Akkrediteringspanelet vurderer desuden, at uddannelsens kompetence<strong>pr</strong>ofil svarer til uddannelsens titel og navn. Dokumentation Ansøgning, s. 12-14 Bilag 1: Studieordning 20
Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Kriterium 4 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Sammenhæng mellem adgangsgrundlag og fagligt niveau Uddannelsens adgangsgrundlag er: en bestået mellemlang eller lang videregående uddannelse inden for det humanistiske, det samfundsvidenskabelige eller det naturvidenskabelige område en bestået mellemlang eller lang videregående uddannelse fra handelshøjskoler en bestået mellemlang eller lang videregående uddannelse fra teknika en bestået mellemlang eller lang videregående uddannelse indenfor det sundhedsvidenskabelige område en bestået mellemlang videregående uddannelse som pædagog, socialrådgiver eller folkeskolelærer en <strong>pr</strong>ofessionsbachelor indenfor pædagogik, sygepleje eller som folkeskolelærer Ansøgeren skal derudover have mindst 2 års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse. (Dokumentationsrapport, s. 15) <strong>Universitet</strong>et eksemplificerer desuden de studerendes forskellige adgangsgivende uddannelser således: BA i filosofi, <strong>pr</strong>ofessionsbachelor som folkeskolelærer, cand.mag. (Dokumentationsrapport, s. 15, note 1). Eksempler på relevant erhvervserfaring er: ansættelse som <strong>pr</strong>æst, (mellem)leder i sygehusvæsenet, (mellem)leder inden for undervisningsområdet eller lign. (Dokumentationsrapport, s. 15, note 2) På besøget fremgik det desuden, at studenterbestanden i stigende grad består af studerende med forskelligartede baggrunde. I supplerende dokumentation redegør universitetet yderligere for, hvad de opfatter som relevant beskæftigelse: 1) en erhvervserfaring, som ligger i forlængelse af den adgangsgivende uddannelse, dvs. mindst to års virke som sygeplejerske i forlængelse af en sygeplejerskeuddannelse (eller som skolelærer, <strong>pr</strong>æst, ingeniør, jurist etc. i forlængelse af de respektive uddannelser). I mere generelle termer kan den type erhvervserfaring pga. uddannelsesgrundlaget karakteriseres som arbejde med et højt vidensindhold. 2) en erhvervserfaring, som ikke ligger i forlængelse af den adgangsgivende uddannelse, men indebærer særlig beskæftigelse med organisatoriske <strong>pr</strong>oblemstillinger. Det kan f.eks. være en skolelæreruddannet, der aldrig har udøvet hvervet som skolelærer, men arbejder som højskoleforstander og dermed har med ledelse, strategi og andre organisatoriske <strong>pr</strong>oblemstillinger at gøre. Her lægges der altså vægt på erhvervserfaring med et om man så må sige højt organisatorisk indhold. (Supplerende dokumentation modtaget den 11. november 2010, s. 2) <strong>Universitet</strong>et redegør for sammenhængen fra adgangsgrundlaget til uddannelsens faglige niveau således: Masteruddannelsen i etik og værdier i organisationer er netop kendetegnet ved refleksivt at udbygge og understøtte de forudsætninger og erfaringer, de studerende møder op med. Nærmere bestemt sker dette ved, at der på uddannelsens 1. semester oparbejdes et teoretisk fundament en slags fælles s<strong>pr</strong>og i form af en række etiske perspektiver og teorier, som udgør den referenceramme, der arbejdes videre med i de to efterfølgende semestre, hvor de studerendes egne <strong>pr</strong>aktiske erfaringer inddrages i form af cases etc. På 2. seme- 21