Aarhus Universitet Marianne J. Kjær Sendt pr. e-mail: au@au.dk mj ...

More documents

Recommendations

Info

ster er det hovedsagelig etiske konflikter og dilemmaer, der arbejdes med, medens det på 3. semester først og fremmest er organisations- og ledelsesteoretiske emner, der er i fokus. Det kræver på den ene side, at de studerende har et vist mål af faglige forudsætninger; og på den anden side, at de har erhvervet sig et praktisk førstehåndskendskab til den type af problemstillinger, uddannelsen bearbejder. Tanken bag uddannelsen er i al sin komplicerede enkelhed, at teoretisk viden og praktisk erfaring gensidigt skal understøtte og kvalificere hinanden, og denne ambition afspejles just i adgangskravene. (Dokumentationsrapport, s. 15) I høringssvaret (modtaget den 10. januar 2011) uddyber universitetet, hvilke fælles forudsætninger, de studerende har ved optagelsen på uddannelsen: De væsentlige, fælles forudsætninger, som de studerende har i kraft af at være mindst professionsbachelorer, kan lettest beskrives ud fra kvalifikationsrammens typebeskrivelser, hvor det om professionsbachelorer bl.a. hedder, at de: mht. forståelses- og refleksionsniveauet "skal kunne forstå teori og metoder samt kunne reflektere over professionens anvendelse af teori og metode" mht. færdigheder i vurdering og beslutning "skal kunne vurdere teoretiske og praksisnære problemstillinger og begrunde de valgte handlinger og løsninger" samt at de mht. kompetencer "skal selvstændigt kunne indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde" samt "skal kunne identificere egne læringsbehov og i tilknytning til professionen udvikle egen viden og færdigheder" (Høringssvar modtaget den 10. januar 2011, s.1) Universitetet skriver videre: De to års erhvervserfaring, som er en del af adgangsgrundlaget, giver derudover de studerende et fælles grundlag i en daglig erfaring med en organisatorisk kontekst Uddannelsen handler også i høj grad om at aktivere og bevidstgøre denne erfaringsviden om organisationer, som de studerende har i kraft af deres erhvervserfaring. (Høringssvar modtaget den 10. januar 2011, s.2) Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af ovenstående, at de studerendes forudsætninger ved optagelsen på uddannelsen i nogen grad har fællestræk hvad angår den opnåede viden og de opnåede færdigheder og kompetencer fra den adgangsgivende uddannelse. Men idet akkrediteringspanelet fortsat vurderer, at de studerendes fælles baggrunde og erhvervserfaringer udelukkende består af erfaringer med organisationer, vurderer akkrediteringspanelet fortsat, at adgangsgrundlaget er bredt, og at de studerende kun i nogen grad har fælles forudsætninger ved optagelsen på masteruddannelsen. På baggrund af denne redegørelse vurderer akkrediteringspanelet, at der kun i nogen grad er sammenhæng fra adgangsgrundlaget til uddannelsens faglige niveau. Uddannelsens tilrettelæggelse og kompetenceprofil Uddannelsens struktur er gengivet på side 10 i akkrediteringsrapporten. Universitetet beskriver uddannelsens progression således, hvor hvert semester beskrives for sig: 1. semester. På første semester handler det som nævnt om at give deltagerne en grundlæggende indsigt i en række etiske problemstillinger: hvad kan der forstås ved etiske værdier og normer, hvilken rolle spiller de i personers, organisationers og det samfundsmæssige liv, og hvad vil det sige at anlægge et "etisk perspektiv" i disse sammenhænge. Endvidere introduceres der til forskellige aktuelle etikopfattelser, som sættes i forhold til begrebet professionsetik; og endelig tages spørgsmålet om, hvad det vil sige at argumentere gyldigt og holdbart, op. Således kan dette semester siges at lægge det teoretiske fundament, hvorpå resten af uddannelsen rejser sig. (Dokumentationsrapport, s. 17) 2. semester. I andet semester arbejdes der med forskellige metoder til at udmønte og integrere et etisk perspektiv. Særlig vægt lægges der på håndteringen af etiske konflikter, fx sådanne som skyldes at forskellige professioner inden for samme organisation har divergerende værdiopfattelser og professionsetiske normer. Her drejer det sig således først og fremmest om at trække de teoretiske indsigter, som er opnået på første semester, i arbejdstøjet og bringe dem i spil i en konkret virkelighed. (Dokumentationsrapport, s. 17) 22
3. semester. På tredje semester analyseres og diskuteres en række aktuelle organisations- og ledelsesteorier samt kommunikations- og forandringsmodeller med vægten lagt på deres grundantagelser om mennesker og deres relevans i forhold til den konkrete organisation. I forhold til første og andet semester suppleres der således med et organisations- og ledelsesteoretisk perspektiv, som bygger videre på og udvider på den etiske ramme, som stod i centrum her. (Dokumentationsrapport, s. 17) 4. semester. På fjerde semester skriver den studerende masterprojekt, hvor såvel de teoretiske som de praktiske indsigter fra de tre foregående semestre bearbejdes i et selvstændigt projekt. (Dokumentationsrapport, s. 17) Til studerende som påbegynder uddannelsen asynkront (modul 1 udbydes kun hvert andet år) har uddannelsesudvalget en række vejledningstilbud. Fagkoordinator Anne Marie Olesen afholder personlige vejledningsmøder med sådanne studerende, bl.a. med henblik på at den studerende er afklaret i valget om at påbegynde uddannelsen skævt i forhold til normalstudieplanen og der lægges en individuel studieplan hvor den studerende bl.a. får supplerende litteratur og bliver opmærksom på særlige fokusområder der bør læses op på. Lignende tilbud, mht. supplerende litteratur, er til rådighed for studerende på enkeltmoduler. (Dokumentationsrapport, s. 17) Uddannelsen går altså fra grundlæggende indsigt i etik og etiske problemstillinger på første semester, over fokus på integrationen af et etisk perspektiv i konflikter inden for organisationer på andet semester, til fokus på forskellige organisations- og ledelsesteoriers grundantagelser om mennesker. På baggrund af denne redegørelse vurderer akkrediteringspanelet, at der er faglig progression fra første til sidste semester på uddannelsen. Akkrediteringspanelet vurderer desuden, at dette også gør sig gældende for de studerende, der eventuelt måtte starte uddannelsesforløbet på et andet semester end første semester. Universitetet redegør for uddannelsens sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil ved at eksemplificere sammenhængen mellem læringsmålene, kvalifikationerne og kompetencerne for fagelementet Modul 1: Etisk og kritisk tænkning og de mål i den samlede kompetenceprofil, som disse mål, udmønter sig i: Læringsmål for modul 1 Modul 1's kvalifikationer og kompetencer Forstår, hvad det vil sige at anlægge et etisk perspektiv Redegør for forskellige etiske teorier og begreber Anvender etiske teorier i forhold til konkrete situationer Evner at analysere argumenter og selv forholder sig argumenterende At bruge etikbegrebet og etiske begreber på en reflekteret og kvalificeret måde At analysere argumenter, herunder argumenter, der inddrager etiske værdier og normer At klarlægge forskellige etiske positioner og deres rolle i konkrete situationer At forholde sig kritisk til andres såvel som sin egen måde at argumentere på i diskussioner, forhandlinger etc. De relevante punkter i uddannelsens samlede kompetenceprofil Identificere forskellige etiske positioner og deres rolle i konkrete situationer Analysere etisk argumentation og forholde sig kritisk og konstruktivt til den Strategiske kompetencer: at medvirke til etik og værdimæssig afklaring i organisationen (Dokumentationsrapport, s. 18) 23
Page 1 and 2: Aarhus Universitet Marianne J. Kjæ
Page 3 and 4: Evt. fastsættelse af maksimumramme
Page 5 and 6: Masteruddannelse i etik og værdier
Page 7 and 8: Indholdsfortegnelse Indledning ....
Page 9 and 10: Sagsbehandling Akkrediteringspanele
Page 11 and 12: Indstilling ACE Denmark indstiller
Page 13 and 14: Uddannelsens kompetenceprofil De st
Page 15 and 16: Kriteriesøjle I: Behov for uddanne
Page 17 and 18: På baggrund af dokumentationsrappo
Page 19 and 20: en dybdeforståelse af såvel klass
Page 21 and 22: deltager på alle seminarerne. (Dok
Page 23 and 24: (Dokumentationsrapport, s. 13f) På
Page 25: Kriterium 4: Uddannelsens struktur
Page 29 and 30: Etiske værdier i institutioner, or
Page 31 and 32: Dokumentation Ansøgning, s. 15-20
Page 33 and 34: essourcetildeling, 2) udførelse af
Page 35 and 36: Systematisk sikring af tilstrækkel
Page 37 and 38: studiemiljøet, hvor fagkoordinator
Page 39 and 40: Indstilling til Universitets- og By
Page 41 and 42: Konkrete eksempler på adgangsgiven

Aarhus Universitet Marianne J. Kjær Sendt pr. e-mail: au@au.dk mj ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?