Hent pdf (2,6 MB) - Danmarks Biblioteker
Hent pdf (2,6 MB) - Danmarks Biblioteker
Hent pdf (2,6 MB) - Danmarks Biblioteker
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
28<br />
LINJEN BAGUD!<br />
En dansk bibliotekskanon<br />
12 danske biblioteksbygninger<br />
Nan Dahlkild, lektor og ph.d. i biblioteksarkitektur ved <strong>Danmarks</strong> Biblioteksskole<br />
I 2006 udkom Kulturministeriets omdiskuterede Kulturkanon, som<br />
havde til formål at skabe kendskab og opmærksomhed omkring<br />
kulturarven på forskellige felter. Tilsvarende har Nan Dahlkild, lektor<br />
i biblioteksarkitektur, her skabt et udvalg af 12 på forskellig vis<br />
nyskabende og seværdige danske biblioteksbygninger.<br />
Det drejer sig både om folke- og forskningsbiblioteker og er et forsøg<br />
på at synliggøre det fysiske biblioteksrum og dets kvaliteter.<br />
Kvalitet forstået ud fra både arkitektoniske og bibliotekariske kriterier er i<br />
de bedste eksempler - men langt fra altid - sammenfaldende. Ved valget<br />
af de 12 biblioteker her er der lagt vægt på både æstetik, bibliotekstype,<br />
brug og historisk betydning som forbillede for øvrige biblioteksbyggerier.<br />
Kun eksisterende bygninger, som er åbne for besøgende og stadig har<br />
biblioteks- eller bibliotekslignende funktioner, indgår i udvalget. Rækkefølgen<br />
er kronologisk efter den ældste stadig eksisterende del af biblioteket.<br />
DET CLASSENSKE BIBLIOTEK<br />
Den ældste stadig fungerende offentlige biblioteksbygning i Danmark,<br />
Det Classenske Bibliotek fra 1796 i Amaliegade 38 i København, er et fint<br />
eksempel på oplysningstidens klassicistiske biblioteksarkitektur. Mæcenen<br />
var generalmajor, fabrikant Johan Frederik Classen, der grundlagde<br />
kanonstøberiet og krudtværket i Frederiksværk, og arkitekten var hans<br />
bror Peter Hersleb Classen, som var påvirket af den franske oplysningsarkitektur.<br />
Biblioteket åbnedes for offentligheden i 1797 med en samling<br />
på ca. 25.000 bind. Det eksisterede frem til 1867, hvor størstedelen af<br />
samlingen overgik til det nybyggede Universitetsbibliotek i Fiolstræde. I<br />
dag huser bygningen Konservatorskolens Bibliotek, som i forenklet form<br />
giver indtryk af rummets oprindelige karakter. Bibliotekssalen med lyse<br />
træreoler fylder stadig bygningens to midterste etager.<br />
UNIVERSITETSBIBLIOTEKET<br />
En af <strong>Danmarks</strong> fineste biblioteksbygninger er Universitetsbiblioteket i<br />
Fiolstræde fra 1861. På fornem vis forenes her den klassiske bibliotekssal<br />
med moderne jernkonstruktioner og sirlige pastelfarvede dekorationer.<br />
Universitetsbiblioteket blev oprettet i 1482 som det første offentlige<br />
danske bibliotek. Karakteristisk for arkitekt J. D. Herholdts universitetsbibliotek<br />
i Fiolstræde er sammenhængen mellem bygningens ydre og in-<br />
dre, mellem facadens “frie historicisme” og den moderne støbejernskonstruktion<br />
i bibliotekssalen. De mange vinduer udgør som et andet moderne<br />
træk en næsten sammenhængende glasfacade, som opleves fint om<br />
aftenen, når man fra Fiolstræde ser ind på de belyste reoler med bogrygge<br />
i mange farver. Dvs. med en ny campusplan har Københavns Universitet<br />
nu valgt, at bygningen fra 2009 ikke længere skal huse de hidtidige<br />
biblioteksfunktioner i stedet skal administration og specialestuderende<br />
flytte ind. Universitetets ledelse har dog lovet fortsat offentlig adgang i et<br />
omfang, det ikke forstyrrer brugen af bygningen, som i øvrigt er fredet.<br />
KUNSTAKADEMIETS BIBLIOTEKER<br />
Kunstakademiet fik i 1758 sit eget bibliotek. Det har siden haft flere placeringer<br />
og knopskydninger. Da Charlottenborg i 1882 fik en ny udstillingsbygning,<br />
tegnet af Ferdinand Meldahl og Albert Jensen, blev den<br />
indrettet som et datidens kulturhus med afstøbningssamling, atelier og<br />
bibliotek og udstillingssale.<br />
<strong>Danmarks</strong> Kunstbibliotek er i dag vellykket restaureret og samtidig funktionelt<br />
og æstetisk fornyet. Biblioteket er holdt i klare gule, røde og sorte<br />
farver, der svarer til farverne i gulvets oprindelige flisemønster. Publikum<br />
har fået adgang til den mest aktuelle del af samlingen gennem indførelse<br />
af åbne hylder. Ligeledes er læsesalen nænsomt istandsat. Til Kunstakademiets<br />
forskellige biblioteker hører også Arkitektskolens Bibliotek på<br />
Holmen. Biblioteket er indrettet i et tidligere maskinhus, hvor det lyse<br />
rum er fint udnyttet med karakter af basilika.<br />
Til samme gruppe af fagligt specialiserede biblioteker hører også Kunstindustrimuseets<br />
Bibliotek fra 1926. Kaare Klints tegninger til bibliotekets<br />
læsesalon med møbler og reoler bærer præg af gennemtænkt proportionering<br />
og gyldne snit.<br />
STATSBIBLIOTEKET<br />
Med lysekroner udformet som insekter med røde, gule, blå og grønne<br />
sten og edderkoppespind af glasperler, farvede glasmosaikker og rige<br />
udskæringsarbejder er det oprindelige Statsbibliotek og senere Erhvervsarkiv<br />
i Århus det nærmeste, man i Danmark kommer et bibliotek udformet<br />
som Aladdins hule. Ansvarlig for bibliotekets udformning er Hack<br />
Kampmann, der var kgl. bygningsinspektør for det jyske område. Bibliotekets<br />
indre er præget af Hansen Reistrups tre store lysekroner, båret af<br />
snore spundet af seks edderkopper under glaskuplerne.