Hent pdf (2,6 MB) - Danmarks Biblioteker

More documents

Recommendations

Info

26 Hvordan inddrager vi de unge? Hvordan kan de unge deltage i udvikling? Projekt MEeting YOUth i Stockholm satte spot på emnet Louise Overgaard, projektleder, Hovedbiblioteket i Århus Klokken har ikke slået 7, vi står på Århus Hovedbanegård, og stemningen er høj. Det er den første dag efter skolernes sommerferie, men her står fire 15-årige og fryder sig over, at de ikke skal møde i skole sammen med deres klassekammerater, og det til trods for, at deres klassekammerater slet ikke er stået op endnu. Vi er nemlig på vej til Stockholm, her har vi sat andre unge og bibliotekskolleger fra Polen, Sverige og Norge stævne ved et tværnationalt seminar. Via workshops, leg og dialog skal vi se, om vi kan finde frem til, hvad der skal til for, at unge vil involvere sig i udviklingsarbejde – i dette tilfælde om biblioteker. Nogle af deltagerne har allerede mødt hinanden ved et kickoff møde i Århus, mens andre mødes for første gang – allerede fra start går snakken livligt. Tre spændende og inspirerende dage med inputs og koncentreret arbejde venter forude. I dag har jeg virkelig gjort en forskel! I løbet af de tre dage bliver der diskuteret på fulde drøn i grupper om cases som “I er elevrådet på en skole og vil gerne engagere de andre elever i kampen mod narko. Hvordan får I dem til at engagere sig?” og “I er en gruppe bibliotekarer, som vil inddrage unge i udviklingen af et bibliotek. Hvilke opgaver skal de varetage, og hvad skal motivere dem?”. Grupperne er inddelt efter alder, så de voksne ikke overtager scene og diskussion – det har vi nemlig en slem tendens til! På tredjedagen fremlægger de forskellige grupper deres arbejde for hinanden og for en ekstern jury bestående af unge og bibliotekschefen fra PUNKTmedis. Den bedste idé og den bedste præsentation kåres. Der bliver fremlagt mange gode idéer, og de unge går op i det – der er fabrikeret smykker, der er skuespil og eventyr. Efter præsentationen siger en af de danske piger lidt skuffet: “Jamen, vi fik slet ikke fortalt om alle de ting, som vi har diskuteret, og vi har virkelig diskuteret så intenst”. En norsk dreng ringer til sin mor og siger “I dag har jeg virkelig gjort en forskel!”. Hjælp, vi har en teenager i huset! Fra projektets begyndelse havde vi en forvent- ning om, at præsentationerne ville være det interessante, men det viste sig hurtigt, at vi tog fejl. Det interessante var at høre de unge fortælle om deres dagligdag – hvor virkede forholdet til de voksne ikke, hvad gjorde dem ligeglade – og deres feedback på de opgaver og diskussioner, der var sat op – virkede det planlagte, eller virkede det ikke? Der var kontant afregning: Manglende koncentration, klar kritik og “Nej, det gider vi ikke” gav facilitatorerne klare instrukser om, hvad der virker i samspillet med de unge, og hvad der ikke virker. Instrukserne er samlet i en Best Practice Report. Rapporten indeholder dels en række begrundelser for, hvorfor man skal inddrage unge mennesker og dels råd til, hvordan man skal gøre det. Den helt overordnede konklusion på projektet er, at unge ikke er så meget anderledes end voksne – de vil have en oplevelse af, at det arbejde, de udfører, er meningsfuldt. De vil tages seriøst og ikke mødes med den kendte frase “Hjælp, vi har en teenager i huset”. Den tabte generation For kommuner og biblioteker, som ønsker at sætte fokus på unge, er måden, vi møder dem på, alfa og omega. Hvis de én gang føler sig uvelkomne, kommer de ikke igen. Hvis vi ikke er lydhøre over for den unge generation, risikerer vi at miste en generation af fremtidige biblioteksbrugere. En samtale med og inddragelse af unge kan støve bibliotekernes image af og give dem et andet syn på, hvad og hvem biblioteket er: Biblioteket er ikke bare en institution, det er ikke bare information, biblioteket er også mennesker og kontakter. Biblioteket skal være plads for rummelighed og dialog. Og kan biblioteket bidrage til en diskussion blandt unge om demokrati, ansvar og livet på tværs af grænser, så er det nok ikke så slemt, at diskussionen for et par dage er rykket ud af klasselokalet – for det var tre lærerige dage. Fakta Århus Hovedbibliotek var koordinator for projekt MEeting YOUth, mens Deichmanske Bibliotek (Oslo Hovedbibliotek), PUNKTmedis og Ursynow Bibliotek deltog som partnere. Projektet fik støtte af EU-Kommissionens YOUTH PROGRAMME og løb fra 1. februar 2007 til 1. marts 2008. Download projektrapporten på www.aakb.dk/meetingyouth. Vejen til Temadag om involvering af unge i udviklingen af ungdomstilbud Tomas Hemmer-Hansen, Århus Kommunes Biblioteker Vil man nå ind til de unge, må man sørge for at komme ud til dem først! Brugerundersøgelser af forskellig art og udviklingsforberedende projekter med de unge som lønnede medarbejdere er bl.a. vejen frem. Århus Hovedbibliotek holdt 12. juni en temadag om, hvordan man laver bedre kulturtilbud for unge. Der var oplæg fra Hovedbibliotekets eget ungdomsprojekt Mindspot bl.a. inspireret af EUprojektet MEeting YOUth, ligeledes omtalt her på siden, DR’s B&U-afdeling, Betty Nansen Teatret og Unges laboratorier for kunst (u.l.k.). Hvordan man laver bedre kulturtilbud for de unge? - lød dagens tema. Svaret var det samme, uanset hvem af oplægsholderne der udgød sine erfaringer fra arbejdet med ungdomstilbud: hvis man vil nå ind til de unge, må man sørge for at komme ud til dem først. Og man skal inddrage de unge på de unges præmisser. Louise Overgaard fra Mindspot, Bo Kousgaard fra DR, Morten Larsen fra Betty Nansen Teatrets ungdomsprojekt C:ntact, Nana Bernhart fra projektet u.l.k. fra Statens Museum for Kunst, ja selv de unge Mindspottere, der er en central del af
edre kulturtilbud til UNGE udviklingen af ungdomstilbud på Hovedbiblioteket, var alle enige. I øjenhøjde Først og fremmest skal de unge mødes i øjenhøjde, så de føler sig respekteret og nyttige. Man må ikke som voksen tovholder basere sig på formodninger om, hvordan de unge tænker, for de er sjældent rigtige. I stedet skal man lytte til de unge og give dem masser af plads til at udfolde sig og diskutere, hvad, de synes, kunne være godt for det projekt, de sidder med. Et godt ungdomstilbud er altså et tilbud, hvor de unge selv får lov til at skabe, vise hvad de kan og være aktive i stedet for tilhørere. Temadagens unge Mindspottere holdt engagerede oplæg om deres syn på sagen, ligesom teatergruppen Taskforce opførte et stykke, hvor fem unge hver især fortalte en historie, der har defineret deres liv. Dynamik En væsentlig faktor i arbejdet med unge er, at verden hele tiden udvikler sig. Mange unge rykker fra det ene tilbud til det næste, så snart der er noget nyt, der er mere interessant. De venter ikke på, at voksne tager sig sammen til at følge med, og hvis man ikke er oppe på dupperne, mister man de unge til andre bedre tilbud, end dem man selv har – og det er vel at mærke i de unges øjne, ikke de voksnes. Ungdomsprojekter skal således være i konstant udvikling, og en af metoderne, til at sørge for at man følger med de unge, er at lave brugerundersøgelser. Eksempelvis via unge paneler, der diskuterer et givent projekt med voksne tovholdere, så der hele tiden er inputs, og så man får sorteret de dårlige ‘voksen-idéer’ fra med det samme. En god idé er også at ansætte unge fast på sit projekt, så dialogen hele tiden er i gang. Løn og noget på CV’et Det er vigtigt at sørge for, at det kan betale sig for de unge at være med. Unge i dag har enormt mange tilbud, og de har travlt. Derfor er det bedst for begge parter, at de får noget ud af deres arbejde. Det gælder både, hvis de er lønnede og frivillige. For de unge kan en lønnet ansættelse selvfølgelig fungere som studiejob, så de kan tjene lidt ekstra til SU’en. Som frivillige får de noget at skrive på CV’et og eventuelt en udtalelse med sig. Konklusionen her var på temadagen, at man må drage sine egne erfaringer, hvorvidt aflønnede eller frivillige unge er den bedste løsning, men for projektlederne sørger en lønnet ansættelse for, at man kan stille flere krav til de unge om at få skabt nogle resultater. På den måde får man også de unge til at have en givtig ansvarsfølelse. Alt i alt Vil man lave gode attraktive tilbud for de unge, må man have dem i tale. De vil rigtig gerne være med, hvis ellers man kan skabe de rigtige rammer for deres deltagelse, så de føler sig både trygge og væsentlige. Se oplæg på: http://www.netvaerket.org/group/mindspot. Hent information om: EU-projektet MEeting YOUth på www.aakb.dk/meetingyouth Mindspotterne, på bloggen: www.mindspot.dk og på www.aakb.dk/mindspot. Danmarks Biblioteker 2008 - nr. 5 27
Page 1 and 2: DANMARKSBIBLIOTEKER Nr 5. 2008 DB f
Page 3 and 4: LEDER Tilbage til basis! Vagn Ytte
Page 5 and 6: Velkommen til Danmarks Biblioteksfo
Page 7 and 8: Det moderne folkebibliotek som kata
Page 9 and 10: EBLIDA på vej til en bredere og me
Page 11 and 12: PLAY den første rigtige TRUSSEL mo
Page 13 and 14: lysninger teksstatistik ler playsta
Page 15 and 16: Biblioteket i hånden Om biblioteke
Page 17 and 18: Om kvalitets beskaffenhed Den smukk
Page 19 and 20: Årets klassiker 2008: DEN DANSKE S
Page 21 and 22: ker set med tyske briller! derende
Page 23 and 24: afdelingerne for børn og unge. Sel
Page 25: i Aabenraa blandt andre dan børn k
Page 29 and 30: Det nuværende Statsbibliotek er by
Page 31 and 32: ARRANGEMENTER 2008 5.-6. sept. DB S

Hent pdf (2,6 MB) - Danmarks Biblioteker

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?