Aarhus Universitet Marianne J. Kjær Sendt pr. e-mail: au@au.dk mj ...
Aarhus Universitet Marianne J. Kjær Sendt pr. e-mail: au@au.dk mj ... Aarhus Universitet Marianne J. Kjær Sendt pr. e-mail: au@au.dk mj ...
Sikring af de studerendes eksamen vedr. krav, regler og procedurer Universitetets regler om eksamen beskriver de krav, regler og procedurer, der er gældende i forbindelse med afholdelse af eksamen. Reglerne kan findes i universitetets online regelsamling. Specifikke regler vedrørende eksamensformer findes i den pågældende studieordning. For så vidt angår prøvens indhold, er der i studieordningen udarbejdet en beskrivelse af, hvad der bliver lagt vægt på i bedømmelsen af prøvepræstationen; de faglige mål for faget. Universitetet er pt. ved at implementere automatisk tilmelding til eksamen. Afvikling af eksamen, herunder afmeldingsfrister og reeksamination, offentliggøres forud for hver eksamenstermin. Ansvaret for, at reglerne vedrørende eksamen følges, er placeret hos hhv. studienævnet/studieleder og rektor (disciplinære sager). (Supplerende dokumentation modtaget den 8. september 2010) Det vurderes på den baggrund, at universitetet har krav, regler og procedurer, der sikrer de studerendes eksamen. Procedurer, der sikrer undervisernes kompetencer og kvalifikationer Pr. 1. april 2005 indførte universitetet krav om, at ansøgere til videnskabelige stillinger på alle niveauer ved siden af deres videnskabelige produktion skal medsende en undervisningsportfolio som grundlag for bedømmelse af ansøgernes undervisningsmæssige kompetencer. På denne måde er der indført en fast procedure for, at videnskabelige medarbejdere i forbindelse med både rekruttering og forfremmelse vurderes på grundlag af både deres forskningsmæssige og undervisningsmæssige meritter. Dekanen har ansvaret for, at de videnskabelige medarbejdere, som ansættes, har de fornødne pædagogiske og didaktiske kompetencer. På institutniveau er det institutlederens ansvar, at de videnskabelige medarbejdere til stadighed har opdaterede kompetencer i forhold til at varetage undervisningsopgaverne, og der er en løbende dialog med dekanen om behov og prioritering af ressourcer (Supplerende dokumentation modtaget den 8. september 2010). Universitetet uddyber desuden i høringssvaret (modtaget den 10. januar 2011): Vedr. undervisningsudvikling og evaluering tager studienævn og institutleder løbende hånd om undervisningsevaluering og løbende opfølgning herpå. Opfølgningen sker løbende via MUS-samtaler, hvor undervisningsevalueringer og didaktisk kompetenceudvikling indgår som fast punkt. Desuden følger studie- og institutlederen altid konkret op på en negativ undervisningsevaluering i form af et møde med den pågældende underviser. (Høringssvar modtaget den 10. januar 2011, s. 4) Dernæst redegøres (s. 4-5) for de ressourcer, institutlederen har til rådighed: didaktiske kurser for instruktorer og eksterne lektorer samt for ph.d.-studerende adjunktpædagogikum individuelt aftalte kurser kollegial supervision, der er obligatorisk, og som gennemføres på en systematisk og aftalebestemt måde kurser i akademisk engelsk seminarer og workshops tilbud om individuelle coachingforløb samarbejde med fag/institutter om lokale tiltag med fokus på f. eks. vejledning, evalueringspraksis og udvikling af undervisningsformer der er afsat 40 timer pr. medarbejder pr. tre år til deltagelse i udviklende kursusaktivitet Universitetspædagogisk netværk, der er et samarbejde mellem universitetets universitetspædagogiske enheder og medarbejdere, varetager større og mere tværgående undervisningsopgaver som f.eks. kurserne i universitetspædagogik for adjunkter og ph.d.-studerende. Det vurderes således, at universitetet har dokumenteret procedurer, der sikrer undervisernes kompetencer og kvalifikationer. 30
Systematisk sikring af tilstrækkeligt med ressourcer ud over underviserne, dvs. fysiske rammer, instrumenter og tutorer/undervisningsassistenter Det vurderes, at universitetet sikrer tilstrækkelige ressourcer ud over underviserne på universitetet. Aarhus Universitet gennemførte i 2007/08 en omfattende undersøgelse af de studerendes vurdering af det psykiske studiemiljø, ud fra en model udviklet af faglige eksperter ved universitetet, som rækker betydeligt ud over den lovpligtige undersøgelse af undervisningsmiljøet (UMV). Dette fokus på studiemiljøet er et af universitetets prioriterede områder. Det er planlagt, at studiemiljøundersøgelsen fremover skal gentages hvert tredje år af hensyn til at skabe tid til at lade effekter af initiativer på baggrund af undersøgelsen slå igennem. Undersøgelsen, der gennemføres i foråret 2011, vil foruden det psykiske studiemiljø også dække det fysiske og æstetiske studiemiljø. Studerende har endvidere mulighed for at gøre opmærksom på, om de fysiske rammer, instrumenter og undervisningsassistenter er tilstrækkelige i forhold til undervisningen i forbindelse med evalueringen af de enkelte undervisningsforløb. Institut- og studieleder følger op på evalueringerne, og dekanen har det endelige ansvar for opfølgningen. Inden for de økonomiske rammer, har dekanen ansvar for, at der er tilstrækkelige ressourcer til rådig for undervisningen, herunder undervisningsassistenter, instruktorer, tutorer og lignende. Konkret får institutterne en ramme, inden for hvilken institut- og studieleder kan prioritere ressourcerne, herunder undervisningens organisering og dermed brug af forskellige typer undervisere (Supplerende dokumentation modtaget den 8. september 2010). Har institutionen systemer, der indsamler, analyserer og anvender relevant information i forhold til at kunne styre uddannelserne AU Studieadministration sikrer, at ledelsen på både centralt niveau og på de enkelte hovedområder har et godt beslutningsgrundlag at styre uddannelserne ud fra. Overordnet afspejles dette i kvalitetspolitikken, og mere konkret realiseres det gennem kvalitetssystemet. Hvert år i oktober udarbejder AU Studieadministration nøgletal til både internt og eksternt brug. Nøgletal er eksempelvis antal indskrevne, antal optagne, antal færdiguddannede og antal STÅ. Kvalitetssikringen af nøgletallene sker i Aarhus Universitets Statistiknetværk, hvor medarbejdere kan finde de fastlåste datatræk fra oktober samt definitionerne på nøgletallene. Som led i realiseringen af kvalitetssystemet har AU Studieadministration i 2010 igangsat nedenstående initiativer, der uddrager nøgletal på uddannelsesniveau for at styrke og udbygge analyse- og beslutningsgrundlaget for ledelsen: Ledelsesinformation om studerendes eksamensaktivitet består af en mængde aggregerede data, der viser eksamensaktiviteten og studieprogressionen på hovedområdeniveau, fordelt på den enkelte bachelor- og kandidatuddannelser. Data bliver distribueret 2 gange årligt til dekaner, prodekaner for uddannelse samt studieledere. Projektet blev igangsat medio marts 2010. Studieledertal er et datagrundlag, der skal muliggøre forbedringen af de studerendes gennemførsel. Ud fra tallene kan studielederne identificere, hvilke studerende der har afmeldt en given eksamen, hvilke studerende der ikke har bestået en given eksamen, samt hvilke studerende der er bagud i forhold til den normerede studietid. Data bliver distribueret to gange årligt til studielederne. Projektet blev igangsat medio marts 2010. Studielederforum er et nyt forum for samtlige studieledere på Universitetet. Formålet med forummet er erfaringsudveksling og diskussioner af alle spørgsmål af interesse i forhold til studieledelse og studieadministration på tværs af hovedområderne. Møderne i forummet er tematisk orienteret og skal således tjene som platform for udvikling af uddannelserne på tværs af hovedområderne. Det er, som nævnt ovenfor, hhv. dekaner, prodekaner for uddannelse samt studieledere, der har ansvaret for, at informationerne bliver analyseret og brugt, så uddannelserne udvikles i den ønskede retning (Supplerende dokumentation modtaget den 8. september 2010). 31
- Page 1 and 2: Aarhus Universitet Marianne J. Kjæ
- Page 3 and 4: Evt. fastsættelse af maksimumramme
- Page 5 and 6: Masteruddannelse i etik og værdier
- Page 7 and 8: Indholdsfortegnelse Indledning ....
- Page 9 and 10: Sagsbehandling Akkrediteringspanele
- Page 11 and 12: Indstilling ACE Denmark indstiller
- Page 13 and 14: Uddannelsens kompetenceprofil De st
- Page 15 and 16: Kriteriesøjle I: Behov for uddanne
- Page 17 and 18: På baggrund af dokumentationsrappo
- Page 19 and 20: en dybdeforståelse af såvel klass
- Page 21 and 22: deltager på alle seminarerne. (Dok
- Page 23 and 24: (Dokumentationsrapport, s. 13f) På
- Page 25 and 26: Kriterium 4: Uddannelsens struktur
- Page 27 and 28: 3. semester. På tredje semester an
- Page 29 and 30: Etiske værdier i institutioner, or
- Page 31 and 32: Dokumentation Ansøgning, s. 15-20
- Page 33: essourcetildeling, 2) udførelse af
- Page 37 and 38: studiemiljøet, hvor fagkoordinator
- Page 39 and 40: Indstilling til Universitets- og By
- Page 41 and 42: Konkrete eksempler på adgangsgiven
Systematisk sikring af tilstrækkeligt med ressourcer ud over underviserne, dvs. fysiske rammer, instrumenter<br />
og tutorer/undervisningsassistenter<br />
Det vurderes, at universitetet sikrer tilstrækkelige ressourcer ud over underviserne på universitetet. <strong>Aarhus</strong><br />
<strong>Universitet</strong> gennemførte i 2007/08 en omfattende undersøgelse af de studerendes vurdering af det psykiske<br />
studiemiljø, ud fra en model udviklet af faglige eksperter ved universitetet, som rækker betydeligt ud over<br />
den lovpligtige undersøgelse af undervisningsmiljøet (UMV). Dette fokus på studiemiljøet er et af universitetets<br />
<strong>pr</strong>ioriterede områder. Det er planlagt, at studiemiljøundersøgelsen fremover skal gentages hvert tredje<br />
år af hensyn til at skabe tid til at lade effekter af initiativer på baggrund af undersøgelsen slå igennem. Undersøgelsen,<br />
der gennemføres i foråret 2011, vil foruden det psykiske studiemiljø også dække det fysiske og<br />
æstetiske studiemiljø. Studerende har endvidere mulighed for at gøre opmærksom på, om de fysiske rammer,<br />
instrumenter og undervisningsassistenter er tilstrækkelige i forhold til undervisningen i forbindelse med evalueringen<br />
af de enkelte undervisningsforløb.<br />
Institut- og studieleder følger op på evalueringerne, og dekanen har det endelige ansvar for opfølgningen.<br />
Inden for de økonomiske rammer, har dekanen ansvar for, at der er tilstrækkelige ressourcer til rådig for<br />
undervisningen, herunder undervisningsassistenter, instruktorer, tutorer og lignende. Konkret får institutterne<br />
en ramme, inden for hvilken institut- og studieleder kan <strong>pr</strong>ioritere ressourcerne, herunder undervisningens<br />
organisering og dermed brug af forskellige typer undervisere (Supplerende dokumentation modtaget den 8.<br />
september 2010).<br />
Har institutionen systemer, der indsamler, analyserer og anvender relevant information i forhold til at kunne<br />
styre uddannelserne<br />
AU Studieadministration sikrer, at ledelsen på både centralt niveau og på de enkelte hovedområder har et<br />
godt beslutningsgrundlag at styre uddannelserne ud fra. Overordnet afspejles dette i kvalitetspolitikken, og<br />
mere konkret realiseres det gennem kvalitetssystemet. Hvert år i oktober udarbejder AU Studieadministration<br />
nøgletal til både internt og eksternt brug. Nøgletal er eksempelvis antal indskrevne, antal optagne, antal færdiguddannede<br />
og antal STÅ. Kvalitetssikringen af nøgletallene sker i <strong>Aarhus</strong> <strong>Universitet</strong>s Statistiknetværk,<br />
hvor medarbejdere kan finde de fastlåste datatræk fra oktober samt definitionerne på nøgletallene. Som led i<br />
realiseringen af kvalitetssystemet har AU Studieadministration i 2010 igangsat nedenstående initiativer, der<br />
uddrager nøgletal på uddannelsesniveau for at styrke og udbygge analyse- og beslutningsgrundlaget for ledelsen:<br />
Ledelsesinformation om studerendes eksamensaktivitet består af en mængde aggregerede data, der viser eksamensaktiviteten<br />
og studie<strong>pr</strong>ogressionen på hovedområdeniveau, fordelt på den enkelte bachelor- og<br />
kandidatuddannelser. Data bliver distribueret 2 gange årligt til dekaner, <strong>pr</strong>odekaner for uddannelse samt<br />
studieledere. Projektet blev igangsat medio marts 2010.<br />
Studieledertal er et datagrundlag, der skal muliggøre forbedringen af de studerendes gennemførsel. Ud fra<br />
tallene kan studielederne identificere, hvilke studerende der har afmeldt en given eksamen, hvilke studerende<br />
der ikke har bestået en given eksamen, samt hvilke studerende der er bagud i forhold til den normerede<br />
studietid. Data bliver distribueret to gange årligt til studielederne. Projektet blev igangsat medio<br />
marts 2010.<br />
Studielederforum er et nyt forum for samtlige studieledere på <strong>Universitet</strong>et. Formålet med forummet er erfaringsudveksling<br />
og diskussioner af alle spørgsmål af interesse i forhold til studieledelse og studieadministration<br />
på tværs af hovedområderne. Møderne i forummet er tematisk orienteret og skal således tjene<br />
som platform for udvikling af uddannelserne på tværs af hovedområderne.<br />
Det er, som nævnt ovenfor, hhv. dekaner, <strong>pr</strong>odekaner for uddannelse samt studieledere, der har ansvaret for,<br />
at informationerne bliver analyseret og brugt, så uddannelserne udvikles i den ønskede retning (Supplerende<br />
dokumentation modtaget den 8. september 2010).<br />
31
Change language