Aarhus Universitet Marianne J. Kjær Sendt pr. e-mail: au@au.dk mj ...

essourcetildeling, 2) udførelse af aktiviteten i praksis, 3) evaluering af aktiviteten samt 4) analyse og opfølgning
eksempelvis i form af revision af målsætninger eller ændring af praksis (Supplerende dokumentation
modtaget den 8. september 2010).
Universitetet uddyber ansvarsfordelingen i implementeringen af kvalitetsshjulet i høringssvaret modtaget den
10. januar 2011: Som ansvarlig for uddannelseskvaliteten varetager dekanen og fakultetssekretariatet koordineringen
af, at kvalitetshjulets faser gennemløbes på alle kvalitetspolitikkens områder (Høringssvar modtaget
den 10. januar 2011, s. 3) Det vurderes dog stadig, at kvalitetshjulet endnu ikke er fuldt implementeret,
da dette er planlagt til 2010-11.
Det vurderes, at universitetet har en kvalitetssikringspolitik med definerede delområder og tilhørende målsætninger,
herunder for delområderne Rekruttering og optagelse og Uddannelsernes relation til arbejdsmarkedet
, der ligger ud over de europæiske standarder. På baggrund af både den supplerende dokumentation
og høringssvaret bemærkes det imidlertid kritisk, at kvalitetssystemet endnu ikke er færdigimplementeret,
og at det derfor er uklart, hvordan kvalitetshjulet konkret skal integreres i arbejdet med de enkelte delpolitikker.
Ansvarsfordeling
Bestyrelsen har det overordnede ansvar for kvalitetspolitikken, og det er det relevante ledelsesniveau, der
skal tage hånd om, at der er de nødvendige ressourcer samt sikre en velegnet incitamentsstruktur i forhold til
udførelse og opfølgning på kvalitetsarbejdet (Supplerende dokumentation modtaget den 8. september 2010).
Det vurderes, at der er en klar ansvarsfordeling mellem dekan, institutleder og studieleder/studienævn i forhold
til varetagelsen af de konkrete opgaver i kvalitetssikringssystemet, jf. redegørelserne under de enkelte
ESG er nedenfor.
Procedurer, der sikrer imødekommelsen af ESG
Formelle mekanismer for udarbejdelse og monitorering af studieordninger
Aarhus Universitet blev i 2009 tildelt EU Kommissionens ECTS label. I forbindelse hermed er der indført en
fælles elektronisk skabelon til udarbejdelse af studieordninger den såkaldte Studieordningsgenerator. Studieordningsgeneratoren
er opbygget ud fra de krav, som gældende lovgivning stiller til studieordningers
indhold, og den sikrer, at alle studieordninger, der oprettes, lever op til gældende love og bekendtgørelser.
AU Studieadministration opdaterer løbende Studieordningsgeneratoren, så den er i tråd med lovgivningen.
Studieordninger godkendes af dekanen, og det endelige ansvar for kvaliteten af studieordningen er således
dekanens ansvar. Studieordningers kvalitet sikres gennem en løbende dialog mellem dekan og studienævn.
Grundlæggende sikres kvaliteten i forbindelse med revision af en given studieordning, hvor fakultetet spiller
en central rolle (enten som konsulent eller tovholder) og altid skal godkende nye ordninger, inden den reviderede
studieordning implementeres (Supplerende dokumentation modtaget den 8. september 2010).
Universitetet uddyber desuden i høringssvaret (modtaget den 10. januar 2011): Studieordningerne monitoreres
løbende og som minimum én gang årligt via oversigter over de studerendes forløb (frafald, gennemførselsprocenter,
dumpede prøver/udeblivelser, karakterniveau osv.). På masteruddannelser sker monitoreringen
løbende efter afslutningen, og monitoreringen bidrager til overblik over uhensigtsmæssige prøveformer,
flaskehalse i studiestrukturen osv. Sammenhængen mellem undervisnings- og prøveformer monitoreres
via undervisningsevalueringer. På baggrund af de løbende nøgletal og undervisningsevalueringer justeres
studieordningen i samarbejde mellem studienævn og fakultet. (Høringssvar modtaget den 10. januar 2011,
s. 3f)
Det vurderes på den baggrund, at Aarhus Universitetet har procedurer for udarbejdelse af studieordninger, og
at der på Det Humanistiske Fakultet er procedurer for monitorering og kvalitetssikring og kvalitetsudvikling
af studieordningerne.
29