Aarhus Universitet Marianne J. Kjær Sendt pr. e-mail: au@au.dk mj ...

ster er det hovedsagelig etiske konflikter og dilemmaer, der arbejdes med, medens det på 3. semester først og
fremmest er organisations- og ledelsesteoretiske emner, der er i fokus. Det kræver på den ene side, at de studerende
har et vist mål af faglige forudsætninger; og på den anden side, at de har erhvervet sig et praktisk
førstehåndskendskab til den type af problemstillinger, uddannelsen bearbejder. Tanken bag uddannelsen er i
al sin komplicerede enkelhed, at teoretisk viden og praktisk erfaring gensidigt skal understøtte og kvalificere
hinanden, og denne ambition afspejles just i adgangskravene. (Dokumentationsrapport, s. 15)
I høringssvaret (modtaget den 10. januar 2011) uddyber universitetet, hvilke fælles forudsætninger, de studerende
har ved optagelsen på uddannelsen: De væsentlige, fælles forudsætninger, som de studerende har i
kraft af at være mindst professionsbachelorer, kan lettest beskrives ud fra kvalifikationsrammens typebeskrivelser,
hvor det om professionsbachelorer bl.a. hedder, at de:
mht. forståelses- og refleksionsniveauet "skal kunne forstå teori og metoder samt kunne reflektere
over professionens anvendelse af teori og metode"
mht. færdigheder i vurdering og beslutning "skal kunne vurdere teoretiske og praksisnære problemstillinger
og begrunde de valgte handlinger og løsninger"
samt at de mht. kompetencer "skal selvstændigt kunne indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde"
samt "skal kunne identificere egne læringsbehov og i tilknytning til professionen udvikle egen viden
og færdigheder" (Høringssvar modtaget den 10. januar 2011, s.1)
Universitetet skriver videre: De to års erhvervserfaring, som er en del af adgangsgrundlaget, giver derudover
de studerende et fælles grundlag i en daglig erfaring med en organisatorisk kontekst Uddannelsen
handler også i høj grad om at aktivere og bevidstgøre denne erfaringsviden om organisationer, som de studerende
har i kraft af deres erhvervserfaring. (Høringssvar modtaget den 10. januar 2011, s.2)
Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af ovenstående, at de studerendes forudsætninger ved optagelsen
på uddannelsen i nogen grad har fællestræk hvad angår den opnåede viden og de opnåede færdigheder og
kompetencer fra den adgangsgivende uddannelse. Men idet akkrediteringspanelet fortsat vurderer, at de studerendes
fælles baggrunde og erhvervserfaringer udelukkende består af erfaringer med organisationer, vurderer
akkrediteringspanelet fortsat, at adgangsgrundlaget er bredt, og at de studerende kun i nogen grad har
fælles forudsætninger ved optagelsen på masteruddannelsen.
På baggrund af denne redegørelse vurderer akkrediteringspanelet, at der kun i nogen grad er sammenhæng
fra adgangsgrundlaget til uddannelsens faglige niveau.
Uddannelsens tilrettelæggelse og kompetenceprofil
Uddannelsens struktur er gengivet på side 10 i akkrediteringsrapporten. Universitetet beskriver uddannelsens
progression således, hvor hvert semester beskrives for sig:
1. semester. På første semester handler det som nævnt om at give deltagerne en grundlæggende indsigt i
en række etiske problemstillinger: hvad kan der forstås ved etiske værdier og normer, hvilken rolle spiller de
i personers, organisationers og det samfundsmæssige liv, og hvad vil det sige at anlægge et "etisk perspektiv"
i disse sammenhænge. Endvidere introduceres der til forskellige aktuelle etikopfattelser, som sættes i forhold
til begrebet professionsetik; og endelig tages spørgsmålet om, hvad det vil sige at argumentere gyldigt og
holdbart, op. Således kan dette semester siges at lægge det teoretiske fundament, hvorpå resten af uddannelsen
rejser sig. (Dokumentationsrapport, s. 17)
2. semester. I andet semester arbejdes der med forskellige metoder til at udmønte og integrere et etisk
perspektiv. Særlig vægt lægges der på håndteringen af etiske konflikter, fx sådanne som skyldes at forskellige
professioner inden for samme organisation har divergerende værdiopfattelser og professionsetiske normer.
Her drejer det sig således først og fremmest om at trække de teoretiske indsigter, som er opnået på første
semester, i arbejdstøjet og bringe dem i spil i en konkret virkelighed. (Dokumentationsrapport, s. 17)
22