Aarhus Universitet Marianne J. Kjær Sendt pr. e-mail: au@au.dk mj ...
Aarhus Universitet Marianne J. Kjær Sendt pr. e-mail: au@au.dk mj ... Aarhus Universitet Marianne J. Kjær Sendt pr. e-mail: au@au.dk mj ...
Det vurderes, at universitetet indsamler information om frafald, gennemførselstid, studenterevalueringer og dimittendernes arbejdsmarkedssituation, samt at disse informationer tilgår studieledelsen. Universitetet uddyber i høringssvaret, hvilke standarder, der anvendes i kvalitetsarbejdet: I universitetets udviklingskontrakt er der fastsat en række måltal for uddannelserne, bl.a. frafald, antal kursister på efter- og videreuddannelse, antal timer afsat til studie- og erhvervsvejledning, osv. Det er disse måltal vi i hovedsagen anvender som standarder. (Høringssvar modtaget den 10. januar 2011, s. 5) Udviklingskontrakten kan findes på AU s hjemmeside (Bilag A; hentet af ACE Denmark fra AU s hjemmeside den 17. januar 2011), og af denne fremgår det, at universitetet har standarder for eksempelvis frafald, gennemførselstid, dimittendernes arbejdsmarkedssituation og andelen af offentliggørelser af studenterevalueringer på nettet. Som eksempel på en anvendelse af disse standarder redegør universitetet i høringssvaret for opfølgningen på frafald. Dette eksempel på en opfølgning er fokuseret på uddannelser, som 2 år i træk har et højere frafald end udviklingskontraktmålet. (Høringssvar modtaget den 10. januar 2011, s. 5) Opfølgningen beskrives således: Som en del af opfølgningen foretages fokusgruppeinterviews med aktive studerende, frafaldne studerende og undervisere, og på baggrund af studienævnets og prodekanens analyse af disse undersøgelser udarbejdes en handlingsplan for nedbringelse af frafaldet på uddannelsen. I samarbejde med fakultetssekretariatets kvalitets- og udviklingsgruppe er studielederen ansvarlig for gennemførelsen af handlingsplanen. (Høringssvar modtaget den 10. januar 2011, s. 5f) Det vurderes således, at universitetet har defineret standarder for, hvornår kvalitetsområderne er tilstrækkeligt opfyldt, og har procedurer for, hvordan standarderne bringes i anvendelse. Regelmæssig offentliggørelse af såvel kvantitative som kvalitative informationer Aarhus Universitet har oprettet en samlet indgang til de oplysninger, som Lov om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne foreskriver, at universitetet skal gøre tilgængelig. Siden indeholder såvel kvantitative som kvalitative informationer om universitetet og uddannelserne. Eksempelvis kan man på siden finde karaktergennemsnit for bachelorprojekter og kandidatspecialer samt oplysninger om gennemførelse og frafald. Det er AU Studieadministration, der er ansvarlig for, at informationerne offentliggøres og holdes opdateret. Dette sker som minimum en gang årligt i forlængelse af indberetningen af nøgletal i oktober måned (Supplerende dokumentation modtaget den 8. september 2010). På den baggrund vurderes universitetet at have procedurer i forhold til regelmæssig offentliggørelse af såvel kvantitative som kvalitative informationer. Institutionens system for kvalitetssikring Det vurderes samlet set, at Aarhus Universitets overordnede kvalitetssikringssystem lever op til de europæiske standarder for universiteternes interne kvalitetssikring. Kvalitetssikringssystemet indeholder en kvalitetspolitik med definerede mål og tilhørende procedurer og ansvarsfordeling, der omfatter ESG erne. Universitetet har procedurer for, hvordan studieordningerne monitoreres og kvalitetssikres og kvalitetsudvikles. Kvalitetspolitikken omfatter udover ESG erne også andre politikområder med tilhørende procedurer og ansvarsfordeling defineret af universitetet (rekruttering og optagelse og uddannelsernes relation til arbejdsmarkedet). Der foregår en systematisk indsamling af data om uddannelserne. Uddannelsens integration i institutionens kvalitetssikringssystem Kvalitetssikring af uddannelsen Universitetet skriver om uddannelsens integration i institutionens kvalitetssikringsystem, at uddannelsen indgår i systemet, men at kvalitetsarbejdet på masteruddannelser adskiller sig fra de ordinære uddannelser på nogle punkter: rekruttering og optagelse, hvor der på masteruddannelser foregår en tættere dialog med potentielle studerende 32
studiemiljøet, hvor fagkoordinatoren er omdrejningspunktet i kommunikationen med og vejledningen af de studerende samt opfølgningen på identificerede problemer på uddannelsen, og hvor man ikke har fundet behov for at inddrage studerende på efter- og videreuddannelse i undervisningsmiljøundersøgelser. uddannelsens relation til arbejdsmarkedet, hvor masterstuderende ikke indgår i dimittendundersøgelser, og hvor uddannelsen følgegruppe spiller en nøglerolle i relationen til arbejdsmarkedet. (Dokumentationsrapport, s. 24) Studieledelsen har via institutionens kvalitetssikringssystem desuden mulighed for at indsamle information i form af nøgletal vedrørende eksempelvis antal indskrevne, antal optagne, antal færdiguddannede og antal STÅ, frafald, gennemførselsprocenter, dumpede prøver/udeblivelser og karakterniveau (se ovenfor under kriterium 5.1.1), og i høringssvaret er der redegjort for, hvordan denne information anvendes i sikringen og udviklingen af uddannelsens kvalitet og relevans gennem et samarbejde mellem studienævn og fakultet (Høringssvar modtaget den 10. januar 2011, s. 3f) Ovenfor i denne rapport er der desuden redegjort for, hvordan udviklingen af undervisernes pædagogiske kompetencer er indarbejdet i institutionens procedurer for undervisningsudvikling og evaluering. I politikområdet Uddannelsernes relation til arbejdsmarkedet indgår anvendelsen af Det Humanistiske Fakultets aftagerpanel. (Dokumentationsrapport, s. 24) Om anvendelsen af dette aftagerpanel skriver universitetet: Det Humanistiske Fakultets aftagerpanel har væsentligst behandlet generelle spørgsmål, bl.a. i forhold til behovet for efter- og videreuddannelsesaktiviteter, herunder masteruddannelser. (Dokumentationsrapport, s. 7) På møderne mellem akkrediteringspanelet og hhv. ledelsen og underviserne fremgik det desuden, at dialogen med aftagerne af uddannelsens dimittender i mindre grad foregår gennem Det Humanistiske Fakultets aftagerpanel, og at det primært er dialogen med censorinstitutionen og uddannelsens følgegruppe, der anvendes i udviklingen af uddannelsen. Modulerne evalueres skriftligt efter hvert semester og på mundtlig vis på og mellem weekendseminarerne. (Dokumentationsrapport, s. 19) Det fremgik af besøget, at fagkoordinatoren er samlingspunktet i kommunikationen mellem de studerende og uddannelsens ledelse. Det er desuden fagkoordinatoren, der samler op på evalueringerne og refererer til studie- og institutleder (Dokumentationsrapport, s. 24). Det fremgik af besøget, at man på Institut for Filosofi og Idehistorie er ved at igangsætte forsøg om alternative evalueringsprocedurer, der skal forøge udbyttet af evalueringerne. Styringen af uddannelsen foregår således dels på baggrund af den informationsindsamling, der foregår i institutionens kvalitetssikringssystem, dels på baggrund af den uddannelsesspecifikke informationsindsamling, der foregår gennem fagkoordinatorens evalueringer af modulerne. Det vurderes samlet set, at uddannelsen indgår i institutionens kvalitetssikringssystem. Det vurderes desuden, at institutionen løbende og systematisk tager hånd om identificerede problemer på uddannelsen på baggrund af indsamling, analyse og anvendelse af relevant information, og det vurderes, at der er en velfungerende praksis for opfølgning på identificerede problemer gennem fagkoordinatorens tætte kontakt til de studerende. I høringssvaret tilføjer universitetet desuden om fagkoordinatorens rolle, at der er tale om funktionsafhængighed frem for personafhængighed, idet en anden ville udføre denne rolle, hvis ikke den nuværende fagkoordinator gjorde det (Høringssvar modtaget den 10. januar 2011, s. 6) Det bemærkes positivt, at det fremgik af besøget, at man på Institut for Filosofi og Idehistorie på forsøgsstadiet er ved at igangsætte forsøg om ændrede evalueringsprocedurer, der skal forøge udbyttet af evalueringerne. Samlet vurdering af kriteriet Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 5 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. 33
- Page 1 and 2: Aarhus Universitet Marianne J. Kjæ
- Page 3 and 4: Evt. fastsættelse af maksimumramme
- Page 5 and 6: Masteruddannelse i etik og værdier
- Page 7 and 8: Indholdsfortegnelse Indledning ....
- Page 9 and 10: Sagsbehandling Akkrediteringspanele
- Page 11 and 12: Indstilling ACE Denmark indstiller
- Page 13 and 14: Uddannelsens kompetenceprofil De st
- Page 15 and 16: Kriteriesøjle I: Behov for uddanne
- Page 17 and 18: På baggrund af dokumentationsrappo
- Page 19 and 20: en dybdeforståelse af såvel klass
- Page 21 and 22: deltager på alle seminarerne. (Dok
- Page 23 and 24: (Dokumentationsrapport, s. 13f) På
- Page 25 and 26: Kriterium 4: Uddannelsens struktur
- Page 27 and 28: 3. semester. På tredje semester an
- Page 29 and 30: Etiske værdier i institutioner, or
- Page 31 and 32: Dokumentation Ansøgning, s. 15-20
- Page 33 and 34: essourcetildeling, 2) udførelse af
- Page 35: Systematisk sikring af tilstrækkel
- Page 39 and 40: Indstilling til Universitets- og By
- Page 41 and 42: Konkrete eksempler på adgangsgiven
studiemiljøet, hvor fagkoordinatoren er omdrejningspunktet i kommunikationen med og vejledningen<br />
af de studerende samt opfølgningen på identificerede <strong>pr</strong>oblemer på uddannelsen, og hvor<br />
man ikke har fundet behov for at inddrage studerende på efter- og videreuddannelse i undervisningsmiljøundersøgelser.<br />
uddannelsens relation til arbejdsmarkedet, hvor masterstuderende ikke indgår i dimittendundersøgelser,<br />
og hvor uddannelsen følgegruppe spiller en nøglerolle i relationen til arbejdsmarkedet.<br />
(Dokumentationsrapport, s. 24)<br />
Studieledelsen har via institutionens kvalitetssikringssystem desuden mulighed for at indsamle information i<br />
form af nøgletal vedrørende eksempelvis antal indskrevne, antal optagne, antal færdiguddannede og antal<br />
STÅ, frafald, gennemførsels<strong>pr</strong>ocenter, dumpede <strong>pr</strong>øver/udeblivelser og karakterniveau (se ovenfor under<br />
kriterium 5.1.1), og i høringssvaret er der redegjort for, hvordan denne information anvendes i sikringen og<br />
udviklingen af uddannelsens kvalitet og relevans gennem et samarbejde mellem studienævn og fakultet (Høringssvar<br />
modtaget den 10. januar 2011, s. 3f) Ovenfor i denne rapport er der desuden redegjort for, hvordan<br />
udviklingen af undervisernes pædagogiske kompetencer er indarbejdet i institutionens <strong>pr</strong>ocedurer for undervisningsudvikling<br />
og evaluering.<br />
I politikområdet Uddannelsernes relation til arbejdsmarkedet indgår anvendelsen af Det Humanistiske<br />
Fakultets aftagerpanel. (Dokumentationsrapport, s. 24) Om anvendelsen af dette aftagerpanel skriver universitetet:<br />
Det Humanistiske Fakultets aftagerpanel har væsentligst behandlet generelle spørgsmål, bl.a. i forhold<br />
til behovet for efter- og videreuddannelsesaktiviteter, herunder masteruddannelser. (Dokumentationsrapport,<br />
s. 7) På møderne mellem akkrediteringspanelet og hhv. ledelsen og underviserne fremgik det desuden,<br />
at dialogen med aftagerne af uddannelsens dimittender i mindre grad foregår gennem Det Humanistiske<br />
Fakultets aftagerpanel, og at det <strong>pr</strong>imært er dialogen med censorinstitutionen og uddannelsens følgegruppe,<br />
der anvendes i udviklingen af uddannelsen.<br />
Modulerne evalueres skriftligt efter hvert semester og på mundtlig vis på og mellem weekendseminarerne.<br />
(Dokumentationsrapport, s. 19) Det fremgik af besøget, at fagkoordinatoren er samlingspunktet i kommunikationen<br />
mellem de studerende og uddannelsens ledelse. Det er desuden fagkoordinatoren, der samler op på<br />
evalueringerne og refererer til studie- og institutleder (Dokumentationsrapport, s. 24). Det fremgik af besøget,<br />
at man på Institut for Filosofi og Idehistorie er ved at igangsætte forsøg om alternative evaluerings<strong>pr</strong>ocedurer,<br />
der skal forøge udbyttet af evalueringerne.<br />
Styringen af uddannelsen foregår således dels på baggrund af den informationsindsamling, der foregår i institutionens<br />
kvalitetssikringssystem, dels på baggrund af den uddannelsesspecifikke informationsindsamling,<br />
der foregår gennem fagkoordinatorens evalueringer af modulerne.<br />
Det vurderes samlet set, at uddannelsen indgår i institutionens kvalitetssikringssystem. Det vurderes desuden,<br />
at institutionen løbende og systematisk tager hånd om identificerede <strong>pr</strong>oblemer på uddannelsen på baggrund<br />
af indsamling, analyse og anvendelse af relevant information, og det vurderes, at der er en velfungerende<br />
<strong>pr</strong>aksis for opfølgning på identificerede <strong>pr</strong>oblemer gennem fagkoordinatorens tætte kontakt til de studerende.<br />
I høringssvaret tilføjer universitetet desuden om fagkoordinatorens rolle, at der er tale om funktionsafhængighed<br />
frem for personafhængighed, idet en anden ville udføre denne rolle, hvis ikke den nuværende fagkoordinator<br />
gjorde det (Høringssvar modtaget den 10. januar 2011, s. 6)<br />
Det bemærkes positivt, at det fremgik af besøget, at man på Institut for Filosofi og Idehistorie på forsøgsstadiet<br />
er ved at igangsætte forsøg om ændrede evaluerings<strong>pr</strong>ocedurer, der skal forøge udbyttet af evalueringerne.<br />
Samlet vurdering af kriteriet<br />
Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 5 samlet set er tilfredsstillende opfyldt.<br />
33
Change language