Hent pdf (2,6 MB) - Danmarks Biblioteker

Lise Ingeborg Hækkerup på Nørrebro bibliotek. Foto: Lillemor Laidlaw
18
Vi skal være endnu mere
synlige i integrationsdebatten
Kommentar fra Nørrebro Bibliotek
Lise Hækkerup, bibliotekar
Det er ikke altid, bibliotekerne nævnes, når talen falder på integration.
Ærgerligt nok, for netop selve folkebiblioteksideen er så oplagt,
at bibliotekerne i en langt højere grad burde være aktive aktører i
integrationsbestræbelserne, end tilfældet er. Men er man sådan udfordret,
at ens bibliotek er placeret i en bydel, hvor mere end 30 %
af befolkningen er af anden etnisk herkomst end dansk – og derfor
måske ikke helt biblioteksvante – må man naturligvis tage andre
initiativer, end dem, man ellers forventer af et folkebibliotek. Det er
situationen for os på Nørrebro Bibliotek.
Hjemmebesøg
Hvis man tror på, at en fælles, kulturel referenceramme er nødvendig,
hvis integration skal lykkes, er opsøgende arbejde og personlig kontakt
derfor helt afgørende – og indsatsen skal ske så tidligt som muligt. Den
somaliske mor med de fem børn, som måske end ikke taler dansk, skal i
tale, og biblioteket præsenteres som et sted, hvor mulighederne for integration
findes. Derfor har Nørrebro Bibliotek siden 2004 med støtte fra
Integrationsministeriet og Biblioteksstyrelsen, drevet opsøgende arbejde
over for småbørnsfamilierne i Mjølnerparken, et boligområde, hvor mere
end 80 % af beboerne er af anden etnisk herkomst.
I alt fire gange besøges hver familie. Første gang, når barnet er nyfødt,
sidste lige inden skolestart. Ved hvert besøg har biblioteket en lille gave
med til barnet, en stofbog, en pegebog, en Bamse & Kylling, og til sidst
Halfdans ABC. Småbørn har brug for fortællinger, og børn med anden etnisk
baggrund, som ikke er vokset op med de ikoner og referencer, der
er en selvfølge for mange danske børn, som f.eks. Bamse og Kylling, Alfons,
Cirkeline og Pippi, skal selvfølgelig lære dem at kende. Nyttigt også,
hvis man skal begå sig i børnehaven. Gennem en fælles reference opstår
legen, og gennem legen udvikler sproget sig. Derfor opfordres familien til
at bruge biblioteket, og betydningen af sprogstimulering og vigtigheden
af begrebs- og sprogforståelse som led i barnets videreudvikling i det hele
taget, understreges.
Børnehaveklassen
Biblioteket står bag et lignende initiativ på Nørrebros skoler, hvor vi nu
på andet år er til stede på allerførste dag i børnehaveklassen. Her præsenterer
vi os for børn og forældre – danske og udenlandske, så den afgørende
trekant: skole, bibliotek, forældre er skabt. Tilsvarende initiativ
tages overfor 3. klasserne.
Initiativet www.sprogporten er nu sat på Københavns Kommunes budget,
foreløbig i tre år. Det vil sige, at andre bydele end Nørrebro bliver inddraget,
ligesom en personaleudvidelse har været en nødvendighed.
Bibliotekets særlige styrke
Bibliotekerne er så egnede til initiativer, som såvel danske som tosprogede
kan have glæde af. Åbningstiderne er tilpassede, så de fleste kan
komme i deres fritid. At låne materiale er gratis, og der føres ikke kontrol
med, hvem der kommer, og hvem der går. At bøger, aviser og tidsskrifter
på de traditionelle indvandrersprog indgår i mange bibliotekers materialebestand,
er efterhånden heller ikke et særsyn på biblioteker, hvor befolkningen
er blandet – ligesom mange biblioteker har taget opgaven
med lektiecafeer, specielt henvendt til to-sprogede elever, op. Derfor kan
det undre, at bibliotekerne ofte glemmes i integrationsdebatten. Forstår
man at udnytte tilbudene, dvs. ved man overhovedet, at de findes, er de i
virkeligheden en guldgrube, som det ville være oplagt at udnytte i integrationsbestræbelserne.