Hent pjecen gratis som pdf-fil - Bupl

VIDEN OM PÆDAGOGER
PÆDAGOGPROFESSIONEN I TAL

I disse år arbejder BUPL med at udvikle strategier for professionsudvikling. Forbundet ønsker
at skabe et fælles anerkendende billede af en profession, som varetager en vigtig og samfundsnødvendig
opgave, og forbundet ønsker også at skabe en platform for BUPL og pædagogerne,
som beskriver, hvad der kendetegner pædagogers profession, arbejde, kompetencer og vidensgrundlag.
Perspektiverne i en række artikler, som BUPL udgiver i perioden april-september 2006, kan
forhåbentlig bidrage til at skabe diskussioner om mulige strategier for pædagogprofessionen
på mange niveauer og dermed være med at kvalifi cere de strategier, BUPL vælger at arbejde
med i fremtiden.
3

ET AKTUELT BILLEDE
I denne pjece tegnes et aktuelt billede af den pædagogiske profession med en lang
række informationer om f.eks. uddannelse, beskæftigelse og efter- og videreuddannelse.
Forhåbentlig kan denne viden være med til at gøre op med en række af de antagelser
og fordomme, der fi ndes om pædagoger, og der kan komme en diskussion af
de reelle problemstillinger og udfordringer som pædagogprofessionen står overfor.
Det fremgår bl.a. af pjecen, at pædagoger samlet set udgør den største profession
blandt de mellemuddannede. Der er i dag fl ere pædagoger end folkeskolelærere, og
der uddannes fortsat fl ere pædagoger end lærere. Langt de fl este er ansat i den offentlige
sektor, og en meget stor del arbejder indenfor traditionelle pædagogiske institutioner.
De nyuddannede pædagoger ønsker ofte at engagere sig på nye pædagogiske arbejdsfelter
eller i randen af det traditionelt pædagogiske område. Det kan dog ikke dokumenteres,
at de nyuddannede i praksis fi nder beskæftigelse på sådanne områder,
og der er ikke på nuværende tidspunkt datamateriale til at give et tydeligt billede af,
hvad der karakteriserer et typisk karriereforløb for en pædagog. Det forudsætter viden
om, i hvilket omfang pædagogerne skifter arbejdsplads både indenfor området og
mellem områderne (almen/special), gør brug af orlovsordninger, samt om og hvornår
de i deres karriereforløb får avancementsstillinger. For at kunne vise sådanne
bevægelser er det nødvendigt at følge en gruppe pædagoger over en årrække.
Det foreliggende materiale viser, at de nyuddannede gerne vil videreuddanne sig på
universitetsniveau, at pædagoger i det hele taget i høj grad deltager i efter- og videreuddannelse,
og at mange pædagoger efteruddanner sig i deres fritid.
Pjecen fortæller os også, at pædagoguddannelsen i stigende omfang søges af personer
med anden etnisk baggrund, samt at 15 år efter afsluttet uddannelse er tre
fjerdedele af pædagogerne stadig beskæftiget inden for professionen.
På baggrund af den kvantitative undersøgelse ønsker BUPL både at arbejde videre
med en række problemstillinger og at pege på nye områder, der skal undersøges:
• Hvordan ser pædagogers samlede karriereforløb ud?
• Hvordan sikres at pædagoger til stadighed kan udvikle sig i jobbet?
• Hvornår i deres liv efteruddanner pædagoger sig, og hvilken type af efteruddannelse
foretrækker de?
4

PÆDAGOGER OG DERES ARBEJDSPLADSER
Pædagoguddannelsen har en betydelig vægt i uddannelsesbilledet. I 2003 havde
99.614 danskere i alderen op til 69 år pædagoguddannelsen som den højeste gennemførte
uddannelse.
I perioden 1997-2003 er gruppen af pædagoguddannede vokset kraftigt og har overhalet
læreruddannelsen i omfang. Af tabel 1.1 ser vi, at der i 1997 i befolkningen
var 84.437 læreruddannede og 73.812 pædagoguddannede. Pædagoggruppen øges
i perioden med over 25.000 personer, mens lærergruppen ’kun’ øges med ca. 8.000
personer. Som det fremgår er gruppen af pædagoguddannede således størst i 2003
med 99.614 personer mod gruppen af læreruddannede, der udgør 92.911 personer.
TABEL 1.1. UDDANNELSESBAGGRUND I BEFOLKNINGEN
1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003
Socialrådgiver, prof. bach 9.628 10.054 10.563 10.986 11.439 11.946 12.446
Sygeplejerske, prof. bach. 52.043 52.699 53.454 54.003 54.527 55.138 56.048
Lærer, prof. bach. 84.437 85.679 87.251 88.917 90.826 91.970 92.911
Pædagog, prof. bach. 73.812 77.433 81.199 85.301 90.278 94.905 99.614
Kilde: Uddannelsesstatistik, Undervisningsministeriet
Omkring 10 pct. pædagoguddannede står uden for arbejdsstyrken. Da antallet af pædagoguddannede
er opgjort for aldersintervallet op til 69 år, er en væsentlig forklaring,
at mange er på pension og efterløn.
Af nedenstående tabel fremgår det bl.a., at andelen af pædagoguddannede mænd
er i perioden 1997-2003 på ca. 15 pct..
TABEL 1.2. PÆDAGOGER I ARBEJDSSTYRKEN
1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003
Pædagog, prof. bach. 66.517 69.800 73.209 77.093 81.310 84.723 88.383
heraf mænd 10.115 10.830 11.553 12.316 13.107 13.809 14.529
kvinder 56.402 58.970 61.656 64.777 68.203 70.914 73.854
andel af uddannede pædagoger i arbejdsstyrken, pct.
90 90 90 90 90 89 89
Kilde: Uddannelsesstatistik, Undervisningsministeriet
5

De to helt dominerende arbejdsområder er for pædagogerne det almen- og socialpædagogiske
område.
TABEL 1.3. ANSATTE PÅ DET ALMEN – OG SOCIALPÆDAGOGISKE OMRÅDET,
OFFENTLIG SEKTOR, AUGUST 2003
fuldtids ansatte antal ansatte
pædagogisk personale i daginstitutioner, klubber, skolefritidsordninger 47.338 52.988
pædagogisk personale i døgninstitutioner m.m. 23.121 25.762
I alt 70.459 78.750
Kilde: Lopaks. FLDnet. Tallene dækker tjenestemænd og overenskomstansatte. Tallene indeholder ikke elever og
ekstraordinært ansatte. Tallene dækker ca. 97 pct. af det kommunale og amtskommunale område.
- Da jeg var færdiguddannet i 2002, startede jeg i døgninstitution. Nu arbejder jeg i en børnehave
og har skiftet fra SL til BUPL, fortæller Bettina Boddum, 31 år. Det er stadig socialpædagogikken,
hun beskæftiger sig med, og det er også den, hun brænder for. I Viborgvejens
Børnehave i Randers, hvor hun har været ansat i to år, er der to uddannede pædagoger til
en gruppe på seks børn med fysiske eller psykiske handicap.
- De børn, vi har, skal være integrerbare, og derfor spiller det en positiv rolle, at de er del af
en normalbørnehave, siger Bettina. – Naturligvis er det heller ikke uproblematisk, men det
er op til os som pædagoger at være professionelle og rumme mangfoldighed. Bredden i det
pædagogiske arbejde er på den ene side meget vigtig – og på den anden side undertiden
frustrerende, fordi man ved lidt om meget fremfor meget om lidt.
I 2003 var ca. 79.000 pædagoger tilknyttet almen- og socialpædagogiske arbejdspladser
på det kommunale og amtskommunale område, og når vi sammenholder det
med, at der samme år i arbejdsstyrken var ca. 88.000 pædagoger, kan det konkluderes,
at ca. 90 pct. var tilknyttet kerneområderne på det primære- og amtskommunale
område.
6

Den generelle udvikling af daginstitutionsområdet siden starten af 70’erne ses klart
på antallet af medlemmer af BUPL:
TABEL 1.4. UDVIKLINGEN I AKTIVE BUPL-MEDLEMMER FRA 1973-2005
1973 1975 1980 1985 1990 1992 1995 2000 2005
5.763 10.361 18.342 24.716 28.084 35.691 40.928 47.437 53.715
Kilde: medlemsservice. Tallene inkluderer ikke pensionister, studerende og efterlønsmodtagere.
Note: Per januar 1992 blev LDK og BUPL fusioneret.
BUPL’s medlemmer arbejder især i daginstitutioner, klubber, SFO og fritidshjem.
Nedenstående opgørelse fra Danmarks Statistik viser, at hovedparten af pædagogerne
er beskæftiget i børnehaver, aldersintegrerede institutioner og skolefritidsordninger.
TABEL 1.5. PÆDAGOGARBEJDSPLADSER PÅ BØRNE/UNGE OMRÅDET,
EXCL. LEDERE, 2004
fuldtidsbeskæftigede pct.fordeling
Vuggestue 2.839 7
Børnehave 11.277 27
Aldersintegreret institution 13.452 32
Skolefritidsordning, folkeskole 9.554 22
Skolefritidsordning, friskole 485 1
Fritidshjem 2.489 6
Fritids- og ungdomsklub, soc. pæd. fritidsord. 2.400 6
I alt 42.496 100
Kilde: DST, statistikbanken, serie PAS 3. Tallene indeholder ikke ledere.
7

Daginstitutionsområdet rummer både uddannede pædagoger og ikke-uddannede
pædagogmedhjælpere. Tabel 1.6. viser, hvilken andel de uddannede pædagoger udgør
i arbejdet med børnene og de unge. I gennemsnit er 2 ud af 3 ansatte uddannet
pædagog. Gennemsnittet dækker dog over en betydelig variation i mellem forskellige
institutionstyper. Overordnet set er der en stigning i pædagogandelen i takt med, at
børnenes alder stiger.
Efter at have arbejdet en årrække i fritidshjem og SFO-er på Frederiksberg blev Helle Reinholdt
Hansen, 50 år, for et par år siden ansat i den kombinerede institution Mælkevejen på
Frederiksberg.
Kombinationen er en skovbørnehave med 25 børn og hjemmeinstitution med 33 vuggestuebørn
og 20 børnehavebørn.
- Det er udviklende og spændende at arbejde med børnehavebørn, når man har haft med
de større børn at gøre i så mange år, siger Helle. – Det kan godt være lidt hårdt i skoven om
vinteren, men for det meste er det dejligt alligevel.
I de første år som uddannet var Helle støttepædagog i et fritidshjem. Derefter arbejdede
hun som ”almindelig pædagog”. De fritidshjemmene blev nedlagt, fortsatte hun i SFO-erne,
og hun har været både souschef, konstitueret chef og afdelingsleder i sit pædagogliv.
- I år har jeg 25 års jubilæum, og jeg føler mig på ingen måde udbrændt eller nedslidt. Jeg
er glad for både børn, forældre og kolleger, så enten har jeg været heldig – eller osse er jeg
bare go’ til mit arbejde!
TABEL 1.6. PÆDAGOGANDELE I PCT. VEDRØRENDE DIREKTE ARBEJDE MED BØRN
2001 2002 2003 2004
Vuggestuer 52 53 53 55
Aldersintegrerede institutioner 58 58 59 61
Børnehaver 61 61 62 65
Fritidshjem 65 64 66 68
Skolefritidsordning ved folkeskoler 67 68 70 73
Skolefritidsordning ved friskoler 46 46 45 52
gennemsnit 60 60 62 64
Kilde: Danmarks statistik, statistikbanken, serie res 12, pas3.
Databrud 2003/2004 hvor optællingstidspunktet er ændret.
8

I forbindelse med strukturreformen, som træder i kraft i 2007, sker der et opbrud i
de overenskomstområder, der hidtil har været dækket af hhv. BUPL og SL. Nedenstående
skema viser bredden i ansættelser af uddannede pædagoger. Det er – som dele
af teksten i denne pjece i øvrigt – opdelt i pædagoger på BUPL’s og SLs traditionelle
områder, selv om der nu i mange år har været en fælles uddannelse.
BESKÆFTIGEDE PÆDAGOGER PÅ BUPL ELLER SL OVERENSKOMST
pct. af beskæftigede
uddannelsesår 1990 1998 1990 1998
BUPL OVERENSKOMSTOMRÅDE:
Vuggestuer 74 142 4 4
Børnehaver 288 615 15 15
Fritidshjem/SFO 250 637 13 16
Aldersintegrerede institutioner 434 860 23 21
Fritidsklubber for unge 24 70 1 2
SFO, børnehaveklasseledere (note: delt med DLF) 161 262 8 7
Dagcentre for ældre 18 37 1 1
Andre sociale foranstaltninger uden institutionsophold 25 40 1 1
BUPL-overenskomstområde i alt
SL OVERENSKOMSTOMRÅDE:
1274 2663 66 66
Døgninstitutioner for børn og unge 98 308 5 8
Familiepleje 23 56 1 1
Institutioner for stofmisbrugere og alkoholskadede 4 11 0 0
Døgninstitutioner for voksne med handicap 193 441 10 11
Plejehjem og beskyttede boliger 11 35 1 1
Forsorgshjem mv. 11 30 1 1
Andre sociale foranstaltninger omfattende institutionsophold 13 23 1 1
Revalideringsinstitutioner 38 68 2 2
SL-overenskomst område ialt
DELT BUPL/SL OVERENSKOMSTOMRÅDE:
391 972 20 24
Specialskoler for handicappede 25 62 1 2
Flygtninge og asylcentre 2 5 0 0
delt overenskomstområde 27 67 1 2
BUPL/SL-OVERENSKOMSTOMRÅDE I ALT 1692 3702 88 92
9

BRANCHEFORDELING AF PÆDAGOGER UDDANNET I
1990 OG 1998
For at få et fuldstændigt billede på, hvor pædagoger søger og får beskæftigelse, har
BUPL bedt Danmarks Statistik om at gennemføre en branchefordeling af samtlige
pædagoger uddannet i henholdsvis 1990 og 1998.
I 1990 blev der uddannet 2307 socialpædagoger, fritidspædagoger og børnehavepædagoger.
I 1998 blev der uddannet 4466 pædagoger.
TABEL 1.7. ARBEJDSMARKEDSTATUS FOR PÆDAGOGER UDDANNET
I HENHOLDSVIS 1990 OG 1998
1990 1998
Antal uddannede pædagoger
Heraf
2307 4466
antal der pr. 1 januar 2004 ikke var del af den danske befolkning 110 109
antal uden for arbejdsstyrken 212 226
herefter antal til rådighed for arbejdsmarkedet 1985 4131
til rådighed for arbejdsmarkedet (pct.) 86 92
antal arbejdsløse 67 105
herefter antal i beskæftigelse 1918 4026
pct. i beskæftigelse 83 90
Kilde: Danmarks statistik, særkørsel 2005.
I november 2003 var 86 pct. af de uddannede pædagoger fra 1990 til rådighed for arbejdsmarkedet,
mens det tilsvarende tal for pædagoger uddannet i 1998 var 92 pct..
Danmark Statistik har fordelt pædagoger fra de to uddannelsesårgange på de brancher,
hvor de var ansat i 2003, jf. tabel 1.8.
Det fremgår, at langt hovedparten er ansat inden for ”Offentlige og personlige tjenester”
(bemærk, at branchen også indeholder private ydelser, eks. private døgninstitutioner).
Kun ca. 3 pct. af de beskæftigede pædagoger er ansat udenfor branchen og
bruger næppe uddannelse. Det er imidlertid interessant, at andelen er den samme for
pædagoger uddannet i 1990 og 1998, så der ses altså ikke umiddelbart en tendens til,
at pædagoger over årene helt forlader det område, de er uddannet til.
10

TABEL 1.8. BRANCHEFORDELING FOR BESKÆFTIGEDE PÆDAGOGER
UDDANNET I 1990 OG 1998
1990 1998
antal pct. antal pct.
Landbrug, gartneri og skovbrug 4 0,2 7 0,2
Industri 11 0,6 19 0,5
Bygge og anlæg 2 0,1 10 0,2
Handel, hotel og restauration 17 0,9 28 0,7
Transport, post og tele 9 0,5 11 0,3
Finansiering og forretningsservice 13 0,7 31 0,8
Offentlige og personlige tjenester 1859 96,9 3919 97,3
Uoplyst aktivitet 3 0,2 1 0,0
I alt 1918 100,0 4026 100,0
Kilde: Danmarks statistik, særkørsel oktober 2005. Bemærk tallene angiver pct. af de beskæftigede, ikke af de
uddannede.
En yderligere opsplitning af branchen ”Offentlige og personlige tjenester” viser, at
henholdsvis 88 og 92 pct. af de beskæftigede pædagoger arbejder inden for kerneområderne
sociale institutioner.
TABEL 1.9. OPDELING AF OFFENTLIGE OG PERSONLIGE TJENESTER
1990 1998
antal pct. antal pct.
Offentlig administration (administrativt arbejde, pædagogiske konsulenter m.m)
56 2,9 59 1,5
Undervisning 1 (specialskoler for handicappede, erhvervsskoler, voksenundervisning, undervisning ved
videregående uddannelser) 64 3,3 119 3,0
Sundhedsvæsen 32 1,7 37 0,9
Sociale institutioner (døgninstitutioner, daginstitutioner, dagcentre for ældre m.m)
1692 88,2 3683 91,5
Foreninger, kultur og renovation 15 0,8 21 0,5
I alt offentlige og personlige tjenester 1859 97 3919 97
Ad 1: tal for folkeskolen, dvs. SFO samt børnehaveklasseledere, er fl yttet til sociale institutioner
Kilde: Danmarks statistik, særkørsel 2005. Pct. er opgjort som andel af beskæftigede.
11

6000
5000
4000
3000
2000
1000
0
PÆDAGOGER OG UDDANNELSE
Siden begyndelsen af 90’erne har der været en stigning fra ca. 3000 dimittender årligt
til ca. 5700 dimittender i 2003. Siden 2003 har der været et svagt faldende antal dimittender.
Der blev i 2005 uddannet ca. 5300 nye pædagoger.
FIGUR 3.1 NYUDDANNEDE PÆDAGOGER, 1985-2005, SAMT DIMITTENDER ØVRIGE UDDANNELSER 2003
1985
1987
1989
1991
1993
1995
1997
1999
2001
2003
2005
i alt heraf merit
12
6000
5000
4000
3000
2000
1000
0
folkeskolelærer
socialrådgiver
sygeplejerske
pædagog
Kilde: Danmarks Statistik, statistikbanken, serie u36. Der eksisterer ikke oplysninger for 1995 grundet dataændring.
Tidsserie over pædagoger er egne optællinger.

100
80
60
40
20
0
1991
Ser man på alderssammensætningen blandt pædagogdimittenderne, er ca. 50 pct.
under 30 år. For både folkeskolelærere og sygeplejersker udgør gruppen af dimittender
under 30 år 70-75 pct. En langt større andel af pædagoger er således oppe i årene,
inden de tager deres uddannelse. Et tilsvarende billede ses for socialrådgivere.
FIGUR 3.2. DE NYUDDANNEDE DIMITTENDERS ALDER, PÆDAGOGER 1991-2004, ØVRIGE UDDANNELSER 2003
1992
1993
1994
1996
1997
1998
1999
2000
2001
Kilde: DST, statistikbanken, serie u36. Der eksisterer ikke oplysninger for 1995 grundet dataændring.
I undervisningsministeriets undersøgelse fra 2000, ”Gennemførelse, studieskift og
frafald”, er pædagogernes uddannelsesbaggrund belyst. Størstedelen af de studerende
har en ungdomsuddannelse bag sig, inden de starter på pædagogseminariet. Men
en stor gruppe, 26,4 pct. har en erhvervsfaglig uddannelse med sig i bagagen ved
studiestart.
2002
-24 år 25-29 år 30-34 år 35-39 år 40 år -
2003
2004
100%
80%
60%
40%
20%
0%
Folkeskolelærer
Socialrådgiver
Sygeplejerske
13
Pædagog
-24 år 25-29 år 30-34 år 35-39 år 40 år -

Som 14-årig vidste Anne Rodian Rasmussen, at hun gerne ville være pædagog. Og at hun
helst ville arbejde med ”skæve” børn eller familier. Der kom imidlertid til at gå næsten 30
år, før Anne kom på sin rette hylde. Hun er i dag 49 år og støttepædagog i Fredensborg/
Humlebæk.
- Først blev jeg bankuddannet, og fra 1990 arbejdede jeg som dagplejer. Det arbejde var jeg
også glad for, og jeg tog kurser, når jeg kunne komme afsted med det. I 2001 færdiggjorde
jeg merituddannelsen som pædagog. Det var for egen regning, og den har da kostet min
mand og mig en del penge, men det var jo derhen, jeg gerne ville.
- Siden 2002 har jeg så arbejdet som støttepædagog. Dels med faste støttebørn gennem en
længere periode, og dels med børn med pludseligt opståede behov, hvor vi som støttepædagoger
går ind og arbejder med dem.
- En meget vigtig del af arbejdet er rådgivning og supervision – både i forhold til forældre
og i forhold til institutionernes øvrige personale. Det ser jeg som en stadigt stigende mulighed
for at udfolde sin professionelle kunnen og viden.
TABEL 3.1 UDDANNELSESBAGGRUND FOR NYE STUDERENDE, 1998.
Pædagoger Folkeskolelærer Sygeplejersker
8.-10. klasse 5,9 pct. 0,9 pct. 0,7 pct.
Ungdomsuddannelse 39,7 pct. 61,2 pct. 65,6 pct.
Skoleforløb 9,1 pct. 2,4 pct.
Erhvervsfaglig uddannelse 26,4 pct. 12,2 pct. 12,3 pct.
MVU 8,7 pct. 16,8 pct. 7,5 pct.
Andet 10,2 pct. 8,9 pct. 12,2 pct.
Kilde: Gennemførelse, studieskift og frafald, Undervisningsministeriet 2000. De studerende har ikke nødvendigvis
haft fuldført en MVU, men kan have i gang med en MVU, da de skiftede.
Ser vi på sammensætningen blandt dimittender med anden oprindelse end dansk,
har der på pædagoguddannelsen været et forholdsvist stabilt niveau over de sidste 10
år, dog med en opadgående trend. Sammenligner vi med tilsvarende mellemlange
videregående uddannelser har kun 3 pct. dimittender fra lærerseminarierne anden
national oprindelse end dansk. Socialrådgiverne har en relativ høj andel, mens der
for sygeplejerskerne er sket en kraftig stigning fra et lavt niveau på 2 pct. i 1992 til en
andel på 6 pct. i 2004.
14

TABEL 3.2. DIMITTENDER MED ANDEN NATIONAL OPRINDELSE END DANSK
pct. 1992 1996 2000 2004
Pædagoger 4 3 4 5
Folkeskolelærere 2 2 2 3
Socialrådgivere 4 4 6 7
Sygeplejersker 2 2 4 6
Kilde: Statistikbanken, serie u36.
Note: anden national oprindelse end dansk er summen af indvandrere og efterkommere.
PÆDAGOGSTUDERENDES FRAFALD
Pædagogseminariernes rektorforsamling undersøgte i 2003 frafaldet blandt pædagogstuderende.
Tallene er baseret på perioden 1. februar 2002 - 31. januar 2003, og
frafaldet er ca. 17 pct. At undersøgelsen er baseret på ét enkelt år, skal naturligvis
tages i betragtning. I undersøgelsen fra Undervisningsministeriet i 1990. er tallet
således opgjort til 11 pct, og BUPL’s egne beregninger viser, at der i gennemsnit
har været et frafald på 15 pct. blandt de pædagogstuderende, der har været optaget i
perioden 1993-2001:
Rektorforsamlingen har også undersøgt begrundelser for frafald. Der er tre hovedårsager:
• personlige grunde
• optaget på forkert uddannelse
• utilfreds med uddannelsen
Derudover har undersøgelsen en række interessante delkonklusioner, bl.a. følgende:
• Frafaldspct. for mænd er højere (24,3 pct.) end for kvinder (14,9 pct.).
• 64 pct. af de studerende, der stopper, gør det inden for det første år.
• Ældre studerende har højere frafald end unge (24,6 pct. blandt studerende over 40
år)
• Studerende på uddannelsesydelse og revalidering har større frafald end gennemsnittet
(26,7 pct. for uddannelsesydelse og 21 pct. blandt revalidenter)
15

Nedenstående sammenligning med øvrige mellemlange videregående uddannelser
bygger på tal fra Undervisningsministeriets publikation fra 2000.
De pædagogstuderende ligger i toppen, når det gælder procentvis gennemførelse af
studiet. Perspektiverer man i forhold til de tidligere oplysninger om alderssammensætningen
på uddannelserne, ser vi måske en tendens til, at ældre studerende også
er mere stabile studerende.
TABEL 3.3. FULDFØRELSE 1998
Socialrådgiver
Antal fuldførte studerende i pct.
85
Sygeplejerske 72
Folkeskolelærer 77
Pædagog 89
Kilde: Gennemførelse, studieskift og frafald, Undervisningsministeriet 2000.
Undersøgelsen fra Undervisningsministeriet i 2000 viser også, at de pædagogstuderende
der beslutter sig for at forlade studiet, gør det ret hurtigt. I denne undersøgelse
er det over 50 pct. af de frafaldne studerende, der forlader studiet i det første år (i
rektorforsamlingens undersøgelse var tallet over 60 pct.).
TABEL 3.4. ANDEL AF FRAFALDNE STUDERENDE, DER AFBRYDER
UDDANNELSEN INDEN FOR FØRSTE ÅR
Sygeplejerske 41,3 pct.
Folkeskolelærer 46,5 pct.
Pædagog 51,5 pct.
Kilde: Gennemførelse, studieskift og frafald, Undervisningsministeriet 2000.
16

DE UNGE PÆDAGOGER/STUDERENDES FORVENTNINGER
Det bedste billede af de studerende og unge pædagogers forventninger til arbejdslivet,
tegner sig i BUPL’s undersøgelse fra 2003. Undersøgelsen er baseret på spørgeskemaer
udsendt til 500 pædagogstuderende under 30 år og 500 uddannede pædagoger
under 30 år. Der er suppleret med fokusgruppeinterviews og kørsler på medlemsundersøgelsen
fra 2002. Nogle af hovedresultaterne er:
• 38 pct. af de studerende ønsker at gå andre karriereveje end de traditionelle på almen-
og specialområdet.
• 22 pct. af de studerende ønsker umiddelbart efter færdiggørelsen af deres uddannelse
at påbegynde en ny uddannelse.
• 66 pct. af de unge pædagoger forestiller sig at blive i nuværende stilling i en længere
årrække
• 19 pct. af de unge pædagoger ønsker at skifte til et job udenfor almen- eller specialområdet.
HVAD ANGÅR TILKNYTNING TIL FREMTIDIGE ARBEJDSOMRÅDER, SPURGTE UNDERSØ-
GELSEN IND TIL FORESTILLINGER OM DEN FREMTIDIGE KARRIERE
Jeg kunne godt forestille mig at arbejde indenfor ældreområdet
pct. der i høj/nogen grad er enig
13
Jeg kunne godt forestille mig at arbejde indenfor sundhedsområdet 40
Jeg kunne godt forestille mig at arbejde med egentlig undervisning 42
Jeg kunne godt forestille mig at arbejde med integration af fl ygtninge/indvandrere 48
Jeg kunne godt forestille mig at arbejde med pædagogisk udvikling/forskning 45
Jeg kunne godt tænke mig at blive leder 37
På længere sigt kunne jeg godt forestille mig en universitets/kandidatuddannelse 48
Kilde: ”Den nye generation af pædagoger - forventninger og ønsker til arbejdslivet og BUPL”,
BUPL, Sekretariatet, April 2003.
I evalueringen af pædagoguddannelsen er der for undervisernes vedkommende data
for kønssammensætning, aldersfordeling, anciennitet, antal dage anvendt på efter-
og videreuddannelse, samt tal for, hvor mange der har en videregående uddannelse.
Der er ikke spurgt om den konkrete uddannelsesbaggrund. Pædagogseminariernes
17

lærere har mange forskellige uddannelser: cand. pæd., cand. mag., cand. psyk., pædagoger,
lærere, sygeplejersker, billedkunstnere m.m.
Det fremgår af evalueringen, at underviserne på pædagogseminarierne er opdelt i
cirka to lige store grupper, hvor den ene gruppe har en LVU, Længere Videregående
Uddannelse. mens den anden gruppe ikke har en LVU. 54 pct. af de adspurgte undervisere
svarer, at de har en LVU. Af gruppen uden LVU er der imidlertid en stor andel,
der enten er i gang med videreuddannelse eller har planer om det. Føres disse planer
ud i livet, må det forventes, at op mod 80 pct. af de ansatte undervisere ved seminarierne
inden for en årrække vil have opnået en længere videregående uddannelse.
Tabel 3.5 viser, at der er store forskelle på undervisernes uddannelsesniveau ved de
mellem lange videregående uddannelser.
TABEL 3.5. ANDEL AF UNDERVISERE MED LVU, UNDER UDDANNELSE ELLER MED
PLANER OM AT PÅBEGYNDE LVU
pct. Har afsluttet LVU Er i gang med LVU Planlægger at
påbegynde LVU
Pædagoguddannelsen 54 17 9
Læreruddannelsen 81 13 1
Sygeplejerske- og radiograf- uddannelsen 35 45 9
Socialrådgiveruddannelsen 65 10 3
Kilde: Eva 2003, fi gur 1, kap 3.2.
PÆDAGOGER OG KARRIEREFORLØB
I analysen ”Arbejdsmarkedet for pædagoger” (1998) beskrives, at pædagoger typisk
starter med at arbejde i dagtilbud for børn. Efter nogle års beskæftigelse er der et skift
til ”sociale foranstaltninger”, og efter endnu nogle år søger pædagoger beskæftigelse
andet sted i den offentlige sektor.
Analysen konkluderer, at der blandt pædagoger er stor troskab over for den offentlige
sektor. Mindre end 1/6 har på noget tidspunkt været ansat uden for den
offentlige sektor.
Særkørslen fra Danmarks Statistik – omtalt tidligere af denne pjece – kan give os
18

nogle indikationer i samme retning. Man kan naturligvis mene, at beskæftigelsesforskelle
mellem dem, der er uddannet i 1990 og de 1998-uddannede, skyldes tilfældigheder
eller andre forhold. Datagrundlagets størrelse, henholdsvis 2307 pædagoger fra
1990 og 4466 pædagoger fra 1998, taler imidlertid for, at den største forskel mellem
de to grupper er anciennitetsforholdet.
EFTERUDDANNELSE OG KOMPETENCEUDVIKLING
Medlemsundersøgelsen fra 2002, ”BUPL’s medlemmer under lup”, viser, at mere
end 75 pct. af pædagogerne det seneste år har været på kursus eller konference for
at udvikle deres kompetencer. Lidt under hver tredje har deltaget i videre- og eller
efteruddannelse og hver femte har været involveret i udviklings- eller forskningsprojekter.
Lederne har generelt et højere efteruddannelsesniveau end assistenter. Således svarer
50 pct. af lederne, at de inden for det seneste år har deltaget i videre- eller efteruddannelse.
Det gælder 24 pct. blandt assistenterne.
VIDEREUDDANNELSE
Antallet af pædagoger, der tager en videreuddannelse af minimum ét årsværk, er
belyst i BUPL’s uddannelsesundersøgelse fra 2001. På baggrund af en stikprøveundersøgelse
konkluderes det, at 1 ud af 10 pædagoger (dvs. 10 pct.) inden for de seneste
5 år har videreuddannet sig. 4-5 pct. af de adspurgte har gennemført et årskursus
svarende til diplomuddannelsen, mens godt 6 pct. svarer, at de har gennemført ’anden
videreuddannelse’. Ingen i undersøgelsen har gennemført en masteruddannelse.
Sidstnævnte dækker sandsynligvis over, at de, der har taget en masteruddannelse, har
skiftet fagforening, hvorfor de ikke indgår i medlemsundersøgelsen.
I undersøgelsen af de uddannede pædagoger fra henholdsvis 1990 og 1998 har
Danmarks statistik opgjort, hvor mange af pædagogerne, der i november 2003 havde
en ’højere’ uddannelse end pædagog, ligesom det er opgjort, hvor mange der på optællingstidspunktet
var under uddannelse, jf. tabel 4.1. For at blive registreret med en
19

højere uddannelse end bachelor, er det nødvendigt at have taget en kandidatuddannelse
eller højere uddannelse. Det betyder, at gruppen af pædagoger, der har taget
den tidligere 1-årige videreuddannelse eller diplomuddannelsen ikke vil indgå i tallet
’Højere uddannelse end pædagoguddannelse’.
Gruppen ’Under uddannelse i 2003’ indeholder pædagoger indskrevet til en ’hel’
uddannelse. Dette kan være videreuddannelse i form af kandidatuddannelser, diplomuddannelser,
eller der kan være tale om en helt ny uddannelse. Der er ikke tale
om efteruddannelse.
Det fremgår, at hele 3,5 pct. af dimittenderne fra 1990 efterfølgende har taget en
videreuddannelse. Det tilsvarende tal for dimittenderne fra 1998 er 0,2 pct..
Winnie Glintborg Nielsen er en af dem, der blev uddannet i 1990. Hun er 40 år, arbejdede
som ny-uddannet i børnehave i Struer i et par år, og har siden 1993 været ansat i en 60børns
integreret institution i Holstebro. Der er fire uddannede pædagoger – inclusive lederen.
I sin studietid have Winnie bl.a. vikararbejde på Struer Musikskole, og hun har arbejdet en
del med musik/rytmik.
- For tiden har jeg uddannelsesorlov for at tage de sidste to moduler af diplomuddannelsen,
fortæller hun. – Det ene af modulerne handler om projektledelse/organisation, og jeg
vil helt bestemt beskæftige mig med professionsudvikling og professionstankegang.
- Min begrundelse for at gå i gang med diplomuddannelsen var først og fremmest personlig
og faglig udvikling – og muligheden for at bringe ny viden tilbage til institutionen. Vi prioriterer
efter- og videreuddannelse meget højt hos os.
Af tabel 4.1 ses endvidere, at næsten 2 pct. af pædagoger uddannet i både 1990 og
1998 var i gang med at tage en uddannelse i november 2003. De fl este uddanner sig
i fritiden. For pædagogerne uddannet i 1990 er 55 pct. af dem, der er under uddannelse,
samtidig i beskæftigelse, mens det tilsvarende tal for pædagoger uddannet i
1998 er 62 pct.. Tallene vidner således om, at pædagoger er ganske villige til at videreuddanne
sig, også i fritiden.
20

TABEL 4.1. VIDEREUDDANNELSE BLANDT PÆDAGOGER UDDANNET 1990 OG 1998
antal pct.
Uddannelsesår 1990 1998 1990 1998
Højere uddannelse end pædagoguddannelse 81 10 3,5 0,2
Under uddannelse i 2003 40 82 1,7 1,8
Pædagogernes forventninger til videreuddannelse har været belyst i fl ere undersøgelser.
I medlemsundersøgelsen ”BUPL’s medlemmer under lup” fremgår det, at 25
pct. af de adspurgte har planer om videreuddannelse, eksempelvis på universitetet. I
Martin Bayer og Ulf Brinkkjærs studie af nyuddannede pædagoger (1998) udtrykker
75 pct. af de adspurgte ønske om inden for 3-4 år at holde op som pædagog og/eller
tage mere uddannelse.
Der er således en stærk trang til at prøve noget nyt blandt pædagogerne. Fakta er
imidlertid, at pædagogerne er mere trofaste overfor deres profession, end de selv
forventer – og pædagogers faktiske videreuddannelse står ikke mål med deres forventninger
om videreuddannelsesgraden.
LEDELSE SOM KARRIEREVEJ
Lederområdet har været afdækket dels i form af særkørsler på generelle medlemsundersøgelser
på BUPL’s område, dels i FTF-regi.
Hovedorganisationen Lederne har derudover i 2004 afdækket institutionslederne
på henholdsvis daginstitutionsområdet, skoleområdet samt plejehjemsområdet 1 . Nedenfor
er de kvantitative resultater fra undersøgelserne gengivet. Der er givet meget
plads til Ledernes undersøgelse, da denne muliggør sammenligning med sygeplejersker
og lærere.
FTF’s og BUPL’s undersøgelser fokuserer generelt mere på holdninger og værdier.
I 2004 var der ca. 6800 fuldtidsbeskæftigede ledere i daginstitutioner, SFO, fritidshjem
og klubber. Det største ansættelsesområde for lederne er fortsat børnehaverne,
hvor 33 pct. af lederne er tilknyttet. Dernæst følger de aldersintegrerede institutioner
og skolefritidsordningerne.
21
1 Undersøgelsen indeholder
data for 652 daginstitutionsledere,
der er repræsentativt
fordelt på landsplan.
Undersøgelsen har således
en bredde og spredning, der
sikrer at området er dækket
ind, og konklusionerne
vurderes repræsentative for
daginstitutionsområdet.

TABEL 4.2. FULDTIDSBESKÆFTIGEDE LEDERE FORDELT PÅ INSTITUTIONER, 2004
fuldtidsbeskæftigede pct.fordeling
Vuggestue 462 7
Børnehave 2265 33
Aldersintegreret institution 1846 27
Skolefritidsordning, folkeskole 1270 19
Skolefritidsordning, friskole 124 2
Fritidshjem 407 6
Fritids- og ungdomsklub, soc. pæd. fritidsord. 429 6
6803 100
Kilde: DST, statistikbanken.
Daginstitutionslederne er tilfredse med deres job - det viser både BUPL’s egne medlemsundersøgelse,
FTFs lederpejlinger samt Ledernes undersøgelse. Sidstnævnte
undersøgelse konkluderer, at kun 4 pct. af daginstitutionslederne er utilfredse eller
meget utilfredse med deres nuværende job.
Med baggrund i BUPL’s medlemsundersøgelse kan man karakterisere en daginstitutionsleder
på følgende måde:
• Daginstitutionslederen er i de fl este tilfælde en kvinde. I forhold til kønsfordelingen
blandt pædagoger er der dog overrepræsentation af mænd.
• Lederen er ældre, og har højere anciennitet end souschefer og assistenter.
• Lederen er aktiv i forhold til efter- og videreuddannelse.
• Lederen har fokus på faglig ledelse, og 8 ud af 10 ledere ønsker at udvikle sine pædagogiske
kompetencer for at kunne løse fremtidige opgaver.
• Ledernes undersøgelse af institutionslederne på henholdsvis daginstitutionsområdet,
skoleområdet og plejehjem/ældrecentre viser, at pædagogerne adskiller sig fra
de øvrige to ledergrupper ved at have relativt få medarbejdere under sig. 88 pct. af
de ansatte daginstitutionsledere har 5-20 medarbejdere under sig. I folkeskolen har
over 80 pct. af lederne over 20 ansatte under sig, mens plejehjemslederne i over 95
pct. af tilfældene har over 20 ansatte medarbejdere.
22

- Det vigtige for mig er, at pædagogikken er i højsædet, at vi arbejder mod nogle tydelige
mål, og at vi har et åbent og tillidsfuldt samarbejde. Det vil jeg gerne medvirke til som en
del af institutionens ledelse, fortæller Tine Nielsen, 34 år.
Hun er souschef i Børnehuset Søndermarken på Frederiksberg. Det er en instititution med
89 0-6-årige børn, og der er ansat ti uddannede pædagoger.
Tine startede som medhjælper i en integreret institution i Valby i 1990. Siden tog hun PGU
og derefter merituddannelsen, og hun var færdiguddannet pædagog i 2003. Hun arbejdede
endnu et par år i samme institution, hvorefter hun for et årstid siden søgte og fik
souschef-stillingen i Børnehuset Søndermarken.
- Det er et klart og bevidst valg fra min side, siger Tine. – Og hvis jeg skal se nogle år frem i
tiden, så kan jeg udmærket forestille mig, at jeg søger lederstillingen til sin tid. Jeg er jo på
oplæring hos vores nuværende leder, og hun går på pension om et par år eller tre.
Størstedelen af lederne i daginstitutionerne er under 50 år. Sammenlignet med de
øvrige grupper ses, at alderssammensætningen blandt daginstitutionsledere og plejehjemsledere
er nogenlunde ens, mens skolelederne har en højere gennemsnitsalder.
På folkeskoleområdet er 62 pct. af lederne over 51 år, mens det tilsvarende tal for
daginstitutionslederne er 44 pct. og tallet for plejehjemslederne er 42 pct..
TABEL 4.3. LEDERNES ALDER
Daginstitutioner Skoler Plejehjem
-40 11 pct. 3 pct. 12 pct.
41-50 46 pct. 34 pct. 46 pct.
51-55 29 pct. 31 pct. 25 pct.
56- 15 pct. 31pct. 17 pct.
Kilde: Lederne, Institutionslederen - en undersøgelse af vilkår for ledelse i kommunale institutioner, 2004.
Ledernes undersøgelse viser, at stort set alle daginstitutionsledere og ledere af folkeskoleområdet
har en mellemlang videregående uddannelse bag sig. På plejehjemsområdet
har 20 pct. anden uddannelse.
FTFs lederpejling, nr. 1, viser, at kun ca. 12 pct. af pædagogerne havde en lederuddannelse,
da de påtog sig deres første lederjob. For medlemmer af Danmarks Lærerforening
var det ca. 9 pct., der havde en lederuddannelsebag sig, mens tæt på 40
23

pct. af sygeplejerskerne havde en lederuddannelse bag sig, inden de kastede sid ud i
lederjobbet.
TABEL 4.4. UDDANNELSESBAGGRUND SAMT VIDEREUDDANNELSE INDENFOR LEDELSE
Daginstitutioner Skoler Plejehjem
Uddannelsesbaggrund på MVU niveau 98 pct. 99 pct. 80 pct.
Herudover følgende lederuddannelseInterne kurser i ledelse - korte forløb
83 pct. 78 pct. 69 pct.
Eksterne kurser i ledelse - korte forløb 63 pct. 69 pct. 67 pct.
Eksterne lederuddannelsesforløb, eks. forvaltningshøjskole, konsulentfi rma m.m.
38 pct. 80 pct. 46 pct.
Diplom/master uddannelse i ledelse 22 pct. 17 pct. 44 pct.
Ingen form for lederuddannelse 4 pct. 1 pct. 1 pct.
Kilde: Lederne, Institutionslederen - en undersøgelse af vilkår for ledelse i kommunale institutioner, 2004.
Institutionsledernes videreuddannelse indenfor ledelse er ganske interessant. Det
ses af tabel 4.4, at ledere på daginstitutionsområdet har taget fl est korte interne kurser
i ledelse. Daginstitutionslederne sakker til gengæld bagud, når det gælder mere professionelle
lederuddannelser som længerevarende eksterne undervisningsforløb ved
forvaltningshøjskolen, konsulentfi rmaer eller diplom/masteruddannelser. En forklaring
på denne udvikling kan være, at ledelse indenfor daginstitutionsområdet måske
ikke på samme måde er en bevidst karrierestrategi, som tilfældet er for de to øvrige
områder. Det tyder tallene i tabel 4.5 på. Her ser vi, at lederne af skoler og plejehjem
i højere grad fl ytter sig over kommunegrænsen for at få et lederjob. Dette er ikke i så
høj grad tilfældet for daginstitutionslederne.
24

TABEL 4.5. LEDERNES FORUDGÅENDE ARBEJDSERFARING
Daginstitutioner Skoler Plejehjem
Har tidligere været medarbejder i den institution, som vedkommende nu er leder i.
30 pct. 17 pct. 22 pct.
Har tidligere været medarbejder i anden institution i kommunen.
33 pct. 23 pct. 18 pct.
Har været leder i en anden institution i kommunen. 19 pct. 14 pct. 19 pct.
Har ikke tidligere været ansat i den kommune, hvor vedkommende nu er leder i.
35 pct. 55 pct. 53 pct.
Kilde: Lederne, Institutionslederen - en undersøgelse af vilkår for ledelse i kommunale institutioner, 2004.
I Ledernes undersøgelse prioriterer institutionslederne faglig ledelse, personaleledelse,
administrativ ledelse og strategisk ledelse. Daginstitutionslederne fi nder for 73
pct.’s vedkommende, at faglig ledelse er vigtigst eller næstvigtigst. For skolelederne
er det tilsvarende tal 40 pct., mens de i højere grad fi nder personaleledelse og strategisk
ledelse vigtigere. For plejehjemslederne fi nder 27 pct., at faglig ledelse er vigtigst
eller næstvigtigst, og de prioriterer som skolelederne personaleledelse og strategisk
ledelse højere.
Dette resultat underbygges også i FTFs lederpejling 3 ”Fire temaer om profession
og livscyklus”. Denne undersøgelse viser, at BUPL’s ledere ligger i toppen i vurderingen
af behovet for faglige, lederrelaterede kompetencer. 48 pct. af de adspurgte føler
et sådant behov, hvilket er betydeligt højere end blandt de øvrige faggrupper, eks.
Dansk Sygeplejeråd (29 pct.), Danmarks Lærerforening (30 pct.).
25

PÆDAGOGPROFESSIONENS STØRRELSE
I en årrække, hvor der har været store børneårgange, har den begrænsende faktor på
det pædagogiske arbejdsmarked været udbuddet af pædagoger. Det har betydet, at
pædagogarbejde til dels er blevet udført af ufaglærte grupper. Der er imidlertid nu
tegn på et skifte i forholdet mellem udbud og efterspørgsel af uddannede pædagoger
Hverken efterspørgslen eller udbuddet af pædagoger er faste størrelser. De påvirkes
af andre faktorer – som herunder er inddelt i demografi ske faktorer, politiske og
økonomiske faktorer og præferencer og adfærd.
FIGUR 5.1. DET PÆDAGOGISKE ARBEJDSMARKED - CENTRALE FAKTORER
DEMOGRAFISKE FAKTORER
EFTERSPØRGSEL
26
Fødselstallet (fertiliteten)
Standarder og normeringer
Offentlig økonomi/konjukturer
Pædagogandele (budgetbetinget)
Kommunalreformen
Pasningsgaranti
Størrelsen af ungdomsårgangene
Befolkningens aldring
POLITISKE OG ØKONOMISKE FAKTORER
Dækningsgrader
UDBUD
Seminariekapacitet
Muligheder for tilbagetrækning
Orlovsordninger
Pædagogandele (præferencebetinget)
Tilbagetrækningsmønster
Uddannelsesønsker og - valg
Erhvervstilknytning og mobilitet
PRÆFERENCER OG ADFÆRD

Undersøgelser udarbejdet af KL, regeringen m.fl . siden 2000 konkluderer samstemmende,
at der uddannes for mange pædagoger, hvilket vil betyde en stigende
arbejdsløshed inden for professionen.
Den seneste undersøgelse af pædagogområdet er fra 2004 og er udarbejdet af KL.
Undersøgelsen sammenfatter, at:
”Et samlet optag på 4000 studerende om året må ses som en yderst nødvendig
tilpasning for at skabe en fornuftig fremtidig udvikling på det pædagogiske arbejdsmarked.
En yderligere reduktion vil bestemt være gunstig”.
Da undersøgelsen blev lavet, var de nyeste tal for seminarieoptag fra 2002. I 2002
blev der optaget 6688 studerende på pædagoguddannelserne. Siden undersøgelsen
blev udarbejdet er der sket et fald i antal studerende på uddannelserne. I 2004/2005
blev der optaget knap 6000 studerende, og der forventes et yderligere fald i år.
For at kunne vurdere behovet for uddannede pædagoger er det imidlertid også vigtigt
at tage hensyn til, hvor mange af de uddannede pædagoger, der rent faktisk står til
rådighed for de kerneydelser, som undersøgelserne dækker. I nedenstående tabel 5.1
er kerneområderne defi neret som henholdsvis BUPL og SL overenskomstområder.
TABEL 5.1. UDDANNEDE PÆDAGOGER FORDELT PÅ BUPL- OG SL-OVERENSKOMST-
OMRÅDER
1990 1998 1990 1998
Antal uddannede pædagoger
heraf pædagoger på:
2307 4466
BUPL overenskomstområde: 1274 2663 55 pct. 60 pct.
SL overenskomstområde 391 972 17 pct. 22 pct.
Delt BUPL/SL overenskomstområde 27 67 1 pct. 2 pct.
I alt BUPL/SL-overenskomst 1692 3702 73 pct. 83 pct.
Det fremgår, at 73 pct. af de pædagoger, der blev uddannet i 1990, i 2003 stadig arbejder
indenfor pædagog kerneområderne. Det tilsvarende tal for pædagoger uddannet
i 1998 er 83 pct..
Tallene viser os, at der over årene sker en reduktion i antallet af pædagoger, der
står til rådighed for kerneområderne. Forklaringen er dels, at andelen, der står til
rådighed for arbejdsmarkedet falder, dels at kerneområdet forlades til fordel for be-
27

skæftigelse indenfor beslægtede områder. Dette er eksempelvis karriereskift til administrativt
arbejde i kommunerne (tilsynsførende med dagplejen), eller arbejde som
pædagogiske konsulenter.
I den seneste undersøgelse fra KL tages der ikke hensyn til, at en række af de uddannede
pædagoger ikke vil stå til rådighed for kerneydelserne på pædagogområdet.
Når der regnes på eventuelle reduktioner i seminarieoptaget, skal disse forhold nødvendigvis
tages i betragtning.
Et eksempel:
Det er antaget, at seminarieoptaget reduceres til 5000. Af de studerende, der har været
optaget i perioden 1993-2001 har der været et frafald under studiet på 15 pct.. Det
antages, at denne frafaldspct. fortsætter, hvilket betyder, at der vil blive uddannet
4250 pædagoger ud af de 5000, der startede på studiet.
Fra vores analyser af pædagoger uddannet i henholdsvis 1990 og 1998 har vi tal for,
hvor stor en andel af dem, der i 2003, dvs. henholdsvis 13 og 5 år efter endt uddannelse,
fortsat arbejder inden for kerneområderne. Anvender vi disse pct.er ser vi, at 5
år efter endt uddannelse vil der være ca. 3500 pædagoger til rådighed for kerneydelserne,
mens der 13 år efter endt uddannelse vil være ca. 3100 pædagoger til rådighed
for kerneydelserne.
Årligt seminarieoptag på 5000
antal pædagoger, der gennemfører uddannelsen 4250
antal til rådighed for kerneområdet 5 år efter endt uddannelse 3528
antal til rådighed for kerneområdet 13 år efter endt uddannelse 3103
Pædagoger afskiller sig fra både folkeskolelærere og sygeplejersker for så vidt angår
uligevægten mellem udbud og efterspørgsel. Hvor der fremadrettet forventes et overudbud
af pædagoger, gør det modsatte sig gældende for de to øvrige grupper.
I analysen ”Rekruttering og service” fra 2000 er forventninger til udbud og efterspørgsel
efter en række faggrupper analyseret. Der er udarbejdet en række forskellige
scenarier for efterspørgslen efter arbejdskraft. Scenarier med den laveste efterspørgsel
baseres på en efterspørgsel, der er demografi sk betinget, og hvor andelen af uddannet
arbejdskraft inden for professionen er uændret fremadrettet. I scenarier med den hø-
28

jeste efterspørgsel, er der udover den demografi sk betingede efterspørgsel indlagt en
stigning på 0,5 pct. ligesom det er antaget, at andelen af uddannet arbejdskraft inden
for professionen stiger (f.eks. at andelen af pædagogmedhjælpere falder til fordel for
fl ere uddannede pædagoger).
For pædagoger er resultatet i denne undersøgelse, at i ingen af scenarierne vil der
opstå mangel på pædagoger. Dette vil imidlertid ikke være tilfældet for sygeplejersker
og lærere.
For sygeplejerskerne vil der med den laveste efterspørgsel først opstå mangel omkring
år 2015. Men med de mindste stigninger i efterspørgslen udover demografi ske
faktorer, eller ved stigninger i andelen af uddannet arbejdskraft er konsekvensen en
mangel på sygeplejersker.
Undersøgelsen er fra 2000, og faktum er, at der allerede i dag er mangel på sygeplejersker.
For folkeskolelærere er det også undersøgelsens konklusioner, at der med uændrede
standarder på området vil være mangel på uddannet arbejdskraft frem til 2020,
hvor elevtallet er stort. Først derefter vil der ske en ændring, således at efterspørgslen
bliver mindre end udbuddet.
FAKTORER AF BETYDNING FOR
PÆDAGOGPROFESSIONENS STØRRELSE
Det er i BUPL’s interesse, at antallet af uddannede pædagoger ligger på et højt niveau,
og det er vigtigt, at der er tilstrækkeligt mange uddannede, så der ikke igen opstår
mangel på pædagoger. Det er derfor væsentligt, at fl ere faktorer bliver vurderet i analyser
af udbud og efterspørgsel efter pædagoger.
I den forbindelse er det relevant at se på, hvor mange pædagoger, der forlader arbejdsmarkedet
og hvornår.
I AKFs analyse fra 1998 af det pædagogiske arbejdsmarked blev det konkluderet, at
der sker et markant fald i erhvervsfrekvensen blandt pædagoger efter 60-års alderen.
Blandt de 62-årige pædagoger var erhvervsfrekvensen på daværende tidspunkt nede
på 30 pct..
Tal for de seneste fi re år fra BUPL-A viser, at medlemmerne nu i gennemsnit har
29

undet de 61 år, før de trækker sig tilbage med efterløn. Den samme tendens ses i SL-
A, hvor medlemmerne også går på efterløn når de i gennemsnit er 61 år.
Da Lizzi Draaby fik sin datter i 1964, blev hun hjemmegående. Som gift kunne hun dengang
ikke få en institutionsplads, så først da datteren kom i skole, gik Lizzi i gang med uddannelse
og arbejde. Hun tog den dengang eksisterende 1-årige uddannelse som barneplejerske
og fik i 1972 arbejde på Damhuset i Vanløse, hvor hun har været siden. Damhuset er en
integreret institution med 55 børn og p.t. 6 uddannede pædagoger. Lizzi har været på fuld
tid i alle årene.
- Jeg vil ha` det hele med. Børnene, forældrene – det daglige arbejde. Og der har været masser
af forandring i mit arbejdsliv. En periode var institutionen børnehave, i en anden periode
udflytterbørnehave. I nogle perioder har jeg været leder og i andre perioder souschef.
Det har været i nogle sammenhænge, hvor vi manglede ledelse i forbindelse med f.eks. orlov,
for ledelse har aldrig været noget karriereønske for mig. Jeg foretrækker helt bestemt at
være stuepædagog.
Nu er jeg snart 64 år – og min datter? Ja, hun er 42, og hun er også pædagog…
FIGUR 5.2. ALDRING AF AKTIVE PÆDAGOGER – NYE 61-ÅRIGE
3500
3000
2500
2000
1500
1000
500
30
0
2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015
BUPL-A SL-A Ialt
Kilde: BUPL-A og SL-A

I forhold til det samlede udbud af pædagoger, skal der fra ca. 2012 og frem være
2500-3000 nyuddannede pædagoger til at tage over for de pædagoger, der forlader
arbejdsmarkedet. Eftersom der i takt med stigende anciennitet sker et fald i andelen
af uddannede pædagoger, der er tilknyttet kerneområdet, vil det ikke være nok at uddanne
årligt 3000 pædagoger. Med et optag på ca. 5000 studerende vil der 13 år efter
endt uddannelse vil ca. 3100 pædagoger til rådighed for kerneområdet.
Tabel 5.2. viser, at de ikke-uddannede medarbejderes andel af den samlede beskæftigelse
i daginstitutionerne var stigende i 90’erne, da der var mangel på uddannet
arbejdskraft. Siden 1998 er der tendens til, at andelen af ikke-uddannet arbejdskraft
har været faldende.
Tabellen viser samtidig, at der er store forskelle på anvendelsen af ikke-uddannet
arbejdskraft imellem institutionstyper.
Selv om pædagogernes andel de seneste år har været stigende, er der stadig mulighed
for at øge antallet af arbejdspladser for pædagoger ved en stadig udbygning af
pædagogandelen.
TABEL 5.2. IKKE-UDDANNEDES PCT.-ANDEL AF BESKÆFTIGELSEN INKL. LEDERE
1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004
Aldersintegrerede institutioner 36 36 38 38 39 38 37 44 43 43 41
Vuggestuer 43 44 44 44 43 43 41 38 39 38 36
Børnehaver 35 35 36 36 36 35 34 34 35 33 31
Fritidshjem 31 33 35 35 36 36 34 32 32 31 29
SFO ved folkeskoler 30 28 27 24
SFO ved friskoler 47 46 48 43
gennemsnit med SFO 37 37 38 38 38 37 36 36 36 34 32
gennemsnit uden SFO 37 37 38 38 38 37 36 37 37 36 34
Kilde: Danmarks statistik, statistikbanken, serie res2n, res12, pas 3. For 1994-2000 er tallet opgjort som ’ikkeuddannede
inkl. elevers andel af summen af ’pædagogisk uddannede inkl. ledere’ og ’ikke-uddannede inkl. elever’.
For 2001-2003 er tallet opgjort som ’pædagogisk medhjælps andel af samlede ’pædagogisk arbejde og omsorg inkl.
ledere’. Derudover databrug 2003/2004, hvor opgørelsestidspunktet er ændret.
31

En øget bevidsthed om betydningen af pædagogprofessionen i samfundet må forventes
at skabe krav om fl ere pladser i vuggestuer og aldersintegrerede institutioner
frem for dagpleje.
I nedenstående tabel ser vi, at der siden 1999 har fundet en udvikling sted, der
underbygger denne tankegang. Der har således været et entydigt fald i dagplejens
andel af det samlede dagtilbud for de 0-2 årige. Dagplejen udfylder dog stadig 60 pct.
af behovet for dagtilbud, hvorfor der er stor mulighed for yderligere substitution i de
kommende år.
DAGPLEJENS ANDEL AF DAGTILBUD 0-2 ÅR
65
64
63
62
61
60
59
58
57
32
1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003
Kilde: Statistikbanken, serie res5N.
I betragtning af, at der i 2004 var 21.000 fuldtidsansatte i den kommunale dagpleje,
er der således på dette område et betydeligt potentiale i forhold til at øge efterspørgslen
efter pædagoger.

ANVENDT KILDEMATERIALE:
Pædagoguddannelsen, EVA 2003.
Evaluering af efter- og videreuddannelse af undervisere på mellemlange videregående uddannelser,
EVA, 2003.
BUPL’s medlemmer under lup, PLS Rambøll for BUPL, Maj 2002.
Særkørsel fra Danmarks statistik, 2005.
Uddannelsesundersøgelse – En kortlægning af omfanget af, ønsker om og behov for efter- og
videreuddannelse blandt pædagoger i BUPL. BUPL 2001. (undersøgelsen afdækker også pædagogernes
ønsker og behov if. efter- og videreuddannelse, men disse resultater er ikke medtaget
ovenfor.)
Professionslæring i praksis, Martin Bayer og Ulf Brinkkjær, Danmarks Pædagogiske Universitets
Forlag, 2003.
Undersøgelsen Efter- og videreuddannelse for FTF’ere 2004-2005, CASA, september 2005, er
ikke anvendt. Dette skyldes at datagrundlaget for pædagoger er meget spinkelt, kun 155 pædagoger
har besvaret spørgsmål, og det kan ikke konkluderes at datagrundlaget er repæsentativt
for den samlede BUPL population.
KILDER VEDR. LEDERNE:
Institutionslederen – en undersøgelse af vilkår for ledelse i kommunale institutioner, af Kurt
Klaudi Klausen og Johannes Michelsen, Syddansk Universitet, 2004, udarbejdet for Ledernes
hovedorganisation.
Lederpejling 1-5, FTF, jf. www.ftf.dk
Medlemsundersøgelse i BUPL - med en ledervinkel, BUPL, 2002.
Arbejdsmarkedet for pædagoger, historisk og fremskrevet. Anders Holm, AKF forlaget, 1998.
Rekruttering og Service, KL, ARF, FM m.fl ., januar 2000.
Det pædagogiske arbejdsmarked, BUPL, februar 2002.
Overskud af pædagoger fremover, notat fra KL, 15. sept. 2004.
33

PÆDAGOGPROFESSIONEN I TAL
Dette er den fjerde pjece i serien om pædagogprofessionen. Pjecen
tegner et aktuelt billede af den pædagogiske profession med information
om f.eks. uddannelse, beskæftigelse, efter- og videreuddannelse.
Håbet er, at denne viden kan være med til at gøre op med en række af
de antagelser og fordomme, der fi ndes om pædagoger. Viden som kan
medvirke til, at der kommer en diskussion af de reelle problemstillinger
og udfordringer, pædagogprofessionen står overfor.
Udgivet juli 2006, 2. oplag januar 2007
BUPL – forbundet for pædagoger og klubfolk
Blegdamsvej 124, 2100 København Ø
Tekst: Nanna Vestereng, BUPL
Redaktion og layout: BUPL’s Kommunikationsafdeling
Tryk: Rapo Tryk Aps
ISBN: 978-87-7738-178-2