Aarhus Universitet Marianne J. Kjær Sendt pr. e-mail: au@au.dk mj ...

Aarhus Universitet 

Marianne J. Kjær 

Sendt pr. e-mail: 

au@au.dk 

mj@adm.au.dk 

Akkreditering og godkendelse af eksisterende masteruddannelse i etik og 

værdier i organisationer 

Masteruddannelsen i etik og værdier i organisationer (herefter uddannelsen) godkendes 

hermed i henhold til bekendtgørelse nr. 1187 af 7. december 2009 om 

masteruddannelser ved universiteterne, herunder § 4. Akkrediteringsrådet har 

fastsat akkrediteringsperioden til 1 år. 

Rådet har på rådsmødet den 4. februar 2011 akkrediteret uddannelsen betinget 

positivt, jf. akkrediteringslovens 1 § 7. Afgørelsen er truffet på baggrund af vedlagte 

akkrediteringsrapport. Rapporten er udarbejdet af ACE Denmark ved Det 

Faglige Sekretariat på baggrund af vurderinger foretaget af et fagligt akkrediteringspanel. 

Vurderingen af uddannelsen er foretaget i overensstemmelse med 

fastsatte kriterier for kvalitet og relevans, jf. akkrediteringsbekendtgørelsen 2 samt 

”Vejledning til ansøgning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser”, 

1. udgave, 1. marts 2010. 

Rådet finder samlet set, at uddannelsen lever op til betingelserne for en betinget 

positiv akkreditering, men at uddannelsen ikke fuldt ud lever op til betingelserne 

for en positiv akkreditering. 

Rådets afgørelse om betinget positiv akkreditering begrundes i følgende: 

Akkrediteringsrådet finder, at kriterium 2 om uddannelsens forskningsbasering, 

kriterium 3 om uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte samt kriterium 

4 om uddannelsens struktur og tilrettelæggelse er delvist tilfredsstillende 

opfyldt. 

Kriterium 2: Akkrediteringsrådet bemærker, at der blandt de forskere, der står for 

forskningsområderne Organisationsfilosofi og Ledelse, ikke er en tilstrækkelig 

dækning af de organisations- og ledelsesteoretiske elementer af modulet. 

Kriterium 3: Akkrediteringsrådet bemærker desuden, at uddannelsens kompetenceprofil 

kun i nogen grad lever op til den relevante typebeskrivelse i kvalifikationsrammen. 

1 

Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser 

(akkrediteringsloven). 

2 

Bekendtgørelse nr. 1402 af 14. december 2009 om kriterier for universitetsuddannelsers 

relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen). 

Akkrediteringsrådet 

4. marts 2011 

ACE Denmark - 

Akkrediteringsinstitutionen 

Studiestræde 5 

1455 København K 

Telefon 3392 6900 

Telefax 3392 6901 

E-post 

Netsted www.acedenmark.dk 

CVR-nr. 30603907 

Sagsbehandler 

Malene Hyldekrog 

Telefon 3392 6908 

Telefax 3395 1300 

E-post mahy@acedenmark.dk 

Sagsnr. 10-087725 

Dok nr. 1700282 

Side 1/2

Kriterium 4: Akkrediteringsrådet bemærker, at det er uklart, om alle studerende 

kan opnå kvalifikations- og kompetencemålene i uddannelsens kompetenceprofil, 

idet det er uklart, hvordan de studerende når det angivne niveau, hvad angår de 

organisations- og ledelsesteoretiske punkter i kompetenceprofilen. Akkrediteringsrådet 

bemærker endelig, at der kun i nogen grad er sammenhæng fra adgangsgrundlaget 

til uddannelsens faglige niveau, idet adgangsgrundlaget er bredt, 

og at de studerende kun i nogen grad har fælles forudsætninger ved optagelsen på 

masteruddannelsen. 

Universitetet gives en frist på 1 år til at rette op på ovenstående forhold. Inden 

udløbet af denne frist skal universitetet indsende tilstrækkelig og relevant dokumentation 

for ændringer af ovenstående forhold, hvorefter der vil blive udarbejdet 

en supplerende akkrediteringsrapport. Herefter vil rådet træffe afgørelse om 

akkreditering på baggrund af den supplerende akkrediteringsrapport. 

Såfremt uddannelsen på dette tidspunkt fuldt ud lever op til betingelserne for en 

positiv akkreditering, vil den kunne blive godkendt for den resterende turnusperiode. 

Turnusperioden for kandidatuddannelser er af Akkrediteringsrådet fastsat til 

seks år, jf. akkrediteringslovens § 7, stk. 2. 

Afgørelse fra Universitets- og Bygningsstyrelsen 

Akkrediteringsrådet har den 9. februar 2011 indsendt indstilling til Universitets- 

og Bygningsstyrelsen om nedenstående forhold. 

Universitets- og Bygningsstyrelsen har truffet afgørelse om 

1. uddannelsens titel/betegnelse, 

2. uddannelsens normerede studietid, 

3. uddannelsens tilskudsmæssige indplacering samt 

4. en eventuel fastsættelse for maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen, 

jf. brev af 24. februar 2011 fra Universitets- og Bygningsstyrelsen til ACE Denmark 

– med kopi til universitetet. 

Universitets- og Bygningsstyrelsen har truffet følgende afgørelser, jf. ovennævnte 

brev: 

Titel 

Dansk: Master i etik og værdier i organisationer 

Engelsk: Master of Ethics and Values in Organizations 

Uddannelsens normerede studietid 

Uddannelsens normerede studietid er 60 ECTS-point. 

Uddannelsens tilskudsmæssige indplacering 

Masteruddannelsen indplaceres på deltidstakst 1. Aktivitetsgruppekoden er 5842. 

Til brug for indberetning til Danmarks Statistik er der fastsat følgende kode: 

Danmarks Statistik: UDD 8857 AUDD 8857 

ACE Denmark - 


Side 2/2

Evt. fastsættelse af maksimumrammer 

Der er ikke maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen. 

Styrelsen ønsker ikke at fastsætte en maksimumramme for tilgangen til uddannelsen. 

Universitetet bestemmer derfor selv efter reglerne om frit optag, hvor mange 

studerende der optages på uddannelsen, jf. masterbekendtgørelsens § 10. Styrelsen 

har noteret sig, at universitetet ikke har fastsat en maksimumramme for tilgangen. 

Tilknytning til censorkorps 

Uddannelsen tilknyttes censorkorpset for filosofi. 

Akkrediteringsrådets godkendelse 

På baggrund af Akkrediteringsrådets betingede positive akkreditering og Universitets- 

og Bygningsstyrelsens afgørelse vedrørende de fire ovennævnte forhold 

godkendes uddannelsen, jf. universitetslovens 3 § 3, stk. 1. 

Universitetet gives en frist på 1 år til at rette op på ovenstående forhold. Den betingede 

akkreditering er gældende til og med 1. juli 2012, jf. akkrediteringslovens 

§ 7, stk. 2. 

Adgangskrav 

Følgende bacheloruddannelse(r) er direkte adgangsgivende til uddannelsen: 

– en bestået mellemlang eller lang videregående uddannelse indenfor det 

humanistiske, det samfundsvidenskabelige eller det naturvidenskabelige 

område 

– en bestået mellemlang eller lang videregående uddannelse fra handelshøjskoler 

– en bestået mellemlang eller lang videregående uddannelse fra teknika 

– en bestået mellemlang eller lang videregående uddannelse indenfor det 

sundhedsvidenskabelige område 

– en bestået mellemlang videregående uddannelse som pædagog, socialrådgiver 

eller folkeskolelærer 

– en professionsbachelor indenfor pædagogik, sygepleje eller som folkeskolelærer 

Desuden stilles krav om minimum to års relevant erhvervserfaring – efter gennemført 

adgangsgivende eksamen. 

Udbudssted 

Uddannelsen udbydes i Aarhus. 

Forudsætning for godkendelsen 

Uddannelsen og dennes studieordning skal opfylde uddannelsesreglerne, herunder 

særligt bekendtgørelse nr. 1187 af 7. december 2009 om visse masteruddannelser 

ved universiteterne. 

Uddannelsen er dansksproget, og udbydes ikke på andre universiteter. 

3 Lovbekendtgørelse nr. 754 af 17. juni 2010 (universitetsloven). 

ACE Denmark - 


Side 3/3

Akkrediteringsrådets afgørelser kan, jf. akkrediteringslovens § 14, stk. 1, ikke 

indbringes for anden administrativ myndighed. 

Retlige spørgsmål vedrørende denne afgørelse kan dog i henhold til akkrediteringslovens 

§ 14, stk. 2, indbringes for UBST. 

Det betyder, at der kan klages til UBST, hvis universitetet mener, at afgørelsen 

ikke er foretaget i overensstemmelse med de regler, som gælder for akkreditering 

af universitetsuddannelser. Der kan ikke klages over de faglige vurderinger, der 

er indgået i afgørelsen, idet Akkrediteringsrådets faglige vurderinger er endelige. 

Fristen for at klage over afgørelsen er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt 

universitetet. En eventuel klage skal indsendes til: 

Universitets- og Bygningsstyrelsen 

Bredgade 43 

1260 København K 

Eller på e-mail: 

ubst@ubst.dk 

Universitetet er velkommen til at kontakte direktør Anette Dørge Jessen på email: 

andj@acedenmark.dk eller telefon: 25 18 66 08, såfremt der er spørgsmål 

eller behov for yderligere information. 

Med venlig hilsen 

Søren Barlebo Rasmussen Anette Dørge Jessen 

Formand Direktør 

Akkrediteringsrådet ACE Denmark 

Bilag: 

Kopi af akkrediteringsrapport 

Kopi af dette brev er sendt til: 

Undervisningsministeriet 

Danmarks Statistik samt 

Universitets- og Bygningsstyrelsen 

ACE Denmark - 


Side 4/4

Masteruddannelse i etik og værdier i organisationer 

Aarhus Universitet 

Turnusakkreditering 2010-2

Turnusakkreditering, 2010-2 

Publikationen er udgivet elektronisk på 

www.acedenmark.dk 

2

Indholdsfortegnelse 

Indledning .......................................................................................................................................................... 4 

Sagsbehandling .................................................................................................................................................. 5 

Indstilling........................................................................................................................................................... 7 

Resumé af kriterievurderingerne........................................................................................................................ 7 

Grundoplysninger .............................................................................................................................................. 8 

Uddannelsens kompetenceprofil........................................................................................................................ 9 

Uddannelsens struktur...................................................................................................................................... 10 

Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet............................................................................ 11 

Kriterium 1: Behov for uddannelsen............................................................................................................ 11 

Kriteriesøjle II: Forskningsbaseret uddannelse................................................................................................ 14 

Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet 

...................................................................................................................................................................... 14 

Kriteriesøjle III: Uddannelsens faglige profil og niveau samt intern kvalitetssikring .................................... 18 

Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau .................................................................................... 18 

Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse............................................................................... 21 

Kriterium 5: Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen ...................................................................... 28 

Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen............................................................................................ 35 

Tilskudsmæssig indplacering ....................................................................................................................... 35 

Titel .............................................................................................................................................................. 35 

Den normerede studietid .............................................................................................................................. 35 

Eventuel maksimumramme for tilgangen til uddannelsen ........................................................................... 35 

Legalitet ........................................................................................................................................................... 35 

Hvilken bekendtgørelse er uddannelsen omfattet af?................................................................................... 35 

Hovedområde ............................................................................................................................................... 36 

Censorkorps.................................................................................................................................................. 36 

Sprog ............................................................................................................................................................ 36 

Adgang ......................................................................................................................................................... 36 

Adgangsbegrænsning for masteruddannelsen.............................................................................................. 37 

Særlige forhold............................................................................................................................................. 38 

Uddannelser som kan føre til udøvelse af lovregulerede erhverv ................................................................ 38 

Uddannelser rettet mod undervisning i de gymnasiale uddannelser ............................................................ 38 

Parallelforløb og fællesuddannelser ............................................................................................................. 38 

Andre forhold............................................................................................................................................... 38 

3

Indledning 

Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering og godkendelse 

af en uddannelse. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af ACE Denmark. 

Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen, som fremgår af akkrediteringsrapporten, er foretaget af 

akkrediteringspanelet på baggrund af en dokumentationsrapport, udarbejdet af universitetet. Desuden har 

akkrediteringspanelet haft møder med repræsentanter for uddannelserne, hvor dele af dokumentationsrapporten 

er blevet uddybet. ACE Denmark har udarbejdet indstillingen til Akkrediteringsrådet på baggrund af 

akkrediteringspanelets faglige vurdering. 

Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitetets høringssvar er indarbejdet i akkrediteringsrapporten 

under de relevante kriterier. 

Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelserne er foretaget i henhold til kriterier for universitetsuddannelsers 

relevans og kvalitet som fastsat i bekendtgørelse nr. 1402 af 12. december 2009 (akkrediteringsbekendtgørelsen) 

samt ACE Denmarks Vejledning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser. 

Akkrediteringsrapporten består af fem dele: 

- ACE Denmarks indstilling til Akkrediteringsrådet 

- Grundoplysninger om uddannelsen samt uddannelsens kompetenceprofil og struktur 

- Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen 

- Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen 

- Legalitetskontrol 

Akkrediteringsrådet sikrer, at uddannelsen lever op til de gældende uddannelsesregler. På baggrund af Akkrediteringsrådets 

indstilling træffer Universitets- og Bygningsstyrelsen afgørelse om uddannelsens tilskudsmæssige 

indplacering, titel/betegnelse, adgangskrav for bacheloruddannelser, uddannelsens normerede 

studietid og eventuelt ministerielt fastsat adgangsbegrænsning (UBST-forhold). 

4

Sagsbehandling 

Akkrediteringspanelet 

Som en del af sagsbehandlingen er der nedsat et akkrediteringspanel, der er sammensat, så det har viden om 

og erfaring med: 

Uddannelse inden for hovedområdet 

Forskning inden for etik og værdier og forskning inden for organisations- og ledelsesteori 

Undervisning og uddannelsesplanlægning inden for etik og værdier og inden for organisations- og 

ledelsesteori 

Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsforhold inden for området 

Akkrediteringspanelet for masteruddannelsen i etik og værdier i organisationer består af: 

Kernefaglig ekspert 

Professor Rolf Rønning, Avdeling for helse- og sosialfag, Senter for innovativ forvaltning, Høgskolen i 

Lillehammer 

Aftagerrepræsentant 

Specialkonsulent Pia Ulrich Bisgard, HR-Sekretariatet, Region Nordjylland 

Studerende 

Journalist Helle Jung, masterstuderende på Cross Media Communication, Københavns Universitet 

Datoer i sagsbehandlingen 

Dokumentationsrapport modtaget 

1. juli 2010 

Eventuel indhentning af supplerende dokumentation 

8. september 2010 modtaget supplerende dokumentation vedrørende Aarhus Universitets kvalitetssikringssystem. 

29. oktober 2010 indhentet supplerede dokumentation vedrørende: 

VIP-årsværk 

relevant beskæftigelse 

regler om skriftlige opgaver 

11. november 2010 modtaget supplerende dokumentation vedrørende ovenstående 

Akkrediteringspanelets besøg på universitetet 

24. september 2010 

Akkrediteringsrapport sendt i høring på universitetet 

16. december 2010 

Høringssvar modtaget 

10. januar 2011 

Sagsbehandling afsluttet 

21. januar 2011 

5

Bemærkninger 

Når der refereres til universitetets dokumentation i akkrediteringsrapporten, anvendes det samlede sidetal for 

hele ansøgningen, som genereres af ACE Denmarks ansøgningsmodul. 

Det bemærkes, at kriterium 5 er ændret fra delvist tilfredsstillende til tilfredsstillende, idet vurderingen af, 

om uddannelsen er integreret i institutionens kvalitetssikringssystem, og vurderingen af, om institutionen 

løbende og systematisk tager hånd om identificerede problemer på uddannelsen på baggrund af indsamling, 

analyse og anvendelse af relevant information, er ændret på baggrund af universitetets høringssvar. 

6

Indstilling 

ACE Denmark indstiller masteruddannelsen i etik og værdier i organisationer til 

Positiv akkreditering 

Betinget positiv akkreditering 

Afslag på akkreditering 

Begrundelse 

Masteruddannelsen i etik og værdier i organisationer på Aarhus Universitet indstilles til betinget positiv akkreditering 

Det vurderes, at det inden for en periode på 1 år er muligt for universitetet at iværksætte tiltag, som kan rette 

op på problemerne, samt at dokumentere dette i form af nye handlingsplaner, strategier, supplerende redegørelser 

el. lign., sådan at uddannelsen ved periodens ophør vil opfylde kriterierne for kvalitet og relevans og 

derved opnå en positiv akkreditering. 

Det vurderes videre, at uddannelsen har en så tilstrækkelig kvalitet, at det er forsvarligt over for de studerende, 

at uddannelsen fortsætter i perioden. 

Uddannelsen vurderes på tilfredsstillende vis at leve op til kriterierne om 

Behov for uddannelsen (kriterium 1) 

Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 5 

Uddannelsen vurderes på delvist tilfredsstillende vis at leve op til kriterierne om 

Forskningsbaseret uddannelse (kriterium 2), idet der blandt de forskere, der står for forskningsområderne 

Organisationsfilosofi og Ledelse , ikke er en tilstrækkelig dækning af de organisations- og 

ledelsesteoretiske elementer af modulet. 

Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte (kriterium 3), fordi det vurderes, at uddannelsens 

kompetenceprofil kun i nogen grad lever op til den relevante typebeskrivelse i kvalifikationsrammen. 

Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse (kriterium 4), idet det er uklart, om alle studerende kan 

opnå kvalifikations- og kompetencemålene i uddannelsens kompetenceprofil, idet det er uklart, 

hvordan de studerende når det angivne niveau, hvad angår de organisations- og ledelsesteoretiske 

punkter i kompetenceprofilen. Akkrediteringspanelet vurderer desuden, at der kun i nogen grad er 

sammenhæng fra adgangsgrundlaget til uddannelsens faglige niveau, idet adgangsgrundlaget er 

bredt, og at de studerende kun i nogen grad har fælles forudsætninger ved optagelsen på masteruddannelsen. 





Resumé af kriterievurderingerne 

Tilfredsstillende 

Delvist tilfredsstillende 

Ikke tilfredsstillende 

1 2 3 4 5 

7

Grundoplysninger 

Udbudssted 

Århus 

Sprog 

Uddannelsen udbydes på dansk 

Hovedområde 

Det humanistiske hovedområde 

Masteruddannelsens grundoplysninger pr. 1/10 i de seneste tre år 

År Årselever 

(betalte årsværk á 60 ECTS- 

point) 

Betalende deltagere 

(CPR-numre) 

2007 18,5 74 16 

2008 12 48 18 

2009 17,5 70 9 

Universitetet definerer begreberne i ovenstående skema således: 

Færdiguddannede 

Årselever: Det samlede antal årselever i foråret og i efteråret i indberetningsåret (i alt perioden 16. september 

(i året før) til 15. september i året. Ved 1 årselev forstås, at en eller flere studerende har betalt for 60 

ECTS-point. Én årselev kan eksempelvis være 4 studerende, der hver har betalt for 15 ECTS i løbet af året, 

eller det kan være 2 studerende, der hver har betalt for 30 ECTS i løbet af året. (Grundoplysninger) 

Betalende deltagere: Det samlede antal unikke CPR-numre, der har betalt for at deltage i en åben uddannelsesaktivitet 

i året. Det er betalingen for at deltage i en aktivitet, der er afgørende. Hvis en studerende har 

betalt for at deltage i flere forskellige aktiviteter i årets løb vil den studerende tælle med én gang for hver 

betalt aktivitet. (Grundoplysninger) 

Færdiguddannede: Antallet af studerende, der har færdiggjort deres masteruddannelse i perioden 1/10 i året 

før til og med 30/9 i året. (Grundoplysninger) 

8

Uddannelsens kompetenceprofil 

De studerende skal opnå kvalifikationer i form af viden, forståelse og færdigheder inden for følgende områder: 

identificere forskellige etiske positioner og deres rolle i konkrete situationer 

analysere etisk argumentation og forholde sig kritisk og konstruktivt til den 

artikulere værdier og etiske principper i sit eget professionelle arbejde 

afkode, reflektere og formidle de normer, kvaliteter og kompetencer, som kendetegner organisationen 

og kan bidrage til at udvikle den 

forstå og anvende organisationsteorier til at afkode sammenhængen mellem individ, organisation og 

samfund og dermed til at vurdere organisationens indre struktur, relation til brugere og samfundsmæssige 

placering 

forstå og vurdere organisationsteorier med hensyn til deres menneskesyn, relevans og gyldighed i 

organisationers kontekst. 

Gennem arbejdet med den faglige substans skal de studerende erhverve 

sig følgende faglige og sociale kompetencer: 

strategiske kompetencer: at medvirke til etik og værdimæssig afklaring i organisationen 

ledelsesmæssige kompetencer: at formulere, evaluere og kommunikere organisationens værdier og 

udviklingsmål 

personlige kompetencer: at afklare sit personlige og professionelle ståsted. 

(Studieordning, s.2f) 

9

Uddannelsens struktur 

Masteruddannelsen i etik og værdier i organisationer (forkortet MEVO) har følgende struktur: 

( Studieordning, s. 4) 

10

Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet 

Kriterium 1: Behov for uddannelsen 

Kriterium 1 vurderes at være opfyldt 

tilfredsstillende 

delvist tilfredsstillende 

ikke tilfredsstillende 

Akkrediteringspanelets begrundelse 

Dialog med aftagerpanel og aftagere 

Uddannelsens dialog med aftagerpanel og andre aftagere består af en dialog med Det Humanistiske Fakultets 

aftagerpanel, censorinstitutionen og uddannelsens egen følgegruppe. (Dokumentationsrapport, s. 5) 

Det Humanistiske Fakultets aftagerpanel blev nedsat i 2005 bestående af 21 aftagere fra de væsentligste humanistiske 

delarbejdsmarkeder, og er i 2009 blevet udvidet til at omfatte ca. 60 eksterne medlemmer, der 

dækker alle de humanistiske delarbejdsmarkeder, og 22 interne medlemmer. Panelet er nedsat for en treårig 

periode. De interne medlemmer dækker over 3 repræsentanter fra hvert af fakultetets syv studienævn og prodekanen 

for uddannelse. (Dokumentationsrapport, s. 5) Aftagerpanelets formål er blandt andet at medvirke 

til, ... at der skabes bro mellem arbejdsmarkedets kompetencebehov og de humanistiske uddannelsers kompetenceprofiler 

. (Dokumentationsrapport, s. 48; Bilag 2, s. 1) 

Aftagerpanelet mødes én gang om året. Institutter og studienævn tager selv initiativ til samarbejde med paneldeltagere 

i forbindelse med udvikling af nye eller revision af eksisterende studieordninger, efter- og videreuddannelsesinitiativer 

og forskningsaktiviteter. (Dokumentationsrapport, s. 49; Bilag 2, s. 2) 

Om anvendelsen af Det Humanistiske Fakultets aftagerpanel skriver universitetet: Det Humanistiske Fakultets 

aftagerpanel har væsentligst behandlet generelle spørgsmål, bl.a. i forhold til behovet for efter- og videreuddannelsesaktiviteter, 

herunder masteruddannelser. (Dokumentationsrapport, s. 7) På møderne mellem 

akkrediteringspanelet og hhv. ledelsen og underviserne fremgik det desuden, at dialogen med aftagerne af 

uddannelsens dimittender i mindre grad foregår gennem Det Humanistiske Fakultets aftagerpanel, og at det 

primært er dialogen med censorinstitutionen og uddannelsens følgegruppe, der anvendes i udviklingen af 

uddannelsen. 

Om dialogen med censorinstitutionen skriver universitetet: Uddannelsens tilrettelæggere er i løbende dialog 

med censorkorpset for filosofi. Censorkorpset repræsenterer derfor ikke direkte aftagerinteresser, men afspejler 

den bredde, som filosofiuddannelsen ved Aarhus Universitet har. (Dokumentationsrapport, s. 5) Om 

udbyttet af dialogen skriver universitetet: Censorkorpset har aldrig haft noget at udsætte på masteruddannelsens 

praksisorientering og -relevans, men har indimellem fundet, at filosofiniveauet ikke var det samme som 

på de ordinære filosofiuddannelser. Da uddannelsens mål imidlertid ikke er at uddanne filosoffer, men praktikere 

med indsigt i etik og værdier, har dette været af begrænset relevans. (Dokumentationsrapport, s. 6) 

Uddannelsens følgegruppe blev oprettet i 2003 efter uddannelsens etablering med deltagelse af repræsentanter 

for 11 potentielle aftagere, der var blevet kontaktet i forbindelse med uddannelses oprettelse i 2001 med 

henblik på en dialog om relevansen af uddannelsen. (Dokumentationsrapport, s. 5) Universitetet skriver desuden 

om sammensætningen af følgegruppen: ... nyuddannede mastere inviteres løbende til at deltage, og 

følgegruppen består følgelig i dag af en blanding af dimittender og aftagere. (Dokumentationsrapport, s. 5) 

Følgegruppen består som helhed af ... 38 medlemmer, som repræsenterer bl.a. sundhedssektoren, socialsektoren, 

uddannelsessektoren (især det pædagogiske område), præster, politiet, offentlig administration, fagforeninger 

og den private sektor. (Dokumentationsrapport, s. 5) 

Om følgegruppens møder skriver universitetet: 5-10 af følgegruppens medlemmer deltager typisk i de årlige 

møder på Aarhus Universitet. Programpunkterne for det årlige møde er typisk: 

11

En forelæsning (indenfor uddannelsens tematikker) ved én af instituttets forskere eller en gæsteforelæser 

for at give deltagerne lidt gratis fagligt input. 

Oplæg fra deltagerne om, hvad der rører sig på organisations-, ledelses- og etikfronten. 

Dialog om udvikling af uddannelsen: fx forslag til emner, litteratur, gæsteforelæsere. (Dokumentationsrapport, 

s. 5) 

Om udbyttet af dialogen med aftagerne skriver universitetet: Hvis man skal give nogle eksempler på, hvordan 

dialogen med aftagerne i følgegruppen har bidraget til at udvikle uddannelsen, er det især to punkter, 

som bør fremhæves: Det ene er forslag til emner eller forfatterskaber, der efterfølgende er taget op i undervisningen. 

Det gælder f.eks. emner og forfatterskaber som (etisk) coaching, lean, tillid(sledelse), Luhmanns 

systemteoretiske organisationsforståelse, Foucaults analyser af ledelsesrationaliteter og -dispositiver. Den 

anden form for bidrag er forslag til konkrete gæsteforelæsere. (Dokumentationsrapport, s. 6f) 

På baggrund af universitetets dokumentation og besøget på uddannelsen vurderes det, at universitetet er i 

løbende dialog med universitetets aftagerpanel og uddannelsens aftagere i form af uddannelsens følgegruppe. 

Det vurderes desuden, at især dialogen med uddannelsens følgegruppe anvendes i sikringen og udviklingen 

af uddannelsens relevans og kvalitet. Akkrediteringspanelet bemærker, at idet både uddannelsens dimittender 

og uddannelsens aftagere indgår i uddannelsens følgegruppe, kræves en opmærksomhed på, at tilbagemeldinger 

fra både dimittender og aftagere bliver tydelige. 

Dialog med dimittender 

Universitetet skriver om universitetets dimittendundersøgelser: På en masteruddannelse foregår drøftelserne 

vedr. uddannelsens relation til arbejdsmarkedet i hver eneste undervisningstime. Desuden spiller uddannelsens 

følgegruppe en nøglerolle i kvalitetsudviklingen på dette punkt, og der er en løbende uformel kontakt til 

uddannelsens dimittender. Derfor har universitetet ikke fundet det væsentligt at lade masteruddannelser indgå 

i de årlige dimittendundersøgelser, men i stedet foretage mere fokuserede dimittendanalyser efter behov 

(ca. hvert 5. år). (Dokumentationsrapport, s. 24) Således foregår dialogen med uddannelsens dimittender på 

uddannelsesniveau. 

Universitetets dialog med uddannelsens dimittender består af en interviewundersøgelse foretaget i 2005, en 

spørgeskemaundersøgelse udsendt i 2010, og dialogen med de dimittender, der indgår i uddannelsens følgegruppe. 

Det fremgik desuden af mødet mellem akkrediteringspanelet og ledelsen, at man i efteråret 2010 vil 

foretage endnu en interviewundersøgelse. 

I interviewundersøgelsen fra 2005 deltog 27 dimittender fra uddannelsen. Universitetet skriver om resultatet 

af undersøgelsen: Af undersøgelsen fremgik det entydigt, at der var stor tilfredshed med uddannelsens indhold 

og med relationen mellem teori og praksis. Desuden fremgik det, at alle deltagere (på nær én) direkte 

anvendte MEVO-uddannelsen i arbejdsmæssig sammenhæng. (Dokumentationsrapport, s. 6) Det er dog ud 

fra dokumentationsrapporten uklart, hvilke specifikke tilbagemeldinger, uddannelsen har fået fra dimittenderne, 

og således er det også uklart, hvordan man i øvrigt har anvendt resultaterne af denne undersøgelse i 

udviklingen af uddannelsen. 

Af de overordnede resultater af spørgeskemaundersøgelsen fra 2010 (Bilag 4) fremgår det, at 94 % af de 49 

respondenter mener, at uddannelsen svarede til deres forventninger, 94 % mener, at de har kunnet anvende 

det, de lærte på uddannelsen, 90 % mener, at uddannelsen har givet dem øgede kompetencer i forhold til 

deres job, og 76 % mener, at uddannelsen har medvirket til nyt indhold i deres job, evt. et nyt job. 

I spørgeskemaundersøgelsen fra 2010 spørges der desuden til forslag til ændringer af uddannelsens indhold 

og tilrettelæggelse, men det er dog uklart, hvilke specifikke tilbagemeldinger, uddannelsen har fået fra dimittenderne. 

Universitetet har ikke redegjort yderligere for disse forslag til ændringer i dokumentationsmaterialet. 

12

På baggrund af dokumentationsrapporten og besøget på uddannelsen, vurderer akkrediteringspanelet således, 

at institutionen har etableret en dialog med uddannelsens dimittender, og at dialogen er løbende. Akkrediteringspanelet 

vurderer dog, at det i nogen grad er uklart, hvordan dialogen med dimittenderne er anvendt i 

sikringen og udviklingen af uddannelsens relevans og kvalitet, da universitetet ikke har redegjort for et eventuelt 

udbytte af dialogen med dimittenderne. 

Samlet vurdering af kriteriet 

Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 1 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. 

Dokumentation 

Ansøgning, s. 5-7 

Bilag 1: Studieordning 

Bilag 2: Kommissorium for Det Humanistiske Fakultets aftagerpanel 

Bilag 3: Oversigt over medlemmer af Det Humanistiske Fakultets aftagerpanel 

Bilag 4: Overordnede resultater af dimittendundersøgelse, marts 2010 

13

Kriteriesøjle II: Forskningsbaseret uddannelse 

Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø 

af høj kvalitet 






Uddannelsen er placeret på Institut for Filosofi og Idehistorie på Aarhus Universitet. Forskerne bag uddannelsen 

er alle fastansatte VIP er på dette institut. 

Sammenhæng mellem forskningsområder og uddannelsens fagelementer 

Universitetet redegør for sammenhængen mellem forskningsområder knyttet til uddannelsen og uddannelsens 

fagelementer i følgende skema: 

(Dokumentationsrapport, s. 8) 

Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af dette skema og på baggrund af tilrettelæggernes cv'er, at der 

er sammenhæng mellem forskningsområderne knyttet til uddannelsen og fagelementerne Modul 1: Etik og 

kritisk tænkning og Modul 2: Etiske værdier i institutioner, organisationer og professioner. Denne vurdering 

foretages, idet forskningsområderne Etik og moralfilosofi, Praktisk etik, Videnskabsteori, Værdier i 

organisationer og Professionsetik vurderes at være dækket af de forskere, der er tilknyttet uddannelsen. 

Akkrediteringspanelet vurderer, at der ikke er sammenhæng mellem forskningsområderne knyttet til uddannelsen 

og fagelementet Modul 3: Værdier i ledelse og kommunikation i organisationer . I målene for fagelementet 

hedder det blandt andet: 

De studerende skal opnå kvalifikationer i form af viden, forståelse og færdigheder inden for følgende områder: 

14

en dybdeforståelse af såvel klassiske som nye organisationsteorier, der er relevante for forståelsen og 

udviklingen af organisationer. (Dokumentationsrapport, s. 31; Studieordning, s. 6) 

I fagelementets disciplinbeskrivelse hedder det: I disciplinen analyseres og diskuteres en række aktuelle 

organisations- og ledelsesteorier samt kommunikations- og forandringsmodeller med vægten lagt på deres 

grundantagelser om mennesker og deres relevans i forhold til den konkrete organisation. (Dokumentationsrapport, 

s. 32; Studieordning, s. 7) 

I uddannelsens kompetenceprofil hedder det, at den studerende skal: 


samfund og dermed til at vurdere organisationens indre struktur, relation til brugere og dens samfundsmæssige 

placering 


organisationers kontekst. (Dokumentationsrapport, s. 17; Studieordning, s. 2) 

Således vurderer akkrediteringspanelet, at organisations- og ledelsesteori er en central del af dette fagelement. 

Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af det ovenstående skema, på baggrund af tilrettelæggernes 

cv'er, og på baggrund af besøget på uddannelsen, at der blandt de forskere, der står for forskningsområderne 

Organisationsfilosofi og Ledelse , ikke er en tilstrækkelig dækning af de organisations- og ledelsesteoretiske 

elementer af modulet, da forskerne ikke publicerer inden for organisations- og ledelsesteori eller har 

organisations- og ledelsesteori som forskningsområde. Ifølge Bilag 5 har disse forskere Organisationsfilosofi 

og Ledelsesfilosofi som forskningsområder, men akkrediteringspanelet vurderer, at disse forskningsområder 

ikke i tilstrækkelig grad sikrer, at det ovenstående kompetencemål, en dybdeforståelse af såvel klassiske 

som nye organisationsteorier, der er relevante for forståelsen og udviklingen af organisationer , dækkes af 

forskning i det forskningsmiljø, der er tilknyttet uddannelsen. 

Dette blev bekræftet på mødet mellem akkrediteringspanelet og ledelsen, hvor det blev betonet, at fokus i 

både forskningen og undervisningen tager udgangspunkt i forskningsområderne etik og værdier. 

Således vurderer akkrediteringspanelet, at der kun i nogen grad er sammenhæng mellem forskningsområderne 

knyttet til uddannelsen og uddannelsens fagelementer. 

Forskningens samvirke med praksis 

Universitetet skriver om forskningsområderne bag uddannelsen og deres samvirkning med praksis: Spørgsmål 

om etik og værdier hører i den filosofisk traditions terminologi til den praktiske filosofi, og forskningen i 

etik, værdier og normativitetsspørgsmål er da også blandt de mest praksisorienterede former for filosofisk 

forskning. Inddragelsen af praksis sker typisk i form af cases, som der kan reflekteres, teoretiseres og generaliseres 

over. (Dokumentationsrapport, s. 9) 

Og videre: Et eksempel på en sådan vekselvirkning mellem de studerendes praksis og forskningen kunne 

være lektor Morten Raffnsøe-Møllers forskning i filosofisk-antropologiske spørgsmål om selvevaluering 

(Charles Taylor) og anerkendelse (Axel Honneth). Disse spørgsmål har umiddelbar relevans for en praktisk, 

hverdagslig ting som spørgeskemaer til medarbejderudviklingssamtaler: De studerende kan undersøge de 

spørgeskemaer, som bruges på deres arbejdsplads, og som de i nogle tilfælde selv er direkte ansvarlige for, 

ud fra Taylors forståelse af selvevaluering og ud fra Honneths teori om anerkendelse som en nødvendighed 

for, at individer kan udvikle selvtillid og finde mening i arbejdslivet. De studerende kan derfor bruge filosofien 

til at reflektere over og udvikle praksis (hvordan udforme et mere anerkendende MUS-skema?), samtidig 

med at filosofiens teorier kan nuanceres og udvikles i forhold til praktiske cases. (Dokumentationsrapport, 

s. 10) 

15

Således vurderer akkrediteringspanelet, at forskningen i forskningsområderne bag uddannelsen samvirker 

med praksis. 

Uddannelsens tilrettelæggere 

Universitetet skriver om uddannelsens tilrettelæggere: Den praktiske tilrettelæggelse af MEVOs undervisning 

varetages af et uddannelsesudvalg bestående af fagkoordinator Anne Marie Olesen i samarbejde med 

lektor Morten Dige, lektor Jørgen Husted, lektor Morten Raffnsøe-Møller og studieleder, lektor Morten 

Haugaard Jeppesen. Uddannelsesudvalget for MEVO refererer til studienævnet ved Institut for Filosofi og 

Idehistorie. (Dokumentationsrapport, s. 9) 

Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af denne redegørelse og tilrettelæggernes CV'er og publikationslister 

(Bilag 5), at uddannelsen i udstrakt grad tilrettelægges af VIP'er, der forsker inden for et forskningsområde, 

der er relevant for uddannelsen. 

VIP/DVIP-ratio 

Universitetet skriver, at anvendelsen af VIP og DVIP i 2008 er 8 VIP-årsværk over for 0 DVIP-årsværk, og 

supplerer disse tal med en supplerende redegørelse: Der anvendes ikke DVIP på uddannelsen, i den forstand 

at undervisningen tilrettelægges af VIP med inddragelse af gæstelærere til enkeltstående forelæsninger. 

(Dokumentationsrapport, s. 9) De skriver desuden, at gæsteforelæsere, der hovedsageligt anvendes på modul 

2 og 3, typisk er aktive forskere fra andre universiteter. (Dokumentationsrapport, s. 9) Om gæsteforelæserne 

skrives det: I reglen indgår gæsteforelæsere i forskningsnetværk med de aktive VIP på uddannelsen eller har 

publiceret indenfor uddannelsens fagområder. Enkelte gæsteforelæsere ( ) har ikke forskningsbaggrund, 

men forelæser med udgangspunkt i deres praksiserfaring inden for uddannelsens faglige felt. (Dokumentationsrapport, 

s. 9f) 

Således vurderer akkrediteringspanelet, at de studerende i udstrakt grad undervises af VIP'er. 

Antal studerende pr. VIP 

Universitetet opgør antal studerende i tabel, der her gengives suppleret med beregninger af VIP-årsværk 

foretaget af ACE Denmark på baggrund af supplerende dokumentation modtaget den 11. november 2010. I 

denne supplerende dokumentation skriver universitetet: De uddannelsesspecifikke årsværk kan opgøres som 

det samlede antal timer, som bruges til undervisning, vejledning og eksamination på MEVO ifølge arbejdstidsopgørelser 

[T]imetallet ifølge arbejdstidsopgørelser for hele 2009 er 1228 timer ... Det kan formodes 

at gælde nogenlunde også for de foregående år, især da arbejdstidsopgørelsens tal skal tages med en hel del 

forbehold. Deri er så ikke indeholdt årsværkssummen af de eksterne foredragsholdere (Supplerende dokumentation 

modtaget den 11. november 2010, s. 1) 

Da timetallet brugt på undervisning, vejledning og eksamination på uddannelsen således er 1228 timer ud af 

et fuldt årsværk på 1924 timer, beregner ACE Denmark VIP-årsværk på uddannelsen til 1228 timer/1924 

timer = 0,638 årsværk: 

År Antal betalendedeltagere 

(enkelte 

cpr-numre) 

Antal VIP VIPårsværk 

STUD/VIPratio 

(antal) 

Antal studenterårsværk 

(60 ECTS- 

point) 

STUD/VIPratio 

(årsværk) 

2007 74 8 0,638 9,25 18,5 29,00 

2008 48 8 0,638 6,00 12,0 18,81 

2009 70 8 0,638 8,75 17,5 27,43 

(Dokumentationsrapport, s. 10; Beregninger foretaget af ACE Denmark på baggrund af 

supplerende dokumentation modtaget den 11. november 2010) 

Universitetet skriver desuden, at VIP erne er til rådighed for spørgsmål uanset mængden af undervisning på 

uddannelsen (Supplerende dokumentation modtaget den 11. november 2010, s. 1), og at fagkoordinatoren 

16

deltager på alle seminarerne. (Dokumentationsrapport, s. 9) Fagkoordinator varetager desuden mailkontakt 

til de studerende mellem seminarerne. (Dokumentationsrapport, s. 10) Dette blev bekræftet på mødet mellem 

akkrediteringspanelet og de studerende. På baggrund af universitetets redegørelse og besøget vurderes det 

således, at de studerende har mulighed for en tæt kontakt til VIP. 

Forskningsmiljøets kvalitet 

Universitetet opgør forskningsmiljøet, som er knyttet til uddannelsen i følgende tabel, der dækker over hele 

Institut for Filosofi og Idehistorie (IFI), der tæller 33 personer ifølge oplysninger fremkommet på mødet 

mellem akkrediteringspanelet og ledelsen: 


Det fremgik af besøget, at forskerne på instituttet de tre seneste år har fået forøget mulighederne for at publicere 

i peer-review-tidsskrifter, da antallet af danske peer-review-tidsskrifter er forøget, men at publikationen 

på instituttet i øvrigt primært kendetegnes ved andre publikationer, som f. eks ikke-peer-review-artikler og 

monografier. Det noteres desuden, at antallet af peer-review-artikler fra 2007-2009 er stigende. På baggrund 

af ovenstående opgørelse og redegørelse vurderer akkrediteringspanelet, at forskningsmiljøet, som er knyttet 

til uddannelsen er af tilstrækkeligt høj kvalitet. 


Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 2 samlet set er delvist tilfredsstillende opfyldt. 

Denne vurdering foretages på baggrund af, at akkrediteringspanelet vurderer, at der kun i nogen grad er 

sammenhæng mellem forskningsområderne knyttet til uddannelsen og uddannelsens fagelementer, idet der 

blandt de forskere, der står for forskningsområderne Organisationsfilosofi og Ledelse , ikke er en tilstrækkelig 

dækning af de organisations- og ledelsesteoretiske elementer af uddannelsen. 

Akkrediteringspanelet vurderer desuden, at forskningen i forskningsområderne bag uddannelsen samvirker 

med praksis, at uddannelsen i udstrakt grad tilrettelægges af VIP'er, der forsker inden for et forskningsområde, 

der er relevant for uddannelsen, at de studerende i udstrakt grad undervises af VIP'er, at de studerende har 

mulighed for en tæt kontakt til VIP'er, og at forskningsmiljøet, som er knyttet til uddannelsen er af tilstrækkeligt 

høj kvalitet. 

Dokumentation 



Bilag 5: CV er og publikationslister for uddannelsens tilrettelæggere for 2006-2009 

Bilag 7: Danske Universiteters nøgletal for Institut for Filosofi og Idéhistorie i perioden 2006-2009 

Supplerende dokumentation modtaget den 11. november 2010 

17

Kriteriesøjle III: 

Uddannelsens faglige profil og niveau samt intern kvalitetssikring 

Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau 






Titel 

Masteruddannelsen er reguleret ved bekendtgørelse nr. 1188 af 7. december 2009 om deltidsuddannelse 

ved universiteterne (deltidsbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 1187 af 7. december 2009 om masteruddannelser 

ved universiteterne (masterbekendtgørelsen). Til og med optaget 2009 var uddannelsen reguleret 

ved bekendtgørelse nr. 682 af 16. august 2002 om visse masteruddannelser ved universiteterne. (Dokumentationsrapport, 

s. 12) 

Kompetenceprofilen for masteruddannelsen i etik og værdier i organisationer er gengivet på s. 9 i akkrediteringsrapporten. 

Af denne kompetenceprofil kan det aflæses, at fokus i uddannelsen blandt andet er på etiske 

positioner, etisk argumentation, artikulation af værdier og etiske principper, forståelse, vurdering og anvendelse 

af organisationsteorier i forhold til f. eks. menneskesyn og organisationens relation til brugere. 

På baggrund af kompetenceprofilen og studieordningen generelt vurderer akkrediteringspanelet, at uddannelsens 

kompetenceprofil svarer til uddannelsens titel og navn. 

Niveau 

Universitetets redegørelse for kompetenceprofilens relation til den relevante typebeskrivelse i kvalifikationsrammen 

er foretaget i en skematisk opstilling: 

18

(Dokumentationsrapport, s. 13f) 

På baggrund af denne redegørelse vurderer akkrediteringspanelet, at kompetenceprofilen på de fleste punkter 

lever op til den relevante typebeskrivelse i kvalifikationsrammen. 

Akkrediteringspanelet vurderer dog, at det på baggrund af denne redegørelse for uddannelsens kvalifikations- 

og kompetencemål, ikke fremstår klart, hvordan den studerende opnår kvalifikationsrammens mål om, 

at den studerende skal: 

inden for et specialiseret område eller i et bredere perspektiv på et fagligt/flerfagligt område have 

viden og forståelse, som på udvalgte områder er baseret på højeste internationale forskning. 

kunne forstå og på et videnskabeligt grundlag reflektere over fagområdernes viden samt kunne 

identificere videnskabelige problemstillinger. 

på et videnskabeligt grundlag opstille nye analyse- og løsningsmodeller. 

selvstændigt kunne igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde 

Dette skyldes at disse kompetencer kun i nogen grad kan genfindes i uddannelsens kvalifikations- og kompetencemål 

for uddannelsen. På denne baggrund vurderer akkrediteringspanelet, at uddannelsens kompetenceprofil 

kun i nogen grad lever op til den relevante typebeskrivelse i kvalifikationsrammen. 



Denne vurdering foretages, idet akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens kompetenceprofil kun i nogen 

grad lever op til den relevante typebeskrivelse i kvalifikationsrammen. 

19

Akkrediteringspanelet vurderer desuden, at uddannelsens kompetenceprofil svarer til uddannelsens titel og 

navn. 

Dokumentation 



20

Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse 






Sammenhæng mellem adgangsgrundlag og fagligt niveau 

Uddannelsens adgangsgrundlag er: 

en bestået mellemlang eller lang videregående uddannelse inden for det humanistiske, det 

samfundsvidenskabelige eller det naturvidenskabelige område 

en bestået mellemlang eller lang videregående uddannelse fra handelshøjskoler 

en bestået mellemlang eller lang videregående uddannelse fra teknika 

en bestået mellemlang eller lang videregående uddannelse indenfor det sundhedsvidenskabelige 

område 

en bestået mellemlang videregående uddannelse som pædagog, socialrådgiver eller 

folkeskolelærer 

en professionsbachelor indenfor pædagogik, sygepleje eller som folkeskolelærer 

Ansøgeren skal derudover have mindst 2 års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende 

uddannelse. (Dokumentationsrapport, s. 15) 

Universitetet eksemplificerer desuden de studerendes forskellige adgangsgivende uddannelser således: BA i 

filosofi, professionsbachelor som folkeskolelærer, cand.mag. (Dokumentationsrapport, s. 15, note 1). Eksempler 

på relevant erhvervserfaring er: ansættelse som præst, (mellem)leder i sygehusvæsenet, (mellem)leder 

inden for undervisningsområdet eller lign. (Dokumentationsrapport, s. 15, note 2) På besøget 

fremgik det desuden, at studenterbestanden i stigende grad består af studerende med forskelligartede baggrunde. 

I supplerende dokumentation redegør universitetet yderligere for, hvad de opfatter som relevant beskæftigelse: 

1) en erhvervserfaring, som ligger i forlængelse af den adgangsgivende uddannelse, dvs. mindst to års virke 

som sygeplejerske i forlængelse af en sygeplejerskeuddannelse (eller som skolelærer, præst, ingeniør, jurist 

etc. i forlængelse af de respektive uddannelser). I mere generelle termer kan den type erhvervserfaring pga. 

uddannelsesgrundlaget karakteriseres som arbejde med et højt vidensindhold. 

2) en erhvervserfaring, som ikke ligger i forlængelse af den adgangsgivende uddannelse, men indebærer 

særlig beskæftigelse med organisatoriske problemstillinger. Det kan f.eks. være en skolelæreruddannet, der 

aldrig har udøvet hvervet som skolelærer, men arbejder som højskoleforstander og dermed har med ledelse, 

strategi og andre organisatoriske problemstillinger at gøre. Her lægges der altså vægt på erhvervserfaring 

med et om man så må sige højt organisatorisk indhold. (Supplerende dokumentation modtaget den 11. november 

2010, s. 2) 

Universitetet redegør for sammenhængen fra adgangsgrundlaget til uddannelsens faglige niveau således: 

Masteruddannelsen i etik og værdier i organisationer er netop kendetegnet ved refleksivt at udbygge og 

understøtte de forudsætninger og erfaringer, de studerende møder op med. Nærmere bestemt sker dette ved, 

at der på uddannelsens 1. semester oparbejdes et teoretisk fundament en slags fælles sprog i form af en 

række etiske perspektiver og teorier, som udgør den referenceramme, der arbejdes videre med i de to efterfølgende 

semestre, hvor de studerendes egne praktiske erfaringer inddrages i form af cases etc. På 2. seme- 

21

ster er det hovedsagelig etiske konflikter og dilemmaer, der arbejdes med, medens det på 3. semester først og 

fremmest er organisations- og ledelsesteoretiske emner, der er i fokus. Det kræver på den ene side, at de studerende 

har et vist mål af faglige forudsætninger; og på den anden side, at de har erhvervet sig et praktisk 

førstehåndskendskab til den type af problemstillinger, uddannelsen bearbejder. Tanken bag uddannelsen er i 

al sin komplicerede enkelhed, at teoretisk viden og praktisk erfaring gensidigt skal understøtte og kvalificere 

hinanden, og denne ambition afspejles just i adgangskravene. (Dokumentationsrapport, s. 15) 

I høringssvaret (modtaget den 10. januar 2011) uddyber universitetet, hvilke fælles forudsætninger, de studerende 

har ved optagelsen på uddannelsen: De væsentlige, fælles forudsætninger, som de studerende har i 

kraft af at være mindst professionsbachelorer, kan lettest beskrives ud fra kvalifikationsrammens typebeskrivelser, 

hvor det om professionsbachelorer bl.a. hedder, at de: 

mht. forståelses- og refleksionsniveauet "skal kunne forstå teori og metoder samt kunne reflektere 

over professionens anvendelse af teori og metode" 

mht. færdigheder i vurdering og beslutning "skal kunne vurdere teoretiske og praksisnære problemstillinger 

og begrunde de valgte handlinger og løsninger" 

samt at de mht. kompetencer "skal selvstændigt kunne indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde" 

samt "skal kunne identificere egne læringsbehov og i tilknytning til professionen udvikle egen viden 

og færdigheder" (Høringssvar modtaget den 10. januar 2011, s.1) 

Universitetet skriver videre: De to års erhvervserfaring, som er en del af adgangsgrundlaget, giver derudover 

de studerende et fælles grundlag i en daglig erfaring med en organisatorisk kontekst Uddannelsen 

handler også i høj grad om at aktivere og bevidstgøre denne erfaringsviden om organisationer, som de studerende 

har i kraft af deres erhvervserfaring. (Høringssvar modtaget den 10. januar 2011, s.2) 

Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af ovenstående, at de studerendes forudsætninger ved optagelsen 

på uddannelsen i nogen grad har fællestræk hvad angår den opnåede viden og de opnåede færdigheder og 

kompetencer fra den adgangsgivende uddannelse. Men idet akkrediteringspanelet fortsat vurderer, at de studerendes 

fælles baggrunde og erhvervserfaringer udelukkende består af erfaringer med organisationer, vurderer 

akkrediteringspanelet fortsat, at adgangsgrundlaget er bredt, og at de studerende kun i nogen grad har 

fælles forudsætninger ved optagelsen på masteruddannelsen. 

På baggrund af denne redegørelse vurderer akkrediteringspanelet, at der kun i nogen grad er sammenhæng 

fra adgangsgrundlaget til uddannelsens faglige niveau. 

Uddannelsens tilrettelæggelse og kompetenceprofil 

Uddannelsens struktur er gengivet på side 10 i akkrediteringsrapporten. Universitetet beskriver uddannelsens 

progression således, hvor hvert semester beskrives for sig: 

1. semester. På første semester handler det som nævnt om at give deltagerne en grundlæggende indsigt i 

en række etiske problemstillinger: hvad kan der forstås ved etiske værdier og normer, hvilken rolle spiller de 

i personers, organisationers og det samfundsmæssige liv, og hvad vil det sige at anlægge et "etisk perspektiv" 

i disse sammenhænge. Endvidere introduceres der til forskellige aktuelle etikopfattelser, som sættes i forhold 

til begrebet professionsetik; og endelig tages spørgsmålet om, hvad det vil sige at argumentere gyldigt og 

holdbart, op. Således kan dette semester siges at lægge det teoretiske fundament, hvorpå resten af uddannelsen 

rejser sig. (Dokumentationsrapport, s. 17) 

2. semester. I andet semester arbejdes der med forskellige metoder til at udmønte og integrere et etisk 

perspektiv. Særlig vægt lægges der på håndteringen af etiske konflikter, fx sådanne som skyldes at forskellige 

professioner inden for samme organisation har divergerende værdiopfattelser og professionsetiske normer. 

Her drejer det sig således først og fremmest om at trække de teoretiske indsigter, som er opnået på første 

semester, i arbejdstøjet og bringe dem i spil i en konkret virkelighed. (Dokumentationsrapport, s. 17) 

22

3. semester. På tredje semester analyseres og diskuteres en række aktuelle organisations- og ledelsesteorier 

samt kommunikations- og forandringsmodeller med vægten lagt på deres grundantagelser om mennesker 

og deres relevans i forhold til den konkrete organisation. I forhold til første og andet semester suppleres der 

således med et organisations- og ledelsesteoretisk perspektiv, som bygger videre på og udvider på den etiske 

ramme, som stod i centrum her. (Dokumentationsrapport, s. 17) 

4. semester. På fjerde semester skriver den studerende masterprojekt, hvor såvel de teoretiske som de 

praktiske indsigter fra de tre foregående semestre bearbejdes i et selvstændigt projekt. (Dokumentationsrapport, 

s. 17) 

Til studerende som påbegynder uddannelsen asynkront (modul 1 udbydes kun hvert andet år) har uddannelsesudvalget 

en række vejledningstilbud. Fagkoordinator Anne Marie Olesen afholder personlige vejledningsmøder 

med sådanne studerende, bl.a. med henblik på at den studerende er afklaret i valget om at påbegynde 

uddannelsen skævt i forhold til normalstudieplanen og der lægges en individuel studieplan hvor den 

studerende bl.a. får supplerende litteratur og bliver opmærksom på særlige fokusområder der bør læses op 

på. Lignende tilbud, mht. supplerende litteratur, er til rådighed for studerende på enkeltmoduler. 


Uddannelsen går altså fra grundlæggende indsigt i etik og etiske problemstillinger på første semester, over 

fokus på integrationen af et etisk perspektiv i konflikter inden for organisationer på andet semester, til fokus 

på forskellige organisations- og ledelsesteoriers grundantagelser om mennesker. På baggrund af denne redegørelse 

vurderer akkrediteringspanelet, at der er faglig progression fra første til sidste semester på uddannelsen. 

Akkrediteringspanelet vurderer desuden, at dette også gør sig gældende for de studerende, der eventuelt 

måtte starte uddannelsesforløbet på et andet semester end første semester. 

Universitetet redegør for uddannelsens sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens 

kompetenceprofil ved at eksemplificere sammenhængen mellem læringsmålene, kvalifikationerne og kompetencerne 

for fagelementet Modul 1: Etisk og kritisk tænkning og de mål i den samlede kompetenceprofil, 

som disse mål, udmønter sig i: 

Læringsmål for modul 1 Modul 1's kvalifikationer og 

kompetencer 

Forstår, hvad det vil sige at anlægge 

et etisk perspektiv 

Redegør for forskellige etiske teorier 

og begreber 

Anvender etiske teorier i forhold 

til konkrete situationer 

Evner at analysere argumenter og 

selv forholder sig argumenterende 

At bruge etikbegrebet og etiske 

begreber på en reflekteret og kvalificeret 

måde 

At analysere argumenter, herunder 

argumenter, der inddrager etiske 

værdier og normer 

At klarlægge forskellige etiske 

positioner og deres rolle i konkrete 

situationer 

At forholde sig kritisk til andres 

såvel som sin egen måde at argumentere 

på i diskussioner, forhandlinger 

etc. 

De relevante punkter i uddannelsens 

samlede kompetenceprofil 

Identificere forskellige etiske positioner 

og deres rolle i konkrete 

situationer 

Analysere etisk argumentation og 

forholde sig kritisk og konstruktivt 

til den 

Strategiske kompetencer: at medvirke 

til etik og værdimæssig afklaring 

i organisationen 


23

En lignende opstilling kan foretages for de øvrige fagelementer. På baggrund af dette vurderer akkrediteringspanelet 

således, at der er sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil. 

Akkrediteringspanelet vurderer dog også, at læringsmålene for fagelementet Modul 3: Værdier i ledelse og 

kommunikation i organisationer ikke understøttes af forskningsaktiviteter i det bagvedliggende forskningsmiljø 

(jf. kriterium 2), hvorfor det er uklart, om læringsmålene for dette modul kan opnås for alle studerende. 

Denne vurdering foretages på baggrund af en sammenligning af fagelementets læringsmål og de forskningsområder, 

der er relateret til fagelementet. 

I målene for fagelementet hedder det blandt andet: De studerende skal opnå kvalifikationer i form af viden, 

forståelse og færdigheder inden for følgende områder: 

en dybdeforståelse af såvel klassiske som nye organisationsteorier, der er relevante for forståelsen og 

udviklingen af organisationer. (Dokumentationsrapport, s. 31; Studieordning, s. 6) 

I fagelementets disciplinbeskrivelse hedder det: I disciplinen analyseres og diskuteres en række aktuelle 

organisations- og ledelsesteorier samt kommunikations- og forandringsmodeller med vægten lagt på deres 

grundantagelser om mennesker og deres relevans i forhold til den konkrete organisation. (Dokumentationsrapport, 

s. 32; Studieordning, s. 7) 

I uddannelsens kompetenceprofil hedder det, at den studerende skal: 


samfund og dermed til at vurdere organisationens indre struktur, relation til brugere og dens samfundsmæssige 

placering 


organisationers kontekst. (Dokumentationsrapport, s. 17; Studieordning, s. 2) 

Som beskrevet under kriterium 2, er der blandt de forskere, der står for forskningsområderne Organisationsfilosofi 

og Ledelse , ikke en tilstrækkelig dækning af de organisations- og ledelsesteoretiske elementer af 

modulet, da forskerne ikke publicerer inden for organisations- og ledelsesteori eller har organisations- og 

ledelsesteori som forskningsområde. 

På denne baggrund vurderer akkrediteringspanelet, at undervisningen i modulet i praksis kun i begrænset 

omfang afspejler modulets kompetencemål, idet undervisernes forskningsmæssige fokus på etik og værdier 

sandsynliggør, at også undervisningen har fokus på disse emner frem for organisations- og ledelsesteoretiske 

emner. Dette blev bekræftet på mødet mellem akkrediteringspanelet og ledelsen, hvor det fremgik, at fokus i 

fagelementet ikke er på de organisations- og ledelsesteoretiske emner, men tager udgangspunkt i de etiske og 

værdimæssige aspekter af fagelementet. Således er det også ud fra undervisningens praksis uklart, hvordan 

de studerende opnår de angivne læringsmål for modulet. 

Akkrediteringspanelet vurderer således, at det er uklart, hvordan de studerende når det i kompetenceprofilen 

angivne niveau, hvad angår de organisations- og ledelsesteoretiske punkter i læringsmålene og kompetenceprofilen 

angivet ovenfor. Akkrediteringspanelet vurderer desuden, at adgangsgrundlaget er bredt, og at det er 

uklart, hvilke fælles forudsætninger, de studerende har ved optagelsen på masteruddannelsen. Akkrediteringspanelet 

vurderer således samlet set, at det er uklart om alle studerende kan opnå kvalifikations- og kompetencemålene 

i uddannelsens kompetenceprofil. 

Prøveformer 

Universitetet redegør for uddannelsens prøveformer på følgende vis: 

Etik og kritisk tænkning 

Prøveform: Individuel skriftlig hjemmeopgave, hvis emne eksaminanden selv udvælger blandt 3 

emner formuleret af eksaminator ud fra modulets pensum. 

24

Etiske værdier i institutioner, organisationer og professioner 

Prøveform: Fri skriftlig hjemmeopgave, som behandler teoretiske aspekter indenfor modulets emnekreds. 

Den bundne skriftlige hjemmeopgave er velegnet til at udprøve og fremme den studerendes kompetencer 

og kvalifikationer inden for analyse og diskussion af et givent emne, herunder teste den studerendes viden 

om og overblik over det konkrete emne. Derfor er opgaven velegnet i forbindelse med teoretiske emner, hvor 

den kan teste de studerendes færdigheder og forståelse. I forhold hertil lægger den frie skriftlige 

hjemmeopgave endnu et lag på, idet den udover at typisk inddrage cases fra den studerendes egen 

organisation tillige tester den studerendes evne til at arbejde selvstændigt med stoffet, herunder evnen til selv 

at etablere og afgrænse en problemstilling. (Dokumentationsrapport, s. 18f) 

Værdier, ledelse og kommunikation i organisationer 

Prøveform: Fri skriftlig hjemmeopgave, som behandler teoretiske aspekter indenfor modulets emnekreds 

eller anvender de erhvervede teorier i analysen af en aktuel eller konkret organisatorisk problemstilling. 

Opgavens problemstilling aftales med og godkendes af faglærer. I eksamen indgår en 

20 minutters mundtlig diskussion af opgavens hovedresultater. Både opgave og diskussion indgår i 

den samlede bedømmelse. 

Masterprojekt 

Prøveform: Fri skriftlig hjemmeopgave med et mundtligt forsvar, som varer 45 minutter. 

Den frie skriftlige hjemmeopgave med efterfølgende mundtlig diskussion/forsvar er - ud over hvad der 

gælder for den rent skriftlige opgave velegnet til at fremme den studerendes refleksion over egen læring. 


På baggrund af denne redegørelse vurderer akkrediteringspanelet, at uddannelsens prøveformer udprøver 

centrale elementer i dens kompetenceprofil. 

Kvalificeret og pædagogisk afvikling af undervisningen 

Universitetet skriver om den pædagogiske afvikling af undervisningen: Uddannelsens pædagogiske former 

er i hovedsagen forelæsninger og vejledning. Forelæsninger er en form, der passer godt til et publikum af 

yderst motiverede og travle studerende, som ønsker at få input, når de bruger deres tid i weekenden på uddannelsen. 

Derfor har de studerende også afvist at lave gruppearbejde i forbindelse med undervisningen, men 

forelæsningerne varieres med korte summeøvelser over stillede spørgsmål, som derpå kan diskuteres videre i 

plenum. (Dokumentationsrapport, s. 19) 

Om individuel vejledning af opgaverne skriver universitetet, at den er vigtig, dels fordi en del af de studerende 

ikke er vant at skrive opgaver på universitetsniveau (enten fordi det er længe siden eller fordi de kun 

har prøvet det på professionsbachelorniveau) Som et tilbud får de studerende mulighed for at skrive en 

frivillig midtvejsopgave på cirka fem sider. Den er ikke er en ECTS-belagt prøve, men en frivillig mulighed 

for at komme i gang med at formulere sig på skrift og besvare et stillet spørgsmål inden for modulets faglige 

problematik på en struktureret måde. (Dokumentationsrapport, s. 19) Det fremgik af besøget, at næsten alle 

studerende benyttede sig af tilbuddet om at skrive en frivillig midtvejsopgave, hvilket akkrediteringspanelet 

bemærker positivt. 

Om undervisernes kompetenceudvikling skriver universitetet: Institut for Filosofi og Idéhistories ansatte 

deltager i Det Humanistiske Fakultets strategi for kompetenceudvikling af fast- og deltidsansatte undervisere, 

som er forankret hos Center for Undervisningsudvikling. På Det Humanistiske Fakultet er der afsat 40 timer 

pr. medarbejder pr. tre år til deltagelse i pædagogisk udviklende kursusaktivitet. Denne pulje anvendes overvejende 

til deltagelse i kollegial supervision. Medarbejderne har desuden efter aftale med institutlederen 

mulighed for deltagelse i yderlige universitetspædagogiske aktiviteter. Dette implicerer blandt andet, at: 

IFIs adjunkter deltager obligatorisk i et pædagogisk kursusforløb under Det Humanistiske Fakultet. 

Deltagelse i kollegial supervision er obligatorisk. VIP Anne Marie Olesen, Morten Dige og Mikkel 

Thorup har deltaget i dette forløb. 

25

Instituttet og/eller Center for Undervisningsudvikling afholder løbende temaarrangementer. 


Modulerne evalueres skriftligt efter hvert semester og på mundtlig vis på og mellem weekendseminarerne. 

(Dokumentationsrapport, s. 19) Det fremgik af besøget, at fagkoordinatoren er samlingspunktet i den i nogen 

grad uformelle kommunikation mellem de studerende og uddannelsens ledelse. Det er desuden fagkoordinatoren, 

der samler op på evalueringerne og refererer til studie- og institutleder (Dokumentationsrapport, s. 24). 

Det fremgik af besøget, at man på Institut for Filosofi og Idehistorie er ved at igangsætte forsøg om alternative 

evalueringsprocedurer, der skal forøge udbyttet af evalueringerne. 

På baggrund af dette og mødet mellem akkrediteringspanelet og ledelsen, underviserne og de studerende, 

vurderer akkrediteringspanelet, at universitetet sikrer en kvalificeret og pædagogisk afvikling af undervisningen. 

Det bemærkes dog, at fagkoordinatorens store betydning i opsamlingen af uformel viden om de studerendes 

tilbagemeldinger gør systemet personafhængigt og dermed sårbart. 

Fysiske forhold 

Universitetet skriver om de fysiske forhold: Uddannelsens lokaler i AUs Nobelpark, e-læringsfaciliteter i 

form af AULA samt øvrige ressourcer er tilstrækkelige til at gennemføre undervisning og vejledning på en 

god måde. Der er de nødvendige IT-faciliteter og AV-midler til stede. De studerende kommer til undervisning 

i weekenden og har adgang til Statsbiblioteket i forbindelse med lørdagsundervisning. De studerende får 

ved undervisningsstart desuden en introduktion til Nobelbiblioteket, som særskilt betjener det humanistiske 

område på universitetet, som dog ikke er åbent i weekenden. Her har de studerende også mulighed for at få 

en specialearbejdsplads, hvis de ønsker dette. (Dokumentationsrapport, s. 20) 

På baggrund af dette og på baggrund af besøget på uddannelsen vurderer akkrediteringspanelet, at institutionen 

sikrer uddannelsens fysiske rammer. 

Studieophold i udlandet 

Om de studerendes muligheder for at tage på studieophold i udlandet skriver universitetet: Udlandsophold 

har ikke hidtil haft nogen relevans for uddannelsens studerende, men er ikke principielt udelukket. Hvad 

angår meritmuligheder kan uddannelsens studerende søge studienævnet ved Institut for Filosofi og Idéhistorie 

om merit fra andre masteruddannelser i Danmark eller udlandet efter gældende meritregler. (Dokumentationsrapport, 

s. 20) 

På baggrund af dette vurderer akkrediteringspanelet, at uddannelsens struktur giver de studerende mulighed 

for tage på studieophold i udlandet. 



Denne vurdering er foretaget på baggrund af, at det er uklart, om alle studerende kan opnå kvalifikations- og 

kompetencemålene i uddannelsens kompetenceprofil, idet det er uklart, hvordan de studerende når det angivne 

niveau, hvad angår de organisations- og ledelsesteoretiske punkter i kompetenceprofilen. Akkrediteringspanelet 

vurderer desuden, at der kun i nogen grad er sammenhæng fra adgangsgrundlaget til uddannelsens 

faglige niveau, idet adgangsgrundlaget er bredt, og at de studerende kun i nogen grad har fælles forudsætninger 

ved optagelsen på masteruddannelsen. 

Det vurderes desuden, at uddannelsens prøveformer udprøver centrale elementer i dens kompetenceprofil, at 

universitetet sikrer en kvalificeret og pædagogisk afvikling af undervisningen, at institutionen sikrer uddannelsens 

fysiske rammer, og at uddannelsens struktur giver de studerende mulighed for tage på studieophold i 

udlandet. 

26

Dokumentation 



Bilag 6: Oversigt over pædagogiske kompetenceudviklingsaktiviteter ved fakultets Center for Undervisningsudvikling 

Supplerende dokumentation modtaget den 11. november 2010 

27

Kriterium 5: Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen 






Institutionens politik for kvalitetssikring 

I dokumentationsrapporten gøres der rede for, at Aarhus Universitets bestyrelse i slutningen af 2008 vedtog 

en kvalitetspolitik med det formål at etablere en fælles ramme for kvalitetsarbejdet på universitetet. (Bilag 

08) 

Kvalitetspolitikken danner rammen for det tilhørende kvalitetssystem for uddannelsesområdet, hvilket er 

illustreret i figuren nedenfor (Dokumentationsrapport, s. 21): 

Kvalitetssystemet er ifølge universitetet den praktiske udførelse af universitetets kvalitetspolitik, der beskriver 

indikatorer, procedurer og ansvarsfordeling gældende for hvert af politikkens delområder. (Supplerende 

dokumentation modtaget den 8. september 2010) Implementeringen af kvalitetssystemet sker i løbet af 2010- 

11. 

Delområder i kvalitetspolitikken indgår i procedurerne for de enkelte europæiske standarder for universiteternes 

interne kvalitetssikring (ESG erne), som er beskrevet nedenfor, dog ligger delområderne Rekruttering 

og optagelse samt Uddannelsernes relation til arbejdsmarkedet ud over ESG erne. 

I forhold til delområdet Rekruttering og optagelse er det universitetets centrale studieadministration, der 

har ansvaret for at initiere og koordinere en række vejledningsarrangementer og tiltag rettet mod potentielle 

studerende. Arbejdet er organiseret i en styregruppe, hvori alle hovedområder er repræsenteret. Eksempler på 

arrangementer er Åbent hus, studiepraktik og deltagelse på uddannelsesmesser. For at markedsføre universitet 

udgives desuden bachelor- og kandidatbøger. (Dokumentationsrapport, s. 22) 

Delområdet Uddannelsernes relation til arbejdsmarkedet sikres ved årlige beskæftigelsesundersøgelser på 

uddannelsesniveau. Et webbaseret spørgeskema sendes til dimittender, der blev færdige for henholdsvis ½- 

1½ år siden og 4½-5½ år siden. Universitetets Studieudvalg har ansvaret for driften af beskæftigelsesundersøgelsen. 


Procedurerne for kvalitetsarbejdet er baseret på et kvalitetshjul, der beskriver, hvordan en aktivitet kontinuerligt 

gennemløber en proces, som omfatter 1) formulering af mål for aktiviteten, herunder planlægning og 

28

essourcetildeling, 2) udførelse af aktiviteten i praksis, 3) evaluering af aktiviteten samt 4) analyse og opfølgning 

eksempelvis i form af revision af målsætninger eller ændring af praksis (Supplerende dokumentation 

modtaget den 8. september 2010). 

Universitetet uddyber ansvarsfordelingen i implementeringen af kvalitetsshjulet i høringssvaret modtaget den 

10. januar 2011: Som ansvarlig for uddannelseskvaliteten varetager dekanen og fakultetssekretariatet koordineringen 

af, at kvalitetshjulets faser gennemløbes på alle kvalitetspolitikkens områder (Høringssvar modtaget 

den 10. januar 2011, s. 3) Det vurderes dog stadig, at kvalitetshjulet endnu ikke er fuldt implementeret, 

da dette er planlagt til 2010-11. 

Det vurderes, at universitetet har en kvalitetssikringspolitik med definerede delområder og tilhørende målsætninger, 

herunder for delområderne Rekruttering og optagelse og Uddannelsernes relation til arbejdsmarkedet 

, der ligger ud over de europæiske standarder. På baggrund af både den supplerende dokumentation 

og høringssvaret bemærkes det imidlertid kritisk, at kvalitetssystemet endnu ikke er færdigimplementeret, 

og at det derfor er uklart, hvordan kvalitetshjulet konkret skal integreres i arbejdet med de enkelte delpolitikker. 

Ansvarsfordeling 

Bestyrelsen har det overordnede ansvar for kvalitetspolitikken, og det er det relevante ledelsesniveau, der 

skal tage hånd om, at der er de nødvendige ressourcer samt sikre en velegnet incitamentsstruktur i forhold til 

udførelse og opfølgning på kvalitetsarbejdet (Supplerende dokumentation modtaget den 8. september 2010). 

Det vurderes, at der er en klar ansvarsfordeling mellem dekan, institutleder og studieleder/studienævn i forhold 

til varetagelsen af de konkrete opgaver i kvalitetssikringssystemet, jf. redegørelserne under de enkelte 

ESG er nedenfor. 

Procedurer, der sikrer imødekommelsen af ESG 

Formelle mekanismer for udarbejdelse og monitorering af studieordninger 

Aarhus Universitet blev i 2009 tildelt EU Kommissionens ECTS label. I forbindelse hermed er der indført en 

fælles elektronisk skabelon til udarbejdelse af studieordninger den såkaldte Studieordningsgenerator. Studieordningsgeneratoren 

er opbygget ud fra de krav, som gældende lovgivning stiller til studieordningers 

indhold, og den sikrer, at alle studieordninger, der oprettes, lever op til gældende love og bekendtgørelser. 

AU Studieadministration opdaterer løbende Studieordningsgeneratoren, så den er i tråd med lovgivningen. 

Studieordninger godkendes af dekanen, og det endelige ansvar for kvaliteten af studieordningen er således 

dekanens ansvar. Studieordningers kvalitet sikres gennem en løbende dialog mellem dekan og studienævn. 

Grundlæggende sikres kvaliteten i forbindelse med revision af en given studieordning, hvor fakultetet spiller 

en central rolle (enten som konsulent eller tovholder) og altid skal godkende nye ordninger, inden den reviderede 

studieordning implementeres (Supplerende dokumentation modtaget den 8. september 2010). 

Universitetet uddyber desuden i høringssvaret (modtaget den 10. januar 2011): Studieordningerne monitoreres 

løbende og som minimum én gang årligt via oversigter over de studerendes forløb (frafald, gennemførselsprocenter, 

dumpede prøver/udeblivelser, karakterniveau osv.). På masteruddannelser sker monitoreringen 

løbende efter afslutningen, og monitoreringen bidrager til overblik over uhensigtsmæssige prøveformer, 

flaskehalse i studiestrukturen osv. Sammenhængen mellem undervisnings- og prøveformer monitoreres 

via undervisningsevalueringer. På baggrund af de løbende nøgletal og undervisningsevalueringer justeres 

studieordningen i samarbejde mellem studienævn og fakultet. (Høringssvar modtaget den 10. januar 2011, 

s. 3f) 

Det vurderes på den baggrund, at Aarhus Universitetet har procedurer for udarbejdelse af studieordninger, og 

at der på Det Humanistiske Fakultet er procedurer for monitorering og kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 

af studieordningerne. 

29

Sikring af de studerendes eksamen vedr. krav, regler og procedurer 

Universitetets regler om eksamen beskriver de krav, regler og procedurer, der er gældende i forbindelse med 

afholdelse af eksamen. Reglerne kan findes i universitetets online regelsamling. Specifikke regler vedrørende 

eksamensformer findes i den pågældende studieordning. For så vidt angår prøvens indhold, er der i studieordningen 

udarbejdet en beskrivelse af, hvad der bliver lagt vægt på i bedømmelsen af prøvepræstationen; de 

faglige mål for faget. Universitetet er pt. ved at implementere automatisk tilmelding til eksamen. Afvikling 

af eksamen, herunder afmeldingsfrister og reeksamination, offentliggøres forud for hver eksamenstermin. 

Ansvaret for, at reglerne vedrørende eksamen følges, er placeret hos hhv. studienævnet/studieleder og rektor 

(disciplinære sager). (Supplerende dokumentation modtaget den 8. september 2010) 

Det vurderes på den baggrund, at universitetet har krav, regler og procedurer, der sikrer de studerendes eksamen. 

Procedurer, der sikrer undervisernes kompetencer og kvalifikationer 

Pr. 1. april 2005 indførte universitetet krav om, at ansøgere til videnskabelige stillinger på alle niveauer ved 

siden af deres videnskabelige produktion skal medsende en undervisningsportfolio som grundlag for bedømmelse 

af ansøgernes undervisningsmæssige kompetencer. På denne måde er der indført en fast procedure 

for, at videnskabelige medarbejdere i forbindelse med både rekruttering og forfremmelse vurderes på grundlag 

af både deres forskningsmæssige og undervisningsmæssige meritter. Dekanen har ansvaret for, at de 

videnskabelige medarbejdere, som ansættes, har de fornødne pædagogiske og didaktiske kompetencer. 

På institutniveau er det institutlederens ansvar, at de videnskabelige medarbejdere til stadighed har opdaterede 

kompetencer i forhold til at varetage undervisningsopgaverne, og der er en løbende dialog med dekanen 

om behov og prioritering af ressourcer (Supplerende dokumentation modtaget den 8. september 2010). 

Universitetet uddyber desuden i høringssvaret (modtaget den 10. januar 2011): Vedr. undervisningsudvikling 

og evaluering tager studienævn og institutleder løbende hånd om undervisningsevaluering og løbende 

opfølgning herpå. Opfølgningen sker løbende via MUS-samtaler, hvor undervisningsevalueringer og didaktisk 

kompetenceudvikling indgår som fast punkt. Desuden følger studie- og institutlederen altid konkret op 

på en negativ undervisningsevaluering i form af et møde med den pågældende underviser. (Høringssvar 

modtaget den 10. januar 2011, s. 4) Dernæst redegøres (s. 4-5) for de ressourcer, institutlederen har til rådighed: 

didaktiske kurser for instruktorer og eksterne lektorer samt for ph.d.-studerende 

adjunktpædagogikum 

individuelt aftalte kurser 

kollegial supervision, der er obligatorisk, og som gennemføres på en systematisk og aftalebestemt 

måde 

kurser i akademisk engelsk 

seminarer og workshops 

tilbud om individuelle coachingforløb 

samarbejde med fag/institutter om lokale tiltag med fokus på f. eks. vejledning, evalueringspraksis 

og udvikling af undervisningsformer 

der er afsat 40 timer pr. medarbejder pr. tre år til deltagelse i udviklende kursusaktivitet 

Universitetspædagogisk netværk, der er et samarbejde mellem universitetets universitetspædagogiske enheder 

og medarbejdere, varetager større og mere tværgående undervisningsopgaver som f.eks. kurserne i universitetspædagogik 

for adjunkter og ph.d.-studerende. 

Det vurderes således, at universitetet har dokumenteret procedurer, der sikrer undervisernes kompetencer og 

kvalifikationer. 

30

Systematisk sikring af tilstrækkeligt med ressourcer ud over underviserne, dvs. fysiske rammer, instrumenter 

og tutorer/undervisningsassistenter 

Det vurderes, at universitetet sikrer tilstrækkelige ressourcer ud over underviserne på universitetet. Aarhus 

Universitet gennemførte i 2007/08 en omfattende undersøgelse af de studerendes vurdering af det psykiske 

studiemiljø, ud fra en model udviklet af faglige eksperter ved universitetet, som rækker betydeligt ud over 

den lovpligtige undersøgelse af undervisningsmiljøet (UMV). Dette fokus på studiemiljøet er et af universitetets 

prioriterede områder. Det er planlagt, at studiemiljøundersøgelsen fremover skal gentages hvert tredje 

år af hensyn til at skabe tid til at lade effekter af initiativer på baggrund af undersøgelsen slå igennem. Undersøgelsen, 

der gennemføres i foråret 2011, vil foruden det psykiske studiemiljø også dække det fysiske og 

æstetiske studiemiljø. Studerende har endvidere mulighed for at gøre opmærksom på, om de fysiske rammer, 

instrumenter og undervisningsassistenter er tilstrækkelige i forhold til undervisningen i forbindelse med evalueringen 

af de enkelte undervisningsforløb. 

Institut- og studieleder følger op på evalueringerne, og dekanen har det endelige ansvar for opfølgningen. 

Inden for de økonomiske rammer, har dekanen ansvar for, at der er tilstrækkelige ressourcer til rådig for 

undervisningen, herunder undervisningsassistenter, instruktorer, tutorer og lignende. Konkret får institutterne 

en ramme, inden for hvilken institut- og studieleder kan prioritere ressourcerne, herunder undervisningens 

organisering og dermed brug af forskellige typer undervisere (Supplerende dokumentation modtaget den 8. 

september 2010). 

Har institutionen systemer, der indsamler, analyserer og anvender relevant information i forhold til at kunne 

styre uddannelserne 

AU Studieadministration sikrer, at ledelsen på både centralt niveau og på de enkelte hovedområder har et 

godt beslutningsgrundlag at styre uddannelserne ud fra. Overordnet afspejles dette i kvalitetspolitikken, og 

mere konkret realiseres det gennem kvalitetssystemet. Hvert år i oktober udarbejder AU Studieadministration 

nøgletal til både internt og eksternt brug. Nøgletal er eksempelvis antal indskrevne, antal optagne, antal færdiguddannede 

og antal STÅ. Kvalitetssikringen af nøgletallene sker i Aarhus Universitets Statistiknetværk, 

hvor medarbejdere kan finde de fastlåste datatræk fra oktober samt definitionerne på nøgletallene. Som led i 

realiseringen af kvalitetssystemet har AU Studieadministration i 2010 igangsat nedenstående initiativer, der 

uddrager nøgletal på uddannelsesniveau for at styrke og udbygge analyse- og beslutningsgrundlaget for ledelsen: 

Ledelsesinformation om studerendes eksamensaktivitet består af en mængde aggregerede data, der viser eksamensaktiviteten 

og studieprogressionen på hovedområdeniveau, fordelt på den enkelte bachelor- og 

kandidatuddannelser. Data bliver distribueret 2 gange årligt til dekaner, prodekaner for uddannelse samt 

studieledere. Projektet blev igangsat medio marts 2010. 

Studieledertal er et datagrundlag, der skal muliggøre forbedringen af de studerendes gennemførsel. Ud fra 

tallene kan studielederne identificere, hvilke studerende der har afmeldt en given eksamen, hvilke studerende 

der ikke har bestået en given eksamen, samt hvilke studerende der er bagud i forhold til den normerede 

studietid. Data bliver distribueret to gange årligt til studielederne. Projektet blev igangsat medio 

marts 2010. 

Studielederforum er et nyt forum for samtlige studieledere på Universitetet. Formålet med forummet er erfaringsudveksling 

og diskussioner af alle spørgsmål af interesse i forhold til studieledelse og studieadministration 

på tværs af hovedområderne. Møderne i forummet er tematisk orienteret og skal således tjene 

som platform for udvikling af uddannelserne på tværs af hovedområderne. 

Det er, som nævnt ovenfor, hhv. dekaner, prodekaner for uddannelse samt studieledere, der har ansvaret for, 

at informationerne bliver analyseret og brugt, så uddannelserne udvikles i den ønskede retning (Supplerende 

dokumentation modtaget den 8. september 2010). 

31

Det vurderes, at universitetet indsamler information om frafald, gennemførselstid, studenterevalueringer og 

dimittendernes arbejdsmarkedssituation, samt at disse informationer tilgår studieledelsen. 

Universitetet uddyber i høringssvaret, hvilke standarder, der anvendes i kvalitetsarbejdet: I universitetets 

udviklingskontrakt er der fastsat en række måltal for uddannelserne, bl.a. frafald, antal kursister på efter- og 

videreuddannelse, antal timer afsat til studie- og erhvervsvejledning, osv. Det er disse måltal vi i hovedsagen 

anvender som standarder. (Høringssvar modtaget den 10. januar 2011, s. 5) Udviklingskontrakten kan findes 

på AU s hjemmeside (Bilag A; hentet af ACE Denmark fra AU s hjemmeside den 17. januar 2011), og 

af denne fremgår det, at universitetet har standarder for eksempelvis frafald, gennemførselstid, dimittendernes 

arbejdsmarkedssituation og andelen af offentliggørelser af studenterevalueringer på nettet. 

Som eksempel på en anvendelse af disse standarder redegør universitetet i høringssvaret for opfølgningen på 

frafald. Dette eksempel på en opfølgning er fokuseret på uddannelser, som 2 år i træk har et højere frafald 

end udviklingskontraktmålet. (Høringssvar modtaget den 10. januar 2011, s. 5) Opfølgningen beskrives 

således: Som en del af opfølgningen foretages fokusgruppeinterviews med aktive studerende, frafaldne 

studerende og undervisere, og på baggrund af studienævnets og prodekanens analyse af disse undersøgelser 

udarbejdes en handlingsplan for nedbringelse af frafaldet på uddannelsen. I samarbejde med fakultetssekretariatets 

kvalitets- og udviklingsgruppe er studielederen ansvarlig for gennemførelsen af handlingsplanen. 

(Høringssvar modtaget den 10. januar 2011, s. 5f) 

Det vurderes således, at universitetet har defineret standarder for, hvornår kvalitetsområderne er tilstrækkeligt 

opfyldt, og har procedurer for, hvordan standarderne bringes i anvendelse. 

Regelmæssig offentliggørelse af såvel kvantitative som kvalitative informationer 

Aarhus Universitet har oprettet en samlet indgang til de oplysninger, som Lov om gennemsigtighed og åbenhed 

i uddannelserne foreskriver, at universitetet skal gøre tilgængelig. Siden indeholder såvel kvantitative 

som kvalitative informationer om universitetet og uddannelserne. Eksempelvis kan man på siden finde karaktergennemsnit 

for bachelorprojekter og kandidatspecialer samt oplysninger om gennemførelse og frafald. 

Det er AU Studieadministration, der er ansvarlig for, at informationerne offentliggøres og holdes opdateret. 

Dette sker som minimum en gang årligt i forlængelse af indberetningen af nøgletal i oktober måned (Supplerende 

dokumentation modtaget den 8. september 2010). 

På den baggrund vurderes universitetet at have procedurer i forhold til regelmæssig offentliggørelse af såvel 

kvantitative som kvalitative informationer. 

Institutionens system for kvalitetssikring 

Det vurderes samlet set, at Aarhus Universitets overordnede kvalitetssikringssystem lever op til de europæiske 

standarder for universiteternes interne kvalitetssikring. Kvalitetssikringssystemet indeholder en kvalitetspolitik 

med definerede mål og tilhørende procedurer og ansvarsfordeling, der omfatter ESG erne. Universitetet 

har procedurer for, hvordan studieordningerne monitoreres og kvalitetssikres og kvalitetsudvikles. 

Kvalitetspolitikken omfatter udover ESG erne også andre politikområder med tilhørende procedurer og ansvarsfordeling 

defineret af universitetet (rekruttering og optagelse og uddannelsernes relation til arbejdsmarkedet). 

Der foregår en systematisk indsamling af data om uddannelserne. 

Uddannelsens integration i institutionens kvalitetssikringssystem 

Kvalitetssikring af uddannelsen 

Universitetet skriver om uddannelsens integration i institutionens kvalitetssikringsystem, at uddannelsen 

indgår i systemet, men at kvalitetsarbejdet på masteruddannelser adskiller sig fra de ordinære uddannelser på 

nogle punkter: 

rekruttering og optagelse, hvor der på masteruddannelser foregår en tættere dialog med potentielle 

studerende 

32

studiemiljøet, hvor fagkoordinatoren er omdrejningspunktet i kommunikationen med og vejledningen 

af de studerende samt opfølgningen på identificerede problemer på uddannelsen, og hvor 

man ikke har fundet behov for at inddrage studerende på efter- og videreuddannelse i undervisningsmiljøundersøgelser. 

uddannelsens relation til arbejdsmarkedet, hvor masterstuderende ikke indgår i dimittendundersøgelser, 

og hvor uddannelsen følgegruppe spiller en nøglerolle i relationen til arbejdsmarkedet. 


Studieledelsen har via institutionens kvalitetssikringssystem desuden mulighed for at indsamle information i 

form af nøgletal vedrørende eksempelvis antal indskrevne, antal optagne, antal færdiguddannede og antal 

STÅ, frafald, gennemførselsprocenter, dumpede prøver/udeblivelser og karakterniveau (se ovenfor under 

kriterium 5.1.1), og i høringssvaret er der redegjort for, hvordan denne information anvendes i sikringen og 

udviklingen af uddannelsens kvalitet og relevans gennem et samarbejde mellem studienævn og fakultet (Høringssvar 

modtaget den 10. januar 2011, s. 3f) Ovenfor i denne rapport er der desuden redegjort for, hvordan 

udviklingen af undervisernes pædagogiske kompetencer er indarbejdet i institutionens procedurer for undervisningsudvikling 

og evaluering. 

I politikområdet Uddannelsernes relation til arbejdsmarkedet indgår anvendelsen af Det Humanistiske 

Fakultets aftagerpanel. (Dokumentationsrapport, s. 24) Om anvendelsen af dette aftagerpanel skriver universitetet: 

Det Humanistiske Fakultets aftagerpanel har væsentligst behandlet generelle spørgsmål, bl.a. i forhold 

til behovet for efter- og videreuddannelsesaktiviteter, herunder masteruddannelser. (Dokumentationsrapport, 

s. 7) På møderne mellem akkrediteringspanelet og hhv. ledelsen og underviserne fremgik det desuden, 

at dialogen med aftagerne af uddannelsens dimittender i mindre grad foregår gennem Det Humanistiske 

Fakultets aftagerpanel, og at det primært er dialogen med censorinstitutionen og uddannelsens følgegruppe, 

der anvendes i udviklingen af uddannelsen. 

Modulerne evalueres skriftligt efter hvert semester og på mundtlig vis på og mellem weekendseminarerne. 

(Dokumentationsrapport, s. 19) Det fremgik af besøget, at fagkoordinatoren er samlingspunktet i kommunikationen 

mellem de studerende og uddannelsens ledelse. Det er desuden fagkoordinatoren, der samler op på 

evalueringerne og refererer til studie- og institutleder (Dokumentationsrapport, s. 24). Det fremgik af besøget, 

at man på Institut for Filosofi og Idehistorie er ved at igangsætte forsøg om alternative evalueringsprocedurer, 

der skal forøge udbyttet af evalueringerne. 

Styringen af uddannelsen foregår således dels på baggrund af den informationsindsamling, der foregår i institutionens 

kvalitetssikringssystem, dels på baggrund af den uddannelsesspecifikke informationsindsamling, 

der foregår gennem fagkoordinatorens evalueringer af modulerne. 

Det vurderes samlet set, at uddannelsen indgår i institutionens kvalitetssikringssystem. Det vurderes desuden, 

at institutionen løbende og systematisk tager hånd om identificerede problemer på uddannelsen på baggrund 

af indsamling, analyse og anvendelse af relevant information, og det vurderes, at der er en velfungerende 

praksis for opfølgning på identificerede problemer gennem fagkoordinatorens tætte kontakt til de studerende. 

I høringssvaret tilføjer universitetet desuden om fagkoordinatorens rolle, at der er tale om funktionsafhængighed 

frem for personafhængighed, idet en anden ville udføre denne rolle, hvis ikke den nuværende fagkoordinator 

gjorde det (Høringssvar modtaget den 10. januar 2011, s. 6) 

Det bemærkes positivt, at det fremgik af besøget, at man på Institut for Filosofi og Idehistorie på forsøgsstadiet 

er ved at igangsætte forsøg om ændrede evalueringsprocedurer, der skal forøge udbyttet af evalueringerne. 


Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 5 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. 

33





Dokumentation 


Supplerende dokumentation modtaget den 8. september 2010. 

Høringssvar modtaget den 10. januar 2011 

Bilag A: Aarhus Universitets udviklingskontrakt for 2011 hentet den 17. januar 2011 fra 

http://www.au.dk/om/politik/aarhusuniversitetsudviklingskontraktfor2011/. 

34

Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen 

Tilskudsmæssig indplacering 

Masteruddannelsen er pt. godkendt til 

Takst 1. 

Universitetet indstiller 

Takst 1. 

ACE Denmarks vurdering 

Ingen bemærkninger. 

Titel 

Masteruddannelsens danske titel er pt. godkendt til 

Master i etik og værdier i organisationer 


Master i etik og værdier i organisationer 

Masteruddannelsens engelske titel er pt. godkendt til 

Master in Ethics and Values in Organizations 


Master of Ethics and Values in Organizations 


Der er indstillet en ny engelsk titel. Den nye titel vurderes at leve op til bekendtgørelse nr. 1187 af 7. december 

2009 om masteruddannelser ved universiteterne (masterbekendtgørelsen). 

Den normerede studietid 

Masteruddannelsen er pt. godkendt til 

60 ECTS-point. 


60 ECTS-point. 



Eventuel maksimumramme for tilgangen til uddannelsen 

Har masteruddannelsen en ministerielt fastsat maksimumramme? 

Nej. 

Legalitet 

Hvilken bekendtgørelse er uddannelsen omfattet af? 

Masteruddannelsen i etik og værdier i organisationer er udbudt med hjemmel i Lovbekendtgørelse nr. 985 af 

21. oktober 2009 om universiteter (universitetsloven), § 5. 

35

Masteruddannelsen i etik og værdier i organisationer er reguleret ved bekendtgørelse nr. 1188 af 7. december 

2009 om deltidsuddannelse ved universiteterne (deltidsbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 1187 af 7. 

december 2009 om masteruddannelser ved universiteterne (masterbekendtgørelsen). 

Til og med optaget 2009 var uddannelsen reguleret ved bekendtgørelse nr. 682 af 16. august 2002 om visse 

masteruddannelser ved universiteterne. 


Det bemærkes, at det ikke fremgår af studieordningen, 

at resuméet af de skriftlige prøver indgår i vurderingen af de skriftlige prøver, 

hvilket sprog resuméet af de skriftlige prøver skal skrives på, og 

hvor mange studerende, der kan deltage i en gruppevis besvarelse af skriftlige opgaver 

Universitetet har i supplerende dokumentation modtaget den 11. november 2010 bekræftet, at dette vil blive 

indføjet i studieordningen. 

Hovedområde 

Det humanistiske hovedområde. 

Universitetets begrundelse 

Ikke angivet. 



Censorkorps 

Censorkorpset for filosofi 



Sprog 

Dansk. 



Adgang 

Hvilke bacheloruddannelser er direkte adgangsgivende til masteruddannelsen? 

Følgende uddannelser er adgangsgivende 

en bestået mellemlang eller lang videregående uddannelse indenfor det humanistiske, det samfundsvidenskabelige 

eller det 

naturvidenskabelige område 



en bestået mellemlang eller lang videregående uddannelse indenfor det sundhedsvidenskabelige område 

en bestået mellemlang videregående uddannelse som pædagog, socialrådgiver eller folkeskolelærer 

en professionsbachelor indenfor pædagogik, sygepleje eller som folkeskolelærer 

36

Konkrete eksempler på adgangsgivende uddannelser: BA i filosofi, professionsbachelor som folkeskolelærer, 

cand.mag. 

Masteruddannelsens adgangskrav 

Følgende uddannelser er adgangsgivende 

en bestået mellemlang eller lang videregående uddannelse indenfor det humanistiske, det samfundsvidenskabelige 

eller det 

naturvidenskabelige område 



en bestået mellemlang eller lang videregående uddannelse indenfor det sundhedsvidenskabelige område 

en bestået mellemlang videregående uddannelse som pædagog, socialrådgiver eller folkeskolelærer 

en professionsbachelor indenfor pædagogik, sygepleje eller som folkeskolelærer (Studieordning, s. 

1) 

Ansøgeren skal derudover have mindst 2 års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende 

uddannelse. Studienævnet kan ikke dispensere fra dette krav. (Studieordning, s. 1) 

Konkrete eksempler på adgangsgivende uddannelser: BA i filosofi, professionsbachelor som folkeskolelærer, 

cand.mag. (Dokumentationsrapport, s. 41) 

Konkrete eksempler på relevant erhvervserfaring: ansættelse som præst, (mellem)leder i sygehusvæsenet, 

(mellem)leder inden for undervisningsområdet eller lign. (Dokumentationsrapport, s. 41) 

Universitetet har i supplerende dokumentation modtaget 11. november 2010 redegjort yderligere for relevant 

erhvervserfaring: 

1) en erhvervserfaring, som ligger i forlængelse af den adgangsgivende uddannelse, dvs. mindst to års virke 

som sygeplejerske i forlængelse af en sygeplejerskeuddannelse (eller som skolelærer, præst, ingeniør, jurist 

etc. i forlængelse af de respektive uddannelser). I mere generelle termer kan den type erhvervserfaring pga. 

uddannelsesgrundlaget karakteriseres som arbejde med et højt vidensindhold. 

2) en erhvervserfaring, som ikke ligger i forlængelse af den adgangsgivende uddannelse, men indebærer 

særlig beskæftigelse med organisatoriske problemstillinger. Det kan f.eks. være en skolelæreruddannet, der 

aldrig har udøvet hvervet som skolelærer, men arbejder som højskoleforstander og dermed har med ledelse, 

strategi og andre organisatoriske problemstillinger at gøre. Her lægges der altså vægt på erhvervserfaring 

med et om man så må sige højt organisatorisk indhold. (Supplerende dokumentation modtaget den 11. november 

2010, s. 2) 



Adgangsbegrænsning for masteruddannelsen 

Har universitetet fastsat adgangsbegrænsning for masteruddannelsen? 

Nej. 

37

Særlige forhold 

Uddannelser som kan føre til udøvelse af lovregulerede erhverv 

Kan masteruddannelsen føre til udøvelsen af lovregulerede erhverv? 

Nej. 

Uddannelser rettet mod undervisning i de gymnasiale uddannelser 

Er masteruddannelsen rettet mod undervisning i de gymnasiale skoler? 

Nej. 

Parallelforløb og fællesuddannelser 

Er masteruddannelsen tilrettelagt som et parallelforløb eller en fællesuddannelse? 

Nej. 

Andre forhold 

Finder universitetet at der er andre forhold, der er relevante i forhold til legalitet? 

Nej. 

ACE Denmarks vurdering: 


38

Aarhus Universitet Marianne J. Kjær Sendt pr. e-mail: au@au.dk mj ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?