vi tør det - vi gør det - CO-SEA

nyt 

vi tør det - vi gør det 

Marinekonstabelgruppens 

fagblad 13. årgang 

nr. 4 - august 2010

2 

SKnyt - august 2010 - 13. årgang - nr. 4 

Marinekonstabelgruppens fagblad 

Søværnets Konstabelforening 

Mose Alle 13 - 2610 Rødovre 

Telefon: 33 45 46 47 - 36 36 55 85 

Fax: 36 36 55 80 

sk-nyt@maks.dk 

www.maks.dk 

Layout 

Ole Strandberg 

nyt 

Tryk 

Specialtrykkeriet Viborg 

Oplag 

1.200 

Næste nummer 

Udkommer ca. 29. oktober 

ansvarshavende redaktør 

Bjarne Krogh-Pedersen 

bkp@maks.dk 

T-tlf.: 99 22 11 08 

Mobil: 40 75 35 15 

informationsmedarbejder 

Anja Poulsen 

ap@maks.dk 

Tlf.: 36 36 55 87 


Bjarne Mørup Olsen 

bmo@maks.dk 

Tlf.: 36 36 55 95 


Hans Philipsen 

hp@maks.dk 

Mobil: 20 10 56 16 


Kaj Friborg 

kf@maks.dk 

Tj-tlf.: 89 25 52 91 

Mobil: 40 58 81 80 

Deadline 

Læserbreve og artikler til næste nummer 

skal være redaktionen i hænde 

senest d. 7. oktober eller efter aftale. 

Indlæg, forslag m.v. sendes til 

SK's adresse eller som e-post til: 

sk-nyt@maks.dk 

ISSN 1601-3204 

………Indhold……………………… 

3 Leder 

4 Chefskifte SOK 

5 Vinni på pension 

6 Faglige sager 

v/Bjarne Mørup Olsen 

8 Pirateri 

Konference - af Anja Poulsen 

10 Somalia 

Synspunkt af OleS 

11 Tillidsvalgte 

Indlæg fra to tillidsvalgte Triton-B 

12 Forsikringsoversigt 

14 500 års jubilæum 

Af: Anja Poulsen 

17 Veteranhjem 

Af: Hans Philipsen 

18 Maritimt folkekøkken 

Jonatan Leer 

Annoncepriser: 

1/1 side kr. 3.500 inkl. moms 



Priserne er inkl. 4 farver 

21 DSRF's sommerhus 

22 TJM-forsikringer 

23 Tillidsmandsoversigt 

24 Festen der forsvandt 

Af: BKP 

…………………………………… 

Er SKnyt forsinket, eller er der andre problemer med leveringen, 

så henvend dig til sekretariatet på telefon: 33 45 46 47 - 36 36 55 85 

Husk at melde adresseændring til SK. 

Forsidebilledet er af det italienske skoleskib 

"Amerigo Vespucci", taget i Københavns 

Havn på jubilæumsdagen 

10/8 af Barno Jensen. 

SK har samlet en fotosamling fra jubilæumsdagen 

på op mod 700 fotos. Der 

vil blive foretaget et udvalg og billlederne 

lagt på nettet. Der er brugt en række 

billeder i dette nummer af fagbladet, og 

fotograferne er: 

Bjarne Krogh-Pedersen, Anja Poulsen, 

Hans Philipsen, Barno Jensen og Merete 

Lomi. 

Barno vandt en flaske lun sherry for 

forsidebilledet. 

Artikler, læserbreve, kommentarer m.v., der trykkes i SKnyt, er ikke nødvendigvis 

udtryk for SK’s officielle holdning, bortset fra lederen. 

Redaktionen forbeholder sig ret til at anvende og redigere modtagne artikler og 

billeder, med mindre andet er aftalt. 

Det er tilladt at gengive og kopiere tekster, artikler og billeder med kildeangivelse. 

Det er ikke tilladt at kopiere artikler og billeder til kommercielt brug uden skriftlig tilladelse. 

Alle fagblade lægges på SK’s hjemmeside - www.maks.dk -

Leder 


formand 

Der er vist ikke ret mange herhjemme, der ikke har hørt 

om den succesrige danske deltagelse i piratjagten langs 

Afrikas østvendte kyster. Det gode skib Absalon har gang 

på gang vist vejen og andre nationer har været hurtige til 

at følge trop. Mangen en sørøver har fået jaget en skræk 

i livet, når det store grå marinefartøj eller den lynhurtige 

marineblå Lynx-helikopter pludselig er dukket op, og mange 

danske og udenlandske handelsskibe har lært at sætte pris 

på vores tilstedeværelse ved Afrikas Horn. 

Der var ganske vist lige i starten et par trælse situationer, 

især den, hvor Absalons dygtige besætning havde risikeret 

liv og lemmer for at fange nogle af de mange banditter 

i området, men hvor den danske regering havde sovet 

i timen og undladt at få internationale aftaler clearet af i 

tide. Med den konsekvens, at det danske søværn til sidst 

måtte sætte besætningsmedlemmernes liv og førlighed på 

spil endnu engang for at sætte piraterne i land på Afrikas 

kyst, uden retsforfølgelse. 

Men i det store og hele er det en beundringsværdig indsats, 

der ydes i den evige kamp mod pirateriet, ikke mindst fra 

dansk side. Men det kan ikke blive ved. Efterhånden står 

det klart for enhver, at problemets omfang er af en sådan 

karakter, at der må gøres noget andet – noget mere. Der 

må sættes en effektiv indsats ind hos de berørte lande. De 

skal oplæres i, hvorledes de med egne midler kan opretholde 

en velfungerende kystvagt, som dels kan bekæmpe 

pirateriet og dels kan yde en seriøs fiskeriinspektion i 

lighed med den, som det danske søværn i mange, mange 

år har ydet i Nordatlanten. Man kan vel kalde det for hjælp 

til selvhjælp. 

En sådan opgave ligger lige til højrebenet for det danske 

søværn: 

Vi har ekspertisen og erfaringen. Vi har skibene, der passer 

til opgaven som var de lavet dertil. Vi har mandskabet, der 

kan løse opgaven med at oplære afrikanerne. Vi har uden 

tvivl den danske befolknings opbakning til at gå i gang. Vi 

har sågar en mindre pulje penge, der er afsat til opstarten 

af projektet. Og inden længe har vi formodentlig også FN’s 

sanktionering af hele operationen. 

Så hva’ dælen nøler vi efter? 


Hva' dælen nøler vi efter? 

Hvis en sådan opgave skal have blot en minimal chance 

for at blive løst med succes kræver det, at vort nuværende 

engagement i området fortsætter. Naturligvis med andre 

søfartsnationer til at bistå os og til at afløse vore skibe engang 

imellem. 

Det kræver endvidere, at der bliver sat ind med fast hånd 

overfor andre bananrepublikker, der ser gennem fingrene 

med pirateriet, ellers flytter man jo bare problemerne til andre 

lande eller områder. 

Og så kræver det, at der bliver afsat midler til at løse opgaven, 

både hos andre nationer, men så sandelig også 

herhjemme. Og gerne på et seriøst plan, så vi ikke står 

med ”et nyt Afghanistan”, hvor der lige fra dag ét har været 

afsat alt, alt for få midler til at løse opgaven. 

Det var måske oven i købet værd at overveje, om ikke det 

danske engagement i den umulige krig i Afghanistan skulle 

overføres til en landbaseret støtte for søværnets ansatte i 

de afrikanske havnebyer. Det er der da lidt fornuft i. Og så 

ville vore soldater pludselig stå overfor en opgave, som kan 

løses, - det vil da være noget nyt. 

Og med vore tropper flyttet fra Asien til Afrika vil der samtidig 

ligge en reduktion af udgifterne, så tingene pludselig 

hænger lidt mere sammen, sådan rent budgetmæssigt. At 

vi så samtidig overgår fra at være en krigsførende nation 

til en nation med et veludviklet infrastrukturelt engagement 

kan de fleste vel kun være tilfredse med. 

Vi har nu over tredive dræbte i krigen i Afghanistan, - det 

må vist siges at være nok. Den danske indsats og tabet 

af vore tapre kollegaer har dog ikke været forgæves, så 

vi kan med oprejst pande og med fasthed i blikket overlade 

færdiggørelsen af denne opgave til andre nationer, og 

selvfølgelig i samarbejde med afghanerne selv. 

Vore dygtige troppers indsats vil være mange gange mere 

værd for såvel det danske som for det internationale samfund 

hvis de flyttes til Afrika. 

Og hellere i dag end i morgen. 

3

4 


CHEFSKIFTE 

SØVÆRNETS OPERATIVE KOMMANDO 

Det er meddelt, at chefen for Søværnets Operative Kommando, 

kontreadmiral Nils Wang, forlader sin post med udgangen 

af august. Nils Wang er blevet udnævnt til ny chef 

for Forsvarsakademiet. 

Nils Wang, som er 52 år gammel, har været chef for Søværnets 

Operative Kommando siden 2005. Vi har i ham 

haft en meget synlig chef, først og fremmest over for vi 

ansatte i søværnet men også udadtil i forhold til politikerne, 

pressen og offentligheden i det hele taget. 

Han har indimellem indtaget standpunkter, som har vist, at 

han kæmpede for ”sit” søværn. Det har gjort ham populær 

og højt respekteret internt i søværnet, mens han er knap 

så populær blandt politikerne. Senest har han været imod 

at skrotte vores Standard Flex 300-klasse og det var heller 

ikke hans kop te, at man nu vil spare den tredje fregatbesætning 

væk. Derimod er det ikke nogen hemmelighed, at 

vi i SK har sat stor pris på Nils Wang som chef for søværnet, 

og hans karisma og hans ligefremhed har appelleret til 

os hernede på dørken. 

Som chef er man sommetider nødt til at træffe en upopulær 

beslutning, og vi kan også godt komme i tanker om 

nogle situationer, hvor vi i SK har været lodret uenig i Nils 

Wangs synspunkter. Men det rokker ikke ved vores respekt 

for ham som chef og som person. Han har heller ikke følt 

sig for fin til at komme til os, når han er blevet inviteret, 

det er ikke mere end et år siden, at det var Nils Wang, der 

holdt åbningstalen ved Søværnets Konstabelforenings 6. 

kongres. 

Vi vil herfra ønske Nils Wang god vind fremover og samtidig 

ønske Forsvarsakademiet tillykke: I får en rigtig fin fyr 

som chef, tag godt imod ham. 

Forsvarsministeriet har til afløsning for Nils Wang udpeget 

kontreadmiral Finn Hansen som den kommende CH SOK. 

Søværnets Konstabelforening håber naturligvis på, at vi 

må få held til at etablere et lige så velfungerende samarbejde 

med den kommende chef som vi har haft med den 

afgående, og vi vil gerne benytte lejligheden til at ønske 

Finn Hansen ”velkommen ved roret”. 

BKP 

Født: 16. Maj 1957 

CURRICULUM VITAE 

Chefen for Forsvarets Efterretningstjeneste 

Kontreadmiral Finn Hansen 

Finn Hansen. Foto: Sune Wadskjær 

Civilstand: Gift med Edith Pernille Wenzel 

Militær uddannelse: 

1977 – 1981 Søværnets Officersskole 

1977 Søværnets Sergent- og Reserveofficersskole 

Militær karriere: 

2006 Kontreadmiral 

2003 Kommandør 

1997 Kommandørkaptajn 

1991 Orlogskaptajn 

1985 Kaptajnløjtnant 

1981 Premierløjtnant 

Tjenesteforløb: 

2006 Chef for Forsvarets Materieltjeneste 

2004 – 2005 Stabschef for Projektgruppe Forsvarets Materieltjeneste 

2003 – 2004 Chef for Driftsdivisionen i Søværnets Materielkommando 

2001 – 2003 Chef for Driftskoordinationssektion, Forsvarskommandoen 

1999 – 2001 Chef for årsprogram sektionen, Forsvarskommandoen 

1997 – 1999 Chef for planlægningssektionen, Søværnets Materielkommando 

1997 Chef for inspektionsskibet HVIDBJØRNEN 

1996 – 1997 Chef for korvetten NIELS JUEL 

1996 Næstkommanderende på korvetten OLFERT FISCHER 

1991 - 1996 Forsvarsministeriet, 1.kontor (Forsvarets organisation, forlig) 

1990 – 1991 Forsvarsakademiet, Stabskursus II 

1989 – 1990 Chef for torpedobådenes Mobile Base 

1985 – 1989 Chef for torpedobåde af SØLØVEN og WILLEMOES-klasserne 

1982 – 1985 Næstkommanderende ved torpedobåde af WILLEMOES-klassen 

samt torpedobådenes Mobile Base 

Kurser: 

2006 Forsvarchefens Sikkerhedspolitisk kursus. 

2005 - 2006 Kursus i helhedsledelse 

2004 SERA 

1998 NATO Defense College 

1988 ”Maritime Tactical Course”, UK 

1983 - 1984 Våbenofficerskursus ved Søværnets Taktikskole og Søværnets 

Våbenskole 

Dekorationer: Ridder af 1. grad af Dannebrogordenen 

Hæderstegnet for god tjeneste ved søetaten

VINNI ER GÅET PÅ PENSION 

Den 20. juli fyldte Vinni Nielsen 65 år. Hermed overgik hun 

til folkepension og ved månedens udgang stoppede hun så 

i Søværnets Konstabelforening. Ja, i virkeligheden stoppede 

hun for et par måneder siden, for ferie og afspadsering 

skulle først lige afvikles, inden pensioneringen. 

Vinni har ellers været her altid. Hun har været vort omdrejningspunkt 

og har været inspirator og indpisker for både 

formand og bestyrelse. Hun har igennem årene været SK’s 

ansigt udadtil og været medlemmernes kontakt til deres 

fagforening. 

Dygtig og vellidt, som hun jo er, vil det blive et savn ikke 

længere at have hendes indsigt og viden at læne sig op ad: 

”Hvordan plejer vi at gøre her ….?”, ”Hvem kender vi, der 

ved noget om dette?” eller ”Hvad gjorde vi sidste gang?” er 

sætninger, der ikke sjældent er brugt overfor Vinni. 

Det var CS-Søværnets legendariske formand, Bjarne Johansen, 

der i sin tid ansatte Vinni. Først som hans sekretær 

i CS’ Miljøinstitut og senere som gruppesekretær for 


CS-Søværnet. Det var helt tilbage i starten af 1980’erne og 

hun har loyalt og trofast været her lige siden. 

Da CS-Søværnet blev delt i tre, hvor konstabelgruppen 

fortsatte som Søværnets Konstabelforening, var det naturligt 

for Vinni at følge med herover. Hun har altid haft et stort 

socialt engagement og har altid talt de svages sag, så da 

CS løb fra sine løfter om at lade SK overtage aftaleretten 

var Vinni helt selvfølgeligt på konstablernes side. Og her 

har hun så været lige siden. 

De sidste par år har Vinni skrantet lidt og har i perioder haft 

en del sygedage, men vi håber og tror da på, at når det er 

helt overstået vil vi de næste mange år ofte få besøg af 

hende og hver gang blive smittet af hendes optimisme og 

ukuelige humør. Hun skal være velkommen. 

BKP 

5

6 


v/Bjarne Mørup Olsen 

pr. 

19/8-2010 

BUNDFRADRAG FOR REJSEGODT- 

GØRELSER BORTFALDER 

Med virkning fra 1. januar 2010 er bundfradraget for differencefradrag 

bortfaldet. Alle, der har modtaget eller modtager 

time- og dagpenge og MUG fra dette tidspunkt, kan få 

et fradrag på selvangivelsen. Til gengæld er der indført et 

loft for fradraget på 50.000,- kr. 

Differencefradraget er forskellen mellem satsen for time- 

og dagpenge, herunder MUG, og den ligningsmæssige 

sats som SKAT anvender. 

Alle der er på 

- Tjenesterejse 

- Udstationering 

- Øvelse 

- Sejlads, hvor besætningsmedlemmerne er på selvforplejning 

- Skoleophold, hvor der ikke ydes T + D, og som ikke får fri 

kost, men time- og dagpenge eller MUG 

kan foretage differencefradrag. 

For at der kan tages differencefradrag er det et krav, at en 

tjenesterejse skal have medført overnatning. Der er således 

ingen fradragsmulighed ved 1-dags rejser. Ligeledes 

er det vigtigt, at man ikke har haft mulighed for at overnatte 

i hjemmet – det er ikke tilstrækkeligt, at man selv beslutter, 

at man overnatter på det midlertidige arbejdssted. Normalt 

vil der, når man kan opholde sig i hjemmet mere end 10–11 

timer, ikke kunne tages fradrag. 

Det vil sjældent volde problemer, da forsvaret er meget 

strikse med at udbetale time- og dagpenge mv., hvis personellet 

ikke opfylder de retningslinjer som SKAT har udsendt. 

Man skal dog være opmærksom på, at afgørelsen 

om hvorvidt man er berettiget til fradrag er en konkret vurdering 

af den enkeltes forhold. 

Ved tjenesterejser på internatvilkår er differencefradraget 

lavere end på normale tjenesterejser, idet den frie kost beregnes 

med 75 % af Ligningsrådets standardsats. 

Efter tolv måneder bliver MUG og time- og dagpenge skattepligtige 

og man kan derfor ikke få fradrag. 

Hvis du vil vide mere kan du kontakte kontoret. 

KONTROL AF LØNSEDLEN 

Det hænder stadigvæk at vi har medlemmer, som kontakter 

os fordi de mener, at deres løn ikke er korrekt. Senest 

var det en marinespecialist, der mente at han burde have 

FAGLIGE SAGER 

og 

noter 

marinespecialisttillæg. Det viste sig, at han havde ret i sin 

antagelse. Han havde ikke fået sit tillæg i en lang periode. 

Som regel bliver fejlen rettet uden større problemer ved en 

henvendelse til udstikkeren. Tillægget udbetales så med 

tilbagevirkende kraft og FPT burde helt af sig selv udbetale 

mora-renter. 

Det er vigtigt at vide, hvilken løn og hvilke tillæg man har 

krav på, og det er vigtigt, at man kontrollerer sin lønseddel 

hver måned. Det er selvfølgelig ikke af ond vilje hos 

FPT, hvis du ikke får den korrekte løn, men der kan ske fejl 

mange steder. 

Er du i tvivl om du får den rigtige løn skal du ikke tøve med 

at kontakte din lokale talsmand eller ringe til kontoret, så 

skal vi nok hjælpe dig. 

På vores hjemmeside kan du i øvrigt finde en oversigt over 

løn og tillæg for konstabelgruppen. 

TILKALDEVAGT UNDER TJENESTEREJSE 

Er man på tjenesterejse til et missionsområde, og man 

beordres til at kunne møde til arbejde på ethvert tidspunkt 

i døgnet, skal man kræve at få tilkaldevagttillæg. 

Et medlem har været på tjenesterejse og ledelsen forlangte 

at han skulle kunne kontaktes hele døgnet. Han har nu fået 

udbetalt tilkaldevagttillæg for perioden, hvor han har været 

til rådighed. 

Sagen er løst lokalt, men SK har rettet henvendelse til FPT, 

der har anerkendt, at betingelserne for at få udbetalt tilkaldevagttillæg 

er opfyldt. 

FYSISK UDDANNELSE OG TRÆNING (FUT) 

Forsvaret har med det voksende internationale engagement 

erkendt, at det er vigtigt, at soldaten har et godt helbred 

og er i god fysisk form. Der stilles krav om gennemførelse 

af træningstilstandsprøve, og dumper man i denne 

iværksættes der træningsprogram og personlig vejledning, 

der skal hjælpe soldaten med at gennemføre prøven. Dumper 

man gentagne gange kan det medføre, at man ikke 

kan ansættes som tjenestemand og i yderste konsekvens 

betyde afskedigelse. 

Militært ansatte skal gives mulighed for at gennemføre fysisk 

træning inden for normal daglig arbejdstid i mindst to 

timer pr. uge, såfremt anden tjeneste ikke forhindrer det. 

Nogle medlemmer oplever, at der i deres planlægning ikke 

er plads til FUT, da tjenesten er tilrettelagt sådan, at det vil

give merarbejde eller kollidere med arbejdsmiljøloven. Da 

man samtidig forventer, at de er i god fysisk form, er de 

nødt til at bruge deres sparsomme fritid til træning. 

Det er måske heller ikke det store problem for den enkelte, 

men det er paradoksalt, at forsvaret på den ene side kræver, 

at soldaten opfylder nogle bestemte krav og laver bestemmelser, 

der skal hjælpe til at nå målene, mens man 

på den anden side ser, at FUT er det første, der fjernes fra 

arbejdstidsplanlægningen når enderne skal nå sammen. 

Samtidig er det lidt forstemmende, at når man rejser 

spørgsmålet er svaret blot, at det er soldatens eget problem 

at holde sig i form og hvis tjenestestedet ikke planlægger 

fysisk træning må man bare bruge fritiden. 

ARBEJDSSKADER 

Er man uheldig og kommer til skade på sit arbejde er det 

vigtigt, at man får lavet en anmeldelse af uheldet med det 

samme. Man skal insistere på, at uheldet bliver anmeldt 

og ikke acceptere, at andre mener, at der er tale om en 

bagatel. 

Det er samtidig vigtigt at få inddraget fagforeningen med 

det samme så man undgår, at sagen skal genoptages fordi 

man, på trods af en alvorlig skade, får sin sag afvist af Forsvarets 

Arbejdsskade- og Erstatningskontor (FAEK). 

Det seneste eksempel er et medlem, der glider på en lejder 

og falder flere meter ned og slår sin ryg. Sagen bliver 

anmeldt, og anerkendes som en arbejdsskade af FAEK, 

der dog samtidig afviser, at der skulle være grundlag for at 

udbetale erstatning, da skaden er ubetydelig. 

Efterfølgende har det vist sig, at skaden er så alvorlig, at 


medlemmet nu er indstillet til afskedigelse, fordi han har 

været sygemeldt i mange måneder og ikke har udsigt til inden 

for en overskuelig periode at blive rask nok til at kunne 

varetage sit job. 

Afskedigelsen kunne nok ikke være undgået selv om SK 

havde været med fra start, men så havde vi meget hurtigere 

fået rejst sagen i Arbejdsskadestyrelsen. Og så ville vi 

måske have fået en afgørelse i sagen inden afskedigelsen 

blev en realitet, og derved have skabt noget ro omkring 

medlemmets økonomiske situation. 

Er uheldet ude og du kommer til skade bør du sikre dig, at 

skaden anmeldes. Og er du i tvivl om proceduren eller usikker 

på, om din skade er anmeldt, kan du altid henvende dig 

til SK, så vil vi meget gerne vejlede dig. 

HUSK DIN CIVILUDDANNELSE 

Som ansat i søværnet har du en god mulighed for at få 

en uddannelse med løn eller bygge videre på den uddannelse, 

du har i forvejen. Er du på korttidskontrakt og har 

været ansat mere end 33 måneder, optjener du en uges 

civilundervisning (CU) pr. måned du er ansat. 

Når du begynder at optjene CU har du ret til en informationssamtale 

hos en uddannelsesvejleder, og herefter har 

du ret til en årlig samtale. Det er en god ide at få uddannelsesvejlederens 

hjælp når uddannelsen skal tilrettelægges, 

da deres viden kan spare dig for mange anstrengelser. 

Den uddannelse du vælger skal som hovedregel være offentligt 

godkendt, så du kan blive alt fra kok, grønthandler 

eller præst til kunsthistoriker, valget er helt dit eget. Har du 

planer for, hvordan du vil bruge din CU, er det også en god 

ide på et tidligt tidspunkt at meddele dette til din udstikker 

da han skal give sin tilladelse til at afvikle CU. 

Varer uddannelsen mindre end tre måneder skal CU’en 

varsles mindst tre måneder før, og varer uddannelsen 

mere end tre måneder er varslet tolv måneder. Vær blot 

opmærksom på, at civilundervisningen bortfalder, hvis du 

ikke får brugt den inden du afgår fra forsvaret eller overgår 

til langtidsansættelse. 

7

8 


KONFERENCE OM PIRATERI 

den 17. juni i København 

Den 17. juni i København afholdtes konference om pirateri. 

Arrangøren var Center for Militære Studier og de mange 

deltagere, deriblandt Søværnets Konstabelforening, kunne 

høre oplæg fra vicedirektøren for Danmarks Rederiforening 

Jan Fritz Hansen, Kontreadmiral Nils Wang, analytiker 

i Forsvarets Efterretningstjeneste Steen Nordstrøm, 

lektor i søret Kristina Siig, forsker Lars Bangert Struwe og 

seniorforsker Bjørn Møller. 

Dette brede opbud af foredragsholdere gav da også udslag 

i en spændende konference, hvor forskellige sider af 

pirateri blev belyst – lige fra økonomien bag til forbindelser 

til terrorister. Omdrejningspunktet for oplæggene ved 

konferencen er situationen især ud for Somalias kyst, hvor 

pirater hærger. 

Forsker i pirateri ved Dansk Institut for Militære Studier, 

Lars Bangert Struwe, indledte konferencen 

med at fortælle, hvorledes bekæmpelsen af pirateri 

er en international udfordring, der kræver at forskellige 

lande deltager i koordinerede flådeaktioner. 

Pirateri opstår, ifølge Struwe, når flere bestemte komponenter 

er til stede så som særlige geografiske forhold som 

for eksempel en lang kystlinie, søruter tæt ved land samt 

en ikke-eksisterende eller svag stat, som man må sige, at 

Somalia er. 

Analytiker i FE, Steen Nordstrøm, understregede dette ved 

at give et godt billede af de nuværende mudrede politiske 

forhold i Somalia: 

”Der er betingelser på land der gør, at pirateriet vil fortsætte. 

Somalia er en meget svag stat med borgerkrig siden 

1991. Staten er opsplittet i tre dele – Somaliland, Puntland 

og Somalia. Den klanbaserede overgangsregering (TFG) 

er uden territorial kontrol og fraværet af myndigheder, politi 

og statslige institutioner gør, at stedet bliver et nemt op- 

holdssted for oprørere, terrorister, pirater og andre kriminelle. 

I Somalia er de vigtigste institutioner klanforbindelser 

og regeringen prioriterer autonomi og undgåelse af konflikt, 

ikke pirateri.” 

I Somalia er der splid mellem TFG og parlamentet og så 

længe ingen part er i stand til at tage effektiv kontrol over 

Somalia, fortsætter den uklare politiske situation. TFG som 

står for Transitional Federal Government er aldrig blevet 

valgt af nogen ved en demokratisk proces – de har stillet 

sig selv op og selvudpegede kandidater forlænger uden 

videre eget mandat. ”Overgangsregeringen har mandat til 

næste år i august,” fortalte Steen Nordstrøm – ”så må vi se, 

om det ændrer noget…” 

Piraterne henter som oftest støtte hos lokalbefolkningen og 

udnytter magttomrummet i Somalia til deres lyssky forehavender. 

At det så er nemt for dem at bestikke såkaldte 

myndigheder gør, at de med stor tilpasningsevne har forholdsvis 

let ved at smyge sig udenom eventuelle tiltag, der 

skal begrænse og helst helt eliminere deres virke. 

Vicedirektøren for Danmarks Rederiforening, Jan Fritz 

Hansen, var enig med resten af foredragsholderne i, at 

det ikke er og aldrig har været muligt at løse problemerne 

med piraterne selv. Løsningen på pirateriproblemet kan 

kun findes, hvis man har regeringerne med på råd, så de 

pågældende regioner kan kapacitetsopbygges. Pirateri må 

simpelthen ikke kunne betale sig. 

Det er en stor opgave, da en almindelig pirat, ifølge lektor 

Kristina Siig, kan inkassere 50.000 dollars for tre måneder 

med pirateri, hvorimod en almindelig dags lovligt arbejde 

på land giver 2 dollars. På den måde er der ingen rekrutteringsproblemer 

og piraternes gerninger bevirker en voldsom 

inflation på land. 

Økonomien der opstår ved pirateri, går ifølge analyser fra

FE ikke til terrorvirksomheder, selvom en stor del af de 

mange, mange penge piraterne anskaffer sig, fordeles 

blandt flere instanser. FE mener ikke, at piraterne på den 

måde har nogen forbindelse til terrorvirksomheder – på det 

punkt er de to grupperinger alt for forskellige, og som Bjørn 

Møller fortalte: ”pirateri er for privat vindings skyld – det er 

terrorisme ikke.” 

Piraterne og de lokale bor side om side og ifølge Lars Bangert 

Struwe må man derfor også bekæmpe problemet på 

land, da antipirataktioner virker, når man går i land og fjerner 

piraternes baser. 

”At finde piraterne til søs er som at finde en nål i en høstak”, 

sagde kontreadmiral Nils Wang, ”piraterne opererer 

i et område så stort som Nordamerika og så er 35 bekæmpende 

enheder ikke meget. Det er derfor vigtigt at lokalisere 

piraterne før de når på havet.” 

Nils Wang vurderede at det er givtigt at foretage 

’nålestiksaktioner’ på land ud fra kendte 

områder på havet, hvor piraterne opholder sig. 

Det danske søværns støtteskib Absalon var det første, 

der gennemførte den type aktion, da skibet i foråret havde 

kommandoen over NATOs stående styrker i farvandet ud 

for Somalia. 

Ved konferencen lød et spørgsmål fra salen om FN burde 

involvere sig mere i piratbekæmpelsen når nu piraterne 


angriber på kryds af alliancer og religion med mere. Nils 

Wang svarede på spørgsmålet at han ønskede, at FN satte 

sig selv i stand til at lede militære operationer til søs og noget 

tyder på, at kontreadmiralen allerede på det tidspunkt 

havde planer om at gøre noget ved det. 

Fredag d. 13. august i København – bl.a. i forbindelse med 

flådens 500 års jubilæum - mødtes flådecheferne fra 26 

europæiske lande der er medlem af EU eller NATO. Flådecheferne 

har i et år arbejdet på en plan, der har som ambition 

at lære FN om betydningen af sømagt og det er denne 

plan, der den pågældende fredag blev overdraget til stabschefen 

for FNs afdeling for internationale operationer. 

Nu skal FN have mere forståelse for betydningen af sømilitære 

kapaciteter og som Nils Wang siger: ”Kampen mod 

pirateri er uden sidestykke den sømilitære opgave, som i 

disse år samler flest nationer mod noget ondt. Men den 

eneste organisation, der repræsenterer alle disse nationer, 

nemlig FN, er ikke til stede i operationen.” 

Det ser nu ud til at taktikken til bekæmpelse af pirateri 

bliver lagt om og at der tages hul på et større og bedre 

samarbejde på kryds af nationerne – forhåbentlig med FN 

som tovholder. Det er en stor opgave, men lad os håbe 

at seniorforsker Bjørn Møller havde ret, da han på konferencen 

om pirateri sagde: ”situationen er håbløs, men ikke 

uløselig.” 

Anja Poulsen 

9

10 


Synspunkt om SOMALIA 

Af referatet fra piratkonferencen i dette nummer af SKnyt, 

og i et tilsvarende referat i navigatørernes fagblad (Søfartens 

Ledere nr. 6-2010), fremgår det, at en ekspert opremser 

baggrunden for pirateri som værende: 

* En svag stat 

* Geografiske forhold 

* Søvejen tæt på 

* Lang kystlinie. 

Hertil kommenterer vicedirektør i Danmarks Rederiforening, 

Jan Fritz Hansen, at rederiforeningen nu er begyndt at 

kanalisere penge til børnene i Somalia, med det formål at 

lukke de smås øjne op for ”at pirateri er kriminelt og ikke en 

farbar levevej.” 

Danmarks Rederiforening tænker tilsyneladende langsigtet 

på den næste generation. Det forbløffende er imidlertid at 

hverken forskeren eller rederiforeningen omtaler den velkendte 

baggrund, for det særligt ondskabsfulde og intense 

pirateri langs Somalias kyst og ud i Det Indiske Ocean. 

Industrilandenes rovfiskeri langs kysten og anvendelse 

af området til losseplads for højpotent giftigt affald, fra de 

samme industrilande. 

En tilsvarende tavshed har FN tidligere lagt for dagen ved 

behandling af forholdsregler mod det somaliske pirateri. 

Da det for ikke længe siden blev foreslået at FN-mandatet 

skulle involvere retten til at gribe ind mod ulovligt fiskeri af 

industrifiskere, modsatte et ukendt antal lande sig anmodningen, 

og forslaget nød ikke fremme. 

Den svage - eller manglende - stat i Somalia, siden den 

stærke frihedshelt, general Siad Barre, blev væltet ved et 

kup i 1991, har været et særkende for det klanbaserede 

samfund lige siden 1991. Samtidig har det internationale 

samfunds interesse for området været til at overskue, formentlig 

fordi der indtil videre hverken er fundet olie eller 

diamanter i ørkenlandet. Men fiskebestanden udfor den 

næsten 3.000 km lange kyststrækning har været guldbelagt, 

og den gav tidligere livsgrundlag for en nøjsom kystbefolkning. 

Somalia 

Landet omfatter 637.657 km2 (Danmark er til sammenligning 

på 43.000 km2). Befolkningen anslås med 

nogen usikkerhed til at være godt og vel 10 millioner, 

med en befolkningstæthed på 13,5 (hele verden 43 og 

Danmark 126). 

Somalia betegnes af FN som hørende blandt verdens 

absolut fattigste, og en meget stor del af befolkninger lever 

stadig som nomader med kameler som det vigtigste 

husdyr. Den somaliske befolkning er den sidste nomadebefolkning 

i verden af en betydende størrelsesorden. 

Der er to floder som gennemskærer den sydlige del af 

landet fra nord til syd, med udspring i fjendelandet Etiopien. 

Ud mod kysten er området mellem floderne frugt- 

UNHCR-bil ved den største somaliske flygtningelejr i Kenya, 

Dadaab. Det blev anslået i 2008 at der alene i denne 

lejr var 220.000 flygtninge. 

Livsgrundlaget og den nøjsomme balance fik grådige industrilande 

med Spanien (EU-land) og Japan i spidsen, effektivt 

ødelagt med en flåde af moderne fisketrawlere, som 

i dag er under samme beskyttelse af vores krigsskibe, som 

vores handelsskibe i transit. 

Der er altid regninger, og når denne regning skal betales, 

er svaret fra Danmarks Rederiforening åbenbart slik til 

børnene. 

Det er værd at bemærke, at en islamisk regering i 2006 

(som var kendt under tilnavnet ”de islamiske domstole”), 

kortvarigt fik bugt med pirateriet ved en effektiv justits. 

Regeringen huede imidlertid ikke USA, som lod Somalias 

ærkefjende Etiopien, invadere Somalia og vælte regeringen. 

Siden har symbolske marionetregeringer forsøgt at 

beskytte sig selv i hovedstaden Mogadishu, med hjælp fra 

udenlandske tropper. 

OleS (som arbejdede for FN og Røde Kors i Somalia i 

perioden 1993-1995) 

bart, og herfra brødfødes den somaliske befolkning. De 

to floder, Webi Shabeelle og Webi Jubba, mødes kort 

før havnebyen Kismayo i det sydligste Somalia, og løber 

sammen ud i Det Indiske Ocean. 

Udover landbruget mellem floderne, og nomadelivet, er 

der stort set kun fiskeriet langs kysten som har bidraget 

til befolkningens overlevelse. 

Den nordligste region som kaldes Somaliland udgør 

lidt af en undtagelse fra det øvrige Somalia. Den relative 

velstand er større, og området erklærede sig for 

selvstændigt i 1992, uden dog på noget tidspunkt at 

blive anerkendt som sådant. Somaliland har undgået 

de ellers omfattende klankrige i Somalia, og fungerer i 

praksis som et selvstændigt land.

KÆRE MEDLEMMER............... 

Vi er blevet opfordret til at skrive et indlæg til SKnyt om 

vore oplevelser som talsmand/tillidsmand og suppleant i en 

af søværnets sejlende enheder. 

Vi blev vist den store tillid at blive valgt som hhv. tillidsmand 

og suppleant ombord på Hvidbjørnen i 2009. Vi var på daværende 

tidspunkt ikke mere end 6-7 medlemmer af Søværnets 

Konstabelforening på vores besætning. Man kan 

vel sige, at vi måske nok havde ladet tingene glide stille og 

roligt ud af hænderne på os, da det jo egentligt ”gik meget 

godt”. I øvrigt i god tråd med, hvad man kan læse i aviserne, 

at der sker ude i samfundet blandt unge menneskers 

tilhørsforhold til A-kasserne og fagforeningsbevægelsen. 

Vi besluttede, at der skulle mere fokus på vores fagforening 

efter flere og flere oplevelser af, at mange af de nye friske 

unge gaster, som der efterhånden kom en del af, ikke rigtigt 

forstod betydningen af, hvor vigtigt det er at være organiseret 

i en fagforening. Ydermere kom der på daværende 

tidspunkt mange ”hovsa”-oplevelser, hvor de nye gaster 

godt kunne have haft brug for en bedre viden om deres 

rettigheder i tjenesten end de havde. 

Vi fandt dog hurtigt ud af, at folk faktisk var meget interesserede 

i at høre om foreningen. Især fra de af gasterne, 

som havde mange års erfaring i tjenesten, og som også var 

en daglig del af de meniges egen hverdag og arbejde. 

Efter en hel del mødeaktivitet på frivagterne blev det besluttet, 

at vi skulle vælges som hhv. tillidsmand og suppleant. 

Der var meget at tage fat på. Ikke mindst skulle vi 

forklare en del om ”skilsmissen” fra CS, forhandlingsretten, 

arbejdstidsforvaltning etc. etc. Vi fandt hurtigt ud af, at det 

kræver sin mand – og tid – at skulle fremlægge og forklare 


diverse emner overfor mandskabet, og ikke mindst ledelsen... 

I vores egen lille enhed har vi helt konkret oplevet, at vi nu 

bliver taget alvorligt og med på råd. Det har bl.a. udmøntet 

sig i mere forståelse for helt normale skibsrutiner, som 

eksempelvis hvor meget der skal arbejdes eller holdes fri i 

weekenden. 

Det er derfor en meget stor glæde og tilfredsstillelse at kunne 

konstatere, at der efter et par togter er sket en stigning 

i medlemstallet på 12-15 gaster, som helt af sig selv har 

henvendt sig for at melde sig ind i SK. Der er naturligvis 

stadig nogle kollegaer, som endnu ikke har forstået budskabet, 

men vi er overbevist om, at de efter høflig vejledning 

og konkrete beviser for, at SK også er en fagforening 

for dem, vil melde sig under fanerne. 

Det styrker ens funktion som tillidsmand eller suppleant, at 

man altid møder tid og forståelse, når man retter henvendelse 

hjem til SK’s kontor i Rødovre. Dette blev yderligere 

understreget af et meget givtigt kursus på Metalskolen i 

Jørlunde, hvor de sidste ting blev ”banket” på plads i forhold 

til at virke som tillidsmand. 

Sluttelig kan vi kun opfordre andre tillidsmænd eller suppleanter 

til at følge opfordringen hjemmefra om at tage arbejdstøjet 

på og gå i gang, når tiden og overskuddet tillader 

det. Fortæl sandheden om vores eksistensberettigelse og 

ikke mindst, fortæl jeres kollegaer, at vi også er med til at 

gøre en forskel i vores daglige tjeneste. 

Jan Nolsøe Stenberg, tillidsmand, TRITON-B 

Jens Røgind, suppleant, TRITON-B 

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - 

Indmeldelse i Søværnets Konstabelforening 

Fornavn(e):____________________________________ 

Efternavn:_____________________________________ 

Tjenestested/Enhed:______________________________ 

Gadenavn:_____________________________________ 

Postnummer:___________________________________ 

By:___________________________________________ 

MA nummer:___________________________________ 

CPR:__________________________________________ 

Kontonummer til PBS betaling 

Reg:______Konto:_______________________________ 

Sendes til: SK, Mose Alle 13, 2610 Rødovre 

11

12 


ARBEJDSSKADER 

Ifølge lov om forsikring mod arbejdsskader (Lov 848 af 

7/9-2009) - loven er kompleks og her er nogle hovedtræk: 

Tab af erhvervsevne: 

Udbetales ved min. 15% erhvervsevnetab. 

Løbende udbetaling afhængig af årsløn - 100% tab udbetales 

med 4:5 af årslønnen. Mulighed for kapitalisering 

(engangsbeløb) når erhvervsevnetab på 50% eller 

mere. 

(fx: ved 65% tab af tidligere årsløn 275.000 = 11.917 

kr. pr. måned). 

Ménerstatning: 

Udbetales ved mén på min. 5%. 

Ved méngrad på 100% udbetales 752.000 kr. 

Tab af forsørger: 

Løbende udbetaling, 30% af årsløn eller engangsbeløb 

(fx: afdødes årsløn 275.000 kr. = 6.875 kr. pr. måned i 

max 10 år). 

Særligt overgangsbeløb til ægtefælle ved dødsfald: 

141.500 kr. 

Forsørgertab til børn er afhængig af den afdødes årsløn 

i året før skaden (udgør 10% af årslønnen),og løber 

til barnets 18. år. Er barnet under uddannelse, kan ydelsen 

evt. løbe til det fyldte 21. år. Hvis afdødes årsløn fx 

var 275.000 kr., bliver den månedlige ydelse 2.292 kr. 

Der ydes betaling af udgifter til sygebehandling, optræning 

og hjælpemidler. 

Kommer du til skade skal anmeldelse foretages inden 

ni dage efter tilskadekomsten til Forsvarets Arbejdsskade- 

og Erstatningskontor (FAEK). Er man utilfreds med 

FAEK's afgørelse, kan sagen ankes til Arbejdsskadestyrelsen, 

og er man ikke tilfreds med deres afgørelse, 

kan sagen ankes til Ankestyrelsen. 

SK er behjælpelig med sagsbehandling m.v. i forbindelse 

med medlemmernes arbejdsskader. 

Hvert andet år modtager tjenestemænd og tjenestemandslignende 

personel en pensionsoversigt med beregning 

af deres fremtidige pension. 

www.tjenestemandspension.dk 

Siden er oprettet af Personalestyrelsen. Her kan man 

selv beregne sin pension. Og det er muligt at lave pensionsberegninger 

på selvvalgte pensioneringstidspunkter, 

herunder også pension ved invaliditet og dødsfald. 

Samtidig kan tjenestemanden kontrollere, at de pensionsrelevante 

registreringer er korrekte. 

FORSIKRINGSOVERSIGT ************** 

BEREGN SELV DIN PENSION 

UDSENDELSE 

Forsikringer m.v. under udsendelse på mandat i udlandet 

med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, 

fredsbevarende, fredsskabende, humanitære 

og andre lignende opgaver. 

Forsvarets særlige erstatningsordning og FG IN- 

TOPS 98424. Under udstationering i udlandet er personellet 

omfattet af følgende erstatninger i tilfælde af 

invaliditet og død: 

Ved 100% invaliditet 3.653.500 kr. (udbt. fra 5% 

mén) 

Dødsfaldsdækning: 

Forsørger 2.436.000 kr. 

Ikke forsørger 1.216.500 kr. 

Forsikring mod tab af personlige ejendele m.m. 

Mister du personlige ejendele m.m. henvises til aftale 

med FKO om, at forsvaret udbetaler en kulancemæssig 

godtgørelse på maksimalt 6.000 kr. pr. person, der 

mister personlige genstande under udlandstjenesten, 

såfrem personellet forinden udsendelse orienteres 

herom. 

Forsvarets erstatningsansvar omfatter de private genstande, 

som normalt kan forventes medbragt på en 

arbejdsplads, og som eksempelvis befinder sig i private 

skabe. Ansvaret omfatter som hovedregel således 

ikke penge og kostbare genstande, som fx dyre armbåndsure, 

fjernsynsapparater, smykker og malerier. 

Efterindtægt: 

Ved dødsfald får din ægtefælle og børn under 18 år 

et beløb som efterindtægt, svarende til din løn i 1 - 3 

måneder. Hvis dødsfaldet er sket som følge af tjenesten, 

udbetales efterindtægt i 6 måneder. Hvis du er 

tjenestemand, ydes efterindtægt i 12 måneder. Du kan 

kontakte din udstikker og få nærmere oplysninger. 

Se nærmere på: 

www.forsvaret/FPT/erstatningsforhold-intops.dk 

Forsikring & Erstatning 

www.pensionsinfo.dk 

Er en hjemmeside udgivet i et samarbejde mellem 

pensionskasser, pengeinstitutter, offentlige myndigheder 

m.v., hvor man kan finde overblik over efterløn og 

pensioner, samt ydelser ved alvorlig sygdom, ulykker, 

dødsfald m.m. 

www.oao.dk 

Hjemmeside for Offentligt Ansattes Organisationer. 

Her kan man finde den aktuelle pensionsoversigt 

med antal år og skalatrin. 

aktuelle belø

sstørrelser ************** 

FORSIKRINGSOVERSIGT 


Tag oversigten med når du taler forsikring med din assurandør eller bank 

CFU forsikringsaftale, som gælder alle 

ansatte i staten - Aftale nr. 85034 hos Forenede 

Gruppeliv: 

1. 

2. 

3. 

Gruppelivsforsikring med en dødsfaldsdækning 

på 300.000 kr. 

Forsikring som udbetales ved konstateret kritisk 

sygdom på 100.000 kr. (Se også: www.fg.dk). 

Børnesum på 15.000 kr. pr. barn under 21 år. 

Der betales skat af præmien for denne forsikring 

over lønsedlen. 

Øvrige forsikringer som gælder for ansatte 

med kapital- eller arbejdsmarkedspension 

- også for SK's medlemmer. 

Gruppelivsaftale med en dødsfaldsdækning på 

615.000 kr. Der er yderligere tilknyttet en sum ved 

ægtefællens død før 60 år på 372.000 kr. Desuden 

er der tilknyttet en erhvervsudygtighedsdækning på 

123.000 kr. pr. år. Og ved medlemmets død 29.500 

kr. pr. år til evt. børn. 

Der betales præmie og ABRI for denne forsikring over 

lønsedlen. 

For korttidsansatte omfattet af bonusordningen: 

Særligt beløb ved dødsfald i tjenesten: 

Ved dødsfald ydes der afdødes ægtefælle et særligt 

beløb på 20.000 kr. Et tilsvarende beløb udbetales til 

hvert af afdødes børn under 18 år. Det samlede beløb 

kan dog ikke overstige 80.000 kr. 

Særligt beløb ved tilskadekomst i tjenesten: 

I tilfælde hvor korttidsansat personel afskediges som 

følge af en i tjenesten pådraget invaliditet, ydes der 

den pågældende et særligt beløb, der ved 100% invaliditet 

andrager 80.000 kr. Ved lavere invaliditet 

nedsættes beløbet tilsvarende. 

Ordningen er arbejdsgiveradministreret. 

Tjenestemændenes Forsikring 

Her kan medlemmer af SK og familiemedlemmer tegne 

private fordelagtige forsikringer. 

Forsikringer omfattet af SK's medlemsskab, 

og indbefattet i kontingentet: 

Alle medlemmer er omfattet af: 

Gruppelivsforsikring med en dødsfaldssum på 

167.000 kr. ved medlemmets død og 75.100 kr. 

ved ægtefælles død. 

Fritidsulykkesforsikring på 600.000 kr. med dækning 

for tandskader og brilleskader. 

Kollektiv fritidsansvarsforsikring ved udstationering 

af den danske stat på internationalt mandat, Det 

Danske Folketing og/eller Den danske Regering. 

Forsikringen dækker ved skade på personer op til 

5.000.000 kr. og ved skade på dyr og ting - op til 

2.000.000 kr. 

Sundhedsforsikring 

SK har indgået aftale med TRYG om en sundhedsforsikring. 

Forsikringspræmien opkræves sammen med fagforeningskontingentet 

såfremt medlemmet ønsker denne 

forsikring. 

Det er muligt privat at tilkøbe en sundhedsforsikring 

for ægtefælle/samlever og børn under 21 år. Denne 

forsikringspræmie opkræves i givet fald af TRYG. 

Kontakt SK for yderligere oplysninger. 

Yderligere oplysninger kan indhentes fra foreningens kontor - 33 45 46 47 

1. 

2. 

3. 

OBS 

Det kræver megen plads at oplyse udtømmende om 

pensioner/forsikringer og ovenstående er kun en omtale 

af nogle hovedtræk. Gå til kilderne eller foreningen 

hvis du vil vide mere. 

Forsikringsselskaberne tjener penge på at forsikre - 

ofte rigtig gode penge, og det er ikke selskaberne som 

beskytter dig mod at være unødigt dobbeltforsikret! 

Når du tegner private forsikringer er det altid en god 

ide at spørge om udbetalinger forudsætter, at ingen 

andre udbetaler for samme forsikringsbegivenhed. 

Man kan i princippet forsikre sig mod stort set alt. 

13

14 


JUBILÆUMSDAGEN

Start på jubilæum 10. August 2010 

Den 10. august for 500 år siden besluttede Danmarks 

Kong Hans at udnævne en admiralchef for flåden, kaptajn 

Henrik Krummedige, begyndelsen på en organisering, 

man ikke rigtig havde set noget til tidligere. 

Tirsdag d. 10 august 2010 blev fejringen af søværnets 

jubilæum skudt i gang for alvor. 500 år er en del, og det 

gør også det danske søværn til en af verdens ældste 

flåder. Vejret viste sig fra sin bedste side med kun få 

skyer på himlen og fejringen tog denne tirsdag sin begyndelse 

i København, hvor størstedelen af den danske 

flåde samledes ved Københavns Havn. De nordiske 

lande var repræsenterede ved et norsk, finsk og svensk 

skib – Island udeblev dog, da et værftsophold var nødvendigt. 

Absalon, med Nils Wang om bord, var skibet, der skulle 

føre an og skød det hele i gang med en salut mens de 

var på vej ned mod Danmarks pendant til Airforce One 

- Kongeskibet - for at udføre en jubelrulle. Imens hang 

to Lynx-helikoptere i luften over og foran Absalon, mens 

kajanlægget var sort af tilskuere, der strakte hals for at 

få det hele med. 21 skibe, hvoraf 18 var danske, sejlede 

forbi Kongeskibet og gennem havnen til stor begejstring 

for de ca. 50.000 mennesker der var mødt op for at se 

paraden. 

Da Absalon som den første havde gennemført jubelrul- 

6 sekundmeter kan godt føles som mere, når man forsøger 

at sætte et pavillontelt op… men det var alligevel, hvad SK 

gjorde fredag d. 13. august foran Det Kongelige Bibliotek i 

anledning af søværnets jubilæum. Det tog lidt tid at få teltet 

til at stå fast, men med den rette mængde kabelbindere, 

barduner og knob gik det dog alligevel. Der blev opstillet 

bord, stole, plakater og bannere, og så var det ellers muligt 

for alle medlemmer, ikke-medlemmer og kommende medlemmer, 

at komme forbi og sige dav til SK. 

Ikke mange tjenestegørende kom forbi og det er forståeligt 

nok, for det sås tydeligt, at der var nok at gøre om bord på 

skibene. Fra hvor vi stod, så vi mange, mange mennesker, 

der var meget interesserede i at komme til åbent skib. 

Hvis du sejler på en af flexerne og har fundet brochurer 

fra SK i din messe, er den god nok: SK var også selv inde 

at kigge lidt, og der er ikke noget at sige til, at søværnets 

skibe virker som så stort et trækplaster på den civile del af 

befolkningen – for det første fordi søværnet i sig selv er en 

stor del af Danmarks historie og virke, men også fordi alle 

tjenestegørende på skibene var imødekommende, venlige 

og forstående overfor den store interesse, der blev vist. 

Selvom det måske kan virke som ’just another day at the 

office’ når man for eksempel står falderebsvagt i uni-finform, 

er det en stor begivenhed og et særsyn for den civile 

borger. 

SK ved Københavns Havn 


len gik skibet til kaj – efterfulgt af Thetis - ved Amaliehaven. 

Resten af skibene sejlede ligeledes forbi Dannebrog, 

foretog en omrokering i formationen og sejlede ud igen 

og lagde til andetsteds. Da alle skibe havde passeret 

Kongeskibet, var den officielle del af flådeparaden slut 

og klargøring til receptioner og festivitas kunne begynde. 

Det stort anlagte arrangement tiltrak også de efterfølgende 

dage rigtig mange mennesker, og ingen kan 

være uenig i, at det samlet set kun kan betegnes som 

en succes. 

Det, at feriesæsonen endnu ikke var helt slut, gjorde 

naturligvis sit til, at så mange tilskuere dukkede op ved 

kajanlægget i Københavns Havn, men det store fremmøde 

af glade tilskuere viser med al mulig tydelighed, 

at Danmarks flåde stadigvæk efter 500 års forløb er 

Danmarks stolthed. 

Selv om Danmark kun er et lille land er vort søværn 

alligevel i stand til at udføre utroligt mange opgaver og 

operationer både nationalt og internationalt. Vi har velbyggede 

og veludrustede skibe, som er bemandet med 

dygtige og veluddannede besætninger, der nu igennem 

500 år har yder en indsats, der er anerkendt og respekteret 

jorden rundt. Ingen tvivl om, at hvis admiral Henrik 

Krummedige havde været til stede i København i disse 

augustdage, ville han have været en stolt mand. 

Desuden var der om bord på skibene noget så pænt og 

rent – jo, vi der selv har sejlet, eller stadig gør det, lægger 

nok specielt mærke til hvor godt det ser ud og vi ved, hvor 

mange timers skrubben, skuren, boning af dørk og pudsning, 

der ligger bag. 

Noget andet som også vakte opsigt, var udsmykningen på 

en af enhederne fra division 24 – Viben – som har fået 

malet et hajgab på stævnen. Det sender tankerne tilbage til 

tidligere 4. Eskadre-skibe af Villemoes-klassen og før den, 

Søløven-klassen. Denne udsmykning blev også nævnt af 

15

16 


reporterne fra DR, der transmitterede live på tv fra Københavns 

Havn om tirsdagen, da skibene ankom. 

Dette kig tilbage i tiden kan ses som en markering af enden 

på eksistensen af den danske fast patrol boat (FPB), 

da flexerne jo i forbindelse med det nye forsvarsforlig skal 

udfases ved udgangen af 2010. 

HDMS Søløven får dog lov at overleve som hjælpeskib for 

dykkerskolen og afløser dermed HDMS Læsø, som er det 

sidste, der er tilbage af Barsø-klassen. 

Som sagt var der ikke voldsomt mange fra konstabelgruppen, 

som kom forbi SKs stand foran Diamanten, men nogen 

der kom mange af, var folk som selv havde sejlet: en 

mand uden tænder i munden, som kunne fortælle anekdoter 

fra Grønnedal, da han gjorde tjeneste der i 1966; en 

ældre amerikansk kvinde som gerne ville have en udgave 

af SKnyt med hjem til sin mand af dansk herkomst, fordi 

han i tidernes morgen havde gjort tjeneste i søværnet og 

stadig talte om det – og et forældrepar med deres knægt, 

der skulle starte i søværnet inden længe. 

Dagen efter, om lørdagen, var SK igen tilstede ved Københavns 

Havn. Denne gang ikke ved Diamanten, hvor flexerne 

lå, men ved Toldboden, hvor Thetis og Absalon var at 

finde tæt på de to svenske korvetter af Visby-klassen. Denne 

klasse ser umiddelbart noget spøjs ud, men selvfølgelig 

er der en mening med det – skibene er bygget på en måde, 

der gør dem nærmest usynlige på en radarskærm i noget 

videre udstrækning end ved det danske stealth-princip. 

Selvom vejret denne lørdag ikke viste sig fra sin bedste 

side, kunne lidt vind og regn ikke holde de mange civile 

besøgende fra at komme og besigtige både Thetis og Absalon. 

Der var igen run på og specielt de besøgende på 

Absalon gjorde store øjne, når de på vejen fra kajen op 

ad falderebet nåede øverste repos – der var nemlig stillet 

an til en festlig velkomst med bådsmandspibe på ægte 

søværns-manér. 

Alt i alt var det to flotte dage, vi fra SK oplevede i København 

og vi er sikre på at hele begivenheden er en, der vil 

blive husket og nævnt mange, mange år fremover. På flotteste 

vis blev fortid og nutid sammenføjet ved dette stort 

anlagte jubilæumsarrangement, så tillykke med fødselsdagen 

til Den Kongelige Danske Marine og thumbs up herfra 

til alle jer, der har været medvirkende til, at dette bliver en 

begivenhed, man vil komme til at læse om i fremtidens historiebøger. 

- Anja

Danske soldater får nu 3 veteranhjem i Aalborg, Fredericia 

og København. Det sker i samarbejde mellem 

Danske Soldater- og Marineforeninger og Forsvarsministeriet, 

med økonomisk støtte fra fonden Realdania. De 

skal ifølge Forsvarsministeriet være mødested for hjemsendte 

og sårede, hvor de kan mødes under uformelle 

forhold og dyrke soldatervenskabet efter hjemkomsten 

til Danmark. 

Folketinget vedtog ved forsvarsforliget sidste år at igangsætte 

en veteranpolitik. Der er afsat 7,5 millioner til drift 

i de næste 5 år. Realdania finansierer istandsættelsen 

af bygningerne med 4,6 millioner kroner. Etableringen 

af de 3 veteranhjem bliver en del af indsatsen som supplement 

til andre tiltag. 

Hjemmene skal drives som tre selvejende institutioner 

med et fundament af frivillige, der kan sikre at veteranhjemmene 

bliver et åbent tilbud døgnet rundt. Hjemmene 

vil tilbyde socialt samvær, praktisk hjælp og vejledning. 

De skal samtidigt kunne fungere som kortvarig aflastning 

for såvel veteraner som pårørende. 

”Jeg lægger stor vægt på, at de udsendte soldater, veteranerne 

og deres familie, anerkendes og støttes på bedst 

mulige vis. For mig er det vigtigt, at veteranhjemmene 

vil kunne rumme både de mange soldater, der kommer 

mere berigede hjem, og de soldater, der kommer hjem 

med sår på sjæl eller legeme”, siger forsvarsminister 

Gitte Lillelund Bech i en kommentar. 

Den 15 juli 2010 startede ombygningen og etableringen 

af Veteranhjem København i ejendommen Roskildevej 

54 på Frederiksberg. Huset i København bliver et tilbud 

for veteraner på Sjælland, Lolland-Falster, Møn samt 

Bornholm. 

Der skal bruges mellem 80 og 120 frivillige og ulønnede 

hjælpere for at døgnbemande et værested som Veteran- 

Veteranhjem København - Roskildevej 54 

VETERANHJEM 


hjem København hele året rundt. Men bag Veteranhjem 

København står DSM, Danmarks Soldater- og Marineforeningers 

Fællesråd, som tæller over 60.000 medlemmer. 

Mange af de frivillige hjælpere vil komme herfra. 

Men det er også afgørende for veteranhjemmets succes, 

at der er mange yngre udsendte blandt veteranhjemmets 

værter og hjælpere. Derfor vil veteranhjemmet 

tage kontakt til de stående styrker i Høvelte, Antvorskov 

og Vordingborg samt med Hærens Officersskole, som 

kun ligger 400 meter fra veteranhjemmet. 

Alle der har været udsendt som følge af en folketingsbeslutning, 

er velkomne til at bruge Veteranhjem København 

sammen med deres pårørende. Desuden er veteranhjemmets 

telefon døgnbemandet og telefonlinien 

står åben for alle tidligere udsendte. 

”De, der er hårdt ramt af psykiske efterreaktioner, vil ikke 

være i stand til selv at tage toget eller bussen ind til os, 

men forhåbentligt kan vi få dem til at ringe til os” siger 

formanden for Veteranhjem København, fhv. feltpræst 

Lars Graff Nielsen,”for kan de ikke komme til os, kan vi 

komme til dem.” 

Den 4. august 2010 var der stiftende generalforsamling 

i Veteranhjem København´s venner. Den officielle indvielse 

vil finde sted den 31. august 2010 kl. 12.30, og vil 

blive foretaget af forsvarsminister Gitte Lillelund Bech. 

De kommende brugere vil blive repræsenteret af 10-20 

mand fra STKMP 1. LIV, som netop er kommet hjem 

fra Afghanistan. Veteranhjemmet i Fredericia blev som 

det første indviet af forsvarsministeren den 17. august 

2010. 

Hvis man er interesseret i at læse mere om veteranhjem 

i Danmark, kan man gå ind på hjemmesiden: www.veteranhjem.dk 

og Veteranhjem København har en gruppe 

på Facebook, hvor man kan melde sig til. 


17

18 


MAD SKAL VÆRE VARIERET 

OG VELSMAGENDE 

.... og en ensidig fokusering på sundhed skaber hverken 

spændende mad eller lykkelige mennesker. 

Fremover vil vi i hvert nummer af fagbladet bringe en 

madopskrift af Jonatan Leer under titlen Det maritime folkekøkken 

- En uhøjtidelig artikelserie med farverige anekdoter 

fra de syv have og tilhørende opskrifter på ægte sømandskost. 

Aftalen med Jonatan er foreløbig indgået for en 

to-års periode (i samarbejde og samtryk med CO-Søfart). 

Herunder er en kort introduktion til forfatteren. 

Er født 28-04-1980 

JONATAN LEER 

Gik ud af skolen efter niende klasse og fortsatte derefter et 

år på et fransk gymnasium som udvekslingsstudent hos en 

fransk familie i Poitiers - en by mellem Paris og Bordeaux. 

Det var en rimelig hårdhændet, men effektiv indføring i det 

franske sprog og den franske kultur. 

I den franske periode begyndte Jonatan mere helhjertet 

at dyrke sin interesse for musik, og spillede trompet i et 

orkester som optrådte på markedspladser, ved byfester, 

rugbykampe etc. 

Efter hjemkomsten til Danmark i gymnasiet i tre år, trompetspillet 

blev videreudviklet, og trompeten blev udskiftet 

med tubaen, som blev yndlingsinstrument. Blev student i 

år 2000 og trak på efterfølgende session nummer 68 med 

en masse nuller foran. Det gav 

stor sikkerhed for indkaldelse 

til militæret. Bopæl var i Åbenrå 

hvor Jonatan hvert år deltog i 

den lokale ringridning, hvor 

søværnets tambourkorps altid 

deltog, og hvorfra han blev 

inspireret til at søge ind til søværnet. 

Var ni måneder i tambourkorpset 

og var rigtig glad for at være 

der, hvorfor kontrakten blev forlænget 

halvandet år. Det var en 

festlig tid med deltagelse ved 

militærparader og havnefester 

i det ganske land, men også 

på ture til udlandet, og det var 

specielt spændende at være 

med til Thule-basens 50 års jubilæum 

i sommeren 2001. 

Efter tiden med tambourkorpset overvejelse om at blive 

professionel musiker, men det var ikke så heldigt med 

tuba, da der var hård konkurrence, og Jonatan besluttede 

at holde musikken på hobbyplan og videreudvikle det franske. 

Læste fransk og litteratur på universitetet med et par 

studieår undervejs i Frankrig og Spanien. 

Færdig med studierne i 2008 netop som den økonomiske

krise satte ind, og har siden haft en hel række småjobs. En 

slags ”patchwork”-karriere, med undervisning i alt muligt 

fra fransk og litteratur til madlavningshold for mænd. 

Har interesseret sig for kogekunst helt fra lille, en interesse 

som også er blevet videreudviklet i Frankrig og med småjobs 

som ”kogekone”. 

Det franske køkken har fået sin specielle plads i det kulinariske 

virke. Men også andre europæiske køkkener, som det 

italienske og det spanske, ikke at forglemme det danske 

køkken, - fylder godt i interessefeltet. 


Meget af det Jonatan laver i dag er genopfriskning af gamle 

danske retter tilsat inspiration udefra. Filosofien er, at mad 

skal være varieret og velsmagende, og en ensidig fokusering 

på sundhed skaber hverken spændende mad eller 

lykkelige mennesker. 

Jonatan har netop nu fået en ansættelse på universitetet 

som phd-studerende, hvor opgaven i de næste tre år er at 

skrive en afhandling om den moderne udvikling af europæiske 

kogebøger og tv-programmer om mad. 

SØMANDSKONGENS LIVRET - SÅDAN DA 

Under en forestilling på det kongelige teater i 1962 bad en 

ung græsk kronprins - den kommende Kong Konstantin - 

Kong Frederik d. 9. om en privat samtale. 

Hjemme på Amalienborg gik de to herrer op på kongens 

arbejdsværelse. Her tilstod den græske atlet, at han havde 

forelsket sig i kongens yngste datter, den kun 15-årige 

Anne Marie, og anmodede om hendes hånd. 

Middelhavsprinsen var en dreven sportsmand, der kort forinden 

havde repræsenteret sit land ved OL i sejlsport, men 

da han fremlagde sit ærinde, har han nok været ydmyg og 

bævende. 

Kongens reaktion hjalp nok heller ikke: han mumlede lettere 

irriteret, at han måtte konsultere dronningen og bad Konstantin 

vente på arbejdsværelsets lille toilet. Derefter blev 

der sendt bud efter Dronningen. Den unge elsker kunne så 

fra det tilstødende lokum følge sine potentielle svigerforældres 

diskussion, som han naturligvis ikke forstod et ord af. 

Efter en pinefuld venten gik døren omsider op. Prinsens 

forslag blev godtaget, dog på den betingelse, at han ventede 

til prinsessen var fyldt atten, hvilket den unge elsker 

glædeligt accepterede. 

Dette er blot en af mange anekdoter om Danmarks populære, 

maritime konge. Han havde en lang karriere som sømand 

og levemand, før han i midten af trediverne blev gift 

og familiefar som 40-årig. 

Derudover var han en af de få, der betragtede ”det kongelige 

kapel”, som sit orkester, da han ved flere lejligheder 

dirigerede ensemblet, og diskuterede ofte aftenens forestilling 

med musikere og sangere. 

Engang skal han endda med en lommelygte have signaleret 

et manglende bækkenslag fra kongelogen under en 

opførelse af Calvalleria Rusticana. 

Min mor repeterede altid for mig, når vi skulle have biksemad, 

at det var Kong Frederik d. 9.'s Livret. Han skulle 

have fået det i rigelige mængder på Hotel Østerport med 

en enkelt eller to hof til. Om det er rigtigt ved jeg ikke, men 

jeg synes sådan en folkelig ret passer til en folkelig konge. 

Her kommer min version af en luksusbiksemad med Hasselbach-kartofler 

og hjemmelavede rødbeder. Den er en 

konge værdig! 

Kong Frederik d. 9.’s fulde 

navn var Christian Frederik 

Franz Michael Carl Valdemar 

Georg 

Restaurant Colosseum i 

Sønderborg serverer også 

en udgave af Kong Frederiks 

Livret, og den er meget populær. 

Årligt sælges 15.000 

portioner! 

Dronning Ingrid havde overlevet 

sin mand med hele 27 år, da hun som 90-årig 

døde i 2000 

> 

19

20 


2 personer: 

400 gram flankesteak 

Paprika, salt, peber 

Olivenolie og lidt smør 

1 lille dåse tomatpuré 

4 løg 

Engelsk sovs efter smag 

1 dl fløde og 1 dl vand 

8 kartofler 

2 æg 

* 

* 

* 

* 

* 

LUKSUSBIKSEMAD 

med hjemmelavede krydderrødbeder 

Til den fyldige ret 

passer en mørk 

øl af ale-typen eller 

en rød Tuborg 

og glem ikke en 

lille skarp - fx en 

herlig maritim 

drik som Linieakvavitten. 

Flankesteaken skæres i 1 cm tykke strimler 

og blandes med paprika, salt, peber. 

De små kartofler skrælles, hvis det er 

nødvendigt, og ridses dybt på tværs på 

den ene side à la Hasselbach. De pensles 

med olie eller smør, drysses med salt og 

bages ved 200 grader i en god halv time med den ridsede side opad. 

Løgene pilles og skæres i tynde skiver og steges langsomt møre i rigeligt olivenolie minimum et kvarter. 

På en anden pande brunes kødet over kraftig varme i hold og puttes på en tallerken efterhånden som det er færdigt. 

Så tilsættes tomatpuré og engelsk sovs. Det hele brændes godt af og så kommes løgene ved. 

Hæld fløde og lidt vand ved og lad det koge godt igennem. Der skal ikke være meget sovs, det skal bare binde retten 

sammen. Kom kødet tilbage og varm det igennem. Pas på det ikke får for meget, det skal være rosa og saftigt. 

Det hele smages til og serveres med spejlæg, kartofler og: 

Hjemmesyltede krydderrødbeder (stor portion): 

1,5 kg rødbeder 

4 dl eddike 

2 dl vand 

400 gram sukker 

Dild, peberkorn og ingefær i tynde skiver. 

* 

* 

* 

* 

Rødbeder skrælles. De koges i rigeligt saltet vand til de er møre. Ca. 30 minutter. 

Imens koges lagen sammen og smages til, så den har en passende sur/sød- grad og krydring. Den skal være velkrydret 

og lidt tykkere end en almindelig lage. 

Når rødbederne er møre, skæres de i skiver og dampes i lagen i 5 -10 minutter. 

Lad dem trække lidt med låget på inden servering. Dem, der ikke spises, kan 

sagtens gemmes en uges tid. 

Kommentarer og spørgsmål modtages 

gerne: 

jonatanleer@hotmail.com

DSRF’s SOMMERHUS VED KALUNDBORG 

KAN LEJES 

Huset er indrettet med sengeplads til 8 personer, fordelt 

på 4 værelser. 2 værelser med køjesenge og 2 værelser 

med dobbeltsenge, alle med dyner og puder. Der findes 

alt i service, bestik og køkkengrej. Man skal selv medbringe: 

Sengetøj, håndklæder, viskestykker og lign. 

Der er vaskemaskine, elvarme, sauna, farve-TV m.v. 

Priser højsæson (incl. el): 

31/5-30/8 = uge 23-35 

Erhvervsaktive: 2.850 kr./uge 

Dagpenge/efterløn: 1.750 kr./uge 

Pensionister: 1.550 kr./uge 

Priser lavsæson (incl. el): 

Alle øvrige uger 


Erhvervsaktive: 1.850 kr./uge 

Dagpenge/efterløn: 1.350 kr./uge 

Pensionister: 1.150 kr./uge 

Der hører en jolle til huset og der er 300 meter til stranden. 

Gode fiskemuligheder. 

Alle medlemmer af CO-Søfarts medlemsorganisationer 

kan leje sommerhuset. 

Se: 

www.co-sea.dk 

eller kontakt Barno: 36 36 55 90 

21

22 


Forsikringer med 

plads til hele familien 

Dine voksne børn kan også nyde godt af fordelene 

hos Tjenestemændenes Forsikring. Oven i købet på 

samme gode vilkår som dig *. Normalt forsikrer vi 

kun medlemmer af de organisationer, vi samarbejder 

med. Men vi gør en undtagelse med vores kunders 

børn, så vi dækker hele familien. Ring i dag på 

7033 2828 eller læs mere på www.tjm-forsikring.dk 

* Du skal være medlem af en af de organisationer, vi samarbejder 

med og kunde hos os.

1. ESKADRE 

FTM 

Karsten Nielsen 

Tlf-tj.: 32 66 42 80 

Mobil: 40 53 84 85 

kn@maks.dk 

1. ESK STAB 

Erland Kramme Krogsgaard 

Tlf-tj.: 99 22 14 36 

THETIS 

Kim Jensen 

Mobil: 20 89 14 03 

VÆDDEREN 

Peter Koch Møller 

Mobil: 61 71 15 96 

HVIDBJØRNEN-B 

Jan Nolsøe Stenberg 

Mobil: 00298 50 35 02 

TULUGAQ 

Niels Clausen-Nielsen 

Mobil: 29 43 48 25 

KNUD RASMUSSEN 

Lars Rasmussen 

Mobil: 21 40 82 25 

METTE MILJØ 

Jens Peter Janum 

Tlf-tj.: 41 30 99 15 

GUNNAR THORSON 

Benny Jacob Nielsen 

Tlf-tj.: 41 30 99 05 

MARIE MILJØ 

Keld Kroman 

Tlf-tj.: 58 38 85 93 

GUNNAR SEIDENFADEN 

Ole Lutzen Jensen 

Tlf-tj.: 58 30 85 92 

DIANA 

Nicolai Thomsen 

Mobil: 22 52 32 25 

nt@maks.dk 

NAJADEN 

Jannik T. Larsen 

Tlf-tj.: 41 30 98 55 

2. ESKADRE 

FTM 

Nicolai Malling 

Tlf-tj.: 99 22 22 71 

Tillidsmænd og kontaktpersoner 

ESBERN SNARE 

Karl-Erik Andersen 

Tlf-tj.: 99 22 22 63 

Mobil: 21 82 26 06 

MAKRELEN 

Jonas Christensen 

Tlf-tj.: 99 22 22 44 

Mobil: 51 30 55 59 

OLFERT FISCHER 

Per Jan Holstein 

Tlf.-tj.: 58 30 85 24/25 

Mobil: 23 28 67 08 

SØLØVEN 

Lars Claesen Jensen 

Tlf-tj.: 58 30 85 69/70 

GLENTEN 

Nicolaj Morten Larsen 

Tlf-tj.: 58 30 85 51/52 

VIBEN 

Morten Wallin Jensen 

Mobil: 30 29 19 25 

OPLOG KORSØR 

FTM 

André Borre 

Tlt-tj.: 58 30 83 66 

Mobil: 23 80 34 12 

COMCEN 

Michael Holm Jørgensen 

Tlf-tj.: 58 30 81 00 

Mobil: 28 51 89 53 

mhj@maks.dk 

TKA 

Søren Albertsen 

Tlf-tj.: 58 30 81 00 

KATTEGATS 

MARINEDISTRIKT 

FTM 

Peter Emborg 

Tlf-tj.: 99 22 15 55 

Mobil: 61 67 16 05 

MUS HELLEBÆK 

Jens Holm Hejlsø 

Tlf-tj.:49 70 90 43 

Mobil: 22 40 04 59 

MUS FØLLESBJERG 

Laust K. R. Jensen 

Tlf-tj.: 62 56 20 95 

RESERVEPERSONEL 

Knud Rasmussen 

Mobil.: 40 84 19 30 

BORNHOLMS 

MARINEDISTRIKT 

Achim Jensen 

Tlf-tj.: 56 94 24 00 

Mobil: 60 60 21 66 

achim@privat.dk 

OPLOG 

FREDERIKSHAVN 

FTM 

Alex Damm-Nielsen 

Tlf-tj.: 99 22 11 51 

fedtmule@post3.tele.dk 

COMCEN 

Ella M. B. Madsen 

Tlf-tj.: 99 22 13 04 

RVA 


Tlf-tj.: 99 22 11 08 

Mobil: 40 75 35 15 

SLEIPNER 

Egon Andersen 

Tlf-tj..: 51 22 76 18 

FIIN: OLSF-4300F 

Kørsels- og Transportelement 

Johnni Møllnitz 

Mobil: 22 45 99 62 

jlm@mil.dk 

MILITÆRPOLITIET 

KØBENHAVN 

Kasper Herand 

Tlf-tj.: 32 66 42 05 

FREDERIKSHAVN 

Tom Jensen 

Tlf-tj.: 99 22 13 03 

Mobil: 40 26 38 83 

SØVÆRNETS 

SPECIALSKOLE 

KØBENHAVN 

Olav Borre' 

Tlf-tj.: 32 66 45 00 

FREDERIKSHAVN 

Morten Poulsen 

Tlf-tj.: 99 22 18 44 


FORSVARETS 

MATERIELTJENESTE 

FTM 


Tlf-tj.: 72 57 20 65 

Mobil: 20 10 56 16 

hp@maks.dk 

SØVÆRNETS 

OPERATIVE 

KOMMANDO 

Vacant 

FORSVARETS PER- 

SONELTJENESTE 

Teddy Ole Petersen 

Tlf-tj.: 32 66 54 86 

GRØNLANDS 

KOMMANDO 

Vacant 

SØVÆRNETS 

SERGENT- OG 

GRUNDSKOLE 

Heini René Jensen 

Tlf-tj.: 99 22 17 60 

VÆRKSTEDSOMRÅ- 

DE BRØDESKOV 

Klaus Nørager 

tlf-tj.: 25 38 48 36 

klaus@mil.dk 

CIS SQUADRON - 

FINDERUP 

Kaj Friborg 

Tlf-tj.: 89 25 52 91 

Mobil.: 40 58 81 80 

kf@maks.dk 

FLYVEVÅBNETS OG 

SØVÆRNETS HELI- 

KOPTERTJENESTE 

Jan Lyngsøe 

Mobil: 25 51 18 88 

csw-e802c204@mil.dk 

OBS 

Henvend dig til din lokale SK-repræsentant, hvis du skulle få problemer 

Evt. rettelser til denne side bedes mailet til sk@maks.dk, eller indtelefoneret på 33 45 46 47 til Vinni. 

23

24 

Søværnets Konstabelforening, Mose Alle 13, 2610 Rødovre 


FESTEN DER FORSVANDT 

Den flot planlagte fest for søværnets medarbejdere i anledning af 500-års jubilæet 

regnede væk. Der var sat alle sejl til for at give os alle en uforglemmelig aften, og 

det må man nok sige, at det fik vi – bare på en anden måde end arrangørerne havde 

tænkt sig. 

Det voldsomste skybrud siden 1931 ramte Holmen for fuld kraft. Det bogstaveligt 

talt væltede ned med vand så alle forsøg på at få festen i gang druknede. I løbet 

af aftenens første timer så man tiden lidt an og håbede på, at regnen ville stilne af. 

Imens gjorde konferencier Jan Gintberg en fantastisk indsats for at holde moralen – 

og humøret – oppe, og det lykkedes også at gennemføre nogle af de planlagte liveinterviews 

fra de sejlende enheder. 

Jan Gintberg legede undervejs lidt med tanken om, at ”det nok er Ulf Pilgaard, der 

spiller rollen som Nils Wang”, ligesom han også mente, at det var forkert at det hedder 

”kontreadmiral” når nu man kender lidt til livet i de højere kredse, det burde vel i 

stedet hedde ”Cointreau-admiral”!! 

Men skybruddet varede desværre ved, og kaskader af vand fortsatte med at vælte 

ind over scenen. Vandet umuliggjorde, at kunstnerne kunne optræde, idet kombinationen 

af vand og elektricitet ville have været livsfarlig, ligesom musikernes instrumenter 

ville være blevet ødelagt. 

Ved 21-tiden gik Nils Wang på scenen og beklagede forløbet, som ingen naturligvis 

kunne være skyld i. Ikke desto mindre havde han pålagt sig selv en bod - ”for at 

være så stort et kvaj at jeg ikke engang kan arrangere en personalefest, uden at den 

drukner i vand”, som han udtrykte det. Og den bod, som han havde pålagt sig selv 

var – for åben mikrofon – at lære os alle at synge ”Mester Jakob” på grønlandsk. En 

passende bodshandling og et festligt indslag, som sammen med de Gintbergske 

vitser står tilbage som nogle af aftenens højdepunkter. 

Søværnets Konstabelforening 

Mose Alle 13, 2610 Rødovre 

Tlf.: 33454647 - 36365585 Fax: 36365580 

sk@maks.dk - www.maks.dk 

Sekretariatet 

Bjarne Mørup Olsen, forretningsfører 

A-kasse - "min A-kasse" (ex STA) 

Ramsingsvej 28 A, 1. sal, 

2500 Valby 

Tlf.: 70 12 37 82 - Fax: 38 17 82 49 

minakasse@minakasse.dk 

www.min-a-kasse.dk 

Både Bamses Venner og Lis 

Sørensen var på daværende 

tidspunkt blevet løst fra kontrakten, 

mens Nephew stadig 

var en mulighed. Imidlertid 

blev den sidste del af arrangementet 

rykket ind på Officersskolen, 

hvor der var plads 

til, at de efterhånden få tilbageblevne 

kunne lytte til det, 

der blev betegnet som en ”unplugged” 

koncert. 

Synd det hele druknede i 

vand, synd for arrangørerne 

og synd for alle os, der var 

mødt frem for at fejre vores 

arbejdsplads. 

BKP 

Bestyrelsen 

Bjarne Krogh-Pedersen, formand 

Kaj Erik Friborg, næstformand 

Hans Philipsen, bestyrelsesmedlem 

Karsten Nielsen, bestyrelsesmedlem 

Michael Holm Jørgensen, bestyrelsesm. 

Nikolaj "Nemos" Thomsen, bestyrelsesm. 

Jens Peter Janum, bestyrelsesmedlem

vi tør det - vi gør det - CO-SEA

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?