Aarhus Universitet Marianne J. Kjær Sendt pr. e-mail: au@au.dk mj ...

en dybdeforståelse af såvel klassiske som nye organisationsteorier, der er relevante for forståelsen og
udviklingen af organisationer. (Dokumentationsrapport, s. 31; Studieordning, s. 6)
I fagelementets disciplinbeskrivelse hedder det: I disciplinen analyseres og diskuteres en række aktuelle
organisations- og ledelsesteorier samt kommunikations- og forandringsmodeller med vægten lagt på deres
grundantagelser om mennesker og deres relevans i forhold til den konkrete organisation. (Dokumentationsrapport,
s. 32; Studieordning, s. 7)
I uddannelsens kompetenceprofil hedder det, at den studerende skal:
forstå og anvende organisationsteorier til at afkode sammenhængen mellem individ, organisation og
samfund og dermed til at vurdere organisationens indre struktur, relation til brugere og dens samfundsmæssige
placering
forstå og vurdere organisationsteorier med hensyn til deres menneskesyn, relevans og gyldighed i
organisationers kontekst. (Dokumentationsrapport, s. 17; Studieordning, s. 2)
Således vurderer akkrediteringspanelet, at organisations- og ledelsesteori er en central del af dette fagelement.
Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af det ovenstående skema, på baggrund af tilrettelæggernes
cv'er, og på baggrund af besøget på uddannelsen, at der blandt de forskere, der står for forskningsområderne
Organisationsfilosofi og Ledelse , ikke er en tilstrækkelig dækning af de organisations- og ledelsesteoretiske
elementer af modulet, da forskerne ikke publicerer inden for organisations- og ledelsesteori eller har
organisations- og ledelsesteori som forskningsområde. Ifølge Bilag 5 har disse forskere Organisationsfilosofi
og Ledelsesfilosofi som forskningsområder, men akkrediteringspanelet vurderer, at disse forskningsområder
ikke i tilstrækkelig grad sikrer, at det ovenstående kompetencemål, en dybdeforståelse af såvel klassiske
som nye organisationsteorier, der er relevante for forståelsen og udviklingen af organisationer , dækkes af
forskning i det forskningsmiljø, der er tilknyttet uddannelsen.
Dette blev bekræftet på mødet mellem akkrediteringspanelet og ledelsen, hvor det blev betonet, at fokus i
både forskningen og undervisningen tager udgangspunkt i forskningsområderne etik og værdier.
Således vurderer akkrediteringspanelet, at der kun i nogen grad er sammenhæng mellem forskningsområderne
knyttet til uddannelsen og uddannelsens fagelementer.
Forskningens samvirke med praksis
Universitetet skriver om forskningsområderne bag uddannelsen og deres samvirkning med praksis: Spørgsmål
om etik og værdier hører i den filosofisk traditions terminologi til den praktiske filosofi, og forskningen i
etik, værdier og normativitetsspørgsmål er da også blandt de mest praksisorienterede former for filosofisk
forskning. Inddragelsen af praksis sker typisk i form af cases, som der kan reflekteres, teoretiseres og generaliseres
over. (Dokumentationsrapport, s. 9)
Og videre: Et eksempel på en sådan vekselvirkning mellem de studerendes praksis og forskningen kunne
være lektor Morten Raffnsøe-Møllers forskning i filosofisk-antropologiske spørgsmål om selvevaluering
(Charles Taylor) og anerkendelse (Axel Honneth). Disse spørgsmål har umiddelbar relevans for en praktisk,
hverdagslig ting som spørgeskemaer til medarbejderudviklingssamtaler: De studerende kan undersøge de
spørgeskemaer, som bruges på deres arbejdsplads, og som de i nogle tilfælde selv er direkte ansvarlige for,
ud fra Taylors forståelse af selvevaluering og ud fra Honneths teori om anerkendelse som en nødvendighed
for, at individer kan udvikle selvtillid og finde mening i arbejdslivet. De studerende kan derfor bruge filosofien
til at reflektere over og udvikle praksis (hvordan udforme et mere anerkendende MUS-skema?), samtidig
med at filosofiens teorier kan nuanceres og udvikles i forhold til praktiske cases. (Dokumentationsrapport,
s. 10)
15