Hent pdf (2,6 MB) - Danmarks Biblioteker

More documents

Recommendations

Info

6 Hvorfor genopfinde den dybe tallerken? Replik fra Marianne Hermansen, salgs- og markedschef, DBC “Ja, lad os få noget på skærmene - nu!” Under denne overskrift skrev Tomas Hemmer-Hansen, Sidsel Bech-Petersen og Knud Schulz i sidste nummer af Danmarks Biblioteker (4, 2008) om et nyt biblioteksinitiativ, der skal skabe grobund for samarbejde bibliotekerne imellem om indholdsproduktion til store og små skærme. DBC mener at have løsningen i denne replik (Forkortet af redaktionen). På opfordringer fra adskillige parter i den danske bibliotekssektor har DBC allerede udviklet et middel til at nå målet: Sirpa, lanceret februar i år, så hvorfor opfinde den dybe tallerken en gang til? Sirpa opfylder behovet for relevant og aktuelt indhold til bibliotekernes storskærme præsenteret i et grafisk flot og professionelt udtryk og har en nem og overskuelig editerings-platform, så bibliotekerne selv kan tilføje og generere indhold til deres storskærme. I samarbejde med bl.a. litteratursiden.dk, musikbibliotek.dk, Mediefabrik- ken, videnskab.dk, borger.dk og dk4 udkommer Sirpa hver uge med en nyhedssløjfe, der præsenterer aktuelle kulturnyheder, information, inspiration og events. Professionelt bearbejdet og appetitvækkende sat sammen i tekst, billeder, lyd og klip fra film, spil og tv til inspiration for brugerne (og ikke-brugerne!). Pt. ligger der ca. 800 rettighedsclearede billeder og lydklip i høj kvalitet, der frit må anvendes af bibliotekerne. Et kardinalpunkt i relation til succesfuld og rationel formidling via storskærmene er selvsagt også muligheden for at samarbejde og dele indhold med hinanden. Og i Sirpa kan indholdet netop deles både lokalt, kommunalt og nationalt – mellem hovedbibliotek og filialer og på tværs af kommunegrænser. Alle der har haft berøring med rettighedsclearing ved, at det kan være en Sisyfos-opgave af dimensioner at få rimelige aftaler i hus vedrørende rettigheder, og at det ofte er en dyr, besværlig og tidskrævende proces. I Sirpa er det arbejde klaret!
Det moderne folkebibliotek som katalysator for social kapital I et samfund, hvor det er muligt at låne bøger online, downloade musik fra internettet og blive ven med sin yndlingsforfatter på Facebook, kunne man fristes til at stille spørgsmålet, om det fysiske bibliotek fortsat har en berettigelse. I et social kapitalistisk perspektiv er svaret helt klart: ja! Sara Lea Rosenmeier, direktør, Nørregård-Nielsen og Rosenmeier ApS – Rådgivende Sociologer Det moderne folkebibliotek er blandt andre ting et komplekst mødested – en social arena, hvor planlagte og uplanlagte møder, virtuelle møder, organiserede møder med politikere, forfattere osv. finder sted. I sin funktion af mødested har biblioteket et potentiale til at igangsætte processer, der kan højne den sociale kapital i lokalsamfundet –men er det rent faktisk også det, der sker? Hvad er social kapital? Social kapital er et udtryk for sammenhængskraften i f.eks. samfund og organisationer. Den centrale præmis inden for teorierne om social kapital er, at sociale netværk har værdi. Ved at indgå i sociale relationer baseret på netværk, normer og tillid, får mennesker adgang til nogle ressourcer, der udspringer af denne mellemmenneskelighed. Den sociale kapital udgør altså en ressource, der rækker udover det blotte fællesskab: en produktiv kraft, der gør f.eks. en gruppe eller et samfund til andet og mere end blot en samling mennesker, der hver især forfølger egne mål. Regnestykket 2+2 = 5 illustrerer fint dette forhold; at indgåelsen i netværk vil have et oftest positivt afkast for det enkelte menneske i form af social kapital, samt at man ved at indgå i sociale netværk får lettere ved at forfølge individuelle og kollektive mål. Teorien skelner mellem to former for social kapital: den afgrænsende sociale kapital og den brobyggende sociale kapital. Afgrænsende social kapital bygger på stærke sociale bånd indadtil i en gruppe og betegner bånd mellem mennesker, der ligner hinanden i kraft af f.eks. social status, stillingskategori eller etnisk baggrund - altså homogene grupper. Brobyggende social kapital derimod bygger på sociale bånd udadtil og opstår mellem mennesker med forskellig baggrund fra forskellige sociale lag. Denne form for social kapital går på tværs af de mere homogene fællesskaber og danner grobund for udvidede identiteter med adgang til en bred vifte af informationer og muligheder. Betydningen af den afgrænsende sociale kapital er ofte blevet fremhævet, men det er vigtigt ikke at underkende vigtigheden af den brobyggende kapitals potentiale. Hvor den afgrænsede sociale kapital er nødvendig for at skabe sammenhængskraft og solidaritet internt i gruppen, er den brobyggende sociale kapital nemlig helt afgørende for udvikling, fornyelse og f.eks. integration. Biblioteket som brobygger? En norsk undersøgelse peger i retning af, at der på bibliotekerne er seriøst potentiale for skabelse af generaliseret tillid og udvikling af brobyggende social kapital. Undersøgelsen viser blandt andet, at godt en tredjedel af biblioteksbrugerne er faldet i snak med personer, som de ikke kendte i forvejen under deres besøg på biblioteket, og knap halvdelen angiver, at de på biblioteket har lært eller observeret ting omkring personer, der er forskellige fra dem selv. Endvidere har bibliotekerne et vældigt potentiale i forhold til integration og brobygning mellem forskellige kulturer, ikke mindst fordi at man som ny i Danmark via bibliotekerne har mulighed for at bevæge sig fra deltagelse i periferien til mere krævende deltagelse og på denne måde langsomt tilegne sig viden om sit lokalsamfund og sine medborgere. Hvis bibliotekerne skal udvikle brobyggerpotentialet, kræver det en fortsat bevægelse i retning af det ‘sociale bibliotek’, hvor biblioteket tilpasser sig brugerne, og hvor det er accepteret, at bibliotekerne også har en social forpligtelse og lægger vægt på alternative tilbud. En sådan udvikling kræver, at man som bibliotek arbejder aktivt for, at det er sådan et type sted, man gerne vil være, og desuden at man som bibliotekar kan rumme funktioner, der ikke altid tager udgangspunkt i ens faglige ressourcer. En anden forudsætning for at bibliotekerne kan udvikle brobyggerpotentialet er, at gratisprincippet fastholdes. Brugerbetaling er en kortsigtet løsning på nogle problemer, men med en samfundsmæssig og social slagside, idet brobygning mellem f.eks. forskellige generationer og kulturer på biblioteket - og dermed også opbygningen af stærke lokalsamfund - vil få vanskeligere vilkår. Sara Lea Rosenmeier, direktør og cand.scient.soc., har i 2007 sammen med Paul Hegedahl været redaktør på bogen Social kapital som teori og praksis. Yderligere læsning: Putnam, Robert: Bowling Alone – The Collapse and Revival of American Community. 2000 Audunson, Ragnar, m.fl.: Public libraries, social capital and low intensive meeting places. 2007 Danmarks Biblioteker 2008 - nr. 5 7
Page 1 and 2: DANMARKSBIBLIOTEKER Nr 5. 2008 DB f
Page 3 and 4: LEDER Tilbage til basis! Vagn Ytte
Page 5: Velkommen til Danmarks Biblioteksfo
Page 9 and 10: EBLIDA på vej til en bredere og me
Page 11 and 12: PLAY den første rigtige TRUSSEL mo
Page 13 and 14: lysninger teksstatistik ler playsta
Page 15 and 16: Biblioteket i hånden Om biblioteke
Page 17 and 18: Om kvalitets beskaffenhed Den smukk
Page 19 and 20: Årets klassiker 2008: DEN DANSKE S
Page 21 and 22: ker set med tyske briller! derende
Page 23 and 24: afdelingerne for børn og unge. Sel
Page 25 and 26: i Aabenraa blandt andre dan børn k
Page 27 and 28: edre kulturtilbud til UNGE udviklin
Page 29 and 30: Det nuværende Statsbibliotek er by
Page 31 and 32: ARRANGEMENTER 2008 5.-6. sept. DB S

Hent pdf (2,6 MB) - Danmarks Biblioteker

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?