Almind Sogn i 1900-tallet - Kolding Kommune

Almind Sogn i 1900-tallet 

Almind-Dons-Møsvrå 

Af Iver Almind Iversen

Almind Sogn i 1900-tallet 

Almind-Dons-Møsvrå 

Af Iver Almind Iversen 

Udgivet af Kolding Stadsarkiv 2003 

med støtte fra 

KJEMS-FONDEN. 

Produktion: Kiva Grafisk 

ISBN: 87 88966 25 9 

Forsidebilledet: 

Alminds ældste hus, et kassehus fra 1686, Almind Kirkesti 8. 

I daglig tale kaldes det "Slottet". Navnet har det fået kort 

før 1800, og det var ment ironisk, for dengang boede der 

mange meget fattige familier i huset. 

Bagsidebilledet: 

Fugletegninger af husmand Niels Peter Hansen, 

Almind Hede.

Indholdsfortegnelse 

Om bogens tilblivelse. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5 

Om bogens tilblivelse. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5 

Almind Sogneråd . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7 

Sognerådsformænd i 1900-tallet . . . . . . . . . . . . . . 8 

Kommunesammenlægningen i 1970 . . . . . . . . . . 9 

Kirke og præster . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11 

Almind Kirke . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11 

Kort over Almind Sogn 1910 . . . . . . . . . . . . . . . 12 

Præsterne i 1900-tallet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14 

Skoler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16 

Almind Skole. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16 

Dons Skole. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18 

Alminde-Viuf Fællesskole. . . . . . . . . . . . . . . . . . 19 

Institutioner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23 

Kolding-Egtved Jernbane . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23 

Postvæsenet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24 

Almind Telefoncentral . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26 

Almind Forsamlingshus . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27 

Dons Forsamlingshus . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28 

Almind Vandværk. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30 

Børnehaven Toftebo. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31 

Dagcentret Centrum . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33 

Foreninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34 

Almind Skytteforening . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34 

Gymnastikken i Almind . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35 

Fodboldklubben . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36 

Almind Gymnastik- og Idrætsforening . . . . . . . 37 

Almind-Viuf Gymnastik- og Idrætsforening . . 38 

Støtteforeningen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38 

Basketball. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40 

Tennisklubben . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40 

Almind Ungdomsforening . . . . . . . . . . . . . . . . . 41 

Almind Sangforening. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42 

Almind Husmoderforening. . . . . . . . . . . . . . . . . 42 

Almind Frysehus. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44 

Almind Fælles Antenneforening . . . . . . . . . . . . 44 

Almind Folkedanserforening . . . . . . . . . . . . . . . 45 

KFUM- spejderne, Almind-Viuf Gruppe . . . . . 46 

Gymnastiklederen Poul Madsen i Dons . . . . . . 47 

Handel og håndværk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 49 

Anton Nielsens Frøavl & Frøeksport . . . . . . . . 49 

Landsbysmeden i Almind . . . . . . . . . . . . . . . . . . 51 

Dons-smedene. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 53 

Bygningshåndværkere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 53 

Møsvrå Kro . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 54 

Marinus Jensen, heste-og 

kreaturhandler i Dons . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 

Peter Brandorff, Elmely i Dons . . . . . . . . . . . . . 56 

Brugserne i Almind . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 56 

Købmandsbutikken i Almind . . . . . . . . . . . . . . . 58 

Dons Brugsforening . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 58 

Teatergarderoben Absalon i Dons. . . . . . . . . . . 59 

Alminde Sparekasse. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 60 

Landbruget i Almind . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 61 

Bondesamfundet. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 61 

Æresbønder i Almind. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 62 

Viuf Andelsmejeri. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 63 

Møsvrå Stenen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 65 

Mortensgildet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 66 

Nålebjerggård Plantage . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 68 

Landbrugsmaskinfællesejerskab i Møsvrå . . . . 70 

Landbrugsmuseet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 71 

Natur og kultur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 72 

Donssøerne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 72 

Naturstierne i Almind Å-dalen. . . . . . . . . . . . . . 73 

Naturelskeren og digteren Niels Peter Hansen 75 

Maleren Kirsten Tang. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 76 

Kulturen i Dons. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 77 

Byudvikling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 81 

Krav til hygiejnen omkring 1900 . . . . . . . . . . . . 81 

Vandværk og kloakering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 82 

Veje og trafik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 83 

Landevejene uden om Almind og Dons. . . . . . 84 

Dons Byvej opstår . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 85 

Grusgravning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 86 

Parcelhusudstykninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 86 

Ældreboliger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 87 

Gårde og huse i Møsvrå bygget før 1960 . . . . . 88 

Gårde og huse i Dons bygget før 1960 . . . . . . . 95 

Gårde i Almind bygget før 1960 . . . . . . . . . . . 108 

Huse i Almind by bygget før 1960 . . . . . . . . . 130 

3

Om bogens tilblivelse 

Om Almind Sogn er tidligere skrevet to bøger af 

Poul Lindholm: Landsbyen Dons i 1922 og Almind 

Sogn i 1927, men den betydelige forandring 

af lokalsamfundet, der har fundet sted siden år 

1900, er ikke tidligere beskrevet. 

Jeg har altid haft interesse for Almind Sogns historie 

og i særdeleshed for de slægter, der har boet 

der, og jeg har gennem en årrække indsamlet viden 

om sognets historie på Landsarkivet i Viborg 

og på Kolding Stadsarkiv. 

I marts 2001 foreslog stadsarkivar Birgitte Dedenroth-Schou 

mig at skrive en bog om livet i Almind 

Sogn i 1900-tallet. Jeg har siden gennemgået Kolding 

Folkeblad for oplysninger om Almind – referater 

af møder i foreninger, personomtaler i anledning 

af fødselsdage, jubilæer, dødsfald m.v. 

Desuden har jeg læst sognerådsprotokollerne, og 

heri har jeg fundet mange væsentlige oplysninger 

om sognets udvikling. 

Jeg vil gerne takke de mange, der har skrevet afsnit 

til bogen om emner, hvor min viden ikke 

strakte til, eller hvor der ikke fandtes nedskrevet 

kildemateriale.Tak også til alle de fra nær og fjern, 

der har udlånt fotos til bogen. Det har været et 

værdifuldt supplement til Stadsarkivets store fotosamling, 

der også omfatter pressefotograf Peter 

Thastums fotoarkiv fra Kolding Folkeblad og nogle 

af Sylvest Jensens luftfotos af gårdene i 1940erne 

og 1950erne fra Det Kongelige Bibliotek. 

Uden Stadsarkivets hjælp var denne bog ikke blevet 

udgivet. Bibliotekar Søren Flø Sørensen har 

hjulpet med gode råd om kildematerialet til sognets 

historie, sekretær Marie Bering har renskrevet 

mit manuskript, og stadsarkivar Birgitte Dedenroth-Schou 

har redigeret bogen. 

Bogen er skrevet for folk i sognet, for tilflyttere, 

som vil vide noget om det sted, de er flyttet til og 

for alle de, der på en eller anden måde føler sig 

knyttet til Almind Sogn. 

Antagelig vil nogen finde, at visse emner er for udførligt 

omtalt i bogen, andre for kortfattet. Der 

kan også på trods af den største omhu være fejl at 

finde, det kan ikke helt undgås. Jeg har valgt at 

skrive om det, jeg vidste noget om og ikke gjort 

forsøg på gætterier, så er jeg hellere gået helt uden 

om emnet. 

Jeg har konsekvent stavet bynavnet ALMIND. 

Tidligere skrev man Alminde i kirkebogen, i telefonbogen 

og på kommunens skrivelser. I 1974 

meddelte Indenrigsministeriet Kolding Kommune, 

at Stednavneudvalget havde afgjort, at sognet 

og stedet staves Almind. Kolding Byråd vedtog efterfølgende, 

at bynavnet herefter var Almind, men 

at udskiftning af skilte kun ville ske efterhånden, 

som de blev defekte. 

Iver Almind Iversen 

5

Almind Sogneråd 

Fra 1842 og frem til sammenlægningen med Kolding 

Kommune i 1970 havde Almind sit eget sogneråd, 

der bestod af syv medlemmer. Der var ikke 

i Almind et egentligt kommunekontor, det var 

dagligstuen hos henholdsvis sognerådsformanden 

og kassereren, der fungerede som sådan. Det var 

disse to personer, som trak det store læs med sognets 

styrelse og administration. Sognerådsmøderne 

afholdtes enten i forsamlingshusets lillesal eller 

hos sognerådsformanden. Sognerådet havde ingen 

kontorhjælp, og det at sidde i sognerådet var 

så godt som ulønnet. Først i 1950erne fik sognerådsformanden 

900 kr. om året i vederlag for sit 

arbejde. 

Især arbejdet med skatteligningen af sognets beboere 

var tidskrævende. Skatteligningen varede i 

tre dage, hvor selvangivelserne blev gennemgået. 

For de flestes vedkommende blev der angivet en 

»skønnet indkomst«, senere kom regnskabspligten. 

På disse ligningsdage serveredes suppe til 

middag og aftensmad. Sognerådsformandens kone 

fik 350 kr. for at have hele sognerådet på kost i 

tre dage. Senere blev de værste skattesyndere indkaldt 

til »torskegilde« i forsamlingshuset, hvor 

skatterådet fra Kolding var sognerådet behjælpelig 

med at komme frem til det mest retfærdige 

skattegrundlag for de indkaldte. 

Gennem ligningsarbejdet og ved sognerådsmøderne, 

hvor alle var med til at træffe beslutningerne, 

kom sognerådsmedlemmerne til at kende sognets 

beboere. Det lokale kendskab kunne dog blive 

et problem i behandlingen af ansøgninger om 

socialhjælp. Senere, da Almind blev en del af storkommunen 

Kolding, blev alle nok behandlet mere 

ens og korrekt efter lovens bogstav. 

Kommunekassereren modtog skattepengene fra 

beboerne enten hjemme hos ham selv i kontortiden, 

eller når de mødte ham i Brugsen eller lignende 

steder, og han udbetalte kontante ydelser 

som aldersrente, fattighjælp og folkepension 

hjemme fra sin bopæl. For at aflaste kassereren tilsluttede 

Almind sig i 1954 Skatteopkrævningsforbundet, 

der var oprettet i Kolding samme år. Herefter 

varetog dette al skatteinddrivelse. Samtidig 

fik kassereren ordnet det således, at udbetaling af 

folkepension og sociale ydelser foregik over postgiro. 

Valg til sognerådet foregik ved opstilling af en 

upolitisk borgerliste. De forskellige distrikter i 

sognet Almind by, Almind Hede, Dons og Møsvrå 

dannede på et opstillingsmøde i forsamlingshuset 

denne fælles borgerliste. Placeringen på listen afhang 

af fremmødet fra de forskellige steder. Kun 

socialdemokraterne holdt sig udenfor, de opstillede 

på egen liste. 

Den almindeligste sammensætning af sognerådet 

efter erhverv var fem bønder, en håndværker/forretningsmand 

og en arbejder. I enkelte perioder 

var alle sognerådsmedlemmerne bønder. En husmand 

eller håndværker kunne godt være radikal, 

og i 1946 var det en bonde, Jes Jessen, der blev 

valgt på en særlig sportsliste. 

Sognerådsformand Søren Parbo med piben og kasserer 

Rasmus Vilhelmsen på Elmegårds trappe ca. 1935. 

7

Sognerådsformænd i 1900-tallet 

Efterfølgende omtales de, der var sognerådsformænd 

i Almind fra 1900 til 1970, og lidt om deres 

baggrund, interesser og familieforhold. 

Anders Christensen (1901-04) var født 1854 på Vestergård 

i Almind by og gift med Ingeborg Simonsen 

fra Frydensborg på Almind Hede. Fra 1879 til 

1906 boede de på Frydensborg og fra 1906 til 1932 

på ejendommen Sysselbjergvej 38. 

Anders Christensen huskes som en arbejdsom 

landmand med et virksomt liv. Han passede selv 

sin ejendom, hvor 14 børn voksede op. Derudover 

havde han forskellige tillidshverv. Han var vurderingsmand 

i Kreditforeningen af Jydske Landejendomme, 

ligeledes vurderingsmand i Vejle 

Amts Brandkasse. Han var desuden sognefoged i 

Almind i over 50 år, og han røgtede dette hverv 

med stor interesse og flid. Han var med rette højt 

skattet såvel af sine sognefæller som af sine overordnede. 

Da han havde været sognefoged i 25 år, 

blev han udnævnt til Dannebrogsmand. 

Hans Jørgensen (1904-07) var født 1847 i Dons 

Mølle og gift med Johanne Bache fra Jyderup på 

Sjælland. Ægteskabet blev barnløst. Gården og 

møllen blev i 1913 overdraget til en adoptivdatter 

Helga og hendes mand Ludvig Blem. Johanne og 

Hans Jørgensen byggede Havehuset, hvor de tilbragte 

deres sidste år. 

Hans Jørgensen var stærkt åndeligt og kulturelt 

interesseret. Han var to vintre på Askov Højskole. 

I 25 år var han kasserer for Ågård Frimenighed. I 

Dons Mølles smukke have afholdtes i hans tid en 

lang række folkelige møder, vennemøder og 

grundlovsfester. 

Jørgen Nielsen, Donsgård (1907-17) var født 1860 

i Jerlev. Han giftede sig i 1894 med enken Kirstine 

Berg på Donsgård. I ægteskabet fødtes kun et 

barn, Jacob Berg Nielsen, der som soldat i 1919 

døde af meningitis. 1933 overtoges Donsgård af en 

brodersøn fra Ødsted, dyrlæge Arne Nielsen. 

Donsgård blev søgt af mange, der ønskede gode 

råd og hjælp. Jørgen Nielsen var en udmærket 

landmand og en af dem, der både kunne og ville 

bestille noget også uden for bedriften. Ud over at 

sidde i sognerådet var han medlem af Vejle Amtsråd 

1916-28, i bestyrelsen og formand for Kolding 

Herreds Landbrugsforening, Kolding Andelsslag- 

8 

ALMIND SOGNERÅD 

teri og Kolding Folkebank. Han sad i bestyrelsen 

for Ågård Andelsmejeri i 25 år og var landvæsenskommissær 

1918-33. 

Søren Parbo (1917-50) var født 1879 på Elmegård 

i Almind by. Gården er nu nedrevet. Han blev i 

1912 gift med Dinse Skouenborg fra Møsvrå. Han 

blev landvæsensuddannet, var elev på Askov Højskole 

i to vintre og på Dalum Landbrugsskole. 

1910 overtog han fødehjemmet Elmegård. I ægteskabet 

fødtes 8 børn, der hjalp ham godt med driften 

af gården. 

Søren Parbo kom tidligt ind i kommunalpolitisk 

arbejde. Her fik han lejlighed til at vise sine gode 

evner. Han var sognerådsformand i knap 34 år og 

sognefoged og lægdsmand 1931-53.Ved sin fratræden 

som sognefoged udnævntes han til ridder af 

Dannebrog. 

Var nogen i forlegenhed og søgte hans bistand, fik 

de god hjælp. Hvis derimod nogen forsøgte at optræde 

aggressivt over for ham, var det ikke så 

godt. Der går frasagn om, at han ligeså stille satte 

dem udenfor. Han var en meget populær sognerådsformand. 

Ved sognerådsvalget i 1937 fik han 

næsten alle afgivne stemmer. Nogle mente, at han 

var for påholdende med at iværksætte økonomisk 

krævende arbejder i sognet, men alle var også glade 

for en skatteprocent på 2. 

Aksel Buhl (1950-66) var født i Stemgård på Almind 

Hede og blev i 1932 gift med Hansine Jensen 

fra Påby. Som ung havde han været på Ollerup 

Højskole og Ladelund Landbrugsskole. Aksel 

Buhl var en dygtig landmand, især Belgierheste interesserede 

ham, og han solgte avlsdyr. Aksel 

Buhl kendte alle i Almind og omegn. Han var jovial, 

hyggelig og havde en udpræget humoristisk 

sans. Han var også særdeles hjælpsom og en markant 

personlighed. 

1946 blev han valgt til Almind Sogneråd, først var 

han kommunekasserer, og i 1950 blev han valgt til 

sognerådsformand. 1958 indvalgtes han også i Vejle 

Amtsråd, hvor han fra 1970 til 1974 var Vejle 

Amts første folkevalgte amtsborgmester. Aksel 

Buhl blev ridder af Dannebrog i 1974. Af Aksel 

Buhls mærkesager i sognerådet skal nævnes kloakering 

af Almind by, asfaltering af kommunevejene, 

udstykning af boligområder. Med sin broder 

Peter Buhl, der var sognerådsformand i Viuf, førte 

han en længere kamp om placeringen af Almind- 

Viuf Fællesskole.

Aksel Buhl, sognerådsformand i Almind Sognekommune 

1954-1966 og amtsborgmester i Vejle Amt 1970-74. 

I amtsrådet var han 1962-70 formand for Kolding 

Sygehus bestyrelse og medlem af vejudvalg, ekspropriationsudvalg 

og skoledirektion.Hanvar desuden 

formand for Dansk Andels Cementfabrik i 

Ålborg 1958-71 og sad i bestyrelsen for Troldhede- 

Kolding-Vejen Jernbane 1958-68. 

Jens Peter Jørgensen (1966-70) var født 1919 på 

gården Trinflod i Almind og blev 1944 gift med 

Anna Maria Krab fra Lilballe. Efter ophold på 

Rødding Højskole og Ladelund Landbrugsskole 

overtog han i 1943 sin fødegård, som han drev 

med stor dygtighed. 

Jens Peter Jørgensen var vellidt af alle bl.a. p.g.a. 

sit kendskab til de kommunale forhold. Han blev 

1958 indvalgt i Almind Sogneråd, var 1963-66 kasserer 

og 1966-70 sognerådsformand. Hans mest 

markante sager var gennemførelsen af kommunesammenlægningen 

med Kolding og skolebyggeri. 


Sognerådsformand Jens Peter Jørgensen i byrådssalen i 

Kolding i 1974. Foto: Niels Lisberg. 

1970-82 sad han i Kolding Byråd, hvor han var viceborgmester. 

1982-86 var han medlem af Vejle 

Amtsråd. 

Jens Peter Jørgensen var den mand, som banede 

vejen for Almind Sogns integrering i Kolding 

Kommune efter kommunesammenlægningen i 

1970. Han løste beboernes små og store problemer 

hurtigt og kontant. Uden Jens Peter Jørgensens 

energiske indsats havde Almindbeboerne ikke 

fået den smertefrie indlemmelse i »Storkolding«. 

Almind blev ikke glemt og ikke behandlet 

som et »U-land« takket være Jens Peter Jørgensen. 

Kommunesammenlægningen i 1970 

Indenrigsminister Hans Hækkerup underskrev i 

1967 loven om revision af den kommunale indde- 

9

ling.Ved den efterfølgende nyinddeling blev de ca. 

1300 sognekommuner og 86 købstæder omdannet 

til 277 primærkommuner. Almind Sognekommune 

blev dermed en del af Kolding Kommune. 

Op til kommunesammenlægningerne drejede debatten 

i området nord for Kolding sig om, hvorvidt 

der skulle etableres en trekantkommune med 

eller uden byerne Kolding, Fredericia og Vejle. 

Ideen om en trekantby som et østjysk kraftcenter 

var allerede blevet lanceret i 1961, og i nogle år så 

det ud til, at ideen kunne føres ud i livet, men da 

forhandlingerne i forbindelse med den nye kommunalreform 

blev mere konkrete, viste det sig alligevel 

umuligt at realisere. I 1968 var den store 

trekantkommune inklusiv købstæderne endelig 

afskrevet. 

I slutningen af 1967 lå der en uofficiel plan for, at 

de tre købstæder delte området imellem byerne 

mellem sig. Dette oplæg tvang de involverede sognekommuner 

til at komme med et alternativt bæredygtigt 

oplæg, hvis de ikke ville opsluges af de 

tre byer. Der blev så stillet forslag om en kommune 

bestående af de 13 sogne mellem de tre købstæder. 

Denne tanke måtte man opgive igen i april 

1968. Så dukkede en række nye forslag til sammenlægninger 

op, der ville medføre, at Almind og 

Viuf blev lagt sammen med Øster Starup, Vester 

Nebel og Egtved. Det fik til sidst Almind og Viuf 

sognekommuner til at indlede separate forhandlinger 

med Kolding Kommune. Kunne Almind og 

Viuf ikke blive sammenlagt med sognekommunerne 

øst for dem, ville de hellere i en kommune 

sammen med Kolding. 

Amtmand A.Wamberg i Vejle kæmpede længe for 

den store centerkommune, men det blev efterhån- 

10 


den klart, at den ikke kunne realiseres. Jens Peter 

Jørgensen fra Almind og Rasmus Toft Petersen 

fra Viuf rejste sammen til København for at tale 

med Kommunalreformkommissionen for at få afklaret 

situationen. Her kunne de konstatere, at 

planen var, at Almind-Viuf skulle under Egtved 

Kommune. De fik også at vide, at de kunne blive 

sammenlagt med Kolding, hvis Kolding Kommune 

ville være med til det. Jens Peter Jørgensen havde 

inden rejsen til København ringet til borgmester 

Peter Ravn i Kolding og spurgt, om der var mulighed 

for, at Almind kunne komme til Kolding. Peter 

Ravn havde udtalt, at det var han sikker på, at 

Kolding Byråd ville gå med til. 

I august 1969 vedtog Almind Sogneråd, at Almind 

skulle sammenlægges med Kolding storkommune. 

Straks efter begynder Jens Peter Jørgensen, Henry 

Marcussen og Skouby Larsen arbejdet i det fællesudvalg, 

hvor de ni sognekommuners og Kolding 

Købstads igangværende opgaver blev behandlet 

og koordineret. 

Jens Peter Jørgensen traf den rigtige beslutning 

for Almind, selvom han tidligere havde haft andre 

ønsker og planer, og han blev en uvurderlig repræsentant 

for Almind både under og efter kommunesammenlægningen. 

Kilde: Da de 10 blev til 1 – Sognerådsarbejdet set med sognerådsmedlemmernes 

øjne. Redigeret af Kim Furdal, Kolding 

Stadsarkiv 1989. Heri er der bidrag af gårdejerne Jes Jessen, 

Aksel Buhl og Jens Peter Jørgensen samt tømrermester Thorvald 

Piihl. 

Almind Sogneråds sidste møde den 9. marts 1970. Omkring bordet ses fra venstre: Tømrermester Thorvald Piihl, lagerforvalter 

Skouby Larsen, gårdejer Peter Jessen, gårdejer Jens Peter Jørgensen (formand), gårdejer Henry Markussen 

(kasserer), husmoder Olga Pors, proprietær Jørgen Hybschmann, Dons Mølle. Foto: Peter Thastum.

Kirke og præster 

Almind Kirke 

Det er meget sandsynligt, at Almind Kirke er den 

ældste på egnen. I Kong Valdemars Jordebog fra 

1231 omtales hele Koldingegnen som Almind Syssel. 

Den ældste kirkebygning har formentlig været af 

træ, men er i 1200-tallet erstattet af en romansk 

kirke opført af utilhuggede kampesten og med 

fladt loft. Kirken var hvidkalket med et lavt tårn 

mod vest og et våbenhus mod syd. Den hørte under 

Koldinghus, men ved krongodssalget i 1765 

blev den købt af Rasmus Dreyer i Dons Mølle. 

Samtlige jordejere i Almind sogn købte den af 

ham i 1796, og de betalte driften af kirken, indtil 

den i begyndelsen af 1900-tallet overgik til offentlig 

eje. 

I 1887 besluttede kirkeejerne at nedrive den gamle 

kirke, og en ny kirkebygning blev rejst efter tegninger 

af murermester S.L. Gynther, Kolding. 

Tømrerarbejdet blev udført af tømrermester Jens 

Peter Sørensen, Dons. Den nye kirke blev bygget 

af kløvede kampesten ovenpå den romanske sokkel, 

tårnet derimod i små røde mursten med et 

højt kobberspir. Selve kirkerummet blev tækket 

med skifer. 

Inventaret fra den gamle kirke beholdt man. Den 

tøndeformede døbefont med udhugne mandsskikkelser 

på foden, dåbsfadet af messing, der i 

1697 blev skænket af Simon Sørensen den ældre 

på Donsgård, alterbordet med egetræspaneler fra 

Almind Kirke. 

1681 og stolegavle fra 1679. I 1682 skænkede Anders 

Andersen og hustru på Dons Mølle en altertavle 

i 3 afdelinger, adskilt med snoede søjler og 

med en runddel ovenover. Det oprindelige alterbillede 

i midten var Nadverens indstiftelse, men 

det blev i 1887 erstattet af et nyt, der forestiller 

Kristus siddende til bords med de to i Emmaus. 

Billedet er malet af Koldingmaleren Peder Møller. 

Det oprindelige blev i 1930erne genfundet af 

Iver Herman Iversen som bagbeklædning til den 

nuværende altertavle. Det blev restaureret og ophængt 

på kirkens sydvæg. 

Prædikestolen er fra 1500-tallet og havde oprindelig 

Casper Markdanners våbenskjold, malet ca. 

1591, i et af felterne. Da Almind sogn og kirke hørte 

under Koldinghus Len, hvor Casper Markdanner 

var lensmand 1585-1617, var dette naturligt. 

Våbenskjoldet undertegnet C.M. fremkom ved 

ombygningen 1887 som et skyggebillede og blev 

rekonstrueret 1939, således at prædikestolen nu 

er, som den var for 400 år siden. 

Under genopførelsen 1887 var der ved frivillige 

bidrag indsamlet ca. 500 kr. til et tårnur. Pladsen 

var afsat på tårnets sydside over indgangsdøren, 

men erstattedes af et rundt vindue, da summen var 

for lille og blev tilbagegivet bidragyderne. 

Ved Almind bymænds Mortensgilde i 1891 blev 

sagen rejst på ny, og gårdejer Anders Jessen på 

Stagebjerggård blev udset til at gå i spidsen for en 

ny indsamling. Han fik straks Mortensgildets medlemmer 

og siden adskillige andre af sognets beboere 

til at tegne sig for et 5-årigt bidrag. Derved 

nåede man igen de 500 kr. Summen var stadig for 

lille, og sagen udsattes nogle år. 

Imidlertid fik Almind by i 1898 med Egtvedbanens 

komme jernbanestation og dermed et stationsur. 

Der var da adskillige, der mente, at kirkens 

tårnur så kunne undværes. Denne gang ville 

man dog ikke give pengene tilbage, men bestemte 

i stedet for at anvende dem til et orgel. 1903 kunne 

man takket være Anders Jessens ihærdige arbejde 

og store pengeoffer købe et orgel hos P.Andersen 

& Søn, Ringkøbing. Det tjente menigheden 

godt i 80 år, men måtte så udskiftes. 1983 fik 

kirken et nyt orgel fremstillet af Th. Frobenius & 

Sønner. Orglet er placeret over den vestlige ind- 

11

Kort over Almind Sogn 1910. Copyright: Kort- og Matrikelstyrelsen. 

12

gang til skibet på samme sted som det gamle. Det 

er sammensat af 366 enkelte piber, fordelt på 7 

stemmer. 

Præsterne i 1900-tallet 

Fra gammel tid har Almind været anneks til Kolding 

Kirke, da dens residerende kapellan tillige 

var sognepræst i Almind. Hvor længe, dette forhold 

har bestået, vides ikke, men i al fald fra før reformationen. 

1525 nævnes præsten Owe Jensen 

som formodentlig den sidste katolske præst i Almind. 

1558 blev der udlagt en gård i Almind by, senere 

kaldet Anneksgården som præstegård. Den er nu 

nedlagt, men lå Lindevej 4.Anneksgården var dog 

ikke tænkt som bolig for præsten, da han som kapellan 

i Kolding boede der. 

I 1859 udskiltes Almind fra kirken i Kolding. Almind 

sogn og Viuf sogn fik fælles præst. Viuf havde 

tidligere haft præst sammen med Herslev. 

Poul Lindholm har skrevet om Alminds præster i 

gamle dage. Her berettes alene om præsterne efter 

1900. 

Vilhelm Alfred Hey (1875-1927) var født 1847 i 

Odense og blev i 1872 gift med Sophie Christine 

Seidelin. Han var præst ved Almind Kirke i mere 

end 50 år. I 1900 blev han udnævnt til provst for 

Brusk-Nr.Tyrstrup herreder. 

Ingen anden præst virkede så længe i Almind og 

fik så nær tilknytning til befolkningen. Skønt både 

han og hans hustru stammede fra borgerhjem, følte 

de sig hjemme blandt bønderne i Almind og 

Viuf sogne. Hey var grundtvigianer. Han engagerede 

sig i oprettelsen af forsamlingshuset i 1878 og 

holdt mange foredrag både i Almind og udensogns. 

Hey overtog fra sin forgænger, Ludvig Wagner, 

en ret stor menighed, som han holdt samlet 

indtil sidst i 1880erne, da de fleste udensogns fra 

de vestlige byer og en del fra Dons gik til frimenigheden 

i Ågård. Nogle vendte senere tilbage. 

Som tilsynsførende med opdragelsesanstalten 

Landerupgård i Sdr. Vilstrup blev provst Hey i 

1909 angrebet af socialisten Peter Sabroe, der var 

folketingsmand for Socialdemokratiet, for at støtte 

den hårde linie over for drengene på opdragelsesanstalten. 

Hey afviste Sabroes henvendelse, og 

14 

KIRKE OG PRÆSTER 

Pastor Alfred Hey, præst i Almind 1877-1927. 

Sabroe og Koldings ungsocialister arrangerede 

derfor i juli 1909 et optog på 100 mennesker - herunder 

mødre med barnevogne - til Almind Kirke. 

En betjent forhindrede demonstranterne i at 

komme ind på kirkepladsen, så aktionen endte 

ved landevejen, hvor Sabroe krævede, at Landerupgårddrengenes 

arbejdsbyrde blev mindre, så 

de fik tid til leg og søvn. Sabroe henvendte sig også 

til egnens landmænd, men uden held. Han hævdede, 

at de forsvarede anstalten, fordi de derfra 

kunne få billig arbejdskraft. Hey lod sig ikke rokke 

af Sabroe og beholdt sin bestyrelsespost på 

Landerupgård til 1914. 

Da provst Hey i 1917 fyldte 70 år og skulle gå af, 

bad menighedsrådene i både Almind og Viuf om, 

at han ville fortsætte, og med kirkeministeriets tilladelse 

fik han lov til at fortsætte i embedet til sin 

død 80 år gammel i 1927. 

Da provst Hey var død, kunne de to menighedsråd 

i Almind og Viuf ikke enes om indstilling af en 

ny præst.De havde hver deres favorit, og så besluttede 

biskoppen, at de skulle have en helt tredje. 

Det blev Jørgen Koefoed, der også fik en meget 

lang embedstid. Han var præst i Almind og Viuf i 

43 år (1927-70), født 1900 på Frederiksberg og i 

1927 gift med Ellinor Topsøe-Jensen.

Pastor Jørgen Kofoed, præst i Almind 1927-1970. 

Jørgen Koefoed var under besættelsen medlem af 

modstandsbevægelsen. Han blev taget af Gestapo 

og sad både på Koldinghus Staldgård, i Horserød 

og til sidst i en lang periode i Frøslev. Egentlig ville 

han gerne have arbejdet for Sudanmissionen, 

men den sygdom, han pådrog sig under krigen, 

forhindrede dette. 

Pastor Koefoed havde som ung været militærnægter, 

men efter krigen gik han ind i Hjemmeværnet. 

Han var med til at oprette Luftmeldekorpset, som 

senere blev til Flyverhjemmeværnet. Her var han 

i en lang årrække sektionsfører og samlede regelmæssigt 

sine ca. 25 hjælpere til uddannelse i præstegården. 

Han blev dekoreret med Hjemmeværnets 

Fortjensttegn. 

Ved afskedsfesten for pastor Koefoed i 1970 blev 

han takket for sine stille og rolige prædikener. 

Hans munterhed, gæstfrihed og hjælpsomhed blev 

fremhævet. Efter pensioneringen flyttede ægteparret 

til Kolding. Jørgen Koefoed døde 1979 i en 

alder af 79 år. 

Hans efterfølger Knud Bugge Villadsen (1971-76), 

der tidligere havde været sognepræst 1963-71 i 

Tanderup, indførte flere nyskabelser især for at 

knytte de unge til kirken. Han indførte ved høstgudstjenesten, 

at spejderne medbragte markafgrø- 

KIRKE OG PRÆSTER 

der, køkkenurter, blomster m.v., som så arrangeredes 

i kirken under gudstjenesten. Konfirmanderne 

var meget engagerede i hans konfirmationsforberedelse. 

Han holdt »åbent hus« for de unge på fredag 

aftener i præstegården, hvor de hyggede sig 

med sodavand og kager. Bugge Villadsen var altid 

villig til at holde andagt ved spejdermøder og var 

med på en enkelt spejderlejr. Han arrangerede 

ungdomsgudstjenester i kirken med moderne musikrytmer. 

Hans forhold til menighedsrådet var 

derimod ikke det bedste, så i 1976 søgte og fik han 

et embede i Hedehusene ved Roskilde. 

Eli Thorsøe Nielsen er født 1937. Han var præst i 

Almind 1977-2002. Før han kom til Almind havde 

han bl.a. været hjælpepræst ved Dansk Sømandskirke 

i New York og flere steder i England. Hans 

første ægteskab med Bodil Skytte Sørensen blev 

opløst, og han blev i 1986 gift med Birte Nørgaard. 

I Almind startede han et kirkekor, der har været 

så populært, at der har været børn på venteliste. 

Børneklubben har også haft god opbakning. 

Eli Thorsøe Nielsen gik på pension i august 2002, 

og Hans Otto Tobler er i oktober 2002 tiltrådt som 

ny præst i Almind og Viuf. 

Kilde: Poul Lindholm: Almind sogn, Kolding 1927. 

Artikler i Kolding Folkeblad. 

Folder udarbejdet af Eli Th. Nielsen i 1986. 

Dansk Præste- og sognehistorie, X Haderslev Stift. 

Udgivet af A. Pontoppidan Thyssen, Hefte 10, Kolding Provsti, 

Århus 1985. 

Pastor Eli Thorsøe Nielsen, præst i Almind 1970-2002. 

15

Skoler 

Almind Skole 

I præsten Rasmus Sagers indberetning fra 1690 

nævnes, at der ikke er og aldrig har været nogen 

skole eller et degnehus i Almind, men at man måtte 

nøjes med en løbedegn, der var en af Kolding 

Latinskoles elever. 

Senest 1701 fik Almind dog en fast degn i Hans 

Jensen, men han havde meget dårlige vilkår og fik 

ikke bevilget en bolig. Først da Frederik IV etablerede 

rytterskolerne i 1720erne, fik Almind en 

skolebygning, og der blev ansat en skoleholder, 

Jørgen Prip, i 1722. Børnene i Viuf skulle også gå i 

denne skole. Ud over skolen i Almind oprettedes 

efterhånden private skoler i Dons, Møsvrå og 

Viuf. Efter skoleloven i 1814 blev Viuf et selvstændigt 

skoledistrikt. 

Pogeskolen/Forskolen 

1888 erkendte sognerådet, at det var umuligt for 

en lærer at give de 80 børn, der på dette tidspunkt 

gik i skole i Almind, en ordentlig undervisning. 

Sognerådet besluttede derfor, at der til de mindre 

Den gamle rytterskole, Almind Kirkesti 9 ved Kirkepladsen. 

”Slottet” ses umiddelbart nord for, 1947. Sylvest 

Jensen Luftfoto, Det Kongelige Bibliotek. 

16 

børn skulle indrettes en pogeskole og ansættes en 

lærerinde. 

Den nordre ende af Almind Skole, der var blevet 

fornyet i 1858, blev nedbrudt, og der blev lagt to 

fag til bygningen, så pogeskolen kunne indrettes 

der. Der var 10 ansøgere til stillingen som pogeskolelærerinde, 

og Karen Kristensen blev ansat. 

I 1901 fik Almind Sognekommune tilladelse til at 

nedbryde en lade øst for Almind Skole, som benyttedes 

af skoleloddens forpagter. De vedtog så 

at opføre en selvstændig forskolebygning og et udhus, 

der kunne bruges af begge skoler. I 1902 kunne 

den nye forskole indvies ved en lille fest søndag 

den 14. september efter kirketid. 

1931 indberettede provsten via Skoledirektionen 

for Brusk og Nr. Tyrstrup Herreder til Undervisningsministeriet, 

at Almind Skoles legeplads (Kirkepladsen) 

var placeret uheldigt, fordi børnene 

skulle over den befærdede Vestergade for at komme 

til den. Allerede på dette tidspunkt var biltrafikken 

ikke ufarlig. Undervisningsministeriet pålagde 

skolekommissionen i samarbejde med politimyndighederne 

at anbringe færdselstavler på 

begge sider af skolen samt en træbom ved udgangen 

fra vejen til skolebygningen. Skolekommissionen 

ønskede, at der etableredes legeplads for forskolebørnene 

i den til lærerindeembedet hørende 

have, da 1. og 2. klasse benyttede vejbanen ud for 

forskolebygningen som legeplads. Begge projekter 

blev gennemført. 

Kathrine Pedersen, der var forskolelærerinde ved 

Almind Skole 1896-1935, kun afbrudt 1901-02 af 

et ophold på Vejle Forskoleseminarium, var født 

på Elmegård i Almind som den ældste af en søskendeflok 

på 7. Hendes brødre tog navneændring 

til Parbo. Hun gik op i sin gerning med liv og sjæl, 

og børnene holdt meget af hende på grund af hendes 

lyse og muntre sind. Det fortælles, at børnene 

var helt kede af det, når de en dag skulle have fri, 

og det er jo ikke helt almindeligt. Kathrine Pedersen 

værnede om de gode gamle traditioner i Almind. 

Hun satte bl.a. en ære i at bevare det gamle 

Almind-sprog rent. Kathrine Pedersen var ugift. 

1916 arvede hun et hus, som hendes forældre havde 

ladet opføre og beboede,Almind Østergade 12. 

Her boede hun indtil sin død i 1953.

Den næste forskolelærerinde blev Anna Schnack 

Jelsbak, født 1906 på Veerst Mejeri, hvor hendes 

fader var mejeribestyrer. 1935 udnævntes hun til 

lærerinde ved Almind Lilleskole. 

Anna Jelsbak var langt forud for sin tid i sin undervisningsform. 

Hun aktiverede børnene ved at lade 

dem tegne, male og prikke motiver i papir, og hun 

lærte dem at skrive smukt og forstod at gøre det 

festligt for børnene i timerne. Hun fulgte med ned 

på den nye Fællesskole i 1965, men hun blev boende 

i den gamle skole sammen med sin mand, graver 

Gustav Hansen. Efter få år på den nye skole 

døde hun i 1968. 

Lærerne ved Almind Skole 

Ole Pedersen Barsøe var lærer ved Almind Skole 

1876-1916. Han var født 1846 i Tågelund, Egtved 

Sogn og dimitterede 1867 fra Jelling Seminarium. 

Gamle elever husker Barsøe som en myndig og 

dygtig lærer, ikke mindst i de vigtige fag dansk og 

regning.Andre mindes, at når Barsøe ikke evnede 

at lære de tungeste elever de elementære fag, forsøgte 

han med pegepinden at »banke det ind i 

kroppen på dem«. Mange gik dengang ud af skolen 

uden at kunne læse og skrive. 

SKOLER 

Efter 40 års lærergerning ved Almind Skole tog 

lærer Barsøe sin afsked i 1916 og flyttede til Kolding, 

hvor han døde 1935, 89 år gammel. Året efter 

rejste gamle elever en mindesten for ham på 

Almind Kirkegård. 

Thomas Anders Simonsen Oudrup var født 1887 i 

Vilsted ved Løgstør. Efter lærereksamen 1909 fra 

Haslev Seminarium blev han, efter kortere perioder 

at have været lærer i Lyngså og Kølkær, i 1916 

antaget til førstelærer ved Almind Skole. Der var 

39 ansøgere til embedet, men netop i 1916 var Th. 

Oudrup soldat i Sikringsstyrken, der blev indkaldt 

under 1. verdenskrig, og lå i kvarter i Almind. 

Hans opgave var at udbetale alle egnens kvarterværter 

penge for at huse soldaterne. Da han gerne 

ville have det ledige lærerembede, gik han, som 

han selv fortæller, »køkkenvejen«. »De gode Almind-mænd 

var sjældent hjemme, når jeg kom 

med kvarterpengene. Det var deres koner, og jeg 

benyttede lejligheden til at snakke venligt med 

dem, gjorde mig altså lidt til bens for at få lærerembedet, 

for at de kunne lægge et godt ord ind for 

mig hos deres bestemmende mænd«. 

I Almind Skole fungerede lærer Th. Oudrup i 36 år 

(1916-52), og det kom til at betyde meget for sog- 

Elever på Almind Skole i 1940. Fra venstre Marie Oudrup, lærer Th. Oudrup og lærerinde Anna Schnack Jelsbak. 

17

net.Han havde et godt forhold til børnene.Han var 

i besiddelse af en særlig evne til at holde disciplin 

samtidigmed,at hans undervisning var spændende. 

Th. Oudrup var meget aktiv i det folkelige liv og 

ungdomsarbejdet i sognet og var bl.a. med til at 

starte Ungdomsforeningen. Han kom fra et indremissionsk 

hjem, men sluttede sig fra de unge år til 

den grundtvigske retning. Efter sin afsked i 1952 

flyttede Th. Oudrup sammen med sin i sognet meget 

afholdte kone Marie til Strandhuse, hvor han 

døde 1953, 66 år gammel. 

Th Oudrups afløser, Finn Tang-Petersen var født 

1906 som søn af lektor Parmo Carl Tang-Petersen, 

Kolding. Tang-Petersen var oprindelig uddannet 

som håndværker, inden han tog lærereksamen. 

1952 indstilledes han enstemmigt til embedet som 

førstelærer ved Almind Skole. Han var da 46 år 

gammel og kom fra en stilling som førstelærer ved 

Sørig Nordre Skole i Vendsyssel. 

Finn Tang-Petersen var en respekteret og afholdt 

lærer ved Almind Skole, og efter gammel landsbyskik 

bestred han ved siden af lærergerningen hvervet 

som kirkesanger ved Almind Kirke. I 1965 

fortsatte Tang-Petersen lærergerningen på den 

nye Fællesskole i nogle år, indtil han på grund af 

sygdom tog sin afsked. Han købte den gamle skole 

i Almind, hvor han døde i 1976, 70 år gammel. 

Tang-Petersen foretog lange spadsereture på egnen, 

ofte sammen med sin gamle fader, og så talte 

de latin sammen, fortælles det. 

Dons Skole 

I den sydlige del af Dons by, vest for landevejen, lå 

et 3 fags bindingsværkshus. Hvor gammelt det var, 

eller hvem der byggede det, ved man ikke. 1809 

købtes huset af tre af gårdmændene i Dons Christian 

Dons, Hans Henrichsen og Chr. N. Grunnet, 

og da det i 1815 bestemtes, at Dons skulle have sin 

egen biskole, lejede kommunen huset. I 1831 købte 

kommunen huset, og 1855 ombyggedes og udvidedes 

skolen. 

I 1834 fik Almind sin endelige skoleordning. Den 

private byskole, der fandtes i Møsvrå nedlagdes, 

og samtidig blev børnene fra 10 steder på den sydvestlige 

del af Almind Hede henvist til Dons Skole, 

da de havde kortere vej til Dons end til Almind. 

Der blev også anlagt en skolesti, som senere blev 

årsag til nabostridigheder. 

18 

SKOLER 

Det var ikke nogen særlig misundelsesværdig stilling 

at være skolelærer i Dons. Niels Pedersen, 

som var den første byskolelærer i Dons, fik i de 

første år sin kost på omgang hos folk, der havde 

børn i skolen. Senere måtte han gå på omgang hos 

alle beboerne. Hans Hansen, der senere blev lærer 

i Dons, klagede i 1832 til skoledirektionen 

over, at de givne løfter om at blive fri for omgangskost 

og at få udbygget skolen ikke var blevet opfyldt. 

Klagen resulterede i, at man i forsommeren 

1833 indrettede et værelse med køkken til læreren 

samt udvidede og istandsatte skolestuen, der havde 

været sundhedsfarlig for børnene at være i. 

I 1853 blev Rasmus Jensen lærer i Dons, og han 

ansøgte straks om, at Dons Skole måtte ombygges 

snarest muligt, da vinduer og døre var rådne, så 

man ikke kunne holde varmen. Sogneforstanderskabet 

besluttede sig så til at opføre en ny skolebygning 

og endda etablere en ny og større (udendørs) 

gymnastikplads. Den 29. august 1855 indviedes 

den nye skole. 

I 1896 fik skolen også en lærerinde i håndgerning 

og sang for 5 kr. om måneden, og i 1899 vedtog 

sognerådet i anledning af, at der også blev ansat en 

hjælpelærer, at tilbygge 4 alen til den sydlige ende 

af skolebygningen. Som hjælpelærer ansattes seminarist 

A.F. Jensen fra Vammen i Midtjylland. 

Dons Skole, ca. 1955. Sylvest Jensen Luftfoto, Det Kongelige 

Bibliotek.

SKOLER 

Elever på Dons Skole 1941.Til venstre lærer Bertel Maigaard og hans kone Mathilde Maigaard. 

1904 vedtog sognerådet at bygge en ny skolebygning 

i Dons med 2 skolelokaler, 19 alen lang og 13 

alen bred. Donsbeboerne gav byggegrunden. Agnes 

Boesen blev lærerinde i den nye forskole, men 

i 1921 ophævedes forskolelærerindeembedet igen. 

Bertel Maigaard var lærer ved Dons Skole 1912- 

52. Han var født i 1886 som lærersøn fra Sahl ved 

Vinderup og dimitterede i 1907 fra Jelling Seminarium. 

1912 blev han udnævnt til lærer ved Dons 

Skole. 

Børnetallet i Dons Skole var omkring 1900 langt 

nede, dels fordi der var få børn i skoledistriktet, 

men også fordi friskoleinteresserede forældre 

sendte deres børn i Ågård Friskole. De fik dog efterhånden 

øjnene op for lærer Maigaards dygtige 

og grundige undervisning. Midt i 1930erne havde 

Dons Skole så godt som alle distriktets 40 børn. 

I 1921 blev lærer Maigaard gift med Mathilde 

Hansen fra Lolland. Lærer Maigaard tog sin afsked 

i 1952 efter 40 års lærergerning ved Dons 

Skole. Han byggede sig derefter en villa i Dons. 

Mathilde Maigaard døde 1956 og lærer Maigaard 

i 1963, 76 år gammel. 

Magnus Frøkjær, født 1897, blev den sidste lærer 

ved Dons Skole (1952-65).På grund af alder ønskede 

han ikke at følge med til den nye Almind- 

Viuf Fællesskole. 

Alminde-Viuf Fællesskole 

Samtidig med, at sognerådet i 1947 drøftede anlæggelse 

af sportspladsen ved Vestergade, drøftede 

man bygning af en centralskole, beliggende 

vest for Almind by, hvor Egeparken nu ligger, til 

erstatning for Dons Skole og de to skoler i Almind, 

som så tænktes nedlagt. Dette nåede dog aldrig 

ud i offentligheden. I 1954 forhandlede sognerådet 

med Tage Christensen om køb af jord til den 

nye skole. Tage Christensen var på det tidspunkt 

indforstået med at afgive ca. 1 td. land jord, men 

ville ikke give kommunen forkøbsret. I 1958-59 

indhentede Almind Sogneråd tilbud fra den lokale 

arkitekt Sigurd Madsen om en 5-klasset såkaldt 

19

»Ålborg-skole«, et let byggeri rejst i plader. Almind 

Sogneråd besluttede sig for sidstnævnte tilbud, 

og Viuf Sogneråd ville så selv bygge en centralskole. 

Tanken om en Fællesskole for Almind-Viuf blev 

også drøftet, og fornuften sejrede, da begge sogneråd 

var indstillet på at bygge nyt. Men hvor skulle 

fællesskolen ligge? Nogle foreslog, at man byggede 

skolen i den ene by, og så transporterede børnene 

fra den anden i bus. Det vanskelige bestod i, 

at Aksel Buhl var sognerådsformand i Almind, og 

hans broder, Peter Buhl, var sognerådsformand i 

Viuf, og ingen af dem ville give afkald på at få skolen 

til deres by. Der blev forhandlet på kryds og 

tværs i mange sene aftentimer – med og uden de 

to sognerådsformænd. 

Aksel Buhl foreslog så at bygge skolen nede i Almind 

Hule, så hverken Almind eller Viuf led nederlag. 

Det kunne man blive enige om, og alle var 

glade, selvom det var et underligt sted at lægge en 

skole – i en dalsænkning imellem to byer. 

Man var også spændt på, om en fællesskole ville 

give problemer med forældrene, det var trods alt 

to forskellige samfund, der var vant til at se på hinanden 

som konkurrenter. Man havde nogle fordomme 

om hinanden. Hvad enten det var på fodboldbanen 

eller til forsamlingshusballer, så kom 

det ofte til håndgribeligheder imellem de to byers 

ungdom. Bækken var en grænse. 

Alminde-Viuf Fællesskole i 1965. 

20 

SKOLER 

Arkitekterne E. og B. Mikkelsen, Bredal i Vejle 

tegnede skolen, og den 12. august 1963 besluttede 

de to sogneråd, at de ikke ville afholde offentlig licitation. 

De rettede i stedet henvendelse til lokale 

håndværksmestre om tilbud på opførelsen, der også 

omfattede opførelse af en lærerbolig i Almind, 

Toftevej 2. 

Den 12. juni 1964 holdtes rejsegilde på Fællesskolen, 

og den 25. august 1965 indviedes skolen ved, 

at elever, lærere og 115 indbudte gæster samledes 

i skolegården, hvor førstelærer Svend Aage Nielsen 

hejste flaget, som var skænket af eleverne. 

Flagstangen havde håndværkerne givet. 

Sognerådsformand Aksel Buhl, Almind, holdt en 

kort indvielsestale, hvori han overdrog skolen til 

lærere og elever og bad dem værne om den smukke 

skole, og førstelærer Svend Aage Nielsen talte 

til eleverne. Om aftenen var sognenes beboere 

indbudt til at se skolen. 400 deltog og nød det fælles 

kaffebord. 

Alminde-Viuf Fællesskole, som dækker et areal på 

ca. 3 tdr. land, kostede 1,6 mill. kr. i byggeudgifter. 

Der blev indrettet 10 normalklasseværelser foruden 

sløjdlokale, fysiklokale, bibliotek, skolekøkken 

og gymnastiksal. I skolens kælderetage blev 

indrettet spisesal til eleverne samt samlingsrum. 

Desuden indrettedes beskyttelsesrum, som også 

kunne bruges til cykelkælder for eleverne.

SKOLER 

Lærerkollegiet på Alminde-Viuf Fællesskole 1966. Fra venstre Ellen Kjær, Henning Jørgensen, Annelise Riber, skoleleder 

Svend Aage Nielsen, Finn Tang-Petersen, Leo Kjær, Anna Schnack Jelsbak og Børge Axel. Foto:Dahls Foto, Holstebro. 

Der byggedes også en pedelbolig, Dalvej 1. Schoubos 

hus, Storgaden 1 ved busholdepladsen blev 

ombygget til lærerbolig, ligesom der blev bygget 

en bolig til skolelederen på bakken umiddelbart 

nord for skolen. 

Til undervisning af de 164 skolebørn var der ved 

skolestart i 1965 7 lærere og lærerinder. Anna 

Schnack Jelsbak og Finn Tang-Petersen var med 

fra den gamle Almind Skole. Som skoleleder var 

Svend Aage Nielsen, tidligere Brande, ansat, endvidere 

Børge Axel fra Ramme, Henning Jørgensen 

fra Vejle, Annelise Riber fra Præstø og Jytte- 

Hanne Lauritsen fra Jelling. Som pedelpar blev 

ansat Bodil og Morten Clausen, som tidligere havde 

været ansat ved Nyborg Statsfængsel. 

I 1966 var elevtallet kommet op på 200, da eleverne 

ikke længere skulle flytte til skoler i Kolding efter 

6. klasse, men nu kunne blive på skolen til og 

med 7. klasse. I 1972 var elevtallet på 225, og Fællesskolen 

var nu fuldt udbygget, en 7-klasset 2sporet 

skole med børnehaveklasser. Ved skolen 

var nu beskæftiget 14 lærere. Elever efter 7. klasse 

flyttede til Bramdrup Skole, der havde overbygning 

med 8., 9. og 10. klasse. 

Børnehaveklasserne begyndte i marts 1973. 37 

børn fordelt på to børnehaveklasser skulle frem til 

sommerferien lære at gå i skole og efter sommerferien 

begynde i 1. klasse. Børnehaveklasserne 

blev ledet af lærerinde Jette Quist Iversen fra Kolding, 

der fik assistance af forpraktikant Hanne 

Holt, Almind. 

1976 begyndte de første overbygningsklasser på 

Alminde-Viuf Fællesskole med en årgang ad gangen. 

Ved skoleårets start i 1977 indviedes en ny 

klassefløj i to etager på ca. 2100 m 2 indeholdende 

10 nye klasseværelser og faglokaler. Samtidig ombyggedes 

de bestående skolebygninger, så der indrettedes 

pædagogisk værksted og håndarbejdslokaler, 

og lærerværelset blev udvidet. Skolen havde 

på dette tidspunkt 360 elever. Endelig byggedes i 

1980 Almind-Viuf Hallen, en idrætshal på 1100 

m 2 , der både skulle bruges af skolen og idrætsforeningerne. 

Førstelærer Svend Aage Nielsen var født 1929 i 

Kolind på Djursland og dimitteret fra Gedved Seminarium. 

Han havde været lærer i Bjerregrav og 

Brande, inden han i 1965 søgte stillingen som førstelærer 

ved Almind-Viuf Fællesskole. Han blev 

senere opnormeret til skoleinspektør, og det var 

han indtil sin død i 1995. 

Det lykkedes for Svend Aage Nielsen at få Alminde-Viuf 

Fællesskole til at fungere som samlings- 

21

punkt for de to byer Almind og Viuf, der ikke blot 

var adskilt af en å, men også af en lang række fordomme 

og forskellige former for historisk modvilje. 

Lærerne på skolen mindes ham som en venlig 

mand med et stille humoristisk sind. Han lyttede 

og var altid parat med gode råd eller hjælp til unge 

lærere. Forældrekredsen oplevede ham som en 

udadvendt, agtet og respekteret skoleleder. 

Blandt hans tillidsposter skal nævnes, at han var 

næstformand i Kolding Kommunes skattenævn/ 

ligningskommission, formand for partiet Venstre i 

Vejle Amt og bestyrelsesformand for behandlingshjemmet 

Landerupgård. 

Under Svend Aage Nielsens sygdom og efter hans 

død lededes skolen af viceskoleinspektør Henning 

Jørgensen, indtil ny skoleinspektør kunne ansættes 

i 1996. Det blev Lars Eriksen, der er født 20. juni 

1957 i Tommerup på Fyn og dimitteret i 1982 fra 

Odense Seminarium. Han var 1982-88 lærer i Ø. 

Bjerregrav ved Randers og 1988-96 inspektør i 

Longelse. 

Skolekommissionen ved Alminde-Viuf Fællesskole 

blev sammensat af to repræsentanter, valgt af 

forældrene, og to kommunalbestyrelsesmedlem- 

22 

SKOLER 

Alminde-Viuf Fællesskole i år 2000. Oven for skolebygningerne ses idrætsbanerne, Almind-Viuf-Hallen og tennisbanerne. 

Den hvide bygning til højre i billedet ud mod Storgaden er det gamle Viuf Andelsmejeri. Under skolens vestlige 

længe ses spejderhuset på Dalvej. 

mer fra henholdsvis Almind og Viuf, en lærerrådsrepræsentant 

og skolelederen. Louis Michaelsen, 

Viuf var den første formand 1964-66, Jens Peter 

Jørgensen, Almind afløste ham 1966-70. 

Efter kommunesammenlægningen erstattedes 

skolekommissionen med et skolenævn ved hver af 

kommunens skoler bestående af 4 forældrevalgte 

samt en repræsentant fra kommunalbestyrelsen 

foruden en lærerrepræsentant og skoleinspektøren. 

Formænd for skolenævnet ved Alminde-Viuf Fællesskole 

var: 1970-74 Iver Almind Iversen, 

Møsvrå, 1974-78 Sigrid Kyed, Viuf, 1978-82 Aksel 

Buhl Jepsen, Almind, 1982-90 Ruth Kragh, Viuf. 

I 1990 blev skolenævnet erstattet af en skolebestyrelse 

med udvidede beføjelser vedrørende både 

økonomi og uddannelse. Formænd for skolebestyrelsen 

har været: 1990-2001 Mogens Larsen, Almind, 

fra 2001 Jan Hyldig, Almind. 

Kilder: Almind Kommunes sognerådsprotokoller, 

Kolding Stadsarkiv A 1. 

Poul Lindholm: Almind Sogn, 1927. 

Artikler i Kolding Folkeblad.

Institutioner 

Kolding-Egtved Jernbane 

Almind Station 

Efter anlægget af Statsbanernes jernbanestrækninger 

begyndte man i 1880erne at tale om anlæggelse 

af private lokaljernbanestrækninger. Den 

første privatbane fra Kolding blev Egtvedbanen. 

Efter flere møder enedes jernbaneselskabet og 

sognerådsrepræsentanterne om en linieføring fra 

Kolding over Bramdrup, Lilballe, Almind, Haurballe, 

Viuf og videre via Ø. Starup, Gravens, Brakker 

og Bølling til Egtved. Beboerne i Dons og 

Harte forsøgte at få ændret linieføringen fra Lilballe 

til Kolding over Donsrod, Stallerup sø og 

Harte til købmand Osterwaldts tømmerplads i 

Kolding, nuværende Nytorv, men det lykkedes ikke 

for dem. 

I Kolding var det de handlende i Låsbygade, som i 

forvejen gjorde mange forretninger med folk fra 

byens nordlige opland, som pressede på for at få 

lagt stationen tæt ved Låsbygade i stedet for at føre 

banen ind til Statsbanegården i den anden ende 

af byen. Låsbygadekøbmændene mente, at det ville 

koste dem mange kunder, og de fik deres vilje. 

Kolding Nordbanegård byggedes for enden af 

Nørregade ved det nuværende Låsbyhøj med et 

sidespor til Statsbanegården. 

Mellem Almind og Haurballe stationer slår banen 

en bue mod nordøst for at passere den dybe Almind 

Ådal på det smalleste sted. Der byggedes en 

Kort over Egtvedbanens projekterede linieføring gennem Almind Sogn, 1896. 

kæmpedæmning af jord fra udgravningen op imod 

Haurballe Station. Dæmningsarbejdet blev udført 

med skovl og trillebør. Denne strækning er det 

eneste bevarede stykke af Egtvedbanens linieføring 

i Kolding Kommune – bortset fra dæmningen 

ved Bramdrupdam Kro – og den kan i dag benyttes 

som natursti. 

Egtvedbanen blev indviet den 3. maj 1898 med 

pomp og pragt. 115 særligt indbudte gæster tog turen 

til Egtved i et flag- og blomstersmykket særtog. 

Toget standsede ved samtlige mellemstationer, 

der alle var smukt pyntede. Overalt var befolkningen 

mødt frem og beså med interesse det 

nye befordringsmiddel, som skulle danne indledningen 

til en ny tid for egnen. 

Banen kørte med damplokomotiver, indtil man i 

1920erne fik en enkelt motorvogn. Der kørtes 

normalt 4 ture hver vej daglig. Tirsdag og fredag 

kørte et særligt »grisetog« fra Gravens til slagteriet 

i Kolding. Landmændene fra oplandet leverede 

pr. hestevogn slagtesvinene på stationen til grisetoget. 

I det skarpe sving ved Alminddalen skete 

det en dag, at lågen til en grisevogn sprang op under 

kørslen, og alle svinene røg ud. Det forlængede 

deres levetid med nogle timer, indtil de blev 

indfanget. 

Der var en vis hygge ved det lille tog, kaldet »Egtvedgrisen«, 

når det sindigt tøffede af sted med 

max. 30 km i timen under de gunstigste forhold - 

23

Almind Station. 

ned ad bakke og i medvind. Personalet havde hvide 

jakker på om sommeren. Man hilste på hinanden 

og snakkede lidt, ventede lidt, hvis en passager 

var sent på den. Navnlig på markedsdagene i 

Kolding tirsdag og fredag var der mange med. Så 

stod man af toget på Nordbanegården og handlede 

sig gennem Låsbygade og Jernbanegade, drak 

kaffe på Saxildhus og stod på toget ved Statsbanegården 

om eftermiddagen til hjemturen. 

Rejsen fra Almind til Kolding varede 30 minutter. 

Billetten kostede 30 øre på III klasse i 1902, og 

steg til 90 øre i 1920, dobbelt så meget på II klasse. 

Skolebørnene, der rejste med morgentoget for 

at gå i skole i Kolding, måtte i den mørke tid selv 

medbringe stearinlys for at kunne læse lektier under 

den langsommelige rejse på halvanden time 

fra Egtved. Senere forsynedes to personvogne 

med elektrisk lys fra akkumulatorer, som opladedes 

på Kolding Nordbanegård. 

Indtil 1917 var banedriften rentabel og gav et lille 

overskud. Derefter voksede underskuddet år for 

år. 1920 oprettedes de første rutebilruter og udkonkurrererede 

fuldstændig den private jernbanedrift. 

Cykler og telefoner var blevet udbredte. Helt 

frem til 1929 blev de sognekommuner, banen løb 

igennem, ved med at forny garantierne for driftsunderskuddet. 

Det kørende materiel var totalt 

nedslidt, og så var det slut. 

Den 31. maj 1930 afgik det sidste tog fra DSB-stationen 

i Kolding. Da det ved midnatstide vendte 

tilbage til Kolding, var der påhængt lokomotivet 

en krans af forglemmigejer. 32 års jernbanedrift 

var slut. 

Nordbanegården, nu Ndr. Ringvej 14a, og Egtvedbanens 

remise nordvest derfor på den anden side 

24 

INSTITUTIONER 

af Ndr. Ringvej på kommunens oplagsplads ligger 

der stadig, ligesom alle stationsbygningerne på 

strækningen til Egtved gør det. De blev alle opført 

af røde sten med to bånd af hvide sten i højde med 

vinduernes underkant og under disses overkant. 

De lignede mest af alt ganske almindelige landarbejderhuse. 

Der hørte en tilbygning til med toiletter 

og vaskerum samt et mindre muret pakhus beliggende 

på samme side af skinnerne som stationsbygningen. 

Uden for denne fandtes et omløbs/vigespor. 

I Almind løb sporene øst for stationsbygningen.Tilkørsel 

var fra Møsvråvejen ad nuværende 

Almind Stationsvej til perron og ventesal. 

Stationsforstanderne i Almind var 1898-1919 Peter 

Poulsen Andersen, 1919-1920 Børsting, 1920- 

1926 Jens Peter Simonsen, som blev købmand i 

Vejen og endelig 1926-1930 Margrethe Thomsen, 

gift med Ferdinand Frederiksen. 

I 1926 bestemte Banestyrelsen, at stationerne kun 

skulle betjenes af kvindelige stationsforstandere, 

fordi deres løn var lavere end mændenes. Efter banenedlæggelsen 

i 1930 byggede Margrethe og Ferdinand 

Frederiksen hus på Sysselbjergvej 1, og de 

flyttede posthuset med fra stationen. 

Stationsbygningerne og det tilhørende et hektar 

store stationsareal købtes i 1932 for 6.500 kr. af Sigrid 

og Hans Christian Hansen, som tidligere havde 

været møllebestyrere på Dons Mølle. 

Kilder: Poul Lindholm: Almind sogn, 1927. 

Peter Houbak: Ø. Starup sogn efter 1900, 1988. 

B. Wilcke & P. Thomassen: Kolding-Egtved Jernbane, 

København, 1982. 

Ib V. Andersen: Kolding-Egtved Jernbane 1898-1930, 

København, 1965. 

A.F. Kernwein: Artikel i Kolding Folkeblad 2002. 

Postvæsenet 

Før 1898, da Egtvedbanen blev åbnet, foregik al 

post, gods- og personbefordring fra Kolding til Almind 

med postens og dagvognskuskens hjælp i hestevogn. 

Mange aftægtsfolk fra Almind var flyttet 

til Kolding og havde købt hus på Nørremarken og 

Gøhlmannsvej. De måtte så benytte postkøreren, 

når breve skulle sendes, eller de selv ville på besøg 

hos slægt og venner i Almind. 

Mads Dahl var i 1880erne og 1890erne Alminds 

første brev- og landpost, og om ham fortælles følgende 

muntre historie:

Almind by i 1920erne. Længst til højre ses Almind Station. 

Hos Theodor Træskomand i Møsvrå stod den runde 

tobaksdåse og desuden en trækasse til udkradsning. 

Denne sidste benyttedes også stundom af 

hans kloge, sorte kat, når den var ene i stuen, og 

døren var lukket. Mads Dahl, som gik post fra Almind, 

fik gerne folks pibeudkradsning, som han 

gik og skråede på under sine lange, daglige ture. 

Ved mere end én lejlighed udtalte han, at han satte 

særlig pris på den udkradsning, han fik hos 

Theodor. Den havde en ejendommelig og kraftig 

smag. 

1898-1930 varetog Egtvedbanen postbefordringen. 

Stationsforstanderen var samtidig den lokale 

postmester, og postbudene udgik derfra. Jes Pedersen 

betjente i mange år stillingen som landpostbud. 

1911 ansattes Theodor Neupart på Almind-Donsruten, 

og kort efter ansattes hans broder Jens Neupart 

på Møsvråruten. Begge opnåede at holde 40 

års jubilæum. Postmængden var ikke stor, men 

begge ruter var på 30-35 km og gennemførtes daglig 

til fods med posttasken på ryggen, dog senere 

på cykel. Om vinteren til fods gennem høje snedriver 

kunne det blive en lang arbejdsdag. Kun ved 

juletid skiftedes bønderne til at stille et hestekøretøj 

til rådighed for posten. 

Da Egtvedbanen i 1930 nedlagdes, og rutebilerne 

overtog post- og personbefordringen ad den nye 

landevej i Almind By, byggede den daværende 

postmester Margrethe og Ferdinand Frederiksen 

et hus på Sysselbjergvej 1 og drev herfra postekspedition 

indtil 1955. Da overtog Anna Petersen 

postekspeditionen, og den flyttedes til hendes hus 

på Almind Østergade 2. I 1986 tog hun sin afsked, 

og Almind Postekspedition nedlagdes. Herefter 

betjenes beboerne fra Kolding Postkontor. 

I Almind by-området udbragtes eftermiddagspost 

(2.ombæring) af breve og aviser. Landpostbudene 

havde denne omdeling på skift, indtil deres ruter 

blev større, og Anna Frederiksen antoges som fast 

INSTITUTIONER 

eftermiddagsomdeler. Beboerne uden for byområdet 

måtte selv hente avisen (Kolding Folkeblad 

var dengang eftermiddagsavis) på posthuset, hvis 

de ikke ønskede at modtage den snart et døgn senere 

med landposten. Så traf man jo også nogle 

ved posthuset, som man kunne udveksle aktuelle 

nyheder med. Nogle af Dons-boerne sluttede sig 

sammen, og børnene skiftedes til at hente aviserne 

om sommeren. Om vinteren hentede »Donsgård« 

dem, en af karlene havde den tjans – som regel 

til hest. 

Donsruten blev sidst i 1940erne overtaget af Knud 

Børge Christensen fra Almind Hede. Han byttede 

få år senere distrikt med Johannes Thomsen i Viuf. 

Johannes Thomsen startede på cykel, men fik ret 

tidligt bil til rådighed. Han betjente distriktet, indtil 

han omkring 1983 blev pensioneret. Githa Gregersen 

fra Kolding havde ruten de sidste år. 

Møsvråruten overtoges 1951 af Hans Peder Pedersen, 

som efter 42 år på cykel, knallert og postbil 

tog sin afsked i 1993. Almind bys husstande 

voksede, og i 1976 oprettedes en deltidsstilling på 

cykel, som betjentes af Rigmor Christensen indtil 

1988. 

Almind har trods sammenlægning med Kolding 

Postkontor bevaret sit eget postnummer 6051. 

Posthusene i Almind. Længst til højre det første posthus 

(1932-55). Det hvide hus længere nede ad vejen var 

posthus 1955-86. Foto: Hans Chr. Brødsgaard, 1958. 

25

Almind Telefoncentral 

I 1876 førtes den første telefonsamtale i verden, og 

allerede tre år senere kom telefonen til Danmark. 

I 1880erne oprettedes der i Jylland adskillige telefonselskaber 

med købstæderne som centre. Inde 

imellem disse større selskaber i købstæderne oprettedes 

i 1893 Aagaard Telefonselskab. 

I 1899 blev Almind Telefonselskab oprettet. Det 

havde til huse i ejendommen Almind Kirkesti 3, 

som ejedes af skomager Christian Mortensen 

(1896-1901) og derefter af Herman Jensen. Selskabet 

søgte i 1899 sognerådet om tilladelse til at anbringe 

træpæle langs kommunens veje til ophængning 

af kobberledninger som forbindelse mellem 

centralen og abonnenterne, og det blev der givet 

tilladelse til. 

Ifølge sognerådsprotokollen ansøgte telefonselskabet 

i 1904 om at få sprøjtehuset flyttet fra nabogrunden 

for at opføre et hus til en telefoncentral. 

Sognerådet var villige til at flytte sprøjtehuset 

imod, at selskabet betalte 75 kr., og så fik det også 

grunden. Året efter opførtes et hus til den nye telefoncentral 

på Almind Kirkesti 1. 

Andrea og Jeppe Hansen ansattes 1905 som centralbestyrerpar. 

Andrea som telefonistinde. Jeppe 

skulle vedligeholde ledningsnettet sammen med 

sin svoger Andreas Christensen fra Aagaard Telefonselskab. 

I en regnskabsbog ført af gårdejer Iver Herman 

Iversen i Møsvrå står, at hans telefonudgift 10. 

maj 1900 er på kr. 53,46. Det må dreje sig om oprettelsen. 

Herefter betaler han 4 kr. i kvartalet 

frem til 1910. Derefter stiger det til 5 kr. 

Ikke alle havde råd til at få telefon, og mange syntes 

slet ikke, at de havde brug for denne luksus. I 

26 

INSTITUTIONER 

stedet kunne man gå hen på centralen og betale 

for en samtale. I forstuen på Almind Central hang 

en vægtelefon, hvorfra man uforstyrret kunne ringe. 

Nogle naboer kunne deles om partstelefon, d.v.s. 

at indtil fire abonnenter delte samme telefonlinie. 

Telefonen ringede samtidig alle fire steder, men 

centralen havde aftale om at ringe én gang til f.eks. 

88x, to gange til 88y o.s.v. Hvad der blev talt om i 

disse partstelefoner, var nærmest offentlige hemmeligheder, 

men det var det også for øvrige abonnenter, 

sålænge telefoneringen foregik via luftledninger. 

I 1921 havde 99 familier i området telefon, hvoraf 

40 var partstelefoner. Almind Central dækkede 

områderne Viuf, Almind, Dons, Møsvrå og Lilballe. 

De første år lukkede centralen klokken 20 om 

aftenen. 

1940 blev driften af Almind Central overtaget af 

Jydsk Telefon Aktieselskab (JTAS), og herefter 

havde centralen døgnåbent mod en forhøjet samtaleafgift 

i nattetimerne. 

1949 døde Jeppe Hansen, og Andrea måtte klare 

centralen alene, indtil hendes pige og medhjælper 

ved centralen igennem en årrække, Elna Schmidt, 

i 1950 overtog centralen. Hun og hendes mand 

byggede hus på Kongsholm 4, hvor hun bestyrede 

den manuelt betjente central og et stigende antal 

abonnenter sammen med et par medhjælpere. 

1970 automatiseredes området, og JTAS byggede 

en ny centralbygning på Kongsholm 8. Samtidig 

med at den manuelt betjente central nedlagdes, 

forsvandt også samtalestationen. Sognerådsprotokollen 

oplyser, at flere beboere ønskede, at der 

blev etableret en mønttelefon i Almind by ved 

landevejen og branddammen. Der kom også 

Uddrag af telefonbogen 

1921.

Den nye central på Kongsholm 4. Foto: Hans Chr. Brødsgaard, 

1958. 

mønttelefoner i Dons og Viuf. I 1990erne blev disse 

gentagne gange udsat for hærværk, og i dag er 

de fjernet, efter at mobiltelefonen er blevet hvermandseje. 

Almind Forsamlingshus 

1878 besluttede 12-14 personer fra Almind og 

omegn at stå sammen om at bygge et forsamlingshus 

i Almind. Det var 10 år efter, at man i Ågård 

havde oprettet Danmarks første forsamlingshus 

ved at leje sig ind i endestuen på Ågård Mølle. 

Ved indvielsen af Almind Forsamlingshus den 9. 

september 1878 var der samlet omtrent 200 mænd 

og kvinder i den med flag, grønt og blomster 

smukt pyntede sal. Sognepræst Vilhelm Alfred 

Hey bød forsamlingen velkommen. Der blev også 

talt af sognets tidligere præst, pastor Wagner. Husets 

formål var at være rådstue for sognerådet, og 

det skulle desuden fungere som »legestue«. Byggesummen 

var 1500 kr. 

Det var grundtvigianerne og de nationalt vakte, 

der prægede arbejdet i det »lille og uanselige hus« 

i Almind. Forsamlingshuset blev mest brugt til foredrag, 

oplæsning og gymnastik. 

1909 skrev Kolding Folkeblad, at Almind Forsamlingshus 

længe havde trængt til en gennemgribende 

istandsættelse. Da en istandsættelse ikke engang 

ville blive tilfredsstillende, enedes man om at 

rive det gamle hus ned og opføre et nyt på det 

gamles plads. Indvielsen af »Almind ny Øvelseshus« 

skete i forbindelse med et to dages efterårsmøde 

i 1909, hvor provst Hey bl.a. sagde, at man 

havde været glade for det gamle hus, men at kra- 

INSTITUTIONER 

Almind Forsamlingshus. Foto: Hans Chr. Brødsgaard, 

1958. 

vene til det var vokset på samme måde, som det 

var sket i hjemmene. 

Forsamlingshuset var gennem årene samlingspunkt 

for gymnastikken, hvor der trænedes hele 

vinteren og afsluttedes med opvisning og bal. 

Ungdomsforeningen holdt møder hver 14. dag 

med oplæsning og foredrag og afholdt en juletræsfest. 

Dilettant øvedes og opførtes af lokale amatører, 

og salen kunne fyldes tre aftener i træk. De 

forskellige foreninger afholdt generalforsamlinger, 

ofte med bal bagefter. Forsamlingshuset arrangerede 

høstfest og efterårsmøder med foredrag 

og oplæsning. 

Ved generalforsamlingen i 1949 oplyste formanden 

bl.a., at der i året før var serveret 12.000 kopper 

kaffe. Samme år var forsamlingshusets værtinde 

igennem en menneskealder, Frederikke Hansen, 

fratrådt, og hun efterfulgtes af Anne Dam- 

Bestyrelsen for Almind Forsamlingshus efter udvidelsen 

i 1956. Fra venstre Peder Madsen, Peter Jessen og Henry 

Markussen. Foto: P. Thastum. 

27

gaard. 1957-69 var Ellen og Niels Christian Bramming 

ansat som værtspar. Kaffesalget m.v. var deres 

egen fortjeneste. 1970-83 er der flere forskellige 

værter, bl.a. Nelly Skoubo, Karl og Else, som 

boede i lejlighed på balkonen, Irene Daugaard fra 

Kolding og fru Lindberg, Almind Østergade 9. På 

et tidspunkt havde værten eneret på al servering i 

forsamlingshuset. Denne ordning var ikke populær, 

og man vendte tilbage til den gamle ordning, 

hvor forsamlingshuset kunne lejes og benyttes 

med egen kogekone og medbragte drikkevarer. I 

1984 ansattes Ruth og Arne Kjær Jensen som 

værtspar. 

I 1956 var købt jord ud for den østlige ende af forsamlingshuset, 

her udgravedes kælder til garderobe, 

toiletter, brusebad, oliefyr m.m. Ovenpå byggedes 

en fast scene, og salen fik nyt parketgulv. 

Køkkenet blev moderniseret, og der indrettedes 

nyt opbevaringsrum til bordplader og gymnastikredskaber. 

I 1969 blev den lille sal udvidet, og køkkenet 

udvidedes med det tidligere redskabsrum 

og et mindre vindfang. 1998 renoveredes loftetagen 

til lager, mødelokale og kontor. 

Dons Forsamlingshus 

I 1882 besluttede 36 personer i Dons og omegn, at 

de ville opføre et øvelseshus beliggende midt i byen. 

Et lille stykke mark til huset, der ellers ikke 

havde udenoms areal, blev skænket af Bertel 

Dons på Kristiansminde, og byggeriet kostede 

3.300 kr. Heraf indbetalte de 36 aktionærer 1.740 

kr., resten måtte lånes. Forsamlingshuset blev først 

gældfrit i 1950erne, og i 1977 omdannedes det til 

en selvejende institution. 

28 

Kilde: Artikler i Kolding Folkeblad. 

Dons Forsamlingshus i 1988. Foto: Kim Furdal. 

INSTITUTIONER 

På den gamle forhandlingsprotokols første side 

står: »At tanken med husets opførelse har særligt 

været denne, at det skulle benyttes som gymnastikhus, 

og i det hele være et fristed og hjemsted 

for byens skytteforening (oprettet 1878), men også 

tillige et hus, hvori der kunne føres et godt ord 

til oplysningens fremme for alle gode og ædle formål, 

det være sig i kristelig, folkelig, politisk, landøkonomisk 

retning eller andre for samfundet, 

gavnlige foranstaltninger«. 

I 1890 oprettedes en kontrakt med sognerådet 

om, at skolen, der lå som nabo til forsamlingshuset, 

kunne benytte salen i gymnastiktimerne. Omtrent 

samtidig blev bestyrelsen pålagt at »drage 

omsorg for, at småfolk kan komme billigt til foredrag«. 

1882 fik Husflidsforeningen ret til at benytte 

huset på betingelse af, at man sørgede for tilstrækkeligt 

kul og petroleum til husets behov. 

I 1907 opførtes et skur til gymnastikredskaber, 

borde og bænke, og samtidig flyttedes kakkelovnen. 

Man indhentede tilbud på anlæg af et acetylengasværk 

til varme og evt. lys. Det kostede 200 

kr., og snedker Poul Madsen påtog sig at passe 

værket. Til gasværket blev lejet et stykke jord af 

Hans Haar Ravn på Kristiansminde for 49 år. For 

at få indtægter til forsamlingshuset fik bestyrelsen 

til opgave at forsøge at få pengene fra udleje af 

jagten på byens jorder overdraget til fordel for 

forsamlingshuset. 

I 1917 sattes grundtaksten for leje af forsamlingshuset 

3 kr. op, så det nu blev 10 kr., når der sluttedes 

inden midnat, og 14 kr., når det varede til kl. 2 

nat. Der kunne dog dispenseres. Samme år blev 

der installeret elektrisk lys fra K.O.H. I 1944 købtes 

kaffeservice til 100 personer, og man fik bevilling 

til salg af kaffe og afholdsdrikke. Som vært 

havde man antaget Ingrid Jensen, Dons. 

Under 2. verdenskrig 1940-45 var Dons Forsamlingshus 

det eneste på egnen, der ikke var beslaglagt 

af tyskerne, og da blev der virkelig brug for 

huset. De unge fra Bramdrup spillede badminton 

i Dons, ligeledes de unge fra Almind. Almind 

Gymnastikforening holdt »karlegymnastik« i 

Dons med Harry Vesterlund som leder. Hans Peter 

Christoffersen kan huske, at ved opvisninger 

var der så mange tilskuere og pladsen så trang, at 

gymnasterne måtte tage tilløb helt ude fra fortrappen.

Folkedansere i Dons ca. 1905. Leder er Marinus Uth. 

I efterkrigsårene blomstrede aktiviteterne i forsamlingshuset 

med folkedans, jule- og fastelavnsfester, 

foredrag, andespil og anden underholdning 

samt dilettant på ny scene. 

I 1953 fik forsamlingshuset en gave på 2000 kr. til 

udbygning og vedligeholdelse, så huset kunne 

komme på højde med nutiden. Året efter afholdtes 

indvielse af salen efter en omfattende restaurering 

med old boys fodboldkamp og skydning. Om 

aftenen selskabeligt samvær med dans. Man organiserede 

ved samme lejlighed en indsamling for at 

få toilet- og garderobeforholdene bragt i orden. 

Ved generalforsamlingen i 1955 meddelte arkitekt 

Sigurd Madsen, at en regning på 883 kr. tillige med 

honorar for tilsyn m.v. kunne betragtes som hans 

bidrag til husets istandsættelse. 

I 1977 drøftede man forsamlingshusets fremtid. 

Skulle huset restaureres? Skulle huset nedlægges? 

Bestyrelsen valgte at gøre huset i stand med frivillig 

arbejdskraft. Da det var færdigt, indbød man til 

forårsfest. Festen samlede 120 deltagere. Det var 

et håndslag til Dons Forsamlingshus. I den alleryderste 

stund viste »Donsningerne«, at sammenholdet 

bestod, og at man stadig gerne ville samles 

i huset. Der blev installeret toiletter, vand og sat 

nye lamper op. Der er blevet malet, og et oliefyr 

INSTITUTIONER 

installeret.Arbejdet blev gjort gratis af beboerne i 

Dons, så udgifterne kunne holdes nede på ca. 

13.000 kr. 

Ved et borgermøde med Kolding Byråd i 1978 fik 

Forsamlingshuset tilsagn om 50% tilskud. Samme 

år omdannedes aktieselskabet til den selvejende 

institution, Dons Forsamlingshus. 

I 1997 blev forsamlingshuset renoveret indvendig 

ved hjælp af midler fra Kolding Kommunes 

Landsbypulje. Huset danner ramme om diverse 

private fester, dilettant, motionsaktiviteter m.v. 

Ved forsamlingshuset har borgerne indrettet en 

legeplads. Da forsamlingshusets bestyrelse fungerer 

som en slags borgerforening, afholdes der også 

møder i huset, hvor beboerne diskuterer stort og 

småt vedrørende Dons og lokalsamfundet. 

Dons Forsamlingshus og Dons Sportsforening 

blev lagt sammen i 1999 og føres videre som Dons 

Forsamlingshus. 

Kilder: Artikler i Kolding Folkeblad 

Lokalavisen for Almind/Viuf. 

Forhandlingsprotokol for Dons Øvelses- og Gymnastikhus, 

Kolding Stadsarkiv A 3071. 

29

Almind Vandværk 

I/S Almind Vandværk holdt stiftende generalforsamling 

den 29. august 1934. Den første bestyrelse 

fik følgende sammensætning: Formand gårdejer 

Jørgen Jørgensen, kasserer murermester Peter 

Jensen og sekretær smedemester M. P. Nielsen. 

De første vedtægter for vandværket »lånte« man 

fra Kaas Vandværk. Som en af sine første handlinger 

enedes bestyrelsen om at søge kommunegaranti 

for et anlægslån på 22.000 kr. samt ansøge 

om tilladelse til at nedlægge hovedvandledninger 

langs kommunens veje. 

Inden den stiftende generalforsamling havde 42 

interesserede Almindborgere skrevet sig på en 

tegningsliste. De havde derved bundet sig til at blive 

interessenter i et vandværk for Almind, »såfremt 

tilslutningen bliver tilstrækkelig stor til, at 

A/S A.M. Andersen, Brønderslev, der udbygger 

værket komplet med boringer, pumpestation, hovedledning, 

stikledninger samt installation til og 

med første, nærmeste hane til for disse anlæg gældende 

enhedspriser, kan garantere, at nedenstående 

haneafgift ikke overstiges«. Det var 3 kr. månedlig 

for den første hane i alm. husholdning, 50 

øre for den næste, 20 øre for de efterfølgende og 

1,50 kr. for haner hos lejere. 

Generalforsamling blev afholdt, love vedtaget og 

en bestyrelse valgt.Vandværket fik nu foretaget en 

prøveboring på købmand Raarups grund matr. nr. 

65b, og da man vurderede, at vandet havde en rimelig 

kvalitet, besluttede man at købe grunden 

for 300 kr. Af sparehensyn besluttede man ikke at 

etablere et aflejringsfilter, en beslutning man allerede 

året efter blev tvunget til at ændre, da vandkvaliteten 

var for dårlig. Der blev nedlagt 1300 

meter vandledning til de første 30 forbrugere, og 

samtlige anlægsudgifter beløb sig til nøjagtig 

20.537,73 kr. plus de 300 kr. for vandværksgrunden. 

En af de første store kunder i I/S Almind Vandværk 

blev Viuf Mejeri. Viuf Mejeri fik garanteret 

vand op til max. 5 kbm. pr. time og til en pris af 25 

øre pr. kbm. - med mulighed for genforhandling, 

hvis vandprisen faldt generelt. 

I 1949 besluttede interessenterne at etablere en 

ekstra vandboring, ikke på den eksisterende vandværksgrund, 

men på matr. nr. 4v, der senere blev 

det nuværende vandværks placering. 

30 

INSTITUTIONER 

I 1952 begyndte man for første gang for alvor at 

tale om installation af vandmålere hos alle forbrugere 

i stedet for betaling pr. aftapningshane. Prisen 

var efterhånden steget til ca. det dobbelte, og 

nu skulle der også betales for WC. Men da bestyrelsen 

og interessenterne fandt ud af, hvad det ville 

koste at få målere, nemlig 200-300 kr. pr. måler, 

besluttede man, at kun industrier og landbrug 

skulle have målere. Først i 1973 blev det vedtaget, 

at alle skulle have målere. Vandværket kunne nu 

købe målerne gennem Bramdrupdam Vandværk 

for 150 kr. pr. stk. 

I 1950erne begyndte Almind for alvor at vokse, og 

dermed også vandforbruget. Fra 1959 tog man en 

særlig pris for havevanding, 6 kr. pr. sommer, for 

allerede året efter at blive hævet til 15 kr. 

Det stigende forbrug af vand fik i 1961 bestyrelsen 

til at bede sognerådet om at overtage I/S Almind 

Vandværk. Sognerådet afslog, og vandværket fortsatte 

uændret frem til 1966, hvor bestyrelsen igen 

rettede henvendelse til sognerådet om overtagelse. 

På dette tidspunkt strandede det på, at Vejle 

Amt aldrig svarede på sognerådets anmodning 

om godkendelse af overtagelsen. 

Den siddende formand Aksel Buhl Jepsen afløstes 

i februar 1966 af Aage M. Gregersen. Generalforsamlingen 

henstillede til bestyrelsen, at vandværket 

blev udbygget. Straks derefter gik bestyrelsen 

i gang med at planlægge opførelse af et helt nyt 

vandværk. Deres plan godkendtes ved en ekstraordinær 

generalforsamling, og det nye vandværk 

Fra indvielsen af det nye vandværk ses fra venstre: Formand 

for Sundhedskommissionen, gårdejer Peter Jessen, 

vandværksbestyrer, mekaniker Michael Frederiksen, 

vandværkets formand, konsulent Aage M. Gregersen og 

sognerådsformand, gårdejer Jens Peter Jørgensen, som 

åbner for hanerne på vandværket. Foto: P. Thastum, 1967.

Den nye vandværksbygning 1967. Foto: P. Thastum. 

kunne indvies den 23. februar 1967 på den grund, 

hvor boring II var etableret i 1949. Senere er en 3. 

boring etableret, og den ældste fra 1934 er renoveret. 

Vandforbruget var voksende frem til 1993, hvor 

det kulminerede med et årligt forbrug på 82.659 

kbm. På trods af, at antallet af forbrugere i årene 

1993 til 2002 er steget fra 438 til 508, så er forbruget 

i samme periode faldet til 72.874 kbm årligt. 

Dette fald skal nok primært tilskrives de skatter 

og afgifter, der i de sidste år er blevet lagt på vand 

og vandafledning. I 1974 kostede 1 kbm. vand fra 

I/S Almind Vandværk 80 øre. 2001 kostede 1 kbm. 

vand fra I/S Almind Vandværk 2,25 kr. samt en 

fast årlig afgift på 196 kr., men så kommer oveni 

skatter og afgifter til stat og kommune. 

I dag fremstår I/S Almind Vandværk som et velfungerende 

privat vandværk. Vi har et meget vel 

vedligeholdt ledningsnet med et meget lavt vandspild, 

dvs. forskellen mellem den vandmængde, der 

pumpes op fra undergrunden, og den vandmængde, 

der leveres til forbrugerne.Vi har også en sund 

økonomi, der gør, at vi står stærkt over for de 

fremtidige udfordringer. I/S Almind Vandværks 

bestyrelse har den holdning, at vi skal samarbejde, 

men ikke fusionere og dermed miste vores selvbestemmelse. 

Dette afsnit er skrevet af Mogens Larsen. 

Børnehaven Toftebo 

Dansk Kvindesamfund startede sin børnehave på 

Norgesvej i Kolding den 1. november 1963. Det 

var den børnehave, der senere blev flyttet til Almind 

og fik navnet Børnehaven Toftebo. 

INSTITUTIONER 

Børnehaven på Norgesvej havde til huse i den ene 

ende af vaskeribygningen. Lokalerne skulle egentlig 

have været brugt til hobbyrum for beboerne, 

men AAB (Arbejdernes Andelsboligforening) 

var velvilligt indstillet over for oprettelse af en 

børnehave, så Dansk Kvindesamfund fik lov til at 

leje lokalerne til deres børnehave. 

Det var en lille halvdags børnehave med 22 børn, 

og åbningstiden var fra kl. 7.30-14.00. Prisen var 

dengang 15 kr. om ugen for en børnehaveplads. 

Børnehaven fik ca. 12 gode år på Norgesvej, men 

AAB sagde i 1975 lejemålet op pr. 1. august 1976, 

og så var gode råd dyre. Arbejdsløsheden var på 

det tidspunkt begyndt at gøre sig gældende, mange 

forældre tog deres børn ud af børnehaverne, så 

der var mange tomme pladser, og derfor var der 

ikke store udsigter til, at kommunen ville hjælpe 

os økonomisk til at drive børnehaven videre. 

Læge Lisbeth Mogensen, som sad i børnehavens 

bestyrelse, havde læst i avisen, at borgerne i Almind 

på et borgermøde i 1975 havde ytret ønske 

om en børnehave, men de havde fået at vide, at 

kommunen ikke foreløbig ville efterkomme deres 

ønske. I stedet blev der sat en underskriftsindsamling 

i gang med krav om etablering af en børnehave 

i Almind. Samtidig arbejdede Dansk Kvindesamfund 

så på at få børnehaven på Norgesvej flyttet 

til Almind, så der kom et samarbejde i gang 

mellem initiativtagerne, som bl.a. bestod af Palle 

Schnoor, Kurt Pedersen og Britta Ravn samt børnehavens 

bestyrelse. 

Der blev også forhandlet frem og tilbage med 

kommunen, og først i løbet af sommerferien 1976 

blev det 100% sikkert, at børnehaven kunne flyttes 

til Almind. Der blev sat en barak op på kom- 

Børnehaven Toftebo indrettedes i en barak på kommunens 

grund ved Toftevej. Foto: P. Thastum 1976. 

31

munens grund på Toftevej. Alt inventaret blev i 

sommerferien flyttet til en garage på Alminde- 

Viuf Fællesskole. De børn, som flyttede med til 

Almind fra Norgesvej, blev passet af lederen, Inge 

Mikkelsen, i hendes hjem på Fynsvej. 

På et møde i efteråret 1976 blev beboerne i Almind 

orienteret om, at børnehaven ville kunne 

starte den 1. december 1976. Den sidste måned inden 

blev alt inventar fra Norgesvej gjort rent, gardiner 

vasket o.s.v., så alt var klart til modtagelsen 

af de første 25 børn: 15 heldags og 2 x 5 halvdags. 

Lederen Inge Mikkelsen og pædagog Anna Vesterdahl 

fulgte med fra Norgesvej. Hanne Holt 

blev ansat som pædagog og Hanne Jensen og Lilly 

Olesen som pædagogmedhjælpere. Den 1. december 

1976 var alt klappet og klart. Alminds første 

børnehave Toftebo var nu startet. 

Den 1. oktober 1977 kunne børnehaven invitere 

til »åbent hus«. At det først skete 10 måneder efter 

børnehavens start, skyldes, at der manglede 

forskellige udendørsarbejder, anlæg af legeplads 

m.m. Forældrekredsen gjorde et kæmpearbejde og 

brugte meget af deres fritid til anlæg af legeplads, 

P-plads, redskabsskur m.m. Mange benyttede 

åbent hus arrangementet til at se den nye institu- 

32 

INSTITUTIONER 

Børnehaven Toftebo 1976. Lederen Inge Mikkelsen ses her sammen med børnene. Foto: P. Thastum, 1976. 

tion, bl.a. repræsentanter fra Kolding Kommunes 

socialudvalg, som opfordrede børnehaven til at 

udvide til det dobbelte. Børnehaven var efter et år 

allerede for lille. 

Dansk Kvindesamfund ønskede at bevare den lille 

børnehave og foreslog, at der blev bygget en ny 

selvejende institution med både børnehavepladser 

og fritidshjemspladser, idet der også var stort 

behov for fritidshjemspladser i området. Resultatet 

blev dog, at Børnehaven Toftebo skulle udvides 

til 40 børn i løbet af 1978. 

Tegningerne og projektet til udvidelsen blev udarbejdet 

af arkitekt Sv.Aa. Jørgensen, og da godkendelsen 

kom fra Socialforvaltningen, gik byggeriet i 

gang i 1978. Den eksisterende børnehave, der var 

bygget af træ, skulle bevares som kærne i den 

kommende børnehave, der blev bygget traditionelt 

med mursten. 

Den udvidede børnehave stod klar til indvielse 31. 

august 1979. Den 1. september kunne den nye 

bygning tages i brug, og de nye børn modtages. 

Børnehaven Toftebo blev normeret til 35 heldags 

børn og 2 x 5 halvdags. Der blev ansat to 2 nye pædagoger 

Lilian Bredahl og Birgit Vibild samt Ka-

INSTITUTIONER 

Brugerrådet fra Dagcentret Centrum ved indvielsen i 1992. Fra venstre ses formand Harald Hansen, Ellen Hansen, Else 

Lund, Rigmor Christensen og Gert Nielsen. Foto: Kolding Folkeblad. 

rin Skov som pædagogmedhjælper. Med udvidelsen 

blev legepladsen også gjort større, og der kom 

flere legeredskaber. I de senere år er legepladsen 

yderligere blevet forbedret. 

Der har flere gange fra kommunens side været 

ytret ønske om yderligere udvidelse, men Dansk 

Kvindesamfund har holdt fast ved, at en ny institution 

ville dække behovet bedre. 

Almind fik sin børnehave, der nu har eksisteret i 

25 år, og den har været og er stadig til stor gavn og 

glæde for borgerne i Almind. 

Dette afsnit er skrevet af børnehaveleder Inge Mikkelsen. 

Dagcentret Centrum 

Da Alminde Sparekasse (se s. 60) lukkede i 1990, 

kom bygningen til at stå ubenyttet hen i et par år. 

Byens pensionister og efterlønsmodtagere foreslog 

straks, at Kolding Kommune skulle købe den 

for at indrette et aktivitetshus for dem, ligesom 

man havde flere andre steder i kommunen. 

Byrådspolitikerne var ikke straks med på ideen. 

Der gik et par år, inden det lykkedes, men borgmester 

Per Bødker Andersen kunne 25. august 

1992 indvie »Dagcentret Centrum« i de tidligere 

sparekasselokaler ved siden af Brugsen. 

Centret fungerer som det sted, hvor byens efterlønsmodtagere 

og pensionister gennem forskellige 

aktiviteter i fællesskab kan få nogle hyggelige 

stunder. Der er indrettet køkken, og der kan serveres 

kaffe. Centrets daglige drift og ledelse foreståes 

af et brugerråd valgt af dem, som benytter 

aktivitetscentret. 

Den første brugerrådsformand var Harald Hansen 

(1992-95), så fulgte Elmo Pårup (1996-98), og 

i dag er Ellen Hansen formand. 

De aktiviteter, som tilbydes, er let gymnastik, 

håndarbejde, foredrag, bankospil, oplæsning, fællessang, 

udflugter og ikke mindst samvær og kortspil. 

Om formiddagen mødes de lokale dagplejemødre 

på centret og holder fælles legestue. 

Kilde: Fødselsdagsreferat i Lokal-AVISEN 1996 

33

Foreninger 

Almind Skytteforening 

Skytteforeningen blev oprettet i 1868 af 25 skytter, 

som hver måtte yde en rigsdaler som hjælp til 

anskaffelse af forladerifler. 250 meter skydebane 

blev anlagt ved Nålebjerg i Alminddalen. 

Den første bestyrelse bestod af lærer S. Thomsen 

og Augustinus Sørensen, begge af Dons, samt Anders 

Larsen i Møsvrå. S. Thomsen blev formand, 

men Augustinus Sørensen var vist foreningens bærende 

kraft. I 1878 skilte Dons sig ud som en selvstændig 

kreds. 

Umiddelbart efter foreningens start i 1868 forærede 

sognets damer skytterne en fane, der bar indskriften: 

»Med Gud for Danmark, Almind Skytteforening, 

kreds 16 i VAS« (Vejle Amts Skytteforeninger). 

Fanen deltes med den senere oprettede 

Almind Gymnastikforening, men blev efterhånden 

så skrøbelig, at den ikke kunne tåle at komme 

ud i fri luft ved stævner og opvisninger. Den blev 

derfor i forbindelse med foreningens 100-års jubilæum 

i 1968 afleveret til Museet på Koldinghus. 

Samtidig fik Almind-skytterne en ny fane af Danmarkssamfundet. 

Foreningens æresmedlem, murer Peder Pedersen, 

Viuf, fortæller i et interview om sin deltagelse i 

skydeøvelser først i 1900-tallet: 

»Når vi havde præmieskydning, gik det hårdt til. 

Ammunitionen var 12 mm kugler, som proppedes 

ned i de gamle forladegeværer. Når de første 10 

skud var affyrede, var det lige før, at bøssen glødede. 

Siden erhvervede foreningen de fine nye 89bagladere. 

Det var sager, og ingen undervurderede 

deres brugbarhed«. 

Kort tid efter 1. verdenskrigs afslutning i 1918 gled 

skyttesagen noget i baggrunden. Omkring midten 

af 1930erne kom der igen en opblomstring som 

følge af situationen ude i Europa, i særdeleshed i 

Tyskland. Foreningen blev genstartet i 1937 med 

følgende bestyrelse: Tømrer Niels Nielsen som 

formand, brugsuddeler Peter M. Petersen som 

kasserer, endvidere murermester Peter Jensen, Sigurd 

Jensen og Kristian Neupart. 

34 

En 50 meter bane blev anlagt i Egtvedbanens nedlagte 

grusgrav bag Frørenseriet. Den fungerede 

indtil 1947, kun afbrudt af krigsårene 1940-45, da 

alle våben skulle afleveres til politiet. I en årrække 

skød foreningen også på en 200 meter bane ved 

Kongsholm på Marinus Nissens mark. I 1947 fik 

foreningen en ny 50 meter bane hos den daværende 

formand, murermester Peter Jensen i Almind 

Hule 11. Banen blev nedlagt ved ejendommens 

salg i 1956, og foreningen fik så tilladelse til at anlægge 

en ny skydebane i en grusgrav tilhørende 

Anton Nielsens Frøavl & Frøexport. Der blev 

bygget hus på skydestandpladsen og støbt markørdækning 

med 10 skivehejs. 

Foreningen havde en glansperiode i 1950erne og 

1960erne med stor medlemsaktivitet. I sommermånederne 

med træningsskydning søndag formiddag 

og onsdag aften. Der afholdtes to årlige præmieskydninger, 

hvor der dystedes om præmier og 

vandrepokaler for aktive i forskellige aldersklasser 

og holdskydning for passive støttemedlemmer 

– afsluttet med præmieuddeling og fest i forsamlingshuset. 

Ungdomsafdelingen var i en årrække på 20-25 

drenge og piger. De opnåede flotte resultater ved 

Vejle Amts ungdomsmesterskaber i Vingsted. 

Endvidere deltog foreningen fra 1961 i en kapskydning 

for 7-mandshold, sammensat fra de forskellige 

aldersklasser, mod naboforeningerne i 

Egtved og Bramdrup, og de vandt vandrepokalen 

til ejendom. 

Ungdomsskytter med ledere i Vingsted, 1957. Foto: Iver 

Almind Iversen.

Peder Pedersen, Viuf, æresmedlem i Skytteforeningen. 

Foto: Iver Almind Iversen. 

I 1973 oplyser forhandlingsprotokollen, at bestyrelsen 

havde besluttet at indstille skytteforeningens 

virke indtil videre på grund af svigtende interesse. 

Den sidste bestyrelse bestod af Hans Peder 

Pedersen, formand, Ejvind Møller, kasserer, 

samt Asger Christensen, Erling Forslund og Jens 

Henning Bodin. 

Kilder: Poul Lindholm, Almind sogn, 1927.. 


Almind Skytteforenings forhandlingsprotokol 1937-73, Kolding 

Stadsarkiv A 3017. 

Gymnastikken i Almind 

Almind Skytteforening 

1868 stiftedes som omtalt en skytteforening i Almind. 

Foruden skydning øvedes også eksercits 

(gymnastik), som blev ledet af Theodor Bramming. 

Også drengene havde eksercits. De havde 

som leder, fører kaldtes det dengang, en ung mand 

ved navn Jørgen Pedersen, kendt under navnet 

Jørgen Væver. En af hans hyppige kommandoer 

lød efter sigende: »Der skal hoppes med stive ben, 

begynd!«. 

I starten var der kun eksercits med karlene og 

drengene om sommeren, men fra 1878, da forsam- 

FORENINGER 

lingshuset blev opført, var der også gymnastik 

med karlene om vinteren. Karlegymnastikken lededes 

gennem mange år af gårdejer Svend Vejgaard. 

Sidenhen foranstaltede skytteforeningen 

også kvindegymnastik og drengegymnastik. 

I slutningen af 1880erne søgte Almind Skytteforening 

en gymnastiklærerinde. Hun kom til at bo 

på Elbækgård, Vestergade 67, hos gårdejer Konrad 

Mathiesen, der var ungkarl, men det varede 

ikke så forfærdelig længe, inden Signe Hansen fra 

Lolland blev den senere kendte Signe Mathiesen. 

Hun havde sin gymnastikuddannelse fra Vallekilde 

Højskole og bragte et frisk pust til Almind, 

hvor hun ledede kvindegymnastikken i mange år. 

Almind Gymnastikforening 

I begyndelsen af 1920erne stod det sløjt til med 

gymnastikken i Almind, men så startede den unge 

gymnastikinteresserede gårdejer Marinus Hansen 

i 1921 Almind Gymnastikforening som selvstændig 

forening. Herefter havde gymnasterne og 

skytterne hver deres forening. Marinus Hansen 

var gymnastikforeningens formand og leder i 37 

år. 1958 fik han tildelt Vejle Amts Gymnastik- og 

Idrætsforeningers fortjenstnål i guld for sin indsats 

for den folkelige gymnastik. Samme år blev han 

æresmedlem af Almind Gymnastikforening. 

I Almind Gymnastikforening praktiseredes såkaldt 

»Snoghøjgymnastik« med musikledsagelse 

for pigerne, og Niels Bukhs kraftfulde Ollerupgymnastik 

for karlene. Lige noget, som kunne få 

løst op for musklerne hos bønderkarlene og -pigerne. 

Blandt lederne af gymnastikken kan nævnes 

Harry Vesterlund, Inger og Tage Christensen 

og Kjeld Buhl. 

Formanden for Almind Gymnastikforening, gårdejer Marinus 

Hansen, taler ved Almind Stadions indvielse i 1947. 

35

Hvert forår var der gymnastikopvisning i forsamlingshuset 

med deltagelse af mange børne- og 

voksenhold. Lederne fik deres belønning for vinterens 

arbejde i form af en gave – en sølvske e.lign. 

Det blev betragtet som en ære at få lov til at lede 

et gymnastikhold. 

Efter sportspladsens indvielse i 1947 kom håndboldspil 

også på gymnastikforeningens program. 

Almind Gymnastikforening blev sammenlagt 

med Viuf Gymnastikforening i 1976. 

Fodboldklubben 

Den ungdommelige del af Almind Bys beboere 

stiftede i sommeren 1897 en fodboldklub. 

»Et spil, som jeg i søndags overværede på en af 

gårdejer Hans Kristensen til klubben velvilligt 

overladt plads, forekom mig uhyre morsomt og interessant, 

hvad det talrige publikums livlige bifald 

nok som bevidnede«, skriver Kolding Folkeblad i 

en artikel af 17. august 1897 og fortsætter: »Det 

var i grunden ønskeligt, om man flere steder ude 

på landet ville tage eksemplet op ved at oprette en 

eller anden idrætsforening, der ligesom denne sikkert 

vil yde et stort bidrag til den landlige ungdoms 

legemlige og sjælelige udvikling«. 

36 

FORENINGER 

Gymnaster fra Almind med lederne Inger og Tage Christensen, 1945. Foto: Aage Petersen. 



Det var Karl Ladegaard, en søn fra Birkelund, der 

under ophold på Silkeborg Realskole og senere 

under sine studier til præst i København havde 

stiftet bekendtskab med fodboldspillet og fik engageret 

Almind sogns unge i denne sport. Han 

blev klubbens første formand, men da han skulle 

tilbage til præstestudierne i hovedstaden, måtte 

han efter kun tre uger overdrage formandsskabet 

til Jes Nielsen fra Nålebjerggård. Senere blev dennes 

bror Niels Jensen Nielsen formand for fodboldklubben. 

Almind Fodboldklub blev på kort tid en af egnens 

bedste. Ikke blot vandt den over alle de øvrige 

landsbyklubber i omegnen, men den vandt i 1901 

også over fodboldklubberne i Vejle og Kolding og 

var »lige ved« at vinde i en turneringskamp om 

Jyllandsmesterskabet. Intet under, at byens piger 

var stolte af de kække »sparkere« og i 1901 forærede 

dem en kostbar silkefane. Den indviedes 

ved en stor fest i Almind Forsamlingshus, hvor 

provst Hey talte for konge og fædreland, Anders 

Jessen for Almind, Cecilie Boesen for Almind 

Fodboldklub og Niels Jensen Nielsen for pigerne. 

Fodboldklubben mistede dog sin stjernestatus ligeså 

hurtigt, som den havde vundet den. Først da 

klubben i 1939 fik Willy Skøtt fra Kolding som 

træner, skete der igen noget, og det blev en ny 

storhedstid for Almind Boldklub. Klubben blev 

amtsmester inden for Vejle Amts Skytte-, Gymna-

stik- og Idrætsforening i årene 1942-46, og i 1946 

og 1947 blev Almind Boldklub udtaget til at repræsentere 

Vejle Amtsforening i de Danske Skytte-, 

Gymnastik- og Idrætsforeningers konkurrence 

om Danmarksmesterskabet. 

I 1947 vandt Almind Boldklub Danmarksmesterskabet 

ved landsstævnet i Odense. Holdet bestod 

af Knud Nielsen, Evald Forslund, Svend Johansen, 

Helmer Forslund, Svend Methling og Johannes 

Thomsen, Knud Parbo, Aksel Parbo, Kaj Hansen, 

Kaj Berner Nielsen og Michael Frederiksen. 

Baneforholdene var efterhånden langtfra tilfredsstillende. 

Klubbens boldbane havde i alle årene 

været på forskellige gårdes langtfra jævne græsmarker. 

Omklædning fandt sted i den frie natur 

bag en busk, og muligheden for at få et brusebad 

var ikke til stede. 

Ved sognerådsvalget i 1946 blev der opstillet en 

»sportsliste«, og denne liste fik to mand indvalgt i 

sognerådet, nemlig gårdejer Marinus Hansen og 

gårdejer Jes Jessen. Det gav røre i det gamle sogneråd 

og resulterede i anlæg af en sportsplads ved 

Vestergade, som kunne indvies den 10. august 

1947. 

Almind Gymnastik- og Idrætsforening 

FORENINGER 

Sportsklubberne i Almind sluttede sig i begyndelsen 

af 1960erne sammen under navnet Almind 

Gymnastik- og Idrætsforening, som kunne tilbyde 

forbold, udendørs håndbold, gymnastik og badminton. 

I 1964 mødtes formanden Aksel Buhl Jepsen 

og Niels Chr. Bramming med sognerådet for 

at drøfte opførelse af et klubhus på sportspladsen. 

De kunne oplyse, at foreningen allerede havde fået 

3000 kr. af tipsmidlerne til formålet. Foreningens 

medlemmer tilbød selv at udføre jordarbejde, 

støbning af grund m.m. vederlagsfrit og under 

ledelse af Thorvald Piihl. Sognerådet vedtog at betale 

resten af udgifterne og stå for vedligeholdelse 

i fremtiden. 

Sognerådsformand Jens Peter Jørgensen indviede 

den 3. maj 1966 klubhuset med ønsket om, at det 

måtte være med til at styrke kammeratskabet og 

sammenholdet i klubben. 

Almind Boldklubs hold ved landsstævnet i 1946. Bageste 

række fra venstre: Knud Parbo, Karl Erik Wahl, Aksel 

Parbo, Kaj Berner Nielsen, Johannes Thomsen, Helmer 

Forslund og Michael Frederiksen. Forreste række fra venstre: 

Evald Forslund, Svend Methling, Knud Nielsen, 

Svend Johansen og Jørgen Jensen. 

37

Indvielse af klubhus på sportspladsen i Almind, den 4. 

maj 1966. Sognerådsformand Jens Peter Jørgensen overdrager 

klubhuset til Almind Idrætsforening. Efter Jens 

Peter Jørgensen ses langs klubhuset formanden for 

idrætsforeningen Aksel Buhl Jepsen, Peter Jessen og 

Niels Kristian Bramming. Foto: P. Thastum. 

Såvel i Viuf som i Almind var det svært at samle 

fodboldspillere nok til de hold, der var tilmeldt 

turneringer, men de to byers idrætsforeninger 

fandt en udmærket løsning på problemet. De delte 

simpelthen spillerne imellem sig. Seniorspillerne 

samledes i en forening – Almind – og ungdomsafdelingen 

spillede i Viuf. Denne ordning fungerede 

tilfredsstillende i flere år. 

Kilder: Poul Lindholm: Almind Sogn, 1927. 

Almind Kommunes sognerådsprotokoller. Kolding 

Stadsarkiv A 1. 


Almind-Viuf Gymnastik- og Idrætsforening 

I 1976 blev Almind Gymnastik- og Idrætsforening 

og Viuf Idræts- og Ungdomsforening sammenlagt 

til én forening, som fik navnet Almind-Viuf Gymnastik- 

og Idrætsforening (AVGIF). 

Den første bestyrelse kom til at bestå af Else Andersen, 

Svend Frederiksen og Peter Paugan fra 

Viuf, Poul Erik Jensen, Kresten Nielsen, Frank 

Bonde, Jørgen Bech, Gunnar Andersen og Jørn 

Hennings fra Almind. Den første formand for ho- 

38 

FORENINGER 

vedforeningen blev Kresten Nielsen fra Almind. 

Endvidere blev der oprettet udvalg for de forskellige 

sportsgrene såsom atletik (idrætsmærker), 

badminton, basketball, fodbold, gymnastik og 

håndbold. 

1979-80 blev der anlagt en sportsplads, og Almind- 

Viuf Hallen blev bygget nord for skolen. Begge 

dele skulle benyttes af både skolebørn og idrætsforeningen. 

Hallen gav bedre muligheder for indendørsidrætten, 

som hidtil havde måttet nøjes 

med skolens gymnastiksal og de to byers forsamlingshuse. 

Der blev lavet et klubblad, der udsendtes hvert 

kvartal til samtlige husstande. Det blev i mange år 

redigeret af Ronnie Milnitz. I 1998 afløstes det af 

Lokal-AVISEN for Almind/Viuf redigeret af en 

arbejdsgruppe under Birthe Nielsens ledelse. 

Formanden for hovedforeningen i Almind-Viuf 

Gymnastik- og Idrætsforening er i dag Birthe 

Monrad. Frede Kyed er formand for Atletikafdelingen, 

Edward Eriksen for Badminton, Merete 

Serritzlew for Basketball, Bjarno Sørensen for 

Fodbold, Anna Kofod for Gymnastik og Jørn 

Hansen for Håndbold. 

Støtteforeningen 

En kreds af beboere i Almind samledes 8. april 

1968 i forsamlingshuset for at stifte en forening, 

hvis formål var økonomisk støtte til sporten i Almind, 

specielt til de helt unge sportsudøvere. Til 

den første bestyrelse valgtes Kresten Nielsen, Michael 

Frederiksen, Anna Petersen, Gerda Nielsen 

og Kaj Hansen med førstnævnte som formand. 

Bestyrelsen besøgte alle husstande i Almind for at 

tegne medlemsskaber til foreningen. Kontingentet 

var 25 kr. for ægtepar og 15 kr. for enlige. Hurtigt 

tegnedes over 100 medlemmer. Støtteforeningen 

gik i gang med at videreføre de aktiviteter, som 

idrætsforeningen og den nedlagte ungdomsforening 

(se s. 41) tidligere havde samlet sognets beboere 

til, såsom dilettant, andespil og lokalunderholdning 

i forsamlingshuset. Af nye tiltag kan 

nævnes præmiewhist (kun til 1978) og fastelavnsfest 

med tøndeslagning for børn om eftermiddagen. 

I 1970 deltog 114 børn i dette arrangement og 

karneval for de voksne om aftenen. Der blev også 

arrangeret vandreture gennem ådalen til Nålebjerg, 

hvor der serveredes morgenkaffe og Sct.

Hansaften-arrangementer med old boys fodbold 

og fakkeltog til Nålebjerg afsluttende med bål på 

festpladsen. 

Da idrætsforeningerne i Almind og Viuf blev sammenlagt 

i 1976, ændrede Almind Støtteforening 

navn til Almind-Viuf Støtteforening, og bestyrelsen 

blev udvidet til 7 medlemmer, heraf mindst 3 

fra hver by. Den nye bestyrelse kom til at bestå af 

Rainar Schlage, Uno Hansen, Ole Andersen og 

Bodil Clausen fra Almind samt Oluf Sønnichsen, 

Lis Nielsen og Gudrun Sørensen fra Viuf. Ole Andersen 

valgtes til formand. 

I 1982 indstiftedes en lederpokal. Samtlige afdelinger 

i idrætsforeningen kunne indstille en leder 

eller et bestyrelsesmedlem, som i årets løb havde 

gjort et godt stykke arbejde, og Støtteforeningens 

bestyrelse afgjorde, hvem der skulle modtage den. 

Følgende har indtil i dag modtaget lederpokalen: 

1982 Kresten Nielsen, 1983 Ronnie Milnitz, 1984 

Gudrun Sørensen, 1985 Mogens Larsen, 1986 

Bjarno Sørensen, 1987 Birte Mikaelsen. 

I 1982 opstod der uenighed mellem forsamlingshusets 

bestyrelse og støtteforeningens bestyrelse 

Almind Støtteforening afholder karneval og fastelavnsfest 

i Almind Forsamlingshus med tøndeslagning for 

børnene, den 22. februar 1969. Kresten Nielsen og Kate 

Buhl assisterer de mindste. Foto: P. Thastum. 

FORENINGER 

Kresten Nielsen, den første formand for Almind Støtteforening 

og initiativtager til sammenlægningen af 

idrætsforeningerne i Almind og Viuf. 

om arrangementet ved tænding af byens juletræ 

ved Brugsen, hvilket medførte, at de i et par år ikke 

var på talefod. 

Ligeledes i 1982 forsøgte støtteforeningens bestyrelse 

at arrangere et indendørsfodboldstævne i 

hallen for at skaffe midler til ungdomsarbejdet og 

samtidig at ryste beboerne bedre sammen. Stævnet 

arrangeredes som gadekampe og blev gentaget 

flere gange, senest som udendørs aktivitet ved 

landsbyfesterne. I årene 1984-90 arrangerede støtteforeningen 

hvert år en landsbyfest ved Almind- 

Viuf Hallen. Arrangementet forløb over fire dage 

og indeholdt et omrejsende tivoli, fællesspisning, 

bl.a. med underholdning af Dorte Kollo, børnediskotek 

og mange forskellige konkurrencer for børn 

og voksne. Overskuddet fra landsbyfesterne henlagdes 

i en fond, der kan søges af alle afdelinger. 

Fra 1989 begyndte problemerne med at få medlemmerne 

til at deltage i bestyrelsesarbejdet. Ved 

den ordinære generalforsamling 19. januar 1993 

blev støtteforenningen nedlagt - kun fire bestyrelsesmedlemmer 

mødte op. Støtteforeningens kapital 

på 8000 kr. tilfaldt herefter Almind-Viuf G. & 

IF til fordeling mellem afdelingerne. 

Kilde: Almind-Viuf Gymnastik- og Idrætsforenings Støtteforenings 

forhandlingsprotokol, Kolding Stadsarkiv A 3082. 

39

Basketball 

Jeg blev lærer ved Almind-Viuf Fællesskole i 1976, 

hvor jeg startede med en 1. klasse. Jeg kom fra en 

stilling på Sct. Nicolai Skole, hvor jeg var blevet 

ansat i 1969. 

Som et led i den sociale udvikling af eleverne i min 

klasse fik jeg den tanke, at hele klassen skulle spille 

basketball i gymnastiksalen. Grunden til, at det 

blev basketball, var, at jeg på forhånd var interesseret 

i dette boldspil, men da også fordi ingen af 

eleverne anede det mindste om basket. Alle havde 

samme udgangspunkt. Da det så ud til, at der 

skulle knyttes en hal til skolen, var der jo ikke 

langt til et ønske om at få det organiseret. Idrætsforeningen 

var i begyndelsen ikke rigtig med på at 

få en ny sportsgren ind i folden. Der var da nok af 

idrætssgrene, men da jeg nævnte muligheden for 

at starte op uden om idrætsforeningen, syntes man 

nok, at det var bedst at få basket med i programmet. 

Det skulle være en afdeling på linie med de 

andre idrætsgrene. Det var lige på det tidspunkt, 

hvor idrætsforeningerne i Viuf og Alminde skulle 

slås sammen, så bestyrelsen i basketforeningen 

skulle bestå af 3 fra Alminde og 3 fra Viuf, men absolut 

ingen fra Kolding. Vi kom med på trods af 

modstand fra især håndboldafdelingen. 

Fra klassen kunne vi lave såvel et pige- som et 

drengehold. Det første år deltog vi i Fyn og Sydjyllands 

Basketball Forbunds turnering, og så gik 

Det første hold basketball-piger i 1978. Bageste række 

fra venstre: Bente Nielsen, træneren Henrik Serritzlew, 

Birgit Sørensen, Mariane Svenblad og Pia Møller. Forreste 

række fra venstre: Britta Krogh, Tina Roschmann, Pia 

Ibsen, Birgitte Rasmussen, Anette Buhl og Mette?. 

40 

FORENINGER 

det ellers fremad. Holdene klarede sig godt. Vi 

deltog gennem flere år i et stort stævne i Lund i 

Sverige, var også i Hamborg osv. Pigerne var med 

til DM for piger og senere som juniores og ynglinge. 

Flere af de andre hold var også med til DM. 

Det var »kun« den kvindelige del af spillerne, der 

var så dygtige. Da pigerne blev seniorer, var oprykning 

til den allerøverste række, eliterækken, inden 

for rækkevidde, men Dansk Basketball Forbund 

stillede så store krav til økonomi m.m., at vi 

ikke kunne honorere det. Men vi har arrangeret 

ynglingelandsholdstræninger, eliteholdtræninger 

og alle mulige andre slags træninger for forbund 

og klubber. 

Spillerne blev efterhånden så gamle, at de flyttede 

fra byen, men der var stadigvæk så mange tilbage, 

at vi kunne spille i 1. eller 2. division i mange år. I 

1987 blev vi årets klub i Kolding og var i TV-SYD 

i den forbindelse. Denne begivenhed blev ikke 

omtalt på AVGIF´s generalforsamling, før jeg 

nævnte det under min beretning. Det fortalte mig 

så, at vi ikke havde nogen opbakning i lokalområdet 

mere. Jeg orkede ikke længere at kæmpe den 

seje kamp, det var, at blive regnet for ligeværdig 

med håndbold og fodbold, og jeg kunne heller ikke 

få den nødvendige forældreopbakning længere. 

På et tidspunkt havde vi 11 hold tilmeldt turneringen 

og var tæt på 110 medlemmer, men vi droslede 

ned. I dag er der ikke længere basketball i Alminde-Viuf. 

Dette afsnit er skrevet af Henrik Serritzlew. 

Tennisklubben 

Den 3. marts 1992 blev der i Almind-Viuf Hallens 

cafeteria afholdt stiftende generalforsamling for 

Tennisklubben Almind-Viuf. På initiativgruppens 

vegne fortalte Carsten Nørgaard om planerne, og 

til klubbens første bestyrelse valgtes Jan Andersen, 

Lars Mørche, Carsten Nørgaard, Bo Lilja og 

Svend Pedersen. 

Kolding Kommune stillede et areal til rådighed 

ved Almind-Viuf Hallen til etablering af to tennisbaner 

med reglementerede mål. Banerne blev anlagt 

af frivillig arbejdskraft. Et lokalt pengeinstitut 

sørgede for finansieringen, en lokal vognmand og 

en lokal grusgrav yder støtte. 

I foråret 1993 var der standerhejsning og indvielse 

af det nye anlæg med taler af formanden Carsten

FORENINGER 

Basketpigerne 1988-90. Bageste række fra venstre: Træner Bo Sørensen, Mette Christensen, Laila Sørensen, Merete 

Serritzlew, Dorthe Thoning og Pia Møller. Forreste række fra venstre: Lene Bjerg Nielsen, Lotte Serritzlew, Bettina Hansen, 

Mette Thomsen og Camilla Christensen. 

Nørgaard, idrætsforeningens Ruth Kragh og formanden 

for Kolding Kommunes Fritids- og 

Idrætsudvalg Jørgen Jessen. Sidstnævnte medbragte 

en lille kommunekuvert indeholdende en 

check til klubbens lidt anstrengte startøkonomi. 

Jørgen Jessen sagde bl.a. »Det er et flot anlæg, I 

har fået herude. Det, som vi har lagt mærke til, er, 

at I blot kom til os for at få gode råd. I bad ikke 

om noget. Det praktiske skulle I nok klare selv, og 

det har I bestemt gjort godt«. 

Interessen var stor, og klubben havde ved starten 

175 passive medlemmer (støttemedlemmer). I den 

første sæson deltog 40 voksne og 30 juniores under 

instruktion og vejledning af Gert Nyhave og 

Finn Nielsen. 

Kilder: Referat fra den stiftende generalforsamling. 

Artikler i Kolding Folkeblad og Kolding Ugeavis. 

Almind Ungdomsforening 

I begyndelsen af forrige århundrede følte landboungdommen, 

når de havde været på højskole, at 

de havde oplevet noget, som de gerne ville give videre 

til andre unge på landet. De organiserede foredrag, 

oplæsning, sanglege og sange fra Højskolesangbogen. 

I 1921 blev der taget initiativ til at danne en ungdomsforening 

i Almind med Alfred Frydendahl 

som den første formand. Han rejste hurtigt fra 

sognet, men efterfulgtes af den unge lærer Th. Outrup, 

som var foreningens formand i 19 år. Så fulgte 

lærerinde Anna Jelsbak Hansen, gårdejer Jes 

Jessen (1942-47), gårdejer Peter Jessen, landpost 

Johannes Thomsen og gårdejer Gunnar Glerup. I 

1960erne blev tilslutningen så ringe, at foreningen 

blev nedlagt. 

Jes Jessen fortæller i et interview fra 1987: »Under 

2. verdenskrig 1940-45 var der en kolossal trang i 

alle, både unge og ældre til at komme sammen. Foredragsholderne 

kom ofte langvejsfra og overnattede 

hos formanden. Det var en stor glæde for 

mig, og til en vis grad for min kone, at vi kunne sidde 

hele natten bagefter og ordne hele verdenssituationen. 

Dengang kunne vi samle 100 unge 

mennesker hver 14. dag, men i 1946 kunne jeg 

godt mærke, at der kom andre tilbud til de unge, 

41

Folkedansere i Almind Ungdomsforening, 1944. 

og at interessen for ungdomsforeningsarbejdet 

var dalende«. 

Aktiviteterne ved møderne var foredrag, oplæsning 

og sanglege. Om vinteren opførtes en dilettantforestilling. 

Der var juletræsfest 4. juledag, 

hvor mange tidligere medlemmer deltog. Der var 

fugletur med Leo Novrup og en årlig sommerudflugt 

til steder i Koldings opland, til Vesterhavet, 

Sønderjylland m.m. Møderne og det fælles kaffebord 

sluttede ved 22-tiden, så de unge havde god 

tid til socialt samvær på hjemvejen, selvom de 

skulle tidligt op næste morgen. Ved 25års jubilæet 

i 1946 overrakte gårdejer Marinus Hansen en pengegave 

fra den første bestyrelse til indkøb af fane. 

Kilder: Referater i Kolding Folkeblad. 

Interview i 1987 med Jes Jessen, Kolding Stadsarkiv A 8247. 

Almind Sangforening 

1882 oprettedes i Almind en sangforening. Den 

stiftedes af den musikalske Anders Jessen på Stagebjerggård. 

Han var dens formand og leder frem 

til 1922. 

Almind Sangforening var i sin tid meget berømt 

og deltog i adskillige sangstævner rundt omkring i 

landet, bl.a. også i København, men størst betydning 

fik den naturligvis dog for Almind og omegn. 

I 1913 holdtes der i Almind en tredages fest for 

henimod 200 medlemmer af sønderjyske ungdomsforeninger, 

og her var sangforeningen en af 

de bærende kræfter. 

I begyndelsen sang man kun tostemmige sange, 

men udviklede sig efterhånden til at synge både 

42 

FORENINGER 

tre- og firestemmig sang og havde også et blandet 

kor. I Poul Lindholms Almind-bog fortælles, at 

sangforeningen bestod både af gamle og unge. 

Der var mænd med på 70 år, og det er hændt, når 

en ung kone har haft lovligt forfald, at hendes mor 

har kunnet træde ind på hendes plads i koret. 

1936 have Harte og Almind sangforeninger en 

vellykket sammenkomst på festpladsen i Nålebjerg 

med socialt samvær og samsang af de samlede 

kor. Den blinde organist Larsen fra Almind ledede 

i denne periode Almind Sangforening. I 1951 

var amtsvejmand Leonhard Bramming formand, 

og lærer Lund,Viuf Skovskole ledede koret. Senere 

var lærer Oxholm, Bramdrup, i en periode leder 

af sangkoret. 1971 forsøgte pastor Bugge Villadsen 

at genoplive Almind-koret, som han kaldte 

det, men tilslutningen til prøverne i præstegården 

var for ringe. 

Kilder: Poul Lindholm, Almind sogn, 1927. 

Referater i Kolding Folkeblad. 

Almind Husmoderforening 

En kreds af initiativrige kvinder oprettede 6. november 

1947 Almind Husmoderforening. Foreningen 

talte 35 medlemmer fra starten. Den første 

formand blev Olga Pors fra Møsvrå. På et tidspunkt 

blev foreningens navn ændret til Almind 

Husholdningsforening, fordi manden/familien også 

kunne være med ved foreningens arrangementer, 

som var meget alsidige. 

I foreningens unge dage drejede foreningens aktiviteter 

sig først og fremmest om husholdning 

modsat i dag. Dengang tog de unge piger ofte et 

halvt år på husholdningsskole eller deltog på kurser 

i håndarbejde, madlavning og hygiejne. Senere 

har foreningen i højere grad arrangeret møder, 

hvor det handlede om at få en god fælles oplevelse. 

Der har været vist lysbilleder fra rejser, været 

oplæsningsaftener, virksomhedsbesøg, havevandringer 

eller en lille fest i forsamlingshuset. Ved 

jubilæet i 1997 havde foreningen 47 medlemmer. 

Formand var Karen Sofie Vejgaard. 

Kilde: Artikel i Lokal-avisen 1997

Almind Sangforening omkring 1912: 

1. Jens Almind Iversen, Møsvrå. 

2. Aksel Vejgård, Almind. 

3. Christiane Jørgensen. 

4. Peter Mikkelsen, Sysselbjerggård, Almind. 

5. Ukendt. 

6. Distriktsjordemoder Maren Thygesen. 

7. Stationsforstander Peter Andersen. 

8. Helga Mathiesen. 

9. Kirstine Parbo, Elmegaard, Almind. 

10. Dirigent for sangforeningen Anders Jessen, Stagebjerggård, 

Almind. 

11. Asta Mathiesen. 

12. Laurence Pallesen. 

13. Kirstine (Stinne) Bramming, Almind. 

14. Jenny Andersen gift med stationsforstander 

Andersen. 

15. Jørgine Rasmussen, Møsvrå. 

FORENINGER 

16. Brugsuddeler H.C. Petersen, Almind og Omegns 

Brugsforening, 1907-1922. 

17. Dorthea Pallesen. 

18. Smedemester Mathias P. Nielsen, Almind. 

19. Hans Jensen Rasmussen, tømrer og landmand, 

Vestergade 42, Almind. 

20. Marinus Jessen, Frydenslund, Almind. 

21. Bygmester Hans Henrik Danielsen, Vejlevej 493. 

22. Sofie Mortensen, Møsvrå. 

23. Laurids Jørgensen. 

24. Amtsvejmand Leonhart Bramming. 

25. Rasmus Glerup, Møsvrå. 

26. Knud Nielsen, Almind Hede. 

27. Christian Blad, avlskarl på Stagebjerggård, Almind. 

28. Søren Parbo, Elmegaard, Almind. 

29. Anton Nielsen. frøavler og ejer af Stensbjerggård i 

Møsvrå. 

30. Cecilie Boesen, Østergade 9, Almind. 

Den forklarende tekst er skrevet af tidl. gårdejer Jes Jessen. 

43

Almind Frysehus 

Helt op til tiden efter 2. verdenskrig (1940-45) var 

det kun muligt at opbevare slagtervarer som 

hjemmeslagtede grise på gårdene ved nedsaltning 

og henkogning. Nedsaltning i saltkar af træ med 

grovsalt, der sammen med kødsaften dannede 

saltlage. Kødet skulle udvandes grundigt før brug. 

Hele skinker og flæskesider blev saltet let og røget, 

hvorefter de blev hængt op på loftet ved skorstenen, 

og så skar man af det efter behov. Stege, 

medisterpølser o.lign. blev henkogt i glas, datidens 

vacuumpakning. 

1949 samledes en gruppe borgere i forsamlingshuset 

for at drøfte oprettelse af et andelsfryseri. Konsulent, 

fru Thimsen, Viuf, viste lysbilleder af forskellige 

andelsfrysehuses indretning, og repræsentant 

Hans Nørremose, Kolding, oplyste, at prisen 

på et sådant anlæg ville blive 7 kr. pr. medlem pr. 

måned. Der nedsattes et udvalg bestående af fru 

Anne Vejgaard, fru Marie Nielsen, gårdejer Marinus 

Hansen, gårdejer Jes Jessen og gårdejer Johannes 

Brødsgaard. Der købtes en grund på Vestergade 

19, og frysehuset opførtes der. 

Frysevarerne skulle indpakkes i frostpapir og 

brunt karduspapir med sejlgarnssnor vedbundet 

et nummermærke, hvoraf indlevereren beholdt 

den ene halvdel. Kødet skulle først lynfryses i et 

døgn, inden det blev lagt i andelshaverens boks. 

Ingeborg Vesterlund passede frysehuset. Hun havde 

åbningstid en time på hverdage for at udlevere 

frostvarer til andelshaverne, når de kom og afleverede 

deres halvdel af nummermærket, som svarede 

til det på pakken i deres boks. 

Først i 1960erne kom kummefryserne. Opbevaring 

af kød m.m. kunne nu klares i hjemmet, og 

Almind Frysehus, Vestergade 19. 

44 

FORENINGER 

flere meldte sig ud af frysehuset. I 1965 besluttede 

bestyrelsen at opløse andelsselskabet. Bygningen 

solgtes til Stryhns Leverpostej til opbevaring af fødemidler. 

Der udbetaltes andelshaverne 300 kr. 

pr. boks. Jes Jessen var formand for Almind Frysehus 

i hele perioden. 

Kilde: Referater i Kolding Folkeblad. 

Almind Fælles Antenneforening 

Da de første fjernsyn kom til Danmark omkring 

1951, var der kun et program at se, med mindre 

man boede så tæt på landegrænsen, at det var muligt 

at fange signaler fra nabolandet. Danmarks 

nationale tv-station, Danmarks Radio (DR) startede 

også sine udsendelser i 1951. De første år var 

der nye udsendelser på tirsdage, torsdage, lørdage 

og søndage, de andre dage sendtes genudsendelser. 

For at kunne se fjernsyn, som det kaldtes dengang, 

måtte man have en antenne, og jo længere man 

boede fra sendemasten - som der i starten var meget 

få af - des højere måtte man op i luften for at 

fange signalet, for et tv-signal følger ikke jordens 

krumning, og træer, huse og bakker er også barrierer 

for et tv-signal. Den problematik er stort set 

passé, da paraboler og lysledere i dag har overtaget 

antennernes funktion. 

Da der med årene kunne modtages flere programmer, 

skulle der en ny antenne til for hvert program, 

man ville modtage. Det fik ivrige fjernsynskikkere 

til at gå sammen om at rejse en fælles mast 

– man delte omkostningerne og fik bedre signaler, 

når man rejste højere master. 

I Almind var det Alex Hansen og Jørgen Jensen, 

der i 1969 fik samlet byens borgere i en fælles antenneforening, 

nemlig Alminde Antenneforening. 

Den første protokol eksisterer sandsynligvis ikke 

mere, men af protokollen for året 1976 fremgår 

det, at der var 173 medlemmer, der betalte et kontingent 

på 123 kr. og et ekstraordinært vedligeholdelseskontingent 

på 570 kr. Det var mange penge 

dengang. 

I 1975 fik beboerne i de nyopførte huse i Egeparken 

og Fyrrelunden deres egen antenneforening, 

Alminde Ny Antenneforening. Det skete, fordi 

Jørgen Jensen, der udstykkede Egeparken, sammen 

med en anden initiativtager, Jørgen Petersen,

afviste den bestående antenneforenings tilbud om 

tilslutning, da Jørgen Jensen kunne rejse sin egen 

mast, endda med mere moderne udstyr og tilbyde 

beboerne et væsentligt lavere årskontingent, 70 kr. 

i 1976. Dermed var der lagt en lille kim til strid i 

byen. I vedtægterne kunne man læse, at alle beboere 

i Alminde kunne optages som medlemmer i 

den nye forening, men beboere bosat andre steder 

end i Egeparken og i Fyrrelunden måtte betale et 

ekstra-kontingent for at blive optaget. 

Frem til 1988 var der således to antenneforeninger 

i byen, men det var både uhensigtsmæssigt og dyrt. 

Ove Nielsen og Bjarne Højrup Nielsen fra hver 

sin antenneforening foreslog derfor i 1987 deres 

respektive bestyrelser, at de sluttede sig sammen i 

en forening, og således opstod den 29. februar 

1988 Alminde Fælles Antenneforening. 

I dag, i år 2003, er der 447 medlemmer i foreningen, 

der har tilsluttet sig ASIK, antennesamarbejdet 

i Kolding Kommune, der omfatter næsten alle 

antenneforeninger i Kolding Kommune.Anlægget 

i Almind er i tip-top stand, og der kan modtages 23 

radioprogrammer og 35 tv-programmer. Årskontingentet 

er i år 1.525 kr. for alle programmerne, 

medens der tilbydes en basispakke med mindre 

udbud til 690 kr. 

Dette afsnit er skrevet af Bjarne Højrup Nielsen. 

Almind Folkedanserforening 

Der var blevet danset folkedans i Almind i flere 

år, men sidst i 1980erne lykkedes det at få tilslutning 

nok til et hold på 20-25 deltagere under LOF 

og med Gert Nyhave Nielsen som instruktør. Vi 

dansede til båndmusik, og det var mest traditionelle 

danske folkedanse, især Fanødanse, vi gjorde 

meget ud af. Fanøtrinene er lidt specielle, så det er 

ikke alle folkedansere, der får dem lært. Men vi 

snusede også lidt til svenske folkedanse og de slaviske 

– der er mange forskellige, de er meget flotte, 

men også indviklede. I 1992 blev vi inviteret til 

Polen til en kulturuge i byen Prstina i det sydlige 

Polen ikke langt fra Krakow. Vi var sammen med 

folkedansere fra Sdr. Bjert. 

I sæsonen 1992-93 overvejede vi at danne vores 

egen forening. Vi var ikke utilfredse med LOF, 

men ville alligevel gerne have vores egen forening. 

Almind Folkedanserforening blev dannet den 11. 

februar 1993. Den første bestyrelse bestod af Ib 

FORENINGER 

Bestyrelsen i Almind Folkedanserforening 1995. Fra venstre 

i forreste række Anna Petersen og Ebba Tanghus, 

bag dem fra venstre Morten Clausen, Mogens Gellert og 

Ib Valentin. 

Valentin, Ebba Tanghus, Anna Petersen, Mogens 

Gellert og Morten Clausen. Suppleant blev Finn 

Christensen og revisorer Kaj Meldgaard og Mogens 

Larsen. 

Som ny forening skulle vi have styr på økonomien, 

og så skulle vi have fat i et musikanlæg. Det 

lånte vi det første år hos LOF. Vi fortsatte også 

med Gert Nyhave som instruktør, og ham har vi 

stadigvæk. Vi fik kontakt med naboklubber og 

deltog i legestuer. Vi har efterhånden fået en god 

økonomi og suppleret foreningskontingentet med 

indtægt fra loppemarkeder, lotteri, banko m.v. 

Foreningen har også investeret i et antal folkedanserdragter 

og har nedsat et særligt rejseudvalg.Almind 

Folkedanser Forening har deltaget i arrangementer 

i Polen, Tjekkiet, Italien(Gardasøen) og 

Sverige (Koldings venskabsby Örebro). Desuden 

har vi har danset i Tivoli i København og til forskellige 

arrangementer på Koldingegnen. Vi har 

venskabsklubber i Örebro og på Fanø. Jævnligt 

har vi levende musik og fremmede instruktører. 

Vi danser næsten kun danske folkedanse, men 

dem er der også flere hundrede af. Men herudover 

har vi på andre danseaftener danset lancier og 

overvejer at danne et lancierudvalg. I Kolding har 

vi danset lancier på slottet som opvisning, danset 

folkedans på plænen foran Koldinghus og på byens 

torve. Vi synes, vi har vist flaget - et flag, vi fik 

foræret af Danmarkssamfundet. Det lokale ama- 

45

tørorkester »Hedeselskabet« spiller ofte til folkedanserfester 

og deltager i folkedansestævner 

rundt om i landet. 

Ved foreningens start i 1993 var der 40 medlemmer, 

og tallet er nu 56. Det skal dog siges, at halvdelen 

af medlemmerne kommer fra Viuf, Bramdrupdam 

og Kolding. Tilgangen er standset, det er 

især de yngre, der svigter. 

Ib Valentin fra Almind Folkedanser Forening blev 

i februar 2003 udnævnt til Årets foreningsleder. 

Dette afsnit er skrevet af Morten Clausen. 

KFUM- spejderne, Almind-Viuf Gruppe 

Der var ikke spejderarbejde i Almindområdet før 

omkring 1965, da en skoleklasse søgte optagelse i 

»Bøflerne« under KFUM-spejderne i Kolding. 

Hans Peder Ravn ledede Almind-troppen. 

I 1968 var tilslutningen så stor, at der kunne oprettes 

en selvstændig lokal enhed med navnet »Almind-Viuf 

Gruppe«. Lærer Svend Aage Nielsen 

blev gruppeleder, og ved et forældremøde valgtes 

et grupperåd, der kom til at bestå af Karen Margrethe 

Friis, Gunnar Glerup, Anders J. Jensen og 

Christian Rudolph. 

Spejderne fik et lokale i kælderen på skolen og gik 

straks i gang med at indrette det som patruljerum. 

Samme år tog spejdertroppen på en 4 dages kanotur 

på Gudenåen. Året efter var 17 spejdere på 

lejr i Riis Bakker med Peter Bang og Tønnes Jensen 

som ledere. 

Tilgangen af nye spejdere var stigende. I 1973 var 

der 40 spejdere og seniorer, og grupperådet besluttede 

at bygge et spejderhus. Der dannedes en 

selvejende institution med egen bestyrelse, som 

lod huset bygge, og derefter lejede det ud til spejderne. 

En grund på Dalvej 5 udlejedes for 10 år af 

Marius Højer. Jørgen Erik Petersen tegnede huset, 

Aage Lumby byggede en model, og murermester 

Alfred Petersen, Blåkærskov, byggede selve 

huset sammen med lokale håndværkere. Forældrene 

syede gardiner, malede m.m. 

14. oktober 1973 indviedes spejderhuset, der var 

på 100 m 2 , fordelt på 3 patruljelokaler, fælleslokale, 

køkken og depotrum. Grunden var på 3000 m 2 

skov, der kunne give udfoldelsesmuligheder for de 

46 

FORENINGER 

Almind-spejderne på lejr i 1965. Forrest ses spejderlederne 

Jørgen Erik Petersen og lærer Peter Bang (i uniform). 

Bag dem ses Henning Pedersen, Inger Høgh Møller 

og Helge Østerlund. 

40 spejdere, der både tæller drenge og piger. Senere 

blev huset udvidet, og Marinus Højers ejendom 

købt og indrettet til spejdercenter. 

Spejderne deltog i landslejren ved Holstebro 1970 

og fik der kontakt med spejderne i Askim i Norge, 

som troppen besøgte to gange. 

Almind-Viuf Gruppe deltog i Landslejren 1976 

ved Tistrup nord for Varde. Jørgen Erik Petersen 

og Peter Bang fik idéen til, at gruppens 11 telte 

skulle placeres på en platform af rafter med form 

som et møllehjul to meter over jorden. Forældre 

og spejdere afgrenede graner – 1500 løbende meter 

– i statsskoven ved Sdr. Stenderup. Efter at have 

slæbt dem ud til vejen, blev de læsset på lastbil 

og kørt til lejren, hvor de samme mennesker brugte 

to dage forud for lejrens åbning på at rejse og 

sammensnurre de mange rafter. Under platformen 

havde patruljerne deres lejrplads til madlavning 

m.v. Den åbne plads midt i møllehjulet var 

fællesareal, hvor de 55 spejdere og ledere kunne 

samles. 

Gruppen har rummet spejdertrop, seniorer, juniorspejdere, 

ulveunger og bævere. Deltagelsen i 

de forskellige aldersbestemte inddelinger har været 

svingende, og det har ofte været svært at skaffe 

voksne ledere. I starten måtte spejderne tjene 

penge til køb af lejrudstyr, og forældrene klarede 

transporten. Begejstringen var større, da der skulle 

ydes noget, og forældrekredsens sammenhold 

og opbakning var med til et succesfuldt spejderarbejde.

Gymnastiklederen Poul Madsen i Dons 

Poul Madsen var født i Kirke Hyllinge, Dalby sogn 

på Sjælland. Han var landmandssøn, men blev udlært 

snedker og tog sin delingsføreruddannelse (til 

gymnastikleder) på Vallekilde Højskole. 

Poul Madsen havde sit første snedkerværksted i 

lejede lokaler på Kristiansminde. Da han omkring 

1900 påtænkte at rejse fra sognet, satte beboerne i 

Dons en liste i gang, hvori man opfordrede ham til 

at bosætte sig i sognet, idet de syntes, at han havde 

en god indflydelse på de unge. Opfordringen, der 

var underskrevet af 32 beboere i Dons, lød: 

»Vi undertegnede, der har lært dig at kende som et 

dygtigt, flittigt og bravt ungt menneske, vi fremkommer 

herved med en opfordring til dig om, såfremt 

det er dig muligt da at tage fast ophold her i 

Dons.Vi ville nødig hindre dig i noget, som du selv 

tror, kunne gavne dig og dit erhverv, men vi føler 

os forvissede om, at et menneske, som kan og vil 

arbejde, aldrig skal savne den nødvendige støtte, ej 

heller mangle det tilstrækkelige arbejde. Din indflydelse 

og det trofaste arbejde blandt de unge har 

været til megen gavn og glæde, og vi bringer dig 

derfor en inderlig tak med ønsket om, at du vil 

fortsætte. Modtag da denne opfordring som et bevis 

på vor agtelse og venskab, for netop derfor 

fremkommer denne vor begæring«. 

Opfordringen tog snedker Poul Madsen imod, og 

i 1900 byggede han et hus umiddelbart syd for 

smedien. 1903 giftede han sig med Anne Kristensen, 

som var plejebarn fra Donsgård. (Se under 

Dons Brugsforening). 

Poul Madsen var en legendarisk gymnastikleder i 

Dons Skytte- og Gymnastikforening for både pige- 

og karlehold og deltog med sine gymnastikhold 

ved amtsstævnerne i Skyttehuset ved Vejle. 

1920 fik Poul Madsen et stift ben efter en kørselsulykke 

med hestevogn. Han trænede sig op til at 

kunne gå, cykle og køre bil samt at montere bomme 

i gymnastiksale. Han ledede stadig gymnastik 

og deltog i kurser bl.a. hos Niels Bukh på Ollerup. 

Han ville følge med i den nye udvikling inden for 

gymnastikken. Han døde 1931 af en blodprop, kun 

58 år gammel. Ved hans begravelse fra Ågård Frimenighed 

blev der sagt om ham: »Han var en dygtig 

leder, han kunne være hård, men der lå et mål 

bagved, - han ville gøre sine elever til mænd/kvinder!«. 

FORENINGER 

Snedker Poul Madsen i Dons med sønnen Sigurd på 

cyklen. Sigurd Madsen blev senere arkitekt i Kolding. 

Poul Madsen startede en produktion af gymnastikredskaber 

og oparbejdede en god forretning 

med pæne og stærke løse redskaber såsom heste, 

bukke, plinter o.l., som leveredes til hele landets 

skoler og forsamlingshuse. Når der skulle leveres 

bomme, ribber m.m., blev der lejet en vognmand, 

47

FORENINGER 

Poul Madsens Gymnastikredskabsfabrik i Dons, 1956. I baggrunden til højre smedjen i Dons, i midten Poul Madsens 

snedkerværksted, hvor den første brugs i Dons havde til huse og forrest arkitekt Sigurd Madsens hus, Dons Byvej 32. 

Sylvest Jensen Luftfoto. Det Kongelige Bibliotek. 

og det hele blev læsset på lastbilen. Poul Madsen 

og et par svende rejste bagefter for at montere. 

Normalt var der 2-3 svende på værkstedet, men 

ved store ordrer som f.eks. landsstævnet i Ollerup, 

hvortil der blev leveret 10 af hver, måtte der flere 

folk på. 

48 

Efter Poul Madsens død i 1931 videreførtes produktionen 

af hans søn arkitekt Sigurd Madsen, 

som havde tegnestue i Kolding. De seneste år 

fremstilledes brugskunst, indtil virksomheden 

stoppede i 1970erne. 

Dette afsnit er fortalt af Poul Madsens datter Sigrid 

og suppleret med notater fra aviserne.

Handel og håndværk 

Anton Nielsens Frøavl & Frøeksport 

Stifteren af firmaet,Anton Nielsen, der stammede 

fra Horsensegnen, kom som ung landmand til Als, 

hvor han kom til at arbejde med frøavl. Dette i 

forbindelse med nogle rejser til Tyskland bevirkede, 

at Anton Nielsen, da han i 1899 købte Stensbjerggård 

i Møsvrå, straks slog sig på frøavl. 

Han tørrede og rensede selv sine frø og påtog sig 

efterhånden også at rense og afsætte markfrø for 

naboerne. Der måtte skaffes mere plads, og 1917 

købte Anton Nielsen en byggegrund fra præstegården 

i Almind. 

25. januar 1919 besluttede han sammen med tre 

grosserere fra Kolding, Nicolai Outzen, Chr. S. 

Stenderup og Chr. Nørgaard at stifte et interessentselskab, 

en virksomhed omfattende avl og 

handel med græs-, roe- og havefrø. Som driftskapital 

indskød hver af interessenterne 25.000 kr. I 

løbet af sommeren 1919 opførtes på Almind 

Østergade 11 et renseri og tørreri. Opførelsen af 

bygningen kostede 45.000 kr., og der blev installeret 

maskiner for 33.000 kr. Firmaet havde fra starten 

en gunstig beliggenhed med Kolding-Egtved 

banens spor lige uden for døren. 

Firmaet havde kontor i Kolding de første år, og 

administrationen blev varetaget af Chr. Nørgaard, 

mens Anton Nielsen førte tilsyn med avlen og renseriet 

i Almind. Da Chr. Nørgaard i 1926 udtrådte 

af firmaet, blev kontoret flyttet til Almind og ledelsen 

varetaget af Anton Nielsen, Søren Parbo 

og Markus Bjerre. 

Anton Nielsens søn, Svend, var i årene 1930-36 ansat 

på kontoret. Han var vel i direktørlære og udset 

til at videreføre firmaet, men valgte i 1936 at 

rejse til USA for at studere til kiropraktor. Bogholder 

Heinrich Maasbøl var ansat 1930-35. Han 

byggede og boede i villaen »Amigo«, Almind 

Østergade 14. I 1929 startede brødrene Kaj og 

Preben Berner Nielsen fra Kolding som kontorelever. 

De sluttede begge som direktører i firmaet. 

Preben rejste i 1960erne til et andet frøfirma. Anton 

Nielsens svigersøn, Jacob Lassen på Eskely i 

Møsvrå tilknyttedes i 1936. Han skulle sørge for 

driften af maskinerne og besøge avlerne. 

Firmaet startede med detailsalg til bønderne gennem 

markfrøagenter over det meste af Jylland, og 

i 1932 udvidedes med salg af have- og blomsterfrø 

i små papirsposer til private via 164 agenter over 

hele landet. Havefrøsalget indstilledes omkring 2. 

verdenskrig. 

Den mest omfattende del af virksomhedens produktion 

var engroshandlen. Fra 1929-30 deltog fir- 

Anton Nielsen, stifter og direktør for Anton Nielsen Frøavl 

& Frøeksport. Foto fra ca. 1930. 

49

maet i stadig større grad i landets eksport af kløver-, 

roe- og græsfrø til lande som Tyskland, Frankrig, 

England og Holland. 1932 etableredes forbindelse 

med firmaet Julius Loewith, New York, 

der meget hurtigt fik Anton Nielsens Frøavl & 

Frøeksport introduceret til det amerikanske marked 

med firmaets specialitet almindelig rapsgræs. 

Anton Nielsens Frøavl blev hurtigt største eksportør 

af denne frøsort til USA. 

Produktionen lå for en stor dels vedkommende i 

Trekantområdet og syd for Kolding. Firmaet havde 

også et betydeligt samarbejde med frøavlere i 

Kolindsund på Djursland. Her dyrkede de på et 

inddæmmet gammelt havareal den særlige rapsgræs, 

som benyttes i blandinger til græsplæner, 

sportspladser, flyvepladser osv. 

Virksomhedens beskedne start i 1919 gjorde, at 

der i årene derefter blev foretaget store udvidelser 

med nybygning af produktions- og lagerlokaler og 

køb af jord.Anton Nielsens princip var, at han kun 

udvidede, når der var penge til det, derfor de mange 

små tilbygninger. Den oprindelige hovedbyg- 

Anton Nielsens Frøavl & Frøeksport. 1947. 

50 

HANDEL OG HÅNDVÆRK 

ning var flere gange blevet forlænget mod nord, 

der blev bygget en sidefløj mod øst, og på den 

vestlige side blev der opført et pakhus beklædt 

med galvaniserede jernplader. 1941 opførtes en 

treetages lagerbygning med tørreri og kontorer i 

stueetagen. 1943 opførtes to interimistiske pakhuse 

af træ. De skulle blot stå der i få år, men i 1995 

benyttedes de stadig. 1949 byggedes et langt pakhus 

i 3 etager ud imod præstegården. 1975-95 byggedes 

5 nye haller mod nord på hver 1000 m 2 , og 

firmaets samlede etageareal kom op på 11.000 m 2 . 

I 1949 døde Anton Nielsen, 75 år gammel. Han var 

få år tidligere blevet dekoreret med ridderkorset. 

1930 havde han bygget hus på det vestligste af 

Stensbjerggårds jorder ved »halvvejstræ«, midt 

imellem Møsvrå og Almind. Han kaldte stedet 

Stensbjerghus. 

1951 omdannedes firmaet til et familieaktieselskab. 

Administrerende direktør blev Kaj Berner 

Nielsen, der havde været i firmaet siden 1929. Til 

trods for navnefællesskabet var han ikke i familie 

med Anton Nielsen. Da Anton Nielsen døde, blev

Direktør Kaj Berner Nielsen, Almind Frø. 

det overladt svigersønnen Jacob Lassen og Kaj 

Berner Nielsen at føre firmaet videre. Da Jacob 

Lassen i 1957 trak sig tilbage, blev ledelsen alene 

lagt i hænderne på Kaj Berner Nielsen. 

Ved Jacob Lassens tibagetræden knyttedes agronom 

Aage M. Gregersen til firmaet for at varetage 

de avlerinteresser, som Jacob Lassen havde 

specialiseret sig i. Konsulent Aage M. Gregersen 

virkede i firmaet i mere end 25 år. Hans opgave 

blev overdraget til konsulent Karl Jerrild, der har 

været ansat i firmaet siden 1986. 

Kaj Berner Nielsen virkede udadtil som en sky og 

genert person. Personalet oplevede ham som en 

varm og omsorgsfuld leder, et interessant menneske 

at tale med såvel privat som fagligt. Han 

skældte aldrig ud på en medarbejder, men valgte 

at servere en tør vittighed om forseelsen, det virkede 

bedre end store ord. Hvert år deltog han i 

frøhandlerkonferencer over hele verden. Det gav 

ham nye handelsforbindelser og viden om, hvilke 

frøarter der skulle satses på i de kommende år. 


Selvom Almind Frø havde gammeldags arbejdsgange 

og brugte sækkevogne, når andre benyttede 

trucks, kunne Kaj Berner Nielsen udbetale en 

større kilopris til sine avlere end de store, mere 

moderne frøfirmaer. 

Efter 67 års virke i firmaet, heraf 47 år som direktør, 

fik Kaj Berner Nielsen i 1996 besked på straks 

at rydde sit skrivebord af bestyrelsesformanden, 

et oldebarn af stifteren. Han nægtedes endog adgang 

til at komme i firmaet for at fodre sine katte. 

Arbejderne og beboerne i Almind var målløse. 

Firmaet solgtes nogle måneder senere til Morsø 

Frøavl, som 1999 videresolgte firmaet til DLF. De 

gamle bygninger blev nedrevet, og kun de nyere 

lagerhaller bevaredes. 

1979 fik direktør Kaj Berner Nielsen Den kongelige 

Belønningsmedalje med Krone. Han var stolt 

over dekorationen, for, som han selv udtrykte det: 

»Et ridderkors kan mange få (og kastede blikket 

på kontorets væg med Anton Nielsens billede), 

men denne er der kun få, som kan opnå«. Kaj Berner 

Nielsen døde 1997, 85 år gammel. 

Kilde: Artikler i Kolding Folkeblad om firmaets jubilæer i 

1944 og 1994. 

Landsbysmeden i Almind 

Landsbysmeden var i tidligere tider ofte en slags 

»embedsmand«, der var ansat af de omkringboende 

bønder. Hans løn var som regel fri bolig og et 

stykke jord, hvor han kunne ernære et par køer. 

Desuden fik han brændsel, jern og evt. andre fornødenheder 

tildelt af bønderne. Når den enkelte 

bonde skulle have større arbejder udført, måtte 

han selv eller en karl deltage i arbejdet hos smeden. 

Reglen var da den, at bonden medbragte tørmad 

og brændevin til dagens forbrug, og om aftenen 

deltog smeden i middagen hjemme hos bonden. 

Det gamle smedehus i Almind er nuværende Almind 

Østergade 2, og smedejorden, ca. 10 ha, som 

ejedes af Almind-bymændene, var matr. nr. 50 på 

Almind Østermark. I 1859 solgtes smedejorden til 

smeden Rasmus Mortensen, der bebyggede lodden 

i 1870, nu Møsvråvej 25, Hammerhus. Der 

boede flere smede efter hinanden i det gamle smedehus, 

indtil smed Lauge Jacobsen i 1891 byggede 

et nyt smedehus tæt øst for det gamle, Østergade 

4, der nu er nedbrudt. 

51

Smedien i Almind, ca. 1946. 

I 1901 køber smeden Mathias P. Nielsen fra Bastrup 

i Sønderjylland huset og smedien på tvangsauktion. 

Han forøgede ejendommen ved at tilkøbe 

3 skp. land fra Elmegård. I 1917 byggede han en 

villa på den anden side af vejen, Villa Højbo, Almind 

Østergade 5, og så blev beboelseshuset, men 

ikke smedien solgt til Mikkel Friis. 1927 solgte han 

Villa Højbo til Iver Herman Iversen og byggede 

huset Almind Østergade 6. 

52 


Mathias P. Nielsen havde benzintank (Shell) og 

drev lillebilforretning. I smedien var det den gamle 

smedesvend, Jens Peter Jensen, bedst kendt 

som »smed Jensen«, der residerede. Det var sjældent, 

man så smedemesteren med snavs på hænder 

og klæder. »Smed Jensen«, der var ungkarl og 

boede i et elendigt kammer over smedien, kunne 

andet end at sko heste og lave beslag. For en rulle 

skrå som betaling var han byens tandudtrækker 

ude i smedien - selvfølgelig uden bedøvelse! 

I 1940erne solgte Andrea og Mathias P. Nielsen 

smedeforretningen og købte Jordemoderhuset, 

Almind Østergade 8, hvor han døde oppe på loftet 

få år senere. 

Han efterfulgtes af smed Hans Adrian Jensen fra 

Bramdrupdam, og med ham fulgte hans far »smed 

Niels«, som i mange år havde været smedesvend 

hos smed Jørgensen i Bramdrupdam. Han blev 

svend i sønnens smedeforretning i Almind. 1964 

solgte Hans Adrian Jensen forretningen og arbejdede 

derefter med gravhundeopdræt i Håstrup. 

Hans Aaskov Olesen blev den sidste smed i Almind.Traktorer 

havde afløst hestene, og bønderne 

begyndte selv at svejse og reparere maskiner. 

Verdenssituationen drøftes over en håndbajer. Fra venstre gårdejer Laurids Frandsen, murermester Peter Jessen, gårdejer 

Marinus Jessen, Frydenslund, rentier Iver Herman Iversen og smedemester Mathias P. Nielsen, ca. 1930.

1969-70 byggede han en ny værkstedsbygning bag 

den gamle smedie, som han rev ned. Han fremstillede 

nu halvfabrikata og blev underleverandør til 

større virksomheder. Han var syg en del år og døde 

i 1996. Derefter blev huset og værkstedsbygningen 

solgt til andet formål. 

Kilde: Poul Lindholm: Almind Sogn, 1927. 

Dons-smedene 

I modsætning til i Almind, hvor bysmeden var 

»ansat« af bymændene, så var Dons-smedene i 

første halvdel af 1800-tallet selverhvervende. De 

hutlede sig igennem tilværelsen og måtte også ernære 

sig som landmænd, høkere o. lign. Der var to 

smedier syd for Dons by ved landevejen mod Kolding. 

Det var på Mølkærhus (nu nedrevet) ved 

Dons Landevej 156 og på kassehuslodden, nu 

Dons Landevej 184. 

I 1850erne opførte den indflydelsesrige gårdejer 

Christian Dons på Kristiansminde en smedie inde 

i Dons By, nu Dons Landevej 199, da han ikke var 

tilfreds med den smed, som boede på kassehuslodden 

syd for byen. Den første smed var en svensker 

ved navn Carl Morin. Senere var der flere forskellige 

smede, indtil Johan Jensen fra Eltang blev 

smed i 1886. Han købte grunden til selveje i 1899. 

Johan Jensen døde i 1928 og efterfulgtes af sin 

yngste søn Martinus Jensen. Smedeværkstedet beskæftigede 

en smedesvend og en lærling foruden 

smeden selv. I 1970erne ebbede smedearbejdet 

ud, og Martinus Jensen lukkede værkstedet, men 

blev boende i huset indtil sin død i 1990. 

Kilde: Poul Lindholm: Landsbyen Dons, Kolding 1922.. 

Det hvide hus nr. 2 fra højre er smedjen i Dons. Foto fra 

1956, detalje af foto s. 48. 


Bygningshåndværkere 

Omkring 1900 var der flere bygmestre i Almind 

sogn. I år 1900 byggede murermester Niels Laugesen 

fra Viuf et hus på Almind Hule 2, og det var 

sandsynligvis ham, der byggede de huse, som er 

udstykket fra præstegården i årene 1900-20, nu Almind 

Østergade 1-9 og Kongsholm 2. Endvidere 

kendes murer Jens Peter Høyem, tømrer Andreas 

Nielsen Nedenskov og snedkeren Rasmus Ottesen. 

Jens Peter Sørensen, født 1855 i Vester Nebel og 

opvokset hos sin morfar på Sølyst i Dons, begyndte 

i 1884 som tømrermester i Dons samtidig med, 

at han drev den 35 td. land store Søvanggård. Han 

var en meget værdsat håndværksmester på egnen 

og var med ved ombygningen af Almind Kirke i 

1887, bygningen af Jordrup Kirke, Ågård Friskole 

og Højskole, flere forsamlingshuse, landbrugsbygninger, 

villaer m.v. Han var medlem af Almind 

Sogneråd, bestyrelsen i Dons Brugsforening og 

byggesagkyndig tilsynsførende ved kirkerne i Kolding 

og omegn. Han havde to sønner, der fulgte i 

hans fodspor. Søren blev tømrermester i Bramdrup, 

Hans Peter hos Sigurd Madsen i Dons. To 

sønner blev bønder - Alfred på Skovabildhus i 

Dons og Peter på fødegården. Han nyder sit otium 

på Sølyst, Nørresøvej 36 i Dons. 

Peter Jensen var født 1889 i Almind, men kort efter 

flyttede forældrene til Ågård. Som ung murersvend 

rejste han i udlandet og nåede helt til Milano. 

1918 købte han en lille parcel, nuværende Almind 

Hule 11, som han bebyggede året efter. Peter 

Jensen havde mange opgaver også uden for 

sognet, og samtidig drev han et større cementstøberi. 

Efter hans død i 1950 overtog hans søn Vilhelm 

murerforretningen. Han gik konkurs i 1956. 

Niels Nielsen fra Kolding købte i 1926 ejendommen 

Vestergade 10, som var resterne af den gamle 

gård nr. V, og den dertil hørende jord nord for 

ejendommen ned imod Almind Å. Han var nogle 

år tidligere begyndt som tømrermester i Kolding 

og fortsatte sin virksomhed i Almind. Ved siden af 

tømrerforretningen solgte han sand og grus fra 

egen grusgrav, bl.a. til Kolding. Han døde i 1939 af 

hjerteslag, kun 51 år gammel. Enken Marie 

Schmidt Nielsen fortsatte grusgravningen. Området 

blev senere til boligområdet Fyrrelunden. 

Niels Nielsens tømrerforretning blev solgt til en af 

svendene, Thorvald Spedstberg Piihl født 1908 i 

53

Tømrermester Thorvald Piihl (1908-87). Foto fra 1955. 

Ejstrup. Han byggede hus med værksted på Vestergade 

46. Thorvald Piihl var en farverig person 

og en dygtig håndværker. Han var meget diskussionslysten, 

især i relation til Det radikale Venstre. 

Thorvald Piihl havde et svagt punkt. Hans notater 

om materialer og udført arbejde blev oftest kun 

noteret på en bræddestump og blev ofte ved hjemkomsten 

kastet hen i et hjørne af værkstedet. De 

nåede tit at blive til brændsel, inden han fik skrevet 

regningen. 

Thorvald Piihl havde en gammel bil, en FORD 23. 

Da taget blev utæt, blev den forsynet med tjæret 

tagpap og senere bølgeblikplader. Piihl fortalte 

med et glimt i øjet, at da han havde været i København 

med »Lurifaks« i 1950erne, havde alle vinket 

glade til ham. Thorvald Piihl var medlem af Almind 

Sogneråd 1962-70 og aktiv i Ungdomsforeningen 

og Husmandsforeningen. Han døde 1987, 

79 år gammel. 

Kristian Hansen, der var født 1916 i Herslev, startede 

midt i 1940erne egen tømrerforretning og 

byggede værksted og beboelseshus i Almind by på 

Kongsholm 6. Hans broder Kaj arbejdede i mange 

år som tømrersvend hos ham, og senere gjorde 

hans søn Jens det. Kristian Hansen var med til at 

opføre lagerbygningerne på Almind Frø og vedligeholdt 

dem gennem alle årene. Han var med til at 

opføre Almind-Viuf Fællesskole og Møsvrå Møbler 

og arbejdede desuden for sognets beboere. 

54 


Hans Christian Brødsgaard, født 1938 på Baungård 

i Almind, drev 1962-72 tømrerforretning fra 

Gl. Landevej 14-18. Hans Christian Brødsgaard 

købte i 1964 Egevej fra Tage Christensens gård og 

i 1966 Granhøj af Niels Christian Bramming, som 

han udstykkede og opførte huse på. Endvidere 

byggede han parcelhuse på Gl. Landevej, Toftevejs 

sydlige del, Lindevej og Egeparken. Han deltog 

sammen med sine kollegaer fra Almind og Viuf 

i opførelsen af Almind-Viuf Fællesskole, og han 

opførte 1969 Almind Sparekasse. Fra 1984 driver 

hanAlmind Ejendomskontor på Sysselbjergvej 21. 

Arne Ibsen startede som tømrermester omkring 

1966 på Granhøj 1, og Niels Erik Rasmussen som 

murermester 1976-77 fra Toftevej 17, Sysselbjergvej 

15 og Egevænget 70. Omkring 1980 startede 

malermestrene Poul Grarup, Vestergade 5, Reiner 

Schlage, Toftevej 11 og Andreas Ingwersen, Egeparken 

22. 

I midten af 1980erne begyndte tømrermestrene 

Eigil Andersen, Prangervej 25 og Torben Pedersen, 

Dons Byvej 34 virksomhed i Dons. 

Møsvrå Kro 

Danmark har altid haft eksport af oksekød til 

Tyskland og det øvrige Europa. I nyere tid foregår 

det som slagtede dyrekroppe i kølebiler. Mange 

kreaturer blev fra slutningen af 1800-tallet til 

1960erne eksporteret levende med skib fra Kolding 

Eksportmarked. 

Fra 1500-tallet og frem til midten af 1800-tallet foregik 

kreatureksporten ved at studehandlere opkøbte 

kvæg over det meste af landet og drev dem 

ad bestemte studeveje ned til markederne i Husum 

og Hamborg, hvor de solgtes. Major J.P. Ingwersen 

på Elisabethsminde i Viuf var en af de store 

opkøbere i Jylland. Studene, der kom fra Fyn 

blev sejlet over Lillebælt til Snoghøj og derefter 

drevet ad Gl. Ribevej til Landerupgård og videre 

via Møsvrå til grænseovergangene over Kongeåen, 

enten ved Dollerup eller Foldingbro. Nordslesvig 

var jo tysk i tidsrummet 1864-1920. 

Langs disse studeveje blev indrettet kroer, hvor 

studedriverne kunne forplejes, og hestene kunne 

opstaldes i rejsestalden. Møsvrå Kro, Møsvråvej 

31 havde en sådan funktion ligesom Højrup Kro, 

hvor Tolstrup Ostemejeri nu ligger. Der var normalt 

en mil, 7,5 km imellem disse kroer.

I 1872 blev Jens Peter Løgstrup kromand i 

Møsvrå, men kroeriet blev kort efter nedlagt. Flere 

drev høkerhandel og brugs i krobygningen indtil 

1918. Herefter indrettedes bygningen til almindelig 

beboelseshus. Rejsestalden blev nedrevet i 

1986. 

Poul Lindholm fortæller følgende historie om kroen: 

»1877 var de Almind-beboere igen til en slags 

folkefest. På initiativ af Poul Sørensen i Dons blev 

der, til fordel for Sygekassen, spillet dilettantkomedie 

tre aftener i rad i Møsvrå Kros kørestald. 

De to første aftener var der offentlig dans bagefter. 

Den første aften var der er del af mændene, 

både yngre og ældre, der var kommet i sådan en 

feststemning, at de ikke ville hjem, da dansen var 

forbi kl. 12, men blev og gjorde hæderlige forsøg 

på at tømme kromandens spirituslager. Selskabet 

nåede dog omtrent samlet til Almind. Kun en 

mand måtte opføres som »savnet«, hvilket blev 

meddelt hans kone, der så måtte ud for at få ham 

bugseret hjem«. Året efter fik Almind sit forsamlingshus, 

og dermed var spiritusens hovedrolle ved 

slige folkefester udspillet. 

Kilder: Poul Lindholm: Almind Sogn, 1927 

P. Eliassen: Studehandlere, Vejle Amts Årbog 1919. 

Marinus Jensen, heste-og kreaturhandler 

i Dons 

Marinus Jensen var født i 1885 på Dortheasminde 

i Dons, og i sine unge år arbejdede han på forskellige 

af egnens gårde. Efter at have været forpagter 

i Ågård købte han 1924 Mølgård på Dons Mark, 

som han havde til 1940, da han købte Påbygård i 

Harte. 1950 solgte han den og flyttede til en lille 

ejendom Dons Byvej 34 i Dons by. I 1957 trak han 

sig tilbage efter 43 år som handelsmand på Kolding 

Eksportmarked, og i den anledning blev han 

interviewet til Kolding Folkeblad. Her fortæller 

han: 

Jeg begyndte så småt at handle med dyr 1913, 

mens jeg var forpagter i Ågård. En af egnens gårdejere 

bad mig sælge nogle af hans dyr i Kolding, og 

det gav mig blod på tanden. Men først 1914, da 

Kolding Eksportmarked åbnede, kom der for alvor 

gang i handelsvirksomheden. 

Da jeg begyndte, var det på den tid, da markedet 

fandt sted på gaden flere steder rundt i Koldings 


Heste- og kreaturhandler Marinus Jensen. 

gader. Foruden den faste markedsplads, der lå på 

det sted, hvor nu De gamles Hjem/Låsbyhøj ligger, 

var der en gang om måneden hestemarked 

bl.a. i Jernbanegade i den del længst ned mod Banegårdspladsen, 

i Låsbygade, Klostergade og Rendebanen. 

Ifølge byens love skulle der skiftes med 

markedspladserne. Handelen foregik på gaden, 

for megen trafik var der ikke dengang, og der 

fandtes ikke mange biler i byen. 

Ved disse markeder måtte vi stå ude i så at sige al 

slags vejr, og det var sandelig en forbedring, der 

skete, da vi rykkede ind i Eksportmarkedets stald. 

Og hvilken udvikling er der ikke sket her i løbet af 

årene. Men samtidig med, at vi rykkede ind i Eksportstaldene, 

forsvandt lidt af handelens romantik.Tidligere 

var kontrakten mellem køber og sælger 

altid et kraftigt håndslag. I dag er det næsten 

forsvundet. 

Også på anden måde er der sket forandring i handelsformen. 

I gamle dage blev prisen på dyrene 

fastsat på slump, og det krævede en sikker dømmekraft 

og godt kendskab til dyr. I dag foregår 

salget, der for mit vedkommende i de sidste år 

55

udelukkende har været kommissionshandler, på 

grundlag af kilovægt. Tiderne har ikke altid været 

de bedste for vi handelsmænd, og især var priserne 

små under verdenskrigene og landbrugskrisen 

i 1930erne. Alligevel har jeg været glad for mit arbejde.« 

Peter Brandorff, Elmely i Dons 

Peter Brandorff - landmand, smugler og handelsmand 

- var født 1877 i Ørsted, Oksenvad sogn. 

Som handelsmand startede han sin løbebane i en 

købmandsbutik. Her stod han i lære i tre år, men 

det var ikke sagen for ham. Han ville ud i den frie 

luft. Den dag, han sagde sin stilling op, begyndte 

hans »rigtige« liv først. Han blev landmand og 

handelsmand mange forskellige steder i landsdelen 

– i Gamst, Jels, Bastrup og Vranderup. I 1941 

købte han Elmely, Prangervej 25 i Dons. Kort tid 

efter blev han syg, og ingen regnede med, at han 

havde langt igen. Sønnen Ejnar Brandorff overtog 

ejendommen, men Peter Brandorff kom sig og var 

langt op i alderen en usvækket arbejdskraft hos 

sønnen og svigerdatteren. 

I en fødselsdagssamtale med Kolding Ugeavis berettede 

den 103-årige Peter Brandorff i 1980 om 

sin tid som smugler under første verdenskrig. 

Som 21-årig erhvervede han sin første hest. Siden 

er flere tusinde heste travet gennem hans forretning 

som hestehandler.Alle med garanti for, at de 

var reelle, og at folk kunne få pengene tilbage, hvis 

de følte sig snydt. »Hvor mange hestehandlere har 

kunnet give den garanti?« spørger Peter Brandorff. 

»Næste år fylder jeg 100 år, og min garanti 

gælder endnu. Kun en eneste gang har jeg haft en 

voldgiftssag, og den vandt jeg. Jeg var 73 år dengang 

og frygtede, at mit rygte som hestehandler 

skulle blive ødelagt«. 

1981 blev Peter Brandorff udnævnt til æreshestehandler 

på Vorbasse Marked. Siden 1901 var han 

troligt mødt op hvert eneste år og havde handlet. 

Hestehandelen ændrede sig i hans senere år, da 

udbetaling og papirer blev almindeligt. »Det kan 

godt være, at det er fremtiden, men handler jeg, 

skal det være med håndslag og klingende mønt. 

Hos mig er et ord et ord, og det vil det blive ved 

med at være, så længe jeg lever«, sagde Brandorff. 

56 

Kilde: Artikel i Kolding Folkeblad. 


Elmely, Prangervej 25 i Dons, 1956. Sylvest Jensen Luftfoto. 

Det Kongelige Bibliotek. 

1981 flyttede han sammen med sønnen og svigerdatteren 

til Lunderskov, hvor han døde året efter, 

104 år gammel. Da var han Vejle Amts ældste indbygger. 

Kilde: Artikel i Kolding Folkeblad. 

Brugserne i Almind 

Omkring 1890 oprettedes Almind og Omegns 

Brugsforening på nuværende Vestergade 22 med 

tømrer Andreas Nielsen Nedenskov som uddeler. 

Den gik imidlertidig dårligt, og man overvejede at 

oprette en ny brugsforening. 

I 1905 tilbød høkeren i Almind J. C. Wentzel at 

sælge sin forretning på Almind Kirkesti 2 til initiativtagerne 

til en ny brugsforening. Den ny brugsforening 

havde regnet med, at høker Wentzels 

gamle kunder ville følge med, men de gik i stedet 

til den gamle brugs. Også kunderne fra en tidligere 

brugs i Møsvrå, der blev nedlagt i 1907, valgte at 

handle i den gamle brugs. 

Den gamle brugsforening eller »Almind og 

Omegns Brugsforening«, som den kaldtes, var nu 

blevet så mægtig, at den kunne købe en byggeplads 

i nærheden af Almind Station og opføre en 

bygning der, Almind Østergade 8. En sjællænder 

H. C. Petersen blev uddeler og var det i 15 år, men 

derefter blev forretningen solgt til købmand H.P. 

Raarup. 

Den nye brugsforenings første uddeler var Helga 

Brunce. Hun afløstes efter et års tids forløb af Kir-

stine Buhl, der var en plejedatter fra Anneksgården. 

Hun døde i 1922, 43 år gammel. Hendes søster 

Anine Buhl overtog uddelerpladsen sammen 

med sin mand Peder Mikael Pedersen i daglig omtale 

kaldet »Peder Brugs«. De havde lært hinanden 

at kende under 1. verdenskrig, da sikringsstyrken 

var indkaldt, og han lå i kvarter i Almind. 

»Peder Brugs« var ikke handelsuddannet, og måske 

var det underligt for en himmerlænding, praktisk 

taget opvokset med landbrugets redskaber 

mellem hænderne, at få succes ved disken i en 

brugsforening. Men som Kolding Folkeblad skrev 

ved hans 60års fødselsdag, havde han et medfødt 

talent for tal. 

»Peder Brugs« døde 1954, 63 år gammel. Anine 

Buhl Pedersen fortsatte som uddeler til 1960 efter 

at have virket i Almind Brugsforening i mere end 

52 år, heraf 38 år som uddeler. Som afskedsgave 

fik hun en check på 500 kr. – øremærket til en ferierejse. 

Den første ferie, Anine Brugs havde haft 

i 52 år. I 1908 var omsætningen på 26.688 kr., og 

uddelerens årsløn var på 1.460 kr. I 1959 var tallene 

steget til 327.000 kr. og 17.828 kr. 

Ketty og Elmo Paarup blev antaget som uddelerpar 

i 1960. I 1961 blev butikken udvidet og moder- 

Anine Buhl Petersen, uddeler i Almind Brugsforening 

1922-60. Foto fra 1960 af P. Thastum. 


Ketty og Elmo Paarup, uddelerpar i Almind Brugsforening 

1960-95. Foto fra 1960 af P. Thastum. 

niseret. Sognerådsprotokollen oplyser, at Almind 

Brugsforening i oktober 1968 købte den største 

grund fra Elmegård, et areal på ca. 4000 m 2 for 16 

kr. pr. m 2 . Her blev opført en ny brugs. Brugsen 

flyttede ind i de nye lokaler i 1973. På dette tidspunkt 

var omsætningen steget til 1,5 mill. kr. Brugsen 

blev senere udvidet med vindfang, i 1987 med 

100 m 2 lagerlokale, og i 1989 etableredes et OKbenzinanlæg, 

nogle år senere også med dieseltank. 

Med en årlig omsætning på 10 mill. kr. og med 

gældfrie bygninger kunne Elmo Paarup i 1995 

overdrage ledelsen til den nye uddeler Egon Retz, 

som i 20 år havde været medhjælper i forretningen. 

Elmo Paarup udtalte ved overdragelsen, at alle 

i lokalsamfundet kunne glæde sig over at have 

en sund og levedygtig Lokal-Brugs. 


Referater og artikler i Kolding Folkeblad. 

Uddeler Egon Retz ønsker personalet i Brugsen godt 

nytår. Fra venstre er det Else Lilja, Lilly Frandsen, Ann 

Stuhr, Karen Johansen og Kasper Mikaelsen, 1999. 

57

Købmandsbutikken i Almind 

Da Almind og Omegns Brugsforening, der lå på 

Almind Østergade 8, blev opløst i 1922, købte 

købmand Hans Peter Raarup ejendommen og 

drev derefter købmandsforretning. 1924 lod han 

opføre et pakhus ved Egtvedbanen op imod 

Møsvråvejen til grovvarer o.lign. I 1925 fik han tilladelse 

til at opsætte en benzintank (ESSO). Hos 

købmand Raarup mødtes som regel dagligt flere 

af sognets bedste mænd for at ordne verdenssituationen 

over en flaske portvin i baglokalet. 

Andreas Møller, født 1908 i Viuf, giftede sig 1936 

med Ellen Wahl og købte købmandsforretningen i 

Almind, som de sammen drev indtil 1946, da han 

overtog sin faders købmandsforretning i Viuf. 

Købmand Møller døde 1992, 84 år gammel. Hans 

svoger Karl Erik Wahl var i en årrække medhjælp 

i butikken. Andreas Møller huskes som en næsten 

overhøflig og hjælpsom købmand, der gerne brugte 

tid på at hjælpe med at binde købte varer på 

kundens cykelbagagebærer, mens andre kunder 

tålmodigt måtte vente på at blive ekspederet. På 

hele pakhusets nordside ud imod Møsvråvejen anbragte 

han et udstillingsparti til isenkram o.lign. 

Købmand Therkeldsen købte købmandsforretningen 

i 1946 og drev den til 1948, hvor han solgte 

den til Anders Jessen Jensen født 1920 i Darum og 

opvokset på Jels Mølle, gift med Christine »Søster« 

Damgaard fra Hejls. Anders Jessen Jensen 

havde forretningen til 1985, hvor den lukkede. I 

1960erne opførtes en tilbygning, og butikken udvidedes 

og moderniseredes. Bortset fra de første år 

havde de ingen medhjælp. A.J. Jensen var aktiv i 

købmandsforeningernes organisation. 

Dagny og Poul Larsen fra Kolding købte huset i 

1986 og indrettede døgnkiosk i den gamle købmandsforretning. 

1986-91 var der også postindleveringssted, 

men det blev overtaget af Viuf Brugs. 

I 1993 lukkede Poul og Dagnys døgnkiosk. Forretningen 

stod tom en kort tid, hvorefter Allan og 

Conny lejede lokalerne 1993-95. Tommy Lebirger 

fra Sdr. Bjert havde døgnkiosk, indtil den lukkede 

i 2002. 

Dons Brugsforening 

I 1899 købte snedker Poul Madsen en byggeplads 

umiddelbart syd for smedien i Dons, Dons Byvej 

30. Her opførte han et hus, og i nordenden af det- 

58 


Almind Købmandshandel ca. 1930. Foto: H.P. Raarup. 

te hus indrettedes et udsalg fra en købmand i Kolding. 

Dette udsalg passede hans kone, Anne, fra 

1906 til 1911. De var blevet gift i 1903. Anne Madsen, 

født Christensen var født 1881 på Sletmadevej 

i Ågård. Hendes mor døde, da hun kun var 5 

år, og hendes gudmoder Kirstine Nielsen på 

Donsgård havde siden taget sig af hende som plejedatter. 

I 1911 oprettedes Dons Brugsforening i samme lokaler 

som købmandsudsalget og med Anne Madsen 

som uddeler, et job som hun bestred indtil 

1939, da bestyrelsen besluttede at bygge en ny 

brugs på den anden side af landevejen på Dons 

Byvej 31. Hendes ugifte søster Kathrine Kristensen 

var medhjælper både i Brugsen og i hjemmet. 

Samtidig med indvielsen af den nye brugsforening 

antog bestyrelsen et ungt ægtepar fra Fyn som uddelerpar, 

Signe og Knud Christensen. Efter Brugsens 

nedlæggelse i 1975 byggede de hus på den anden 

side af vejen, Dons Byvej 24. Brugsbygningen 

blev solgt til Dagny og Willy Pagh fra Kolding. Fru 

Pagh startede en lille butik med tøj og nogle dagligvarer. 

Den lukkede efter nogle få år. 

Uddeler Knud Christensen døde i 1975, 66 år 

gammel. En kreds af beboere skrev disse mindeord 

om ham i Kolding Folkeblad: 

»Vi beboere i Dons føler trang til at udtrykke vor 

anerkendelse for, hvad Knud Christensen har betydet 

for vort lille samfund, især for de 33 år, han 

var uddeler for Dons Brugsforening. Knud Christensens 

dygtighed, økonomiske sans og påpasselighed 

førte til, at Dons Brugsforening efter hans 

eget ønske i 1972 kunne afvikles gældfrit. Han var 

agtet og afholdt af alle for sine gode og menneskelige 

egenskaber. Retskaffenhed og pligtfølelse var 

noget, der lå ham stærkt på sinde. Derfor fik han 

også forskellige offentlige hverv, skønt det var

ham meget imod, men han udfyldte også her sin 

plads til punkt og prikke. Vi er taknemmelige for 

at have haft en sådan mand i vor midte«. 

Kilde: Sigrid Madsen og Kolding Folkeblad. 

Teatergarderoben Absalon i Dons 

I begyndelsen af 1950erne flyttede Søren Kjær, 

boghandlermedhjælper i Schæffers Boghandel i 

Kolding, ind hos sin mor på Persillevej 2 i Dons. 

Hun havde købt huset i 1948. En søstersøn, Søren 

Mulvad, har fortalt, hvordan teatergarderoben 

Absalon kom til Dons. 

Søren Kjær havde i sine unge dage spillet amatørteater 

og senere i København på forskellige scener. 

Aksel Andersen fra Kolding, som var indehaver 

af Dansk Teaterforlag på Dyrehavevej i Kolding, 

foreslog ham at købe teatergarderoben Absalon, 

der var en udlejningsforretning med teaterkostumer 

og -rekvisitter, da den blev udbudt til 

salg. Den lå på det tidspunkt i Vindegade i Odense 

i samme ejendom som forsikringsselskabet Absalon, 

deraf navnet. Aksel Andersen hjalp også 

med finansieringen, og i forsommeren 1960 begyndte 

Søren Kjær at bygge det baghus til moderens 

hus, hvor kostumerne skulle være. Vennerne 

fra amatørscenen i Kolding hjalp med at mure, 

sætte vinduer i osv. Koldings nuværende borgmester 

sømmede alle tagpladerne fast. 

I bygningen blev der plads til alle de 8000 dragter, 

der skulle hentes i Odense, og det var som en 

Aladdins Hule at komme derind, da alt var på 

plads – og alle de mange enkeltdele såsom briller, 

lorgnetter, handsker, spænder og sølvknapper, pistoler, 

sabler osv., næsten alt originalt. 

Det var et stort arbejde for Søren Kjær at sætte sig 

ind i arbejdet, bl.a. indholdet af de mange skuespil, 

Dansk Teaterforlag kunne levere. Søren Kjær havde 

skiftende syersker til at hjælpe sig, bl.a. nogle 

koner fra Persillevej, der gerne ville tjene en ekstra 

skilling. Den vigtigste medhjælp var dog Jupp, 

der i virkeligheden hed Josef Adamy, der var søn 

af en vinbonde ved Mosel, men var blevet gift med 

en pige fra Kolding. En anden vigtig person var 

nabokonen »Julle«, Julie Sørensen, der havde lært 

finere vask og fransk strygning. 

Søren Kjær arbejdede som scenemester på Sans 

Souci i Kolding om sommeren og tjente godt ved 


Søren Kjær i Teatergarderoben Absalon. Foto: Kaj Grosen. 

det samtidig med, at han nød teaterlivet, han havde 

også små roller i forestillingen. Kunstnerne fra 

Sans Souci kom på besøg i teatergarderoben for at 

leje dragter, og flere af dem blev venner af huset. 

I 1964 udvidedes teatergarderoben ved køb af 

nogle mindre udlejningsforretninger. Teaterhistoriske 

rariteter kom på den måde til. Det usædvanlige 

ved Søren Kjærs forretning tiltrak mange 

journalister, der skrev artikler om den. Engang 

spurgte en journalist Søren Kjær om hans gravhund 

var arving til forretningen, og da Søren Kjær 

på sin lune facon svarede, at det var den da, kom 

historien i BT med overskriften »Hund arving til 

millionforretning«. 

De første år var udlejningen meget sæsonbestemt. 

Karnevalskostumer om foråret, nisser til jul og kostumer 

til dilettantkomedier i forsamlingshusene 

gruppevis forår og efterår. Men så kom sommerspillene 

på Nyborg Vold, Vikingespillene i Jels og 

byfester med historiske optog. Det var hovedsageligt 

amatører, der kom og lejede dragter. Forretningen 

blev solgt i 1977 til Helen Bødker Ander- 

59

sen og flyttede til Bramdrupgård, hvor Dansk Teaterforlag 

havde til huse. 

Søren Kjær spillede et utal af roller i festspillene 

på Koldinghus og i Geografisk Have. Han fik også 

meget roste karakterroller i Dorothea Teatret i 

Kolding. Søren Kjær var et omvandrende teaterleksikon 

og en fantastisk god lærermester. Han 

vidste, hvordan en forestilling skulle skrues sammen 

og var også i flere år instruktør på Dorotheateatret. 

I 12 år var han instruktør for forestillingerne 

i Dons Forsamlingshus. Søren Kjær var æresmedlem 

i Kolding Festspils Venner. Han døde i 

1997, 81 år gammel. 

Kilder: Søren Mulvad: »Absalon i Dons« i Koldingbogen 

1990. 

Nekrolog i Kolding Folkeblad 4. februar 1997. 

Alminde Sparekasse 

I efteråret 1968 besluttede bestyrelsen i Aagaard 

Sparekasse med direktør Preben Lykkegaard i 

spidsen at købe grund til en filial i Almind. På 

grunden skulle der i første omgang opsættes en 

midlertidig pavillon. 

Det var allerede besluttet, at der skulle etableres 

en filial i Vester Nebel. Denne filial stod klar i foråret 

1969. Samtidig var pavillonen i Almind sat op. 

Filialerne havde i starten deltidsåbent, da personalet 

i Ågård skulle passe alle tre steder. Foruden 

Preben Lykkegaard var det tilsynsrådsmedlem 

Alminde Sparekasses »pavillion« ved åbningen 20. februar 

1969. Foto: P. Thastum. 

60 


Carl Hansen, tidligere gårdejer i Øster Starup og 

elev Hanne Mortensen. Den 1. juli 1969 blev elev 

Annelie Lieberg ansat, og den 1. august 1969 Dorthe 

Larsen, der blev daglig leder af de to filialer. I 

november 1969 blev Solveig Augustinus ansat i 

Almind. 

Sidste del af 1960erne var en travl tid, og der blev 

opført mange parcelhuse i landsbyerne omkring 

Kolding. Det var også tilfældet i Almind, og det 

dannede grundlag for filialen, der fra første dag 

blev bakket godt op af beboerne. I 1970 blev Henry 

Markussen valgt ind i tilsynsrådet for Aagaard 

Sparekasse som Alminds mand. 

Flere afgørende ting skete i Aagaard Sparekasse i 

disse år. I 1970 blev det besluttet at købe »on line«-udstyr 

til sparekassen for en pris af 50.000 kr, 

og i 1972 blev Jørn Pinnerup ansat som ny direktør 

for Aagaard Sparekasse i stedet for Preben 

Lykkegaard. I 1973 besluttede man at opføre en 

permanent bygning i Almind. Den stod klar til 

indvielse 17. december 1973 og kostede ca. 

280.000 kr. 

I sommeren 1974 kom en fusion med Sparekassen 

Sydjylland i Vejle på tale, og det blev en realitet 1. 

april 1975. Sparekassen Sydjylland,Almind, havde 

fortsat fremgang og blev i 1975 fuldtidsåben. Mette 

Lise Rasmussen blev ansat 20. november 1975, 

og afdelingen havde nu 4 ansatte, men i starten af 

firserne begyndte konjunkturerne at vende, og det 

ramte også Alminde Sparekasse. I 1983 blev Dorthe 

Larsen souschef i Aagaard, Mette Lise Rasmussen 

blev daglig leder i Almind, og åbningstiderne 

blev nu reduceret. 

Mette Lise Rasmussen blev i 1987 ansat i Sydjyllands 

Revision i 1987. Anne Kok blev daglig leder 

af Almind filialen indtil sommeren 1989. Hanne 

Jacobsen overtog stillingen indtil 30. november 

1990, hvor Sparekassen Sydjylland, Almind, måtte 

lukke. Personalet herfra blev flyttet til Sparekassen 

Sydjylland, Ågård. 

En kort og typisk historie om en sparekassefilial. 

Heldigvis er bygningen fortsat til gavn for Almind 

som mødested for pensionister og dagplejemødre. 

Dette afsnit er skrevet af Dorthe Larsen, Lilballe.

Landbruget i Almind 

Bondesamfundet 

Det gamle bondesamfund var stort set selvforsynende. 

Af køernes mælk kærnedes smør og opfededes 

kalve. Kød og flæsk fik man ved slagtning af 

gårdens dyrebestand. Brændsel havde man ved 

tørvegravning fra egen mose og træbrænde fra 

skoven. De tidligere ejere af ejendommen, aftægtsfolkene, 

boede i et par stuer på gården eller i 

et aftægtshus. Bonden skulle føde dem sammen 

med tyendet (tjenestefolket) og daglejerne. 

I begyndelsen af 1900-tallet nedsatte selvstændige 

erhvervsdrivende sig som skræddere, skomagere 

og håndværkere i sognet. De byggede huse og 

måtte købe fødevarer hos høkeren. Bønderne 

solgte deres overskydende produktion af fødevarer, 

såsom smør, flæsk og æg til høkeren eller brugsen 

for så at kunne købe mel, gryn, kaffe og fodtøj 

hos skomageren osv. 

Danmark var neutralt under 1. verdenskrig 1914- 

1918 og kunne øge eksporten af landbrugsvarer til 

de krigsførende lande. Især da de krigsførende 

lande skulle genopbygges i 1920erne, havde landbruget 

gode tider og investerede i moderne landbrugsmaskiner, 

såsom selvbindere, malkemaskiner 

o.lign.Tærskemaskinen, som havde afløst plejlen, 

blev trukket fra en hestegang. Belysningen var 

tællepråse og petroliumslamper, men efterhånden 

fik man elektricitet. I 1917 holdt elektriciteten sit 

indtog i Almind sogn efter oprettelsen af Kolding 

Oplands Højspændingsselskab. 

I 1930erne kom landbrugskrisen. Arbejdsløshed 

og krigstruslen gav dårlige tider for landbruget. 

En bonde, som købte en pattegris til 30 kr., fedede 

den op og leverede den 4-5 måneder senere til 

slagteriet, fik afregnet 35 kr. for den. Hønseæg afregnedes 

1924 til kr. 4,20/kg – i 1934 var prisen 46 

øre/kg. 

Svinekort blev indført (rationering) for at stoppe 

ulønnende overproduktion. Gårdene fik antal tildelt 

efter grundskyld. Mange solgte dem, idet de 

mente, at det var en bedre forretning end at opfede 

svin. Landbrugets Sammenslutning (LS) var en 

forening af bønder, som forsøgte at protestere 

over for regeringen, bl.a. med bondeoptoget til 

København i 1935. 40.000 bønder fra hele landet 

rejste med særtog til Hovedstaden. De opnåede 

intet tilsagn fra regeringen, men havde en fornøjelig 

københavnertur. Få år efter opløstes LS, fordi 

foreningen blev præget af nazistisk tankegang. 

Skatterne var ikke store, og bønderne kunne spare 

sig igennem krisen frem til 2. verdenskrig 1940- 

45, hvor priserne på landbrugsprodukter igen stabiliserede 

sig. Til gengæld var der ikke mulighed 

for at bruge penge, da der var mangel på varer under 

og efter krigen. 

Efter krigen kom traktorer og nye store landbrugsmaskiner 

ud på markerne, men ungdommen 

havde ikke penge og lyst til at fortsætte i landbruget. 

De unge tog arbejde i byerne. 

Tørvegravning i Møsvrå i mosen ved Bygholm, 1925. Selvbinder på Søgård i Dons, 1930erne. 

61

I 1930erne var et husmandsbrug på 10-12 td. land 

et familiebrug, men i slutningen af 1900-tallet er 

de få tilbageblevne bønder blevet storjordbrugere 

med hver 2-300 td. land, som bliver passet af landmanden 

selv enten på en traktor i marken eller i 

ko- eller svinestald. Konen er blevet udearbejdende, 

og landbruget er blevet en fabrik. De mange 

tjenestefolk på de store gårde er væk. Landmanden 

kæmper alene med økonomien ved computeren. 

Æresbønder i Almind 

Kolding Herreds Landbrugsforening uddelte i en 

årrække Konsul Effs Legat til en landmand på 

Koldingegnen, der tjente som et eksempel til efterfølgelse 

for andre landmænd. 

I Almind Sogn har følgende modtaget legatet og 

et mindebæger: 

Marinus Jessen på Frydenslund i Almind fik legatet 

i 1941. Han var født i Fredsted, men kom som 

ung til Almind, hvor han i 1908 overtog sine svigerforældres 

gård »Frydenslund«. Sammen med 

sin hustru, Sørine, drev han denne gård med stor 

dygtighed, og i årenes løb forøgede han jordarealet 

fra 90 til 108 tdr. land og forbedrede bygninger- 

Gårdejer Marinus Jessen, Frydenslund, 1941. 

62 

LANDBRUGET I ALMIND 

ne meget. Han forstod at dyrke jorden, der dels er 

lermuldet, dels sandmuldet, på en sådan måde, at 

afgrøderne stadig gav bedre udbytte, og han havde 

på gården en stor og yderig besætning. Dertil 

kom, at han havde en sjælden evne til at omgås de 

unge medhjælpere på gården, så de fattede den 

rigtige interesse for arbejdet og blev dygtige. De 

karle og piger, der var på gården, havde en god læreplads. 

Frydenslund var i det hele taget et mønsterværdigt 

landbrug. 

Marinus Jessen sad i bestyrelsen for Viuf Mejeri i 

35 år, deraf 25 år i træk. I 1933 blev han valgt til 

formand, og det var ham, der var sjælen i arbejdet 

med at få Viuf Mejeri ombygget i 1936. Desuden 

var Marinus Jessen i bestyrelsen for Kolding 

Oplands Højspændingsforsyning, medlem af Almind 

Menighedsråd og i bestyrelsen for Kolding 

Herreds Landbrugsforening. Her var han dommer 

ved utallige dyrskuer. 

Marinus Jessen var en kendt og afholdt skikkelse 

overalt på egnen. Han var rolig og venlig af væsen, 

lun og gemytlig, og han vandt ved sin dygtighed og 

ved sin lune mange venner, som han holdt meget 

af at samles med. Marinus Jessen døde 1949, knap 

74 år gammel. 

Andreas Christensen på Birkelund i Almind fik legatet 

i 1945. Han var født 1882 i Almind, hvor hans 

far var sognefoged Anders Christensen. Han uddannede 

sig ved landvæsenet og havde desuden et 

ophold på Ollerup Folkehøjskole og senere på 

Dalum Landbrugsskole. 

1908 købte han Birkelund på Almind Vestermark, 

en gård på 42 tdr. land med faldefærdige bygninger 

og den noget magre jord fuldstændig ude af 

drift. Det viste sig snart, at Andreas Christensen 

var mand for at sætte skik på det hele. Med utrættelig 

energi og arbejdsvilje tog han opgaven op. 

Jorden blev drænet og merglet, og de gamle bygninger 

måtte snart vige pladsen for nye og tidssvarende. 

I 1915 overtog Andreas Christensen desuden 

sin fødegård og drev den i nogle år for så at 

afstå den til en svoger. I 1940 købte han Vestergård 

i Almind, som han fire år senere afstod til sin 

yngste søn. 

Andreas Christensen var en dygtig planteavler, og 

desuden forstod han at omsætte avlen igennem 

husdyrholdet. De, der kan det, opnår som regel et 

godt resultat.

Gårdejer Andreas Christensen, Birkelund, 1945. 

Andreas Christensen havde en stor støtte i sin hustru 

Martha. Hun deltog i driften og sparede ikke 

sig selv. De sidste år var hun imidlertid hårdt ramt 

af sygdom. Andreas Christensen var medlem af 

menighedsråd og sogneråd, formand for Almind 

Sogns Hesteforsikring og i mange år kredsformand 

i Kolding Herreds Landbrugsforening. Andreas 

Christensen døde i 1958, 75 år gammel. 

Jørgen Hybschmann på Dons Mølle fik udmærkelsen 

i 1972. Han var født 1912 i Nustrup i Sønderjylland, 

var uddannet ved landbruget og havde 

haft ophold på Rønshoved Højskole og Gråsten 

Landbrugsskole. I 1941 giftede han sig med møllerdatteren 

fra Dons, Kristine Blem og var i begyndelsen 

forpagter af gården. Senere blev han 

ejer. I 1941 blev mølleriet nedlagt. 

Proprietær Jørgen Hybschmann, Dons Mølle. Foto fra 

1972 af P. Thastum. 


Under Treårskrigen 1848-50 blev Dons Mølle 

skudt i brand af prøjserne, men genopbygget. Kun 

den gamle vandmøllebygning står endnu tilbage. 

Gårdens navn og dens mølledam, som stadig snor 

sig gennem den store parklignende have bag huset, 

minder om den fortidige aktivitet som priviligeret 

kongeligt mølleri. 

Dons Mølle er med skov og overdrev på i alt 250 

tdr. land, og desuden er der forpagtet 130 tdr. land 

nabojord. Markbruget drives traditionelt med 

korn, frø og kartofler. Til bedriften hører en del 

naturlige græsningsarealer. Omkring 1970 var der 

35 tdr. land med kartofler, men på grund af dårlige 

afsætningsvilkår er arealet siden reduceret til 

ca. 10 tdr. land. Besætningen var o. 1970 på 55 røde 

malkekøer med opdræt baseret på mælkeproduktion. 

Der var 30-35 søer med henblik på fedesvinproduktion. 

Jørgen Hybschmann var medlem af bestyrelsen 

for Kolding Svineslagteri, for Ågård og Gravens 

mejerier og medlem af Almind sogneråd. Udnævnelsen 

til »årets æresbonde« begrundedes med, at 

Hybschmann kunne betragtes som en foregangsmand 

på egnen. Han havde fem børn med Dine 

Hybschmann, og hun havde desuden et stort folkehold 

på kost. Familien var nært tilknyttet Frimenigheden 

og de kulturelle aktiviteter på Kirkebakken 

i Ågård. Jørgen Hybschmann døde 1989, 76 år 

gammel. 

Viuf Andelsmejeri 

Det kan vistnok siges, at årsagen til Viuf Mejeris 

oprettelse i nogen grad stod i forbindelse med 

den bølge af mejerioprettelser, der sidst i 1880erne 

bredte sig fra Vestjylland ud over hele Danmark. 

Pionererne havde jo vist, at det var en god 

ide, og i Ågård, som man konkurrerede lidt med, 

var man allerede i gang. 

Det første møde vedr. etablering af et mejeri afholdtes 

på Viuf Kro i februar 1889, hvor gårdejer 

Chr. Christensen, Rodgård i Dons gennem et længere 

foredrag påviste fordelene ved en fælles mejeridrift 

fremfor den daværende enkeltmands-mejeridrift 

på gårdene, og der nedsattes et byggeudvalg 

med Niels Terp fra Viuf som formand. Ved et 

senere møde blev forslag til love fremlagt og vedtaget, 

og man besluttede at bygge mejeriet i Almind-dalen. 

Der var en kilde oven for mejeriet, 

som et lyst hoved i bestyrelsen gav navnet »Det 

63

mekaniske Fugteværk«. Uheldigvis viste kilden sig 

senere at være så godt som uden vand, og man 

måtte i gang med at grave brønd. 

Mejeriet blev opført i sommeren 1889 for 25.000 

kr., og til bestyrelse valgtes gårdejerne Rasmus 

Petersen, Haurballegård, Søren Skouenborg fra 

Møsvrå, Peter Johansen, Frydenslund, Peter Ingversen, 

Elisabethsminde og Niels Terp, Viuf. Sidstnævnte 

blev formand. 

Den 8. oktober 1889 begyndte mejeriet sin virksomhed 

med Jens Pedersen som bestyrer. Han var 

fra Rådvad og havde først været ved landbruget. I 

20årsalderen blev han mejerielev på Bramdrupdam 

Mejeri. Han fik et kursus på Dalum Mejeriskole, 

inden han begyndte som bestyrer på det 

nyoprettede Viuf Andelsmejeri, og han beklædte 

stillingen i 45 år helt til 1934 til leverandørernes 

fulde tilfredshed. Han købte hus i Almind, hvor 

han døde i 1943, 79 år gammel. 

105 andelshavere var med fra starten. I 1915 var 

der 140 leverandører med 1050 køer. Fra 1889 til 

1915 var den indvejede mælkemængde steget fra 

1,35 til 3 millioner kg årligt. 1915 opførtes osteri, 

og der anskaffedes nye maskiner. 

I 1936 besluttede man at syrne den skummetmælk, 

som tilbageleveredes leverandørerne til svi- 

Mejeribestyrer Jens Pedersen, Viuf Andelsmejeri 1889- 

1934. Foto fra ca. 1910. 

64 


nefoder. Udover syrningsanlægget investeredes i 

ny dampkedel, ostekælder og nye værelser til mejeristerne, 

en udgift på i alt 60.000 kr. Fra en licitation 

samme år over mælkekørselen kan nævnes, at 

præstegårdsforpagter Sigfred Grubbe fik Almind 

Østermarksturen med et bud på 800 kr., og 

Møsvråturen gik til boelsmand Peter Petersen for 

1.350 kr. Kulkørsel til mejeriet fik vognmand Harald 

Andersen for kr. 2,50 pr. ton. De øvrige bønder 

i Vestergade,Almind Hede og Dons havde hele 

tiden leveret mælk til Bramdrupdam Mejeri. 

I 1934 blev mejeriets førstemejerist Sigurd Gadegaard 

Sørensen bestyrer, og det var han til 1963. 

Osteproduktionen havde mejeribestyrer Sørensens 

store interesse, og på hans foranledning besluttede 

bestyrelsen i 1954 at købe et stykke jord 

af skrænten vest for mejeriet, hvor der byggedes et 

nyt osteri med tilhørende lager. 

En kort periode efter mejeribestyrer Sørensens 

afsked blev førstemejerist Carl Emil Christensen 

konstitueret bestyrer, men i oktober 1963 besluttede 

bestyrelsen og senere en generalforsamling 

at nedlægge mejeriet, da man stod over for anskaffelse 

af renseanlæg og ansættelse af ny bestyrer. 

Leverandørerne fik tilbud om, at de kunne levere 

deres mælk til Bramdrupdam Andelsmejeri, og 

det tog næsten alle imod. 

Mejeriet solgtes derefter til et par private osteproducenter 

Søby og Andersen. Efter en årrække ophørte 

deres osteproduktion. Bygningerne stod 

derefter tomme og forfaldt til en skæmmende 

ruin, indtil de i 1990erne købtes af Otto Andersen. 

Han opførte en ny bygning på den gamle mejerigrund, 

Storgaden 7A i Almind-Å-dalen. 

Kilde: Referater i Kolding Folkeblad. 

Viuf Andelsmejeri, 1958. Sylvest Jensen Luftfoto, Det 

Kongelige Bibliotek.

Møsvrå Stenen 

På marken 20-25 meter nord for stalden på Taunsballegård 

i Møsvrå, nuværende Møsvråvej 35, som 

ejedes af gårdejer Peter Pors, fandt ejerens søn, 

Jens Pors i 1934 en stor sten i jorden. Han fortalte, 

at da han en dag ville slå en tøjrpæl i jorden, stødte 

han imod noget hårdt, og han kunne ikke trække 

tøjrpælen op igen. Han gravede den i stedet fri 

og opdagede så stenen. Man overvejede at sprænge 

den bort, men den tidligere nabo Iver Herman 

Iversen foreslog i stedet, at den skulle graves op 

og rejses som et minde om krisetiderne. Peter Pors 

tilbød Møsvrå by stenen som gave, hvis man ville 

lade den rejse på Stensbjerg ved Almind-vejen, 

hvor han ville afgive plads til den. 

Efter nogen forhandling blev byens beboere enige 

om at samle penge sammen, så de kunne betale 

Falcks Redningskorps for at flytte stenen. Falck 

betalte endda selv 10% af beløbet. Følgende 

mænd og kvinder ydede et bidrag: Laurits Frandsen, 

Jakob Lassen, Jens Almind Iversen, Hans Koed, 

Rasmus Glerup, Maren Christensen, Andreas 

Mortensen, Jørgen Nielsen, Marie Fischer, Peter 

Petersen, Vilhelm Johansen, Jens Peter Henriksen, 

Jørgen Johansen, Johannes Mortensen, Jens 

Pors, Mads Jepsen, Anton Nielsen, Iver Herman 

Iversen og Elsebeth Iversen. 

Møsvråstenen. Foto Peter Drescher-Jensen, 2003. 


De nævnte var alle bosiddende i Møsvrå med undtagelse 

af de tre sidstnævnte, som var flyttet til Almind, 

men alligevel gerne ville være med, fordi de 

i et langt liv havde så meget at være Møsvrå taknemmelige 

for. I en krisetid at ville tillade sig noget 

udover dagen og vejen fortjener påskønnelse, 

skriver Iver Herman Iversen. Møsvråstenen står 

som et varigt minde om det. 

En lille morsom hændelse kan nævnes i forbindelse 

med stenens flytning. Efter at den var gravet fri 

og hævet ved hjælp af spil på treben (stenens vægt 

er 14 tons) og derefter anbragt på en kraftig blokvogn, 

skulle den transporteres ad den meget kuperede 

sognevej frem til nuværende placering på 

Stensbjerg. Tre spand heste blev forspændt blokvognen, 

og som bremsere (når det gik nedad) og 

med et langt tov bag i blokvognen var samlet ca. 

100 af sognets beboere. På et tidspunkt sprang tovet, 

og samtlige bremsere faldt bagover. Bagest 

var den nye sognepræst, nu afdøde pastor Koefoed, 

og han fik hele den faldende menneskehob 

over sig. 

Udklippet »Hvorfor ikke?« stammer fra københavnerbladet 

Dagens Nyheder. Møsvrå var blevet synlig på 

landkortet! 

65

Visen »Ved Møsvrå-Stenens Rejsning« er forfattet 

af Iver Herman Iversen. Grunden til, at visen er 

underskrevet »Byens Oldermand«, er sandsynligvis, 

at han gennem mange år var oldermand for byens 

gåsegildelaug. 

Mortensgildet 

Helt fra middelalderen var det skik og brug over 

hele landet, at bymændene i en by samledes ved 

Mortensdagstide for at tage bestemmelse om forskellige 

fællesanliggender. Ved denne lejlighed 

indkrævedes de bøder, folk var blevet skyldige i 

årets løb, og disse bøder omsattes straks i øl og 

brændevin. Festligheden, ved hvilken det blev 

drukket, kaldtes Mortensgildet. 

Da fællesskabet og bystævnet forsvandt, hørte også 

Mortensgilderne op de fleste steder, men enkelte 

steder blev de bevaret, således i Almind by. År- 

66 


Ordforklaringer: 

Obelisk: Firkantet stenpille, der tilspidser sig foroven og 

ender i en lille pyramide. 

Odalisk: Europæisk betegnelse for slavinder i et harem. 

Terpsichore: I græsk mytologi dansens og lyrespillets 

muse. 

sagen dertil var de såkaldte kassehuslodder. Kassehusmændene 

i Almind fik tildelt den sydlige del 

af Almind Mark. Denne kassehusjord blev fri for 

hartkorn, men til gengæld skulle hver af de 5 kassehusmænd 

betale 8 skilling til deling mellem bymændene 

hvert år på Mortensdag/11. november. 

Det er en gammel tradition, at den hartkornsejer, 

der ikke gav møde, tabte retten til sin andel af kassehuspengene 

for dette år, hvilket dog ikke havde 

så meget at sige, da kassehuspengene vist altid er 

blevet fortæret og drukket op på stedet. 

Oprindelig bestod Mortensgildet kun af ejere af 

gammelt hartkorn, de bidragydende og byens

smed, men fra omkring 1900 kunne enhver bosiddende 

mand i Almind blive medlem. Ved »indsættelsen« 

betaltes i ældre tid en kande brændevin af 

en gårdmand og en pot brændevin af en husmand. 

Mortensgildet lededes af oldermanden. Denne 

bestilling indehavedes oprindeligt af byens snefoged. 

Senere gik den på skift mellem gildebrødrene. 

Mortensgildet afholdes nu på skift hos medlemmerne.Traktementet, 

der oprindeligt bestod af 

smørrebrød, brændevin og hjemmebrygget øl, er 

nu gåsesteg med rigelig snaps og bayersk øl, kaffe 

og toddy. Gildet varer gerne til kl. 2 om natten. Tiden 

går med forhandling, samtale og kortspil. 

I Almind deltog kun mænd i gåsegildet indtil 1945, 

da Knud Nielsen på Lykkensborg kom med forslag 

»om ikke damerne kunne optages i lauget«. 

Han var selv ungkarl. Oldermanden Marinus Jessen 

på Frydenslund lod det komme til afstemning. 

Afstemningen var ikke skriftlig, og kun 1 stemte 

imod. Jes Jessen, Stagebjerggård var af den mening, 

»at gildelauget kunne blive så stort, at det ikke 

var hver mands og kones sag at få plads, når der 

var både gildebrødre og –søstre«. Året efter udeblev 

han uden at sende bidrag og udtrådte dermed 

af gåselauget, oplyser forhandlingsprotokollen. 

Alfred Bloch, Hedelund, var en årrække skriftefører 

og skrev i protokollen morsomme indlæg og 

rim om gåsegildernes afvikling og om årets værtsfolk. 

Almind Hedes mere end 100 år gamle gåselaug 

lever fortsat i bedste velgående. 

Møsvråbeboerne optog i 1916 skikken med at holde 

mortensgilde, og her var konerne med fra starten. 

Til mortensaften måtte gåsen lade livet. Gammel 

tradition tro samledes 5-6 familier i Mortenslauget 

for at lade mortensgåsen med tilbehør vederfares 

retfærdighed. Oldermanden, som præsiderede 

for bordenden, sørgede for, at gåsen kom 

til at svømme. For at konstatere snapsens duelighed, 

drak han selv et glas, før han skænkede for de 

øvrige mænd. Først i tredje omgang kom kvinderne 

med. Man spiste, drak, sang og snakkede. Til 

sidst takkede oldermanden værtsfolkene for gæstfrihed, 

og fordi de stadig holder gammel tradition 

i hævd og bestemte, hvor Gåsegildet skulle holdes 

det følgende år. Så var man i stemning til at tage 

fat på l’hombren indtil kaffetid. For ca. 40 år siden 

opløstes gåselauget i Møsvrå. 

Her gengives gåsens pris, som afsynges af gildets 

deltagere: 


Gåsegildet 

Skrevet af oldermanden i 1938. 

Mel.: Jeg er Havren … 

Jeg er Gaasen, jeg har Vinger på 

mer end to dog ingen Gaas kan faa. 

Bonden har mig fedet op med Korn, 

Gud velsigne ham og hele Jord´n. 

Jeg er Gaasen, ruget af et Æg, 

Ak ja, Verden den er fuld af Skæg. 

Ud paa Landet ha´d jeg gode Kaar 

føl mig paa mit Bryst og paa mit Laar. 

Jeg blev født, mens glade Lærker sang, 

og mens Græs og Korn af Jorden sprang. 

Korn og Græs og Spirer aad jeg op. 

Derfor blev jeg fed og tung i Krop. 

Jeg er Gaasen, Festens glade Fugl, 

elsket ved St. Mortenstid og Jul. 

Ven med dem, der rigtig glæder sig. 

Velbekomme Jer, som æder mig. 

Det kan kolde Hjerner ej forstaa. 

Derfor maa I hælde dygtigt paa. 

Tøm en Skaal for Gaasen fed og fin, 

men drik aldrig Skaal i Gaasevin! 

Tidl. oldermand i Mortensgildet på Almind Hede, Johannes 

Elbæk. Foto ca. 2000. 

67

I 1978 blev en moderniseret vise forfattet, hvor gåsen 

blev tl and og dram til vin. 

Kilder: Poul Lindholm, Almind sogn, 1927. 

Notits i Kolding Folkeblad. 

Protokol fra Mortensgildet i Almind. 

Nålebjerggård Plantage 

Nålebjerg skov/plantage udspringer af et stykke 

særlig natur. Det, der i dag omtales »Bjerget«, 

hvor mindestenen står i den sydlige ende, var 

oprindelig et græsningsareal, som den daværende 

ejer, Jens Peter Nielsen, valgte at tilplante med 

gran. Det skete ad tre gange. Da Nålebjerggård i 

1948 brændte, blev dette granstykke på ca. 4 ha. 

fældet og delvis anvendt som tømmer i forbindelse 

med gårdens genopbygning. Efterfølgende blev 

der sået egefrø, som var en blanding af dansk og 

amerikansk/canadisk eg. Den nordvendte skråning, 

som vender ned mod ådalen, har igennem 

årene haft skiftende trævækst, bestående af gran 

og løvtræer. 

Vest for »Bjerget« findes der en tidligere tørvemose 

ca 1 ha., som var opdelt i mindre moselodder. 

Disse var og er ejet af flere lodsejere. Fremstillingen 

af tørv foregik ved æltning af tørvedyndet, 

som blev lagt i forme for derefter at blive lagt til 

tørring ude på den åbne eng. Tørvene blev anvendt 

som brændsel. 

Om Lene Kjerstines bøge 

Mindestenen Lene Kjerstines Bøge står placeret i 

et område af skoven, der tilhører Stagebjerggård. 

I 1890 var det ikke ualmindeligt, at der rejstes 

mindesten over personer, som på særlig vis havde 

udmærket sig. Lene Kjerstine, født Andersen på 

Vestergård i Almind, var gift med Jes Jessen, Stagebjerggård 

og en flittig kone, der tog aktiv del i 

bl.a. høbjergning, netop hvor mindestenen står. 

Det var et slidsomt og ikke populært arbejde, som 

skulle gøres. Netop af denne årsag besluttede Anders 

Jessen i 1890, at stedet og dermed skråningen 

skulle tilplantes med bøg, og samtidig blev der 

rejst en mindesten over hans mor med inskriptionen 

»Lene Kjerstines Bøge 1890«. 

Jens Peter Nielsen og Nålebjerggård 

Jens Peter Nielsen blev født den 20. september 

1849 på nedlagt gård nr. VIII i Almind og voksede 

op på Nålebjerggård. Han blev efter endt uddannelse 

som landmand gift med Else Marie, der 

68 


var søster til Anders Jessen, Stagebjerggård, Almind. 

De fik sammen seks børn – Niels, Helene, 

Søren, Jes, Johanne og Ejner. 

Jens Peter Nielsen var i manges bevidsthed en stor 

personlighed, vellidt, afholdt og respekteret. Han 

var et menneske, der med sin fremsynethed, idérigdom 

og handlekraft i høj grad satte sit præg på 

udviklingen. Andelsbevægelsen var på daværende 

tidspunkt en spirende bevægelse, som optog mange. 

Det indså først og fremmest Jens Peter Nielsen, 

der på den baggrund blev en af de bærende 

kræfter i stiftelsen af Bramdrupdam Andelsmejeri. 

Evne og interesse for økonomi betød også, at 

Jens Peter Nielsen blev hovedmanden bag stiftelsen 

af Kolding Folkebank, som han senere i en 

seksårig periode var direktør for. Hans efterfølger 

på bankdirektørposten blev en af hans sønner, Søren 

Nielsen. Kolding Folkebank blev senere sammenlagt 

med et andet pengeinstitut, og fik navnet 

Aktivbanken, som nu via yderligere en sammenlægning 

hedder Sydbank. 

Mindestenen for Jens Peter Nielsen i Nålebjerg Plantage. 

Foto: Peter Drescher Jensen, 2003


Else Marie og Jens Peter Nielsen fotograferet 1891-92 sammen med deres børn og tjenestefolk på Nålebjerggårds 

gårdsplads. 

Jens Peter Nielsens interesse for det folkelige foreningsliv 

var stor. Efter krigen i 1864, hvor Sønderjylland 

blev tabt, blev optimismen efterhånden 

genskabt bl.a.ved oprettelse af skytte-,gymnastik-, 

idræts- og ungdomsforeninger. Jens Peter Nielsen 

tog bl.a. initiativ til stiftelsen af Almind Forsamlingshus, 

der fandt sted den 9. september 1878. 

Den 11. juli 1909 døde Jens Peter Nielsen pludselig, 

60 år gammel. Det udløste stor sorg i familien 

og på egnen. Hans ældste søn Niels Nielsen og 

dennes hustru, Ragnhild, overtog Nålebjerggård, 

men kun i en forholdsvis kort årrække, idet Niels 

Nielsen også pludselig døde. Hans bror, Jes Nielsen, 

der var planteavls- og regnskabskonsulent 

ved Kolding Herreds Landbrugsforening, og hans 

hustru Karen overtog derefter Nålebjerggård, som 

de drev som et mønsterlandbrug indtil Jes Nielsens 

død i 1953. 

Nålebjerggård blev derefter forpagtet ud. Enken 

Karen Nielsen blev boende der i en kort årrække 

og flyttede derefter op til Almind. I 1968 købte Jes 

og Esther Jessen, der ejede Stagebjerggård (Jes 

Jessen er fætter til Jes Nielsen) Nålebjerggård, og 

i 1973 solgte de den samt halvdelen af Stagebjerggårds 

jorder til undertegnede. Min kone, Inger og 

jeg driver i dag gården. 

Mindesten og festplads 

Kort tid efter Jens Peter Nielsens død besluttede 

en kreds af egnens folk at rejse en stor mindesten 

over ham i bornholmsk granit. På mindestenen 

står: 

Jens Peter Nielsen 

F. 20.09.1849 D. 11.07.1909 

Sit hjem, sin egn 

sit folk, sit land 

han var en god 

og trofast mand. 

Rejst af venner 25.06.1911 

Mindestenen i Nålebjerg Skov står ovenfor en naturlig 

skabt plads, der igennem årene har dannet 

ramme om mange folkelige fester - sangstævner 

med deltagelse af omegnens sangforeninger, folkedans, 

politiske møder, ungdomsforeningsmøder, 

grundlovsmøder, søndagsskoleudflugter, Skt. 

Hans fester. Pladsen har også været mål for familieudflugter 

og andre udflugter. Den senere anlagte 

natursti passerer igennem Almind Ådal også 

festpladsen. 

Jørgen Jessen, Nålebjerggård, har skrevet dette afsnit. 

69

Landbrugsmaskinfællesejerskab i Møsvrå 

Danske bønder løsrev sig for næsten 200 år siden 

fra et stramt og lidet hensigtsmæssigt fællesskab 

om dyrkning af den jord, der hørte til landsbyen. 

For godt 100 år siden fandt man ud af at samarbejde 

om produktion og afsætning af landbrugsvarer 

i andelsbevægelsen. I 1960erne rykkede dette 

samarbejde ind i maskinalderen. 

Fællesmekaniseringen blev først gennemprøvet af 

husmandsbevægelsen, som bl.a. ansatte konsulenter 

til at tage sig af deres fælles problemer med at 

få adgang til landbrugsmaskinerne, når de havde 

brug for det. 10, 15 og 20 husmænd kunne hermed 

få adgang til at benytte moderne maskiner til jordbehandling, 

høst o.s.v. Herfra bredte ideen sig til 

de mellemstore brug. 

På Koldingegnen er der i dag adskillige landmænd, 

som i grupper på 3-5 ejere har købt maski- 

Landbrugsmaskinejerfællesskab i Møsvrå. Ved halmpresseren 

ses til venstre Jørgen Johansen og til højre 

Jens Pors. Mellem sig har de lille Anne Marie Almind 

Iversen, en af deres flittige høstmedhjælpere. Foto: P. 

Thastum, 1967. 

70 


ner til fælles brug i en størrelsesorden, som et enkelt 

landbrug ikke har mulighed for at anskaffe. 

Hermed har man også fundet løsningen på et arbejdskraftproblem, 

som år for år er blevet større. 

Landbrugsforeningen har rådet landmændene til 

at oprette kontrakter eller lignende, som nøje fastsætter 

hver enkelts ret og pligt i fællesskabet. 

Da Jens Pors i Møsvrå i 1965 stod over for at skulle 

anskaffe en roeoptager, henvendte han sig til tre 

andre landmænd i Møsvrå Jørgen Johansen, Gunnar 

Glerup og Peder Madsen for at høre, om de 

ville være med i et fællesskab, da det var en stor investering. 

De sendte bud efter konsulent Bahr fra 

Landboforeningen, papirerne blev underskrevet 

og roeoptageren købt. Ingen har fortrudt købet, 

og siden har de taget en halmpresser, en siderive 

og sidst sprøjteagregat ind i fællesskabet. Peder 

Madsen er siden gået ud af fællesskabet, idet han 

ikke længere beskæftiger sig med landbrug, men 

hans jord drives fortsat, da naboerne har lejet den. 

I alt har de tre landmænd investeret ca. 14.000 kr. 

i det nuværende maskineri, og især har man haft 

glæde af halmpresseren og sideriven. 

Den første del af høsten klarer de hver især med 

egne redskaber, men de er fælles om halmpresningen 

på de i alt knap 100 tdr. land kornmarker, hvor 

de hjælpes ad med hinandens marker. De har dermed 

klaret sig uden fremmed medhjælp, hvilket i 

øvrigt er næsten umuligt at få. Roeoptageren tager 

såvel kontraktroer som foderroer. Der er i alt ca. 

30 tdr. land, som man også bearbejder i fællesskab. 

Herved sparer alle penge. 

For at sikre maskineriet må de hver især reservere 

et beløb på deres driftsbudget til vedligeholdelse 

af maskinparken, og de betaler derfor 10 kr. pr. 

tdr. land for brug af halmpresseren, 10 kr. pr. tdr. 

land for roeoptagning af foderroer, 20 kr., når der 

er tale om arealer med sukkerroer til fabrik. Endnu 

tydeligere er besparelserne ved sprøjtning mod 

ukrudt og skadedyr. Jens Pors har kunnet gennemføre 

sprøjtningerne for i alt 700 kr., hvor det 

tidligere kostede 2.200 kr. 

Arbejdet er fælles, når fællesmaskinerne er i brug. 

Man starter kl. 8.30 og bliver ved til kl. 17.00 med 

en middagspause. Alle tre mænd har kreaturhold, 

som kræver deres tilstedeværelse morgen og aften 

på egen bedrift, men når tiden udnyttes fuldt ud, 

går det let for dem at klare markarbejdet som skitseret. 

De tre mænd lever i et fortrinligt naboskab. 

De behøver ikke at vente på en maskinstation,

men kan gå i gang, når tiden er inde. Det kan ikke 

løse alle landmændenes økonomiske problemer, 

men alle i »ejerlaverne« er enige om, at det er en 

af vejene ud af de store gældsforpligtelser i forbindelse 

med den stadigt øgede mekanisering i landbruget. 

Fællesskabet har ikke gjort landmændene 

til »kollektiv-bønder« som i de østeuropæiske lande. 

Det er fortsat frie og selvstændige bønder, som 

i et frivilligt fællesskab klarer en del af dagens problemer. 

Kilde: Artikel i Kolding Folkeblad 23.9. 1969. 

Landbrugsmuseet 

På Landbrugsmuseet på Almind Hede kan man se 

landbrugsredskaber fra midten af 1800-tallet til 

1950erne, hvor indførelsen af traktoren, malkemaskinen 

og mejetærskeren medførte så gennemgribende 

ændringer i danske gårdes produktionsmetoder, 

at ældre tiders håndværktøjer og maskiner 

meget hurtigt endte som skrot hos produkthandleren, 

på bunden af en mergelgrav eller i et krat 

ved gården. 

Landbrugsmuseets formål er at bevare de gamle 

redskaber fra dengang. Redskaberne er ikke kun 

blevet bevaret, men også repareret, så det kan ses, 

hvordan de er blevet brugt. 

Den store private samling er grundlagt og ejes af 

»Lykkensborgs« tidligere ejer gennem 40 år, Johannes 

Elbæk. Alle museets ca. 1500 forskellige 

enheder er indsamlede gennem de sidste tyve år 

og restaureret eller foræret direkte til Johannes 

Elbæk. Intet er købt, og samtlige enheder er registrerede 

med oplysning om giver og anvendelse, 

nummereret og opført i katalog. 

Johannes Elbæk har arrangeret sin store samling i 

en lade på sin gård på Almind Hede. Det er, som 

Johannes Elbæk udtrykker det, »stedet, hvor gamle 

ting kommer på værdig pension. På museet kan 

du få et tydeligt indtryk af de redskaber, som vore 

forfædre anvendte på gården og i marken – fra en 

tid, hvor man ikke talte om økologi. Man havde 

ikke andet. Du vil sandsynligvis undres over visse 

maskiners størrelse. De forekommer så ufattelig 

små i forhold til nutidens landbrugsredskaber, især 

hvad angår det kørende materiel«. Samlingen illustrerer 

først og fremmest det enorme slid og hårde 

arbejde, der har været forbundet med anvendelsen 

af redskaberne. 


I 1993 overtog svigersønnen Morten Wagner Lykkensborg. 

Landbrugsmuseet blev officielt indviet i 

2000 med kulturminister Elsebeth Gerner Nielsen 

som hovedtaler. Morten Wagner sagde i sin tale, at 

i starten skulle hans svigerfar kun bruge et hjørne 

af den maskinhal, som i dag er fyldt med de gamle 

landbrugseffekter. Nogle er 2-300 år gamle, men 

de fleste effekter er fra 1880-1950. Det er alt sammen 

effekter, som afspejler den kæmpemæssige 

omvæltning, som landbruget har været igennem 

fra familiebrug til nutidens store industrialiserede 

bedrifter. 

Kolding Kommune købte Lykkensborg i 2003. 

Bygningerne skal nedrives, og Landbrugsmuseet 

flytter formentlig til Brødsgaard i Harte. 

Kilder: Folder om Landbrugsmuseet. 

Artikel i Kolding Folkeblad fra indvielsen. 

En hestegang. Landbrugsmuseet i Almind. 

71

Natur og kultur 

Donssøerne 

Almind Å udspringer ved Fiskersminde i Møsvrå 

og løber gennem Alminddalen til Dons Mølledam. 

Her drev vandet møllens kværne, der formalede 

bøndernes korn til mel og dyrefoder. 

Fra møllehjulet fortsatte vandet til Donssøerne 

(Nørresø og Søndersø), et areal på ca. 50 ha, som 

o. 1800 på initiativ af den unge driftige H. Wulff, 

der netop havde købt Vester Nebel Mølle, forsøgtes 

tørlagt ved at grave en 2,5 km lang afvandingskanal. 

Da han var meget grisk efter jord, tilkøbte 

han sig et stort stykke Donsjord vest for søerne og 

ville så have disse udtørret for at vinde mere eng. 

Han fik også nogle fra Dons med til det, og der 

blev indkaldt holstenske arbejdere, som for en billig 

pris gravede en afvandingskanal på 7 meters 

bredde og 2,5 meter dyb. 

I 1804 erklæredes udtørringen for fuldført, men 

den gav ikke det udbytte for donsingerne, som de 

havde beregnet. Det viste sig snart, at udtørringen 

langtfra var tilstrækkelig, og i 1818 var donsinger- 

72 

ne nær ved at tabe modet over den mislykkede afvanding 

af søerne. Man blev dog ved at mase med 

dem i et hundrede år endnu, indtil både søerne og 

det omliggende areal i 1919 blev købt af Kolding 

Oplands Højspændingsværk. Dermed var udtørringssagaen 

forbi, og søerne blev vandrigere end 

nogensinde før. 

Harte Vandkraftcentral (Harteværket) opførtes 

1919-20 og toges i drift 1920. Opførelsesprisen var 

4,1 mill. kr. Værkets tre turbiner har en kapacitet 

på 900 KW og en normal årlig produktion på 1,8 

mill. KW, der stadig er med til at forsyne Kolding 

by. 

Anlæggelsen af Harteværket bragte store ændringer 

i det oprindelige vandløbsmønster. Før 1920 

havde Almind Å løb gennem de dengang langt 

mindre Donssøer videre mod vest forbi Dybvadbro, 

hvorefter den kort nord for Stubdrup forenede 

sig med Vester Nebel Å for derefter at løbe ud 

i Kolding Å vest for Ejstrup. Samtidig havde Stallerup 

Sø et gravet afløb mod nord til Almind Å. I 

forbindelse med opførelsen af Harteværket grave- 

Udsigt over Donssøerne fra vejen mellem Kolding og Vester Nebel, 1961. Foto: P. Thastum.

NATUR OG KULTUR 

Sensommerbillede 1962 fra Soldaterbroen mellem Nørresø og Søndersø. Foto: P. Thastum. 

des der en kanalforbindelse fra Donssøerne gennem 

Stallerup Sø til selve kraftcentralen. Samtidig 

anlagdes der en spærredæmning over Vester Nebel 

Å nord for Stubdrup, hvorved man tvang vandet 

til at løbe mod øst gennem Almind Å, d.v.s. 

den modsatte vej af tidligere. Herved steg ikke 

alene vandspejlet i Donssøerne, men også Søndermose 

ved Fiskholm blev oversvømmet. 

Donssøerne, Nørresø og Søndersø har fået deres 

nuværende udstrækning på grund af opstemningen 

af Almind Å for at skaffe tilstrækkelige vandmængder 

til Harteværket længere mod syd. Området 

omkring søerne er et stykke unikt natur. Her 

findes sjældne ynglefugle såsom isfugle, rørhøge, 

sorthalsede og toppede lappedykkere. Af sjælden 

vegetation kan nævnes bredbladet kæruld og majgøgeurt. 

Kanalen mellem Nørresø og Søndersø 

krydses af »Soldaterbroen«. Den krydsende vej er 

privat fællesvej og giver forbindelse fra Søvej i 

Dons til Vester Nebel. En meget smuk, rekreativ 

gang- og cykelrute. Ved broen findes en lille parkeringsplads. 

I området mellem Dons og søerne 

findes tillige en række småveje, og der er offentlig 

adgang til søerne ved »Soldaterbroen«. Det er 

muligt at spadsere rundt om Nørresø. 

Kilder: Poul Lindholm: Landsbyen Dons, 1922. 

Vejle Amts Årbog 1945. 

Trap Danmark: Almind sogn i Vejle Amt, 1964. 

Landbygruppen i Dons: Udviklingsplan for Dons, 2001 

Naturstierne i Almind Å-dalen 

To lærere, Merry Larsen og Børge Axel, samt 12 

elever fra 10.B på Almind-Viuf Fællesskole deltog 

i 1987 i et kursus på Danmarks Lærerhøjskole i 

Skive. Hensigten var at få kommende 10. klasses 

elever til at tænke utraditionelt, og temaet var 

»workshop om lokalsamfundet«. 10. B´s ideoplæg 

blev en natursti i Almind Å-dalen. 

Da eleverne kom hjem, gik de straks i gang med 

stiprojektet. De blev delt ind i 3 grupper med 4 

elever på hver. Hver gruppe fik så tildelt et område, 

hvor de skulle finde egnede ruter i Å-dalen, 

der kunne blive afmærkede som vandreruter. Det 

skulle være rigtige naturstier »trampestier«, som 

anlægges af de fødder, der går på dem. 

Der blev taget kontakt til lodsejerne, til Teknisk 

Forvaltning og indsamlet penge ved salg af »folkebreve« 

á 20 kr. Dagspressen og lokalradioen blev 

også kontaktet, inden projektets praktiske anlægsarbejde 

kunne påbegyndes. 

Eleverne slog græs, fældede træer og afmærkede 

ruterne med malede pæle. Kolding Kommunes 

langtidsledige bidrog med de mere krævende opgaver 

- bygning af fire broer over Almind Å og 

etablering af primitive natur-trapper på de stejle 

skrænter og bakker. For at det hele ikke skulle forfalde, 

lavede 10.B en aftale med de lokale spejde- 

73

Skitse over stier til naturvandringer i Almind Å-dalen. 

re om at varetage den fremtidige vedligeholdelse 

af naturstierne. 

Den 9. april 1988 indviedes naturstierne. Gårdejer 

Jes Jessen holdt tale og klippede snoren. De fremmødte 

begav sig alle ud i det naturskønne terræn 

for at afprøve de nye stier. I en folder, som skoleeleverne 

udgav, blev de tre ruters seværdigheder 

beskrevet på denne måde: 

Rød Rute med mindestenen i Nålebjerg, Nålebjerg 

Mose, ved Bakkely en kort afstikker til Femhøje, 

fra Tage Mortensens mark et vue over Å-dalen 

mod Dons og Abildskov med forlovelsesbænk 

og kunstig sø med padder og vandinsekter. 

Gul Rute, hvor Ådalens fauna og flora kan nydes, 

nattergale ved Oluf Østerlunds kunstigt anlagte 

sø. Den østlige bro forbinder Ole Hansens eng 

mod nord og Karen Marie Sørensens mod syd. 

Orange Rute følges fra rastepladsen ved hovedvejen 

ad den nedlagte Kolding-Egtved jernbanelinie 

og videre på banedæmningen over Almind-Å, fra 

et udsigtspunkt et enestående udsyn over Bygholm 

Mose og videre tæt forbi Viufgård. 

74 


Almind å 

Orange rute 

Rød rute 

Gul rute 

I november 1996 overtog Almind-Viuf Fællesskole 

pasningen og vedligeholdelsen af naturstierne 

omkring skolen. I 1997 ansøgte skolen Friluftsrådet 

om del i tips- og lottomidlerne dels til redskaber 

og materialer til restaurering af stierne og almindelig 

pasning dels til udarbejdelse af en ny folder 

til den Røde Rute. da det hurtigt stod klart, at 

skolen kun kunne magte denne rutes vedligeholdelse. 

Redskaber blev indkøbt og lærer Rita Ankerbo 

udarbejdede en ny folder, der beskriver »Den Røde 

Rute«. 

De to første år var det 7. og 8. klasserne, der sammen 

med biologilæreren udførte arbejdet, men 

det var nødvendigt at ophøre med dette, da det 

var forbundet med stor risiko at lade børnene bruge 

en le, og desuden var det meget få elever, som 

havde kræfter til arbejdet. Senere har lærer Erling 

Rasmussen udført arbejdet sammen med frivillige 

hjælpere fra Almind.

Naturstien i Almind Å-dal besigtigedes efter åbningen i 

april 1988. 

I år 2001 blev en del af Søndermarksgårdens jorder 

afhændet, og den nye ejer ønskede at indhegne 

en stor del af den Røde Rute til græsningsareal 

for skotsk Highlandskvæg. Den Røde Rute er 

herefter reduceret til at gå fra Almind Å og til og 

med Abildskolen, det areal, som ligger nordvest 

for skov og å. Det er heldigt for skolen og dens 

elever, at der stadig er adgang til Abildskoven, 

hvor søen flittigt bliver brugt til udforskning af 

vandhullets dyr. 

Den Gule Rute kan endnu findes, men den er ret 

ufremkommelig. Den Orange Rute kan stadig benyttes, 

dog er den gamle banelinie over Alminddalen 

tilgroet fra midsommer til sidst på efteråret. 

Kilder: Oplysninger givet af lærer Erling Rasmussen og materialer 

udlånt af Alminde-Viuf Fællesskole 

Naturelskeren og digteren Niels Peter Hansen 

Vejle Amts Årbog bragte i 1991 en artikel om 

»Bonden, der elskede fugle og blomster« skrevet 

af seminarielærer Leo Novrup, Gesten. Artiklen 

gengiver uddrag af Niels Peter Hansens dagbogsoptegnelser, 

digte og fugletegninger. Heri beretter 

han om dagligdagen på Koldingegnen 1928-43 inspireret 

af sine iagttagelser af naturens gang, og 

han giver et gribende socialt billede af livet blandt 

den tids småfolk. 

Niels Peter Hansen (1862-1943) boede på Almind 

Hedevej 124, hvor han havde et lille husmandssted. 

Under det hårde arbejde med at opdyrke sin 

hedejord kunne han glæde sig over det, der skete i 

naturen omkring ham. De vilde blomster og fuglenes 

sang glædede ham under dagens arbejde. Han 

kendte hver fugl og de fleste planter på sin mark. 

Han havde også lyst til at opleve, hvad der skete i 


omegnen. Efter endt arbejdsdag gik han ofte ture, 

og særligt holdt han af at gå ved Donssøerne, som 

havde deres særprægede fugleliv, ligesom landskabets 

store linier tiltalte ham. Om aftenen efter disse 

ture i naturen satte han sig ned, fattede pen og 

blæk og nedskrev på et par ark, hvad han den dag 

havde oplevet. Tillige tegnede han en del af de 

fugle, han havde set og kollorerede dem med 

vandfarver. Arkene hæftede han sammen og fik 

efterhånden 25 hæfter af varierende tykkelse, hvori 

han fortæller om sine naturoplevelser, men også 

om mennesker og begivenheder, der har gjort indtryk 

på ham. De er gennemillustrerede og pyntelige 

at se på, da skriften var sirlig og tegningerne 

særprægede og klare i farverne. Niels Peter Hansen 

holdt af at tegne og skrive. Mange følelser 

nedskrev han på smukke vers. Han var en stor 

iagttager og håbede, at han kunne glæde andre 

ved at nedskrive sine tanker. 

Niels Peter Hansen døde i 1943 i Kolding, 81 år 

gammel. 1938 solgte han ejendommen på Almind 

Hede og flyttede sammen med datteren Anna til 

et hus på Esbjergvej 5 i Munkenborgkvarteret i 

Kolding. 

Kilder: Leo Novrup: »Bonden, der elskede fugle og blomster«, 

Vejle Amts Årbog, 1991. 

Eksempel fra Niels Peter Hansens skitsebøger. Kolding 

Stadsarkiv, A 7118. 

75

Maleren Kirsten Tang 

Kirsten Tang f. Rysse var opvokset på Falster. Hun 

blev gift med lærer Finn Tang-Petersen og boede i 

Almind gamle skole fra 1952 til sin død i 1998. 

Kirsten Tang blev maler – på trods. Forældrene var 

ikke alene kede af datterens ønsker i kunstnerisk 

retning, de modarbejdede hende direkte. Derfor 

måtte hun selv tage fat. I 1930erne uddannede hun 

sig som porcelænsmaler på Hallers Maleskole i 

København, men det var kunsten og maleriet, hun 

brændte for. Op gennem 1950erne og 60erne søgte 

hun vedholdende inspiration og viden hos mange 

forskellige instruktører på kurser rundt i landet. 

Blandt dem var billedhuggeren Harald Isenstein 

(1898-1980), og han indgød selvtillid ved at 

udtrykke anerkendelse af Kirsten Tang som maler. 

Senere i livet, når indsendte malerier ikke blev 

antaget på censurerede udstillinger, eller anmeldelser 

ikke var hende venligt stemt, var det hans 

ord, der hjalp hende til at ryste modgangen af sig 

og tage fat på ny. De havde virket som en vitaminindsprøjtning 

med livsvarig virkning. 

Hun startede som naturalist og brugte landskabet 

og det nære miljø som modeller. Påvirkning fra 

kurserne og forbillederne bearbejdedes og kastedes 

efterhånden helt over bord, og gennem hårdt 

76 


slid og kamp med de kunstneriske processer tilkæmpede 

hun sig et helt eget billedsprog – kraftfuldt, 

florlet, harmonisk, livfuldt, poetisk og farvebegejstret. 

Aldrig yndigt, men altid ærligt. Fra begyndelsen 

af 1960erne havde hun sluppet det naturalistiske. 

Stilen blev nonfigurativ, og kun form 

og farve var billedets indhold. Kirsten Tang malede 

mere med spartel og klude end med pensler, og 

mange lærreder vidner om mange overmalinger. 

Da skolen i Almind blev nedlagt og flyttede til den 

nybyggede Alminde-Viuf Fællesskole i 1965, købte 

familien Tang skolebygningen, og den blev til 

Almind gamle Skole. Kirsten Tang indrettede skolestuen 

til sit værksted, og dermed tog maleriet afgørende 

fart. 

Udstillingerne blev gennem årene mange over hele 

landet, endda enkelte i udlandet, mens den eneste 

på Koldingegnen kom så sent som i 1992 i 

Bramdrupdam. Efter Kirsten Tangs død afholdt 

døtrene en meget velbesøgt mindeudstilling, som 

fyldte hele Almind gamle Skole og Ældre Centret 

ved siden af. 

Et tilbageblik på Kirsten Tangs samlede værk viser 

tydelige karakteristiske perioder, som dog var 

uden skarpe skel. 

Elevudstilling i Almind gl. Skole, 1987. Kirsten Tang står som nr. 2 fra venstre. Foto: P. Thastum.

Maleren Kirsten Tang, Almind gl. Skole 1905-98. 

I forbindelse med en udstilling i Middelfart i 1962 

udtalte Kirsten Tang, at det var første gang, hun viste 

billeder, hvor hun vovede sig ud i de frie former. 

En journalist mente, at det var en blindgyde 

og en anden, at der her var tegn på en spændende 

udvikling. 

I 60erne malede hun en del billeder med ret grove 

linier og farver holdt i blåt, gråt og brunt. 70erne 

huskes for noget lysere maleri i grønne, lyseblå og 

gule toner, mere svungne linier, og fladerne fik 

større betydning. Fra denne periode foreligger også 

en række mindre oliemalerier på papir monteret 

bag glas. Nogle af disse regnede Kirsten Tang 

selv for meget vellykkede. Op gennem 80erne 

kom dels nogle »kasse-på-kasse« eller »flade-påflade« 

malerier holdt i meget rene farver. Der 

kom også nogle store meget lette – næsten sfæriske 

- lærreder, og så syntes det, som om paletten 

blev mere rød. 

Sidst i 80erne tog Kirsten Tang livtag med 4-5 meget 

store to- og trefløjede malerier. Det nok mest 

vellykkede – et trefløjet med lette svungne buer i 

gult og rødt over blå snedrivelignende former i 

bunden var på en stor udstilling i Tørring Svømmehal 

placeret på endevæggen, og det var som 

skabt til stedet. Desværre var der i den sidste ende 

ikke økonomi til købet. 


De seneste malerier fra Kirsten Tangs hånd fra 

90erne var mindre i format og næsten alle malt 

meget tyndt og transparent. Her var ikke længere 

så megen kamp, snarere udtrykker de stor sikkerhed 

i både form og farve. 

I 1981 startede Kirsten Tang en lille maleskole i 

den gamle skolestue, hvor et stort antal elever 

med vidt forskellig baggrund gennem årene nød 

godt af mesterens erfaringer. Hun var en dygtig 

pædagog, meget principfast og kritisk, men hun 

forsøgte altid at møde eleven lige der, hvor 

hun/han stod. Hun var en særegen øjenåbner, også 

for det faktum, at kun gennem slid opnår man 

resultater. Sygdom tvang Kirsten Tang til at lukke 

maleskolen i 1991. »Får du lavet noget?« spurgte 

hun tit, når tidligere elever besøgte hende, og dermed 

mente hun hverken rengøring eller havearbejde. 

»Stadig på vej« var titlen på en portrætudsendelse 

om Kirsten Tang i TV2 i 1986. Som maler var hun 

altid på vej – fra barndommen til et par måneder 

før hun døde. Hun var vedblivende nysgerrig. 

Lærer Viggo Jensen har skrevet dette afsnit. 

Kulturen i Dons 

Dette afsnit er fortalt af Sigrid Madsen i 1985. Sigrid 

Madsen var født i 1911 og datter af den kendte 

gymnastikleder og gymnastikredskabsfabrikant 

Poul Madsen. Hun boede i Dons, indtil hun for et 

par år siden flyttede til Bramdrup, hvor hun døde 7. 

marts 2003, 91 år gammel. 

I min barndom så Dons helt anderledes ud. Der 

var store træer på begge sider af vejen, og mod syd 

lå Tveds Bank med et tjørnehegn på begge sider af 

vejen. Der var meget smukt, når hvidtjørnen 

Sigrid Madsen 

(1911-2003). 

77

lomstrede, men ikke så behageligt om vinteren, 

når sneen lå meterhøjt mellem hegnene. Vejrguderne 

har jo altid været gavmilde med sne over 

Dons. Så var der Donsrod, det smukke bakkedrag, 

hvor Dons har sin rod, som navnet siger. 

Mod nord var der også smukt med de tre bakker 

og vejsvinget ved Dons Mølles smukke og særprægede 

have. Langs Møllebakken var der dengang 

høje grantræer, og der stod en bænk, der havde det 

mærkelige navn »Sprang kuk«. Nu er alt det 

smukke væk, og Dons er ikke mere »en af Danmarks 

smukkeste landsbyer«, som Lindholm 

skrev i Donsbogen omkring 1920. Kun søerne og 

terrænet deromkring er stadig smukt og kan vist 

næppe ødelægges. Det er ikke sagt i bitterhed, for 

med den trafik, der er nu, er det jo nødvendigt, at 

færdselsvejene lægges udenom de store bakker og 

vejsving. Mange er kørt galt i Møllesvinget og endt 

i Granlys have. 

I gamle dage var der mere aktivitet, liv, eller hvad 

man skal kalde det. Her var smedie, skole, brugs, 

mølleri, snedkerværksted, hjemmeslagter, syerske, 

skomager, handelsgartner, kogekone, børstenbinder 

– en vejmand var her også. 

Brugsen blev oprettet i 1911. Før den tid havde 

mine forældre – ved siden af min fars snedkerværksted 

– et lille udsalg fra en købmand i Kolding. 

Én gang om ugen kom der en slagtervogn fra 

Kolding og en brødvogn fra Aagaard Mølle. En fiskemand 

kom der også. Han kom på cykel fra 

Kolding og havde fiskene i en trækasse på styret, 

så udvalget kan ikke have været stort, men de havde 

alle gode varer, så det daglige behov kunne nok 

dækkes, selvom der kun var et handelssted. 

Dons Mølles stuehus og have. Til venstre ses det gamle 

møllehus, ca. 1920. 

78 


Der kom også en fragtmand fra Aagaard. Han 

kørte altid i skridtgang gennem byen, så vi kunne 

nå at standse ham og give besked om de ærinder, 

vi ville have ham til at besørge. Da der senere kom 

en rutebil gennem byen, kunne vi også få chaufføren 

til at besørge småærinder i Kolding. En pjaltmand, 

som vi kaldte ham, kom en gang imellem i 

en sølle vakkelvorn vogn og med en sølle mager 

hest for. Han købte klude, ben, gammelt jern og 

lignende. 

Ellers var der ikke megen trafik gennem Dons 

dengang. Der kom så få, at vi kunne spille langbold 

på vejen om aftenen. Men ellers var her ikke 

stille. Der var mange unge i Dons dengang, for på 

de store gårde havde de 3-4 karle og 2-3 piger. På 

de mindre gårde havde de 1 karl og 1 pige eller en 

halvvoksen knægt. Derudover var der et par smede- 

og snedkersvende. Om sommeraftenerne samledes 

de ofte foran smedien, og indimellem spillede 

Martinus for dem på sin harmonika. 

Landbruget prægede også bybilledet dengang, 

men dengang kunne landbrugsmaskinerne godt 

have charme, ringtromlens syngen om foråret og 

selvbinderens klepren om høsten. Festligt var det 

også, når de store vognlæs korn kom rullende. Om 

efteråret kørte karlene til skovs efter brænde til 

den lange vinter. Det må have været et mægtigt arbejde, 

først at skove træet, køre det hjem, hugge 

kvas, save det i passende stykker for derefter at 

kløve og stable det, og langt skulle de køre efter 

det, bl.a. til Lilballe. Med tiden kom der dog både 

kvashuggere og rundsave, sidstnævntes hylen var 

en grim lyd. Et dagligt syn var, når malkekøerne i 

samlet flok blev drevet ud til græsmarkerne. 

Forsamlingshuset var som nu samlingsstedet, når 

der skulle være fest eller anden komsammen. Der 

blev holdt et ganske bestemt antal fester året 

rundt. Juletræsfest, gymnastikfest, høstfest og skyttefest. 

Juletræsfesten var som nu med undtagelse 

af, at godteposerne dengang var gratis, og at træet 

allerede havde været benyttet til juletræsfest i Aagaard 

Friskole. Der var det pyntet helt i hvidt. Jeg 

synes nu, juletræet i Dons var det kønneste med 

røde og hvide lys og roser. 

Til gymnastikopvisningen kunne der være både 

karle-, pige- og børnehold, og de var store. Skyttefesten 

foregik en søndag formiddag i september. 

Man kunne købe lodsedler eller noget i den retning, 

og så var der præmieuddeling om aftenen til 

de heldige. Præmierne var stillet op på et langt


Unge cyklister i Dons: Fra venstre Peter Sørensen, Alfred Sørensen, Karen Sørensen, Marie Schmidt, Søren Clausen, 

Marinus Uth og Rasmine Sørensen. Foto fra 1920erne. 

bord, og man kunne selv gå hen og vælge, efterhånden 

som man blev råbt op. Til alle disse fester 

var der fælles kaffebord og dans. 

På de store gårde begyndte høstfesten om eftermiddagen 

og fortsatte sammen med de øvrige beboere 

i forsamlingshuset om aftenen. Om de fejrede 

høstfest hjemme, ved jeg ikke, jeg kan kun fortælle 

om de høstfester, jeg som barn var med til på 

Donsgaard. Vi var inviteret til kl. 3, og der var 

mange – 30-40 stykker, tror jeg. Gårdens folk, fodermester 

og daglejere med familie og så også 

nogle gæster. Vi fik suppe med tre slags boller, 

hønse- og oksekød og til dessert æblekage. De 

æblekager kan jeg endnu se for mig. De blev serveret 

på store stegefade med masse af flødeskum 

og ribsgeleklatter, så store som var de sat på med 

en spiseske, hvad jeg også tror, de var. Før vi gik 

over i forsamlingshuset, fik vi kaffebord med alt, 

hvad dertil hørte. 

Ved 11-tiden gik vi tilbage til gården og fik natmad, 

der bl.a. bestod af sønderjysk kål - eller som 

det også kaldes julekål - med sylte, kold ribbensteg 

og forskelligt pålæg. Hertil fik vi dobbelt øl og 

hjemmebrygget øl, og mændene fik snaps. Derefter 

gik vi over i forsamlingshuset igen. Det var meget 

festligt. 

Der blev da også holdt andre fester. Én af dem, jeg 

husker, var festen, der blev holdt, da Sønderjylland 

stemte sig hjem til Danmark. Ved den lejlighed 

fik vi punch i stedet for kaffe. 

Der blev også holdt karneval, bazar, dilettant og 

koncert med Lomholts orkester fra Kolding. 

Gymnastikforeningen holdt en gang imellem slet 

og ret bal for foreningens medlemmer, hvor vi 

mødtes kl. 8 og dansede til den lyse morgen eller i 

hvert fald til kl. 3. Havde vi så lyst til mere, kunne 

vi få en ekstratime mod at betale en krone eller 

deromkring. Folkedans blev der også afholdt. Sygekassen 

holdt generalforsamling hvert andet år 

med efterfølgende bal. Det skulle jo være ligeligt 

fordelt mellem Dons og Almind. 

Det var festerne. Men der blev selvfølgelig også 

arrangeret meget andet. Foredrag og oplæsningsaftener. 

Til sidstnævnte blev der valgt en aktuel 

bog, som så blev læst i løbet af vinteren. De første 

åringer af Jørgen Nielsen og siden af pastor Koefoed. 

Til disse oplæsningsaftener og til foredrag 

havde konerne og pigerne altid deres håndarbejde 

med. Der var altid fælles kaffebord, men vi havde 

selv kopper og brød med. Lidt besværligt og tungt 

for dem, der havde langt at gå – for dengang gik 

man. Med tiden blev der da også købt nogle kopper. 

Såvidt jeg husker, var foredragsholderen som- 

79

me tider indkvarteret hos formanden. Transportmulighederne 

var jo ikke så gode dengang. Det er 

næsten synd, det er gået af mode. Det havde sikkert 

været morsomt for Annelise og Jens Erik, om 

De Gyldne Løver skulle have boet hos dem! Når 

der skulle stemmes til de forskellige valg, foregik 

det også i forsamlingshuset. 

Der var også en sløjdforening i gamle dage. Der 

var sløjdlokale over skolen med høvlbænke og 

godt værktøj. Én gang om året blev der holdt udstilling 

i forsamlingshuset. Der blev lavet mange 

gode ting. 

Forsamlingshuset blev også brugt til private fester, 

bl.a. bryllupper. Fra min barndom kan jeg huske et 

par stykker. Det ene nok fordi vi fik is til dessert, 

det havde jeg aldrig fået før, og det andet måske 

fordi en gammel kone, efter at have smagt på 

rhinskvinen, udbrød: »de æ satme nøj stærk vand«. 

Fra det andet bryllup husker jeg, at der blev danset 

de gamle traditionsdanse, hvor bruden danses 

ud af pigernes kreds og ind i konernes o.s.v. Dengang 

var der nemlig stor forskel på de lokale traditioner. 

Min mor har fortalt, at hun som nygift 

satte en rød sløjfe på sin bluse, men det var altså 

ikke rigtig passende. Sidst i 20erne blev en ung pige 

fra Dons gift og flyttede nordvest på. I Dons gik 

man dengang enten i sorte eler brune strømper 

om vinteren, men de grå var begyndt at holde sit 

indtog, så dem brugte hun i Nordjylland, men der 

var det ikke velset. Til dette bryllup var bruden i 

blank sort silke. Det var der nogle, der brugte endnu, 

og så havde de en stadskjole til festen bagefter. 

Under første verdenskrig var der mange soldater 

indkvarteretiDons, nogle med heste. Jeg kan svagt 

huske, vi var omme på Donsgård og se parade. 

Det er mærkeligt, at krigen ikke står mere klart 

for mig. Jeg var dog 7 år, da den sluttede, men børn 

fik jo ikke så meget at vide dengang, hvor det kun 

var aviserne, der bragte nyt. Aviserne kom med 

Egtvedgrisen til Almind, og så havde posten dem 

med næste dag. For at få aviserne noget før, sluttede 

nogle af beboerne sig sammen om at hente dem. 

Børnene skiftedes til at hente dem om sommeren. 

OmvinterenhentedeDonsgaarddem. Detvar én af 

karlene der havde den tjans, og han red som regel. 

Fra 1. verdenskrig husker jeg, der blev sendt pakker 

til de sønderjydske krigsfanger. Vi har et brev 

liggende fra én, der takker for pakker og breve og 

det lille dannebrogsflag, mine forældre havde lagt 

i brevet. 

80 


Poul Madsen med sine gymnastikpiger ved Skræppenborg-stenen 

i 1910. 

Der var mange mærkelige stednavne i Dons i 

gamle dage. De er her selvfølgelig endnu, men der 

er nok ikke mange, der kender dem, så jeg nævner 

dem, men på jysk. De kan ikke oversættes: Vestel, 

Tveds Bank, Øster Tved, Vester Tved, Æ Holdt, 

Stinus´ Hals, Æ Søpold, Pouls Hier, Dalsmark, Æ 

Mølbank, Æ Lillebank, Æ Stou Bank, Verdens 

Ænd, Æ Smadderskov. Måske var der flere, men 

jeg kan ikke huske andre. 

De forskellige sideveje fra landevejen havde som 

regel navn efter manden på den gård, vejen førte 

op til. I gamle dage hed de f.eks: Niels Skovs Vej, 

Otto Skovs Vej, Anders Uths Vej, siden Sandagers 

Vej, så Jens Eriks Vej, Karl Mathiesens Vej eller 

Skærsøvej. Æ Gyd, der førte bl.a. ned til Mølgaard 

og et par huse, hvoraf det ene kaldtes Bommerlund. 

Persillegade havde helt sit eget navn, der mærkeligt 

nok endte på gade. Det brugtes jo ellers ikke 

på landet. Det må Kolding Kommune også synes, 

siden de døbte den om til Persillevej. Det er nu 

forkert, så er det jo ikke det gamle navn. Én af de 

tidligere ejere af Bodil og Holgers gård syntes, den 

skulle hedde Enghavevej. 

Det er med vilje, jeg ikke har omtalt de donsinger, 

jeg husker. De var ellers nok værd at omtale. Der 

var mange typer iblandt, også personligheder: 

»Men ingen nævnt, ingen glemt«.

Byudvikling 

Krav til hygiejnen omkring 1900 

Den ældst kendte sundhedsvedtægt blev udstedt 

af sogneforstanderskabet i Almind, det senere 

sogneråd, i 1861. I 1894 bekræftede Justitsministeriet 

dens eksistens, og i 1903 pålagde Herredskontoret 

sognerådet at trykke 100 eksemplarer og uddele 

den til alle husstande i sognet. 

Sundhedsvedtægten bestemte følgende: 

Ethvert beboelseshus skal såvidt muligt være omgivet 

af en alen bred brolægning med rendesten, der 

havde et tilstrækkeligt fald. 

I alle rum, hvor mennesker skal opholde sig, skal 

mindst et vindue kunne åbnes. 

Alkovesenge bør helt afskaffes, men de må i intet 

tilfælde bruges til opbevaringssted, navnlig ikke til 

opbevaring af ost, kartofler eller andre fødevarer. 

I nye boliger skal gulvet ligge mindst 6 tommer 

over jorden. Hvor byggegrunden er fugtig, skal der 

sørges for vandafledning, helst ved dræning. 

Brønde til husholdning skal være mindst 3 alen 

væk fra møddinger, kloakker, latriner, svinestalde 

og stalde, og de bør så vidt muligt være omgivet af 

et halv alen bredt lag stampet blåler i en dybde af 3 

Vestergade 1910, nu Almind Kirkesti. 

alen fra overfladen. Op til brønden skal overfladen 

være brolagt og noget højere end jordoverfladen. 

Møddinger bør ikke ligge nær boliger, og der skal 

såvidt muligt sørges for afløb derfra. 

Afløbsrender må ikke udmunde i vandingssteder 

for kreaturer, og de må heller ikke på anden måde 

gøres urene. 

Gader og veje i byerne skal forsynes med grøfter af 

tilstrækkelig bredde og dybde og med regelmæssigt 

og tilstrækkeligt fald. Disse grøfter skal holdes tilstrækkeligt 

oprensede. 

Gaderne skal være belagt med rigeligt grus. 

Sognefogeden førte tilsyn med, at sundhedsvedtægten 

blev overholdt. Han var ansvarlig over for 

politimesteren. 

Sådan var ordene fra øvrigheden, men hvordan 

var de hygiejniske forhold i Almind i første halvdel 

af 1900-tallet? 

På gårdene foretoges nødtørften i grebningen bag 

køerne eller på et das i et udhus med kontinuerlig 

træk fra en renseåbning til den frie natur. Telefonbogsblade, 

ugeblade og aviser er senere erstattet 

af ruller med 400 små papirfirkanter. I husene 

81

havde man latrinspande, hvis indhold gav nogle 

flotte grøntsager i køkkenhaven. 

Afløbet fra køkkenvasken og bryggerset ledtes 

enten blot ud på jorden til rendestenen, hvor det 

så endte i den åbne vejgrøft, eller i bedste fald til 

sivebrønde. Mængden af kloakvand var begrænset. 

Man havde ikke vandhaner og badeværelser. 

Vandet blev pumpet op fra egen brønd med håndkraft, 

båret ind i en spand og nogle gange ud igen 

på samme måde. Det begrænsede forbruget. 

Kropshygiejne foregik med vaskefad i bryggers eller 

i det frie. 

Vandværk og kloakering 

I 1934 blev Almind Vandværk oprettet, og dermed 

fik husstandene i Almind by mulighed for at få 

vand herfra. Det betød, at kloakmængden blev 

større. Kommunen etablerede i 1939 en kloakledning 

med tilslutning fra Vestergade og Kirkestien 

med udløb i sognerådsformand Søren Parbos eng, 

nuværende parkanlæg ved Sysselbjergvej, gennem 

en åben stenkiste under landevejen. 

82 

BYUDVIKLING 

Almind Østergade 1910-12. Hjulerens hus og værksted med vindmølle. Derefter smedie og købmandsgård. 

I 1945 klagede beboerne over, at der havder dannet 

sig et mudderhul i engen, som foruden at være 

lidet skønt at skue også var sundhedsfarligt. De 

bad derfor sognerådet om snarest muligt at få forbedret 

kloakforholdene. Klagen toges under velvillig 

overvejelse, står der i sognerådsprotokollen. 

I 1950 havde sognerådet sikret sig tilslutning fra 43 

ejendomme til en kloakering i Almind by, og amtsvejinspektøren 

henstillede,at sognerådet gik i gang 

med arbejdet. 

De fleste af byens huse/ejendomme havde afløb til 

sivebrønde, men kældrene lå mange steder under 

grundvandsstanden og var derfor ikke tørre. Derfor 

ville man lægge kloakledningen så dybt, at alle 

kældre kunne få afløb. Man ville samle alt byens 

spildevand i en ledning langs Almind Hule og lede 

det ud i Almind Bæk. For at afvandingen ikke 

skulle blive for bekostelig, var der ikke i dette 

projekt regnet med at bygge et renseanlæg. Man 

bemærkede, at et renseanlæg kunne placeres ved 

udløbet i åen, om forholdene gjorde det nødvendigt. 

Almind Kommune betalte 10% af anlægsudgifterne, 

mens resten tinglystes som lån på ejendommene.

Entreprenør Rasmus Nissen fra Jordrup begyndte 

kloakeringsarbejdet i 1952. Fabrikant Knud Søndergaard, 

Almind Silofabrik, fik leverancen af rør. 

Projektet omfattede Møsvråvej, Østergade, Vestergade 

og Almind Hule. I vejkrydset ved den 

gamle brugsforening, Kirkestien 2, var man nede i 

en gravedybde på 3-4 m for at få fald nok på ledningen 

fra Østergade. 

Omkring 1966 iværksættes 2. etape af kloakeringen 

i Almind by fra arealerne Toftevej, Sysselhaven 

og Vestergårdsvej. Nu blev et renseanlæg 

(»trixtankanlæg«) for kloakledningen fra Almind 

by placeret ved foden af den høje vejdæmning på 

landevejen over Almind Bæk (Almind Hule 16). 

Senere blev kloakvandet ledt over i et nyt stort 

mekanisk rensningsanlæg, som byggedes på vestsiden 

af landevejen (Almind Hule 17). I dag pumpes 

alt kloakvandet fra Almind til Kolding Kommunes 

Centralrenseanlæg i Agtrup. 

På samme tid, som der blev kloakeret i Almind, 

oprettedes Dons Bys Kloakselskab. En spildevandsledning 

blev nedgravet gennem byen med 

udløb i grøft/på åben mark. 

1955 sendte Sandager Uth på Søgård og Ejnar 

Brandorff på Elmely et brev til Landvæsensnævnet, 

hvor de spurgte, om de var berettiget til at tage 

vandet fra en kloakledning fra Dons by, dels 

fordi dræningsrørene på deres ejendomme ikke 

BYUDVIKLING 

kunne aftage det, og dels fordi det forurenede 

vandet til kreaturerne. Det besluttedes derefter at 

lede spildevandet gennem et renseanlæg (trixtank) 

ud i et drænanlæg på Sandager Uths mark. 

Projektet godkendtes i december 1956. Senere 

etableredes et rodzoneanlæg ved Ulkjærhøj, Dons 

Landevej 177. Hele Dons by er nu kloakeret, og 

spildevandet ledes ligesom fra Almind til Kolding 

Kommunes Centralrenseanlæg ved Agtrup. Alle 

husstande i det åbne land har egen septic- eller 

trixtank. 

Veje og trafik 

Almind Østergade i 1910 med Egtvedbanen i forgrunden. Bemærk advarsel for tog! 

Udover to landeveje, Kolding-Vejle igennem Almind 

og Bramdrup-Bredsten igennem Dons, er 

der 13 km kommuneveje i Almind fra Fiskersminde 

i Møsvrå til Vester Nebel skel i vest samt stikveje 

fra Møsvrå mod Eltang, i Almind Gl. Landevej 

mod Lilballe/Bramdrup og endelig Hedevejen, 

som går fra vestkanten af Almind by til Vejlevej i 

den sydlige del af sognet. 

Kommunevejene i Almind blev indtil 1970 vedligeholdt 

af materiale fra små grusgrave flere steder 

i sognet. Marksten blev slået til skærver af arbejdsløse, 

tidligere kaldet fattiglemmer. Det foregik ved 

Egtvedbanens snevolde bag Frørenseriet.Vedligeholdelsen 

skete ved samarbejde mellem lodsejerne. 

83

Almind Hule i 1960. 

1903 ansattes den første faste vejmand til at passe 

kommunevejene. Det var indsidder Niels Knudsen, 

og han fik 2 kr. pr. dag. I 1925 ansøgte han om 

cykelgodtgørelse på 20 kr. årligt. I 1940 var Hans 

Hansen fra Dons vejmand. Han afløstes af Peter 

Mathisen, der i 1961 blev afløst af Niels Christian 

Bramming. Senere blev Niels Kristian Nielsen og 

Erling Friis vejmænd. 

I begyndelsen af 1900-tallet begyndte automobilerne 

at vinde indpas. Sognerådet erklærede, at 

helst ville man helt forbyde automobiltrafik på 

sognekommunens veje. Kørehastigheden skulle i 

hvert fald holdes så langt nede som muligt. I 1910 

søgte dyrlæge Hørlyck i Starup sogn om tilladelse 

til at benytte »et mindre firehjulet automobil til 

praksisture på amtets sideveje, kommunevejene«. 

I 1925 søgte købmand Raarup om tilladelse til at 

lade opstille en benzintank ved sin forretning. Det 

samme ønskede smeden og Brugsforeningen. 4 

benzintankanlæg og 10-15 automobiler var der i 

sognet på dette tidspunkt. 

Sognerådet påbegyndte asfalteringen af kommunevejene 

i 1951 udført af firmaet Phønix i Vejen. 

De første åringer asfalteredes kun en km. pr. år, 

fordi sognerådet ville betale kontant ud af kassebeholdningen. 

Efterhånden erkendte de, at det 

ville vare for længe, inden arbejdet blev færdigt, og 

større etaper iværksattes. I 1958 var alle kommunens 

veje asfalterede. 

Snerydning blev indtil slutningen af 1940erne udført 

med håndkraft som pligtarbejde af ejendomsbesidderne. 

Senere blev sneskærme opstillet på 

markerne langs vejene, og sneplove blev aktuelle, 

først hestetrukket, senere på lastbiler. 

84 

BYUDVIKLING 

Ved kommunesammenlægningen i 1970 måtte en 

del gader i Almind have navneændring, fordi de 

samme vejnavne også var brugt andre steder i 

storkommunen: Birkeallé ændredes til Granhøj, 

Kirkestien til Almind Kirkesti, Skolegade til Almind 

Hule, Stationsvej til Almind Stationsvej, 

Søndergade til Sysselbjergvej, Østergade til Almind 

Østergade, og Bakkevej til Kongsholm. 

Landevejene uden om Almind og Dons 

Når der skal anlægges en omfartsvej for at forbedre 

trafikforholdene, vil alle gerne have den, bare 

det ikke skal gå ud over egen mark. Sådan var det 

også i Almind, da sognerådet først i 1960erne erkendte, 

at der måtte gøres noget med den stigende 

tunge trafik på hovedvej 10 gennem byerne Almind 

og Viuf. To sognerådsmedlemmer i Almind 

argumenterede begge mod, at vejen skulle gå over 

deres jord. Aksel Buhl var imod en vestlig linieføring 

og Jens Peter Jørgensen en østlig. 

Da man blev enige om, at den nye fællesskole 

skulle bygges i Almind Hule, måtte der træffes en 

afgørelse. 6. april 1964 besluttede sognerådet sig 

for den østlige linieføring og for at begrænse salg 

af byggegrunde øst for vejen. Kort efter indkaldtes 

til åsteds- og forligsforretning. Ved det her opnåede 

forlig fik lodsejerne en betaling, som varierede 

fra 80 øre til 1 kr. pr. m 2 for landbrugsjord. Havejord 

betaltes med 7 kr. pr. m 2 . Hertil kom, at Jens 

Peter Jensens beboelseshus på hjørnet af Møsvråvej 

og Gl. Landevej skulle rives ned. 

Samme efterår begyndte byggeriet af den 4 km 

lange omfartsvej fra hovedvejen syd for Almind. 

Den førtes via en dæmning over Almind Å-dalen 

Hovedvejsforlægningen øst om Almind over Almind Ådalen, 

1966. Foto P. Thastum.

til Viuf, hvor den førtes sammen med den bestående 

hovedvej nord for kroen. Jordarbejdet udførtes 

af entreprenørfirmaet William Houfort fra Silkeborg. 

Der skulle flyttes ca. 200.000 m 3 jord, og der 

skulle støbes gennemløb. Prisen blev anslået til ca. 

2 mill. kr., dvs. ca. en halv mill. kr. pr. km. Planen 

var, at den skulle være færdig sommeren 1966. 

Omfartsvejen åbnede dog først 23. december 1966 

af amtsvejinspektør H.O. Jørrald fra Vejle. På 

samme tid søgte Thorvald Nielsen om tilladelse til 

salg af is, pølser o.lign. fra kiosk på rastepladsen. 

I krydset ved Præstegården var omfartsvejen anlagt 

som et regulært kryds uden svingbåse. Efter 

flere alvorlige færdselsulykker, hvor bl.a. slagterens 

kone, Aase Danielsen, blev hårdt kvæstet, 

etablerede amtet de fornødne højre- og venstresvingbåse. 

Efterhånden, som arbejdet med amtets 

vejforlægning skred frem, blev det mere og mere 

klart, hvor farligt krydset ved Præstegården ville 

blive for skolebørnene den dag, vejen blev åbnet. 

Det 14. maj 1966 bad sognerådet derfor amtsvejvæsenet 

om at sørge for anlæggelse af en gangtunnel 

under vejen. I første omgang afslog Vejle Amts 

vejinspektorat, men derefter sendtes en skrivelse 

underskrevet af 98% af de på valglisten opførte 

beboere i Møsvrå, Almind Østermark og Almind 

by i september 1966 til Vejle Amtsråd med krav 

om en tunnel.Amtet svarer januar 1967, at der ville 

blive anlagt en fodgængertunnel på betingelse 

af, at Almind Kommune betalte 25 % af anlægssummen. 

Tunnelen åbnede efteråret 1968 og blev 

projekteret, så hovedvejen senere kan gøres bredere. 

Det var derefter ikke længere nødvendigt at 

transportere skolebørnene til skole i skolebus fra 

cykelparkeringspladsen ved Jens Peter Jørgensens 

have. 

Nordlige del af Dons by med Ravngård, 1988. Foto Kim 

Furdal. 

BYUDVIKLING 

Dons Landevej 197, senere Dons Byvej 32, 1995. Huset 

er bygget 1932 af arkitekt Sigurd Madsen. Foto: Paul 

Frederiksen. 

I midten af 1980erne blev anlagt en omfartsvej 

vest for Dons by med det formål at få den tunge 

trafik væk fra selve byen og at få reguleret svingene 

på landevejen ved Dons Mølle, hvor der ofte 

skete alvorlige trafikulykker. Den nye vej blev ført 

fra Ulkjærgård i syd til Dortheasminde i nord. 

Dons Landevej er en meget befærdet landevej, 

hvor trafikken kanaliseres fra Herning-området 

via Bredsten til motorvejen i Bramdrupdam og fra 

Kolding til Billund. I 1999 passeredes vejen af ca. 

6800 tunge køretøjer, og det forventes, at det vil 

stige yderligere. 


Kolding Stadsarkiv A1. 


Landbygruppen i Dons: Udviklingsplan 2001. 

Dons Byvej opstår 

Midt i 1980erne blev vejen mellem Bramdrupdam 

og Bredsten lagt uden om landsbyen Dons. Den 

gamle vej igennem Dons fra Koldinghus til Brakker 

over Nygaard havde eksisteret i mange hundrede 

år. 

Fra omfartsvejen til byen anlagdes en stikvej, 

Prangervej, der lå i en forlængelse af den jordvej, 

som førte ned under bankerne mod vest. Den nye 

landevej kom til at gå vest om byen og fik navnet 

Dons Landevej, som også var navnet på den vej, 

der gik igennem byen. Altså to næsten parallelle 

veje af samme navn. Det havde selvfølgelig visse 

uheldige konsekvenser. 

I 1997 stillede Sigrid Madsen derfor forslag om at 

få det ændret. Jeg fik opgaven at forsøge at over- 

85

evise Teknisk Forvaltning i Kolding med den begrundelse, 

at mange havde problemer med at finde 

ind i Dons. Da det også gjaldt ambulancer og 

læger, var det ikke særlig betryggende. En besigtigelse 

af forholdene førte til enighed om at få vejnavnet 

gennem byen ændret. Et forslag blev sat til 

afstemning blandt de 14 berørte beboere i Dons. 2 

ville beholde Dons Landevej, 5 vil gerne ændre til 

Dons Byvej. 4 syntes bare, det var en god idé at 

ændre vejnavnet. 

Teknisk Forvaltning foreslog så, at det nye vejnavn 

blev Dons Byvej. Kolding Byråd fulgte indstillingen 

og fra 1. juli 1998 fik vejen navneforandring. 

Sigrid Madsen flyttede for øvrigt fra Dons kort efter. 

Dette afsnit er skrevet af Paul Frederiksen. 

Grusgravning 

Etablering af grusgrave med salg for øje til private 

og offentlige byggerier begyndte så småt i 

1930erne. Tømrermester Niels Nielsen gravede 

grus på sin ejendom Vestergade 10. Udkørsel fra 

grusgraven var i Almind Hule. Hans enke Marie 

Nielsen fortsatte med grusgraven efter hendes 

mands død i 1939. I 1951 købte hun 3 tdr. land tilstødende 

mark fra naboen Frederik Buhl og gartner 

Bang. Grusgravningen på dette sted ophørte i 

1964 og blev derefter til boligområdet Fyrrelunden. 

Hjemmeslagter Martin Lund gravede også lidt 

grus på sin ejendom, Almind Hule 8. Ove Nissen 

overtog ca. 1940 grusgraven, og grussalget steg betydeligt, 

bl.a. fordi der var brug for sten og grus til 

en nærliggende flyveplads. Ove Nissen byggede et 

hus i grusgraven og købte nabogrunden, skolelodden 

af kommunen. Grusgraven blev senere overtaget 

af Frederik Mathiasen, og i 1973 af Kristian 

Jørgensen, som gravede igennem ned mod åen. I 

1978 blev grusgraven lukket, fordi gravetilladelsen 

ikke kunne fornyes. 

I Dons havde sygekasseformand Christian Jensen 

grusgrav på trekanten ved Dons Mølle. 1969 søgte 

møbelhandler Ove Andersen om tilladelse til at 

udvinde grus på sin ejendom Taunsballegård i 

Møsvrå og benytte kommunevejen fra Møsvrå til 

A 10. Vejen blev gjort bredere på det pågældende 

stykke. Herningfirmaet Korshøj og Knudsen gravede 

grus på Taunsballegård indtil 1980, derefter 

86 

BYUDVIKLING 

på Baungård og senere på Trinflod og flere naboejendommes 

jorder. 

I Dons gravede firmaet Robert Geertsen på alt 

Dortheasminde jord, og gårdens bygninger blev 

nedrevet, senere på Skovabildhus og Langagergårds 

jorder. 

Parcelhusudstykninger 

Parcelhusbyggeriet begyndte først i Almind efter 

1960. Det var et lille hyggeligt samfund med 760 

indbyggere i hele sognet. I den foregående 30 års 

periode var der højst bygget i alt 10 huse, men så 

skete der noget. 

Sognerådet ønskede at sikre den nye skole ved at 

trække nye beboere til sognet. Kommunen begyndte 

kloakeringen i 1952 i den gamle boligmasse, 

men det var først i 1960erne, at der rigtig kom 

gang i udstykning og kloakering. Sognerådet købte 

de gamle gårde, som lå i byområdet, og udstykkede 

deres jord. I det efterfølgende skildres udviklingen 

år for år: 

1962 køber sognerådet 6 tdr. land fra Elmegård 

for en pris af 34.000 kr., hvilket vil sige ca. 1 kr. pr. 

m 2 . Udstykningen startede med, at 7 grunde på 

Toftevejs nordlige del sogtes byggemodnet for 5 

kr. pr. m 2 . I 1968, da sidste del af Toftevej blev udstykket, 

var prisen steget til 10 kr. I 1972 var Toftevej 

færdigbygget med 63 huse. 

1963 blev Hans Christian Brødsgaards tømmerværksted 

bygget, og grundene langs Gl. Landevej 

blev bebygget. 

1964 solgte Tage Christensen 10 grunde og to år 

senere yderligere 9 grunde på Egevej til Hans 

Gl. Landevej udstykket i 1965 og den nye hovedvej.

De sydligste huse i Egeparken, 1988. Foto: Kim Furdal. 

Christian Brødsgaard. Han lod dem bebygge, og i 

1969 var Egevej udbygget. 1964 købte kommunen 

Frederik Thomsens gård, Vestergade 5, og Lindevej 

blev anlagt i skellet til Anneksgården (Lindevej 

4). Østsiden af Lindevej blev straks udstykket. 

1966 købte Hans Chr. Brødsgaard 6 byggegrunde 

fra Niels Kristian Brammings ejendom, Vestergade 

14. Han udstykkede dem til Granhøj. 1967 købte 

kommunen Anneksgårdens jorder, der blev udstykket 

som Lindevej og Bøgeallé. 

1968 købte kommunen Elmegårds bygninger og 

gårdens toft til en pris af 100.000 kr. Bygningerne 

blev nedrevet, og Vestergade forlagt til den nuværende 

linieføring, hvor den tidligere havde fulgt 

Kirkestien til Forsamlingshuset. Samme år købte 

Brugsen og Sparekassen Elmegårds toft af kommunen 

og bebyggede den. I året 1968 blev der 

bygget 68 huse i Almind, men da havde kommunen 

også sørget for, at kloakforholdene var i orden. 

1969 solgte Tage Christensen ca. 5 td. land af Vestergårds 

jordtilliggende syd for gården mod Sysselbjergvej. 

Udstykningen kaldtes Vestergårdsvej. 

Samme år udbød kommunen grunde i Sysselhaven 

til 15 kr. pr. m 2 fuldt byggemodnet, inkl. veje, 

fortove, gadebelysning og TV-fællesantenne. 

I 1972 udstykkedes Egeparken af entreprenør 

Jørgen Jensen med byggegrunde på 700-1100 m 2 . 

Den dyreste grund koster 73.000 kr. og den billigste 

37.000 kr. 

Marie Nielsen solgte i 1974 sin tidligere grusgrav i 

Almind Hule til arkitekt Jens-Erik Jensen fra 

Bramdrup. Han lod opføre 29 rækkehuse, og området 

blev kaldt Fyrrelunden. 

BYUDVIKLING 

1979-80 solgte Dora Eriksen, Vestergade 42, sin 

ejendom til Kolding Kommune, som straks begyndte 

salg af byggegrunde på Egevænget. 1984- 

85 udstykkede kommunen anden etape, der bestod 

af 17 grunde til en pris af 120.000 kr. I 1999 

var Egevænget fuldt udbygget med 76 parcelhuse. 

Naturgas blev fra 1984 tilbudt de bestående boliger, 

og fra samme år blev det indlagt i alle nybygninger. 

Ældreboliger 

Ved et borgermøde i 1965 blev sognerådet i Almind 

spurgt, om kommunen overvejede at bygge 

et alderdomshjem. Sognerådsformand Aksel Buhl 

svarede, at der skulle være en belægning på mindst 

18 personer, for at det kunne svare sig at bygge et 

alderdomshjem, og på det tidspunkt var der kun 6 

i Almind, der var anbragt på alderdoms- eller sygehjem. 

For de mere raske ældre var der behov for egnede 

ældreboliger. I 1981 byggede boligselskabet Lejerbo 

8 ældreboliger i Almind som 4 dobbelthuse på 

det nordligste af Vestergårdsvej op til Vestergade. 

Disse ældreboliger var meget eftertragtede, og i 

1989 byggede samme boligselskab yderligere 7 

huse med 14 ældreboliger i forlængelse af de først 

opførte. Dette område fik nu navnet Vesterkrog. 


Kolding Stadsarkiv A1. 


Pensionistboliger bygges på Vesterkrog. Det første spadestik 

blev i 1989 taget af tidligere sognerådsformand 

Jens Peter Jørgensen. Som tilskuere ses i baggrunden 

fra højre Jes Jessen, Carl Christensen, Jens Pors og Anna 

Vejgaard. Foto: P. Thastum. 

87

Gårde og huse i Møsvrå bygget før 1960 

I Møsvrå registreredes i 1662 resterne af 7 bøndergårde. 

På det tidspunkt var man i gang med genopbygningen 

efter den sidste svenskekrig 1657-60, 

hvor alle gårde var nedbrændt og udplyndrede. 

Det var ikke blot fjenderne, svenskerne, der havde 

forårsaget dette, men i endnu højere grad brandenburgerne 

og polakkerne, der var den danske 

konges allierede. 

Bønderne i Møsvrå var alle fæstere under den 

danske konge og hans embedsmænd, lensmanden 

på Koldinghus. Først da kongemagten solgte sine 

besiddelser i 1765, købte bønderne deres gårde til 

selveje. 

Nedenfor er gårdene og deres historie i 1900-tallet 

beskrevet. Romertallene i beskrivelserne henviser 

til deres beliggenhed i 1773, se kortet nedenfor. 

Stensbjerggård, Møsvråvej 30 

Matr. nr. 6a 

De to gamle fæstegårde nr. IV og V lå i lavningen 

mellem Nr. Stenderupvej og nuværende Stens- 

Kort fra 1886 med gårdenes beliggenhed i 1773 tegnet 

over. Copyright: Kort- og Matrikelstyrelsen. 

88 

Stensbjerggård, 1956. Sylvest Jensen Luftfoto, Det Kongelige 

Bibliotek. 

bjerggård. De blev nedrevet i 1855, og gården flyttet 

op på sin nuværende plads med et jordtilliggende 

på 40 ha. Stuehuset er fra 1855. 

1898 købte Marie og Anton Nielsen, der kom fra 

henholdsvis Sønderborg og Horsens, gården, der 

var på 72 tdr. land. Få år efter etablerede de et frøtørreri 

og -renseri i gårdens lade. I 1917 købte Anton 

Nielsen en grund fra præstegården ved jernbanen 

i Almind, og her flyttede han frøvirksomheden 

hen. Om denne se nærmere på s. 47. 

I 1930 byggede Anton Nielsen et hus ved Almind 

skel på sin vestermark, Møsvråvej 22, og her boede 

han selv indtil 1950. Hans efterfølgere i frøfirmaet, 

Aase og Kaj Berner Nielsen ejede herefter 

huset. I 1997 solgte de til Inge og Søren Prüsse Nielsen. 

Anton Nielsens søn Jørgen Nielsen giftede sig i 

1930 med Kirsten Sparre Avnsted, og de overtog 

Stensbjerggård, som de drev videre med kvægavl 

og korn. I perioden 1959-64 var gården bortforpagtet 

til Else og Mikkel Bent Damgaard fra Højrup. 

I 1964 overtog sønnen Kaj Sparre Nielsen og hans 

kone Elly gården, som de drev som en ren korngård. 

De solgte i 1989 til naboen Peder Sager 

Monrad fra Møsvråvej 47. Han solgte bygninger 

og noget jord til Lene og Fritz Larsen samme år.

Møsvråvej 31, nedlagt kro 

Matr. nr. 1b 

Kroen blev oprindeligt drevet i kirkehuset 

(Møsvråvej 35), indtil den i 1820 blev flyttet ud, og 

kroholdet forpagtet ud. Et utal af kromænd har 

betjent stedet, indtil kroholdet i 1880 blev nedlagt. 

Herefter var der høkere og i 1884-1907 en brugsforening. 

Læs mere om kroen s. 54. 

I huset var der et utal af ejere, indtil Irma og Laurits 

Simonsen købte det i 1934. Laurits arbejdede 

på gårdene og hos murermester Peter Jensen i Almind 

Hule, hvor han bl.a. strøg/fremstillede cementmursten. 

De sidste år ernærede han sig som 

autodidakt reparationsmurer. Laurits var i mange 

år hårklipper mod et honorar på 50 øre. Efter 

Laurits´ død i 1983 flyttede enken i 1984 til Lejrskov, 

og huset solgtes til Anette og Peter Petersen. 

Mosevrågård, Møsvråvej 34 

Matr. nr. 2a 

Oprindelig fæstegård nr. II med et jordtilligende 

på 60 ha. Stuehuset blev opført 1863, avlsbygningerne 

noget senere. 

Koed-slægten ejede denne gård fra 1896 til 1988. I 

1880 havde Iver Hansen Koed overtaget sin kones 

fødegård, Trinflod, på Møsvråvej 2 i Almind, men 

i 1896 byttede han gård med Niels Thomsens enke 

i Møsvrå og fik dermed skøde på Mosevrågård. 

Deres søn Hans Koed blev i 1912 gift med Olga 

Bertelsen fra Villerslev i Thy, og samme år overtog 

han gården. Olga Koed var søster til sognerådsformand 

Kristian Bertelsen i Lilballe og svigerinde til 

den kendte børnebogsforfatter, skoleinspektør 

Chr. Vestergaard i Fredericia. Parrets to sønner 

gik ikke i skole, men blev undervist af forældrene 

i hjemmet, hvorimod deres tre søstre havde en 

normal skolegang. Olga og Hans Koed byggede i 

1948 en aftægtsejendom på gårdens sydlige jorder. 

Se under Nygård s. 94. 

I 1948 overtog sønnen Jens Koed og Gerda Krab 

gården, som de drev videre i 40 år med husdyrdrift 

og kornavl. Jens Koed var meget gymnastikinteresseret 

og ledede karlehold i Almind. 

I 1988 købte Thorkild Pedersen og Anna Aamand 

fra Lilballe Mosevrågård sammen med deres søn 

Bent, efter at deres egen gård i Lilballe var blevet 

GÅRDE OG HUSE I MØSVRÅ BYGGET FØR 1960 

Mosevrågård, 1956. Sylvest Jensen Luftfoto, Det Kongelige 

Bibliotek. 

opkøbt af Kolding Kommune. De driver økologisk 

landbrug og har en stor jerseybesætning. I 1999 

overtog sønnen Benn Torkild Pedersen gården og 

supplerer indtægterne fra landbruget med udlejning 

til gæster på bondegårdsferie. 

Taunsballegård, Møsvråvej 35 

Matr. nr. 1a/6c 

Fra gammel tid lå ved den vestlige side af vejen 

igennem Møsvrå by et lille stykke jord, som hørte 

under Almind Kirke. I 1707 blev der bygget på 

jordstykket, og huset blev kaldt Kirkehuset. Efter 

1816 tilkøbtes jord fra naboerne, og huset/gården 

fik dermed et jordtilliggende på ca. 40 tdr. land. 

1855 blev gården udflyttet til den nuværende 

plads. Stuehuset var fra samme år. 

Taunsballegård købtes i 1909 af Peter Pors fra Ørsted 

i Sønderjylland, som i 1911 blev gift med Ingeborg 

Thomsen fra Herslev, og de ejede den i 32 

år. Efter Ingeborgs død i 1932 skiftedes døtrene 

Anne og Helga til at holde hus for faderen. 

Der blev i 1934 fundet en stor sten på marken, 

som nu er placeret lige uden for Møsvrå ved Almindvejen 

til minde om landbrugskrisen. Se nærmere 

s. 63. 

Datteren Helga blev i 1937 gift med Peder Madsen 

fra Thy, hvor de drev et mindre landbrug. I 

1941 kom de tilbage til Møsvrå og fik Taunsballegård. 

Peder Madsen var i flere perioder medlem af 

Almind Sogneråd og af menighedsrådet samt kirkeværge. 

89

I 1968 købte møbelhandler Ove Andersen fra 

Kolding Taunsballegård. Stuehuset ombyggedes, 

og i udhusene indrettedes lokaler til FONA-servicecenter, 

som lejede sig ind her 1971-81. Den 

nordlige hal blev bygget som stald til kreaturer og 

får. Senere blev der bygget en hal mod vest, og 

begge haller indrettedes til møbellager og –salg, 

efter 1980 benævnt Dansk Møbelmarked, senere 

Dansk Møbel Design. 

1970-80 gravedes grus på den østlige del af marken 

af firmaet Korshøj og Knudsen fra Herning. 

Derefter blev hele arealet tilplantet med graner, 

der sælges som juletræer. 

Møsvråvej 38, nedlagt gård 

Matr. nr. 5a 

Umiddelbart nordøst for Møsvrågård lå selvejergård 

nr. Ic med et jordtilliggende på 50-60 tdr. 

land. Fra 1796 ejede Christensen-slægten gården, 

indtil den blev nedlagt og jorden frasolgt til naboerne 

i 1917-18. 

Den sidste ejer var den ugifte Maren Christensen, 

som overtog gården i 1900 fra sine forældre, Ane 

Kirstine og Hans Christen Christensen. Maren 

drev gården med bestyrer, indtil jorden blev solgt 

fra. Hun beholdt kun lidt jord og de efterhånden 

faldefærdige bygninger. I 1929 byggede hun et hus 

oppe ved vejen, Møsvråvej 38 og flyttede derop, 

hvor hun boede til sin død. Maren Christensen var 

en særpræget kvinde, meget mandhaftig, røg store 

cigarer og spillede kort med mændene ved nabokomsammen 

o.lign., hvilket ikke var almindeligt 

på den tid. 

Taunsballegård og Møsvråvej 38, aftægtshus fra den 

gamle gård nr. Ic, 1956. Sylvest Jensen Luftfoto, Det Kongelige 

Bibliotek. 

90 


Indtil 1962 ejedes huset af arbejdsmændene Peder 

Schrøder og Tage Johansen, 1963-78 af Inger og 

Magnus Jørgensen, som bl.a. havde opsyn med 

kommunens affaldsplads på Peder Madsens mark. 

Sønnen Per, gift med Gunhild Møller, ejede huset 

indtil 1985, hvorefter Anders Andersen fra Almind 

havde huset i nogle år, indtil Gunhild Jørgensen 

i 1989 vendte tilbage sammen med Holger 

Voigt. 

Bygholmgård, Møsvråvej 43 

Matr. nr. 3b 

I 1855 overlod Peder Pedersen Almind på 

Møsvråvej 45 halvdelen af sin gårds jorder til sin 

datter og svigersønnen Anders Larsen. De opførte 

en gård af materialer fra en lergrav umiddelbart 

vest for Lindegård på den nuværende beliggenhed. 

Stuehuset er det oprindelige fra 1855, mens 

kostald og lade er genopført efter en brand i 1953. 

Niels Pedersen Buhl solgte i 1912 gården til Kathrine 

og Nis Lind, som tidligere havde ejet Brændemosehus 

på Hedevej 180. Regine og Rasmus Glerup, 

som kom fra en ejendom i Brædstrup ved Fredericia, 

købte i 1922 Bygholmgård og drev den 

indtil 1951, hvor sønnen Gunnar Glerup, gift med 

Anne Knudsen fra Sdr. Vilstrup overtog den. 

1953-58 var gården forpagtet af Musse og Chr. 

Skovgaard Jensen,hvorefter Gunnar og Anne Glerup 

kom hjem og tog ophold på gården. Gunnar 

var formand for Almind Ungdomsforening, Almind 

Menighedsråd og desuden politisk interesseret. 

I 1986 overtog deres søn Henning Glerup gården, 

som han drev sammen med sin far. Han har 

bygget nye svinestalde.Han er gift med Jytte Quist 

fra Gravens, som i en årrække var dagplejemor. 

Bygholmgård, 1947. Sylvest Jensen Luftfoto, Det Kongelige 

Bibliotek.

Lindegård, 1947. Sylvest Jensen Luftfoto, Det Kongelige 

Bibliotek. 

Lindegård, Møsvråvej 45 

Matr. nr. 3a 

Lindegård var oprindelig selvejergård nr. Ia under 

Koldinghus, og den ligger i dag på sin oprindelige 

plads med et jordtilliggende på 22 ha. Bygningerne 

blev opført i 1856. Almindslægten har boet på 

gården siden 1662, og den nuværende ejer er 11. 

generation. 

I 1892 giftede Iver Herman Iversen fra Jordrup sig 

med datteren på Lindegård,Ane Almind. Han var 


en driftig og fremsynet bonde, der havde mange 

tillidsposter. Bl.a. var han sognerådsmedlem og 

vurderingsmand til ejendomsskyld. 

I 1927 overlod Ane og Iver Herman Iversen gården 

til deres søn Jens og købte selv hus i Almind 

by, hvor Iver Herman Iversen efter sin kones død 

i 1933 boede sammen med den ugifte datter Elsebeth 

til hans død i 1949. 

Jens Almind Iversen var ugift, da han overtog gården 

i 1927. Han fæstede husbestyrerinde Johanne 

Jensen fra Gesten, og de blev gift året efter. De 

drev et traditionelt landbrug, og i 1955 overdrog 

de gården til deres eneste barn, Iver Almind Iversen 

og flyttede til Møsvråvej 7 i Almind, hvor de 

byggede hus. 

Ligesom faderen var Iver Almind Iversen ugift, da 

han overtog gården, og også han fæstede en husbestyrerinde 

Petra Møller fra Fredericia. De blev 

gift i 1957. 

I 1963 forpagtede Iver Almind Iversen jorden til 

en nabo og tog i stedet arbejde på Almind Frø. 

Her var han i 17 år og derefter 10 år ved Postvæsenet 

i Kolding. Petra Iversen var rengøringsassistent 

hos Fona i Møsvrå 1971-81. 

Lindegård, Møsvrå, ca. 1910. Fra venstre ses Ane Almind, datteren Elsebeth med hunden, en tjenestepige og en tjenestedreng, 

ejeren Iver Herman Iversen og dennes søn Jens Almind Iversen. Lindegård kaldtes indtil 1914 Poppelgård. 

91

Ane og Iver Herman Iversens sølvbryllup i 1917. 

Petra og Iver Almind Iversens ugifte søn Jens 

overtog Lindegård i 1988. Han er uddannet elektriker 

og har bl.a. været driftsleder på tørrestationen 

Treka i Håstrup. Jens Almind Iversen har gennemrenoveret 

gårdens gamle bygninger. 

Eskely, Møsvråvej 47 

Matr. nr. 4a 

Det er selvejergård nr. Ib, hvis oprindelige beliggenhed 

var tæt ved gård Ic. Gården blev i første 

halvdel af 1800-tallet udflyttet til den nuværende 

plads. Stuehuset er bygget i 1856. De gamle avlsbygninger 

er nedrevet, og der er opført nye svinestalde. 

Indtil 1913 ejedes gården af Mette Marie og Søren 

Skouenborg, herefter var der flere forskellige ejere, 

bl.a. 1914-16 Jørgen Damgaard fra Lilballe. 

Gården købtes i 1917 af Anton Nielsen på Stensbjerggård, 

som i 1921 overlod den til sin datter 

Anne og svigersønnen Jakob Lassen fra Kuglegården 

i Viuf. 

Jakob Lassen var mere interesseret i mekanik end 

i landbrug, så han blev ansat i svigerfaderens frøfirma, 

først til at passe maskinerne, senere som 

kontakt til avlerne og endelig som direktør. 

Olga og Jens Pors købte gården i 1939. De havde 

et alsidigt landbrug kombineret med frøavl. Jens 

92 


Pors markerede sig inden for Andelsbevægelsen, 

og Olga var medlem af Almind Sogneråd. 

Gården blev i 1978 overtaget af sønnen Peter og 

dennes kone Susanne, mens Olga og Jens Pors 

flyttede til et hus på Vestergårdsvej 33. Efter Jens 

Pors død flyttede Olga Pors til de nyopførte pensionistboliger 

i Vesterkrog. 

I 1988 købte Birthe og Peder Sager Monrad Eskely. 

De byggede flere svinestalde og købte også 

Stensbjerggård, hvis jord de har sammenlagt med 

Eskelys jorder. 

Eskely, 1947. Sylvest Jensen Luftfoto, Det Kongelige Bibliotek.

Møsvråvej 50, fæstejord fra Eskely 

Matr. nr. 4a 

Andreas Mortensen, gift med Marie Mørk fra 

Dalby, fæstede i 1882 en byggegrund fra Skouenborgs 

gård, Møsvråvej 47 for 50 år. Han opførte et 

lille beboelseshus og et hønsehus i 1885. Senere 

fæstede han lidt mere jord, og i 1917 købte han det 

hele til selveje. 

Andreas Mortensen ernærede sig som daglejer. 

Han var fast mand på det omkørende tærskeværk, 

var tjæremand på alle omegnens gårder og arbejdede 

på Stensbjerggård som hjælper ved Anton 

Nielsens frørenseri. Om vinteren gik han rundt og 

solgte havefrø. Varelageret havde han i en grøn 

trækasse, som han bar i en rem over skulderen. 

Hans kundekreds var stor. Ofte gik han på ture af 

flere dages varighed, bl.a. til Grindstedegnen. 

Hjemme drev han foruden hønseri et gartneri 

med mistbænke, og han solgte udplantningsplanter, 

køkkenurter og blomster. Desuden røgede 

han flæsk og skinker fra hjemmeslagtningen på 

gårdene. Marie og Andreas Mortensen havde 11 

børn, og de kunne i 1941 fejre diamantbryllup. 

Fra 1942-64 boede deres søn Johannes Mortensen 

i huset sammen med sin kone Anne. Han var fodermester 

på Bakkely. Efter hans død i 1964 blev 

enken boende. I 1975 købte Hanne og Thomas 

Kjær. Han var produkthandler, og hun arbejdede 

på bryggeriet i Fredericia. I 1997 overtog Tina og 

Lars Hjelm huset. 

I 1966 udstykkedes en byggegrund fra ejendommen. 

Erna og Svend Bodin opførte en landarbejderbolig. 

Den er i 1999 købt af Birthe Sager Monrad. 

Møsvråvej 59, 

Matr. nr. 5b 

Gården er udstykket i 1855 fra den nedlagte gård 

Ic på Møsvråvej 38. Stuehuset er også fra 1855, 

mens avlsbygningerne er ombygget 1915 og 1930. 

Der hører 16 ha til gården. 

Marie og Vilhelm Johansen købte gården i 1905 

og havde den, til sønnen Jørgen overtog den i 

1937. De gamle købte en ejendom på Kolding 

Nørremark, Vejlevej 282-84. Det blev senere til 

rockerhus og nedrevet ca. 1960. I 1940erne vendte 


Marie og Vilhelm Johansen tilbage til gården som 

aftægtsfolk i en tilbygget veranda. 

Jørgen Johansen, der var gift med Marie Bramming, 

drev gården til 1986, da de solgte den til naboen 

Niels Frandsen og byggede hus på Lindevej 

2 i Almind. Niels Frandsen boede nogle år på gården, 

før han solgte bygningerne og lidt jord til isoleringsfirmaet 

SANTEC. 

Bakkely, Møsvråvej 60 

Matr. nr. 2b 

Gården er udstykket fra Møsvrågård i 1855. Den 

blev bygget om efter en brand i 1890, da Anders 

Quist Bertelsen havde den. 

Laurits Frandsen fra Taps købte gården i 1913, og 

i 1923 giftede han sig med sin husbestyrerinde Petrea 

Majgaard fra Mors. Ægteskabet var barnløst, 

men tre af Petreas søsterbørn voksede op på gården. 

Laurits Frandsen var meget vellidt, og han 

valgtes til mange offentlige tillidshverv, bl.a. var 

han medlem af sognerådet, menighedsrådet og 

mejeriets bestyrelse. 

Laurits Frandsen døde i 1950, og hans enke blev 

boende på gården, der forpagtedes af Laurits 

Frandsens brorsøn, Simon Frandsen fra Viuf, som 

senere købte gården. Petrea Frandsen flyttede ind 

til Almind, hvor hun købte huset Almind Østergade 

12. 

Asta og Simon Frandsen drev gården, fra 1980 i 

kompagniskab med sønnen Niels, der senere blev 

gift med Hanne. Niels Frandsen solgte i 1998 jorden 

til naboerne Bent Aamand Pedersen og Henning 

Glerup, og avlsbygningerne blev revet ned. 

Hessellund/Fiskersminde, Møsvråvej 73 

Matr. nr. 9 

Dette var oprindelig fæstejord, der lå i det nordøstlige 

hjørne af Møsvrå Mark fra gård II, Mosevrågård, 

som blev bygget 1795. Jorden købtes til 

selveje i 1802. 

!871-1928 ejedes gården af Maria og Jens Fischer. 

Det var hans fødehjem. Efter hans død drev enken 

gården med bestyrere, indtil hun i 1943 solgte 

til Johannes Karstoft på Sandagergård i Eltang og 

flyttede til Almind Østergade 2. 

93

Fiskersminde, 1956. Sylvest Jensen Luftfoto, Det Kongelige 

Bibliotek. 

Fra 1944 var bestyrerparrene Gerda og Hans Jacobsen 

og Ruth og Eigil Nielsen, indtil Johannes 

Karstofts datter Else i 1977 arvede gården. Herefter 

blev jorden drevet fra Knabberup, hvor hun og 

hendes mand bor. Stuehuset havde forskellige lejere, 

indtil Niels Frandsen fra Bakkely købte gården 

og solgte bygningerne til Hanne og Johnny 

Lykke. 

Nygård, Nr. Stenderupvej 112 

Matr. nr. 2z 

Gården er udstykket i 1948 fra Mosevrågård som 

aftægtsbolig for Olga og Hans Koed. De flyttede i 

1961 til Gl. Landevej 2 i Almind og solgte ejendommen 

til Hans Sommer fra Eltang. Han var 

ungkarl, og hans mor holdt hus for ham. I 1999 

købte en søn fra Bygholmgård, Bo Glerup gift 

med Tanje, ejendommen. Bo er medhjælper hos 

faderen, og Tanje er dagplejemor. 

Bavnevej 11, et hus 

Matr. nr. 7c 

Jorden blev udstykket fra Stensbjerggård i 1835. 

Fra 1880 til 1907 var det beboet af Theodor Træskomand, 

en legende i Møsvrå. Han spillede på 

harmonika for de unge, når de mødtes og fik en 

svingom på byens toft. 

Af senere ejere kan nævnes arbejdsmand Hans 

Peder Pedersen (1907-28), Jens Peter Henriksen, 

Martin Jespersen (1937-68), Vintsensen, Kis og 

Bent Rasmussen (1969-90), postbud Karen Aagaard. 

Hun solgte i 1996 til Tina og Bent Kjærsgaard. 

94 


Sønderlund, 1956. Sylvest Jensen Luftfoto, Det Kongelige 

Bibliotek. 

Sønderlund, Bavnevej 20 

Matr. nr. 8b 

Jorden udstykkedes 1798 fra den nedlagte gård nr. 

V, og i 1819 bebyggedes parcellen. Fra 1875 til 

1916 var den ejet af Anders Lassen Rasmussen, 

der solgte til Hans Koed på Mosevrågård. 

I 1920 købte Anders Lassen Rasmussens datter 

Jørgine, der var gift med Peter Petersen fra Nr. 

Stenderup i Eltang, gården, som de drev, indtil deres 

ældste søn Svend, gift med Marie overtog den 

i 1947. Både Peter Petersen og hans søn Svend 

kørte mælkerute til Viuf Andelsmejeri. 

Marie og Svend Petersen solgte i 1989 ejendommen 

til Henning Glerup på Bygholmgård og købte 

hus på Lindevej 3 i Almind by. Henning Glerup 

solgte senere ejendommen med lidt jord til Tove 

og Dan Olsen.

Gårde og huse i Dons bygget før 1960 

Matriklen fra 1662 viser, at Dons-gårdene var blevet 

hærget frygteligt under svenskekrigen 1657-60. 

De to selvejergårde og de øvrige seks fæstegårde i 

Dons var delvis øde og i ruiner. Heller ikke de to 

kassehuse i landsbyen var gået fri. Dons Mølle synes 

at være gået ram forbi. Den var i hvert fald 

fuldstændig opbygget i 1662. 

Alle bønderne i Dons var fæstere under Koldinghus 

Ryttergods, indtil de 1765-67 købte deres gårde 

til selveje ved den store auktion på Koldinghus 

i 1765. Det, der kaldtes selveje, var før dette tidspunkt 

i virkeligheden blot en slags arvefæste. 

I de efterfølgende beskrivelser af de enkelte gårde 

i 1900-tallet henvises med romertal til de oprindelige 

gårdes beliggenhed på kortskitsen fra 1796. 

Kortskitse fra 1796 med de oprindelige gårdes placering. 

Rodgård, Dons Landevej 98 

Matr. nr. 5a 

Gården var oprindelig fæstegård nr. I i Dons by. 

Den oprindelige beliggenhed var Dons Byvej 31. 

Gården blev frikøbt til selveje 1765 ved auktionen 

på Koldinghus. I 1854 solgtes halvparten af gårdens 

marker til Dons Mølle, og Peder Hansen besluttede 

at flytte gården ud på sydmarken. 

Sidst i 1800-tallet ejedes Rodgård af Christian 

Christensen. Han var Dannebrogsmand, hædret 

17. april 1864. Han blev en kendt og anset mand 

og skrev bl.a. en lille læsevenlig bog, der hedder: 

»Krigsminder fra Dannevirke og Dybbøl«. 

Han solgte i 1898 gården til Anne Marie og Rasmus 

Holm fra Vonsild. De ejede gården, indtil Anne 

og Mads Peter Andersen fra Harte i 1919 købte 

den. Kostald og lade blev ombygget i 1931. 1938 

købte Aage Schmidt Petersen, gift med Sylvia Parry 

fra København, gården. De havde kreaturer og 

lidt frøavl på et jordtilligende på 36 ha. Aage 

Schmidt Petersen var meget vellidt og valgtes både 

til sogne- og menighedsråd. 1986 flyttede ægteparret 

i pensionistbolig i Bramdrup. 

Gården købtes i 1987 af Poul Erik Arnhoff Eriksen 

fra Lilballe. Han blev gift med Annemette Israelsen, 

der er programmør. Han kører som chauffør, 

og gården har i dag udelukkende planteproduktion. 

Rodgård, Dons Landevej 98, 1956. Sylvest Jensen 

Luftfoto. Det Kongelige Bibliotek. 

95

Rødbækgård, Dons Landevej 121, 1956. Sylvest Jensen 


Rødbækgård, Dons Landevej 121 

Matr. nr. 4d 

I 1877 solgte Peder Dons på Pederslyst den sydlige 

del af sin mark. Poul Sørensen og Jens Uth på 

Søgård drev i fællesskab det teglværk, som blev 

lagt på lodden. I 1882 købte Poul Sørensen Jens 

Uth ud og byggede et beboelseshus ved teglværket. 

1890 solgte Poul Sørensens arvinger ejendommen 

til Jens Uth, der nu opførte kostald og lade og 

bosatte sig her. Ejendommen fik navnet Rødbækgård. 

Sønnen Marinus Uth overtog gården i 1903. Han 

var ungkarl, men giftede sig nogle år senere med 

sin tjenestepige Minana Hansen fra Højby på Fyn. 

Stuehuset var opført i 1882, avlsbygningerne efter 

en brand i 1914. Ud over kvægdrift havde han et 

areal på 10-12 tdr. land med kartofler. Ved gården 

blev anlagt 30 fiskedamme med hovedsageligt 

karper og ørreder, såvel spisefisk som yngel, der 

sælges. 

Den ældste søn Niels Holger Uth, gift med Astrid, 

overtog Rødbækgård i 1950. Samtidig udstykkedes 

en lod af gårdens sydligste jord til en anden 

søn, Hans Jørgen Uth, som drev et hønseri på 

Dons Landevej 97. I 1978 overtog sønnerne Olav 

og Erling Uth gården efter forældrene, og de driver 

den sammen med Pederslyst, som de købte i 

1987. 

Petersland, Dons Landevej 123 

Matr. nr. 5l 

Gårdens jorder er udstykket fra gård I i Dons by. 

96 

GÅRDE OG HUSE I DONS BYGGET FØR 1960 

1801 opførtes et hus umiddelbart vest for landevejen. 

Det fik det stolte navn Petersland, skønt det 

var et jordløst hus på lejet grund. 

1898-1934 beboedes gården af vejmand Iver Hansen 

Jagd fra Vester Nebel, gift med Marie Kathrine 

Juel fra Ødis. Han erhvervede efterhånden 

nogle smålodder fra nabogårdene og fik samlet 8 

tdr. land jord, som han dyrkede samtidig med, at 

han var vejmand på amtsvejen. 

I 1935 overtog datteren Mette Marie Jagd og svigersønnen 

Peder Emil Pedersen ejendommen, 

som de drev til hans død i 1976. Enken blev boende 

i huset, indtil hun døde i 1980, hvorefter hendes 

datter Gerda og svigersønnen Svend Aage Sørensen 

på Søvanggård, Nørresøvej 30 i Dons, drev 

den sammen med deres egen gård. Ejendommen 

solgtes i 1983 til Kirsten og Jens J. Sørensen, der i 

1989 flyttede til Persillevej 15 og solgte ejendommen 

til Pia og Jørgen Engel. Han er lagerekspedient, 

og hun er pædagogmedhjælper. 

Pederslyst, Dons Landevej 135 

Matr. nr. 4b 

Gården er udstykket fra gård IV i 1844. Bygningerne 

er fra samme år. 

I 1884 døde Bertel Dons på gård nr. IV, Kristiansminde. 

Han var ugift, og hans arvinger overtog 

gården. De lod Peder Skov fra Øster Starup bestyre 

den et par år og bortforpagtede den derefter til 

ham i 10 år, indtil gården blev solgt. Samme Peder 

Skov købte i 1896 Pederslyst. Han var i 1888 blevet 

gift med Sidsel Nielsen fra Taulov, og de drev 

gården frem til 1905, da Peder Skov døde 48 år 

gammel. Enken Sidsel Skov forsatte arbejdet på 

gården sammen med sine børn frem til 1919. Det 

Pederslyst, Dons Landevej 135, 1956. Sylvest Jensen 

Luftfoto. Det Kongelige Bibliotek.

år overtog sønnen Niels Skov gården. Han blev senere 

gift med sygeplejerske Frida Rasmussen fra 

Ingerslev. Da Niels Skov døde i en alder af 52 år, 

drev hun gården videre med en bestyrer. Hun 

solgte 1964-65 til Anker Jensen og Erna Hansen, 

der ejede den til 1987, hvorefter de flyttede i parcelhus 

på Nørreallé i Viuf. 

Det var brødrene Olav og Erling Uth fra Rødbæksgård, 

der købte Pederslyst, og de har bl.a. 

2000 æglæggende høns. Erling Uth er gift med 

Birthe, som er uddannet pædagog. De driver desuden 

en udlejningsforretning af maskiner, rullestilladser 

og lifte etc. 

Langagergård, Dons Landevej 165 

Matr. nr. 3k 

I 1890 solgte Augustinus Sørensen sin gård Ulkjærhøj, 

men han beholdt den sydlige del af marken, 

ca. 26 tdr. land. Herpå byggede han en ny 

gård, som han kalder Langagergård. Margrethe og 

Augustinus Sørensen boede der indtil 1918, da 

sønnen Thorvald Augustinus overtog den. De 

gamle købte i stedet nabohuset på Dons Landevej 

137, en kassehuslod ude på Vestel. 

Thorvald Augustinus giftede sig i 1918 med Ingeborg 

Andersen fra Odense. De drev gården indtil 

1965, da sønnen Svend Augustinus overtog den. 

Forældrene blev som aftægtsfolk på gården. Efter 

Thorvald Augustinus død i 1970 passede enken 

huset i en halv snes år for sønnen, som var ugift. 

Thorvald Augustinus var meget vellidt og sad i 

sognerådet og skolekommission og var medlem af 

bestyrelserne i Dons Brugsforening og Bramdrup 

Mejeri. Svend Augustinus var meget hesteinteresseret 

og havde fine avlsdyr af Belgierracen. De 

blev også benyttet i landbrugsarbejdet, kun til 

Langagergård, Dons Landevej 165, 1956. Sylvest Jensen 



kornhøsten lejede han maskiner på maskinstationen. 

Han døde i 1998, 65 år gammel, og naboen 

Tommy Frederiksen arvede gården. 

Dons Landevej 137, kassehuslod 

Matr. nr. 18e 

Til kassehus nr. I hørte en jordlod ude på Vestel. 

Henrik Ravn på Ravngård købte grunden i 1856, 

og opførte et hus, der i 1900 blev solgt til skomager 

Johan Christian Christensen fra Vester Nebel 

og hans kone Ane Kirstine fra Fyn. 1918 købte 

Margrethe og Augustinus Sørensen (se ovenfor) 

huset til aftægtsbolig. 

I årene op til 1982 ejedes huset af vognmand Henry 

Olsen. Efter hans kones død flyttede han sammen 

med enke Ingrid Lindskov i hendes pensionistbolig 

i Almind. De blev senere gift og flyttede 

til Sdr. Stenderup. 

1983-99 ejes huset af Ingeborg og Jesper Skov. 

Han førte nogle drabelige fejder med naboerne 

om den private fællesvej, som benyttedes af beboerne 

på 6-7 ejendomme. 

Vestelbo, Dons Landevej 151-53 

Matr. nr. 6f 

I 1881 fraskilte Christen Hansen på Ravngård i 

Dons by ca. 50 tdr. land fra sin gård og byggede 

herpå en ny gård til sin datter Else Marie Christensen, 

som samme år blev gift med Jørgen Larsen, 

en søn fra nabogården. De solgte gården i 

1903, hvorefter den havde flere forskellige ejere 

indtil 1919, da Nielsine og Michael Jepsen fra 

Seest overtog den og havde den i en halv snes år. 

1929 købte Ejnar Jensen, gift med Ester Andersen 

fra Kolding, gården, som de drev, indtil Ejnar Jensen 

i 1941 døde kun 35 år gammel på Skælskør 

Gigtsanatorium efter flere års svagelighed. Året 

efter giftede enken sig med Harald de Place fra 

Bramdrup. 

I 1960erne ejedes Vestelbo af Ragna og Hans 

Christian Kock. De opførtes en ny kostald og et 

aftægtshus ved gården. Sidst i 1970erne overtog 

Hanne og Ole Kock gårdens drift. 

97

Dons Landevej 159 

Matr. nr. 6b 

1861 solgte Christen Hansen på Ravngård en lille 

bebygget lod ude på Vestel. Der var flere forskellige 

ejere af ejendommen, hvis jordtilliggende kun 

var på 5 tdr. land. 1886-1911 ejedes stedet af Rasmus 

Christensen fra Lejrskov og datteren Karen 

Larsen. Hun døde efter en halv snes års forløb, 

hvorefter svigermoderen og senere en datter holdt 

hus for Rasmus Christensen og hans 5 børn. 

Jens Svendsen købte ejendommen i 1914 og afstod 

den i 1918 til datteren Anne og svigersønnen 

Kristen Eriksen fra Kolding. 1931-35 var Jens P. J. 

Bang ejer, og efter hans død solgtes ejendommen 

til polakken Dominik Sobczak. Efter hans død i 

1975 købte enken hus på Dons Byvej 53, og Anker 

Prüsse Sørensen overtog ejendommen. Han solgte 

i 1979 til Tommy Frederiksen fra Viuf og Inge 

Østerlund fra Ågård. 

Mølgård, Dons Landevej 156 

Matr. nr. 10b 

Ved assessor Borrebyes auktion over Donsgårds 

jorder i 1797 blev parcellerne 4 og 5 ved den lejlighed 

købt af Johannes Knygsand Jepsen. Han byggede 

en gård på marken og kaldte den Mølgård. 

Laurits Lauritsen Søes fra Sdr. Bjært, der var gift 

1875 med Karen Jakobsen fra Harte, købte gården, 

og de sammenlagde den nogle år senere med 

naboejendommen Møllekrog, så jordtilliggendet 

blev på 48 tdr. land. 

Mølgård, Dons Landevej 156, 1947. Sylvest Jensen Luftfoto. 


98 


1915 købtes den af Frederik Andersen, født i Viuf 

og i 1906 gift med Ane Johanne Fischer Nielsen 

fra Møsvrå. De kom fra Lejrskov, hvor de havde 

været præstegårdsforpagtere. I 1924 solgte de igen 

Mølgård og købte ejendommen på Dons Byvej 34. 

Den næste ejer var heste- og kreaturhandler Marinus 

Jensen (se s. 53), som var født på Dortheasminde 

i Dons. Han ejede Mølgård i årene 1924-40, 

herefter ejede han de næste 10 år Påbygård i Harte, 

og sluttelig boede han på ejendommen Dons 

Byvej 34. 

I 1940 købtes Mølgård af Laurits Chr. Wintherberg 

fra Bramdrup, gift med Karen Loft fra Egtved. 

1970 købte Hans Peter Christoffersen fra Kristiansminde 

gården, og bygningerne udlejedes til 

rigger Knud Arne Larsen. Bygningerne solgtes 

1990 til systemplanlæggerne Charlotte og Jørgen 

Johansen. 

Bommerlund, Dons Landevej 158 

Matr. nr. 13b 

1834 blev der bygget et hus på Møllekrogs mark, 

og det fik navnet Bommerlund. Poul Lindholm 

skriver 1922 i bogen om Landsbyen Dons som forklaring 

på navnet, at der vist var afholdt smugkro 

på stedet. 

1881-1937 beboedes huset af Jes Lund fra Hejls og 

hans kone Anne Marie Martinsen fra Ødsted. Jes 

Lund var daglejer på Donsgård, og hans kone passede 

en børneflok på 10. Indtil 1991 ejedes huset 

derefter af Ejler Tejlgård Olesen. Han var uddannet 

svagstrømstekniker og en ivrig radioamatør. 

Han var gift med Marie Hansen fra Vester Nebel. 

1992 købte Kelvigs Murerforretning huset, og det 

blev renoveret. 

Donsgårds daglejerhus, Dons Landevej 160 

Matr. nr. 3i 

I 40 år arbejdede Anne og Chresten Hansen på 

Donsgård, og som følge deraf modtog de fortjenstmedaljen 

i sølv for lang og tro tjeneste. 1952 

flyttede ægteparret til Viuf Vestermark og kunne i 

1976 fejre diamantbryllup. 

I 1975 boede Christian Skyggebjerg Larsen i huset, 

og fra 1980 Annelise og Kaj Henriksen, indtil 

René Møller Henriksen købte det i 1999.

Ulkjærhøj, Dons Landevej 177 

Matr. nr. 3a 

Fæstegård nr.V i Dons by under Koldinghus. Gården, 

der blev købt til selveje ved ryttergodsauktionen 

1767, lå oprindelig og indtil 1852 imellem Kristiansminde 

og Donsgård. Stuehuset er fra udflytningsåret 

1852, hvorimod stald og lade er ombyggede 

i 1928 og 1942. 

I 1982 bortforpagtede Jens Lyager gården på 10 år 

til Hans Ditlevsen fra Vester Nebel, gift med Ane 

Kathrine Jensen, der oprindelig kom fra Ribe. I 

1902 købte de Fiskholm i Vester Nebel, og 1919-33 

havde de ejendommen Vestergade 14 i Almind by. 

Ægteparret opnåede at fejre diamantbryllup. 

1902 købtes Ulkjærhøj af Otto Skov og Vilhelmine 

Ventzel født i København. De kom fra Harte. 

1924-37 var ejeren Edvard Nielsen, fra 1938 handelsmand 

Søren Peter Knudsen på Kolding Nørremark. 

Sønnen Henning Knudsen giftede sig 

samme år med Marie Bjerre Andersen fra Viuf, og 

de fik Ulkjærhøj i forpagtning. De blev senere ejere 

og efter dem sønnen Peter. I stedet købte de 

hus på Toftevej og senere på Vestergårdsvej i Almind. 

1998 fejrede også de diamantbryllup. 

Peter Bjerre Knudsen blev i 1973 gift med sygeplejerske 

Else Hansen. I dag er der udelukkende 

planteproduktion på Ulkjærhøjs marker, og salgsafgrøden 

er korn. 

Ulkjærhøj, Dons Landevej 177, 1956. Sylvest Jensen Luftfoto. 



Dortheasminde, Dons Landevej 245, 1956. Sylvest Jensen 


Dortheasminde, Dons Landevej 275 

Matr. nr. 14 

Alle gårde og ejendomme i den nordvestlige del af 

Dons er udstykkede fra den gamle fæstegård nr. 

II, som lå der, hvor smedien nu er, Dons Byvej 26. 

1836 fik ejendommen udstykningstilladelse, og 

man opdelte udstykningen i 15 parceller. Allerede 

inden – i 1790 – var der bygget et hus på den nordligste 

del af gårdens jorder. 

Dortheasminde havde mange forskellige ejere. 

Peder Jensen Velling fra Øster Starup flyttede 

ejendommen op til amtsvejen. Den havde tidligere 

ligget 0,5 km nordvest for den nuværende placering. 

Han døde i 1907, men enken Dorthe Jensen 

fra Sdr. Stenderup drev gården videre indtil 

1915, da sønnen Ole kunne overtage den. 

1918 købtes gården af Karl Sørensen fra Lindknud, 

som samme år var blevet gift med Margrethe 

fra Skanderup. Den næste ejer var Peder Carlsen, 

som i 1943 solgte til Anton Johansen fra Egtved, 

gift med Olga Hansen fra Guldager ved Esbjerg. 

Efterfølgeren Bruno Nielsen startede grusgravningen 

på ejendommen, og fra 1987 ejer grusgraventreprenør 

Robert Gertsen gården. Han nedrev 

bygningerne i 2000. 

Persillevej 1, nedlagt ejendom 

Matr. nr. 2e 

Datteren Maren Laursen på Persillevej 1 i Dons 

blev i 1884 gift med Anton Schultz fra Hedelund 

på Almind Hede. Han døde i 1909, 54 år gammel, 

og enken drev ejendommen, indtil sønnen Laurids 

overtog den i 1926. Maren Schultz blev boende på 

aftægt indtil hendes død i 1951, 91 år gammel. 

99

Laurids Knudsen Schultz giftede sig med Alvilda. 

Deres datter blev senere den kendte kroejer fra 

Hvilested Kro (1949-95) Klara Riisberg. 

I 1979 køber biografdirektør Jens Erik Kris huset. 

Han driver i dag Bio-Centeret i Kolding Storcenter. 

Granly, Persillevej 2 

Matr. nr. 12a 

Huset blev bygget af murer Jakob Jakobsen fra 

Øster Starup på lejet grund fra Skovabildhus. Fra 

1911 benyttedes det som aftægtsbolig af skrædder 

og husmand Bendit Lund, som tidligere havde ejet 

Skovabildhus. 1929-75 var ejeren kommunevejmand 

Hans Hansen. Ved hans død i 1975 arvede 

datteren Ester Margrethe Petersen i København 

huset. Hun benyttede det kun som sommerbeboelse 

nogle måneder hvert år. I 1999 solgte hun til 

snedkermester Egon Gydesen og hans hustru 

Hanne. 

Persillevej 4, tidligere Teatergarderoben Absalon 

Matr. nr. 12d 

1933 overtog Hans Peter Sørensen, en broder til 

Alfred Sørensen på Skovabildhus, en grund på 

dennes jord og byggede huset, som han senere 

solgte til Søren Kjærs forældre. (Om Teatergarderoben 

Absalon, se s. 59. Søren Kjær flyttede til 

Dons for at passe sin moder. Efter hans død i 

1998 blev huset købt af Anette Korsgaard og 

Kim René Frederiksen. 

Skovabildhus, Persillevej 8 

Matr. nr. 12b 

Skovabildhus blev udstykket fra gård II med jordtilliggende 

på 21 tdr. land og bebygget i 1803. 

Før 1911 boede skrædder og boelsmand Bendit 

Lund, gift 1870 med Ane Marie Nielsen fra Bredsten, 

på gården. 1911-20 var ejeren Marinus Andersen, 

1920-22 Andrea og Jørgen P. Sørensen, 

som var tilflyttere fra Øster Starup, herefter Christian 

Winther 1922-24. 

I 1924 blev den købt af en søn fra Søvanggård,Alfred 

Sørensen, der i 1927 giftede sig med Julie 

Blem fra Dons Mølle. Samme år byggede de et nyt 

100 


Skovabildhus, Persillevej 8, 1956. Sylvest Jensen Luftfoto. 


stuehus. De drev gården indtil 1961, hvor en søn 

tog over. Herefter byggede Alfred og Julie et bjælkehus 

på en grund fra gården, hvor de nød deres 

otium. De var tilknyttet Ågård Frimenighed. 

Holger Blem Sørensen giftede sig 1961 med Bodil. 

Holger Blem Sørensen har fortsat svineproduktion 

på gården. Bodil arbejder som hjemmehjælper. 

De er begge meget engagerede i foreningsarbejdet 

i Dons, og Holger har i mange år været formand 

i Ågård Frimenighed. 

Persillevej 15, jordløst hus 

Matr. nr. 2v 

På en lod nordvest for byen indtil Vester Nebel 

skel byggedes i 1840 et hus. Grunden købtes til 

selveje af daglejer og møllerkusk Iver Ditlevsen 

fra Vester Nebel. Han var gift med Ane Kirstine 

Kristensen fra Viuf. De ejede stedet 1885-1923. 

Senere boede Ernst Tersbøl i huset, som han i 1989 

solgte til Kirsten og Jens J. Sørensen. Han er 

chauffør, og hun er leder i et rengøringsselskab. 

Langagerhus, Persillevej 16 

Matr. nr. 11 

Udstykket fra gård II og bebygget 1800. 

Peter Laugesen overtog sit fødehjem i 1887, og 

året efter giftede han sig med Ane Marie Pedersen 

fra Vester Nebel. Han deltog aktivt i debatten i lokalsamfundet 

og var medlem af Almind Sogneråd, 

i bestyrelserne for Aagaard Andelsmejeri, 

Dons Forsamlingshus og Dons Skytteforening. 

Han var endvidere lokalrepræsentant for Husmandshypotekforeningen.

I 1912 købtes ejendommen af Anne og Mikkel 

Hansen. Han var født i Hejnsvig sogn, og hun var 

en datter af centralbestyrer Iver Christensen fra 

Ågård. De havde tidligere ejet et kassehuslod på 

Øster Starup Vestermark efter deres bryllup i 

1905. 

1957 købte Anne Margrethe og Karl Knudsen 

ejendommen, som de havde til hans død i 1991. 

Karl Knudsen var meget interesseret i biavl og 

solgte honning. Efter hans død blev hans virksomhed 

drevet som et ApS af L. og G. Knudsen. 1997 

er ejerne Arne Hansen samt F. og G. Jensen. 

Skærsøgård, Nørresøvej 12 

Matr. nr. 2d 

Gården blev udstykket fra gård II ca. 1840 og bygget 

samme år. 

Severin Berntzen og Margrethe Birkemose ejede 

gården omkring århundredeskiftet, og i 1910 blev 

den overtaget af hendes datter Maren, som giftede 

sig med Karl Mathiasen fra Gl. Nyby ved 

Svendborg. De ejede gården indtil 1927, hvorefter 

ejeren hedder Henrik Nielsen. 

I 1970erne køber tandlæge Elkjær Fischer fra Kolding 

gården. Han bygger nyt beboelseshus i 3 etager, 

men emigrerede i 1983 til Australien. De næste 

ejere var restauratør Ingrid og Helge Nielsen. 

Han drev to værtshuse i Fredericia, mens en søn 

havde minkfarm på gården. 

1996 købte Inga og Sven Moesgaard ejendommen. 

Han er direktør i naturmedicinfirmaet Phar- 

Skærsøgård, Nørresøvej 12, 1956. Sylvest Jensen Luftfoto. 



Vinbonden Sven Moesgaard ved sine vinstokke, 2003. 

Foto Orla Lund. 

ma-Nord, og hun er organist ved Haderslev Domkirke. 

De tilplantede jorden med vinstokke og er 

blandt de få registrerede vinbønder her i landet. 

Søvanggård, Nørresøvej 30 

Matr. nr. 2k 

Søvanggård blev udstykket fra gård II og bebygget 

ca. 1840. 

Fra 1884 arbejdede Jens Peter Sørensen, gift 1881 

med Marie Rasmussen fra Lindeballe sogn også 

som tømrermester i Dons samtidig med, at han 

drev den 35 tdr. land store gård. Han var en meget 

værdsat tømrermester på egnen og medvirkede 

ved ombygningen af Almind Kirke i 1887, bygning 

af Jordrup Kirke, Ågård Friskole, Ågård Højskole, 

flere forsamlingshuse, villaer osv. Han var medlem 

af Almind Sogneråd og formand for Dons 

Forsamlingshus. 

Sønnen Peder Sørensen overtog gården i 1925 og 

blev tre år senere gift med Marie Østergaard 

Søvanggård, Nørresøvej 30, 1956. Sylvest Jensen Luftfoto. 


101

Schmidt fra København. Ægteskabet opløstes i 

1945, og søsteren Rasmine holdt hus for ham både 

på Søvanggård, og da han senere gik på aftægt på 

Sølyst. Peder Sørensen var medlem af Almind 

Sogneråd og meget aktiv i Dons Skytteforening. 

I 1950 købte Gerda Jagd og Svend Aage Sørensen 

gården, som de drev til 1991, da de solgte dyrene 

og forpagtede jorden ud, men de blev boende på 

gården. Svend Aage Sørensen døde i 1994, og et 

par år senere solgte enken gården til Gitte og 

Flemming Roed og købte hus i Almind. 

Sølyst, Nørresøvej 36 

Matr. nr. 2ao 

Ejendommen ejedes af tømrermester Jens Peter 

Sørensen på Søvanggård og blev drevet sammen 

med den. Den blev benyttet som aftægtsbolig, også 

kaldet Annekset, først af Jens Peter Sørensen 

fra 1925 og derefter af hans søn Peder Sørensen, 

da han i 1950 solgte Søvanggård. Dennes søn Jens 

Robert Sørensen, gift med Kirsten Uth, ejede 

ejendommen indtil 1981. Han havde tømrermesterforretning 

i Ågård. 

De næste ejere var Irma og Flemming Kuntz, som 

var tilflyttere fra Viuf. Han er typograf, og hun har 

hundekennel og holder får. Hun spinder selv garn 

af ulden og sælger strikvarer. 

Elmely, Prangervej 25 

Matr. nr. 2c 

Elmely er udstykket 1836 fra gård II og bebygget 

samme år. 

1906 døde den daværende ejer Jakob Jakobsen 

Sass, og enken Laura Sass fortsatte selv driften, 

indtil hun i 1912 blev gift med Thomas Larsen. 

1921 hed ejeren Hans Jensen og 1931-36 Karl Kristensen. 

1941 blev gården købt af handelsmanden Peter 

Brandorff fra Sønderjylland. (Se nærmere s. 54). I 

1945 overtog sønnen Ejnar Brandorff, gift med 

Antorine, gården, og de ejede den til 1981 med faderen 

på aftægt. Samme år flyttede familien til 

Lunderskov, og sønnen Olav tog over. Han solgte 

1985 til tømrermester Eigil Andersen, som sammen 

med sygeplejerske Karen Laursen drev forretning 

derfra. 

102 


Familiesammenkomst i Dons Mølles have 1938. 

Fra venstre Johanne Blem, Jens Peter Sørensen, Johanne 

Jørgensen, Dinne Blem g. Hybschmann, Helga Blem og 

Julie Blem gift med Alfred Sørensen på Skovabildhus og 

hendes to børn Marcus og Holger. 

Dons Mølle, Dons Møllevej 11 

Matr. nr. 8a 

Møllen var oprindelig i fæste af hovedgården 

Brakker Nygård, men i 1776 blev møllen købt til 

selveje af Rasmus Dreyer. Under Treårskrigen 

1848-50 blev møllen skudt i brand af prøjserne. 

I 1875 overtog Hans Jørgensen sit fødehjem og 

giftede sig 1879 med Johanne Marie Bache fra Jyderup 

på Sjælland. Ægteskabet blev barnløst, og 

gården og møllen blev overtaget i 1913 af adoptivdatteren 

Helga Wulff, født i Sydamerika og hendes 

mand Ludvig Blem fra Bornholm. De havde 

tidligere ejet en gård i Viuf. Johanne og Hans Jørgensen 

byggede Havehuset, hvor de tilbragte deres 

sidste år. 

I årenes løb har Dons Mølles smukke have givet 

plads til en række folkelige møder, vennemøder 

og grundlovsfester. Hans Jørgensen var sognerådsformand 

1904-07, og i mere end 25 år kasserer 

for Ågård Frimenighed. 

Efter Ludvig Blems død i 1932 blev Dons Mølle 

ført videre af enken, indtil hun i 1941 forpagtede 

den til Jørgen Hybschmann fra Nustrup i Sønderjylland. 

Han giftede sig med datteren Christine 

Blem, og de overtog Dons Mølle i 1945. I 1941 var 

mølleriet blevet nedlagt. Læs nærmere om Jørgen 

Hybschmann under afsnittet om Kolding Herreds 

Landbrugsforenings æresbønder s. 61. 1956 brændte 

stuehuset og genopførtes på samme plads.

På et tidspunkt mellem 1974 og 1984 blev Dons 

Mølle overtaget af sønnen Georg Blem Hybschmann, 

som i 1978 giftede sig med sygeplejerske 

Conny Moesgaard. Hans forældre byggede aftægtshus 

på Møllehusvej 5. Efter en brand byggede 

han nye svinestalde ved Dons Tværvej. Georg 

Blem Hybschmann købte i 1988 den 68 ha. store 

Ravngård på Dons Byvej 27 og solgte stuehuset 

fra. 

Fonvadgård, Donsvej 125 

Matr. nr. 17a 

Gården blev udstykket 1790 fra Dons Mølle. 

Anton Hansen fra Øster Starup giftede sig 1895 

med Margrethe Frederikke Zindorff fra Kolding, 

og de købte Fonvadgård. De overtog en gammel 

forsømt gård, men de byggede nyt, og marken 

kom i kultur eller tilplantedes. Anton Hansen var 

medlem af Almind Sogneråd og af menighedsrådet, 

formand for brugsforeningen og havde en 

række andre tillidshverv gennem årene. De solgte 

gården sidst i 1940erne, men blev boende i en lejlighed, 

som de havde fået indrettet på gården. 


1981-82 ejedes den af bygmester Knud H. Sørensen, 

men i 1983 købtes gården af revisor Torben 

Lund, som er gift med Grethe Aamand Pedersen 

fra Lilballe. De sælger bl.a. juletræer og fjerkræ 

ved juletid. 

Skansebjerg, Vestergade 166 

Matr. nr. 5d 

Gården er udstykket fra den nedlagte gård nr. I på 

Dons Byvej 31. 

Enken Maren Marie Jensen giftede sig i 1886 med 

Niels Sørensen fra Sølyst, og de drev ejendommen 

til 1916, efterfulgt af Mikkel Mikkelsen og Johannes 

Rasmussen. 

1919 købtes ejendommen af Johannes Ditlevsen, 

som var født på Ulkjærhøj. Året efter blev han gift 

med Olga Mette Larsen fra Egtved. Johannes Ditlevsen 

kørte i mange år mælk til Bramdrupdam 

Mejeri med hestevogn. 

Fødselsdagssammenkomst 1948 på Sølyst i Dons. Siddende fra venstre Rasmine Sørensen, Henrik Sørensen, snedker 

i Vester Nebel, Julie Blem, fru lærer Majgaard og Anne Christoffersen fra Kristiansminde i Dons. Stående fra venstre: 

Søren Clausen Sørensen, tømrer i Bramdrup, brugsuddeler Knud Kristensen, gårdejer Peder Sørensen, Dons, lærer 

Bertel Majgaard, gårdejer Hans Christoffersen, Jens Peter Sørensen, feriedreng Erik Kofoed, gårdejer Alfred Sørensen, 

Skovabildhus, hans søn Holger Blem Sørensen og Hans Sørensen snedker i Dons. 

103

Skansebjerg, Vestergade 166, 1956. Sylvest Jensen Luftfoto. 


Derefter fulgte Nora og Knud Arildsen, der drev 

ejendommens 21 tdr. land med husdyrhold, avl af 

en del gartnerprodukter og spisekartofler. 1992 

solgte de ejendommen og byggede hus på Vestergade 

21 i Almind. De nye ejere er Anny og Andreas 

Lystlund, som bl. a. driver gårdbutik. 

Dons Tværvej 3, parcelhus 

Matr. nr. 3m 

Christian Jensen og Mary byggede dette hus på 

trekanten ved Dons Mølle i 1927. Han ernærede 

sig som slagter og grusgravejer og var i mange år 

sygekassekasserer. 

1978-80 var ejeren politibetjent John Bloch Laursen, 

og 1981-97 var det tømrer Jens Kristian Kylling 

fra Lilballe. Fra 1998 er ejeren assistent Kirsten 

Stenfath og Hans Hansen. 

Dons Byvej 4 

Matr. nr. 2i 

Huset er udstykket fra gård II i 1836. Indtil 1856 lå 

huset nede under banken ved Skærsø. Datteren 

Kirsten Andersen overtog i 1888 sit fødehjem, og 

året efter giftede hun sig med Frederik Henrik 

Ernst Drifte, der var født i Lippe Detmold i Tyskland, 

men som femårig var kommet til Danmark. 

I 1930 købte naboen Lauritz Schultz jorden, og 

stuehuset blev udlejet. I 1970erne købte Aase og 

Andreas Albech huset, som de solgte i 1992 for at 

flytte i pensionistbolig på Vesterkrog i Almind. 

Den nye ejer er tømrer Johan Høybye. 

104 


Dons Byvej 6 

Matr. nr. 2y 

Hans Haar Ravn på Kristiansminde solgte 1909 

en parcel til Theodor Lange. Han byggede hus, og 

tre år senere øgede han ejendommen ved at købe 

mere jord. 

I 1931 var ejeren Th. Chr. Larsen, som drev landbrug 

og gartneri. Han solgte samme år til Anne og 

Jørgen Søes Nielsen. De havde ejendommen indtil 

1947, da de købte Lykkensborg på Almind Hede. 

En søn fra Dons Mølle, Hans Blem gift med 

Karen, ejede ejendommen, indtil Rita og Anker 

Sørensen købte den i 1983. Anker arbejdede på 

Gori i Kolding, og Rita havde døgnkiosk i Vester 

Nebel. 1996 solgte de og flyttede til Fyrrelunden i 

Almind. De nye ejere er Judith og Lars Lewring. 

Ravngård, Dons Byvej 27 

Matr. nr. 6 

Fæstegård nr. VII i Dons under Koldinghus. Gården 

var fuldstændig ødelagt efter Svenskekrigene 

og stod øde og ubeboet indtil 1669. Den blev købt 

til selveje i 1766, og ligger på sin oprindelige plads 

i landsbyen. 

1890 overtog Henrik Ravn sin fødegård og giftede 

sig et par år senere med Margrethe Poulsen fra 

Bovlund i Sønderjylland. De fik en stor børneflok, 

og omkring 1930 overtog sønnen Poul Ravn gården. 

Han købte i 1940 hovedgården Slemminggård 

ved Grenå, og søsteren Ellen Kirstine Ravn 

overtog Ravngård. Hun var gift med Hans Peder 

Ladegaard Andersen fra Taulov. 

Ravngård, Dons Byvej 27, 1947. Sylvest Jensen Luftfoto. 

Det Kongelige Bibliotek.

Hans Peder Ladegaard tilplantede større arealer 

med solbærbuske og andre frugtbuske. Han var 

desuden en af pionererne, da landbruget startede 

ukrudtsbekæmpelsen med sprøjtning, og han havde 

en sprøjtecentral i mange år. 

Efter Ellen Kirstines død i 1970erne arvede en 

slægtning Henrik Ravn fra København gården, 

men han boede der ikke. Hans Peder Ladegård 

tog ophold i gårdens landarbejderbolig på Dons 

Byvej 12 til sin død i 1997. Stuehuset var udlejet 

som boligkollektiv. 

I 1988 solgte Henrik Ravn gården til Georg Blem 

Hybschmann på Dons Mølle. Stuehuset frasolgtes 

og købtes af Hanne og Finn Roos Madsen. 

Kristiansminde, Dons Byvej 33 

Matr. nr. 2b 

Gården var oprindelig fæstegård nr. IV under Koldinghus 

og købtes til selveje i 1767. 

Kristiansminde købtes i 1896 af Hans Haar Ravn 

fra Sorgenfri i Starup sogn, gift 1889 med Nielssigne 

Nielsen fra Sjælland. De havde tidligere boet i 

Egtved sogn, hvor deres fem første børn blev født. 

Hans Haar Ravn gav gården navnet Kristiansminde 

efter den tidligere ejer Christian Dons. Stuehuset 

blev opført i 1899. 

Gården købtes i 1932 på tvangsauktion af Hans 

Christoffersen fra Jordrup, gift med Anna Marie 

Ladegaard-Mikkelsen fra Erritsø. De havde tidligere 

ejet en mindre gård i Erritsø. Udbygningerne 

brændte 1942 og blev genopført på samme sted. 

Kristiansminde, Dons Byvej 33, 1956. Sylvest Jensen. 



Gårdejer H.P. Christoffersen fotograferet med en af sine 

belgiske heste, 2001. Foto: Ludvig Dittmann. 

Hans Christoffersen var medlem af Almind Sogneråd, 

i bestyrelsen for Den Belgiske Hesteavlsforening 

og for Kolding Herreds Landbrugsforening. 

Efter Hans Christoffersens død i 1958 overtog 

sønnen Hans Peter Christoffersen gården, og samme 

år giftede han sig med Ina Hansen fra Agnethesminde 

i Fredsted.Hans mor Anna Christoffersen 

købte genboejendommen på Dons Byvej 34. 

Hans Peter Christoffersen er stadig formand for 

Dansk-Belgisk Hesteavl. Han kalder sig lokalpatriot, 

fordi han kæmper for at bevare landsbymiljøet, 

landsbyernes forsamlingshuse og foreninger. 

Han var ivrig håndboldspiller i Kolding Håndboldklub 

og aktiv til sin 70 års fødselsdag. 

Kristiansminde overtoges i 1997 af sønnen Hans 

Axel, mens forældrene byggede Villa Maniana, 

opkaldt efter en kær hest, på Prangervej 1 lidt vest 

for gården. 

105

Dons Byvej 34 

Matr. nr 2z 

Ejendommen blev udstykket fra Kristiansminde i 

1912. Peder Laugesen, som indtil 1912 havde boet 

på Langagerhus, Persillevej 16, købte og bebyggede 

jordlodden og supplerede med mere jord. 

1924 køber Ane Johanne og Frederik Andersen 

ejendommen, da de havde solgt Mølgård. 

Anna Christoffersen på Kristiansminde købte 

ejendommen i 1958. Hun var i flere perioder formand 

for Almind menighedsråd. Efter hendes 

død i 1975 ejede Hans Peter Christoffersen ejendommen, 

og stuehuset blev lejet ud. I 1990 køber 

Belinda og Torben Pedersen ejendommen og startede 

firmaet Dons Tømrer- og Snedkerforretning, 

Top Vinduet. 

Donsgård, Dons Byvej 39 

Matr. nr. 2a 

Gården var selvejerfæstegård nr. VI i Dons under 

Koldinghus og købtes i 1766 til rigtig selveje. Regimentsskriver 

og kammerråd Seest har boet her. 

Den landskendte Peder Larsen, Skræppenborg, 

ejede Donsgård 1841-73. Om ham kan man læse i 

Poul Lindholms bog »Landsbyen Dons« udgivet 

1922. 

1894 giftede enken Kirstine Roed sig med Jørgen 

Nielsen fra Jerlev. Han er omtalt i afsnittet om 

sognerådsformændene, da han var formand for 

Donsgård, Dons Byvej 39, 1956. Sylvest Jensen Luftfoto. 


106 


Almind Sogneråd 1907-17. I ægteskabet fødtes 

kun et barn, som døde i 1919 af meningitis. 

Donsgård overtoges i 1933 af en brodersøn fra 

Ødsted, dyrlæge Arne Nielsen, gift med Marie fra 

Stege. Arne Nielsen tog dyrlægeeksamen 1911 og 

drev praksis i Ødsted 1913-33. Han var formand 

for Kolding Folkebank og i Kolding Andels Svineslagteris 

bestyrelse. Han døde 1958, og enken flyttede 

tilbage til sin hjemegn, Stege på Møn. 

1958 køber Annelise og Heide Vestergaard Frandsen 

gården. Han var født i Seest og havde drevet 

forskellige andre gårde bl.a. Dalsgården på Djursland 

og Merringgård ved Horsens. 1972 trak Heide 

Vestergaard Frandsen sig tilbage som aktiv 

landmand, men fortsatte med at opdrætte travheste. 

Han overdrog Donsgård til sønnen Christian 

Vestergaard Frandsen og datteren Dorthe, gift 

med Finn Madsen. 

Gårdens udbygninger nedbrændte i 1973. Svinestald 

og lade blev genopført. 

Dons Byvej 53 

Matr. nr. 3b 

Kassehus nr. I med lille jordlod. Indtil 1888 var 

ejeren Niels Jensen. Han var både landmand, 

smed og høker. Enken solgte efter mandens død 

ejendommen til gartner Jens Kristian Kristensen 

fra Sdr. Lem, gift 1888 med Bodil Marie Johansen 

fra Buderup ved Ålborg. De drev handelsgartneri 

indtil efter 1936. 

Dominik Sobczak solgte sin ejendom Dons Landevej 

159 og købte kassehuslodden, hvor hun dyrkede 

grøntsager. Hun døde i 1982, hvorefter datteren 

Majane havde ejendommen, indtil hun 1986 

solgte til Kirsten og Bent Nielsen. 

Søgård, Søvej 8 

Matr. nr. 9a 

Det var fæstegård nr. III i Dons under Koldinghus 

og blev købt til selveje i 1766. Den ligger på sin oprindeligeplads,og 

jordtilliggendet er på 60 tdr.land. 

1892 blev Kristine og Anders Uth gift, og de overtog 

hans fødehjem, Seestgård. De drev den, indtil 

deres søn overtog den i 1933. Anders Uth var 

medlem af Almind Sogneråd.

Kirstine og Anders Uth i alleen til Søgaard, ca. 1920. 

Jens Sandager Uth giftede sig med Klara Thoning, 

som var født i Seest. De havde gården i 30 år, indtil 

en søn tog over som 5. generation. Klara byggede 

aftægtsbolig på Søvej 4 og var i mange år omsorgsleder 

for sognets pensionister. Senere flyttede 

hun i pensionistbolig på Vesterkrog i Almind. 

Jens Erik Uth giftede sig med Annelise Jørgensen, 

og de overtog gården i 1963 efter hans forældre. 

Gården havde en kvægproduktion på 40 årskøer 

foruden opdræt og 10 ammekøer. Jens Erik Uth er 

meget engageret i landsbyarbejdet og forsamlingshusets 

drift. 

Søgård, Søvej 8, 1956. Sylvest Jensen Luftfoto. Det Kongelige 

Bibliotek. 


Søvej 20 

Matr. nr. 9c 

Udstykket fra Seestgårds teglværk, der lå nede under 

bankerne. Teglbrænderhuset solgtes sammen 

med 8 tdr. land jord i 1864 og blev til denne ejendom. 

Niels Peder Volsmann fra Øster Starup, gift med 

Johanne Kristine Houborg fra Andst flyttede til 

Dons fra Harte i 1912. Samme år købte Niels Peder 

Volsmann et fæstehus, som lå nordligst på 

marken. De flyttede derop 1916 og lod teglværkshuset 

bryde ned. 

Sønnen Peder Henrik Volsmann blev gift i 1930 

med Margrethe Jørgensen fra Rådvad, og de overtog 

ejendommen på Søvej 20. 1960 køber de en 

ejendom på Almind Hedevej 62. Margrethe døde 

1962, og Peter Volsmann købte året efter hus i Almind 

Hule 11 sammen med sønnen Aksel. Peter 

Volsmann kørte i mange år mælk til Bramdrupdam 

Mejeri. Ligeledes var han i mange år formand 

for Almind Husmandsforening. 

Revisor Henning Overgaard gift med Erna blev 

de næste ejere. De flyttede 1984 til ejendommen 

Søvej 53 og solgte huset til Christian Grønborg og 

sygeplejerske Gitte Jørgensen. 

107

Gårde i Almind bygget før 1960 

1592 hærgedes Almind by af en ildebrand, hvor 

seks gårde nedbrændte. I denne anledning blev fæsterne 

af kongen fritaget for et års landgilde (fæsteafgift). 

Brusk Herreds tingbøger, som begynder 1661, giver 

vidnesbyrd om, hvor vanskelig tilstanden var 

på Almind-gårdene, efter at de var plyndret og 

ødelagt under svenskekrigen 1657-60 og ikke 

mindst af danskernes allierede brandenburgerne 

og polakkerne. 

1651 afhændede kong Frederik III de 11 af gårdene 

og et af husene i Almind by til Sct. Jørgens Hospital 

i Kolding ved et mageskifte. Denne handel 

blev ikke til fordel for bønderne i Almind, da Sct. 

Jørgens Hospital var en langt strengere herre end 

kronen. 

14. juni 1786 blev en ulykkesdag for Almind, idet 

over halvdelen af landsbyen brændte den dag. Ildebranden 

antændtes ved nogle børns leg med 

krudt i en »nøglepibe«. Efter branden blev nogle 

af gårdene ikke opført på deres oprindelige plads, 

men udflyttedes til den nuværende placering. 

Kortskitse over gårdenes placering i 1783. 

108 

I den efterfølgende beskrivelse af de enkelte gårde 

i 1900-tallet henvises med arabertal til de 

oprindelige gårdes beliggenhed på kortskitsen fra 

1783. 

Trinflod, Møsvråvej 2 

Matr. nr. 18a 

Fæstegård nr. 7 under Kolding Hospital lå oprindelig 

på Vestergade 14. Den blev frikøbt til selveje 

i 1795 og udflyttet 1835 til den nuværende placering. 

Jens Peter Jørgensen, der var søn af avlsbruger 

Jørgen Jensen i Kolding, giftede sig 1890 med Inger 

Dorthea Kirstine Andersen fra Seest. De overtog 

gården i 1896. 

Sønnen Jørgen Jørgensen overtog gården i 1918, 

og de gamle bosatte sig i Kolding. Samme år blev 

han gift med Karen Dorthea Mortensen fra Højrup 

i Herslev sogn. Karen og Jørgen Jørgensen 

døde tidligt i en alder af henholdsvis 48 og 50 år. 

Jørgen Jørgensen var ved sin død formand for Almind 

Menighedsråd.

Trinflod, 1956. Sylvest Jensen Luftfoto. Det Kongelige 

Bibliotek. 

Sønnen Jens Peter Jørgensen overtog derefter 

gården og giftede sig med Anna Marie Krab fra 

Lilballe. I 1990 solgte de gården og købte hus på 

Vestergårdsvej i Almind. Se nærmere om Jens Peter 

Jørgensen under afsnittet om sognerådsformændene. 

Deres søn Jørgen Krab Jørgensen er 

lufthavnschef i Billund. 

Jens Peter Jørgensen frasolgte al den jord, som lå 

nord for Møsvråvejen til grusgravfirmaet Korshøj 

og Knudsen i Herning. Den resterende jord og 

bygningerne købtes i 1990 af fabrikant Ole Byskov, 

Byskov Emballage. 

Kongensholm, Kongsholm 51 

Matr. nr. 13d 

Jorden er udstykket fra gård nr. 12, da den i 1852 

blev udflyttet og solgt til præstegård. Stuehuset er 

fra 1859 og avlsbygningerne fra 1931. 

Peder Nissen gift 1890 med Dorthea Kirstine Lauritsen 

fra Viuf Nørremark overtog samme år sit fødehjem. 

De drev ejendommen, indtil sønnen Marinus 

Nissen i 1922 forpagtede og i 1931 overtog 

den efter faderens død med moderen på aftægt. 

Marinus Nissen giftede sig i 1922 med Kristine 

Laursen fra Rimsø ved Grenå. Han var kendt som 

en dygtig og flittig landmand, som forstod at få noget 

ud af sin bedrift. Han var i mange år bestyrelsesmedlem 

i Almind Sygekasse. 

GÅRDE I ALMIND BYGGET FØR 1960 

Datteren Karen Margrethe Nissen giftede sig i 

1957 med Thomas Christian Jensen, og de overtog 

ejendommen. Thomas arbejdede en del år på børstefabrikken 

Dan i Nr. Bjært. 

Møsvråvej 11 

Matr. nr. 4f 

Ejendommen blev udstykket fra Trinflod, gård nr. 

7, i 1839. 

I 1885 overtog Niels Pedersen Skjærbæk sit fødehjem, 

og samme år giftede han sig med Vilhelmine 

Augusta Hansen fra Taulov mark. Niels Skjærbæk 

var ved giftermålet møllersvend på Gudsø 

Mølle. Foruden at passe ejendommen var han også 

møllebygger og ordnede kværne på egnens gårde 

og stubmøller. 

1924 overtog sønnen Peder Pedersen ejendommen. 

Han var ugift, og hans søster Klara, som også 

var ugift, holdt hus for ham. Hun var også kogekone. 

Det var solid kogekunst med gode gamle 

retter, som stod på menuen. Peder Skjærbæk døde 

i 1980, og i 1987 afhændede hun ejendommen til 

naboen Egon Nielsen og flyttede selv i pensionistbolig 

i Viuf. Hun oplevede at fejre sin 100års fødselsdag 

med borgmesterbesøg, telegram fra Dronning 

Margrethe og spisning for 60 gæster på Viuf 

Kro. 

1995 købte Eva og Steen Munch ejendommen. De 

bestyrer cafeteriet i Almind-Viuf Hallen. 

Møsvråvej 11, 1958. Sylvest Jensen Luftfoto. Det Kongelige 

Bibliotek. 

109


Matr. nr. 4k 

Ejendommen blev udstykket i 1839 fra Trinflod, 

gård nr. 7, og i 1894 købt af Peder Nissen Bertelsen 

fra Harte, som i 1892 var blevet gift med Dorthea 

Magdalene fra Kolding. 

1921 købte Anton Damgaard, som var født i Iowa, 

USA, og gift med Anne Marie Kunstmann fra Rise 

sogn ved Åbenrå ejendommen. Anton Damgaard 

kørte kul fra Almind Station til Viuf Mejeri 

med hestevogn. Anne Damgaard var en lang årrække 

vært i forsamlingshuset. I midten af 1950erne 

solgte de ejendommen til Lydia og Thorvald 

Nielsen for selv at flytte i lejlighed i den ene ende 

af kommunehuset, Almind Hule 12. 

Lydia og Thorvald Nielsen, som begge er fra Thyregod-egnen, 

blev gift 1939. I 14 år havde de kiosken 

på Almind Hule Rasteplads. Thorvald arbejdede 

en årrække på Anton Nielsens Frøavl i Almind 

og var desuden en ivrig skakspiller. De flyttede 

til Vestergade 31 i Almind og senere i pensionistbolig. 

Ejendommen ejes fra 1994 af murersvend 

Hans Jensen og truckfører Eva Andersen. 

Dallund, Møsvråvej 21 

Matr. nr. 22 

Ejendommen blev udstykket 1799 fra Anneksgården 

og bebygget samme år. 

1891 overtog Michael Thomsen sit fødehjem. Han 

havde i 1880 giftet sig med Ane Kjerstine Jespersen 

fra Vestergade 24 i Almind. De drev ejendommen 

indtil 1913, hvor en datter og svigersøn tog 

over. 

Datteren Margrethe Thomsen blev i 1908 gift med 

Ferdinand Frederiksen, en søn af hedesmeden Kr. 

Frederiksen. 1923 overtog Margrethe stillingen 

som stationsforstander i Almind. De fik tjenestebolig 

på stationen. Da Egtvedbanen blev nedlagt i 

1930, byggede de hus på Sysselbjergvej 1. 

Dallund blev i 1923 solgt til Niels Madsen fra Klattrup, 

i 1940erne overtoges den af Karoline og 

Adolf Møller, senere af Herluf Kudsk og i 1964 af 

Margrethe og Axel Kruse. I 1980erne overgik den 

til Rita og Jørgen Jensen, men i 1997 blev den 

solgt på tvangsauktion til Transland, Horsens ApS. 

To år senere er ejeren Interest Service i Viuf. 

110 


Padlæ, 1956. Sylvest Jensen Luftfoto. Det Kongelige Bibliotek. 

Paivadhus/Padlæ, Møsvråvej 23 

Matr. nr. 26 

Ejendommen er udstykket 1796 fra gård nr. 1 og 

bebygget 5 år senere. Ejendommen fik navnet Paivadhus, 

som senere blev til Padlæ. 

1900 købtes Padlæ af enken Kirsten Hansen, der 

kom fra Erritsø. Hendes plejedatter Hansine Sørensen 

og hendes bestyrer Jens Peter Sørensen fra 

Eggeslevmagle ved Skælskør blev gift i 1906 og 

overtog ejendommen, mens Kirsten Hansen blev 

boende på aftægt. 

Peter Sørensen var valgt til sognerådet af Det radikale 

Venstre og var også formand for husmandsforeningen. 

Han drev hønseri og modtog flere 

gange ærespræmier på udstillinger. Han solgte rugeæg 

og avlsdyr til hele landet. 

Sønnen Sigvald Sørensen overtog i 1950 ejendommen. 

Sigvald var just ikke landmand, men en dygtig 

musiker og spillede i flere danseorkestre på 

Koldingegnen. Sigvald flyttede til Kolding efter i 

1967 at have solgt jorden til naboen Aksel Jacobsen 

på Østergård. 

Bygningerne og lidt jord blev solgt til Niels Hansen, 

som etablerede en minkfarm på ejendommen. 

1971 blev den købt af vognmand Kristian 

Mathiasen, som midt i 1980erne solgte til Jette og 

Holger Petersen. Holger er konsulent, og Jette er 

hospitalslaborant.

Hammerhus, Møsvråvej 25 

Matr. nr. 50a 

Dette var oprindelig smedejorden, der var fælleseje 

for Almind bymænd. Her kunne landsbysmeden 

i Almind have et par køer på græs. I 1859 solgte 

bymændene smedejorden til smeden Rasmus 

Mortensen, der bebyggede lodden. 

Jes Asmus August Christensen fra Varnæs og Marie 

Cathrine Asmussen fra Perbøl i Kliplev sogn 

var emigreret til Amerika og blev i 1884 gift i Minasota, 

USA, men i 1894 vendte de tilbage til Danmark 

og købte ejendommen Hammerhus på Almind 

Østermark. 

Sønnen Hans Christensen giftede sig i 1932 med 

Karen Sofie de Place, født i Skanderup sogn. Ved 

giftemålet var hun husassistent i Viuf. Hans Christensen 

kørte mælk på Østermarksturen til Viuf 

Andelsmejeri og nød at spille på harmonika. 

Da sønnen Andreas de Place Christensen overtog 

ejendommen, indrettede forældrene en aftægtlejlighed, 

og her boede de, indtil de i 1990 flyttede i 

pensionistbolig på Vesterkrog i Almind. Andreas 

de Place er uddannet maskinarbejder, men ernærede 

sig en årrække som omkringkørende fiskehandler. 

Senest har han været graver ved Eltang 

Kirke. Han er gift med Lene, som er køkkenleder. 


Matr. nr. 6c 

Dette var oprindelig gård nr. 1´s østermarkslod, 

som blev solgt fra i 1796. Ejendommen havde flere 

ejere, bl.a. fra Møsvrå og Paivadhus, indtil parcellen 

blev bebygget i 1854. 

1874 købte Anders Larsen, som netop havde afhændet 

Bygholmgård i Møsvrå, ejendommen. En 

dattersøn Peter Marius Buhl arvede den i 1904 efter 

Anders Larsens død. Peter Buhl var ugift. Han 

var fra sine unge år en ivrig jæger og holdt meget 

af at have forskellige dyr og fugle omkring sig. 

I 1946 overdrog han ejendommen til sin tjenestekarl 

gennem mange år, Osvald Petersen mod at 

han gav ham følgende aftægtsvilkår, så længe han 

levede: 800 kr. kontant årligt samt frit ophold. 

Hvis Peter Buhl ville have gæster, skulle han selv 

betale kødet. Fra gårdens frugtplantage skulle han 

have halvdelen af frugtavl, men kun fjerdeparten 


af hasselnødder! Peter Buhl døde i 1958, 80 år 

gammel. 

Den nye ejer Osvald Petersen giftede sig efter 

overtagelsen med deres fælles husbestyrerinde 

Edith. Ægteparret drev gården indtil 1970, da han 

frasolgte jorden til naboen Aksel Jacobsen på 

Østergård, hvorefter de flyttede til Kolding. 

De næste ejere var Kamma og Otto Surrow Andersen, 

som drev firmaet K.A. Montering ApS. 

Otto var den første her på egnen, som byggede 

vindmølle. De flyttede virksomheden til de gamle 

mejeribygninger i Almind Hule og solgte i 1994 

huset til Karen og Sten A. Schmidt. Han er læge, 

og Karen driver kunstgalleri. 

Østergård, Møsvråvej 12 

Matr. nr. 9c 

Fæstegård nr. 10a under Kolding Hospital lå 

oprindelig, hvor Vestergade 20 ligger i dag. Gården 

blev frikøbt til selveje i 1792. Den brændte 

1846, hvorefter den blev flyttet ud til den nuværende 

placering på østermarken. 

I 1903 overtog Niels Jacob Jacobsen sit fødehjem 

og giftede sig året efter med Inger Nielsen fra Tyrsted 

ved Horsens, en søster til frøavleren Anton 

Nielsen på Stensbjerggård i Møsvrå. Niels Jacob 

Jacobsen var med til at oprette Almind og 

Omegns Brugsforening,Almind Østergade 8. Han 

var meget hesteinteresseret og i bestyrelsen for 

Almind Hesteforsikring. Han var også medlem af 

sognerådet. 

Østergård, 1947. Sylvest Jensen Luftfoto. Det Kongelige 

Bibliotek. 

111

Sønnen Aksel Jacobsen overtog gården i 1944 og 

giftede sig samme år med Margrethe Dahl fra Eltang.Aksel 

Jacobsen var ligesom sin far meget hesteinteresseret, 

og Grethe Jacobsen var i en årrække 

medlem af menighedsrådet. 

1985 overtog sønnen Kristian Jacobsen gården, og 

forældrene købte hus på Gl. Landevej. Kristian 

giftede sig samme år med sygehjælper Else Margrethe 

Nielsen. Der graves grus på det nordvestlige 

del af gårdens mark. 

Rødmosegård, Rødmosevej 30 

Matr. nr. 5a 

Fæstegård nr. 4 under Kolding Hospital, den 

oprindelige beliggenhed var på Vestergade 18. 

Gården blev udflyttet 1783 til nuværende plads og 

frikøbt 1794. 

Niels Peder Gregersen døde 1905, og enken Ane 

Andersen Fischer fra Øster Starup havde gården 

til 1910, da hun delte den mellem to af sine børn. 

Gregers Gregersen beholdt den gamle gård, og en 

ny gård kaldet Baungård blev bygget på vestmarken 

til søsteren Kathrine Gregersen. Ane Andersen 

Fischer døde 1924 og var bosiddende i Kolding. 

I perioden 1945-53 forpagtede Gregers Gregersen, 

der var ugift, gården til en bror, Jens Gregersen 

gift med Karen Andrea Olsen. De kom fra en 

gård i Nagbøl. 

Martin Bay fra Vejrumbro ved Viborg og Anna 

Kathrine Daugaard fra Eltang købte i 1953 Rødmosegård. 

Først havde de en gård i Sommersted i 

Rødmosegård, 1947. Sylvest Jensen Luftfoto. Det Kongelige 

Bibliotek. 

112 


Sønderjylland. Så ejede de 1940-53 Petersminde 

på Almind østermark. Martin Bay var medlem af 

sognerådet og af menighedsrådet. 

Sønnen Jens Erik Bay overtog gården i 1975. Han 

er ugift, og forældrene blev boende på gården. 

Jens Erik Bay ejer og driver også ejendommen på 

Hedevej 70. 

Baungård, Rødmosevej 20 

Matr. nr. 5b 

Gården er udstykket 1910 fra Rødmosegård, da 

denne deltes mellem de to søskende, Gregers og 

Kathrine Gregersen, som i 1909 blev gift med Johannes 

Bastrup fra Levring ved Viborg. De to 

sidstnævnte opførte gården Baungård på den vestlige 

del af Rødmosegårds mark. Senere flyttede de 

til Ikast. 

I 1915 solgte de gården til svogeren Anders Gregersen, 

som samme år blev gift med Ane Ingeborg 

Kristiane Thomassen fra Kirke Hyllinge på Sjælland. 

De solgte igen i 1935 for at flytte til Haurballe 

Station i Viuf, hvor de drev hønseri. 

Den næste ejer var Johannes Brødsgaard, født på 

gården Brødsgård i Harte sogn, gift med Anne 

Marie Hansen fra Fastrup. Sønnen Hans Chr. 

Brødsgaard, gift med Anne Margrethe Knudsen 

fra Dons havde gården i en årrække. Korshøj og 

Knudsen gravede grus på ejendommen i nogle år. 

1988 købtes gården af værkstedsassistent Knud 

Kofod, som året før var blevet gift med lærer Anne 

Margrethe Christensen. Hun er lærer på Alminde-Viuf 

Fællesskole. 

Baungård, 194. Sylvest Jensen Luftfoto. Det Kongelige 

Bibliodek.

Petersminde, Rødmosevej 15 

Matr. nr. 7a 

Fæstegård nr. 5 under Kolding Hospital. Den lå 

oprindelig på Vestergade 10, sydvest for kirken, 

men er nu nedrevet for at give plads for en ny præstebolig. 

Gården købtes 1792 til selveje, og 1845 

blev den udflyttet til sin nuværende plads. 

Hans Peder Hansen fra Taulov giftede sig i 1888 

med Dinesine Christiane Abelone Thuesen fra 

Trinflod. Samme år købte de Petersminde, nabogården 

til hendes fødehjem. Familien fik med kgl. 

bevilling i 1905 navnet Pallesen. 

Deres søn Dines Kristian Pallesen overtog gården 

i 1916 og giftede sig året efter med Johanne Karoline 

Hansen fra Vejen. De ejede gården indtil 

1926, hvor de solgte til Nis Christian Lysbech fra 

Stensagergård i Lilballe, gift samme år med Anna 

Dorthea Bjerg Meyer fra Vester Nebel. De ejede 

Petersminde i ca. 15 år, flyttede derefter til Starup 

Søndermark og var der i fem år, indtil de overtog 

hans fødehjem. 

Ejere 1940-53 var Anne og Martin Bay, der i 1953 

købte nabogården Rødmosegård. Petersminde 

solgte de til Laurits Peter Lund fra Bjerggård i 

Sdr. Vilstrup, og året efter giftede han sig med Else 

Ebbesen fra Hoptrup. Else var sygeplejerske på 

Kolding Sygehus, senere overgik hun til hjemmesygeplejen. 

Efter Laurits Lunds død i 1980 drev 

hun gården sammen med sønnen Søren Lund. Else 

Lund købte 1997 en andelsbolig på Vestergårdsvej. 

Hun var i mange år medlem af menighedsrådet 

og skolenævnet. Søren Lund er ugift. 

Foruden at drive Petersminde og Bjerggård i Sdr. 

Vilstrup arbejder han hos Byskov Emballage. 

Petersminde, 1956. Sylvest Jensen Luftfoto. Det Kongelige 

Bibliotek. 


Frydenslund, Gl. Landevej 60 

Matr. nr. 11a 

Udstykket fra gård nr. 11, som var byens østligste 

gård og lå der, hvor Almind Kirkesti 1-3 er i dag. 

1795 købtes den til selveje fra Hospitalet og udstykkedes 

i 6 parceller. Snedkeren Anders Jensen 

Hoemann købte en af parcellerne, bebygget den 

og kaldte stedet Frydenslund. 

1877 giftede Peter Johansen fra Seest sig med datteren 

Mette Sørensen på Frydenslund. Peter Johansen 

døde i 1906, og et par år senere afstod enken 

gården til sin datter Sørine, der i 1908 giftede 

sig med Marinus Jessen fra Fredsted i Øster Starup 

sogn. Læs om Marinus Jessen i afsnittet om 

æresbønderne s. 62. 

Sønnen Peter Jessen giftede sig i 1934 med Rigmor 

Grundal fra Hatting ved Horsens. Rigmor 

stod for husholdningen på Frydenslund, og Peter 

Jessen var forvalter hos sin far Marinus Jessen i en 

årrække, indtil de overtog gården. Peter Jessens 

store interesse var opdræt af belgiske heste, og han 

blev hædret med det belgiske ridderkors for sin 

store indsats for udbredelsen af den belgiske hesterace 

i Danmark. Blandt hans tillidshverv kan 

nævnes, at han var medlem af Almind Sogneråd, 

formand for Viuf Mejeri og i Landmandsbankens 

bestyrelse. Ægteskabet var barnløst. De byggede 

huset Frydensbo på Sysselbjergvej i Almind. 

Frydenslunds næste ejere var først kreatureksportør 

Langhoff og derefter Lis Lunderskov fra Swea 

Produktion i Bramdrupdam. 1985 købtes Frydenslund 

af Dorthe og Jens Oxlund, souschef i Kolding 

Omegns Foderstof- og Gødningsforening. 

Frydenslund, 1956. Sylvest Jensen Luftfoto. Det Kongelige 

Bibliotek. 

113

Lykkebo, Vejlevej 481 

Matr. nr. 11b 

1851 afskar den nye landevej noget af Frydenslunds 

marker, som derefter magelagdes med Daniel 

Danielsen på Borksminde, og lodden på 18 

tdr. land blev bebygget. 

Jens Kristoffersen fra Brakker i Øster Starup sogn 

gift med Ane Margrethe Mikkelsen fra Egtved 

købte i 1896 ejendommen, som de drev, indtil de i 

1930 købte hus på Kongsholm 2 i Almind. 

Sønnen Aksel Kristoffersen giftede sig i 1924 i Linå 

Kirke ved Silkeborg med Krista Kirstine Agnes 

Marie Hansen født i Hvam ved Holstebro. 1924-30 

var de kroejere i Linå, hvorefter de overtog Aksels 

fødehjem. Omkring 1970 flyttede de ligesom hans 

forældre til huset på Kongsholm 2. 

Johannes Elbæk på Lykkensborg købte ejendommen 

og lejede stuehuset ud. I 1980 boede vejmand 

Erling Friis og hjemmehjælper Bente Mathiesen 

Friis i huset, som de senere købte sammen med 

lidt jord. 

Borksminde, Vejlevej 500 

Matr. nr. 18h 

Jorden blev i 1846 udstykket fra Trinflod, og samme 

år blev bygninger opført. 1903 købte Abelone 

og Niels Andersen fra Viuf ejendommen. 

1936 boede sønnen Magnus Andersen, gift med 

Bertha Margrethe, i ejendommen på den anden side 

af hovedvejen, der tidligere var udskilt fra 

Borksminde. Efter Niels Andersens død i 1940 

blev ejendommen drevet samlet igen. Bertha og 

Magnus Andersen flyttede til Borksminde. Huset 

på Vejlevej 493 udlejedes først i 1950erne til ugift 

syerske Marie Ravn. 1957-58 købte Grethe og 

Hans Møller huset. 

Magnus Andersen benyttede kun heste til al 

markarbejdet helt til sin død i 1985. Jorden blev 

solgt, og produkthandler Poul Erik Schmidt købte 

bygningerne sammen med sin hustru Birgit, som 

opdrættede hunde. 

114 


Sønderlund, Vejlevej 507 

Matr. nr. 7b 

Gården blev udstykket fra gård nr. 5, Petersminde 

i 1821. 1890 overtog Mogens Rasmussen og søsteren 

Dorthea Rasmussen deres fødegård. De var 

begge ugifte. 1929 udstykkedes en byggegrund, 

hvorpå der opførtes et hus med bindingsværk og 

stråtag på Sysselbjergvej 64. Efter at have solgt 

gården boede Mogens Rasmussen der indtil sin 

død i 1934. 

Aksel Koed Vejgaard, som var født på gård nr. 1 i 

Almind by, giftede sig i 1929 med Anne Kirsten 

Schmidt-Hansen fra Højen Skov, og samme år 

købte de Sønderlund. Anne Vejgaard var medlem 

af Almind Sogneråd. 1960 overtog sønnen Svend 

gården, og forældrene købte hus på Sysselbjergvej 

60. Aksel Vejgaard døde 1963, og 1965 byggede 

Anne hus på Vestergade 29, hvor hun boede, indtil 

hun flyttede i pensionistbolig på Vesterkrog. 

Svend Vejgaard giftede sig i 1960 med Karen Sofie 

Schmidt Jessen fra Stagebjerggård, samme år 

som de overtog Sønderlund. Karen Sofie har været 

formand for Husholdningsforeningen og er 

stadig aftenskolelærer i blomsterbinding. Svend 

har været medlem af skolenævnet. 

Sønderlund, 1947. Sylvest Jensen Luftfoto. Det Kongelige 

Bibliotek.


Hestehaven, 1920. Sognefoged Anders Christensen med familie. 

Hestehaven, Sysselbjergvej 38 

Matr. nr. 3c 

Udstykket 1847 fra Anneksgården og bebygget 

samme år. Sognefoged Anders Christensen, som 

tidligere havde ejet Frydensborg på Almind Hede, 

boede der 1906-32. Læs om ham under sognerådsformændene, 

s. 8. 

1932 købte Jakob Michael Jakobsen fra Tiufkjær 

ejendommen. Han var i 1914 blevet gift med Ane 

Kirstine Pedersen, en datter af Anders Vestergaard 

på Sysselbjergvej 27 i Almind. De havde tidligere 

haft en gård i Fuglsang, Egtved sogn. Udover 

at drive jorden sammen med skolelodden, 

som han forpagtede, ernærede han sig også som 

handelsmand. Det var navnlig kommissionshandel 

med kreaturer på Kolding Eksportmarked. 

Hans hustru »Dinna« gik ud som kogekone. 

Nicolaj Thomsen født Hjordkær ved Åbenrå, der i 

1947 giftede sig med Christine Petersen, købte 

ejendommen i 1965 og kaldte den Hestehaven. 

Han havde været beskæftiget ved DSB som banearbejder, 

men gik over i bilbranchen, hvor han 

solgte personbiler hos Ingemann Madsen og senere 

hos Vagn Jacobsen i Kolding. Han nedsatte sig i 

Almind som selvstændig vognmand og blev med 

årene særlig kendt for kørsel med hestevogne og 

bryllupskareter. 

Sysselbjerggård, Sysselbjergvej 29 

Matr. nr. 3a 

Slagteren Peter Lauridsen købte i 1901 hovedparcellen 

fra Anneksgården, hvorpå han byggede sin 

gård. 1911 købtes den af Peter Andreas Mikkelsen 

fra Viuf. Han afstod den i 1921 til sønnen, der også 

hed Peter Mikkelsen. 

Jens Peter Jensen fra Bramdrupdam købte gården 

i 1923. Han var ugift og solgte 1949 gården for i 

stedet at købe hus - nu nedrevet - på hjørnet af 

Møsvråvej og Gl. Landevej. 

Sysselbjerggård, 1956. Sylvest Jensen Luftfoto. Det Kongelige 

Bibliotek. 

115

Den næste ejer var Peter Jessen på Frydenslund. 

Han forpagtede gården ud til Niels Buhl Mortensen, 

som i 1953 blev gift med Tove From, begge fra 

Lilballe. Begge havde tjent på Frydenslund. Stalden 

er genopført efter brand i 1971. Gårdens navn 

går tilbage til det gamle sysselting i Almind. Retterstedet 

lå på en høj lige uden for gården. 

Sysselbjerg, Sysselbjergvej 27 

Matr. nr. 6e 

Udstykket fra gård nr. 1 i 1832 og bebygget af Jacob 

Jørgensen og hans kone kaldet »Store Dorthe«. 

De var barnløse. 

1899-1908 var ejeren Niels A. Nielsen fra Øster 

Starup. Han solgte til maleren Alfred Jacobsen, 

født på Østergård på Almind mark og gift i 1908 

med Barbara Sørensen fra Herslev. De køber senere 

gården Luttergavl på Viuf østermark. 

Efter flere forskellige ejere, den seneste var Line 

Mathiasen, der havde drevet høkerforretning i 

Møsvrå Kro og døde 1920 solgtes ejendommen på 

auktion. Køberen var Anders Vestergård født i 

Grædstrup og gift 1891 i Gesten Kirke med Inger 

Marie Madsen fra Gamst Mølle, Andst sogn. De 

boede forskelige steder, før de køber ejendommen 

i Almind. 

Sønnen Jens Vestergaard overtog ejendommen i 

1936 og giftede sig med Kristine Dorthea Jensen 

fra Almind Hede i daglig tale kaldet Dot. Jens Vestergaard 

var ansat på Anton Nielsens Frøavl en 

del år, hvorefter han nedsatte sig som selvstændig 

vognmand. 1985 købte de hus på Vestergade 29. 

Sysselbjerg, 1958. Sylvest Jensen Luftfoto. Det Kongelige 

Bibliotek. 

116 


Et barnebarn Hanne Simonsen ejede ejendommen 

i nogle år og solgte i 1988 til slagter Kresten 

Nielsen, der i 1958 var blevet gift med Alice Sigrid 

Poulsen. De havde tidligere boet på Lindevej. 

Kresten var en årrække fødevaregrosserer i firmaet 

Stryhn Leverpostej. Alice var dagplejemor. 

Kresten døde 1997, og året efter flytter Alice i 

pensionistbolig. 

Datteren Ellen Margrethe Lindgaard Nielsen, 

som er lagerekspedient og gift med tegner Jess F. 

Hansen, har overtaget ejendommen. 

Elmegård (nedlagt), Vestergade 3 

Matr. nr. 4a 

Fæstegård nr. 3 under Kolding Hospital, som købtes 

til selveje i 1790. Gården lå på sin oprindelige 

plads, indtil den i 1970 blev revet ned for at give 

plads for Vestergades regulering og den nye 

brugsforenings opførelse. 

1873 overtog Andreas Pedersen fra Højvang i Lilballe 

gården, samme år som han giftede sig med 

datteren Ane Dorthea Sørensen. Hun var 8. generation 

på Almind bys ældste slægtsgård. I ægteskabet 

fødtes 7 børn, hvoraf de 3 drenge i 1906 tog 

navneændring til Parbo. 

Sønnen Søren Parbo overtog fødehjemmet i 1910, 

og to år senere giftede han sig med Kirstine 

Schouenborg, kaldet Dinse fra Eskely i Møsvrå. 

Søren Parbo var i 34 år sognerådsformand og i en 

årrække også sognefoged og lægdsmand, hvorfor 

han blev udnævnt til Ridder af Dannebrog. Læs 

mere om ham i afsnittet om sognerådsformænd s. 8. 

Søren Parbo døde i 1960, og den ældste søn Knud 

Parbo, gift med Karen Jensen fra Astrup ved Hjørring, 

forpagtede gården til hans moders død i 1968, 

hvorefter den blev solgt til kommunen. Karen og 

Knud Parbo byggede hus på Granhøj, og han tog 

arbejde på fabrik. Karen Parbo bliver leder af omsorgsarbejdet 

og er en årrække ringer og graver 

ved Almind Kirke. 

Vestergade 5 

Matr. nr. 6a 

Fæstegård nr. 1, som var den eneste ryttergård i 

Almind, blev købt til selveje i 1767 fra Koldinghus 

Rytterdistrikt. Den lå oprindelig på det sted, hvor


Øverst Elmegaard, der er helt nedrevet, nederst Vestergade 5, der er nedrevet bortset fra stuehuset. Begge fotos fra 

1947. Sylvest Jensen. Luftfoto. Det Kongelige Bibliotek. 

117

Frederik Thomsens nu nedlagte gård fandtes, og 

hvoraf kun stuehuset er tilbage som parcelhus på 

Vestergade 5. 

1888 overtog Svend Vejgaard sit fødehjem og giftede 

sig i 1894 med Mette Kirstine Christensen, 

født i Ravnkilde ved Hobro. Svend Vejgaard drev 

gården indtil 1940, hvorefter han tog ophold hos 

sin søn på Sønderlund. I sine unge år var Svend 

Vejgaard meget interesseret i gymnastik og var i 

en lang årrække gymnastikleder i Bramdrup, 

Dons og Almind. 

Thomas Frederik Thomsen giftede sig i 1941 med 

Maren Skjøde fra Veerst, og de købte samme år 

gården i Almind. Ægteskabet var barnløst. Maren 

Thomsen døde i 1951, 55 år gammel, efter en påkørsel, 

hvor hun gik ud på Hovedvej 10 for at redde 

en lille hund, der var blevet påkørt af en anden 

bil. 

Omkring 1965 købte kommunen alle gårdens jorder 

og udstykkede dem til parcelhuskvarterer. Af 

gårdens bygninger blev kun stuehuset tilbage, der 

blev restaureret og solgt til malermester Poul Marius 

Grarup og hustru Hanne. De har drevet forretning 

derfra siden. 

Vestergade 14 

Matr. nr. 18k 

Toften, hvorpå gård nr. 7, Trinflod, lå indtil udflytningen 

i 1854, blev solgt til Hans Ahrenkiel fra Eltang. 

1869 var den ejet af Peter Henrik Høyem, søn af 

en kobbersmed i Kolding. Han giftede sig året efter 

med Maren Jensen fra Viuf og opførte en ejendom 

på grunden. Han ernærede sig som blikkenslagermester. 

En svoger Ebeling boede en tid sammen 

med dem og drev høkerhandel i huset,senere 

flyttede han høkerforretningen tilVestergade 18. 

Peter Høyem døde 1904, og hans enke afstod i 

1918 ejendommen til deres datter Ane Sofie Høyem. 

Hun solgte året efter og boede 1929-60 Sysselbjergvej 

9. 

1919 var ejeren Hans Ditlevsen fra Vester Nebel, 

gift 1876 med Anne Cathrine Jensen, en købmandsdatter 

fra Ribe. De havde haft gårde i Dons 

og Vester Nebel, inden de købte ejendommen i 

Almind. De solgte i 1933 og flyttede til Vester Ne- 

118 


bel, hvor de i 1936 fejrede diamantbryllup. Frederik 

Petersen Buhl var født i Viuf Skov og havde 

ejendommen i årene 1933-57, hvorefter han fik 

ophold på Viuf Hvilehjem. Han var ugift. 

1957 købte Niels Christian Bramming ejendommen. 

Han var i 1953 blevet gift med Ellen, smedens 

datter fra Bølling. Niels Christian var chauffør 

hos sin bror, vognmand Mogens Bramming, 

rutebilchauffør og kommunal vejmand. 1957-69 

var de ansat som værtspar ved Almind Forsamlingshus. 

Ellen arbejdede mange år i køkkenet på 

Viuf Hvilehjem. De solgte jord til grusgraven, nu 

Fyrrelunden og byggegrunde, som udstykkedes til 

boligområdet Granhøj. 

Anneksgården, Lindevej 4 

Matr. nr. 3i 

Gård nr. 13 lå oprindelig på Lindevej 4, hvor resterne 

endnu findes. Gården var i sin tid tillagt 

skriversvenden på Koldinghus, men i 1558 bestemtes 

det, at den skulle udlægges til præstegård. Den 

blev dog ikke bolig for sognepræsten, da denne 

som kapellan i Kolding boede der. Siden den tid 

kaldtes gården Anneksgården, og den mand, der 

havde den i fæste, anneksbonden. Efter at gården 

brændte i 1770, var det ikke muligt at finde en ny 

fæster, og sognepræsten fik lov at sælge den. 1785 

købtes den til selveje. 

Ingeborg og Hans Peter Poulsen ejede ejendommen 

indtil 1925. Han solgte efterhånden næsten 

alle gårdens marker. Efter hans død i 1925 arvede 

plejedatteren, brugsuddeler Gertrud Anine Hansen 

Buhl og hendes mand Peter Michael Petersen 

ejendommen, som de solgte året efter. 

Anneksgården og bag den Vestergade 14, 1958. Sylvest 

Jensen Luftfoto. Det Kongelige Bibliotek.

De nye ejere var Leonhard Bramming, som i 1918 

havde giftet sig med Kristine Nielsen, kaldet Stinne, 

en plejedatter fra Sønderlund på Almind 

mark. Leonhard virkede i 40 år som amtsvejmand. 

Begge ægtefæller var meget aktive i Almind Sangforening. 

Fra 1970 er ejerne familiekonsulent Ronnie Ronald 

Søndergaard Millnitz og hans hustru Kirsten, 

som er afdelingsleder. 

Vestergård, Vestergade 27 

Matr. nr. 9a m.fl. 

Fæstegård nr. 2 a under Kolding Hospital. Gården 

ligger på sin oprindelige plads og frikøbtes til selveje 

i 1794. 

Hans Christensen overtog 1887 sin fødegård, og fire 

år senere fæstede han en husbestyrerinde, Ane 

Jensdatter Vestergaard fra Mors. 1910 blev de viet 

i en alder af henholdsvis 52 og 48 år. Hans Christensen 

var mangeårig formand for skytteforeningen 

og for brugsforeningen samt medlem af sognerådet. 

Alle deres nevøer og niecer, »sognefogederne«, 

sognefoged Anders Christensens 15 børn, kaldte 

dem for farbror Hans og faster Ane, og det blev efterhånden 

almindelig omtale i sognet. »Farbror 

Hans« døde 1940, 82 år gammel. »Faster Ane« 

blev boende på gården. Hans Christensens brorsøn 

Andreas Christensen på Birkelund drev gården, 

indtil hans søn Tage overtog den i 1945. Tage 

Christensen giftede sig i 1945 med nabodatteren 

Inger Jessen fra Stagebjerggård. De var begge me- 

Vestergård, 1947. På modsat side af gaden Vestergade 

24, et gammelt gadehus. Sylvest Jensen Luftfoto. Det 

Kongelige Bibliotek. 


get gymnastikinteresserede og ledede i mange år 

gymnastikhold i Almind. Omkring 1965 begyndte 

Tage Christensen at sælge jord til parcelhusudstykningerne 

Egevej, Egeparken, Vestergårdsvej, 

Vesterkrog og Vestager. Avlsbygningerne blev nedrevet, 

og kun stuehuset står tilbage. 

Elmely, Vestergade 42 

Matr. nr. 9d 

Da gård nr. 8 blev nedlagt i 1852, købte Niels Jensen 

en lod på 10 tdr. land, som blev bebygget, senere 

fik han dobbelt så meget jord. Efter at skrædder 

Ole Jensen i 1897 afstod ejendommen, har der 

været mange forskellige ejere i korte perioder. 

1919 købtes ejendommen af Andreas Kristian Kyster 

fra Bramdrup, som samme år giftede sig med 

Mary Johanne fra Gesten. 1936 hed ejeren Madelung. 

Jens Hansen Juul fra Skærbæk ved Taulov, 

gift med Helga Jørgensen fra Holsted, købte ejendommen 

i 1938. Jens Juul kørte mælkerute til 

Bramdrupdam Andelsmejeri. 

Laurids Hauge Eriksen fra Egtved gift med Dora 

Kathrine Mikkelsen fra Fitting i Vorbasse sogn 

købte ejendommen i 1947. Laurids Eriksen var 

medlem af bestyrelsen for Almind Brugsforening 

og Almind Forsamlingshus. En årrække var han 

ringer og graver ved Almind Kirke. Dora arbejdede 

som kogekone både i hjemmene og i forsamlingshuset. 

Laurids Eriksen døde 1979, 59 år gammel, 

hvorefter jorden solgtes til Kolding Kommune, 

der udstykkede det som boligområdet Egevænget. 

Elmely, 1956. Sylvest Jensen Luftfoto. Det Kongelige Bibliotek. 

119

Stagebjerggård, Vestergade 45 

Matr. nr. 8a 

Fæstegård nr. 9 under Kolding Hospital. Den 

oprindelige beliggenhed var på adressen Vestergade 

23. Gården brændte ved den store brand i Almind 

i 1786, og herefter flyttede den ud på marken. 

Siden da er den kaldt for Stagebjerggård. 

Samtidig frikøbtes gården til selveje. 

Anders Jessen overtog i 1889 sin fødegård, Stagebjerggård. 

Han giftede sig i 1909 med Karen Marie 

Veje fra Thy. De var da henholdsvis 53 og 25 år. 

Anders Jessen beskæftigede sig meget med musik 

og sang og var dirigent for sangforeningerne i Almind 

og Dons. Han gjorde et stort arbejde for udbredelsen 

af folkesangen. Blandt hans tillidshverv 

kan nævnes medlemskab af sognerådet, menighedsrådet 

og skolekommissionen. Som ung var 

han en ivrig gymnast og skytte. 

Sønnen, Jes Svensk Jessen, giftede sig i 1934 med 

Ester Elisabeth Schmidt. De havde en gård i 

Floes ved Randers, indtil de i 1941 overtog Stage- 

120 


bjerggård. Jes Jessen var aktiv inden for ungdomsarbejdet. 

Han var formand for Ungdomsforeningen 

og ledede gymnastik efter en delingsføreruddannelse 

på Rødding Højskole. Han blev valgt ind 

i sognerådet på en sportsliste i 1946 og var en periode 

kommunekasserer. Omkring 1985 flyttede 

Ester og Jes Jessen i parcelhus på Egevej 2. 

Sønnen Ole Schmidt Jessen gift med Margit 

Grønlund Schmidt boede på Egeparken 33, indtil 

de flyttede til Stagebjerggård. Margit er ansat i 

Sydbank. 

Elbækgård, Vestergade 67 

Matr. nr. 14a 

Fæstegård nr. 10b under Kolding Hospital. Gården 

lå oprindelig på Vestergade 20. 1794 frikøbtes 

gården til selveje, og i 1846 udflyttedes gården til 

sin nuværende plads. 

Konrad Mathiesen fra Egtved overtog Elbækgård 

i 1885 efter sin onkel Mikkel Conradsen. 1888 søg- 

Stuehuset på Stagebjerggård, ca. 1915. Marie og Anders Jessen sammen med børnene Else, Kirsten og Jes.

Elbækgård, 1956. Sylvest Jensen Luftfoto. Det Kongelige 

Bibliotek. 

te gymnastikforeningen i Almind en gymnastiklærerinde. 

Hun kom til at bo på Elbækgård hos Konrad 

Mathiesen, der var ungkarl. I 1891 blev Hansigne 

Hansen fra Gloslunde på Lolland gift med 

Konrad Mathiesen, den senere så kendte Signe 

Mathiesen. Hun var i mange år distriktsformand 

for Dansk Kvindesamfund, formand for den stedlige 

sygeplejeforening og et fremtrædende medlem 

af sangforeningen. I 1929 solgte de gården og 

flyttede til Birkely, Sysselbjergvej 7. De fejrede 

guldbryllup i 1941, kort tid før de begge døde. 

De næste ejere var Knud Sigurd Poulsen, født på 

Toftegård i Harte, som i 1929 giftede sig med 

Kathrine Marie Brødsgaard fra gården Brødsgård 

i Harte. 1953 blev Sigurd Poulsen sognefoged og 

lægdsmand. Omkring 1965 byggede de hus på Vestergade 

31. 

Sønnen Jens Peter Poulsen giftede sig 1964 med 

Petra Elisabeth, og de overtog gården året efter. 

Jens Peter Poulsen døde 1983, og enken Elisabeth 

Poulsen drev gården, indtil hun 1991-92 købte hus 

på Toftevej 41 og solgte gården til Dorthe Oxlund 

på Frydenslund. Bygningerne og lidt jord solgtes 

fra til sygehjælper Maren Margrethe og Roger H. 

Nielsen. 

Nålebjerggård, Vestergade 112 

Matr. nr. 8c m.fl. 

Udstykket i 1845 fra gård nr. 9, Stagebjerggård. Se 

nærmere om Nålebjerggårds Plantage s. 68, hvor 

den nuværende ejer viceborgmester Jørgen 

Schmidt Jessen fortæller gårdens nyere historie. 


Nålebjerggård, 1956. Sylvest Jensen Luftfoto. Det Kongelige 

Bibliotek. 

Rosenlund, Vestergade 126 

Matr. nr. 15d 

1836 udstykkede Søren Jacobsen Krage på gård 

nr. 2b, Vanglund en parcel til Bertel Nielsen, som 

lod den bebygge. 

Bødker Laurits Peter Lauritsen født på Vestergade 

24 i Almind giftede sig 1886 med Carl Skrædders 

enkes plejedatter Karoline Marie Bertelsen 

Schou, og de overtog hendes fødehjem. Laurits 

Peter Lauritsen døde i 1912, og året efter blev 

ejendommen overtaget af deres søn. Karl Lauritsen 

blev samme år gift med Karen Nielsen Venborg 

fra Brakker i Øster Starup sogn. 1927 solgte 

de ejendommen og købte gården Sandbjerghavn i 

Harte. I 1936 er ejeren Hans Andersen. Bygningerne 

blev nyopført efter en brand i 1932. 

Harriet og Andreas Mikkelsen fra Vester Nebel 

havde ejendommen i 1953, da deres 2-årige søn på 

tragisk vis druknede i et vandtrug. Kontrolassistent 

Peter Vagn Pedersen og hans hustru Elly 

Møller købte ejendommen i 1958. De solgte igen i 

1961, da Peter Vagn fik job i Kolding. 

Gartner Hans Tonnes Høier gift 1945 med Ellen 

Toftemark fra Tommerup på Fyn havde drevet 

planteskolen Virkelyst i Almind Hule, indtil de i 

1961 køber denne ejendom. Hans T. Høier blev 

kendt for sin flotte fremvisningshave. Ellen Høier 

var en lang årrække organist ved Almind Kirke. 

1998 solgte de ejendommen og flyttede til Egeparken 

20. Den seneste ejer er smedemester Niels K. 

Krogh, som driver firmaet NK-Portteknik ApS. 

121

Vestergade 130 

Matr. nr. 15c 

Udstykket 1836 fra gård nr. 2b, Vanglund til Mads 

Clausen, som lod den bebygge. 

Ugift husejerske Ane Marie Olesen solgte i 1909 

til bødker i Sdr. Vilstrup, Hans Klinge Mathiesen, 

gift med Kirsten Marie Andersen. De drev ejendommen, 

indtil Hans Klinges død i 1920, hvorefter 

enken Marie Klinge, der ernærede sig som kogekone, 

flyttede til Vestergade 95. 

De næste ejere var Anders Ditlevsen gift 1914 

med Dusine Sejrup fra Øster Nykirke. De kom fra 

et jordbrug i Sdr. Omme, da de i 1920 købte ejendommen 

på Almind vestermark. I 1958 solgte de 

ejendommen og købte hus på Sysselbjergvej 2 i 

Almind. Efter Dusines død i 1962, kom Anders 

Ditlevsen på Viuf Hvilehjem. 

Tove og Elmer Andersen havde derefter ejendommen 

en del år. Han er gravemester hos en entreprenør. 

De flyttede derefter til Sdr. Stenderup, 

hvor de har en frugtplantage. Fra omkring 1980 

overtoges ejendommen af børnehavelærer Anemarie 

Sørensen, der indrettede den til to lejligheder. 

Fra 1999 er ejeren pædagogmedhjælper Klaus 

Winther Jensen. 

Birkelund, Vestergade 140 

Matr. nr. 16d 

1798 udstykkedes gård nr. 11, der lå, hvor Kirkestien 

1-3 nu er. Poul Johansen Dant købte to parceller 

og opførte bygninger på dem. Gården kaldte 

han Birkelund efter en høj på sydmarken. 

Birkelund, 1956. Sylvest Jensen Luftfoto. Det Kongelige 

Bibliotek. 

122 


Fraskilt gårdejerske Valborg Jensen Bølling, solgte 

1908 til sognefogedens søn på Frydensborg,Andreas 

Christensen. Han giftede sig samme år med 

Martha Larsen fra Raklev ved Kalundborg. Se 

nærmere om deres virke under afsnittet om æresbønderne 

s. 62. Andreas Christensen døde i 1958, 

og hans enke Martha, som var meget svækket af 

sygdom, blev boende på gården. Deres søn Tage 

Christensen på Vestergård i Almind passede jorden. 

Jørgen Christoffersen fra Kristiansminde i Dons 

ejede gården nogle år. Senere var ejerne Gurli og 

Jørn Erik Baagø. Stuehuset brændte 1986, og samme 

år solgte de gården og flyttede til Storgaden 

107 i Viuf. 

Fabrikant Richard Knudsen gift 1973 med Inger- 

Lise Jensen købte derefter gården og drev firmaet 

RKM spredevogne og teknik. Richard Knudsen 

var opfinderen, og maskinerne blev fremstillet andetsteds. 

1992 blev han ramt af sygdom og døde 5 

år senere, 47 år gammel. 

Skansen, Vestergade 152 

Matr. nr. 16e 

Udstykket fra Birkelund i 1855. Ejendommen 

blev kaldt Skansen, fordi der endnu er ret tydelige 

mærker at se efter den gamle skanse, som var her 

under svenskekrigene i 1600-tallet. 

Ejendommen har haft et utal af ejere og beboere 

i årenes løb. 1997-98 ejedes den af Dorthe og Jens 

Ebsen, henholdsvis bankassistent og revisor. Fra 

1999 er beboerne kontorassistent Vibeke Isbrandt 

Jensen og elektrotekniker Jan J. Jensen. 

Stemgård, Hedevej 45 

Matr. nr. 10a 

Fæstegård nr. 6 under Kolding Hospital. Gården lå 

oprindelig, hvor Vestergade 21-23 nu er. I 1786, da 

gården brændte ligesom de fleste andre i Almind, 

valgte man i stedet for at genopbygge den at bygge 

en ny ude på marken, hvor den fortsat ligger. 

Gården blev købt til selveje i 1794. 

Søren Buhl overtog sin fødegård i 1894, og to år 

senere giftede han sig med Karen Margrethe Jensen, 

født på Karensminde i Jordrup. Søren Buhl 

var i to perioder medlem af sognerådet. Efter Sø-

Stemgård, 1956. Sylvest Jensen Luftfoto. Det Kongelige 

Bibliotek. 

ren Buhls død i 1927 drev enken Margrethe Buhl 

gården, indtil sønnen Aksel i 1932 overtog den, og 

hun købte Villa Lillebo, Almind Østergade 1. 

Hansine og Aksel Buhl boede på gården indtil 

1969, hvorefter de flyttede til Lindevej 8 i Almind. 

Læs om dem under afsnittet om sognerådsformændene. 

Sønnen Kjeld Buhl giftede sig 1964 med kontorassistent 

Kate Larsen. De overtog Stemgård i 1969, 

og er 4. generation på gården. Kjeld Buhl er meget 

gymnastikinteresseret og leder stadig gymnastikhold. 

Han har været formand for brugsforeningen 

og i skolenævnet. 

Virkelyst, Hedevej 62 

Matr. nr. 14c 

1857 solgtes en parcel fra Elbækgård, som bebyggedes. 

Væveren Jes Hansen, der døde 1901, og enken 

Magdalene Pedersdatter havde ejendommen 

5-6 år, inden datteren overtog den. Ane Jessen var 

ugift, og hun ejede kun ejendommen et årstid. Senere 

boede hun ca. 20 år i den vestlige ende af huset 

på Kirkestien 4. Hun var en skattet babysitter 

og holdt meget af børn. 

1908 købtes ejendommen af Laurine og Jens Peter 

Jensen. De kom fra Røgen i Århus Amt. De solgte 

i 1913 til Ole Frederik Nielsen fra Klovborg ved 

Nr. Snede. Han var ugift, og husbestyrerinde Ane 

Bonefeld fra Bramdrup holdt hus for Ole Nielsen 

i 47 år til hans død i 1960, hvorefter hun købte hus 

på Sysselbjergvej 9. Ole Nielsen var i mange år 

formand for skytteforeningen og blev udnævnt til 

æresmedlem. 


1960-63 var ejerne Margrethe og Peter Henrik 

Wolsmann, der tidligere havde ejet Søvej 20 i 

Dons. De solgte til Karen og Karl Kristian Pedersen, 

som tilflyttede fra Nr. Bjært og var minkavlere. 

Efter dem kom keramikeren Lisbeth Voigt Durand, 

som indrettede værksted i udbygningerne. 

Hun er gift med Jean L.M. Durand, der underviser 

i fransk på aftenskolekurser. 

Pilemarksgården, Hedevej 70 

Matr. nr. 33 

Udstykket i 1812 fra Stagebjerggård og bebygget. 

Jakob Vilhelmsen havde gården fra 1886. Han giftede 

sig 2. gang med Ane Margrethe Dorthea Sørensen, 

en plejedatter hos bødker Peter Simonsen 

på Hedevej 159. Efter hans død i 1918 overtog 

sønnen Rasmus Vilhelmsen ejendommen. Han 

var ugift, og han fæstede derfor husbestyrerinde 

Frederikke Kirstine Jensen fra Borbjerg ved Holstebro. 

Hun holdt hus for Rasmus Vilhelmsen i 42 

år, indtil hun døde i 1960. Han solgte ejendommen 

i 1963 og boede i Mosehuset indtil sin død i 1972. 

Rasmus Vilhelmsen var kommunekasserer i flere 

perioder. Han fik skik på kommunens økonomi, 

og som vejudvalgsformand fik han forbedret vejene, 

så de blev på højde med de omliggende kommuners. 

Det står skrevet i 1942 i Kolding Folkeblad. 

1963 købte Jens Erik Bay ejendommen. Han ejede 

og drev også Rødmosegård på Almind østermark, 

og stuehuset udlejedes. 1999 solgtes bygningerne 

til Ragnhild og Peder Fuglsang, og et par år 

senere til deres søn Tom Fuglsang og Lone B. Sørensen. 

Mosehuset, Hedevej 85 

Matr. nr. 62 

Hesselmosen er i tidens løb blevet betydelig mindre 

end oprindelig, idet en del af den er kultiveret. 

1827 fæstede Jens Mortensen Flansmose den 

nordlige del af den og bebyggede den. Siden blev 

jorden købt til selveje. 1905 købte enken Marie 

Nicolajsen fra Dons stedet. Hun solgte i 1921 til 

Iver Knudsen Jensen fra Lejrskov, som havde 

ejendommen i tre år. Christian Hansen Winther 

fra Ribe købte derefter ejendommen. Han var siden 

1906 gift med Ane Nielsine Olesen Sand fra 

Trelde Sande ved Fredericia. De var bosat flere 

123

steder på Fredericiaegnen, før de i 1922-24 ejede 

Skovabildhus, Persillevej 8 i Dons. 

Efter familien Winther kom Rasmus Vilhelmsen 

til at eje Mosehuset, og Winthers byggede hus på 

Almind Hule 13. 

Huset var udlejet i nogle år, inden det i 1970erne 

blev købt af arkitekt Peter Larsen Schmidt fra 

Buchlandsgård i Øster Starup gift med designer 

Jytte Schmidt. Hun har systue og fremstiller modelkjoler 

til forretninger. Peter Schmidt er en ivrig 

musiker i amatørorkesteret »Hedeselskabet«. 

Lille Stemgård, Hedevej 86 

Matr. nr. 10b 

Udstykket 1830 af Michael Madsen på Stemgård 

til sin svigersøn Peder Christensen Ødsted og bebygget 

samme år. 

I 1900 overtog Peder Pedersen Ødsted sin fødegård, 

og samme år blev han gift med Laustine Marie 

fra Vandel. De drev gården i 23 år, hvorefter de 

solgte den. 

Sofus Pedersen født i Hald ved Skive og gift med 

Else Marie Sandager fra Ferup i Lejrskov sogn 

købte Lille Stemgård i 1923. Sofus Pedersen var 

vurderingsmand til ejendomsskyld. De tilhørte 

Ågård frimenighed. 

Ingeborg og Vagn Sandager Pedersen overtog gården, 

og forældrene byggede hus i Vester Nebel. Ingeborg 

og Vagn byggede ny moderne kostald. De 

havde bondegårdsferie, og Ingeborg arbejdede 

også som hjemmehjælper. De solgte i midten af 

1980erne gården og flyttede til samme hus i Vester 

Nebel, som hans forældre tidligere havde boet i. 

Lille Stemgård, 1947. Sylvest Jensen Luftfoto. Det Kongelige 

Bibliotek. 

124 


Omkring 1985 købte blikkenslager Erik Toft Henriksen, 

gift med sygeplejerske Alice Henriksen, 

gården og driver Almind VVS derfra. 

Frydensborg, Hedevej 94 

Matr. nr. 28b 

1797 fæstede pottemager Nicolaj Lage en lod fra 

Østergårds vestermark og byggede et hus, som 

han kaldte Frydensborg. 

1879 overtog sognefoged Anders Christensen gården. 

Han boede der til 1915 og flyttede derefter til 

Hestehaven på Sysselbjergvej. Frydensborg overtoges 

af sønnen Andreas Christensen, der i forvejen 

havde Birkelund. Han solgte i 1922 bygningerne 

og halvdelen af marken til sin søster og svoger. 

Kathrine Christensen, kaldet Titte, var samme år 

blevet gift med Andreas Marinus Hansen fra Vongeegnen 

i Midtjylland. Foruden at drive gården 

havde de hønseri og udrugede kyllinger. Marinus 

Hansen startede gymnastikforeningen i 1921 og 

var dens formand i 37 år. Han var i flere perioder 

medlem af sognerådet, i bestyrelsen for centralmejeriet 

i Kolding og vurderingsmand for Kreditforeningen 

i Viborg. 

Titte døde 1948, og året efter blev gården overtaget 

af deres svigersøn Aage Vestergaard og datteren 

Erna. De drev gården indtil 1985, hvor sønnen 

Preben Vestergaard overtog den. Han blev samme 

år gift med Anette Bramming fra Viuf. Forældrene 

flyttede til Sysselbjergvej 2 i Almind. Preben er 

servicechef i et radio- og TV firma i Erritsø. Anette 

er uddannet sygehjælper og driver zoneterapiklinik 

hjemme på gården. 

Frydensborg, 1947. Sylvest Jensen Luftfoto. Det Kongelige 

Bibliotek.

Vanglund, 1947. Sylvest Jensen Luftfoto. Det Kongelige 

Bibliotek. 

Vanglund, Hedevej 100 

Matr. nr. 15a 

Fæstegård nr. 2 under Kolding Hospital, som frikøbtes 

til selveje i 1795, og 1836 udflyttedes til den 

nuværende plads. 

Hans Nissen Frydendahl fra Stepping i Sønderjylland 

drev sin kones fødehjem sammen med sin anden 

gård Langelund på Hedevej 118. 1892 giftede 

han sig med Ane Johanne Marie Nielsdatter. Af 

en børneflok på seks blev de fire gift i Egeskov 

ved Fredericia. 1906 måtte de sælge gården på heden 

og var derefter indsiddere i huset Vestergade 

5 og ernærede sig som fodermesterpar på Elmegård. 

De næste ejere var Hans Nielsen Foged og 

derefter Peder Kærgaard. 

Niels Jensen Kristensen fra Asp i Himmerland 

blev 1918 gift med Karen Marie Larsen fra Munkebo 

på Fyn. Samme år køber de Vanglund, hvor 

de boede, indtil Niels Kristensen døde i 1957, og 

enken køber hus på Sysselbjergvej 13 i Almind. 

De næste ejere var Thorvald Skovgaard Hansen 

fra Viuf, der i 1953 var blevet gift med sygeplejerske 

Edith Møller. De købte Vanglund i 1958. Stuehuset 

brændte i 1982 og blev genopført samme 

sted. 

Hesselmosehus/-gård, Hedevej 110 

Matr. nr. 32 

1802 solgte ejeren af gård nr. 7, Trinflod, sin hedelod, 

der lå vest for Hesselmosen. Den bebyggedes 

og fik navnet Hesselmosehus. 


Hesselmosegård, 1947. Sylvest Jensen Luftfoto. Det Kongelige 

Bibliotek. 

Lauritz Knutsson fra Viuf vestermark gift med 

Karen Rasmussen fra Egtved skov havde ejendommen 

1897-1918. Han var skrædder af profession. 

De solgte ejendommen og boede 1918-36 Vestergade 

20. 

Hans Buhl fra Andst, gift med Dorthea fra Skrave 

ved Rødding flyttede 1918 til Almind fra Skrave. 

De solgte i 1935 til Hans Jepsen Skjøde fra Røjgård 

i Gesten gift med Marie Kvist. Hans Skjøde 

døde i en alder af 43 år. Enken solgte i 1950 ejendommen 

og flyttede til Gesten. 

Henry Thorkild Markussen, der i 1944 havde giftet 

sig med Kamma Jensen fra Påby ved Harte, 

købte Hesselmosegård i 1950. Henry Markussen 

var kommunekasserer i en periode omkring kommunesammenlægningen. 

Kamma serverede på 

Viuf Kro. 1992 solgte de jorden til Morten Wagner 

på Lykkensborg og bygningerne til elektriker 

Morten Rene Reppier Thomsen og Lene P. Hansen. 

Kamma og Henry Markussen købte hus i Vester 

Nebel. 

Langelund, Hedevej 118 

Matr. nr. 23 

1811 bortsolgte ejeren af gård nr. 5, Petersminde, 

sin hedelod til pottemager Nicolaj Lage. Han bebyggede 

lodden og kaldte stedet Langelund. 

Kristen Spedtsberg fra Bramdrup købte gården i 

1904, og i 1913 giftede han sig med Jensine Buhl 

fra Harte. Ægteskabet var barnløst. 1923 døde 

Kristen Spedtsberg, 66 år gammel, og enken drev 

gården videre. 1971 overtog hendes mangeårige 

125

Langelund, 1947. Sylvest Jensen Luftfoto. Det Kongelige 

Bibliotek. 

bestyrer Aage Rasmussen gården. Han og hans 

kone Christa solgte i 1980 gården til Johannes Elbæk 

på Lykkensborg og flyttede til Højbovej i 

Bramdrupdam. Bygningerne var i en årrække udlejet 

til postbud Hans Hansen gift med Kirsten. 

De drev en hundekennel. 

1993 blev bygningerne købt af Kelvigs murerforretning 

i Almind ApS. De gamle bygninger blev 

revet ned og nye opført. Laila Rytter og Tom Kelvig 

flyttede ind og har murerforretning derfra 

sammen med deres børn. 

Proberhuset, Hedevej 124 

Matr. nr. 42 

Gård nr. 3 havde en lille hedelod, Matr. nr. 42. Det 

skulle være den første bebyggelse på Almind Hede 

i 1796. Anders Skrædder fik den ide, at han ville 

være hedeopdyrker. Folk rådede ham stærkt fra 

det, men han svarede: »Man kan jo da probere«, 

dvs. prøve. Han fik sin vilje sat igennem og opførte 

en hytte, som snart fik navnet Proberhuset. 

1888 overtog Niels Peter Hansen sit fødehjem, 

Proberhuset, og tre år senere giftede han sig med 

sin husholderske Marie Kirstine Jensen fra Lilballe. 

Hun døde 1919, og datteren Anna Maria holdt 

derefter hus for ham. 1938 solgte han ejendommen, 

og de flyttede til Munkenborg i Kolding. Læs 

nærmere om naturelskeren Niels Peter Hansen s. 

75. 

Den næste ejer var Arne Hagbart Jensen fra Jelling 

gift i 1931 med Anna Marie Winther fra Mosehuset. 

Hagbart Jensen kæmpede så sent som i 

126 


1964 for at få kommunen til at vedligeholde sin 

private vej, fordi den tidligere havde været skolesti. 

Den næste ejer blev rørlægger Hans Olesen. 

Langkærhus/-gård, Hedevej 128 

Matr. nr. 31 

Den søndre hedelod til gård nr. 11 solgtes til Henrik 

Johansen, som lod den bebygge, og han kaldte 

ejendommen Langkærhus. 

1884 blev gården tilskrevet Kristen Jørgensen 

Olesen af sin onkel, den tidligere ejer hvis ægteskab 

var barnløst. 1892 giftede han sig med nabodatteren 

Mette Kirstine Nielsen fra Vanglund. 

Sønnen Kristian Olesen giftede sig i 1920 med Karen 

Mathine Christensen fra Aasted, og samme år 

overtog de gården. I 1947 solgte de og flyttede til 

København, hvor de drev en marskandiserforretning. 

Den næste ejer blev en søn fra naboejendommen 

Brændemosehus, Vagn Wintherberg Jensen, som 

1947 giftede sig med Erna Poulsen Sommerlund. 

Samme år købte de Langkærgård, hvor de i 1956 

byggede en ny kostald. De solgte gården i 1995 og 

flyttede til Kringsager i Bramdrup. Dorit og Jørgen 

Holm Bloch fra Hedelund købte derefter gården. 

Clausholmhus, Hedevej 129 

Matr. nr. 29b 

1798 købte træskomand Claus Rasmussen en lille 

udlod fra Anneksgården, som han bebyggede. Stedet 

fik det flotte navn Clausholmhus. 

Omkring 1900 overtog skrædder Hans Rasmussen 

sit fødehjem og giftede sig i 1903 med sin kusine, 

Valborg Jacobsen fra Østergård på Almind mark. 

Hans Rasmussen døde 1915, 45 år gammel. Enken 

Valborg Rasmussen drev ejendommen indtil 1930, 

hvorefter datteren Clara og svigersønnen overtog 

ejendommen. Enken blev boende som aftægtskone 

indtil sin død i 1956. 

Det var Emil Johansen fra Vongeegnen i Midtjylland, 

der giftede sig med Clara, og de boede på 

ejendommen indtil Emils død i 1975. Enken købte 

derefter hus på Toftevej i Almind. Emil arbejdede 

i mange år på Anton Nielsens Frøavl.

Den næste ejer havde systue og fremstillede kitler 

og arbejdstøj. Murermester Tom Kelvig købte derefter 

huset og restaurerede det. Han boede der 

selv i nogle år og solgte i 1980erne til lærerparret 

Karen og Hans Olav Hansen, som fra 1973 havde 

boet på Vestergårdsvej. De rejste en vindmølle. 

Lærer Hansen interesserede sig for folkemusik og 

spillede violin i amatørorkesteret »Hedeselskabet«. 

Efter Hans Olav Hansens død i 1999 blev ejendommen 

overtaget af sønnen Peter Sten Hansen 

og Joan K. Mortensen. 

Grønlund, Hedevej 134 

Matr. nr. 36 

1801 solgte Søren Grøn på den nu nedlagte gård 

nr. 12b sin hedelod. Den bebyggedes, og stedet 

kaldtes Grønlund. 

1891 blev ejendommen overtaget af en svigersøn 

Kristian Frederiksen. Han var smed og havde i 

1878 fæstet et lille stykke jord, hvor han havde 

bygget smedie. Samme år giftede han sig med Sidsel 

Zachariasen fra Viuf Skov. Hun døde 1890 35 

år gammel, og året efter giftede hedesmeden sig 

med sin første kones søster, Jenge Zachariasen. 

Hun døde 1895 også kun 35 år gammel. Hendes 

forældre holdt hus for hedesmeden og hans 7 små 

børn, hvoraf den ældste var 15 år. Da bedsteforældrene 

døde kort efter århundredeskiftet, tog datteren 

Kristine over. 1926 flytter hedesmeden og 

hans ugifte datter Kristine, der ernærede sig som 

sypige, ind i et hus, som sønnen Ferdinand havde 

ladet bygge på Almind Østergade 3. 

Aksel Frederiksen giftede sig med Jennie, og de 

havde ejendommen indtil hans død i 1945, hvorefter 

enken flyttede til Kolding. Ægteskabet var 

barnløst. 

De næste ejere var rengøringsassistent Frederikke 

Lund og hendes mand, som var vognmand. Frederikke 

boede på ejendommen endnu i 1982. Senere 

flyttede vejmand Niels Christian Nielsen ind hos 

hende. Da Frederikke flyttede til Kolding, købte 

han ejendommen, som han solgte i 1997. De nye 

ejere er sygeplejerske Lise Grubbe og landbrugsmekaniker 

Preben Bruun Lund. De kom fra 

Landlyst 2 i Lilballe. 


Hedelund, Hedevej 154 

Matr. nr. 20 

Jørgen Almind på gård nr. 8 solgte 1811 sin hedelod 

til Anders Pedersen. Han må først have haft 

lodden i fæste, idet han allerede i 1798 havde bygget 

et hus, som snart kaldtes Engelund, snart Engelandshuset 

og senest Hedelund. Omtalte Anders 

Pedersen var fader til den berygtede Lisbeth 

Julius, der blev henrettet på Lejrskov mark i 1843. 

Mathias Fischer købte gården i 1901. Efter hans 

død i 1907 solgte enken Anna Kristine Fischer gården 

til Christian Vinterberg, gift med Karen fra 

Lemming ved Silkeborg. De havde tidligere haft 

bopæl i Jordrup og Viuf. 

1926 købte Henrik Sager Ravn fra Ågård gården, 

som han fem år senere solgte for at flytte tilbage 

til Ågård. Henrik Ravn var en årrække ringer og 

graver ved Frimenighedskirken. 

Alfred Bloch fra Oksbøl gift med Gerda Jacobi 

Christiansen fra Ildved ved Jelling købte gården i 

1931. Stuehuset blev opført i 1939. Alfred Bloch 

var formand for skolekommissionen og i bestyrelsen 

for Kolding Herreds Landboforening. 1967 

byggede de hus på Sysselbjergvej i Almind og tog 

ophold der. Poul Jørgen Bloch, gift i 1967 med 

Gerda Buch Holm fra Kisbøl ved Jordrup, overtog 

gården samme år. 

Hedevej 157 

Matr. nr. 27c 

1913 købte Hans Buhl nørrelodden fra Brændemosehus 

og bebyggede den. 1918 købte han Hesselhus, 

Hedevej 110 og flyttede dertil. Ejendommen 

købtes af Iver Jepsen fra Vejen, som i 1911 

var blevet gift med Marie fra Barrit. De tilflyttede 

fra Eltang. 

Hans Bloch fra Hedelund giftede sig omkring 

1958 med Lilly, og de købte ejendommen. Han var 

inseminør, og Lilly afløste på posthuset. Jorden 

blev sammenlagt med Hedelund og bygningerne 

solgt fra. I sidste halvdel af 1960erne var der pornoklub. 

Efter 1970 havde Jens Erik Otto Petersen og Herdis 

Rasmussen ejendommen. Han var pelsdyravler 

og havde fugle. Sidst i 1980erne flyttede han til 

Toftevej i Almind. 

127

De næste ejere var pædagogmedhjælper Helle 

Holt og revisor Jørgen Gilling, der i 1996 solgte 

huset til chauffør Michael Heinrich Dittmann og 

Anette Kjær. 

Ejendom uden navn, Hedevej 159 

Matr. nr. 29c 

Hedelodden fra gård nr. 10 fæstedes, bebyggedes 

og købtes 1854 til selveje. Jakob Vilhelmsen arvede 

ejendommen i 1902 efter sin svigerfar bødkeren 

Peter Simomsen. Han ejede i forvejen ejendommen 

på Hedevej 70. 1906 solgte han til Mette 

og Mads Hansen Lange. Mads Hansen Lange var 

amtsvejmand. De kom fra Vester Nebel og havde 

tidligere boet på Sysselbjergvej 60. 

1918 købte Maren og Hans Thomsen fra Egtved 

ejendommen. De solgte i 1922 til Anne Marie og 

Hans Arent Hansen, som drev ejendommen til efter 

1964. De nuværende ejere er Anni og Henning 

Ove Staal. Han er jord- og betonarbejder. 

Lykkensborg, Hedevej 162 

Matr. nr. 30a 

Den lille hedelod fra gård nr. 1 solgtes i 1796. Den 

bebyggedes og kaldtes Lykkensborg. Senere er 

der købt meget jord til. 

1909 døde Søren Nielsen og to af hans børn. Datteren 

Laura Nielsen og sønnen Knud Nielsen 

overtog gården, de var begge ugifte. 1948 købte en 

slægtning Anne og Jørgen Søes Nielsen gården. 

De havde tidligere ejet og beboet en ejendom på 

Dons Byvej 6. 

Lykkensborg, 1947. Sylvest Jensen Luftfoto. Det Kongelige 

Bibliotek. 

128 


Johannes Elbæk købte Lykkensborg i 1955 og 

blev senere gift med sin husbestyrerinde Marie 

Graasbøl Enemark. Johannes Elbæk købte en del 

af den omliggende jord ind til gården, renoverede 

de gamle bygninger og opførte nye avlsbygninger. 

Johannes Elbæk skabte »Landbrugsmuseet« gennem 

de 40 år, han ejede Lykkensborg, se mere om 

dette s. 71. 

1993 overtog Johannes Elbæks datter Birgitte og 

hendes mand Morten Wagner gården, og forældrene 

købte hus i Bramdrup. 

Sønderholm, Landlyst 11 

Matr. nr. 40 

Kassehuslodden, som dækkede den sydligste spids 

af Almind mark, bebyggedes i 1802. Der var mange 

forskellige ejere, indtil Frederik Ingwersen 

købte den i 1886. Frederik Ferdinand Ingwersen 

fra Middelfart giftede sig 1892 med Vilhelmine 

Marie Jensen, datter af strandkontrolløren i Husby 

ved Ringkøbing. Efter Frederik Ingwersens 

død i 1932 blev ejendommen sammenlagt med naboejendommen, 

som sønnen Søren tidligere havde 

erhvervet. Bygningerne forfaldt og blev nedrevet. 

Søren Emil Ingwersen giftede sig i 1924 med plejerske 

Helga Eleonora Mathiasen fra Bjerge ved 

Skælskør. Søren Ingwersen havde året tidligere 

købt en naboejendom til sit fødehjem. Hans gårde 

blev sammenlagt i 1930erne. 

Søren Ingwersen var ægsamler og kørte med enspænder 

hestevogn en ugentlig rundtur til sognets 

gårde. Søren »Ægkusk«, som han altid kaldtes, sad 

på hjørnet af vognladet og læste »romanblade«. 

Hesten kunne jo heldigvis selv finde vej. 

Helga og Søren Ingwersen var æresmedlemmer af 

Almind Husmandsforening. Efter hans død i 1969, 

drev enken ejendommen sammen med sønnen 

Jørgen, der også havde job som mælketankvognschauffør. 

Efter Helgas død i 1979, solgtes jorden til 

Johannes Elbæk på Lykkensborg. Jørgen Ingwersen 

flyttede til Kolding. 

Bygningerne blev derefter erhvervet af modelbygger 

Ove Søgaard og guldsmed Dorte M. Thidemann. 

De renoverede de gamle bygninger og boede 

der, indtil Kolding Kommune i 2002 købte 

ejendommen og nedrev den.

Tidligere fattighus på heden, Hedevej 172 

Matr. nr. 59 

Indtil 1862 benyttedes bygningen som fattighus på 

Heden. 1888 købte Ane Kjerstine og Hans Gertsen 

huset. De havde tidligere beboet en kassehuslod 

i Dons. Hans Gertsen var murer og tømrer, 

han døde 1921, og huset blev solgt til forhenværende 

baneformand ved Egtvedbanen Andreas 

Hansen og hans kone af 3. ægteskab, Hansine, der 

tidligere havde boet på Lilballe Station. Hun døde 

i 1941, 85 år gammel. 

Inger og Magnus Jørgensen byggede hønsehus og 

havde hønseri indtil 1963, da de solgte huset og 

flyttede til Møsvråvej 38. Den næste ejer var O. 

Granjean. Han var keramiker og havde værksted i 

det tidligere hønsehus. 

Yrsa og Niels Neville blev de næste ejere. De indrettede 

hønsehuset til systue med flere ansatte og 

har produceret arbejdstøj. Han er bl.a. direktør for 

Cosby Profilbeklædning. 

H.G.Ford, årgang 1923. Familietur i Almind. Fra venstre 

Agnes Madsen, Ane og Iver Herman Iversen. 


Brændemosehus, Hedevej 180 

Matr. nr. 27a 

Jesper Knudsen på gård nr. 7,Trinflod solgte i 1811 

en lod op til Lilballe skel. Den bebyggedes og 

kaldtes Brændemosehus. 

1901 afstod »Snedker Bertel« ejendommen til sin 

svigersøn, B. Thomsen, der var guide (korttegner) 

i generalstaben. Han forpagtede straks stedet til 

ugift Thomas M. Kokjær. Snedker Bertel og hans 

kone blev boende som aftægtsfolk. 

Mette Kathrine fra Rimsø og Nis Sørensen Lind 

fra Hjarup havde ejendommen, indtil de 1912 

købte Bygholmgård i Møsvrå. Den næste ejer 

1912-16 var Albert Pedersen. 

Niels Emanuel Jensen fra Rostrup ved Hobro 

købte ejendommen i 1916, og året efter giftede 

han sig med Signe Marie Vinterberg fra nabogården 

Hedelund. Han blev gift 2. gang med Kristine 

(Titte) Jensen, og de boede på ejendommen til 

1979. 

Deres barnebarn Kirsten Sommerlund Jensen, gift 

med reklamekonsulent John Alexander Prehn, 

bor i dag på ejendommen. 

129

Huse i Almind by bygget før 1960 

Lillebo, Almind Østergade 1 

Matr. nr. 13h 

Da J. C. Wentzel i 1905 solgte brugsforeningen, 

købte han en byggeplads fra præstegården og lod 

opføre et hus derpå. 1911 solgte hans enke Jørgine 

Wentzel til slagter Peder Lauridsen, som netop 

havde solgt Sysselbjerggård. 1914 købtes huset af 

enken Mette Marie Schouenborg fra Eskely i 

Møsvrå. 

Efter hendes død i 1921 købtes det af hendes svoger 

Søren Mortensen, gift med Ane Johanne Hansen 

Schouenborg. De havde solgt deres gård i Højrup 

i Herslev sogn. 1928 solgtes Lillebo til Marcus 

Bjerre, som var med i ledelsen af Anton Nielsens 

Frøavl. Hans søn er globetrotteren Jens Bjerre, 

som voksede op i Almind. 

1932 købtes huset af enken Margrethe Buhl fra 

Stemgård. Hun boede der indtil sin død i 1944. 

Herefter var det beboet af forskellige lejere, indtil 

frisørmester Niels Henning Petersen, gift med 

Emma fra Ejstrup købte huset omkring 1950 og 

indrettede det til frisørsalon. 2003 fejrede de diamantbryllup. 

Gl. Smedehus, Almind Østergade 2 

Matr. nr. 50d 

1747 blev der her opført et smedehus, hvor landsbysmeden 

havde bolig. 1891 solgtes smedehuset til 

hjuler Thomas Hansen. Da denne kort efter gik 

Almind Østergade 1. Lillebo til venstre og det gamle posthus 

til højre. Foto: Hans Chr. Brødsgaard, 1958. 

130 

fallit, købte hjuler Kristian Nielsen huset og værkstedet 

ved en tvangsauktion. Han var fra Føvling 

og giftede sig i 1892 med Ane fra Erritsø. Hun var 

modehandlerinde. 

1943 købtes huset af enken Marie Fischer fra Fiskersminde 

i Møsvrå. Efter hendes død i 1955 

købte Verner Petersen, gift med Anna Dons fra 

Skovgård i Sdr. Vilstrup skov. Samme år blev Anna 

postekspeditør og oprettede posthus i verandaen. 

Verner arbejdede på Jydsk Beton. Senere udvidedes 

posthuset i det gamle hjulerværksted, men 

i 1986 blev det nedlagt. Verner og Anna Petersen 

flyttede 1994 i ældrebolig på Vesterkrog, og huset 

solgtes til Lisbet og William Fyhn. Fra 1997 er 

ejerne Brita og Erik R. N. Jakobsen. 

Almind Østergade 3 

Matr. nr. 13i 

1905 købte Mikkel Friis en byggeplads fra præstegården 

og lod den bebygge. Han solgte 1913 til 

Michael Thomsens enke fra Dallund, efter hvem 

svigersønnen Ferdinand Frederiksen fik huset i 

1923. Han kom aldrig selv til at bo der. Hans svigerfar, 

hedesmed Kristian Frederiksen, boede der 

sammen med sin ugifte datter Kristine Frederiksen, 

der ernærede sig som sypige. De næste ejere 

er landpostbud Hans Peder Pedersen, gift med 

Aase Møller fra Almind. 

Højbo, Almind Østergade 5 

Matr. nr. 13p 

Smeden Mathias P. Nielsen bebyggede i 1917 en 

grund, som var købt fra præstegården og tog bolig 

der. 1927 solgte smeden til Ane Almind og Iver 

Herman Iversen, som netop havde afhændet deres 

gård, Lindegård i Møsvrå. Ane døde 1933, og Iver 

Herman boede i huset sammen med sin ugifte datter 

Elsebeth Iversen. Hun overtog huset efter 

hans død i 1949. Elsebeth var spillelærerinde og 

senere analyseassistent i frøfirmaet. 

1978 solgte hun huset til Hanne og John Nørgaard 

Jensen. Fra midten af 1980erne er ejerne Metha og 

Christian Nissen. De er tilflyttere fra Viuf.

Højbo, Almind Østergade 5. Foto fra 1930. 

Hus med smedværksted, Almind Østergade 6 

Matr. nr. 4y m.fl. 

1927 solgte smeden Villa Højbo og byggede ny 

smedebolig på modsatte side af Østergade. Her 

havde han benzintank og drev lillebilkørsel. 1946 

solgte Andrea og Mathias P. Nielsen smedeforretningen 

og købte »Jordemoderhuset«, Almind 

Østergade 7. 

Det nye smedepar var Else og Hans Adrian Jensen. 

Hans var en ivrig jæger og gravhundeopdrætter. 

1964 solgte de smedeforretningen og indrettede 

hundekennel på Håstrup mark. 

Den sidste smed i Almind blev Hans Aaskov Olesen. 

Han byggede i 1969-70 en ny værkstedsbygning 

bag den gamle smedie, som blev nedrevet. 

Fra 1998 var ejerne Henry B. Hansen og Martin L. 

Sørensen. 

Jordemoderhuset, Almind Østergade 7 

Matr. nr. 13 l 

1909 opførtes en bolig for distriktsjordemoderen. 

Indtil 1919 var det Maren Thygesen og senere Ane 

Andersen og Kristine Pedersen. 

Pensioneret lærer fra Brakker Skole i Øster Starup 

sogn boede i huset sammen med sin hustru 

Ane Buch fra 1928 og til hendes død i 1941. 1946 

købte smedemester Mathias Nielsen huset og bosatte 

sig der. Få år efter døde han, og enken Andrea 

Nielsen solgte i 1955 til Karen Nielsen fra 

Nålebjerggård. Hun fik i 1982 ophold på Basagerhus 

i Nr. Bjert og solgte huset til Lykke og Holger 

Wittke. 

HUSE I ALMIND BYGGET FØR 1960 


Matr. nr. 13k 

Da Valborg Boesen i 1906 bortforpagtede sin gård 

Birkelund, Vestergade 140, købte hun en byggegrund 

fra præstegården. Hun døde 1919, og hendes 

ugifte datter Cecilie Boesen overtog huset. I 

1940erne købtes huset af kreditforeningsrepræsentant 

Mikkel Damgaard gift med Anne Johansen 

fra Frydenslund. De havde tidligere ejet Stendalgård 

i Højrup, Herslev sogn. 1953 købtes huset 

af hans broder Jørgen Damgaard og hustru Karen 

Thygesen. De havde tidligere haft en gård i Hejls 

og var flyttet til Sysselbjergvej 7 i Almind. Jørgen 

Damgaard døde 1963. 

Forsikringsinspektør Herluf Frank Lindberg solgte 

1984 til Gerda og Lars Henrik Lange. Gerda er 

kirkeværge ved Almind Kirke. 

Almind Stationsvej 2 

Matr. nr. 6s 

1930 købte landpostbud Theodor Neupart en byggegrund, 

hvorpå han opførte et hus. Hans anden 

kone døde 1950, hvorefter han havde lejefolk såvel 

på 1. sal som i kælderen, hvor der blev indrettet 

lejligheder. Theodor Neupart opnåede 40-års 

jubilæum ved postvæsenet. Han døde 1971, 90 år 

gammel. 

Den næste ejer var en ældre gårdejerske Christiane, 

som beboede huset sammen med sin gamle tjenestepige 

Alma og en tjenestekarl fra gården. I 

1982 var ejeren repræsentant Gunnar Mejer Andersen, 

som solgte til produkthandler Poul Erik 

Schmidt, Vejlevej 500. Fra 1997 er ejerne bager 

Svend . F. Sørensen og sekretær Tina Hoberg. 

Almind Station, Almind Stationsvej 3 

Matr. nr. 63a 

Læs nærmere om den gamle stationsbygning i afsnittet 

om Kolding-Egtved Jernbane. Sigrid og 

Hans Christian Hansen solgte noget af det gamle 

stationsareal, som blev udstykket til Almind Stationsvej. 

Christian Hansen arbejdede på Anton 

Nielsens frøfirma. 

1971 overtog sønnen, slagteriarbejder Aksel Hansen 

huset. Han blev i 1959 gift med Ruth Castenstein 

fra Fjelstrup i Sønderjylland. 

131


Matr. nr. 6p 

1910 byggede Andreas Pedersen på Elmegård et 

aftægtshus, som gik i arv til hans ugifte datter Katrine 

Pedersen. Hun var lærerinde ved Almind 

Skole 1896-1935. Læs om hende i afsnittet om Almind 

Skole. Hun døde 1953, og enken Petrea 

Frandsen fra Bakkely i Møsvrå købte huset, som 

hun beboede indtil 1981. De næste ejere var Kirsten 

og Jens Robert Sørensen fra Dons. I 1990erne 

var ejeren Erika Larsen fra Tandholt i Seest og 

lejerne guldsmed Kirsten H. Pedersen og teknisk 

assistent Aage Vangsgaard. Den nuværende ejer 

er sygeplejerske Gitte N. Jørgensen, som er tilflyttet 

fra Søvej i Dons. 

Amigo, Almind Østergade 14 

Matr. nr. 6r 

Bogholder på Anton Nielsens frøfirma Heinrick 

Maasbøl byggede i 1930 villaen Amigo. 1935 køber 

Elna og Niels Jørgen Neupart huset. Niels Jørgen 

arbejdede på frørenseriet indtil 1946, hvor de 

købte en ejendom i Brakker, Øster Starup sogn, 

og driver maskinstation derfra. 

132 


Viuf Amdelsmejeri købte huset til bolig for førstemejeristen. 

Rigmor og Carl Emil Christensen købte 

det af mejeriet og beboede det indtil 1995, hvorefter 

de flyttede til Vester Nebel. Fra 1996 er ejerne 

Jens Elming Bentin og Mette Thygesen. 


Matr. nr. 6t 

Præstegårdsforpagterparret Marie og Marinus Nielsen 

byggede hus i 1930 efter tidligere at have 

haft bolig i forpagterboligen. De boede her til deres 

død i henholdsvis 1954 og 1957. 

1959 købtes huset af Ejnar Lauridsen gift 1929 

med Selma Pedersen fra Jerne ved Esbjerg. De 

havde siden 1929 haft et husmandssted i Tistrup 

ved Varde. Ejnar Lauridsen arbejdede med børnene 

på Landerupgård. Han døde i 1975, og enken 

blev boende i huset indtil 1993. 

1993-95 var ejerne John og Mariane Perez, derefter 

Laila og Carsten Frederiksen. Senest er det 

Bitt og Per John Knudsen. 

Præstegården og husene 

Almind Østergade 12-20, 1956.


Matr. nr. 6u 

Huset blev bygget i 1931 af Jens Damgaard, som 

også beboede det i 1936. Senere købtes det af Inger 

og Peter Neupart. De solgte 1946 til Elise og 

Niels Jensen. »Smed Niels« arbejdede på sønnens 

smedeværksted indtil 1964. 

Omkring 1970 nedlagdes forpagterstillingen ved 

præstegården, og det daværende forpagterpar Karen 

Margrethe og Henry de Place Friis købte huset. 

De arbejdede begge på børstefabrikken Dan i 

Nr. Bjert. 1997 købte Karen Margrethe og Henry 

andelsbolig på Vestergårdsvej og solgte huset til 

Esben Bech og Pernille Warrer Christensen. 


Matr. nr. 6x 

1931 byggede Karoline og Adolf Møller hus og 

boede der indtil 1943, da de købte Dallund, 

Møsvråvej 21. 

Karen og Christen Buhl Jakobsen, som tidligere 

havde haft en ejendom i Brakker, Øster Starup 

sogn købte nu huset, hvor de boede indtil deres 

død i 1963. Sønnen Henry Buhl Jakobsen gift i 

1947 med Tinne overtog huset, hvor de lod opføre 

mekanikerværksted. Tinne var vært i logen i 

Bramdrup. Efter Henrys død flyttede Tinne på 

plejehjem, og huset solgtes i 1999 til syerske Lilian 

Knudsen. 

Møsvråvej 1 

Matr. nr. 13ac 

Forpagterbolig til præstegården, som byggedes efter, 

at præsten ikke længere selv stod for driften af 

præstegården. 1922-30 var forpagterparret Marie 

og Marinus Nielsen. De næste var Sigfred Grubbe 

gift med smedens datter Mary. 1943 var det Misse 

Parbo og Sigurd Jensen, som i 1949 afløstes af Karen 

Margrethe og Henry Friis. 

Ved hovedvejsforlægningen i 1964 blev huset afskåret 

fra præstegården, og det solgtes til Jens Peter 

Jensen, hvis hus på hjørnet af Møsvråvej og Gl. 

Landevej blev revet ned i samme anledning. Efter 

Jens Peter Jensens død i 1971 overtog hans husbestyrerinde 

Anna Marie Nogel huset. Fra 1991 er 

ejerne Erland Ølholm Jensen og Mette Jensen. 


Møsvråvej 1,5 og 7. Foto: Hans Chr. Brødsgaard, 1958. 

Møsvråvej 3 

Matr. nr. 18v 

Tømrer Kaj Hansen gift med Ellen Westphal byggede 

sidst i 1940erne huset, som de i 1954 solgte til 

Rasmus Glerup fra Bygholmgård i Møsvrå. Han 

boede der til 1973, hvor han fik ophold på plejehjem 

i Egtved. Barnebarnet Henning overtog huset, 

og sønnen Peder Jæger Glerup beboede lejligheden 

på 1. sal. 

I 1983 byttede Jytte og Henning Glerup bolig med 

hans forældre, Anna og Gunnar Glerup, og tre år 

senere overtog de Bygholmgård. Gunnar Glerup 

var formand for menighedsrådet. Han døde 1992, 

og Anna solgte året efter til svejser Poul Thybo 

Møller og Anni G. Weinbrandt. 

Møsvråvej 5 

Matr. nr. 18ø 

1954 solgte Ellen og Kaj Hansen deres hus og byggede 

et nyt på nabogrunden. De beboede det, indtil 

ægteskabet opløstes omkring 1976, og de flyttede 

begge til Bramdrupdam. I fritiden var Kaj Hansen 

»klog mand«. Han behandlede dårlige rygge, 

satte led på plads o.lign. 

Chauffør Tage Kragh Jensen og Jette Bilgrav fra 

Viuf ejede huset indtil omkring 1988, hvorefter 

ejeren er tagdækker Jan Juhl Birkkjær Pedersen 

og hjemmehjælper Lisbeth Pedersen. 

133

Møsvråvej 7 

Matr. nr. 18aa 

1955 byggede Johanne og Jens Almind Iversen fra 

Møsvrå hus og beboede det til 1978, hvorefter svigerinden 

Elsebeth Iversen købte det. Hun boede 

der til sin død i 1992. Året efter solgtes det til repræsentant 

Salvatora Ricardo Belfiore. 

Gl. Landevej 1 

Matr. nr. 18s 

1934 byggede prokurist i frøfirmaet Svend Nielsen 

gift med Helene Karstoft fra Sandagergård huset. 

De boede der kun i kort tid, hvorefter de rejste til 

Amerika for at få en kiropraktikeruddannelse. 

Huset var i nogle år udlejet til Siggan og Preben 

Berner Nielsen. 

1939 solgte Anne og Jakob Lassen deres gård 

Eskely i Møsvrå og købte huset, da Jakob Lassen 

var blevet tilknyttet svigerfaderens virksomhed, 

Anton Nielsens Frøavl. Direktør Jakob Lassen døde 

1968, og enken blev boende i huset til 1979, da 

Frimurerne i Kolding, hvortil huset var testamenteret, 

solgte det. 

Øverst: Gl. Landevej 1 til højre. Det hvide hus er nedrevet. 

Nederst Malaga. Foto: Hans Chr. Brødsgaard, 1958. 

134 


Elektriker Regner Petersen købte huset for at udstykke 

en grund til sin hvidevareforretning. Ejere 

indtil 1993 var Helle og Else Marie Asmussen. 

CA-møbler i Møsvrå ejede det i en kort periode, 

og fra 1995 er det Celia og Lars Riis. 

Malaga, Gl. Landevej 10 

Matr. nr. 6z 

Omkring 1938 lod Siggan og Preben Berner Nielsen 

huset bygge. En hollandsk slægtning var arkitekt 

på dette særprægede hus, som i næsten 25 år 

lå alene ude på Elmegårds mark. Siggan, som er 

svensk født, traf sin mand under olympiaden 1936 

i Berlin, hvor de begge var deltagere. Preben var 

prokurist i Anton Nielsens frøfirma. 

1963 købte Sofie og Hans Peter Sørensen huset. 

De havde tidligere ejet den nedlagte Nørremarksgård 

i Kolding. Fra 1997 er ejeren Martin Forslund. 

Kragehuset, Kongsholm 1 

Matr. nr. 13g 

Sidst i 1940erne fæstedes en byggegrund fra gård 

nr. 12a, den senere præstegård. Anders Sørensen 

Krages enke af andet ægteskab, Karen Hansen, 

købte grunden til selveje i 1901. Karen Krage døde 

omkring 1915, og hendes søn Hans Krage arvede 

stedet, men beboede det ikke. 

1921 købte Peder Nissen Bertelsen huset efter at 

have solgt sin ejendom i Alminddalen. Siden 1873 

er huset ofte blevet kaldt »Kragehuset«. Sidst i 

1930erne købtes huset af ugift sygeplejerske Elvira 

Jensen, som var ansat af sygeplejeforeningen. 

De næste ejere var Ingrid og Andreas Roest Lindskov. 

Han var skiltemaler. De flyttede 1982 i pensionistbolig 

på Vesterkrog, hvor han døde. Huset 

beboedes herefter af Per Thoning og Lena Kristensen. 

Fra 1991 er beboerne sliber Hjalmar Jepsen 

og Lizzie Pilipsen. 

Kongsholm 2 

Matr. nr. 13u 

Da Ole Vestermarks datter Ane Marie Olesen i 

1909 solgte sin ejendom på Vestergade 130, byggede 

hun hus på en grund fra præstegården.

Husene på Kongsholm. Foto: Hans Chr. Brødsgaard, 1958. 

1930 købte Margrethe og Jens Kristoffersen huset 

efter at have afstået deres ejendom på Vejlevej 

481 til en søn og svigerdatter. Da Krista og Aksel 

Kristoffersen omkring 1970 solgte ejendommen, 

flyttede de ind på Kongsholm 2. Fra 1985 er ejerne 

Maria Winther og Henning Højvælde. 

Ny telefoncentral, Kongsholm 4 

Matr. nr. 13ø 

1950 nedlagdes den gamle telefoncentral på Kirkestien 

1. Elna Grønlund gift med Christen Kyed 

Schmidt byggede hus på Kongsholm, hvor den nye 

central indrettedes med Elna Schmidt som bestyrerinde. 

1970 nedlagdes den manuelt betjente central. 

Elna købte hus i Egeparken og overlod sit hus til 

sin søn og svigerdatter Ester og Tage Grønlund 

Schmidt. 

Kongsholm 6 

Matr. nr. 13z 

Tømrermester Kristian Hansen, gift med Magda 

Nissen fra Kongsholm byggede sidst i 1940erne 

hus og værksted og drev deres forretning derfra. 

Almind Hule 2 

Matr. nr. 13f 

1900 opførte bygmester Niels Laugesen et hus, 

som efter hans død i 1922 beboedes af hans enke 

Sine Olesen. 


1927 købtes huset af skræddermester Berndt Jakobsen 

fra Eltang, gift i 1912 med Marie Kristine 

Lauridsen fra Lejrskov. Mens skrædderen sad på 

bordet med korslagte ben og syede, havde hans 

hustru Marie ekspedition af pakker til rutebilen 

og stykgods til fragtruten Viuf-Kolding. Maries 

ekspeditionslokale benyttedes også som venteværelse 

for rutebilrejsende og til udveksling af lokale 

nyheder. 

1955 solgte de huset til vognmand Mogens Bramming 

gift med Helga Jagd Jensen. De drev vognmandsforretning 

med flere lastbiler. 


Matr. nr. 13e 

Oprindelig fattighus, som kommunen i 1899 solgte 

til Karl Mortensen, der to år senere solgte til 

Frederikke og Morten Hansen. Morten Hansen 

var med damptærskeværket, der hvert efterår og 

vinter flyttede rundt på gårdene for at tærske gårdenes 

kornavl. Han døde 1925, og enken Frederikke 

Hansen, der i en lang årrække var vært i Almind 

Forsamlingshus, blev boende i huset indtil 

hendes død i 1965, 86 år gammel. 

Sønnesønnen mekaniker Knud Børge Neupart 

Hansen og hustru Eva har beboet huset siden. 

Skrædderens hus. Foto: Hans Chr. Brødsgaard, 1958. 

135


Matr. nr. 7n 

Maren og Ole Winther byggede hus i grusgraven, 

hvor han arbejdede. Senere arbejdede han hos 

CA-møbler i Møsvrå. Han døde 1989, hvorefter 

datteren Lilly gift med Bent Flemming Pedersen 

overtog huset. 


Matr. nr. 1d 

Ove Nissen fra Sandbjerg i Harte sogn købte omkring 

1940 grusgraven af Martin Lund. Ove giftede 

sig med Else, og de byggede hus i grusgraven. 

Frederik Mathiasen overtog grusgraven omkring 

1964, og i 1973 solgte han til Inger Marie og Kristian 

Jørgensen. Grusgraven blev lukket i 1978, da 

gravetilladelsen ikke længere kunne fornyes. De 

boede der til efter 1986. De næste ejere var Eva og 

Steen Munck, som tidligere har boet i Egeparken. 

De solgte 1995 til civilingeniør Torben Madsen og 

Helle Christel Kortsen. 


Matr. nr. 18o 

Beate Hagensen fra Vennersgave solgte et par tdr. 

land til Theodor Neupart, der i 1913 opførte et hus 

på lodden. 

Almind Hule. Foto: Hans Chr. Brødsgaard, 1958. 

136 


1930 købtes ejendommen af hjemmeslagter Martin 

Lund, gift i 1909 med Anna Nielsen fra Brakker, 

hvor de siden giftemålet har drevet landbrugsejendom. 

Martin påbegyndte en grusgrav, 

som han i 1940 solgte til Ove Nissen. 

1970 købtes huset af mekaniker Eigil F. Østergaard 

og hustru Ester. Eigil Østergaard reparerede 

i 27 år DSB-rutebiler. Ester var taxavognmand, 

og sønnen Ib havde køreskole fra Egevej 4. 1993 

solgtes huset til Peter Olsen Pors. 


Matr. nr. 7o 

Vognmand Henrik Johansen byggede hus i grusgraven 

engang i 1940erne. Eva og Hans Dam boede 

i huset 1970-85. De solgte til daglejer Jytte 

Sandberg og direktør Flemming Brinch Pedersen. 

Vennersgave, Almind Hule 10 

Matr. nr. 18e 

Beate Hagensen arvede i 1900 Vennersgave. Hun 

frasolgte det meste af jorden, hvorefter hun i 1921 

solgte huset til landpostbud Jens Neupart, gift 

med Amalie Hansen fra Vejle. De havde tidligere 

boet på Sysselbjergvej 60. Jens Neupart var landpost 

på Møsvråruten i over 40 år. Han døde 1976, 

89 år gammel.

Vennersgave. Foto: Hans Chr. Brødsgaard, 1958. 

Datteren Nicoline blev gift med Magnus Christian 

Hansen fra Almind Hule 3. De boede i kælderetagen 

på Vennersgave. Christian Hansen var lagerformand 

på frørenseriet. De døde henholdsvis 

1971 og 1994. I 1995 købtes huset af sekretær Helle 

Merete og lærer Kaj Gilling. 


Matr. nr. 7g 

1918 byggede murer Peter Jensen hus på en parcel 

fra gård nr. 5´s hjemmemark. Han blev gift samme 

år med Laura Hyrup fra Kirkestien 6. Foruden 

murermesterforretningen drev han også cementstøberi. 

Peter Jensen var medlem af sognerådet og 

mangeårig formand for skytteforeningen. 

Efter faderens død i 1950 videreførtes forretningen 

af sønnen Vilhelm Hyrup Jensen gift med Lis 

fra Vestjylland. Han gik konkurs i 1956. Hans moder 

Laura Jensen havde betinget sig at kunne bo i 

lejligheden på 1. sal indtil hendes død i 1973. 

Huset købtes af kalkunfarmer Schmidt, der i 1963 

solgte til Peter Wolsmann. Han boede der indtil 

sin død i 1970, hvorefter sønnen Aksel Wolsmann, 

der er ugift, overtog huset. Han arbejdede på børstefabrikken 

Dan i Nr. Bjert. 

Tidligere fattighus, Almind Hule 12 

Matr. nr. 18m 

I 1890erne solgtes og bebyggedes en grund fra 

Brodallund. 1911 købte kommunen huset og indrettede 

det til fattighus. 


1940 var der i kommunehuset indrettet to udlejningsboliger. 

De beboedes bl.a. af smedesvend 

Jens Peter Jensen, Anne og Anton Damgaard og 

Ellen og Hans T. Høier. Birthe og Leif Hansen 

Toft købte huset. Leif Toft er vognmand og flaskegasforhandler. 


Matr. nr. 7m 

Signe og Christian Winther solgte Mosehuset på 

Almind Hede og byggede i stedet hus i Almind 

Hule. 1958 købtes det af Ellen og Hans T. Høier. 

De drev planteskolen Virkelyst. I 1961 solgte de til 

Ellis og Helge Thoning. De boede i huset, indtil 

sønnen Per Thoning og Lena Kristensen i 1991 

overtog det. Per Thoning er entreprenør. 

Brodallund, Almind Hule 14 

Matr. nr. 18q 

I den skildring af Alminddalen, som Chr. Molbeck 

giver i sin dagbog fra 1813, siger han: »En nydelig 

hytte ligger i venlig ensomhed ved den ene ende af 

dalen, og tæt forbi den rinder en kilde, der løber 

under vejen, og taber sig derefter mellem de grønne 

høje«. Denne hytte er Brodallund, som var opført 

i 1812. 

1915 købtes huset af glarmester Hans Peter Hansen 

Vejlskov og hustru Johanne Sørensen. Deres 

ugifte datter Maren Hansen arvede huset og boede 

der til kort før sin død i 1965. Hun døde på Hvilehjemmet 

Gadegård i Vamdrup. Chauffør Børge 

Bech Nielsen og Kirstine, kaldet Kis, har ejet huset 

siden. 

Almind Hule. Foto fra 1960. 

137

Gl. telefoncentral, Almind Kirkesti 1 

Matr. nr. 37f 

1905 byggede Almind telefonselskab et hus til telefoncentral.Andrea 

og Jeppe Hansen var centralbestyrere 

indtil 1950, da centralen flyttes til 

Kongsholm 4. 

1964 solgte Caroline og Adolf Møller ejendommen 

Dallund og køber huset, hvor de boede til 

1977, da de flyttede til Kolding. 1977-81 var beboerne 

Jytte og Børge Hansen, 1982 arbejdsmand 

Svend Ove Jensen og 1984-86 Poul Winther Jensen. 

1987-95 var ejeren tjener Dorrit Merete Brøgger, 

som i 1996 solgte til kontorassistent Pia Lysholt. 

Tidligere bageri, Almind Kirkesti 3 

Matr. nr. 37c 

Grunden blev udstykket 1886 fra Elmegårds kålhauge 

(køkkenhave). Samme år blev den bebygget 

af skomager Christian Mortensen. Han solgte 

i 1901 til partikulier Herman Jensen Ring, som var 

tilflytter fra Vester Nebel. 

1925 købtes huset af Kirstine og Richard Forslund, 

som siden deres giftemål i 1918 havde haft 

bolig i Strandhuse. 1932 byggede de bageriet og 

havde desuden bageriudsalg i flere omegnsbyer. 

Sønnen Helmer Forslund giftede sig 1942 med Inger 

Pedersen, og forældrene byggede hus på Sysselbjergvej 

13. 

Bageriet blev nedlagt i 1973, året efter døde Helmer, 

56 år gammel, og Inger flyttede til Kolding. 

Sønnen Erling Forslund overtog huset først sammen 

med Gitte og fra 1989 sammen med Jytte 

Hansen. Da dette ægteskab opløstes i 1999, solgte 

han huset og flyttede til Ribe kanten. Huset købtes 

af Hanne Vikkelsø og Glenn Midtgaard Nielsen. 

Almind Kirkesti 4 

Matr. nr. 18g 

På toften fra gård nr. 12 blev et af de gamle huse 

stående, da gården blev nedlagt i 1835. Skræddersønnen 

Jørgen Madsen overtog stedet i 1901. Han 

solgte 1904 til ugift skomagermester Peter Schultz 

fra Taps. Denne solgte huset i 1919 og flyttede til 

Sysselbjergvej 2. 

138 


Almind Kirkesti. Foto: Hans Chr. Brødsgaard, 1958. 

Den næste ejer var Jensine Rasmussen, enke efter 

gårdmand Hans Jensen Rasmussen på Vestergade 

42. Det var Sines fødehjem, idet hun var datter af 

ejeren ved århundredeskiftet, Ole Skrædder. De 

havde 10 år forinden boet på Sysselbjergvej 7. 

1932 købte Anne og Hans Jensen huset. Hans Jensen 

arbejdede på Anton Nielsens Frøavl og reparerede 

i mange år sko og træsko. Han døde 1975, 

og i 1989 tog hans enke Anne Jensen ophold på 

Viuf Hvilehjem, indtil det lukkede. Hun kom derefter 

på Munkensdam Plejehjem i Kolding. 

1981-83 boede pølsemanden Laurits Hvid i huset, 

og 1984-94 var ejerne Laila Rytter og Tom Kelvig. 

De renoverede huset og solgte 1995 til Gitte og 

Hans Chr. Kjær. Året efter købtes det af Sanne 

Bonne og Stefan Bryhl. Fra 2000 er ejerne Vibeke 

Volsgaard og Leo Chr. Frederiksen. 

Almind Kirkesti 6 

Matr. nr. 47b 

1926 solgte snedkeren Simon Hyrup og hustru 

Kirstine Hansen sin part af »Slottet«. Han beholdt 

en lille stump jord øst derfor og opførte her et hus. 

1932 døde Kirstine Hyrup og svigersønnen, murermester 

Peter Jensen ejede huset i 1937. 

Anne og Michael Frederiksen købte huset omkring 

1940 og indrettede cykelværksted. Senere 

byggede han automobilværksted. Michael Frederiksen 

havde været i mekanikerlære hos Hans Andersen 

i Viuf. 1956 købte de Sysselbjergvej 1 og 

indrettede autoværksted med benzintank. 

Slagter Bent Jensen indrettede slagterbutik i det 

tidligere autværksted, og han solgte også kød fra 

automobil. Aase og Egon Danielsen, som tilflytte-

de fra Vejle, drev en årrække slagterforretningen, 

som formentlig ophørte efter Aase Danielsens 

trafikulykke i 1967, eller da Brugsen i 1972 begyndte 

at sælge slagtervarer fra køledisk. 

Aase Danielsen og deres datter drev en del år derefter 

manufakturudsalg med stof o.lign. Aase Danielsen 

døde 1985, og samme år solgtes huset til 

Kelvigs murerforretning ApS, som indrettede udlejningsejendom 

med 2 lejligheder. 

Lilleskolen, Kirkestien 7 

Matr. nr.1a 

Læs nærmere i kapitel 3 om skolerne. Efter lærerinde 

Anne Jelsbaks død i 1968 flyttede hendes 

mand Gustav Hansen til lejlighed Vestergade 10. 

1971 var ejeren Jørgen Esbjerg. 1975-81 var det 

værktøjsmager Ole Karl Ravn. 1986-91 Anita og 

Kaj Thomhav. 1992-99 var beboerne Bent Holm 

og Henrik Danielsen og derefter Helle og Flemming 

Bring Nielsen. 

Rytterskolen, Almind Kirkesti 9 

Matr. nr. 1g 

Læs nærmere i kapitel 3 om skolerne. Efter oprettelsen 

af Alminde-Viuf Fællesskole i 1965 købte 

lærer Finn Tang-Petersen skolebygningen til privatbolig. 

Efter hans død 1976 blev enken, maleren 

Kirsten Tang boende, og hun indrettede atelier i 

den gamle skolestue. Hun døde 1998, og huset 

solgtes til socialpædagog Kurt Pedersen, og der 

blev derefter indrettet flere lejligheder i huset. 

Slottet, Almind Kirkesti 8 

Matr. nr. 47a 

Kassehus nr. IV ligger endnu på sin oprindelige 

plads, og det er det, der bliver kaldt »Slottet«. Omkring 

1787 beboedes huset af 5 familier. Det var 

da bygget i en vinkel, idet der fra den vestre ende 

gik en fløj mod nord. Navnet »Slottet« (´æ slot) er 

ældre, end nogen nulevende kan huske. Det er sikkert 

opstået som et spottenavn kort før 1800, da 

mange meget fattige familier havde bopæl der. 

Landpost Mads Dahl overtog i 1900 den vestre 

halvdel af huset efter sin svigerfar. Mads Dahl 

solgte det i 1908 til Kirstine og Carl Andersen. De 


Slottet, Almind Kirkesti 8. 

var blevet gift 1894 i Egtved Kirke og tilflyttede 

1896 fra Viuf sogn. De boede i 12 år som lejefolk i 

Vennesgave, inden de købte vestenden af »Slottet«. 

I 1924 købte de også den østre ende, og »Slottet« 

blev således igen en samlet ejendom. 

Carl Andersen var gennem mange år graver ved 

Almind Kirke og skatteopkræver for kommunen. 

Sønnen Harald Andersen giftede sig 1936 med 

Dagny Mejer Hansen fra Viuf. Nu indrettedes der 

igen to lejligheder i huset, hvor de unge beboede 

den vestre ende og de gamle den østre. Harald 

Andersen startede vognmandsforretning i 1930erne. 

Sønnen Hans indtrådte i forretningen, som han 

overtog efter faderens død i 1977. 

Hans Mejer Andersen døde 1987, 48 år gammel, 

hvorefter hans broder Gunnar Mejer Andersen 

sammen med hustruen Hanne videreførte vognmandsforretningen. 

2002 solgtes forretningen til 

Lotra ApS i Kolding. 

Vestergade 10 

Matr. nr. 7c 

Da den gamle gård nr. 5 i 1845 udflyttedes til 

østermarken, solgtes hjemmemarken, hvorpå gården 

tidligere havde ligget, til hjulmand Jens Pedersen. 

Væveren Arve Jensen afstod i 1898 ejendommen 

til sin svigersøn Kristian Neupart. Efter hans død i 

1902 havde enken Petrine Arvesen stedet i et par 

år og overlod det derefter til deres søn Theodor 

Neupart. Huset købes i 1913 af urmager Heinrich 

Christiansen. Han solgte i 1915 til enkemand Niels 

Sørensen, som netop havde solgt sin ejendom på 

Vestergade 166. 

139

1926 købtes ejendommen af tømrermester Niels 

Nielsen, gift med Marie Schmidt. De tilflyttede fra 

Kolding, hvor han da var tømrermester. De drev 

tømrermesterforretningen i Almind og startede 

grusgraven der, hvor boligområdet Fyrrelunden 

nu findes. Niels Nielsen døde 1939, 51 år gammel. 

Enken Marie Nielsen solgte tømrerforretningen, 

men drev grusgraven videre. Hun døde 1975, og 

huset solgtes til elektriker Claus Clausen og hustru 

Lisbeth. 2003 solgtes huset til Almind menighedsråd, 

og bygningerne blev nedrevet for at give 

plads til ny præstebolig. 

Gadehus, Vestergade 18 

Matr. nr. 45 

1790 byggede snedkeren Anders Jensen Hoemann 

huset. 1895 overtoges det af snedker Rasmus 

Buch Ottosen, gift med Karen Andersen, hvis 

forældre boede der. Dette gadehus bestod oprindelig 

af to sammenbyggede huse. Rasmus Ottosen 

døde 1918, 89 år gammel. 1914 overtoges huset af 

den ugifte datter Andrea Ottosen, og senere flyttede 

hendes søster Louise Ottosen ind i huset. De 

ernærede sig som sypiger. De var meget glade for 

deres blomsterhave. Andrea døde 1956, og efter 

1964 døde søsteren Louise. 

Karen Kamilla og Kristian Sørensen, der kom fra 

Bindeballe, købte huset. Karen havde i sine yngre 

dage tjent som husbestyrerinde hos Frederik Buhl 

på Vestergade 14. Kristian døde 1992 og Karen i 

2000. På deres gravsten på Almind Kirkegård står 

blot »Far og Mor«. Boet solgte huset til smedesvend 

Hans Kristian Nielsen. 

Vestergade 20 

Matr.14h 

1902 købte skrædder Hans Vissing Andersen en 

byggegrund af sin nabo Andreas Nielsen, Vestergade 

22 og byggede hus derpå. Hans kone døde i 

1915, og i 1918 solgte han huset, men blev boende 

der til 1938, da han flyttede til Vejle og døde i 

1942, 88 år gammel. 

1918 købtes huset af skrædder Laurits Knutsson, 

der netop havde solgt Hesselmosehus på Almind 

Hede. Laurits Knutsson døde 1928, og enken Karen 

Rasmussen blev boende i huset til efter 1936. 

140 


Anders Laurids Andersen og hustru købte huset i 

1939 efter at have solgt deres landbrugsejendom 

på Viuf Vestermark.Anders døde 1958, 81 år gammel. 

Hans kone var død tre år tidligere. De havde 

i flere år boet sammen med datteren Rigmor og 

svigersønnen Ernst Jørgensen. De overtog huset 

og beboede det i nogle år. 

De næste ejere var Ruth og Arne Kjær Jensen.Arne 

var kontrolassistent, og fra 1984 har de passet 

forsamlingshuset. De renoverede det lille, gamle 

røde hus. 

Gartneri, Vestergade 22 

Matr. nr. 14b 

Toften fra gård nr. 10 blev solgt i 1853, samtidig 

med at Elbækgård udflyttedes til Vestergade 67. 

1880 køber tømrer Andreas Nielsen Nedenskov 

stedet, og her oprettedes omkring 1890 Almind 

Sogns Brugsforening. Han var året før blevet gift 

med Magdalene Nielsen fra Øster Starup. Brugsen 

gik ikke så godt, og i 1911 er han kun opført 

som håndværker. 1902 bortsolgtes en byggegrund, 

Vestergade 20 til skrædderen Hans Vissing Andersen. 

Sofie og Sven Gustav Bang startede et handelsgartneri 

med mange drivhuse, især blomster til afskæring. 

1936 nedbrændte beboelseshuset sammen 

med mange nye redskaber og et sæt mistbænke, 

som ikke var forsikrede. Gartner Bang døde 

1979, og hustruen blev boende indtil sin død i 

1991. Datteren Nora og hendes mand værkfører 

Bjarne Stensen overtog huset. Nora døde 1997, 50 

år gammel. 

Gartner Bangs handelsgartneri, 1958.

Sven G. Bangs handelsgartneri og nederst i billedet gadehusene 

Vestergade 18 og 20, 1947. Sylvest Jensen 


Vestergade 26 

Matr. nr. 16f 

En af sognefogeddøtrene Anna Christensen blev i 

1917 gift med Jørgen Holst i Seest. Efter hans død, 

og da hendes datter Ingeborg omkring 1945 blev 

gift med amtsgymnastikinstruktør Harry Vesterlund 

i Almind, købte de byggegrund i Vestergårds 

køkkenhave og byggede hus i fællesskab. 

Ingeborg og Harry startede lillebilforretning, og 

da den nye skole byggedes i 1965, kørte de også 

skolebus. Ingeborg passede frysehuset i årene 

1947-65, og hun var i en lang årrække sekretær hos 

lægen i Viuf. Ingeborg var medlem af menighedsrådet. 

Harry Vesterlund døde 1990, 77 år gammel. 

1997 flyttede Ingeborg i andelsbolig på Vestergårdsvej 

i Almind, og huset solgtes til Claus og 

Bente Kjems Dyring. 

Gadehus, Vestergade 24 

Matr. nr. 49 

Da gård nr. 10 flyttedes over syd for vejen i 1795, 

blev have og gårdsplads bortfæstet, og der opførtes 

hus på det. 

Jens Pedersen Vad købte huset i 1895. Han var i 

1856 blevet gift med Else Pedersdatter, en datter 

af Peder Jørgensen, som var en alsidig håndværker, 

tømrer, murer, brøndgraver m.m. Han var en 

af den slags folk, der kunne noget af alt, men intet 

til gavns. Han kunne i løbet af otte dage bygge et 

hus fikst og færdigt. Det fortæller Poul Lindholm i 

bogen om Almind sogn. 


Jesper Vad døde 1914, og året efter overtoges huset 

af datteren Jørgine Jespersen. Hun var ugift og 

ernærede sig som sypige. I hendes yngre dage kom 

Gine kørende med sin symaskine på en lille trækvogn, 

og så blev der glæde i hjemmene, for hvem 

ville ikke gerne have en ny kjole. Gine kom også 

med godt humør, og ofte var vejen lang, så hun 

overnattede i gæsteværelset, og da kunne det nok 

hænde, at der blev løjer. Disse ord skriver Kolding 

Folkeblad i 1937 i anledning af hendes 50 års jubilæum 

som sypige. Jørgine døde 1951, 80 år gammel. 

Ruth og Aage Lumby købte huset. Han var modelbygger 

i Bramdrupdam. De boede i huset indtil 

2002, da de flytter i lejebolig på Vestager. Huset 

solgtes til Lene og Torben Espersen. 

Vestergade 46 

Matr. nr. 9j 

Thorvald Piihl overtog tømrerforretningen efter 

afdøde Niels Nielsen, og han byggede hus med 

værksted på en grund fra Vestergade 42. Læs om 

ham under afsnittet om bygningshåndværkere. 

Efter Thorvald Piihls død i 1987 flyttede enken 

Elin Winther i pensionistbolig og solgte huset til 

Annette Irene og Ronald Svendsen, som har firmaet 

Dan Trading. I 2000 købtes huset af Rosa og 

Svend Aage Johnsen. De havde tidligere boet på 

Gl. Landevej i Almind og i Kolding. 

Sysselbjergvej 2 

Matr. nr. 37b 

1896 udstykkedes en grund fra Elmegård, og der 

byggedes et hus, der 1899 købtes af landpost Jes 

Pedersen. Han var i 1883 blevet gift med Mette 

Marie Johannesdatter fra Nøvling ved Vildbjerg. 

Han døde 1915, og hans enke giftede sig med skomager 

Peter Schultz. Denne havde tidligere haft 

værksted på Almind Kirkesti 4. Skomager Schultz 

døde 1932, 57 år gammel. Hans enke boede i huset 

indtil efter 1936. 

Dusine og Anders Ditlevsen, der tidligere havde 

ejet landbrugsejendommen på Vestergade 130, 

købte huset og boede der indtil 1962, da Dusine 

døde, og Anders Ditlevsen tog ophold på Viuf 

Hvilehjem. De næste ejere var Jørgine og Peter 

Christian Kudsk, som 1980 flyttede til Kolding. 

141

Huset købtes af Preben Vestergaard, gift med 

Anette Bramming fra Viuf. 1989 overtog de hans 

fødehjem Frydensborg på Almind Hede, og Erna 

og Aage Vestergaard flyttede til huset på Sysselbjergvej. 

Bilvæksted, Sysselbjergvej 1 

Matr. nr. 4n 

Margrethe og Ferdinand Frederiksen boede på 

Almind Station, da Margrethe var stationsforstander 

og postmester, men da Egtvedbanen blev nedlagt 

i 1930, byggede de hus på Sysselbjergvej 1 og 

indrettede postekspedition der. 

De døde begge i 1956, og huset overtoges af sønnen 

Michael Frederiksen, som flyttede sit autoværksted 

hertil fra Almind Kirkesti 6. Michael døde 

1981 og hans enke Anne tre år senere. Mekaniker 

Aage Laursen fra Viuf forsøgte at drive mekanikerværkstedet 

videre til efter 1986. Huset er siden 

beboet af tidligere eksportchauffør Rudolf 

Dittmann. 


Matr. nr. 4p 

Simon Cholod var født i Østrig. Under 1. verdenskrig 

1914-18 kom han til Danmark og blev i 1922 

gift med Else Kristine Hansen fra Øster Starup 

søndermark. De boede flere steder bl.a. i Viuf, og 

op til 1933 boede de i Elmegårds fodermesterhus. 

Else malkede gårdens køer. 

1933 byggede de hus på Sysselbjergvej. Simon 

Cholod arbejdede på Anton Nielsens Frøavl, Saft- 

Sysselbjergvej med Else Cholods ishus. Foto: Hans Chr. 

Brødsgaard, 1958. 

142 


stationen og Jydsk Såsæd i Kolding. Else havde i 

årene omkring 1958 ishus ved hovedvejen/Sysselbjergvej. 

Simon Cholod døde 1962, 67 år gammel. 

Datteren Gudrun Cholod gifter sig med Poul 

Hald, og de tog bolig i huset. Gudrun døde 1982, 

42 år gammel. Hendes brodersøn Finn Thomsen 

Cholod, en søn af Eva og Søren Cholod på Gl. 

Landevej i Almind, overtog huset. Han er ugift og 

uddannet maskinarbejder. 


Matr. nr. 4o 

Marinus Sørensen fra Egtved blev i 1923 gift med 

Magdalene Mortensen fra Hejls. Ægteskabet blev 

barnløst. De boede som lejefolk i Lilleskolen, indtil 

de i 1932 købte byggegrund fra Elmegård for 

1000 kr., og året efter opførte de et hus. Marinus 

Sørensen arbejdede som lagerforvalter på Anton 

Nielsens Frøavl og var i flere perioder medlem af 

sognerådet. Marinus Sørensen døde 1963, og hans 

enke blev boende i huset til sin død i 1970. 

Edith og Egon Poulsen købte huset og har boet 

der siden. Egon er gartnerformand ved Kolding 

Kommune, og Edith arbejdede i en årrække på 

Låsbyhøj Plejehjem. 

Birkely, Sysselbjergvej 7 

Matr. nr. 4h 

1891 købte forhenværende mølleforpagter på 

Dons Mølle, Hans Madsen Jensen, en parcel fra 

Elmegård og bebyggede den. Efter hans død i 

1905 solgtes huset til ugift malersvend Alfred Ja- 

Birkely, Sysselbjergvej 7. Foto: Hans Chr. Brødsgaard, 

1958.

cobsen. Han købte gården Luttergavl i Viuf og 

solgte 1910 til Jensine og Hans Jensen Rasmussen. 

Enken Sine Rasmussen flyttede 1919 til Almind 

Kirkesti 4, og huset havde flere forskellige ejere 

de følgende år. 1929 købtes det af Signe og Konrad 

Mathiasen, som havde solgt Elbækgård, Vestergade 

67. De døde 1942, og huset solgtes til Karen 

og Jørgen Damgård fra Hejls. 1953 købtes huset 

af landpostbud Johannes Thomsen, som samme 

år blev gift med Inge Steffensen. 


Matr. nr. 6q 

1916 frasolgtes en byggeplads fra naboejendommen 

på Sysselbjergvej 7. Anders Larsen Rasmussen 

fra Bavnevej 20 i Møsvrå lod opføre hus på 

grunden. Han døde 1923, og børnene ejede huset i 

nogle år. 

1929 købtes huset af Ane Sophie Høyem, efter at 

hun havde solgt sit fødehjem på Vestergade 14. 

Ane Høyem, som var ugift, døde 1960, 88 år gammel. 

Ruth og Niels Aage Simonsen boede i huset 

indtil 1999, da de flyttede til Viuf. Sønnen Michael 

Simonsen bor der sammen med dagplejer Susanne 

Kæhler. 


Matr. nr. 6y 

Aage Andersen gift med Nina Egebjerg byggede i 

1933 et hus på Sysselbjergvej. Aage havde en lillebil- 

og vognmandsforretning, som han afhændede 

omkring 1940, da han blev dræningsmester ved 

kommunen. Han døde 1969. Nina Andersen ernærede 

sig som kogekone. 1993 solgte hun huset og 

tog ophold på Plejehjemmet Stentoft i Sdr. Stenderup. 

Samme år købte Tina Viben Rasmussen 

huset, som blev gennemrenoveret. 


Matr. nr. 6æ 

I 1940erne byggede Kirstine og Richard Forslund 

hus på Sysselbjergvej, efter at de havde overdraget 

bagerforretningen til deres søn og svigerdatter. 

Bager Forslund døde 1956 og hans enke i 1958. 

Samme år købte enkefru Marie Christensen fra 

Vanglund, Hedevej 100, huset. Her boede hun indtil 

sin død i 1968. 


Sysselbjergvej 11 og 13. Foto: Hans Chr. Brødsgaard, 1958. 

De næste ejere var Ellen og Harald Ludvig Hansen. 

Han var lagerforvalter, og i 1981 flyttede de i 

pensionistbolig. Eva Dorthea og Finn Porskrog 

købte huset. Han var elektriker, og hun er dagplejer. 

Finn Porskrog døde i 1994, og enken solgte i 

1999 til Garth Borcher. 


Matr. nr. 3g 

Vejmand Mads Lange købte en lille parcel fra Sysselbjergvej 

38 og byggede hus på den. Han solgte i 

1906, og der kom flere forskellige ejere, bl.a. landpost 

Jens Neupart i 1917-21. 

1924 købtes huset af enkemanden Anders Markussen, 

som havde afhændet en landbrugsejendom 

i Kisbøl, Jordrup sogn. Han døde 1951, 90 år 

gammel. Huset blev overtaget af hans ugifte datter 

Ruth Markussen, som havde holdt hus for sin 

fader. Ruth var i mange år organist ved Almind 

Kirke. 

1960 købte Anna og Aksel Vejgaard huset. Aksel 

døde 1963, og Anna byggede kort efter hus i Almind 

by. Den næste ejer var autoopretter Hans 

Sander Jørgensen Olesen, som senere flyttede til 

Sysselbjergvej 17. 1974 købtes huset af Edel og 

Gunnar Hedelund. Han er autoopretter og var en 

del år ansat ved Auto-Centralen i Kolding, indtil 

han etablerede autoværksted ved sit hus på Sysselbjergvej. 

Edel er dagplejer, aktiv hos spejderne og 

i menighedsrådet. 

143


Matr. nr. 7k 

1929 udstykkedes en byggegrund fra Sønderlund 

på 2069 m 2 , hvorpå der opførtes et lille hus på 11 

x 12 meter, bindingsværk tækket med strå. Det var 

Mogens Rasmussen fra Sønderlund, som boede 

der efter at have solgt sin gård. 

144 


Luftfoto af den centrale del af Almind by i 2000. 

Billedet gennemskæres vandret af to store færdselsårer, den nederste er hovedvejsforlægningen fra 1965. Den tværgående 

vej midt i billedet er den gamle hovedvej 10 med gadenavnet Sysselbjergvej. 

Imellem disse to færdselsårer ses Toftevej, et boligområde udstykket i 1960erne. Længst til højre Almind Østergade 

med ældre huse og resterne af Anton Nielsens Frøavl. 

Op igennem billedet fra den gamle hovedvej går Vestergade. På venstre side ses Brugsen, Lindevej, Vestergårdsvej 

samt pensionistboligerne på Vesterkrog. Dernæst den gamle sportsplads og i øverste venstre hjørne Stagebjerggård. 

Til højre for Vestergade ses Kirkestien og Almind Kirke. Skråt til højre for kirken ses boligområdet Fyrrelunden. Længere 

ude på Vestergades højre side ses udstykningerne Granhøj, Egevej, Egeparken og Egevænget. 

1934 købtes huset af Clara og Peter Mathiesen. 

Han var gennem mange år kommunal vejmand. 

De solgte huset omkring 1990 og flyttede til Kirkely 

i Bramdrupdam, hvor de i 1998 fejrede krondiamantbryllup. 

1991-92 var ejerne sygehjælper Dorthe Petersen 

og Lars Christensen. Fra 1997 er det Peder Majgaard 

fra Majgaards Transport.

AAB, 31 

Aasted, 126 

Aase Møller, 130 

Aase Danielsen, 85, 139 

Aage Vestergaard, 124, 142 

Aage Vangsgaard, 132 

Aage Schmidt Petersen, 95 

Aage Rasmussen, 126 

Aage Petersen, 36 

Aage M. Gregersen, 30, 51 

Aage Lumby, 46, 141 

Aage Laursen, 142 

Aage Andersen, 143 

Aagaard, 26, 60, 78, 94, 100 

Aagaard Telefonselskab, 26 

Aagaard Sparekasse, 60 

Aagaard Mølle, 78 

Aagaard Friskole, 78 

Aagaard Andelsmejeri, 100 

A. M. Andersen, 30 

Abildskov, 74 

Abildskoven, 75 

Absalon, 59-60, 100 

Adolf Møller, 110, 133, 138 

Agnes Boesen, 19 

Agnes Madsen, 129 

Agtrup, 83 

Aksel Andersen, 59 

Aksel Buhl Jepsen, 22, 30, 37-38 

Aksel Buhl, 8-10, 20, 22, 30, 37-38, 84, 87, 123 

Aksel Frederiksen, 127 

Aksel Hansen, 131 

Aksel Jacobsen, 110-112 

Aksel Koed Vejgaard, 114 

Aksel Kristoffersen, 114, 135 

Aksel Parbo, 37 

Aksel Vejgaard, 114, 143 

Aksel Vejgård, 43 

Aksel Wolsmann, 137 

Aktivbanken, 68 

Aladdins Hule, 59 

Albert Pedersen, 129 

Alex Hansen, 44 

Alfred Bloch, 67, 127 

Alfred Frydendahl, 41 

Alfred Jacobsen, 116 

Alfred Petersen, 46 

Alfred Sørensen, 79, 100, 102-103 

Alice Henriksen, 124 

Alice Sigrid Poulsen, 116 

Almind Antenneforening, 44 

Almind Boldklub, 36-37 

Almind Brugsforening, 57, 119 

Almind By, 7-8, 11, 14, 19, 25, 27, 36, 54, 66, 82-83, 

85, 91, 94, 99, 108, 114, 116, 130, 143-144 

Almind Bæk, 82-83 

Almind Central, 26 

Almind Ejendomskontor, 54 

Almind Fodboldklub, 36 

Almind Folkedanser Forening, 45-46 

Almind Frysehus, 44 

Almind Frø, 51, 54, 91 

Almind Gl. Landevej, 83 

Almind Gymnastikforening, 28, 34-36 

Almind Hede, 67 

Almind Hedevej, 75, 107 

Almind Hesteforsikring, 111 

Almind Hule Rasteplads, 110 

Almind Husholdningsforening, 42 

Almind Husmandsforening, 107, 128 

Almind Husmoderforening, 42 

Almind Idrætsforening, 38 

Almind J. C. Wentzel, 56 

Almind Kirkegård, 17, 140 

Almind Kommune, 82, 85 

Almind Kommunes, 22, 38, 85, 87 

Almind Købmandshandel, 58 

Almind Lilleskole, 17 

Almind Mark, 66, 116, 119, 126, 128 

Almind Menighedsråd, 62, 90, 106, 108, 140 

Almind Postekspedition, 25 

Almind Sangforening, 42-43, 119 

Almind Silofabrik, 83 

Almind Skole, 16 

Almind Skytteforening, 34-35 

Almind Sogn, 9-12, 14-15, 22-24, 35-36, 38, 42, 53, 

55, 57, 61-63, 68, 73, 140-141 

Almind Sognekommune, 9-10, 16 

Almind Sogns Brugsforening, 140 

Almind Sogns Hesteforsikring, 63 

Almind Sparekasse, 54 

Almind Stadion, 35 

Almind Station, 23-25, 56, 110, 131, 142 

Almind Stationsvej, 24, 84, 131 

Almind Støtteforening, 39 

Almind Sygekasse, 109 

Almind Syssel, 11 

Almind Telefoncentral, 26 

145

Almind Telefonselskab, 26, 138 

Almind Ungdomsforening, 41-42, 90 

Almind Vandværk, 30-31 

Almind Vandværk, 30-31, 82 

Almind Vestermark, 62, 122 

Almind VVS, 124 

Almind Østermark, 51, 85, 111-112, 123 

Almind Østermarksturen, 64 

Almind Å, 53, 72-75 

Almind Ådal, 23, 69, 84 

Almind Å-dal, 73-75, 84 

Alminddalen, 23, 34, 63, 72, 75, 134, 137 

Almind-Dons-ruten, 25 

Alminde Antenneforening, 44 

Alminde Fælles Antenneforening, 45 

Alminde Ny Antenneforening, 44 

Alminde Sparekasse, 33, 60 

Alminde, 33, 40, 44-45, 60 

Almind-koret, 42 

Almind-skytterne, 34 

Almind-spejderne, 46 

Almind-troppen, 46 

Almind-vejen, 65 

Almindvejen, 89 

Almind-Viuf Fællesskole, 8, 19, 21, 40, 54, 73-74 

Almind-Viuf Gruppe, 46 

Almind-Viuf Hallen, 21, 38-40, 109 

Almind-Viuf Støtteforening, 39 

Almind-Viuf-Hallen, 22 

Almind-Å, 74 

Almind-Å-dalen, 64 

Als, 49 

Amalie Hansen, 136 

Amerika, 111, 134 

Amigo, 49, 132 

Ammunitionen, 34 

Amtmand A. Wamberg, 10 

Amtsvejmand Leonhart Bramming, 43 

Andelsbevægelsen, 68, 70, 92 

Anders Andersen, 11, 90 

Anders Christensen, 8, 62, 115, 119, 124 

Anders Ditlevsen, 122, 141 

Anders Gregersen, 112 

Anders J. Jensen, 46 

Anders Jensen Hoemann, 113, 140 

Anders Jessen Jensen, 58 

Anders Jessen, 11, 36, 42-43, 58, 68, 120 

Anders Larsen Rasmussen, 143 

Anders Larsen, 34, 90, 111, 143 

Anders Lassen Rasmussen, 94 

Anders Laurids Andersen, 140 

Anders Markussen, 143 

Anders Pedersen, 127 

Anders Quist Bertelsen, 93 

Anders Skrædder, 126 

146 

Anders Sørensen Krages, 134 

Anders Uth, 106-107 

Anders Uths Vej, 80 

Anders Vestergård, 116 

Anders Vestergaard, 115 

Andrea Ottosen, 140 

Andreas Albech, 104 

Andreas Christensen, 63 

Andreas Hansen, 129 

Andreas Ingwersen, 54 

Andreas Kristian Kyster, 119 

Andreas Marinus Hansen, 124 

Andreas Mikkelsen, 115, 121 

Andreas Mortensen, 65, 93 

Andreas Møller, 58 

Andreas Nielsen Nedenskov, 53, 56, 140 

Andreas Pedersen, 116, 132 

Andreas Roest Lindskov, 134 

Andst, 107, 116, 125 

Ane Almind, 91, 130 

Ane Andersen Fischer, 112 

Ane Andersen, 112, 131 

Ane Bonefeld, 123 

Ane Buch, 131 

Ane Dorthea Sørensen, 116 

Ane Høyem, 143 

Ane Ingeborg Kristiane Thomassen, 112 

Ane Jensdatter Vestergaard, 119 

Ane Jessen, 123 

Ane Johanne Fischer Nielsen, 98 

Ane Johanne Hansen Schouenborg, 130 

Ane Johanne Marie Nielsdatter, 125 

Ane Johanne, 98, 106, 125, 130 

Ane Kathrine Jensen, 99 

Ane Kirstine Kristensen, 100 

Ane Kirstine Pedersen, 115 

Ane Kirstine, 90, 97, 100, 115 

Ane Kjerstine Jespersen, 110 

Ane Kjerstine, 110, 129 

Ane Margrethe Dorthea Sørensen, 123 

Ane Margrethe Mikkelsen, 114 

Ane Marie Nielsen, 100 

Ane Marie Olesen, 122, 134 

Ane Marie Pedersen, 100 

Ane Nielsine Olesen Sand, 124 

Ane Sofie Høyem, 118 

Ane Sophie Høyem, 143 

Anemarie Sørensen, 122 

Anette Bramming, 124, 142 

Anette Buhl, 40 

Anette Kjær, 128 

Anette Korsgaard, 100 

Anine Brugs, 57 

Anine Buhl Pedersen, 57 

Anine Buhl, 57

Anker Jensen, 97 

Anker Prüsse Sørensen, 98 

Anker Sørensen, 104 

Ann Stuhr, 57 

Anna Christensen, 141 

Anna Christoffersen, 105-106 

Anna Dons, 130 

Anna Dorthea Bjerg Meyer, 113 

Anna Frederiksen, 25 

Anna Jelsbak Hansen, 41 

Anna Kathrine Daugaard, 112 

Anna Kofod, 38 

Anna Kristine Fischer, 127 

Anna Maria Krab, 9 

Anna Marie Krab, 109 

Anna Marie Ladegaard-Mikkelsen, 105 

Anna Marie Nogel, 133 

Anna Marie Winther, 126 

Anna Nielsen, 136 

Anna Petersen, 25, 38, 45, 130 

Anna Schnack Jelsbak, 17, 21 

Anna Vejgaard, 87 

Anna Vesterdahl, 32 

Anna Aamand, 89 

Anne Cathrine Jensen, 118 

Anne Christoffersen, 103 

Anne Damgaard, 28, 110 

Anne Jelsbaks, 139 

Anne Jensen, 138 

Anne Johansen, 131 

Anne Kirsten Schmidt-Hansen, 114 

Anne Knudsen, 90 

Anne Kok, 60 

Anne Kristensen, 47 

Anne Madsen, 58 

Anne Margrethe Christensen, 112 

Anne Margrethe Knudsen, 112 

Anne Margrethe, 101, 112 

Anne Marie Almind Iversen, 70 

Anne Marie Hansen, 112 

Anne Marie Kunstmann, 110 

Anne Marie Martinsen, 98 

Anne Vejgaard, 44, 114 

Annekset, 102 

Anneksgården, 87 

Annelie Lieberg, 60 

Annelise Jørgensen, 107 

Annelise Riber, 21 

Annemette Israelsen, 95 

Annette Irene, 141 

Anni G. Weinbrandt, 133 

Anton Damgaard, 110, 137 

Anton Hansen, 103 

Anton Johansen, 99 

Anton Nielsen Frøavl, 49 

Anton Nielsen, 34, 49-51, 88, 93, 110, 116, 127, 130- 

132, 134, 138, 142, 144 

Anton Schultz, 99 

Arbejdernes Andelsboligforening, 31 

Arne Hagbart Jensen, 126 

Arne Hansen, 101 

Arne Ibsen, 54 

Arne Kjær Jensen, 28, 140 

Arne Nielsen, 8, 106 

Arrangementet, 32, 39 

Arve Jensen, 139 

Asger Christensen, 35 

ASIK, 45 

Askov Højskole, 8 

Asp, 125 

Asta Mathiesen, 43 

Astrup, 116 

Augustinus Sørensen, 34, 97 

Australien, 101 

Auto-Centralen, 143 

AVGIF, 38, 40 

Axel Kruse, 110 

B. Mikkelsen, 20 

B. Thomsen, 129 

B. Wilcke, 24 

Bager Forslund, 143 

Bakkely, 74, 93-94, 132 

Bakkevej, 84 

Banegårdspladsen, 55 

Banestyrelsen, 24 

Barbara Sørensen, 116 

Barrit, 127 

Barsøe, 17 

Basagerhus, 131 

Bastrup, 52, 56, 112 

Baungård, 54, 86, 112 

Bavnevej, 94, 143 

Beate Hagensen, 136 

Bendit Lund, 100 

Benn Torkild Pedersen, 89 

Bent Flemming Pedersen, 136 

Bent Holm, 139 

Bent Jensen, 138 

Bent Nielsen, 106 

Bent Rasmussen, 94 

Bent Aamand Pedersen, 93 

Bente Kjems Dyring, 141 

Bente Mathiesen Friis, 114 

Bente Nielsen, 40 

Berlin, 134 

Berndt Jakobsen, 135 

Bertel Dons, 28, 96 

Bertel Maigaard, 19 

Bertel Majgaard, 103 

Bertel Nielsen, 121 

147

Bertha Margrethe, 114 

Bettina Hansen, 41 

Billund, 85, 109 

Bindeballe, 140 

Bio-Centeret, 100 

Birgit Sørensen, 40 

Birgit Vibild, 33 

Birgitte Rasmussen, 40 

Birkeallé, 84 

Birkely, 121, 142 

Birte Mikaelsen, 39 

Birte Nørgaard, 15 

Birthe Monrad, 38 

Birthe Nielsens, 38 

Birthe Sager Monrad, 93 

Bjarne Højrup Nielsen, 45 

Bjarne Stensen, 140 

Bjarno Sørensen, 38-39 

Bjerggård, 113 

Bjerregrav, 21-22 

Bjert, 45, 58, 131, 133, 137 

Bjært, 98, 109, 123 

Blåkærskov, 46 

Bo Glerup, 94 

Bo Lilja, 40 

Bo Sørensen, 41 

Bodil Clausen, 39 

Bodil Marie Johansen, 106 

Bodil Skytte Sørensen, 15 

Bommerlund, 80, 98 

Bondesamfundet, 61 

Borbjerg, 123 

Borksminde, 114 

Bornholm, 102 

Bovlund, 104 

Brakker Nygård, 102 

Brakker Skole, 131 

Brakker, 23, 85, 102, 114, 121, 131-133, 136 

Bramdrup Mejeri, 97 

Bramdrup Skole, 21 

Bramdrup-Bredsten, 83 

Bramdrupdam Andelsmejeri, 64, 68, 119 

Bramdrupdam Kro, 23 

Bramdrupdam Mejeri, 64, 103, 107 

Bramdrupdam Vandværk, 30 

Bramdrupgård, 60 

Bramming, 28, 35, 37-38, 42-43, 54, 84, 93, 118-119, 

124, 135, 142 

Brande, 21 

Bredal, 20 

Bredsten, 85, 100 

Britta Krogh, 40 

Britta Ravn, 31 

Brodallund, 137 

Brugerrådet, 33 

148 

Brugsbygningen, 58 

Brugsforeningen, 84, 103, 119, 123, 130 

Brugsuddeler H. C. Petersen, 43 

Bruno Nielsen, 99 

Brusk Herreds, 108 

Brusk, 16, 108 

Brædstrup, 90 

Brændemosehus, 90, 126-127, 129 

Brødsgård, 112, 121 

Brønderslev, 30 

BT, 59 

Buchlandsgård, 124 

Buderup, 106 

Bugge Villadsen, 15, 42 

Bygholm Mose, 74 

Bygholm, 61, 74 

Bygholmgård, 90, 94, 111, 129, 133 

Bygmester Hans Henrik Danielsen, 43 

Byskov Emballage, 109, 113 

Bødker Laurits Peter Lauritsen, 121 

Bøgeallé, 87 

Bølling, 23, 118, 122 

Børge Axel, 21, 73 

Børge Bech Nielsen, 137 

Børge Hansen, 138 

Børnehaven Toftebo, 31-32 

Børneklubben, 15 

Børsting, 24 

Camilla Christensen, 41 

CA-møbler, 134, 136 

Carl Andersen, 139 

Carl Christensen, 87 

Carl Emil Christensen, 64, 132 

Carl Hansen, 60 

Carl Morin, 53 

Carl Skrædders, 121 

Carsten Frederiksen, 132 

Carsten Nørgaard, 40 

Casper Markdanner, 11 

Cecilie Boesen, 36, 43, 131 

Chresten Hansen, 98 

Christen Buhl Jakobsen, 133 

Christen Hansen, 97-98 

Christen Kyed Schmidt, 135 

Christian Blad, 43 

Christian Christensen, 95, 97 

Christian Dons, 18, 53, 105 

Christian Grønborg, 107 

Christian Hansen Winther, 123 

Christian Hansen, 24, 123, 131, 137 

Christian Jensen, 86, 104, 109 

Christian Mortensen, 26, 138 

Christian Nissen, 130 

Christian Rudolph, 46 

Christian Skyggebjerg Larsen, 98

Christian Vestergaard Frandsen, 106 

Christian Vinterberg, 127 

Christian Winther, 100, 137 

Christiane Jørgensen, 43 

Christine Blem, 102 

Christine Petersen, 115 

Claus Clausen, 140 

Claus Rasmussen, 126 

Clausholmhus, 126 

Conny Moesgaard, 103 

Cosby Profilbeklædning, 129 

Dagcentret Centrum, 33 

Dagens Nyheder, 65 

Dagny Mejer Hansen, 139 

Dahls Foto, 21 

Dalby, 47, 93 

Dallund, 110, 130, 133, 138 

Dalsgården, 106 

Dalsmark, 80 

Dalum Landbrugsskole, 8, 62 

Dalum Mejeriskole, 64 

Dalvej, 21-22, 46 

Damgaard, 28, 58, 88, 92, 110, 131, 133, 137 

Dan Olsen, 94 

Dan Trading, 141 

Daniel Danielsen, 114 

Danmarks Lærerhøjskole, 73 

Danmarks Radio, 44 

Danmarkssamfundet, 34, 46 

Dannevirke, 95 

Dansk Andels Cementfabrik, 9 

Dansk Basketball Forbund, 40 

Dansk Kvindesamfund, 31-33, 121 

Dansk Møbel Design, 90 

Dansk Møbelmarked, 90 

Dansk Sømandskirke, 15 

Dansk Teaterforlag, 59-60 

Dansk-Belgisk Hesteavl, 105 

Danske Skytte-, 37 

Darum, 58 

De Gyldne Løver, 80 

Den Belgiske Hesteavlsforening, 105 

Den Gule Rute, 75 

Den Orange Rute, 75 

Den Røde Rute, 74-75 

Det Kongelige Bibliodek, 112 

Dine Hybschmann, 63 

Dines Kristian Pallesen, 113 

Dinesine Christiane Abelone Thuesen, 113 

Dinne Blem, 102 

Dinse Skouenborg, 8 

Direktør Jakob Lassen, 134 

Direktør Kaj Berner Nielsen, 51 

Distriktsjordemoder Maren Thygesen, 43 

Djursland, 21, 50, 106 

DLF, 51 

Dollerup, 54 

Dominik Sobczak, 98, 106 

Dons Brugsforening, 47, 53, 58, 97 

Dons By, 18, 53, 55, 83, 85, 95-97, 99 

Dons Bys Kloakselskab, 83 

Dons Christian Dons, 18 

Dons Forsamlingshus, 28-29, 60, 100-101 

Dons Mark, 55 

Dons Mølle, 8, 78, 102 

Dons Mølledam, 72 

Dons Møllevej, 102 

Dons Skytteforening, 100, 102 

Dons Sportsforening, 29 

Dons Tværvej, 103-104 

Donsbogen, 78 

Donsgaard, 79-80 

Donsgårds, 98 

Donsjord, 72 

Donsrod, 23, 78 

Donssøerne, 72-73, 75 

Donsvej, 103 

Dora Eriksen, 87 

Dora Kathrine Mikkelsen, 119 

Dorothea Teatret, 60 

Dorrit Merete Brøgger, 138 

Dorte Kollo, 39 

Dorte M. Thidemann, 129 

Dorthe Jensen, 99 

Dorthe Larsen, 60 

Dorthe Oxlund, 121 

Dorthe Petersen, 144 

Dorthe Thoning, 41 

Dorthea Kirstine Lauritsen, 109 

Dorthea Pallesen, 43 

Dorthea Rasmussen, 114 

Dortheasminde, 55, 85-86, 98-99 

DR, 44 

Dronning Margrethe, 109 

DSB, 115 

DSB-rutebiler, 136 

DSB-stationen, 24 

Dusine Sejrup, 122 

Dybbøl, 95 

Dybvadbro, 72 

Dyrehavevej, 59 

Ebba Tanghus, 45 

Ebeling, 118 

Edith Møller, 125 

Edvard Nielsen, 99 

Edward Eriksen, 38 

Egeskov, 125 

Egevej, 54, 87, 119-120, 136, 144 

Egevænget, 54, 87, 119, 144 

Eggeslevmagle, 110 

149

Egon Danielsen, 138 

Egon Gydesen, 100 

Egon Nielsen, 109 

Egon Poulsen, 142 

Egon Retz, 57 

Egtved Kirke, 139 

Egtved Kommune, 10 

Egtved Sogn, 17, 105, 115 

Egtvedbanen, 11, 23-25, 34, 58, 83, 110, 129, 142 

Egtvedgrisen, 23, 80 

Eigil Andersen, 54, 102 

Eigil Nielsen, 94 

Eigil Østergaard, 136 

Ejler Tejlgård Olesen, 98 

Ejnar Brandorff, 56, 102 

Ejnar Brandorff, 56, 83, 102 

Ejnar Jensen, 97 

Ejnar Lauridsen, 132 

Ejstrup, 54, 72, 130 

Ejvind Møller, 35 

Elbækgård, 35, 120-121, 123, 140, 143 

Eli Th. Nielsen, 15 

Eli Thorsøe Nielsen, 15 

Elin Winther, 141 

Elisabeth Poulsen, 121 

Elisabethsminde, 54, 64 

Elkjær Fischer, 101 

Ellen Hansen, 33 

Ellen Høier, 121 

Ellen Kirstine Ravn, 104 

Ellen Kirstines, 105 

Ellen Kjær, 21 

Ellen Margrethe Lindgaard Nielsen, 116 

Ellen Toftemark, 121 

Ellen Wahl, 58 

Ellen Westphal, 133 

Ellinor Topsøe-Jensen, 14 

Elly Møller, 121 

Elmegaard, 43, 117 

Elmegaard, 117 

Elmegård, 7, 87, 134, 138, 142 

Elmely, 56, 83, 102, 119 

Elmer Andersen, 122 

Elmo Pårup, 33 

Elmo Paarup, 57 

Elna Grønlund, 135 

Elna Schmidt, 26, 135 

Else Andersen, 38 

Else Cholods, 142 

Else Ebbesen, 113 

Else Hansen, 99 

Else Kristine Hansen, 142 

Else Lilja, 57 

Else Lund, 33, 113 

Else Margrethe Nielsen, 112 

150 

Else Marie Asmussen, 134 

Else Marie Christensen, 97 

Else Marie Sandager, 124 

Else Pedersdatter, 141 

Elsebeth Gerner Nielsen, 71 

Elsebeth Iversen, 65, 130, 134 

Eltang Kirke, 111 

Eltang, 53, 83, 94, 111-112, 118, 127, 135 

Elvira Jensen, 134 

Emil Johansen, 127 

Engelandshuset, 127 

Engelund, 127 

Enghavevej, 80 

England, 15, 50 

Erik Kofoed, 103 

Erik R. N. Jakobsen, 130 

Erik Toft Henriksen, 124 

Erika Larsen, 132 

Erland Ølholm Jensen, 133 

Erling Forslund, 35, 138 

Erling Friis, 84, 114 

Erling Rasmussen, 74-75 

Erling Uth, 96-97 

Erna Hansen, 97 

Erna Poulsen Sommerlund, 126 

Ernst Jørgensen, 140 

Ernst Tersbøl, 100 

Erritsø, 105, 110, 124, 130 

Esben Bech, 133 

Esbjerg, 99, 132, 139 

Esbjergvej, 75 

Eskely, 49, 92-93, 116, 130, 134 

ESSO, 58 

Ester Andersen, 97 

Ester Elisabeth Schmidt, 120 

Ester Margrethe Petersen, 100 

Esther Jessen, 69 

Europa, 34, 54 

Eva Andersen, 110 

Eva Dorthea, 143 

Evald Forslund, 37 

F. Kernwein, 24 

F. Sørensen, 131 

Falcks Redningskorps, 65 

Falster, 76 

Fanø, 45 

Fastrup, 112 

Femhøje, 74 

Ferdinand Frederiksen, 24-25, 110, 130, 142 

Ferup, 124 

Finn Christensen, 45 

Finn Madsen, 106 

Finn Nielsen, 41 

Finn Porskrog, 143 

Finn Roos Madsen, 105

Finn Tang-Petersen, 18, 21, 76, 139 

Finn Thomsen Cholod, 142 

Fiskersminde, 72, 83, 93-94, 130 

Fiskholm, 73, 99 

Fitting, 119 

Fjelstrup, 131 

Flagstangen, 20 

Flemming Brinch Pedersen, 136 

Flemming Bring Nielsen, 139 

Flemming Kuntz, 102 

Flemming Roed, 102 

Floes***** 

Flyverhjemmeværnet, 15 

Foldingbro, 54 

Fona, 92 

FONA-servicecenter, 90 

Fonvadgård, 103 

FORD, 54, 129 

Frank Bonde, 38 

Frankrig, 50 

Frede Kyed, 38 

Fredericia, 10, 89-91, 93, 101, 124-125 

Fredericiaegnen, 124 

Frederik Andersen, 98, 106 

Frederik Buhl, 86, 140 

Frederik Ferdinand Ingwersen, 128 

Frederik Henrik Ernst Drifte, 104 

Frederik III, 108 

Frederik Ingwersen, 128 

Frederik Ingwersens, 128 

Frederik IV, 16 

Frederik Mathiasen, 86, 136 

Frederik Petersen Buhl, 118 

Frederik Thomsens, 87, 118 

Frederikke Hansen, 28, 135 

Frederikke Kirstine Jensen, 123 

Frederikke Lund, 127 

Frederiksberg, 14 

Fredsted, 62, 105, 113 

Frida Rasmussen, 97 

Friluftsrådet, 74 

Frimenigheden, 14, 63 

Frimenighedskirken, 127 

Frimurerne, 134 

Fritz Larsen, 88 

Fru Pagh, 58 

Frydensbo, 113 

Frydensborg, 8, 115, 122, 124, 142 

Frydenslunds, 113-114 

Frørenseriet, 34, 83, 132, 137 

Frøslev, 15 

Fuglsang, 115, 123 

Fugteværk, 64 

Fyn, 22, 40, 54, 58, 96-97, 121, 125 

Fynsvej, 32 

Fyrrelunden, 44-45, 53, 86-87, 104, 118, 140, 144 

Fællesskolen, 20-21 

Føvling, 130 

G. Jensen, 101 

G. Knudsen, 101 

Gadehus, 119, 140-141 

Gamst Mølle, 116 

Gamst, 56, 116 

Gardasøen, 45 

Garth Borcher, 143 

Gartner Bang, 86, 140 

Gedved Seminarium, 21 

Geografisk Have, 60 

Georg Blem Hybschmann, 103, 105 

Gerda Buch Holm, 127 

Gerda Jacobi Christiansen, 127 

Gerda Jagd, 102 

Gerda Krab, 89 

Gerda Nielsen, 38 

Gert Nielsen, 33 

Gert Nyhave Nielsen, 45 

Gert Nyhave, 41, 45 

Gertrud Anine Hansen Buhl, 118 

Gestapo, 15 

Gesten Kirke, 116 

Gesten, 75, 91, 116, 119, 125 

Githa Gregersen, 25 

Gitte Jørgensen, 107 

Gitte N. Jørgensen, 132 

Gitte, 102, 107, 132, 138 

Gl. Nyby, 101 

Gl. Ribevej, 54 

Gl. Smedehus, 130 

Glenn Midtgaard Nielsen, 138 

Gloslunde, 121 

Gori, 104 

Granhøj, 54, 84, 87, 116, 118, 144 

Granly, 100 

Gravens, 23, 63, 91 

Gregers Gregersen, 112 

Grenå, 104, 109 

Grethe Jacobsen, 112 

Grethe Aamand Pedersen, 103 

Grindstedegnen, 93 

Grusgraven, 86, 118, 136, 140 

Grædstrup, 116 

Grønlund, 120, 127, 135 

Gråsten Landbrugsskole, 63 

Gudenåen, 46 

Gudrun Cholod, 142 

Gudrun Sørensen, 39 

Gudsø Mølle, 109 

Gul Rute, 74 

Guldager, 99 

Gunhild Jørgensen, 90 

151

Gunhild Møller, 90 

Gunnar Andersen, 38 

Gunnar Glerup, 41, 46, 70, 90, 133 

Gunnar Hedelund, 143 

Gunnar Mejer Andersen, 131, 139 

Gustav Hansen, 17, 139 

Gymnastikforeningen, 79, 121, 124 

Gøhlmannsvej, 24 

Gåsegildet, 67 

H. C. Petersen, 43, 56 

H. G. Ford, 129 

H. O. Jørrald, 85 

H. P. Christoffersen, 105 

H. P. Raarup, 56, 58 

H. Wulff, 72 

Haderslev Domkirke, 101 

Haderslev Stift, 15 

Hagbart Jensen, 126 

Hald, 124, 142 

Hallers Maleskole, 76 

Hals, 80 

Hamborg, 40, 54 

Hammerhus, 51, 111 

Hanne Holt, 21, 32 

Hanne Jacobsen, 60 

Hanne Jensen, 32 

Hanne Mortensen, 60 

Hanne Simonsen, 116 

Hanne Vikkelsø, 138 

Hans Adrian Jensen, 52, 131 

Hans Ahrenkiel, 118 

Hans Andersen, 121, 138 

Hans Arent Hansen, 128 

Hans Axel, 105 

Hans Blem, 104 

Hans Bloch, 127 

Hans Buhl, 125, 127 

Hans Christen Christensen, 90 

Hans Christensen, 111, 119 

Hans Christian Brødsgaard, 54, 86-87 

Hans Christian Hansen, 24, 131 

Hans Christian Kock, 97 

Hans Christoffersen, 103, 105 

Hans Dam, 136 

Hans Ditlevsen, 99, 118 

Hans Gertsen, 129 

Hans Hansen, 18, 84, 100, 104, 126 

Hans Henrichsen, 18 

Hans Hækkerup, 9 

Hans Haar Ravn, 28, 104-105 

Hans Jacobsen, 94 

Hans Jensen Rasmussen, 43, 138, 143 

Hans Jensen, 16, 43, 102, 110, 138, 143 

Hans Jepsen Skjøde, 125 

Hans Jørgen Uth, 96 

152 

Hans Jørgensen, 8, 102 

Hans Klinge Mathiesen, 122 

Hans Klinges, 122 

Hans Koed, 65, 89, 94 

Hans Krage, 134 

Hans Kristensen, 36 

Hans Kristian Nielsen, 140 

Hans Madsen Jensen, 142 

Hans Mejer Andersen, 139 

Hans Møller, 114 

Hans Nielsen Foged, 125 

Hans Nissen Frydendahl, 125 

Hans Nørremose, 44 

Hans Olav Hansen, 127 

Hans Olav Hansens, 127 

Hans Olesen, 126 

Hans Otto Tobler, 15 

Hans Peder Hansen, 113 

Hans Peder Ladegaard Andersen, 104 

Hans Peder Ladegård, 105 

Hans Peder Ladegaard, 104-105 

Hans Peder Pedersen, 25, 35, 94, 130 

Hans Peder Ravn, 46 

Hans Peter Christoffersen, 28, 98, 105-106 

Hans Peter Hansen Vejlskov, 137 

Hans Peter Poulsen, 118 

Hans Peter Raarup, 58 

Hans Peter Sørensen, 100, 134 

Hans Rasmussen, 126 

Hans Sander Jørgensen Olesen, 143 

Hans Skjøde, 125 

Hans Sommer, 94 

Hans Sørensen, 103 

Hans T. Høier, 121, 137 

Hans Thomsen, 128 

Hans Tonnes Høier, 121 

Hans Vissing Andersen, 140 

Hans Aaskov Olesen, 52, 131 

Hans, 105, 111-112, 139 

Hansigne Hansen, 121 

Hansine Jensen, 8 

Hansine Sørensen, 110 

Harald Andersen, 139 

Harald Andersen, 64, 139 

Harald Hansen, 33 

Harald Isenstein, 76 

Harald Ludvig Hansen, 143 

Harry Vesterlund, 28, 35, 141 

Harry, 28, 35, 141 

Harte Vandkraftcentral, 72 

Harteværket, 72-73 

Haslev Seminarium, 17 

Hatting, 113 

Haurballe Station, 23, 112 

Haurballe, 23, 112

Haurballegård, 64 

Havefrøsalget, 49 

Hedehusene, 15 

Hedelodden, 128 

Hedelund, 67, 99, 126-127, 129, 143 

Hedeselskabet, 46, 124, 127 

Hedevejen, 83 

Heide Vestergaard Frandsen, 106 

Heinrich Christiansen, 139 

Heinrich Maasbøl, 49 

Heinrick Maasbøl, 132 

Hejls, 58, 98, 131, 142-143 

Hejnsvig, 101 

Helen Bødker Andersen, 60 

Helene Karstoft, 134 

Helga Blem, 102 

Helga Brunce, 56 

Helga Eleonora Mathiasen, 128 

Helga Jagd Jensen, 135 

Helga Jørgensen, 119 

Helga Mathiesen, 43 

Helga Wulff, 102 

Helge Nielsen, 101 

Helge Thoning, 137 

Helge Østerlund, 46 

Helle Christel Kortsen, 136 

Helle Holt, 128 

Helle Merete, 137 

Helmer Forslund, 138 

Helmer Forslund, 37, 138 

Henning Glerup, 90, 93-94, 133 

Henning Højvælde, 135 

Henning Jørgensen, 21-22 

Henning Knudsen, 99 

Henning Ove Staal, 128 

Henning Overgaard, 107 

Henning Pedersen, 46 

Henrik Danielsen, 43, 139 

Henrik Johansen, 126, 136 

Henrik Nielsen, 101 

Henrik Ravn, 97, 104-105, 127 

Henrik Sager Ravn, 127 

Henrik Serritzlew, 40 

Henrik Sørensen, 103 

Henry B. Hansen, 131 

Henry Buhl Jakobsen, 133 

Henry Friis, 133 

Henry Marcussen, 10 

Henry Markussen, 10, 27, 60, 125 

Henry Olsen, 97 

Henry Thorkild Markussen, 125 

Herdis Rasmussen, 128 

Herluf Frank Lindberg, 131 

Herluf Kudsk, 110 

Herman Jensen Ring, 138 

Herman Jensen, 26, 138 

Herning, 85, 90, 109 

Herredskontoret, 81 

Herslev, 14, 54, 89, 108, 116, 130-131 

Hesselhus, 127 

Hessellund, 93 

Hesselmosegård, 125 

Hesselmosehus, 125, 140 

Hesselmosen, 123, 125 

Hestehaven, 115, 124 

Himmerland, 125 

Hjalmar Jepsen, 134 

Hjarup, 129 

Hjemmeværnet, 15 

Hjordkær, 115 

Hjørring, 116 

Hobro, 118, 129 

Holger Blem Sørensen, 100, 103 

Holger Petersen, 110 

Holger Voigt, 90 

Holger Wittke, 131 

Holland, 50 

Holstebro, 21, 46, 114, 123 

Holsted, 119 

Hoptrup, 113 

Horsens, 88, 106, 110-111, 113 

Horserød, 15 

Husby, 128 

Husflidsforeningen, 28 

Husholdningsforeningen, 114 

Husmandsforeningen, 54, 110 

Husmandshypotekforeningen, 100 

Husum, 54 

Hvam, 114 

Hvilehjemmet Gadegård, 137 

Hvilested Kro, 100 

Højbo, 52, 130-131 

Højbovej, 126 

Højby, 96 

Højen Skov, 114 

Højrup Kro, 54 

Højrup, 45, 54, 88, 108, 130-131 

Højvang, 116 

Håstrup, 52, 92, 131 

Ib V. Andersen, 24 

Ib Valentin, 45-46 

Ikast, 112 

Ildved, 127 

Ina Hansen, 105 

Inge Mikkelsen, 32-33 

Inge Steffensen, 143 

Inge Østerlund, 98 

Ingeborg Andersen, 97 

Ingeborg Simonsen, 8 

Ingeborg Thomsen, 89 

153

Ingeborg Vesterlund, 44 

Ingeborgs, 89 

Ingemann Madsen, 115 

Inger Dorthea Kirstine Andersen, 108 

Inger Høgh Møller, 46 

Inger Jessen, 119 

Inger Marie Madsen, 116 

Inger Nielsen, 111 

Inger Pedersen, 138 

Inger-Lise Jensen, 122 

Ingerslev, 97 

Ingrid Jensen, 28 

Ingrid Lindskov, 97 

Interest Service, 110 

Iowa, 110 

Irene Daugaard, 28 

Italien, 45 

Iver Almind Iversen, 22, 34, 91 

Iver Almind Iversens, 92 

Iver Amind Iversen, 35 

Iver Christensen, 101 

Iver Ditlevsen, 100 

Iver Hansen Jagd, 96 

Iver Hansen Koed, 89 

Iver Herman Iversens, 92 

Iver Herman, 11, 26, 52, 65-66, 91-92, 129-130 

Iver Jepsen, 127 

Iver Knudsen Jensen, 123 

J. Jensen, 46, 58, 122 

J. P. Ingwersen, 54 

Jacob Berg Nielsen, 8 

Jacob Jørgensen, 116 

Jacob Lassen, 49, 51 

Jakob Jakobsen Sass, 102 

Jakob Jakobsen, 100, 102 

Jakob Lassen, 65, 92, 134 

Jakob Michael Jakobsen, 115 

Jakob Vilhelmsen, 123, 128 

Jan Andersen, 40 

Jan Hyldig, 22 

Jan J. Jensen, 122 

Jan Juhl Birkkjær Pedersen, 133 

Jean L. M. Durand, 123 

Jelling Seminarium, 17, 19 

Jelling, 17, 19, 21, 126-127 

Jels Mølle, 58 

Jels, 56, 58-59 

Jenge Zachariasen, 127 

Jenny Andersen, 43 

Jens Almind Iversen, 43, 65, 91-92, 134 

Jens Bjerre, 130 

Jens Damgaard, 133 

Jens Ebsen, 122 

Jens Elming Bentin, 132 

Jens Erik Bay, 112 

154 

Jens Erik Bay, 112, 123 

Jens Erik Kris, 100 

Jens Erik Otto Petersen, 128 

Jens Erik Uth, 107 

Jens Erik, 80, 100, 107, 112, 123, 128 

Jens Eriks Vej, 80 

Jens Fischer, 93 

Jens Gregersen, 112 

Jens Hansen Juul, 119 

Jens Henning Bodin, 35 

Jens J. Sørensen, 96, 100 

Jens Juul, 119 

Jens Koed, 89 

Jens Kristian Kristensen, 106 

Jens Kristian Kylling, 104 

Jens Kristoffersen, 114, 135 

Jens Lyager, 99 

Jens Mortensen Flansmose, 123 

Jens Neupart, 25, 136, 143 

Jens Oxlund, 114 

Jens P. J. Bang, 98 

Jens Pedersen Vad, 141 

Jens Pedersen, 64 

Jens Pedersen, 64, 139, 141 

Jens Peter Henriksen, 65, 94 

Jens Peter Høyem, 53 

Jens Peter Jensen, 52, 115, 123, 133, 137 

Jens Peter Jensens, 133 

Jens Peter Jensens, 84, 133 

Jens Peter Jørgensen, 109 

Jens Peter Jørgensen, 38 

Jens Peter Jørgensens, 9 

Jens Peter Jørgensens, 9, 85 

Jens Peter Løgstrup, 55 

Jens Peter Nielsens, 69 

Jens Peter Poulsen, 121 

Jens Peter Poulsen, 121 

Jens Peter Simonsen, 24 

Jens Peter Sørensen, 11, 53, 101-103, 110 

Jens Pors, 65, 70, 87, 92 

Jens Pors, 92 

Jens Robert Sørensen, 102, 132 

Jens Sandager Uth, 107 

Jens Svendsen, 98 

Jens Uth, 96 

Jens Vestergaard, 116 

Jens Vestergaard, 116 

Jens-Erik Jensen, 87 

Jensine Buhl, 126 

Jensine Rasmussen, 138 

Jeppe Hansen, 26, 138 

Jerlev, 8, 106 

Jernbanegade, 24, 55 

Jerne, 132 

Jes Asmus August Christensen, 111

Jes Hansen, 123 

Jes Jessen, 37, 41, 43-44, 74 

Jes Lund, 98 

Jes Nielsen, 36, 69 

Jes Nielsens, 69 

Jes Pedersen, 25, 141 

Jes Svensk Jessen, 120 

Jesper Knudsen, 129 

Jesper Skov, 97 

Jesper Vad, 141 

Jess F. Hansen, 116 

Jette Bilgrav, 133 

Jette Quist Iversen, 21 

Joan K. Mortensen, 127 

Johan Christian Christensen, 97 

Johan Høybye, 104 

Johan Jensen, 53 

Johanne Bache, 8 

Johanne Blem, 102 

Johanne Jensen, 91 

Johanne Jørgensen, 102 

Johanne Karoline Hansen, 113 

Johanne Kristine Houborg, 107 

Johanne Marie Bache, 102 

Johanne Sørensen, 137 

Johannes Bastrup, 112 

Johannes Brødsgaard, 44, 112 

Johannes Ditlevsen, 103 

Johannes Elbæks, 128 

Johannes Karstoft, 94 

Johannes Knygsand Jepsen, 98 

Johannes Mortensen, 65, 93 

Johannes Rasmussen, 103 

Johannes Thomsen, 25, 37, 41, 143 

John Alexander Prehn, 129 

John Bloch Laursen, 104 

John Nørgaard Jensen, 130 

Johnny Lykke, 94 

Jordemoderhuset, 52, 131 

Jordrup Kirke, 53, 101 

Jordrup, 53, 83, 91, 101, 105, 123, 127, 143 

Josef Adamy, 59 

JTAS, 26 

Julie Blem, 100, 102-103 

Julie Sørensen, 59 

Julius Loewith, 50 

Justitsministeriet, 81 

Jyderup, 8, 102 

Jydsk Beton, 130 

Jydsk Såsæd, 142 

Jydsk Telefon Aktieselskab, 26 

Jydske Landejendomme, 8 

Jylland, 26, 49, 54 

Jytte Hansen, 138 

Jytte Sandberg, 136 

Jytte Schmidt, 124 

Jytte-Hanne Lauritsen, 21 

Jørgen Almind, 127 

Jørgen Bech, 38 

Jørgen Christoffersen, 122 

Jørgen Damgård, 143 

Jørgen Damgaard, 92, 131 

Jørgen Engel, 96 

Jørgen Erik Petersen, 46 

Jørgen Esbjerg, 139 

Jørgen Gilling, 128 

Jørgen Holm Bloch, 126 

Jørgen Holst, 141 

Jørgen Hybschmann, 10, 63, 102 

Jørgen Ingwersen, 128 

Jørgen Jensen, 37, 44-45, 87, 108, 110 

Jørgen Jessen, 41, 69 

Jørgen Johansen, 65, 70, 93, 98 

Jørgen Johansen, 70 

Jørgen Jørgensen, 108 

Jørgen Jørgensen, 30, 108 

Jørgen Koefoed, 14-15 

Jørgen Krab Jørgensen, 109 

Jørgen Larsen, 97 

Jørgen Madsen, 138 

Jørgen Nielsen, 8, 65, 79, 88, 106 

Jørgen P. Sørensen, 100 

Jørgen Pedersen, 35 

Jørgen Petersen, 44 

Jørgen Prip, 16 

Jørgen Schmidt Jessen, 121 

Jørgen Søes Nielsen, 104, 128 

Jørgen Væver, 35 

Jørgine Jespersen, 141 

Jørgine Rasmussen, 43 

Jørgine Wentzel, 130 

Jørn Erik Baagø, 122 

Jørn Hansen, 38 

Jørn Hennings, 38 

Jørn Pinnerup, 60 

K. A. Montering ApS, 111 

K. Krogh, 122 

K. O. H. I, 28 

Kaj Berner Nielsen Den, 51 

Kaj Berner Nielsen, 37, 50-51, 88 

Kaj Gilling, 137 

Kaj Grosen, 59 

Kaj Hansen, 37-38, 133 

Kaj Henriksen, 98 

Kaj Sparre Nielsen, 88 

Kaj Thomhav, 139 

Kalundborg, 122 

Kamma Jensen, 125 

Kanalen, 73 

Karen Andersen, 140 

155

Karen Andrea Olsen, 112 

Karen Dorthea Mortensen, 108 

Karen Hansen, 134 

Karen Jakobsen, 98 

Karen Jensen, 116 

Karen Johansen, 57 

Karen Krage, 134 

Karen Kristensen, 16 

Karen Larsen, 98 

Karen Laursen, 102 

Karen Loft, 98 

Karen Margrethe Friis, 46 

Karen Margrethe Jensen, 123 

Karen Margrethe Nissen, 109 

Karen Marie Larsen, 125 

Karen Marie Sørensens, 74 

Karen Marie Veje, 120 

Karen Mathine Christensen, 126 

Karen Nielsen Venborg, 121 

Karen Nielsen, 69, 121, 131 

Karen Parbo, 116 

Karen Rasmussen, 125, 140 

Karen Sofie Schmidt Jessen, 114 

Karen Sofie Vejgaard, 42 

Karen Sørensen, 79 

Karen Thygesen, 131 

Karensminde, 123 

Karin Skov, 33 

Karl Erik Wahl, 37, 58 

Karl Jerrild, 51 

Karl Knudsen, 101 

Karl Kristensen, 102 

Karl Kristian Pedersen, 123 

Karl Ladegaard, 36 

Karl Lauritsen, 121 

Karl Mathiasen, 101 

Karl Mathiesens Vej, 80 

Karl Mortensen, 135 

Karl Sørensen, 99 

Karoline Marie Bertelsen Schou, 121 

Kasper Mikaelsen, 57 

Kassehuslodden, 53, 106, 128 

Kate Buhl, 39 

Kate Larsen, 123 

Kathrine Christensen, 124 

Kathrine Gregersen, 112 

Kathrine Kristensen, 58 

Kathrine Marie Brødsgaard, 121 

Kathrine Pedersen, 16 

Katrine Pedersen, 132 

Kelvigs Murerforretning, 98, 126, 139 

Kelvigs, 98, 126, 139 

KFUM-spejderne, 46 

Kim Furdal, 10, 28, 85, 87 

Kim Furdal, 28, 85, 87 

156 

Kim René Frederiksen, 100 

Kirke Hyllinge, 47, 112 

Kirkebakken, 63 

Kirkehuset, 89 

Kirkely, 144 

Kirkepladsen, 14, 16 

Kirkestien, 82-84, 87, 122-123, 135, 137, 139, 144 

Kirsten Andersen, 104 

Kirsten H. Pedersen, 132 

Kirsten Hansen, 110 

Kirsten Marie Andersen, 122 

Kirsten Sommerlund Jensen, 129 

Kirsten Sparre Avnsted, 88 

Kirsten Stenfath, 104 

Kirsten Tang, 76-77, 139 

Kirsten Uth, 102 

Kirstine Berg, 8 

Kirstine Hansen, 138 

Kirstine Hyrup, 138 

Kirstine Nielsen, 58, 126 

Kirstine Parbo, 43 

Kirstine Roed, 106 

Kirstine Schou***** 

Kisbøl, 127, 143 

Kjeld Buhl, 35, 123 

Klara Riisberg, 100 

Klara Thoning, 107 

Klattrup, 110 

Klaus Winther Jensen, 122 

Kliplev, 111 

Klostergade, 55 

Klovborg, 123 

Knabberup, 94 

Knud Arildsen, 104 

Knud Arne Larsen, 98 

Knud Bugge Villadsen, 15 

Knud Børge Christensen, 25 

Knud Børge Neupart Hansen, 135 

Knud Christensen, 58 

Knud Christensens, 58 

Knud H. Sørensen, 103 

Knud Kofod, 112 

Knud Kristensen, 103 

Knud Nielsen, 37, 43, 67, 128 

Knud Parbo, 37, 116 

Knud Sigurd Poulsen, 121 

Knud Søndergaard, 83 

Kolding Andels Svineslagteris, 106 

Kolding Andelsslagteri, 8 

Kolding Byråd, 9-10, 29, 86 

Kolding Eksportmarked, 54-55, 115 

Kolding Festspils Venner, 60 

Kolding Folkebank, 8, 68, 106 

Kolding Herreds Landboforening, 127 

Kolding Herreds Landbrugsforening, 8, 62-63, 69,

105 

Kolding Herreds Landbrugsforenings, 102 

Kolding Hospital, 108, 111-113, 116, 119-120, 122, 

125 

Kolding Håndboldklub, 105 

Kolding Kirke, 14 

Kolding Kommune, 22, 29, 32, 41, 73, 83 

Kolding Kommunes Centralrenseanlæg, 83 

Kolding Kommunes Landsbypulje, 29 

Kolding Købstad, 10 

Kolding Latinskole, 16 

Kolding Nordbanegård, 23-24 

Kolding Nørremark, 93, 99 

Kolding Oplands Højspændingsforsyning, 62 

Kolding Oplands Højspændingsselskab, 61 

Kolding Oplands Højspændingsværk, 72 

Kolding Postkontor, 25 

Kolding Provsti, 15 

Kolding Stadsarkiv, 10, 22, 29, 35, 38-39, 42, 75, 85, 

87 

Kolding Storcenter, 100 

Kolding Svineslagteri, 63 

Kolding Sygehus, 9, 113 

Kolding Ugeavis, 41, 56 

Kolding Å, 72 

Kolding, 14, 42, 45, 55, 59 

Koldingbogen, 60 

Koldingegnen, 11, 45, 62, 70, 75-76, 110 

Kolding-Egtved Jernbane, 23-24, 131 

Koldinghus Len, 11 

Koldinghus Rytterdistrikt, 116 

Koldinghus Ryttergods, 95 

Koldinghus Staldgård, 15 

Kolind, 21 

Kolindsund, 50 

Kong Valdemars Jordebog, 11 

Kongensholm, 109 

Kongeåen, 54 

Konrad Mathiasen, 143 

Konrad Mathiesen, 35, 120-121 

Konsul Effs Legat, 62 

Korshøj, 86 

Korshøj, 86, 90, 109, 112 

Kr. Frederiksen, 110 

Kragehuset, 134 

Krakow, 45 

Kresten Nielsen, 38-39, 116 

Krista Kirstine Agnes Marie Hansen, 114 

Kristen Eriksen, 98 

Kristen Jørgensen Olesen, 126 

Kristen Spedtsberg, 126 

Kristian Bertelsen, 89 

Kristian Frederiksen, 127, 130 

Kristian Hansen, 54, 135 

Kristian Jacobsen, 112 

Kristian Jørgensen, 86, 136 

Kristian Mathiasen, 110 

Kristian Neupart, 34, 139 

Kristian Nielsen, 84, 130, 140 

Kristian Olesen, 126 

Kristian Sørensen, 140 

Kristine Blem, 63 

Kristine Dorthea Jensen, 116 

Kristine Frederiksen, 130 

Kristine Laursen, 109 

Kristine Nielsen, 119 

Kristine Pedersen, 131 

Kuglegården, 92 

Kurt Pedersen, 31, 139 

Købmand Møller, 58 

Købmand Therkeldsen, 58 

Kølkær, 17 

Kaas Vandværk, 30 

Ladelund Landbrugsskole, 8-9 

Laila Rytter, 126, 138 

Laila Sørensen, 41 

Landboforeningen, 70 

Landbrugets Sammenslutning, 61 

Landbrugsforeningen, 70 

Landbrugsmaskinejerfællesskab, 70 

Landbrugsmaskinfællesejerskab, 70 

Landbrugsmuseet, 71, 128 

Landbygruppen, 73, 85 

Landerupgård, 14, 22, 54, 132 

Landerupgårddrengenes, 14 

Landlyst, 127-128 

Landmandsbanken, 113 

Landsbysmeden, 51, 111, 130 

Landvæsensnævnet, 83 

Langagergård, 86, 97 

Langagerhus, 100, 106 

Langelund, 125-126 

Langkærgård, 126 

Langkærhus, 126 

Lars Christensen, 144 

Lars Eriksen, 22 

Lars Henrik Lange, 131 

Lars Hjelm, 93 

Lars Lewring, 104 

Lars Mørche, 40 

Lars Riis, 134 

Lauge Jacobsen, 51 

Laura Hyrup, 137 

Laura Jensen, 137 

Laura Nielsen, 128 

Laura Sass, 102 

Laurence Pallesen, 43 

Laurids Eriksen, 119 

Laurids Frandsen, 52 

Laurids Hauge Eriksen, 119 

157

Laurids Jørgensen, 43 

Laurids Knudsen Schultz, 100 

Laurits Frandsen, 65, 93 

Laurits Frandsens, 93 

Laurits Hvid, 138 

Laurits Knutsson, 140 

Laurits Lauritsen Søes, 98 

Laurits Lunds, 113 

Laurits Peter Lauritsen, 121 

Laurits Peter Lund, 113 

Laurits Simonsen, 89 

Laurits, 89, 113 

Lauritz Knutsson, 125 

Lauritz Schultz, 104 

Laustine Marie, 124 

Leif Hansen Toft, 137 

Leif Toft, 137 

Lejerbo, 87 

Lejrskov, 89, 98, 123-124, 127, 135 

Lem, 106 

Lemming, 127 

Lena Kristensen, 134, 137 

Lene Bjerg Nielsen, 41 

Lene Kjerstine, 68 

Lene Kjerstines Bøge, 68 

Lene Kjerstines, 68 

Lene P. Hansen, 125 

Leo Kjær, 21 

Leo Novrup, 42, 75 

Leonhard Bramming, 42, 119 

Levring, 112 

Lilballe Mosevrågård, 89 

Lilballe Station, 129 

Lilian Bredahl, 33 

Lilian Knudsen, 133 

Lille Stemgård, 124 

Lillebo, 123, 130 

Lillebælt, 54 

Lilleskolen, 139, 142 

Lilly Frandsen, 57 

Lilly Olesen, 32 

Lindeballe, 101 

Lindegård, 90-92, 130 

Lindholm, 14-15, 22, 24, 35-36, 38, 42, 53, 55, 57, 68, 

73, 78, 98, 141 

Line Mathiasen, 116 

Linå Kirke, 114 

Linå, 114 

Lippe Detmold, 104 

Lis Lunderskov, 113 

Lis Nielsen, 39 

Lisbeth Julius, 127 

Lisbeth Mogensen, 31 

Lisbeth Pedersen, 133 

Lisbeth Voigt Durand, 123 

158 

Lisbeth, 31, 123, 127, 133, 140 

Lise Grubbe, 127 

Lizzie Pilipsen, 134 

LOF, 45 

Lokalavisen, 29 

Lokal-AVISEN, 33, 38, 42 

Lokal-Brugs, 57 

Lolland, 19, 35, 121 

Lone B. Sørensen, 123 

Longelse, 22 

Lotra ApS, 139 

Lotte Serritzlew, 41 

Louis Michaelsen, 22 

Louise Ottosen, 140 

Ludvig Blem, 8, 102 

Ludvig Blems, 102 

Ludvig Dittmann, 105 

Ludvig Wagner, 14 

Luftmeldekorpset, 15 

Lunderskov, 56, 102, 113 

Lurifaks, 54 

Luttergavl, 116, 143 

Lykkebo, 114 

Lyngså, 17 

Lystlund, 104 

Lærer Maigaard, 19 

Lærer Rita Ankerbo, 74 

Lærer Svend Aage Nielsen, 46 

Lærer Viggo Jensen, 77 

Løgstør, 17 

Låsbygade, 23-24, 55 

Låsbyhøj Plejehjem, 142 

Låsbyhøj, 23, 55, 142 

M. P. Nielsen, 30 

Madelung, 119 

Mads Clausen, 122 

Mads Dahl, 139 

Mads Dahl, 24-25, 139 

Mads Hansen Lange, 128 

Mads Jepsen, 65 

Mads Peter Andersen, 95 

Magda Nissen, 135 

Magdalene Mortensen, 142 

Magdalene Nielsen, 140 

Magdalene Pedersdatter, 123 

Magdalene, 110, 123, 140, 142 

Magnus Andersen, 114 

Magnus Christian Hansen, 137 

Magnus Frøkjær, 19 

Magnus Jørgensen, 90, 129 

Maigaard, 19 

Maj Meldgaard, 45 

Majgaards Transport, 144 

Majgaard, 93, 103, 144 

Malaga, 134

Malaga, 134 

Marcus Bjerre, 130 

Maren Christensen, 65, 90 

Maren Hansen, 137 

Maren Jensen, 118 

Maren Laursen, 99 

Maren Margrethe, 121 

Maren Marie Jensen, 103 

Maren Schultz, 99 

Maren Skjøde, 118 

Maren Thomsen, 118 

Maren Thygesen, 43, 131 

Margit Grønlund Schmidt, 120 

Margrethe Birkemose, 101 

Margrethe Buhl, 123, 130 

Margrethe Dahl, 112 

Margrethe Frederikke Zindorff, 103 

Margrethe Jørgensen, 107 

Margrethe Poulsen, 104 

Margrethe Thomsen, 110 

Margrethe Thomsen, 24, 110 

Maria Winther, 135 

Mariane Perez, 132 

Mariane Svenblad, 40 

Marie Bjerre Andersen, 99 

Marie Bramming, 93 

Marie Cathrine Asmussen, 111 

Marie Christensen, 97, 143 

Marie Fischer, 65, 130 

Marie Graasbøl Enemark, 128 

Marie Hansen, 98, 112, 114 

Marie Kathrine Juel, 96 

Marie Kirstine Jensen, 126 

Marie Klinge, 122 

Marie Kristine Lauridsen, 135 

Marie Kvist, 125 

Marie Mørk, 93 

Marie Nicolajsen, 123 

Marie Nielsen, 140 

Marie Nielsen, 44, 86-87, 100, 140 

Marie Oudrup, 17 

Marie Rasmussen, 101 

Marie Ravn, 114 

Marie Schmidt Nielsen, 53 

Marie Schmidt, 53, 79, 140 

Marie Østergaard, 101 

Marinus Andersen, 100 

Marinus Hansen, 35, 37, 42, 44, 124 

Marinus Højers, 46 

Marinus Jensen, 55, 98 

Marinus Jessen, 43, 52, 62, 67, 113 

Marinus Nielsen, 132-133 

Marinus Nissen, 109 

Marinus Nissen, 34 

Marinus Sørensen, 142 

Marinus Uth, 29, 79, 96 

Marius Højer, 46 

Marksten, 83 

Markus Bjerre, 49 

Martha Larsen, 122 

Martin Bay, 112-113 

Martin Jespersen, 94 

Martin L. Sørensen, 131 

Martin Lund, 86, 136 

Martin Lund, 86, 136 

Martinus Jensen, 53 

Mary Johanne, 119 

Mathias Fischer, 127 

Mathias Nielsen, 131 

Mathias P. Nielsen, 43, 52, 130-131 

Mathilde Hansen, 19 

Mathilde Maigaard, 19 

Matrikelstyrelsen, 12, 88 

Merete Serritzlew, 38, 41 

Merringgård, 106 

Merry Larsen, 73 

Mette Christensen, 41 

Mette Jensen, 133 

Mette Kathrine, 129 

Mette Kirstine Christensen, 118 

Mette Kirstine Nielsen, 126 

Mette Lise Rasmussen, 60 

Mette Marie Jagd, 96 

Mette Marie Johannesdatter, 141 

Mette Marie Schouenborg, 130 

Mette Marie, 92, 96, 130, 141 

Mette Sørensen, 113 

Mette Thomsen, 41 

Mette Thygesen, 132 

Michael Frederiksen, 30, 37-38, 138, 142 

Michael Heinrich Dittmann, 128 

Michael Jepsen, 97 

Michael Madsen, 124 

Michael Simonsen, 143 

Michael Thomsen, 110 

Michael Thomsens, 130 

Middelfart, 77, 128 

Midtjylland, 18, 124, 127 

Mikkel Bent Damgaard, 88 

Mikkel Conradsen, 120 

Mikkel Damgaard, 131 

Mikkel Friis, 52, 130 

Mikkel Hansen, 101 

Mikkel Mikkelsen, 103 

Milano, 53 

Minana Hansen, 96 

Minasota, 111 

Mindestenen Lene Kjerstines Bøge, 68 

Misse Parbo, 133 

Mogens Bramming, 118, 135 

159

Mogens Gellert, 45 

Mogens Larsen, 22, 31, 39, 45 

Mogens Rasmussen, 114, 144 

Molbeck, 137 

Mors, 93, 119 

Morsø Frøavl, 51 

Morten Clausen, 21, 45-46 

Morten Hansen, 135 

Morten Wagner Lykkensborg, 71 

Morten Wagner, 71, 125, 128 

Mortensgilde, 11, 66-68 

Mortenslauget, 67 

Mosehuset, 123-124, 126, 137 

Mosel, 59 

Mosevrågård, 89, 93-94 

Munkebo, 125 

Munkenborg, 126 

Munkensdam Plejehjem, 138 

Mølgård, 55, 98, 106 

Mølgaard, 80 

Mølkærhus, 53 

Møllebakken, 78 

Møllehusvej, 103 

Møllekrog, 98 

Møllesvinget, 78 

Møn, 106 

Møsvrå Kro, 54-55, 116 

Møsvrå Mark, 93 

Møsvrå Møbler, 54 

Møsvrå Stenen, 65 

Møsvråbeboerne, 67 

Møsvrågård, 90, 93 

Møsvråruten, 25, 136 

Møsvråstenen, 65 

Møsvrå-Stenens Rejsning, 66 

Møsvråturen, 64 

Møsvråvejen, 24, 58, 109 

N. Grunnet, 18 

Nagbøl, 112 

Naturstierne, 73-74 

Nelly Skoubo, 28 

New York, 15, 50 

Nicolai Outzen, 49 

Nicolai Skole, 40 

Nicolaj Lage, 124-125 

Nicolaj Thomsen, 115 

Nicoline, 137 

Niels A. Nielsen, 116 

Niels Andersen, 114 

Niels Buhl Mortensen, 116 

Niels Bukh, 35, 47 

Niels Christian Bramming, 28, 54, 84, 118 

Niels Christian Nielsen, 127 

Niels Emanuel Jensen, 129 

Niels Erik Rasmussen, 54 

160 

Niels Frandsen, 93-94 

Niels Hansen, 110 

Niels Henning Petersen, 130 

Niels Holger Uth, 96 

Niels Jacob Jacobsen, 111 

Niels Jensen Kristensen, 125 

Niels Jensen Nielsen, 36 

Niels Jensen, 36, 106, 119, 125, 133 

Niels Jørgen Neupart, 132 

Niels Knudsen, 84 

Niels Kristensen, 125 

Niels Kristian Bramming, 38, 87 

Niels Kristian Nielsen, 84 

Niels Laugesen, 53, 135 

Niels Lisberg, 9 

Niels Madsen, 110 

Niels Neville, 129 

Niels Nielsen, 34 

Niels Nielsen, 34, 53, 69, 86, 140-141 

Niels Peder Gregersen, 112 

Niels Peder Volsmann, 107 

Niels Pedersen Buhl, 90 

Niels Pedersen Skjærbæk, 109 

Niels Pedersen, 18, 90, 109 

Niels Peter Hansen, 75, 126 

Niels Skjærbæk, 109 

Niels Skov, 97 

Niels Skovs Vej, 80 

Niels Sørensen, 103, 139 

Niels Terp, 63-64 

Niels Thomsens, 89 

Niels Aage Simonsen, 143 

Nielssigne Nielsen, 105 

Nina Andersen, 143 

Nina Egebjerg, 143 

Nis Christian Lysbech, 113 

Nis Lind, 90 

Nis Sørensen Lind, 129 

NK-Portteknik ApS, 122 

Nora, 140 

Nordbanegården, 24 

Nordjylland, 80 

Nordslesvig, 54 

Norge, 46 

Norgesvej, 31-32 

Nr. Bjert, 131, 133, 137 

Nr. Bjært, 109, 123 

Nr. Snede, 123 

Nr. Stenderup, 94 

Nr. Stenderupvej, 88, 94 

Nr. Tyrstrup Herreder, 16 

Nustrup, 63, 102 

Nyborg Statsfængsel, 21 

Nyborg Vold, 59 

Nygaard, 85

Nygård, 89, 94, 102 

Nytorv, 23 

Nørgaard, 15, 40-41, 49, 130 

Nørreallé, 97 

Nørregade, 23 

Nørremarken, 24 

Nørremarksgård, 134 

Nørresø, 72-73 

Nørresøvej, 53, 96, 101-102 

Nøvling, 141 

Nålebjerg Mose, 74 

Nålebjerg Plantage, 68 

Nålebjerg Skov, 68-69 

Nålebjerg, 34, 38-39, 42, 68-69, 74 

Nålebjerggård Plantage, 68, 121 

Nålebjerggård, 69, 121 

O. Granjean, 129 

Odense Seminarium, 22 

Odense, 14, 22, 37, 59, 97 

OK-benzinanlæg, 57 

Oksbøl, 127 

Oksenvad, 56 

Ole Andersen, 39 

Ole Byskov, 109 

Ole Frederik Nielsen, 123 

Ole Hansens, 74 

Ole Jensen, 119 

Ole Karl Ravn, 139 

Ole Kock, 97 

Ole Nielsen, 123 

Ole Pedersen Barsøe, 17 

Ole Schmidt Jessen, 120 

Ole Skrædder, 138 

Ole Winther, 136 

Olga Bertelsen, 89 

Olga Hansen, 99 

Olga Koed, 89 

Olga Mette Larsen, 103 

Olga Pors, 10, 42, 92 

Ollerup Folkehøjskole, 62 

Ollerup Højskole, 8 

Ollerup, 8, 47-48, 62 

Oluf Sønnichsen, 39 

Oluf Østerlunds, 74 

Orange Rute, 74-75 

Orla Lund, 101 

Osvald Petersen, 111 

Otto Andersen, 64 

Otto Skov, 99 

Otto Skovs Vej, 80 

Otto Surrow Andersen, 111 

Ove Andersen, 86, 90 

Ove Nielsen, 45 

Ove Nissen, 86, 136 

Ove Søgaard, 129 

Owe Jensen, 14 

Oxholm, 42 

P. Andersen, 11 

P. Eliassen, 55 

P.Thastum, 27, 30-32, 38-39, 60, 70, 72-73, 76, 84, 87 

P. Thomassen, 24 

Padlæ, 110 

Paivadhus, 110-111 

Palle Schnoor, 31 

Parbo, 7-8, 16, 37, 43, 49, 116, 133 

Parmo Carl Tang-Petersen, 18 

Pastor Alfred Hey, 14 

Pastor Eli Thorsøe Nielsen, 15 

Pastor Jørgen Kofoed, 15 

Pastor Koefoed, 15, 65, 79 

Paul Frederiksen, 85-86 

Peder Brugs, 57 

Peder Carlsen, 99 

Peder Christensen Ødsted, 124 

Peder Dons, 96 

Peder Emil Pedersen, 96 

Peder Fuglsang, 123 

Peder Hansen, 95, 113 

Peder Henrik Volsmann, 107 

Peder Jensen Velling, 99 

Peder Jæger Glerup, 133 

Peder Jørgensen, 141 

Peder Kærgaard, 125 

Peder Larsen, 106 

Peder Laugesen, 106 

Peder Lauridsen, 130 

Peder Madsen, 27, 70, 89 

Peder Madsens, 90 

Peder Majgaard, 144 

Peder Mikael Pedersen, 57 

Peder Møller, 11 

Peder Nissen Bertelsen, 110, 134 

Peder Nissen, 109-110, 134 

Peder Pedersen Almind, 90 

Peder Pedersen Ødsted, 124 

Peder Pedersen, 25, 34-35, 90, 94, 109, 124, 130 

Peder Sager Monrad Eskely, 92 

Peder Sager Monrad, 88, 92 

Peder Schrøder, 90 

Peder Skjærbæk, 109 

Peder Skov, 96 

Peder Skov, 96 

Peder Sørensen, 101-103 

Pederslyst, 96-97 

Per Bødker Andersen, 33 

Per John Knudsen, 132 

Per Thoning, 134, 137 

Perbøl, 111 

Pernille Warrer Christensen, 133 

Persillegade, 80 

161

Peter Andersen, 43 

Peter Andreas Mikkelsen, 115 

Peter Bang, 46 

Peter Bjerre Knudsen, 99 

Peter Brandorff, 56, 102 

Peter Buhl, 111 

Peter Buhl, 8, 20, 111 

Peter Christian Kudsk, 141 

Peter Drescher Jensen, 68 

Peter Drescher-Jensen, 65 

Peter Henrik Høyem, 118 

Peter Henrik Wolsmann, 123 

Peter Houbak, 24 

Peter Høyem, 53, 118 

Peter Ingversen, 64 

Peter Jensen, 30, 34, 52-53, 89, 115, 123, 133, 137- 

138 

Peter Jessen, 10, 27, 30, 38, 41, 52, 113, 116 

Peter Johansen, 64, 113 

Peter Larsen Schmidt, 124 

Peter Laugesen, 100 

Peter Lauridsen, 115 

Peter M. Petersen, 34 

Peter Marius Buhl, 111 

Peter Mathiesen, 144 

Peter Mathisen, 84 

Peter Michael Petersen, 118 

Peter Mikkelsen, 43, 115 

Peter Neupart, 133 

Peter Olsen Pors, 136 

Peter Paugan, 38 

Peter Petersen, 64-65, 89, 94 

Peter Pors, 65, 89 

Peter Poulsen Andersen, 24 

Peter Ravn, 10 

Peter Sabroe, 14 

Peter Schmidt, 124 

Peter Schultz, 138, 141 

Peter Simomsen, 128 

Peter Simonsen, 24, 123 

Peter Sten Hansen, 127 

Peter Sørensen, 11, 53, 79, 100-103, 110, 134 

Peter Thastum, 10 

Peter Vagn Pedersen, 121 

Peter Vagn, 121 

Peter Volsmann, 107 

Peter Wolsmann, 137 

Petersland, 96 

Petersminde, 112-114, 125 

Petra Elisabeth, 121 

Petra Iversen, 91 

Petra Møller, 91 

Petrea Frandsen, 93, 132 

Petrea Majgaard, 93 

Petrine Arvesen, 139 

162 

Pharma-Nord, 101 

Phønix, 84 

Pia Ibsen, 40 

Pia Lysholt, 138 

Pia Møller, 40-41 

Pilemarksgården, 123 

Pionererne, 63, 105 

Place Christensen, 111 

Place Friis, 133 

Plejehjemmet Stentoft, 143 

Polen, 45 

Poppelgård, 91 

Postvæsenet, 24, 91, 131 

Poul Erik Arnhoff Eriksen, 95 

Poul Erik Jensen, 38 

Poul Erik Schmidt, 114, 131 

Poul Grarup, 54 

Poul Hald, 142 

Poul Johansen Dant, 122 

Poul Jørgen Bloch, 127 

Poul Larsen, 58 

Poul Lindholm, 42, 106 

Poul Madsen, 28, 47, 58 

Poul Madsen, 47 

Poul Madsens Gymnastikredskabsfabrik, 48 

Poul Madsens, 48 

Poul Madsens, 48 

Poul Marius Grarup, 118 

Poul Ravn, 104 

Poul Sørensen Jens Uth, 96 

Poul Sørensen, 55, 96 

Poul Thybo Møller, 133 

Poul Winther Jensen, 138 

Pouls Hier, 80 

Prangervej, 54, 56, 85, 102, 105 

Preben Berner Nielsen, 49, 134 

Preben Bruun Lund, 127 

Preben Lykkegaard, 60 

Preben Lykkegaard, 60 

Preben Vestergaard, 124, 141 

Proberhuset, 126 

Prstina, 45 

Præstegården, 15, 42, 49-50, 53, 85, 88, 130-134 

Præstø, 21 

Påby, 8, 125 

Påbygård, 55, 98 

Rainar Schlage, 39 

Raklev, 122 

Randers, 22, 120 

Rasmine Sørensen, 79, 103 

Rasmus Buch Ottosen, 140 

Rasmus Christensen, 98 

Rasmus Dreyer, 11, 102 

Rasmus Glerup, 43, 65, 90, 133 

Rasmus Holm, 95

Rasmus Jensen, 18 

Rasmus Mortensen, 51, 111 

Rasmus Nissen, 83 

Rasmus Ottesen, 53 

Rasmus Ottosen, 140 

Rasmus Petersen, 64 

Rasmus Sagers, 16 

Rasmus Toft Petersen, 10 

Rasmus Vilhelmsen, 7, 123-124 

Ravngård, 85, 97-98, 103-104 

Ravnkilde, 118 

Regner Petersen, 134 

Reiner Schlage, 54 

Rejsestalden, 54-55 

Rendebanen, 55 

René Møller Henriksen, 99 

Rene Reppier Thomsen, 125 

Retterstedet, 116 

Ribe, 99, 118, 124, 138 

Richard Forslund, 138, 143 

Richard Knudsen, 122 

Rigmor Christensen, 25, 33 

Rigmor Grundal, 113 

Riis Bakker, 46 

Rimsø, 109, 129 

Ringkøbing, 11, 128 

Ringvej, 24 

Rise, 110 

RKM, 122 

Robert Geertsen, 86 

Robert Gertsen, 99 

Rodgård, 63, 95 

Roger H. Nielsen, 121 

Ronald Svendsen, 141 

Ronnie Milnitz, 38-39 

Ronnie Ronald Søndergaard Millnitz, 119 

Rosenlund, 121 

Roskilde, 15 

Rostrup, 129 

Rudolf Dittmann, 142 

Ruth Castenstein, 131 

Ruth Kragh, 22, 41 

Ruth Markussen, 143 

Rytterskolen, 139 

Rød Rute, 74 

Rødbækgård, 96 

Rødbæksgård, 96-97 

Rødding Højskole, 9, 120 

Rødding, 9, 120, 125 

Rødmosegård, 112-113, 123 

Rødmosevej, 112-113 

Røjgård, 125 

Rønshoved Højskole, 63 

Rådvad, 64, 107 

Raarup, 30, 56, 58, 84 

S. L. Gynther, 11 

S. Stenderup, 49 

S. Thomsen, 34 

Sabroe, 14 

Saftstationen, 142 

Salvatora Ricardo Belfiore, 134 

Sandager Uth, 83, 107 

Sandager Uths, 83 

Sandagergård, 94, 134 

Sandagers Vej, 80 

Sandbjerg, 136 

Sandbjerghavn, 121 

Sanne Bonne, 138 

Sans Souci, 59 

SANTEC, 93 

Saxildhus, 24 

Schæffers Boghandel, 59 

Seest, 97, 106-108, 113, 132, 141 

Seestgård De, 106 

Seestgårds, 107 

Selma Pedersen, 132 

Severin Berntzen, 101 

Shell, 52 

Sidsel Nielsen, 96 

Sidsel Skov, 96 

Sidsel Zachariasen, 127 

Sigfred Grubbe, 64, 133 

Signe Hansen, 35 

Signe Marie Vinterberg, 129 

Signe Mathiesen, 35, 121 

Sigrid Kyed, 22 

Sigrid Madsen, 59, 77, 85-86 

Sigurd Gadegaard Sørensen, 64 

Sigurd Jensen, 34, 133 

Sigurd Madsen, 20, 29, 47-48, 53, 85 

Sigurd Poulsen, 121 

Sigvald Sørensen, 110 

Sikringsstyrken, 17, 57 

Silkeborg Realskole, 36 

Silkeborg, 36, 85, 114, 127 

Simon Cholod, 142 

Simon Frandsen, 93 

Simon Hyrup, 138 

Simon Sørensen, 11 

Sine Olesen, 135 

Sine Rasmussen, 143 

Sjælland, 8, 47, 102, 105, 112 

Skanderup, 99, 111 

Skansebjerg, 103-104 

Skansen, 122 

Skatteopkrævningsforbundet, 7 

Skive, 73, 124 

Skoledirektionen, 16, 18 

Skolegade, 84 

Skolekommissionen, 16, 22, 120, 127 

163

Skomager Schultz, 141 

Skouby Larsen, 10 

Skouenborgs, 93 

Skovgaard Jensen, 90 

Skovgård, 130 

Skrave, 125 

Skræppenborg, 106 

Skræppenborg-stenen, 80 

Skytteforeningen, 34-35, 119, 123, 137 

Skyttehuset, 47 

Skælskør Gigtsanatorium, 97 

Skælskør, 97, 110, 128 

Skærbæk, 119 

Skærsø, 104 

Skærsøgård, 101 

Skærsøvej, 80 

Skaal, 67 

Slemminggård, 104 

Sletmadevej, 58 

Smedeværkstedet, 53 

Snoghøj, 54 

Socialdemokratiet, 14 

Socialforvaltningen, 32 

Sofie Mortensen, 43 

Sofus Pedersen, 124 

Sognefoged Anders Christensen, 62, 115, 124 

Sogneforstanderskabet, 18, 81 

Sognepræst Vilhelm Alfred Hey, 27 

Sognerådsformand Aksel Buhl, 20, 87 

Sognerådsformand Jens Peter Jørgensen, 9, 37-38, 

87 

Sognerådsformand Søren Parbo, 7 

Soldaterbroen, 73 

Solveig Augustinus, 60 

Sommersted, 112 

Sophie Christine Seidelin, 14 

Sorgenfri, 105 

Sparekassen Elmegård, 87 

Sparekassen Sydjylland, 60 

St. Mortenstid, 67 

Stagebjerggårds, 69 

Stallerup Sø, 23, 72-73 

Stallerup, 23, 72-73 

Starup Søndermark, 113, 142 

Starup, 10, 23-24, 60, 84, 96, 99-101, 103, 105, 107, 

112-114, 116, 121, 124, 131-133, 140, 142 

Stationsvej, 24, 84, 131 

Statsbanegården, 23-24 

Steen Munch, 109 

Steen Munck, 136 

Stefan Bryhl, 138 

Stege, 44, 106 

Stemgård, 8, 122-124, 130 

Sten A. Schmidt, 111 

Stendalgård, 131 

164 

Stenderup, 46, 49, 94, 97, 99, 122, 143 

Stensagergård, 113 

Stensbjerg, 65 

Stensbjerggårds, 50 

Stensbjerghus, 50 

Stepping, 125 

Store Dorthe, 116 

Storgaden, 21-22, 64, 122 

Storkolding, 9 

Strandhuse, 18, 138 

Stryhn Leverpostej, 44, 116 

Stubdrup, 72-73 

Støtteforeningen, 38-39 

Sudanmissionen, 15 

Summen, 11 

Sundhedskommissionen, 30 

Sundhedsvedtægten, 81 

Susanne Kæhler, 143 

Sv. Aa. Jørgensen, 32 

Sven G. Bangs, 141 

Sven Gustav Bang, 140 

Sven Moesgaard, 101 

Sven Moesgaard, 101 

Svend Augustinus, 97 

Svend Bodin, 93 

Svend Frederiksen, 38 

Svend Johansen, 37 

Svend Methling, 37 

Svend Nielsen, 134 

Svend Ove Jensen, 138 

Svend Pedersen, 40 

Svend Petersen, 94 

Svend Vejgaard, 35, 114, 118 

Svend Aage Sørensen, 96, 102 

Svend Aage Nielsen, 20-22, 46 

Svend Aage Johnsen, 141 

Svendborg, 101 

Svenskekrigene, 104, 122 

Sverige, 40, 45 

Swea, 113 

Sydamerika, 102 

Sydbank, 68, 120 

Sydjyllands Basketball Forbund, 40 

Sydjyllands Revision, 60 

Sylvest Jensen, 16, 18, 48, 56, 64, 88-92, 94-101, 104, 

106-107, 109-119, 121-126, 128, 141 

Sylvia Parry, 95 

Sysselbjerg, 116 

Sysselbjerggård, 43, 115, 130 

Sysselhaven, 83, 87 

Søby, 64 

Søgaard, 107, 129 

Søgård, 61, 83, 96, 106-107 

Sølyst, 53, 102-103 

Sønderborg, 88

Søndergade, 84 

Sønderholm, 128 

Sønderlund, 94, 114, 118-119, 144 

Søndermarksgårdens, 75 

Søndermose, 73 

Søndersø, 72-73 

Søren Buhl, 122-123 

Søren Buhls, 123 

Søren Cholod, 142 

Søren Clausen Sørensen, 103 

Søren Clausen, 79, 103 

Søren Emil Ingwersen, 128 

Søren Grøn, 127 

Søren Ingwersen, 128 

Søren Jacobsen Krage, 121 

Søren Kjærs, 59, 100 

Søren Lund, 113 

Søren Mortensen, 130 

Søren Mulvad, 59-60 

Søren Nielsen, 68, 128 

Søren Parbo, 7-8, 43, 49, 116 

Søren Parbos, 82 

Søren Peter Knudsen, 99 

Søren Prüsse Nielsen, 88 

Søren Skouenborg, 64, 92 

Sørig Nordre Skole, 18 

Søvanggård, 53, 96, 100-102 

Søvej, 73, 106-107, 123, 132 

Tage Christensen, 19, 35-36, 54, 86-87, 119, 122 

Tage Grønlund Schmidt, 135 

Tage Johansen, 90 

Tage Kragh Jensen, 133 

Tage Mortensen, 74 

Tanderup, 15 

Tandholt, 132 

Tang, 76-77, 139 

Tang-Petersen, 18, 21, 76, 139 

Taps, 93, 138 

Taulov, 96, 104, 109, 113, 119 

Taunsballegård, 65, 86, 89-90 

Taunsballegård, 90 

Teatergarderoben Absalon, 100 

Teatergarderoben Absalon, 59, 100 

Teglbrænderhuset, 107 

Teknisk Forvaltning, 73, 86 

Tennisklubben Almind-Viuf, 40 

Terpsichore, 66 

Th. Frobenius, 11 

Th. Oudrup, 17-18 

Th. Outrup, 41 

Theodor Bramming, 35 

Theodor Lange, 104 

Theodor Neupart, 25, 131, 136, 139 

Theodor Træskomand, 25 

Theodor Træskomand, 25, 94 

Thomas Anders Simonsen Oudrup, 17 

Thomas Christian Jensen, 109 

Thomas Frederik Thomsen, 118 

Thomas Hansen, 130 

Thomas Kjær, 93 

Thomas Larsen, 102 

Thomas M. Kokjær, 129 

Thorkild Pedersen, 89 

Thorvald Augustinus, 97 

Thorvald Augustinus, 97 

Thorvald Nielsen, 85, 110 

Thorvald Piihl, 10, 37, 54, 141 

Thorvald Piihls, 141 

Thorvald Skovgaard Hansen, 125 

Thorvald Spedstberg Piihl, 54 

Thy, 89, 120 

Thyregod, 110 

Tina Hoberg, 131 

Tina Roschmann, 40 

Tina Viben Rasmussen, 143 

Tistrup, 46, 132 

Tiufkjær, 115 

Tivoli, 39, 45 

Tjekkiet, 45 

Toftebo, 31-32 

Toftegård, 121 

Toften, 118, 138, 140 

Toftevej, 54, 86 

Tolstrup Ostemejeri, 54 

Tom Fuglsang, 123 

Tom Kelvig, 127 

Tom Kelvig, 126-127, 138 

Tommerup, 22, 121 

Tommy Frederiksen, 97-98 

Tommy Lebirger, 58 

Top Vinduet, 106 

Torben Espersen, 141 

Torben Lund, 103 

Torben Madsen, 136 

Torben Pedersen, 54, 106 

Tove From, 116 

Transland, 110 

Trap Danmark, 73 

Trekantområdet, 50 

Trelde Sande, 124 

Treårskrigen, 63, 102 

Troldhede-Kolding-Vejen Jernbane, 9 

TV2, 77 

Tveds Bank, 77, 80 

TV-SYD, 40 

Tyrsted, 111 

Tyrstrup, 14, 16 

Tyskland, 34, 49-50, 54, 104 

Tømrermester Kristian Hansen, 135 

Tømrermester Niels Nielsen, 86, 140 

165

Tømrermester Thorvald Piihl, 10, 54 

Tønnes Jensen, 46 

Tørring Svømmehal, 77 

Tågelund, 17 

Uddeler Egon Retz, 57 

Uddeler Knud Christensen, 58 

Ulkjærgård, 85 

Ulkjærhøj, 83, 97, 99, 103 

Ulkjærhøjs, 99 

Undervisningsministeriet, 16 

Uno Hansen, 39 

USA, 49-50, 110-111 

Vagn Jacobsen, 115 

Vagn Sandager Pedersen, 124 

Vagn Wintherberg Jensen, 126 

Valborg Jacobsen, 126 

Valborg Jensen Bølling, 122 

Valborg Rasmussen, 126 

Vallekilde Højskole, 35, 47 

Vamdrup, 137 

Vammen, 18 

Vandel, 124 

Vandværket, 30 

Vanglund, 121-122, 125-126, 143 

Varde, 46, 132 

Varnæs, 111 

VAS, 34 

Ved Almind, 11, 14, 16-18, 35, 88, 116, 118-119, 121, 

131-132, 139, 143 

Veerst Mejeri, 17 

Veerst, 17, 118 

Vejen, 9, 16, 24-25, 46, 52, 58, 65, 72, 77-78, 80, 84- 

86, 89-90, 113, 127, 137, 141 

Vejle Amts Brandkasse, 8 

Vejle Amts Skytteforeninger, 34 

Vejle Amts Årbog, 55, 73, 75 

Vejle Amts, 8-9, 22, 30, 34-36, 55-56, 73, 75, 85 

Vejle Amtsforening, 37 

Vejle Amtsråd, 8-9, 85 

Vejle Forskoleseminarium, 16 

Vejlevej, 43, 83, 93, 114, 131, 135 

Vejmand Mads Lange, 143 

Vejrumbro, 112 

Vendsyssel, 18 

Venstre, 10, 17, 19, 21-22, 27, 30, 33, 37, 40-41, 45, 

52, 54, 57, 70, 76, 78-79, 91, 102-103, 110, 129-130, 

144 

Verdens Ænd, 80 

Verner Petersen, 130 

Vestager, 119, 141 

Vestel, 80, 97-98 

Vestelbo, 97 

Vester Nebel Mølle, 72 

Vester Nebel Å, 72-73 

Vester Tved, 80 

166 

Vestergade, 116, 144 

Vestergård, 8, 62, 68, 87, 116, 119, 122, 141 

Vestergaard, 89, 106, 115-116, 119, 124, 141-142 

Vesterhavet, 42 

Vestjylland, 63, 137 

Vibeke Isbrandt Jensen, 122 

Vibeke Volsgaard, 138 

Viborg, 112, 124 

Vikingespillene, 59 

Vildbjerg, 141 

Vilhelm Alfred Hey, 14, 27 

Vilhelm Hyrup Jensen, 137 

Vilhelm Johansen, 65, 93 

Vilhelmine Augusta Hansen, 109 

Vilhelmine Marie Jensen, 128 

Vilhelmine Ventzel, 99 

Villa Højbo, 52, 131 

Villa Lillebo, 123 

Villa Maniana, 105 

Villerslev, 89 

Vilsted, 17 

Vilstrup, 14, 90, 113, 122, 130 

Vindegade, 59 

Vinderup, 19 

Vingsted, 34 

Vintsensen, 94 

Virkelyst, 121, 123, 137 

Viuf Amdelsmejeri, 132 

Viuf Andelsmejeri, 22, 63-64, 94, 111 

Viuf Brugs, 58 

Viuf Gymnastikforening, 36 

Viuf Hvilehjem, 118, 122, 138, 141 

Viuf Kro, 63, 109, 125 

Viuf Mejeri, 30, 62, 110, 113 

Viuf Mejeris, 63 

Viuf Nørremark, 109 

Viuf Skov, 118, 127 

Viuf Skovskole, 42 

Viuf Sogneråd, 20 

Viuf Vestermark, 98, 125, 140 

Viufgård, 74 

Vognmand Henrik Johansen, 136 

Vonge, 124, 127 

Vonsild, 95 

Vorbasse Marked, 56 

Vorbasse, 56, 119 

Vranderup, 56 

William Fyhn, 130 

William Houfort, 85 

Willy Pagh, 58 

Willy Skøtt, 36 

Wintherberg, 98, 126 

Æ Gyd, 80 

Æ Holdt, 80 

Æ Lillebank, 80

Æ Mølbank, 80 

Æ Smadderskov, 80 

Æ Stou Bank, 80 

Æ Søpold, 80 

Ældre Centret, 76 

Æresbønder, 62, 102 

Ø. Bjerregrav, 22 

Ø. Starup, 23-24 

Ødis, 96 

Ødsted, 8, 98, 106, 124 

Örebro, 45 

Ørsted, 56, 89 

Øster Nykirke, 122 

Øster Starup Vestermark, 101 

Øster Tved, 80 

Østergade, 16, 25, 28, 43, 49, 51-53, 56, 58, 82-84, 93- 

94, 111, 123, 127, 130-133, 144 

Østergård, 110-111, 116, 124, 126 

Østrig, 142 

Åbenrå, 110, 115 

Ågård Andelsmejeri, 8 

Ågård Frimenighed, 8, 47, 100, 102, 124 

Ågård Friskole, 19, 53, 101 

Ågård Højskole, 101 

Ågård Mølle, 27 

Ålborg, 9, 106 

Århus Amt, 123 

Århus, 15, 123 

A. F. Jensen, 18 

A. Pontoppidan Thyssen, 15 

167

Almind Sogn i 1900-tallet - Kolding Kommune

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?