Hvad ved du om din pension? - Finanstilsynet

Hvad ved du om din pension?
PENSIONSMARKEDSRÅDET

Udgiver: Pensionsmarkedsrådet
Ansvarshavende redaktør: Professor dr. jur., Linda Nielsen
Redaktionel rådgiver: Communiqué as.
Redaktionen: Pensionsmarkedsrådet og Finanstilsynet
Layout: Esben Breininge Design
Tryk: Scanprint
Pjecen findes også på Finanstilsynets hjemmeside
www.finanstilsynet.dk
Pjecen er trykt i 5.000 eksemplarer.
ISBN: 87-7011-243-6

Hvad ved du om din pension?
2 Forord
3 Indledning
4 Er min pension sikker?
• Polstring
• Udjævning over tid
5 Hvorfor arbejdsmarkedspensionsordninger?
• Hvor udbredte er
pensionsordningerne?
• Hvorfor er pensionsordningerne
obligatoriske?
• Pensionslandskabet
• Typiske pensionsydelser i en
arbejdsmarkedspension
10 Når jeg bliver pensionist
13 Forudsætninger gennem et
langt liv
• Betydningen af
opsparingsperiodens længde
• Betydningen af afkastet
• Når jeg skifter job
14 Pensionsinstitutternes
investeringer
• Investeringsstrategier
• Forsikringsprodukter
16 Sådan får du indflydelse
på pensionen
• Medlemsindflydelse
i pensionskasserne
• Indflydelse i pensions- og
livsforsikringsselskaber
• Firmapensionsordningerne
• Indflydelse på pensionens
ydelsessammensætning
• Indflydelse på investeringerne
• Andre måder og nye veje
til indflydelse
20 Information om
pensionsinstitutterne
• Klar besked
• Vanskeligt at skaffe overblik
• Information i praksis
• Den løbende information
• Pensionsoversigten/
dækningsoversigten
• Generelle informationskilder
• Ændring i livssituation
• PensionsInfo
24 Fremtiden
25 Ordliste
27 Pensionsmarkedsrådets
kommissorium (Uddrag)
28 Pensionsmarkedsrådets
sammensætning, april 2002
1

2
Forord
Pensionsmarkedsrådet er nedsat af regeringen
i 1997. Rådet skal være med til at
holde en debat i gang om åbenhed i
spørgsmål om investeringspolitik samt sikre
fokus på demokrati og medlemsindflydelse
i pensionsordningerne på arbejdsmarkedet.
Pensionsmarkedsrådet skal
hvert år give regeringen og offentligheden
en redegørelse om udviklingen på arbejdsmarkedspensionsområdet.
Pensionsmarkedsrådet har i perioden
1998-2001 produceret tre rapporter inden
for Rådets kommissorium. Med "Hvad ved
du om din pension?" ønsker Rådet i en kort
og let forståelig form at fortælle om væsentlige
temaer fra pensionsdebatten og de udgivne
rapporter.
Udviklingen på pensionsområdet går i
disse år meget stærkt. Der er derfor grund
til at understrege, at "Hvad ved du om din
pension?" er et øjebliksbillede af de forhold,
der gælder for arbejdsmarkedspensioner
ved redaktionens slutning.
København, april 2002
Linda Nielsen, professor, dr. jur.
formand for Pensionsmarkedsrådet

Indledning
1500 milliarder kr.! Det er pensionsformuen
i Danmark. For den enkelte lønmodtager,
den selvstændige, den ledige, pensionisten
eller førtidspensionisten er det ikke nemt at
forholde sig til tal af den størrelse. Og formuen
vokser år for år.
Danskernes pensionsopsparing er opsamlet
i penge- eller værdipapirtanke.
Formuernes løbende vækst fra afkast og
nye pensionsbidrag er udgangspunkt for,
hvad der kan forventes udbetalt i pension -
eller i forsikring, hvis en sygdom eller ulykke
indtræffer.
Pensionsopsparing har derfor været et
vigtigt emne ved overenskomstforhandlingerne
på det danske arbejdsmarked. Det
gælder også i 2002. I disse forhandlinger aftales,
hvad arbejdsgiveren indbetaler, og
hvad den enkelte ansatte selv skal bidrage
med. Langt de fleste beskæftigede på det
danske arbejdsmarked er således i dag omfattet
af overenskomstbestemte pensionsordninger.
For nye på arbejdsmarkedet og dermed
også i en arbejdsmarkedspensionsordning
er der i dag mange valg at træffe. Det er vigtigt
at have nogen at spørge til råds, for valget
kan få mærkbar indflydelse på den sociale
situation i tilfælde af død eller ulykke og
for den økonomiske situation ved pensionering
i det hele taget.
Pensionsordningerne tilsigter, at der er en
balance i forhold til den risiko, der altid vil
være. Det gælder især de obligatoriske
arbejdsmarkedsordninger, som der i det
følgende specielt fokuseres på.
Grundlæggende er der nogle hovedspørgsmål
for pensionsopsparerne: Hvad
sker der, hvis jeg bliver uarbejdsdygtig?
Hvad er situationen for mine pårørende,
hvis jeg dør? Hvad skal jeg undvære, mens
jeg sparer op, og hvad kan jeg købe for min
pension, når den tid kommer? Efter børsreaktionerne
på bl.a. terroren i New York den
11. september 2001 er et fjerde spørgsmål
kommet til: Hvor sikker er min pensionsopsparing
egentlig?
I det følgende vil vi beskæftige os med
disse spørgsmål, men derudover også beskrive,
hvorfor pensionssystemet ser ud,
som det gør, se lidt nærmere på pensionsinstitutternes
investeringer og endelig belyse
de muligheder, den enkelte pensionsopsparer
har for medindflydelse på pensionen
og i pensionsinstitutterne. Det er her værd
at understrege, at "Hvad ved du om din
pension?" beskæftiger sig med de traditionelle
pensionsprodukter.
3

4
Er min pension sikker?
En pensionsordning kan også kaldes en
tryghedspakke med forsikring og opsparing
på langtidskontrakt. Trygheden ligger
i, at der opbygges ’buffere’, der kan modstå
tab på investeringer samt i, at der udjævnes
mellem gode og dårlige investeringsår.
Uanset om de indbetalte pensionsbidrag
forvaltes og administreres i en medlemsejet
pensionskasse eller i et privat
aktieselskab med pensionsopsparing som
forretningsområde, fører Finanstilsynet
tilsyn med forvalteren. Opsparingen er
placeret i værdipapirer som aktier og obligationer
samt i ejendomme. Finanstilsynet
kræver, at der til enhver tid er en egenkapital
i pensionsinstituttet, der står i forhold
til det, som det pågældende institut har
lovet kunderne. Det betyder, at hver gang
der investeres 100 kr. til fremtidig pension,
skal forvalteren nu lægge 7-8 kr. til side til
sikkerhed for pensionstilsagnet til et
medlem eller en kunde.
Polstring
Terrorangrebene mod USA den 11. september
2001 affødte en debat om sikkerheden i
aktieinvesteringer. Aktiekurserne faldt dramatisk
i dagene efter og reducerede værdierne
i de mange pensionsinstitutter, der
har øget investeringerne i aktier i de senere
år. Finanstilsynets såkaldte gule og røde
lamper blev tændt, da pensionsinstitutter
måtte tage af reserverne for at kunne leve
op til deres løfter. Når renten falder og kurserne
på aktier dykker, bliver den såkaldte
"polstring" i pensionsinstitutterne tynde-
re. Den skal så hurtigt genetableres. Det
bliver den, men da de samme penge ikke
kan bruges til to formål på samme tid, får
mange opsparere nu en mindre eller
måske slet ingen tilskrivning af ekstra bonus,
så længe reserverne opbygges.
At reserverne har levet op til deres navn
er et sundhedstegn for pensionsopsparingen.
Ingen pensionskunde har til dato mistet
sin lovede pension i et dansk institut.
Udjævning over tid
Når forrådskammeret igen er fyldt i pensionsinstitutterne,
vil nogle institutter igen
udlodde bonus til opsparerne. Overskud
fra gode tider og tab fra dårlige tider udjævnes
således over tid. Reserverne må
heller ikke være for store. Når sikkerheden
er i orden, skal overskuddene af investeringerne
ud til opsparerne. Det sikrer mod, at
nogle opsparere bliver pensioneret på
særligt heldige eller særligt uheldige tidspunkter
med særligt store eller slet ingen
bonustilskrivninger. Udjævningerne betyder,
at et enkelt usædvanligt investeringsår
ikke kan mærkes direkte af den enkelte
opsparer.

Hvorfor arbejdsmarkedspensionsordninger?
I 1980’erne kom ordet "forsørgerbyrde" ind
i samfundsdebatten. Flere ældre, der lever
længere, i kombination med færre unge på
arbejdsmarkedet, rejste spørgsmål om stigende
offentlige udgifter til ældre. Alle
erkendte, at det ikke kunne blive via skatter,
at de ældre skulle have forbedret levestandarden.
Samtidig var der behov for
øget opsparing i samfundet som følge af
ubalance i dansk økonomi. Og endelig
kunne erhvervsaktive med stort set samme
indkomst opleve store indkomstforskelle
som pensionister, hvis det kun blev funktionærgrupper,
der havde arbejdsmarkedspensionsordninger.
Trepartsdrøftelser mellem regeringen og
arbejdsmarkedets parter førte i 1987 til en
fælleserklæring om arbejdsmarkedspensioner.
Forøgelsen af den private opsparing
skulle ske ved at udbygge arbejdsmarkedspensionsordninger
til de grupper, der ikke
allerede havde en ordning som supplement
til folkepensionen og ATP. Med bred politisk
opbakning blev der i slutningen af
1980´erne og i begyndelsen af 1990´erne
oprettet nye arbejdsmarkedspensionsordninger
og firmapensionsaftaler, og eksisterende
ordninger blev udbygget.
Hvor udbredte er
pensionsordningerne?
Hvor udbredte ordningerne allerede er, viser
to analyser, som Pensionsmarkedsrådet
tidligere har udarbejdet. I 1998 indbetalte
knap 82 pct. af de fuldt beskæftigede lønmodtagere
i alderen 25-59 år til en arbejds-
markedspension. Vi ved, at endnu flere er
omfattet af en ordning, de betalte blot ikke
bidrag i analyseåret 1998. En anden opgørelse
fra samme år fortæller, at 94 pct.
af alle 41-50 årige i beskæftigelse indbetalte
til en pensionsordning eller var omfattet af
en tjenestemandspensionsordning eller
modtog udbetaling fra en pensionsordning.
Arbejdsmarkedspensionsordninger er
overvejende etableret i livsforsikringsselskaber
og i pensionskasser. De nyere arbejdsmarkedspensionsordninger,
der er
kommet til i 1990'erne, er for de flestes
vedkommende etableret i nyoprettede
livsforsikringsselskaber eller pensionskasser.
De er alle kollektive ordninger. Vi kalder
her forvalterne af disse ordninger for
pensionsinstitutter.
Hvorfor er pensionsordningerne
obligatoriske?
Arbejdsmarkedspensionsordningerne
skal sikre:
• En passende social tryghed ved alderdom,
invaliditet og for efterladte ved dødsfald
• Ydelser til den enkelte uafhængig af individuelle
risikoforhold. Ofte er der ingen
krav om helbredsoplysninger som betingelse
for at blive optaget i en arbejdsmarkedspensionsordning
• Størst mulig udbredelse
• At kommende pensionisters
ydelser bliver sikre og forudsigelige
• Det størst mulige afkast
• Lave omkostninger.
5

6
Pensionsinstitutterne gør i betydeligt omfang
deres ordninger kollektive for at nå
målene. Deri ligger forklaringen på, at den
typiske arbejdsmarkedspensionsordning
er obligatorisk og således ikke kan fravælges
af det enkelte medlem. Når mange er
sammen i en ordning, bliver omkostningerne
pr. medlem lavere, og alle kan opnå
en pension, der er uafhængig af den enkeltes
risikoforhold.
Derudover sikrer flere forhold udjævning
og udbetalinger af en vis størrelse. Det
er forhold, der blandt andet er begrundet i
sociale hensyn, og som omfatter en forsikringspolitik,
hvor såkaldte stærke liv bidrager
til svage liv.
Da ingen kan forudbestemme perioder
med høje og lave afkastmuligheder eller
særlige risici, udjævnes afkast også over
tid. Høje afkast - som i nogle år kan opstå
på aktier - udjævnes (gemmes) med lave
afkast i andre år og giver hermed en stabil
udvikling i udbetalingerne.
Pensionslandskabet
Arbejdsmarkedspensionerne i Danmark
udgør kun en del af pensionsmulighederne.
Det er derfor relevant her at udskille
dem fra de øvrige ordninger. Det moderniserede
danske pensionssystem kan tegnes i
tre søjler:

Pensionslandskabet
1
2
3
1 2 3
Folkepension og andre sociale pensionsordninger
Arbejdsmarkedspensionsordninger
Individuelle private pensionsformuer
1 Foruden folkepensionen og andre sociale
pensionsordninger hører også ATP, Arbejdsmarkedets
Tillægspension, hjemme her.
De sociale pensionsordninger udgør til enhver
tid sikkerhedsnettet. Folkepensionen
finansieres via skatterne, og alle har krav på
samme grundbeløb –dog reguleres, når der
er en arbejdsindkomst over et vist niveau.
Der gives tillægsydelser afhængig af øvrig
indkomst. Også førtidspension til folk uden
eller med begrænset erhvervsevne er skattefinansieret.
ATP, Arbejdsmarkedets Tillægspension, betaler
alle i alderen 16-66 år til, hvis de har en
ugentlig arbejdstid på mere end 9 timer.
Udgiften deles mellem arbejdsgivere og
lønmodtagere. Også modtagere af en række
overførselsindkomster, herunder arbejdsløshedsdagpenge,
syge- og barselsdagpenge,
kontanthjælp og revalideringsydelse indbetaler
til ATP. Modtagere af førtidspension og
efterløn samt selvstændige under virksomhedsordningen
kan frivilligt indbetale bidrag
til ATP. Pensionen fra ATP afhænger af indbetalingerne.
Pensioner og rettigheder i ATP er garanterede
og forhøjes løbende gennem hele indbetalings-
og udbetalingsperioden ved tilskrivning af
bonus.
Efterløn kan opnås fra det 60. år, hvis man opfylder
reglerne for A-kasse-medlemskab på arbejdsmarkedet.
I dag betales en særlig efterlønspræmie
sammen med kontingent til arbejdsløshedskassen.
Efterløn er således både egen- og
skattefinansieret.
Lønmodtagernes Dyrtidsfond, LD, omfatter kun
lønmodtagere, der var beskæftiget i overenskomstperioden
1977-79. De måtte ved lov lade
dyrtidsportioner indefryse, og det er forvaltningen
af denne kapital, der udbetales som en
engangsydelse mellem et medlems 60. og 70. år.
Desuden administrerer ATP Den Særlige
Pensionsopsparing, SP, hvor lønmodtagere, selvstændige
erhvervsdrivende m.fl. indbetaler 1 pct.
af lønnen. SP udbetales som ren alderspension
ved det 65. år.
7

8
Pensionslandskabet (forsat)
2 Arbejdsmarkedspensionsordninger er sædvanlig- 3
De individuelle private pensionsformuer er
vis obligatoriske for den enkelte og knyttet til et
oprettet af privatpersoner uafhængig af
ansættelsesforhold på arbejdsmarkedet.
ansættelsesvilkårene. For disse ordninger
Arbejdsmarkedspensionsordningerne er aftalt
gælder samme skatteregler og tilsynslovgiv-
mellem arbejdstager- og arbejdsgiverorganisationing som for arbejdsmarkedspensionsordninnerne.
Her findes også tjenestemandspensionsger.
Også her kan pensionsydelserne være
ordninger.
sum-, rate- eller løbende pensionsydelser.
Tjenestemandspension er for offentligt ansatte
Pensionsordningerne kan oprettes som for-
tjenestemænd. For statens tjenestemænd er pensikringsordninger eller som opsparing i en
sionen lovbestemt og garanteret som en andel af bank med eller uden supplerende forsikrings-
den ansattes løn.Tjenestemandspensionen finansieres
via skatterne, og er den eneste arbejdsmarkedspensionsordning,
som ikke er baseret på forudgående
opsparing.
De aftalebaserede arbejdsmarkedspensionsordninger
er finansieret af bidrag fra lønmodtagere
og arbejdsgivere på arbejdsmarkedet.Ydelserne
afhænger af opsparingens størrelse og ydelsernes
sammensætning. Arbejdsmarkedspensionerne er
etableret i livsforsikringsselskaber eller pensionskasser.
Typisk er pensionen garanteret, og den
garanterede ydelse forhøjes med tilskrivning af
bonus hen over opsparingsforløbet. Pensionens
størrelse afhænger således af vilkårene for ordningen
og forvaltningen af de indbetalte bidrag.
dækning.

Typiske pensionsydelser
i en arbejdsmarkedspension
Inden for området med arbejdsmarkedspensioner
findes forskellige ydelser inden
for de enkelte ordninger. De enkelte pensionsinstitutter
fremhæver selv på deres
hjemmesider, hvad deres medlemmer har
valgt at prioritere. Ydelserne afhænger bl.a.
af, hvor høje pensionsbidrag der er aftalt
under overenskomstforhandlingerne, samt
af de muligheder der er aftalt for, hvordan
forskellige ydelser kan sammensættes.
Her er eksempler på mulige ydelser:
Alderspension:
En livslang løbende alderspension,
som kan udbetales fra et bestemt år.
Ratepension:
En alderspension, der løber i f.eks. 10 år.
Den kan i dag under normale forhold
udbetales fra det 60. år og supplere den
livslange alderspension.
Alderssum:
Et engangsbeløb, der kan udbetales fra det
fyldte 60. år og inden det 70. år. Der er loft
over beløbets størrelse.
Depotsikring:
Ved dødsfald får efterladte udbetalt
opsparingen til f.eks. ratepension.
(Kan være et alternativ til ægtefælle/
samlever- og børnepension).
Invalidepension:
Løbende pension, der udbetales ved varigt
tab af erhvervsevnen.
Præmiefritagelse:
Forsikring, der indebærer, at opsparing til
alderdom og livsforsikring fortsætter, hvis
den forsikrede bliver invalid.
Invalidesum:
Engangsbeløb ved varigt tab af
erhvervsevnen.
Dødsfaldssum:
Ved dødsfald udbetales et engangsbeløb
til medlemmets nærmeste pårørende.
Ægtefælle-/Samleverpension:
Ved dødsfald udbetales en løbende
ydelse - typisk livsvarig - til den efterladte
ægtefælle/samlever.
Børnepension:
Ved dødsfald, invaliditet eller alderspensionering
udbetales en løbende pensionsydelse
til børn under typisk 21 år. Ydelsen
udgør ved død typisk 10 pct. af den beregnede
alderspension for en pensionsalder
på 65 år, ved alderspensionering på dette
tidspunkt det samme og 10 pct. af invaliditetspensionen
ved invaliditet.
Kritisk sygdom:
Der udbetales et engangsbeløb ved en
række nærmere definerede sygdomme.
9

10
Når jeg bliver pensionist
Den enkelte pensionsopsparer vælger typisk
inden for nogle aftalte rammer, hvor
meget af opsparingen der skal gå til pension,
og hvor meget der eksempelvis skal afsættes
til udbetaling ved invaliditet eller
død. Sammensætningen får indflydelse på
pensionsudbetalingen, men andre forhold
spiller også en rolle. F.eks. hvor mange år,
pensionsopspareren har været på arbejdsmarkedet,
hvor længe han eller hun har
været med i en arbejdsmarkedspensionsordning,
ledigheds- eller orlovsperioder,
pensionsbidragets størrelse, og hvor højt
afkastet har været på opsparingen.
Den samlede indkomst som pensionist
påvirkes også af evt. privat opsparing i et
pensionsinstitut, skatten på tidspunktet
for pensionering, folkepensionens størrelse
samt andre mulige ydelser fra det
offentlige.
Det, der tæller på tidspunktet for pensionering,
er den indkomst, der er til rådighed
som pensionist i forhold til indkomsten
som erhvervsaktiv.
Det forhold kaldes dækningsgraden, og
den afhænger af mange forhold:
• Hvor længe der har været betalt
pensionsbidrag
• Pensionsbidragets størrelse
• Hvad afkastet har været på opsparingen
• Omkostningernes størrelse
• Udhulingen af opsparingens
købekraft som følge af prisstigninger
• Ledighed eller orlov og dermed stop
for eller reduktion af pensionsbidrag
• Tidspunkt for tilbagetrækning
• Sammensætning af ydelser i
pensionsordningen.
Med så mange faktorer, der spiller ind på
størrelsen af en pension, er det svært at
tegne et entydigt billede af, hvordan den
enkeltes pension kommer til at se ud. I det
følgende er der derfor opstillet en række
eksempler på "typiske" pensionsopsparinger,
der kan give et overblik over, hvad arbejdsmarkedspensionerne
kommer til at
betyde for pensionisternes økonomi i
fremtiden. Derudover diskuteres betydningen
af de forskellige pensionsordningers
opbygning.
For at få indblik i, hvad arbejdsmarkedspensionerne
kommer til at betyde for
fremtidens pensionister, har Pensionsmarkedsrådet
analyseret effekten på pensionen
af de 41-50-åriges pensionsindbetalinger
i 1997. Grundlaget har været et
indkomstniveau for enlige pensionister på
ca. 80.000 kr. efter skat og for pensionistpar
ca. 150.000 kr.
Mange i den analyserede gruppe har
udsigt til en høj pensionsdækning, mens
kun få ser ud til alene at blive afhængige af
ydelser fra det offentlige.
Dækningsgraden er forholdet mellem
pensionistens slutløn på arbejdsmarkedet
og den startpension, der udbetales.

Dækningsgraden for enlig
Pensionsmarkedsrådet har udvalgt tre lønniveauer til illustration af
dækningsgraden i de grafiske eksempler
100
75
50
25
0
Enlig ufaglært med
en årsløn på 220.000 kr.
69 %
84 %
94 %
0 4,8 9 0 4,8 9
Hvis en enlig ufaglært arbejder med 220.000 kr. i
årsløn slet ikke sparer op til pension, vil
dækningsgraden, det vil sige de rene sociale pensioner
(ATP, SP, LD og folkepension m.v.) være 69
pct. af den slutløn, der er til disposition.
Med et pensionsbidrag på 4,8 pct. af lønnen ud
fra et opsparingsforløb på 40 år bliver dækningsgraden
84 pct.
Hæves pensionsbidraget til 9 pct. af lønnen i de
40 år bliver dækningsgraden 94 pct.
Hvis den enlige er faglært og tjener 280.000 kr. i
årsløn, er der 55 pct. i pension ved ingen opsparing,
69 pct. med 4,8 pct. i bidrag over 40 år og 80
pct. ved bidrag på 9 pct. over 40 år.
Enlig faglært med
en årsløn på 280.000 kr.
55 %
Dækningsgraden i procent
Pensionsbidrag over 40 år i procent
69 %
80 %
Enlig funktionær med
en årsløn på 400.000 kr.
42%
65 %
56%
79%
0 4,8 9 17
Hvis den enlige er funktionær og tjener 400.000
kr.i årsløn, er der 42 pct. i pension ved ingen
opsparing, 56 pct. i disponibel pension ved 4,8
pct. i bidrag over 40 år og 65 pct. i pension, hvis
bidraget er hævet til 9 pct. Hæves bidraget for
den enlige funktionær yderligere til 14-17 pct.
gennem 40 år, bliver dækningsgraden 79 pct.
Overordnet vil dækningsgrader for indkomster
mellem 220.000 kr. og 400.000 kr. svinge mellem
50 pct. og 95 pct. for personer, der først forlader
arbejdsmarkedet, når de er fyldt 65 år. Der regnes
med de eksisterende sociale pensioner og de
nuværende bidragssatser inden for arbejdsmarkedspensionerne.
11

12
Dækningsgraden for par
100
75
50
25
0
Et par der hver tjener en
årsløn på 220.000 kr.
56 %
0 4,8 9 0 4,8 9 12 0 4,8 9 15
Et par, der hver tjener 220.000 kr. om året og ikke
bidrager med opsparing til pension, får 56 pct. af
lønnen i pension fra 65. år og ti år frem.
Hæves parrets løn til 280.000 kr. til hver, falder
pensionen til 45 pct., og hæves lønnen yderligere
til 400.000 kr. for hver, reduceres pensionsdækningen
til 34 pct. Igen forudsættes ingen opsparing.
Hvis det samme par, der hver tjener 220.000 kr. i
årsløn, bidrager med 4,8 pct. til pension over 40 år,
vil de have 70 pct. i pensionsdækning. Er bidraget
9 pct. over 40 år, bliver pensionsdækningen som
65-årig og ti år frem på 80 pct.
Ved en årsløn til hver på 280.000 kr. vil parret med
et pensionsbidrag på 4,8 pct. over 40 år få 59 pct. i
pensionsdækning og 68 pct., hvis pensionsbidraget
over 40 år hæves til 9 pct. Endelig bliver
pensionsdækningen 76 pct., hvis parret har lagt
et pensionsbidrag på 12 pct.
Er parrets løn 400.000 kr. til hver og pensionsbidraget
4,8 pct., bliver dækningen 47 pct. Med et
bidrag på 9 pct. bliver pensionsdækningen 58 pct.
Og endelig bliver pensionsdækningen 74 pct.,
hvis parret har et pensionsbidrag på 15 pct.
Et par der hver tjener en
årsløn på 280.000 kr.
45 % 59%
80 %
76%
70 % 68%
Dækningsgraden i procent
Pensionsbidrag over 40 år i procent
Et par der hver tjener
en årsløn på 400.000 kr.
34%
47%
58 %
74%
Som det ses, varierer pensionsdækningen for de
tre grupper meget efter størrelsen af pensionsbidraget.
Generelt kan man sige, at højtlønnede og
parfamilier får relativt lave dækningsgrader. Når
den relativ lave indkomst får en høj dækning,
skyldes det de regler, der i dag gælder for folkepension
og andre ydelser.
Vi lever længere, både mænd og kvinder. Det
betyder, at pensionsopsparingen i dag skal skabe
grundlaget for flere års udbetaling af blandt andet
alderspension. Det betyder samtidig, at bidragene
skal øges for at få den samme pensionsdækning.
Jo højere løn - des større pensionsbidrag,
hvis pensionsdækningen skal være høj.
Derfor er pensionsbidraget helt oppe på 17 pct.
inden for visse overenskomstområder. Forud for
overenskomstforhandlingerne i 2002 udgør pensionsbidraget
normalt 12 –15 pct. på det offentlige
og 9 pct. på det private arbejdsmarked.

Forudsætninger gennem
et langt liv
Samme indbetaling til en pensionsordning,
der alene indeholder alderspension, giver 40
pct. højere alderspension end en ordning,
hvor bidragene også skal dække børnepension,
invalidepension og 10-årig ægtefælle-
/samleverpension. I det ene tilfælde går hele
pensionsbidraget til alderspension, og der
ydes ingen sikring ved invaliditet eller død. I
det andet skal der betales forsikringspræmier
til de andre ydelser, og disse bidrag går fra
opsparingen, da det samme beløb ikke kan
bruges to gange.
Betydningen af opsparingsperiodens
længde
En enlig med 400.000 kr. i samlet årsløn, der
sparer op, til han eller hun bliver 60 år med
en opsparingsprocent på 15, men som venter
med at hæve pension til vedkommende
fylder 65 år, vil have en dækningsgrad på 76
pct. Med fortsat opsparing til 64. år bliver
dækningsgraden 79 pct. De høje dækningsgrader
kræver imidlertid mange års opsparing.
Mange er først kommet i gang med deres
opsparing efter det fyldte 40. år, og det
efterlader færre penge på pensioneringstidspunktet.
Betydningen af afkastet
En enlig lønmodtager med 280.000 kr. i årsløn
og en bidragsprocent på 12 vil med de
benyttede forudsætninger have en pensionsdækning
på 87 pct. Stiger afkastet i hvert
af de 40 opsparingsår med 1 pct., bliver
dækningsgraden 95 pct. Falder afkastet med
1 pct., bliver dækningsgraden 80 pct.
Når jeg skifter job
Mange arbejdsmarkedspensionsordninger
dækker en hel branche og ikke bare en enkelt
virksomhed. Derfor kan arbejdstageren
ofte skifte job inden for samme branche
uden at skulle skifte arbejdsmarkedspensionsordning.
Jobskifte til en anden branche
medfører som hovedregel, at pensionsordningen
skal ændres. I disse tilfælde blev det
allerede i 1987 ved lov gjort forholdsvis let
og billigt at flytte sin pensionsordning fra et
institut til et andet ved jobskifte, sådan at
gode og veludbyggede pensionsforhold ikke
skal bremse eller forhindre mobilitet på arbejdsmarkedet.
De selskaber, der er omfattet af lovgivningen,
er pensions- og livsforsikringsselskaber,
tværgående pensionskasser og
firmapensionskasser. Grundlaget er en forventning
om, at selskaberne over tid får lige
mange tilflyttere og fraflyttere af arbejdstagere
med en pensionsforsikring eller pensionskasseordning.
De udvidede og meget
liberale overførselsordninger gælder også
ved fusioner og virksomhedsoverdragelser.
Efter tre år i et job, der giver ret til tjenestemandspension,
kan man ved jobskifte få
opsat pension. Det svarer til en fripolice, og
dækker det optjente, som så udbetales på
pensioneringstidspunktet.
13

14
Pensionsinstitutternes
investeringer
Ledelsen i pensionsinstituttet har ansvaret
for investeringen af de mange penge, der
løbende indbetales på forskellige pensionsordninger.
Det fremgår af lovgivningen,
at ledelsen skal arbejde for at skabe det
højest mulige afkast under sikre forhold.
De, der passer og plejer pensionsopsparernes
penge, skal altså arbejde for at tjene så
mange penge som muligt til fremtidens
pensionister. Men institutterne må ikke
satse alt på et bræt. Investeringerne skal
foretages, så risikoen spredes. Institutterne
skal mindst kunne udbetale de beløb, de
har garanteret deres medlemmer og forsikringstagere,
også selvom visse investeringer
skulle gå galt. De skal med andre ord
kombinere deres stræben efter højst muligt
afkast med en rimelig sikkerhed.
Næsten alle ordninger garanterer, at
den kommende pensionist mindst vil få
udbetalt et nærmere fastlagt beløb, når
vedkommende hvert år sparer et nærmere
aftalt beløb op. Man taler om "en garanteret
mindsteydelse". De fleste vil dog få et
betydeligt større beløb. Hvor stort afhænger
af, hvor meget der spares op, og hvor
godt pensionsinstituttet formår at forvalte
pengene. For medlemmerne betyder det
derfor meget, hvor godt instituttet investerer
midlerne.
Investeringsstrategier
De forskellige ordninger har valgt en strategi
for deres investeringer. Strategien skal
tage hensyn til de garantier, der er givet,
samt til medlemmernes alder og sam-
mensætning. Hertil kommer en vurdering
af, hvilket afkast man regner med at kunne
få ved at fordele investeringerne mellem
f.eks. ejendomme, obligationer og aktier.
Netop fordi der skal træffes mange valg,
vil de forskellige ordninger komme ud med
forskellige resultater. Ikke alene fra år til år,
men også mellem forskellige ordninger i et
enkelt år.
Forsikringsprodukter
Lovgivningen fastsætter, at selskabernes
ledelse skal bestemme, hvordan pensionsopsparernes
penge skal investeres.
Selskaberne giver ofte kunderne en garanti
for at få et minimumsbeløb udbetalt i forbindelse
med pensioneringen - som regel
et fast beløb hver måned. Desuden skal
selskabet tage højde for risici. F.eks. behovet
for dækning i forbindelse med invaliditet.
En ikke ubetydelig del af de penge, som
tilgår det enkelte depot til sikring af de
kommende pensionsudbetalinger, stammer
fra den såkaldte "dødelighedsarv".
Disse midler fra medlemmer, der er døde
før pensionsalderen, fordeles altså til medlemmer,
der lever længe.
Et pensionsinstitut er i princippet "en
stor kasse" eller "aktivmasse", som alle er
fælles om. Og den enkelte kunde får sin
opsparing forrentet med den rente, som
selskabet har kunnet opnå som et gennemsnit
af de samlede investeringer. Det kaldes
"gennemsnitsrenteprincippet". Afkastet
udjævnes således mellem gamle og nye
kunder og over tid.

Pensionsinstitutternes investeringer
300 kr
200 kr
100 kr
0 kr
Højeste afkast
252 kr
14,1 % p.a. 5,3 % p.a. 8,5 % p.a.
Pensionsmarkedsrådet har undersøgt resultaterne
i de pensionsordninger, der er en del af overenskomsterne
på arbejdsmarkedet, samt ATP og LD
over perioden 1993-2000.
Undersøgelsen viser, at 100 kr. sparet op i 1993 -
efter realrenteafgift og investeringsomkostninger
- ville være blevet til 252 kr. i 2000 i den pensionsordning,
der har gjort det bedst. Det svarer til en
forrentning på 14,1 pct. p.a. I ordningen med det
laveste afkast blev de 100 kr. til 143 kr., hvilket
svarer til 5,3 pct. p.a. I gennemsnit for samtlige
pensionsordninger bliver de 100 kr. til 177 kr.
eller en forrentning på 8,5 pct. p.a.
Laveste afkast Gennemsnit
143 kr
177 kr
Afkastet varierer med op til 7,3 pct. p.a. Over perioden
på otte år giver det en meropsparing på 76
pct. til den, der gør det bedst.Tidligere beregninger
har vist, at denne periode isoleret set bidrager
til at give en forskel i pensionstilsagn på 18 pct.
Forskellene i afkast kan i væsentlig grad forklares
med forskellene mellem de forskellige pensionsordningers
investeringsstrategier og afvejning
mellem afkast og risiko. Over den betragtede otteårs
periode har aktier givet et meget højt afkast,
hvorfor ordninger med høj aktieandel har præsteret
gode resultater. Markedsudviklingen i 2001,
som medførte store aktietab, har trukket i den
modsatte retning.
15

16
Sådan får du indflydelse
på pensionen
Da medlemskabet af en arbejdsmarkedspensionsordning
er obligatorisk for den
enkelte lønmodtager, er der naturligt en
stor indbyrdes afhængighed mellem de
mange enkelte forsikringstagere. Det kan
derfor være svært at forestille sig, hvordan
den enkelte kan forvalte "sine" midler,
men der er muligheder for indflydelse på
såvel investeringsstrategien som pensionens
opbygning - eksempelvis i spørgsmål
som: Hvor meget skal jeg bidrage med?
Hvilken række af ydelser skal være med i
min ordning, og hvordan skal de prioriteres?
Også spørgsmålet om etiske eller værdibaserede
investeringer må forventes at
blive et vigtigt tema i forbindelse med
fremtidige investeringsbeslutninger.
Når en pensionsopsparer vil have indflydelse
på de kollektive beslutninger, som
et pensionsinstitut træffer, går indflydelsen
som en hovedregel via et repræsentativt
demokrati. Hvordan skal medlemmerne
kunne sammensætte ydelser i deres
ordning, og hvilke krav skal der stilles til
investeringspolitikken? Det er to spørgsmål,
som medlemmerne i landets pensionsinstitutter
er mere og mere optaget af.
I det følgende vil fokus være på den indflydelse,
som den enkelte pensionsopsparer
kan opnå på de kollektive beslutninger.
Imidlertid har det betydning, om den enkelte
pensionsopsparer er medlem af en
pensionskasse eller et pensionsselskab. De
to typer pensionsinstitutter er forskelligt
opbygget. Derfor må mulighederne for
indflydelse i henholdsvis pensionskasser
og pensions- og livsforsikringsselskaber
beskrives hver for sig.
Medlemsindflydelse
i pensionskasserne
I pensionskasser er hovedreglen, at bestyrelsen
sammensættes af repræsentanter fra
medlemskredsen og overenskomstparterne.
Så i en vis udstrækning varetages medlemmernes
interesser i pensionskasserne
også af de faglige organisationers repræsentanter.
Pensionskasserne ejes af medlemmerne,
og ifølge lovgivningen skal
mindst halvdelen af bestyrelsen vælges af
medlemmerne.
I nogle pensionskasser sidder arbejdsgiverne
også i bestyrelsen. I andre vælges
bestyrelsen direkte af de medlemmer, der
møder op på generalforsamlingen. I adskillige
pensionskasser vælges bestyrelsesflertallet
af og blandt samtlige medlemmer.
I andre pensionskasser er der dispenseret
fra loven, således at medlemmerne vælger
mindre end halvdelen af bestyrelsen. I atter
andre pensionskasser vælger medlemmerne
ofte først delegerede fra de forskellige
afdelinger eller geografiske områder til
generalforsamlingen. Disse delegerede
vælger så bestyrelsen - eller dele af den –
på en generalforsamling.
Uanset model har alle pensionskasser
ét til fælles: Medlemmerne kan møde op til
general- eller delegeretforsamlingen og
sige deres mening. De kan stille spørgsmål

direkte til den ledelse, der fremlægger årsregnskabet
og kommer med bestyrelsens
beretning. Medlemmerne kan så kommentere
ledelsens prioriteringer. Her kan også
diskuteres overordnede retningslinier for,
hvad der bør eller ikke bør investeres i.
Medlemsindflydelsen i en række pensionskasser
hænger tæt sammen med beslutningsgangene
hos overenskomstparterne,
så det er om at bruge sin demokratiske
indflydelse disse steder.
Indflydelse i en pensionskasse får medlemmerne
ved at:
• Deltage i dialogen på medlemsmøder
m.v.
• Deltage i diskussionerne i fagforbundene
• Møde op på delegeret – eller generalforsamlinger
• Stemme på de medlemmer, som man
ønsker skal repræsentere en i bestyrelsen
• Stille op selv eller opstille andre
• Stille spørgsmål eller komme med forslag
til investeringspolitikken.
Indflydelse i pensions- og
livsforsikringsselskaber
Bestyrelsen i pensions- og livsforsikringsselskaber
vælges af aktionærerne i selskabet.
Det er ofte fagforbund og arbejdsgiverorganisationer,
som ejer aktierne i
selskaber, der er etableret af parterne på
arbejdsmarkedet for at administrere overenskomstbaserede
pensionsordninger.
Nogle pensionsselskaber har både ar-
bejdsgiver- og lønmodtagerrepræsentanter
i bestyrelsen. Pensionsopsparerne kan
være repræsenteret via deres faglige organisation
og have indflydelsen ad denne vej.
Det er den valgte ledelse, der træffer investeringsbeslutningerne,
men den kan inddrage
både aktionærer og forsikrede i valg
af investeringsstrategi.
Aktionærerne kan også give forsikringstagerne/medlemmerne
mulighed for at
vælge bestyrelsesmedlemmer, eller pensionsselskabet
kan oprette et repræsentantskab,
hvor medlemmerne så gennem
deres repræsentanter i repræsentantskabet
giver deres mening til kende over for bestyrelsen
og direktionen.
Man kan søge indflydelse i pensions- og
livsforsikringsselskabet ved at:
• Deltage i diskussionerne i sin faglige
organisation
• Undersøge om der er oprettet et repræsentantskab
eller lignende
• Forsøge at få en medlemsrepræsentant
med på aktionærernes generalforsamling.
17

18
Firmapensionsordninger
Firmaordninger i traditionelle livsforsikringsselskaber
er bl.a. pensionsordninger,
aftalt på den enkelte virksomhed som led i
virksomhedens almindelige ansættelsesvilkår.
Beslutningen om at etablere en firmapensionsordning
træffes i den enkelte virksomhed.
Da en sådan ordning er obligatorisk,
og alle medarbejdere dermed er forpligtet
til at indbetale en del af deres løn
hertil, inddrages de ansatte - oftest
repræsenteret af virksomhedens tillidsrepræsentanter,
samarbejdsudvalg eller et
særligt oprettet pensionsudvalg - i beslutningen.
Normalt forhandler virksomhedsledelsen
og medarbejderrepræsentanterne
en aftale igennem, som udpeger pensionsselskabet
og fastlægger pensionsordningens
indhold, bl.a. pensionsbidragets
størrelse, pensionens sammensætning og
medarbejdernes eventuelle individuelle
valgmuligheder. Typisk vil medarbejderne
og ledelsen være i løbende dialog om pensionsordningens
indhold og udvikling.
Derimod har medarbejdere, som er omfattet
af firmaordningerne, ingen eller kun
meget begrænset mulighed for at få indflydelse
på pensionsselskabets investeringer.
Ansvaret for disse er lagt i hænderne på
forsikringsselskabets bestyrelse, som medarbejderne
i første omgang var med til at
udpege.
Indflydelse på pensionens
ydelsessammensætning
I mange af de overenskomstaftalte pensionsordninger
er pensionernes opbygning
eller ydelsessammensætning og rammerne
for den enkeltes valgmuligheder valgt på
det kollektive plan. Når kollektivet sætter
rammerne for den enkeltes individuelle
valg skyldes det bl.a., at man tilstræber en
vis balance mellem ydelser, der kommer til
udbetaling ved alder, død og invaliditet.
Individuelle valg kunne forrykke denne
balance.
Således er den typiske ydelsessammensætning
af en arbejdsmarkedspension
en løbende livsvarig alderspension evt.
suppleret med en sum ved alderspensionering,
en løbende invalidepension og en
pension til ægtefælle og børn ved medlemmets
død før pensionering.
Indflydelse på investeringerne
Pensionsinstitutternes investeringer følges
med stor opmærksomhed i offentligheden
og blandt pensionsopsparerne. I 2001 rykkede
risikoelementet tæt på, da kurserne
på alverdens aktiebørser faldt, og pensionsinstitutterne
led store formuetab. Det
viste dog også, at de vigtige reserver – den
såkaldte polstring – er stærk i pensionsinstitutterne.
De mange investerede pensionspenge
har stor betydning for udviklingen i samfundet
generelt, og forrentningen er, som
det tidligere er fremgået, vigtig for pensionens
størrelse. Pensionsopsparerne har

derfor væsentlige incitamenter til at få indflydelse
på prioriteringerne.
Efter lovgivningen om pensionsinstitutterne
har alene pensionsinstitutternes direktion
og bestyrelse ansvaret for investeringerne.
Bestyrelsen har det overordnede
ansvar for investeringspolitikken og har
ansat direktionen til at træffe de daglige
beslutninger. Ifølge samme lovgivning skal
investeringerne give det højest mulige afkast
under størst mulig sikkerhed for derigennem
at give medlemmerne den højest
mulige pension. Så længe pensionsinstitutterne
respekterer kravet om størst muligt
afkast, har de relativ stor frihed til at investere.
Investeringer kan målrettes, hvis
risikospredningen er i orden.
En etisk investeringspolitik kom på
dagsordenen i 1990'erne, og debatten har
påvirket forvalterne af pensionsformuerne.
F.eks. er afvisning af investeringer i virksomheder,
der anvender børnearbejde,
blevet et krav, der går igen mange steder.
Nogle pensionsopsparere har markeret
sig som tilhængere af investeringer i virksomheder,
som har en ligestillingspolitik,
en minoritetspolitik eller en bæredygtig
miljøpolitik. Socialpolitiske krav om at prioritere
danske virksomheder eller virksomheder,
som aktivt fremmer et rummeligt
arbejdsmarked, er også blevet rejst i debatten.
Da det i dag anerkendes, at der ofte er
sammenhæng mellem etiske investeringer
og afkast, vil disse værdibaserede og holdningsmæssige
investeringer sandsynligvis
få stigende betydning.
Debatten om investeringspolitikken hører
blandt andet hjemme i de nyhedsbreve,
der binder et pensionsinstitut og dets
medlemmer eller kunder sammen i hverdagen.
Debatten kan føres på internettet
og især på generalforsamlinger og repræsentantskabsmøder.
Man vil som regel kunne læse om de
enkelte selskabers investeringsstrategier
samt etiske og andre overvejelser i årsberetningerne.
Det gælder emner som handel
med lande, hvor krænkelser af menneskerettigheder
finder sted, brug af børnearbejdere,
fremstilling og handel
med våben samt fremstilling af tobak og
alkohol. På miljøsiden er et tema en forsvarlig
omgang med naturens ressourcer,
herunder en produktion, der ikke er unødvendigt
belastende for natur og omgivelser.
Andre måder og nye veje
til indflydelse
Som noget nyt har nogle pensionsinstitutter
givet den enkelte pensionsopsparer
mulighed for at få indflydelse på sin egen
pension. Det sker ved, at pensionsopspareren,
ovenpå den kollektive dækning, får tilbud
om at kunne tilpasse sin pensions- og
forsikringsdækning individuelt.
Siden 1988 har det været muligt at få
pensionsordninger som unit-link forsikringer,
også kaldet investerings-livsforsikringer.
I unit-link ordningerne har man et
personligt ansvar for investeringerne og
det afkast, der opnås. Det kan skabe øget
19

20
interesse hos de enkelte medlemmer. Det
kan så også betyde, at det, man til sin tid får
udbetalt i pension, afhænger af, hvor dygtig
man selv har været til at investere sine penge.
Der findes to former for unit-link ordninger:
Helt uden garanti eller med garanti
mod tab. Uden garanti betyder, at den enkelte
selv må bære den fulde risiko for at få
tab. Med en nulrente-garanti vil der ikke
kunne trækkes penge på kontoen, hvis der
bliver et eller flere år med tab på investeringerne.
Men disse tab vil kunne dækkes ind i
kommende års positive afkast. De fleste
ordninger har hidtil været med nulrentegaranti.
I traditionelle unit-link ordninger er der
normalt ingen dødelighedsarv. Dvs. ingen
afhængighed mellem de enkelte personers
ordninger. Den manglende dødelighedsarv
betyder alt andet lige, at alderspensionen
bliver mindre.
Ofte vil omkostningerne i pensionsinstituttet
vokse, når mange individuelle depoter
skal betjenes, og det er klart, at medlemmer,
der indbetaler samme beløb, vil få
udbetalt forskellige pensioner helt afhængig
af, hvor dygtige, heldige eller uheldige
de hver for sig har været med deres investeringer.
Information om
pensionsinstitutterne
Viden er vigtig, hvis man som medlem af et
pensionsinstitut skal søge indflydelse og
tage stilling. Både pensionskasser og pensions-
og livsforsikringsselskaber informerer
om deres arbejde, investeringer og nye
ydelser. De udgiver årsberetninger med årsregnskaber,
og mange udbyder kurser til
deres medlemmer. Flere udsender løbende
nyhedsbreve. Det er især ved overgang til
alderspension eller ved jobskifte, at der hos
medlemmerne melder sig mange spørgsmål.
Klar besked
Medlemmerne i et pensionsinstitut skal
efter loven have klar besked om rettigheder
og pligter. Kunsten for pensionsinstituttet er
at finde en balance mellem at informere
medlemmerne godt nok uden at drukne
dem i oplysninger. Der er en fælles interesse
mellem medlemmer og pensionsinstitut i,
at medlemmerne får den nødvendige information.
Men det enkelte medlem har også et behov
for at vide noget om forhold, der ikke
direkte har noget med pensionsinstituttet at
gøre. Bl.a. om de offentlige ydelser, der udløses
i forbindelse med invaliditet eller ved
pensionering, skatteforhold samt regler om
modregning i offentlige ydelser i forbindelse
med pensionering, invaliditet eller død.
Vanskeligt at skaffe overblik
Det kan være svært at forstå og få et overblik
over de mange regler og ordninger. Der
skabes usikkerhed alene af de forbehold,

der må være i oplysninger til medlemmerne
om f.eks. den folkepension, der ventes udbetalt
om 30 eller 40 år.
Hver enkelt opsparer bør derfor opstille
sine egne forudsætninger, ønsker, krav og
forventninger til fremtiden - og så handle
på det grundlag. F.eks: Hvad regner du selv
med at komme til at tjene? Bliver du gift, får
du børn - hvor mange? Tror du, at du får efterløn
og/eller folkepension, når du går på
pension? Hvad forventer du af beskatning,
hvor mange penge vil du gerne have til
rådighed, når du går på pension, og så videre.
Pensionsmarkedsrådet finder, at pensionsinstitutterne
generelt informerer om alle
relevante forhold i forbindelse med optagelse
af nye medlemmer. De bestræber sig på
at gøre det i et letforståeligt sprog. Informationsmængden
er dog så omfattende, at
medlemmerne alene af den årsag kan miste
overblikket.
På længere sigt kan informationsmedier
som internettet muligvis være med til at
dele oplysningerne op i forskellige lag, så
hovedparten af informationen kan findes
her.
Information i praksis
Hvor en pensionsordning er knyttet til et
job, vil virksomheden give nogle grundlæggende
oplysninger i forbindelse med
ansættelseskontrakten - i hvert fald størrelsen
af pensionsbidraget samt hvilket institut,
der administrerer ordningen.
Det følges op med en velkomstpakke fra
pensionsinstituttet, der informerer om,
hvad der er dækket i ordningen p.t., samt
hvad forudsætningerne er.
Dertil kommer generel information om
pensionsordningen samt eventuelt:
• Forsikringsbetingelser/pensionsregulativ/vedtægter
• En blanket til overførsel af eventuel
tidligere pensionsordning
– ved jobskifte
• En erklæring om arbejdsdygtighed
(helbredsoplysninger)
• En erklæring om, hvem der skal modtage
en evt. dækning ved død
• Et tilsagn om, hvor meget der udbetales
ved henholdsvis pensionering, død og
invaliditet.
Er der valgmuligheder, vil der også være et
skema med dem.
Visse pensionsordninger tilbyder et
møde mellem en pensionsrådgiver og det
nye medlem. På dette møde søger pensionsrådgiveren
at afdække medlemmets ønsker,
behov og forventninger til fremtiden,
og samtidig kan rådgiveren forklare konsekvenserne
af forskellige valg. F.eks. forskellen
mellem en løbende pension og en kapitalpension
og konsekvenserne for pensionens
størrelse, hvis der vælges ægtefælleog/eller
invalidepension.
Når pensionsordningen er etableret, bliver
medlemmet orienteret om de endelige
forsikringsbetingelser og modtager en oversigt
over den forventede fremtidige dækning.
21

22
Den løbende information
Den regelmæssigt tilbagevendende og personlige
information til kunderne er den
årlige pensionsoversigt/dækningsoversigt
samt orientering om de oplysninger, der er
indberettet til skattemyndighederne. Hertil
kommer generel information som medlems-
og fagblade, regnskaber og årsberetning.
Endelig informeres på medlemsmøder
og hjemmesider.
Pensionsoversigten/
dækningsoversigten
Hvert år modtager det enkelte medlem
oplysninger, der viser præcis, hvad der er
indbetalt i pensionsbidrag, hvad dette
bidrag er blevet brugt til samt hvilke ydelser,
medlemmet vil få udbetalt i forskellige
situationer:
• Hvad medlemmet som minimum får
i alderspension, når pensionsalderen
indtræder
• Udbetalinger i forbindelse med invaliditet
• Udbetalinger ved død til ægtefælle/
samlever og evt. børn
• Hertil kommer oplysninger om, hvor
meget der er tilskrevet i rente, samt hvad
det indbetalte bidrag er blevet brugt til.
Omkring alderspensionen fremsendes en
prognose for, hvad man venter, at alderspensionen
vil blive under de givne forudsætninger.
Her er det værd at bemærke, at
prognosen ikke er en garanti for udbetalingens
størrelse. Den årlige pensionsoversigt
er ikke en opgørelse som på en personlig
bankkonto. Det er en individuel beskrivelse
eller et øjebliksbillede af, hvordan den enkelte
kundes situation tegner sig pensionsog
forsikringsmæssigt, når den tid kommer.
Det er også værd at bemærke, at man med
sine faste indbetalinger kun får en betinget
ret til udbetalinger på et nærmere bestemt
tidspunkt i fremtiden. Man har ikke nogen
egentlig ret til de indbetalte penge, før man
går på pension, bliver invalid, eller hvad der
ellers er aftalt af dækninger.
Pensionsmarkedsrådet har konstateret, at
pensionsinstitutterne i vidt omfang giver
samme type oplysninger i deres pensionsoversigter.
Alle har også en form for læsevejledning
til medlemmerne. Rådet anbefaler, at
pensionsinstitutterne arbejder for at lave ensartede
pensionsoversigter, der kan sammenholdes,
og som anvender de samme udtryk.
Generelle informationskilder
De fleste pensionsinstitutter kommunikerer
i forskellige medier med medlemmerne.
Mange udgiver medlemsblade en eller flere
gange årligt og formidler på den måde et
tungere stof på en mere underholdende og
forståelig måde. Bladene bruges også flittigt
til at informere om politiske initiativer, der
har betydning for pensionsordningerne –
det kan være efterlønsreform, ændring i folkepensionsalder,
reform af førtidspensionen
og meget andet.
Antal og omfang af pensionsinstitutternes
hjemmesider viser, at også den elektroniske
information er i kraftig vækst.

Hjemmesiderne tjener to formål:
• De fungerer som opslagsværk, hvor medlemmerne
kan søge netop den ønskede
information, når de har brug for den. Og
de gør det let at lagdele oplysninger
• De virker som en kilde til direkte - og
hurtig, aktuel - information mellem pensionsinstitut
og medlem - på medlemmets
eget initiativ.
Interaktive hjemmesider er på vej i pensionsinstitutterne,
så det enkelte medlem
kan få beregnet konsekvenserne af en
ændret ydelsessammensætning eller ændringer
i andre forudsætninger for pensionstilsagnet.
Ved hjælp af password og andre
sikkerhedsforanstaltninger giver nogle
pensionsinstitutter desuden medlemmerne
adgang til specifikke informationer om
deres egen pensionsdækning, depotets aktuelle
størrelse og lignende.
Ændring i livssituation
Nogle beslutninger om valg af ydelser i en
pensionsordning kan det igennem et langt
liv være nødvendigt at lave om på. Bliver
man gift eller flytter sammen med en partner,
skal der måske tilvælges en form for
ægtefælle/samleverpension. Får man barn,
kan der være grund til at se på størrelsen af
dækningen ved død eller invaliditet.
Bliver man invalid, skal man selv eller en
pårørende kontakte pensionsinstituttet,
hvis ens arbejdsplads ikke gør det. Pensionsinstituttet
modtager derimod automatisk
meddelelse ved et medlems død og informerer
i den forbindelse de efterladte, der er
berettiget til en pensionsydelse.
Når et medlem meddeler sit pensionsinstitut,
at han eller hun nu går på alderspension,
begynder instituttet at udbetale penge.
En lang række pensionsinstitutter tilbyder
medlemmer, der nærmer sig pensionstidspunktet,
kurser og seminarer om de mange
forhold, som man skal tage højde for som
pensionist.
Med ændringer i livssituationen kan følge
ændringer i bidrag til pension og forsikring.
Netop ændringer i bidrag betyder meget.
Derfor er information vigtig i disse
situationer.
PensionsInfo
Det danske pensionssystem er ikke specielt
indviklet sammenlignet med pensionssystemer
i andre lande. Det kan dog være
svært for den enkelte at få et bare nogenlunde
klart billede af, hvor meget der vil
være til rådighed, når pensionisttilværelsen
indledes - måske om flere årtier.
Det danske pensionssystem er nemlig
sammensat af ydelser fra flere forskellige
ordninger og kilder. F.eks. har næsten alle
udsigt til at modtage folkepension suppleret
med penge fra ATP-ordningerne. Mange
har noget til gode i LD og DMP, og langt de
fleste kan desuden se frem til væsentlige
ydelser fra en eller flere af de pensionsordninger,
der er aftalt i forbindelse med overenskomster
på arbejdsmarkedet.
For at hjælpe den enkelte til at få et
23

24
overblik tog en række pensionsselskaber i
1999 initiativ til internettjenesten
PensionsInfo (www.pensionsinfo.dk).
PensionsInfo tilbyder at sammenstille
de rettigheder, som den enkelte har via offentlige
ordninger eller via optjening i private
pensionsordninger. Et meget stort antal
udbydere af pensionsordninger har
tilsluttet sig systemet.
Adgang til PensionsInfo kræver både
personnummer og en personlig adgangskode.
Med dem kan man bl.a. få personlige
oplysninger om sin økonomiske stilling,
når man går på pension. Man kan få beregnet
forskelle ved pensionering på forskellige
alderstrin, ved førtidspensionering og
ved overgang til efterløn.
Oplysningerne lagres i separate databaser,
og de eksisterer alene samlet i forbindelse
med den enkeltes opslag på hjemmesiden.
PensionsInfo er med andre ord ikke
et altomfattende pensionsregister, men
trækker på oplysninger fra mange forskellige
kilder.
Fremtiden
Pensionsformuen vil vokse, og debatten om
forvaltningen af den vil givet tage til. Hvad
kan pensionsinstitutterne love deres pensionskunder
eller medlemmer fremover?
Hvor troværdige er løfterne? Er det en god
idé at klare investeringerne selv, eller er kollektivets
forvaltere bedre i det lange løb? Er
sikkerhed og selvbestemmelse forenelige
størrelser? Vil den stigende aktieinteresse
svækkes efter kursfaldene i 2001? Bliver investeringerne
mere værdibaserede i pensionsinstitutterne?
Gør stigningen i omfanget
af informationer og de øgede muligheder
det sværere at vælge? Også spørgsmålet om
friheden for den enkelte til at placere og
forvalte sin pensionsordning er for nylig sat
på dagsordenen.
Svarene på mange spørgsmål findes ikke
endnu. De skal komme med medlemsdebatten
i institutterne. Politikerne og myndighederne
vil også blande sig. Hvad pensionerne
ender med at blive, ved vi heller
ikke. Men endnu flere vil få endnu mere.
Det er styrken i pensionsordninger, som tager
sit udgangspunkt i de kollektive pensionsordninger
på arbejdsmarkedet.

Ordliste
ATP: Forkortelse for Arbejdsmarkedets
Tillægspension. En pensionsordning, som
sikrer lønmodtagerne en tillægspension,
og som alle lønmodtagere og arbejdsgivere
bidrager til.
DMP: Forkortelse for Den Midlertidige
Pensionsopsparing. DMP blev betalt i 1998
som 1 pct. af lønnen af alle lønmodtagere,
selvstændige erhvervsdrivende m.fl.
Opsparingen udbetales som sum ved det
65. år. Regeringen har fremsat forslag til at
DMP overføres til SP.
LD: Forkortelse for Lønmodtagernes
Dyrtidsfond. LD omfatter kun lønmodtagere,
der var beskæftiget i overenskomstperioden
1977-79.
SP: Forkortelse for Den Særlige
Pensionsopsparing. Som erstatning for
DMP blev SP oprettet i 1999. SP-ordningens
indbetalinger afhænger af lønnen,
mens godskrivningen til den enkelte afhænger
af beskæftigelsen. Dette indebærer
i praksis en omfordeling af de indbetalte
beløb. Regeringen har fremsat lovforslag
om, at omfordelingen i SP ophæves.
Egenkapital: Kapital inden for et firma som
er indskuds- eller aktiekapital og opsparede
reserver.
Pensionsinstitutter: Arbejdsmarkedspensionsordningerne
er overvejende etableret
i livsforsikringsselskaber og i pensionskasser.
Vi kalder her forvalterne af ordninger
med arbejdsmarkedspensioner for pensionsinstitutterne.
Pensionsbidrag: Både lønmodtagerne selv
og deres arbejdsgivere indbetaler løbende
ved lønafregningen til lønmodtagernes forsikringer
og pensioner i pensionsinstituttet.
Pensionsbidragene fastsættes ved forhandlingerne
om nye overenskomster, der
omhandler løn- og arbejdsvilkår på arbejdspladserne.
Pensionsinstitutternes afkast: De kursgevinster
og udbytter eller renter, som institutterne
får på investeringer i aktier og obligationer
samt de værdistigninger, der
opnås på investeringer i fast ejendom.
Pensionsopsparernes afkast: Den aftalte
rente og mulige bonus, som pensionsinstituttet
kan udmåle til det enkelte medlem
ud fra instituttets afkast, medlems-tilgang,
udvikling i indbetalte bidrag samt skadesudvikling
på forsikringsområdet.
Pensionstilsagn: Det løfte om pension,
som pensionsopspareren har fået i kraft af
sin pensionsordning.
25

26
Solvenskravet: Institutterne skal leve op til
Finanstilsynets solvenskrav ved til enhver
tid at have en egenkapital, der svarer til ca.
5 pct. af livsforsikringshensættelserne.
Herudover er der også andre sikkerhedskrav,
hvilket i praksis betyder, at pensionsinstitutterne,
hver gang de investerer
100 kr. i en aktie, skal lægge 7-8 kr. til side
til sikkerhed for investeringen.
Unit-link ordninger: Ved de mere traditionelle
pensionsordninger har ledelsen det
samlede ansvar for investeringerne. Det
enkelte pensionsmedlem har en garanti for
ydelsernes størrelse og ret til bonus, hvis
der bliver overskud i pensionsinstituttet.
Afkastet på investeringerne fordeles blandt
de forsikrede efter et princip om en gennemsnitsrente.
Ved unit-link modellerne
kan den enkelte selv vælge, hvor store andele
der skal placeres i forskellige puljer, og
pensionsordningen får en rente, der svarer
til afkastet på investeringerne. Inden for
den enkelte pulje har ledelsen ansvaret for
investeringerne. Den enkelte pensionsopsparer
kan eksempelvis vælge, at 30 pct. af
midlerne skal placeres i en pulje med danske
aktier, hvor ledelsen så har ansvaret for
at vælge danske aktier til puljen bedst muligt.
Opsparerens valgmulighed i unit-link
ordningerne betyder, at de kan være mere
risikofyldte og give tab for den enkelte,
hvor ordningen er uden mindsterente.
Dækningsgraden: Dækningsgraden beregnes
som den samlede indkomst til pensionisten
fra f.eks. egen pension, folkepension
og ATP sat i forhold til de penge, der var
til rådighed som erhvervsaktiv.
Depot: En depotbeskrivelse er en individuel
beskrivelse af, hvordan den enkeltes
pensionsforhold tegner sig, når tiden kommer.
Et depot svarer til et slags medlemskort
og er ikke en bankbog eller et kontant
andelsbevis.
Dødelighedsarv: Midler der frigives fra depoterne
hos de medlemmer, der dør tidligt
– måske før de når pensionsalderen.
Midlerne fordeles til de medlemmer, der
lever længe.

Pensionsmarkedsrådets
kommissorium (Uddrag):
Nedsættelse af et pensionsmarkedsråd
Som opfølgning på en anbefaling fra udvalget
om mere demokrati og åbenhed om
pensionsinstitutternes investeringsbeslutninger
m.v., jf. Økonomiministeriets betænkning
nr. 1306, december 1995, har regeringen
besluttet at nedsætte et pensionsmarkedsråd.
Pensionsmarkedsrådet skal bidrage til
at holde gang i debatten om åbenhed omkring
pensionsinstitutternes investeringspolitik
og sikre fortsat fokus på institutternes
investeringsbeslutninger samt udviklingen
af medlemsindflydelse.
Pensionsmarkedsrådets opgaver
Pensionsmarkedsrådet skal løbende analysere
og vurdere udviklingen inden for de
obligatoriske arbejdsmarkedspensionsordninger,
dvs. de overenskomstbaserede og
andre aftalebaserede pensionsordninger
samt ATP og LD.
Pensionsmarkedsrådet skal forestå udarbejdelsen
af en årlig redegørelse til regeringen
og offentligheden om udviklingen
på arbejdsmarkedspensionsområdet.
Grundlaget for pensionsmarkedsrådets
arbejde er arbejdsmarkedspensionsordningernes
karakter af kollektive og obligatoriske
ordninger, som forudsættes fastholdt.
De årlige redegørelser skal dække en
bred vifte af temaer omkring arbejdsmar-
kedspensionsordningers virke. Her tænkes
bl.a. på udviklingen i:
• Udbredelsen af arbejdsmarkedspensionsordningerne
• Medlemsindflydelsen i de obligatoriske
ordninger
• Pensionsinstitutternes investeringer
• Konkurrenceforholdene mellem pensionsinstitutterne
• En analyse af udviklingen i pensionsinstitutternes
nøgletal, herunder resultat- og
omkostningsudvikling.
Pensionsmarkedsrådet kan på baggrund
af sine analyser og redegørelser gøre opmærksom
på forhold, som efter rådets
vurdering bør overvejes nærmere af regeringen.
Pensionsmarkedsrådet kan ikke fremkomme
med udtalelser, som er rettet til
pensionsinstitutterne.
27

28
Pensionsmarkedsrådets
sammensætning, marts 2002:
Professor dr. jur.,
Linda Nielsen
(formand)
Docent Anders Grosen
(Udnævnt af økonomiministeren)
Kontorchef Torben Weiss Garne
(næstformand)
(Indstillet af Økonomiministeriet)
Konsulent Gitte T. Henriksen
(Indstillet af Akademikernes
Centralorganisation, AC)
Fuldmægtig Anne Cathrine Tjellesen
(Indstillet af Arbejdsministeriet)
Underdirektør Thor Kleif
(Indstillet af ATP og LD)
Overenskomstchef Steen Müntzberg
(Indstillet af Dansk Arbejdsgiverforening)
Fuldmægtig Carsten Brogaard
(Indstillet af Finansministeriet)
Afdelingschef Villy Dyhr
(Indstillet af Forbrugerrådet)
Direktør Flemming Søgaard
Vicedirektør Carsten Andersen
(Indstillet af Forsikring & Pension)
Underdirektør Annegrete Birck Jakobsen
(Indstillet af Funktionærernes og
Tjenestemændenes Fællesråd)
Borgmester Johnny Søtrup
(Indstillet af Kommunernes Landsforening,
Amtsrådsforeningen samt Københavns og
Frederiksberg kommuner)
Cheføkonom Jan Kæraa Rasmussen
(Indstillet af Landsorganisationen i
Danmark)