Hent pdf (2,6 MB) - Danmarks Biblioteker
Hent pdf (2,6 MB) - Danmarks Biblioteker
Hent pdf (2,6 MB) - Danmarks Biblioteker
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
DANMARKSBIBLIOTEKER<br />
Nr 5. 2008<br />
DB forslag: Fælles nationalt-kommunalt Bibliotekshåndslag<br />
Biblioteket og den sociale kapital • Er PLAY en trussel?<br />
Danske biblioteksstuderende i Cairo - tyske i Skanderborg<br />
Bud på en BIBLIOTEKS-KANON
INDHOLD<br />
Skønt sommeren stadig er over os, kigger <strong>Danmarks</strong> Biblioteksforening og bladet fremad!<br />
Nyt fælles nationalt og kommunalt HÅNDSLAG skal værne om bibliotekerne og deres service til borgerne i en tid med sparekrav.<br />
Et andet aktuelt ønske fra DB er en udvidet, moderne statistik, så det er muligt reelt at vurdere brugen og forskydninger i<br />
benyttelsen.<br />
Er den nye TDC-service PLAY en trussel mod bibliotekernes musikbetjening? Nej, lyder det fra faglig side – læs hvorfor.<br />
Læs også om Sara Rosenmeiers vurdering: biblioteket er en del af lokalsamfundets sociale kapital og kan fungere som brobygger,<br />
men det forudsætter nyudvikling. Andre artikler ser på veje til udvikling: Mobil service, Kvalitetsfokus, Lean-strategier og<br />
Hjælp fra unge som fremtidens rumskabere. De klassiske biblioteksværdier er dog fortsat vigtige, og Nan Dahlkild præsenterer<br />
her sit bud på en dansk BIBLIOTEKSKANON<br />
Sommerindslaget er Thomas’ historie, en tysk biblioteksstudent og hans indtryk af danske biblioteker!<br />
Forsidefoto: Også danske biblioteksstuderende tager på studietur, her på besøg i Alexandria Biblioteket, Cairo. Foto, Henrik Dybdahl<br />
3 Tilbage til basis!<br />
4 <strong>Danmarks</strong> Biblioteksforening søger ny direktør<br />
4 Fælles politiske og faglige visioner<br />
Kommentar fra Henrik Thomsen<br />
5 DB’s KULTURKONFERENCE 2008 om velfærd<br />
6 Hvorfor genopfinde den dybe tallerken?<br />
Replik fra Marianne Hermansen<br />
7 Det moderne folkebibliotek som katalysator<br />
for social kapital<br />
Sara Lea Rosenmeier<br />
8 KortNyt<br />
9 EBLIDA på vej til en bredere og mere aktiv rolle<br />
Winnie Vitzansky<br />
9 Ophavsretsundtagelser under pres<br />
10 <strong>Biblioteker</strong> og menneskerettigheder i Ramallah<br />
Stuart Hamilton<br />
11 Play - den første rigtige trussel mod<br />
<strong>Biblioteker</strong>nes Netmusik.dk<br />
Susanne Buus-Pedersen og Jens Bang Petersen<br />
12 Nye metoder til kvalitetsmåling skal afprøves i praksis<br />
Lone Knakkergaard<br />
Publikationsdata – se bagsiden<br />
12 Behov for udvidet biblioteksstatistik<br />
Lone Knakkergaard og Tine Brødsgaard<br />
13 Den usynlige succes - Biblioteksstatistikken<br />
fortæller ikke hele sandheden<br />
15 Biblioteket i hånden - nye veje til digitale<br />
tjenester<br />
16 Benedikte Kragh-Schwarz<br />
og Peter Birk stopper<br />
17 Om kvalitets beskaffenhed<br />
Ellen Warrer Bertelsen<br />
18 Vi skal være synlige i integrationsdebatten<br />
Kommentar fra Lise Hækkerup<br />
19 Årets klassiker 2008: Den danske sang<br />
Søren Sørensen<br />
20 Danske biblioteker set med tyske briller!<br />
Thomas Gerd Tom Markotten<br />
22 Besøg i verdens ældste bibliotek<br />
Kirstine Hagen Thomsen, Tine Jørgensen<br />
og Henrik Dybdahl<br />
24 Lean og ny energi i Aabenraa<br />
Bente Skøtt Christiansen<br />
26 Hvordan inddrager vi de unge?<br />
Louise Overgaard<br />
26 Vejen til bedre kulturtilbud til unge<br />
Tomas Hemmer-Hansen<br />
28 Linjen bagud! En dansk bibliotekskanon<br />
Nan Dahlkild
LEDER<br />
Tilbage til basis!<br />
Vagn Ytte Larsen, formand, <strong>Danmarks</strong> Biblioteksforening<br />
I sidste nummer af <strong>Danmarks</strong> <strong>Biblioteker</strong> skrev jeg i lederen, at vi<br />
har brug for en ny fælles politisk biblioteksvision.<br />
De seneste udviklinger i biblioteker underbygger efter min mening<br />
klart det krav. Jeg tænker her først og fremmest på aftalerne mellem<br />
regeringen og kommunerne, der intet indeholder om kultur og<br />
intet om biblioteker. Kulturpolitikerne og biblioteksmedarbejderne<br />
skal på hårdt arbejde de kommende måneder!<br />
Men også den fornyede bølge af filiallukninger, som er i gang i kølvandet<br />
på de 105 filialer, der lukkede i 2007, er en forkert udvikling.<br />
Vi har i <strong>Danmarks</strong> Biblioteksforening hele tiden haft den holdning,<br />
at det kan være ok at lukke små, utidssvarende filialer, hvis<br />
pengene vel at mærke bruges til at styrke det samlede bibliotekstilbud<br />
i en kommune. Men hvis det udelukkende drejer sig om besparelser,<br />
så er vi stærkt betænkelige.<br />
Den betænkelighed bliver ikke mindre, når vi ser, at en af landets<br />
store, rige kommuner, Lyngby-Tårbæk, overvejer at lukke alle sine<br />
filialer, så kommunens 50.000 indbyggere udelukkende skal betjenes<br />
fra hovedbiblioteket i Lyngby – alene med det formål at spare<br />
penge. Heldigvis er forslaget endnu ikke vedtaget, og jeg håber ikke,<br />
at det bliver vedtaget, for det er en helt forkert udvikling.<br />
Det er uheldigt, fordi det er med til at udtynde lokalsamfundenes<br />
funktioner, og specielt børn, gamle og fysisk handicappede lades i<br />
stikken.<br />
<strong>Danmarks</strong> Biblioteksforenings Forretningsudvalg<br />
Her midt i videnssamfundet har vi mere end nogensinde brug for det<br />
lokale kultur- og informationssted, men med den økonomiske situation,<br />
der tegner sig for kommunerne i 2009, er jeg virkelig bekymret<br />
for, om politikerne igen i år vil bruge bibliotekerne som spareobjekt.<br />
Kan vi virkelig være det bekendt i et af verdens rigeste samfund?<br />
Jeg mener, at vi har brug for at besinde os på hvilke værdier, bibliotekerne<br />
repræsenterer i vores samfund, og hvad det er, borgerne<br />
og lokalsamfundene har brug for.<br />
Vi skal igen sætte fokus på biblioteksidéen og på folkebibliotekernes<br />
bærende værdier som kultur- og informationsskabende institution.<br />
Ikke mindst bibliotekets rolle som “demokratiudvikler” gennem<br />
borgernes “selvstændige meningsdannelse”, som det hed i en<br />
ældre bibliotekslov, er helt central i dagens Danmark.<br />
Dét har vi brug for at samle os om i et fælles nationalt og kommunalt<br />
håndslag. Og til min store glæde ser det ud til, at <strong>Danmarks</strong><br />
Biblioteksforening sammen med landets forfatterforeninger kan gå<br />
sammen om en henvendelse til kulturminister Brian Mikkelsen.<br />
Dét arbejder vi på, og min påstand er, at ressourcerne til biblioteket<br />
vil følge med, hvis vi har en fælles vision om fremtidens folkebibliotek,<br />
for vi har aldrig haft mere brug for det værdibaserede bibliotek,<br />
end vi har nu – midt i det globaliserede videnssamfund!<br />
Formand: Vagn Ytte Larsen (A), udvalgsfmd., Odsherred • 1. næstformand: Hanne Pigonska (V), udvalgsmedl., Odsherred • 2. næstformand: Lone Knakkergaard, bibliotekschef, Vejle<br />
• Flemming Knudsen (A), rådmand, Århus • Michael Frederiksen (A), udvalgsfmd., Faxe • Jørn Rye Rasmussen (F), udvalgsfmd., Silkeborg<br />
• Lisbet Rosendahl (V), udvalgsfmd, Varde • Lene Byrialsen, bibliotekschef, Odense • Kirsten Boelt, publikumschef, Aalborg • Kirsten Sparvath, bibliotekschef, Kolding
4<br />
<strong>Danmarks</strong> Biblioteksforening<br />
søger ny direktør<br />
Stillingen er opslået, og ansættelse vil ske i samarbejde med Lundgaard Konsulenterne.<br />
Se stillingsopslag på www.dbf.dk<br />
<strong>Danmarks</strong> Biblioteksforenings Forretningsudvalg<br />
og Winnie Vitzansky, direktør for<br />
DB siden starten af 1998, har aftalt, at<br />
Winnie Vitzansky fratræder sin stilling med<br />
udgangen af november måned 2008 kort<br />
efter sin 63 års fødselsdag.<br />
Kommentar til DB-lederen i nr 4, 2008<br />
Foreningen planlægger en afskedsreception<br />
fredag den 31. oktober i umiddelbar<br />
forlængelse af repræsentantskabsmødet,<br />
som afholdes i Lyngby, og beder alle sætte<br />
kryds i kalenderen allerede nu.<br />
Fælles politiske og faglige visioner<br />
Henrik Thomsen, rådmand for Skole- og Kulturforvaltningen i Aalborg og fmd. for Biblioteksforeningen i Region Nordjylland<br />
I lederen i <strong>Danmarks</strong> <strong>Biblioteker</strong> nr. 4,<br />
2008 giver Vagn Ytte Larsen, formanden<br />
for <strong>Danmarks</strong> Biblioteksforening<br />
udtryk for stor afstand mellem politikere<br />
og fagfolk i forhold til biblioteksudviklingen.<br />
Set med nordjyske briller er det en helt<br />
forkert påstand.<br />
Ét eksempel er den politisk vedtagne vision om<br />
Aalborg <strong>Biblioteker</strong>nes fremtid, som bl.a. indebærer<br />
udvikling af forskellige profiler for lokalbibliotekerne.<br />
Det “åbne” bibliotek i Vodskov (a<br />
la Gjern) med 66 åbningstimer og 23 timers betjening<br />
er en af de faglige måder at udmønte<br />
en sådan profil på.<br />
Aalborg <strong>Biblioteker</strong>nes børnebiblioteksprojekt er<br />
andet eksempel på politisk og faglig enighed<br />
om at afprøve nye veje.<br />
Det nye og spændende hovedbibliotek i Hjørring<br />
er et tredje eksempel på en nyskabende biblioteksindretning,<br />
som kun er lykkedes, fordi politikerne<br />
og biblioteksfolk sammen turde gå nye<br />
veje. Og i Frederikshavn er politikerne tæt på at<br />
have vedtaget en lokal bibliotekspolitik.<br />
Den seneste tids biblioteksdebat har jo netop<br />
ikke været en uoverensstemmelse mellem poli-<br />
tikere og professionelle – men mellem forlæggere/forfattere<br />
og bibliotekarer!<br />
Hvis der er tale om en afstand, er det snarere<br />
mellem stat og kommune og på grund af<br />
manglende forståelse og kendskab fra statens<br />
side til virkeligheden i kommunerne. Siden juni<br />
2007 har f.eks. <strong>Danmarks</strong> Biblioteksforening og<br />
bibliotekerne i Aalborg og København forsøgt at<br />
få statslig opbakning til at opkræve gebyr for de<br />
store mængder af uafhentede bestillinger.<br />
Jeg er dog enig i, at det vil være godt med en<br />
mere overordnet politisk diskussion og en mere<br />
åben debat om bibliotekernes rolle i dagens<br />
Danmark.<br />
Vi står i et skifte, der er behov for en bredere<br />
forståelse af bibliotekernes opgaver, og der er<br />
behov for en nytænkning og en udvikling af<br />
biblioteksbegrebet.
Velkommen til <strong>Danmarks</strong> Biblioteksforenings<br />
Kulturkonference 2008<br />
Velfærd<br />
– også et spørgsmål om livskvalitet og kultur!<br />
Tirsdag den 16. september i Remisen i Brande<br />
Med kommunal- og opgavereformen fik kommunerne nye og vigtige opgaver på sundhedsområdet.<br />
<strong>Danmarks</strong> Biblioteksforening rejser på sin store kulturkonference to væsentlige spørgsmål i den sammenhæng:<br />
• Har kultur og kulturtilbud indflydelse på borgernes livskvalitet og sundhed?<br />
• Hvis ja, hvordan og hvilken rolle kan biblioteket spille i den forbindelse?<br />
Vær med til at debattere den nye opgave og mulighederne på kulturområdet.<br />
Alle er velkomne, invitationer er netop nu på vej ud til kommunernes Kulturudvalg, Social- og sundhedsudvalg,<br />
til bibliotekerne med flere.<br />
Program, priser og tilmelding på www.dbf.dk<br />
Bag DBs store konferencer står <strong>Danmarks</strong> Biblioteksforenings Kulturudvalg<br />
Dette års konference gennemføres med støtte fra Ikast-Brande kommune
6<br />
Hvorfor genopfinde den dybe tallerken?<br />
Replik fra Marianne Hermansen, salgs- og markedschef, DBC<br />
“Ja, lad os få noget på skærmene - nu!” Under denne overskrift<br />
skrev Tomas Hemmer-Hansen, Sidsel Bech-Petersen og Knud<br />
Schulz i sidste nummer af <strong>Danmarks</strong> <strong>Biblioteker</strong> (4, 2008) om et nyt<br />
biblioteksinitiativ, der skal skabe grobund for samarbejde bibliotekerne<br />
imellem om indholdsproduktion til store og små skærme. DBC<br />
mener at have løsningen i denne replik (Forkortet af redaktionen).<br />
På opfordringer fra adskillige parter i den danske bibliotekssektor har<br />
DBC allerede udviklet et middel til at nå målet: Sirpa, lanceret februar i<br />
år, så hvorfor opfinde den dybe tallerken en gang til?<br />
Sirpa opfylder behovet for relevant og aktuelt indhold til bibliotekernes<br />
storskærme præsenteret i et grafisk flot og professionelt udtryk og har en<br />
nem og overskuelig editerings-platform, så bibliotekerne selv kan tilføje<br />
og generere indhold til deres storskærme.<br />
I samarbejde med bl.a. litteratursiden.dk, musikbibliotek.dk, Mediefabrik-<br />
ken, videnskab.dk, borger.dk og dk4 udkommer Sirpa hver uge med en<br />
nyhedssløjfe, der præsenterer aktuelle kulturnyheder, information, inspiration<br />
og events. Professionelt bearbejdet og appetitvækkende sat sammen<br />
i tekst, billeder, lyd og klip fra film, spil og tv til inspiration for brugerne<br />
(og ikke-brugerne!).<br />
Pt. ligger der ca. 800 rettighedsclearede billeder og lydklip i høj kvalitet,<br />
der frit må anvendes af bibliotekerne. Et kardinalpunkt i relation til succesfuld<br />
og rationel formidling via storskærmene er selvsagt også muligheden<br />
for at samarbejde og dele indhold med hinanden. Og i Sirpa kan<br />
indholdet netop deles både lokalt, kommunalt og nationalt – mellem hovedbibliotek<br />
og filialer og på tværs af kommunegrænser.<br />
Alle der har haft berøring med rettighedsclearing ved, at det kan være en<br />
Sisyfos-opgave af dimensioner at få rimelige aftaler i hus vedrørende rettigheder,<br />
og at det ofte er en dyr, besværlig og tidskrævende proces.<br />
I Sirpa er det arbejde klaret!
Det moderne folkebibliotek<br />
som katalysator for social kapital<br />
I et samfund, hvor det er muligt at låne bøger online, downloade musik fra internettet og blive ven med<br />
sin yndlingsforfatter på Facebook, kunne man fristes til at stille spørgsmålet, om det fysiske bibliotek<br />
fortsat har en berettigelse. I et social kapitalistisk perspektiv er svaret helt klart: ja!<br />
Sara Lea Rosenmeier, direktør, Nørregård-Nielsen og Rosenmeier ApS – Rådgivende Sociologer<br />
Det moderne folkebibliotek er blandt andre ting et komplekst mødested<br />
– en social arena, hvor planlagte og uplanlagte møder, virtuelle<br />
møder, organiserede møder med politikere, forfattere osv. finder<br />
sted. I sin funktion af mødested har biblioteket et potentiale til at<br />
igangsætte processer, der kan højne den sociale kapital i lokalsamfundet<br />
–men er det rent faktisk også det, der sker?<br />
Hvad er social kapital?<br />
Social kapital er et udtryk for sammenhængskraften i f.eks. samfund og<br />
organisationer. Den centrale præmis inden for teorierne om social kapital<br />
er, at sociale netværk har værdi. Ved at indgå i sociale relationer baseret<br />
på netværk, normer og tillid, får mennesker adgang til nogle ressourcer,<br />
der udspringer af denne mellemmenneskelighed. Den sociale kapital udgør<br />
altså en ressource, der rækker udover det blotte fællesskab: en produktiv<br />
kraft, der gør f.eks. en gruppe eller et samfund til andet og mere<br />
end blot en samling mennesker, der hver især forfølger egne mål. Regnestykket<br />
2+2 = 5 illustrerer fint dette forhold; at indgåelsen i netværk<br />
vil have et oftest positivt afkast for det enkelte menneske i form af social<br />
kapital, samt at man ved at indgå i sociale netværk får lettere ved at forfølge<br />
individuelle og kollektive mål.<br />
Teorien skelner mellem to former for social kapital: den afgrænsende sociale<br />
kapital og den brobyggende sociale kapital. Afgrænsende social kapital<br />
bygger på stærke sociale bånd indadtil i en gruppe og betegner<br />
bånd mellem mennesker, der ligner hinanden i kraft af f.eks. social status,<br />
stillingskategori eller etnisk baggrund - altså homogene grupper.<br />
Brobyggende social kapital derimod bygger på sociale bånd udadtil og<br />
opstår mellem mennesker med forskellig baggrund fra forskellige sociale<br />
lag. Denne form for social kapital går på tværs af de mere homogene<br />
fællesskaber og danner grobund for udvidede identiteter med adgang til<br />
en bred vifte af informationer og muligheder.<br />
Betydningen af den afgrænsende sociale kapital er ofte blevet fremhævet,<br />
men det er vigtigt ikke at underkende vigtigheden af den brobyg-<br />
gende kapitals potentiale. Hvor den afgrænsede sociale kapital er nødvendig<br />
for at skabe sammenhængskraft og solidaritet internt i gruppen,<br />
er den brobyggende sociale kapital nemlig helt afgørende for udvikling,<br />
fornyelse og f.eks. integration.<br />
Biblioteket som brobygger?<br />
En norsk undersøgelse peger i retning af, at der på bibliotekerne er seriøst<br />
potentiale for skabelse af generaliseret tillid og udvikling af brobyggende<br />
social kapital. Undersøgelsen viser blandt andet, at godt en tredjedel<br />
af biblioteksbrugerne er faldet i snak med personer, som de ikke<br />
kendte i forvejen under deres besøg på biblioteket, og knap halvdelen<br />
angiver, at de på biblioteket har lært eller observeret ting omkring personer,<br />
der er forskellige fra dem selv.<br />
Endvidere har bibliotekerne et vældigt potentiale i forhold til integration<br />
og brobygning mellem forskellige kulturer, ikke mindst fordi at man som<br />
ny i Danmark via bibliotekerne har mulighed for at bevæge sig fra deltagelse<br />
i periferien til mere krævende deltagelse og på denne måde langsomt<br />
tilegne sig viden om sit lokalsamfund og sine medborgere.<br />
Hvis bibliotekerne skal udvikle brobyggerpotentialet, kræver det en fortsat<br />
bevægelse i retning af det ‘sociale bibliotek’, hvor biblioteket tilpasser<br />
sig brugerne, og hvor det er accepteret, at bibliotekerne også har en social<br />
forpligtelse og lægger vægt på alternative tilbud. En sådan udvikling<br />
kræver, at man som bibliotek arbejder aktivt for, at det er sådan et type<br />
sted, man gerne vil være, og desuden at man som bibliotekar kan rumme<br />
funktioner, der ikke altid tager udgangspunkt i ens faglige ressourcer.<br />
En anden forudsætning for at bibliotekerne kan udvikle brobyggerpotentialet<br />
er, at gratisprincippet fastholdes. Brugerbetaling er en kortsigtet<br />
løsning på nogle problemer, men med en samfundsmæssig og social<br />
slagside, idet brobygning mellem f.eks. forskellige generationer og kulturer<br />
på biblioteket - og dermed også opbygningen af stærke lokalsamfund<br />
- vil få vanskeligere vilkår.<br />
Sara Lea Rosenmeier, direktør og cand.scient.soc., har i 2007 sammen med Paul Hegedahl<br />
været redaktør på bogen Social kapital som teori og praksis.<br />
Yderligere læsning: Putnam, Robert: Bowling Alone – The Collapse and Revival of American<br />
Community. 2000<br />
Audunson, Ragnar, m.fl.: Public libraries, social capital and low intensive meeting places. 2007<br />
<strong>Danmarks</strong> <strong>Biblioteker</strong> 2008 - nr. 5<br />
7
8<br />
Kort/Nyt<br />
DEMOKRATIHJØRNET åbnet på Vanløse Bibliotek<br />
Spil Dansk sidste år, med Helle Henning på Københavns Hovedbibliotek. Fotograf: Anders Beier.<br />
Spil Dansk Dagen er som bekendt en årligt<br />
tilbagevendende begivenhed. Siden 2001<br />
har dagen samlet hele den danske musikbranche<br />
og tusindvis af musikglade mennesker<br />
landet over for at fejre dansk musik i al<br />
dens bredde og mangfoldighed den sidste<br />
torsdag i oktober.<br />
I år er der Spil Dansk Dag torsdag den 30. oktober,<br />
og KODA, der har taget initiativ til dagen,<br />
opfordrer alle landets biblioteker til også at deltage.<br />
Sidste år blev der arrangeret koncerter<br />
både traditionelle og utraditionelle steder og<br />
med over 1000 arrangementer var det en rekord<br />
og en stor succes; KODA håber, at lige så<br />
mange bakker op om dagen i 2008! Erfaringerne<br />
fra de seneste år viser, at bibliotekernes<br />
musikarrangementer trækker rigtigt mange<br />
Ritt Bjerregaard, overborgmester i København, stillede som den første op til<br />
en snak i DEMOKRATIHJØRNET fredag den 21. juni og er fuld af lovord om<br />
denne mulighed for at møde borgerne helt uformelt. Efter åbningen kom der<br />
fuldt blus på snakken, og Ritt kom i ilden!<br />
I DEMOKRATIHJØRNET kan man fremover to gange om måneden mødes<br />
med lokalpolitikere, aktive foreningsfolk og professionelle, der arbejder med<br />
forhold, som har betydning for Vanløse og bydelens udvikling. Hjørnet tilbyder<br />
også netadgang, pjecer og bøger om Vanløse; det er skabt i et samarbejde<br />
mellem Vanløse Lokaludvalg og Vanløse Bibliotek.<br />
mennesker. Andre aktører er: professionelle,<br />
amatører, børn og voksne, musikorganisationer,<br />
DR Radio, spillesteder, kommuner, skoler, musikskoler,<br />
lokalradioer, kulturhuse, orkestre, kor<br />
og mange flere.<br />
Vær med til at forme dagen med dit/jeres arrangement<br />
eller deltag i en af de mange musikalske<br />
begivenheder, der finder sted den 30.<br />
oktober. Tilmeld jeres arrangement og følg med<br />
på www.spildansk.dk.<br />
Guldhilsen fra kulturminister<br />
Vagn Ytte Larsen, formand for <strong>Danmarks</strong> Biblioteksforening,<br />
overrakte den 10. juni Britta Gyldenklev<br />
en hilsen fra kulturminister Brian Mikkelsen.<br />
Hilsenen har, som man kunne læse i<br />
“Bibliotekssamarbejde på højt plan” i sidste<br />
nummer af bladet været undervejs siden DBs<br />
årsmøde i starten af marts. Her fortalte Britta<br />
Gyldenklev 400 delegerede og kulturministeren<br />
om sit succesrige arbejde med lektiecaféen på<br />
Kvaglund Bibliotek. Som tak ønskede den entusiastiske<br />
forkæmper for lektiecaféer sig en<br />
autograf fra kulturministeren.<br />
En af konferencens deltagere var Sønderborgs<br />
viceborgmester, Jørn Lehmann Petersen. Han<br />
foreslog, at Brian Mikkelsen skulle skrive sin<br />
autograf på en mursten. Denne blev efterfølgende<br />
belagt med 22 karat guld og overrakt til<br />
Britta Gyldenklev.
EBLIDA på vej til en<br />
bredere og mere aktiv rolle<br />
Winnie Vitzansky, direktør, <strong>Danmarks</strong> Biblioteksforening<br />
Rapport fra Councilmøde i Amsterdam,<br />
maj 2008<br />
Da EBLIDA, den europæiske biblioteksforening,<br />
blev stiftet for mere end 15 år siden,<br />
var det med det formål at sikre de europæiske<br />
biblioteker en stemme i EU (eller EF,<br />
som det jo hed dengang).<br />
En række biblioteksforeninger, deriblandt<br />
<strong>Danmarks</strong> Biblioteksforening, havde set, at<br />
det var nødvendigt at kunne påvirke den EU<br />
lovgivning, der ville få betydning for bibliotekerne.<br />
Det var klogt og fremsynet, som det klart<br />
fremgik, da EU i 2001 vedtog en ny ophavsretslovgivning,<br />
som bl.a. sætter færdselsreglerne<br />
for det digitale bibliotek.<br />
Men lige så vigtigt det er, at vi har en lobbyorganisation,<br />
der kan tale bibliotekernes og<br />
borgernes sag i Bruxelles, ligeså svingende<br />
er behovet for en aktiv lobby. Det afhænger<br />
fuldstændig af hvilke lovgivningsinitiativer,<br />
der er undervejs.<br />
Biblioteksparaplyen har henvendt sig til danske<br />
EU-parlamentsmedlemmer på opfordring af den<br />
finske biblioteksforening, som oplyser, at EUkommissæren<br />
for det indre marked, Mr. Charles<br />
Mc Creevy, har foreslået at udvide den tidsperiode<br />
for ophavsretsbeskyttelse, som pt. gælder<br />
for lydoptagelser fra de nuværende 50 år til<br />
95 år i den europæiske union.<br />
Til gengæld har vi altid brug for et fælleseuropæisk<br />
forum til udvikling og drøftelse af europæisk<br />
bibliotekspolitik. Derfor ønsker EBLIDAs<br />
nuværende præsident, Gerald Leitner, generalsekretær<br />
i den østrigske biblioteksforening, at<br />
EBLIDA kommer til at spille en bredere og mere<br />
aktiv rolle, bl.a. som forum for politikudviklingen<br />
i de mange europæiske biblioteksforeninger,<br />
der er medlemmer af EBLIDA.<br />
Det var et af de centrale temaer på Councilmødet<br />
i Haag, hvor Gerald Leitner konstaterede, at<br />
der mangler en europæisk bibliotekspolitik, og<br />
Leitner foreslog, at EBLIDA tager initiativ til i<br />
samarbejde med NAPLE (National Authorities on<br />
Public Libraries in Europe) at få lavet et såkaldt<br />
White Paper, som beskriver bibliotekernes rolle<br />
i det europæiske Vidensamfund.<br />
Der var stor opbakning til Leitners tanker – både<br />
fra EBLIDAs Executive Committee og fra<br />
medlemmerne, og for at understrege sammenhængen<br />
mellem EBLIDAs traditionelle arbejde<br />
og bibliotekspolitikudviklingen havde EBLIDA i<br />
samarbejde med de hollandske biblioteksfore-<br />
Ophavsretsundtagelser under pres<br />
En sådan udvidelse af beskyttelsesperioden vil<br />
have vidtrækkende konsekvenser.<br />
Et af mange problemer er, at det vil være umuligt<br />
for f.eks. biblioteker at lave digitale sikkerhedskopier<br />
af lydmateriale, som de ganske lovligt<br />
har erhvervet. En digital kopi vil nemlig<br />
kræve tilladelse fra samtlige medvirkende rettighedshavere.<br />
Hvis disse ikke kan lokaliseres,<br />
og det kan jo være mere end vanskeligt 95 år<br />
efter, at lydoptagelsen er fremstillet, kan et bibliotek<br />
ikke fremstille sikkerhedskopien. Dette<br />
kan betyde, at en skrøbelig lydoptagelse går til<br />
og dermed går tabt for eftertiden.<br />
Den finske biblioteksforening har fremsendt en<br />
henvendelse til de finske medlemmer af EU<br />
Parlamentet og bedt dem protestere mod forslaget,<br />
og de danske biblioteksorganisationer i<br />
Biblioteksparaplyen valgte at tage samme initiativ<br />
over for de danske parlamentsmedlemmer.<br />
ninger arrangeret et heldagsseminar på det nye<br />
hovedbibliotek i Amsterdam med titlen: “Advocacy<br />
and Libraries”.<br />
Advocacy opgaver<br />
Her skal blot fremhæves to oplæg. Rolf Hapel,<br />
direktør for Borgerservice og biblioteker, Århus,<br />
holdt et fremragende oplæg om “Innovation and<br />
setting the agenda for the future”, hvor han visionært<br />
trak udviklingslinjerne op med baggrund<br />
i bibliotekernes værdigrundlag.<br />
Og Bert Mulder, professor i Information, Teknologi<br />
og Samfund ved Haags Universitet, talte ligeså<br />
fremragende om de ændrede betingelser i<br />
dagens samfund, der udfordrer de traditionelle<br />
velfærdsydelser og dermed bibliotekerne. Det<br />
stiller bl.a. stigende krav om synlighed og nærvær<br />
i det offentlige rum.<br />
Alt i alt var årets EBLIDA Council både berigende<br />
og perspektivrigt, og det lover godt for det<br />
kommende arbejde.<br />
Flere af de danske parlamentarikere, heriblandt<br />
Christel Schaldemose (Socialdemokratiet) og<br />
Hanne Dahl (Junibevægelsen), har allerede svaret<br />
på henvendelsen og har lovet at tage sagen<br />
op.<br />
/KGJ<br />
Biblioteksparaplyen er samarbejdsorgan for:<br />
Bibliotekarforbundet<br />
Bibliotekschefforeningen<br />
<strong>Danmarks</strong> Biblioteksforening<br />
<strong>Danmarks</strong> Forskningsbiblioteksforening<br />
<strong>Danmarks</strong> Skolebibliotekarer<br />
HK Kommunal Biblioteksudvalget<br />
HK-STAT Danmark. TR-Kollegiet for de Statslige <strong>Biblioteker</strong><br />
Kommunernes Skolebiblioteksforening<br />
<strong>Danmarks</strong> <strong>Biblioteker</strong> 2008 - nr. 5<br />
9
10<br />
<strong>Biblioteker</strong> og<br />
menneskerettigheder<br />
IFLA bag international konference i Ramallah om vigtigheden af menneskerettighederne<br />
i relation til biblioteksarbejde<br />
Stuart Hamilton, IFLA Senior Policy Advisor<br />
Biblioteksvirksomhed og ytringsfrihed, fri adgang til information,<br />
tolerance og accept af anderledestænkende og respekt for mangfoldighed<br />
dannede sammen med kulturelle rettigheder i bibliotekssammenhæng<br />
rammen om tre dages konference i Palæstina, men<br />
også overgreb på menneskerettigheder i forhold til biblioteker samt<br />
konkrete praktiske biblioteksløsninger var på programmet.<br />
I dagene 31. marts til 2. april organiserede IFLA og FAIFE (IFLAs komité:<br />
Free Access to Information and Freedom of Expression), i samarbejde<br />
med Ramallah Center for Human Rights Studies, en International konference<br />
om biblioteker og menneskerettigheder. Konferencen var en opfølgning<br />
på et delegationsbesøg til israelske og palæstinensiske kolleger i<br />
april 2007. Under ledelse af bibliotekschef Frode Bakken fra Norge og<br />
undertegnede, lavede man i 2007 et udkast til et regelsæt, som også beskrev<br />
aktiviteter fremstillet til at hjælpe kolleger i de besatte palæstinensiske<br />
områder til at forbedre biblioteksservicen og sikre bibliotekskompetencer<br />
mv. i området.<br />
Claudia Lux, IFLA’s præsident, åbnede konferencen i en fyldt konferencesal<br />
på et Vestbred hotel. Sammen med den palæstinensiske kulturmi-nister<br />
og Ramallahs borgmester, talte hun om behovet for at erkende de<br />
vanskeligheder palæstinensiske bibliotekarer oplever og samtidig beholde<br />
fokus på bibliotekarernes muligheder for at øge adgangsfrihed til information<br />
for deres brugere. Medieinteressen i begivenheden var intens<br />
– Al-Jazeera transmitterede åbningsceremonien og konferencens første<br />
møde via satellit, mens de tre største aviser i Palæstina (Al-Quds, Al-Ayyam<br />
og Al-Hayat) dækkede konferencen i alle tre dage.<br />
Under hele konferencen var vægten lagt på palæstinensiske biblioteker<br />
og deres nuværende situation uden at bruge anledningen udelukkende til<br />
at koncentrere sig på kritik af israelsk politik over for de besatte områder.<br />
I stedet handlede indlæggene om vigtigheden af biblioteker på de<br />
palæstinensiske fængsler, rollen biblioteker kan spille i postkonflikt-situationer,<br />
censur af materialer relateret til den israelsk-palæstinensiske konflikt<br />
i andre lande og flere andre teoretiske indlæg vedrørende sammenhænge<br />
mellem biblioteker og menneskerettigheder.<br />
Konferencen havde et internationalt islæt med deltagere fra Tyskland,<br />
Frankrig, USA, Bosnien-Hercegovina, Malawi, Egypten, Storbritannien,<br />
Norge og Canada. Men vigtigere var, at konferencen gav palæstinensiske<br />
bibliotekarer nye muligheder for at drøfte deres situation og konferencens<br />
indlæg. Kolleger fra hele Vestbreden kom til Ramallah – mange<br />
havde aldrig før mødt hinanden eller haft mulighed for at møde hinanden<br />
i de seneste år. Alt i alt var konferencen vært for mere end 80 permanente<br />
palæstinensiske deltagere – hvoraf kun få før har haft chancen for<br />
at deltage i en international begivenhed på dette niveau, hvilket gav en<br />
enestående mulighed for netværksbygning samt lejlighed til at drøfte<br />
fremtidigt arbejde. Desværre fik kolleger fra Gaza, som kun kan kommunikere<br />
med kolleger på Vestbreden via telefon, e-mail og videokonference,<br />
ikke bevilget visum tids nok til at deltage i konferencen.<br />
Ved konferencens afslutning stod det klart, at den har skabt en ny begyndelse,<br />
et nyt afsæt for bibliotekarer og deres rolle i samfundet og har<br />
sat gang i ikke alene fremtidigt projektsamarbejde mellem bibliotekarer i<br />
de besatte områder, men også med bibliotekarer fra andre lande.<br />
Især norske biblioteker er i fuld gang med fælles projekter relateret til<br />
digitalisering og uddannelse, og IFLA støtter deltagelse af to palæstinensiske<br />
bibliotekarer i et program på Mortenson Center i USA senere i år,<br />
samt inddragelse af IFLA’s ALP program (Action for Development through<br />
Libraries Programme Core Activity) i fremtidige uddannelsesworkshops,<br />
som der er stort behov for i det palæstinensiske bibliotekssamfund.<br />
Andre projekter bliver snart annonceret.<br />
Referat og opsamling fra konferencen er under udarbejdelse og kan snart<br />
ses på IFLAs hjemmeside. Også den tidligere delegationsrapport fra april<br />
2007 kan læses, se<br />
http://www.ifla.org/faife/faife/FAIFE-Mission-report-Aug2007.<strong>pdf</strong>.
PLAY den første rigtige TRUSSEL<br />
mod <strong>Biblioteker</strong>nes Netmusik.dk<br />
Men så er det heller ikke værre!<br />
Susanne Buus-Pedersen, bibliotekar, Københavns Digitale Bibliotek og Jens Bang Petersen, bibliotekar, Gentofte <strong>Biblioteker</strong>ne<br />
Lad os slå det fast med det samme. <strong>Biblioteker</strong>ne<br />
har grund til at være stolte over<br />
Netmusik.dk. Her har vi et eksempel på innovation,<br />
der rækker ud over, hvad man ser<br />
i bibliotekssektoren andre steder i verden.<br />
Netmusik.dk er ægte bibliotekstænkning og<br />
en stærk service til musikglade danskere.<br />
I Danmark, hvor biblioteksloven sidestiller<br />
alle materialer, har tankegangen været:<br />
hvad gør vi for at videreføre de danske musikbiblioteker<br />
i den teknologiske tidsalder,<br />
så vi stadig har et tilbud til brugerne, når<br />
fastformsmedierne udfases.<br />
Det er lykkedes rigtig flot. Med en enkelt undtagelse<br />
er alle danske biblioteker med i Netmusik.dk<br />
og det nationale aspekt har skabt en international<br />
bevågenhed. Det er fristende at hvile<br />
på laurbærrene, men det skal man ikke overveje!<br />
For bedst som vi gik og troede, at lovlige<br />
gratistilbud var forbeholdt bibliotekerne, kommer<br />
TDC pludselig med musiktjenesten PLAY.<br />
TDC’s PLAY<br />
PLAY er blot et af mange eksempler på, hvilke<br />
strategier den kommercielle musikbranche<br />
overvejer for at få forbrugerne tilbage. På TDC’s<br />
hjemmeside kan man læse: “Det koster ikke<br />
noget at have PLAY, når man er TDC Bredbånds-<br />
eller mobilkunde”. Det er naturligvis en<br />
sandhed med modifikationer, for TDC har betalt<br />
et flercifret millionbeløb til musikindustrien for<br />
tjenesten, og selvfølgelig er det forbrugeren,<br />
der betaler regningen. Den gemmer sig bare i<br />
abonnementet.<br />
TDC’s kunder elsker allerede PLAY. I løbet af<br />
maj måned blev der hentet mere end 1,7 millioner<br />
singler og album til pc’er og mobiltelefoner.<br />
Når man tager i betragtning, at maj har sat<br />
rekord i antal solskinstimer og udendørsliv, er<br />
1,7 millioner download et formidabelt resultat.<br />
Hvad kan Netmusik.dk?<br />
Det kan Netmusik.dk slet ikke hamle op med.<br />
Men det er måske heller ikke så vigtigt, for vi<br />
kan noget andet:<br />
• Netmusik.dk henvender sig til alle borgere<br />
– ikke kun TDC’s kunder.<br />
• Netmusik.dk har et mere alsidigt repertoire<br />
end PLAY.<br />
• PLAY tilbyder ca. 1 million tracks. Indholdet i<br />
Netmusik.dk nærmer sig 2 millioner tracks.<br />
• PLAY er ikke nemmere at bruge end Netmusik.dk.<br />
Filerne er sikrede med DRM (digital<br />
rights management) ligesom filerne fra Netmusik.dk.<br />
De kan kun anvendes mobilt på en<br />
mobiltelefon, ikke på diverse bærbare afspillere.<br />
Vigende salg og nye veje<br />
Musikbranchen er tvunget til at finde nye veje<br />
pga. det vigende salg. Det kræver derfor en<br />
overlevelsesstrategi for Netmusik.dk. En del af<br />
strategien bør være at skabe en musikfaglig<br />
materialevalgsgruppe, som skal sikre, at kvaliteten<br />
og bredden i indholdet bliver udbygget til<br />
den standard, man kender fra det fysiske bibliotekstilbud.<br />
Der er f.eks. ikke nok klassisk musik<br />
med i Netmusik.dk, og store dele af den<br />
danske musik mangler, selvom den er udgivet<br />
på CD og altså foreligger i digital form. Indholdet<br />
er ekstremt vigtigt i den konkurrenceverden,<br />
vi befinder os i, og her kan bibliotekerne<br />
noget, de andre ikke kan.<br />
Nye formater og ny formidling<br />
Udvikling af nye formidlingsformater bør indtænkes<br />
i strategien. <strong>Biblioteker</strong>nes Netmusik er<br />
en låneordning, og det skal den blive ved med<br />
at være. Bagsiden af medaljen har været – og<br />
er – at vi har måttet døje med den forkætrede<br />
DRM-sikring af musikfilerne. Vi skal kunne garantere,<br />
at musikken ikke kan kopieres, og at<br />
den kun kan lånes ud i en begrænset periode.<br />
Ud over at være besværlig at håndtere så udelukker<br />
DRM-sikringen også Mac og Linux-brugere<br />
fra at være med, fordi den kun understøtter<br />
et begrænset antal mobile afspillere.<br />
Den løsning, der ligger lige for, er streaming.<br />
Ved streaming forstås, at man ikke downloader<br />
musikken til sin PC, mobiltelefon eller bærbare<br />
afspiller. I stedet klikker man på musikfilen, så<br />
går afspilningen i gang. Løsningen kan konstrueres,<br />
så man kan genstarte sit stream inden for<br />
låneperioden, og musikken tager ingen plads<br />
op på pc’en eller mobiltelefonen. Om et til to år<br />
går vi alle sammen rundt med en ‘telefon’ med<br />
mobilt bredbånd, der kan håndtere streaming<br />
af både lyd og billede. Det er helt oplagt at<br />
hoppe på den udvikling, og så vil bibliotekerne<br />
igen, for en tid, være foran andre gratis konkurrenter.<br />
Det er vigtigt, vi gør os klart, at PLAY ikke vil<br />
være den eneste konkurrent ret længe. I den<br />
virtuelle verden går det stærkt, og der vil altid<br />
komme konkurrenter, hvis man har en god idé.<br />
Det skal bibliotekerne forstå at håndtere, men<br />
uden at blive grebet af panik.<br />
<strong>Danmarks</strong> <strong>Biblioteker</strong> 2008 - nr. 5<br />
11
12<br />
Nye metoder til<br />
kvalitetsmåling skal<br />
afprøves i praksis<br />
<strong>Danmarks</strong> Biblioteksforening udgav i 2007 kvalitetsmålingsrapporten<br />
Strategi, værdi og kvalitet af prof. Niels Ole Pors. I rapportens<br />
andet bind angives en metode til kvalitetsmålinger i bibliotekerne.<br />
Denne metode afprøver 10 kommuners folkebiblioteker i praksis i<br />
den kommende tid.<br />
<strong>Danmarks</strong> Biblioteksforening har fået støtte fra Udviklingspuljen for<br />
folke- og skolebiblioteker til projektet.<br />
Metoden tager afsæt i Balanced Scorecard modellen, som flere danske<br />
biblioteker tidligere har brugt. Modellen er dog blevet tilpasset og trimmet,<br />
så den er direkte målrettet biblioteker. Desuden indeholder metoden<br />
en række målinger, der tager afsæt i bibliotekernes forskellige roller,<br />
f. eks. som læringscenter og kulturhus.<br />
De 10 biblioteker, som afprøver kvalitetsmålingsprojektets nye metoder,<br />
skal udover at gennemføre de beskrevne målinger, vurdere, om der er<br />
behov for supplerende målinger. I den forbindelse er de elektroniske medier,<br />
de sociale teknologier og ikke mindst bibliotekernes evne til at<br />
“komme ud af huset”, både fysisk og på nettet, et særligt fokusområde.<br />
En del af målingerne foretages via udtræk fra bibliotekssystemerne, andre<br />
fra brugerundersøgelser. Firmaet Tento har beredvilligt stillet deres<br />
nyudviklede værktøj til brugerundersøgelser til rådighed for projektet.<br />
Værktøjet kan erhverves gennem Dansk BiblioteksCenter.<br />
Efter evalueringen af metodens brugbarhed er målet, at den sammen<br />
med de erhvervede erfaringer kan implementeres i folkebibliotekerne fra<br />
2010. En implementering må forventes at kræve både systemændringer<br />
og investeringer i brugerundersøgelsesværktøjet.<br />
De deltagende kommunernes biblioteker er: Esbjerg, Fredericia, Gentofte,<br />
Herning, Ikast-Brande, Odense, Roskilde, Skanderborg, Viborg og Aalborg.<br />
Projektleder er Lilli Mortensen, Vejle <strong>Biblioteker</strong>ne.<br />
/Lone Knakkergaard<br />
Bibliotekschef i Vejle<br />
Behov for nye op<br />
og udvidet biblio<br />
Lone Knakkergaard, bibliotekschef i Vejle, 2. næstformand i<br />
<strong>Danmarks</strong> Biblioteksforening, og Tina Brødsgaard Andersen,<br />
kommunikationsmedarbejder ved Vejle <strong>Biblioteker</strong>ne<br />
<strong>Biblioteker</strong>ne befinder sig i en brydningstid, hvor udlånet af bøger<br />
falder, mens brugen af de nye medier stiger drastisk. På Vejle <strong>Biblioteker</strong>ne<br />
mærker man tendensen og er som mange af landets øvrige<br />
biblioteker på udkig efter nye måder til at synliggøre brugernes<br />
ændrede forbrugsmønstre og krav til en moderne biblioteksvirksomhed.<br />
Statistik giver som grundprincip en status over det sidste års udvikling<br />
set i forhold til tidligere år. Holder man sig snævert til denne definition,<br />
kan de bagudskuende udregninger af tal synes en smule reaktionære.<br />
Heldigvis er statistik en fleksibel størrelse, der af de danske folkebiblioteker<br />
fungerer som et vigtigt strategisk ledelsesværktøj, hvor de retrospektive<br />
tal bruges til at se ind i fremtiden.<br />
Vejle <strong>Biblioteker</strong>ne har erfaring med at bruge statistik som en vigtig legitimering<br />
af bibliotekernes rolle i kommunerne og i samfundet generelt.<br />
Derudover bruger bibliotekerne også de mange tal og sammenligninger<br />
som rettesnor for, hvordan man som biblioteksvirksomhed bedst kan prioritere<br />
sine ressourcer, så de lever op til borgernes forventninger til folkebibliotekets<br />
fremtidige ydelser.<br />
Der er behov for, at statistikken opdateres og udvides med flere detaljer<br />
end hidtil. For at statistik kan bruges fremadrettet og ikke pludselig ender<br />
i en reaktionær stampe, er det afgørende, at målingsenhederne, kriterierne<br />
og sammenligningsgrundlaget tager udgangspunkt i den virkelighed,<br />
et moderne folkebibliotek befinder sig i.<br />
Tal fra Vejle <strong>Biblioteker</strong>ne<br />
I Vejle Kommune har udlånet pr. indbygger traditionelt været blandt de<br />
højeste i landet. Her dokumenterede tallene fra 2006 en tendens, der er<br />
generel også på landsplan. Udlånet af de traditionelle fysiske materialer<br />
falder, mens udlånet af de nye medier, brugen af hjemmesiden og de<br />
elektroniske resurser stiger.<br />
Vejle <strong>Biblioteker</strong>nes udlånstal fra 2007 er præget af sammenlægningerne<br />
i forbindelse med kommunalreformen, der har genereret et stort fald i<br />
udlånet pr. indbygger. Ser man bort fra de særlige omstændigheder for<br />
2007, bekræfter tallene dog den udvikling i ændrede udlånsmønstre, som<br />
også tallene fra 2006 dokumenterede. Tendensen fortsætter, når man<br />
sammenligner tallene fra de første fem måneder af 2008 med de samme<br />
måneder af 2007. Dog er udlånet af boglige materialer overraskende nok<br />
kun faldet med 0,4 %, mens udlånet af de nye medier er steget markant.<br />
Udlånet af film på dvd er steget med 36 %, udlånet af spil på cd-rom el-
lysninger<br />
teksstatistik<br />
ler playstation er steget med 40 %, og endelig er udlånet af lydbøger på<br />
cd steget med 41 %. Det var forventet, at udlånet af musik på cd’er ville<br />
falde pga. den nærmest eksplosive stigning på over 100 % i brugen af<br />
<strong>Biblioteker</strong>nes Netmusik. Dette har dog ikke været tilfældet, og i stedet<br />
har der været en lille stigning på 2 % i forhold til samme periode i 2007.<br />
Ændrede adfærdsmønstre fordrer nye målingssystemer<br />
De sidste års tal fra Vejle <strong>Biblioteker</strong>ne viser altså, at borgerne stadig er<br />
flittige biblioteksbrugere, men at deres vaner ændrer sig markant.<br />
For at kunne tegne et skarpere billede af denne udvikling bør statistikkens<br />
målinger eksempelvis rumme en dybere måling af bibliotekets teknologiske<br />
resurser samt af de sociale teknologier. Det er vigtigt at synliggøre<br />
denne udvikling, for at vi kan analysere, hvordan det bedst kan betale<br />
sig at prioritere vores kræfter.<br />
I kvalitetsmålingsprojektet, som <strong>Danmarks</strong> Biblioteksforening har initieret<br />
og udgivet, og som er udarbejdet af professor Niels Ole Pors, <strong>Danmarks</strong><br />
Biblioteksskole, påpeges i øvrigt nødvendigheden af, at bibliotekerne også<br />
indregner andre undersøgelser end de rent kvantitative. Brugerundersøgelser<br />
er med til at tegne et mere nuanceret billede af, hvad borgerne<br />
forventer og ønsker.<br />
Nye supplerende veje<br />
På Vejle <strong>Biblioteker</strong>ne er vi også i gang med at udvide de traditionelle<br />
statistikmålinger med supplerende målinger og undersøgelser. Her undersøges<br />
bl.a., hvordan man kan bruge det nye fælles KPI-index til en<br />
dybere analyse af brugernes adfærd på hjemmesiden og i bibliotekskatalogen.<br />
Samtidig anvendes elektroniske brugerundersøgelser til at se på<br />
borgernes tilfredshed med bibliotekets ydelser. Endelig er Vejle <strong>Biblioteker</strong>ne<br />
i gang med et udviklingsprojekt, Linkpakken, som ud over at være<br />
en smart måde at formidle links til netsteder som erstatning for lån, giver<br />
mulighed for at opsamle statistik over, hvor mange links, der formidles<br />
ad denne vej.<br />
Behov for fælles grundlag<br />
De enkelte bibliotekers nye målingssystemer kan nuancere billedet af<br />
den udvikling, bibliotekerne befinder sig i. Men det er vigtigt at fastholde,<br />
at det må være et mål at finde frem til et nyt fælles grundlag, som er<br />
mere fleksibelt og dybdegående end tidligere.<br />
Et fælles grundlag kan også bruges til benchmarking og gensidig læring,<br />
så de danske folkebiblioteker fortsat kan dokumentere og legitimere deres<br />
berettigelse i samfundet og leve op til brugernes krav om klarhed,<br />
kvalitet, innovation og sammenhæng i biblioteksbetjeningen.<br />
“<strong>Danmarks</strong> Biblioteksforening opfordrer<br />
Styrelsen til at få moderniseret statistikken,<br />
så den giver et mere reelt billede af<br />
brugen af bibliotekernes mange tilbud”<br />
Den usynlige<br />
succes<br />
Biblioteksstatistikken fortæller ikke<br />
hele sandheden<br />
Folke- og<br />
Forskningsbiblioteksstatistik<br />
2007<br />
Den netop offentliggjorte Folke- og Forskningsbiblioteksstatistik fra Styrelsen<br />
for Bibliotek og Medier viser, at udlånet fra landets folkebiblioteker,<br />
trods omfattende lukninger af biblioteker i kølvandet på kommunalreformen,<br />
ikke er faldet mærkbart.<br />
Trods disse vanskelige forhold er det glædeligt at konstatere, at bibliotekerne<br />
endnu engang har udvist stor omstillingsparathed og formået at<br />
bevare et bibliotekstilbud som også under de nye vilkår er attraktivt for<br />
borgerne.<br />
Og så giver statistikken faktisk ikke engang det korrekte billede af tilstanden<br />
på bibliotekerne. En lang række digitale tilbud er i dag tilgængelige<br />
på bibliotekerne, tilbud som benyttes i større og større omfang, men<br />
det registrerer Biblioteksstatistikken ikke systematisk.<br />
Direktøren for Styrelsen gør da også i sit forord til årets statistik ganske<br />
kort opmærksom på dette problem, samtidig med at det konstateres, at<br />
bibliotekerne fortsat ændrer sig.<br />
“Det bør være en selvfølge, at bibliotekerne måles på deres faktiske aktiviteter<br />
og ikke kun måles på udlånet af fysiske materialer” siger Vagn Ytte<br />
Larsen, formand for <strong>Danmarks</strong> Biblioteksforening.<br />
<strong>Danmarks</strong> Biblioteksforening opfordrer derfor Styrelsen til at få moderniseret<br />
statistikken, så den giver et mere reelt billede af brugen af bibliotekernes<br />
mange tilbud.<br />
Vagn Ytte Larsen mener, at den manglende dokumentation af brugen af<br />
bibliotekernes digitale tjenester kan sætte bibliotekerne i en vanskelig situation,<br />
når der f.eks i budgetforhandlinger skal argumenteres for at vedligeholde<br />
og udbygge disse tjenester, uanset at tjenesterne faktisk bliver<br />
flittigt benyttet.<br />
“Det er i alles interesse, at statistikken giver et så præcist billede af bibliotekernes<br />
aktiviteter som muligt. <strong>Danmarks</strong> Biblioteksforening ser derfor<br />
frem til snarlige initiativer fra Styrelsens side, så Biblioteksstatistikken<br />
kan blive moderniseret på samme måde som bibliotekerne selv formår<br />
løbende at holde deres tilbud til borgerne opdaterede” slutter Vagn Ytte<br />
Larsen.<br />
<strong>Danmarks</strong> <strong>Biblioteker</strong> 2008 - nr. 5<br />
13
Hjørring Bibliotek<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
- Create Room for Experience
Biblioteket i hånden<br />
Om bibliotekernes forsøg med at tilbyde nye veje til de mange tjenester ad digital vej<br />
Michael Larsen, informationskonsulent og webredaktør, <strong>Danmarks</strong> Biblioteksforening<br />
Mobiltelefonen og internettet vil i løbet af blot et par år smelte helt<br />
sammen. Mobilen er med overalt, folk vil søge oplysninger uanset,<br />
hvor de befinder sig, og derfor er det vigtigt, at biblioteket også er<br />
tilgængeligt overalt.<br />
Udbydere af tjenester og informationskilder til mobiltelefonen vil vokse<br />
markant i antal, og det vil fremover ikke kun være større firmaer, som er<br />
spillere på denne bane. Også bibliotekerne skal med, og det er derfor også<br />
nødvendigt at få indsamlet erfaringer med brugen af de nye muligheder,<br />
også fordi fremtidens brugere i endnu højere grad end nu vil anvende<br />
mobilen som en helt og aldeles integreret del af hverdagen.<br />
DB-fokus på nye teknologier<br />
Folkebiblioteket skal podcastes og bibliotekerne skal tænke mere offensivt,<br />
når det gælder de nye digitale tjenester og indhold på internet. Der<br />
skal tænkes i nyudvikling af decentral service gennem ny biblioteksservice<br />
og -vidensadgang via mobiltelefoner og andre håndholdte enheder, lyder<br />
det i et af <strong>Danmarks</strong> Biblioteksforenings Budskaber om biblioteksudvikling<br />
(2006).<br />
Tilbage i efteråret 2007 arrangerede DB derfor i samarbejde med DBC og<br />
<strong>Danmarks</strong> Biblioteksskoles Kursusafdeling temadagen “Biblioteket i<br />
hånden”. Fokus var på bibliotekernes muligheder for at anvende forskellige<br />
teknologier, der supplerer nettet til formidling af bibliotekernes tilbud<br />
til borgerne, og at nå brugerne i alle aldre via de mange forskellige mobile<br />
telefoner og andre enheder af forskellig slags.<br />
Trådløse muligheder<br />
Den 26. maj i år lagde Vejle Bibliotek så lokaler til 2. afdeling af temadagen<br />
“Biblioteket i hånden”.<br />
Baggrunden for at fokusere på de digitale muligheder ligger helt naturligt<br />
i den hastigt voksende udbredelse af bl.a. trådløse netværk og behovet<br />
for ny decentral service efter de sidste par års mange filiallukninger.<br />
Stadig flere byer opretter områder med trådløs adgang for borgerne, ligesom<br />
der findes tiltag, hvor brugere giver andre adgang til egne trådløse<br />
netværk og dermed får genereret stadig større områder med trådløs adgang<br />
(se f.eks. www.fon.com). Udbredelsen af hotspots vil kraftigt øge<br />
både muligheden og konkurrencen om borgernes opmærksomhed. Store<br />
datamængder bliver distribueret trådløst, og kampen om ‘kundernes’ opmærksomhed<br />
vokser dag for dag.<br />
I det perspektiv var temadagen i Vejle en opløftende oplevelse, da den<br />
med tre helt konkrete cases gav et tydeligt bevis på, at man på en række<br />
biblioteker var godt i gang med at tænke i nye baner og afprøve forskellige<br />
nye digitale tjenester, som borgerne kan benytte sig af, bl.a. via mobiltelefonen.<br />
Mobile biblioteksforsøg<br />
Med “Det Mobile Bibliotek” viste Aalborg <strong>Biblioteker</strong>ne første version af<br />
en mobiloptimeret adgang til bibliotekets services, hvor borgerne har adgang<br />
til en række tjenester, og med www.mobib.nu er der desuden lavet<br />
en indgang til biblioteket skræddersyet specielt til mobiltelefonen.<br />
På Kolding <strong>Biblioteker</strong>ne er man i gang med at afprøve semacodes. Med<br />
mobiltelefonen kan man scanne semacodes på materialer og herigennem<br />
blive ledt direkte videre til flere informationer om materialerne.<br />
Endelig blev Herlev <strong>Biblioteker</strong>nes Ultra-FM gennemgået. Podcast er en<br />
oplagt mulighed for bibliotekerne til at udbrede flere informationer til interesserede<br />
brugere, og de mange tekniske muligheder blev diskuteret.<br />
Disse tre eksempler var blot nogle af en lang række af forsøg, som finder<br />
sted på bibliotekerne netop nu. Nysgerrigheden var også på denne anden<br />
temadag om emnet stor og vidner om, at mange biblioteker allerede er<br />
parate til at afprøve de nye muligheder.<br />
Efterårets arrangement viste, at der tages mange både store og små<br />
skridt ud af den digitale vej på landets biblioteker, og interessen for at<br />
høre om disse initiativer var så stor ved efterårets arrangement, at de tre<br />
arrangører valgte at afholde endnu en temadag med dette emne som udgangspunkt.<br />
Om vi vil det eller ej ...<br />
De tekniske muligheder vokser hele tiden, og selv om det til tider kan synes<br />
lidt uoverskueligt, hvor der skal sættes ind, så er det vigtigt at huske<br />
på, at nye bibliotekstjenester på mobilen ikke blot er en nødvendig service,<br />
men også en helt oplagt måde aktivt at markedsføre biblioteket på<br />
over for borgerne. Det handler om at være med, og erfaringerne som<br />
blev delt på temadagen inspirerer forhåbentlig til endnu flere forsøg rundt<br />
omkring, så bibliotekerne kan ruste sig til at tage endnu et skridt ud af<br />
den digitale motorvej. Ligesom det i disse tider med bibliotekslukninger<br />
er en ny måde at yde decentral service på.<br />
Mere om de tre cases på temadagen:<br />
Aalborg: http://www.njl.dk/Det_mobile_bibliotek-306.aspx<br />
Kolding: http://www.koldingbib.dk/02367/03200/<br />
Herlev: http://www.herlev.bibnet.dk/musik/podcast/<br />
<strong>Hent</strong> præsentationer fra dagen via www.db.dk – Kurser – Oplæg og præsentationer.<br />
<strong>Danmarks</strong> <strong>Biblioteker</strong> 2008 - nr. 5<br />
15
16<br />
TO VISIONÆRE, ENGAGEREDE BIBLIOTEKSFORKÆMPERE STOPPER<br />
Benedikte Kragh-Schwarz<br />
Danske bibliotekers indsats for service til etniske<br />
minoriteter og integration fremhæves<br />
stadig oftere som noget af det mest effektive<br />
og dygtige integrationsarbejde i landet.<br />
En af områdets pionérer, bibliotekar og konsulent<br />
Benedikte Kragh-Schwarz, Statens<br />
Bibliotekscenter for Integration (SBCI), valgte<br />
at gå på efterløn i april i år.<br />
Peter Birk<br />
En af væsenets store biblioteksudviklere forlader<br />
arenaen. Stadsbibliotekar Peter Birk,<br />
går efter 39 års ansættelse ved Silkeborg<br />
<strong>Biblioteker</strong>ne 1. august i år på pension.<br />
Umiddelbart kunne så mange årtier i et og<br />
samme system – Birk kom til Silkeborg i<br />
1969 straks efter sin elevtid i Thisted – måske<br />
af nogen ses som idéforladthed, men det<br />
er stik modsat i dette tilfælde!<br />
SBCI – indtil 2006 Indvandrerbiblioteket – bygger<br />
i hovedsagen på Benedikte Kragh-Schwarz<br />
og hendes stabs utrættelige arbejde, siden det<br />
hele startede som Gæstearbejdersamlingen på<br />
Gentofte Bibliotek i 1970. Benedikte Kragh-<br />
Schwarz blev den første leder, og det blev et til<br />
tider meget vanskeligt arbejde gennem mange<br />
år at føre samlingen frem til at blive en etableret<br />
overbygning for folkebibliotekerne.<br />
Da Benedikte Kragh-Schwarz i 1988 fik tildelt<br />
Bibliotekarforbundets Døssingpris hed det i BFs<br />
daværende formand, Johannes Balslevs, tale<br />
bl.a.: “Du er utrættelig i din rådgivning af de<br />
enkelte biblioteker og har stor viden om de forskellige<br />
folks sprog og kulturelle egenart. Indvandrerbiblioteket<br />
kunne og burde være en<br />
åben samling for indvandrere og flygtninge ved<br />
siden af overbygningsfunktionen for folkebibliotekerne.<br />
Men det tillader normering og budgetter<br />
ikke.<br />
Trods disse vanskeligheder, som er politisk bestemte,<br />
har Benedikte Kragh-Schwarz gjort et<br />
Få har som Peter Birk evnet at forny sin egen<br />
arbejdsplads som bl.a. musikbibliotekar og siden<br />
vice- og stadsbibliotekar. Og det vel at<br />
mærke altid med fokus på service til Silkeborgs<br />
biblioteksbrugere.<br />
Nytænkende, udogmatisk og uhildet har han<br />
igen og igen sammen med sin utrættelige stab<br />
af dygtige medarbejdere og andre gode lokale<br />
kræfter m.fl. gennem årene medvirket til at<br />
sætte Silkeborg Bibliotek på dagsordenen omkring<br />
store og små udviklingsinitiativer; ofte på<br />
pionérbasis, forud for resten af sektoren og<br />
uden at afvente autoriserede centrale vejledninger.<br />
I flæng kan nævnes biblioteksprojekter som opbygning<br />
af musikbibliotek, edb- og IT-løsninger,<br />
bedst-på-nettet hjemmeside, købeknap til Bog<br />
& Idé, etisk regnskab, område- og helhedstænkning,<br />
den lærende organisation, først med<br />
selvbetjent aflevering og sortering plus chips,<br />
Zoomtext til blinde og svagtseende, ny decen-<br />
sejt og grænseoverskridende arbejde for at<br />
fastholde lovens krav om betjening af fremmedsprogede<br />
minoriteter.”<br />
Benedikte Kragh-Schwarz har siden fortsat sit<br />
engagerede arbejde for Indvandrerbiblioteket/<br />
SBCI som overbibliotekar, siden som leder, da<br />
Indvandrerbiblioteket blev en del af Statsbiblioteket<br />
og i de seneste år som konsulent.<br />
I tidens løb har hun desuden været med i spidsen<br />
for udviklingen af andre services bl.a. biblioteksportalerne<br />
Finfo.dk og Kvindefinfo.dk, ligesom<br />
hun har været en højt respekteret repræsentant<br />
for danske biblioteker i internationalt<br />
bibliotekssamarbejde. Hun var f.eks. med<br />
til at starte IFLAs Section on Library Services to<br />
Multicultural Populations.<br />
/Berit Sandholt Jacobsen, formidlingschef,<br />
Greve <strong>Biblioteker</strong>ne og Suzanne Schytt,<br />
specialkonsulent, Helsingør <strong>Biblioteker</strong>ne<br />
tral service med selvbetjent filial i Gjern. Ikke<br />
kun mange danske kolleger har hentet inspiration<br />
i Silkeborg-løsninger, besøgene fra udlandet<br />
har også, bogstaveligt talt, været utallige i<br />
de forløbne år.<br />
Peter Birks store engagement og dygtighed<br />
som igangsætter når klart legendariske højder,<br />
godt støttet af en vis portion stædighed, og har<br />
krævet megen energi af kollegerne i tidens løb.<br />
At det også har været muntert viste den flotte<br />
afskedsreception, biblioteket lavede for Birk<br />
sidst i juni.<br />
/HN
Om kvalitets beskaffenhed<br />
Den smukkeste offentlige ting er Bøger! Lød det fra Peter Dahler-Larsen, professor ved<br />
Syddansk Universitet, på Biblioteksforeningen Region Sjællands fyraftensmøde i foråret<br />
Ellen Warrer Bertelsen, bibliotekschef, Faxe Kommune<br />
Biblioteksforeningens fyraftensmøde den 13. maj på Næstved Bibliotek<br />
gik på temaet Kvalitet, og oplægsholder var professor Peter<br />
Dahler-Larsen, som har beskæftiget sig med kvalitet og evaluering i<br />
mange år.<br />
Kom man i forventning om 1 1/2 times afslappende foredrag, så var<br />
man gået galt! Fuld opmærksomhed og de små hjerneceller på<br />
højkant var nødvendigt for at følge Dahler-Larsen i hans refleksioner<br />
over, hvad kvalitet er, på baggrund af sin seneste bog: Kvalitetens<br />
beskaffenhed.<br />
Begrebet kvalitet er en del af bibliotekernes lovgrundlag og har da også i<br />
tidernes løb været genstand for debat fagfolk imellem. Kvalitetsreformen<br />
er lanceret med det formål at forbedre kvaliteten af den offentlige service,<br />
borgernes behov skal i centrum, og de offentligt ansatte skal have<br />
mere attraktive arbejdspladser.<br />
Så det burde være indlysende, at alle ved, hvad kvalitet er, når det betyder<br />
så meget for hele vores samfunds indretning.<br />
Men ved vi nu også det? Peter Dahler-Larsens incitament til at skrive<br />
Kvalitetens beskaffenhed, var en irritation over så mange, der kan udtale<br />
sig om kvalitet uden at gøre sig umage med at finde ud af, hvad kvalitet<br />
er.<br />
Problemet med kvalitet i dag er, at vi kan forlange kvalitet overalt. Lige<br />
fra relationen børn – voksne til kvaliteten af offentlige ydelser. Kvalitet er<br />
således ikke noget, vi hver især har, men også et fælles anliggende. Et af<br />
disse fælles anliggender er vores biblioteker – og de fælles bøger er den<br />
smukkeste offentlige ting!<br />
Hvad ligger der i begrebet kvalitet?<br />
Ordet kommer af det latinske qualis, som betyder hvorledes, hvadhed, af<br />
hvilken beskaffenhed. Platon problematiserer dette ved at stille spørgsmålet:<br />
Hvor meget beror på tingen selv – det objektive, og hvor meget på<br />
vores subjektive opfattelse af tingen? Bevidst eller ubevidst tillægger vi<br />
genstanden værdifulde egenskaber og får dermed et ansvar for kvalitetsbestemmelsen.<br />
Kvalitet kan bo i produktet selv og i den måde produktet<br />
produceres på. Kvalitet kan henvise til noget sanseligt og noget værdimæssigt.<br />
Begrebet lader sig ikke sådan indkredse, men vi kan kende<br />
kvalitet, når vi møder den, bl.a. i den ekstraordinære oplevelse; vi kan<br />
mærke den i maven!<br />
Kvalitetsmålinger – evalueringer:<br />
Fire aktuelle operationaliseringer<br />
Vi kender det fra vores hverdag. Henvendelser om/opfordringer til at vi lige<br />
udfylder et spørgeskema – ‘det tager kun 15 minutter’ – vi måler og<br />
vejer og sammenligner. Ser alvorlige ud når et tal, vi ønsker skal gå op,<br />
går ned, osv. osv.<br />
En af de meget almindelige målemetoder er at sætte nogle standarder,<br />
som man så kan forholde sig til. Perspektivet stammer fra industrien,<br />
hvor det normale er det, der har kvalitet – afvigelser skal kasseres. Viser<br />
en måling, at man ligger under gennemsnittet, vil man ofte arbejde på at<br />
komme op på gennemsnittet, uden at stille spørgsmålet om gennemsnittet<br />
egentlig er interessant for netop den kommune, det bibliotek. Der<br />
bruges ikke tid på at undersøge, hvad der ligger bag ens egne resultater.<br />
Kvalitet bliver et ønske om at undgå at falde igennem, og dermed udelukkes<br />
f.eks.det ekstraordinære, det overraskende.<br />
Målgruppen for mange undersøgelser er brugerne. Som offentlig institution<br />
vil vi gerne lytte til brugerne, centrum for vores ydelser. Men brugerne<br />
er inkonsistente. Resultatet af en undersøgelse viser f.eks., at brugerne<br />
ønsker en bestemt ydelse, men når de så får den, er det uinteressant.<br />
Derfor overrask brugerne, lad dem få noget, de ikke havde regnet med,<br />
så kan de blive vildt glade! Ofte er vi imidlertid oppe mod uforenelige<br />
brugerkrav. F.eks. kan der være uforenelige krav til en samfundsinstitution<br />
som museer, hvor brugerne ønsker ét, og en forskningsforpligtelse<br />
kræver noget andet.<br />
Det forventes af offentlige organisationer, at de har en evalueringskultur,<br />
og at de kan dokumentere, at de har et kvalitetssikringssystem. Problemet<br />
med mange af disse evalueringer er, at evaluator ofte kommer til at<br />
tjekke kvalitetssikringssystemets kvalitet i stedet for kvaliteten af ydelsen.<br />
Vil vi noget med undersøgelser af kvaliteten af en offentlig indsats, så<br />
bør vi flytte vores fokus fra regler, input, processer og output.<br />
Vi burde se mere på effekten – hvad der kommer ud af den offentlige<br />
ydelse.<br />
Stor tak til Biblioteksforeningen Region Sjælland, for at invitere en kapacitet<br />
som Peter Dahler-Larsen til et Fyraftensmøde. Det var en ekstraordinær<br />
oplevelse, gav stof til eftertanke – kort sagt: Det var kvalitet! Mere<br />
af den slags - tak!<br />
<strong>Danmarks</strong> <strong>Biblioteker</strong> 2008 - nr. 5<br />
17
Lise Ingeborg Hækkerup på Nørrebro bibliotek. Foto: Lillemor Laidlaw<br />
18<br />
Vi skal være endnu mere<br />
synlige i integrationsdebatten<br />
Kommentar fra Nørrebro Bibliotek<br />
Lise Hækkerup, bibliotekar<br />
Det er ikke altid, bibliotekerne nævnes, når talen falder på integration.<br />
Ærgerligt nok, for netop selve folkebiblioteksideen er så oplagt,<br />
at bibliotekerne i en langt højere grad burde være aktive aktører i<br />
integrationsbestræbelserne, end tilfældet er. Men er man sådan udfordret,<br />
at ens bibliotek er placeret i en bydel, hvor mere end 30 %<br />
af befolkningen er af anden etnisk herkomst end dansk – og derfor<br />
måske ikke helt biblioteksvante – må man naturligvis tage andre<br />
initiativer, end dem, man ellers forventer af et folkebibliotek. Det er<br />
situationen for os på Nørrebro Bibliotek.<br />
Hjemmebesøg<br />
Hvis man tror på, at en fælles, kulturel referenceramme er nødvendig,<br />
hvis integration skal lykkes, er opsøgende arbejde og personlig kontakt<br />
derfor helt afgørende – og indsatsen skal ske så tidligt som muligt. Den<br />
somaliske mor med de fem børn, som måske end ikke taler dansk, skal i<br />
tale, og biblioteket præsenteres som et sted, hvor mulighederne for integration<br />
findes. Derfor har Nørrebro Bibliotek siden 2004 med støtte fra<br />
Integrationsministeriet og Biblioteksstyrelsen, drevet opsøgende arbejde<br />
over for småbørnsfamilierne i Mjølnerparken, et boligområde, hvor mere<br />
end 80 % af beboerne er af anden etnisk herkomst.<br />
I alt fire gange besøges hver familie. Første gang, når barnet er nyfødt,<br />
sidste lige inden skolestart. Ved hvert besøg har biblioteket en lille gave<br />
med til barnet, en stofbog, en pegebog, en Bamse & Kylling, og til sidst<br />
Halfdans ABC. Småbørn har brug for fortællinger, og børn med anden etnisk<br />
baggrund, som ikke er vokset op med de ikoner og referencer, der<br />
er en selvfølge for mange danske børn, som f.eks. Bamse og Kylling, Alfons,<br />
Cirkeline og Pippi, skal selvfølgelig lære dem at kende. Nyttigt også,<br />
hvis man skal begå sig i børnehaven. Gennem en fælles reference opstår<br />
legen, og gennem legen udvikler sproget sig. Derfor opfordres familien til<br />
at bruge biblioteket, og betydningen af sprogstimulering og vigtigheden<br />
af begrebs- og sprogforståelse som led i barnets videreudvikling i det hele<br />
taget, understreges.<br />
Børnehaveklassen<br />
Biblioteket står bag et lignende initiativ på Nørrebros skoler, hvor vi nu<br />
på andet år er til stede på allerførste dag i børnehaveklassen. Her præsenterer<br />
vi os for børn og forældre – danske og udenlandske, så den afgørende<br />
trekant: skole, bibliotek, forældre er skabt. Tilsvarende initiativ<br />
tages overfor 3. klasserne.<br />
Initiativet www.sprogporten er nu sat på Københavns Kommunes budget,<br />
foreløbig i tre år. Det vil sige, at andre bydele end Nørrebro bliver inddraget,<br />
ligesom en personaleudvidelse har været en nødvendighed.<br />
Bibliotekets særlige styrke<br />
<strong>Biblioteker</strong>ne er så egnede til initiativer, som såvel danske som tosprogede<br />
kan have glæde af. Åbningstiderne er tilpassede, så de fleste kan<br />
komme i deres fritid. At låne materiale er gratis, og der føres ikke kontrol<br />
med, hvem der kommer, og hvem der går. At bøger, aviser og tidsskrifter<br />
på de traditionelle indvandrersprog indgår i mange bibliotekers materialebestand,<br />
er efterhånden heller ikke et særsyn på biblioteker, hvor befolkningen<br />
er blandet – ligesom mange biblioteker har taget opgaven<br />
med lektiecafeer, specielt henvendt til to-sprogede elever, op. Derfor kan<br />
det undre, at bibliotekerne ofte glemmes i integrationsdebatten. Forstår<br />
man at udnytte tilbudene, dvs. ved man overhovedet, at de findes, er de i<br />
virkeligheden en guldgrube, som det ville være oplagt at udnytte i integrationsbestræbelserne.
Årets klassiker 2008:<br />
DEN<br />
DANSKE<br />
SANG<br />
Søren Sørensen, forfatter og bl.a. medlem<br />
af Klassikerdagens Komité<br />
Klassikerdagen 2008, tirsdag den 23. september, fejrer Den danske<br />
sang med hovedvægt på dens litterære kvaliteter<br />
Den Danske Sang er en særlig genre, opstået i mødet mellem et publikums<br />
behov og en gruppe digteres trang og evne i de halvandet hundrede<br />
år fra ca. 1800 til ca. 1950, en form for lyrik, der udtrykker en art kollektiv<br />
bevidsthed omkring afgørende begivenheder i historien og fremført<br />
til melodier, der er kendte i forvejen eller hurtigt indlæres. De enkelte<br />
værker er ofte skrevet til bestemte lejligheder, tænkt til eller gjort brugbare<br />
som fællessang.<br />
Efter 1950 har enkelte digtere taget genren op, og fra tiden før de folkelige<br />
vækkelser findes der ligeledes enkelte værker, der naturligt har fundet<br />
plads i den.<br />
Den Danske Sang er enestående derved, at der ikke findes paralleller i<br />
andre sprogsamfund end det danske, men også ved at ikke alle sange på<br />
dansk er danske sange, og ikke alle danske sange nødvendigvis er på<br />
dansk eller er skrevet af danske digtere (i snæver forstand), men kan<br />
være på norsk eller svensk.<br />
En væsentlig forudsætning for denne genre er den lutherske menighedssalme,<br />
der har gjort danskerne fortrolige med fælles afsyngning af fælles<br />
TEKSTER:<br />
Folkehøjskolens Sangbog 14. til 17. udgave<br />
Højskolesangbogen 18. udgave<br />
Den blå Sangbog (1867-1946)<br />
Danmark synger<br />
Ring & Grytter: Vore Skolesange<br />
Modersmål-Selskabets Syng-Dansk-Kanon u.å.<br />
Georg Metz: Den danske sang. 2001<br />
Mogens Wenzel Andreasen: Danske Sange. 1981<br />
Magnus Stevns (red.): Vor nationale Sang. 1941<br />
Klassikerdagen 2008<br />
Tirsdag den 23. september<br />
Blicher<br />
DEN DANSKE SANG<br />
Den danske sang er en klassiker,fordi den har haft grundlæggende betydning i dansk åndsliv gennem en<br />
række lyriske værker med litterære kvaliteter.Et stort antal mennesker over en lang række af år har tilegnet<br />
sig sangene, ofte lært dem udenad, citeret fra dem - og naturligvis sunget dem!<br />
Klassikerdagen 2008 sætter teksten og det litterære i brændpunktet.<br />
Tjek ind på www.klassikerdagen.dk<br />
<strong>Danmarks</strong> Biblioteksforening • Samrådet for de litterære selskaber • Støttet af Kunstrådet • Plakat: Stæhr Grafisk • Foto: Det Kongelige Bibliotek<br />
erkendelser, i den lutherske salme af religiøse erfaringer, i den danske<br />
sang af folkelige oplevelser af arbejdsliv og opvækstvilkår i de særlige<br />
naturgivne forhold der findes i Jylland og på Øerne, af det danske sprogs<br />
karakteristiske egenskaber og af de historiske erfaringer der har gjort<br />
indtryk på og sat præg på bevidstheden.<br />
Et kendetegn ved den danske sang, set som litteratur, som lyrik, er, at<br />
den helt overvejende er forfattet af dem, der også i øvrigt står som de<br />
fremtrædende personligheder i dansk (samt dansk-norsk og svensk) litteratur,<br />
men også at den er overordentlig udbredt i sin egenskab af brugslyrik,<br />
dyrket i foreningslivet som i skoler og oplysningsaktiviteter og ved<br />
sin brug bidrager til at skabe sammenhænge mellem de forskellige områder,<br />
inden for hvilke tilværelsen udfolder sig.<br />
Det viser sig bl.a. derved, at de fleste landsorganisationer og nogle regionale<br />
har fundet det hensigtsmæssigt at skabe deres egen sangbog og<br />
ved udvalget af sange sigte mod at udhæve det særlige ved den enkelte<br />
organisation ved siden af det folkeligt forenende. Centralt står - siden<br />
1890'erne - Folkehøjskolens Sangbog/ Højskolesangbogen.<br />
Download plakaten og få flere idéer til lokale arrangementer<br />
på klassikerdagen.dk.<br />
BEHANDLINGER:<br />
Per Warming: Jorden synger. 2007<br />
Karen Bjerre (red.): Sanghåndbogen. 2006<br />
Per Warming: Store Ører - verden ifølge sangskriverne. 1992<br />
Hans Kuhn: Defining a Nation in Song. 1990<br />
Per Warming: Folkelig sang der swinger<br />
- fra Grundtvig til Kim Larsen. 1988<br />
Karl Bak: Højskolesangbogens historie. 1977<br />
Karl Clausen: Dansk Folkesang gennem 150 år. 1958<br />
Drachman<br />
Gelsted<br />
Holstein<br />
Aakjaer<br />
<strong>Danmarks</strong> <strong>Biblioteker</strong> 2008 - nr. 5<br />
19
Danske bibliote<br />
Skanderborg har haft en tysk biblioteksstu<br />
Thomas Gerd Tom Markottem, tysk praktikant i Skanderborg<br />
Mit navn er Thomas Gerd Tom Markotten, jeg er 29, tysker og læser<br />
biblioteks- og informationsvidenskab på 3. år i Leipzig.<br />
Som en del af vores uddannelse på højskolen i Leipzig (HTWK Leipzig)<br />
skal alle studerende på 3. år i seks måneds praktik. Det er normalt,<br />
at studerende er i Tyskland, nogle studerende er i Storbritannien,<br />
men jeg fik muligheden at komme på Skanderborg Kommunes<br />
<strong>Biblioteker</strong> i Danmark.<br />
Men hvorfor Danmark?<br />
På Bibliotekskongressen i Leipzig (marts 2007) var Danmark gæsteland<br />
og jeg fik mit første indtryk af <strong>Danmarks</strong> biblioteker. Jeg skal indrømme<br />
at jeg var fuldstændig overrasket over de muligheder I har i Danmark.<br />
Senere, tæt på sommeren har jeg haft den opgave at lave en præsentation<br />
på vores seminar om internationale biblioteker. Selvfølgelig valgte jeg<br />
Danmark, og derfor har jeg læst meget om Danmark – og på samme<br />
tidspunkt har jeg hørt om en kontakt imellem min professor Gerhard<br />
Hacker og Skanderborgs Bibliotekschef Jørgen Bartholdy. Derfor har jeg<br />
skrevet til Jørgen om det er muligt for mig at komme til Skanderborg, og<br />
heldigvis var det muligt.<br />
Efter seks måneder i Danmark hvad er så forskellen imellem Danmark<br />
og Tyskland? Der er så mange ting, at jeg ikke ved hvor jeg<br />
skal begynde.<br />
For eksempel har danskerne en Biblioteksstyrelse. I Tyskland? I Tyskland<br />
har politikerne besluttet at “Das Deutsche Bibliotheksinstitut (DBI)”, som<br />
har haft lignende funktion som Biblioteksstyrelsen i Danmark ikke er så<br />
vigtig og den blev lukket den første januar 2000.<br />
Jeg tror faktisk at en national biblioteksstyrelse er især vigtig i Tyskland<br />
med vores 16 delstater, der gør standardløsninger meget svære. Denne<br />
bedre, standardløsning finder man i Danmark.<br />
Forbilledlig er for eksempel den danske nationalbibliotekskatalog “bibliotek.dk”.<br />
Sådan noget har vi ikke i Tyskland. Nogle store <strong>Biblioteker</strong> har<br />
lagt deres katalog sammen, og KVK (Karlsruher Virtueller Katalog) er et<br />
lysglimt i den tyske katalogmørke. Men hvis du gerne vil have alle tyske<br />
biblioteker eller alle biblioteker i din delstat på et katalog: Forsæt med at<br />
drømme!<br />
Jeg tror en anden grund til at tyskerne har ikke en enkelt katalog er at vi<br />
ikke har en virksomhed som DBC. Ofte registrerer hvert enkelte bibliotek
ker set med tyske briller!<br />
derende i praktik<br />
litteraturen på deres katalogiseringssoftware. Det betyder to ting. Først:<br />
det er en stor tidsspilde når 100 biblioteker katalogiserer samme bog, så<br />
betyder det at måske 80 forskellige mennesker sidder på pcen og skriver<br />
det hele fra forfatteren til forlag i deres system. I Danmark gør det DBC<br />
for de fleste bibliotekerne.<br />
Den anden ting er at systemerne ikke snakke særlig godt sammen i<br />
Tyskland. Sådan nogle ting letter ikke en nationalkatalog i Tyskland, men<br />
hvem skal beslutte og støtte sådan et projekt, hvis ikke man har en biblioteksstyrelsen.<br />
En anden konklusion af denne problemer er at fjernlån på folkebiblioteker<br />
naesten ikke er kendt i Tyskland. Ja, jeg indrømme vi har sådan noget<br />
som fjernlån, men ...<br />
Først: Du skal betale for fjernlån. Låner skal betale porto eller en del af<br />
porto for sin fjernlån.<br />
Anden: Når det er noget absolut almindeligt som en normal music CD vil<br />
biblioteket ofte bare ikke skaffe det fra en anden bibliotek. Hvis du er<br />
heldig vil biblioteket købe denne CD, men fordi tyske folkebiblioteker ikke<br />
har ret mange penge (vi snakker om at danske folkebiblioteker har omkring<br />
ni gange så mange penge som tyske folkebiblioteker til materialindkøb!)<br />
så vil du som konklusion ikke få denne CD.<br />
Men der eksisterer nogle ting, der er bedre i Tyskland: For eksempel har<br />
tyske biblioteker rettighed at købe DVD/Film som de private køber DVDer.<br />
Det er lovligt at give denne DVDer til udlån.<br />
En anden ting er at tyske biblioteker ikke kender noget som karenstid for<br />
ny musik-CDer. Det er en ting, som jeg absolut ikke kan forstår. Lidt<br />
mærkelig er i denne sammenhæng at man kan låne musik fra netmusik.dk<br />
uden karenstid.<br />
Hvad er rigtig godt i Danmark: Danske bibliotekarer er åbne for nye<br />
ting. De laver mange projekter for eksempel:<br />
- Bibstream<br />
- Netmusik.dk (nu på regulær drift)<br />
- 23 ting<br />
- Gjern Bibliotek (ubemandet biblioteksfilial)<br />
- eBogsBibliotek.dk<br />
Det betyder for mig at danske bibliotekarer stræber efter at være med på<br />
tidens puls. Jeg synes at det er en hemmelighed bag deres succes. Når<br />
jeg tænker om den aktuelle diskussion om Pernille Schaltzes forslag: at<br />
sætte bøger, der ikke er udlånt i de sidste tre år i kaelderen. Ok, det er<br />
rigtig godt at mange mennesker blander sig ind i den diskussion, nogle<br />
gang var kommentarerne ikke meget formålstjenlig, men sådan kan det<br />
være på en hidsig diskussion. Jeg har været på Københavns hovedbibliotek<br />
med en kollega fra Skanderborg. Og nu kan jeg absolut forstå Pernille<br />
Schaltz. Hylderne er meget, meget presset med bøger. Man har simpelthen<br />
ikke lyst at gå til hylden og tage en bog fra fordi man skal være bange<br />
at man bliver begravet under bøgerne. Der er kun plads for et par<br />
bøger til at stå med forsiden til låners ansigt. Det er ikke sjovt og ja, jeg<br />
indrømmer at nogle gange vælger jeg en bog afhængig forsiden og det<br />
gør også lånerne.<br />
Det er ikke et spørgsmål om at fortrænge bøger fra hylden, det er et<br />
spørgsmål om at tilbyde lånerne et dejligt biblioteket som de er tilfredse<br />
med og at sikre at de kommer på biblioteket. Udviklingen kan ingen<br />
standse og det har mange gange blevet sagt at bøger vil dø. Jeg tror at<br />
det vil de aldrig og det er godt. Det er bare et spørgsmål om at lave en<br />
god præsentation af bøger og materialer.<br />
Jeg vil bare sige som konklusion: Det er i Danmark meget bedre end i<br />
Tyskland hvor jeg ofte har det indtryk af, at nogle bibliotekarer er lidt<br />
bange for fremtiden. I Danmark søger man ny ting, nye medier, nye formidlingsmåder,<br />
biblioteker vil være med og jeg er sikker på, at så længe<br />
de gør det: vil <strong>Danmarks</strong> biblioteker stå på verdens spids!<br />
På imponerende få måneder (seks!!) har Skanderborgs<br />
praktikant, Thomas fra Tyskland, lært sig at tale/skrive<br />
dansk. Artiklen her er kun korrekturrettet ganske lidt /red.<br />
<strong>Danmarks</strong> <strong>Biblioteker</strong> 2008 - nr. 5<br />
21
22<br />
Besøg i verdens<br />
ældste bibliotek<br />
Kirstine Hagen Thomasen, Tine Jørgensen og Henrik Dybdahl, studerende ved <strong>Danmarks</strong> Biblioteksskole i København<br />
Inspireret af en Ordrig Onsdag, de studerendes<br />
månedlige temamøde på københavnerskolen,<br />
i starten af 2007 om det antikke bibliotek<br />
i Alexandria, valgte 32 studerende på<br />
tværs af årgange og hold at planlægge og<br />
gennemføre en uges studietur til Egypten.<br />
Cairo kalder<br />
Første biblioteksfaglige element var et besøg<br />
på Mubarak Public Library i Cairo-forstaden Giza.<br />
På trods af byens på mange måder kaotiske<br />
forhold med biler, støj og smog overalt, foregik<br />
besøget i næsten vante rammer. Vi havde nemlig<br />
allerede mødt bibliotekets ledere, da de i<br />
løbet af vinteren var på kursus på Biblioteksskolen<br />
i forbindelse med et Danida udviklingsprojekt,<br />
som skal gøre det muligt at åbne endnu<br />
et offentligt bibliotek i Cairo.<br />
Der er ingen tradition for folkebiblioteker i<br />
Egypten, og udviklingen og finansieringen af<br />
dette det første medlemskabs-baserede udlånende<br />
bibliotek i Cairo er sket i samarbejde<br />
med tyske Bertelmann Foundation. Måske er<br />
det derfor, at indretningen og præsentationen<br />
af materialerne i høj grad virker europæisk, og<br />
hvis det ikke havde været for udsigten til Nilen,<br />
kunne man ligeså godt have befundet sig på et<br />
dansk folkebibliotek. Biblioteksnørder spottede<br />
dog små tegn på de kulturelle og religiøse forskelle,<br />
f.eks. var Biblen placeret i gruppe 29<br />
under andre religioner, mens Koranen stod i<br />
gruppe 22. Biblioteket virkede som en fredelig<br />
kontrast til den støvede og larmende verden<br />
uden for de bevogtede mure. Som en særlig<br />
gestus fik vi lov til at se modeller over den<br />
kommende filial. Vinderen af arkitektkonkurrencen<br />
skulle afsløres få dage efter vores besøg.<br />
Afslutningsvis blev vi inviteret om bag kulisserne<br />
og til en storslået udsigt over Nilen og en<br />
imponerende buffet af hvinende søde kager og<br />
petit fours.<br />
Biblioteket i Alexandria<br />
Det store mål med turen var biblioteket i den<br />
gamle havneby Alexandria. Det oprindelige bibliotek<br />
blev grundlagt af Ptolemaios den 2. og<br />
var i antikken det største bibliotek i verden.<br />
Gennem en simpel, men effektiv, materialepolitik<br />
sørgede man for, at alle skriftruller, der kom<br />
til byen, blev afskrevet, hvorefter originalen<br />
blev placeret på bibliotekets hylder og en kopi<br />
afleveret til den tidligere ejer. Biblioteket forsvandt<br />
gennem plyndringer og brand fuldstændigt,<br />
og intet er i dag bevaret.<br />
Tilbage i 1974 opstod ideen om at bygge et nyt<br />
bibliotek i Alexandria til ære for det gamle. I<br />
slutningen af 2002 stod Bibliotheca Alexandrina<br />
på 80.000 m2 færdigt, tegnet af det norske arkitektfirma<br />
Snöhetta – og stærkt støttet af den<br />
egyptiske præsident Hosni Mubarak, som også<br />
har lagt navn til Cairos folkebibliotek. Prisen for<br />
opførelsen beløb sig til USD 220 mio. og indeholder<br />
et forskningsbibliotek, et bibliotek for<br />
børn og unge samt en museumsafdeling.<br />
Vi havde på forhånd taget kontakt til biblioteket<br />
og gjort opmærksomme på, at vi som bibliotekarstuderende<br />
var interesserede i at få indsigt i<br />
driften af biblioteket. Først fik vi imidlertid standardrundvisningen,<br />
som på systematisk vis og<br />
ved hjælp af guider, der afløste hinanden, førte<br />
os og sværme af egyptiske skolebørn og japanske<br />
turister gennem museumssamlingerne af<br />
old-egyptiske og islamiske artefakter.<br />
Her blev vi ligeledes præsenteret for nogle af<br />
bibliotekets digitaliseringsprojekter, der formidler<br />
gamle arabiske tekster ved hjælp af trykfølsomme<br />
skærme, der blandt andet giver mulighed<br />
for at få teksten forstørret og oversat.<br />
Der var også lejlighed til at beundre arkitekturen<br />
indefra. Den cylindriske bygning indeholder<br />
syv etager, hvoraf de øverste fik et blødt ovenlys<br />
i grønne og blå farver fra det skrå tag. Interiøret<br />
var holdt i lys beton og lyst træ, hvilket<br />
gav et venligt og fredfyldt indtryk.<br />
Som en pendant til antikkens forsøg på at overskue<br />
og inkludere al tilgængelig viden, vedligeholder<br />
Bibliotheca Alexandrina en kopi af det<br />
San Francisco-styrede projekt Internet Archive<br />
(www.archive.org), der arkiverer store dele af<br />
nettet.<br />
Den bibliotekariske rundvisning tog os bag kulisserne<br />
i biblioteket, og vi fik lejlighed til at se<br />
et specialbibliotek for blinde og svagtseende, et<br />
musikbibliotek og en større samling mikrofilmkopier<br />
af gamle arabiske tekster. Desuden så vi
afdelingerne for børn og unge. Selv om vi kun<br />
fik begrænsede oplysninger om den daglige<br />
drift af biblioteket, fik vi indtryk af, at anvendelsen<br />
af biblioteket ikke står mål med de arkitektoniske<br />
rammer. Mange reoler stod halvtomme,<br />
og hvis man så bort fra de mange, der blev vist<br />
rundt i museumsafdelingerne, var der ikke<br />
overvældende mange brugere. Biblioteket skriver<br />
selv på deres hjemmeside (www.bibalex.<br />
org), at der er plads til millioner af bøger. Men<br />
så mange findes der langt fra. Ifølge tal fra<br />
Wikipedia, hvor det trods alt er lykkedes os at<br />
finde noget talmateriale, indeholdt biblioteket i<br />
2002 en halv million bøger, og det er beregnet,<br />
at der med det nuværende indkøbsbudget vil gå<br />
80 år, før alle hylder er fyldt op. Én af vores<br />
guider valgte også at pointere et fremtidssikret<br />
element, nemlig udlånsskranker. Det er pt. ikke<br />
muligt at låne, men når den tid kommer, står<br />
skrankerne klar ...<br />
Turistdelen<br />
Man kan dårligt slippe afsted med at besøge<br />
Egypten uden også at se pyramiderne og ikke<br />
mindst det eneste af antikkens syv vidundere,<br />
som stadig står: Keops-pyramiden. Området er<br />
hektisk med skoleklasser, kamelpoliti og souvenirsælgere,<br />
men ikke desto mindre kan disse<br />
distraktioner sagtens ignoreres, når man går<br />
rundt og forundres over de fantastiske bygningsværker<br />
– og når man afslutningsvis står<br />
og betragter Sfinxen, kan man ikke andet end<br />
at overgive sig.<br />
Afsluttes dagen med et besøg på Det Egyptiske<br />
Museum, har man for alvor følelsen af at være<br />
hensat til tidligere tiders storhed. At Det Egyptiske<br />
Museum samtidig er et overvældende eksempel<br />
på dårlig formidling af et fantastisk indhold,<br />
gør på et eller andet niveau ikke oplevelsen<br />
mindre. Museet har fungeret siden 1902 og<br />
indeholder nogle af verdens mest kendte mumier,<br />
statuer, stentavler og andre genstande fra<br />
den egyptiske oldtid. Alt dette er bunket op rum<br />
efter rum tilsyneladende uden meget system og<br />
kun med ganske få skilte. Det var næsten komisk,<br />
at de få skilte der fandtes, så ud til at<br />
være lige så gamle som museet selv og var forfattet<br />
nogle gange på arabisk, nogle gange på<br />
engelsk og i enkelte tilfælde på fransk. Men<br />
hvad gør det, når man står omkring skattene<br />
fra barnekongen Tutankhamons grav (barnekongen<br />
selv var i eksil på British Museum i<br />
London).<br />
Turen var arrangeret af de studerende, som<br />
delvist betalte selv, indsamlede penge via fredagsbar<br />
og fik støtte fra <strong>Danmarks</strong> Biblioteksskole<br />
og Oticon-fonden.<br />
Alexandria Biblioteket, fotos: Henrik Dybdahl<br />
Stemning fra Cairo, foto: Tine Jørgensen<br />
En større gruppe studerende<br />
fra Biblioteksskolen<br />
i København rejste i<br />
marts i år til Egypten for<br />
at besøge Mubarak-biblioteket<br />
i Cairo og det i<br />
bibliotekskredse så omtalte<br />
Alexandria Bibliotek<br />
<strong>Danmarks</strong> <strong>Biblioteker</strong> 2008 - nr. 5 23
24<br />
Udviklingsfond til<br />
lokale initiativer<br />
Digitale tilbud og produkter i samspil<br />
med folkebibliotekernes viden<br />
og mulighed for face to face vejledning,<br />
giver helt nye muligheder for<br />
brugere med særlige behov.<br />
Bibliotekskampagnen: ”Gi’ dit<br />
bibliotek en chance til” har sat<br />
fokus på disse muligheder og<br />
lægger op til søsætning af endnu<br />
flere nye lokale initiativer. Det<br />
kunne være i form af læringsmiljøer<br />
eller samarbejdsprojekter med<br />
lokale brugergrupper f.eks. ordblinde<br />
eller synshandicappede.<br />
Pointen er, at få fortalt, at der er<br />
masser at hente på biblioteket ud<br />
over almindelige trykte bøger.<br />
Bliv inspireret på www.e17.dk<br />
under bibliotekskampagnen:<br />
”Gi’ dit bibliotek en chance til”.<br />
DBB’s Udviklingsfond stiller midler<br />
til rådighed for udviklingsarbejde,<br />
der er med til at sikre blinde og<br />
andre læsehandicappedes<br />
informationsmæssige ligestilling.<br />
Ansøgningsfrist: 15. oktober 08.<br />
Læs mere på:<br />
www.dbb.dk/Fakta/fakta.asp<br />
Lean og ny energi<br />
Hindsgavlkonferencen 2008 – et nyt DB-Syd tiltag – gav<br />
Aabenraa <strong>Biblioteker</strong>ne input til fremtidige satsninger<br />
Bente Skøtt Christiansen, IT-koordinator ved Aabenraa <strong>Biblioteker</strong>ne<br />
Hindsgavl Slot dannede én af de første spæde<br />
forårsdage en perfekt konferenceramme<br />
omkring Lean, innovation og kvalitetsreform.<br />
DB-Syd Biblioteks- og kulturforening<br />
havde valgt at sætte fokus på tre aktuelle<br />
indsatsområder. Områder, der måske er blevet<br />
talt meget om i mange forskellige sammenhænge,<br />
men som her kunne betragtes i<br />
en sammenhæng og af andre personalegrupper<br />
end ledere.<br />
Aabenraa <strong>Biblioteker</strong>ne var repræsenteret af en<br />
bredt sammensat gruppe – hvilket skulle vise<br />
sig at være en god idé, for vi kom hjem med ny<br />
energi til både lean-processer og nyudvikling af<br />
organisationen! Mere om det senere.<br />
Daglig drift - største hindring<br />
for innovation<br />
Første punkt på programmet var Jesper Vej,<br />
virksomhedskonsulent, der med sit oplæg “Innova’<br />
hva for noget?”, fortalte om innovation<br />
fra tanke til handling. Essensen i foredraget<br />
var, at innovation har vi vel altid lavet – blot<br />
skal det systematiseres. Og den største hindring<br />
for effektiv innovation er den daglige drift!<br />
Man kan dog komme langt ved målrettet at<br />
sætte innovative processer i gang, få innovationsskaberne<br />
på banen og legalisere, at man<br />
flytter prioriteringen fra almindelig drift til inno-<br />
vativ tænkning og handling. Man skal synliggøre<br />
både internt og eksternt, at der er innovation<br />
i gang. Og ikke mindst: Der skal være<br />
plads til fejl. Ikke alt nyt lykkes, hvilket er en<br />
vigtig erkendelse i en innovativ organisation.<br />
En del af innovationsprocessen er at afdække<br />
brugernes ikke-erkendte behov, f.eks. via en<br />
markedsanalyse. I det hele taget er inddragelsen<br />
af brugerne et centralt indsatsområde på<br />
mange biblioteker i dag og vil blive hele grundlaget<br />
for vores fremtidige innovation.<br />
“At klatre på reolerne”<br />
og “Kunne låne dyr!”<br />
Flemming Knudsen er rådmand i Århus og fortalte<br />
om innovationsstrategien i Borgerservice<br />
og <strong>Biblioteker</strong> i Århus.<br />
Her har man med sin innovationsstrategi organiseret<br />
innovationen, markedsanalysen og brugerinddragelsen.<br />
I arbejdet med det nye Multimediehus<br />
i Århus inddrages brugerne aktivt i<br />
forskellige sammenhænge. Flemming Knudsen<br />
viste en film, hvor børn fra Århus arbejdede<br />
med fremtidens børnebibliotek. I den meget<br />
kreative proces lavede børnene bl.a. modeller<br />
som udtryk for deres idéer. Nogle af idéerne<br />
var stilleområder, at kunne bevæge sig, at klatre<br />
på reolerne, en dejlig have, at låne dyr. Den<br />
lille film var for mange en øjenåbner for, hvor-
i Aabenraa<br />
blandt andre<br />
dan børn kan medinddrages i innovationsprocessen.<br />
Lean kræver forandring af kulturen<br />
Efter en dejlig frokost og en gåtur i det smukke<br />
forårsvejr, var der dømt Lean. Lean er det effektiviseringsværktøj,<br />
som Toyota-fabrikkerne<br />
med stor succes – og bevågenhed – anvender.<br />
“Kan det bruges i den offentlige sektor?”, var<br />
spørgsmålet, som Bo Nielsen, Rambøll, havde<br />
fået stillet.<br />
Bo Nielsen skitserede kort, hvad Lean står for.<br />
De 5 Lean-principper siger noget om fokus på<br />
værdi for kunden, skabe flow i en arbejdsproces,<br />
fjerne unødvendige trin og stræbe efter det<br />
perfekte med løbende forbedringer. Lean er let<br />
– når man ser på værktøjet, metoden. Lean er<br />
svært – når man ser implementering og den<br />
nødvendige forandringsledelse. Det vil nemlig<br />
ofte kræve en forandring af hele kulturen og<br />
holdningerne på arbejdsstedet.<br />
Lean i praksis<br />
“Kan vi så overhovedet blive mere effektive i<br />
bibliotekerne?” Lars Friis Kristiansen, vicebibliotekschef<br />
i Holbæk Bibliotek, fortalte om, hvordan<br />
man lokalt tog Lean i brug i forbindelsen<br />
med kommunesammenlægningen. Første Leanprojekt<br />
var klargøring af de nye materialer. De<br />
lavede først en gennemgang af alle arbejdsgan-<br />
Vi skal finde ud af,<br />
hvad brugerne har brug for<br />
... i stedet for at finde brugere til<br />
det, vi har<br />
“<br />
“<br />
ge og indrettede derefter et nyt kontor efter Lean-principperne.<br />
Dvs. kun relevante arbejdsredskaber<br />
og inventar, og med reoler langs alle<br />
vægge for at skabe overblik og synlighed. Der<br />
er nu fire ens arbejdspladser, som tyve personer<br />
på skift benytter, og man har derfor skemalagte<br />
‘vagter’ i klargøringskontoret. Holbæk har<br />
også med succes anvendt Lean-principperne<br />
på andre områder, f.eks. på ekspeditionsområdet.<br />
“Lean-light” i Aabenraa<br />
Fra Aabenraa <strong>Biblioteker</strong>ne deltog vi med en<br />
bredt sammensat gruppe af medarbejdere, og<br />
det skulle vise sig at være en god investering.<br />
For efter konferencen satte vi os sammen et<br />
par timer og diskuterede dagens mange input<br />
og afledt af dem, også mere lokale spørgsmål:<br />
“Vi skal finde ud af, hvad brugerne har<br />
brug for i stedet for at finde brugere til<br />
det, vi har”<br />
Det gav nye idéer bl.a. til fokusgrupper med<br />
børn med vægt på, at børn skal have en kreativ<br />
tilgang til emnet. Og beskrivelsen af Lean-processen<br />
fik flere arbejdsområder til at poppe op<br />
hos os: Fremfinding, materialeklargøring, telefonpasning.<br />
Desuden skal vi nu måske også arbejde<br />
med informationsflow og videndeling i<br />
Lean-perspektiv.<br />
Innovation er at turde<br />
Innovationsvinklen satte også mange tanker i<br />
gang. Når innovationstænkningen integreres<br />
påvirkes holdninger i organisationen. Det er<br />
simpelthen her, vi begynder. Vi skal turde sætte<br />
fokus på enkelte målgrupper, prioritere og<br />
målrette innovationen. Det er ligeledes vigtigt at<br />
synliggøre, det nye vi har gang i, både eksternt<br />
men også en internt. En ting er vis: Innovation<br />
giver ny energi!<br />
Fotos: Helen Præstegård, Vejle <strong>Biblioteker</strong>ne<br />
<strong>Danmarks</strong> <strong>Biblioteker</strong> 2008 - nr. 5<br />
25
26<br />
Hvordan inddrager vi de unge?<br />
Hvordan kan de unge deltage i udvikling?<br />
Projekt MEeting YOUth i Stockholm satte spot på emnet<br />
Louise Overgaard, projektleder, Hovedbiblioteket i Århus<br />
Klokken har ikke slået 7, vi står på Århus<br />
Hovedbanegård, og stemningen er høj. Det<br />
er den første dag efter skolernes sommerferie,<br />
men her står fire 15-årige og fryder sig<br />
over, at de ikke skal møde i skole sammen<br />
med deres klassekammerater, og det til<br />
trods for, at deres klassekammerater slet<br />
ikke er stået op endnu.<br />
Vi er nemlig på vej til Stockholm, her har vi sat<br />
andre unge og bibliotekskolleger fra Polen,<br />
Sverige og Norge stævne ved et tværnationalt<br />
seminar. Via workshops, leg og dialog skal vi<br />
se, om vi kan finde frem til, hvad der skal til<br />
for, at unge vil involvere sig i udviklingsarbejde<br />
– i dette tilfælde om biblioteker. Nogle af deltagerne<br />
har allerede mødt hinanden ved et kickoff<br />
møde i Århus, mens andre mødes for første<br />
gang – allerede fra start går snakken livligt. Tre<br />
spændende og inspirerende dage med inputs<br />
og koncentreret arbejde venter forude.<br />
I dag har jeg virkelig gjort en forskel!<br />
I løbet af de tre dage bliver der diskuteret på<br />
fulde drøn i grupper om cases som “I er elevrådet<br />
på en skole og vil gerne engagere de andre<br />
elever i kampen mod narko. Hvordan får I dem<br />
til at engagere sig?” og “I er en gruppe bibliotekarer,<br />
som vil inddrage unge i udviklingen af<br />
et bibliotek. Hvilke opgaver skal de varetage,<br />
og hvad skal motivere dem?”. Grupperne er<br />
inddelt efter alder, så de voksne ikke overtager<br />
scene og diskussion – det har vi nemlig en<br />
slem tendens til! På tredjedagen fremlægger de<br />
forskellige grupper deres arbejde for hinanden<br />
og for en ekstern jury bestående af unge og<br />
bibliotekschefen fra PUNKTmedis. Den bedste<br />
idé og den bedste præsentation kåres. Der bliver<br />
fremlagt mange gode idéer, og de unge går<br />
op i det – der er fabrikeret smykker, der er<br />
skuespil og eventyr. Efter præsentationen siger<br />
en af de danske piger lidt skuffet: “Jamen, vi<br />
fik slet ikke fortalt om alle de ting, som vi har<br />
diskuteret, og vi har virkelig diskuteret så intenst”.<br />
En norsk dreng ringer til sin mor og siger<br />
“I dag har jeg virkelig gjort en forskel!”.<br />
Hjælp, vi har en teenager i huset!<br />
Fra projektets begyndelse havde vi en forvent-<br />
ning om, at præsentationerne ville være det interessante,<br />
men det viste sig hurtigt, at vi tog<br />
fejl. Det interessante var at høre de unge fortælle<br />
om deres dagligdag – hvor virkede forholdet<br />
til de voksne ikke, hvad gjorde dem ligeglade<br />
– og deres feedback på de opgaver og diskussioner,<br />
der var sat op – virkede det planlagte,<br />
eller virkede det ikke? Der var kontant<br />
afregning: Manglende koncentration, klar kritik<br />
og “Nej, det gider vi ikke” gav facilitatorerne<br />
klare instrukser om, hvad der virker i samspillet<br />
med de unge, og hvad der ikke virker.<br />
Instrukserne er samlet i en Best Practice Report.<br />
Rapporten indeholder dels en række begrundelser<br />
for, hvorfor man skal inddrage unge<br />
mennesker og dels råd til, hvordan man skal<br />
gøre det. Den helt overordnede konklusion på<br />
projektet er, at unge ikke er så meget anderledes<br />
end voksne – de vil have en oplevelse af,<br />
at det arbejde, de udfører, er meningsfuldt. De<br />
vil tages seriøst og ikke mødes med den kendte<br />
frase “Hjælp, vi har en teenager i huset”.<br />
Den tabte generation<br />
For kommuner og biblioteker, som ønsker at<br />
sætte fokus på unge, er måden, vi møder dem<br />
på, alfa og omega. Hvis de én gang føler sig<br />
uvelkomne, kommer de ikke igen. Hvis vi ikke<br />
er lydhøre over for den unge generation, risikerer<br />
vi at miste en generation af fremtidige biblioteksbrugere.<br />
En samtale med og inddragelse af unge kan<br />
støve bibliotekernes image af og give dem et<br />
andet syn på, hvad og hvem biblioteket er: Biblioteket<br />
er ikke bare en institution, det er ikke<br />
bare information, biblioteket er også mennesker<br />
og kontakter. Biblioteket skal være plads<br />
for rummelighed og dialog. Og kan biblioteket<br />
bidrage til en diskussion blandt unge om demokrati,<br />
ansvar og livet på tværs af grænser, så er<br />
det nok ikke så slemt, at diskussionen for et<br />
par dage er rykket ud af klasselokalet – for det<br />
var tre lærerige dage.<br />
Fakta<br />
Århus Hovedbibliotek var koordinator for projekt MEeting<br />
YOUth, mens Deichmanske Bibliotek (Oslo Hovedbibliotek),<br />
PUNKTmedis og Ursynow Bibliotek deltog<br />
som partnere. Projektet fik støtte af EU-Kommissionens<br />
YOUTH PROGRAMME og løb fra 1. februar 2007<br />
til 1. marts 2008. Download projektrapporten på<br />
www.aakb.dk/meetingyouth.<br />
Vejen til<br />
Temadag om<br />
involvering af<br />
unge i udviklingen<br />
af ungdomstilbud<br />
Tomas Hemmer-Hansen,<br />
Århus Kommunes <strong>Biblioteker</strong><br />
Vil man nå ind til de unge, må man sørge<br />
for at komme ud til dem først! Brugerundersøgelser<br />
af forskellig art og udviklingsforberedende<br />
projekter med de unge som lønnede<br />
medarbejdere er bl.a. vejen frem.<br />
Århus Hovedbibliotek holdt 12. juni en temadag<br />
om, hvordan man laver bedre kulturtilbud for<br />
unge. Der var oplæg fra Hovedbibliotekets eget<br />
ungdomsprojekt Mindspot bl.a. inspireret af EUprojektet<br />
MEeting YOUth, ligeledes omtalt her<br />
på siden, DR’s B&U-afdeling, Betty Nansen<br />
Teatret og Unges laboratorier for kunst (u.l.k.).<br />
Hvordan man laver bedre kulturtilbud for de unge?<br />
- lød dagens tema. Svaret var det samme,<br />
uanset hvem af oplægsholderne der udgød sine<br />
erfaringer fra arbejdet med ungdomstilbud: hvis<br />
man vil nå ind til de unge, må man sørge for at<br />
komme ud til dem først. Og man skal inddrage<br />
de unge på de unges præmisser. Louise Overgaard<br />
fra Mindspot, Bo Kousgaard fra DR, Morten<br />
Larsen fra Betty Nansen Teatrets ungdomsprojekt<br />
C:ntact, Nana Bernhart fra projektet<br />
u.l.k. fra Statens Museum for Kunst, ja selv<br />
de unge Mindspottere, der er en central del af
edre kulturtilbud til UNGE<br />
udviklingen af ungdomstilbud på Hovedbiblioteket,<br />
var alle enige.<br />
I øjenhøjde<br />
Først og fremmest skal de unge mødes i øjenhøjde,<br />
så de føler sig respekteret og nyttige.<br />
Man må ikke som voksen tovholder basere sig<br />
på formodninger om, hvordan de unge tænker,<br />
for de er sjældent rigtige. I stedet skal man lytte<br />
til de unge og give dem masser af plads til at<br />
udfolde sig og diskutere, hvad, de synes, kunne<br />
være godt for det projekt, de sidder med. Et<br />
godt ungdomstilbud er altså et tilbud, hvor de<br />
unge selv får lov til at skabe, vise hvad de kan<br />
og være aktive i stedet for tilhørere. Temadagens<br />
unge Mindspottere holdt engagerede oplæg<br />
om deres syn på sagen, ligesom teatergruppen<br />
Taskforce opførte et stykke, hvor fem<br />
unge hver især fortalte en historie, der har defineret<br />
deres liv.<br />
Dynamik<br />
En væsentlig faktor i arbejdet med unge er, at<br />
verden hele tiden udvikler sig. Mange unge rykker<br />
fra det ene tilbud til det næste, så snart der<br />
er noget nyt, der er mere interessant. De venter<br />
ikke på, at voksne tager sig sammen til at følge<br />
med, og hvis man ikke er oppe på dupperne,<br />
mister man de unge til andre bedre tilbud, end<br />
dem man selv har – og det er vel at mærke i<br />
de unges øjne, ikke de voksnes. Ungdomsprojekter<br />
skal således være i konstant udvikling,<br />
og en af metoderne, til at sørge for at man følger<br />
med de unge, er at lave brugerundersøgelser.<br />
Eksempelvis via unge paneler, der diskuterer<br />
et givent projekt med voksne tovholdere, så<br />
der hele tiden er inputs, og så man får sorteret<br />
de dårlige ‘voksen-idéer’ fra med det samme.<br />
En god idé er også at ansætte unge fast på sit<br />
projekt, så dialogen hele tiden er i gang.<br />
Løn og noget på CV’et<br />
Det er vigtigt at sørge for, at det kan betale sig<br />
for de unge at være med. Unge i dag har<br />
enormt mange tilbud, og de har travlt. Derfor er<br />
det bedst for begge parter, at de får noget ud<br />
af deres arbejde. Det gælder både, hvis de er<br />
lønnede og frivillige. For de unge kan en lønnet<br />
ansættelse selvfølgelig fungere som studiejob,<br />
så de kan tjene lidt ekstra til SU’en. Som frivillige<br />
får de noget at skrive på CV’et og eventuelt<br />
en udtalelse med sig. Konklusionen her var på<br />
temadagen, at man må drage sine egne erfaringer,<br />
hvorvidt aflønnede eller frivillige unge er<br />
den bedste løsning, men for projektlederne sørger<br />
en lønnet ansættelse for, at man kan stille<br />
flere krav til de unge om at få skabt nogle resultater.<br />
På den måde får man også de unge til<br />
at have en givtig ansvarsfølelse.<br />
Alt i alt<br />
Vil man lave gode attraktive tilbud for de unge,<br />
må man have dem i tale. De vil rigtig gerne<br />
være med, hvis ellers man kan skabe de rigtige<br />
rammer for deres deltagelse, så de føler sig<br />
både trygge og væsentlige.<br />
Se oplæg på:<br />
http://www.netvaerket.org/group/mindspot.<br />
<strong>Hent</strong> information om:<br />
EU-projektet MEeting YOUth på www.aakb.dk/meetingyouth<br />
Mindspotterne, på bloggen: www.mindspot.dk og på<br />
www.aakb.dk/mindspot.<br />
<strong>Danmarks</strong> <strong>Biblioteker</strong> 2008 - nr. 5<br />
27
28<br />
LINJEN BAGUD!<br />
En dansk bibliotekskanon<br />
12 danske biblioteksbygninger<br />
Nan Dahlkild, lektor og ph.d. i biblioteksarkitektur ved <strong>Danmarks</strong> Biblioteksskole<br />
I 2006 udkom Kulturministeriets omdiskuterede Kulturkanon, som<br />
havde til formål at skabe kendskab og opmærksomhed omkring<br />
kulturarven på forskellige felter. Tilsvarende har Nan Dahlkild, lektor<br />
i biblioteksarkitektur, her skabt et udvalg af 12 på forskellig vis<br />
nyskabende og seværdige danske biblioteksbygninger.<br />
Det drejer sig både om folke- og forskningsbiblioteker og er et forsøg<br />
på at synliggøre det fysiske biblioteksrum og dets kvaliteter.<br />
Kvalitet forstået ud fra både arkitektoniske og bibliotekariske kriterier er i<br />
de bedste eksempler - men langt fra altid - sammenfaldende. Ved valget<br />
af de 12 biblioteker her er der lagt vægt på både æstetik, bibliotekstype,<br />
brug og historisk betydning som forbillede for øvrige biblioteksbyggerier.<br />
Kun eksisterende bygninger, som er åbne for besøgende og stadig har<br />
biblioteks- eller bibliotekslignende funktioner, indgår i udvalget. Rækkefølgen<br />
er kronologisk efter den ældste stadig eksisterende del af biblioteket.<br />
DET CLASSENSKE BIBLIOTEK<br />
Den ældste stadig fungerende offentlige biblioteksbygning i Danmark,<br />
Det Classenske Bibliotek fra 1796 i Amaliegade 38 i København, er et fint<br />
eksempel på oplysningstidens klassicistiske biblioteksarkitektur. Mæcenen<br />
var generalmajor, fabrikant Johan Frederik Classen, der grundlagde<br />
kanonstøberiet og krudtværket i Frederiksværk, og arkitekten var hans<br />
bror Peter Hersleb Classen, som var påvirket af den franske oplysningsarkitektur.<br />
Biblioteket åbnedes for offentligheden i 1797 med en samling<br />
på ca. 25.000 bind. Det eksisterede frem til 1867, hvor størstedelen af<br />
samlingen overgik til det nybyggede Universitetsbibliotek i Fiolstræde. I<br />
dag huser bygningen Konservatorskolens Bibliotek, som i forenklet form<br />
giver indtryk af rummets oprindelige karakter. Bibliotekssalen med lyse<br />
træreoler fylder stadig bygningens to midterste etager.<br />
UNIVERSITETSBIBLIOTEKET<br />
En af <strong>Danmarks</strong> fineste biblioteksbygninger er Universitetsbiblioteket i<br />
Fiolstræde fra 1861. På fornem vis forenes her den klassiske bibliotekssal<br />
med moderne jernkonstruktioner og sirlige pastelfarvede dekorationer.<br />
Universitetsbiblioteket blev oprettet i 1482 som det første offentlige<br />
danske bibliotek. Karakteristisk for arkitekt J. D. Herholdts universitetsbibliotek<br />
i Fiolstræde er sammenhængen mellem bygningens ydre og in-<br />
dre, mellem facadens “frie historicisme” og den moderne støbejernskonstruktion<br />
i bibliotekssalen. De mange vinduer udgør som et andet moderne<br />
træk en næsten sammenhængende glasfacade, som opleves fint om<br />
aftenen, når man fra Fiolstræde ser ind på de belyste reoler med bogrygge<br />
i mange farver. Dvs. med en ny campusplan har Københavns Universitet<br />
nu valgt, at bygningen fra 2009 ikke længere skal huse de hidtidige<br />
biblioteksfunktioner i stedet skal administration og specialestuderende<br />
flytte ind. Universitetets ledelse har dog lovet fortsat offentlig adgang i et<br />
omfang, det ikke forstyrrer brugen af bygningen, som i øvrigt er fredet.<br />
KUNSTAKADEMIETS BIBLIOTEKER<br />
Kunstakademiet fik i 1758 sit eget bibliotek. Det har siden haft flere placeringer<br />
og knopskydninger. Da Charlottenborg i 1882 fik en ny udstillingsbygning,<br />
tegnet af Ferdinand Meldahl og Albert Jensen, blev den<br />
indrettet som et datidens kulturhus med afstøbningssamling, atelier og<br />
bibliotek og udstillingssale.<br />
<strong>Danmarks</strong> Kunstbibliotek er i dag vellykket restaureret og samtidig funktionelt<br />
og æstetisk fornyet. Biblioteket er holdt i klare gule, røde og sorte<br />
farver, der svarer til farverne i gulvets oprindelige flisemønster. Publikum<br />
har fået adgang til den mest aktuelle del af samlingen gennem indførelse<br />
af åbne hylder. Ligeledes er læsesalen nænsomt istandsat. Til Kunstakademiets<br />
forskellige biblioteker hører også Arkitektskolens Bibliotek på<br />
Holmen. Biblioteket er indrettet i et tidligere maskinhus, hvor det lyse<br />
rum er fint udnyttet med karakter af basilika.<br />
Til samme gruppe af fagligt specialiserede biblioteker hører også Kunstindustrimuseets<br />
Bibliotek fra 1926. Kaare Klints tegninger til bibliotekets<br />
læsesalon med møbler og reoler bærer præg af gennemtænkt proportionering<br />
og gyldne snit.<br />
STATSBIBLIOTEKET<br />
Med lysekroner udformet som insekter med røde, gule, blå og grønne<br />
sten og edderkoppespind af glasperler, farvede glasmosaikker og rige<br />
udskæringsarbejder er det oprindelige Statsbibliotek og senere Erhvervsarkiv<br />
i Århus det nærmeste, man i Danmark kommer et bibliotek udformet<br />
som Aladdins hule. Ansvarlig for bibliotekets udformning er Hack<br />
Kampmann, der var kgl. bygningsinspektør for det jyske område. Bibliotekets<br />
indre er præget af Hansen Reistrups tre store lysekroner, båret af<br />
snore spundet af seks edderkopper under glaskuplerne.
Det nuværende Statsbibliotek er bygget sammen med Århus Universitet<br />
med sit eget bogtårn fra 1963. Biblioteket er opført af beton med store<br />
magasiner både over og under jorden, men med skalmur af gule teglsten<br />
og tag af gule vingetegl, således at det arkitektonisk svarer til universitetskomplekset<br />
i øvrigt. Ligesom amerikanske universiteters bogtårne<br />
hæver det sig symbolsk over campus.<br />
DET KONGELIGE BIBLIOTEK<br />
Det kongelige kunstkammer og bibliotek fik sin egen bygning i Rigsdagsgården<br />
i 1673, men i 1906 flyttede biblioteket til den nuværende bygning,<br />
tegnet af Hans J. Holm. Bygningen kan ses som en katedral, hvor<br />
skibet udvider sig så meget, at der bliver plads til to indre gårde. Disse<br />
gårde var i de første forslag udformet som små grønne haveanlæg, som<br />
dog aldrig er blevet realiseret.<br />
Det centrale rum i Holms bygning er den basilikaformede læsesal med<br />
seks blanke granitsøjler i hele rummets højde. Bag publikumslokalerne<br />
ligger tre fløje med magasiner i fem etager, som af hensyn til lys, luftgennemstrømning<br />
og opvarmning har jernriste som gulv. Det kongelige<br />
Bibliotek var og er <strong>Danmarks</strong> største magasinbibliotek. De store magasiner<br />
lever op til biblioteksbegrebets oprindelige betydning som “boglager”.<br />
I 1999 fik Det kongelige Bibliotek med tilbygningen Den sorte Diamant en<br />
markant placering ved havnefronten og hælder ud over havneløbet. Med<br />
fire nye læsesale, lokaler til mange typer af kulturelle arrangementer og<br />
udstillingssal i kælderen har Det kongelige Bibliotek også fået karakter af<br />
kulturhus. Foyerens størrelse og karakter af transitorisk rum associerer til<br />
den internationale lufthavnsarkitekturs ankomst- og transithaller. Foyeren<br />
er det centrale rum i tilbygningen, hvor læsesalen er det i den gamle<br />
bygning.<br />
FOLKEBIBLIOTEKERNE<br />
Mens det markante nationale og regionale kulturelle byggeri af teatre,<br />
museer og biblioteker frem til forrige århundredskifte var knyttet til de<br />
store byers borgerlige offentlighed, var bogsamlingsbevægelsen og udbygningen<br />
af folkebibliotekerne i begyndelsen af det tyvende århundrede<br />
i højere grad forbundet med de mindre samfund, højskolerne og andelsbevægelsen,<br />
både indholdsmæssigt, arkitektonisk og beliggenhedsmæssigt.<br />
De første nybyggede folkebiblioteksbygninger var undervejs samti-<br />
Statsbiblioteket Det Kgl. Bibliotek. Den sorte Diamant<br />
dig med biblioteksloven fra 1920. Det var praktiske og robuste rødstensbygninger.<br />
I løbet af tyverne og trediverne nybyggedes mange folkebiblioteker, heraf<br />
en god del i jyske købstæder og stationsbyer. Typisk var de udformet<br />
som et lille videnstempel med symmetrisk grundplan, formet som en<br />
sommerfugl med indgang og voksenudlån placeret i midteraksen som<br />
krop og voksenlæsesal og børnebibliotek på hver side som vinger. De tre<br />
typer af biblioteksrum var kendetegnet af forskellige funktioner, adfærdsformer<br />
og bibliotekaridentiteter.<br />
<strong>Biblioteker</strong>ne rykkede fra sidegadernes små hjemlige læsestuer frem til<br />
større og mere selvstændige bygninger om ikke ved hovedgaden, så dog<br />
med en mere central beliggenhed eller med mere plads på større grunde<br />
i byernes udkanter. Til videnstemplernes kvaliteter hørte deres genkendelighed,<br />
klare funktionsopdeling, gode pladsforhold og luftige lokaler<br />
med højt til loftet.<br />
Der var tydelig sammenhæng mellem arkitektur, indretning og vidensorganisering.<br />
Plan, indretning, møblering og opstilling af boglige materialer<br />
var karakteriseret af orden, saglighed og stabilitet.<br />
SILKEBORG BIBLIOTEK<br />
Silkeborg Bibliotek fra 1920 indeholdt oprindelig også badeanstalt i kælderen<br />
og museum på tagetagen og var dermed, som flere af de første<br />
biblioteksbygninger, forbundet med flere funktioner rettet mod både sjæl<br />
og legeme. Bibliotekets middelalderinspirerede facade minder om tidens<br />
højskolebyggeri.<br />
THISTED BIBLIOTEK<br />
Bøgerne opstilledes i ensartede kunstlæderbind efter den danske decimalklassedeling.<br />
Thisted Bibliotek er opført 1937-38 som et typisk videnstempel, der stadig<br />
er præget af de oprindelige kvaliteter. Dertil kommer bibliotekets fine<br />
udsmykning med Jens Søndergårds malerier.<br />
NYBORG BIBLIOTEK<br />
Nyborg Bibliotek var et af mellemkrigstidens sidste nybyggede biblioteker.<br />
Kulturpolitisk var det et bygningsmanifest for forestillingen om “Kulturen<br />
for folket”. Biblioteket er tegnet af Erik Møller og Flemming Lassen<br />
og stod færdigt i 1939. Det ligger på en halvø i voldgraven foran Nyborg<br />
<strong>Danmarks</strong> <strong>Biblioteker</strong> 2008 - nr. 5<br />
29
30<br />
Slot som to rødstenslænger, forbundet af en lav glasgang. Med sin åbne<br />
og imødekommende udformning brød det med tidens monumentale biblioteker<br />
og blev et epokegørende hovedværk inden for en ny bibliotekstype,<br />
hvor den lette adgang, de frie rumlige forløb og indretningen med lyse<br />
træmøbler var et fint udtryk for demokratiseringen af folkeoplysningen.<br />
Også bibliotekets indre var gennemarbejdet og originalt. Interiøret<br />
blev udformet i samarbejde med den senere internationalt kendte møbelarkitekt<br />
Hans J. Wegner.<br />
LYNGBY BIBLIOTEK<br />
Lyngby Bibliotek kan på flere måder ses som efterkrigstidens parallel til<br />
Nyborg, ikke mindst beliggenhedsmæssigt. Det udtrykte ligesom Nyborg<br />
periodens kulturpolitiske intentioner og illustrerede udviklingen fra tredivernes<br />
oplysende folkekultur til tressernes velfærd, kulturcentre og eksperimenterende<br />
modernisme. Kulturcentertanken og inddragelsen af nye<br />
medier kom til udtryk gennem initiativer som kunst- og musikbibliotek<br />
samt bibliotekscafé og udstillingsarealer. Også internationalt fik den<br />
skandinaviske models åbne, uformelle og hverdagsorienterede biblioteksrum<br />
betydning for biblioteksarkitekturen i det 20. århundredes anden<br />
halvdel. Udviklingen i efterkrigstiden bevægede sig i retning af biblioteksmiljøer,<br />
der var “light, spacious and informal”, og i den internationale<br />
faglitteratur indgik skandinaviske biblioteker ofte som forbilleder.<br />
AALBORG MEDBORGERHUS OG BIBLIOTEK<br />
I halvfjerdserne satte kommunalreformen yderligere gang i byggeriet af<br />
nye og større biblioteker. Derudover udvikledes en række nye forsamlingssteder<br />
fra alternative og græsrodsprægede aktivitetshuse over lokale<br />
beboerhuse til mere kommunale medborgerhuse.<br />
Som eksempler på biblioteker som del af medborgerhuse kan nævnes<br />
byggeriet i Aalborg fra 1980, tegnet med klar arkitektonisk profil af Dall<br />
og Lindhardtsen. Her forbindes offentlige institutioner med det omgivende<br />
byrum, så der skabes et helt system af indre gader og torve. De små<br />
vinduer i medborgerhusets ydre og indre mure er indfattet af samme type<br />
betonelementer, således at facaderne fortsætter som husrækker ind i<br />
bygningen. Et lille trekantet torv leder hen til indgangen til biblioteket, der<br />
fører ind til bibliotekets store udlånssal, der i sig selv er udformet som et<br />
stort bibliotekstorv. Et stort prismeformet glashjørne forbinder biblioteket<br />
og dets omgivelser, og en hvidmalet jernkonstruktion bærer glaselementer<br />
og tag.<br />
Lyngby Bibliotek<br />
HINNERUP BIBLIOTEK OG KULTURHUS<br />
En markant tendens fra de seneste ti års biblioteksbyggeri er, at mange<br />
nyere biblioteker er bygget ind i en større kulturel eller social sammenhæng.<br />
Samtidig har informationsteknologiens frisættelse af de klassiske<br />
biblioteksfunktioner givet mulighed for en friere og mere æstetisk indretning<br />
af bibliotekerne, der afspejler periodens forskellige arkitektoniske<br />
udtryk. Forsøg på at tiltrække “den kreative klasse” påvirker også udformningen<br />
af det fysiske rum.<br />
Den dekonstruktive arkitektur er repræsenteret i moderat udgave med<br />
Hinnerup Bibliotek og Kulturhus fra 1993, tegnet af 3xNielsen. Bygningen<br />
ligger ved jernbanen med stationen og stationsbyen til den ene side og<br />
skoven til den anden side. Beliggenheden i nærheden af de kørende tog<br />
markeres af rosa fartstriber. Inde i bygningen skyder funktioner, blokke<br />
og blå skærmvægge sig skævt ind i hinanden. Dekonstruktionen i det arkitektoniske<br />
udtryk afspejler både tidens arkitekturfilosofi, men også tidens<br />
biblioteksdebat, hvor der sættes spørgsmålstegn ved det traditionelle<br />
biblioteks kulturformidling og kvalitetsbegreber.<br />
KVARTERSHUSET I HOL<strong>MB</strong>LADSGADE<br />
Udviklingen fra industrisamfund til videnssamfund har også afspejlet sig i<br />
bebyggelsesformer og placering af institutioner. Karakteristisk for det postindustrielle<br />
samfund er funktionstømningen af tidligere industrikvarterer<br />
og havneområder.<br />
Udbygningen af Kvartershuset i Holmbladsgadekvarteret er en del af et<br />
kvartersløft af et tidligere fabriksområde på det nordlige Amager, præget<br />
af nedslidning og sociale problemer. Selve industribygningen fra 1880 er<br />
udnyttet som bibliotek og café i stueetagen og kontorer for organisationer<br />
og bevægelser i de øverste etager. Den tilbyggede mødesal med glasvægge<br />
er tænkt som “en hule i træerne” på stammer af skæve betonsøjler.
ARRANGEMENTER 2008<br />
5.-6. sept. DB Syd - Biblioteks- og kulturforeningen i Region Syddanmark<br />
Sandbjerg Konferencen<br />
16. sept. DB Kulturkonference 2008. Velfærd også et spørgsmål om livskvalitet og<br />
kultur! Remisen i Brande<br />
18. sept. Biblioteksforeningen Region Sjælland. Fyraftensmøde<br />
Bestyrelsesmøde. Aksen – Odsherred Bibliotek, Asnæs<br />
8.-10. okt. The Smart City and its Libraries – International conference København<br />
Arr. af Københavns Kommunes <strong>Biblioteker</strong> med støtte bl.a. fra DB<br />
30. okt. Biblioteksforeningen Region Sjælland. Fyraftensmøde<br />
Forretningsudvalgsmøde. Greve Bibliotek<br />
31. okt. DB Repræsentantskab. Repræsentantskabsmøde<br />
Sophienholm, Lyngby<br />
6. nov. <strong>Danmarks</strong> Biblioteksforening. Konference om bibliotekernes service<br />
over for erhvervslivet<br />
28. nov. DB Forretningsudvalg. Tur Danmark møde på Bornholm<br />
28.- 29. nov. DB Forretningsudvalg. Strategiseminar og Forretningsudvalgsmøde<br />
Bornholm.<br />
10. dec. Biblioteksforeningen Region Sjælland. Fyraftensmøde<br />
Bestyrelsesmøde. Sorø<br />
<strong>Danmarks</strong> Biblioteksskole præsenterer:<br />
Mediegeneration.com<br />
Temadag d. 4. september 2008, <strong>Danmarks</strong> Biblioteksskole, København<br />
I nutidens mediesamfund bruger de yngre generationer medierne i mange forskellige sammenhænge. Det kan<br />
være som vidensbank, underholdning, kommunikationsmiddel og til at pleje deres sociale kontakter.<br />
Med hovedfokus på de yngre mediegenerationer vil temadagen give nogle bud på, hvordan<br />
nutidigt mediebrug kan inspirere bibliotekerne i udviklingen af brug af medier, nye formidlingsformer og nye<br />
fortællinger om biblioteket som institution.<br />
Kom og mød:<br />
Asta Wellejus, Die<br />
Asta Experience<br />
Malene Charlotte<br />
Larsen, AUC<br />
Lis Faurholt,<br />
University College<br />
Syd<br />
Medlemspris kr. 250,inkl.<br />
moms + forsendelse<br />
Ikke medlemmer kr. 343,75<br />
inkl. moms + forsendelse<br />
Studerende ved<br />
<strong>Danmarks</strong> Biblioteksskole kr. 100,inkl.<br />
moms + forsendelse<br />
Bestilling kan ske på www.dbf.dk/publikationer<br />
Gitte Engholm,<br />
Nationalmusset<br />
Gerd Ravnholt,<br />
Nationalmuseet<br />
Du kan tilmelde dig temadagene og få yderligere informationer hos:<br />
<strong>Danmarks</strong> Biblioteksskole, Kursus- og konsulentafdelingen<br />
Tlf. 3258 6066 – http://www.db.dk/kon/temadage/f2008/generation.asp - konsulent@db.dk<br />
Tove Roed,<br />
<strong>Danmarks</strong><br />
Biblioteksskole
Afsender<br />
<strong>Danmarks</strong> Biblioteksforening.<br />
Vesterbrogade 20, 5 sal. 1620 København V<br />
NY DB PUBLIKATION<br />
Magasinpost B<br />
Modtager<br />
ALL THAT...<br />
AND BOOKS TOO!<br />
EN RUNDREJSE GENNEM AMERIKANSKE BIBLIOTEKER<br />
Af Henrik Jochumsen & Casper Hvenegaard Rasmussen<br />
DANMARKS BIBLIOTEKSFORENING<br />
De amerikanske folkebiblioteker tiltrækker sig i disse år stor opmærksomhed blandt<br />
nordiske biblioteksfolk. I All that ...and books too! giver Casper Hvenegaard-Rasmussen<br />
og Henrik Jochumsen, lektorer ved <strong>Danmarks</strong> Biblioteksskole, en velskrevet, facetteret<br />
og tilgængelig beretning fra deres rejser gennem amerikanske folkebiblioteker<br />
og om bibliotekernes betydning i lokalsamfundet. Bogen er gennemillustreret,<br />
68 sider i magasinformat.<br />
Medlemspris 135, - + moms og forsendelse<br />
Ikke medlemmer 189, - + moms og forsendelse<br />
Bibliotekarstuderende DB-medlemmer:<br />
Bestilling via www.dbf.dk.<br />
50, - + moms og forsendelse<br />
<strong>Danmarks</strong> <strong>Biblioteker</strong> • Medlemsblad for <strong>Danmarks</strong> Biblioteksforening • 12 årg., nr. 5, august 2008 • Adresse: <strong>Danmarks</strong> Biblioteksforening • Vesterbrogade 20, 5 sal. 1620 København V<br />
Telefon: 33 25 09 35 • e-mail: dbf@dbf.dk. www.dbf.dk • Redaktør: Hellen Niegaard (hn@dbf.dk), ansvarsh.<br />
Medieudvalget er rådg. f. tidsskrift og hjemmeside: Svend Thue Damgaard (B), Niels Dejgaard, Lene Harder, Carl Gustav Johannsen, Pia Friis, Michael Larsen,<br />
(webred. for DB’s hjemmeside) og Hellen Niegaard. Kommende numre af <strong>Danmarks</strong> <strong>Biblioteker</strong> Nr. 6. 15.9. 2008 • Tidligere numre: Se www.danmarksbiblioteker.dk<br />
Annoncer: Formater og priser: www.dbf.dk, publikationer • Grafisk produktion: Stæhr Grafisk<br />
Tryk: CS Grafisk A/S • Oplag: 2.073 • ISSN nr.: 1397-1026 • Abonnementspris: For medlemmer kr. 300,- • For ikke-medlemmer kr. 650,-