anden<br />
verdenskrig blev individualitetens tid, men i <strong>for</strong>m af et paradoks: tvangen til fællesskab gennem<br />
individualitet. Dermed var de første spadeskridt taget til vor tids begreb om social sammenhængskraft<br />
taget.<br />
Fagligheden<br />
Den økonomiske krise i 1970’erne blev optakten til en fællesskabsfølelse i 1980’erne, hvor et ”vi”<br />
strakte sig langt <strong>for</strong> at opnå konsensus: ”Vi er alle i samme båd”. Nationaløkonomien kom i centrum<br />
sammen med socialøkonomien <strong>og</strong> dens <strong>for</strong>ståelse af arbejde. 21 Den hviler på den antagelse, at<br />
sociale relationer i grunden er af økonomisk karakter, <strong>og</strong> at private såvel som offentlige dispositioner<br />
har gensidige konsekvenser. Den hviler <strong>og</strong>så på den antagelse, at nationale økonomier konkurrerer,<br />
<strong>og</strong> at en økonomis internationale konkurrenceevne måles ved betalingsbalance, beskæftigelsesgrad,<br />
bytte<strong>for</strong>hold <strong>og</strong> vækstprocenter. Den hviler endvidere på den antagelse, at den nationale<br />
økonomi kan sættes på <strong>for</strong>mel <strong>og</strong> på regneark <strong>og</strong> opgøres i et nationalbudget, <strong>og</strong> at den effektivitet<br />
kan måles ved BNP. Endelig antages statens opgave at indebære fokus på den nationale økonomis<br />
konkurrenceevne <strong>og</strong> virksomhedsrettede socialinfrastruktur. Staten gøres ansvarlig <strong>for</strong> økonomiens<br />
konkurrenceevne. Men konkurrencestaten har <strong>og</strong>så en side med problemer. Velfærdsstaten <strong>og</strong><br />
rundbordspædag<strong>og</strong>ikken er gjort til syndebuk <strong>for</strong> n<strong>og</strong>le strukturelle problemer, der truer Danmarks<br />
konkurrenceevne.<br />
Velfærdsstaten har været dyr, den har bidraget til at overføre omkring en mio. danskere i den arbejdsduelige<br />
alder til passiv <strong>for</strong>sørgelse, <strong>og</strong> endelig så har selvrealisering-til-fællesskab skabt et paradoks,<br />
som i dag viser sig problematisk på fire områder:<br />
Folkeskolens elever bliver udstyret ved <strong>for</strong> dårlige eller <strong>for</strong> få færdigheder<br />
Ungdommen har mistet <strong>for</strong>ståelsen <strong>for</strong> Danmarks historie, danskhedens udviklingshistorie, den kulturelle<br />
kanon <strong>og</strong> meget mere<br />
Det rigsdanske spr<strong>og</strong> er i <strong>for</strong>andring, måske endda i opløsning, <strong>og</strong><br />
<strong>Ind</strong>ividerne har derved imod <strong>for</strong>ventning ikke påtaget sig at (selv)realisere fællesskabet, men har<br />
enten realiseret sig selv (”individualisme”) eller har overladt realiseringen til fællesskabet (den<br />
skattefinansierede velfærdsstat) <strong>og</strong> er af samme grund blevet umyndiggjorte. Regnbuepædag<strong>og</strong>ikken<br />
skabte således ikke disciplinering til fællesskabet med sig.<br />
Nutidens store spørgsmål har med ret <strong>og</strong> pligt at gøre. Tidligere gav man rettigheder til borgerne.<br />
Men nu er det pligten, der er i fokus. Konkurrencestaten er en <strong>for</strong>længelse af velfærdsstatens historie,<br />
men i stedet <strong>for</strong> at udvide rettighederne, så <strong>for</strong>længes de nu af pligter. Aktiveringsordninger,<br />
bestemmelser om rådighed <strong>og</strong> kravet om arbejdsdygtighed gennem opkvalificering, omkvalificering,<br />
videreuddannelse <strong>og</strong> efteruddannelse signalerer det samme: At med retten til velfærdsydelser<br />
følger pligten til arbejde, til employability – altså til hele tiden at sikre sig, at man er med til at skabe<br />
vækst <strong>og</strong> værdier i samfundet gennem sit arbejde. Ikke blot ved at have et arbejde, men <strong>og</strong>så ved<br />
at have de <strong>for</strong>nødne langtidssikrede kompetencer eller ved løbende at skaffe sig dem gennem livslang<br />
læring.<br />
20
Før var det velfærdsstatens opgave at skabe fællesskab gennem dannelse til selvrealisering, nu er<br />
det dens opgave at <strong>for</strong>pligte til arbejde, arbejdsdygtighed <strong>og</strong> arbejds<strong>for</strong>måen. Modtag efter arbejdsevne<br />
<strong>og</strong> yd efter arbejds<strong>for</strong>måen. Sådan siger tidsånden. En ny <strong>for</strong>estilling om fællesskabet er<br />
skabt, <strong>og</strong> en ny pædag<strong>og</strong>ik er i støbeskeen, <strong>og</strong> begge dele er knyttet til konkurrencestat <strong>og</strong> individualitet<br />
gennem faglighed. <strong>Ind</strong>ividerne skal være fagligt kompetente, så de står til rådighed <strong>for</strong><br />
virksomheder <strong>og</strong> offentlige organisationer, <strong>og</strong> de skal være arbejdsdygtige, så de mere effektivt <strong>og</strong><br />
kvalificeret kan konkurrere med andre landes arbejdskraft, <strong>og</strong> endelig skal de være arbejds<strong>for</strong>mående,<br />
så de ivrigt <strong>og</strong> motiveret kan deltage i udviklingen af deres egen arbejdsevne <strong>og</strong> deres egen<br />
arbejdslyst. De skal arbejde effektivt <strong>og</strong> på betingelser sat af internationale standarder eller konkurrenceparametre,<br />
udvalgt af konkurrencestaten. Den pædag<strong>og</strong>iske metode hviler på <strong>for</strong>estillingen<br />
om ”fællesskab-ved-arbejde”. Dette begreb indebærer, at alle tilføres færdigheder, som er efterspurgte,<br />
<strong>og</strong> pålægges at byde på det arbejde som påkrævet.<br />
Konkurrencestaten kendetegnes der<strong>for</strong> af to <strong>for</strong>hold:<br />
at alle får de samme pligter til at arbejde, <strong>og</strong><br />
at de indretter deres liv – fra <strong>uddannelses</strong>valg til valg af pensionsalder – herefter.<br />
Forudsætningerne skabes ved <strong>uddannelses</strong>re<strong>for</strong>mer, opstramning omkring aktivering, efteruddannelse<br />
<strong>og</strong> livslang læring, men <strong>og</strong>så ved skattepolitikken <strong>og</strong> den sociale kontrol til at arbejde mere,<br />
længere <strong>og</strong> mere <strong>for</strong>målsrettet.<br />
Den fælles identitet stiller nye ud<strong>for</strong>dringer <strong>for</strong> pædag<strong>og</strong>ikken. Den skal kunne udstyre individer<br />
med en fælles identitet af faglig kompetence tilknyttet arbejdsmarkedet, hvis fleksibilitet er afgørende<br />
<strong>for</strong> den nationale økonomis vækst. Der<strong>for</strong> ændres i curricula fra folkeskole til universiteter,<br />
<strong>og</strong> alle uddannelser gøres mere erhvervs- <strong>og</strong> målrettede, <strong>og</strong> de højere uddannelser internationaliseres.<br />
De pædag<strong>og</strong>iske metoder tager udgangspunkt i den enkelte <strong>og</strong> vedkommendes urørlighedszone,<br />
men zonen ligger tættere på privatlivets fred, på retten til sindets urørlighed eller på friheden til at<br />
leve efter eget valg, bare man vælger, som konkurrencestaten ville have gjort det.<br />
Konkurrencestaten intervenerer dybere <strong>og</strong> mere intensivt end velfærdsstaten, <strong>og</strong> gør det med det<br />
<strong>for</strong>mål at <strong>for</strong>binde efterspørgsel med udbud af faglighed, til gavn <strong>for</strong> den nationale økonomis konkurrenceevne.<br />
Og heri ligger nutidens <strong>for</strong>ståelse af social sammenhængskraft. Det er ikke et nyt<br />
begreb, men kommer til at stå mere i centrum. Til <strong>for</strong>skel fra den nationale identitet går det nemlig<br />
ud fra, at identitet har såvel en social som en økonomisk funktion, <strong>og</strong> at fællesskab gennem spr<strong>og</strong>,<br />
historie <strong>og</strong> kultur er sekundært i <strong>for</strong>hold til fællesskab gennem arbejde, arbejdsdygtighed <strong>og</strong> arbejds<strong>for</strong>måen.<br />
Men hvilken pædag<strong>og</strong>ik skal udvikles <strong>for</strong> at fremme dette, <strong>og</strong> hvad menes med faglig kompetence<br />
eller færdigheder? En ny pædag<strong>og</strong>ik må dannes i krydsfeltet mellem de tre <strong>for</strong>skellige <strong>for</strong>estillinger<br />
– individualitet-i-fællesskab, selvrealisering-til-fællesskab <strong>og</strong> fællesskab-ved-arbejde. I statsministerens<br />
nytårstale år 2005 lød det således:<br />
”Lad os stå sammen om et samfund, hvor der er frihed til <strong>for</strong>skellighed. Og et samfund, hvor der er<br />
et stærkt fællesskab om grundlæggende værdier. Et Danmark, som ikke blot har en stærk konkurrencekraft.<br />
Men <strong>og</strong>så en stærk sammenhængskraft.”<br />
Kompetenceudvikling<br />
Med konkurrencestaten, eller måske endda tidligere, dukkede begrebet kompetence op som en betegner<br />
på alt, hvad der ville være godt <strong>og</strong> nyttigt. Og begrebet blev defineret fra mange <strong>for</strong>skellige<br />
vinkler <strong>og</strong> kom på den måde til at blive uendeligt divergent. Men n<strong>og</strong>et synes der ifølge Stefan<br />
Herman <strong>og</strong> Jens Erik Kristensen 22 at være enighed om på tværs af psykol<strong>og</strong>iske, sociol<strong>og</strong>iske, an-<br />
21
tropol<strong>og</strong>iske, læringsteoretiske, pædag<strong>og</strong>iske, økonomiske <strong>og</strong> Human Resource Managementstrategiske<br />
synsvinkler, nemlig at kompetence er evne <strong>og</strong> beredskab til i handling at møde en given<br />
ud<strong>for</strong>dring.<br />
Ud<strong>for</strong>dringerne ved sådan en <strong>for</strong>mulering er dens åbenhed <strong>og</strong> kontingens, ved at variere fra situation<br />
til situation <strong>og</strong> ved at være kendetegnet af <strong>for</strong>skellige muligheder <strong>og</strong> begrænsninger i politisk,<br />
økonomisk, teknol<strong>og</strong>isk, kulturel <strong>og</strong> social <strong>for</strong>stand. Der<strong>for</strong> bliver ud<strong>for</strong>dringernes ud<strong>for</strong>dring fleksibilitet<br />
<strong>og</strong> evnen <strong>og</strong> beredvilligheden til omstilling.<br />
Kompetence er <strong>for</strong> det første som beskrevet n<strong>og</strong>et, man gør. Det viser sig i handling – modsat kvalifikationer.<br />
23 Kompetencer eksisterer altså ikke, men skal vise sig med bestemte personer i bestemte<br />
situationer. De er fremadrettede. Man er der<strong>for</strong> kun kompetent, hvis man til stadighed udvikler<br />
nye kompetencer. De er <strong>for</strong> det andet til gengæld ikke bundet til en k<strong>og</strong>nitiv, u<strong>for</strong>gængelig, ekspliciteret<br />
viden, men kan lige så vel være tavs <strong>og</strong> kropslig indlejret viden, der kommer til udtryk i<br />
handling. For det tredje er kompetencer situative, kontekstuelle <strong>og</strong> bundet til vekslende vilkår <strong>for</strong>,<br />
hvad der er rigtigt <strong>og</strong> <strong>for</strong>kert, acceptabelt eller ikke acceptabelt. For det fjerde er kompetencer ikke<br />
<strong>for</strong>ankret i en bestemt rolle eller funktionsbestemmelse, et fag eller en bestemt faglig viden. De er<br />
derimod knyttet til ’det hele menneske’, dets særlige identitet, dets motivationelle, k<strong>og</strong>nitive <strong>og</strong><br />
holdningsmæssige træk, dets karakteregenskaber såvel som dets kundskaber. Det er således ved at<br />
mobilisere, trække på <strong>og</strong> omsætte alle personlige egenskaber <strong>og</strong> kvaliteter, at man kan agere kompetent.<br />
Kompetence er ikke en overfrakke, man ifører sig eller skjuler sig bag. Herman <strong>og</strong> Kristensen<br />
24 skriver om kompetencebegrebet:<br />
”Det kendetegner således begrebet, at det er et meget mættet koncept, nærmere bestemt et integrationsbegreb,<br />
der har sin centrale rotation omkring handlingsdimensionen”.<br />
Dannelse bliver således mere orienteret mod handling, ja, Henrik Busch, Nikolaj Frydensbjerg Elf,<br />
Sebastian Horst skriver i ’Fremtidens uddannelser – Den ny faglighed <strong>og</strong> dens <strong>for</strong>udsætninger’ 25 direkte,<br />
at ”kompetence er dannelse i aktion”. Dermed gives dannelse et subjekt, nemlig den, der er<br />
kompetent i en given situation i en given kontekst. Dette subjekt danner sig selv i handling, <strong>og</strong><br />
dermed ser vi selvdannelsen som et fundament <strong>for</strong> kompetencebegrebet.<br />
Kompetencebegrebet tilgodeser i særlig grad det arbejdsliv, som er grundlaget <strong>for</strong> vækst <strong>og</strong> globalisering<br />
ved sin vægt på handling. Med det fremmes tanker om konkurrence <strong>og</strong> omstillingsevne<br />
gennem kreativitet, fleksibilitet, innovation, ansvarlighed, initiativlyst, engagement <strong>og</strong> samarbejdsevne.<br />
Herman <strong>og</strong> Kristensen peger på 26 , hvordan kompetencebegrebet har arbejdet som en strategisk<br />
funktion i tæt alliance med læringsbegrebet. Alt fra familie- <strong>og</strong> vuggestuepædag<strong>og</strong>ik til ældre<strong>for</strong>sorg<br />
omdøbes <strong>og</strong> evalueres som ’læringsmiljøer’ <strong>og</strong>/eller ’kompetenceudviklingsarenaer’. Tilsvarende<br />
er de professionelles indsatser blevet nivelleret til omsorg <strong>for</strong> <strong>og</strong> vejledning, coaching, supervision<br />
<strong>og</strong> mentoring i andres (<strong>og</strong> egen) læring <strong>og</strong> kompetenceudvikling. Herman <strong>og</strong> Kristensen<br />
skriver herom:<br />
”Optagetheden af elevens personlige indre afskaller sig i den nye lærerrolle (kritisk ven, coach,<br />
mentor, konsulent etc.). Senest har vi set bestræbelsen på at gøre autenticitet til professionel lærerkompetence<br />
på lige fod med andre (Laursen 2004). Her signaleres en overgang fra privilegeret vidensautoritet<br />
til værdi-autenticitet som grundlag <strong>for</strong> lærerrollen. Den autentiske lærer udvirker ikke<br />
sin <strong>under</strong>visning gennem en autoriseret rolle, men lykkes i kraft af sin autenticitet – sin personlige<br />
ægthed eller mangel på samme, som gerningen står <strong>og</strong> falder med.”<br />
Eleven, der er i centrum <strong>for</strong> sin egen læring <strong>og</strong> (med)ansvarlig her<strong>for</strong>, kan ikke længere gestaltes i<br />
rollen som elev eller barn, der i en modnings- <strong>og</strong> udviklingsproces er på vej mod voksenlivet. Eleven<br />
eller barnet bliver i stigende grad den lille voksne, der ikke skrider opad mod de myndiges<br />
22
(voksnes) rige, der er <strong>for</strong>struktureret med givne livs<strong>for</strong>mer <strong>og</strong> kvalifikationsveje, men derimod én,<br />
der selv skal skabe sig selv fra barnsben af.<br />
2.1.2 Samfundsdiagnose <strong>og</strong> socialanalytik<br />
Vi oplever, at ovenstående gennemgang af udviklingen mellem fællesskab <strong>og</strong> individualitet giver<br />
os et grundlag <strong>for</strong> at <strong>for</strong>stå, hvor<strong>for</strong> mentorskabet er blevet en <strong>for</strong>etrukken politisk strategi. Det tætte<br />
<strong>for</strong>hold <strong>og</strong> den dybe intervention er trådt i kraft her med henblik på at gøre de unge arbejdsduelige.<br />
Vi vil afslutningsvis trække på endnu en teoretiker, som kan bidrage med at <strong>under</strong>søge <strong>for</strong>holdet<br />
mellem individ <strong>og</strong> fællesskabet.<br />
Ærkekort<br />
Lars Henrik Schmidt 27 har gennem sine ærkekort <strong>for</strong>søgt sig med flere måder at optegne, hvordan<br />
udviklingen har sat den enkeltes identitet, personskab eller selv <strong>under</strong> stærkt pres. Både staten <strong>og</strong><br />
civilsamfundet <strong>for</strong>venter således, at de unge lærer at styre sig selv, så de kan leve op til de <strong>for</strong>ventninger,<br />
der udstikkes af staten. Således er <strong>for</strong>ventningen fra statens side, at 95 % af en ungdomsårgang<br />
skal tage en ungdomsuddannelse inden år 2015. Og civilsamfundet supplerer ved at sige, at<br />
du må yde <strong>for</strong> at nyde, <strong>og</strong> der<strong>for</strong> bør du holde skruen i vandet <strong>og</strong> gennemføre din ungdomsuddannelse<br />
inden <strong>for</strong> normal tid <strong>og</strong> i øvrigt holde dig sund <strong>og</strong> rask. Endelig pointerer Schmidt samme<br />
sted, at der <strong>for</strong>egår et umådeligt stærkt pres fra markedet, <strong>og</strong> han peger på, at der både er et <strong>for</strong>brugsmarked<br />
med ting, men måske i særlig grad et <strong>uddannelses</strong>- <strong>og</strong> arbejdsmarked, hvor man gennem<br />
medarbejdersamtaler, vejledningsordninger <strong>og</strong> valg skal <strong>for</strong>me sig selv, sin identitet eller personlighed<br />
– i fællesskabets ånd.<br />
Den danske stat tager flere initiativer som allerede omtalt <strong>for</strong> at få konkurrenceevnen <strong>for</strong>bedret. Det<br />
sker gennem de <strong>for</strong>skellige politikker. Og deres embedsværk sikrer, at nye pædag<strong>og</strong>iske tiltag følger<br />
op på de politiske hensigter. Men den pædag<strong>og</strong>iske intervention <strong>for</strong>egår i et <strong>for</strong>hold. I dette tilfælde<br />
i en relation mellem en frafaldstruet, udsat ung <strong>og</strong> dennes mentor, der er voksen <strong>og</strong> udvalgt<br />
til at tage pædag<strong>og</strong>isk vare på opgaven – uanset <strong>uddannelses</strong>baggrund.<br />
Det er det ene <strong>for</strong>hold, <strong>og</strong> det andet er, at det <strong>for</strong>egår i en praksis, der altid rummer u<strong>for</strong>udsigelighed<br />
eller kaos. En mentor står der<strong>for</strong> altid i en given situation <strong>og</strong> i en given relation. Og netop i den<br />
skal der handles. Og det bliver der. Det vil som oftest <strong>for</strong>egå som en pædag<strong>og</strong>isk ’rutine’. Helt undtagelsesvis<br />
vil der <strong>og</strong>så <strong>for</strong>ekomme øjeblikke af intensitet <strong>og</strong> nærvær, som adskiller sig <strong>og</strong> får inderlighedens<br />
karakter.<br />
Når mentor arbejder ud fra sine pædag<strong>og</strong>iske rutiner, så <strong>for</strong>estiller vi os, at det sker på baggrund af<br />
erfaringer fra andre situationer i andre <strong>for</strong>hold. Og vi må <strong>for</strong>estille os, at det som regel går godt.<br />
Det er <strong>for</strong>mentlig succeserne, der får mentor til at <strong>for</strong>tsætte i sine mentorskaber.<br />
Lars Henrik Schmidt skriver om det pædag<strong>og</strong>iske<br />
<strong>for</strong>hold 28 :<br />
”Et pædag<strong>og</strong>isk <strong>for</strong>hold er <strong>for</strong>holdet mellem den<br />
professionelles, den ansattes, <strong>for</strong>hold til sin profession<br />
(kunnen) <strong>og</strong> inklientens, den indsattes,<br />
<strong>for</strong>hold til sin kompetence (mulighed). Den pædag<strong>og</strong>iske<br />
intervention processerer den ansattes <strong>og</strong><br />
den indsattes mellemværende. På den aktuelle<br />
arena, kendetegnet ved brugermentalitet, betyder<br />
det f.eks., at den indsatte siger til den ansatte:<br />
"Hvad kan jeg bruge dig til?" "Du er ansat til at<br />
gøre n<strong>og</strong>et <strong>for</strong> mig". Den indsattes mig-hed spiller<br />
altså førsteviolin, mens den professionelle benytter<br />
sig af mere ydmyge udtryk som f.eks.: "Hvad<br />
23<br />
OH<br />
stat<br />
civilsamfund<br />
skolen<br />
velfærdsnationalsamfund<br />
økonomien<br />
P U<br />
individ<br />
marked<br />
individualisering arbejdsselvdannelse<br />
marked<br />
H<br />
Figur 1: Ærkekort
kan jeg tillade mig at gøre i <strong>for</strong>hold til dig?" "Hvad er min opgave i <strong>for</strong>hold til dig?"<br />
Og det er disse <strong>for</strong>hold, der gør, at vi <strong>for</strong>estiller os, at der er brug <strong>for</strong> n<strong>og</strong>le pejlemærker <strong>for</strong> mentor.<br />
En mentor er ikke nødvendigvis professionaliseret, har ikke nødvendigvis en profession, som hun<br />
kan trække på, når hun skal evaluere eller udvikle sin praksis. Og når vi gerne vil have, at mentor<br />
udvikler kompetencer som mentor, så har vi brug <strong>for</strong> en måde at <strong>under</strong>søge den praksis, som mentor<br />
skaber sammen med sin mentee. Og det er her, at ærkekortet kunne komme i spil.<br />
Med Ove Pedersens tre faser i erindring kan det være nyttigt at genkalde sig, at alting indlejres i en<br />
historisk kontekst. På ærkekortet ses, hvordan det er muligt at trække på alt historisk materiale, hvis<br />
det ellers er tilgængeligt. Det beskrives i modellen som OH (det over-historiske). Over<strong>for</strong> dette findes<br />
så H (det historiske), der angiver situationen lige nu. Ud af historiens muligheder trækkes så i<br />
den aktuelle situation de erfaringer frem, som findes anvendelige. Linjen OH-H angiver altså, at vi<br />
i det nuværende øjeblik trækker på viden, der er skabt historisk.<br />
24<br />
OH<br />
Velfærdssamfundet: Retssamfundet; statsborgerskab<br />
lighed frihed<br />
Medbestemmelse Almene rettigheder,<br />
Retten før pligten Humanismens indt<strong>og</strong><br />
Pædag<strong>og</strong>isk princip Pædag<strong>og</strong>isk princip:<br />
P<br />
Regnbuepædag<strong>og</strong>ikken Disciplinering<br />
U<br />
<strong>Ind</strong>ividualiteten<br />
Selvdisciplineringen<br />
Selvrealiseringen<br />
Autenticiteten<br />
Kampen om anerkendelsen<br />
Livslang læring<br />
Fagligheden<br />
Frihed<br />
Pligten før retten<br />
Omstillingsevne<br />
Kreativitet, fleksibilitet, innovation<br />
Pædag<strong>og</strong>isk princip:<br />
Arbejdsmarkedsrettede kompetencer<br />
Figur 2: <strong>Ind</strong>ividualiteten <strong>og</strong> tre samfundsdiskurser<br />
H<br />
Er det disciplinering, medbestemmelse<br />
eller faglighedens<br />
samfunds<strong>for</strong>ståelse, som mentor<br />
trækker på, <strong>og</strong> dermed bruger<br />
som legitimering af sin<br />
pædag<strong>og</strong>iske intervention gennem<br />
mentorskabet? Linjen OH-<br />
H vil kunne markere n<strong>og</strong>le<br />
historiske sammenhænge med<br />
et før <strong>og</strong> et efter. Af alle historiske<br />
muligheder trækker vi<br />
staten frem <strong>og</strong> ser på, hvordan<br />
den arter sig. Den vil gerne<br />
disciplinere individet, <strong>og</strong> det<br />
gør den ved hjælp af sine<br />
trumfkort, først skolen senere<br />
nationaløkonomien. Den får<br />
hjælp <strong>og</strong> opretter velfærdssamfundet<br />
med dets institutioner.<br />
Det medfører <strong>for</strong> meget omsorg<br />
<strong>og</strong> <strong>for</strong> lidt faglighed, hvilket<br />
ses på internationale <strong>under</strong>søgelser,<br />
hvor staten sammenlig-<br />
ner os med andre stater i det økonomiske fællesskab OECD. Der må rettes op på pædag<strong>og</strong>ikken,<br />
som må skærpes fagligt <strong>og</strong> sikres livslangt gennem kompetencebegrebet <strong>og</strong> læringsstrategier.<br />
Alle disse initiativer rettes mod individet, <strong>og</strong> selvom vores udgangspunkt var historisk må vi nu se,<br />
at individer udsættes <strong>for</strong> samtlige diskurser, selvom de er rundet af hver sin <strong>for</strong>skellige historiske<br />
kontekst. Den horisontale linje er skabt ud fra samme <strong>for</strong>ståelse som den vertikale, nemlig at U<br />
(universelle) står <strong>for</strong> det hele. Ud af den uendelige mængde af <strong>for</strong>hold, hvilken skal jeg da anvende,<br />
når jeg vil <strong>for</strong>søge at danne mig et overblik over, hvad det er, der sker i min samtid, <strong>og</strong> som påvirker<br />
individets mulighedsbetingelser? P står <strong>for</strong> det partikulære.<br />
Vi har sat Pedersens omtalte faser ind i ærkekortet, figur 2, <strong>for</strong> at illustrere, hvordan dette kunne<br />
bruges <strong>for</strong> at identificere de kræfter, der bidrager til at skabe et kompetent globaliseret samfund<br />
samtidig med, at flere unge skal have en mentor <strong>for</strong> at klare de ud<strong>for</strong>dringer, som det skaber. Vi<br />
sætter individet <strong>og</strong> individualiteten ind i skemaerne, <strong>for</strong>di det er individualismen, som giver moderniteten<br />
ubehag, sådan som Taylor 29 senere i analysen vil illustrere det. Men når vi skal til at kig-
ge nærmere på individets hjørne i ærkekortet, så vælger vi <strong>og</strong>så at se på det som en identitet, der<br />
bygges op af det, som individet mere eller mindre tilfældigt kommer i berøring med. Vores <strong>for</strong>ståelse<br />
af identiteten er ikke n<strong>og</strong>et, der mærkes indefra <strong>og</strong> har en indre kerne. Vi ser på det som n<strong>og</strong>et,<br />
der er socialt skabt. Og som der kan skabes videre på – i sociale sammenhænge, såsom <strong>under</strong> et<br />
mentorskab. Der er ingen tvivl om, at markedet i dag spiller en meget dominerende rolle i vores liv.<br />
Det gælder <strong>for</strong> os, men ikke mindst <strong>for</strong> de unge. Forbruget er det, der kan skabe enhver livs<strong>for</strong>m.<br />
Og det ligger lige derude <strong>og</strong> venter på, at vi vælger det, der skal til. Vælger ting, vælger tøj, vælger<br />
stil, vælger uddannelse <strong>og</strong> vælger arbejde. Men der er <strong>for</strong>tsat andre væsentlige dimensioner i den<br />
menneskelige identitetsopbygning.<br />
2.1.3 Opsamling om samtidsdiagnoser,<br />
socialanalytiske perspektiver <strong>og</strong> deres diskursive betydninger<br />
Vi har peget på, at der er ved at ske et samfundsmæssigt kulturskifte, hvor grundlæggende begreber<br />
<strong>for</strong> <strong>for</strong>holdet mellem individ <strong>og</strong> samfund re<strong>for</strong>muleres. Og dette skred får afgørende konsekvenser,<br />
når de unge står over<strong>for</strong> deres valg af ungdomsuddannelse, <strong>og</strong> når de skal gennemføre deres valg.<br />
Valget er meget betydningsfuldt, ikke kun <strong>for</strong> det globaliserede samfunds vækst <strong>og</strong> globale arbejdsmarkedsandele,<br />
men <strong>og</strong>så <strong>for</strong> de unge selv, der oplever <strong>uddannelses</strong>- <strong>og</strong> erhvervsvalget som et<br />
valg af mulige måder at skabe et selv på.<br />
Vi ser således, at samfund <strong>og</strong> ung hver især har et fælles mål om, at de unge skal træffe valg <strong>og</strong><br />
fastholde en ungdomsuddannelse. De unge ud fra idéen om at lykkes, realisere sig selv <strong>og</strong> skabe sig<br />
et godt liv. Samfundets mål handler om, at de unge skal have et langt <strong>og</strong> kompetent arbejdsliv <strong>og</strong><br />
dermed bidrage til at øge væksten <strong>og</strong> de globale markedsdele.<br />
Der er således meget på spil <strong>og</strong> flere grunde til, at projektet skal lykkes. Og kan de unge ikke selv<br />
finde ud af disse overgange, så ser staten sig nødsaget til at sætte ind med re<strong>for</strong>mer, der skal lette<br />
overgangen, såsom brobygning, særligt tilrettelagte grund<strong>for</strong>løb <strong>og</strong> ikke mindst mentorordninger.<br />
Vi får dermed blik <strong>for</strong> det betydningsfulde i at gøre en indsats men bliver ikke så meget kl<strong>og</strong>ere på,<br />
hvori denne indsats skal bestå.<br />
Vi har gennem Pedersens 30 optik set på den kulturhistoriske udvikling fra grundlovens indførelse<br />
<strong>og</strong> frem til omkring anden verdenskrig. Den kalder han <strong>for</strong> ”disciplineringen”, <strong>og</strong> den blev gennemført<br />
via pædag<strong>og</strong>isk disciplinerende redskaber samtidig med, at borgerrettighederne humaniserede<br />
Danmark. Idealet var frihed til borgeren, men d<strong>og</strong> ikke mere frihed end at staten – <strong>og</strong> dermed<br />
fællesskabet - kunne bestå.<br />
Den næste fase kalder Pedersen <strong>for</strong> velfærdsstatens opstart, <strong>og</strong> her bliver det demokratisk dannelse,<br />
der rummes i det pædag<strong>og</strong>iske pr<strong>og</strong>ram ud fra pædag<strong>og</strong>iske idealer om medbestemmelse. Velfærdsstaten<br />
blev i høj grad tænkt som en lighedsskabende stats<strong>for</strong>m ved at gøre adgangen til skoler,<br />
gymnasier, universiteter, biblioteker, medier, teatre, museer osv. gratis tilgængelig <strong>for</strong> alle, eller til<br />
en af staten fastlagt pris. Men den lighed, der blev styret efter, gav en uheldig sidegevinst, idet velfærdssamfundet<br />
bidr<strong>og</strong> til at skabe omkring en mio. borgere, der kom på overførselsindkomster. I<br />
dag betragtes de fleste af dem som diskvalificerede.<br />
Det er disse fejltagelser, som staten <strong>for</strong>søger at rette op på, blandt andet ved at rette opmærksomheden<br />
i <strong>uddannelses</strong>systemerne mod kompetencer som aktive handlinger på arbejdsmarkedet – muliggjort<br />
gennem livslange kompetenceudviklinger. Den tredje fase begyndte i 1980’erne <strong>og</strong> er endnu<br />
ikke bragt til ende. Den handler om konkurrencestaten <strong>og</strong> hviler på kompetencedannelse som<br />
pædag<strong>og</strong>isk pr<strong>og</strong>ram, <strong>og</strong> den har fået betegnelsen ”fagligheden”. Lige fra folkeskolen skal <strong>uddannelses</strong>systemet<br />
opdrage <strong>og</strong> kvalificere eleverne til på lang sigt at kunne klare sig på arbejdsmarkedets<br />
præmisser.<br />
25
Konkurrencestaten re<strong>for</strong>mulerer vores idealer <strong>for</strong> individ, individualitet <strong>og</strong> fællesskab. Tidligere<br />
var idealet, at velfærdsstaten skulle skabe det medbestemmende <strong>og</strong> demokratisk deltagende individ.<br />
Nu skal velfærdsstaten skabe konkurrencedygtige vilkår <strong>for</strong> private virksomheder, så vi kan klare<br />
os i den globale konkurrence. Tidligere blev individet i velfærdsstaten italesat som demokratisk<br />
borger, nu ser man individet som arbejdsressource. På den ene side bliver omstillingen tilrettelagt<br />
af en socialteknol<strong>og</strong>isk elite oppefra, på den anden side appelleres til selvstændighed nedefra.<br />
Disse træk er <strong>og</strong>så tydelige i mentorordningerne. På den ene side skal der knyttes velintegrerede<br />
voksne til de marginaliserede unge, <strong>og</strong> på den anden side skal det <strong>for</strong>egå ud fra visse frivillighedsordninger,<br />
som den unge selv skal sanktionere. Og det gør den unge, <strong>for</strong>di der synes at være en gevinst<br />
<strong>for</strong>bundet med at indordne sig <strong>under</strong> et mentorskab.<br />
I Velfærdsdanmarks storhedstid blev pædag<strong>og</strong>en ansvarlig <strong>for</strong> at tage udgangspunkt i sindets eller<br />
psykens ”urørlighed” <strong>og</strong> respektere den enkeltes urørlighedszone. Pædag<strong>og</strong>ikken blev paradoksal i<br />
<strong>og</strong> med, at den på den ene side skulle disciplinere til selvrealisering <strong>og</strong> respektere sindets urørlighed<br />
men samtidig <strong>og</strong>så gøre den enkelte mentalt egnet til at bidrage til at realisere fællesskabet. Paradokset<br />
lå i selvrealisering-til-fællesskab. Imod al <strong>for</strong>ventning har individerne ikke påtaget sig at<br />
(selv)realisere fællesskabet men har enten realiseret sig selv (”individualisme”) eller har overladt<br />
realiseringen til fællesskabet (den skattefinansierede velfærdsstat) <strong>og</strong> er af samme grund blevet<br />
umyndiggjorte. Regnbuepædag<strong>og</strong>ikken skabte således ikke disciplinering til fællesskabet med sig.<br />
Staten skal således stramme op <strong>og</strong> finde på andre pædag<strong>og</strong>iske måder at slå igennem på. Den fælles<br />
identitet stiller nye ud<strong>for</strong>dringer <strong>for</strong> pædag<strong>og</strong>ikken. Den skal kunne udstyre individer med en fælles<br />
identitet af fagligt kompetente, tilknyttet arbejdsmarkedet, hvis fleksibilitet er afgørende <strong>for</strong> den nationale<br />
økonomis vækst. Der<strong>for</strong> ændres i curricula fra folkeskole til universiteter, <strong>og</strong> alle uddannelser<br />
gøres mere erhvervs- <strong>og</strong> målrettede, <strong>og</strong> de højere uddannelser internationaliseres.<br />
Men hvilken pædag<strong>og</strong>ik skal udvikles <strong>for</strong> at fremme dette, <strong>og</strong> hvad menes med faglig kompetence<br />
eller færdigheder? Den nye pædag<strong>og</strong>ik må dannes i krydsfeltet mellem de tre <strong>for</strong>skellige <strong>for</strong>estillinger<br />
– individualitet-i-fællesskab, selvrealisering-til-fællesskab <strong>og</strong> fællesskab-ved-arbejde.<br />
Og hvilke muligheder har et mentorskab <strong>for</strong> at udrette n<strong>og</strong>et i den retning, når den ene part i relationen<br />
allerede står med det ene ben ude i det marginaliserende landskab uden<strong>for</strong> <strong>uddannelses</strong>systemet<br />
<strong>og</strong> arbejdsmarkedet? Og hvad sker der, når en fremmed voksen med ressourcer skal føre en<br />
ung marginaliseret på sporet i et <strong>uddannelses</strong>system, der allerede er et læringslandskab med arbejdsmarkedsrettet<br />
kompetenceoverdragelse?<br />
Vi har gennem Herman <strong>og</strong> Kristensen 31 peget på, at livslang læring ser ud til at blive det pædag<strong>og</strong>iske<br />
begreb, som skal være isbryderen <strong>for</strong> den nye pædag<strong>og</strong>ik. Alt fra familie- <strong>og</strong> vuggestuepædag<strong>og</strong>ik<br />
til ældre<strong>for</strong>sorg omdøbes <strong>og</strong> evalueres som ’læringsmiljøer’ <strong>og</strong>/eller ’kompetenceudviklingsarenaer’.<br />
Tilsvarende er de professionelles indsatser blevet nivelleret til omsorg <strong>for</strong> <strong>og</strong> vejledning,<br />
coaching, supervision <strong>og</strong> mentoring i andres (<strong>og</strong> egen) læring <strong>og</strong> kompetenceudvikling.<br />
Hermed får vi <strong>og</strong>så placeret mentor som en læremester, der skal sikre de unges kompetenceudvikling.<br />
Og de kompetencer, der først <strong>og</strong> fremmest tænkes på her, er det at vælge <strong>og</strong> holde fast i valget<br />
af en ungdomsuddannelse. Men kompetencerne har <strong>og</strong>så et sigt, nemlig at tilgodese det arbejdsliv,<br />
som er grundlaget <strong>for</strong> vækst <strong>og</strong> globalisering ved sin vægt på handling. Mentor skal således grundlægge<br />
evnen hos sin mentee til at handle kreativt, fleksibelt, innovativt, ansvarligt, initiativlystent,<br />
engageret <strong>og</strong> samarbejdsivrigt. Og vi aner, at der skal skabes et mentorskab, som hviler på den ’nye<br />
<strong>under</strong>viserrolle’, der ikke <strong>for</strong>egår i <strong>under</strong>visningslokalet men uden<strong>for</strong>, <strong>og</strong> som ikke består af en vidensautoritet<br />
men en værdi-autenticitet. Og opgaven bliver ikke at opdrage men at inddrage, eller<br />
med Lars Henrik Schmidts ord inklientiseres, så de <strong>for</strong>står betydningen af individualitet-ifællesskab,<br />
selvrealisering-til-fællesskab <strong>og</strong> fællesskab-ved-arbejde <strong>og</strong> kan handle derudfra.<br />
26
2.2 Mentorskabets teoretiske mulighedsfelt:<br />
Identitet som et socialt selv<strong>for</strong>hold<br />
Dette tema tages op i flere andre sammenhænge <strong>og</strong> ud fra flere komplekse perspektiver. I dette afsnit<br />
vil vi kort introducere Carsten René Jørgensens identitetsmodel, som placerer identiteten som<br />
en del af såvel samfund som personlighed, <strong>og</strong> vi vil endvidere bygge på Brinkmann 32 , <strong>for</strong>di vi gennem<br />
ham får mulighed <strong>for</strong> at se identitet som n<strong>og</strong>et, en mentor kan være med til at bygge op gennem<br />
henholdsvis narrative livs<strong>for</strong>tællinger <strong>og</strong> gennem moralske meningsstrukturer.<br />
27<br />
Vi har især fæstet os ved Brinkmanns appel til psykol<strong>og</strong>ien<br />
om at tage mere hånd om de personlige identitetsproblemer,<br />
som er samfundsskabte, <strong>og</strong> som psykol<strong>og</strong>ien<br />
efter Brinkmanns mening ikke har taget nær<br />
nok hånd om, men måske oven i købet har <strong>for</strong>stærket<br />
gennem personlighedspsykol<strong>og</strong>ien <strong>og</strong> gennem presset<br />
fra læreplaner <strong>og</strong> personaleudvikling ved hjælp af<br />
Human Ressource Management-teorier. Brinkmann<br />
er af den opfattelse, at psykol<strong>og</strong>ien ikke har givet<br />
disse udviklingsdial<strong>og</strong>er tilstrækkelig modstand.<br />
Der findes nok to centrale meta<strong>for</strong>er <strong>for</strong> menneskelig<br />
identitetsdannelse. N<strong>og</strong>le tager afsæt i en <strong>for</strong>estilling<br />
om, at identitet skal opdages <strong>og</strong> realiseres, som om<br />
det enkelte menneske kan finde n<strong>og</strong>et inde i sig selv,<br />
der allerede eksisterer <strong>for</strong>ud <strong>for</strong> denne søgen, <strong>og</strong> som<br />
er udtryk <strong>for</strong> realisering af en sand identitet eller et<br />
sandt selv.<br />
Andre opfatter identitet som n<strong>og</strong>et, der skabes via individets mere eller mindre frie – eventuelt tilfældige<br />
– valg mellem en række – <strong>for</strong> n<strong>og</strong>en overvældende mange – muligheder. Her betragtes<br />
identitet altså ikke som en <strong>for</strong>m <strong>for</strong> indre kerne eller essens, men som en social konstruktion. Følgende<br />
tabel kan vise n<strong>og</strong>et af den mangfoldighed, der findes inden<strong>for</strong> identitets<strong>for</strong>ståelsen 33 :
Menneskelig identitet opfattet som Centrale repræsentanter<br />
En indre psykisk struktur Erikson, Marcia, Kernberg<br />
En subjektiv oplevelse, en <strong>for</strong>nemmelse af sammenhæng Erikson<br />
En personlig konstruktion, knyttet til in<strong>for</strong>mationsprocesser<br />
<strong>og</strong> k<strong>og</strong>nitive skemaer<br />
En social konstruktion, knyttet til herskende sociale diskurser<br />
<strong>og</strong> tilgængelige identitetsudkast<br />
En dramaturgisk effekt, knyttet til menneskets <strong>for</strong>søg på<br />
at ’sælge’ et bestemt billede af selvet<br />
28<br />
Berzonsky<br />
Gergen<br />
Goffman<br />
En <strong>for</strong>tælling, et narrativ McAdams, Giddens, White<br />
Et eksistentielt projekt Bilsker<br />
En indre kerne, der skal realiseres Waterman<br />
Tabel 1: Forskellige identitets<strong>for</strong>ståelser<br />
Den menneskelige identitet ligger i grænseområdet mellem det enkelte individ <strong>og</strong> samtidskulturen,<br />
mellem individualpsykol<strong>og</strong>ien <strong>og</strong> sociol<strong>og</strong>en. Identitetsbegrebets fader, Erik H. Erikson 34 , taler<br />
henholdsvis om en indre eller personlig identitet <strong>og</strong> en kulturel identitet eller gruppeidentitet.<br />
Her<strong>under</strong> er gengivet en skitse af, hvordan <strong>for</strong>holdet kan ses mellem personlighed, identitet, interpersonelle<br />
samspil <strong>og</strong> samtidskulturen. 35<br />
Af skitsen fremgår, at identiteten dannes i samspil med såvel de indre personlighedstræk, som de<br />
ydre samtidskulturelle strømninger <strong>og</strong> samvær med andre.<br />
Vi er udstyret med en krop <strong>og</strong> en biol<strong>og</strong>isk måde at være til i verden på. Det er vores personlighed,<br />
<strong>og</strong> den spiller en rolle <strong>for</strong> den identitet, vi kan opbygge. Ifølge skitsen syntetiseres eller integreres<br />
disse personlige karakteristika i identiteten. Identiteten kan ligeledes påvirke kroppen – f.eks. ved<br />
at leve op til <strong>for</strong>skellige livsstile, der påvirker fysikken.
Identiteten skabes endvidere i samspillet med andre mennesker i relationelle <strong>for</strong>hold. Dels sker der<br />
det, at <strong>for</strong>skellige <strong>for</strong>mer <strong>for</strong> identitet kan afprøves i <strong>for</strong>skellige grupper, men grupperne kan <strong>og</strong>så<br />
fastlåse éns identitet med kravet om at følge gruppens normer.<br />
Der er gennem menneskets liv kommet rigtig mange bidrag fra netop det interpersonelle niveau til<br />
identiteten, startende med spædbarnets interaktion med de nære omsorgspersoner. Således mener<br />
Stern 36 , at spædbarnet allerede i det første leveår udvikler et kerneselv – adskilt fra andre – som får<br />
barnet til at opleve, at det selv mestrer <strong>for</strong>skellige ting, som giver barnet en <strong>for</strong>nemmelse af sin<br />
egen handlekraft, affektivitet <strong>og</strong> kontinuitet i tid.<br />
Så både interpersonelle relationer <strong>og</strong> samfund bidrager til barnets selvudvikling, men <strong>og</strong>så til at<br />
udøve social kontrol <strong>og</strong> socialisering. Rigtig meget af det bliver i al ubemærkethed internaliseret i<br />
identiteten, <strong>og</strong> personen skal have hjælp til at eksternalisere det igen.<br />
Brinkmann pointerer, at det først er her i det sen- eller postmoderne, at identiteten er blevet et problem.<br />
Især efter 1968-oprøret starter talen om, hvem man er, hvad man føler, <strong>og</strong> hvad man ville, <strong>og</strong><br />
dermed udbredes idéen om, at vi har en identitet. Men <strong>og</strong>så Brinkmann pointerer, at der på ingen<br />
måde er enighed om, hvad identitet er. For ham bliver det væsentligt at skelne mellem personlighed,<br />
identitet <strong>og</strong> selv. Og hans identitetsbegreb kommer tæt på Giddens 37 <strong>for</strong>tolkning af selvindentitet:<br />
”Selvidentitet er ikke et særligt træk eller en samling af træk, som individet besidder. Den er selvet,<br />
som det refleksivt <strong>for</strong>stås af personen på baggrund af vedkommendes bi<strong>og</strong>rafi. Identitet <strong>for</strong>udsætter<br />
i denne <strong>for</strong>stand stadig kontinuitet på tværs af tid <strong>og</strong> rum, men selvidentiteten er en sådan kontinuitet,<br />
som den refleksivt <strong>for</strong>tolkes af agenten.”<br />
Det vil sige, at selvidentiteten ikke er en samling fysiol<strong>og</strong>iske eller psykol<strong>og</strong>iske træk, som individet<br />
har, <strong>og</strong> som kan måles. Selvidentitet er derimod n<strong>og</strong>et andet end personlighed. Selvidentitet er<br />
heller ikke den numeriske kontinuitet på tværs af tid <strong>og</strong> rum (selv om denne er en <strong>for</strong>udsætning <strong>for</strong><br />
selvidentiteten), men derimod en persons refleksive selv<strong>for</strong>tolkning af sin personlige bi<strong>og</strong>rafi. Og<br />
det er sådan, at Brinkmann bruger identitetsbegrebet: Som menneskets selv<strong>for</strong>tolkning 38 . Eller ret-<br />
29<br />
Socialisering<br />
Social kontrol<br />
Præsentation af<br />
selvbillede<br />
Integration<br />
syntetisering<br />
Samtidskultur,<br />
Sociale institutioner<br />
Interpersonelle samspil<br />
Identitet<br />
Personlighed, biol<strong>og</strong>i,<br />
egen krop<br />
Social konstruktion af<br />
social realitet <strong>og</strong><br />
<strong>for</strong>andringskraft<br />
Socialisering <strong>og</strong><br />
internalisering<br />
Figur 3: Skitse af sammenhænge mellem personlighed, identitet, interpersonelle samspil<br />
<strong>og</strong> samtidskultur (jf. Cote & Lenine 2002:7; her hentet i Jørgensen, 2008:25)
tere, som menneskets evne til selv<strong>for</strong>tolkning, evne til at holde en særlig <strong>for</strong>tælling i gang om,<br />
hvem man er. Og denne <strong>for</strong>tælling kan ikke handle om hvad som helst. Det er ikke op til individet<br />
selv at bestemme hovedtemaerne i denne <strong>for</strong>tælling. Den bestemmes af den moralske orden, som<br />
livet leves i, <strong>og</strong> ved hjælp af hvilken, vi kan finde ud af, hvad der er betydningsfuldt i livet. Vi er<br />
der<strong>for</strong> ikke ene<strong>for</strong>fattere til vores selv<strong>for</strong>tolkning <strong>og</strong> <strong>for</strong>tælling. Der er altid andre <strong>for</strong>fattere <strong>og</strong> redaktører.<br />
Men dér, hvor vi er med til at <strong>for</strong>fatte manuskriptet, da er det altid ud fra en narrativ<br />
struktur. Dermed fremhæver Brinkmann, at ethvert individ fødes ind i en historisk sammenhæng,<br />
hvorfra ens <strong>for</strong>tælling må tage sit udgangspunkt <strong>og</strong> udbygges i <strong>for</strong>hold til de værdier, der er givet<br />
dér. Ud fra den værdihorisont, som gør sig gældende i det fællesskab, der hersker. Brinkmann henviser<br />
til Distinktionen 39 , hvor Pierre Bourdieu gør det klart, at smagen er den, der gør <strong>for</strong>skellen.<br />
Det er det, jeg vælger, der gør mig til den, jeg er – til <strong>for</strong>skel fra andre, der vælger anderledes. Således<br />
er individers identitet i <strong>for</strong>brugersamfundet i høj grad markeret af de ting, som vedkommende<br />
ejer <strong>og</strong> <strong>for</strong>bruger – <strong>og</strong> særligt af disse tings symbolske betydning. Brinkmann bruger denne <strong>for</strong>tolkning<br />
af identitet, <strong>for</strong>di han gerne vil lave en <strong>for</strong>skel til den måde, som selvet ofte bruges på.<br />
Han vil gerne <strong>under</strong>strege, at der i identitetsbegrebet er en værdihorisont, som gør gældende, hvem<br />
man er til <strong>for</strong>skel fra andre, på baggrund af det, der er betydningsfuldt <strong>for</strong> én. Brinkmann skriver, at<br />
personligheden handler om, hvad man er (f.eks. indadvendt eller udadvendt), mens identitet <strong>for</strong>tæller,<br />
hvem man er. Han skiller de tre begreber på følgende kortfattede måde:<br />
Identitet: En persons moralske selv<strong>for</strong>tolkning, der giver vedkommende en <strong>for</strong>nemmelse af at høre<br />
til <strong>og</strong> muliggør livsvalg.<br />
Person: Personer er det sociale livs atomer, som vi tilskriver psykol<strong>og</strong>iske egenskaber. Personer er<br />
aktører, der ved, at de er aktører.<br />
Selv: Som substantielt fænomen er det en grammatisk fiktion, men i moderniteten har mennesker<br />
<strong>for</strong>tolket si selv som havende et substantielt selv, hvilket er blevet vigtigt <strong>for</strong> vores identitet.<br />
Fra hermeneutikken henter Brinkmann belæg <strong>for</strong> at udfolde, at mennesket ikke alene udmærker sig<br />
ved at leve sit liv, men <strong>og</strong>så at <strong>for</strong>tolke det. Det skaber den menneskelige tilværelse. Og ved hjælp<br />
af Kierkegaard peger han på de to helt væsentlige dimensioner af en menneskelig tilværelse, nemlig<br />
den æstetiske <strong>og</strong> den etiske, <strong>og</strong> han kalder dem <strong>for</strong> to vektorer, som anviser retningen <strong>for</strong> den<br />
menneskelige tilværelse.<br />
”Det Æsthetiske i et Menneske er det, hvorved han umiddelbart er det, han er; det Ethiske er det,<br />
hvorved han bliver det, han bliver.” 40<br />
Hermed slår Brinkmann fast, at det æstetiske er alt det, der livet igennem skaber ønsker hos mennesket,<br />
<strong>og</strong> som motiverer til handlen. Men det er ikke umiddelbart det, mennesket gør, <strong>for</strong>di der<br />
kommer en moralsk vurdering i spil i <strong>for</strong>hold til disse ønsker, som sorterer ønskerne i n<strong>og</strong>et, vi gør,<br />
<strong>og</strong> andet, som vi altså ikke gør – af moralske grunde. På denne måde bliver selv<strong>for</strong>tolkningen på<br />
den ene side afhængig af en strukturel dimension, som består af placeringen i <strong>for</strong>hold til moralske<br />
rammer <strong>og</strong> <strong>for</strong>tolkningssammenhænge, <strong>og</strong> på den anden side af en temporal dimension, der består<br />
af en livshistorie i et udviklingsperspektiv.<br />
2.2.1 Korrespondens <strong>og</strong> kohærens<br />
Af denne slutning følger ifølge Brinkmann, at der mindst er to hovedveje til opbygning af identitet.<br />
Den ene er korrespondens, hvilket vil sige, at den aktuelle livsførelse altid skal korrespondere med<br />
personens idealer <strong>og</strong> værdier. Den anden er kohærens, som er den tidslige <strong>for</strong>pligtelse på, at jeg er<br />
den samme over tid. Identitet stammer oprindeligt fra det latinske ’idem’, som kan oversættes med<br />
’den samme’. 41 Og kohærensen skal således sikre, at der er sammenhæng i vores liv.<br />
Identitetskriser kan så opstå ved, at vi er i tvivl om, hvad der har betydning i vores liv. Og denne<br />
tvivl kan opstå på rigtig mange måder, f.eks. ved at den unge pludselig møder et politisk krav om,<br />
30
at hun eller han skal gennemføre en ungdomsuddannelse, selvom den unge ikke selv kan se værdien<br />
i det.<br />
Den korresponderende identitetsfølelse bygges op gennem meningsskaben. At vi skaber meningsfuldhed<br />
med det, vi gør.<br />
Den kohærente <strong>for</strong>dring om sammenhæng betyder, at vi danner narrativer. Spinder de røde tråde<br />
om, hvem vi er.<br />
2.2.2 Opsamling på identitet som socialt selv<strong>for</strong>hold <strong>og</strong> dets diskursive betydning<br />
Vi har gennem afsnittene om identitet <strong>for</strong>søgt at beskrive, hvordan identiteten spændes ud i et <strong>for</strong>hold<br />
mellem personligheden <strong>og</strong> fællesskabet, <strong>for</strong>stået som familie, venner <strong>og</strong> i sidste ende samfundet.<br />
Og vi har gjort gældende, at identiteten er en selv<strong>for</strong>tolkning, der både har en historisk <strong>og</strong> en<br />
moralsk dimension.<br />
Og det er i denne sammenhæng, at vi <strong>for</strong>estiller os, at en mentor ville kunne sætte ind i mentorskabet<br />
med en udsat ung ved henholdsvis at støtte den unge i at justere andre narrative <strong>for</strong>tællinger om<br />
selvet end dem, der fastholder den unge i frafald, <strong>og</strong> ved at støtte den unge i at skabe nye menings<strong>for</strong>ståelser<br />
af tilværelsen, hvor moralske <strong>for</strong>estillinger om uddannelse <strong>og</strong> arbejde får en mere fremtrædende<br />
plads i den unges bevidsthed. Men at vi her bevæger os dybt ind i den unges identitet, er<br />
uden <strong>for</strong> enhver tvivl. Og det kan så være spørgsmålet om, hvorvidt et mentorskab kan rumme så<br />
vidtgående <strong>for</strong>tolkninger af mentorordningens <strong>for</strong>ehavende.<br />
Med henblik på en kortvarig <strong>for</strong>dybelse i dette spørgsmål vil vi se på ungdommen som en periode i<br />
livet med særlige <strong>for</strong>dringer til de voksne, der kan støtte op omkring processen fra barn til moralsk<br />
ansvarlig voksen.<br />
2.3 Mentorskabets teoretiske mulighedsfelt:<br />
Ung-voksen-relationens betydninger<br />
Et barns udvikling er afhængig af de relationer, som barnet tilbydes. Det er gennem relationer, at<br />
barnet skaber konkrete erfaringer om sig selv, om andre <strong>og</strong> om verden. På det grundlag udvikler<br />
barnet sit private meningsunivers, sin identitet, sin evne til socialitet <strong>og</strong> empati samt sine handlemønstre,<br />
<strong>og</strong> det bliver grundlaget <strong>for</strong> den videre udvikling gennem ungdommen, voksendommen<br />
<strong>og</strong> alderdommen – med mindre refleksion, vejledning, coaching eller mentoring gør n<strong>og</strong>et <strong>for</strong> at<br />
ændre på den grundmatrix, som dannes tidligt i livet.<br />
Mentorskabet er et relationelt <strong>for</strong>hold mellem mindst to personer, nemlig en mentee <strong>og</strong> en mentor.<br />
Mentee er en udsat ung <strong>og</strong> mentor en ressourcefuld voksen. Det er den grundlæggende enhed i<br />
mentorskabet, <strong>og</strong> den kan til <strong>for</strong>veksling ligne den enhed, som barnet fødes ind i. Ligesom det nyfødte<br />
barn ikke kan leve uden sine relationer,<br />
således kan den unge heller ikke udvikle<br />
sig uden betydningsfulde andre, som<br />
den unge kan spejle sig i. Dette gælder i<br />
særlig grad de unge, der har manglet voksenkontakt<br />
som børn, <strong>og</strong> de unge, der ikke<br />
har evnet at kode den verden af, som vedkommende<br />
skal klare sig inden<strong>for</strong> <strong>og</strong> der<strong>for</strong><br />
heller ikke på egen hånd evner at blive<br />
helt integreret i.<br />
31<br />
Ziehe 42 har således peget på, hvilke <strong>for</strong>hold,<br />
han mener, der er af betydning, når
de unge skal navigere i verden <strong>for</strong> at finde ud af, hvad <strong>og</strong> hvem de er <strong>og</strong> gerne vil være. Han udpeger<br />
fire områder, som er afgørende <strong>for</strong> de unge. Han kalder det selv <strong>for</strong> de 4 p’er:<br />
personer, altså voksenpersoner, som kan bidrage til den unges identitetsarbejde<br />
pladser, hvor den unge får mulighed <strong>for</strong> at afprøve sig selv i nye roller<br />
procedurer, der skal hjælpe i vanskelige overgange mellem <strong>for</strong>skellige systemer eller tilbud, <strong>og</strong> endelig<br />
perspektiver, som skal hjælpe de unge til at se andet end det, som gruppen kan se.<br />
Ziehe peger på, at de unge netop knytter sig til andre, der i høj grad ligner dem selv, hvorved muligheden<br />
<strong>for</strong> at finde andre sider af sig selv kan <strong>for</strong>svinde. Det synes umiddelbart som en oplagt<br />
mulighed <strong>for</strong> vores mentorer at gå ind <strong>og</strong> styrke disse fire områder al den stund, at mentorrelationen<br />
er bygget op over den tætte en-til-en-relation. Og Ziehe peger netop på betydningen af, at<br />
voksne går ind <strong>og</strong> tilbyder unge mulighed <strong>for</strong> alternative perspektiver end dem, der er umiddelbart<br />
tilgængelige i den unges nærmiljø. Visse af disse perspektiver er allerede beskrevet <strong>under</strong> afsnittet<br />
om identitet, <strong>og</strong> flere følger i det næste afsnit om relationens betydning.<br />
Mentors opgave kan ses direkte ind i Ziehes fire p’er. De udsatte unge, som anbefales en mentor eller<br />
selv vælger at få én, er netop unge, der har en svag eller slet ingen <strong>for</strong>ældrekontakt. Deres mentor<br />
skal ikke ind <strong>og</strong> være erstatnings<strong>for</strong>ældre, men den ansvarlige voksne, der skaber rum <strong>for</strong> alternative<br />
perspektiver <strong>for</strong> den unge.<br />
2.3.1 Relationens betydning<br />
Vores måde at <strong>for</strong>stå os selv på er skabt gennem relationer til andre, <strong>og</strong> vi bliver på den måde gjort<br />
afhængige af de relationer, vi indgår i. Jerome Bruner har bidraget med megen viden om barnets<br />
behov <strong>for</strong> voksenrelationer. Det centrale begreb i hans <strong>for</strong>skning 43 op gennem 1970’erne, kaldte<br />
han <strong>for</strong> ’joint attention’, som på dansk er oversat til ’fælles opmærksomhed’. Her viste han, hvordan<br />
barnet bruger den voksnes anerkendelse til at erobre verden <strong>og</strong> til at danne selv<strong>for</strong>ståelser.<br />
Når barnet <strong>for</strong>mår at skabe fælles opmærksomhed med sin voksne, får barnet en oplevelse af at blive<br />
genkendt, set, hørt <strong>og</strong> tillagt betydning. Bruners <strong>for</strong>skning omkring joint attention udviklede han<br />
i 1990’erne videre til sine teorier om uddannelse, her især om konstruktivistisk 44 læring som et møde<br />
mellem bevidstheder. Bruner skriver, at børns selvopfattelser distribueres, det vil sige dannes <strong>og</strong><br />
opretholdes i social <strong>og</strong> kulturel praksis.<br />
Vi indgår således i en interaktion med andre gennem de relationer, som mere eller mindre tilfældigt<br />
er omkring os. De symbolske interaktionister 45 introducerer begrebet ’den signifikante anden’ 46 om<br />
de betydningsfulde andre, som vi relaterer os til, <strong>og</strong> som får indflydelse på os gennem relationen.<br />
Det er moren <strong>og</strong> faren, der starter processen op, i samspil med de nyfødte børn, men efterhånden<br />
som barnet vokser op, kommer andre personer til, det være sig en børnehavepædag<strong>og</strong> eller en lærer,<br />
men det kan altså <strong>og</strong>så være en mentor, der af barnet eller den unge tildeles rollen som den signifikante<br />
anden, <strong>og</strong> dermed får stor indflydelse på den udsatte unges egen selv<strong>for</strong>ståelse. En mentor<br />
kan <strong>og</strong>så selv tage rollen som den, der er efterlignelsesværdig <strong>og</strong> der<strong>for</strong> skal imiteres. På den måde<br />
kan mentor positionere sin mentee i rollen som den, der har brug <strong>for</strong> en rollemodel <strong>og</strong> en at efterligne.<br />
Evnen til at sætte sig i den andens sted kalder George Herbert Mead 47 <strong>for</strong> rolleovertagelse. At overtage<br />
en rolle kræver en grundlæggende evne til at kunne <strong>for</strong>udsige, hvordan den anden vil reagere<br />
på en adfærd. Rolleovertagelsen sker i interaktion med den signifikante anden <strong>og</strong> den generaliserede<br />
anden. Den generaliserede anden er et centralt begreb i Meads teori om selvet. Den generaliserede<br />
anden henviser til det organiserede samfund eller den sociale gruppe, der giver individet sit<br />
eget selv. <strong>Ind</strong>ividet ser sig selv med det perspektiv, som opfattes hos den generaliserede anden – et<br />
perspektiv på, hvordan man skal føle eller opføre sig.<br />
32
Den generaliserede anden skal opfattes som internaliserede normer, som individet anvender i en given<br />
situation eller i den givne sociale sammenhæng. Selvet er en kontinuerlig proces, en vekselvirkning<br />
mellem to faser: Jeg’et (subjekt) <strong>og</strong> mig’et (objekt). Jeg’et er det bevidste <strong>og</strong> selvreflekterende<br />
aspekt af selvet, mens mig’et i udgangspunktet er socialt, men har et individuelt aspekt. Opbygningen<br />
af mig’et sker fra fødslen <strong>og</strong> <strong>for</strong>tsætter gennem hele livet. Mig’et er <strong>for</strong>anderligt <strong>og</strong> der<strong>for</strong><br />
aldrig helt stabilt. Jeg’et er den kreative <strong>og</strong> fantasifulde del af selvet, som kan <strong>for</strong>eslå nye handlemuligheder<br />
<strong>og</strong> skabe overraskelse. Mead lægger vægt på jeg’et af fire årsager:<br />
33<br />
1. Den skaber nyt i den sociale proces<br />
2. Det er i jeg’et, at de vigtigste værdier er lokaliseret<br />
3. Jeg’et konstituerer n<strong>og</strong>et, vi alle søger – realiseringen af selvet<br />
4. Mead ser, at mennesker i traditionelle samfund er domineret af mig’et, hvor mennesker i<br />
det moderne er domineret af jeg’et. Selvets dannelse sker gennem en <strong>for</strong>tløbende proces,<br />
<strong>og</strong> nye bi<strong>og</strong>rafiske erfaringer samt nye rolleovertagelsesmønstre vil ændres i mikset mellem<br />
jeg’et <strong>og</strong> mig’et <strong>og</strong> dermed skabe mulighed <strong>for</strong> ændring af selvets konstitution. Der <strong>for</strong>egår<br />
en indre dial<strong>og</strong> mellem jeg’et <strong>og</strong> mig’et, <strong>og</strong> samtalen mellem jeg’et <strong>og</strong> mig’et er<br />
Meads model <strong>for</strong> menneskelig tænkning <strong>og</strong> den proces, som konstituerer selvet.<br />
Flere <strong>for</strong>skere har bidraget med definitioner af, hvad en relation er, <strong>og</strong> blandt dem Øvreeide 48 , som<br />
bliver inddraget her, <strong>for</strong>di han i den Meadske ånd tager fat i den dobbelthed, der er mellem gruppens<br />
evne til at fastholde det, der er gennem mig’et. Dette sker i et mere eller mindre fasttømret<br />
kommunikationsmønster, siger Øvreeide, <strong>og</strong> et sådant mønster har det med at genskabe <strong>og</strong> bekræfte<br />
sig selv – naturligvis gennem kommunikation. Det er vigtigt at <strong>under</strong>strege, at mønsteret ikke<br />
gentages, <strong>for</strong>di det er særlig godt eller særlig udviklingsorienteret, men blot <strong>for</strong>di det er fastlagt <strong>og</strong><br />
blevet en vane. En tilpas godkendt <strong>og</strong> accepteret <strong>for</strong>m <strong>for</strong> emotionel udveksling med regler <strong>for</strong><br />
kommunikation, som den aktuelle gruppe af personer har accepteret.<br />
I andre grupper gælder andre regler, hvor anderledes <strong>for</strong>mer <strong>for</strong> emotionelle udvekslinger kan finde<br />
sted. Sådanne tanker <strong>under</strong>streger den direkte kobling mellem kommunikationen <strong>og</strong> relationen. Det<br />
relationelle <strong>for</strong>hold kommer frem gennem både det nonverbale, som består af ansigtsmimik, gestikulationer,<br />
blikretninger <strong>og</strong> lign., det paraverbale, der henviser til stemmeføring, intonation <strong>og</strong><br />
smålyde som rystende stemme <strong>og</strong> lign., samt den verbale kommunikation, der dækker alle de ytringer,<br />
ord <strong>og</strong> sætninger, der bliver sagt.<br />
2.3.2 En ikke-individualistisk identitet<br />
Disse <strong>for</strong>mer <strong>for</strong> identitet er en ikke-individualistisk måde at se på identiteten, <strong>for</strong>di den inddrager<br />
praksisser <strong>og</strong> <strong>for</strong>tolkningssammenhænge uden <strong>for</strong> individet selv. Og det er deltagelse i disse praksisser<br />
<strong>og</strong> sammenhænge, som skal være i overensstemmelse med vores værdier. På denne måde gøres<br />
identitetsarbejde hele tiden. Det bliver en selv<strong>for</strong>tolkning af det, vi gør. Og dette er netop endnu<br />
en af Brinkmanns åbenbaringer. At identitet er et vigtigt begreb, <strong>for</strong> det er med dette, at vi er på<br />
evigt arbejde <strong>for</strong> at <strong>for</strong>tolke vores selv, som slet ikke er, men som netop kun kan ses som en <strong>for</strong>tolkning<br />
af vores gøren. Og han refererer til Kierkegaard 49 , der skriver, at ånd er selvet, <strong>og</strong> at selvet<br />
udelukkende er et <strong>for</strong>hold, der <strong>for</strong>holder sig til selvet. Brinkmann henviser <strong>og</strong>så til andre 50 , når han<br />
afviser at erstatte begrebet identitet med begrebet selv.<br />
Derimod fremhæver han, at n<strong>og</strong>en må have den identitet, som han lægger så stor vægt på. Og denne<br />
n<strong>og</strong>en må være en person med et socialt, juridisk <strong>og</strong> moralsk ansvar i modsætning til mennesket,<br />
der udelukkende er en biol<strong>og</strong>isk organisme.<br />
2.3.3 Den moralske <strong>og</strong> etiske dimension<br />
Vi ser hos Brinkmann et relationelt identitetsbegreb, som passer storartet til vores socialkonstruktionistiske<br />
udgangspunkt. Men det udvider <strong>og</strong>så vores <strong>for</strong>ståelse med en moralsk <strong>og</strong> etisk dimension,<br />
som udvider identiteten fra at lade sig styre af <strong>for</strong>brugersamfundets markeder om æstetiske nydelser<br />
til <strong>og</strong>så at omfatte en værdihorisont, som <strong>for</strong>bruget kan vurderes i <strong>for</strong>hold til. Dermed kan
Brinkmanns identitetsbegreb bruges af os som en vej <strong>for</strong> mentors arbejde. Vi vurderer, at et mentorskab<br />
kan have værdihorisonter som sit adelsmærke. Værdier er n<strong>og</strong>et, der kan italesættes. Mentors<br />
værdier <strong>og</strong> mentees.<br />
Og Brinkmann åbner <strong>og</strong>så vore øjne <strong>for</strong>, at mentor kan hjælpe mentee med at lede efter den mening<br />
med livet, som muligvis er druknet i nederlag <strong>for</strong> den udsatte unge. Det skal ikke ske gennem terapeutisk<br />
langsommelighed men ved at konstruere livskraftige røde tråde <strong>og</strong> livsværdier.<br />
2.3.4 Opsamling om ung-voksen-relationens diskursive betydning<br />
Ved at pege på interaktionen <strong>og</strong> samspillet som de identitetsopbyggende elementer <strong>for</strong>søger vi at<br />
beskrive, at et mentorskab pr. definition er en relation, hvorigennem identiteten udvikles <strong>for</strong> begges<br />
vedkommende, både mentors <strong>og</strong> mentees. Skal det gøres bevidst, vil det nok kræve, at vi i denne<br />
<strong>under</strong>søgelse af det teoretiske mulighedsfelt bevæger os omkring de senmoderne <strong>for</strong>hold, som er<br />
rammen omkring dette identitetsarbejde, så dette tema tages op i det næste afsnit om senmodernitetens<br />
ubehag.<br />
2.4 Mentorskabets teoretiske mulighedsfelt: Ubehag i senmoderniteten<br />
Charles Taylor er en meget anerkendt amerikansk filosof, der ofte refereres til, hvilket vi da <strong>og</strong>så<br />
allerede har gjort flere gange i dette projekts teoretiske mulighedsfelt. Han har primært beskæftiget<br />
sig med modernitet, mening <strong>og</strong> moral, <strong>og</strong> han skal nu bringes i spil her, <strong>for</strong>di moral <strong>og</strong> etik <strong>og</strong>så er<br />
en del af det, der optager os i vores <strong>for</strong>ståelse af, hvad et mentorskab kan indeholde. Taylor mener,<br />
at der er tre kilder til bekymring i det senmoderne, som vi vil videre<strong>for</strong>midle: individualismen, verdens<br />
af<strong>for</strong>tryllelse <strong>og</strong> de politiske beslutninger.<br />
2.4.1 <strong>Ind</strong>ividualismen<br />
Den første bekymring er individualismen. Taylor hævder, at han på trods af alt kan se, at rigtig<br />
mange mennesker betragter individualismen som n<strong>og</strong>et virkelig godt, som civilisationen har ført<br />
med sig. Vi lever i en verden, hvor vi kan vælge vore egne livsmønstre <strong>og</strong> selv beslutte hvilke idealer,<br />
vi vil tilslutte os – <strong>og</strong> i det hele taget definere vores egen livs<strong>for</strong>m. Og det er de færreste, der vil<br />
give afkald på disse privilegier. Der sættes stor pris på dem. Men mange mennesker har <strong>og</strong>så et<br />
ambivalent <strong>for</strong>hold til dem, som det kan være svært at komme til orde med uden at virke bagstræberisk.<br />
Den moderne frihed blev vundet ved, at man gjorde op med tidligere tiders moralske horisonter.<br />
Folk plejede at opfatte sig selv som en del af en større orden, men denne orden med alle<br />
dens ting <strong>og</strong> sager er blevet sat ud af spillet. Den blev miskrediteret, <strong>og</strong> det er det, som Taylor kalder<br />
<strong>for</strong> verdens ’af<strong>for</strong>tryllelse’. Tingene mistede n<strong>og</strong>et af deres magi derved, <strong>og</strong> Taylor kan blive<br />
bekymret over <strong>for</strong>, at individet samtidig med tabet af de støre sociale <strong>og</strong> kosmiske handlingshorisonter<br />
mistede n<strong>og</strong>et vigtigt. N<strong>og</strong>et, der var værd at dø <strong>for</strong>. En heroisk dimension i livet. Nu skulle<br />
mennesket i stedet udelukkende koncentrere sig om sit eget individuelle liv. Taylor skriver 51 :<br />
”Med andre ord er bagsiden af individualismen en selvcentrering, som både <strong>for</strong>fladiger <strong>og</strong> indskrænker<br />
vore liv, gør os fattigere på mening <strong>og</strong> mindre opmærksomme på andre eller samfundet.”<br />
Taylor lader sig i denne sammenhæng inspirere blandt andet af Tocqueville 52 , som karakteriserer<br />
tendensen som ”det smålige <strong>og</strong> nedrige behag”, som folk synes at <strong>for</strong>følge i den demokratiske tidsalder,<br />
<strong>og</strong> af Kierkegaard, der beskrev samtiden med ordene; ”vi lider med andre ord af mangel på<br />
lidenskab”, <strong>og</strong> Nietzsches ”sidste mennesker”, der udgør det laveste stadie i dette <strong>for</strong>fald; ”de har<br />
intet andet mål i livet end opnåelsen af et ynkeligt behag”.<br />
2.4.2 Verdens af<strong>for</strong>tryllelse<br />
Den næste bekymring i moderniteten er den instrumentelle <strong>for</strong>nufts <strong>for</strong>rang, som medfører verdens<br />
af<strong>for</strong>tryllelse. Til den instrumentelle <strong>for</strong>nuft hører den slags rationalitet, der følger i kølvandet af<br />
maksimal effektivitet, eller i det mindste det bedste <strong>for</strong>hold mellem omkostninger <strong>og</strong> udbytte. Alt<br />
måles efter den instrumentelle <strong>for</strong>nufts målestok. Problemet er, at ting, der skulle vurderes ud fra<br />
andre kriterier, nu vurderes på baggrund af målbare krav om maksimalt udbytte. En anden uheldig<br />
side ved den instrumentelle <strong>for</strong>nufts <strong>for</strong>rang er, at teknol<strong>og</strong>iske løsninger udbredes alle steder – <strong>og</strong>-<br />
34
så der, hvor andre metoder ville have ført til andre løsninger. Teknol<strong>og</strong>ien har stadig problemer<br />
med medmenneskeligheden. Den udbredte teknol<strong>og</strong>isering menes <strong>og</strong>så at have bidraget til indskrænkning<br />
<strong>og</strong> <strong>for</strong>fladigelse af vore liv. Der er tale om tab af resonans, dybde <strong>og</strong> rigdom i vores<br />
menneskelige omgivelser, <strong>og</strong> det er Taylors pointe, at vi burde diskutere, hvad vore mål skulle være,<br />
<strong>og</strong> om den instrumentelle <strong>for</strong>nuft fremover skal spille den dominerende rolle, som den får lov til<br />
i dag. Taylor ser dette som n<strong>og</strong>et, der rækker ud over det enkelte individs egen sag. Han ser det<br />
som en væsentlig samfundskamp om hjertets <strong>og</strong> sindets ret til at være dominerende mellem mennesker.<br />
2.4.3 De politiske beslutninger<br />
Endelig trækker Taylor problemet frem omkring de politiske beslutninger i et samfund, hvor individualismen<br />
<strong>og</strong> den instrumentelle <strong>for</strong>nuft blomstrer. For et samfund, der styres ud fra den instrumentelle<br />
<strong>for</strong>nuft, må nødvendigvis tage n<strong>og</strong>et af friheden fra individerne, <strong>for</strong>di det kan måles som<br />
en effektuering at gøre det. Dermed kan den teknol<strong>og</strong>iske instrumentelle <strong>for</strong>nuft få en <strong>for</strong>rang i de<br />
politiske beslutninger, som ligger langt ud over, hvad de individualistiske borgere synes om. Dertil<br />
kommer, at politikkerne kan overføre beslutninger, der træffes ud fra en institutionel <strong>for</strong>nuft, i stedet<br />
<strong>for</strong> at træffe de nødvendige politiske beslutninger <strong>og</strong> lade embedsværket om at institutionalisere<br />
beslutningerne. Det kunne i sidste ende havne i det, som Tocqueville kaldte <strong>for</strong> blød despotisme,<br />
hvor regeringen ville være mild <strong>og</strong> paternalistisk, men styrer med en umådelig <strong>for</strong>mynderisk magt i<br />
stedet <strong>for</strong> at levere – stadig ifølge Tocqueville – en levende politik, der værdsætter deltagelse på<br />
mange <strong>for</strong>skellige styrelsesniveauer samt i frie <strong>for</strong>eninger. Men det selvoptagede individs atomisme<br />
er en hæmsko <strong>for</strong> en sådan kultur. Og uden den står borgeren alene over <strong>for</strong> den umådelige bureaukratiske<br />
stat <strong>og</strong> føler sig der<strong>for</strong> med rette magtesløs.<br />
Taylor samler ovenstående op i følgende resume 53 :<br />
”Dette er så de tre kilder til ubehag, jeg vil <strong>for</strong>holde mig til i denne b<strong>og</strong>. Den første angår det, vi<br />
kan kalde <strong>for</strong> meningstab i <strong>og</strong> med de moralske horisonters opløsning. Den andet vedrører endemålenes<br />
<strong>for</strong>svinden bag en grasserende instrumental <strong>for</strong>nuft. Og den tredje handler om tabet af frihed.”<br />
2.4.4 Omsamling om ubehag i moderniteten <strong>og</strong> dens diskursive betydning<br />
Ved Taylors hjælp kan vi se, hvordan <strong>og</strong>så mentorskabet er en senmoderne installation, der instrumentalt<br />
skal rette op på unges frafald fra ungdomsuddannelserne, selvom problemet muligvis burde<br />
benævnes <strong>og</strong> behandles som svagheder <strong>og</strong> ubehag ved det senmoderne. For mentorskabet kunne<br />
det betyde, at mentorerne bliver lappeløsninger på samfundsmæssige ubalancer. Det vil sige, at<br />
mentorerne skal være endnu mere opmærksomme på, at mentorskaberne ikke dannes frit i luften<br />
svævende, men er bundet til en tid <strong>og</strong> et samfund præget af senmoderne ubehag, som et mentorskab<br />
ikke kan stille n<strong>og</strong>et op over<strong>for</strong>, men <strong>for</strong>søge at leve med.<br />
Og med det vil vi gå videre med en <strong>for</strong>ståelse af anerkendelse, som n<strong>og</strong>et vi livet igennem må<br />
kæmpe <strong>for</strong> <strong>og</strong> om snarere end n<strong>og</strong>et, der er os givet.<br />
2.5 Mentorskabets teoretiske mulighedsfelt:<br />
Anerkendelse, autenticitet <strong>og</strong> etik i senmoderniteten<br />
Taylor er ikke kun bekymret. Han skriver om disse tre ubehag, <strong>for</strong>di han kan se, at de fylder meget<br />
i litteraturen <strong>og</strong> i det, som han kalder det virkelige levede liv. Men han mener <strong>og</strong>så, at de tre felter<br />
rummer store udlevelsesmuligheder, som han godt kan se mening med. Han ser, at anerkendelse<br />
bliver et altafgørende element i en tid, der er præget af de tre tendenser. Vi vil følge i hans fodspor<br />
<strong>og</strong> kigge nærmere på, hvordan man sociol<strong>og</strong>isk kan <strong>for</strong>stå, hvad anerkendelse er, <strong>og</strong> hvordan den<br />
<strong>for</strong>deles i samfundet. Vi bevæger os rundt om Axel Honneths Hegel-inspirerede anerkendelsesteorier.<br />
35
2.5.1 Anerkendelse<br />
Anerkendelse er blevet et af senmodernitetens <strong>og</strong> det postmodernes betydeligste begreber. For at<br />
<strong>under</strong>strege dette skal vi starte med et citat af Markell 54 , som vi har hentet fra Willig 55 :<br />
”På et niveau er der ingen grund til at benægte det faktum, at enhver <strong>for</strong>m <strong>for</strong> anerkendelse giver<br />
livet dybde <strong>og</strong> kontinuitet, da en verden, hvor der ikke eksisterer anerkendelsesvejvisere, ville betyde<br />
det samme som fraværet af identitet <strong>og</strong> sikkerhed. På et andet niveau er det samtidigt tydeligt,<br />
at en lang række anerkendelsesrelationer er med til at opretholde uretfærdige <strong>og</strong> <strong>under</strong>trykkende<br />
<strong>for</strong>hold. Med andre ord, hvis anerkendelsen gør verden <strong>for</strong>ståelig, så gør den det ofte ved at stratificere,<br />
kategorisere <strong>og</strong> <strong>under</strong>ordne n<strong>og</strong>le frem <strong>for</strong> andre.”<br />
Vi er enige med Markell i, at anerkendelse er helt nødvendigt, <strong>og</strong> at der netop er mange udsatte unge<br />
mennesker, der lider <strong>under</strong> mangelen på anerkendelse, <strong>og</strong> at blot det at få en mentor kan være<br />
afgørende, netop <strong>for</strong>di en anerkendende relation er en given ting i <strong>for</strong>holdet. Mentorskabet er et anerkendende<br />
<strong>for</strong>hold eller en anerkendende relation, som kaster nyt solidarisk lys på såvel mentee<br />
som mentor. Mentee gives nye muligheder <strong>for</strong> at udvikle autenticitet gennem den anerkendelse,<br />
som gives af mentor. Og mentors identitet styrkes som den, der kan give en ung nyt mod på tilværelsen.<br />
Man kunne <strong>og</strong>så skrive, at mentors anerkendelses-kapital i mere Bourdieusk <strong>for</strong>stand styrkes,<br />
<strong>og</strong> med det styrkes <strong>og</strong>så hans samfundsmæssige autoritet <strong>og</strong> magt. Han bliver mere værdifuld.<br />
Hvis et ungt menneske skal holde fast i sin identitet, skal vedkommende bekræftes i, at andre <strong>og</strong>så<br />
ser ham på den måde, som han opfatter sig selv. Sociol<strong>og</strong>en Honneths teorier om anerkendelse,<br />
som han primært er inspireret af fra Hegel 56 , perspektiverer vores pointe om, at mentor skal bidrage<br />
til udvikling af den udsatte unges identitet.<br />
Mange udsatte unge med svag voksenkontakt (målgruppen <strong>for</strong> mentorordninger) lider netop <strong>under</strong><br />
mangelen på voksne, der kan bekræfte deres kompetencer <strong>og</strong> livsduelighed <strong>og</strong> udvikle deres værdihorisont.<br />
Deres selvrefleksioner må der<strong>for</strong> handle om <strong>for</strong>tolkninger af de praksisser, som <strong>under</strong>streger<br />
deres u<strong>for</strong>måenhed. Med en mentor ved hånden kunne det tænkes, at identiteten meget<br />
langsomt kan ændre sig til en ressourcefyldt selvkonstruktion. Men det kræver naturligvis, at mentor<br />
er opmærksom på, at det netop er det, der er i spil.<br />
Honneth er sociol<strong>og</strong>, men hans anerkendelsesteori er som tidligere nævnt bygget op over filosoffen<br />
Hegels <strong>for</strong>ståelse. Om dette skriver Honneth 57 :<br />
”Jeg ser i øjeblikket <strong>for</strong>bindelsen mellem filosofisk antropol<strong>og</strong>i <strong>og</strong> social teori i de normative betingelser<br />
<strong>for</strong> social integration: <strong>Ind</strong>ivider kan kun blive medlemmer af samfundet, ved at de, via oplevelsen<br />
af gensidig anerkendelse, kan udvikle en bevidsthed om, hvorledes rettigheder (…) <strong>og</strong><br />
pligter er gensidigt <strong>for</strong>bundne. På den måde bliver anerkendelsen tostrenget: På den ene side afhænger<br />
individuelle muligheder <strong>for</strong> et positivt selv<strong>for</strong>hold af betingelser, som er sociale i deres karakter,<br />
idet de er i overensstemmelse med normativt regulerede <strong>for</strong>mer <strong>for</strong> gensidig anerkendelse;<br />
på den anden side afhænger et givent samfunds succes af dets<br />
evne til at organisere anerkendelsesrelationerne på en måde,<br />
der tillader den individuelle udvikling af disse positive relationer<br />
til selvet.” 58<br />
36<br />
Vi ser således, at Honneth som Taylor ser et paradoks mellem<br />
individ <strong>og</strong> samfund, som kun kan opløses, hvis såvel<br />
samfund som individ har deres opmærksomhed rettet mod <strong>og</strong><br />
udfører anerkendende handlinger. For ham er det selve nøglen<br />
til inklusionen i samfundet. Det ser der<strong>for</strong> ud som om, at<br />
Undervisningsministeriet har fat i en lang ende, når de indfører<br />
tætte relations<strong>for</strong>mer som mentorskaber <strong>for</strong> at inkludere<br />
udsatte, frafaldstruede unge. Men det efterlader et spørgsmål<br />
til staten om, hvordan den vil anerkende disse mentorskaber,
her<strong>under</strong> ikke mindst hvordan den vil tilføre mentorer værdi<strong>for</strong>estillinger?<br />
Men nu videre med Honnets anerkendelsesteori. Honneth arbejder med tre <strong>for</strong>mer <strong>for</strong> anerkendelsessfærer,<br />
der skaber hver sin <strong>for</strong>m <strong>for</strong> styrkelse af selvet. Det er <strong>for</strong> det første privatsfæren, sådan<br />
som vi kender den fra familielivet <strong>og</strong> venskaber. For det andet den retslige sfære <strong>og</strong> <strong>for</strong> det tredje<br />
den solidariske sfære, som dækker kulturelle, politiske <strong>og</strong> arbejdsmæssige fællesskaber. Med hver<br />
<strong>for</strong>m <strong>for</strong> anerkendelse følger <strong>for</strong>hold til sig selv. Ved den første, som ofte kaldes kærlighedens sfære,<br />
udløses selvtillid, som er den fundamentale grund<strong>for</strong>udsætning <strong>for</strong> subjektet. Den anden skaber<br />
almen agtelse, der gives i <strong>for</strong>m af rettigheder, en selvagtelse som borger, <strong>og</strong> endelig udløser solidariteten<br />
selvværdsættelse i en social sammenhæng, hvor fælles værdier <strong>og</strong> normer deles <strong>og</strong> danner<br />
grundlæggende selvværd hos subjektet som den tredje anerkendelsessfære.<br />
Det er vigtigt at <strong>under</strong>strege, at denne opstilling i de tre sfærer er et teoretisk påhit fra Honneths<br />
side. I den daglige praksis er de filtret ind i hinanden <strong>og</strong> kan ikke skilles ad. Alligevel vil vi <strong>og</strong>så<br />
bruge dem adskilt <strong>for</strong> at få nærmere kontakt med de mulighedsbetingelser, som dette lys kan sætte<br />
mentorskabet i.<br />
Honneth ved godt selv, at den første anerkendelses<strong>for</strong>m adskiller sig fra de andre to, men han mener<br />
alligevel, at den har så stor en betydning, at den må ind som en af sfærerne. Det gør han, <strong>for</strong>di<br />
det er den første intersubjektive <strong>for</strong>bindelse, vi kommer ud <strong>for</strong>, <strong>og</strong> den handler om at være i et gensidigt<br />
afhængigheds<strong>for</strong>hold af emotionel støtte. Det er grundlæggende <strong>for</strong> os alle. Kærligheds<strong>for</strong>holdet<br />
– først mellem barn <strong>og</strong> betydningsfuld anden – senere mellem familiemedlemmer – far, mor,<br />
søskende, tanter o.a.. <strong>og</strong> mellem venner <strong>og</strong> ægtefæller er specielt, <strong>for</strong>di det <strong>for</strong>egår i symmetriske<br />
relationer, hvor subjektet kan etablere en <strong>for</strong>trolighed med sine ressourcer, indstillinger <strong>og</strong> værdier<br />
<strong>og</strong> se dem blive modtaget <strong>og</strong> anerkendt. Ligesom den vellykkede relation mellem <strong>for</strong>ældre <strong>og</strong> barn<br />
udgør <strong>for</strong>udsætningen <strong>for</strong> at træde ud i en konfliktfyldt verden, bliver venskabet <strong>og</strong> familien en <strong>for</strong>længelse<br />
<strong>og</strong> en udvidelse af anerkendelses<strong>for</strong>holdet, der vedligeholder den fundamentale selvtillid.<br />
Ifølge Honneth er kærlighed <strong>og</strong> venskab <strong>for</strong>udsætningen <strong>for</strong> den emotionelle anerkendelse, der sætter<br />
subjektet i stand til at udtrykke sig selv <strong>og</strong> agte sig som én, der kan deltage i såvel nære fællesskaber<br />
som samfundsmæssige <strong>for</strong>hold.<br />
Den anden anerkendelses<strong>for</strong>m handler om at være lige <strong>for</strong> loven, <strong>og</strong> dermed om at være én, som<br />
handler moralsk. Gennem de universelle rettigheder, der gives alle medlemmer af samfundet, er vi i<br />
stand til at få selvrespekt eller agtelse <strong>for</strong> sig selv som et ligeværdigt medlem af samfundet blandt<br />
andre. Rettighederne gælder naturligvis <strong>og</strong>så velfærdsstatens goder, som vi alle har ret til. Men at<br />
benytte sig af retten til disse goder kræver så <strong>og</strong>så, at man er et moralsk bevidst menneske. Vi skal<br />
være anerkendt som et autonomt handlende retssubjekt.<br />
Den tredje <strong>for</strong>m <strong>for</strong> anerkendelse skabes via relationen til gruppen, fællesskabet eller samfundet,<br />
men gennem positivt engagement <strong>og</strong> deltagelse i det situerede fællesskab, som kan producere anerkendelse.<br />
Det er via fællesskabet, at vi kan anerkendes <strong>for</strong> at være den særlige person med de særlige<br />
kendetegn, som fællesskabet har brug <strong>for</strong> <strong>og</strong> der<strong>for</strong> anerkender. Det vil sige, at vi indgår i<br />
gruppens eller samfundets solidaritet <strong>og</strong> yder det positive til gruppen, der gør, at gruppen, fællesskabet<br />
eller samfundet organiseres eller reorganiseres. Vi bliver på denne måde anerkendt <strong>for</strong> vores<br />
specielle evner, særlige kvaliteter <strong>og</strong> bidrag, der er med til at producere samfundet. Det er dette, der<br />
giver oplevelsen af selvværd som medlem af et solidarisk fællesskab.<br />
Solidaritet er hos Honneth både en emotionel <strong>og</strong> <strong>for</strong>nuftsbaseret kategori, <strong>for</strong>di den fungerer regulerende<br />
i interpersonelle <strong>for</strong>hold <strong>og</strong> som et følelsesmæssigt bånd af identifikation <strong>og</strong> samhørighed.<br />
Kærligheden derimod er udelukkende en emotionel <strong>for</strong>m <strong>for</strong> anerkendelse, <strong>og</strong> rettighederne kun<br />
udtryk <strong>for</strong> et strikt k<strong>og</strong>nitivt regelsystem <strong>og</strong> altså styret af <strong>for</strong>nuften.<br />
37
Anerkendes individet ikke, eller er det ude af stand til at få følelsesmæssig støtte, k<strong>og</strong>nitiv respekt<br />
<strong>og</strong> socialagtelse, risikerer det at miste det positive <strong>for</strong>hold til sig selv ved manglende eller tilbageholdt<br />
anerkendelse, men <strong>og</strong>så ved en række korresponderende krænkelses<strong>for</strong>mer. Mens anerkendelsessfærerne<br />
er kendetegnet ved normative <strong>for</strong>estillinger om det gode liv, så er krænkelses<strong>for</strong>merne<br />
negative procedurer, hvor moralen artikuleres gennem negative subjektive oplevelser.<br />
Krænkelserne udgør ifølge Honneth den moralske grammatik. I primærrelationerne kan fysisk mishandling,<br />
voldtægt <strong>og</strong> tortur ses som eksempler på krænkelser, der <strong>for</strong>volder skade på den fysiske<br />
integritet <strong>og</strong> den grundlæggende selvtillid. Hvis den moralske ansvarlighed som rettighedsbærer<br />
ignoreres, så lider selvagtelsen stor skade. Eksempler kan være diskrimination af hele grupper i et<br />
juridisk system. I det kulturelle værdifællesskab er de moralske uretfærdigheder repræsenteret ved<br />
de tilfælde, hvor en eller flere personer bliver ydmyget, krænket eller mis-agtet på en sådan måde,<br />
at deres færdigheder <strong>og</strong> evner ikke længere nyder n<strong>og</strong>en anerkendelse.<br />
Eksempler på sådanne krænkelser kan spænde fra ikke at blive hilst på til ekstreme <strong>for</strong>mer <strong>for</strong><br />
stigma, <strong>og</strong> der er ingen grænser <strong>for</strong>, hvad der kan karakteriseres som krænkelser.<br />
Honneth, opsamler mere præcist sin teori i nedenstående tabel over de sociale anerkendelses<strong>for</strong>holds<br />
struktur. 2006: 174 59<br />
Anerkendelsesmåde<br />
Personlighedsdimension<br />
Anerkendelses<strong>for</strong>mer<br />
Udviklingspotentiale<br />
38<br />
Følelsesmæssig<br />
Opmærksomhed<br />
Behovs- <strong>og</strong><br />
affektnatur<br />
Primærrelationer<br />
(kærlighed, venskab)<br />
K<strong>og</strong>nitiv respekt Social værdsættelse<br />
Moralsk<br />
tilregnelighed<br />
Rets<strong>for</strong>hold<br />
(rettigheder)<br />
Generalisering,<br />
materialisering<br />
Egenskaber <strong>og</strong><br />
muligheder<br />
Værdifællesskab<br />
(solidaritet)<br />
<strong>Ind</strong>ividualisering,<br />
egalisering<br />
Praktisk selv<strong>for</strong>hold Selvtillid Selvrespekt Selvværdsættelse<br />
Ringeagts<strong>for</strong>mer<br />
Mishandling <strong>og</strong><br />
voldtægt<br />
Fratagelse af<br />
rettigheder <strong>og</strong><br />
udelukkelse<br />
Nedværdigelse <strong>og</strong><br />
<strong>for</strong>nærmelse<br />
Truede personlighedskomponenter<br />
Fysisk integritet Social integritet ’Ære’, værdighed<br />
Tabel 2: Strukturer i anerkendelses<strong>for</strong>hold<br />
2.5.2 Autenticitet<br />
Men som allerede omtalt, så efterlyser Taylor en dial<strong>og</strong>, som i sin natur altid er n<strong>og</strong>et, der <strong>for</strong>egår<br />
mellem mennesker. Og mens vi har antydet dial<strong>og</strong>ens betydning i det politiske, så fremhæver Taylor<br />
<strong>og</strong>så den dial<strong>og</strong>iske dimensions overordentlige store betydning i alt, hvad vi gør. Og det er her,<br />
at han introducerer sit autenticitetsbegreb, som bygger på autenticitetens dial<strong>og</strong>iske <strong>og</strong> sociale betydning.<br />
Igennem sine antropol<strong>og</strong>iske studier viser Taylor, at mennesket ikke kun er et selv<strong>for</strong>tolkende dyr,<br />
men <strong>og</strong>så at denne selv<strong>for</strong>tolkning altid sker inden <strong>for</strong> rammerne af et specifikt moralsk fællesskab.<br />
Der<strong>for</strong> omhandler det både menneskets eget selv<strong>for</strong>hold, men <strong>og</strong>så dets socialitet. På den måde bliver<br />
mennesket både et selv<strong>for</strong>hold <strong>og</strong> en socialitet.<br />
Taylor henviser endvidere til, at mennesket altid orienterer sig mod det gode. Der finder tre goder i<br />
hans optik. Det er livsgoder, der er en etisk guide, der giver næring til selvets ud<strong>for</strong>mning. Men <strong>under</strong><br />
den ligger et dybere gode, som han benævner konstitutive goder, som både overstiger <strong>og</strong> <strong>under</strong>-
støtter livsgoderne. Det kan være uddannelse til alle eller fred på jorden. Og de giver et meningsfuldt<br />
<strong>og</strong> kollektivt holdepunkt <strong>for</strong> individets selvbi<strong>og</strong>rafi. De angiver således en retning <strong>for</strong> udøvelsen<br />
af livsgoderne, men de opfylder <strong>og</strong>så en følelsesmæssig funktion hos individet. De konstitutive<br />
goder henrykker <strong>og</strong> begejstrer, samtidig med at de afføder den kærlighed, der gør, at individet orienterer<br />
sig mod netop de goder. Konstitutive goder er altså goder, som individet har så stærk emotionel<br />
– <strong>og</strong> begærlig – tilknytning til, at de er aktivt medbestemmende <strong>for</strong> konstitutionen af dets<br />
moralske liv. Endelig taler Taylor om hypergoder, der står over de konstitutive goder. Det kan være<br />
n<strong>og</strong>et, man har dedikeret sit liv til – f.eks. regnskovens overlevelse.<br />
<strong>Ind</strong>ividets livsgoder, konstitutive goder <strong>og</strong> hypergoder er afgørende <strong>for</strong> dannelse af selvet hos Taylor.<br />
60 Dermed bliver de <strong>og</strong>så betydningsfulde <strong>for</strong> den etiske orientering, der må <strong>for</strong>følges <strong>for</strong> at gøre<br />
livet interessant <strong>og</strong> meningsfuldt. Taylor <strong>under</strong>streger på denne måde, at individets suverænitet er<br />
en psykol<strong>og</strong>isk utopi uden den socialiseringsproces, som finder sted i det kollektive moralske rum.<br />
Taylor skriver:<br />
”Der<strong>for</strong> skal individets etiske selv<strong>for</strong>hold anskues i <strong>for</strong>hold til dens u<strong>for</strong>anderlige kapacitet til at<br />
orientere sig i et fælles moralsk rum, hvor dets begær <strong>og</strong> behov evalueres i relation til kvalitativt<br />
højere eller bedre værdier.”<br />
Behov <strong>og</strong> begær får således ikke frit løb men evalueres gennem det, som Taylor kalder <strong>for</strong> stærke<br />
vurderinger, <strong>og</strong> de fungerer som kriterium <strong>for</strong> moralsk personlighed. De rummer et refleksivt <strong>og</strong><br />
emotionelt standpunkt over<strong>for</strong> ens handlingsmotivationer, de <strong>for</strong>tolker det standpunkt såvel som<br />
ens livssituation, <strong>og</strong> de indebærer værdidomme, der ligger uden<strong>for</strong> individualiteten. 61 De er aldrig<br />
statiske, <strong>og</strong> der<strong>for</strong> må de hele tiden i dial<strong>og</strong> med andre mennesker. Og deri består autenticitetens<br />
etiske ud<strong>for</strong>dringer. Så når det moderne menneske skal finde frem til svaret på det kendte spørgsmål:<br />
”Hvem er jeg?”, så indebærer det, at mennesket skal finde ud af, hvilken betydningsfuld <strong>for</strong>skel,<br />
der er mellem det <strong>og</strong> de andre mennesker. Taylor skriver 62 :<br />
”Hvis jeg ikke ved det, så misser jeg pointen med mit liv; jeg misser, hvad det er, det betyder at<br />
være menneske <strong>for</strong> mig”<br />
<strong>Ind</strong>ividet kan således ikke blot læne sig tilbage i stolen <strong>og</strong> følge de kulturelle værdi<strong>for</strong>estillinger,<br />
der er tilgængelige <strong>og</strong> velbehagelige. Der skal en god portion kritik over<strong>for</strong> samfundets værdier til,<br />
<strong>og</strong> uden det så stagnerer individets selvudvikling, <strong>og</strong> autenticitetsetikken smuldrer. Helt centralt er,<br />
at autentisk selvdefinition udelukkende er mulig i kritisk dial<strong>og</strong> med andre, fra hvem der søges anerkendelse.<br />
Og om anerkendelse siger Taylor samme sted fire sider tidligere:<br />
”Behørig anerkendelse er ikke bare en høflighed, vi skylder folk. Det er et vitalt menneskeligt behov.”<br />
2.5.3 Etik <strong>og</strong> etisk vold<br />
Judith Butler 63 , der er poststrukturalist <strong>og</strong> stærkt inspireret af Foucault, er <strong>og</strong>så meget optaget af<br />
<strong>for</strong>holdet mellem anerkendelse <strong>og</strong> samfund, <strong>og</strong> hun påpeger, hvordan intet jeg kan blive til uden<br />
andre menneskers medvirken. Disse andre mennesker bringer deres <strong>for</strong>tolkning af samfundets normer<br />
med i sig, <strong>og</strong> ville således i vores kontekst være mentorer, der tilbyder unge et møde gennem<br />
deres egen <strong>for</strong>m <strong>for</strong> sandhed om, hvad der er godt <strong>og</strong> rigtigt <strong>og</strong> skidt <strong>og</strong> <strong>for</strong>kert.<br />
Mentorer møder <strong>for</strong>mentlig de unge gennem deres egne etiske værdier uden at tænke over, at det<br />
<strong>for</strong>holder sig sådan. De reflekterer ikke over deres egne etiske horisonter, <strong>og</strong> de stiller der<strong>for</strong> op <strong>og</strong><br />
tilbyder de unge de værdier, der er gode <strong>for</strong> mentorerne selv <strong>og</strong> passer godt ind i det miljø, som<br />
mentorerne stammer fra. Det er typisk mere ressourcestærke miljøer end de, hvor de unge færdes.<br />
Og det er ofte miljøer, som i højere grad tilgodeses af samfundet – netop på bekostning af de marginaliserede<br />
unge, der skiller sig ud.<br />
På den måde møder den unge altså ikke kun den signifikante anden, når han møder sin mentor, men<br />
<strong>og</strong>så mentorens <strong>for</strong>tolkning af samfundets moral. Butler 64 kalder denne <strong>for</strong>tolkning <strong>for</strong> sandhedsre-<br />
39
gimet efter Foucault, <strong>og</strong> ser det som en slags filter, hvorigennem vi møder <strong>og</strong> spejler hinanden.<br />
Dermed går Butler imod f.eks. Bubers 65 tale om et jeg-du som det <strong>for</strong>hold, der skaber <strong>og</strong> beretter<br />
om virkeligheden <strong>for</strong> jeg’et gennem et du. Dette du eksisterer ikke rent, vil Butler sige, men har altid<br />
et sandhedsregime indlejret.<br />
Dermed får den unge kun den anerkendelse, som sandhedsregimet tilsiger – <strong>og</strong>så selvom det kommer<br />
fra en mentor, der gerne vil anerkende den unge. Og i vores tilfælde er det helt klart, at sandhedsregimet<br />
tilsiger alle unge at gennemføre en ungdomsuddannelse. De voksne, der bliver mentorer,<br />
er en del af denne <strong>for</strong>ståelse <strong>og</strong> bærer således dette sandhedsregime med sig ind i mødet med<br />
den unge. Butler advarer os <strong>og</strong> siger, at vi i stedet <strong>for</strong> at anerkende nemt kommer i den situation, at<br />
vi kommer til at bedrive etisk vold mod den unge. Men vi har et alternativ, siger hun, <strong>for</strong> vi kunne<br />
som mentorer bruge vores energi på at reflektere over disse samfundsnormer, således at de giver<br />
”et kritisk indblik i samfundets genese <strong>og</strong> betydning”. 66 Det ville muligvis give de udsatte unge den<br />
anerkendelse, der kunne få <strong>for</strong>vandlende betydning <strong>for</strong> dem. For det er sandhedsregimet, der fastlægger,<br />
hvilke subjekter, der kan komme i betragtning som anerkendelsesværdige, <strong>og</strong> som stiller<br />
anvendelige normer op <strong>for</strong> anerkendelsesakten. Den unge <strong>under</strong>kastes altså en anerkendelsesnorm i<br />
mødet med sin mentor, <strong>for</strong>di denne mentor samtidig er en kontakt til den normative referenceramme.<br />
På denne måde er kritik <strong>og</strong> etiske overvejelser <strong>for</strong>bundet, hvilket ifølge Butler betyder, at etikken<br />
har en opgave i at udvikle samfundsteorien, <strong>og</strong> at samfundsteorien må give plads til det kritiske jeg<br />
– <strong>for</strong> ikke at bedrive etisk vold.<br />
I mentorperspektivet kunne vi sige, at de udsatte unge skal høres på. Vi skal lytte til, hvad det er, de<br />
siger. Vi skal anerkende dem, <strong>for</strong> dem de er, <strong>og</strong> indrette de ungdomsuddannelser, som de kommer<br />
ind på, så uddannelserne passer til disse udsatte unge i stedet <strong>for</strong> at bedrive etisk vold mod dem ved<br />
igen at <strong>for</strong>søge at lave dem om, til trods <strong>for</strong> at de gentagne gange har vist, at de ikke kan tilpasse<br />
sig <strong>under</strong> de <strong>for</strong>hold, som gør sig gældende i grundskolen <strong>og</strong> i ungdomsuddannelserne.<br />
2.5.4 Opsamling på anerkendelse, autenticitet <strong>og</strong> etik<br />
Vi har gennem afsnittet set på, hvordan anerkendelse bliver en livsnødvendighed i det senmoderne<br />
samfund, der er præget af tre ubehag, nemlig meningstab på grund af de moralske horisonters opløsning,<br />
den instrumentelle <strong>for</strong>nufts <strong>for</strong>rang <strong>og</strong> de manglende politiske diskussioner. Men anerkendelse<br />
er ikke ligeligt <strong>for</strong>delt i samfundet, <strong>og</strong> det kan være svært at se, hvordan mentorer kan ændre<br />
på dette i <strong>for</strong>hold til de mentees, som skal støttes, <strong>for</strong>di kampen om anerkendelse udkæmpes i samfundet,<br />
<strong>og</strong> netop de marginaliserede har svært ved at blive hørt <strong>og</strong> indlejret i et anerkendende fællesskab<br />
af betydning. Det er muligt, at et mentorskab kan udvikle sig til så tæt en alliance, at der<br />
opstår kærlighed i relationen, <strong>og</strong> at der dermed kan skabes den <strong>for</strong>m <strong>for</strong> anerkendelse, der producerer<br />
selvtillid. Det vil være godt <strong>for</strong> en mentee at få mere selvtillid gennem mentorskabet, men det<br />
vil ikke være nok. Marginaliseringen vil afskærme den unge muligheden <strong>for</strong> at høste af den mere<br />
samfundsskabte anerkendelse, uden hvilken man ikke kan føle sig integreret i samfundet. Tror<br />
mentor, at hun kan det, er chancen <strong>for</strong> at øve etisk vold mod mentee til stede <strong>og</strong> kan ske, selvom<br />
mentor ikke har det ringeste ønske herom.<br />
Efter således at have set på mentorskabet som det sted, hvor moralske værdier mødes, vil vi vende<br />
blikket mod de mentorordninger, hvor mentorer kan drøfte deres egen etiske dømmekraft ud fra<br />
moralske holdepunkter med fagfæller. Dette <strong>for</strong> at få værdierne frem i lyset <strong>og</strong> få vendt de holdninger,<br />
som mentorerne sætter højt <strong>og</strong> gennem hvilke, de ønsker at støtte en mentee til at gennemføre<br />
sin ungdomsuddannelse. Vi vil således kigge ind på et organisationsniveau <strong>for</strong> om muligt her at pege<br />
på, hvordan mentorkolleger kan støtte hinanden i det fritidshverv, som mentorskabet <strong>for</strong>tsat er<br />
<strong>for</strong> de fleste mentorer.<br />
40
2.6. Mentorskabets teoretiske mulighedsfelt:<br />
Relationel etik i organisationer<br />
Autenticitet, etik <strong>og</strong> anerkendelses<strong>for</strong>mer bringer vores opmærksomhed videre med at reflektere<br />
over, hvordan et mentorskab må integreres i en organisatorisk sammenhæng <strong>for</strong> at kunne fungere<br />
autentisk <strong>og</strong> anerkendende. Selve mentorskabet er et relationelt <strong>for</strong>hold, men hvordan kan dette<br />
<strong>for</strong>hold udvikle de kompetencer, der gør, at mentorskabet kan fungere <strong>og</strong> løse sin opgave?<br />
Det mener vi vil kræve, at mentorskabet tilknyttes et organisatorisk niveau med de <strong>for</strong>mer <strong>for</strong> anerkendelsessystemer,<br />
som er nødvendige. Så vidt vi kan se, så handler det om et tilhørs<strong>for</strong>hold, der er<br />
anerkendt af samfundet. Det kunne i vores tilfælde være Ungdommens Uddannelsesvejledning<br />
(UU). Det vil sige, at mentorskaberne skulle indgå i UU’s virksomhedsgrundlag, <strong>og</strong> være en ligeberettiget<br />
del af arbejdsopgaverne i UU, der får samme opmærksomhed som de øvrige opgaver.<br />
Dertil kommer, at der skulle <strong>for</strong>midles den samme <strong>for</strong>m <strong>for</strong> ekspertise til dette område, som til de<br />
øvrige arbejdsopgaver. Det kunne godt være anderledes, men anerkendes <strong>for</strong> at være ligeværdigt.<br />
Men vi må ikke glemme, at mentorskaber <strong>og</strong>så skulle være en del af det værdigrundlag, som UU<br />
arbejder ud fra. Og dette værdigrundlag skulle <strong>for</strong>mentlig ændres i <strong>for</strong>bindelse med, at UU nu <strong>og</strong>så<br />
skal udføre mentorskaber, som ikke nødvendigvis etableres med vejledere, men <strong>og</strong>så kan rumme<br />
andre grupper af voksne med andre <strong>for</strong>mer <strong>for</strong> professionelle baggrunde – <strong>og</strong> andre arbejdserfaringer.<br />
Det er ikke et ukendt fænomen, at mange vejledningsfelter rummer både professionelle medarbejdere<br />
<strong>og</strong> frivillig arbejdskraft. Og dette har ofte bevirket, at de etiske ud<strong>for</strong>dringer har været oppe til<br />
debat. Hvordan kan der etableres et fælles etisk grundlag, når udgangspunkterne <strong>og</strong> fagligheden er<br />
så <strong>for</strong>skellig? Det er der givet <strong>for</strong>skellige bud på.<br />
FUE 67 har revurderet sine etiske retningslinjer <strong>for</strong> <strong>uddannelses</strong>- <strong>og</strong> erhvervsvejledere i 2006. De<br />
indleder deres etiske redegørelse med følgende:<br />
”Etik udtrykker bestræbelserne <strong>for</strong> at gøre det gode <strong>og</strong> overvejelserne over det gode liv med <strong>og</strong> <strong>for</strong><br />
den anden. Den professionelle vejleder er først <strong>og</strong> fremmest bundet af hensynet til borgeren, <strong>og</strong><br />
professionens etik bygger på, at vejlederen er dybt <strong>for</strong>pligtet af dette hensyn.”<br />
Derpå følger de fem etiske principper <strong>for</strong> vejledningen: Respekt, ligeværdighed, uafhængighed,<br />
åbenhed <strong>og</strong> tillid. Om disse principper er der særligt at fremhæve i vores optik, at de peger på en<br />
ensidig <strong>for</strong>pligtelse <strong>for</strong> vejlederens samtaleprincipper, men langt fra tager udgangspunkt i konflikter<br />
<strong>og</strong> magtkonstellationer, der rummes af vejledningen. De etiske retningslinjer mangler et relationelt<br />
udgangspunkt, selvom de inkluderer, at vejlederen har en samtalepartner, nemlig borgeren,<br />
som vejlederen er bundet op på. Men hvilke <strong>for</strong>pligtelser rummer disse etiske principper, når den<br />
offentlige arbejdsgiver får stadig flere <strong>og</strong> omsiggribende idéer om, hvad der er godt <strong>for</strong> Danmark<br />
<strong>og</strong> dermed <strong>for</strong> de unge?<br />
Vi har svært ved at bruge FUE’s etiske principper i mentorrelationerne, <strong>for</strong>di de snarere cementerer<br />
end åbner <strong>for</strong> den nødvendige dial<strong>og</strong> omkring <strong>for</strong>skellige værdiers betydning <strong>for</strong> samfundet <strong>og</strong> <strong>for</strong><br />
den enkelte borger. Vi har der<strong>for</strong> kigget os omkring <strong>for</strong> at finde andre inspirationskilder.<br />
I den <strong>for</strong>bindelse stødte vi på to norske videnskabelige medarbejdere 68 , som, vi mener, er kommet<br />
med særdeles kvalificerede bud på etiske overvejelser inden<strong>for</strong> samme felt, nemlig vejledningsfeltet<br />
– bredt <strong>for</strong>stået som dækkende vejleder, rådgiver, tutor, mentor mv.<br />
Det er deres <strong>for</strong>tjeneste, at vi <strong>og</strong>så har søgt viden hos Thyssen 69 , der har bidraget med en kynisk<br />
etik.<br />
41
Læserne får gennem Mathisen <strong>og</strong> Kristiansen øjnene op <strong>for</strong> den særlige slags dilemmaer, der følger<br />
i kølvandet på de vurderinger, der må ske i vejledningen, når vejlederen skifter mellem nærhed<br />
(med borgeren) <strong>og</strong> distance (<strong>for</strong>hold i samfundet). De spørger der<strong>for</strong> (Mathisen <strong>og</strong> Kristensen,<br />
2005, s. 225):<br />
”Kan etiske retningslinjer være med på å sikre dette skjønnet <strong>og</strong> stimulere til <strong>for</strong>hold preget av kvalitet<br />
<strong>og</strong> utvikling?”<br />
Det spørgsmål finder vi <strong>og</strong>så særdeles interessant. De to <strong>for</strong>skere arbejder sig frem til et sæt af seks<br />
regler eller retningslinjer, som de <strong>for</strong>etrækker at kalde dem. De er klar over, at vejledning er meget<br />
komplekst, <strong>og</strong> at det er svært at fremstille etiske retningslinjer <strong>for</strong> de mest konfliktfyldte situationer.<br />
Men de finder det alligevel umagen værd at gøre et <strong>for</strong>søg. De lader sig inspirere af andre faglige<br />
<strong>for</strong>eninger, der <strong>og</strong>så har samtalen som sit vigtigste virkemiddel. En ultrakort version af deres<br />
seks retningslinjer skal gengives her:<br />
Veilederen skal opprette <strong>og</strong> bevare en yrkesmessig/profesjonell relasjon til den som blir veiledet<br />
Veilederen skal opprettholde en høy grad av respekt over<strong>for</strong> den enkelte samtalepartners velferd,<br />
integritet, verdighet <strong>og</strong> autonomi<br />
Veilederen skal ha taushetsplikt angående alle opplysninger av privat karakter som samtalepartnerne<br />
gir<br />
Veilederen må kontinuerlig søke å utvikle sin faglige kunnskap slik at han/hun hele tiden blir bedre<br />
i stand til å kunne oppdage <strong>og</strong> analysere de problemer <strong>og</strong> ut<strong>for</strong>dringer som hun eller han står over<strong>for</strong><br />
i ulike veiledningssituasjoner<br />
Veilederen må være bevisst den makt <strong>og</strong> de påvirkningsmuligheter det ligger i ulike veiledningsmetoder<br />
<strong>og</strong> strategier<br />
Veilederen må være oppmerksom på de påvirkningene <strong>og</strong> endringene som veiledningen vil kunne<br />
føre til uten<strong>for</strong> «veiledningsrommet», i den veilededes arbeidsliv <strong>og</strong> privatliv.<br />
Vi kan ikke være uenige i, at disse seks punkter er meget væsentlige, men de ville ikke dække vores<br />
behov <strong>for</strong> et værdigrundlag, som mentorskaberne kunne hvile i. Deres bud er lagt op til at være<br />
det skjold, som professionelle kunne anvende i deres arbejde med borgerne, men vi ønsker et værdigrundlag,<br />
som kan bruges i de interpersonelle relationer, som mentorskaber er, <strong>og</strong> som er meget<br />
tætte, jævnfør Thyssens ”I hinandens øjne”. Et værdigrundlag må gælde <strong>for</strong> begge parter i relationen<br />
efter vores mening, <strong>og</strong> der<strong>for</strong> må vi ty til de lidt bredere <strong>og</strong> almene linjer, samtidig med at vi<br />
gerne vil fokusere på den måde, værdierne bliver <strong>for</strong>valtet på, <strong>og</strong> der<strong>for</strong> m<strong>under</strong> vi <strong>og</strong>så ud i at bruge<br />
plads til at skrive om moralske <strong>for</strong>hold.<br />
Mathisen <strong>og</strong> Kristiansens hovedvægt ligger i det asymmetriske <strong>for</strong>hold mellem vejleder <strong>og</strong> borger<br />
<strong>og</strong> de magtspørgsmål, som det rejser. Og de henter hjælp hos Løgstrup <strong>for</strong> at <strong>for</strong>søge at gøre det<br />
klart, hvilket ærinde en vejleder er ude i. Vi bekymrer os <strong>og</strong>så meget <strong>for</strong> det asymmetriske <strong>for</strong>hold i<br />
en mentorrelation, men ser det ikke som n<strong>og</strong>et unikt <strong>for</strong> mentorrelationen. Det er jo alle vegne omkring<br />
børn <strong>og</strong> unge <strong>og</strong> ja, i samfundet som sådant. Vi <strong>for</strong>søger at se på det <strong>under</strong> den vinkel, som vi<br />
kalder <strong>for</strong> positionering, <strong>og</strong> derigennem ser vi <strong>og</strong>så <strong>for</strong>cer ved det asymmetriske <strong>for</strong>hold. Men naturligvis<br />
vil det kræve indsigt at kunne positionere sig i <strong>for</strong>hold, der er så asymmetriske, som mentorrelationer<br />
i overgangen mellem folkeskole <strong>og</strong> ungdomsuddannelser. For os består magten først<br />
<strong>og</strong> fremmes i definitionsmagten. Det er mentor, der kan definere virkeligheden <strong>og</strong> bestemme, hvad<br />
der er gyldig viden. Og vi vil der<strong>for</strong> gerne se på, hvordan begivenheder kan <strong>for</strong>stås, hvis vi ser på<br />
dem fra en synsvinkel, der handler om magt. Og vi vil gerne se på, hvordan magt <strong>og</strong> moral hænger<br />
sammen? Hvilke diskurser <strong>og</strong> <strong>for</strong>tællinger åbnes op <strong>for</strong>, <strong>og</strong> hvordan er disse med til at definere en<br />
mentors <strong>og</strong> en mentees moralske rettigheder <strong>og</strong> <strong>for</strong>pligtelser?<br />
Med dette antyder vi, at vores udgangspunkt er et andet end de to nordmænds, nemlig det sociale.<br />
Selv vores oplevelse af selvet er socialt <strong>og</strong> moralsk <strong>for</strong>pligtet, <strong>og</strong> der<strong>for</strong> ønsker vi at se på mentorskabets<br />
etik gennem en relationel etik, sådan som vi har <strong>for</strong>stået den hos Taylor, <strong>og</strong> sådan som vi<br />
<strong>og</strong>så har set den hos erhvervspsykol<strong>og</strong>erne Gitte <strong>og</strong> Maja Loua Haslebo. 70 De <strong>for</strong>udsætter, at magt<br />
42
<strong>for</strong>pligter til at mødes som moralske aktører. De er socialkonstruktionister, deres udgangspunkt er<br />
det sociale, <strong>og</strong> de ser spr<strong>og</strong>et, som det samskabende. Deres kontekst er organisationer, <strong>og</strong> den<br />
magtfulde person i denne kontekst er lederne. Alligevel kan vi bruge <strong>og</strong> har brugt meget af deres<br />
tænkning i <strong>for</strong>bindelse med vores analyser af mentorskaber.<br />
De er optagede af, hvordan vi mennesker producerer subjekter <strong>og</strong> objekter, <strong>og</strong> <strong>for</strong>tæller, at det <strong>for</strong>egår<br />
som dannelsesprocesser, der er knyttet til magt. Haslebo 71 tager udgangspunkt i Foucault 72 ,<br />
der nu ikke er helt let at <strong>for</strong>stå, blandt andet <strong>for</strong>di hans magtbegreb ændrer sig med tiden i hans <strong>for</strong>fatterskab.<br />
Men det står fast, at Foucault så magten som n<strong>og</strong>et meget komplekst, der havde til hensigt<br />
at skjule en række komplicerede <strong>for</strong>hold. Magten som en fast størrelse er blot en afledt effekt<br />
af et givent områdes styrke<strong>for</strong>hold. Han skriver: 73<br />
”Magten er ikke en institution eller en struktur, heller ikke en særlig kraft, som n<strong>og</strong>en måtte være<br />
udstyret med: Men magt er et navn, man giver til en kompleks strategis situation i et givent samfund.”<br />
Magten er overpersonligt <strong>for</strong> Foucault. Den er ikke n<strong>og</strong>et, der kan gribes, ejes, deles, frarøves eller<br />
erobres, men magten er derimod n<strong>og</strong>et, der udfolder sig i kæder fra uendelige rækker af punkter i<br />
spil af ulige <strong>og</strong> mobile relationer. Magten hos Foucault er ikke en global, binær kamp f.eks. mellem<br />
<strong>under</strong>trykkere – magthavere – <strong>og</strong> <strong>under</strong>trykte, <strong>og</strong> den kan ikke passe ind i et aktiv/passiv skema.<br />
Magten skabes som produkt af en række uhyre komplekse, differentierede styrke<strong>for</strong>hold, en alles<br />
kamp mod alle ofte helt ned på mikroplanet, f.eks. relationer mellem <strong>for</strong>ældre <strong>og</strong> børn, lærere <strong>og</strong><br />
elever, læger <strong>og</strong> patienter, psykiatere <strong>og</strong> sindssyge, socialarbejdere <strong>og</strong> bistandsklienter, dommere<br />
<strong>og</strong> kriminelle, mænd <strong>og</strong> kvinder. Disse styrkerelationer er på en gang intentionelle <strong>og</strong> ikkesubjektive,<br />
de har ingen bagmænd men altid en række mål <strong>og</strong> retninger; resultatet af mængden af<br />
lokale styrke<strong>for</strong>hold udgør magtens rationalitet. Magten hos Foucault er en række viljer uden ansigt.<br />
Der<strong>for</strong> skal magten <strong>under</strong>søges nedefra. Det gælder om at få fat i alle de bittesmå mekanismer,<br />
der alle har deres egen historie, bane, teknikker, <strong>og</strong> herefter se, hvordan disse magtmekanismer er<br />
blevet – <strong>og</strong> <strong>for</strong>tsat bliver – indesluttet, kolonialiseret, udnyttet, indviklet, trans<strong>for</strong>meret, omrokeret<br />
<strong>og</strong> udvidet af stadig mere generelle mekanismer <strong>og</strong> globale beherskelses<strong>for</strong>mer. Genstandssensitivitet<br />
er således et nøgleord <strong>for</strong> Foucaults magtanalyser. De bittesmå, lokale <strong>og</strong> mangeartede<br />
styrkerelationer fungerer som støtte, basis <strong>og</strong> mulighedsbetingelse <strong>for</strong> de overordnede styrkelinjer,<br />
der gennemtrævler samfundslegemet.<br />
Magten er altid mindst en dobbeltsidet størrelse. Magt vil altid avle en eller anden <strong>for</strong>m <strong>for</strong> modstand,<br />
<strong>og</strong> hvor der er magt, er der modmagt. Og hvor der er mennesker, er der magt. Ligesom magten<br />
er modstanden mod den en mangfoldig størrelse. Magten kan kun finde sted i situationer, hvor<br />
den ene part ikke fuldstændig har overtaget over den anden som ved tortur, slaveri <strong>og</strong> henrettelser –<br />
her er der blot tale om ”banal fysisk <strong>under</strong>læggelse”. Magten trives allerbedst gennem de sandheder,<br />
den producerer. Magten fungerer <strong>for</strong> Foucault kun som aktivitet. Magt udøves kun over<strong>for</strong> frie<br />
subjekter <strong>og</strong> kun i det omfang, de er frie. Herved <strong>for</strong>står vi: <strong>Ind</strong>ividuelle eller kollektive subjekter,<br />
der står over<strong>for</strong> et mulighedsfelt, hvor adskillige adfærdsmåder, reaktioner <strong>og</strong> handlemuligheder<br />
kan iværksættes. Magt <strong>og</strong> frihed udelukker således ikke hinanden, men indgår tværtimod i et gensidigt<br />
betingelses<strong>for</strong>hold, en permanent <strong>og</strong> kompleks incitationsrelation.<br />
Magten er i sidste ende snarere et spørgsmål om gowernment end om konfrontation mellem to<br />
modstandere. Magten er en styring af andre menneskers mulighedsfelter. Denne styring <strong>for</strong>egår ikke<br />
kun i statsregi, men omfatter børn, sjæle, samfund, familier, syge m.fl. At leve i et samfund er<br />
<strong>for</strong> Foucault ensbetydende med, at handling styrer andre handlinger; et samfund uden magtrelationer<br />
er umulighed. Magtrelationerne er dybt <strong>for</strong>ankrede i institutionerne <strong>og</strong> den sociale handling.<br />
I vores samfund hænger magten meget sammen med viden. Magten producerer <strong>og</strong> installerer sandheder<br />
i institutioner <strong>og</strong> i subjekter. Den virker direkte på vores identitetsdannelser <strong>og</strong> på vores subjektiveringsprocesser.<br />
Ethvert samfund besidder et sandhedsregime ifølge Foucault. Det er proces-<br />
43
ser til at definere <strong>og</strong> udskille sande diskurser fra falske, teknikker <strong>og</strong> udvalgte individer til at fastslå<br />
sandhed, <strong>og</strong> i vores moderne kultur er det i høj grad videnskaben, der varetager disse funktioner.<br />
Det er her, vi henvender os, når vi i dag søger f.eks. sandheden om os selv.<br />
Sandheden er en verdslig ting; den skabes alene gennem mangfoldige tvangs<strong>for</strong>mer. Den medfører<br />
regulære magtvirkninger. Foucaults nutidsdiagnoser søger at afdække de herskendes sandheders<br />
mulighedsbetingelser, magttilknytning, reelle virkemåder <strong>og</strong> eventuelt svage, sårbare punkter.<br />
2.6.1 I hinandens øjne<br />
Fra dette fokus på magt vender vi opmærksomheden mod Ole Thyssen 74 . Hans syn på etik var det,<br />
der førte os en tur omkring Foucaults magt<strong>for</strong>ståelse, hvilket vi fandt særdeles relevant. Nu vender<br />
vi så tilbage <strong>og</strong> ser, at Thyssen skriver om etikken, at den kan opfattes som moralers moral, altså<br />
moralens anden orden. Det betyder ikke ifølge Thyssen, at der kun eksisterer en etik, <strong>og</strong> at etikken<br />
heller ikke er gældende i samfundet til enhver tid. Han skriver 75 :<br />
”Etik er ingen løsning på samfundets problemer. Den er højst en løsning på lokale problemer. Den<br />
er ikke skabt med evigheden <strong>for</strong> øje, men varierer skamløst med tid <strong>og</strong> sted.<br />
Det etiske valg træffes ud fra værdier, der dermed får en funktion. Værdier kan siges med ord eller<br />
vises i handling. Da kommunikation kan ses som selektion, må det <strong>og</strong>så rumme værdier. Uden<br />
værdier er det umuligt at træffe et valg. Thyssen redegør på lumanniansk vis <strong>for</strong>, hvordan en værdi<br />
skelner mellem et + (plus) <strong>og</strong> et – (minus). Men mellem dette plus <strong>og</strong> minus indføjer han nye <strong>for</strong>skelle,<br />
som vi <strong>og</strong>så vil interessere os <strong>for</strong> i denne diskursanalyse. Han indfører <strong>for</strong>skelle mellem det<br />
kollektive <strong>og</strong> det individuelle, mellem det empiriske <strong>og</strong> det normative <strong>og</strong> mellem argumenteret <strong>og</strong><br />
ikke-argumenteret. Det berettiger ham til at opstille følgende tabel, der <strong>og</strong>så vil give os indsigt i<br />
<strong>for</strong>holdet mellem etik <strong>og</strong> moral:<br />
Her<strong>under</strong> skal vi med Thyssen uddybe de seks <strong>for</strong>skellige måder at vurdere eller dømme ud fra.<br />
Værdier 76<br />
44<br />
Empiriske<br />
Normative<br />
ikke-argument<br />
<strong>Ind</strong>ividuelle Smag Intuition/følelse<br />
Kollektive Stil Moral Etik<br />
Tabel 3: Forskelle på kollektive <strong>og</strong> individuelle <strong>for</strong>skelle på værdier<br />
Normative<br />
Argument<br />
Personlige<br />
Principper<br />
1. Smag<br />
Smag kan ikke diskuteres. Det ved enhver. Det afklares i hvert enkelt tilfælde <strong>og</strong> kan <strong>for</strong>stærkes af<br />
historiske grunde eller gennem identitet. Vi hæfter selv ved vores smag, som vi kan stå alene med,<br />
eller ved at henvise til andre, der har samme eller netop en anderledes smag. Vi udvikler et smagssystem<br />
<strong>og</strong> designer os selv, <strong>og</strong> vi får smag <strong>for</strong> bestemte udtryk i <strong>for</strong>hold til andre ved at vælge en<br />
bestemt tøjsmag eller særlig smag <strong>for</strong> Fiat eller Audi. Smag er identitet <strong>og</strong> ”gør en <strong>for</strong>skel”. Med<br />
smag <strong>for</strong>tæller vi, at vi er <strong>for</strong>skellige, <strong>og</strong> vi opnår en <strong>for</strong>nemmelse af en identitet, som ikke behøver<br />
at blive <strong>for</strong>klaret. ”Sådan er jeg bare” er svar nok, når det handler om at bruge smagen som værdidom.<br />
2. Stil<br />
Stil er mere <strong>for</strong>pligtende end smag, selvom det <strong>og</strong>så er ubegrundet. Men den markerer et tilhørs<strong>for</strong>hold<br />
til et vi eller til en subkultur, hvor der til gengæld stilles betingelser <strong>for</strong> accept – med slips eller<br />
ej, til hiphop eller metal. Man må gøre som de andre uden n<strong>og</strong>en sinde at få besvaret sig<br />
spørgsmål om hvor<strong>for</strong>. Kan man ikke lide lugten i bageriet, må man gå. Har man høj status i grup-
pen kan man introducere <strong>for</strong>nyelse, mens nytilkomne må være anderledes <strong>for</strong>sigtige med at bryde<br />
stilen.<br />
Smag <strong>og</strong> stil har ikke moralsk kvalitet, <strong>og</strong> kan ændre sig <strong>for</strong>holdsvis hurtigt uden n<strong>og</strong>en <strong>for</strong>mer <strong>for</strong><br />
<strong>for</strong>klaringer. Det kræver ingen refleksioner. Kun sansning.<br />
3. Intuition<br />
Det er ganske normalt, at mennesker med stor autoritet siger, at de intuitivt <strong>for</strong>nemmer, hvad der er<br />
rigtigt <strong>og</strong> <strong>for</strong>kert. Det kommer spontant <strong>og</strong> kræver ingen argumenter. Bedømmelsen <strong>for</strong>egår i kroppen<br />
<strong>og</strong> kommer prompte. Den bruger følelsernes modstand eller accept <strong>og</strong> læner sig ikke op ad <strong>for</strong>nuftens<br />
besværlige usikkerhed. Kun når intuition støder sammen med intuition, går det galt, <strong>og</strong> afgørelsen<br />
kan ikke træffes. Intuition håndterer moralske afgørelser, som om de var objektive. Hurtigt<br />
<strong>og</strong> kækt, men uden at se på begrundelsen. At jeg føler mig krænket eller i min gode ret, beviser<br />
intet. Racer <strong>og</strong> religioner beskytter deres d<strong>og</strong>mer med stærke <strong>og</strong> intuitive følelser. Jalousien spørger<br />
ikke om lov til at bryde ind i andres <strong>for</strong>hold.<br />
Intuitioner harmonerer ikke med andres menneskers intuitioner. De beviser intet, men viser en person.<br />
Selv om de har rod i en tradition, så er de en privat affære.<br />
4. Moral<br />
Moral er normative <strong>for</strong>ventninger. Det er en selvbærende konstruktion, som skelner k<strong>og</strong>nitivt mellem<br />
rigtigt <strong>og</strong> <strong>for</strong>kert, socialt mellem dem <strong>og</strong> os <strong>og</strong> subjektivt mellem at opfylde eller overtræde<br />
moralske krav.<br />
Moral <strong>for</strong>deler agtelse, <strong>og</strong> vi vender tilbage til dette begreb lidt senere i dette afsnit.<br />
5. Personlige principper<br />
Moralen er personlige principper, der nemt kan komme i disharmoni med andres personlige principper.<br />
De kan ikke afgøres juridisk eller moralsk. De kan <strong>for</strong>klares, <strong>og</strong> personen kan argumentere<br />
<strong>for</strong>, at netop hans eller hendes personlige principper er mere betydningsfulde end andres. Principper<br />
kan diskuteres, men det betyder ikke, at man kan sikre enighed. Jeg kan argumentere <strong>for</strong>, at jeg<br />
er flittig, nysgerrig <strong>og</strong> diskuterende, <strong>og</strong> jeg kan argumentere <strong>for</strong>, at det bør andre <strong>og</strong>så være, men<br />
jeg kan ikke kræve, at de bliver sådan. Jeg må acceptere, at mine principper netop karakteriserer<br />
mig <strong>og</strong> ikke alle andre, <strong>og</strong> at de på den måde bliver en del af min personlighed. De fremstår som en<br />
<strong>for</strong>skel til andre <strong>og</strong> ikke en lighed.<br />
6. Etik<br />
Etik, som <strong>for</strong>skel fra moral, kan begrundes. Når mennesker har <strong>for</strong>skellig moral, så må etikkens<br />
mål være at finde de fælles værdier, der gør sig gældende. Hvis der ingen problemer er, så er der<br />
heller ingen grund til at lede efter en etik eller fælles moral. Vi har allerede <strong>for</strong>dybet os i det etiske,<br />
så her er blot tilbage at definere etik med Thyssen, der læner sig op af Habermas. 77<br />
En handling eller beslutning er etisk, hvis den kan accepteres af alle berørte parter med grunde,<br />
som parterne finder, er gode.<br />
Så det etisk korrekte er, hvad parterne betragter som etisk korrekt. Parterne må altså tale om, hvad<br />
der er etisk korrekt i <strong>for</strong>skellige sammenhænge.<br />
Etik som samtale<br />
Det fører os videre til at beskæftige os med samtalen om etikken. Hvis det, man enes om, er produktet,<br />
f.eks. de fælles værdier, så kan det siges, at processen er samtalen om etikken, altså en samtalekultur,<br />
som be<strong>for</strong>drer, at man nærmer sig hinanden gennem en kommunikativ proces. Det er sådanne<br />
samtaler, som vi kunne <strong>for</strong>estille os, at mentorer fører med hinanden, <strong>for</strong>di deres arbejde er<br />
så sprængfyldt med modsatrettede værdier.<br />
45
Når parter tester, hvilken enighed de kan opnå, vurderer de styrke<strong>for</strong>holdet, adgangen til alternativer<br />
<strong>og</strong> tyngden af de værdier, der er på spil. Samtalen hverken kan eller skal neutralisere disse <strong>for</strong>hold.<br />
Gør den det alligevel, så fjerner den sig fra de problemer, som den skulle løse. I stedet skal<br />
gode grunde fungere som gode grunde <strong>og</strong> fremsættes trods pres <strong>og</strong> kan ikke afvises. Det rationelle<br />
<strong>og</strong> det sociale blander sig helt uundgåeligt, når personer markerer sig med, hvad de betragter som<br />
gode grunde. Og andre tager deres bestik. Med tiden, stedet <strong>og</strong> personen kan gode grunde blive<br />
dårlige, banale <strong>og</strong> gå i glemmeb<strong>og</strong>en. De bliver til klicheer.<br />
Etikkens spr<strong>og</strong> er et blandt andre spr<strong>og</strong>. Men ikke et spr<strong>og</strong>, som handler om n<strong>og</strong>et andet end pengenes,<br />
videnskabens <strong>og</strong> magtens <strong>og</strong> intimitetens spr<strong>og</strong>. Etik handler om modus – om krav til måden<br />
at tjene penge, bedrive videnskab, træffe kollektive beslutninger <strong>og</strong> omgås mennesker.<br />
Etik er ikke perfekt. Den er svanger med konflikt <strong>og</strong> paradoks. Men den overlever i mangel af bedre<br />
alternativer.<br />
2.6.2 Moralske kategoriers mulighedsbetingelser<br />
Hvis etikken er moralen af anden orden, så <strong>for</strong>drer det, at vi <strong>og</strong>så kigger på, hvordan moralen kan<br />
begribes. Vi vil der<strong>for</strong> kigge lidt nærmere på, hvad moral kan være. Vi har allerede berørt det, men<br />
vil gerne trænge endnu dybere ned i det.<br />
I denne bestræbelse støtter vi os til Jørgen Husted. 78 Vi vil <strong>for</strong>søge at trække n<strong>og</strong>le linjer op, som<br />
kunne give mening ind i vores mulighedsfelt <strong>for</strong> mentorskaber. Han skriver indledningsvis svaret<br />
på, hvad moral er 79 :<br />
Kort <strong>og</strong> godt lyder det, at moralen handler om vores skyldighed over <strong>for</strong> andre. Den siger, at der<br />
gives visse ting, som vi skylder andre at gøre eller undlade at gøre mod dem. Til den ende benyttes<br />
særlige ord såsom: ”bør”, ”må”, ”skal”, ”pligt”, ”rigtigt” <strong>og</strong> ”<strong>for</strong>kert”.<br />
Etikken derimod, er den filosofiske refleksion over moralen. Det drejer sig om en <strong>for</strong>m <strong>for</strong> kritisk<br />
refleksion, der ligger i <strong>for</strong>længelse af de moralske handlinger.<br />
Vi kan således opfatte moralen som n<strong>og</strong>le regler <strong>for</strong>, hvordan man omgås andre mennesker, mens<br />
etikken må kræve, at vi reflekterer over, hvordan vi administrerer, <strong>for</strong>står <strong>og</strong> <strong>for</strong>tolker disse regler.<br />
Der er gennem tiderne opstået flere paradigmer inden<strong>for</strong> etikken, <strong>og</strong> disse <strong>for</strong>søges nu at sammenskrives<br />
i en commonsense-etik, hvilket passer godt ind i vores <strong>for</strong>ståelse, <strong>for</strong>di de i særlig grad tager<br />
udgangspunkt i den almene moralske holdning.<br />
Den rummer mindst to grundværdier, nemlig respekt <strong>og</strong> kærlighed. Dermed er de to store etikker,<br />
nemlig pligtetikkens <strong>og</strong> nytteetikkens udgangspunkter, inkluderet. Men mens disse hver især skal<br />
have et <strong>og</strong> kun et udgangspunkt <strong>og</strong> der<strong>for</strong> indbyrdes ikke kan <strong>for</strong>enes, så rummer commonsense<br />
fint begge udgangspunkter.<br />
Denne etik vil ikke have som udgangspunkt, at der kun må være et grundbegreb. Her gælder, at der<br />
kan være flere, som kan være indbyrdes modsætningsfyldte, så de etiske refleksioner får deres store<br />
værdi.<br />
Vi har altså nu en commonsense-etik med to grundværdier: kærlighed <strong>og</strong> respekt. Overskriften<br />
kærlighed har vi fra Mills <strong>og</strong> nytteetikken. Han slår på, at lykkeprincippet er det, som Jesus prædiker.<br />
Og princippet byder os der<strong>for</strong> at frembringe den størst mulige lykke, hvilket tolkes som den<br />
størst mulige overvægt af godt over ondt. Bag det må der ligge to principper, hvoraf det ene siger,<br />
at vi skal gøre godt eller gavne. Det andet, at vi ikke må gøre ondt eller skade. På denne måde blev<br />
kærlighed til to grundlæggende moralske værdier: ”ikke-skadevolden” <strong>og</strong> ”godgørenhed”.<br />
46
Det fører os videre til respekt, der har sin oprindelse i pligtetikken. Kants <strong>for</strong>ståelse af respekt<br />
kommer direkte fra tanken om respekt <strong>for</strong> den enkelte person som sådan. Det handler om respekt<br />
<strong>for</strong> det <strong>for</strong>nuftsvæsen, som man står over<strong>for</strong>. Væsener, der kan tænke, vælge <strong>og</strong> handle selvstændigt.<br />
Kant slår på respekten <strong>for</strong> personer som autonome væsener <strong>og</strong> insisterer på, at et menneske altid<br />
skal behandles som et mål i sig selv, aldrig som et middel. Kant mener, at vi skal kere os om<br />
andre menneskers ve <strong>og</strong> vel <strong>og</strong> så vidt muligt fremme deres interesser. For at kunne gøre det moralsk<br />
<strong>for</strong>svarligt, skal vi have en holdning til den anden om respekt <strong>for</strong> dennes autonomi. Ifølge<br />
Kant, så går kravet om respekt altid <strong>for</strong>ud <strong>for</strong> pligten til omsorg. I commonsense-etikken bliver det<br />
igen til to grundværdier på linje med ikke-skadevolden <strong>og</strong> godgørenhed, nemlig selvbestemmelse<br />
<strong>og</strong> retfærdighed.<br />
De skal aldrig overholdes <strong>for</strong> deres egen skyld, idet de er til <strong>for</strong> n<strong>og</strong>et andets skyld, nemlig at værne<br />
om <strong>og</strong> fremme de to aspekter. Det er meningen med dem. Jørgen Husted skriver: 80<br />
”Det, der bestemte handlingens moralske karakter, var hverken hensigten (pligten) alene eller de<br />
faktiske nyttevirkninger alene. Det var hensigten om at frembringe de ønskværdige nyttevirkninger”.<br />
De moralske grundværdiers <strong>for</strong>hold til etikken<br />
Med udgangspunkt i nytteetikkens kærlighed <strong>og</strong> pligtetikkens respekt, står vi nu med fire ligeværdige<br />
moralske grundprincipper, som vi vil brede ud ved Jørgen Husteds hjælp. 81 Det drejer sig <strong>for</strong><br />
det første om ikke-skadevolden, <strong>for</strong> det andet om godgørenhed, <strong>for</strong> det tredje om selvbestemmelse<br />
<strong>og</strong> <strong>for</strong> det fjerde om retfærdighed.<br />
Første moralske grundværdi: Ikke-skadevolden<br />
Moralske grundprincipper: Man må ikke volde skade eller ondt.<br />
Afledte principper: Man må ikke lemlæste n<strong>og</strong>en, man må ikke tilføje andre legemlig eller sjælelig<br />
smerte.<br />
Overordnede regler:<br />
Man må ikke slå ihjel, man må ikke stjæle, man må ikke tale falsk om andre, man må ikke ødelægge<br />
andres ægteskab, venskab <strong>og</strong> lignende, man må ikke gøre skade på andres ejendom, man må ikke<br />
berøve andre deres livsnødvendigheder, man må ikke bryde ind i andres privatliv, man må ikke<br />
krænke eller såre andre, man skal holde sine løfter, man skal overholde sine aftaler, man må ikke<br />
snyde eller bedrage.<br />
Underordnede regler:<br />
Man må ikke lyve, man må ikke slå, man må ikke drille, man må ikke mobbe, man må ikke udsætte<br />
n<strong>og</strong>en <strong>for</strong> tortur, man må ikke plage, man må ikke tale nedsættende om folk, man må ikke føre bag<br />
lyset, man må ikke gå med sladder, man må ikke være skadefro, man må ikke gøre nar af andre,<br />
man må ikke chikanere, man må ikke være på nakken af andre.<br />
Anden moralske grundværdi: Godgørenhed<br />
Moralske grundprincipper: Man skal hjælpe andre i nød, man skal <strong>for</strong>hindre skade eller ondt, man<br />
bør gøre godt, værne <strong>og</strong> fremme det gode.<br />
Afledte principper: Man skal redde menneskeliv, man bør værne om liv <strong>og</strong> helbred, man bør værne<br />
om frihed <strong>og</strong> ejendom, man har ansvar <strong>for</strong> de svage, man skal beskytte de udsatte <strong>og</strong> sårbare, man<br />
skal vise <strong>for</strong>ståelse <strong>for</strong> andre, man skal tage hensyn til andres interesser, man bør lindre smerte,<br />
man bør <strong>for</strong>hindre, at n<strong>og</strong>en lider skade eller ondt, man bør hjælpe folk til at kunne klare sig, man<br />
skal tale sandt, man skal give andre en hjælpende hånd, man skal kere sig om andres velfærd, man<br />
skal lade mennesker være i fred.<br />
Overordnede regler:<br />
47
Man bør tale pænt om andre, man skal lade andre komme til orde, man skal give plads til andre,<br />
man skal altid svare ærligt, man skal undgå farlige situationer, man skal respektere andres privatliv,<br />
man skal <strong>for</strong>ebygge sygdom <strong>og</strong> ulykke, man skal leve op til andres tillid, man skal vise tillid, man<br />
skal lytte til andre, man skal vise <strong>for</strong>ståelse, man skal <strong>for</strong>søge at indleve sig i andres situation, man<br />
skal tænke på andre, man skal advare andre om farer, man skal tro det bedste om andre, man skal<br />
tage andres udtalelser op i god mening, man bør vise sin taknemmelighed.<br />
Underordnede regler:<br />
Børn i biler skal være fastspændte, man skal sørge <strong>for</strong> hjælp til tilskadekomne, man skal <strong>for</strong>søge at<br />
redde folk i fare, man må ikke køre over <strong>for</strong> rødt, man må ikke lade små børn blive alene derhjemme,<br />
man skal hjælpe handicappede, man skal holde sit <strong>for</strong>tov i <strong>for</strong>svarlig stand, man skal spænde<br />
sikkerhedsselen, man bør ikke ryge i sengen, man bør give penge til ulandsbistand, man bør trøste<br />
små børn, der er blevet væk fra deres <strong>for</strong>ældre, man skal hjælpe folk til at holde modet oppe, man<br />
bør vise hensyn <strong>for</strong> folks nattesøvn, man skal være høflig, man skal hjælpe de små mod de store,<br />
man skal være tolerant.<br />
Tredje moralske grundværdi: Selvbestemmelse<br />
Moralsk grundprincip: Man bør respektere et menneskes valg i egne anliggender.<br />
Afledte principper: Man bør ikke blande sig i mennesker private anliggender, man bør lade mennesker<br />
leve deres eget liv, man bør sikre <strong>og</strong> værne om personlig frihed <strong>under</strong> ansvar, man bør give<br />
mennesker evne til <strong>og</strong> mulighed <strong>for</strong> at træffe deres egne valg, man bør respektere <strong>og</strong> fremme andre<br />
menneskers frie selvudvikling, man bør respektere andres livsværdier <strong>og</strong> personlige integritet, man<br />
bør lade et menneske tage ansvar <strong>for</strong> eget liv.<br />
Overordnede regler:<br />
Man må ikke udsætte andre <strong>for</strong> tvang, man må ikke manipulere med andres valgsituationer, man<br />
skal lade mennesker være frie til at danne deres egne meninger, holdninger <strong>og</strong> værdier, man må ikke<br />
føre andre bag lyset, man skal give folk adgang til de oplysninger, de behøver <strong>for</strong> at kunne træffe<br />
deres valg, man må ikke indoktrinere, man bør hjælpe andre til at kunne <strong>og</strong> ville vælge selv, man<br />
bør respektere menneskers egne prioriteringer, man bør giv folk ordentlige valgmuligheder, man<br />
må ikke udsætte andre <strong>for</strong> pression, trusler eller frygt, man bør respektere folks valg så længe det<br />
ikke skader andre, man bør give mennesker frihed til at knytte bånd til andre, man bør give folk frihed<br />
til at ytre sig, <strong>for</strong>samles <strong>og</strong> udveksle meninger, man skal give mennesker frihed til at leve efter<br />
deres moralske, religiøse, <strong>og</strong> politiske overbevisninger, man må ikke benytte afhængigheds<strong>for</strong>hold<br />
til at blande sig i andre menneskers valg, man må ikke med henvisning til køn, gruppetilhørs<strong>for</strong>hold,<br />
særlige egenskaber eller lignende stemple individer som ude af stand til at træffe egne valg,<br />
man må ikke <strong>under</strong>trykke mennesker.<br />
Underordnede regler:<br />
Man må ikke tyrannisere andre, man må ikke være <strong>for</strong>mynderiske over<strong>for</strong> folk, der kan vælge selv,<br />
man må ikke <strong>for</strong>holde folk sandheden, man må ikke give mennesker et falsk billede af deres situation,<br />
man må ikke blande sig, man må ikke udnytte andre, man må ikke gøre nar af andres meninger,<br />
man skal lade folk tænke selv, man skal respektere andres meninger <strong>og</strong> holdninger, man skal<br />
lade andre gøre deres egne erfaringer, man skal give folk ansvar <strong>for</strong> deres egne <strong>for</strong>hold, man skal<br />
inddrage mennesker i beslutninger, der vedrører dem, man skal holde folk fast på deres ansvar, man<br />
skal give mennesker medindflydelse på fælles anliggender.<br />
Fjerde moralske grundværdi: Retfærdighed<br />
Moralsk grundprincip: Man bør behandle andre mennesker retfærdigt, dvs. som lige.<br />
Afledte principper: Man bør <strong>for</strong>dele goder <strong>og</strong> byrder ligeligt, lige skal behandles som lige <strong>og</strong> ulige<br />
som ulige, individer skal sikres lige muligheder mht. <strong>for</strong>delingsgrundlag, individer skal sikres ligestilling,<br />
individer skal stilles lige <strong>for</strong> loven.<br />
48
Overordnede regler<br />
Man må ikke <strong>for</strong>skelsbehandle individer ud fra køn, hudfarve, religiøs tro, seksuel orientering, politisk<br />
anskuelse, etnisk tilhørs<strong>for</strong>hold, socialt klassetilhørs<strong>for</strong>hold <strong>og</strong> lignende, man bør drage omsorg<br />
<strong>for</strong>, at enhver har rimelig udsigt til at leve et godt liv.<br />
Underordnede regler:<br />
Man skal holde sin plads i køen, man må ikke snyde andre <strong>for</strong>, hvad der tilkommer dem, man skal<br />
holde sine aftaler, den mere syge skal hjælpes før den mindre syge.<br />
2.6.3 Opsamling af moralske kategoriers diskursive betydning<br />
Gennem Husteds optik har vi fundet fire moralske holdepunkter, som vi kan bruge, når etikken skal<br />
diskuteres som netop en moralsk dial<strong>og</strong> om moralske holdepunkter.<br />
Vi kan sikre, at mentorer bliver opmærksomme på, at de trækker på moralske grundholdninger i<br />
deres handlinger med de unge mentees. Og at disse grundholdninger til hver en tid kan reflekteres<br />
med andre, der står i samme metier, <strong>for</strong>di de på <strong>for</strong>skellig vis udelukker hinanden. Mentorer, der<br />
tager vare på samfundets udsatte unge, må nødvendigvis <strong>for</strong>etage etiske refleksioner over de moralske<br />
grundprincipper i deres arbejde <strong>og</strong> på sigt oparbejde en egentlig mentoretik sammen med andre<br />
mentorer.<br />
2.6.4 Opsamling om relationel etik i organisationer <strong>og</strong> dens diskursive betydning<br />
Vi har i dette afsnit været optaget af at finde frem til, hvordan etiske <strong>for</strong>pligtelser kan blive en væsentlig<br />
del af mentorfunktionerne. Vi har med Foucault vist, hvordan magten indlejrer sig i spr<strong>og</strong><br />
<strong>og</strong> handling snarere end i <strong>for</strong>bud. Det <strong>for</strong>pligter naturligvis i særlig grad en mentor, der indgår en<br />
relation med en mentee <strong>og</strong> dermed danner et mentorskab, der er en meget asymmetrisk relation. Vi<br />
har trukket på <strong>for</strong>skellige etiske retningslinjer, som er udarbejdet på vejledningsområdet, <strong>og</strong> vi kan<br />
da kun tilslutte os, hvad der påbydes her af retningslinjer. Alligevel er vi ikke helt tilfredse med de<br />
to udspil, som vi har kendskab til. Vi synes ikke, at de grundlæggende ser <strong>og</strong> tager højde <strong>for</strong> magtprocesser,<br />
som er en del af vejledningen <strong>og</strong> bestemt <strong>og</strong>så bliver en del af det at være mentor.<br />
Med Thyssens optik ser vi, at rigtig mange problematikker <strong>og</strong> ambivalenser nemt kan komme til at<br />
blive afgjort som stil eller smag, intuition, principper eller personlig moral, når den voksne mentor<br />
skal retlede den unge mentee. Den unges dilemma bortvises af den voksnes intuition f.eks., hvilket<br />
kan give gode resultater, men ligeså nemt gå i udu <strong>for</strong> den unge, så snart han skal stå på egne ben,<br />
<strong>for</strong>di den <strong>for</strong>m <strong>for</strong> intuition muligvis slet ikke er til n<strong>og</strong>et i de miljøer, som den unge skal klare livet<br />
igennem. Men de voksne mentorer kan etablere voksne fællesskaber, hvor intuition, stil <strong>og</strong> smag<br />
kan støde sammen med andre voksnes værdier <strong>og</strong> i dette sammenstød blive genstand <strong>for</strong> sensitiv<br />
refleksion.<br />
Vi mener, at vores socialkonstruktionistiske baggrund byder os at skærpe vores relationelle etik<br />
med en række moralske <strong>for</strong>pligtelser. For det første, så mener vi, inspireret af Haslebo <strong>og</strong> Haslebo<br />
82 , at mentorer skal være <strong>for</strong>pligtet til at holde en refleksiv tvivl levende i arbejdet med deres<br />
mentees <strong>og</strong> på denne baggrund hele tiden tage vare på, hvordan de selv er med til at skabe den situation,<br />
som de <strong>og</strong>så <strong>for</strong>søger at hjælpe deres mentee ud af.<br />
Det vil kræve meget af mentorerne, at de hele tiden skal så tvivl om, hvorvidt de nu har patent på at<br />
<strong>for</strong>stå den givne begivenhed.<br />
De skal <strong>for</strong> det første hele tiden stille de nysgerrige spørgsmål, der er med til at sikre, at de ikke<br />
bruger deres magt <strong>og</strong> positionering til at definere, hvordan verden ser ud <strong>for</strong> deres mentee.<br />
49
For det andet er mentorer moralsk <strong>for</strong>pligtede til hele tiden at lytte til <strong>og</strong> se på andre omkring den<br />
unge – f.eks. hans familie – med værdsættende øjne, <strong>for</strong>di de er en del af menteens netværk <strong>og</strong><br />
dermed har en vigtig funktion i <strong>for</strong>hold til den unge på længere sigt, men <strong>og</strong>så bliver en vigtig <strong>og</strong><br />
betydningsfuld in<strong>for</strong>mant i <strong>for</strong>hold til mentors <strong>for</strong>ståelse af situationen.<br />
For det tredje er mentor moralsk <strong>for</strong>pligtet til at give plads til mangfoldige <strong>for</strong>tællinger – her<strong>under</strong><br />
<strong>og</strong>så de ikke-dominerende tynde historier. Det er mentors <strong>for</strong>pligtelse at give sin mentee stemme<br />
<strong>og</strong> at tillægge denne stemme værdi, så den kan blive inddraget i arbejdet med at fastholde en ungdomsuddannelse.<br />
Og <strong>for</strong> det fjerde er mentor moralsk <strong>for</strong>pligtet til at kommunikere i et anerkendende spr<strong>og</strong> med sin<br />
mentee. De begreber, vi danner om menneskelig adfærd, fungerer i høj grad som redskaber til at føre<br />
relationen ud i livet. Det gælder der<strong>for</strong> om at tale sammen på måder, der styrker den unges handleberedskab.<br />
Haslebo <strong>og</strong> Haslebo 83 samler de begreber op i en blomst, som, de mener, bør udgøre de moralske<br />
holdepunkter i en relationel etik.<br />
50<br />
magt<br />
kontekst<br />
relationer<br />
anerkendelse diskurser<br />
Kontekster – social ansvarlighed<br />
Magten – at mødes som moralske aktører<br />
Anerkendelse – solidarisk refleksivitet<br />
Diskurser – positionering<br />
Relation – dial<strong>og</strong><br />
Figur 4: Oversigt over begreber <strong>og</strong> moralske holdepunkter i en relationel etik<br />
2.7 Opsamling af det teoretiske mulighedsfelt<br />
Vi har gennem kapitel 2 <strong>for</strong>søgt at angive n<strong>og</strong>le teoretiske mulighedsbetingelser <strong>for</strong> mentorskabernes<br />
virke <strong>og</strong> mentorordningernes organisering. Vi har set på, hvordan samfundsmæssige konflikter<br />
kan spores i de med tiden tiltagende individualiserede måder, som samfundets borgere agerer på.<br />
Vi har sat fokus på, hvordan disciplinering, omsorg <strong>og</strong> <strong>for</strong>brug stiller <strong>for</strong>skellige betingelser <strong>og</strong> muligheder<br />
op <strong>for</strong> et mentorskabs måde at skulle agere på, <strong>og</strong> vi har med Ziehe peget på fire ud<strong>for</strong>dringer<br />
til voksne, der gerne vil lære unge mennesker at takle tilværelsen i vor tids fællesskaber. Vi<br />
har stillet skarpt på individualiseringen, <strong>for</strong>di vi tror, at udsatte, der er truet af frafald fra deres ungdomsuddannelse,<br />
er unge, der har svært ved at finde vej i et samfund, hvor strukturerne er så godt<br />
gemt, som tilfældet er. Vi har præsenteret en social tilgang til <strong>for</strong>ståelse af identiteten, <strong>for</strong>di vi derigennem<br />
tænker, at mentorskaber kunne se sig selv om et fællesskab, hvor identiteten kan påvirkes<br />
<strong>og</strong> nye kompetencer opstå. Identitetsarbejdet kommer da til at dreje sig om udvikling af en værdihorisont<br />
på den ene side <strong>og</strong> på den anden om at blive i stand til at <strong>for</strong>tælle en sammenhængende historie<br />
om sig selv, der <strong>og</strong>så rummer plads <strong>for</strong> succes <strong>og</strong> tilpasningsevne, det, som vi har begrebsliggjort<br />
som henholdsvis korrespondens <strong>og</strong> kohærens.<br />
Både autenticitet <strong>og</strong> anerkendelse har vi givet plads til i vores teorigennemgang. Og det hænger<br />
sammen med, at vi, ligesom Judith Butler, er meget optagede af, hvordan den asymmetriske mentorrelation<br />
kan undgå at bedrive det, som hun benævner etisk vold.
Hvordan er det overhovedet muligt at tage de unge alvorligt, når hele mentorskabet er sat i vej <strong>for</strong><br />
at sætte de unge på samfundets spor, der på mange måder ikke er i overensstemmelse med det spor,<br />
som den unge går, nærmest tværtimod kunne man med en vis ret skrive. Den unge falder fra. Og<br />
gennem mentorordningen <strong>for</strong>søges så endnu engang det samme: at fastholde en ungdomsuddannelse.<br />
Vi har <strong>for</strong>søgt at gennemskue, hvorvidt mentorskaber kan <strong>for</strong>midle den samfundsmæssige anerkendelse<br />
af de unge, som de har krav på, <strong>og</strong> som de lider <strong>under</strong> ikke at have fået nok af. Med mentorordningernes<br />
nuværende status – uden <strong>for</strong> den <strong>for</strong>melle <strong>uddannelses</strong>ordning – kan vi frygte, at<br />
de ikke kan tages alvorligt af de unge eller få alvorlig samfundsmæssig betydning <strong>for</strong> de unge.<br />
Med sådanne refleksioner in mente gik vi videre <strong>for</strong> at opspore måder hvorpå, konfliktfyldte værdi<strong>for</strong>estillinger<br />
kan gøre mentorskaber til et sted, hvor netop personlige <strong>og</strong> kollektive værdier støder<br />
sammen <strong>og</strong> må reflekteres. Vi arbejder os frem til fire moralske koder, der refleksivt kan bruges<br />
blandt mentorkolleger til at hæve mentorskaberne op over dagligt vande <strong>og</strong> bruges til at udvikle en<br />
egentlig refleksiv mentoretik.<br />
Vi har arbejdet os igennem disse teoretiske mulighedsbetingelser, <strong>for</strong>di vi senere i diskursanalysen<br />
har brug <strong>for</strong> at se på, hvordan mentorskaber praktiseres <strong>og</strong> beskrives ude i praksis. Det handler de<br />
følgende kapitler om.<br />
51
Kapitel 3: Diskursive mulighedsfelter<br />
3.1 Sociale konstruktioner<br />
Formålet med vores analyse er, som nævnt, at <strong>under</strong>søge, hvordan begrebet ’mentorskab’ konstrueres<br />
i de ansøgninger, som Ungdommens Uddannelsesvejledning sendte til Undervisningsministeriet<br />
i 2004, <strong>og</strong> som ministeriet imødekom. Og vi ville <strong>under</strong>søge, hvilke konsekvenser disse konstruktioner<br />
har <strong>for</strong> den praksis, som vi mødte gennem vores interview af en UU-leder, der er mentorordningens<br />
tovholder, 14 mentorer <strong>og</strong> tre mentees.<br />
Dermed indskriver vi os i det socialkonstruktionistiske, videnskabelige paradigme. Formålet med<br />
socialkonstruktionistiske analyser er netop at <strong>under</strong>søge, hvordan eksisterende konventioner er<br />
konstrueret, <strong>og</strong> hvilke konsekvenser det har. Dette sker ud fra en <strong>for</strong>estilling om, at begreber som<br />
mentorordninger <strong>og</strong> mentorskaber er produkter af en kamp mellem <strong>for</strong>skellige måder at beskrive<br />
virkeligheden på – <strong>og</strong> ikke et <strong>for</strong>søg på at beskrive den ’virkelige’ virkelighed. Når vi skal redegøre<br />
<strong>for</strong> særlig betydningsfulde socialkonstruktionistiske præmisser, vil vi, som så mange før os, referere<br />
til Vivian Burr 84 – her delvis fra hende selv, delvis fra Jørgensen <strong>og</strong> Philips’ oversættelse. 85<br />
Vi har valgt at indlede dette kapitel med en oversigt over det socialkonstruktionistiske paradigme,<br />
som vi vedkender os, men af <strong>og</strong> til måske nok ikke helt selv kan leve op til, da vi <strong>og</strong>så selv er socialt<br />
<strong>og</strong> kulturelt konstruerede i en tid, hvor andre videnskabelige paradigmer var fremherskende. Vi<br />
oplever selv, at de radikale socialkonstruktionistiske grundsyn, som vores analyse hviler i, spiller<br />
en afgørende rolle <strong>for</strong> den diskursanalyse, vi laver. Der<strong>for</strong> betyder det <strong>og</strong>så n<strong>og</strong>et <strong>for</strong> os selv, at vi<br />
får samlet op på de elementer, der spiller en rolle <strong>for</strong> vores konstruktioner. Socialkonstruktionismen<br />
har været udsat <strong>for</strong> en stærk kritik, ikke mindst på baggrund af dens relativistiske tilgang til<br />
verden <strong>og</strong> til viden. Vi støtter os op af Hansen <strong>og</strong> Sehested 86 , der skriver:<br />
”Hvis videnskab ikke simpelthen er det automatiske resultat af korrekt metodeanvendelse, kommer<br />
der et element af etisk refleksion <strong>og</strong> ansvarlighed ind i hjertet af videnskabelig praksis. Hvis man<br />
kunne have gjort tingene anderledes, må man være villig til at vise ansvar over<strong>for</strong> det, man rent<br />
faktisk gjorde. Så snarere end at føre til en legende lethed <strong>og</strong> ligegyldighed – ’relativisme’ – fører<br />
konstruktivisme faktisk til en højere grad af ansvarlighed over<strong>for</strong> de vurderinger <strong>og</strong> domme, der<br />
bærer de konkrete konstruktivistiske analyser.”<br />
En kritisk afstand over<strong>for</strong> viden, der er ”taget <strong>for</strong> givet”<br />
Socialkonstruktionismen kræver, at der holdes en kritisk afstand til den måde, hvorpå vi tager tingene,<br />
vores verden <strong>og</strong> os selv <strong>for</strong> givet. Den inviterer os til at være kritiske over<strong>for</strong> vores idéer om,<br />
at det vi ser, vores iagttagelser eller observationer af verden, kan være objektive <strong>og</strong> sande. Det socialkonstruktivistiske<br />
syn er der<strong>for</strong> i opposition til alt, hvad der refereres til som positivistiske eller<br />
empiristiske videnskabelige traditioner – antagelserne om, at den naturlige verden kan indfanges<br />
gennem observationer, <strong>og</strong> at det der eksisterer, er det, som vi kan sanse eller opfatte.<br />
Socialkonstruktionismen advarer os mod at have tillid til vores antagelser af, hvordan verden ser<br />
ud. Dette indebærer, at vi ikke kan sætte vores lid til, at de kategorier, som vi normalt opfatter verden<br />
i, overhovedet refererer til en virkelighed. Socialkonstruktionismen ville kræve af os, at vi<br />
spørger ind til <strong>og</strong> reflekterer over alle de kategorier, som vi bruger, <strong>for</strong>di alle andre helt naturligt<br />
bruger dem. Det er netop denne naturlighed, der skal sættes <strong>under</strong> lup. Selv helt dagligdags opdelinger<br />
i kategorier som kvinde/mand skal indtænkes. Hvor<strong>for</strong> er disse kategorier så betydningsfulde?<br />
Skulle kategoriseringen ikke give lige så stor mening, hvis det var høje <strong>og</strong> lave personer eller<br />
dem med <strong>og</strong> uden løse øreflipper? Det er hverken mere eller mindre absurd, <strong>og</strong> kategoriseringen af<br />
mennesket bliver netop én af de tematiseringer, som vil blive behandlet i denne artikel. Mentorer er<br />
på vej til at blive en kategori, <strong>og</strong> allerede her må vi nok være opmærksomme på de problemer, det<br />
kan medføre al den stund, at der nok er flere <strong>for</strong>skelle end ligheder på mentorer. Men i samarbejdet<br />
52
mellem mentorer <strong>og</strong> mentees spiller begge parters opfattelse af, hvad et mentorskab er, naturligvis<br />
en afgørende rolle.<br />
Vores viden om verden er aldrig objektiv sandhed. Virkeligheden er kun tilgængelig <strong>for</strong> os gennem<br />
vore kategorier – vores viden <strong>og</strong> verdensbilleder er ikke spejlbilleder af virkeligheden ’derude’. De<br />
poststrukturalistiske spr<strong>og</strong>filosofier hævder, at vores tilgang til virkeligheden altid går gennem<br />
spr<strong>og</strong>et. Ved hjælp af spr<strong>og</strong>et skaber vi repræsentationer af virkeligheden, som aldrig bare er spejlinger<br />
af en allerede eksisterende virkelighed – repræsentationerne er med til at skabe den. Sådan<br />
<strong>for</strong>holder det sig <strong>og</strong>så med de kodninger, som vi redegør <strong>for</strong> senere i dette kapitel. De bliver vores<br />
kategorier <strong>og</strong> dermed vores konstruktioner. Vi <strong>for</strong>søger naturligvis <strong>og</strong>så at inddrage viden, der er<br />
produceret af andre – <strong>under</strong> andre vilkår. Men det er os, der vælger.<br />
Historiske <strong>og</strong> kulturelle specifikationer<br />
Vi er grundlæggende historiske <strong>og</strong> kulturelle væsener, <strong>og</strong> vores syn på <strong>og</strong> viden om verden er altid<br />
kulturelt <strong>og</strong> historisk indlejret. Der<strong>for</strong> er de måder, hvorpå vi <strong>for</strong>står <strong>og</strong> repræsenterer verden, historisk<br />
<strong>og</strong> kulturelt specifikke <strong>og</strong> kontingente, hvilket vil sige, at vores verdensbilleder <strong>og</strong> identiteter<br />
kunne have været anderledes, <strong>og</strong> de kan <strong>for</strong>andres over tid.<br />
Diskursiv handlen er en <strong>for</strong>m <strong>for</strong> social handlen, som er med til at konstruere den sociale verden<br />
(her<strong>under</strong> viden, identitet <strong>og</strong> sociale relationer) <strong>og</strong> derigennem med til at opretholde visse sociale<br />
mønstre. Dette syn er anti-essentialistisk, hvilket betyder, at den sociale verden konstrueres socialt<br />
<strong>og</strong> diskursivt, <strong>og</strong> at folk ikke har en indre fast kerne med autentiske karakteristika.<br />
De kategorier, som vi deler verden op i, er kulturelt <strong>og</strong> historisk givne. Hvis vi opfatter verden som<br />
bestående af mænd/kvinder, lønarbejder/selvstændig, klassisk musik/popmusik eller <strong>for</strong>tid/fremtid,<br />
så afhænger det af, hvornår <strong>og</strong> hvor i verden vi lever. F.eks. er termen barndom n<strong>og</strong>et, der har ændret<br />
sig voldsomt gennem de seneste århundrede. Hvad, der har været anset <strong>for</strong> at være naturligt <strong>for</strong><br />
børn <strong>og</strong> <strong>for</strong>ældre, har <strong>for</strong>andret sig. Det samme kan siges om vores opfattelse af flygtninge/indvandrere.<br />
I 1960’erne blev de anset som en ressource, der fik hjulene til at snurre hurtigere<br />
rundt om på de danske fabrikker, mens de i begyndelsen af det 21. århundrede af n<strong>og</strong>le anses <strong>for</strong> at<br />
flygte til Danmark <strong>for</strong> at stikke sugerøret i kassen, nasse på <strong>og</strong> nyde vores velfærdsgoder uden at<br />
yde n<strong>og</strong>et nævneværdigt tilbage.<br />
Vi kan således <strong>for</strong>mode, at alle <strong>for</strong>ståelser er historisk <strong>og</strong> kulturelt bundne, <strong>og</strong> at det dermed ikke er<br />
absolut <strong>og</strong> naturligt, men relativt.<br />
Men ikke alene er kategorierne bundet til en bestemt kultur på et givent historisk tidspunkt, de ses<br />
<strong>og</strong>så som et produkt af den kultur <strong>og</strong> den historiske tid, de er opstået i – <strong>og</strong> dermed afhængige af<br />
den særlige sociale <strong>og</strong> økonomiske <strong>for</strong>deling, som var fremherskende på det sted dengang.<br />
Den specielle <strong>for</strong>m <strong>for</strong> viden, som en tid <strong>og</strong> et sted producerer, er der<strong>for</strong> artefakter <strong>for</strong> tiden <strong>og</strong> stedet,<br />
<strong>og</strong> vi må vel <strong>og</strong>så <strong>for</strong>mode, at vi opfører os i overensstemmelse hermed, <strong>og</strong> at vores måder at<br />
<strong>for</strong>stå verden på ikke er bedre end tidligere tiders – i <strong>for</strong>ståelsen af at være nærmere en sandhed. Til<br />
mentorskaber knytter sig <strong>og</strong>så stærke kulturelle aspekter, som det må være vores opgave at differentiere<br />
mellem <strong>og</strong> kigge på gennem flere <strong>for</strong>skelle eller distinktioner, således at vi kan medvirke<br />
til at se sammenhænge, der gør en <strong>for</strong>skel, <strong>og</strong> som kan bidrage til at udvide de mulighedsbetingelser,<br />
som ellers kan bremse de unges egen sunde udvikling.<br />
Viden bliver opretholdt <strong>og</strong> anerkendt gennem sociale processer<br />
Spørgsmålet bliver så, hvor vores viden stammer fra, hvis den ikke stammer fra verden, som den<br />
virkelig er. Socialkonstruktionister vil sige, at folk konstruerer den sammen. Den viden, som socialkonstruktionister<br />
interesserer sig <strong>for</strong>, konstrueres gennem daglige interaktioner mellem folk.<br />
Der<strong>for</strong> er hverdagens interaktioner <strong>og</strong> i særdeleshed spr<strong>og</strong>et af stor betydning. Der<strong>for</strong> bliver det,<br />
53
som socialkonstruktionister anser <strong>for</strong> at være den sandhed, som det er værd at <strong>for</strong>følge, det, som<br />
kan iagttages som sociale processer <strong>og</strong> interaktioner mellem folk – <strong>og</strong> ikke gennem objektive observationer<br />
af verden. Og dermed vedkender socialkonstruktionister sig <strong>og</strong>så, at deres videnskab er<br />
kulturelt <strong>og</strong> historisk bundet.<br />
En mentor, der er mere erfaren end mentee, må hele tiden gå ud fra, at hendes merviden er en konstruktion,<br />
der er opstået i interaktion med andre på et andet tidspunkt <strong>og</strong> eventuelt <strong>og</strong>så et andet<br />
sted. Så den mere erfarne sidder ikke inde med sandheden, men kan hele tiden kun give sin egen<br />
<strong>for</strong>m <strong>for</strong> sandhed videre. Netop mentorskabet kan åbne nye muligheder <strong>for</strong> <strong>for</strong>tolkninger i refleksiv<br />
samtale, hvor både mentor <strong>og</strong> mentee bliver kl<strong>og</strong>ere på sig selv <strong>og</strong> omverdenen.<br />
3.1.1 Sammenhænge mellem vores viden <strong>og</strong> sociale processer<br />
Vores måder at <strong>for</strong>stå verden på skabes <strong>og</strong> opretholdes i sociale processer. Viden skabes i social interaktion,<br />
hvor man både opbygger fælles sandheder <strong>og</strong> kæmper om, hvad der er sandt <strong>og</strong> falsk.<br />
Der er sammenhæng mellem viden <strong>og</strong> social handling. I bestemte verdensbilleder bliver n<strong>og</strong>le <strong>for</strong>mer<br />
<strong>for</strong> handlinger naturlige, andre utænkelige. Forskellige sociale verdensbilleder fører således til<br />
<strong>for</strong>skellige sociale handlinger, <strong>og</strong> den sociale konstruktion af viden <strong>og</strong> sandhed får dermed konkrete<br />
sociale konsekvenser.<br />
<strong>Ind</strong>en<strong>for</strong> det socialkonstruktionistiske paradigme finder vi en lang række <strong>for</strong>skellige teoretiske optikker.<br />
Vi har valgt primært at trække på n<strong>og</strong>le af de kernebegreber, vi finder hos diskursteoretikerne<br />
Ernesto Laclau <strong>og</strong> Chantal Mouffe 87 , <strong>for</strong>di de tydeligst markerer, hvordan hegemoniske diskurser<br />
er med til at skjule magt<strong>for</strong>holdene <strong>og</strong> lukke af <strong>for</strong> udvikling <strong>og</strong> nytænkning. Vi ønsker selv at<br />
bidrage til at løse op <strong>for</strong> den hegemoni, der findes omkring mentorskabskonstruktionerne, med<br />
henblik på først <strong>og</strong> fremmest at se på, hvordan mentorskabsdiskurserne ser ud i disse år (2007),<br />
men vi ønsker <strong>og</strong>så at udvikle nye <strong>og</strong> mere samlede indspil til, hvordan mentorskabsordninger i<br />
endnu højere grad inkluderer viden om samfund <strong>og</strong> identitet <strong>og</strong> de patol<strong>og</strong>ier, som har skabt unge<br />
udsatte frafaldstruede, <strong>og</strong> dermed vil vi <strong>og</strong>så bidrage til at skabe andre mulighedsbetingelser <strong>for</strong><br />
mentorskabernes virke.<br />
Viden <strong>og</strong> social interaktion hører sammen<br />
Dette sammenrend af <strong>for</strong>ståelser kan antage meget <strong>for</strong>skellige <strong>for</strong>mer, <strong>og</strong> vi kan der<strong>for</strong> tale om en<br />
række <strong>for</strong>skellige sociale konstruktioner af verden. Men hver enkelt konstruktion tager <strong>og</strong>så – eller<br />
inviterer <strong>og</strong>så til – en anderledes <strong>for</strong>m <strong>for</strong> menneskelig handling. Socialkonstruktioner af verden vil<br />
vise hen til n<strong>og</strong>le sociale handlemønstre <strong>og</strong> udelukke andre.<br />
Hvordan skiller socialkonstruktionisme sig ud fra traditionel psykol<strong>og</strong>i?<br />
På baggrund af de fire punkter herover kan det ses, at socialkonstruktionismen må adskille sig fra<br />
den traditionelle psykol<strong>og</strong>iske opfattelse. Her skal samles op på syv <strong>for</strong>skelspunkter:<br />
3.1.2.Anti-essentialisme<br />
Eftersom den sociale verden – os selv indbefattet – er produkter af sociale processer, følger det, at<br />
der ikke kan være en given naturlig verden eller menneske. Der er ikke n<strong>og</strong>en essens inde i ting eller<br />
mennesker, som gør dem til det, de er. Måske ville behaviorismen være enig i dette, men andre<br />
væsentlige dele af psykol<strong>og</strong>ien ville ikke være det, f.eks. psykoanalysen, der er bygget op omkring<br />
personens <strong>for</strong>udbestemte karaktertræk, som kan afdækkes gennem f.eks. terapi. Det kan være af betydning<br />
lige at dvæle ved <strong>for</strong>ståelsen af socialkonstruktionismens argumenter omkring det afgørende<br />
specifikke historiske <strong>og</strong> kulturelle udgangspunkt. Det bliver af <strong>og</strong> til udlagt som en del af debatten<br />
om natur/(kultur/)miljø problematikken. Men socialkonstruktionisterne siger ikke bare, at omgivelserne<br />
har indflydelse på folks psykol<strong>og</strong>i, eller at ens natur er et produkt af miljøet i højere grad<br />
end biol<strong>og</strong>iske faktorer. Begge disse synsvinkler er essentialistiske i den måde, hvorpå de ser per-<br />
54
sonen som indeholdende n<strong>og</strong>et defineret natur, som kan afdækkes enten biol<strong>og</strong>isk eller gennem<br />
miljøet. N<strong>og</strong>et sådant kan ikke kaldes socialkonstruktionistisk.<br />
3.1.3 Anti-realistisk<br />
Socialkonstruktionismen nægter, at vores viden er en direkte perception af virkeligheden. Faktisk<br />
kan det siges, at vi konstruerer hver vores version af virkeligheden. Da vi er nødt til at acceptere historisk<br />
<strong>og</strong> kulturel relativitet i alle <strong>for</strong>mer <strong>for</strong> viden, medfører dette, at det er problematisk at bruge<br />
termen sand viden eller slet <strong>og</strong> ret sandhed. <strong>Ind</strong>en <strong>for</strong> den socialkonstruktionistiske videnskabsteori<br />
kan der ikke optræde objektive facts. Al viden er skabt ved at kigge på verden fra et bestemt perspektiv,<br />
<strong>og</strong> dette fremmer bestemte interesser på bekostning af andre. Søgen efter sandhed – sandhed<br />
om mennesket, naturen eller samfundet – må bygges oven på den allerede kendte sociale videnskab.<br />
Socialkonstruktionisme bebuder der<strong>for</strong> en socialvidenskab, der er radikalt <strong>for</strong>skellig fra<br />
tidligere kendte socialvidenskabelige modeller.<br />
3.1.4 Historisk <strong>og</strong> kulturelt specifik viden<br />
Hvis alle <strong>for</strong>mer <strong>for</strong> viden er historisk <strong>og</strong> kulturelt specifik, må dette <strong>og</strong>så gælde viden omkring socialvidenskaben.<br />
Teorierne <strong>og</strong> de psykol<strong>og</strong>iske <strong>for</strong>klaringer bliver altså tids- <strong>og</strong> kulturbundne <strong>og</strong><br />
kan således ikke bruges som et engang-<strong>for</strong>-alle signalement af den menneskelige natur. Psykol<strong>og</strong>iske<br />
<strong>og</strong> socialpsykol<strong>og</strong>iske discipliner kan således ikke længere siges at stræbe efter at afdække<br />
sandheden af folks natur <strong>og</strong> sociale liv. De bliver i stedet <strong>for</strong> nødt til at vende blikket mod et historisk<br />
studie af den gyldige viden om psykol<strong>og</strong>isk <strong>og</strong> socialt liv, som er opstået, <strong>og</strong> til den sociale<br />
praksis, som har kreeret den. De komplekse spørgsmål <strong>og</strong> stridigheder, der er om, hvordan folk<br />
skaber <strong>og</strong> samtidig er skabt af samfundet, indgår som regel som et væsentligt punkt i socialkonstruktionistisk<br />
videnskab.<br />
3.1.5 Spr<strong>og</strong>et som betingelser <strong>for</strong> tanker<br />
Vores måde at <strong>for</strong>stå verden på kommer ikke fra en objektiv realitet men fra andre mennesker –<br />
både fra <strong>for</strong>tid <strong>og</strong> nutid. Vi er født ind i en verden, hvor begrebsmæssige rammer <strong>og</strong> kategorier allerede<br />
er skabt af mennesker i vores kultur. Disse begreber <strong>og</strong> kategorier bliver erhvervet af alle<br />
folk, mens de udvikler evnen til at bruge spr<strong>og</strong>et, som der<strong>for</strong> reproduceres hver dag af alle, som deler<br />
en kultur <strong>og</strong> et spr<strong>og</strong>. Det betyder, at den måde folk tænker, den måde de kategoriserer eller begrebsliggør,<br />
opstiller en ramme af mening <strong>for</strong> dem – en ramme som er stillet til rådighed af spr<strong>og</strong>et,<br />
som de bruger.<br />
3.1.6 Spr<strong>og</strong>et som en <strong>for</strong>m <strong>for</strong> social handlen<br />
Socialkonstruktionismen placerer folks almindelige interaktioner som det centrale. I denne almindelige<br />
interaktion produceres den viden, som vi tager <strong>for</strong> givet, <strong>og</strong> de dertil hørende sociale fænomener.<br />
Af dette følger, at spr<strong>og</strong>et <strong>og</strong>så må anses <strong>for</strong> at være mere end bare en måde at udtrykke sig<br />
på. Når folk snakker sammen, bliver verden konstrueret. Vores måde at bruge spr<strong>og</strong>et på kan der<strong>for</strong><br />
tænkes som en <strong>for</strong>m <strong>for</strong> handling, <strong>og</strong> denne spr<strong>og</strong>ets udførende rolle er det, som er i fokus <strong>for</strong> n<strong>og</strong>le<br />
socialkonstruktionister.<br />
3.1.7 Fokus på interaktion <strong>og</strong> sociale praksisser<br />
Traditionel psykol<strong>og</strong>i leder efter <strong>for</strong>klaringer på sociale fænomener indeni personen, f.eks. ved at<br />
arbejde ud fra en hypotese om eksistensen af indstillinger, holdninger, motivationer, k<strong>og</strong>nitioner<br />
osv.. Disse størrelser anses <strong>for</strong> at være ansvarlige <strong>for</strong>, dels hvad det enkelte individ gør <strong>og</strong> siger,<br />
dels i større sammenhænge de sociale fænomener såsom <strong>for</strong>domme <strong>og</strong> <strong>for</strong>seelser. I sociol<strong>og</strong>ien har<br />
dette syn traditionel været dækket af <strong>for</strong>ståelsen af sociale strukturer – såsom f.eks. økonomi, større<br />
institutioner som ægteskab <strong>og</strong> familie mv., som får de sociale fænomener, som vi kan se, til at opstå.<br />
55
Socialkonstruktionismen afviser begge disse positioner <strong>og</strong> <strong>for</strong>etrækker spørgsmål med fokus på den<br />
sociale praksis fyldt med engagerede folk <strong>og</strong> deres interaktion med hinanden. Forklaringer skal<br />
hverken findes i den enkeltes psyke eller i den sociale struktur, men i de interaktive processer som<br />
rutinemæssigt finder sted mellem mennesker.<br />
3.1.8 Et fokus på processer<br />
Mens mest traditionel psykol<strong>og</strong>i <strong>og</strong> sociol<strong>og</strong>i har fremlagt <strong>for</strong>klaringer, der tager udgangspunkt i<br />
statiske størrelser såsom karaktertræk, økonomiske strukturer, hukommelsesmodeller osv., så tilbyder<br />
socialkonstruktionismen <strong>for</strong>klaringer i mere dynamiske vendinger inden<strong>for</strong> social interaktionisme.<br />
Vægten lægges mere på processer end på strukturer. Sigtet med de sociale spørgsmål har<br />
flyttet sig fra at handle om menneskets eller samfundets natur til at være en opmærksom interesse<br />
<strong>for</strong>, hvordan <strong>for</strong>skellige fænomener eller <strong>for</strong>mer <strong>for</strong> viden benyttes af folk i aktion. Viden bliver<br />
der<strong>for</strong> set som n<strong>og</strong>et folk gør sammen – ikke n<strong>og</strong>et som den enkelte person har – eller ikke har.<br />
3.1.9 Et sammenrend af værdikoder <strong>og</strong> meningshorisonter<br />
Man kan ikke lade være med at spørge, om alt så er tilladt? Om ikke socialkonstruktionismen er så<br />
radikal, at ingen længere er <strong>for</strong>pligtet på fællesskabers <strong>for</strong>skellige <strong>for</strong>mer <strong>for</strong> værdigrundlag? Er socialkonstruktionismen<br />
så nihilistisk, som det af <strong>og</strong> til lyder?<br />
Det er ikke vores indtryk. Vi skeler til den poststrukturalistiske idé om, at socialkonstruktionismen<br />
netop vedkender sig en opgave, der skal løses, men som, indrømmet, kan være svær at leve op til.<br />
En opgave om at løfte blikket fra gårsdagens d<strong>og</strong>mer <strong>og</strong> betræde nye veje, skabe nyt, der tager udgangspunkt<br />
i dagen i dag lige nu her, hvor vi er. Om at løfte de opgaver, som ikke blev løftet tidligere,<br />
<strong>og</strong> om at tilsande de <strong>for</strong>mer <strong>for</strong> klientisering, som mange havner i, hvis de ikke deltager i<br />
samfundets almindelige <strong>for</strong>brugsfest <strong>og</strong> vækstfilosofi.<br />
Med opgaven, der går ud på at skabe nye måder at vejlede på, hersker der ingen tvivl hos os om, at<br />
mesterlæren, praksislæren eller den situerede læring i et praksisfællesskab skulle være omdrejningen.<br />
Teorier om situeret læring insisterer på en opmærksomhed på relationer mellem mennesker,<br />
der handler om den materielle verden, der handles i. Det er antropol<strong>og</strong>erne Lave <strong>og</strong> Wenger 88 , der<br />
har skabt begrebet. Situeret læring er ikke k<strong>og</strong>nitivt fikseret <strong>og</strong> ej heller behavioristisk optaget af<br />
adfærd. Den situerede teori lægger vægt på læring som ”engagement in changing processes of human<br />
activity”. (Lave 1993, p12 89 )<br />
Lave angiver selv, at hun er inspireret af den kulturhistoriske aktivitetsteoretiske skole, som er udsprunget<br />
af Lev Vygotsky samt i et vist omfang Bakhtin <strong>og</strong> dens moderne arvtagere i USA <strong>og</strong> Finland,<br />
Michael Cole <strong>og</strong> Yrjö Engeström. Men <strong>og</strong>så den ældre amerikanske pragmatiker, Dewey, har<br />
leveret inspiration, ligesom praksisl<strong>og</strong>ikkens <strong>og</strong> habitusbegrebets fader, Pierre Bourdieu, har gjort<br />
det. Dermed kan vi vel med en vis ret hævde, at læringsteorierne kan være dem, der i meget høj<br />
grad bidrager til et kulturhistorisk ståsted <strong>for</strong> vejlederen <strong>og</strong> <strong>for</strong> <strong>for</strong>ståelsen af vejledningens opgaver.<br />
Det socialkonstruktionistiske islæt skal primært sikre, at <strong>for</strong>holdet er skabende, <strong>og</strong> stille<br />
spørgsmålstegn ved den viden, det skaber, <strong>og</strong> de <strong>for</strong>hold, den skabes <strong>under</strong>. Altså især dynamikken.<br />
3.2 En diskursanalytisk <strong>under</strong>søgelse<br />
Vi stod over<strong>for</strong> at skulle kortlægge et begrebskompleks omkring mentorskaber 90 , mens de blev<br />
skabt i UU-regi <strong>og</strong> udviklede sig, <strong>og</strong> mentorerne blev ansat – ud fra vidt <strong>for</strong>skellige kontekstafhængige<br />
behov.<br />
Vores ønske var at <strong>under</strong>søge, hvilken virkelighed der konstrueres omkring begrebet mentorskaber<br />
<strong>for</strong> unge, samt hvilke konsekvenser det har – altså hvilke interesser disse konstruktioner tjener. Det<br />
vil <strong>og</strong>så her være på sin plads at <strong>for</strong>tælle, at vi har et ønske om at påvirke diskursen <strong>og</strong> finde pæda-<br />
56
g<strong>og</strong>iske <strong>og</strong> etisk <strong>for</strong>svarlige måder at organisere mentorskabsrelationer på. Det vender vi tilbage til<br />
i diskursanalysens femte kapitel.<br />
Resultatet af enhver <strong>under</strong>søgelse er betinget af den optik, hvormed <strong>for</strong>skerne begriber verden <strong>og</strong><br />
ikke mindst begriber deres <strong>under</strong>søgelsesobjekt. Dette afsnit skal tjene til en <strong>for</strong>ståelse af, hvordan<br />
vi anskuer vores mentorfelt, <strong>og</strong> dermed en <strong>for</strong>ståelse af præmisserne <strong>for</strong> vores analyseapparat. Vi<br />
vil kort konkretisere disse epistemol<strong>og</strong>iske præmisser <strong>og</strong> præsentere selve rammen <strong>for</strong> vores analyse<br />
– vores metode <strong>og</strong> metodik.<br />
Den socialkonstruktionistiske betydning <strong>for</strong> vores diskursanalyse<br />
Vores diskursive analyser skal således, jævnfør overstående, åbne op <strong>for</strong> <strong>og</strong> <strong>under</strong>søge hvilke sociale<br />
konstruktioner, der er gemt i vore tekster. Teksterne består dels af ansøgninger, dels af projektbeskrivelser,<br />
men teksterne er <strong>og</strong>så udskrevne interviews, som vi har gennemført med mentorer,<br />
mentees <strong>og</strong> projektledere. Vi har nærmere redegjort <strong>for</strong> hvilke tekster, der er tale om, i kapitel 4.<br />
Vi har allerede i kapitel 1 <strong>og</strong> 2 set på den historiske samtid, som mentorordningerne er udsprunget<br />
af, <strong>og</strong> de kulturelle <strong>og</strong> sociale <strong>for</strong>hold i samfundet, som kan betinge, at staten iværksætter en diskursstrategi<br />
omkring mentorordninger. Vores socialkonstruktionistiske tilgang byder os at se på<br />
mentorskaber som relationelt betinget – uden en essens. Vi vil således ikke beskæftige os med den<br />
kerne, som andre måtte kunne se i de udsatte unge, <strong>og</strong> ej heller <strong>for</strong>dybe os i mentorens indre styrker,<br />
men udelukkende <strong>for</strong>holde os til den relationelle alliance, som skabes i et mentorskab, <strong>og</strong> de<br />
sociale <strong>for</strong>hold, som den skal trives <strong>og</strong> udvikle sig i.<br />
Vi har læst de skriftlige tekster, der er tilgængelige i <strong>for</strong>bindelse med vores udvælgelse af projekter.<br />
Det gælder både ansøgningerne, men <strong>og</strong>så andre teknol<strong>og</strong>ier, der produceres i ordningerne mellem<br />
parterne, såsom samarbejdsaftaler, kontrakter <strong>og</strong> lign. Vi anser i vidt omfang det skriftlige materiale<br />
som adgangsbilletten til en statslig økonomisk dækning af mentorprojektet. Men i <strong>og</strong> med at ansøgningerne<br />
udløste midlerne, så anser vi <strong>og</strong>så teksterne <strong>for</strong> at være gangbare <strong>for</strong>mer <strong>for</strong> at ”italesætte”<br />
mentorskaber. Men mest af alt så interesserer vi os <strong>for</strong> den måde, som mentorskaberne praktiseres<br />
på. Vi har interviewet 14 mentorer, tre mentees <strong>og</strong> en UU-leder (tovholder <strong>for</strong> ordningen)<br />
<strong>for</strong> at få dem til at <strong>for</strong>tælle, hvad det er, de gør, hvordan de skaber deres sociale handlinger, <strong>og</strong> vi<br />
har lyttet os til, hvordan de beskriver <strong>og</strong> <strong>for</strong>står det, som de udretter i mentorskabet eller ønsker, at<br />
mentorskabet skal udrette. Vi vil lytte særlig godt efter hvilke succeskriterier, vore repræsentanter<br />
italesætter, <strong>og</strong> de dilemmaer, som <strong>for</strong>hindrer mentorskaber i at løse deres opgaver tilfredsstillende.<br />
Endelig vil vi være særlig opmærksomme på, hvordan magt bruges i den sociale praksis. Vores<br />
opmærksomhed på dette skyldes, at netop magt<strong>for</strong>holdet efter vores mening spiller en stor rolle i<br />
det diskursive felt, selv om det ikke fylder meget i f.eks. vejledningslitteraturen.<br />
3.3 Diskursens elementer<br />
En diskurs <strong>for</strong>stås som en fastlægning af betydning inden<strong>for</strong> et bestemt domæne. Alle tegnene i en<br />
diskurs er momenter, <strong>og</strong> deres betydning er holdt fast ved, at de er <strong>for</strong>skellige fra hinanden på bestemte<br />
måder. Vi kan f.eks. tænke på diskursen om ’at hjælpe andre’. Det deles op i <strong>for</strong>skellige<br />
<strong>for</strong>mer <strong>for</strong> hjælpestrategier som f.eks. mentoring, rådgivning, vejledning, coaching, supervision <strong>og</strong><br />
terapi. Det sker ofte i litteraturen, mens <strong>for</strong>merne blandes mere i praksis. Hjælpestrategier <strong>for</strong>stås<br />
som bestemte måder at yde hjælp på, ved at én, der er uddannet <strong>og</strong> har metodisk kendskab, kan intervenere<br />
i en andens liv <strong>og</strong> færden, <strong>for</strong>di denne anden har behov <strong>for</strong> hjælp <strong>og</strong> har henvendt sig.<br />
Forskellige <strong>for</strong>estillinger om metoder spænder diskursen om hjælpestrategier ud i et net, hvor hver<br />
knude i nettet kunne være et moment, der står i relation til resten af nettet gennem den indbyrdes<br />
sammenhæng. Af momenter i vores hjælpediskurs kunne nævnes roller <strong>og</strong> relationer, som igen er<br />
<strong>for</strong>bundet med f.eks. rum, hvori magt, etik eller anerkendelse kunne være <strong>for</strong>bundet.<br />
57
Diskursen etableres ved, at betydningen udkrystalliseres omkring n<strong>og</strong>le nodalpunkter. 91 Et nodalpunkt<br />
er et privilegeret tegn, som de andre tegn ordnes omkring <strong>og</strong> får deres betydning i <strong>for</strong>hold til.<br />
I vores diskursive analyse bliver netop roller, relationer <strong>og</strong> positioner nodalpunkter, som mange<br />
andre betydninger udkrystalliseres omkring. Tegn som anerkendelse, kommunikation <strong>og</strong> læring får<br />
deres betydning fastlagt ved at blive relateret til ’roller, relationer <strong>og</strong> positioner’. Diskursen etableres<br />
som en totalitet, hvor hvert tegn er fastlagt som moment gennem relationerne til andre tegn<br />
(som et fiskenet), <strong>og</strong> det gør den ved at udelukke alle de andre mulige måder, de kunne være relateret<br />
til hinanden på.<br />
En diskurs er således en reduktion af muligheder. Den er et <strong>for</strong>søg på at standse tegnenes glidning i<br />
<strong>for</strong>hold til hinanden <strong>og</strong> dermed et <strong>for</strong>søg på at skabe entydighed. Alle de muligheder, som diskursen<br />
dermed udelukker, kalder Laclau <strong>og</strong> Mouffe <strong>for</strong> det diskursive felt. Det er dermed det reservoir<br />
af betydningstilskrivninger, som tegnene har haft i andre diskurser, men som ignoreres i den specifikke<br />
diskurs <strong>for</strong> at skabe entydighed.<br />
Når vi <strong>for</strong>søger at etablere en diskursiv analyse omkring mentorordninger, så henter vi tegn fra det<br />
diskursive felt <strong>og</strong> fryser dem fast i de betydninger, de tillægges i vore tekster. Vi vil d<strong>og</strong> <strong>og</strong>så have<br />
et godt øje til de elementer, der endnu ikke har fået fikseret deres mening, de tegn, der er flertydige.<br />
En diskurs <strong>for</strong>søger således at gøre elementerne til momenter ved at reducere deres flertydighed til<br />
entydighed. Med diskursteoretiske begreber er diskursen en lukning, et midlertidigt stop i tegnenes<br />
betydningsglidninger. Men lukningen er aldrig total. Overgangen fra elementer til momenter er aldrig<br />
helt fuldbyrdet, <strong>og</strong> her skal det så <strong>og</strong>så nævnes, at nodalpunkter er fikseringer, men de kan <strong>og</strong>så<br />
benævnes som flydende betegnere 92 , <strong>for</strong>di de indgår i et diskursivt felt, hvor der er kamp om at<br />
indholdsdefinere dem. Således vil roller, relationer <strong>og</strong> positioner, der indgår i det diskursive felt<br />
omkring hjælpestrategier få fastlagt <strong>for</strong>skellige betydninger afhængigt af, om de indfanges <strong>og</strong> fastfryses<br />
i en kammeratlig, vejledningsfaglig eller en terapeutisk diskurs. Det er vores vurdering, at<br />
der i Danmark <strong>for</strong> tiden udkæmpes kampe omkring coachingdiskursen, <strong>for</strong>di coaching har udviklet<br />
sig til at blive en meget omtalt <strong>og</strong> benyttet hjælpestrategi inden<strong>for</strong> erhvervslivet siden årtusindskiftet.<br />
Den trækker naturligvis på det diskursive hjælpestrategifelt, men må kæmpe med de andre diskurser<br />
om fastfrysning af flere flydende betegnere som nodalpunkter med relevante tilhørende elementer.<br />
3.4 Mentorordningernes diskursive felt<br />
Det er vores oplevelse, at mentorbegreberne lever en total hegemonisk tilværelse i denne tidlige<br />
fremvækst, da vi ikke har set n<strong>og</strong>et til n<strong>og</strong>en <strong>for</strong>m <strong>for</strong> spørgsmål rettet mod begrebet. Det virker<br />
som n<strong>og</strong>et helt ’naturligt’, som n<strong>og</strong>et, der er selvfølgeligt <strong>og</strong> der<strong>for</strong> ikke værd at spørge nærmere<br />
ind til. Eposet fra før vor tidsregning om Odysseus, som måtte drage i krig <strong>for</strong> at <strong>for</strong>svare det gamle<br />
Grækenland <strong>og</strong> der<strong>for</strong> efterlade sin smukke hustru <strong>og</strong> deres nyfødte søn til Mentors opsyn <strong>og</strong> opdragelse,<br />
synes at være en helt naturlig reference <strong>for</strong> de mentorordninger, som etableres i dagens<br />
Danmark. For os er det én blandt flere konstruktioner i feltet, som vi gerne vil <strong>under</strong>søge. Hvad er<br />
det ved denne gudelignende figur, der er så dragende, at der end ikke stilles spørgsmål ved den?<br />
De mentorprojekter, som vi kigger på, blev hurtigt på ministerielt plan udråbt som en succes <strong>og</strong><br />
fulgt op af anbefalinger af flere ordninger. Således anbefalede Globaliseringsrådet i 2006 flere<br />
mentorordninger som en af strategierne mod Danmarks skærpede muligheder <strong>for</strong> at klare sig godt<br />
på det globale marked.<br />
Ingen spørger, hvad mentorordninger er, <strong>og</strong> alle de UU’er (Ungdommens Uddannelsesvejledning),<br />
der har søgt om midler til at etablere mentorordninger, har tilsyneladende heller ikke haft problemer<br />
med at skrive sig ind i diskursen på trods af, at mentorbegrebsverdenen er hentet fra fjerne historiske<br />
epoker <strong>under</strong> helt anderledes kontekster <strong>og</strong> relations<strong>for</strong>mer.<br />
58
Vi ved, at de fleste ansøgninger er skrevet ud fra det diskursive felt, som UU’erne er rundet af,<br />
nemlig vejledningsfeltet. Ledelsen af UU’erne har om<strong>for</strong>met deres hjælpestrategi <strong>og</strong> tilpasset det til<br />
Undervisningsministeriets udbud samt det særlige lokale behov <strong>for</strong> hjælp til udsatte frafaldstruede<br />
unge, som vejledningen ikke har <strong>for</strong>mået at hjælpe inden<strong>for</strong> vejledningsdiskursen.<br />
Vejledere, lærere <strong>og</strong> andre, som har kontakt til UU, skifter rollerne ud, bliver mentor <strong>for</strong> en stund<br />
<strong>og</strong> kan i den relation gøre n<strong>og</strong>et andet, end de plejer. Rolleskiftet tillægges betydning, <strong>og</strong> vi indskriver<br />
der<strong>for</strong> roller som et nodalpunkt i mentordiskursen.<br />
3.4.1 Mentorskabers roller – diskursens første nodalpunkt<br />
Mentorskabet er ikke en professionel relation. Vi har allerede i det første kapitel <strong>og</strong> <strong>og</strong>så herover<br />
beskrevet, hvordan andre professioner midlertidigt påtager sig rollen som mentor <strong>og</strong> indgår med<br />
denne rolle i et mentorskab med en ung mentee. Forholdet indgår i en mentorordning, som finansieres<br />
af en tovholder (UU-leder), der igen kan have et ministerium (Undervisningsministeriet) eller<br />
organisation i ryggen (Kommunernes Lands<strong>for</strong>ening).<br />
En rolle er bundet op på den aktivitet, der <strong>for</strong>ventes af en rolleindehaver i pågældende situation, har<br />
vi skrevet, men hvem er det, der har <strong>for</strong>ventninger til mentorrollen i en mentorpraksis? Er det rolleindehaverne<br />
selv, eller er der andre, der har bidraget til et manuskript, som rollerne spilles over?<br />
Der er <strong>for</strong> os ingen tvivl om, at der findes mange manuskripter bag ved mentorrollerne, <strong>og</strong> at valget<br />
af rollehæfte <strong>for</strong>egår ret så ubevidst. Mange rollehæfter har deres udspring i en fælles kultur, mens<br />
andre kunne <strong>for</strong>modes at være præget af en profession, et menneskesyn eller af en ideol<strong>og</strong>i. Rollen<br />
kan skifte efter den kontekst eller situation, som rolleindehaveren træder ind i, <strong>og</strong> den ophører, når<br />
skuespilleren træder ud af den igen. Ingen <strong>for</strong>venter, at spillet <strong>for</strong>tsætter i det uendelige. Andre opgaver<br />
kalder på andre roller i mentorers liv. Der er en profession, der skal rollebesættes, <strong>og</strong> et privatliv,<br />
der <strong>og</strong>så kan indeholde alternative roller. Vi <strong>for</strong>ventede <strong>og</strong>så, at der kom flere manuskripter i<br />
anvendelse, når vi interviewede mentorer, <strong>for</strong>di rollesættet 93 blev udvidet med en interviewer, der<br />
skulle have en passende rolle. Den rolle, som vi indt<strong>og</strong>, smittede så naturligvis af på de andre rolleindehavere.<br />
Vi gennemførte af samme grund interviewene i mentorernes regi, rejste til dem <strong>og</strong> bad<br />
dem om at være et par stykker sammen, så de kunne støtte hinandens billeder af roller <strong>og</strong> rollebesætninger,<br />
eller netop positionere sig som en <strong>for</strong>skel fra dem. Vores <strong>for</strong>ventning var, at mentorerne<br />
havde opbygget netværk med hinanden, men det viste sig langt fra at være tilfældet. Vores kontakt<br />
til mentorerne havde vi fået gennem mentorordningens ledelse.<br />
59<br />
I et mentorskab er rollesættet tilsyneladende klart. Rollerne<br />
består af en indsigtsfuld, engageret, voksen mentor <strong>og</strong><br />
en udsat, frafaldstruet, ung mentee. Sådan vil rollerne<br />
typisk være <strong>for</strong>delt i <strong>for</strong>melle skrivelser om mentorskaber<br />
<strong>og</strong> mentorordninger. Men i de <strong>for</strong>mer <strong>for</strong> mentorskabspraksis,<br />
som vi så, der lå rollerne op af alternative<br />
rollebesætninger, såsom f.eks. mor – barn, kaptajn – lods,<br />
mester – lærling, afhængigt af hvilke rollehæfter, rolleindehaverne<br />
har erfaring med. Det faldt i tråd med vores<br />
<strong>for</strong>ventninger, sådan som vi har beskrevet det i vores præsentation<br />
af projektet, om end vi måske havde <strong>for</strong>ventet<br />
endnu tydeligere <strong>for</strong>skelle end dem, vi fandt <strong>og</strong> redegør<br />
<strong>for</strong> i kapitel 4.<br />
Rolleindehaveren er kun interessant i sin rolle – ikke når<br />
vedkommende træder ud af den igen.<br />
Når rolleindehaveren af en position indtager denne, må<br />
han påtage sig hele den række af handlinger, som hører til
den tilsvarende rolle, så rollebegrebet medfører en social determinisme <strong>og</strong> doktrin om socialisering.<br />
Som rolleindehaver påtager vi os ikke adfærdselementerne ét af gangen, men i bundter eller mønstre.<br />
Rollen er således socialiseringens grundenhed. Det er ved hjælp af rollerne, at opgaverne bliver<br />
<strong>for</strong>delt i samfundet, <strong>og</strong> ved hjælp af roller, at man skaber ordninger til at sikre alle <strong>for</strong>mer <strong>for</strong><br />
social samhandel.<br />
Når man indtager en position sker det i en <strong>for</strong>m <strong>for</strong> restriktiv regulering, som sikrer, at indehaverne<br />
besidder visse minimumskvalifikationer, officielle såvel som uofficielle, teknisk relevante eller irrelevante.<br />
Besiddelsen af en position symboliseres gennem påklædning <strong>og</strong> optræden, hvilket gør det muligt<br />
<strong>for</strong> deltagerne i situationen at vide, hvem de har at gøre med. Der kan <strong>og</strong>så optræde om- <strong>og</strong> tiltaleudtryk,<br />
der giver positionen sit særkende. Hver position bliver gerne tildelt en social værdi, der giver<br />
den, der udfylder positionen, en tilsvarende mængde prestige eller det modsatte.<br />
Hele vores idé med at bruge en rolleanalyse kommer sig af, at vi besluttede os <strong>for</strong> ikke at kigge efter<br />
n<strong>og</strong>et essentielt inde i individet, men iagttage det, som individet gør i sociale situationer. Det er<br />
trods alt det, som mentorordningerne er sat i verden <strong>for</strong>. Men hvordan kan man karakterisere en social<br />
situation?<br />
Goffman 94 definerer en social situation som et miljø med mulighed <strong>for</strong> gensidig overvågning. Et<br />
individ vil inden <strong>for</strong> dette miljø kunne opfattes med de blotte sanser af alle andre tilstedeværende,<br />
<strong>og</strong> de vil ligeledes kunne blive opfattet af ham. Kulturelle <strong>for</strong>skrifter afgør, hvordan individer bør<br />
opføre sig i sociale situationer. Det kan ske, at to personer i en social situation kan anerkende hinanden<br />
som reglementerede medopretholdere af et fælles fokus <strong>for</strong> visuel <strong>og</strong> k<strong>og</strong>nitiv opmærksomhed.<br />
Et sådant dristigt tiltag i retning af fælles opmærksomhed kan kaldes møder eller ansigt-tilansigts-relationer.<br />
De omfatter en privilegeret, gensidig åbenhed over <strong>for</strong> alle <strong>for</strong>mer <strong>for</strong> kommunikation.<br />
Der er klare regler <strong>for</strong>, hvordan møder indledes <strong>og</strong> afsluttes, ligesom kravene til dem, der<br />
opretholder mødet, er sikret. Begge parter kan udføre den adfærd, der er passende, <strong>og</strong> har den<br />
kropslige viden om, hvor meget plads mødet må tage, <strong>og</strong> hvor højlydt mødet må være i <strong>for</strong>hold til<br />
andre uden<strong>for</strong>stående deltagere i situationen.<br />
Al tale er socialt organiseret, ikke blot hvad angår hvem, der taler til hvem, på hvilket spr<strong>og</strong>, men<br />
som et lille system af gensidigt anerkendt <strong>og</strong> styrede ansigt-til–ansigt-handlinger, som er de sociale<br />
møder. I sådanne møder har ansigtet en helt speciel funktion. Deltagerne opretholder et bestemt ansigt<br />
<strong>og</strong> sikrer <strong>og</strong>så, at den anden opretholder sit. På baggrund af mødets karakter stilles en række<br />
ansigtstræk til rådighed <strong>og</strong> et beskedent udvalg af ansigter i vente. Begge parter vil arbejde <strong>for</strong> ikke<br />
at tabe ansigt, men de vil <strong>og</strong>så passe på, at den anden ikke taber ansigt. Normalt er opretholdelsen<br />
af ansigtet en <strong>for</strong>udsætning <strong>for</strong> samhandling, så der<strong>for</strong> vil begge parter gøre deres <strong>for</strong> at opretholde<br />
ligevægten, <strong>og</strong> alle mennesker, subkulturer <strong>og</strong> samfund har deres repertoire af ansigtsbevarende<br />
handlinger. De svarer til standardtrin i en bestemt dans eller standardtræk i et spil. Der findes selvfølgelig<br />
<strong>og</strong>så flere <strong>for</strong>mer <strong>for</strong> ansigtstrusler. Det kan være krænkelser, som man rent uskyldigt<br />
kommer til at udføre, man kan handle i ond tro, eller man kan krænke som et biprodukt af samspillet,<br />
<strong>for</strong>di krænkeren ville gennemføre sit <strong>for</strong>ehavende på trods af faren <strong>for</strong> at krænke.<br />
Mentors rolleidentitet bliver skabt i en tæt samhandel med mentee-rolleindehaveren, <strong>og</strong> relationen<br />
skaber ligeledes rolleidentitet hos mentee. På denne måde ser vi <strong>og</strong>så relationen som et vigtigt nodalpunkt<br />
i vores diskursanalyse. Det er de to i social samhandlen, der skaber rollerne <strong>og</strong> relationen.<br />
Rollebegrebet giver gode muligheder <strong>for</strong> at diskutere det sociale samspil mellem mentor <strong>og</strong> mentee<br />
på en respektfuld <strong>og</strong> lærerig måde. Og rollebegrebet giver mentor mulighed <strong>for</strong> at gå i dial<strong>og</strong> med<br />
den unge om de roller, vedkommende tager på sig – ligeledes på en respektfuld <strong>og</strong> <strong>for</strong> begge en læ-<br />
60
erig måde. Men roller kan nemt opfattes som meget stationære <strong>og</strong> nærmest stereotype, <strong>og</strong> der<strong>for</strong><br />
kunne vi godt have brug <strong>for</strong> et mere processuelt <strong>og</strong> dynamisk begreb, når vi arbejder <strong>for</strong> <strong>for</strong>andringer.<br />
Der<strong>for</strong> vender vi i stedet blikket mod det mere dynamiske poststrukturelle begreb ’positionering’<br />
som vores andet nodalpunkt.<br />
3.4.2 Mentorskabets positioneringer – diskursens andet nodalpunkt<br />
<strong>Ind</strong>en<strong>for</strong> det socialkonstruktionistiske paradigme <strong>og</strong> måske især inden<strong>for</strong> det poststrukturelle er rollebegrebet<br />
ofte skiftet ud med begrebet positionering, <strong>for</strong>di det i højere grad indikerer, at der er tale<br />
om, at rollen kan <strong>for</strong>handles <strong>og</strong> ændres. Begrebet gør rollen mere dynamisk <strong>og</strong> knytter sig til processer.<br />
Samtidig angiver positionering, at der er tale om magt<strong>for</strong>hold. Jeg positionerer mig, mens<br />
den anden positionerer sig <strong>og</strong> mig. Der kan være overensstemmelse mellem positioneringerne, en<br />
hegemonisk opfattelse af positioneringerne, men der kan <strong>og</strong>så være magtkampe om definitionsretten<br />
til at bestemme positionerne.<br />
Vivian Burr giver en række eksempler på positioneringer, som, vi tænker, lige så godt kunne være<br />
rollebetegnelser. Men hun skelner mellem roller, som <strong>for</strong>ankrede i et socialt system, mens positioner<br />
primært er skabt gennem en kulturel samfundsmæssig diskurs. Roller er rundet af en individual-psykol<strong>og</strong>isk<br />
(mikro-sociol<strong>og</strong>isk, social-psykol<strong>og</strong>isk) tradition. Rollen bliver dermed n<strong>og</strong>et,<br />
som det autonome, omverdensuafhængige individ kan tage af <strong>og</strong> på – ligesom en ”overfrakke”. Har<br />
vi frakken på, så er vi i rollen. Tager vi den af, så er vi ’os selv’ igen. Til <strong>for</strong>skel herfra er position<br />
en <strong>for</strong>handlet plads i verden, <strong>og</strong> det bliver der<strong>for</strong> interessant at kigge på, hvordan denne <strong>for</strong>handling<br />
finder sted. Davies <strong>og</strong> Harré 95 taler i den <strong>for</strong>bindelse om det at positionere sig, dvs. placere sig eller<br />
lokalisere sig i en diskurs. En bestemt diskurs stiller et begrænset repertoire af begreber til rådighed<br />
<strong>for</strong> de implicerede parter, som de kan bruge til at beskrive sig selv <strong>og</strong> hinanden med, <strong>og</strong> som hver<br />
<strong>for</strong> sig stiller n<strong>og</strong>le handlemuligheder til rådighed. Til positioner knytter sig <strong>og</strong>så opfattelser af sig<br />
selv som person <strong>og</strong> identitet. Vivian Burr 96 skriver om dette 97 :<br />
”Positioner i en diskurs udstyrer os <strong>og</strong>så med indholdet i vores subjektivitet. Når vi har indtaget en<br />
position i en diskurs (<strong>og</strong> n<strong>og</strong>le af disse positioner indebærer en langvarig indtagelse af personen,<br />
såsom køn eller faderskab), så vil vi uundgåeligt opleve verden <strong>og</strong> os selv med dette perspektiv<br />
som udgangspunkt. Når vi har indtaget en position som subjekt i en diskurs, har vi til vores rådighed<br />
et særligt <strong>og</strong> begrænset sæt af begreber, billeder, meta<strong>for</strong>er, måder at tale på, narrativer om os<br />
selv osv., som vi overtager som vores egne.”<br />
Det er således interessant at se, at når vi indtager en position, så får vi samtidig et bestemt perspektiv<br />
på virkeligheden. Et perspektiv, som vi ikke kun bruger til at se <strong>og</strong> <strong>for</strong>stå med, men som vi <strong>og</strong>så<br />
handler ud fra, lærer fra <strong>og</strong> skaber ny erkendelse ud fra. Man kan sige, at en position er det ståsted,<br />
hvorfra perspektiver <strong>for</strong>mes som n<strong>og</strong>et helt naturligt, <strong>og</strong> handlemulighederne begrænser sig til disse<br />
perspektiver. Man handler ud fra den viden, som positionen giver adgang til, med mindre man<br />
kæmper sig ud af positionen <strong>og</strong> ind i en anden, eller med omgivelsernes hjælp bliver positioneret<br />
anderledes, således at nye perspektiver kommer til syne.<br />
Mens rollebegrebet knytter an til samhandlingsmæssige strukturer, så hører positioneringsbegrebet<br />
hjemme i kommunikationskulturen, som naturligvis <strong>og</strong>så handler om talehandlinger, italesættelser<br />
osv. At positionere sig betyder at <strong>for</strong>handle sig til en plads i en løbende diskurs eller at placere sig<br />
således i kommunikationen, at en ny diskurs sættes på dagsordenen.<br />
Vi kan ikke skrive om positioner uden at skrive om magt <strong>og</strong> dermed om Foucault, der om n<strong>og</strong>en<br />
har arbejdet med analyser af magt<strong>for</strong>hold. Han var optaget af at belyse magtens funktionsmåde, anknytnings-<br />
<strong>og</strong> støttepunkter samt effekter i specifikke, sociale rum. Foucaults begreber kan være<br />
meget vanskelige helt at <strong>for</strong>stå, <strong>og</strong> hans egen <strong>for</strong>ståelse ændrer sig <strong>og</strong>så hen over tiden.<br />
61
I et efterskrift til Hubert Dreyfus <strong>og</strong> Poul Rainbows Foucault-klassiker hævder Foucault, at det slet<br />
ikke var hans mening at skrive om magt. Han ville bare skrive 98 historien om de <strong>for</strong>skellige måder,<br />
hvorpå mennesket er blevet gjort til subjekter i vores kultur. 99<br />
Men det er svært at komme udenom, at de fleste af Foucaults værker handler om magt, <strong>og</strong> at hans<br />
projekt <strong>og</strong> metode beror på n<strong>og</strong>le ganske særlige <strong>for</strong>estillinger om magtens udtryk. Han mener, at<br />
den moderne magt er vokset frem fra det 17. århundrede, <strong>og</strong> at den er mangefacetteret. Magten bliver<br />
omtalt som 100 :<br />
”Magt er overvejende produktiv, er udøvelse, er relationel, kommer alle vegne fra (især nedefra),<br />
<strong>for</strong>andres konstant, implicerer modstand, er strategisk samt er nært <strong>for</strong>bundet med <strong>og</strong> støtter sig på<br />
frembringelse af sandhed.”<br />
At magten har en produktiv karakter vil sige, at den både har en muliggørende <strong>og</strong> en begrænsende<br />
kraft. At magten udøves betyder, at den er operationel snarere end substantiel. Magten er et navn<br />
<strong>for</strong> en aktivitet, en praksis. At magten er relationel henviser til, at magtudøvelsen altid finder sted i<br />
en relation, hvor begge parter har en evne til at handle <strong>og</strong> dermed handle på den andens handlinger.<br />
Den relationelle magt<strong>for</strong>ståelse implicerer eller trækker på friheden <strong>og</strong> der<strong>for</strong> <strong>og</strong>så på muligheden<br />
<strong>for</strong> modstand. Magtens kommen fra alle vegne vil sige, at den ikke har et center, men snarere er<br />
spredt ud som et netværk, <strong>og</strong> at den optræder på såvel makro, som meso- <strong>og</strong> mikroniveau. At magten<br />
<strong>for</strong>andres konstant refererer til det <strong>for</strong>hold, at den er ustabil <strong>og</strong> bevægelig, eftersom magtrelationerne<br />
kan vende tilbage.<br />
I fald at magtrelationer stivner, altså hvor der opstår en tilstand, hvor evnen til at handle er blokeret,<br />
<strong>og</strong> hvor modstand der<strong>for</strong> er umulig, taler Foucault ikke længere om magt, men om dominans. At<br />
magten er strategisk vil sige, at den er intentionel. Den gennemstrømmes af kalkulation <strong>og</strong> udøves<br />
altid ud fra bestemte målsætninger <strong>og</strong> hensigter inden <strong>for</strong> et kampfelt. Endelig er den moderne<br />
magt kendetegnet ved at være centreret omkring frembringelse af sandhed. En decentreret magt<br />
fungerer kun gnidningsfrit, når den bygger på <strong>og</strong> referer til allerede anerkendte sande <strong>for</strong>estillinger.<br />
Viden, <strong>og</strong> dermed hvad der er anerkendt som sandt, fungerer altid i magtsammenhæng ifølge Foucault.<br />
Magt <strong>og</strong> viden løber sammen i diskurser. Diskurserne er samtidig det medium, som strid <strong>og</strong><br />
kamp manifesteres i, <strong>og</strong> som kampen står om. De er magtens mål. I Foucaults terminol<strong>og</strong>i øver<br />
diskurser vold mod tingene, da de giver de sociale fænomeners eksistens på bestemte måder. Enhver<br />
italesættelse, enhver diskursiv <strong>for</strong>mning af et fænomen, er et uundgåeligt udtryk <strong>for</strong> magtudøvelse.<br />
I mentorskaber kan positioneringer blive et vældig brugbart begreb at tænke i, <strong>for</strong>di konteksten ikke<br />
ligger fast, men på <strong>for</strong>skellig vis kan ændres – afhængigt af det hjælpebehov, som mentee opfattes<br />
at have. Men det kræver, at <strong>for</strong>skellige positioneringer stilles til rådighed, <strong>og</strong> det er netop, hvad<br />
vi <strong>for</strong>søger i de relationsfigurer, som vi oplister ved afslutningen af dette afsnit. <strong>Ind</strong>en da skal vi lige<br />
rundt om mentordiskursens tredje nodalpunkt: mentorskabets relation.<br />
3.4.3 Mentorskabers relation – diskursens tredje nodalpunkt<br />
Vi kunne have valgt at se isoleret på den unges mere eller mindre patol<strong>og</strong>iske adfærd eller på mentors<br />
behov <strong>for</strong> at omklamre ungdommen. Men vi afviser begge disse udgangspunkter, <strong>for</strong>di vi netop<br />
gerne vil fastholde, at mentorskaber er en relation, der dannes <strong>for</strong> en tid med henblik på at bruge de<br />
bånd, som en sådan relation skaber, til at inkludere den unge i konkurrencesamfundet.<br />
Godt nok vil de unge, der træffer en mentor, være stigmatiseret som udsat, frafaldstruet ung, men vi<br />
har allerede været inde på, at dette stigma rammer bredt, <strong>og</strong> at de unge, der møder en mentor, kan<br />
have brug <strong>for</strong> vidt <strong>for</strong>skellig hjælp, f.eks. tilpasning til det bestående, udvikling af personligheden<br />
eller sociale kompetencebehov. Men de unge mentees er ikke diagnosticeret. Var de det, ville andre<br />
hjælpe<strong>for</strong>anstaltninger tage over. Vi vil der<strong>for</strong> fastholde, at de unge mentees er normale unge med<br />
62
ehov <strong>for</strong> en særlig kontakt i en periode, <strong>og</strong> det får de relationelt med deres mentor gennem et mentorskab.<br />
De to indgår i en tæt en-til-en-relation, <strong>og</strong> det er inden <strong>for</strong> denne enhed, at udviklingen skal<br />
finde sted.<br />
Det giver således <strong>for</strong> os ingen mening at skrive om eller beskrive den ene i relationen uden <strong>og</strong>så at<br />
beskrive den anden. Relationen går <strong>for</strong>ud <strong>for</strong> individualiteten, som Bateson har sagt, <strong>og</strong> set i vores<br />
relationelle lys må vi fastholde; ingen mentor uden mentee, ligesom den unge først bliver mentee,<br />
når vedkommende indgår i en mentorrelation – i et mentorskab.<br />
Vi har alle sammen historisk set udviklet os gennem relationer med andre ifølge nyere udviklingsteorier.<br />
Daniel Stern 101 ser således barnet som fuldt ud kompetent til at <strong>for</strong>nemme sig selv i samspil<br />
med andre, <strong>og</strong> hans teorier godtgør, at barnet organiserer sine selv<strong>for</strong>nemmelser i et kerneselv inden<br />
det har et spr<strong>og</strong> at gøre det med. Denne base er grundlaget <strong>for</strong> livets efterfølgende relationsdannelser.<br />
Denne <strong>for</strong>nemmelse udvikles over fire <strong>for</strong>skellige stadier, som i øvrigt bevares som veje<br />
til indsigt livet ud – den sidste som et spr<strong>og</strong>ligt fænomen. Bowlby 102 <strong>og</strong> andre tilknytnings<strong>for</strong>skere<br />
har <strong>og</strong>så haft stor betydning <strong>for</strong> vores <strong>for</strong>ståelse af, hvordan barnet meget tidligt udvikler evnen til<br />
at relatere sig til andre <strong>og</strong> indøver et grundmønster <strong>for</strong> senere relationsdannelser. Bowlby kalder det<br />
<strong>for</strong> tilknytningsadfærd.<br />
Donald W. Winnicott ser selvets dannelse som afhængig af den kvalitet, der er relationen mellem<br />
det lille barn <strong>og</strong> moderen (eller anden nær omsorgsperson), hvori der skal skabes et fælles rum. 103<br />
Moderens evne til ”holding” (at omslutte barnet) <strong>og</strong> til at rumme barnets <strong>for</strong>estillinger om at være<br />
omnipotens (at være almægtig, storheds<strong>for</strong>estillinger) har afgørende betydning <strong>for</strong>, hvordan barnet<br />
oplever moderen som værende <strong>for</strong>udsigelig <strong>og</strong> stabil. Ifølge Winnicott kan barnets medfødte potentialer<br />
kun udvikles, hvis der er en relaterende omverden. Han taler om, at relationen skal kunne<br />
”containe” (rumme) barnet <strong>og</strong> dets følelser, mens George Herbert Mead kaldte barnets omgivelser<br />
<strong>for</strong> betydningsfulde andre – eller signifikante andre – <strong>og</strong> denne relation ser han som afgørende <strong>for</strong><br />
barnets identitetsudvikling.<br />
Efter de første år af livet udvides kredsen af dem, som vi relaterer os til <strong>og</strong> <strong>for</strong>mes af <strong>og</strong> selv <strong>for</strong>mer,<br />
gennem vores interaktion i givne kontekster. Men grundlaget <strong>for</strong> at relatere sig lægges i de<br />
omtalte <strong>for</strong>ståelser i livets første år, <strong>og</strong> det er <strong>og</strong>så den <strong>for</strong>ståelse, som vi lægger til grund <strong>for</strong> vores<br />
opfattelser af relationers betydning. Den <strong>for</strong>ståelse trækker vi med os over i vores syn på mentorskaber,<br />
som vi ser som en stærk relation – denne gang ikke mellem mor <strong>og</strong> spædbarn, men mellem<br />
en ung udsat <strong>og</strong> en voksen ressourceperson. Det er denne relation, der skal bidrage til at genoprette<br />
den unges <strong>for</strong>hold til sig selv, til det sociale fællesskab omkring ham <strong>og</strong> til ungdomsuddannelsen.<br />
Også selvteorier rummer et stærkt relationelt perspektiv, <strong>og</strong> familieterapien har bidraget med gedigen<br />
<strong>for</strong>skning omkring relationen mellem barn <strong>og</strong> mor. <strong>Ind</strong>en <strong>for</strong> udviklingsteorien er det påvist,<br />
hvordan barn-voksen-relationen har overordentlig stor betydning <strong>for</strong> barnets k<strong>og</strong>nitive udvikling,<br />
opmærksomhedsstyringen, affektreguleringen <strong>og</strong> selvudviklingen.<br />
I et socialkonstruktionistisk perspektiv ses den enkelte person ikke som en afgrænset enhed, der lever<br />
sit uafhængige liv <strong>og</strong> bevæger sig af sin egen løbebane styret af en indre kerne. Personlighed<br />
ses ikke som n<strong>og</strong>et, der sidder i personen, men som et kendetegn ved den sociale interaktion, personen<br />
indgår i. Hvis vi studerer personlighedstræk nærmere, bliver det tydeligt, at de ikke beskriver<br />
personen i sig selv, men <strong>for</strong>udsætter andre mennesker. En udsat ung kan kun være det, hvis der er<br />
et fællesskab, som han er sat uden<strong>for</strong>. Og beskrivelsen frafaldstruet kommunikerer, at der er n<strong>og</strong>et<br />
eller n<strong>og</strong>en at falde fra.<br />
Socialkonstruktionismen kaster et nyt lys over personlighed, identitet <strong>og</strong> selv, som skabes i relationer<br />
til andre mennesker <strong>og</strong> der<strong>for</strong> optræder som <strong>for</strong>skellige stemmer i det enkelte menneske, hvor-<br />
63
ved det kan siges, at mennesket har flere selv’er med hver sin identitet. McNamee <strong>og</strong> Gergen 104 taler<br />
om ’de internaliserede andre’ som et udtryk <strong>for</strong> de mange selv’er <strong>og</strong> identiteter, som den enkelte<br />
person har med fra sit samspil med mange <strong>for</strong>skellige mennesker. Den enkelte kan der<strong>for</strong> tale med<br />
mange stemmer <strong>og</strong> fremtræde på mange <strong>for</strong>skellige måder afhængig af situationen <strong>og</strong> de andre tilstedeværende<br />
personer. Gergen 105 gør opmærksom på, hvor svært det er at tale om n<strong>og</strong>et sådant,<br />
<strong>for</strong>di hele vores spr<strong>og</strong> er indrettet på at tale om selvet som en indre kernesubstans.<br />
En anden måde at omtale dette fænomen med de mange selv’er på stammer fra Bakhtin 106 , som ikke<br />
interesserer sig så meget <strong>for</strong> identitet <strong>og</strong> selv, men mere spr<strong>og</strong>, <strong>og</strong> der<strong>for</strong> skriver han, at vi alle<br />
bærer rundt på flere stemmer, som er <strong>for</strong>met af tidligere relationer <strong>og</strong> samtaler, <strong>og</strong> som bringes med<br />
ind i nye situationer <strong>og</strong> om<strong>for</strong>mes afhængigt af de disse relationer.<br />
Hvilke stemmer, selv’er <strong>og</strong> identiteter, der får plads i relationerne, afhænger af positioneringerne i<br />
relationen. Der<strong>for</strong> må fokus igen rettes mod de mulighedsbetingelser, som gives i en mentorrelation<br />
eller et mentorskab.<br />
Der skabes oftest en stærk asymmetrisk relation i mentorskabet, som består af en udsat frafaldstruet<br />
ung <strong>og</strong> en ressourcefuld voksen. De fleste af de mentorer, som vi har talt med, har været ressourcestærke<br />
voksne i lokalmiljøet, primært professionelle vejledere <strong>og</strong> lærere, som blev hyret til mentoropgaven<br />
af UU-lederen. N<strong>og</strong>le steder indgik samtlige vejledere i mentorordningen, andre steder<br />
meldte mentorer sig selv som interesserede, <strong>og</strong> andre steder igen adspurgte lederen bestemte vejledere<br />
eller <strong>under</strong>visere, om de ville lade sig hyre til rollen som mentor. Vi har <strong>og</strong>så gennem vores<br />
interviews hørt, at relationens anden part, den unge mentee <strong>og</strong> dennes <strong>for</strong>m <strong>for</strong> udsathed, har haft<br />
stor betydning <strong>for</strong> mentors ønske om at relatere sig i et mentorskab. Ikke alle mentorer var gearet til<br />
at gå i relation med en hvilken som helst mentee.<br />
N<strong>og</strong>le steder kunne mentee selv komme <strong>og</strong> bede om en mentor, andre steder var mentee blevet op<strong>for</strong>dret<br />
til at henvende sig til en mentor – af <strong>og</strong> til fik en ung besked på at opsøge en given mentor.<br />
Men ingen af dem, vi talte med, havde fået en drejeb<strong>og</strong> med replikker til den opførelse, som skulle<br />
iværksættes i mentorskabet. De to begyndte at mødes, ofte efter at have udfyldt n<strong>og</strong>le kontraktlignede<br />
skemaer med angivelser af, hvor tit de skulle mødes, <strong>og</strong> hvad de skulle mødes om. Denne opstartsbeskrivelse<br />
kom sjældent til at holde stik på sigt.<br />
De fleste, vi talte med, syntes, det gik godt. Mentor kunne hjælpe <strong>og</strong> mentee vise, at hun havde<br />
brug <strong>for</strong> hjælp, at hun var hjælpeløs <strong>og</strong> glad <strong>for</strong> den hjælp, som mentor ydede. Relationen blev<br />
skabt <strong>og</strong> rollerne <strong>for</strong>delt tilsyneladende uden større problemer. Vi kunne ikke lytte os frem til n<strong>og</strong>et<br />
besvær med at udfylde rollehæfterne <strong>og</strong> indgå i relationerne. Så vores gæt blev, at mentor som den<br />
magtfulde voksne trak et manuskript frem fra andre spil, som vedkommende var trænet i eller kunne<br />
improvisere.<br />
Vi har ikke været ude <strong>for</strong> at iagttage, hvordan mentor <strong>og</strong> mentee spiller sammen. Vi har interviewet<br />
mentorer <strong>og</strong> mentees. Og vi har gjort os overvejelser over, hvordan vi kunne spørge ind til de roller,<br />
som deltagerne påtager sig <strong>og</strong> udvikler. Vi var klar over, at rolleindehaverne måtte tale i et<br />
hverdagsspr<strong>og</strong> om, hvem de var, <strong>og</strong> hvad de gjorde som rolleindehavere. Vores opgave består der<strong>for</strong><br />
i at skabe en sammenhæng mellem mentorskabernes hverdagsspr<strong>og</strong> <strong>og</strong> vores eget <strong>for</strong>skerspr<strong>og</strong><br />
<strong>for</strong> at definere en l<strong>og</strong>isk generaliseret diskursanalyse om mentorskaber.<br />
3.5 Kodninger med diskursive strategier<br />
Efter ovenstående teoretiske refleksioner om, hvad det kunne være værd at kigge efter i vore tekster,<br />
besluttede vi os <strong>for</strong> at gennemføre en kodning 107 af vores skriftlige kilder.<br />
64
3.5.1 Analysemetodik<br />
En ud<strong>for</strong>dring ved brugen af diskursteorien er, at der ikke knytter sig én bestemt metodik til den.<br />
Det er således ikke på <strong>for</strong>hånd givet, hvordan analysen skal tilrettelægges, <strong>for</strong> at vi kan finde frem<br />
til de diskurser <strong>og</strong> diskursive strategier, der gemmer sig i mentorskaber, sådan som de kommer til<br />
udtryk i ansøgninger <strong>og</strong> interviews. Formålet med dette afsnit er, at give en lettere indføring i vores<br />
analyseapparat <strong>og</strong> dermed give vores læsere mulighed <strong>for</strong> at vurdere vores fremgangsmåde <strong>og</strong> de<br />
resultater, vi analyserer os frem til. På denne måde håber vi at opnå den intersubjektivitet, der er<br />
kriteriet <strong>for</strong> ’god’ videnskab i vores artikel.<br />
Vi har som nævnt valgt, at basere vores analyse på udvalgte tekster, ansøgninger til Undervisningsministeriet,<br />
rapporter <strong>og</strong> andre projektteknol<strong>og</strong>ier samt interviews, der er udskrevet, <strong>for</strong> at<br />
kunne dekonstruere diskursen om mentorskabet, som den artikuleres i praksisfeltet <strong>og</strong> i praksisfeltets<br />
dial<strong>og</strong>er med Undervisningsministeriet <strong>og</strong> os. På grund af den spredte empiri, har det været<br />
nødvendigt at finde en metode til at systematisere indholdet, således at vi kan indkredse de diskurser<br />
<strong>og</strong> diskursive strategier, som italesættes.<br />
Vi har valgt at indkredse diskurserne ved hjælp af kvalitativ kodning. Ved hjælp af denne metode<br />
er det muligt at reducere/simplificere vores data, så de bliver overskuelige. Samtidigt kan kodningen<br />
hjælpe os til at opdage relevante diskurser, idet den kan bidrage til at finde ligheder, <strong>for</strong>skelle<br />
<strong>og</strong> mønstre i teksterne.<br />
Det er her vigtigt at <strong>under</strong>strege, at vi ikke laver en lingvistisk analyse af disse stykker tekst. Vores<br />
diskursanalyse har til <strong>for</strong>mål at analysere <strong>og</strong> diskutere de interesser, der bliver udtrykt gennem de<br />
diskursive strategier, <strong>og</strong> ikke mindst de sociale konsekvenser heraf. I vores analyse har vi valgt at<br />
betragte alle meninger <strong>og</strong> udsagn som diskurser uden at <strong>for</strong>holde os til, hvem der har <strong>for</strong>fattet dem<br />
eller i hvilken sammenhæng.<br />
3.5.2 Kvalitativ kodning<br />
Vi har valgt at basere vores kodningsmetode på Coffey <strong>og</strong> Atkinsons: ”Making sense of qualitative<br />
data”. Selve kodningen består i at finde kodeord, sætninger <strong>og</strong> stykker af tekst, der afdækker de<br />
centrale meningsenheder i de enkelte tekster, således at kun det centrale i teksterne står tilbage.<br />
Spørgsmålet er så, hvordan vi finder ud af hvilke meningsenheder, der er de centrale, samt hvilke<br />
koder, vi kan bruge til at indfange dem med. Coffey <strong>og</strong> Atkinson skriver blandt andet om det 108 :<br />
“Coding can be thought about as a way of relating our data to our ideas about those data. Because<br />
codes are thus links between locations in the data and sets of concepts or ideas, they are in that<br />
sense heuristic devices.”<br />
Ifølge Coffey <strong>og</strong> Atkinson findes der en række <strong>for</strong>skellige tilgange til kodning. Man kan f.eks. i<br />
gennemlæsningen af teksten finde ord, der fanger det centrale i teksten. Man kan <strong>og</strong>så kode ud fra<br />
en kodeliste, som man har lavet på <strong>for</strong>hånd. En sådan liste kan f.eks. laves med udgangspunkt i den<br />
teori, der er at finde på området. Endeligt <strong>for</strong>eslår de, at man kan lave en mere induktiv kodning,<br />
hvor man starter med de kategorier, som <strong>for</strong>fatterne selv identificerer som de centrale. 109 Vi har<br />
netop benyttet os af disse tre tilgange.<br />
Uanset hvilken af metoderne man vælger, vil de koder, som man vælger at bruge til at organisere<br />
data, være udtryk <strong>for</strong> <strong>for</strong>skerens prioritering. Det betyder dels, at andre måske ville vælge andre<br />
koder, <strong>og</strong> dels, at koderne måske ændrer sig <strong>under</strong>vejs, hvis de viser sig utilstrækkelige. De centrale<br />
spørgsmål, som kodningen t<strong>og</strong> udgangspunkt i, skulle hjælpe os til at se de diskursive strategier,<br />
der kæmper om at indholdsudfylde begrebet mentorskab. De var:<br />
Hvordan italesættes begreberne mentorskab, mentor <strong>og</strong> mentee?<br />
Hvordan beskrives mentorskabets strategier, hvor <strong>for</strong>egår de <strong>og</strong> hvordan?<br />
Hvordan tolkes mentorskabskompetencerne?<br />
Hvordan opleves effekten af mentorskaberne?<br />
65
Vi besluttede at dele kodningerne op i otte kategorier. Det vil sige, at vi har læst alle tekster igennem<br />
(interviewene blev skrevet ud som tekst) <strong>og</strong> kodet dem ud fra hver af følgende otte koder.<br />
3.5.3 Otte kodninger af teksterne<br />
Kodning 1: Hvilke relationelle mentorskabsdiskurser trækker teksterne på?<br />
Kodning 2: Hvilke mentee-diskurser trækker teksterne på?<br />
Kodning 3: Hvilke mentor-diskurser trækker teksterne på?<br />
Kodning 4: Hvilke relationelle figur-diskurser trækker teksterne på?<br />
Kodning 5: Hvilke <strong>for</strong>ankringer trækker teksterne på <strong>og</strong> hvilke rum?<br />
Kodning 6: Hvilke relationelle parametre trækker teksterne på?<br />
Kodning 7: Hvilke mentorkompetencer trækker teksterne på?<br />
Kodning 8: Hvilke succeskriterier (effekter) trækker teksterne på?<br />
Mens det er n<strong>og</strong>enlunde klart, hvordan vi i vores tekster har ledt efter beskrivelser af mentorskabsrelationer,<br />
af mentees, af mentorer, af mentorkompetencer <strong>og</strong> succeskriterier, så kan det til<br />
gengæld nok kræve en uddybende <strong>for</strong>klaring <strong>for</strong> at <strong>for</strong>stå, hvoraf kodning 4, 5 <strong>og</strong> 6 består.<br />
Vi har tidligere fremført, hvordan en rolle ikke trækker på enkeltinitiativer men bundter af handlinger,<br />
som er komplekst <strong>for</strong>bundet. Sådan tror vi <strong>og</strong>så det er, når en professionsuddannet får en rolle<br />
som mentor uden <strong>for</strong> deres professionsområde. Mentor trækker knap så meget på sin professionelle<br />
ekspertise som på roller, som er allerede kendte <strong>og</strong> ligger som samlede billeder eller pakker, klar til<br />
at blive åbnet. Så vi gik i gang med at finde frem til sådanne rollefigurdiskurser med henblik på at<br />
gennemføre vores kodning. Vi <strong>for</strong>søgte selv at komme i tanker om alle mulige <strong>for</strong>skellige relationspar,<br />
som vi selv havde erfaringer med eller kunne <strong>for</strong>estille os at træde ind i. Vores krav blev,<br />
at rollen skulle indbefatte en relation, <strong>og</strong> vi døbte dem <strong>for</strong> relationelle figurer. Det blev til 22 <strong>for</strong>skellige<br />
relationelle figurer i alt, som parvis adskiller sig fra hinanden ud fra de måder, relationen<br />
samhandler på, praktiseres på eller skaber positionsmuligheder på:<br />
Den femte kodning skulle nære diskursen med teksternes <strong>for</strong>estillinger om, hvordan det enkelte<br />
mentorskab blev <strong>for</strong>ankret i et fællesskab <strong>og</strong> ikke blev alt <strong>for</strong> privatpraktiserende. Vores <strong>for</strong>estillinger<br />
gik i retning af n<strong>og</strong>le netværksdannelser mellem mentorskaber <strong>og</strong> mellem disse <strong>og</strong> lokalsamfundets<br />
ressourcepersoner i øvrigt – f.eks. inden<strong>for</strong> fritidssektoren, som allerede i ministerens pressemeddelelse<br />
blev omtalt som et problem <strong>for</strong> de unge, der havde behov <strong>for</strong> en mentor. Det var således<br />
den ene del af kodningen. Den anden del var spørgsmålet om, hvilke rum mentorskaberne<br />
skulle udvikle sig i, både i b<strong>og</strong>stavelig <strong>for</strong>stand men <strong>og</strong>så nok så meget i overført betydning, som<br />
hvilke <strong>for</strong>estillingskategorier mentorskaberne var indlejret i.<br />
66
Mor – datter<br />
Far – søn<br />
Onkel – ung<br />
Bedste<strong>for</strong>ældre – barnebarn<br />
Besøgsven – ung<br />
Storebror – lillebror<br />
Lods – kaptajn<br />
Mesteren – lærlingen<br />
Kammerat – ven<br />
Prismen – entusiasten<br />
Brobyggeren – den nye<br />
Guiden – turisten<br />
Kameraet – fot<strong>og</strong>rafen<br />
Træneren – orienteringsløberen<br />
Instruktøren – skuespilleren<br />
Bonden – æslet<br />
Livredderen – den druknende<br />
Tolken – den fremmede<br />
Stilladset – den ikke-flyvefærdige<br />
Stifinderen – den vildfarne<br />
Overhovedet – <strong>under</strong>såtten<br />
Hæklenålen – masken<br />
Tabel 5: Liste over billeder på mentorskaber<br />
Endelig skal den sjette kodning kort omtales. Vi kaldte den <strong>for</strong> mentorskabets parametre <strong>og</strong> kan beskrive<br />
den som de handlerepertoirer, der er knyttet til et mentorskab, der er sat til at tage sig af udsatte<br />
unge, som er frafaldtruede unge med personlige <strong>og</strong> sociale problemer ud over det, at de ikke<br />
passer deres ungdomsuddannelse. Det var vores opfattelse, at der der<strong>for</strong> til mentorrelationen knytter<br />
sig identitetsskabende, socialiserende, anerkendende, dannende <strong>og</strong> lærende parametre, som vil<br />
have <strong>for</strong>skellige udtryk afhængigt af den relationelle mentorrelation. <strong>Ind</strong>går du eksempelvis i en<br />
mor/datter-relation, trækker det på andre parametre, end hvis du indgår som tolk/fremmed. Begge<br />
relationelle figurer indgår i vores oversigt over måder at hjælpe på i et mentorskab. Men hjælpen<br />
ydes ud fra <strong>for</strong>skellige parametre. Og parametrene får <strong>for</strong>skelligt indhold – afhængig af den relationelle<br />
figur. Anerkendelse skal alle mentorskaber producere, men mens mor/datter-relationen skal<br />
skabe den helt grundlæggende selvtillid, så vil tolkens opgave nærmere være at sikre, at den fremmede<br />
oplever at hans rettigheder regnes <strong>for</strong> n<strong>og</strong>et – med andre ord, at tolken <strong>og</strong> dermed samfundet<br />
tager vare på hans selvrespekt, jævnfør gennemgangen af Honneth i kapitel 2.<br />
3.6 Udfoldede eksempler på relationsfigurer:<br />
3.6.1 Mor – Barn<br />
Mor-barn-relationen er karakteriseret ved nærhed <strong>og</strong> <strong>for</strong>trolighed – <strong>og</strong> af gensidig afhængighed <strong>og</strong><br />
ubetinget kærlighed. Relationen indebærer principielt et livslangt <strong>for</strong>hold.<br />
Barnerollen indebærer at være i udvikling, i læreprocesser, der har karakter af socialiseringsprocesser.<br />
Mor-rollen <strong>for</strong>estår denne socialiserings- <strong>og</strong> opdragelsesproces ud fra et omsorgsperspektiv.<br />
Relationen er klart asymmetrisk <strong>og</strong> båret af en gensidig <strong>for</strong>bundenhed, der afspejler en tydelig<br />
magtrelation. Relationen hviler samtidig på en dyb ubetinget anerkendelse.<br />
Relationens funktion er at opdrage – at danne – at være der <strong>for</strong> den anden i kærlighed. Forandring<br />
<strong>og</strong> udvikling sker gennem læring – <strong>og</strong> læringen sker via omsorg.<br />
I kommunikationen lægges der stor vægt på interaktion, den er oplevelsespræget <strong>og</strong> æstetisk.<br />
67
Den <strong>for</strong>egår hovedsageligt i intimitetens sfære, primært i hjemmet. I det ydre rum kan der være tale<br />
om cafe-besøg, shoppe-ture <strong>og</strong> lign.<br />
Mentorrollen her <strong>for</strong>drer evner til at lytte, føle, hygge, beundre – <strong>og</strong> blande sig/intervenere <strong>og</strong> dirigere.<br />
3.6.2 Far – Barn<br />
Far–barn relationen er karakteriseret ved nærhed <strong>og</strong> <strong>for</strong>bundenhed, men <strong>og</strong>så ved en grad af vurderende<br />
opmærksomhed. Der er tale om gensidig afhængighed i et livslangt perspektiv. Far-rollens<br />
opmærksomhed er især rettet mod barnets præstationer <strong>og</strong> adfærd i et konkret <strong>og</strong> direkte <strong>for</strong>hold.<br />
Relationen er klart asymmetrisk, båret af en gensidig <strong>for</strong>bundenhed, der afspejler en tydelig magtrelation.<br />
Anerkendelse er en krumtap i relationen – det er afgørende <strong>for</strong> faren, at han kan anerkende barnet,<br />
<strong>og</strong> farens anerkendelse er livsvigtig <strong>for</strong> barnet.<br />
Relationens funktion er at opdrage – socialisere til samfundslivet <strong>og</strong> arbejdslivet. Udvikling <strong>og</strong> <strong>for</strong>andring<br />
sker gennem læring – læringen sker via praktiske <strong>og</strong> konkrete situationer i en <strong>for</strong>m <strong>for</strong> mesterlære.<br />
Kommunikationen er direkte <strong>og</strong> knyttet til handlinger <strong>og</strong> <strong>for</strong>ventninger. Den <strong>for</strong>egår primært i<br />
hjemmet <strong>og</strong> i <strong>for</strong>bindelse med fritidsaktiviteter, f.eks. sport.<br />
Mentorrollen her <strong>for</strong>drer at kunne give opmærksomhed, anerkendelse, opmuntring, stimulation <strong>og</strong><br />
inspiration.<br />
3.6.3 Livredderen – Den druknende<br />
Denne relation er karakteriseret ved dyb afhængighed <strong>og</strong> <strong>under</strong>danighed. Der er tale om en ekstrem<br />
asymmetrisk relation, der indebærer prisgivelse <strong>og</strong> taknemmelighed over<strong>for</strong> redningsmanden.<br />
Den druknende er i en absolut udsat situation, der indebærer død eller overlevelse. Livredderens<br />
ene funktion er at redde liv – intet andet. Han skal have 100 % opmærksomhed på denne ene funktion<br />
– dvs. at han fra sit udkigstårn iagttager de badende <strong>og</strong> kun intervenerer i tilfælde af livsfare.<br />
Livredderrollen skal have fuldstændig magt over situationen <strong>og</strong> handle hurtigt <strong>og</strong> sikkert om nødvendigt.<br />
Livredderens funktion er at redde liv <strong>og</strong> give kunstigt åndedræt. Han skal få den unge ind<br />
på land <strong>og</strong> tilbage til livet. Men funktionen er <strong>og</strong>så at give <strong>for</strong>nemmelse af sikkerhed, f.eks. i <strong>for</strong>hold<br />
til at begive sig ud på dybt vand.<br />
Livredderen skal anerkende hjælpebehov <strong>og</strong> skal have anerkendelse <strong>for</strong> alt menneskeligt liv.<br />
Han er institutionsmæssigt <strong>for</strong>ankret i en redningstjeneste – <strong>og</strong> rumligt knyttet til sit udkigstårn.<br />
Kommunikationen i relationen er typisk stærk, følelsesfuld <strong>og</strong> eksistentiel (liv <strong>og</strong> død).<br />
I <strong>for</strong>hold til læringsaspektet er der tale om erfaringsbaseret læring med en kraftig æstetisk dimension.<br />
Mentorrollen her <strong>for</strong>drer dømmekraft, handlebeslutsomhed, autoritet, styrke <strong>og</strong> veltrænethed. Livredderen<br />
er en lækker <strong>og</strong> attraktiv strandløve – han bliver således <strong>og</strong>så observeret.<br />
3.6.4 Lods – Kaptajn<br />
Denne relation er præget af stor asymmetri – kaptajnen træder til side <strong>og</strong> overlader roret til lodsen.<br />
Lodsen besidder suveræne kompetencer i <strong>for</strong>hold til det farvand, der skal besejles. Han <strong>for</strong>står både<br />
skib at føre <strong>og</strong> søkort at <strong>for</strong>stå. Han både intervenerer <strong>og</strong> dirigerer. Hans rolle er meget afgrænset –<br />
når hans opgave er slut, <strong>for</strong>lader han skibet. Der er ikke tale om n<strong>og</strong>en læringsproces – i hvert fald<br />
ikke n<strong>og</strong>en intenderet. Lodsen overtager <strong>og</strong> gør det <strong>for</strong>nødne i situationen.<br />
Der er tale om et meget tydeligt/manifest lederskab – det er stort <strong>og</strong> erkendt – <strong>og</strong> vedrører både<br />
magt, autoritet <strong>og</strong> kompetence.<br />
Lodsens funktion er at styre skibet sikkert igennem vanskelige passager <strong>og</strong> sikre, at skibet kommer<br />
til det sted, som var hensigten, målet – <strong>og</strong> meningen. Relationen <strong>og</strong> funktionen udspilles direkte i<br />
det aktuelle vanskeligt tilgængelige farvand.<br />
Kommunikationen er handlingsorienteret <strong>og</strong> envejs. Lodsen har definitionsretten.<br />
Mentorrollen her <strong>for</strong>drer overblik over situationen <strong>og</strong> dømmekraft. Det <strong>for</strong>drer kendskab til terrænet<br />
<strong>og</strong> til skibe <strong>og</strong> navigation i almindelighed, men ikke kendskab til det specifikke skib.<br />
68
3.6.5 Besøgsven – Ung<br />
Relationen her er asymmetrisk <strong>og</strong> ikke gensidig. Den unge her mangler voksenkontakt, <strong>og</strong> besøgsvennen<br />
giver opmuntring <strong>og</strong> viser anerkendelse ved regelmæssige besøg. Hans funktion er at udvise<br />
interesse, være opmuntrende, inspirerende, <strong>under</strong>holdende, livgivende, velgørende <strong>og</strong> trofast.<br />
Besøgsvennen tilbyder et kig ind i en andens verden. Det er en entydig social funktion – <strong>for</strong>ankret i<br />
frivilligt socialt arbejde. Kommunikationen er åben <strong>og</strong> verbal.<br />
Udviklingen/læringen <strong>og</strong> <strong>for</strong>andringen handler her om at indgyde livsmod <strong>og</strong> træne sociale kompetencer.<br />
Mentorrollen her <strong>for</strong>drer evne til empatisk kommunikation.<br />
3.6.6 Mester – Lærling<br />
Relationen har karakter af ”lad mig blive som<br />
dig”. Lærlingen ser op til mesters faglighed <strong>og</strong><br />
måske <strong>og</strong>så personlighed. Den unge er ny i<br />
faget, i periferien, uerfaren, men <strong>og</strong>så med gåpå-mod<br />
<strong>og</strong> indstillet på krav, læring <strong>og</strong> bedømmelse<br />
<strong>og</strong> en længsel efter at blive som de<br />
andre – eller som et minimum at blive anerkendt<br />
som hørende til. Mesteren på den anden<br />
side kender kulturen <strong>og</strong> faget. Han er kompetent,<br />
myndig <strong>og</strong> magtfuld. Der er tydeligvis en<br />
asymmetrisk relation, men mester opfattes som<br />
en legitim autoritet med en position som ekspert<br />
inden<strong>for</strong> faget.<br />
Der ligger en anerkendelse i relationens udgangspunkt<br />
– at lærlingen er værdig til at blive<br />
ført ind i et fagligt fællesskab.<br />
Kommunikationen mellem aktørerne er motiverende,<br />
handlingsorienteret <strong>og</strong> handlingsanvisende.<br />
Mesters funktion er at oplære, socialisere<br />
til fag <strong>og</strong> fagkultur, vise ”hvordan man gør”<br />
– <strong>og</strong> være rollemodel. Læringen har følgelig<br />
karakter af imitation – <strong>og</strong> af opdragelse <strong>og</strong> oplæring.<br />
Relationen er institutionelt <strong>for</strong>ankret i et <strong>uddannelses</strong>- <strong>og</strong> arbejds<strong>for</strong>hold <strong>og</strong> den udfolder sig i et<br />
øve-, arbejds- <strong>og</strong> læringsrum.<br />
Mentorrollen her <strong>for</strong>drer faglig kunnen, sans <strong>for</strong> oplærings- <strong>og</strong> socialiseringsprocesser. Og så skal<br />
mester være en autentisk <strong>og</strong> ordentlig voksen.<br />
3.6.7 Guiden – Turisten<br />
Relationen her er karakteriseret ved en servicefunktion, der tilbyder rundvisning i verden, eventuelt<br />
i særlig udvalgte egne. Guiden fremviser relevante <strong>og</strong> karakteristiske attraktioner <strong>og</strong> beretter om historie,<br />
muligheder <strong>og</strong> perspektiver. Turisten er åben <strong>og</strong> motiveret, på udkig efter oplevelser <strong>og</strong> erfaringer.<br />
Han er muligvis <strong>for</strong>beredt, men med begrænset indsigt.<br />
Relationen hviler på tillid fra turistens side til at blive ført sikkert rundt i verden – <strong>og</strong> ad de mest<br />
hensigtsmæssige ruter. Guidens funktion er netop vejviserens.<br />
Kommunikationen er primært af in<strong>for</strong>merende karakter <strong>og</strong> <strong>for</strong> en stor del envejs. Der er typisk ingen<br />
ligeværdig dial<strong>og</strong>, <strong>og</strong> guiden intervenerer ikke i turistens prioriteringer. Guiden er fremviseren<br />
<strong>og</strong> <strong>for</strong>tælleren – turisten er lytteren, der evt. stiller opklarende spørgsmål. En klassisk/gammeldags<br />
lærer-elev-relation.<br />
Udviklings-, lærings- <strong>og</strong> <strong>for</strong>andringsaspektet handler om in<strong>for</strong>mation, oplysning <strong>og</strong> videns<strong>for</strong>midling<br />
– der er ikke knyttet n<strong>og</strong>et handlingsaspekt til.<br />
Relationen er <strong>for</strong>ankret i en midlertidig aftale, der er afgrænset i tid <strong>og</strong> rum.<br />
69
Mentorrollen her <strong>for</strong>drer omfattende indsigt i feltet samt evne til at prioritere <strong>og</strong> udvælge, hvad der<br />
er interessant <strong>og</strong> seværdigt. Guiden skal desuden have gode kommunikative evner.<br />
3.6.8 Træneren – Orienteringsløberen<br />
Denne relation hviler på, at træner <strong>og</strong> løber arbejder på en fælles <strong>og</strong> klar målsætning. Interaktionen<br />
mellem de to er hele tiden i udvikling – nye træningsmetoder – nye resultater – nye skader…<br />
Træneren har indsigt i den valgte disciplin, men allervigtigst er det, at han har indsigt <strong>og</strong> <strong>for</strong>nemmelse<br />
<strong>for</strong> det trænings-pædag<strong>og</strong>iske – det coachende aspekt. Det er hans funktion at observere <strong>og</strong><br />
registrere, opmuntre, motivere <strong>og</strong> evaluere – <strong>og</strong> komme med nye input. Løberen sætter al sin energi<br />
ind på træningen <strong>og</strong> <strong>under</strong>kaster sig trænerens anvisninger.<br />
Relationen hviler på tillid <strong>og</strong> en tro på <strong>og</strong> anerkendelse af, at ”du kan godt”. Det er en asymmetrisk<br />
relation, hvor kommunikationen er direkte <strong>og</strong> verbal med karakter af opmuntring <strong>og</strong> ”hepning”.<br />
Udviklingen, læringen <strong>og</strong> <strong>for</strong>andringen er af kropslig handlingsrettet karakter.<br />
Relationen er <strong>for</strong>ankret i en coach-aftale, der primært udspiller sig ”på banen”/i <strong>og</strong> ved terrænet.<br />
Vigtige mentorkompetencer er indføling med løberens situation, tanker <strong>og</strong> <strong>for</strong>måen. Træneren skal<br />
kunne intervenere på hensigtsmæssige tidspunkter <strong>og</strong> trække sig på andre.<br />
3.6.9 Stilladset – Den ikke flyvefærdige<br />
Her har vi en asymmetrisk relation, der baserer sig på en ufærdighed hos den unge. Relationen har<br />
til <strong>for</strong>mål at kompensere <strong>for</strong> denne med henblik på sluttelig at udbedre manglen. Stilladset repræsenterer<br />
således det stabile, redningsplanken <strong>og</strong> sikkerhedsnettet. Den unge, den ikke-flyvefærdige,<br />
har brug <strong>for</strong> støtte <strong>og</strong> tryghed <strong>for</strong> at turde begive sig ud i verden eller <strong>for</strong> at klare en vanskelig situation.<br />
Relationen er ekstrem asymmetrisk <strong>og</strong> kommunikationen præget af handling <strong>og</strong> omsorg. Udviklingen,<br />
læringen <strong>og</strong> <strong>for</strong>andringen handler om at lære at flyve.<br />
Det er vigtigt her at mentoren er til rådighed, nærværende <strong>og</strong> tilstedeværende, anerkendende, stabil<br />
<strong>og</strong> tryghedsskabende.<br />
3.6.10 Stifinder – Den vildfarne<br />
Relationen her er afgrænset til at finde vej til det sted, den unge vildfarne søger. Den unge vildfarne<br />
har mistet fokus, mistet orienteringen, men har et billede af et mål, en destination. Stifinderen er<br />
kendt i terrænet <strong>og</strong> kan som Krak angive den hurtigste <strong>og</strong> mest bekvemme vej til destinationen,<br />
men kan <strong>og</strong>så angive særlige ruter, hvis der ønskes en eller flere mellemstationer. Måske den unge<br />
<strong>for</strong>etrækker motorveje – eller hellere netop stier – eller måske allerhelst smutveje. Det særlige her<br />
er, at stifinderen følges med den unge, indtil vejen er sikker <strong>og</strong> tydelig <strong>og</strong> målet i sigte.<br />
Stifinderen har i relationen stor kompetencemagt, idet han kan <strong>for</strong>stå kort <strong>og</strong> typisk endda har implementeret<br />
dem i sig. Hans funktion er i højere grad at tage sig af den vildfarne <strong>og</strong> få ham på rette<br />
spor igen, end det handler om at etablere læreprocesser. Der er mere redningsaktion i denne funktion.<br />
Der ligger en gensidig anerkendelse i relationen. Stifinderen skal anerkende den unges valg af destination<br />
– <strong>og</strong> den vildfarne skal anerkende stifinderens kortkompetence <strong>og</strong> følgeskab.<br />
Mentor-stifinderens kompetencer er terræn-kendskab, kompetence i <strong>for</strong>hold til at afdække, hvor<br />
den unges destination er, <strong>og</strong> <strong>for</strong>nemme i hvilket tempo, de skal vandre. Og så evnen til at kunne<br />
”gå sammen”.<br />
3.6.11 Instruktøren – Skuespilleren<br />
Relationen udgøres af instruktørens iscenesættelse af skuespilleren <strong>og</strong> skuespillerens arbejde med<br />
at <strong>for</strong>me <strong>og</strong> finde sin rolle. Relationen udspiller sig på livets scene. Manuskriptet er typisk eksternt<br />
<strong>for</strong>fattet – men der kan være <strong>for</strong>skellige frihedsgrader i <strong>for</strong>hold til improvisation. Det er instruktørens<br />
opgave <strong>og</strong> funktion, på den ene side at tydeliggøre rollens karakter <strong>og</strong> den kontekst, den skal<br />
udspilles i, <strong>og</strong> på den anden side at arbejde med skuespillerens facetter, kompetencer <strong>og</strong> potentialer,<br />
så de i videst muligt omfang kan komme i spil.<br />
Kommunikationen er både verbal, kropslig <strong>og</strong> æstetisk.<br />
70
Udviklings-, lærings- <strong>og</strong> <strong>for</strong>andringsaspektet handler om bevidsthed, udfoldelse <strong>og</strong> udvikling af<br />
kompetencer <strong>og</strong> kontrol over dem.<br />
Instruktørens funktion er at lede denne proces – heri ligger selvfølgelig både magt <strong>og</strong> lederskab.<br />
Der arbejdes intimt med mange aspekter af skuespillerens personlighed, <strong>og</strong> der kan være tale om –<br />
evt. gensidig – <strong>for</strong>førelse. Samtidig står instruktøren til regnskab <strong>for</strong> en samlet <strong>for</strong>estilling <strong>og</strong> et<br />
manuskript, som andre har <strong>for</strong>fattet.<br />
Mentor-instruktørens kompetencer er indføling med skuespilleren, overblik over stykket/konteksten,<br />
lederskab <strong>og</strong> at være human ressource-udvikler.<br />
3.6.12 Onkel – Ung slægtning<br />
Denne relation baserer sig på slægtskab <strong>og</strong> er <strong>for</strong>ankret i familiebånd. Det er d<strong>og</strong> en relation, der i<br />
sit udgangspunkt er væsentlig mindre <strong>for</strong>pligtende end mor/far-datter/søn, <strong>og</strong> den har slet ikke dennes<br />
symbiotiske aspekter. Relationen er karakteriseret ved en vis jovialitet, <strong>og</strong> ’vi er jo i samme<br />
(familie-) båd’-agtig.<br />
Onklen kan optræde som en alternativ <strong>for</strong>ælder, eller en anden ordentlig voksen, der netop ikke er<br />
belastet af <strong>for</strong>ælder-barn-<strong>for</strong>holdet. Han er således en oplagt sparringspartner <strong>for</strong> den unge slægtning.<br />
De kan ses spille bold med <strong>og</strong> mod hinanden i mere end en <strong>for</strong>stand.<br />
Den unge slægtning har brug <strong>for</strong> en anden familiefigur end en <strong>for</strong>ælder – i <strong>for</strong>hold til onklen er der<br />
større frirum – <strong>og</strong> legerum – her kan man prøve sig selv af.<br />
Relationen er ikke n<strong>og</strong>en nødvendighed. Magt <strong>og</strong> lederskab træder ikke tydeligt frem. Således er<br />
kommunikationen åben, legende <strong>og</strong> ligetil, <strong>og</strong> der er tale om en gensidig anerkendelse. Kontakten<br />
kan <strong>for</strong>gå på både den unges <strong>og</strong> onkels initiativ.<br />
Onklens mentorkompetencer er i høj grad af kommunikativ art. Det <strong>for</strong>drer empati <strong>og</strong> <strong>for</strong>trolighedskompetence,<br />
men <strong>og</strong>så evne til at ud<strong>for</strong>dre <strong>og</strong> spille med.<br />
3.7 Opsamling af kapitel 3<br />
Kapitel tre er brugt til at præsentere det videnskabelige <strong>og</strong> metodiske udgangspunkt, vi har valgt –<br />
blandt andre mulige – til at <strong>under</strong>søge hvilke mulighedsbetingelser, mentorskaber har at praktisere<br />
<strong>under</strong>. Vi <strong>for</strong>søger at stille spørgsmål ved kendt viden, som er historisk <strong>og</strong> kulturelt indlejret, men<br />
vi vil på ingen måde <strong>for</strong>nægte os selv at læne os op af andres gedigne <strong>for</strong>skning, hvilket vi allerede<br />
har taget hul på i <strong>for</strong>rige kapitel <strong>og</strong> fulgt op på her. Med en socialkonstruktionistisk tilgang til verden<br />
redegør vi <strong>for</strong> hvilke tekster, vi leder efter diskurser i. Der er tale om tekster, der henholdsvis er<br />
konstrueret af teknokrater, ledere af Ungdommens Uddannelsesvejledning <strong>og</strong> sociale konstruktioner<br />
fra praksisfeltet i samtale med os. Vi beskriver, hvordan diskursanalysen tager udgangspunkt i<br />
tre nodalpunkter, nemlig roller, positioner <strong>og</strong> relationer. Med disse in mente konstruerer vi selv<br />
n<strong>og</strong>le relations<strong>for</strong>mer, som vi tror, mange mentorer kunne læne sig op af, når mentorrollen skal udfyldes.<br />
Vi kalder dem relationsfigurer eller mentorskabsfigurer. Mentorskabet bliver <strong>for</strong> os et helt<br />
centralt begreb, som knytter an til de tre nodalpunkter. Vi beskriver endvidere, hvordan vi ud fra<br />
disse konstruerer mentorskabernes funktioner, succesdiskurser <strong>og</strong> diskurser omkring mentorkompetencer,<br />
uddannelse <strong>og</strong> etik.<br />
I næste kapitel vil vi redegøre <strong>for</strong> <strong>under</strong>søgelsens empiri <strong>og</strong> <strong>for</strong> de resultater, vi er kommet frem til<br />
gennem vores diskursanalyse.<br />
71
Kapitel 4: Eksisterende mentorskabsdiskurser<br />
4.1 Hvilke diskurser trækker vi frem <strong>og</strong> hvorfra?<br />
Vi har i det <strong>for</strong>rige afsnit trukket et diskursivt teorifelt frem, som mentorskaber, der oprettes i disse<br />
år, med <strong>for</strong>del kunne trække viden fra <strong>og</strong> bruge. Vi har samtidig gjort gældende, at det er vores<br />
valg, <strong>og</strong> det kunne se anderledes ud. Og vi har skrevet, at vi overvejende trækker på et socialkonstruktionistisk<br />
paradigme, <strong>for</strong>di vi søger viden i et felt, hvor vi lægger vægten på det sociale,<br />
nemlig <strong>for</strong>holdet mellem en mentor <strong>og</strong> en mentee. Det er altså <strong>for</strong>holdet, som vi gerne vil have fokus<br />
på, <strong>og</strong> et <strong>for</strong>hold mellem mennesker kan iagttages som et socialt felt. Det sociale <strong>og</strong> relationelle<br />
står der<strong>for</strong> hele tiden i <strong>for</strong>grunden <strong>for</strong> os, <strong>og</strong> vi deler den socialkonstruktionistiske tanke om, at det<br />
sociale skabes i praksis.<br />
Vi har gjort os selv til iagttagere af anden orden, idet vi slet ikke har iagttaget mentorskabet, men<br />
kun læst ansøgninger <strong>og</strong> lyttet til mentorer <strong>og</strong> mentees <strong>og</strong> tovholder. Det er vores analyser af disse<br />
iagttagelser, som vi vil fremlægge her i artiklens andet afsnit.<br />
Vi har allerede tidligere bebudet, hvad vi vil lede efter i de tekster, som vi er i besiddelse af, nemlig:<br />
Hvordan italesættes begreberne mentorskab, mentor <strong>og</strong> mentee?<br />
Hvordan beskrives mentorskabets strategier, hvor <strong>for</strong>egår de <strong>og</strong> hvordan?<br />
Hvordan tolkes mentorskabskompetencerne?<br />
Hvordan opleves effekten af mentorskaberne?<br />
4.2 Hvordan er empirien udvalgt?<br />
I januar måned 2007 sendte vi en mail ud til 45 UU-centre <strong>og</strong> bad om de beskrivelser eller ansøgninger,<br />
som de måtte have af mentorordninger, som de havde gennemført, var i gang med, eller<br />
som de <strong>for</strong>ventede at starte op på i den kommende tid. Vi fik svar fra 14 centerledere, hvoraf otte<br />
sendte os deres materiale. Tre af disse centerledere skrev, at de endnu ikke var kommet fra start,<br />
men havde lavet beskrivelserne, <strong>og</strong> intentionerne om at starte var <strong>og</strong>så i god behold. Seks centerledere<br />
skrev, at de ingen ordning havde <strong>og</strong> heller ikke havde aktuelle planer om at iværksætte en<br />
mentorordning.<br />
Vi læste beskrivelserne af de mentorordninger, som vi modt<strong>og</strong>. Tidsplaner, ansættelses- <strong>og</strong> løn<strong>for</strong>hold<br />
samt andre mere praktiske oplysninger fyldte meget i disse beskrivelser, som bar præg af, at<br />
problemer med de unge var erkendt, mens ansøgningerne i højere grad skulle angive en økonomisk<br />
ramme inden <strong>for</strong> hvilken, problemet kunne afhjælpes.<br />
Den mest velbeskrevne projektansøgning, vi modt<strong>og</strong>, var udarbejdet af UU København <strong>og</strong> finansieret<br />
af Integrationsministeriets pulje ”Uddannelsesguiden”. Projektet handlede specifikt om unge<br />
somaliere fra ydre Nørrebro. Mentorprojektet var afviklet fra november 2004 til juli 2005, hvor unge<br />
somaliske rollemodeller skulle hjælpe med at integrere somaliske drenge <strong>og</strong> sikre, at de passede<br />
deres skolegang <strong>og</strong> kom i gang med en ungdomsuddannelse. Projektbeskrivelserne rummede en<br />
omfattende ansøgning med henvisning til erfaringer fra lignende mentorprojekter. Dertil kom en ligeledes<br />
meget skarp selvkritisk refleksiv selvevaluering, der var udarbejdet af projektlederen <strong>for</strong><br />
integrationsprojektet <strong>og</strong> centerlederen <strong>for</strong> UU. Dette projekt var det eneste vi modt<strong>og</strong>, hvor rollemodeltanken<br />
blev brugt som mentorskabsmetode.<br />
Resten af projekterne rummede mentorskaber, hvor mentor var en voksen ressourceperson – kendt<br />
af UU-lederen, der var projektansvarlig. Det kunne være <strong>uddannelses</strong>- <strong>og</strong> erhvervsvejledere, folke-<br />
72
skolelærere eller <strong>under</strong>visere fra produktionsskoler <strong>og</strong> erhvervsuddannelser eller engagerede voksne<br />
fra lokalsamfundet, som var kendt <strong>for</strong> deres gode erfaringer med udsatte unge eller andre marginaliserede<br />
befolkningsgrupper.<br />
4.2.1 KL’s ”Mentorpr<strong>og</strong>rammet” inddrages<br />
Undervisningsministeriet havde som tidligere beskrevet bevilliget penge til etablering af mentorordninger<br />
i UU-regi <strong>og</strong> havde, året før vi gik i gang, modtaget 30 ansøgninger. I samarbejde med<br />
KL (Kommunernes Landsorganisation) blev syv mentorordninger udvalgt til støtte, <strong>og</strong> vi besluttede<br />
os <strong>for</strong> at henvende os til KL’s konsulent, projektleder Jan Bauditz, <strong>for</strong> at inddrage disse projekter i<br />
vores <strong>under</strong>søgelse. Vi blev pænt modtaget <strong>og</strong> fik grønt lys <strong>for</strong> at kontakte mentorordningernes<br />
tovholdere, der alle var UU-ledere.<br />
Disse ansøgninger bar naturligvis præg af at være skrevet ud fra et udbudsmateriale, udsendt fra<br />
KL. 110 Materialet indledes bl.a. med følgende:<br />
”I regeringsgrundlaget ”Nye mål” hedder det, at mindst 85 % af en ungdomsårgang i 2010 <strong>og</strong><br />
mindst 95 % af en ungdomsårgang i 2015 skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Ifølge Undervisningsministeriets<br />
seneste analyse af udannelsesadfærd i en ungdomsårgang ligger dette tal i dag<br />
på ca. 80 %. Blandt de unge, som ikke får en ungdomsuddannelse, er der en del med personlige,<br />
sociale <strong>og</strong> faglige problemer, som ikke vil være i stand til at klare sig i <strong>uddannelses</strong>systemet uden<br />
særlig støtte. Det begr<strong>under</strong> en særlig indsats i <strong>for</strong>m af en personlig mentor. Pr<strong>og</strong>rammet skal dermed<br />
ikke ses som ”mere af det samme”, men som et særligt supplement til UU-centrenes vejledningstilbud.”<br />
111<br />
Af dette materiales næste side fremgår endvidere, hvem målgruppen <strong>for</strong> mentorordningen skal være:<br />
Det kan f.eks. være unge, som er faldet fra en ungdomsuddannelse eller er i risiko <strong>for</strong> at falde fra<br />
Det kan være unge, som er <strong>for</strong>virrede <strong>og</strong> ikke ved, hvad de skal. De kan være umodne <strong>og</strong> have urealistiske<br />
<strong>for</strong>estillinger om deres egne evner<br />
Det kan være unge, som er normalt begavede, men som har negative skoleoplevelser i bagagen<br />
Det kan være unge med et svagt socialt netværk <strong>og</strong> problemer med at knytte nye venskaber<br />
Det kan være unge med personlige problemer, som kan være opstået af <strong>for</strong>skellige årsager<br />
Det kan være unge, som af den ene eller anden grund ikke har en positiv voksen rollemodel<br />
Ansøgningerne skulle endvidere <strong>for</strong>holde sig til problemer opstået på baggrund af negativ social<br />
arv, etnicitet, ikke-b<strong>og</strong>lige læringsstrategier samt ungdomskultur <strong>og</strong> identitet.<br />
En mentor i UVM/KL-Mentorpr<strong>og</strong>rammet bør efter udbudsgiver mening bl.a. have følgende kompetencer:<br />
• faglig indsigt i <strong>uddannelses</strong>systemets muligheder<br />
• kendskab til faglige krav i ungdomsuddannelserne mv.<br />
• viden om vejledningsmetoder<br />
• erfaring fra arbejde med unge<br />
• kendskab til ungdomskultur<br />
• empati <strong>og</strong> menneskelig indsigt<br />
• lyst til at engagere sig <strong>og</strong> hjælpe de unge<br />
• evne til at omgås, lytte, <strong>for</strong>stå <strong>og</strong> tale med de unge – social intelligens<br />
• evne til at kunne skelne mellem rollen som det offentliges repræsentant <strong>og</strong> den unges<br />
voksne ven<br />
Set ud fra <strong>for</strong>melle titler <strong>for</strong>eslås det i udbudsmaterialet, at mentor i Mentorpr<strong>og</strong>rammet f.eks. kan<br />
være:<br />
73
UU-vejleder, kurator, lærer i folkeskolen eller ungdomsuddannelserne, studievejleder fra en ungdomsuddannelse,<br />
lærer eller vejleder på produktionsskole, socialrådgiver, fodboldtræner, spejderleder<br />
eller n<strong>og</strong>et andet.<br />
4.2.3 Empirien i vores kvalitative <strong>under</strong>søgelse<br />
Vi valgte at inddrage de syv vindende projekter i vores <strong>under</strong>søgelse, selvom dette pr<strong>og</strong>ram <strong>og</strong>så<br />
ville blive evalueret af Rambøll Management. 112 Oprindeligt valgte vi <strong>og</strong>så at inddrage evalueringsrapporten,<br />
men selvom den var angivet til at være færdig i august 2007, så blev den ikke frigivet fra<br />
Undervisningsministeriet før februar 2008, <strong>og</strong> det var <strong>for</strong> sent <strong>for</strong> vores vedkommende. Vi har naturligvis<br />
læst den efterfølgende <strong>og</strong> vil inddrage den i vores allersidste refleksioner i denne artikel.<br />
På denne måde inddr<strong>og</strong> vi beskrivelser fra 14 projekter samt rollemodelprojektet i parentes. Det<br />
drejer sig om:<br />
Under KL: UU Skive, UU Nordsjælland, UU Vejle, UU Grænseregion Syd, UU Midt Nordsjælland,<br />
UU København <strong>og</strong> Tårnby <strong>og</strong> UU Roskilde,<br />
Øvrige: UU Randers, UU Faurskov, UU Horsens-Hedensted, UU Øresund, UU Nordvestsjælland,<br />
UU Køge Bugt, UU Bornholm, <strong>og</strong> parentesen UU Københavns projekt AMUCK.<br />
Ansøgninger <strong>og</strong> øvrige beskrivelser, såsom kontrakter, håndbøger <strong>for</strong> mentorer <strong>og</strong> lignende, som<br />
projekterne udviklede til brug <strong>for</strong> ordningen, oplever vi som <strong>for</strong>eskrivelser <strong>for</strong>, hvordan mentorskaberne<br />
tænkes at virke, men det var langt fra nok <strong>for</strong> os. Vi ville meget gerne <strong>og</strong>så høre <strong>og</strong> nedskrive<br />
<strong>og</strong> udarbejde vores diskursanalyse ud fra, hvordan de involverede oplevede deres praksis <strong>og</strong> ikke<br />
mindst deres praksisfællesskab.<br />
Vi ville der<strong>for</strong> interviewe et udsnit af ansøgerskaren<br />
<strong>og</strong> besluttede os <strong>for</strong> at interviewe mentorer,<br />
gerne to ad gangen, så det kunne <strong>for</strong>egå som en<br />
samtale mellem de to ud fra vores spørgeguide, der<br />
havde en narrativ tilgang til beskrivelsen af mentorernes<br />
måde at løse opgaver på – suppleret af de<br />
parametre, som vi ønskede at få belyst. Vi havde<br />
ikke sendt spørgeguiden i <strong>for</strong>vejen, men blot skrevet,<br />
at vi gerne ville have, at de <strong>for</strong>talte, hvad de<br />
lavede, <strong>og</strong> hvordan de gjorde det. Vi ønskede ligeledes,<br />
at de kom med deres bud på, hvad der kræves<br />
af en mentor, <strong>og</strong> hvad de oplevede, at der kom ud<br />
af deres mentorarbejde. Vi valgte at interviewe<br />
mentorer følgende steder: Vejle, Horsens-<br />
Hedensted, Nordvestjylland, Skive, Sønderborg,<br />
København, Midt Nordsjælland <strong>og</strong> Roskilde. Af<br />
disse faldt Midt-Nordsjælland fra, da projektlederen<br />
var gået på pension, <strong>og</strong> hun ansås <strong>for</strong> at være<br />
den eneste, der kunne videregive erfaringer derfra.<br />
De blev erstattet af Randers, som ikke var et KL<br />
projekt. Dermed fik vi to projekter uden<strong>for</strong> KLregi.<br />
Ud over Randers var det Horsens-Hedensted. De resterende fem projekter var derimod inden<strong>for</strong><br />
KL-Mentorpr<strong>og</strong>rammet.<br />
Ud over interviews med mentorer ønskede vi at tale med enkelte mentees. Vi reflekterede over vores<br />
ønske. Da vi nødig ville bidrage til yderligere stigmatisering af de unge udsatte ved at indkalde<br />
dem <strong>og</strong> interviewe dem på egen hånd, henvendte vi os til tre af de mentorer, vi allerede havde interviewet,<br />
<strong>og</strong> spurgte, om de kunne pege på en eller to mentees, som vi kunne interviewe sammen<br />
med deres mentorer <strong>og</strong> mentorprojektets tovholder. På den måde planlagde vi at gennemføre tre<br />
74
fokusgruppeinterviews med op til fem deltagere. Vi realiserede et fokusgruppeinterview i Horsens-<br />
Hedensted med tovholder, to mentorer <strong>og</strong> en mentee, samt to fokusgruppeinterview i Sønderborg<br />
<strong>og</strong> Randers, hvert sted med én mentor <strong>og</strong> hendes mentee, der var henholdsvis en ung kvinde <strong>og</strong><br />
mand. Således to projekter uden<strong>for</strong> <strong>og</strong> et inden<strong>for</strong> KL-Mentorpr<strong>og</strong>rammet.<br />
Ved hvert interview var vi to tilstedeværende, den ene som interviewer <strong>og</strong> den anden som observatør<br />
<strong>og</strong> notarius. De steder, hvor vi kom flere gange, var kun den ene af os en genganger, mens den<br />
anden blev skiftet ud. Dette <strong>for</strong> at skabe rum <strong>for</strong> flest muligt nye perspektiver <strong>og</strong> færrest mulige<br />
gentagne, afstumpede, <strong>for</strong>domsfulde kategoriseringer fra vores side. Interviewene blev skrevet ud<br />
<strong>og</strong> kategoriseret efter de metoder, som vi har beskrevet i artiklens første afsnit.<br />
4.3 Hvordan italesættes begreberne mentor, mentee <strong>og</strong> mentorskab?<br />
I dette <strong>under</strong>afsnit skal vi <strong>for</strong>søge at opsamle de <strong>for</strong>skellige udtryk omkring mentor, mentee <strong>og</strong><br />
mentorskaber, som vi har fundet i ansøgninger <strong>og</strong> interviews, <strong>og</strong> samle dem i de diskurser, der gør<br />
sig gældende.<br />
4.3.1 Hvilke mentordiskurser trækker teksterne på?<br />
Mentordiskursen er i høj grad bundet op på en <strong>for</strong>estilling om, at ”usikre unge” har brug <strong>for</strong> en<br />
voksenperson, som kan støtte dem i at fastholde <strong>og</strong> gennemføre deres <strong>uddannelses</strong>planer, men måske<br />
i endnu højere grad kan bidrage til at genoprette de unges familiære <strong>og</strong> øvrige sociale netværk<br />
samt hjælpe de unge med at rydde op i deres liv <strong>og</strong> stive deres identitet af.<br />
En mentee udtaler:<br />
”Min mentor er min voksenven.”<br />
4.3.1.1 En gennemgående <strong>og</strong> dermed stærk mentordiskurs<br />
Når vi trækker mentordiskurser frem fra ansøgningsteksterne, står en gudelignende skikkelse frem,<br />
der er moden, autonom, engageret, vejledningskyndig <strong>og</strong> nem at få fat i. Men vi ser <strong>og</strong>så en spejlende,<br />
omsorgsfuld, troværdig, tillidsfuld, netværks- <strong>og</strong> samhørighedsskabende voksen i teksterne,<br />
hvis opgave det er at hjælpe, støtte, fastholde <strong>og</strong> ud<strong>for</strong>dre den problemfyldte unge.<br />
Når vi trækker lignende diskurser ud af interviewteksterne, så springer det i øjnene, at mentorer i<br />
deres <strong>for</strong>tællinger trækker på deres personlige kompetencediskurser, som de i højere grad har opbygget<br />
i deres privatliv end i deres professionelle liv. Ja, man kan næsten få <strong>for</strong>nemmelsen af, at<br />
mentorerne må lægge afstand til deres professionalitet <strong>for</strong> at skabe en kontakt til deres mentee af<br />
tilstrækkelig dybde.<br />
4.3.1.2 Lidt mere uddybende står at læse i vore tekster<br />
En mentor udtaler:<br />
”Der er tale om en stærk interaktionsproces, der <strong>og</strong>så indbefatter private <strong>for</strong>hold. Det gør, at jeg<br />
får en stor betydning <strong>og</strong> stærk påvirkning. Min mentee indser, at jeg har ret, <strong>og</strong> at jeg bare vil ham<br />
det bedste. … Jeg har daglig kontakt – n<strong>og</strong>en gange med en sms, telefon andre gange ved at vi lige<br />
ses.”<br />
En anden mentor siger:<br />
”Gu’ er vi <strong>for</strong>ældre, men vi er somme tider <strong>og</strong>så n<strong>og</strong>et andet. Vi er følgesvende <strong>og</strong> brandslukkere,<br />
lidt hattedame, tante, <strong>og</strong> det sker <strong>og</strong>så, at vi fungerer som sporskifter. Vi er ikke pædag<strong>og</strong>er, ikke<br />
vejledere, ikke sagsbehandlere, men heller ikke venner. Vi er der intenst i en periode, men så løber<br />
<strong>for</strong>holdet lige så langsomt ud, når han (mentee) får lidt mere styr på det hele. ”<br />
Mentor skal <strong>og</strong>så ud<strong>for</strong>dre, støtte <strong>og</strong> hjælpe den unge med at opbygge kompetencer til at træffe et<br />
<strong>uddannelses</strong>valg <strong>og</strong> arbejde tæt sammen med øvrige aktører omkring den unge.<br />
En mentor reflekterer:<br />
75
”De (hendes mentees) er meget <strong>for</strong>skellige… <strong>og</strong> der<strong>for</strong> får de n<strong>og</strong>et meget <strong>for</strong>skelligt sammen med<br />
mig… Det spænder vidt … fra n<strong>og</strong>et meget dybt, som kræver virkelig omsorg til n<strong>og</strong>et andet mere<br />
lærings… agtigt… hvor de skal lære n<strong>og</strong>et… kunne n<strong>og</strong>et <strong>for</strong> at begå sig eller udfylde skemaer,<br />
holde regnskab med pengene, bede om hjælp i banken, på handelsskolen eller hos lægen… sådan<br />
n<strong>og</strong>et.”<br />
Det pointeres, at mentorpersonen skal være en troværdig, tydelig <strong>og</strong> tillidsfuld voksen. Mentor skal<br />
endvidere arbejde tæt sammen med vejledere ved ungdoms<strong>uddannelses</strong>institutionerne, med henblik<br />
på at disse overtager kontakten til den unge.<br />
En mentor <strong>for</strong>tæller:<br />
”Vores relation er bygget op på en tryghedsrelation. Kendskabet til hinanden. Hvis der opstår problemer,<br />
så kan det være, at de unge hellere henvender sig til os end til den nye <strong>under</strong>viser eller<br />
kontaktlærer på teknisk skole.”<br />
For unge, der ”mangler voksenstøtte”, <strong>for</strong>estilles mentor at have opdragende funktioner <strong>og</strong> <strong>for</strong>ventes<br />
at yde en ”helhedsorienteret støtte, som bl.a. indeholder omsorg”. Det er endvidere vigtigt, at<br />
mentor står til rådighed hele tiden <strong>og</strong> lytter til den unge, når der er brug <strong>for</strong> det.<br />
En mentee udtaler om det at have en mentor:<br />
”Ja, jeg har jo altid n<strong>og</strong>en at snakke med, hvis det er svært. Jeg kan jo altid ringe til hende, hvis<br />
jeg har brug <strong>for</strong> at snakke. Det er godt at have en anden end mor <strong>og</strong> far at ringe til. Hun er jo anderledes,<br />
<strong>og</strong> hun kender mig på en anden måde ud fra det, jeg har <strong>for</strong>talt hende.”<br />
Og en mentor beretter:<br />
”… da der gik hul på bylden, så tænkte jeg: Er det godt nok, at det kun er sådan én som mig, der<br />
sidder her? Men så synes jeg ikke, at jeg kan svigte hende efter, at hun har åbnet op <strong>for</strong> sådan et<br />
<strong>for</strong>troligt emne…”<br />
Den <strong>under</strong>liggende mentordiskurs handler om, at unge, som ikke <strong>for</strong>mår at fastholde et <strong>uddannelses</strong><strong>for</strong>løb,<br />
skal have hjælp i <strong>for</strong>m af at blive fulgt tæt af en person, de har tillid til, <strong>og</strong> som kan hjælpe<br />
på de områder, den enkelte unge har behov <strong>for</strong>.<br />
En mentor kommenterer:<br />
”Der er n<strong>og</strong>le masker <strong>og</strong> skranker, der falder… som fagperson <strong>og</strong> vejleder har man stadigvæk et<br />
system bag sig … som man li’som <strong>for</strong>længer… her taler man sammen som menneske til menneske<br />
uden n<strong>og</strong>en <strong>for</strong>mer <strong>for</strong> <strong>for</strong>svarsværk… Man trækker på de erfaringer, man har sammen… ikke de<br />
der titler <strong>og</strong> kasketter på samme måde .”<br />
Mentor skal være netværk <strong>og</strong> rollemodel <strong>for</strong> den unge. Mentor træder reelt ind som et ekstra familiemedlem,<br />
som erstatning hos de unge, der bor alene eller i familier, hvor strukturen på grund af<br />
misbrugsproblemer, skilsmisse eller sygdom er i opløsning.<br />
En mentor kommer frem med følgende:<br />
”Jeg bliver en tryghedsting, hmmm, jeg er vist en tante, som er en voksen, der godt tør have en mening,<br />
men som alligevel stiller sig åben over<strong>for</strong> Annelises verden, <strong>og</strong> som ind imellem <strong>og</strong>så kan<br />
markere, at nu er grænsen her ik’os’? Jeg er kommet meget tæt på hele hendes familie. ”<br />
En mentor siger:<br />
”Jeg har hentet ham på et værtshus engang, da det var ved at gå galt.”<br />
Det handler helt basalt om mentor som et menneske med overskud til at give den opmærksomhed,<br />
der er så afgørende <strong>for</strong>, at den unge i sidste ende selv får overskud til at magte sit eget liv.<br />
76
Fra en mentor kommer:<br />
”Uden hjerte går det ikke, men hjernen skal man <strong>og</strong>så have med”<br />
Der tales endvidere om nærvær <strong>og</strong> omsorg: Det er omsorgen, følelsen hos den unge af at være i<br />
centrum, at der en voksen, som tager én alvorligt, der er det allervigtigste. Man kan ikke erstatte et<br />
personligt nærvær med en SMS, en mail eller et brev. Uanset <strong>for</strong>muleringerne. Det er <strong>og</strong> bliver den<br />
personlige kontakt, der sætter en positiv udvikling i gang.<br />
Og som udtrykt af en mentee:<br />
”Det hjælper mig, når tingene vokser mig over hovedet. Så er det rart at have n<strong>og</strong>en at gå til. Det<br />
hjælper mig, at jeg har en at få ris <strong>og</strong> ros af, så jeg på en måde er nødt til at gøre det godt. Og en,<br />
der har et voksent blik <strong>og</strong> n<strong>og</strong>et mere livserfaring. Og så er det hyggeligt.”<br />
Sådan her lyder det fra en anden mentee:<br />
”Der må jo være n<strong>og</strong>et ved mig, når jeg kan møde sådan n<strong>og</strong>en som jer… <strong>og</strong> få samtaler om livet<br />
med et menneske, man ellers ikke ville møde.”<br />
Mentor skal <strong>og</strong>så være en tydelig moden voksen, der kan manifestere sig <strong>og</strong> være grænsesættende<br />
over <strong>for</strong> den unge.<br />
En mentor <strong>for</strong>tæller en længere historie om Morten, som hun en dag indkalder sammen med hans<br />
mor <strong>og</strong> far.<br />
Morten vægrer sig, men mentor fastholder, <strong>og</strong> de møder alle tre op på kontoret:<br />
”Og dér sidder Morten så <strong>og</strong> siger ’så hold da din kæft, din fede kælling’ til sin mor. Og så sagde<br />
jeg, at ’hej, vi laver lige et lille break, <strong>for</strong> med det spr<strong>og</strong> her, så gider jeg ikke <strong>for</strong>tsætte samtalen.<br />
Det der, det er et af jeres problemer, <strong>og</strong> det skal I ha’ gjort n<strong>og</strong>et ved’, <strong>og</strong> så kiggede jeg på <strong>for</strong>ældrene.<br />
Der er ingen mennesker, der kan holde ud at snakke med Morten, når det skal <strong>for</strong>egå på den<br />
måde dér… At han tror, han kan tale sådan til voksne mennesker!”<br />
Mentor skal først <strong>og</strong> fremmest hjælpe mentee med n<strong>og</strong>et, så selve begrebet at hjælpe kunne være<br />
spændende at få nærmere tag i. Hvad betyder dette ord? Hvilke handlinger <strong>og</strong> færdigheder ligger<br />
gemt bag ved eller i selve verbet: at hjælpe? Og hvilke kulturelle konnotationer inden <strong>for</strong> <strong>for</strong>skellige<br />
<strong>for</strong>mer <strong>for</strong> relationsprofessioner?<br />
Forskellige mentorudtalelser kunne måske belyse, hvordan det at hjælpe kan <strong>for</strong>stås i det praksisfællesskab,<br />
som et mentorskab er:<br />
”En gensidighed,<br />
få lov til at komme tæt ind på et andet menneske,<br />
den første voksenrelation, hun var i, hvor hun ikke kunne høre uret tikke,<br />
viser tillid,<br />
kontakten er ikke i kontortid,<br />
erfaren voksen i <strong>for</strong>hold til en uerfaren ung,<br />
mentor skal tilbyde et rum, hvor det ikke blæser,<br />
respekt <strong>for</strong> den unge,<br />
relationen skal have et element af gensidighed,<br />
vi er et puslespil sammen, <strong>og</strong> jeg tror vi passer rigtig godt sammen.”<br />
77
78<br />
Ankeret bruges i en ansøgning som billede<br />
på en mentor, hvilket fører tankerne til<br />
familieroller med den betydningsbærende<br />
far, den spejlende <strong>og</strong> samhørighedsskabende<br />
mor <strong>og</strong> den ud<strong>for</strong>drende storebror<br />
eller <strong>for</strong>ældrefigur. Og det er dette anker,<br />
som skal sikre den unge en fastholden til<br />
en destination uanset vejr<strong>for</strong>holdene, <strong>og</strong><br />
hvad der i øvrigt rører sig omkring båden.<br />
Det interessante ved meta<strong>for</strong>en er, at en<br />
båd aldrig vil rive sig løs fra sit anker. Kun<br />
uheld medfører adskillelse. Og det er<br />
unægtelig en fast <strong>for</strong>bindelse, der skal<br />
etableres med store <strong>for</strong>ventninger til følge.<br />
Her er der virkelig tale om at holde fast.<br />
4.3.2 Hvilke mentee-diskurser trækker teksterne på?<br />
Men hvad er det så <strong>for</strong> unge, der har brug <strong>for</strong> sådan en tæt voksenalliance? Det er en mentee, der<br />
fremstår med store faglige, sociale <strong>og</strong> personlige problemer i de ministerielle ansøgninger, men<br />
som i mentorernes <strong>for</strong>tælling er unge, der har brug <strong>for</strong> en voksen, der gider lytte til dem.<br />
En mentee <strong>for</strong>tæller:<br />
”Hun (mentor) er der, når jeg har brug <strong>for</strong> hende… jeg regner med, at hun altid vil være der.”<br />
4.3.2.1 En stærk mentee-diskurs ser ud som følger<br />
I beskrivelserne af mentee trækkes på en problemdiskurs, hvor bare det at være ung synes at blive<br />
et problem. Mange ungdomsproblemer remses op i ansøgningerne – lige fra at være i risiko <strong>for</strong> at<br />
frafalde en ungdomsuddannelse til at være narkoman <strong>og</strong> kriminel. Derimellem trækkes på mentee<br />
som frafaldstruet, umoden <strong>og</strong> urealistisk, af etnisk oprindelse, fagligt svag <strong>og</strong> ensom, med negative<br />
skoleoplevelser, med manglende holdepunkter, præget af uoverskuelighed <strong>og</strong> utryghed. Problemdiskursen<br />
<strong>og</strong> diskursen om at være mangelfuld deles af de unge mentees. Mentorerne trækker derimod<br />
i interviewene primært på diskurser om svigtede børn <strong>og</strong> unge, der nu skal have chancen <strong>for</strong><br />
at relatere sig til en voksen, som de kan stole på.<br />
4.3.2.2 Lidt mere uddybende kan man i vore tekster læse følgende om mentees<br />
Målgruppen i mentorprojektet beskrives som frafaldstruede unge – n<strong>og</strong>le af dem med anden etnisk<br />
baggrund – der er usikre på deres <strong>uddannelses</strong>valg.<br />
Fra en mentor har vi hørt:<br />
”Kasim bliver samlet op <strong>og</strong> kommer i lære i en metalvirksomhed, selvom det var tømrer, han ville<br />
være eller automekaniker.”<br />
De er unge med <strong>for</strong>skelligartede vanskeligheder. En mentor siger:<br />
”Jamen, det er meget <strong>for</strong>skelligt, hvad vi skal gøre ved de unge. De skal have det meget <strong>for</strong>skelligt,<br />
men meget af det er samtale <strong>og</strong> <strong>for</strong>ståelse af, hvad er det, vi er ude i.”<br />
En anden supplerer:<br />
”Så det er meget <strong>for</strong>skelligt, hvad de (mentees) har brug <strong>for</strong> af hjælp. Det er helt op til den person,<br />
man står over<strong>for</strong>. Den ene har lidt større krav til livet, end den anden har ik’os’?”
Det er <strong>og</strong>så unge med faglige problemer, unge med personlige <strong>og</strong>/eller sociale problemer. En mentor<br />
<strong>for</strong>tæller:<br />
”Det har været godt <strong>for</strong> mange elever, der var kørt af sporet. Vi har nok <strong>og</strong>så reddet n<strong>og</strong>en, samlet<br />
dem op, men vi kan ikke sige, hvad der var sket, hvis der ikke havde været n<strong>og</strong>en mentorer.”<br />
Og det suppleres senere med:<br />
”Vi er ikke uddannede socialrådgivere eller tager os af det, som Marianne (en mentorkollega)<br />
gør… Dér er der mange af os andre, der stiger af.”<br />
Denne målgruppe anses <strong>for</strong> at være udsat, <strong>for</strong>di den mangler støtte fra <strong>for</strong>ældrene, <strong>og</strong> <strong>for</strong>di den<br />
mangler dansk socialt netværk til inspiration i <strong>for</strong>bindelse med <strong>uddannelses</strong>valget. Mentors kommentarer<br />
lyder:<br />
”Forældrene gør, hvad de kan, men de kender ikke systemerne, <strong>og</strong> så vil de gerne have en mentor<br />
til at hjælpe.”<br />
Eller udtalelser af en lidt mere tilspidset karakter:<br />
”Vi kan godt sidde Peter (en mentorkollega), <strong>for</strong>ældrene, den unge <strong>og</strong> så mig, <strong>og</strong> så aftaler vi,<br />
hvordan det så skal køre, <strong>og</strong> så kører vi en samtale om en måned igen <strong>for</strong> at høre, hvordan er det<br />
så gået? Jeg tror, at hvis vi er fælles om at køre den unge ind på det rette spor, så er det godt, <strong>og</strong><br />
så ringer <strong>for</strong>ældrene ind imellem <strong>og</strong> skal have n<strong>og</strong>le gode råd.”<br />
Eller mentor, der taler med moren om barnets behov:<br />
”Jeg tager spørgsmålet op om, hvor Ane kan komme til at have fred til at lave lektier, studere, <strong>og</strong><br />
så spørger jeg moren, hvad hun kan gøre <strong>for</strong>, at Ane kan fuldføre det, hun er i gang med på handelsskolen.”<br />
De unge mentees beskrives generelt som unge, der er i risiko <strong>for</strong> at falde fra en ungdomsuddannelse,<br />
som er <strong>for</strong>virrede – ikke ved, hvad de skal, umodne med urealistiske <strong>for</strong>estillinger om egne evner,<br />
som rummer negative skoleoplevelser, har et svagt socialt netværk <strong>og</strong> personlige problemer<br />
samt faglige vanskeligheder.<br />
Fra en mentor kommer det bramfrit:<br />
”Vi er brandslukkere <strong>for</strong> satan da.”<br />
Dertil kommer, at gruppen af unge med denne karakteristik ofte mangler en positiv voksen rollemodel<br />
ifølge ansøgningerne. Herom udtaler en mentor:<br />
”De har behov <strong>for</strong> omfattende, stabil <strong>og</strong> rummelig støtte”<br />
På trods af de problemfyldte diskurser, så finder vi <strong>og</strong>så steder, der beskriver, at eleven ikke må<br />
være <strong>for</strong> tung – dvs. ikke være <strong>for</strong> belastet. Mentorstøtten tilbydes i en ansøgning ikke unge, som<br />
har et åbenlyst utilstrækkeligt fagligt niveau, omfattende<br />
narkotikamisbrug, eller unge, som er involveret<br />
i alvorlig kriminalitet.<br />
79<br />
En mentor <strong>for</strong>tæller:<br />
”Rockerrelaterede unge vil vi ikke have n<strong>og</strong>et med<br />
at gøre. Det er vi enige om begge to (begge mentorer).”<br />
Menteene ses som ikke-flyvefærdige i <strong>for</strong>hold til<br />
de store ungdoms<strong>uddannelses</strong>institutioner som<br />
(ofte) giver problemer i <strong>for</strong>m af frafald med baggrund<br />
i utryghed, uoverskuelighed, manglende
’holdepunkter’ i <strong>for</strong>m af fast <strong>under</strong>visningsstruktur, svært ved at finde kammerater i <strong>under</strong>visningsmiljøet.<br />
En mentor <strong>for</strong>tæller:<br />
Jeg holder øje med dem hver dag, taler med dem – om de passer tekniske skole … eller deres arbejde.<br />
En enkelt ansøgning skiller sig ud fra de andre. Af den fremgår det, at målgruppen består af alle<br />
unge, som søger SOSU, alle unge, som har en anden etnisk oprindelse end dansk, alle unge, hvor<br />
vejlederen bliver opmærksom på risikoen <strong>for</strong> negativ social arv, samt alle unge, der søger optagelse<br />
på en ungdomsuddannelse fra 10. klasse, special- eller produktionsskole. De er potentielle mentees.<br />
Brutt<strong>og</strong>ruppen screenes, <strong>og</strong> herigennem udvælges de unge, der skønnes at få et midlertidigt behov<br />
<strong>for</strong> særlig støtte i deres ungdomsuddannelse. Denne <strong>for</strong>m <strong>for</strong> diagnosticering finder vi ikke i andre<br />
ansøgninger.<br />
I et enkelt projekt <strong>for</strong>søger mentorordningen gennem fokusvejledere (to kommunale mentorer) at<br />
ramme unge med mere massive problemer end de fleste andre projekter. Den grundlæggende <strong>for</strong>estilling<br />
baserer sig på et begreb anvendt i grundskolesammenhæng – altså at elever med behov <strong>for</strong><br />
særlig vejledning hedder ”fokuselever”. Som sådan har disse ”usikre unge” behov <strong>for</strong> en særlig<br />
støtte i overgangen til ungdomsuddannelserne – eller hvis de ikke er kommet i gang med en uddannelse<br />
eller er frafaldstruede på uddannelser eller arbejdsmarkedet.<br />
De unge beskrives som de der mærkelige unge, som ikke rigtig passer ind n<strong>og</strong>en steder. Der trækkes<br />
på en problemdiskurs – skoletrætte unge, unge med mange <strong>for</strong>sømmelser, unge med afklarede<br />
eller uafklarede psykiske problemstillinger, tospr<strong>og</strong>ede unge med dårlige spr<strong>og</strong>kundskaber, unge<br />
med enten urealistiske eller ingen <strong>for</strong>estillinger om, hvad de vil efter folkeskolen, ingen eller meget<br />
svagt netværk til voksne eller andre unge, eller unge med <strong>for</strong>ældre, der enten ikke kan eller vil støtte.<br />
En anden ansøgning karakteriserer menteene<br />
som unge med midlertidige vejledningsbehov.<br />
Det kan være i overgangen mellem grundskole<br />
<strong>og</strong> ungdomsuddannelse, som kan være vanskelig<br />
at klare på egen hånd. At komme op,<br />
ud af døren, hen til <strong>uddannelses</strong>stedet, helt ind<br />
gennem døren <strong>og</strong> videre ind i det klasserum,<br />
hvor <strong>under</strong>visningen <strong>for</strong>egår. Det kan <strong>for</strong>ekomme<br />
at være en lang vej med mange barrierer,<br />
hvor det kan være trygt at have en voksen<br />
mentor ved sin side – eller på standby i mobilen.<br />
Her giver det svenske begreb <strong>for</strong> vejleder<br />
mening: handlederen, altså den, der leder ved<br />
hånden. Den unge beskrives <strong>og</strong>så som en, der<br />
har brug <strong>for</strong> at se andre perspektiver i kulturen<br />
end sin egen etnicitet eller negative sociale<br />
arv. Hvis den unge vil bryde igennem, så skal<br />
der være en mentor klar til at støtte denne<br />
proces.<br />
Målgruppen <strong>for</strong> denne mentorordning er de unge, der trods ihærdig vejledningsindsats frygtes at<br />
opgive deres ungdomsuddannelse – svarende til ca. 20 %. Målgruppen er unge med midlertidige<br />
særlige vejledningsbehov. Fokus er på social arv, etnicitet, ikke-b<strong>og</strong>lige læringsstrategier, ungdomskultur<br />
<strong>og</strong> identitet. En mentor <strong>for</strong>tæller:<br />
Hun bruger mig som skraldespand <strong>og</strong> som bolværk.<br />
80
Et indvandrerprojekt <strong>for</strong>holder sig til integrationsspørgsmålet på en interessant måde, idet mentorerne<br />
både skal lære de unge at finde sig i chikane fra etniske danske <strong>og</strong> samtidig holde ud <strong>og</strong> blive<br />
ved med at møde op <strong>og</strong> deltage på lige fod med de andre ansatte eller <strong>uddannelses</strong>søgende.<br />
4.3.3 Hvilke mentorskabsdiskurser trækker teksterne på?<br />
Der er i projektansøgninger ikke taget udgangspunkt i roller eller relationer, sådan som vi gør her,<br />
hvor vi er på jagt efter den relation, som skal udrette n<strong>og</strong>et. Der fokuseres mere på karaktertræk hos<br />
en mentor (autonom, helhedsorienteret, engageret <strong>og</strong> tilgængelig) <strong>og</strong> kommunikative færdigheder<br />
(tryghed, tillid, empati, ud<strong>for</strong>drende, omsorgsgivende), som skal matche behovet hos den problemfyldte<br />
unge.<br />
Gennem interviewteksterne fremtræder derimod et tydeligt billede af roller, som mentor påtager<br />
sig, endda meget <strong>for</strong>skellige roller, som de bruger, afhængigt af deres mentees behov. N<strong>og</strong>le mentorer<br />
siger fra i <strong>for</strong>holdt til særlige rådgivningsopgaver, som de overlader til andre, der har mere<br />
mod på den slags. Men alle mentorer træder ind i en relation, hvor de positionerer sig selv <strong>og</strong> den<br />
anden. Flere mentorer fremhæver, at de bygger en ligeværdig relation op, <strong>og</strong> det, tror vi, er rigtigt.<br />
Det tyder flere udsagn på, f.eks. at begge parter har haft meget ud af relationen. Men vi vil så tilføje,<br />
at den langt fra er symmetrisk. Flere udtaler, hvordan de som mentorer må vælge rolle<strong>for</strong>delingen,<br />
<strong>og</strong> at de har et større repertoire at vælge imellem. Magt<strong>for</strong>holdet er stærkt asymmetrisk, <strong>og</strong> det<br />
er blandt andet det, der gør relationen til n<strong>og</strong>et særligt. Det er her, at det professionelle <strong>for</strong>lades til<br />
<strong>for</strong>del <strong>for</strong> en mere privat, familiær alliance, en læringsalliance eller en social venskabssfære, hvor<br />
man både kan skælde ud, rådgive, <strong>og</strong> nærmest udstede ordrer, men <strong>og</strong>så trøste, lindre, opmuntre <strong>og</strong><br />
påtage sig omsorgsrollen. En mentor <strong>for</strong>tæller:<br />
Mentee indser, at jeg har ret – <strong>og</strong> at jeg vil ham det bedste. Det er vigtigt at vise, at jeg holder ved,<br />
holder ord, holder kontakt, besøger, ringer.<br />
En mentee åbner <strong>for</strong> sin sårbarhed:<br />
Det er godt, når Anne (mentor) kan se, om der er n<strong>og</strong>et galt … så behøver jeg ikke at sige det.<br />
En mentor siger:<br />
<strong>Ind</strong> imellem giver jeg et råd i telefonen, når hun ringer <strong>og</strong> er ude af den. Jeg kan sige meget konkret<br />
til hende: ’Gå en tur, det er ikke dit problem, det er ikke dig, der drikker, det er heller ikke din<br />
skyld, at han drikker, det er din far, men det er ikke dit problem’.<br />
Og fra en tredje lyder det:<br />
For at det virker, skal relationen mellem mentor <strong>og</strong> mentee være afstemt – altså så begge parter er<br />
enig om det positive i relationen.<br />
Om at indlede en mentorrelation siges:<br />
Det er svært, når man ikke kender hinanden i <strong>for</strong>vejen. Det tager sin tid. Man må bare være der <strong>og</strong><br />
være aktiv. Vise at man vil ham. Ringe <strong>og</strong> sende sms’er <strong>og</strong> mødes. Det kan godt være svært, men<br />
det er umagen værd, når det lykkes.<br />
At afslutte kan <strong>og</strong>så opleves n<strong>og</strong>et nær umuligt:<br />
Jeg har <strong>for</strong>melt sluppet hende, men nu ringer jeg lidt til hende. Det er en relation, som har haft stor<br />
betydning.<br />
Belønningen, når det lykkes er <strong>for</strong>muleret sådan:<br />
Det har været meget berigende. Jeg er stolt af, at hun har <strong>for</strong>mået at kunne gøre n<strong>og</strong>et.<br />
4.3.3.1 To væsens<strong>for</strong>skellige mentorskabsdiskurser træder tydeligt frem<br />
Den ene er den omsorgsgiver, der yder den unge empatisk <strong>for</strong>ståelse, psykol<strong>og</strong>isk ilt <strong>og</strong> anerkendelse.<br />
81
Den anden er opdragerens rolle i <strong>for</strong>hold til den uopdragne unge, der skal møde en fast vedholdende<br />
insisterende voksen, der ved bedre <strong>og</strong> skal føre den unge et nyt sted hen.<br />
Vi vil tage disse temaer op igen i afsnittene om mentorstrategier <strong>og</strong> -kompetencer. Men inden da<br />
kunne det være interessant at placere de relationsfigurer, som vi præsenterede i første afsnit, i de to<br />
væsens<strong>for</strong>skellige mentorskabsdiskurser, som vi fik analyseret os frem til i dette afsnit.<br />
Tabel 6: Mentorskaber <strong>for</strong>delt på omsorgsgiver <strong>og</strong> opdrager<br />
Relationsfigurerne er listet op på en sådan måde, at vi starter med de relationer, der må være langvarige,<br />
<strong>for</strong>di der er meget at tage fat på, <strong>og</strong> slutter af med de ganske kortvarige men alligevel afgørende<br />
relationer. Allerede det kunne give os en idé om skelne mellem tætte <strong>og</strong> langvarige brede relationer<br />
<strong>og</strong> mere specifikke, kortvarige relationer. De unge i de eksisterende mentorordninger er<br />
meget <strong>for</strong>skellige. De har vi allerede slået fast. Og det er betydningsfuldt, at den mentor, der møder<br />
den enkelte unge, er klar til at påtage sig den rolle, som er nødvendig. Men lige som de unge mentees<br />
er <strong>for</strong>skellige, sådan er mentorerne <strong>og</strong>så <strong>for</strong>skellige. Måske kunne vores relationelle figurer<br />
bruges i <strong>for</strong>bindelse med at identificere behov <strong>og</strong> efterspørgsel på mentorskaber?<br />
82<br />
1. omsorgsgiver,<br />
– vægt på medinddragelse<br />
<strong>og</strong> identitetsopbygning<br />
bedste<strong>for</strong>ældre/barnebarn<br />
mor/datter<br />
onkel eller tante/ung slægtning<br />
stifinder/den vildfarne<br />
besøgsven/ung<br />
lods/kaptajn<br />
træner eller coach/orienteringsløber<br />
livredder/druknende<br />
2. opdrager,<br />
– vægt på disciplinering<br />
<strong>og</strong> humanisering/blive dansker<br />
høvding/stammemedlem<br />
far/søn<br />
storesøskende/mindre søskende<br />
stillads/den ikke-flyvefærdige<br />
læremester/lærling<br />
instruktør/skuespiller<br />
tolk/fremmed<br />
guide/turist<br />
hæklenål/løbet maske
4.4 De diskursive mentorskabsfunktioner, -strategier <strong>og</strong> -rum<br />
Beskrivelser i de skriftlige ansøgninger af mentors funktioner definerer relationens betydning <strong>og</strong><br />
<strong>for</strong>mål. Her kan der læses, at funktionen rummer omsorg, en socialpædag<strong>og</strong>isk indsats, at vise vej,<br />
at handle, at føre, at opdrage, at være rollemodel, at vise accept, at socialisere, at få mentee til at<br />
<strong>for</strong>stå, at sætte mål, at spørge nysgerrigt, at give sikkerhed,<br />
at <strong>for</strong>midle, at opbygge tillid, at give mentee<br />
selvtillid, at sætte grænser, at være opsøgende <strong>og</strong><br />
skabe kontakt, at udrede ressourcer <strong>og</strong> behov, at finde<br />
relevant hjælp, at evaluere, at opmuntre <strong>og</strong> motivere,<br />
at være den unges advokat, at skabe netværk, at hjælpe<br />
den unge til at være ansvarlig, at yde praktisk<br />
hjælp…<br />
83<br />
Andre <strong>for</strong>estillinger om betydningen <strong>og</strong> <strong>for</strong>målet med<br />
mentorskabet definerer <strong>og</strong>så relationen. Mentors<br />
funktioner går ud på at være <strong>for</strong>billede, at vise vej, at<br />
fastholde, at sætte mål, at hjælpe den unge til at<br />
komme fremad, at motivere, at opmuntre, at diskutere<br />
mulige løsninger på vanskelige dilemmaer, at handle,<br />
at danne nærvær, omsorg <strong>og</strong> netværk. Mentor skal<br />
hjælpe den unge til at blive selvhjulpen ved at<br />
netværke.<br />
I <strong>for</strong>hold til integration/inklusion lægger projekter<br />
vægt på at fastholde mentee, afværge kriminalitet <strong>og</strong><br />
misbrug samt træne sociale færdigheder. Omtalen af<br />
det opfattede problem med isolation af etniske minoriteter<br />
leder tanken på en eventuel bestræbelse på at<br />
hjælpe de unge til bedre relationer til andre elever. Mentee skal i uddannelse eller arbejde. Fastholdelse/inklusion<br />
er især rettet mod uddannelse, sekundært på fastholdelse af arbejde.<br />
De skriftlige ansøgninger bygger på et udviklings- <strong>og</strong> læringsyn med fokus på mentees afklaring <strong>og</strong><br />
erkendelse, udvikling af selvtillid <strong>og</strong> selvværd samt udvikling af sociale kompetencer. Etnisk minoritetsunge<br />
ses som n<strong>og</strong>le med behov <strong>for</strong> en udviklingsproces, der fører dem ud af deres isolation.<br />
Unge af anden etnisk oprindelse end dansk skal deltage i et gruppevejlednings<strong>for</strong>løb, som ledes af<br />
en UU-vejleder. Mentor deltager <strong>og</strong>så. Idéen er, at den unge ser, at både han <strong>og</strong> hans mentor får de<br />
samme kompetencer, <strong>og</strong> at disse kompetencer skal føre den unge tilbage i <strong>uddannelses</strong>systemet.<br />
Når mentor kan lære n<strong>og</strong>et af det, så er det tanken, at den unge <strong>og</strong>så skal indse <strong>for</strong>nuften i det. I én<br />
projektansøgning beskrives et eksplicit læringsyn gennem et <strong>under</strong>visnings<strong>for</strong>løb, hvor den unge<br />
føres fra fase til fase <strong>for</strong> til sidst at ende ved målet. Det drejer sig om, at mentee opbygger kompetencer<br />
til at træffe <strong>uddannelses</strong>valg – <strong>og</strong> læring i <strong>for</strong>m af træning inden <strong>for</strong> målsatte områder med<br />
henblik på ny adfærd <strong>og</strong> selvhjulpenhed.<br />
Flere ansøgere lægger vægt på anerkendelse som tilgang til relationen. Selvværd <strong>og</strong> selvtillid bygges<br />
op i en <strong>for</strong>pligtende relation, synes projektansøgerne at mene, <strong>og</strong> det bygger på tillid <strong>og</strong> mentors<br />
tro på den unge. Der tales om en anerkendelse af ”den unge som et helt menneske”. Der skrives<br />
om en ligeværdig, netværkende, rollebærende <strong>og</strong> <strong>for</strong>pligtende relation med fokus på nærhed <strong>og</strong><br />
respekt. Der lægges vægt på, at relationen er professionel med en netværkende funktion. Ligeværdighed<br />
<strong>og</strong> tillidsfuldhed anses <strong>for</strong> at være betingelser <strong>for</strong> vellykkede mentorrelationer.<br />
Kommunikationen i relationen beskrives som spørgende, troværdig <strong>og</strong> imødekommende (fra mentors<br />
side), målrettet, anvisende, handlingsorienteret, opmuntrende <strong>og</strong> grundlagt på gensidig tillid.
Der lægges endvidere op til, at kommunikationen skal være åben <strong>og</strong> fleksibel men <strong>og</strong>så rammesættende<br />
med konsekvens. Et projekt omtaler, at mentorerne gennemgår et 10-timers kursus i ”Den<br />
coachende samtale”.<br />
4.4.1 Strategier i mentorskabet<br />
Mentors handlinger er specifikt tilrettet den aktuelle situation, <strong>og</strong> det betyder, at der må træffes en<br />
lang række mere eller mindre bevidste valg af metoder med henblik på at opnå de mål, der er med<br />
mentor<strong>for</strong>løbet. Tilsammen udgør mentors generelle tilgang <strong>og</strong> mere specifikke metoder en strategi<br />
<strong>for</strong> at støtte den unge i at opnå målene. Ud<strong>for</strong>dringen er at ud<strong>for</strong>me en strategi, som på den ene side<br />
retter sig målbevidst <strong>og</strong> struktureret mod på <strong>for</strong>hånd definerede mål, <strong>og</strong> på den anden side er åben<br />
<strong>og</strong> fleksibel, så strategien kan tilpasses nye situationer <strong>og</strong> behov. De interviewede mentorer giver<br />
udtryk <strong>for</strong>, at de opererer inden <strong>for</strong> dette spændingsfelt således, at de med et overordnet <strong>for</strong>mål om<br />
at støtte de unge i at få en uddannelse samtidig har et stort spillerum at trække metoder i – i hver<br />
enkelt situation.<br />
Mentorerne <strong>for</strong>tæller om tre kategorier af strategier:<br />
• at skabe gode relationer til mentee,<br />
• at støtte læring <strong>og</strong> udvikling <strong>og</strong><br />
• at hjælpe den unge i <strong>for</strong>hold til andre.<br />
4.4.1.1 Gode mentorskabsrelationer<br />
De gode relationer skabes gennem egne karaktertræk, kommunikative evner, anerkendelse <strong>og</strong> gennem<br />
arbejde med identiteten ifølge mentorerne.<br />
4.4.1.1.1 Karaktertræk<br />
Mentor er en ”ordentlig voksen”, som trækker på sine egne erfaringer. Og mentor er tålmodig <strong>og</strong><br />
giver tid til, at den unges udviklingsprocesser får ”modningstid”. Samtidig er mentor en, som mentee<br />
kan regne med. Ved at være kontinuerligt til rådighed <strong>og</strong> ikke svigte danner mentor et sikkerhedsnet<br />
<strong>og</strong> samler mentee op i <strong>for</strong>bindelse med kriser. Mentor er engageret <strong>og</strong> ”går hele vejen” <strong>for</strong><br />
at ”bygge den unge op”.<br />
4.4.1.1.2 Kommunikative strategier<br />
Mentor taler direkte, klart <strong>og</strong> ordentligt:<br />
”Jeg siger, hvad jeg mener, <strong>og</strong> jeg mener, hvad jeg siger.”<br />
4.4.1.1.3 Anerkendende strategier<br />
Mentor etablerer en relation præget af gensidighed <strong>og</strong> ligeværdighed <strong>og</strong> er ikke <strong>for</strong>dømmende i<br />
<strong>for</strong>hold til, hvad den unge har lavet før. Og mentor viser den unge tillid, ser – <strong>og</strong> tror på – den unges<br />
ressourcer <strong>og</strong> styrker. Mentor viser anerkendelse – hvilket kan gøre den unge ”stolt af sig selv”.<br />
Ved sin empatiske tilgang indlever mentor sig i, <strong>for</strong>står <strong>og</strong> respekterer menteens præmisser (<strong>og</strong><br />
grænser). Mentor bestræber sig på at <strong>for</strong>stå den unges tankegang, bevægegrunde <strong>og</strong> baggrund (får<br />
indsigt i den unges kulturbaggrund <strong>og</strong> sociale omgivelser – i lokalområdet <strong>og</strong> skolen). Og mentor<br />
tager hensyn til den unges behov – f.eks. i <strong>for</strong>hold til at tale med en mentor af samme køn.<br />
Mentor skaber en tæt kontakt til den unge (kommer helt ind <strong>under</strong> <strong>huden</strong> på dem) – hvilket får de<br />
unge til at <strong>for</strong>tælle åbent – <strong>og</strong>så om det vanskelige i deres liv (f.eks. misbrug, <strong>for</strong>ældre, der drikker<br />
<strong>og</strong> slår, overgreb, selvmordstanker). Mentor lægger op til <strong>for</strong>trolighed <strong>og</strong> stiller åbne spørgsmål til<br />
mentee <strong>for</strong> at bringe deres problemer frem i lyset – få dem til at lukke op <strong>for</strong> rygsækken.<br />
4.4.1.1.4 Identitetsstrategier<br />
Mentor hjælper den unge til at identificere egne ressourcer <strong>og</strong> til at se sig selv som positivt handlende<br />
- frem <strong>for</strong> at se sig som offer. Mentor tager udgangspunkt i, hvad den unge kan på egen hånd,<br />
84
<strong>og</strong> hvad han/hun har brug <strong>for</strong> hjælp til <strong>for</strong> på sigt at kunne klare sig selvstændigt. På den måde sikrer<br />
mentor, at den unge lærer strategier <strong>for</strong> at klare sig i nye situationer. Mentor skaber afprøvnings-<br />
<strong>og</strong> øverum <strong>for</strong> den unge med sikkerhedsnet <strong>og</strong> bruger sidemandsoplæring – gør ting sammen<br />
med den unge <strong>for</strong> på den måde at vise i praksis, hvordan den unge selv kan udføre funktionen på et<br />
senere tidspunkt. For at fremme den unges læringsproces konfronterer mentor den unge <strong>og</strong> giver et<br />
kvalificeret modspil – f.eks. ved at spørge den unge om <strong>for</strong>hold, der virker problemfyldte – mentor<br />
tør tage de varer op af deres rygsæk, som de bærer rundt på, så vi kan se, hvem de er <strong>og</strong> hvad de<br />
består af.<br />
4.4.1.2 Læringsstrategier<br />
For n<strong>og</strong>le handler det om at lære den unge sociale koder. For andre om at <strong>for</strong>klare samfundsmæssige<br />
<strong>for</strong>hold, som f.eks. hvordan retssystemet fungerer, når en mentee skal i retten. Mentor bistår<br />
med lektiehjælp <strong>og</strong> hjælp til faglige problemer.<br />
4.4.1.3 Relationer til andre<br />
Mentor hjælper mentee i <strong>for</strong>hold til andre ved at hjælpe den unge til at få bedre relationer til sine<br />
<strong>for</strong>ældre, mentor støtter <strong>for</strong>ældre <strong>og</strong> hjælper dem til at <strong>for</strong>stå <strong>og</strong> støtte deres unge. Endelig trækker<br />
mentor på sit netværk <strong>og</strong> hjælper den unge til at søge hjælp hos andre fagpersoner, f.eks. psykol<strong>og</strong>,<br />
<strong>og</strong> går med, hvis den unge har behov <strong>for</strong> det til åben hus-arrangementer, til læge eller sygehus.<br />
4.4.2 Rum<br />
I <strong>og</strong> med at mentorskabet ’finder sted’, skabes der hele tiden sociale rum, hvor mentor <strong>og</strong> mentee<br />
praktiserer. Dets grænser er flydende, <strong>og</strong> dets funktion afhænger af, hvad det er, der skal <strong>for</strong>egå.<br />
Rummet er en vital del af menneskers liv <strong>og</strong> omgang med hinanden. Vi skaber arenaer eller rum,<br />
hvor samvær <strong>for</strong>egår. Det mindste <strong>og</strong> næreste rum er hjemmet, hvor livet starter <strong>og</strong> <strong>for</strong>egår. Her<br />
starter vores praksis, <strong>og</strong> det er her vi grundlæggende lærer at være sammen med andre. Praksis er<br />
rumlig, <strong>og</strong> rum er sociale. Vi har der<strong>for</strong> <strong>og</strong>så valgt at kigge nærmere på mentorskabets <strong>og</strong> mentorordningernes<br />
rum.<br />
4.4.2.1Mentors institutionelle <strong>for</strong>ankring<br />
Flere ansøgere lægger vægt på, at der skabes en netværksorganisation, så mentorerne lærer hinanden<br />
at kende <strong>og</strong> kan trække på dette netværk til glæde <strong>for</strong> de unge mentees <strong>og</strong> til indbyrdes udveksling<br />
af muligheder <strong>for</strong> ekspertbistand <strong>og</strong> hjælp i nærområdet/kommunen.<br />
Det anses <strong>for</strong> at være en <strong>for</strong>del, at mentor er ansat på mentees <strong>uddannelses</strong>sted. Det må gerne være<br />
unge over 25 år <strong>og</strong> <strong>for</strong>ældretyper, da mentor så kan holde en hyppigere kontakt til mentee <strong>og</strong> observere<br />
samt have dial<strong>og</strong> med mentees lærere, studievejledere mv.<br />
Det anbefales, at ledelsen af mentorordninger <strong>for</strong>ankres i UU-centrene <strong>for</strong> at give gode muligheder<br />
<strong>for</strong> koordinering mellem de mange øvrige tiltag, der findes på <strong>uddannelses</strong>institutionerne, <strong>og</strong> sikre<br />
en ensartethed <strong>og</strong> nødvendig afgrænsning. Institutionerne vil <strong>og</strong>så få mulighed <strong>for</strong> at anvende UUcentrene<br />
som ’væksthus’ <strong>for</strong> gode idéer <strong>og</strong> initiativer. Der overvejes, om der skal ansættes professionelle<br />
mentorer, men med den betænkelighed, at disse ikke nødvendigvis ville være ”tæt på mentee<br />
<strong>og</strong> dennes virkelighed.<br />
Uanset overordnet ansættelse skal mentor være <strong>for</strong>ankret i UU-centret. I princippet kan alle være<br />
mentor, men der nævnes eksempler som lærer i folkeskolen eller ungdomsuddannelse, studievejleder<br />
fra ungdomsuddannelse, arbejdsgiver/mester, socialrådgiver, fodboldtræner, kurator, lærer-<br />
/pædag<strong>og</strong>studerende, spejderleder <strong>og</strong> sidst men ikke mindst andre unge, der har haft problemer, der<br />
ligner målgruppens, men nu klarer sig fint. Mentorordninger kan være præget af tilvalg både fra<br />
mentee- <strong>og</strong> mentorside, idet de begge spørges <strong>og</strong> skal give tilsagn.<br />
Mentorerne i KL-projektet bliver <strong>for</strong>melt tilknyttet mentorordningen, som ofte går <strong>under</strong> betegnelsen<br />
Mentorpr<strong>og</strong>rammet. I et mentorprojekt var projektledelsen på jagt efter specielle unge, der<br />
85
skulle være mentorer <strong>for</strong> andre unge. Det viste sig at være meget vanskeligt, <strong>for</strong> de unge, der er<br />
kommet på ret køl, har meget travlt med deres egen hverdag med skole, fritidsinteresser <strong>og</strong> ofte <strong>og</strong>så<br />
jobs. Et enkelt sted <strong>for</strong>ankres to mentorer i et UU-center i en fuldtidsbeskæftigelse. Denne ordning<br />
finansieres af PPR, men de to hører til i det samme hus som UU, <strong>og</strong> de deltager i <strong>for</strong>skellige<br />
møder i huset, hvorved der skabes netværk mellem UU-vejlederne <strong>og</strong> de to mentorer. Tanken er, at<br />
UU skal opbygge et mentorkorps.<br />
Andre steder <strong>for</strong>deles ressourcerne til mentorskabet mellem alle UU-vejlederne, så den enkelte vejleder<br />
løfter de unge med det ekstraordinære behov <strong>for</strong> vejledning, som de vurderer, at der er brug<br />
<strong>for</strong>. Dette må ske ud fra en vurdering af, at mentorarbejdet ligner vejlederarbejdet så meget, at alle<br />
kan bidrage til løsninger, hvad enten der er tale om en vejledningssøgende eller en mentee.<br />
4.4.2.2 Hvilke rum stilles til rådighed <strong>for</strong> mentorrelationen?<br />
Alle samfundsskabte ordninger har rum, som ordningerne <strong>for</strong>egår i. Både mentale rum <strong>og</strong> rent fysiske<br />
rum. Her vil vi først interessere os <strong>for</strong> de fysiske rum <strong>og</strong> derefter de mere mentale rum.<br />
Mentors <strong>og</strong> menteens fysiske rum<br />
Det interessante er, at de rum, som de unge skal komme hen til, når de vil i kontakt med deres mentor,<br />
slet ikke eller næsten ikke er beskrevet i ansøgningerne. Mentorerne er ikke gadepædag<strong>og</strong>er, de<br />
er ikke hjemme-hos’ere, <strong>og</strong> et mentorlokale findes ikke.<br />
I en enkelt ansøgning finder vi en kort antydning af de rum, som mentoringen skal <strong>for</strong>egå i: Rammerne<br />
<strong>for</strong> samspillet mellem de unge <strong>og</strong> mentorerne er meget vide. Vi har eksempler på mentorer,<br />
der har taget unge hjem til samtaler i ’privaten’, mens andre taler om cafébesøg, biblioteket med<br />
lektiehjælp eller <strong>under</strong> en gåtur… Af en projektansøgning fremgår det, at mentor kan have til opgave<br />
at vise rundt på uddannelsen <strong>og</strong> introducere den unge til det sociale liv <strong>og</strong> miljøet på stedet.<br />
Ligeledes har mentor en observationsfunktion i <strong>for</strong>hold til den unge på <strong>uddannelses</strong>stedet. Rummet<br />
skal være tilpasset den unges behov <strong>og</strong> være motiverende.<br />
Mentees bliver henvist til en mentor, som de som oftest skal acceptere, inden <strong>for</strong>løbet igangsættes.<br />
De vælger ikke selv, at tiden er inde til at tage skeen i den anden hånd. Ligeledes er det oftest projektledelsen,<br />
der <strong>for</strong>deler de unge blandt de tilknyttede mentorer på baggrund af en henvendelse fra<br />
andre implicerede.<br />
Oftest er det UU-vejlederen, der henviser en ung til en mentor efter en samtale med den unge om<br />
det. Det kan <strong>og</strong>så være en gennemførelsesvejleder på ungdomsuddannelsen eller en kontakt- eller<br />
klasselærer. Der udarbejdes en skriftlig aftale, <strong>og</strong> mødet med mentor etableres hos vejlederen, på<br />
skolen, gennem telefonisk kontakt eller ved, at mentor sender den unge en sms, <strong>for</strong>di han har fået<br />
en henvendelse fra projektledelsen om kontrakten med den unge.<br />
Når først kontakten er etableret, står der ikke meget i ansøgningerne om, hvor selve mødet mellem<br />
mentor <strong>og</strong> mentee skal finde sted. Vi finder det interessant, at rummet tillægges så begrænset betydning<br />
i disse ansøgninger.<br />
Visse aktivitets<strong>for</strong>slag tyder på, at møderne skal finde sted gennem en personlig sms-tjeneste, ved<br />
besøg på <strong>uddannelses</strong>institutioner, på virksomhedsbesøg, ved in<strong>for</strong>mationsmøder, på praktikpladser,<br />
samvær i kompensatoriske tiltag <strong>og</strong> lignende. Det vil sige, at mentor her skal <strong>for</strong>stås som en<br />
følgesvend, der tager med til <strong>for</strong>skellige aktiviteter, eller en besøgsven, der besøger den unge, der<br />
er midlertidigt anbragt på et <strong>uddannelses</strong>sted, en virksomhed eller en socialpædag<strong>og</strong>isk <strong>for</strong>anstaltning.<br />
86
Men mentor beskrives <strong>og</strong>så som en, der skal knytte menteen til andre med de potentialer, som den<br />
unge skal lære. Den b<strong>og</strong>ligt svage skal knyttes til en ung med læringsglæde, den fysisk svage til én,<br />
der har glæde af sportsaktiviteter osv. Mentor ses her som én, der knytter bånd eller skaber nye<br />
netværk, hvor mentor ikke nødvendigvis er en del eller part.<br />
Mentorskabets mentale rum<br />
Mentors fokus på at skabe <strong>for</strong>skellige rum kan skifte igennem <strong>for</strong>løbet, lige som rummene kan være<br />
sammenflettede eller tone sig ud <strong>og</strong> ind i <strong>for</strong>hold til hinanden – afhængigt af behovene <strong>og</strong> mulighederne<br />
i de aktuelle situationer.<br />
Overordnet handler det <strong>for</strong> mentor om at møde den unge i den kontekst, der er mest hensigtsmæssig<br />
både med hensyn til tid, sted <strong>og</strong> involvering af andre personer. Det kan f.eks. være <strong>uddannelses</strong>stedet,<br />
hvor mødet kan <strong>for</strong>egå i en pause, <strong>og</strong> relevante lærere kan inddrages. Fysiske møder suppleres<br />
med sms <strong>og</strong> andre mediebårne <strong>for</strong>mer <strong>for</strong> kommunikation i bestræbelse på ’støtte til tiden’ – når<br />
<strong>og</strong> hvor der er behov <strong>for</strong> det – <strong>og</strong>så ud over almindelige arbejdstider (udvidet rum tidsmæssigt <strong>og</strong><br />
fysisk).<br />
Men at skabe rum handler om mere <strong>og</strong> andet end det fysiske <strong>og</strong> tidsmæssige. For at <strong>under</strong>støtte de<br />
relationer, der er i spil, handler det <strong>for</strong> mentor om at skabe rum i overført betydning. Følgende eksempler<br />
fremdrages <strong>for</strong> at illustrere, hvordan mentor kan rette fokus på bestemte aspekter af relationen.<br />
Følelsesmæssige rum: stabilt <strong>og</strong> kontinuerligt rum <strong>for</strong> nærvær, <strong>for</strong>trolighed, tillid <strong>og</strong> empatisk <strong>og</strong><br />
omsorgsfuld relation – som giver tryghed, så læring bliver mulig (<strong>for</strong>di mentee tør – med støtte – at<br />
kaste sig i lag med det vanskelige).<br />
Som allerede nævnt arbejder mentor med at skabe et læringsrum, hvor mentees læring er i fokus.<br />
Rum <strong>for</strong> handling <strong>og</strong> læring i praksis – hvor mentor udfører aktiviteter sammen med mentee, så<br />
mentee kan lære siden hen at klare opgaverne selv.<br />
Refleksionsrum – som f.eks. samtaler, hvor <strong>for</strong>ældre er til stede – mulighed <strong>for</strong> at mentee kan få en<br />
bedre relation til dem – eller refleksioner, der gør det muligt <strong>for</strong> mentee at se sig selv i nyt lys – udvikle<br />
sig ud af en offerrolle.<br />
Formidlingsrum: Mentor danner bro mellem den unge <strong>og</strong> andre hjælpeinstanser, som den unge ikke<br />
selv har været i stand til at identificere <strong>og</strong> opsøge.<br />
U<strong>for</strong>melle rum – væk fra vejlederkontor, uden at det <strong>for</strong>egår rundt om et bord – går ture, går på café,<br />
mødes i mentors, den unges eller <strong>for</strong>ældrenes hjem – giver mulighed <strong>for</strong> anden <strong>for</strong>m <strong>for</strong> kommunikation,<br />
hvor mentor <strong>og</strong> mentee kan tale om det, der rører sig – <strong>og</strong>så større spørgsmål om liv <strong>og</strong><br />
død. N<strong>og</strong>le lægger vægt på at basere <strong>for</strong>løbet ikke på en <strong>for</strong>mel kontrakt med <strong>for</strong>udbestemte mål,<br />
men løbende handlinger i <strong>for</strong>hold til situationernes udvikling.<br />
For n<strong>og</strong>le har det været vigtigt at mødes i det offentlige rum – f.eks. på en café – <strong>for</strong> at <strong>under</strong>strege,<br />
at det er legitimt at tale om aspekter af livet, som ellers opfattes som privat anliggende. D<strong>og</strong> er det<br />
vigtigt at finde ”neutrale” steder uden <strong>for</strong>styrrelser, hvor samtalen kan <strong>for</strong>egå <strong>under</strong> rolige <strong>for</strong>hold.<br />
Overskridelse af rum – at gå ind i andres rum.<br />
87
4.5 Succesdiskurser<br />
Ja, hvad skal der ikke komme ud af mentorordningerne, kunne man med samme ret spørge. Først<br />
<strong>og</strong> fremmest skal den tidligere omtalte politiske vision om ungdomsuddannelse til alle indfries. Det<br />
ligger om ikke eksplicit så i hvert fald implicit i alle mentoransøgningerne, at anstrengelserne går<br />
ud på i sidste ende at få de unge fastholdt i en uddannelse, indtil de får et svendebrev i hånden eller<br />
et <strong>uddannelses</strong>bevis på veludført ungdomsuddannelse. Det gælder om at få de unge <strong>for</strong>pligtet på<br />
uddannelse.<br />
I en ansøgning udtrykkes det således klart, at man med mentorprocesser sigter efter fastholdelse af<br />
mentee i påbegyndt ungdomsuddannelse. Altså at de processer, som mentorrelationen tilvejebringer,<br />
hjælper den unge til at gennemføre uddannelsen, så eksklusioner fra <strong>uddannelses</strong>systemet undgås.<br />
Der gives udtryk <strong>for</strong> en grundlæggende antagelse om, at etniske minoritetsunge, som er ”usikre<br />
på <strong>uddannelses</strong>valget” eller har faglige, sociale <strong>og</strong> personlige problemer <strong>og</strong> mangler voksenstøtte,<br />
igennem mentorprocesser bliver i stand til at klare uddannelsen på en bedre måde, end der ellers<br />
ville være tilfældet.<br />
Den politiske dagsorden er klar, <strong>og</strong> personerne bag mentorprojektansøgningerne må naturligvis<br />
følge den politiske diskurs, hvis de vil have finansieret deres mentorordninger. De unge skal igennem<br />
mindst en ungdomsuddannelse. Så det vil fremstå her som det ultimative mål med samtlige<br />
88<br />
individ<br />
Omsorgsrum<br />
bruge tid<br />
have nærvær<br />
skabe tryghed<br />
lytte<br />
anerkendelse<br />
Identitet- <strong>og</strong><br />
udviklingsrum<br />
opbygge egne netværk<br />
finde egen acceptabel vej<br />
bruge den hjælp, der er<br />
sammenhængende<br />
selv<strong>for</strong>hold<br />
Figur 5: Mentale rum <strong>for</strong> mentorskabet<br />
perifér deltager<br />
fuldgyldig deltager<br />
Tilpasningsrum<br />
kommunikere ordentligt<br />
afkode offentlige rum<br />
gøre som de andre<br />
imitere<br />
hente hjælp<br />
Institutionaliseret<br />
læringsrum<br />
træffe valg<br />
fastholde valg<br />
<strong>for</strong>stå skolekoder<br />
indgå i<br />
praksisfællesskaber<br />
fællesskab
ansøgninger om tilskud til at etablere mentorordninger. En enkelt ansøger går d<strong>og</strong> ikke så vidt i<br />
første omgang, men har som sit mål at <strong>for</strong>mindske frafaldet til max 10 %.<br />
Men det er som om ansøgerne samtidig antyder – enkelte skriver det direkte – at de er bekendte<br />
med, at der er andre væsentlige <strong>for</strong>hold at arbejde med omkring den gruppe af unge, som ikke går<br />
den slagne vej. De unge skal f.eks. være til at regne med. Når de deltager i en uddannelse, så skal<br />
<strong>uddannelses</strong>institutionen <strong>og</strong> de andre elever i klassen kunne regne med, at alle dukker op – allerede<br />
til den første time – <strong>og</strong> bliver, indtil den sidste er afsluttet. Man skal <strong>og</strong>så kunne regne med, at den<br />
unge møder frisk op hver dag til <strong>under</strong>visningen <strong>og</strong> er vel<strong>for</strong>beredt. Har den unge svært ved at følge<br />
med i <strong>under</strong>visningen <strong>for</strong>dres det, at den unge finder en mulighed <strong>for</strong> lektiehjælp. Og endelig<br />
hører det <strong>og</strong>så med til <strong>for</strong>ståelsen af, at man kan regne med den unge, at han har sunde fritidsinteresser<br />
<strong>og</strong> et familiært <strong>og</strong> personligt netværk af ressourcestærke jævnaldrende.<br />
Processerne som sådan er ikke nærmere defineret, men det fremgår, at det drejer sig om relationsbårne<br />
processer, der fører til, at den unge ”selv tager ansvar”, får klaret ”daglige problemer” <strong>og</strong> får<br />
mulighed <strong>for</strong> ikke at gå i stå på grund af uoverstigelige opgaver på uddannelsen. <strong>Ind</strong>dragelse af familien,<br />
kammerater, lærere, studievejledere, praktiksteder, sagsbehandlere <strong>og</strong> andre indgår <strong>og</strong>så i<br />
processerne, men hvordan, det skal føre til en vellykket ungdomsuddannelse, kan være svært at vide.<br />
Desuden er det målet med processerne, at de fører til den unges afklaring i <strong>for</strong>hold til <strong>uddannelses</strong>retning<br />
<strong>og</strong> erkendelse af faglige problemer, udvikling af selvtillid <strong>og</strong> selvværd samt udvikling af<br />
sociale kompetencer <strong>og</strong> skabelse af netværk. Måske ligger der <strong>og</strong>så en <strong>for</strong>estilling om, at den unge<br />
ved at få hjælp til at sætte mål <strong>og</strong> evaluere sine mål i <strong>for</strong>hold til aktuelle muligheder efterhånden<br />
bliver i stand til selv at lave denne slags refleksive arbejde.<br />
Et af mentorprojekterne har defineret n<strong>og</strong>le succesmål <strong>under</strong>vejs mod det <strong>uddannelses</strong>politiske mål,<br />
som kunne være interessante at få med i denne opsamling af mentorprojekternes funktioner. De<br />
unge, der ikke deltager i en ungdomsuddannelse, skal til gruppevejledning hos UU-vejleder sammen<br />
med dennes mentor. Her fokuseres på personlige <strong>og</strong> sociale kompetenceudviklinger, <strong>og</strong> idéen<br />
er, at vejlederen starter det op, <strong>og</strong> mentor følger op på det siden hen:<br />
89<br />
• At få den unge til at tage ansvar <strong>for</strong> sig selv<br />
(opgør med den negative sociale arv <strong>og</strong> identitet)<br />
• At få skabt tillid mellem den unge <strong>og</strong> vejlederen (systemtilpasning)<br />
• At få skabt et fællesskab med andre unge (ungdomskultur)<br />
• At arbejde med afklaring <strong>og</strong> erkendelse af egen situation (identitet)<br />
• At få kendskab til egen læring – hvordan lærer den unge bedst (læringsstrategi)<br />
Her bliver det tydeligt at <strong>for</strong>holdet mellem vejleder <strong>og</strong> mentor skal bruges i kampen <strong>for</strong> at få den<br />
unge i gang igen. Der trækkes på UU-vejlederens professionalisme i kvalificeringen af mentorprocesserne.<br />
Mentee skal opnå egne mål/gennemføre egne planer, erkende <strong>og</strong> implementere ny adfærd, blive<br />
selvhjulpen samt opbygge kompetencer til at træffe <strong>uddannelses</strong>valg – hvilket tænkes at kunne give<br />
større chancer <strong>for</strong> gennemførelse af ungdomsuddannelse eller fastholdelse på arbejdsmarkedet.<br />
Processerne skal endvidere <strong>for</strong>stærke de unges muligheder <strong>for</strong> at påbegynde <strong>og</strong> gennemføre et ungdoms<strong>uddannelses</strong><strong>for</strong>løb,<br />
successivt at opnå en fast tilknytning til arbejdsmarkedet <strong>og</strong> herigennem<br />
at <strong>for</strong>bedre den unges livskvalitet.<br />
Mentordiskurser trækker helt tydeligt på mentorens overskud. I en skriftlig evaluering kan vi læse:<br />
”Det er kendetegnende <strong>for</strong> mentorerne, at de har udtrykt glæde ved i deres professionelle liv at have<br />
tid til at gøre en sag helt færdig <strong>og</strong> ikke har skullet koncentrere sig om mere end den ene unge,
som de har været mentor <strong>for</strong>. De har kunnet se <strong>og</strong> føle den positive påvirkning, de har givet – <strong>og</strong><br />
<strong>for</strong> manges vedkommende har det været enormt berigende at kunne gøre en <strong>for</strong>skel.”<br />
4.5.1 Effektmåling<br />
Vi har ikke <strong>under</strong>søgt effekten af de mentorprojekter, vi har været i <strong>for</strong>bindelse med. Vores vurdering<br />
er, at det <strong>og</strong>så ville være vanskeligt at gøre blandt andet på grund af den udbredte diversitet.<br />
Men Rambøll Management har gennemført en evaluering af Mentorpr<strong>og</strong>rammet, hvilket udgør<br />
halvdelen af de projekter, som vi har været i <strong>for</strong>bindelse med. Det er der kommet en interessant<br />
række anbefalinger ud af, men altså <strong>og</strong>så en effektmåling. Vi tillader os her at gengive den del af<br />
resumeet, der handler om effekten, uden i øvrigt at <strong>for</strong>holde os til den måde, resultaterne er opnået<br />
på, ligesom vi heller ikke går nærmere ind i de anbefalinger, som rapporten rummer: 113<br />
”Evalueringen viser, at de overordnede målsætninger <strong>for</strong> pr<strong>og</strong>rammet er opnået, idet projekterne<br />
samlet set har en fastholdelsesgrad på 81 % blandt de unge, som har deltaget i et mentor<strong>for</strong>løb.<br />
Dette dækker over en fastholdelsesgrad på mellem 75-95 % på de seks projekter, mens et enkelt<br />
projekt har en fastholdelsesgrad på 65 %. Samtidig viser evalueringen, at projekterne i vid udstrækning<br />
har <strong>for</strong>mået at fastholde den oprindelige definition af målgruppen (unge med et midlertidigt<br />
vejledningsbehov), <strong>og</strong> at målopfyldelsen der<strong>for</strong> ikke er sket på bekostning af en ændring i<br />
målgruppen. Samlet set viser evalueringen således, at mentorordningen er en virkningsfuld indsats<br />
i <strong>for</strong>hold til at fastholde målgruppen i uddannelse”<br />
4.6 Kompetencer, dilemmaer, moral <strong>og</strong> etik<br />
Kun få projektbeskrivelser <strong>for</strong>tæller om, hvad deres mentorer skal have af kompetencer <strong>for</strong> at blive<br />
ansat eller <strong>for</strong> at få tildelt timer til mentorarbejdet. <strong>Ind</strong> imellem står det lettere skjult at læse i hensigtsbeskrivelsen<br />
eller i beskrivelsen af de funktioner, der skal udføres. Gennem interviewene opnås<br />
meget viden om, hvad mentorerne mener, de skal kunne, <strong>for</strong> at udfylde rollen som mentor.<br />
Ud over at trække de diskursive mentorkompetencer op i dette afsnit, skitserer vi <strong>og</strong>så n<strong>og</strong>le dilemmaer<br />
<strong>og</strong> n<strong>og</strong>le bemærkninger omkring dømmekraften.<br />
De oprindelige KL-ansøgninger ligger meget fastlåst i en professionalitetsdiskurs, hvilket vil sige,<br />
at professionelle vejledere, lærere mv. er at <strong>for</strong>etrække som mentorer i <strong>for</strong>hold til udsatte unge med<br />
frafaldsproblemer. Samtidig pointeres det i ansøgningerne, at de unge, der skal tilbydes en mentor,<br />
er andre unge end dem, der skal have særlig opmærksomhed af UU-vejlederne. Det vil sige, at ansøgerne<br />
vedkender sig, at vejlederne <strong>for</strong>tsat er <strong>for</strong>pligtet på at tage sig af unge, der har et særligt<br />
behov <strong>for</strong> vejledning, mens de unge, der har behov <strong>for</strong> en mentor, er andre unge med problemer ud<br />
over det særlige vejledningsbehov. Denne deling af ungdomsgruppen er tydeligt at finde i KLprojekterne,<br />
som udgør halvdelen af vores materiale.<br />
Når vi læser interviewteksterne, så får vi et indtryk af, at professionalitet kun kan bruges i begrænset<br />
omfang. Her er medmenneskelighed sat i fokus sammen med engagement <strong>og</strong> gå-på-mod. Det<br />
vil sige, at vi <strong>for</strong>sat har at gøre med to adskilte diskurser, hvoraf ansøgningerne i særlig grad henviser<br />
til professionalitet, mens praksis i langt højere grad henviser til medmenneskelighed. Men naturligvis<br />
er det mere komplekst end her beskrevet. For overblikkets skyld vil vi opstille diskurserne<br />
i de kategorier, som vi læser dem i det samlede materiale. En professionsdiskurs med psykol<strong>og</strong>isk,<br />
kommunikativ, samfundsmæssig, (ungdoms-) kulturel <strong>og</strong> læringsteoretisk indsigt <strong>og</strong> en medmenneskelighedsdiskurs,<br />
hvor personlighedskarakter, kontaktevne, rummelighed, evne til at insistere<br />
<strong>og</strong> evne til at trække på sin egne livserfaringer bliver dominerende. De to diskurser <strong>for</strong>deler sig ikke<br />
på henholdsvis uddannede <strong>og</strong> ikke-uddannede mentorer. Snarere er det sådan, at mentorskaber<br />
holdes i en professionsdiskurs i oprindeligt skriftligt materiale, mens medmenneskelighedsdiskursen<br />
bliver særligt fremtrædende i samtalerne, uanset <strong>uddannelses</strong>baggrund.<br />
90
4.6.1 Professionsdiskurs<br />
Med eksplicit baggrund i Odysseus-<strong>for</strong>tællingen beskrives mentor i en projektansøgning som et<br />
menneske, man kan lære af. Gennem samtale med mentor eller ved at gå ved siden af sin mentor<br />
kan den udsatte unge få indsigt i sine uud<strong>for</strong>skede sider. En mentor kan støtte <strong>og</strong> styrke en <strong>for</strong>andringsproces,<br />
vise vejen <strong>og</strong> stille de rigtige spørgsmål på rette tidspunkt. Mentor skal på en gang<br />
kunne motivere, opmuntre, vise omsorg, være i stand til at lytte til den unge <strong>og</strong> diskutere relevante<br />
emner, agere <strong>for</strong>billede, diskutere mulige løsninger på vanskelige dilemmaer, <strong>og</strong> opmuntre den udsatte<br />
unge til at <strong>for</strong>bedre fremmøde <strong>og</strong> præcision.<br />
Mentor skal være professionel <strong>og</strong> kompetent <strong>og</strong> bekendt med det kommunale hjælpesystem (misbrug,<br />
psykiatri, politi, <strong>for</strong>valtning, SSP, mv.). Mentor skal kende regler <strong>og</strong> kulturer på aktuelle<br />
ungdomsuddannelser <strong>og</strong> helst have en pædag<strong>og</strong>isk eller samfundsmæssig <strong>uddannelses</strong>baggrund<br />
med evner <strong>for</strong> etiske refleksioner <strong>og</strong> <strong>og</strong>så kunne trække på n<strong>og</strong>le vejlederkompetencer. I ansøgningerne<br />
nævnes desuden kompetencebegreber som rummelighed, åbenhed <strong>og</strong> styrke på det relationelle<br />
plan. Endelig nævnes i en enkelt ansøgning, at mentor skal være brobygger mellem den unge <strong>og</strong><br />
hans familie <strong>og</strong> mellem den unge <strong>og</strong> hans samfundsmæssige <strong>for</strong>ankringer (sagsbehandler, <strong>under</strong>visere,<br />
arbejdsgivere, projektmedarbejdere, vejledere).<br />
Men at gå så tæt på menteens netværk, her<strong>under</strong> de familiemæssige <strong>for</strong>hold, er ikke n<strong>og</strong>et <strong>for</strong> enhver<br />
mentor. Det hørte vi gennem interviewene:<br />
Det kræver et helt særligt engagement <strong>og</strong> masser af erfaring, hvis man skal arbejde så tæt med familien.<br />
Endelig siges det <strong>og</strong>så, at det er rart at få løn <strong>for</strong> sit arbejde som mentor. Mentorskabernes omfang<br />
har <strong>for</strong>mentlig været <strong>under</strong>vurderet, <strong>for</strong> flere af de interviewede mentorer kunne <strong>for</strong>tælle, at det var<br />
svært at få tiden til at slå til:<br />
Hverken den tid, jeg bruger om ugen, holder, <strong>og</strong> nu viser det sig <strong>og</strong>så, at den periode, som mentorskabet<br />
varer, heller ikke er nær nok tid til at få Peter ind på det nye spor. Og selv om jeg er meget<br />
engageret i mentorarbejdet, så vil man jo <strong>og</strong>så gerne have n<strong>og</strong>et løn <strong>for</strong> det.<br />
Der skrives især, men tales <strong>og</strong>så ud fra en professionsdiskurs. Der bruges teoretiske begreber <strong>for</strong> at<br />
give udtryk <strong>for</strong> meninger <strong>og</strong> holdninger, men når det kommer til selve arbejdet med de unge, så tages<br />
der ofte direkte afstand til en professionel pædag<strong>og</strong>isk <strong>for</strong>m. De unge er trætte af pædag<strong>og</strong>er,<br />
synes meldingen at være. Og flere af vores in<strong>for</strong>manter lagde direkte afstand til professionsdiskurser.<br />
En enkelt udtalelse skal med her, <strong>for</strong>di den adskiller sig væsentligt fra, hvad vi i øvrigt har hørt fra<br />
vore in<strong>for</strong>manter. Det er en mentor, der <strong>for</strong>tæller:<br />
Det professionelle handler om at kunne se fra overbliksperspektivet frem <strong>for</strong> at være <strong>for</strong> tæt på,<br />
<strong>for</strong>di symbiosen hæmmer dømmekraften!<br />
Dette citat er vel indbegrebet af professionalisme, nemlig det, at den professionelle hjælper både<br />
kan være nær på den, der hjælpes, være empatisk, men samtidig kunne være distanceret <strong>og</strong> se på<br />
den unges problemer ud fra et normalitetsbegreb.<br />
4.6.1.1 Psykol<strong>og</strong>iske <strong>og</strong> kommunikative diskurser<br />
I flere ansøgninger slås der til lyd <strong>for</strong>, at mentor skal være rummelig, åben <strong>og</strong> stærk på det relationelle<br />
plan. En ansøgning bekender sig trofast til Tønnesvangs 114 beskrivelse af den medspillende<br />
modspiller, som hviler på et selvpsykol<strong>og</strong>isk grundlag med udgangspunkt i, at læring er tæt <strong>for</strong>bundet<br />
med identitetsudvikling. Således skal mentor først <strong>og</strong> fremmest bidrage med ’psykol<strong>og</strong>isk<br />
ilt’ til menteens personlige læring, udvikling <strong>og</strong> selvdannelse. Det gøres ved at være den spejlende<br />
samhørighedsskabende <strong>og</strong> den betydningsbærende ud<strong>for</strong>drende.<br />
91
Andre mindre fagligt betonede men bløde omsorgsfulde kompetencediskurser trækkes der <strong>og</strong>så på,<br />
såsom at være bekymret <strong>og</strong> at være der <strong>for</strong> den anden, at etablere mening <strong>og</strong> helheder <strong>for</strong> den unge<br />
eller give omsorg gennem samtale om vigtige begivenheder i den unges liv.<br />
De l<strong>og</strong>isk rationelle spr<strong>og</strong>, der benyttes i den faglige psykol<strong>og</strong>idiskurs, er meget store, men kan<br />
godt <strong>for</strong>ekomme lidt definitionsagtige uden al den praksiserfaring, der netop gør begreberne nærværende<br />
<strong>og</strong> levende. Vi ser da <strong>og</strong>så, at et projekt låner ordene fra Jan Tønnesvang i deres ansøgning,<br />
men deraf følger <strong>og</strong>så, at de kommer til at fremstå som isolerede statements, som det kan være<br />
svært at se, hvordan man gør. At give psykol<strong>og</strong>isk ilt lyder godt <strong>og</strong> spændende. Men hvordan er<br />
det nu, man gør det? Bliver vi kl<strong>og</strong>ere af ansøgningens henvisning til psykol<strong>og</strong>isk ilt eller ej? Vi<br />
oplever ikke, at begreberne på den måde, de bliver brugt, kommer i samspil med den øvrige teksts<br />
idéer om handlemuligheder <strong>for</strong> mentorpraksisser. At give psykol<strong>og</strong>isk ilt bliver pludselig en tingsliggjort<br />
<strong>for</strong>mulering af mentors kompetencer. Vi ser det ikke som et modsætnings<strong>for</strong>hold, <strong>og</strong> vi ved<br />
slet ikke, om mentorer giver ilt eller ej. Og måske har <strong>for</strong>fatterne til ansøgningerne n<strong>og</strong>le praksiserfaringer,<br />
der dækker begrebet at give psykisk ilt. Det kan vi ikke vide. Men det slår os, at der er en<br />
vældig diskrepans mellem det skrevne <strong>og</strong> det <strong>for</strong>talte.<br />
Bredere vendinger, der kunne dække lignende <strong>for</strong>hold, <strong>og</strong> som <strong>og</strong>så nævnes i ansøgningerne, kunne<br />
være, at mentor skal kunne motivere, opmuntre <strong>og</strong> vise omsorg, være i stand til at lytte til den unge<br />
<strong>og</strong> diskutere relevante emner.<br />
Der trækkes på en hel del <strong>for</strong>skellige mentor-kompetencer såsom at udvise empati, være tydelig,<br />
tålmodig, tillidsskabende <strong>og</strong> engageret, bruge sin modenhed, trække på sin livskompetence <strong>og</strong><br />
menneskekundskab, men <strong>og</strong>så at kunne blande sig, vise sin interesse <strong>for</strong> den unge ved at være nærværende<br />
<strong>og</strong> god til at kommunikere. Endeligt nævnes <strong>og</strong>så lysten til at gå ind i mentorskaber <strong>og</strong><br />
troen på, at det gør en <strong>for</strong>skel. Og så skal mentor være voksen med hjertet på rette sted <strong>og</strong> bruge sin<br />
menneskelige indsigt.<br />
4.6.1.2 Samfundsmæssighed, disciplinerende eller socialiserende<br />
I en enkelt ansøgning skrives, at mentor skal være brobygger mellem den unge <strong>og</strong> hans familie <strong>og</strong><br />
mellem den unge <strong>og</strong> hans samfundsmæssige <strong>for</strong>ankringer (sagsbehandler, <strong>under</strong>visere, arbejdsgivere,<br />
projektmedarbejdere, vejledere). ”At gå så tæt på menteens netværk, her<strong>under</strong> de familiemæssige<br />
<strong>for</strong>hold, er ikke n<strong>og</strong>et <strong>for</strong> enhver mentor. Det kræver vist et helt særligt engagement <strong>og</strong> kommunikative<br />
kompetencer på højt fagligt niveau”, sådan <strong>for</strong>mulerer en mentor sig i <strong>for</strong>hold til det, hans<br />
kollega gør.<br />
Mentor skal kunne agere <strong>for</strong>billede <strong>og</strong> diskutere mulige løsninger på vanskeligheder samt opmuntre<br />
den unge udsatte til at <strong>for</strong>bedre sit fremmøde <strong>og</strong> sin præstation <strong>og</strong> præcision. Mentor skal være en<br />
positiv rollemodel, inspirere ved sit gode eksempel <strong>og</strong> skabe respekt om sig selv, være en autentisk,<br />
synlig voksen.<br />
Der trækkes en hel del på <strong>for</strong>skellige samhandlingskompetencer såsom tydelighed, anerkendelse <strong>og</strong><br />
at være et socialt engageret menneske med en social bevidsthed, der d<strong>og</strong> <strong>og</strong>så evner at sætte grænser<br />
<strong>og</strong> fastholde de unge i deres arbejde eller uddannelse, så de har n<strong>og</strong>et at stå op til hver dag. Men<br />
<strong>og</strong>så vejledningsfaglige diskurser ses i stort omfang, som f.eks. at kunne rådgive <strong>og</strong> vejlede, være<br />
bekendt med <strong>uddannelses</strong>systemet <strong>og</strong> have kendskab til mulighederne, kende vejen <strong>og</strong> drive de unge<br />
hen ad den <strong>og</strong> have et netværk af andre rådgivere <strong>og</strong> vejledere at trække på. Også bredere begreber<br />
som at socialisere de unge er brugt i beskrivelserne af, hvad mentor skal kunne. Og han skal<br />
være fleksibel, hvilket henviser til, at mentor skal kunne skifte strategi, hvis den valgte viser sig ikke<br />
at virke. Så skal der findes en ny <strong>og</strong> mere farbar vej.<br />
92
Af en eller anden grund <strong>for</strong>nemmes de fleste ansøgninger at læne sig op ad spr<strong>og</strong>lige maskuline<br />
mentorstrategier med fokus på handling – på at gøre ting: nedbryde social arv <strong>og</strong> etnisk marginalisering,<br />
bygge bro, skabe drivkraft, energi <strong>og</strong> netværk, skifte spor <strong>og</strong> bruge værktøj <strong>og</strong> redskaber.<br />
4.6.1.3 Ungdoms-/kulturelle diskurser<br />
At have kendskab til unge går igen i de fleste ansøgninger i deres beskrivelse af mentorernes kompetencer.<br />
Og mentorer skal have indsigt i unge <strong>og</strong> kunne lide unge mennesker, der ikke er, som de<br />
fleste, <strong>og</strong> have lyst til at føre dem ind på rette spor.<br />
Endelig er begrebet en positiv rollemodel n<strong>og</strong>et, der går igen i flere projektansøgninger til trods <strong>for</strong>,<br />
at alle på nær én benytter voksne erfarne mentorer. Enten skal mentor selv være den gode rollemodel,<br />
sådan som det allerede er beskrevet i AMUCK-projektet, hvor ung er mentor <strong>for</strong> unge mentees,<br />
eller <strong>og</strong>så skal mentorer knytte kontakter mellem mentee <strong>og</strong> andre unge, der kan indgå som rollemodel<br />
<strong>og</strong> få den unge mentee på ret køl, få nye <strong>og</strong> bedre venner, komme i skole hver dag <strong>og</strong> dyrke<br />
sport, få andre nye fritidsinteresser ude blandt andre unge.<br />
Mentors kompetencer i <strong>for</strong>hold til den specielle ungdomsfase fremtræder ikke så tydeligt, som den<br />
psykol<strong>og</strong>isk/kommunikative <strong>og</strong> den samfundsmæssige, men den er der. Tydeligst, når man i ansøgningerne<br />
kan læse, at mentor skal kunne <strong>for</strong>stå, hvordan den unge tænker. Men den trækker <strong>og</strong>så<br />
på den faglige diskurs om ungdomskulturer, unge zappere, stille piger <strong>og</strong> vilde drenge. Desværre<br />
udmønter det sig ikke i specifikke, men derimod i meget brede kompetencebetegnelser, såsom sociale<br />
<strong>og</strong> kulturelle kompetencer, som mentor ifølge ansøgningerne skal være i besiddelse af. Til<br />
gengæld udtaler mentorer i vores interview, at de meget gerne deltager i konferencer om cuttere,<br />
anoreksi, borderline <strong>og</strong> lign. <strong>for</strong> at få flere kompetencer i <strong>for</strong>hold til disse specielle unge.<br />
4.6.1.4 Læringsdiskurs<br />
Læringsdiskursen er den allermest usynlige diskurs. Når vi alligevel bringer den på banen, så hænger<br />
det sammen med, at læring synes oplagt som hovedvej i mentorarbejdet. De unge udsatte skal<br />
lære kulturelle <strong>og</strong> sociale koder, de skal lære at tale anderledes, de skal lære at stå op <strong>og</strong> møde til<br />
tiden, <strong>og</strong> sådan kunne vi blive ved med at remse det op, som de unge mentees ikke fik lært, inden<br />
de mødte deres mentor. Spørgsmålet kunne være hvordan. Hvordan skal mentee lære det, som<br />
han/hun endnu ikke har fået fat i?<br />
Der optræder d<strong>og</strong> begreber, som med en vis ret kunne falde ind <strong>under</strong> læringskompetencer, som en<br />
mentor skal være i besiddelse af, når det nævnes at kunne skabe tillid, at matche menteens behov,<br />
at være velfungerende, at være dygtig til sig fag, at kunne instruere – alt sammen begreber, som<br />
<strong>og</strong>så ville kunne findes i <strong>for</strong>skellige lærings<strong>for</strong>ståelser.<br />
Når mentoropgaver ikke står at læse som læringsdiskurser, altså n<strong>og</strong>et mentor skal lære mentee, eller<br />
mentee skal lære ved mentors hjælp, så tror vi, at det er <strong>for</strong>di læringsbehovene omtales som udviklingsbehov<br />
eller som tilpasningsbehov. I disse begreber kan læring ligge gemt, men det kunne<br />
nok med <strong>for</strong>del ekspliciteres, gøres mere målrettet <strong>og</strong> trække mere på kendte læringsteoretiske diskurser.<br />
I en enkelt ansøgning stødte vi på <strong>for</strong>muleringen ”at kunne identificere ressourcer hos mentee”,<br />
<strong>og</strong> det tolker vi som et behov <strong>for</strong> at arbejde mere coachende <strong>og</strong> dermed mere læringsstrategisk.<br />
4.6.2 Medmenneskelighedsdiskurs<br />
Disse diskursive strategier, mente vi, bedst kom i spil ved ikke at bøje dem ind <strong>under</strong> professionsdiskursens<br />
kompetencer. Måske kunne de have fundet sig til rette der, men <strong>for</strong> os var det så tydeligt,<br />
at vores in<strong>for</strong>manter lagde vægten på n<strong>og</strong>et andet, end det, vi havde læst os til i ansøgningerne,<br />
de ville gøre. Naturligvis bliver stoffet mere levende, når det bliver <strong>for</strong>talt, men det var ikke kun<br />
det, vi blev overvældet af. Det var <strong>og</strong>så den <strong>for</strong>m <strong>for</strong> afstandtagen, som flere mentorer havde i <strong>for</strong>-<br />
93
hold til professionsdiskurserne. Det var de interviewedes vægt på de dybt personlige, vi havde nær<br />
skrevet de private kompetencer, der fik os til at tænke, at der udtrykkes en kompetencediskurs, som<br />
sprang ud af det engagement, som vi oplevede i mentorernes <strong>for</strong>tællinger, <strong>og</strong> som kun blev <strong>for</strong>stærket,<br />
når vi lavede fokusgruppeinterview <strong>og</strong> fik indblik i menteens syn på, hvad der er god hjælp<br />
<strong>for</strong> en udsat frafaldstruet ung, der inden mentorskabet følte sig både isoleret, skamfuld <strong>og</strong> uværdig.<br />
4.6.2.1 Kontaktevnen <strong>og</strong> -lysten<br />
Det er helt <strong>for</strong>rygende at høre så ofte, som vi gjorde, at det er lysten, der driver værket. Og det er<br />
ildsjælen, der leverer energien. Det kommer så <strong>og</strong>så frem, at evnen til kontakt er helt afgørende.<br />
Den evne udvikles af en blanding af engagement – det at ville disse skæve unge. At give lidt mere<br />
af sig selv. Og af hjertet at have <strong>for</strong>ståelse <strong>for</strong> <strong>og</strong> kendskab til ungdomsmentaliteten.<br />
Mentor skal kunne ”mærke efter”, om mentee bryder sig om at være sammen med hende i bestemte<br />
sammenhænge, <strong>og</strong> ”læse” den unges lyst/ulyst til fysisk kontakt.<br />
”At komme helt ind <strong>under</strong> <strong>huden</strong> på dem <strong>for</strong> at fatte deres situation. De er jo ude i n<strong>og</strong>et, hvor vi<br />
aldrig har været, ”<br />
som en mentor siger <strong>og</strong> <strong>for</strong>tsætter:<br />
”N<strong>og</strong>le gange skal vi bare kunne lytte <strong>og</strong> stille op til en <strong>for</strong>trolighed <strong>og</strong> vise ægte interesse. Andre<br />
gange skal man være god til at småsnakke, pludre, gøre tingene ufarlige. Men helt afgørende er<br />
det, at mentor hele tiden skaber faste, trygge rammer.”<br />
Skal mentor i kontakt med den unge, er det selvfølgelig <strong>og</strong>så meget væsentligt at være reelt til rådighed<br />
<strong>og</strong> ofte uden <strong>for</strong> normal arbejdstid. Man skal udvise fysisk <strong>og</strong> tidsmæssig fleksibilitet –<br />
kunne arbejde <strong>for</strong>skellige steder <strong>og</strong> på <strong>for</strong>skellige tidspunkter – ikke altid fastlagt, ja nærmest gerne<br />
spontant.<br />
En mentor skal have <strong>for</strong>nemmelser af, hvornår den unge ikke har det godt, er ked af det eller har en<br />
dårlig dag. En mentor <strong>for</strong>tæller:<br />
”Man skal føle n<strong>og</strong>et inden i en selv. Føle det, som mentee føler. Og man skal <strong>for</strong>tælle, at man kan<br />
føle det. Så ved mentee, at man holder af hende. Man kan bedst modtage støtte, når man føler den<br />
anden holder af en – ellers kan man have svært ved at bede om hjælp.”<br />
Hun <strong>for</strong>tsætter senere:<br />
”Man skal have hjertet med – <strong>og</strong> hvis man ikke har det, kan man ikke lære det. Man skal bruge sin<br />
nysgerrighed – være interesseret i, hvor<strong>for</strong> de gør det, som de gør.”<br />
Men en anden beretter:<br />
”En mentor skal give sig god tid. <strong>Ind</strong>arbejde en langsommelighedskompetence, som er fjern fra det<br />
senmoderne hastværk.”<br />
4.6.2.2 Evnen til at være til stede <strong>og</strong> rumme stærke følelser<br />
Stemthed, siger en mentor, da vi spurgte, hvad der var den allermest betydningsfulde mentorkompetence,<br />
<strong>og</strong> hun uddybede det med, at mentor altid skulle være dér, stille op til kontinuerlig støtte,<br />
<strong>for</strong>nemme, hvad der sker inde i hendes mentee. Hvilke følelser <strong>og</strong> hvilke sindsstemninger? Og det<br />
kan godt være uhyggeligt, <strong>for</strong> der er ofte et <strong>for</strong>færdeligt kaos med uhyggelig mange voldsomme følelser.<br />
Alligevel skal mentor være klar til at lukke deres rygsæk op <strong>og</strong> sammen med de unge se på,<br />
hvad der er i den.<br />
Sådanne oplevelser deles af flere:<br />
”De første gange var jeg u<strong>for</strong>beredt på karakteren <strong>og</strong> omfanget af problemerne, men nu har jeg<br />
lært, at der kan komme de <strong>for</strong>færdeligste ting frem. Ikke altid selvfølgelig, så det gælder om at være<br />
94
fleksibel. Det er vel en <strong>for</strong>m <strong>for</strong> empatisk evne, som handler om at finde ud af, hvad der giver problemer<br />
<strong>for</strong> mentee … prøve at ”mærke det” eller bare håndtere de stærke følelsesmæssige indtryk,<br />
det giver, at høre de unges barske historier – uden at overreagere <strong>og</strong> uden at brænde ud.”<br />
At være rummelig, ikke-dømmende <strong>og</strong> vurderende går <strong>og</strong>så igen i mentorernes beretninger. Og det<br />
er nemmere, når man ikke er <strong>for</strong>ældre, men ”bare” en mentor. Og befinder der sig et gennemråddent<br />
æble i rygsækken, så gælder det om at få sendt den unge til en ekspert, der er uddannet til at<br />
tage sig af den slags.<br />
Det er vigtigt, at man ved, hvad der rører sig blandt unge i dag. Og at man samler <strong>for</strong>tællinger<br />
sammen. N<strong>og</strong>en af dem kan bruges igen i nye situationer. Det er der<strong>for</strong> meget vigtigt, at man kan<br />
huske det, de unge <strong>for</strong>tæller. Og det er nemmest, hvis man er fuldt <strong>og</strong> helt tilstede sammen med<br />
dem.<br />
Refleksionskompetencen kommer <strong>og</strong>så i spil. Således kommer en mentor ind på hendes vanskeligheder,<br />
når hun taler med de unge om deres problemer:<br />
”Det er hårdt, hårdt arbejde, det kommer ikke bare lige til mig, det skal jeg tænke over, det der<br />
med at kommunikere klart.”<br />
4.6.2.3 Evnen til at insistere <strong>og</strong> blive ved at være der<br />
Flere mentorer kommer ind på, at de må stille op som en slags rollemodel, hvilket vi ind imellem<br />
havde svært ved helt at <strong>for</strong>stå. Men det handlede om, at mentor skulle vise n<strong>og</strong>le menneskelige sider<br />
af sig selv, man kunne fristes til at skrive, at mentor skulle fremstille sine egne karaktertræk<br />
som medmenneske. At man kunne klare det seje træk, <strong>for</strong>di sådan gør ordentlige mennesker. Tålmodighed<br />
<strong>og</strong> overskud er <strong>og</strong>så sådanne karaktertræk, som menteen skal opleve, at mentor har. At<br />
det ikke er n<strong>og</strong>et, som mentor fremviser <strong>for</strong> en kort stund <strong>for</strong> så at vise sit sande jeg <strong>og</strong> dermed ligne<br />
mange af de andre voksne, som menteerne har oplevet i deres liv.<br />
Mentorer oplever, at det er betydningsfuldt, at de kan få de unge til at føle sig så godt tilpas, at de<br />
overhovedet har lyst til at være sammen med andre mennesker. De skal skabe rum <strong>for</strong> <strong>for</strong>trolighed<br />
<strong>og</strong> have ressourcer til at gå hele vejen sammen med den unge <strong>og</strong> bygge den unge op. Det kræver, at<br />
mentor har særlig sans <strong>for</strong> de skæve unge.<br />
4.6.2.4 Livskompetence<br />
Man trækker på sig selv. De erfaringer, som mentorer har med andre mennesker, med job <strong>og</strong> med<br />
venner, er n<strong>og</strong>et, som de unge har brug <strong>for</strong>. En mentor siger:<br />
”Som voksen skal vi have den tyngde, der kommer af, at man ved n<strong>og</strong>et om, hvordan mennesker reagerer,<br />
<strong>og</strong> at verden ikke vælter, når der opstår problemer.”<br />
De unge må selvfølgelig selv gøre sig deres egne erfaringer, men de har brug <strong>for</strong> at høre, hvordan<br />
voksne mennesker klarer sig sammen med andre <strong>under</strong> <strong>for</strong>melle <strong>og</strong> mindre <strong>for</strong>melle <strong>for</strong>mer.<br />
Men der skal <strong>og</strong>så snakkes om de unges livskompetence, som ofte har en n<strong>og</strong>et anden karakter. En<br />
mentor <strong>for</strong>tæller:<br />
”Det er ufatteligt, hvad livet har lært dem… Man tror ind imellem, ja, det kan da ikke passe, at det<br />
der er n<strong>og</strong>et, der sker her i byen.”<br />
Men <strong>og</strong>så det, de har lært på den barske måde, er livskompetence. Og det skal mentor lægge øre til<br />
<strong>og</strong> opdage, hvor mulighederne gives <strong>for</strong> nye syn på tilværelsen <strong>for</strong> den unge.<br />
Flere mentorer kommer <strong>og</strong>så ind på, at det er meget vigtigt, at de selv har baglandet i orden, <strong>og</strong> at<br />
de altid har en kollega, som de kan gå til, hvis det bliver nødvendigt. De er klar over, at de bruger<br />
95
sig selv meget, <strong>og</strong> at ting kan hobe sig op <strong>og</strong> skabe grobund <strong>for</strong> en ventileringsmulighed med en<br />
kollega. Andre <strong>for</strong>tæller, at de er gamle rotter i faget, <strong>og</strong> det er afgørende <strong>for</strong>, at de holder til det.<br />
Men mest udbredt er nok synspunktet om, at der skal være plads i mentors liv til andre mennesker.<br />
Hvis mentorerne skal kontakte <strong>for</strong>ældre <strong>og</strong> konfrontere dem med alt det, som de lukker øjnene <strong>for</strong>,<br />
så er det meget værdifuldt, at man selv er <strong>for</strong>ælder. Man skal kunne henvise til, hvad man selv har<br />
gjort. Hvordan man selv har klaret vanskelige perioder i sit eget liv <strong>og</strong> børnenes liv. Og mentor skal<br />
helst have erfaring med at slå panden mod en mur <strong>og</strong> alligevel <strong>for</strong>tsætte, indtil man bryder igennem<br />
muren.<br />
Et par mentorer mener, at de har gode erfaringer med at bruge humor, <strong>og</strong> samstemmende lyder det,<br />
at kemien mellem mentor <strong>og</strong> mentee skal være helt i orden. Kemi <strong>og</strong> humor er vigtigt. En enkelt betoner,<br />
at hendes baggrund som rockertøs bestemt er n<strong>og</strong>et, hun bruger i dag som mentor. Hun ved,<br />
hvor hårdt det miljø er, <strong>og</strong> den indsigt er guld værd <strong>for</strong> hendes arbejde med unge, der bare nærmer<br />
sig miljøet.<br />
Mentorer skal arbejde ud fra deres intuition, synes rigtig mange at mene – mærke, hvem der har<br />
hvilke behov. Det handler om menneskelige egenskaber – ikke n<strong>og</strong>et, det er muligt at lære på kurser<br />
<strong>og</strong> den slags. At kunne mærke, hvordan folk har det. Det er en gave, men det handler <strong>og</strong>så om<br />
at kunne lide de unge <strong>og</strong> ønske at gøre det lidt nemmere <strong>for</strong> dem, der har det svært.<br />
Mentorer skal kunne respektere andre mennesker – ikke lave dem om, men få processer i gang <strong>og</strong><br />
evt. få dem til at ske lidt hurtigere. Det er n<strong>og</strong>et, vi er født med. Enkelte hælder lidt mere til evnen<br />
til at kunne reflektere over, hvad man gør – at man ikke er bange <strong>for</strong> at fejle. Der trækkes <strong>og</strong>så diskurser<br />
på mentors kompetence som en slags medstuderende med <strong>for</strong>ståelse <strong>for</strong> mentees behov i<br />
<strong>for</strong>hold til den unges konkrete uddannelse.<br />
Enkelte <strong>under</strong>streger betydningen af at kunne sætte grænser i <strong>for</strong>hold til den tid, man bruger. Mentorer<br />
har bestemt <strong>og</strong>så brug <strong>for</strong> deres egen fritid, føjer enkelte mentorer til.<br />
4.6.2.5 Uddannelsesdiskurser<br />
Vi har <strong>og</strong>så ledt efter diskurser omkring hvilken uddannelse, mentorer har brug <strong>for</strong>. Ikke så meget<br />
den uddannelse, som de har med sig fra deres professionelle arbejde, men mere den uddannelse eller<br />
de kurser, som kunne kaste mentorkompetencer af sig.<br />
Et projekt omtaler, at mentorerne gennemgår et 10-timers kursus i ”Den coachende samtale”.<br />
I et område af landet tilbydes temamøder til mentorer med mulighed <strong>for</strong> opkvalificering <strong>og</strong> erfaringsudveksling.<br />
Andre steder kaldes det n<strong>og</strong>et andet, men generelt er der mulighed <strong>for</strong> at mødes i<br />
netværksgrupper <strong>og</strong> at deltage i opkvalificerende <strong>for</strong>løb eller enkeltdage. Det er ikke vores indtryk,<br />
at disse muligheder bliver overdrevet n<strong>og</strong>en steder, selvom erfaringsudveksling blev nævnt som<br />
n<strong>og</strong>et betydningsfuldt. Flere <strong>for</strong>talte, at de ikke havde tid til at deltage i møderne.<br />
Enkelte mentorer modt<strong>og</strong> supervision, <strong>og</strong> det blev opfattet som brugbart. Men mentor kaldte det ligefrem<br />
<strong>for</strong> et genialt værktøj.<br />
En tillidsrepræsentant mente, at alle mentorer skulle have den TR-uddannelse, som hun havde fået.<br />
Den havde givet hende gode dial<strong>og</strong>iske værktøjer, <strong>og</strong> hun havde <strong>og</strong>så lært om appreciative inquiry,<br />
som, hun synes, burde være obligatorisk stof <strong>for</strong> alle mentorer.<br />
96
Spørgestrategier <strong>og</strong> samtaleteknikker nævnes som nødvendighed, <strong>og</strong> kollegial supervision som en<br />
måde at håndtere stærke følelsesmæssige indtryk på. Det kunne muligvis <strong>og</strong>så bruges <strong>for</strong> at undgå<br />
udbrændthed.<br />
Andre nævner opbakning fra lærere <strong>og</strong> kollegaer, som det allervæsentligste, <strong>og</strong> en leder, som man<br />
kunne trække på.<br />
Enkelte steder tilbydes mentor at trække på psykol<strong>og</strong>hjælp, i fald mentees problemkompleks overstiger<br />
mentors kompetencer – psykol<strong>og</strong>en kan indtræde som en ekstra mentor. Andre steder modtager<br />
mentorer månedlig supervision, men andre igen har det kommunale PPR at henvise til, når de<br />
psykiske sår er blevet <strong>for</strong> dybe.<br />
4.6.3 Mentorskabsdilemmaer, moral <strong>og</strong> etik<br />
Når mentorer <strong>for</strong>tæller om, hvad de gør, rejser de en række <strong>for</strong>skellige spørgsmål. Hvad skal omdrejningspunktet<br />
<strong>for</strong> strategierne være? Hvad skal de være sammen med mentee om? Hvor skal de<br />
sætte grænsen <strong>for</strong>, hvad de laver med mentee? Andre spørgsmål kan handle om, hvad de skal tage<br />
på sig af ansvar, <strong>og</strong> hvor meget de selv skal bestemme destinationen <strong>og</strong> vejen <strong>for</strong> deres mentee?<br />
En mentor kommer ind på, hvordan hun selv har overvejet, hvad den tætte relation mellem hende<br />
selv <strong>og</strong> hendes mentee kan medføre. Ved at skabe stor tillid, åbenhed <strong>og</strong> <strong>for</strong>trolighed kan hun da<br />
lægge en <strong>for</strong>m <strong>for</strong> pres på menteen til at <strong>for</strong>tælle mere, end hun egentlig selv gerne vil? Kan der gå<br />
hul på en byld? Og kan hun selv som mentor <strong>for</strong>tryde, at hun har draget den unge så tæt ind i sit<br />
eget liv? Kan hun selv komme til at blotte sig <strong>for</strong> meget? Kan hun komme til skade?<br />
En anden mentor er usikker på, om han kan stille sig op som den bagstopper, der altid er der, når<br />
den unge har brug <strong>for</strong> det? Skal han påtage sig den opgave?<br />
Der træder et centralt dilemma frem, som handler om hvilken balance, der skal være mellem<br />
krav/ud<strong>for</strong>dring/modspil på den ene side, <strong>og</strong> at vise omsorg/empati/medspil på den anden. Man<br />
kunne kalde det <strong>for</strong> dilemmaet mellem at være aktivt intervenerende <strong>og</strong> mere passivt ikkeintervenerende.<br />
Mange mentorer giver udtryk <strong>for</strong>, at det er et spørgsmål om enten det ene eller det andet, men mentorstrategierne<br />
viser, at mentorer i deres praksis ofte kombinerer dem. På den måde skaber de <strong>for</strong>skellige<br />
rum, som giver plads til <strong>for</strong>skellige relationsfunktioner. Rummene repræsenteres i de to<br />
mentorskabsdiskurser, på den ene side den ydre socialiserende, disciplinerende <strong>og</strong> på den anden<br />
side den mere indre sociale næring.<br />
Flere mentorer <strong>for</strong>tæller, hvordan de bruger deres sunde <strong>for</strong>nuft, når de skal finde ud af, hvordan et<br />
problem skal takles. En mentor siger:<br />
”Jeg afgør i hvert enkelt tilfælde, hvilke tiltag der er ’sund <strong>for</strong>nuft’ i <strong>for</strong>hold til den unges valg af<br />
uddannelse eller arbejde.”<br />
97<br />
Men vi kommer ikke i dybden med, hvordan denne sunde<br />
<strong>for</strong>nuft bliver brugt i <strong>for</strong>bindelse med et valg, der<br />
rummer langt mere end sund <strong>for</strong>nuft, nemlig værdier <strong>og</strong><br />
holdninger.<br />
En anden mentor <strong>for</strong>tæller:<br />
”Min dømmekraft kommer på vanskelige opgaver, når<br />
hun (mentee) hele tiden vil diskutere umulige dilemmaer.”
Det interkollegiale omtales ind imellem som dilemmafyldt. Det, at holdningerne til, hvad mentorarbejdet<br />
skal være, er så <strong>for</strong>skellige. Det fører ofte til, at den kollegiale sparringsmulighed <strong>for</strong>svinder,<br />
<strong>og</strong> det kan endda føre til, at der ikke kan tales åbent om <strong>for</strong>skelligheden. Der puttes med de<br />
områder, som enkelte mentorer må tage ansvar <strong>for</strong>. Og på den måde bliver mentorarbejdet nærmest<br />
gjort privat.<br />
Vi havde nok ventet at finde flere dilemmaer i arbejdet som mentorer. Måske ligger de implicit i<br />
n<strong>og</strong>le af de andre punkter, men umiddelbart, så oplevede vi ikke, at mentorerne generelt oplevede<br />
problemer med at <strong>for</strong>valte den magt, som var dem givet i deres arbejde med de udsatte frafaldstruede<br />
unge. Vi hørte mentorerne sige, at de gjorde den <strong>for</strong>skel, der skulle til, <strong>for</strong> at vende de unges interesse<br />
mod samfundets behov på en sådan måde, at de selv kunne se, at det var til deres eget bedste.<br />
4.6.3.1 Etik <strong>og</strong> moral<br />
Vi <strong>for</strong>udsætter, at der <strong>under</strong> alt det, mentorer <strong>for</strong>holder sig til, ligger moralske værdier. Men de bliver<br />
ikke benævnt som sådanne. De <strong>for</strong>nemmes af os mere som mentorernes egne holdninger i givne<br />
spørgsmål. Men en in<strong>for</strong>mant <strong>for</strong>tæller, at han som mentor skal kunne mærke efter, om mentee bryder<br />
sig om at være sammen med ham i bestemte sammenhænge, <strong>og</strong> at han skal kunne læse den unges<br />
lyst eller ulyst til fysisk kontakt.<br />
Enkelte spørgsmål om <strong>under</strong>retningspligt dukker <strong>og</strong>så op i samtalerne. Hvordan er det lige, at man<br />
etisk <strong>for</strong>svarligt får <strong>for</strong>talt de unge, at de ikke skal <strong>for</strong>tælle om deres ulovligheder, <strong>for</strong>di man er<br />
pligtig til at <strong>under</strong>rette politiet om sådan n<strong>og</strong>et? Hvad nu, hvis det handler om eu<strong>for</strong>iserende stoffer?<br />
Ville der mon opstå situationer, hvor man selv vælger at vende det døve øre til? Vil man kunne<br />
leve med det?<br />
Mentor <strong>for</strong>tæller, at hun henvender sig til moren bag om ryggen på den unge. Hun er klar over, at<br />
det lyder negativt, men det var i en positiv sags tjeneste.<br />
Muligheden <strong>for</strong> at skabe et afhængigheds<strong>for</strong>hold dukker op rundt omkring som n<strong>og</strong>et, der bør undgås.<br />
Enkelte mentorer berører emnet om at kunne balancere mellem professionalisme <strong>og</strong> privatliv –<br />
kende grænsen, kunne trække på egne erfaringer uden at moralisere.<br />
Andre berører selverkendelse som en væsentlig del af mentorarbejdet. En mentor udtaler:<br />
”Jeg må vide, hvor jeg selv kommer til kort”<br />
Og en anden <strong>for</strong>tæller, at han vil være bevidst om egne kompetencer – ikke regne med at det (primært)<br />
drejer sig om at gøre, som man ville over <strong>for</strong> egne børn, uden at han d<strong>og</strong> kommer nærmere<br />
ind på, hvori <strong>for</strong>skellen så ligger.<br />
Dømmekraften kommer <strong>og</strong>så i spil hos en mentor, der mener, at man skal være bevidst om sine egne<br />
kompetencer <strong>og</strong> kende grænsen <strong>for</strong>, hvad man kan, når man ikke er uddannet til det hele, så det,<br />
der b<strong>under</strong> i dybere ting, det, der ligger bagud, de familiære ting, det er ikke egnet <strong>for</strong> et mentor<strong>for</strong>hold<br />
– <strong>og</strong> så skal man vide, hvilken professionel hjælp, der skal til.<br />
En anden mentor stiller etiske krav til sig selv om at være en ordentlig voksen <strong>og</strong> spørger <strong>og</strong>så sig<br />
selv, om det f.eks. er i orden, at hun kontakter myndigheder/skolen uden den unges samtykke.<br />
Andre krav til dømmekraften dukker <strong>og</strong>så op. Hvornår er det lige, at der er tale om almindelig intervention,<br />
<strong>og</strong> hvornår kræves der en egentlig behandling? En mentor giver udtryk <strong>for</strong> en klar hold-<br />
98
ning, men i den daglige praksis står det nok ikke altid lige klart, om deres mentee er på den ene eller<br />
den anden side af grænsen:<br />
”Det er etisk u<strong>for</strong>svarligt at give sig i lag med diagnosticering <strong>og</strong> behandling, som man ikke er<br />
kompetent til.”<br />
En anden mener, at andre faggrupper skal på banen i visse situationer. Han siger:<br />
”Hvis den unge ikke selv lægger et problem frem, skal mentor ikke fremtvinge det, <strong>for</strong> så er det en<br />
socialrådgiversag.”<br />
Et af de tydeligste tegn på en kærlighedsdiskurs i mentorarbejdet finder vi i nedenstående citat fra<br />
en in<strong>for</strong>mant:<br />
”Det man giver, får man igen. Men giver man uden at <strong>for</strong>vente at få igen? Kan man kræve at få<br />
igen, eller er det virkningsfulde netop ubetinget kærlighed?”<br />
4.7 Opsamling af tilstedeværende diskurser<br />
Vi har gennem vores diskursanalyse samlet en mængde smådiskurser op, der viser en <strong>for</strong>midabel<br />
diversitet. Vi kan klart illustrere, at det svirrer med diskurser omkring mentorskaber, deres betydning,<br />
funktioner, succeser, kompetencer <strong>og</strong> dilemmaer.<br />
Vi synes alligevel, at der tegner sig n<strong>og</strong>le tydeligere diskurser, som blot ikke er hegemoniske endnu,<br />
<strong>og</strong> det åbner op <strong>for</strong> fremtidige dial<strong>og</strong>er om disse temaer i praksisfeltet. Det vender vi tilbage til<br />
i kapitel 5.<br />
Det helt overraskende <strong>for</strong> os selv har været den stærke diskurs om den problemfyldte unge i de officielle<br />
papirer omkring mentorordninger. Meget tyder på, at skal et lokalområde sikre sig penge fra<br />
Undervisningsministeriet til særlige ordninger, så overopfyldes den problemdiskurs, som ministeriet<br />
læner sig op af. Men det påvirker tilsyneladende ikke mentorskabernes praksis overvældende.<br />
I interviewene fremstår en ret stærk diskurs om mentees som svigtede unge med ondt i livet, <strong>og</strong><br />
mentorer som dem, der står til rådighed <strong>og</strong> er åbne <strong>for</strong>, hvad der end måtte komme. Selve mentorskabet<br />
trækker på diskurser om tillidsfuldhed, nærhed <strong>og</strong> åbenhjertighed.<br />
Der tegner sig overordnet to funktionsrum, nemlig et rum rettet mod det sociale fællesskab med tilpasning,<br />
disciplinering <strong>og</strong> kompetenceudvikling som særlige strategier <strong>og</strong> et andet rum, der er rettet<br />
mod det personlige sociale indre <strong>og</strong> primært består i omsorg <strong>og</strong> identitetsudvikling. Disse to rum<br />
kan vi finde belæg i teksterne til at dele op i to rum mere <strong>for</strong> at medvirke til <strong>for</strong>ståelsen af, at mentee<br />
udvikler sig fra en perifer deltager i ungdomsuddannelserne til en fuldgyldig deltager. Dermed<br />
tegner der sig fire rum hver med sin strategi. Men de fire rum er ikke ligeligt repræsenteret i de to<br />
tekst<strong>for</strong>mer, som vi arbejder med. Venstresiden, den indre side, er langt fyldigere beskrevet i interviewene<br />
end i ansøgningerne, <strong>og</strong> omvendt <strong>for</strong>holder det sig med højresiden, den disciplinerende,<br />
kompetencegivende side. Læringsdiskurserne er særligt fraværende i interviewene, hvilket er interessant,<br />
når ordninger er etableret med henblik på fastholdelse i ungdomsuddannelserne.<br />
Går vi videre til mentorkompetencerne, så bliver diskurserne endnu tydeligere. Vores in<strong>for</strong>manter<br />
tegner et tydeligt billede af mentorer som voksne mennesker, der har sans <strong>for</strong> skæve unge, <strong>og</strong> som<br />
tør være åbne, sårbare <strong>og</strong> nærværende. Kompetencerne hertil er ikke n<strong>og</strong>et, der traditionelt opnås i<br />
<strong>uddannelses</strong>systemet eller på kurser, men afhænger af mentorernes personlighedskarakterer. Mentorerne<br />
prioriterer ikke uddannelse til rollen som mentor, <strong>og</strong> de giver ikke udtryk <strong>for</strong>, at de belastes<br />
voldsomt af etiske dilemmaer i deres arbejde med de udsatte, unge, frafaldstruede mentees. Endelig<br />
kan det nævnes, at netværksmøder med erfaringsudveksling ikke prioriteres højt.<br />
99
4.8 To overordnede diskurser <strong>for</strong> mentorskaber<br />
Trukket helt op tegnes to diskurser inden<strong>for</strong> mentorordninger.<br />
Den ene er mentor som en professionel, <strong>for</strong>nuftig voksen, der skal lære de ikke-opdragede unge at<br />
begå sig i ungdomsuddannelserne, <strong>for</strong>di det er vigtigt, at de gennemfører en ungdomsuddannelse.<br />
De unge er i denne diskurs fællesskabets unge. Diskursen findes i udpræget grad i de skriftlige ansøgninger<br />
<strong>og</strong> andre mentorskabsteknol<strong>og</strong>ier omkring mentorskaberne, så som skriftlige aftaler om<br />
mødefrekvens <strong>og</strong> mødeindhold.<br />
In<strong>for</strong>manterne derimod trækker på en tilsyneladende helt anden diskurs i vore interviews. De trækker<br />
på den ikke-professionelle, ja, nærmest modsat-professionelle, private person-mentor, der indgår<br />
i et kærligheds<strong>for</strong>hold til sin unge mentor. Kærlighed skal her på ingen måde <strong>for</strong>stås som erotisk<br />
– langt fra – men filosofisk kærligt i <strong>for</strong>m af hengivenhed, om at holde den unges liv i sine<br />
hænder, mens <strong>for</strong>holdet varer. Den unge i denne diskurs er et selv, en eksistens, hvis indre psyke<br />
skal repareres af mentor gennem et kærligheds<strong>for</strong>hold, der er så tæt, at det sociale kun slår igennem<br />
som en tosomhed mellem mentor <strong>og</strong> mentee.<br />
100
Kapitel 5: Den kompetente mentor<br />
– en ny mentordiskursorden?<br />
En af vores opgaver var, at vi skulle kigge på mentorkompetence, <strong>og</strong> det vil vi så gøre i her i kapitel<br />
5 ved samtidig at samle op på hele artiklens indhold <strong>og</strong> på den måde give et bud på de mulighedsbetingelser,<br />
som vi ser <strong>for</strong> mentorskabernes virke.<br />
N<strong>og</strong>le diskurser er kommet frem gennem vore teoretiske tekster om statens behov <strong>for</strong> den individualistiske<br />
borger <strong>og</strong> de pædag<strong>og</strong>iske ud<strong>for</strong>dringer, som det medfører i sen- <strong>og</strong> postmodernitet. Vi har<br />
endvidere fundet teoretiske diskurser om den relationelle identitet, <strong>og</strong> om relationens betydning i<br />
mellemmenneskelig virksomhed samt om magt<strong>for</strong>hold. Og endelig har vi trukket på teoretiske diskurser<br />
om, hvordan etik <strong>og</strong> moral kan styrke såvel individet som fællesskabet, uden at det skal <strong>for</strong>stås<br />
som en ny moralsk diskurs, men blot som en ny position.<br />
Vi har <strong>og</strong>så analyseret os frem til diskurser fra praksisfeltet. De har været at finde dels i <strong>for</strong>melle<br />
ansøgninger dels i interviews, som vi har gennemført. Diskurserne handler henholdsvis om den disciplinerende<br />
mentor, der var orienteret mod samfundets behov <strong>for</strong> kompetent arbejdskraft <strong>og</strong> bekendt<br />
med arbejdsmarked <strong>og</strong> <strong>uddannelses</strong>system, <strong>og</strong> så den kærlige mentor, der var fokuseret på<br />
individet, hvis indre var i kaos.<br />
Diskurserne fra teorifeltet havde vi fundet frem, <strong>for</strong>di vi havde <strong>for</strong>ventet at finde lignende diskurser<br />
i praksisfeltet. Men der er divergenser. Vi vil der<strong>for</strong> bruge dette afsluttende femte kapitel til at tegne<br />
skitser af, hvor disse <strong>for</strong>skelle er, <strong>og</strong> hvad der karakteriserer dem. Vi vil derefter reflektere over,<br />
hvilken betydning vi så mener, at vores analyse skal have <strong>for</strong> det virke, der finder sted i mentorskaberne<br />
fremover. Vi vil naturligvis holde fast i, at vores anbefalinger er oplæg til debat – ikke et<br />
færdigt <strong>for</strong>slag til en ny mentorordning, men snarere oplæg til hvilke tankestrukturer, man lokalt<br />
kan tænke rundt om, hvis man vil have en mentorordning, der dels tager højde <strong>for</strong> praksis <strong>og</strong> samtidig<br />
er teoretisk f<strong>under</strong>et.<br />
5.1 Diskurserne fra mentorpraksis<br />
Vi samler diskurserne op fra praksis <strong>og</strong> belyser dem i dette afsnit til <strong>for</strong>skel fra, men måske mest i<br />
lyset af, hvad vi gennem vores teoretiske diskurser havde <strong>for</strong>ventet at finde. Vi startede i kapitel 2<br />
med at kigge på mulighedsbetingelser. Det er et begreb, vi har hentet fra Foucault, <strong>og</strong> det antyder,<br />
at mennesker selv skaber de muligheder, der er <strong>for</strong> at ændre på n<strong>og</strong>et, ved at sætte en række betingelser<br />
<strong>for</strong> mulighederne. Foucault mente ikke, at samfundsstrukturerne længere havde afgørende<br />
betydning <strong>for</strong>, hvad er muligt <strong>og</strong> ikke muligt, men at de betingelser ligger inde i det enkelte menneske.<br />
Således <strong>og</strong>så <strong>for</strong> mentorerne, tænker vi, <strong>og</strong> der<strong>for</strong> kiggede vi på <strong>for</strong>hold i kapitel 2, som, vi<br />
mente, kunne have betydning <strong>for</strong> de mentorskaber, som vi skulle kigge på. Vi beredte sindet gennem<br />
teoristudier <strong>og</strong> refleksioner ud fra vores kendte arbejdsfelt, nemlig vejledningsområdet, bredt<br />
set. Og det var herfra, vi ’gik ud i mentorverdenen’ <strong>for</strong> at finde diskurser, der kunne give os indsigt<br />
i, hvordan mentorordninger <strong>og</strong> mentorskabet etableres <strong>og</strong> fungerer. N<strong>og</strong>et af det, som vi søgte,<br />
fandt vi. Andet fandt vi ikke. Vi vil i dette kapitel samle op på det <strong>og</strong> med udgangspunkt heri<br />
komme med anbefalinger af, hvad vi oplever, der skal til, <strong>for</strong> at mentorordninger kan komme til at<br />
fungere mere gennemreflekteret, end det er tilfældet på nuværende tidspunkt.<br />
5.1.1 Mentorskabsfigurer<br />
Vi har allerede flere gange været ind på de relationsfigurer eller mentorskabsfigurer, som vi selv<br />
skabte tidligt i <strong>for</strong>løbet, i håbet om at tune os selv ind på de <strong>for</strong>hold, som kunne gøre sig gældende i<br />
mentorskaber.<br />
101
Vi har efterfølgende ønsket at lave en diagnostisk opstilling af figurerne inspireret af Lars Henrik<br />
Schmidts ærkekort. 115 Vi har valgt at lade den vertikale linje angive, at vi har at gøre med udsatte,<br />
frafaldstruede unge, som vi ønsker at bringe frem til et historisk nedslag, hvor den unge ikke længere<br />
er frafaldstruet, men fuldgyldig deltager i fællesskabet. I dette tilfælde må fællesskabet være<br />
ungdomsuddannelsen, men det kunne <strong>og</strong>så være samfundet, familien eller arbejdsmarkedet. Det<br />
langsigtede mål er d<strong>og</strong> uden <strong>for</strong> enhver tvivl i vores sammenhæng, at den unge skal tilbage som aktiv<br />
deltager i en ungdomsuddannelse. Den horisontale linje spænder sig ud mellem et fokus på fællesskabet<br />
på den universelle side <strong>og</strong> individualitetens på den anden. Det er netop det spændingsfelt,<br />
som er afgørende <strong>for</strong> at få et samfund til at fungere. Borgerne skal have rettigheder <strong>og</strong> der<strong>for</strong> individualiseres,<br />
men aldrig mere end de <strong>for</strong>tsat oplever, at de spiller en afgørende rolle <strong>for</strong>, at samfundet<br />
hænger sammen. Med hjælp fra Pedersen 116 fandt vi frem til i kapitel to, at staten havde udviklet<br />
dette <strong>for</strong>hold ved pædag<strong>og</strong>isk virke igennem tre faser i de seneste 160 år, nemlig fra Grundlovens<br />
ikrafttræden <strong>og</strong> statens oprettelse. Den første fase, som varede fra 1849 <strong>og</strong> frem til anden verdenskrig,<br />
handlede om individualitet-i-fællesskab. Her blev borgerne humaniseret <strong>og</strong> individualiseret<br />
ved hjælp af rettigheder <strong>og</strong> pædag<strong>og</strong>isk disciplinering. Fra krigen til 1980’erne stod den statslige<br />
parole på velfærdsstatens etablering, <strong>og</strong> det pædag<strong>og</strong>iske <strong>for</strong>hold handlede om selvrealiseringtil-fællesskab.<br />
Endelig kan vi tale om en fase derefter, hvor globaliseringen sætter fokus på international<br />
konkurrence, fleksibilitet <strong>og</strong> et langt liv på arbejdsmarkedet, som skal sikres ved at stramme<br />
op på arbejdsmarkeds- <strong>og</strong> socialpolitikken, motivere borgere til at blive længe på arbejdsmarkedet,<br />
ved at få de unge hurtigere igennem deres uddannelser <strong>og</strong> endelig ved at de ældre <strong>for</strong>bliver på arbejdsmarkedet,<br />
<strong>og</strong>så efter at de egentlig har mulighed <strong>for</strong> at trække sig tilbage. I denne fase tales<br />
om fællesskab-ved-arbejde, <strong>og</strong> den pædag<strong>og</strong>iske parole, der skal få os til at opleve os som tilhørende<br />
samme stat, bliver kanons, sammenlignende test, konkurrence <strong>og</strong> <strong>for</strong> alvor livslang læring samt<br />
individualiserede ungdomsuddannelser <strong>og</strong> internationalisering af de universitære uddannelser.<br />
I kølvandet heraf tænkes i ansvar <strong>for</strong> egen læring <strong>og</strong> at lære at lære som en del af det pædag<strong>og</strong>iske<br />
drivmiddel, som skal sikre sammenhængskraften i samfundet. Men der skal stærkere pædag<strong>og</strong>iske<br />
midler til, <strong>for</strong> individualiteten har slået så stærke rødder i os, at vi tænker mere på os selv end på<br />
fællesskabet.<br />
Det spørgsmål, som vi har stillet tidligere lød: Er det muligt <strong>for</strong> staten at skabe en pædag<strong>og</strong>ik, der<br />
ligger i krydsfeltet mellem de tre <strong>for</strong>mer <strong>for</strong> <strong>for</strong>hold mellem fællesskab <strong>og</strong> individualitet: individualitet-i-fællesskab,<br />
selvrealisering-til-fællesskab <strong>og</strong> fællesskab-ved-arbejde? Vi kan i hvert fald se, at<br />
n<strong>og</strong>le af vore mentees skal have en meget lang hjælp <strong>for</strong> at nå frem til vore dages stærkeste diskurs:<br />
fællesskab ved arbejde.<br />
Lad os bruge Lars Henrik Schmidts 117 ærkekort til at holde de tre faser adskilte. Og lad os sætte en<br />
fjerde ind. Vi har allerede disciplineringen, medbestemmelsen <strong>og</strong> fagligheden, men vi mangler<br />
identitetsopbygningen, som er den, der er <strong>under</strong> det allerstørste pres af de tre andre diskurser. Borgeren<br />
har altså brug <strong>for</strong> en stærk relationel identitet, som skal holde til markedets fleksible samfunds<strong>for</strong>hold,<br />
skolens selvevaluerende opdragelse <strong>og</strong> de skiftende pædag<strong>og</strong>iske strømninger.<br />
Så mens vi venter på den nye pædag<strong>og</strong>iske redning, vil vi uden tøven pege på, at gruppen af udsatte<br />
frafaldstruede unge har behov <strong>for</strong> såvel disciplinering som medborgerskab <strong>og</strong> relationel identitetsopbygning<br />
samt kompetenceudvikling. Vi mener der<strong>for</strong>, at <strong>for</strong>skellige mentorroller kunne skærpes<br />
i dette lys. Har mentorskabet en overordnet <strong>for</strong>pligtelse på disciplinering, på medbestemmelse, på<br />
identitetsopbygning eller på fagligheden, så konstrueres mentorskabet op over denne mulighed.<br />
Vi har sat n<strong>og</strong>le af vores mentorskabsfigurer ind i ærkekortet <strong>for</strong> at vise, hvordan <strong>for</strong>skellige figurer<br />
kunne styrke <strong>for</strong>skellige behov hos mentee. I det øverste højre hjørne markeret med et 1-tal ser vi<br />
de disciplinerende figurer. Den førstnævnte er det mest langvarige disciplinerings<strong>for</strong>hold, mens den<br />
sidste optræder mere kortvarig.<br />
102
det partikulære<br />
Mentorskaberne i rum 1 har fokus på disciplinering til fællesskabet, <strong>og</strong> den slags mentorer talte vi<br />
stort set ikke med. I rummet ved siden af, rum 2, er fokus rettet mod individualiteten <strong>og</strong> medbestemmelsen<br />
eller selvrealiseringen <strong>og</strong> frigørelse fra samfundets <strong>under</strong>trykkelse, sådan som vi har<br />
redegjort <strong>for</strong> det i diskursanalysens kapitel 2. Rum 3 er de relationer, der skal skabe orden i det indre<br />
kaos, eller man kunne sige, det er den relationelle hjælper, der bidrager til udvikling af en etisk<br />
<strong>og</strong> moralsk identitet ved en kortvarig intervention. Der er <strong>og</strong>så denne gang pr<strong>og</strong>ression i parrene,<br />
sådan at <strong>for</strong>stå, at venskaber gerne skulle vare længe, mens livredderen bare skal være kort inde i<br />
den unges liv, netop på det tidspunkt, hvor faren <strong>for</strong> at drukne er overhængende. Endelig når vi til<br />
rum 4, der er det institutionaliserede læringsrum med læremesteren som det langvarige <strong>for</strong>hold <strong>og</strong><br />
hæklenålen, der blot skal maske op på pinden, når uheldet er ude, <strong>og</strong> sikre, at ingen længere kan se,<br />
at man lavede en fejl.<br />
Vi dannede disse mentorskabsfigurer, <strong>for</strong>di vi kunne se, at de kunne blive nyttige, når vi skulle finde<br />
diskurser i de skriftlige ansøgninger <strong>og</strong> i praksisfeltet. Vi havde en <strong>for</strong>ventning om, at vi ville<br />
genfinde dem alle fire, <strong>og</strong> det skete <strong>og</strong>så til en vis udstrækning <strong>for</strong>delt over de skriftlige ansøgninger.<br />
Men helt overraskende så så billedet anderledes ud i praksisfeltet. Der mødte vi nærmest udelukkende<br />
mentorskabsdiskurser, der byggede på mentorskabsfigurer fra rum 2 – <strong>og</strong> ganske få fra 1<br />
<strong>og</strong> 3.<br />
Vi så altså, at de diskurser, som vi kunne identificere i praksis, næsten udelukkende trækkes fra ét<br />
ud af fire mulige rum. Det, mener vi, er værd at reflektere over.<br />
<strong>Ind</strong>ividualitetens<br />
diskursive rum<br />
5.1.2 Identitetsdiskurser<br />
I de skriftlige ansøgninger ser vi, at der trækkes på en lang række diskurser om mentees identitet,<br />
selv eller indre. De strækker sig fra eksistentialistiske til mere k<strong>og</strong>nitive eller sociale <strong>for</strong>estillinger<br />
om, hvad det er, der sker inde i de unge, <strong>og</strong> som der nu skal rettes op på. I ansøgningerne finder vi<br />
både kanoniserede teoretiske diskurser, som <strong>for</strong>fatterne til disse læner sig op af, <strong>og</strong> mere commonsense-opfattelser<br />
af de unges problemadfærd.<br />
103<br />
2<br />
Bedste<strong>for</strong>ældre – børnebørn<br />
Mor – barn<br />
Onkel/tante – niece/nevø<br />
Stifinder – den vildfarne<br />
Ven – ven<br />
Lods – kaptajn<br />
Træneren/coach<br />
– orienteringsløberen<br />
Livredder – den druknende<br />
overhistorisk<br />
udsat, frafaldstruet ung<br />
Høvding/overhoved – <strong>under</strong>såtten<br />
Far – barn<br />
Storesøster/-bror – mindre søskende<br />
Stillads – den ikke-flyvefærdige<br />
Læremester – lærling<br />
Instruktøren – skuespiller<br />
Tolken – den fremmede<br />
Guiden – turisten<br />
Hæklenålen – masken i strikketøjet<br />
3<br />
fuldgyldig deltager i praksisfællesskabet<br />
historisk<br />
4<br />
1<br />
Fællesskabets<br />
diskursive rum<br />
det universelle
Gennem samtalerne træder en meget gennemtrængende, individuel, udviklingspsykol<strong>og</strong>isk diskurs<br />
igennem med udsigt til Freuds psykodynamiske tænkning med vægten på det følelsesmæssige. Det<br />
er måske ikke så <strong>under</strong>ligt, <strong>for</strong> det er vel i grunden <strong>og</strong>så denne diskurs, som disse års selvudvikling<br />
<strong>og</strong> selvrealisering gennem human ressource management trækker på. Med andre ord kunne man<br />
fremhæve, at individsynet hænger n<strong>og</strong>et fast i efterkrigstidens pædag<strong>og</strong>iske hoveddiskurs.<br />
Vi får altså en meget begrænset tilgang til mentorskabets interventionsmuligheder <strong>og</strong> dermed ganske<br />
få <strong>for</strong>estillinger eller strategier at arbejde ud fra. Samtidig skal det nævnes, at selv om mentorerne<br />
i høj grad selv giver udtryk <strong>for</strong>, at de kun må gøre det, de evner, <strong>og</strong> overlade dyberegående<br />
interventioner til fagfolk, såsom psykol<strong>og</strong>er, så er den optik, de ser de unge igennem, netop en<br />
’psykol<strong>og</strong>idiskurs’, som nemt får mentorskabet til at intervenere gennem en hverdagspsykol<strong>og</strong>isk<br />
tilgang.<br />
Vi har selv peget på en teoretisk identitetsdiskurs, som vi stort set ikke genfandt i samtalerne med<br />
mentorer eller med mentees.<br />
5.1.3 Kærlighedsdiskursen<br />
Når mentorerne ikke ville intervenere, så ville de bare være der <strong>for</strong> den unge <strong>og</strong> være åbne, tillidsfulde<br />
<strong>og</strong> nærværende. Medmenneskelighedsdiskursen har vi kaldt den i kapitel 4, <strong>og</strong> i vores opsamling<br />
har vi <strong>for</strong>stærket diskursen til en kærlighedsdiskurs. Det gør vi, <strong>for</strong>di den i den grad adskiller<br />
sig fra et professionelt <strong>for</strong>hold, hvor fagligheden spiller en rolle. Flere mentorer melder direkte ud,<br />
at de er nødt til at tage afstand fra den pædag<strong>og</strong>iske maske, <strong>for</strong>di den lægger <strong>for</strong>hindringer ind i<br />
mentorskabet. Forhindringer i fællesskabet, i relationen.<br />
Vi havde slet ikke <strong>for</strong>holdt os til relationer af denne tætte karakter. Det <strong>for</strong>tæller meget om os. Men<br />
vi ved nu, at kærlighedsdiskursen er en overordentlig stærk diskurs, <strong>og</strong> den viden vil vi naturligvis<br />
tage med os i den videre refleksion over mentorskabet <strong>og</strong> mentorers kompetencer.<br />
5.1.4 Privatiseringsdiskursen<br />
Endnu en diskurs skal have særskilt opmærksomhed, <strong>og</strong> det er privatiseringsdiskursen. Et mentorskab<br />
er n<strong>og</strong>et nærmest privatpraktiserende, der <strong>for</strong>egår i en tæt relation uden <strong>for</strong> et organisatorisk<br />
fællesskab. Der er ikke nødvendigvis n<strong>og</strong>et bestemt sted, den <strong>for</strong>egår. Det kan være privat hos<br />
mentee eller mentor, det kan være på café, på gadehjørnet eller på mentors kontor. Et af de kontorer,<br />
vi interviewede i, blev hyppigt brugt til samtaler med mentees. Der var gjort meget <strong>for</strong>, at det<br />
ikke skulle ligne et almindeligt kontor. Der var stearinlys alle vegne <strong>og</strong> gamle slidte dybe lænestole<br />
med et lille sofabord mellem stolene.<br />
Mentorskaberne udvikler sig i relationen, <strong>og</strong> mentor står uden<strong>for</strong> en organisatorisk ramme med sit<br />
mentorskab. De ved naturligvis, at der er andre mentorer, men de mødes ikke nødvendigvis med<br />
dem. Der var netværksmøder, men de blev ikke prioriteret. Der var en UU-leder, som de var blevet<br />
hyret af, <strong>og</strong> enkelte af de adspurgte mentorer <strong>for</strong>talte, at de fik regelmæssig supervision, eller at de<br />
kunne få det, hvis det blev nødvendigt. Diskursen om det enlige mentorskab er fremherskende. Det<br />
havde vi ikke <strong>for</strong>udset, men <strong>og</strong>så det indgår i vores videre refleksioner over nødvendige mentorkompetencer.<br />
5.2 Diskurser fra teorien<br />
Som allerede omtalt, så havde vi flere teoretiske diskurser, som vi ikke genfandt i samtalerne med<br />
mentorer eller mentee. <strong>Ind</strong> imellem kunne de spores i ansøgningerne, men ikke i praksis. Vi anser<br />
disse <strong>for</strong> muligheder, som praksis ikke benytter sig af, men som muligvis kunne udbygge de diskursive<br />
strategier i praksis. Vi vil henvise læseren til kapitel to, hvor vi har gjort nøje rede <strong>for</strong> den<br />
teoretiske baggrund. Her vil vi blot illustrere, hvordan vi ser, at mentorskabets mulighedsbetingelser<br />
kunne udvides.<br />
104
5.2.1 Diskursen om fagligheden<br />
Fagligheden sl<strong>og</strong> vi i kapitel 2 an som et væsentligt bidrag til, at vi overhovedet er kommet i den situation,<br />
at unge skal fastholdes i ungdomsuddannelserne. Globaliseringen outsourcer ufaglært arbejde<br />
til lande med billig arbejdskraft, <strong>og</strong> borgerne i dette land må uddanne sig <strong>og</strong> i højere grad leve<br />
af arbejde, der først kræver grunduddannelse <strong>og</strong> derefter livslang læring <strong>og</strong> fleksibilitet <strong>for</strong> at<br />
klare sig på et innovativt arbejdsmarked. Det kunne betyde, at mentorer skulle lære de unge mentees<br />
at træffe valg på <strong>for</strong>nuftig vis, at holde ud <strong>og</strong> at indgå på konkurrencelignende vilkår i <strong>for</strong>skellige<br />
sammenhænge. At lære de unge, at faglighed ikke kun handler om at gå i skole, men <strong>og</strong>så om<br />
at gøre sig <strong>for</strong>estillinger, der får en uddannelse til at give mening, eller øve sig vedholdende på n<strong>og</strong>et<br />
<strong>for</strong> at blive rigtig god til det. Det undrer os faktisk meget, at fagligheden fylder så lidt i vores<br />
samtaler med mentorer, men nok <strong>og</strong>så, at ansøgningerne kun antydningsvis <strong>for</strong>eslår at arbejde med<br />
den.<br />
5.2.2 Diskursen om den sociale identitet<br />
Der findes <strong>for</strong> mennesker to væsentlige diskurser, som fører os frem mod en menneskelig tilværelse,<br />
<strong>og</strong> det er det æstetiske <strong>og</strong> det etiske. Det æstetiske handler om at opleve n<strong>og</strong>et <strong>og</strong> det etiske om<br />
at leve op til n<strong>og</strong>et. I et samfund med vægt lagt på <strong>for</strong>brug, så har æstetikken kronede dage. Du kan<br />
stort set købe dig til alle slags oplevelser, men flere <strong>for</strong>skere 118 peger på, at denne jagt efter oplevelser<br />
bidrager væsentligt til depressionsepidemien, der har bredt sig voldsomt i Vesten. Oplevelser<br />
kan skabe et umiddelbart kick, men kan ikke skabe mening <strong>og</strong> slet ikke mening med livet. Det<br />
æstetiske kan være smukt, begejstrende, vid<strong>under</strong>ligt <strong>og</strong> ikke til at undvære. Det etiske, som i disse<br />
år lever i skyggen af den dominerende æstetik – det tror vi, der skal rettes op på. Gennem de etiske<br />
<strong>for</strong>hold skal den enkelte leve op til det fællesskab, som man er en del af.<br />
Vi er selv gennem vore teoretiske studier blevet meget optagede af diskurser om den sociale identitet.<br />
Det giver mening <strong>for</strong> os at tænke i de termer, <strong>for</strong>di vi lader os indfange af diskursen om <strong>for</strong>holdet<br />
mellem fællesskabet <strong>og</strong> individualiteten, et <strong>for</strong>hold, som det nu kan være meget vanskeligt at<br />
overse eller bagatellisere. Dermed fjerner vi os fra det æstetiske domænes (markedsbestemte) lystbegreb<br />
til en <strong>for</strong>ståelse af identitet som n<strong>og</strong>et, der er knyttet an til det individuelle krav om at være i<br />
overensstemmelse med sig selv, med sine egne værdier, der b<strong>under</strong> i en fælles moral.<br />
Vi har tidligere peget på, hvordan to hoveddiskurser holder denne sociale identitet i hævd. Den ene<br />
er korrespondens, hvilket vil sige, at den aktuelle livsførelse altid skal korrespondere med personens<br />
idealer <strong>og</strong> værdier. Den anden er kohærens, som er den tidslige <strong>for</strong>pligtelse på, at jeg er den<br />
samme over tid. Kohærensen skal således sikre, at der er sammenhæng i vores liv. Den korresponderende<br />
identitetsfølelse bygges op gennem meningskaben. At vi skaber en meningsfuldhed med<br />
det, vi gør. Den kohærente <strong>for</strong>dring om sammenhæng betyder, at vi danner narrativer. Spinder de<br />
røde tråde om, hvem vi er.<br />
105<br />
Identitetskriser kan så opstå ved, at<br />
vi bliver i tvivl om, hvilken betydning<br />
<strong>for</strong>skellige gøremål har i vores<br />
liv. Og denne tvivl kan opstå på<br />
rigtig mange måder, f.eks. ved at<br />
den unge pludselig møder et politisk<br />
krav om at gennemføre en ungdomsuddannelse,<br />
selvom den unge<br />
ikke selv kan se værdien i det.<br />
Diskurser om det etiske <strong>og</strong> om kohærens<br />
<strong>og</strong> korrespondens mødte vi<br />
ikke i vores samtaler med mentorer<br />
eller mentees. Og de var heller ikke
dominante i ansøgningerne. Vi vil gerne <strong>for</strong>tsætte med at bringe dem i spil <strong>og</strong> ser dem som en åbning<br />
af mulighedsbetingelserne <strong>for</strong> mentorskaber.<br />
5.2.3 Diskurser om pædag<strong>og</strong>ikken <strong>og</strong> læring<br />
Pædag<strong>og</strong>ik <strong>og</strong> læring er stort set fraværende diskurser i såvel ansøgninger som samtaler. Det har<br />
nok været en af de største overraskelser <strong>for</strong> os. Et mentorskab anser vi <strong>for</strong> at være et lærings<strong>for</strong>hold,<br />
hvor begge parter kan få glæde af <strong>for</strong>holdet.<br />
Med lidt god vilje kunne man <strong>for</strong>estille sig, at der ligger en læringsstrategi gemt i engagementet. En<br />
motivationsstrategi, som kunne kaldes en læringsstrategi, som trækker diskurser fra den frigørende<br />
pædag<strong>og</strong>ik eller det, som vi tidligere har omtalt som regnbuepædag<strong>og</strong>ikken. Vi <strong>under</strong>kender på ingen<br />
måde, at motivation er en afgørende faktor <strong>for</strong>, at læring kan finde sted. Vi har bare ikke hørt<br />
n<strong>og</strong>en <strong>for</strong>tælle om deres læringsstrategier, <strong>og</strong> det har <strong>for</strong>undret os.<br />
Vi har allerede omtalt de pædag<strong>og</strong>iske strategier, der er <strong>for</strong>bundet med de tre faser i samfundsudviklingen.<br />
Vi har ridset <strong>for</strong>skellige teoretiske læringsdiskurser op i kapitel 2, som holder sig til sociale<br />
læringsdiskurser, altså læring som en social proces. Netop Wengers 119 <strong>for</strong>ståelse af læring<br />
som fællesskab <strong>og</strong> Laves 120 teori om legitim, perifer deltagelse kunne måske bidrage til at se nye<br />
muligheder i mentorskabernes læringsalliancer. Det samme må siges om det virksomhedsteoretiske<br />
med Vygotskys 121 nærmeste udviklingszone <strong>og</strong> Engestrøm 122 læringshandlinger. Men <strong>og</strong>så Dewey<br />
123 bidrager med sin særlige Hegel-inspirerede opmærksomhed omkring særlige kvalitative erfaringer,<br />
der indgår gennem deltagelse i menneskehedens sociale bevidsthed, hvorved <strong>under</strong>visning<br />
ses som et moralsk <strong>for</strong>hold, hvis den er særlig god.<br />
Der kunne nævnes flere, men lad det nu hvile. Her ser vi, at mulighedsbetingelserne <strong>for</strong> mentorskaber<br />
kunne udvides, hvis sociale læringsdiskurser fik plads i <strong>for</strong>holdet.<br />
5.2.4 Diskurser om positionering <strong>og</strong> magt<br />
Hverken ansøgninger eller samtaler indeholder meget om den magt, som mentorer har i <strong>for</strong>holdet<br />
til mentee, eller den magt, der producerer <strong>for</strong>holdet. Det kommer ikke bag på os, men den diskursive<br />
magt er så betydningsfuld, at vi gerne vil inddrage den som en kraft, der ikke kan undværes i en<br />
mentorrelation. Vi er overbeviste om, at mulighedsbetingelserne ville udvide sig, hvis positioneringerne<br />
<strong>for</strong>egik mere bevidste.<br />
5.2.5 Professionaliseringsdiskurser<br />
De skriftlige ansøgninger skriver sig ind i en professionel diskurs. De skriver ikke direkte n<strong>og</strong>et<br />
om, at mentor er uddannet på et bestemt niveau eller inden <strong>for</strong> en given profession. Men de opridser<br />
n<strong>og</strong>le kompetencer, som leder læserens opmærksomhed mod <strong>under</strong>visere <strong>og</strong> vejledere.<br />
Vi har flere gange gennem artiklen bemærket, at der i mentorskaberne synes at være en decideret<br />
afstand til det professionelle. Den pædag<strong>og</strong>iske professionalitet er tilsyneladende kommet i vejen i<br />
<strong>for</strong>holdet mellem mentor <strong>og</strong> mentee. Det er en diskurs, som er meget interessant, <strong>og</strong> som kunne<br />
være tjent med at blive <strong>under</strong>søgt nøjere. De unge er trætte af pædag<strong>og</strong>er, siges det, men hvad ligger<br />
der <strong>under</strong> en sådan diskurs?<br />
Forskels<strong>for</strong>holdet mellem et privat intimt mentorskab som n<strong>og</strong>et godt <strong>og</strong> pædag<strong>og</strong>isk professionalitet<br />
som n<strong>og</strong>et skidt var fremherskende, <strong>og</strong> den er efter vores opfattelse en af de diskurser, som<br />
mentorer i et fagligt miljø kunne tage op <strong>og</strong> reflektere over. Er det ikke muligt, at mentorskaber både<br />
kan være intime, kærlige <strong>og</strong> nærværende, men <strong>og</strong>så samtidigt distancerede <strong>og</strong> professionelle?<br />
Kunne man <strong>for</strong>estille sig, at den slags spørgsmål kunne rejses i et kollegialt fællesskab <strong>og</strong> give<br />
grundlag til nye tanker om mentorskaber, som <strong>for</strong>hold, der på en gang trives i den tætte en-til-enrelation,<br />
men samtidig udvikler sig i et organisatorisk fællesskab?<br />
106
5.3 En ny organisation <strong>for</strong> mentorskaber<br />
Vi har gennem kapitlet vist, hvordan mentorskaberne trækker på udvalgte diskurser, mens andre<br />
lades ude af betragtning, ja, somme tider endda aktivt vælges fra.<br />
Det er ikke til at vide, hvor<strong>for</strong> de <strong>for</strong>etrukne diskurser er valgt på bekostning af de diskurser, som vi<br />
finder relevante at trække på fra det teoretiske mulighedsfelt. En af grundene kunne være, at vi netop<br />
ikke befinder os i praksisfeltet <strong>og</strong> der<strong>for</strong> ikke kan vide, hvad der virker i praksis – hvilken praksis,<br />
der er ’best practice’.<br />
Men det ville vi gerne diskutere med praksisfeltet, <strong>og</strong> vi vil <strong>og</strong>så gerne have praksisfeltet til at diskutere<br />
det indbyrdes. Hvis det skal kunne lade sig gøre, så må mentorskaberne knyttes sammen i en<br />
organisatorisk enhed med et <strong>for</strong>pligtende fællesskab. <strong>Ind</strong>en <strong>for</strong> sådan en ramme ville en faglig debat<br />
kunne udvide mulighedsfeltet med nye diskurser <strong>og</strong> med mulighed <strong>for</strong> at leve op til den diversitet,<br />
som de unge bringer ind i feltet gennem deres mangfoldighed af behov.<br />
5.3.1 Fælles diskurser på organisationsplan<br />
En organisatorisk ramme <strong>og</strong> et organisatorisk tilhørs<strong>for</strong>hold ville gennem dial<strong>og</strong> kunne fastholde<br />
betydningsfulde diskurser <strong>og</strong> udvikle fælles nye diskurser. Et organisatorisk tilhørs<strong>for</strong>hold ville<br />
skabe mulighed <strong>for</strong> kollegialitet <strong>og</strong> dermed et kollegialt fællesskab, som dial<strong>og</strong>en kunne udfolde<br />
sig i. Og et fællesskab ville skabe mulighed <strong>for</strong> fælles refleksion <strong>og</strong> arbejdspladslæring, f.eks. gennem<br />
kollegiale supervisionsprocesser.<br />
5.3.2 Relationel etik i organisationen<br />
Når mentorskaber fungerer <strong>under</strong> så tætte <strong>for</strong>hold, som vi har fået indblik i gennem vores samtaler,<br />
så finder vi det helt afgørende, at mentorskabers virke bliver etisk reflekteret af mentorerne. Det<br />
stærkt asymmetriske <strong>for</strong>hold må kræve, at mentorer har et fagligt <strong>for</strong>um, hvor en egentlig faglig,<br />
organisatorisk relationel etik langsomt kan udvikle sig. En mentor skal med kolleger kunne <strong>for</strong>holde<br />
deres handlinger til væsentlige etiske <strong>for</strong>dringer.<br />
Vi blev ikke overfaldet af etiske spørgsmål fra de mentorer, som vi har interviewet. Og det kan<br />
skyldes flere ting, men gode bud kunne være, at det er svært at snakke om, <strong>for</strong>di det spr<strong>og</strong>, vi har til<br />
at gøre det med, er <strong>for</strong> fattigt udviklet på disse felter. Det kan være, at de mentorer, vi har snakket<br />
med, har oplevet, at deres etiske overvejelser var af privat karakter, <strong>og</strong> der<strong>for</strong> ikke har villet indviet<br />
os i deres overvejelser. Og endelig kan det være, <strong>for</strong>di mentorerne ikke har været vant til at give<br />
udtryk <strong>for</strong> tvivl, skam <strong>og</strong> frygt over<strong>for</strong> andre mennesker. Uanset hvilke meninger vi tilskriver de<br />
manglende etiske refleksioner, så peger de alle set med vore øjne mod et alt <strong>for</strong> uud<strong>for</strong>sket felt.<br />
Mentorskaber må ud af deres privatpraktiserende karakter <strong>og</strong> løftes over i en organisatorisk <strong>for</strong>m,<br />
så etiske problemstillinger kan løftes <strong>og</strong> reflekteres over.<br />
Vi har med inspiration fra Haslebo 124 tænkt, at etikken i mentorskaber må være overvejelser over<br />
den moral, som vi er <strong>for</strong>pligtet på gennem det fællesskab, som vi er en del af. Fællesskabet er dels<br />
den organisatoriske <strong>for</strong>pligtethed, som vi netop har introduceret. Men <strong>for</strong>pligtelsen går videre <strong>og</strong><br />
inddrager det samfund, som vi på en <strong>og</strong> samme tid lader os begrænse af gennem massive diskurser,<br />
men samtidig har mulighed <strong>for</strong> at skrive os diskursivt ind i. Vores udgangspunkt er den commonsense-moral,<br />
vi har redegjort <strong>for</strong> i kapitel 2, som består af fire overordnede moralske <strong>for</strong>pligtelser:<br />
Ikke-skadevolden, godgørenhed, selvbestemmelse <strong>og</strong> retfærdighed, der hver især rummer flere<br />
principper, som alle, der arbejder med andre mennesker, kan udvikle en egentlig organisatorisk, relationel<br />
etik hen over. De fire grundprincipper er ikke i overensstemmelse med hinanden, men indeholder<br />
en grundkonflikt, som kan medvirke til tvivl, <strong>og</strong> hvad værre er i sidste ende til handlingslammelse.<br />
Organisatorisk eller kollegial dial<strong>og</strong> afhjælper den afmægtighed, som den enkelte mentor<br />
pludselig kan føle sig begrænset af. Men det kræver et moralsk mod fra den enkelte mentor at<br />
gå ind i <strong>og</strong> en organisatorisk vilje <strong>og</strong> indsigt til fælles udvikling. Vi har udviklet en figur, der angiver<br />
seks <strong>for</strong>hold, som, vi mener, mentorer bør <strong>for</strong>pligte sig på jævnligt at reflektere over i fælles-<br />
107
skab med andre mentorer fra samme organisation. Det er: positionering, pædag<strong>og</strong>ik, fællesskab,<br />
identitet, anerkendelse <strong>og</strong> relationel etik. Disse fremgår af figur 6: Moralske holdepunkter i en relationel<br />
etik.<br />
De mentorskaber, vi har <strong>under</strong>søgt i dette projekt, er asymmetriske <strong>og</strong> det i sådan en grad, at mentorerne<br />
skal have et rum til refleksion sammen med kolleger <strong>og</strong> <strong>for</strong>pligte sig på at bruge det. Forhold<br />
med den udsatte, frafaldstruede unge på den ene side <strong>og</strong> den voksne med overskud på den anden<br />
side <strong>for</strong>drer, at mentors dømmekraft har et udviklingsrum. Dette sker på den ene side ved stædigt<br />
at udvide repertoiret af handlediskurser, som er mulige at trække på, <strong>og</strong> på den anden side ved<br />
at fremme <strong>for</strong>ståelser af, hvornår en diskurs fejlagtigt har sneget sig ind i mentorskabet <strong>og</strong> der<strong>for</strong><br />
skal jages ud igen på baggrund af etiske refleksioner. Det er en relationel, etisk dial<strong>og</strong>, der skal åbne<br />
op <strong>for</strong>, at mentorernes dømmekraft udvikles gennem dial<strong>og</strong> med kolleger, således at mentorskaberne<br />
får mulighed <strong>for</strong> at bygge på værdighed, netop <strong>for</strong>di mentor tager fat i spørgsmål, som går<br />
tæt på den unges integritet. Sådanne emner bør behandles ud fra fællesskabets moralske principper.<br />
De kan ikke være private <strong>og</strong> ej heller udelukket fra <strong>for</strong>holdet.<br />
5.3.3 Den relationelle refleksionsblomst<br />
Vi kunne udvikle eller overtage etiske principper eller retningslinjer <strong>for</strong> <strong>for</strong>skellige professionsgrupper<br />
125 <strong>og</strong> samle dem til et egentligt etisk grundlag eller kodeks i ’good governance’ <strong>for</strong> mentorskaber.<br />
Men det vil vi ikke gøre, <strong>for</strong>di vi er af den opfattelse, at det er umuligt at lave et sådan<br />
fast etisk regelsæt, <strong>og</strong> det bliver vi bekræftet 126 af fra flere sider. Dertil kommer, at vi kender mange<br />
organisationer, hvor værdierne ligger som <strong>for</strong>kromede aftaler i skufferne, men ikke er til at få til at<br />
fungere i praksis, <strong>og</strong> endelig skal det nævnes, at vi tidligere har afvist, at den enkelte mentor blot<br />
skal følge sin egen indre intuition, <strong>for</strong>di det vil indskrænke mentorskabets mulighedsfelt.<br />
Men hvordan kan mentorer så<br />
blive guidede til at <strong>for</strong>etage etiske<br />
handlinger i praksis? Jo, det<br />
er her, vi er blevet inspirerede til<br />
en tredje vej, som vi vil kalde en<br />
relationel etik, der samler de mulige<br />
diskurser i de seks commonsense-moralske<br />
holdepunkter.<br />
Hver cirkel i figuren: Moralske<br />
holdepunkter i en relationel etik<br />
her<strong>under</strong> udgør et moralsk holdepunkt,<br />
der kan fungere som en<br />
overskrift <strong>og</strong> være vejledende <strong>for</strong><br />
etiske overvejelser i komplicerede<br />
hverdagssituationer, hvor der<br />
ikke er oplagte handlemuligheder,<br />
der er acceptable <strong>for</strong> de implicerede<br />
personer. Den relationelle<br />
etik i mentorskaber vedrø-<br />
rer magten til positionering, valget af pædag<strong>og</strong>ik, betydningen af den relationelle identitet, behovet<br />
<strong>for</strong> anerkendelse, fællesskabers normer, magten til positionering <strong>og</strong> endelig den fælles relationelle,<br />
etiske <strong>for</strong>pligtelse i organisationen.<br />
Men hvad er så moralske holdepunkter? Vi har vendt blikket mod vores inspirationskilde Haslebo<br />
<strong>og</strong> Haslebo, der skriver om de moralske holdepunkter: 127<br />
108<br />
anerkendelse<br />
identitet<br />
positionering<br />
Relationel<br />
etik<br />
fællesskab<br />
pædag<strong>og</strong>ik<br />
Figur 7: Moralske holdepunkter i en relationel etik
109<br />
”Et moralsk holdepunkt er ikke en regel, men derimod et sted, hvor det er vigtigt at dvæle, <strong>for</strong> at<br />
kunne finde frem til de handlinger, der passer bedst til den pågældende situation, <strong>og</strong> som er<br />
mest velegnede til at medvirke til at skabe en ønskværdig fremtid.”<br />
Og lidt længere fremme på samme side <strong>for</strong>tsætter de:<br />
”Et moralsk holdepunkt kræver en aktiv <strong>og</strong> ansvarlig indsats, der både omfatter refleksion, social<br />
kreativitet <strong>og</strong> dømmekraft.”<br />
Vores figur er skabt ind i vores egen kontekst, nemlig mentorskaberne. Figuren er tegnet, så det<br />
bliver tydeligt, at de seks holdepunkter indgår i en kompleksitet, hvor det ene holdepunkt henviser<br />
til <strong>og</strong> samtidig <strong>og</strong>så overlapper de andre holdepunkter. Vi mener, at holdepunkterne kan bruges i de<br />
almindelige hverdagsagtige samhandlinger i mentorskaberne, men at de endvidere egner sig som<br />
temaer <strong>for</strong> etiske refleksioner. Vi har gennem artiklen behandlet de seks temaer, <strong>og</strong> vi vil her<strong>under</strong><br />
udfolde de seks moralske holdepunkter ved at samle de centrale temaer op fra hvert holdepunkt <strong>og</strong><br />
lade dem bidrage til at udfolde hver af de seks cirkler.<br />
5.3.3.1 Magten til positionering<br />
• Mentor lytter sig frem til, hvilke positioner mentees <strong>for</strong>tællinger stiller til rådighed<br />
• Mentor tildeler sin mentee positioner, der skaber ny kraft<br />
• Mentor bruger <strong>for</strong>skellige positioneringer til <strong>for</strong>skellige <strong>for</strong>mål<br />
• Mentor taler med mentee om de positioner, de indtager i relationen<br />
• Mentor <strong>for</strong>tæller mentee om alternative positioner<br />
• Mentor reflekterer med kolleger over de positioner, som <strong>for</strong>skellige <strong>for</strong>tællinger stiller til<br />
rådighed <strong>for</strong> mentor, mentee <strong>og</strong> <strong>for</strong> rollesættet i øvrigt<br />
• Mentor fremmer kollegiale dial<strong>og</strong><strong>for</strong>mer, der skaber nye positioner i gamle <strong>for</strong>tællinger<br />
5.3.3.2 Pædag<strong>og</strong>iske interventioner<br />
• Mentor bevæger sig mellem <strong>for</strong>skellige pædag<strong>og</strong>iske strategier (disciplinerende, medbestemmende<br />
<strong>og</strong> kompetencegivende)<br />
• Mentor benytter de <strong>for</strong>andringsperspektiver, der indgår i mentorskabets mål, <strong>og</strong> som læner<br />
sig op ad <strong>for</strong>skellige pædag<strong>og</strong>iske syn på <strong>for</strong>holdet mellem individualitet <strong>og</strong> fællesskab<br />
• Mentor spiller på flere pædag<strong>og</strong>iske strenge<br />
• Mentor vælger altid mentees nærmeste udviklingszone <strong>og</strong> finder en læringsstil, der kan føre<br />
frem mod målet<br />
• Mentorskabet udvikler sammen nye sociale lærings<strong>for</strong>mer<br />
• Mentor fremmer den kollegiale dial<strong>og</strong> om sociale lærings<strong>for</strong>mers betydning<br />
5.3.3.3 Fællesskabers mulighedsbetingelser<br />
• Gennem mentorskabets praksis viser mentor mentee, hvordan samfundets normer skaber<br />
social tilknytning <strong>og</strong> anerkendelse gennem solidaritet<br />
• Mentor sætter ord på <strong>for</strong>holdet mellem fællesskab <strong>og</strong> individualitet i mentorskabet ved passende<br />
lejligheder<br />
• Mentor taler med mentee om de normer, som kan være retvisende i vores samfund<br />
• Mentor går i dial<strong>og</strong> med mentee om senmodernitetens ubehag<br />
• Mentor bidrager til at udvikle mentees normer i <strong>for</strong>hold til fællesskab-gennem-arbejde<br />
• Mentor skal tilbyde flere perspektiver på de fællesskaber, som mentee kan bruge til opbygning<br />
af egne værdihorisonter
5.3.3.4 Sociale identiteters diversitet<br />
110<br />
• Mentor tænker i relationer <strong>og</strong> relationens betydning <strong>for</strong> menteens identitet<br />
• Mentorrelationens arbejde <strong>for</strong>egår altid relationelt, <strong>og</strong> reflekteres relationelt<br />
• Spr<strong>og</strong>et skaber verden <strong>og</strong> er der<strong>for</strong> <strong>og</strong>så det, der skaber mentorrelationen, mentorer <strong>og</strong><br />
mentees<br />
• Mentor åbner op <strong>for</strong>, at mentee kan skabe nye <strong>for</strong>tællinger om sig selv, men samtidig bevare<br />
oplevelsen af at være kohærent over tid<br />
• Mentor <strong>og</strong> mentee har hver deres værdihorisont med delvis overlap, som kan udvikles dial<strong>og</strong>isk<br />
med respekt <strong>for</strong> den korrespondens, der skaber den enkeltes bundter af værdi<strong>for</strong>estillinger<br />
• Mentor bidrager til, at mentees selvrealisering sker med skyldigt hensyn til loyalitetsfølelse,<br />
tillid <strong>og</strong> <strong>for</strong>pligtelser over<strong>for</strong> en social fælles moral<br />
5.3.3.5 Kampen <strong>for</strong> anerkendelse <strong>og</strong> autenticitet<br />
• Mentorskabet er en anerkendende relation<br />
• Mentorer bestræber sig <strong>for</strong> at positionere andre således, at mentee gives mulighed <strong>for</strong> at<br />
opbygge selvtillid, selvagtelse <strong>og</strong> selvværd<br />
• Mentor udvikler anerkendende fællesskaber sammen med mentee<br />
• Mentor anerkender, at alle selv<strong>for</strong>hold udvikles inden<strong>for</strong> rammerne af et specifikt moralsk<br />
fællesskab<br />
• Mentor bidrager til at gøre mentees liv meningsfuldt <strong>og</strong> interessant inden<strong>for</strong> en fælles værdihorisont<br />
• Mentor søger anerkendelse i det kollegiale fællesskab gennem dial<strong>og</strong>iske åbninger<br />
5.3.3.6 Moralske aktører i en relationel etik<br />
• Mentorer gør det tydeligt <strong>for</strong> deres mentees, hvad det er mentorskabet skal bruges til, <strong>og</strong><br />
giver mentee mulighed <strong>for</strong> at takke nej til mentors tilbud<br />
• Mentor er <strong>for</strong>pligtet på at udvikle nye strategier sammen med mentee på dennes <strong>for</strong>anledning<br />
• Mentor er ansvarlig <strong>for</strong> at skabe nye perspektiver <strong>for</strong> mentee<br />
• Mentor er <strong>for</strong>pligtet på sit kollegiale fællesskab<br />
• Mentor er <strong>for</strong>pligtet på at udvikle dels egen autenticitet dels fleksibilitet<br />
• Mentor er <strong>for</strong>pligtet til egen <strong>og</strong> kollegial refleksivitet<br />
De moralske holdepunkter tages op på <strong>for</strong>skellig vis i organisationen, så de justeres, udvikles <strong>og</strong><br />
selv skaber grobund <strong>for</strong>, at mentorskaber udvikler sig til glæde <strong>for</strong> mentor, mentee <strong>og</strong> det sociale<br />
fællesskab.<br />
Vi er klar over, at disse moralske holdepunkter ikke er nemme at have med <strong>under</strong> armen i mentorskabets<br />
<strong>for</strong>skellige handlinger. Vi tror, at de seks cirkler kan aktiveres i handling, når mentorerne<br />
er blevet mere <strong>for</strong>trolige med dem. <strong>Ind</strong>til da må de bruges til refleksion før handling, når dette er<br />
muligt, eller refleksion over handling, efter at den har fundet sted.<br />
Er det realistisk? Ja, det kan blive realistisk, mener vi, hvis vi tager mentorskaber til os som et potentiale<br />
i arbejdet med udsatte, frafaldstruede unge. Det kræver blot en organisatorisk <strong>for</strong>ankring til<br />
ordningerne, <strong>og</strong> det vil vi slutte kapitlet af med.
5.4 Den kompetente mentor<br />
Vores diskursanalyser viser, at mentorskaber fungerer, men at det primært sker inden <strong>for</strong> en snæver<br />
kærlighedsdiskurs. Det kan hverken mentorskaber eller samfund være tjent med. Der<strong>for</strong> <strong>for</strong>eslår vi<br />
at samle mentorerne i en organisatorisk enhed, der kan professionalisere mentorskaberne, uden at<br />
de mister den entusiasme, som muligvis er drivkraften bag de gode resultater.<br />
5.4.1 En organisatorisk enhed<br />
Vores analyse af dimensioner i mentorskaber tydeliggør, at en bevidst, reflekteret <strong>og</strong> professionel<br />
<strong>for</strong>valtning af mentorrollen <strong>for</strong>drer en række kompetencer. Analysen viser endvidere, at koblingen/matchningen<br />
af mentees behov/hjælpebehov <strong>og</strong> mentors kompetencer <strong>og</strong> rolleopfattelse er en<br />
afgørende parameter <strong>for</strong> mentorrelationens ”succes”. Koblingen er krumtappen i en given organisations<br />
mentorordning, <strong>og</strong> vi finder det afgørende, at visitering af den udpegede mentee til en kompetent<br />
mentor varetages af en veluddannet, erfaren <strong>og</strong> professionel medarbejder i den organisation,<br />
mentorordningen er <strong>for</strong>ankret i.<br />
Vi peger ikke på, at mentor skal have en bestemt professionstilgang til mentorskaber. Vi kræver<br />
heller ikke, at mentor skal have en bestemt uddannelse eller et givent <strong>uddannelses</strong>niveau. Vi peger<br />
heller ikke på, at der nødvendigvis skal udvikles en mentoruddannelse. Men vi peger på, at mentorskaberne<br />
skal professionaliseres, <strong>for</strong> uden det bliver arbejdet <strong>for</strong> snævert.<br />
I <strong>for</strong>længelse heraf mener vi primært, at løftet af mentorskaberne skal ske på organisationsplan. Vi<br />
<strong>for</strong>eslår, at mentorordningerne fastholdes inden <strong>for</strong> det nuværende regi af Ungdommens Uddannelsesvejledning<br />
(UU), at ledelsen af UU <strong>og</strong>så er den administrative ledelse af mentorordningerne, <strong>og</strong><br />
at lederen er tovholder på mentorskaberne.<br />
Men det, der skal løfte mentorskaberne over i et organisatorisk fællesskab, <strong>for</strong>eslår vi, bringes til<br />
verden ved at ansætte en mentorskabskonsulent, der skal have en relevant professionsbaggrund <strong>og</strong><br />
erfaringer med at yde konsultativ <strong>og</strong> superviserende bistand. Mentorskabskonsulenten er det professionelle<br />
bindeled mellem den administrative ledelse, mentorerne <strong>og</strong> de skiftende mentees. Og de<br />
skal styrke den relationelle etiske dial<strong>og</strong> i organisationen.<br />
Mentorskabskonsulentens funktioner kunne blive, at:<br />
• Identificere den unges behov<br />
• Identificere en matchende mentor<br />
• Koordinere den samlede mentorordning<br />
• Organisere <strong>og</strong> yde supervision til mentorer<br />
• Varetage kompetenceudvikling <strong>for</strong> mentorer<br />
• Udvikle mentorarbejdets relationelle etik<br />
• Give rum til mentorers erfaringsudveksling<br />
• Iværksætte <strong>og</strong> pleje mentorskaber<br />
• Koordinere netværksgrupper/selvhjælpsgrupper af mentees<br />
• Kvalitetssikre, evaluere <strong>og</strong> udvikle<br />
Med en ansat mentorskabskonsulent kan mentorskabernes kærlighedsdiskurs <strong>for</strong>tsætte, men samtidig<br />
kan organisationen udvikle en relationel etik, der kan virke <strong>for</strong>styrrende <strong>og</strong> <strong>for</strong>løsende på en <strong>og</strong><br />
samme tid. Mentorernes kompetencer vil på denne måde udvikles refleksivt gennem praksis dels i<br />
mentorskaberne dels i det organisatoriske fællesskab.<br />
Vi har udviklet en organisationsmodel <strong>for</strong> mentorskabets arbejde, som er vist i figuren her<strong>under</strong>. Af<br />
den fremgår, hvordan fælles tænkning skal muliggøre en professionaliseret mentorordning, der er<br />
<strong>for</strong>pligtet på det sociale fællesskab, som den er rundet af.<br />
111
Forskellige grupper<br />
af udsatte elever,<br />
der er frafaldstruede<br />
5.4.2 Mentors kompetencer<br />
Det vil stille nye krav til vores mentorkorps at indgå i et <strong>for</strong>pligtende fællesskab, som illustreret<br />
oven<strong>for</strong>. Når vi stiller skarpt på mentorkompetencerne, ser vi følgende:<br />
• Mentor skal være en social voksen med sans <strong>for</strong> de skæve unge<br />
• Mentor skal være en refleksiv voksen<br />
• Mentor skal være villig til refleksivt at udvikle praksis<br />
• Mentor skal <strong>for</strong>pligte sig på aktiv deltagelse i kollegiale supervisions<strong>for</strong>mer<br />
• Mentor skal være en voksen, der vil indgå i et organisatorisk ansættelses<strong>for</strong>hold<br />
• Mentor skal aktivt videreføre <strong>og</strong> justere organisationens relationelle etik<br />
Neden<strong>for</strong> ses en samlet figur over mentorordninger, mentorskaber <strong>og</strong> mentorkompetencer.<br />
Mentorordninger<br />
Tovholder & administration<br />
V<br />
E<br />
J<br />
L<br />
E<br />
D<br />
E<br />
R<br />
E<br />
112<br />
Mentorskabs-<br />
konsulent<br />
identificering<br />
Mentorskabskonsulentens funktioner:<br />
Identificere unges behov<br />
Identificere mentorers kompetencer<br />
Koordinere den samlede mentorordning<br />
Organisere <strong>og</strong> yde supervision til mentorer<br />
Varetage kompetenceudvikling <strong>for</strong> mentorer<br />
Udvikle mentorarbejdets relationelle etik<br />
Give rum <strong>for</strong> mentorers erfaringsudveksling<br />
Iværksætte <strong>og</strong> pleje mentorskaber<br />
Koordinere netværksgrupper <strong>for</strong> mentees<br />
Kvalitetssikre, udvikle <strong>og</strong> evaluere<br />
<strong>Ind</strong>re<br />
sociale rum<br />
anerkendelse<br />
Frafaldstruet<br />
ung<br />
omsorg<br />
identitet faglighed<br />
Fuldgyldig<br />
deltager<br />
Mentor-<br />
kompetencer<br />
identitet<br />
Figur 8: Mentorordninger, mentorskaber <strong>og</strong> mentorkompetencer<br />
disciplinering<br />
Fællesskabets<br />
diskurser<br />
positionering<br />
Relationel<br />
etik<br />
Mentorskabets<br />
praksis<br />
Mentorskabs-<br />
refleksioner<br />
fællesskab<br />
pædag<strong>og</strong>ik
Kapitel 6: Min mentor min voksenven<br />
Vi påbegyndte denne analyse med et citat fra praksis. En mentor udtalte:<br />
”Det gælder om at komme helt ind <strong>under</strong> <strong>huden</strong> på dem.”<br />
Vi har gennem vores analyse vist, at det medmenneskelige, kærlige <strong>for</strong>hold spiller en afgørende<br />
rolle i praksisfeltets diskurser om mentorskaber. Når dette omsættes til relationelle figurer, trænger<br />
<strong>for</strong>estillingen om en ekstra mor sig på. En bonusmor, der tager hånd om det svigtede barn. Og vi<br />
kan høre, at det er der brug <strong>for</strong>.<br />
Men vi har <strong>og</strong>så kritiseret den ensidige diskurs <strong>for</strong> at være <strong>for</strong> snæver <strong>og</strong> <strong>for</strong> tæt til at løse de opgaver,<br />
som udsatte unge frafaldstruede står over<strong>for</strong> i et samfund, hvor staten tillægger kompetencer så<br />
høj værdi, at 95 % af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse.<br />
Når mentorordninger skal bidrage til løsningen af en sådan opgave, må der flere strategier til, <strong>og</strong> vi<br />
har gennem artiklen argumenteret <strong>for</strong> nye diskurser af dels mere disciplinerende karakter dels af<br />
fagligt kompetencegivende <strong>og</strong> lærende tilsnit.<br />
Vi har endvidere argumenteret <strong>for</strong>, at mentorskaber betragtes som et relationelt <strong>for</strong>hold, <strong>og</strong> at det,<br />
der skal ske inden <strong>for</strong> relationen, primært er en dannelsesproces fra at være en udsat ung frafaldstruet<br />
til at blive en fuldgyldig deltager.<br />
Vi vil der<strong>for</strong> slutte af med at citere en mentee, der siger:<br />
”Min mentor er min voksenven.”<br />
Når et ungt menneske siger sådan om sin mentor, så tror vi, at der i denne udtalelse ligger en <strong>for</strong>ventning<br />
om mentor som såvel en ven som en voksen. Vennen som den, man kan betro sig til, <strong>og</strong><br />
som er der <strong>for</strong> én. Og den voksne som en person, der har kendskab til, hvordan man begår sig som<br />
en anerkendt, deltagende samfundsborger, <strong>og</strong> som handler derefter.<br />
Vi har der<strong>for</strong> peget på, at det tætte en-til-en-<strong>for</strong>hold mellem mentee <strong>og</strong> mentor vil kræve, at mentor<br />
får tildelt et refleksionsrum, hvor etiske aspekter af <strong>for</strong>holdet mellem individualitet <strong>og</strong> fællesskab<br />
kan drøftes mellem kolleger.<br />
113
Illustrationer af Allan Stochholm<br />
114<br />
Dobbelt fokus<br />
Marginal position<br />
”To be, or not to be” Skuespiller <strong>og</strong> instruktør<br />
Praksisfællesskab<br />
Selvrefleksion<br />
Far – søn<br />
Mor – datter<br />
Metak<strong>og</strong>nition<br />
Livredder – den druknende<br />
Lods – kaptajn 2<br />
Mester – lærling<br />
Valgets dilemma<br />
Onkel – ung<br />
Stilladset – den ikke flyvefærdige<br />
Stifinder – den vildfarne<br />
Guide – turist<br />
Lods – kaptajn 1<br />
Træner <strong>og</strong> orienteringsløber<br />
Besøgsven - ung
Figurer<br />
115<br />
Figur 1: Ærkekort<br />
Figur 2: <strong>Ind</strong>ividualiteten <strong>og</strong> tre samfundsdiskurser<br />
Figur 3: Skitse af sammenhænge mellem personlighed, identitet, interpersonelle samspil <strong>og</strong><br />
samtidskultur<br />
Figur 4: Oversigt over begreber <strong>og</strong> moralske holdepunkter i en relationel etik<br />
Figur 5: Mentale rum <strong>for</strong> mentorskabet<br />
Figur 6: Relations- eller mentorskabsfigurer<br />
Figur 7: Moralske holdepunkter<br />
Figur 8: Mentorordninger, mentorskaber <strong>og</strong> mentorkompetencer<br />
Tabeller<br />
Tabel 1: Forskellige identitets<strong>for</strong>ståelser<br />
Tabel 2: Strukturer i anerkendelses<strong>for</strong>hold<br />
Tabel 3: Forskelle på kollektive <strong>og</strong> individuelle <strong>for</strong>skelle på værdier<br />
Tabel 4: Diskursive begreber (fodnotetekst)<br />
Tabel 5: Liste over billeder på mentorskaber<br />
Tabel 6: Mentorskaber <strong>for</strong>delt på omsorgsgiver <strong>og</strong> opdrager
Litteraturliste<br />
Andersen, Peter <strong>og</strong> Madsen, Claus (2006) Konstruktivistiske rødder <strong>og</strong> grene, en antol<strong>og</strong>i, Unge<br />
Pædag<strong>og</strong>er<br />
Arendt, Hannah, [1958] (2005) Menneskets vilkår, København, Gyldendal<br />
Bauman, Zygmunt (1993) Postmodern Ethics, Malden: Blackwell Publishing<br />
Bordum, Anders (2001) Diskursetik <strong>og</strong> den positive selvreference, Samfundslitteratur<br />
Bourdieu, Pierre (1995) Distinktionen, en sociol<strong>og</strong>isk kritik af dømmekraften, Det lille Forlag<br />
Bowlby, J. (1988) En sikker base: tilknytningsteoriens kliniske anvendelse, Det Lille Forlag<br />
Broberg, Anders, Granqvist, Pehr, Ivarsson, Tord <strong>og</strong> Mothander, Pia Risholm (2008) Tilknytningsteori.<br />
Betydningen af nære følelsesmæssige relationer, Hans Reitzels Forlag<br />
Bruhn, Jørgen (2005) Romanens tænker, København, Multivers Academic<br />
Bruner, J. (1977) Early social interaction and language acquisition i Schaffer, H.R. (eds.) Studies<br />
in mother-infant interaction. New York: Academic Press.<br />
Bruner, J. (1995) From joint attention to the meeting of minds i: C. Moore <strong>og</strong> P. Dunham (eds.)<br />
Joint attention: Its origins and role in development. Hillsdale, N.J.: Erlbaum<br />
Bruner, Jerome (2004) At <strong>for</strong>tælle historier i juraen, i litteraturen <strong>og</strong> i livet, Alinea<br />
Bruner, Jerome (1998) Uddannelseskulturen, Munksgaard<br />
Bruun, Birgitte <strong>og</strong> Knudsen, Anne (red.) (2001) Moderne psykol<strong>og</strong>i, Billesø <strong>og</strong> Baltzer<br />
Brinkmann, Svend (2003) Det psykol<strong>og</strong>iserede menneske, psykol<strong>og</strong>ien <strong>og</strong> det meningsfulde liv,<br />
Aarhus Universitets<strong>for</strong>lag<br />
Brinkmann, Svend <strong>og</strong> Eriksen, Cecilie (2005) Selvrealisering, kritiske diskussioner af en grænseløs<br />
udviklingskultur, Klim<br />
Brinkmann, Svend (2005) Tilværelsens æstetik <strong>og</strong> etik, Psyke & L<strong>og</strong>os, nr. 2, Årgang 26, s. 416-<br />
435, Dansk Psykol<strong>og</strong>isk Forlag<br />
Brinkmann (2006) John Dewey, en introduktion, Gyldendals B<strong>og</strong>klubber<br />
Brinkmann, Svend (2008) Identitet, ud<strong>for</strong>dringer i <strong>for</strong>brugersamfundet, KLIM<br />
Burr, Vivian (1995) An Introduction to Social Constructionism, London. Sage, 2ff<br />
Busch, H., Elf, N.F., <strong>og</strong> Horst, S. (2004) Fremtidens uddannelser, København, Undervisningsministeriet<br />
Coffey, Amanda <strong>og</strong> Atkinson, Paul (1996) Making Sense of Qualitative Data, Complementary Research<br />
Strategies, SAG<br />
Day, Barbara, Kaiser, Birte <strong>og</strong> Nielsen, Lone Nordskov (2008) Min mentor er min voksenven,<br />
VUE’s tidsskriftsserie<br />
David Howarth (2000) Diskurs, en introduktion, Hans Reitzels Forlag,<br />
Davies, Brownly <strong>og</strong> Harré, Rom (1990) Positioning: The discursive production of selves, Journal<br />
<strong>for</strong> theory of social behaviour, 20, s. 43-63<br />
Dreyfus, H:L: <strong>og</strong> Rabinow (1983) Michael Foucault. Beyond Structuralism and Hermeneutics, The<br />
University of Chicago Press<br />
Esmark, Lausten <strong>og</strong> Andersen, (red) 2005: Poststrukturalistiske analysestartegier, Roskilde Universitets<strong>for</strong>lag,<br />
Fink <strong>og</strong> Hauge (red.), 1991, Identiteter, Aarhus Universitets<strong>for</strong>lag, s. 205<br />
Foucault, Michel, 1976, La volonté de savoir, Paris<br />
Foucault, Michel, 1978, The History of Sexuality, vol.1, An Introduction, London, Penguin<br />
Foucault, Michel, 1980, Truth and Power, i Colin Gordon (red.), Power/Knowledge. Selected Interviews<br />
and Other Writings 1972-1077, New York, Pantheon Books<br />
Foucault, Michel, 1982, The Subject and Power, i Afterword: Dreyfus, H:L: <strong>og</strong> Rabinow. Michael<br />
Foucault. Beyond Structuralism and Hermeneutics, The University of Chicago Press,<br />
FUE (Fællesrådet <strong>for</strong> Uddannelses- <strong>og</strong> Erhvervsvejledning), 2006, Etiske Retningslinier,<br />
http://www.fue.dk<br />
Gergen, Kenneth J, 1997, Virkelighed <strong>og</strong> relationer, København, Dansk Psykol<strong>og</strong>isk Forlag<br />
Giddens, Anthony (1996) Modernitet <strong>og</strong> selvidentitet, Hans Reitzels Forlag<br />
116
Goffman, Erving, 2004, Social samhandling <strong>og</strong> mikrosociol<strong>og</strong>i, redigeret af Michael Hviid Jacobsen<br />
<strong>og</strong> Søren Kristiansen, Hans Reitzels Forlag<br />
Hansen, Allan Dreyer <strong>og</strong> Sehested, Karina, red, 2003: Konstrutive bidrag. Om teori <strong>og</strong> metode i konstruktivistisk<br />
videnskab, Frederiksberg, Roskilde Universitets<strong>for</strong>lag,<br />
Haslebo, Gitte <strong>og</strong> Haslebo, Maja Loua, 2007, Etik i organisationer, fra gode hensigter til bedre<br />
handlemuligheder, Dansk Psykol<strong>og</strong>isk <strong>for</strong>lag<br />
Haslebo, Gitte, (2004) Relationer i organisationer, en verden til <strong>for</strong>skel, Dansk Psykol<strong>og</strong>isk Forlag<br />
Hegel, GWF (2005) Åndens fænomenol<strong>og</strong>i, København, Gyldendal (1807: Phänomenol<strong>og</strong>ie des<br />
Geistes, Frankfurt, Suhrkamp Verlag)<br />
Hermann, Stefan <strong>og</strong> Kristensen, Jens Erik (2004) Kompetenceudvikling – psykol<strong>og</strong>isk inderliggørelse<br />
på dåse<strong>for</strong>m, Psyke & L<strong>og</strong>os, nr. 2, Årgang 25, s. 494-515, Dansk Psykol<strong>og</strong>isk Forlag<br />
Honneth, Axel (2002) Grounding Rec<strong>og</strong>nition: A Rejoinder to critical Questions, i Inquiry 45, 4, s.<br />
501<br />
Honneth, Axel (2006) Kamp om anerkendelse. Sociale konflikters moralske grammatik, Hans Reitzels<br />
Forlag<br />
http://www.kmp-partners.dk/<br />
Howarth, David (2000) Diskurs, en introduktion, Hans Reitzels Forlag<br />
Husted, Jørgen, (2005) Etik, moral <strong>og</strong> værdier, Århus, Philosophia<br />
Illeris, Knud (2007) Læringsteorier, 6 aktuelle <strong>for</strong>ståelser, Roskilde Universitets<strong>for</strong>lag<br />
Jacobsen, MH <strong>og</strong> Kristiansen, S. (2004) Erving Goffman, Social samhandling <strong>og</strong> mikrosociol<strong>og</strong>i,<br />
Hans Reitzels Forlag<br />
Jørgensen, Marianne Winther <strong>og</strong> Phillips, Louise (1999) Diskursanalyse som teori <strong>og</strong> metode, Roskilde<br />
Universitets<strong>for</strong>lag,<br />
Kierkegaard, S.A. (1995a) Enten-Eller; Anden Del (først udgivet i 1843) København Gyldendals<br />
B<strong>og</strong>klubber<br />
Kierkegaard, S.A., (1995b), Sygdom til døden, Gyldendals b<strong>og</strong>klubber<br />
Korsgaard, Ove (2004) Kampen om folket, Gyldendal<br />
Kristiansen, Søren (2006) Michel Foucault, den nye arkivar <strong>og</strong> kategoriernes kontingens, i Jacobsen,<br />
Michael Hviid, Carleheden, Mikael <strong>og</strong> Kristiansen, Søren, Tradition <strong>og</strong> <strong>for</strong>nyelse, en problemorienteret<br />
teorihistorie <strong>for</strong> sociol<strong>og</strong>ien, Aalborg Universitetscenter<br />
Knoop, Henrik (2005) Flow i voksenlivet, Psyke & L<strong>og</strong>os, nr. 2, Årgang 26, s. 476-495, Dansk<br />
Psykol<strong>og</strong>isk Forlag<br />
Krøjer, Jo <strong>og</strong> Hutters, Camilla (2008) Kollektivet som korrektiv – <strong>for</strong>tælleværksteder som kritik af<br />
neoliberalt selvarbejde, i Tidsskrift <strong>for</strong> Arbejdsliv, 10. årgang, nr. 1, marts 2008<br />
Kvale, Steinar (1983) Den alternative pædag<strong>og</strong>iks skjulte læreplan, Tidsskrift för Nordisk Förening<br />
för Pedag<strong>og</strong>isk Forskning, nr. 1: Temanummer: Den nye universitetspædag<strong>og</strong>ik – mellem oprør<br />
<strong>og</strong> tilpasning, s. 13-23<br />
Laclau <strong>og</strong> Mouffe ( 1985) Hegemony and Socialist Strategy. Towards a Radical Democratic Politics,<br />
London, Verso<br />
Laursen, Per F, (2004) Den autentiske lærer. Bliv en god <strong>og</strong> effektiv <strong>under</strong>viser, hvis du vil, København,<br />
Gyldendal<br />
Lave, J. <strong>og</strong> Wenger, E, (1991) Situated learning. Legitimate Peripheral Participation, Cambridge University<br />
Press<br />
Lave, Jean, (1993/1996) The practice of learning, i Chaikling, S. <strong>og</strong> Lave, (eds.): Understanding practice.<br />
Perspectives on activity and contekst, Cambridge<br />
Lave, Jean <strong>og</strong> Wenger, Etienne (2003) Situeret læring <strong>og</strong> andre tekster, Hans Reitzels Forlag<br />
Lund, Henrik Stampe, Petersen, Anders, Schramm, Moritz <strong>og</strong> Willig, Rasmus (red.)(2006) Fordringen<br />
på anerkendelse, Klim<br />
Markell, Patchen (2003) Bound by Rec<strong>og</strong>nition, Princeton University Press, s. 2, Willigs<br />
oversættelse<br />
Mathisen, Petter <strong>og</strong> Kristiansen, Aslaug (2005) Etiske retningslinjer i profesjonelle veilednings<strong>for</strong>hold,<br />
Norsk pedag<strong>og</strong>isk tidsskrift - 2005 – Nr. 03<br />
117
Mc Namee, S. <strong>og</strong> Gergen, K.J. (1999) Relational Responsibility: Resources <strong>for</strong> sustainable dial<strong>og</strong>ue,<br />
Cali<strong>for</strong>nia, Sage<br />
Mead, George Herbert (2005) Sindet, selvet <strong>og</strong> samfundet, Akademisk Forlag<br />
Mentorpr<strong>og</strong>rammet, <strong>Ind</strong>bydelse til ansøgninger, 16. Marts 2005,, www.kl.dk<br />
Merton (1957) The role-set: Problems in Sociol<strong>og</strong>ical Theory in British Journal of Sociol<strong>og</strong>y, 8: s.<br />
106-120<br />
Nyeng, Frode (2004) Det autentiske menneske, Charles Taylors syn på humanvidenskab <strong>og</strong> moral,<br />
Danmarks Pædag<strong>og</strong>iske Universitets Forlag<br />
Pedersen, Knud Erik (2004) Den enestående anden – relationstænkning i risiko <strong>for</strong> selvsving, Psyke<br />
& L<strong>og</strong>os, nr. 2, Årgang 25, Dansk Psykol<strong>og</strong>isk Forlag<br />
Pedersen, Ove K. (2006) Velfærdsrapporten som tidsbillede, et essay om disciplinering til individualitet,<br />
Kritik, nr. 179, april 2006<br />
Petersen, Arne (2006) Autenticitet <strong>og</strong> anerkendelse – Charles Taylors kulturkritik, i Lund, Petersen,<br />
Schramm <strong>og</strong> Willig (red.) Fordringen på anerkendelse, Klim<br />
Poulsen, Kirsten M (2008) Mentor+guiden – om mentorskab <strong>og</strong> en-til-en-relationer, KMP+Forlag<br />
Rambøll Manegement, Undervisningsministeriet, Evaluering af Mentorprgrammet, Rapport, august<br />
2007<br />
Schmidt, Lars Henrik (1999) Diagnose I, II <strong>og</strong> III, DPU’s Forlag<br />
Schmidt, Lars Henrik, (2001) Folkeskolen, nr. 22, 31. maj<br />
Seligman, M.E.P. (1990) Why is there so much depression today? The Waxing of the <strong>Ind</strong>ividual<br />
and the waning of commons, i R.E. Ingram (red.): Contemporary Psykol<strong>og</strong>ical Approches to Depression,<br />
s. 1-9. New York: Plenum Press<br />
Stern, Daniel (1997) Moderskabskonstellationen. Et helhedssyn på psykoterapi med <strong>for</strong>ældre <strong>og</strong><br />
små børn, Hans Reitzels Forlag<br />
Stormhøj, Christel (2006) Poststrukturalismer – videnskabsteori, analysestrategi, kritik, Forlaget<br />
Samfundslitteratur<br />
Taylor, Charles (1989) Sources of the self – the Making of Modern identity, Cambridge University<br />
Press<br />
Taylor, Charles (1991) The Malaise of Modernity, Ontario, Anansi Press<br />
Taylor, Charles (1994) The Politics of Rec<strong>og</strong>nition, i Guttman, Amy (red.), Multiculturalism,<br />
Princeton University Press<br />
Taylor, Charles (2002) Modernitetens ubehag – autenticitetens etik, Aarhus, Forlaget Philosophia<br />
Thyssen, Ole (1995) I hinandens øjne. Bidrag til en kynisk etik, Gyldendal<br />
Tocqueville, Alexis de (1981) (1835-38) De la démocratie en Amérique, Paris, Garnier-<br />
Flammarion<br />
Arendt, Hannah (1958) (2005) Menneskets vilkår, København, Gyldendal<br />
Tønnesvang, Jan (2002) Selvet i pædag<strong>og</strong>ikken – selvpsykol<strong>og</strong>iens bidrag til en moderne dannelsespædag<strong>og</strong>ik,<br />
Klim<br />
Watzlawick, Poul, Jackson, Don D. <strong>og</strong> Bavelas, Janet B. (1967) Pracmatics of Human Communication:<br />
A Study of Interactional Patterns, Patol<strong>og</strong>ies and Paradoxes, Dedicated Gregory Bateson,<br />
Friend and Mentor, W.W. Norton, New York<br />
Wenger, Etienne (2004) Praksisfællesskaber, Hans Reitzels Forlag<br />
White M. (2002) Addressing Personal Failure, The International Journal of Narrative Therapy and Community<br />
Work, 3<br />
White, Michael (2006) Narrativ teori, Hans Reitzels Forlag<br />
White, Michael (2006) Narrativ praksis, Hans Reitzels Forlag<br />
Willig (2007) Til <strong>for</strong>svar <strong>for</strong> kritikken, Hans Reitzels Forlag<br />
Willig, Rasmus (2006) Anerkendelsesbegrebets sociol<strong>og</strong>iske semantik, i Lund, H.S., Petersen, A.,<br />
Schramm<br />
Ziehe, Thomas (2004) Øer af intensitet i et hav af rutiner, Forlaget Politisk Revy<br />
118
Noter<br />
1 Day, Kaiser <strong>og</strong> Nielsen, 2008<br />
2 KMP & Partners er en netværksorganisation, som blev grundlagt af Kirsten M. Poulsen i år 2000<br />
I dag består netværket af en lang række samarbejdspartnere internationalt <strong>og</strong> ca. 15 netværkskonsulenter<br />
i Danmark<br />
3 Poulsen, Kirsten M: Mentor+guiden – om mentorskab <strong>og</strong> en-til-en-relationer<br />
4 http://www.kmp-partners.dk/<br />
5 Efteråret 2007<br />
6 Jacobsen, MH <strong>og</strong> Kristiansen, S., 2004: Erving Goffman, Social samhandling <strong>og</strong> mikrosociol<strong>og</strong>i,<br />
Hans Reitzels Forlag<br />
7 Vi bruger ind imellem hun <strong>og</strong> hende om mentor, andre gange han <strong>og</strong> ham. Det gøres tilfældigt, <strong>og</strong><br />
hensigten er udelukkende at lette læsbarheden<br />
8 Merton, 1957: The role-set: Problems in Sociol<strong>og</strong>ical Theory in British Journal of Sociol<strong>og</strong>y, 8:<br />
106-120<br />
9 Erving Goffman (1922-1982) var en amerikansk canadisk sociol<strong>og</strong>, der grundlagde et nyt område<br />
<strong>for</strong> socol<strong>og</strong>isk <strong>under</strong>søgelse, nemlig ’samhandlingsdagsordenen’. Med en særdeles veludviklet sans<br />
<strong>for</strong> spr<strong>og</strong>et, kan han få helt almindelig dagligdags trivielle gøremål til at afspejle samfundets organisering.<br />
Han gør i udstrakt grad brug af tre meta<strong>for</strong>er, nemlig ritual, teater <strong>og</strong> spil. Goffman har<br />
fået en renæssance inden<strong>for</strong> de senere år, <strong>og</strong> vi har da <strong>og</strong>så ladet os inspirere af hans meta<strong>for</strong>er <strong>og</strong><br />
tanker om roller. Vores reference er: Goffman, Erving, 2004, Social samhandling <strong>og</strong> mikrosociol<strong>og</strong>i,<br />
redigeret af Michael Hviid Jacobsen <strong>og</strong> Søren Kristiansen, Hans Reitzels Forlag<br />
10 Watzlawick, Jackson, Bavelas, 1967<br />
11 Mead, 2005<br />
12 Verbal artikulation, der universaliserer en given <strong>for</strong>estilling. Hegemonisk praksis er således den<br />
proces, hvor dele af diskurser reartikuleres eller flyttes <strong>for</strong> at <strong>under</strong>bygge en måde at handle på ifht.<br />
lederskab eller <strong>for</strong>estilling<br />
13 Laclau <strong>og</strong> Mouffe, 1985<br />
14 Coffey <strong>og</strong> Atkinson, 1996<br />
15 Krøjer <strong>og</strong> Hutters, 2008<br />
16 Pedersen, 2006; Ove K. Pedersen er professor i komparativ økonomi <strong>og</strong> centerleder ved International<br />
Center <strong>for</strong> Business and Politics på CBS, Copenhagen<br />
17 In<strong>for</strong>mation, 5. maj 2006, interview af Ove K Pedersen med Rune Lykkeberg<br />
18 Pedersen, 2006, s. 87-99<br />
19 Korsgaard, 2004<br />
20 Kvale, 1983<br />
21 Her trækker Pedersen på Arendt, Hannah, (1958), 2005<br />
22 Herman <strong>og</strong> Kristensen, 2004, side 496<br />
23 Det var kompetencerådet <strong>under</strong> Mandag Morgen, der en overgang havde ”ago ergo sum” (jeg<br />
handler, altså er jeg) som sl<strong>og</strong>an i taktisk opposition til Decartes’ ”c<strong>og</strong>ito ergo sum”, som <strong>for</strong>bandt<br />
eksistensens vished med erkendelse (Herman <strong>og</strong> Kristensen 2004, s. 497)<br />
24 Herman <strong>og</strong> Kristensen, 2004, s. 498<br />
25<br />
Busch, Elf <strong>og</strong> Horst, 2004, s. 21<br />
26<br />
Herman <strong>og</strong> Kristensen, 2004, s. 503<br />
27<br />
Schmidt, 1999<br />
28<br />
Folkeskolen, nr. 22, 2001<br />
29<br />
Taylor, 2002<br />
30<br />
Pedersen 2006<br />
31<br />
Herman <strong>og</strong> Kristensen, 2004<br />
32<br />
Brinkmann, 2008<br />
33<br />
Jørgensen, 2008, s. 34<br />
34<br />
Erikson, 1968<br />
119
35<br />
Cote <strong>og</strong> Levine 2002, s. 7<br />
36<br />
Stern, 1995<br />
37<br />
Giddens, 1996, s. 68<br />
38<br />
Brinkmann, 2008, s. 22<br />
39<br />
Bourdieu, 1995<br />
40<br />
Kierkegaard, 1995a<br />
41<br />
Fink <strong>og</strong> Hauge (red.) 1991, s. 205<br />
42<br />
Ziehe, 2004, s. 79-80<br />
43<br />
Bruner, J., 1977<br />
44<br />
Bruner, J., 1998<br />
45<br />
Socialpsykol<strong>og</strong>er fra 1950’erne, hvoraf den mest kendte i dag er Erving Goffman<br />
46<br />
De signifikante andre er mennesker, vi typisk holder af, lytter til, <strong>og</strong> som vi i mere eller mindre<br />
grad <strong>for</strong>søger at efterligne. De får således meget stor indflydelse på vores opbygning af vores selv<strong>for</strong>ståelse<br />
<strong>og</strong> <strong>for</strong>estillingsverden<br />
47<br />
Mead, 2005 (1934)<br />
48<br />
Øvreeide, 2004<br />
49<br />
Kierkegaard, 1995<br />
50<br />
F.eks. henviser Brinkmann til en af tidens mest anerkendte filosoffer, nemlig Charles Taylor, <strong>og</strong><br />
hans store værk fra 1989: ’Sources of self’. Brinkmanns pointe er, at Taylor supplerer titlen med<br />
den sigende <strong>under</strong>titel ’the Making of the Modern Identity’, Cambridge University Press<br />
51<br />
Taylor, 2002<br />
52<br />
Tocqueville, 1981 (skrevet i 1835 til 1838 <strong>og</strong> har fået kultstatus, som et profetisk skrift)<br />
53 Taylor, 1991<br />
54 Markell, 2003, s. 2, Willigs oversættelse<br />
55 Willig, 2006<br />
56 Hegel, 2005<br />
57 Honneth, 2002, s. 501<br />
58 Oversat af Willig, 2007<br />
59 Honneth, 2006<br />
60 Taylor, 1989<br />
61 Petersen, 2006, s. 53<br />
62 Taylor, 1994, s. 30<br />
63 Judith Butler, født i 1956. Hun er en amerikansk post-strukturalistisk filosof, sociol<strong>og</strong> <strong>og</strong> queer<br />
feministisk teoretiker<br />
64 Butler, 2005<br />
65 Buber 1992<br />
66 Willig, 2007, s. 35<br />
67 FUE står <strong>for</strong> Fællesrådet <strong>for</strong> Uddannelses- <strong>og</strong> Erhvervsvejledning, se http://www.fue.dk<br />
68 Mathisen, Kristiansen, 2005<br />
69 Thyssen, 1995<br />
70 Haslebo <strong>og</strong> Haslebo, 2007<br />
71 Haslebo <strong>og</strong> Haslebo, 2007, s. 279<br />
72 Foucault, 1983, s. 212<br />
73 Foucault, 1976, s. 123<br />
74 Thyssen 1995<br />
75 Thyssen, 1995, s. 147<br />
76 Thyssen, 1995, s. 165<br />
77 Bordum, 2001<br />
78 Husted, 2005<br />
79 Husted, 2005, s. 13<br />
80 Husted, 2005, s. 212<br />
81 Husted, 2005, s. 215-230<br />
82 Haslebo <strong>og</strong> Haslebo, 2007, s. 123-124<br />
120
83 Haslebo <strong>og</strong> Haslebo, 2007, s. 306<br />
84<br />
Burr, 1995<br />
85<br />
Jørgensen <strong>og</strong> Phillips, 1999, s. 9-33<br />
86<br />
Hansen, Dreyer <strong>og</strong> Sehested, 2003, s. 21<br />
87<br />
Vi baserer vores brug af Laclau <strong>og</strong> Mouffes diskursteori, dels på deres egne udgivelser, dels på<br />
andres beskrivelser af deres tilgang til det diskursive felt. Vi trækker således på Marianne Winther<br />
Jørgensen <strong>og</strong> Louise Phillips’ ”Diskursanalyse”, der giver n<strong>og</strong>le gode redskaber til, hvordan diskursteorien<br />
kan omsættes i praksis, <strong>og</strong> vi inddrager David Howarth, 2000: ”Diskurs, en introduktion”,<br />
Hans Reitzels Forlag, <strong>for</strong>di den giver en særlig grundig <strong>og</strong> kritisk <strong>for</strong>ståelse af Laclau <strong>og</strong><br />
Mouffe, <strong>og</strong> ikke mindst Esmark, Lausten <strong>og</strong> Andersen, (red) 2005: ”Poststrukturalistiske analysestartegier”,<br />
Roskilde Universitets<strong>for</strong>lag, som giver en bred tilgang til væsentlige temaer inden<strong>for</strong><br />
det diskursive analysefelt, som vi trækker på<br />
88<br />
Lave <strong>og</strong> Wenger, 1991<br />
89<br />
Chaikling <strong>og</strong> Lave, 1993<br />
90<br />
Vi bruger benævnelsen mentorskaber som en slags overbegreb <strong>for</strong> de ordninger <strong>og</strong> relationer, der<br />
etableres,<br />
samt de mentorkompetencer, der inkluderes. Dette både <strong>for</strong> at lette spr<strong>og</strong>et <strong>og</strong> <strong>for</strong> at påpege det<br />
centrale<br />
begreb i hele mentorkompleksiteten – mentorskabet<br />
91 Laclau <strong>og</strong> Mouffe, 1985<br />
92 Tabel 4: Diskursive begreber<br />
Hermed en samlet ord<strong>for</strong>klaring på de diskursbegreber, som vi trækker på:<br />
diskursive felt: Det felt, som diskurserne trækkes fra<br />
diskurs: Diskurser er repræsentationsstrukturer, der kan <strong>for</strong>stås som en <strong>for</strong>ståelses- <strong>og</strong> handlingshorisont.<br />
De består af en samling udsagn, der kan afgrænses fra andre sådanne samlinger.<br />
Laclau <strong>og</strong> Mouffe opererer med et bredt diskursbegreb, idet diskurs både kan være udsagn <strong>og</strong> handlinger.<br />
De skelner desuden ikke mellem diskurser, der er meget omfattende, som eksempelvis diskurser<br />
om demokrati, <strong>og</strong> diskurser, der beskriver eksempelvis en stol. Det er alt sammen diskurser<br />
diskursiv strategi: Net eller kæder af diskurser, der tilsammen danner et komplekst repræsentationssystem.<br />
moment: Momenter er de tegn, som diskursen består af<br />
nodalpunkt: Moment, der har opnået en privilegeret position i diskursen, <strong>og</strong> som de andre momenter<br />
struktureres omkring.<br />
flydende betegner: Diskurs eller tegn, som er flertydige, <strong>og</strong> som bruges i divergerende meningssammenhænge,<br />
<strong>og</strong> skifter indhold alt efter situationen<br />
elementer: Elementer er de tegn, som diskursen ekskluderer – som definerer diskursen ved, hvad<br />
den ikke er.<br />
hegemoni: Diskurser, der fremstår konfliktløse <strong>og</strong> uimodsagte, er hegemoniske. I Laclau <strong>og</strong> Mouffes<br />
optik er dette lederskab ikke naturgivent, men et produkt af bagvedliggende magtkampe, der er<br />
skjulte eller usagte.<br />
magt: Magt er navnet på en given situation, hvor n<strong>og</strong>le diskursive strategier har vundet indpas<br />
frem <strong>for</strong> andre – har opnået hegemoni.<br />
93 Merton, 1957, 106-120<br />
94<br />
Goffman, 2004, s. 36-48<br />
95<br />
Davies and Harré, 1990, s. 43-63<br />
96<br />
Burr, 1999, s. 145<br />
97<br />
Oversættelsen er hentet fra: Haslebo, 2004<br />
98<br />
Kristiansen, 2006<br />
99<br />
Foucault, 1982, s. 208<br />
100<br />
Stormhøj, 2006<br />
101<br />
Stern, 1997<br />
102<br />
Bowlby, 1988<br />
121
103 Broberg, Granqvist, Ivarsson <strong>og</strong> Mothander, 2008<br />
104 Mc Namee <strong>og</strong> Gergen, 1999<br />
105 Gergen, 1997<br />
106 Mikhail Bakhtin var en russisk litteratur<strong>for</strong>sker <strong>og</strong> spr<strong>og</strong>filosof, der gennem sin <strong>for</strong>skning omkring<br />
Dostojevskij grundlagde idéen om, at sandheden ydes den største retfærdighed, hvis det sker<br />
gennem polyfoniske billeder <strong>og</strong> de mange stemmer (Bruhn, 2005)<br />
107 Da Laclau <strong>og</strong> Mouffe ikke gør et stort nummer ud af, hvordan de behandler deres data, valgte vi<br />
at lade os inspirere af Coffey, Amanda <strong>og</strong> Atkinson, Paul, 1996, ”Making Sense of Qualitative Data”,<br />
Complementary Research Strategies, SAGE<br />
108 Coffey <strong>og</strong> Atkinson 1996, s. 26<br />
109 Coffey <strong>og</strong> Atkinson 1996, s. 32<br />
110 Mentorpr<strong>og</strong>rammet<br />
111 Mentorpr<strong>og</strong>rammet, s. 4<br />
112 Rambøll Management, 2007<br />
113 Rambøll Management, 2007, s. 3<br />
114 Tønnesvang, 2002<br />
115 Se figur neden<strong>for</strong><br />
116 Pedersen, Ove K., 2006<br />
117 Schmidt, 1999<br />
118 Seligman, 1990<br />
119 Wenger, Etienne, 2004<br />
120 Lave, Jean, 2003<br />
121 Andersen, Peter <strong>og</strong> Madsen, Claus, 2006<br />
122 Illeris, Knud, 2007<br />
123 Brinkmann, Svend, 2006<br />
124 Haslebo, Gitte <strong>og</strong> Haslebo, Maja Loua, 2007<br />
125 Som tidligere gengivet fra Fællesrådet <strong>for</strong> Uddannelses- <strong>og</strong> Erhvervsvejledning <strong>og</strong> Mathisen <strong>og</strong><br />
Kristiansen, 2005<br />
126 Haslebo, <strong>og</strong> Haslebo, 2007, Bauman, 1993<br />
127 Haslebo, <strong>og</strong> Haslebo, 2007, side 306<br />
122