Hent pdf (2,6 MB) - Danmarks Biblioteker

More documents

Recommendations

Info

Lise Ingeborg Hækkerup på Nørrebro bibliotek. Foto: Lillemor Laidlaw 18 Vi skal være endnu mere synlige i integrationsdebatten Kommentar fra Nørrebro Bibliotek Lise Hækkerup, bibliotekar Det er ikke altid, bibliotekerne nævnes, når talen falder på integration. Ærgerligt nok, for netop selve folkebiblioteksideen er så oplagt, at bibliotekerne i en langt højere grad burde være aktive aktører i integrationsbestræbelserne, end tilfældet er. Men er man sådan udfordret, at ens bibliotek er placeret i en bydel, hvor mere end 30 % af befolkningen er af anden etnisk herkomst end dansk – og derfor måske ikke helt biblioteksvante – må man naturligvis tage andre initiativer, end dem, man ellers forventer af et folkebibliotek. Det er situationen for os på Nørrebro Bibliotek. Hjemmebesøg Hvis man tror på, at en fælles, kulturel referenceramme er nødvendig, hvis integration skal lykkes, er opsøgende arbejde og personlig kontakt derfor helt afgørende – og indsatsen skal ske så tidligt som muligt. Den somaliske mor med de fem børn, som måske end ikke taler dansk, skal i tale, og biblioteket præsenteres som et sted, hvor mulighederne for integration findes. Derfor har Nørrebro Bibliotek siden 2004 med støtte fra Integrationsministeriet og Biblioteksstyrelsen, drevet opsøgende arbejde over for småbørnsfamilierne i Mjølnerparken, et boligområde, hvor mere end 80 % af beboerne er af anden etnisk herkomst. I alt fire gange besøges hver familie. Første gang, når barnet er nyfødt, sidste lige inden skolestart. Ved hvert besøg har biblioteket en lille gave med til barnet, en stofbog, en pegebog, en Bamse & Kylling, og til sidst Halfdans ABC. Småbørn har brug for fortællinger, og børn med anden etnisk baggrund, som ikke er vokset op med de ikoner og referencer, der er en selvfølge for mange danske børn, som f.eks. Bamse og Kylling, Alfons, Cirkeline og Pippi, skal selvfølgelig lære dem at kende. Nyttigt også, hvis man skal begå sig i børnehaven. Gennem en fælles reference opstår legen, og gennem legen udvikler sproget sig. Derfor opfordres familien til at bruge biblioteket, og betydningen af sprogstimulering og vigtigheden af begrebs- og sprogforståelse som led i barnets videreudvikling i det hele taget, understreges. Børnehaveklassen Biblioteket står bag et lignende initiativ på Nørrebros skoler, hvor vi nu på andet år er til stede på allerførste dag i børnehaveklassen. Her præsenterer vi os for børn og forældre – danske og udenlandske, så den afgørende trekant: skole, bibliotek, forældre er skabt. Tilsvarende initiativ tages overfor 3. klasserne. Initiativet www.sprogporten er nu sat på Københavns Kommunes budget, foreløbig i tre år. Det vil sige, at andre bydele end Nørrebro bliver inddraget, ligesom en personaleudvidelse har været en nødvendighed. Bibliotekets særlige styrke Bibliotekerne er så egnede til initiativer, som såvel danske som tosprogede kan have glæde af. Åbningstiderne er tilpassede, så de fleste kan komme i deres fritid. At låne materiale er gratis, og der føres ikke kontrol med, hvem der kommer, og hvem der går. At bøger, aviser og tidsskrifter på de traditionelle indvandrersprog indgår i mange bibliotekers materialebestand, er efterhånden heller ikke et særsyn på biblioteker, hvor befolkningen er blandet – ligesom mange biblioteker har taget opgaven med lektiecafeer, specielt henvendt til to-sprogede elever, op. Derfor kan det undre, at bibliotekerne ofte glemmes i integrationsdebatten. Forstår man at udnytte tilbudene, dvs. ved man overhovedet, at de findes, er de i virkeligheden en guldgrube, som det ville være oplagt at udnytte i integrationsbestræbelserne.
Årets klassiker 2008: DEN DANSKE SANG Søren Sørensen, forfatter og bl.a. medlem af Klassikerdagens Komité Klassikerdagen 2008, tirsdag den 23. september, fejrer Den danske sang med hovedvægt på dens litterære kvaliteter Den Danske Sang er en særlig genre, opstået i mødet mellem et publikums behov og en gruppe digteres trang og evne i de halvandet hundrede år fra ca. 1800 til ca. 1950, en form for lyrik, der udtrykker en art kollektiv bevidsthed omkring afgørende begivenheder i historien og fremført til melodier, der er kendte i forvejen eller hurtigt indlæres. De enkelte værker er ofte skrevet til bestemte lejligheder, tænkt til eller gjort brugbare som fællessang. Efter 1950 har enkelte digtere taget genren op, og fra tiden før de folkelige vækkelser findes der ligeledes enkelte værker, der naturligt har fundet plads i den. Den Danske Sang er enestående derved, at der ikke findes paralleller i andre sprogsamfund end det danske, men også ved at ikke alle sange på dansk er danske sange, og ikke alle danske sange nødvendigvis er på dansk eller er skrevet af danske digtere (i snæver forstand), men kan være på norsk eller svensk. En væsentlig forudsætning for denne genre er den lutherske menighedssalme, der har gjort danskerne fortrolige med fælles afsyngning af fælles TEKSTER: Folkehøjskolens Sangbog 14. til 17. udgave Højskolesangbogen 18. udgave Den blå Sangbog (1867-1946) Danmark synger Ring & Grytter: Vore Skolesange Modersmål-Selskabets Syng-Dansk-Kanon u.å. Georg Metz: Den danske sang. 2001 Mogens Wenzel Andreasen: Danske Sange. 1981 Magnus Stevns (red.): Vor nationale Sang. 1941 Klassikerdagen 2008 Tirsdag den 23. september Blicher DEN DANSKE SANG Den danske sang er en klassiker,fordi den har haft grundlæggende betydning i dansk åndsliv gennem en række lyriske værker med litterære kvaliteter.Et stort antal mennesker over en lang række af år har tilegnet sig sangene, ofte lært dem udenad, citeret fra dem - og naturligvis sunget dem! Klassikerdagen 2008 sætter teksten og det litterære i brændpunktet. Tjek ind på www.klassikerdagen.dk Danmarks Biblioteksforening • Samrådet for de litterære selskaber • Støttet af Kunstrådet • Plakat: Stæhr Grafisk • Foto: Det Kongelige Bibliotek erkendelser, i den lutherske salme af religiøse erfaringer, i den danske sang af folkelige oplevelser af arbejdsliv og opvækstvilkår i de særlige naturgivne forhold der findes i Jylland og på Øerne, af det danske sprogs karakteristiske egenskaber og af de historiske erfaringer der har gjort indtryk på og sat præg på bevidstheden. Et kendetegn ved den danske sang, set som litteratur, som lyrik, er, at den helt overvejende er forfattet af dem, der også i øvrigt står som de fremtrædende personligheder i dansk (samt dansk-norsk og svensk) litteratur, men også at den er overordentlig udbredt i sin egenskab af brugslyrik, dyrket i foreningslivet som i skoler og oplysningsaktiviteter og ved sin brug bidrager til at skabe sammenhænge mellem de forskellige områder, inden for hvilke tilværelsen udfolder sig. Det viser sig bl.a. derved, at de fleste landsorganisationer og nogle regionale har fundet det hensigtsmæssigt at skabe deres egen sangbog og ved udvalget af sange sigte mod at udhæve det særlige ved den enkelte organisation ved siden af det folkeligt forenende. Centralt står - siden 1890'erne - Folkehøjskolens Sangbog/ Højskolesangbogen. Download plakaten og få flere idéer til lokale arrangementer på klassikerdagen.dk. BEHANDLINGER: Per Warming: Jorden synger. 2007 Karen Bjerre (red.): Sanghåndbogen. 2006 Per Warming: Store Ører - verden ifølge sangskriverne. 1992 Hans Kuhn: Defining a Nation in Song. 1990 Per Warming: Folkelig sang der swinger - fra Grundtvig til Kim Larsen. 1988 Karl Bak: Højskolesangbogens historie. 1977 Karl Clausen: Dansk Folkesang gennem 150 år. 1958 Drachman Gelsted Holstein Aakjaer Danmarks Biblioteker 2008 - nr. 5 19
Page 1 and 2: DANMARKSBIBLIOTEKER Nr 5. 2008 DB f
Page 3 and 4: LEDER Tilbage til basis! Vagn Ytte
Page 5 and 6: Velkommen til Danmarks Biblioteksfo
Page 7 and 8: Det moderne folkebibliotek som kata
Page 9 and 10: EBLIDA på vej til en bredere og me
Page 11 and 12: PLAY den første rigtige TRUSSEL mo
Page 13 and 14: lysninger teksstatistik ler playsta
Page 15 and 16: Biblioteket i hånden Om biblioteke
Page 17: Om kvalitets beskaffenhed Den smukk
Page 21 and 22: ker set med tyske briller! derende
Page 23 and 24: afdelingerne for børn og unge. Sel
Page 25 and 26: i Aabenraa blandt andre dan børn k
Page 27 and 28: edre kulturtilbud til UNGE udviklin
Page 29 and 30: Det nuværende Statsbibliotek er by
Page 31 and 32: ARRANGEMENTER 2008 5.-6. sept. DB S

Hent pdf (2,6 MB) - Danmarks Biblioteker

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?