Overlægeforeningens beretning 2008

Forord 

Beretning til 

Overlægeforeningens repræsentantskabsmøde på 

Hotel Munkebjerg ved Vejle 

fredag den 3. oktober 2008 kl. 10. 

Bestyrelsens beretning for perioden siden sidste ordinære repræsentantskabsmøde 2. 

november 2007. 

Beretningen udsendes til alle Overlægeforeningens medlemmer med henblik på at 

orientere om foreningens aktiviteter og holdninger til såvel sundhedspolitikken som 

arbejdsvilkårene for medlemmerne. 

Første del af beretningen indeholder et debatoplæg om funktion og ansættelsesvilkår. Med 

debatoplægget ønsker vi i Overlægeforeningens bestyrelse at lægge op til diskussion 

blandt medlemmerne og i repræsentantskabet om ønsker til de fremtidige stillingsvilkår og 

stillingsindhold for overlæger, så vi kan blive vejledt om den fremtidige politik og strategi. 

Vi opfordrer til aktiv deltagelse i debatten på repræsentantskabsmødet. 

Overlægeforeningens repræsentantskabsmøder er åbne for alle foreningens medlemmer. 

Det er dog kun repræsentanter eller suppleanter, der møder i stedet for repræsentanter, 

der har stemmeret. 

Forud for repræsentantskabsmødet afholdes torsdag den 2. oktober 2008 konference om 

opgaveflytning/glidning i Sundhedsvæsenet ligeledes på Hotel Munkebjerg. Det nærmere 

program for konferencen kan ses ved at logge ind på www.laeger.dk. 

Tilmelding til mødet skal ske senest den 19. september 2008 til Liane Utzelmann, tlf. 

35448411 eller lu.fas@dadl.dk 

Erik Kristensen 

Formand for Overlægeforeningen 

Debatoplæg om funktion og ansættelsesvilkår for overlæger ....5 

Den private hospitalssektor- overlægers bibeskæftigelse........10 

Forebyggelse ...........................................................................13 

Produktionsfiksering – forskning ..............................................14 

Konflikten på sundhedsområdet – frivilligt ekstraarbejde.........15 

Strukturændringer i Overlægeforeningen, FAS og 

Lægeforeningen.......................................................................17 

Beretning til Overlægeforeningens repræsentantskabsmøde den 3. oktober 2008 1

Arbejdsmiljø .............................................................................18 

Den Lægelige Videreuddannelse.............................................21 

Hospitalsplaner ........................................................................21 

Den elektroniske patientjournal (EPJ)......................................23 

OK resultat 2008......................................................................24 

Ny aftale for Færøerne.............................................................28 

Sag om rækkevidden af overenskomstens bestemmelser 

om arbejdstid ...........................................................................28 

Babyambulance – OUH ...........................................................29 

Den individuelle medlemsbetjening .........................................29 

Ændringer i tjenestemandsregulativet vedrørende pligtig 

afgangsalder samt 

rådighedsløn ............................................................................32 

OLAU.......................................................................................33 

Internationalt samarbejde – AEMH – Nordöl............................33 

Bestyrelsen ..............................................................................34 

Nyhedsbrev..............................................................................34 

Medlemstal ..............................................................................35 

Overlægeforeningens decentrale organisation ........................35 

Overlægeforeningens lokale tillidsrepræsentanter:..................36 

Debatoplæg og beretning 

Overlægeforeningens repræsentantskabsmøde 2008 

Debatoplæg om funktion og ansættelsesvilkår for overlæger 

Overlægefunktionen har gennemgået en betydelig udvikling i løbet af de sidste 10-15 år, 

hvorimod de ansættelsesmæssige vilkår i samme periode kun er ændret i beskedent 

omfang. 

Årsagerne til funktionsændringerne er mange: 

• -strukturændringer med etablering af større enheder, der bl.a. har resulteret i, at det 

klassiske afdelingsbegreb er under pres og måske afvikling 

• -en stigende organisering af specialerne i funktionsenheder baseret på ekspert- og 

fagområder 

• -en ændring af ledelsesfunktionen med en desværre stigende grad af afkobling 

mellem klinisk funktion og ledelse 

• -mere end en fordobling af antallet af overlæger (i dag: 4523 erhvervsaktive 

overlæger) uden et veldefineret mål for væksten 

• -stiltagende bureaukratisering af den kliniske hverdag udløst af et øget krav om 

registreringer, og mangel på speciallæger 

• -trods denne mangel alligevel en opgaveglidning med overlægernes overtagelse af 

ikke relevante kliniske funktioner 

• -øget vagtforpligtelse 

• -fremkomsten af en privat sektor, som ikke længere er af ubetydelig størrelse 

• -regionernes produktionsfiksering 

Flere andre elementer kunne nævnes. En udvikling der nødvendigvis må medføre, at 

indholdet i de enkelte overlægestillinger udviser en vis variation. Denne spredning giver 


anledning til en vis pluralisme i medlemsgruppens synspunkter i forhold til 

ansættelsesvilkårenes udformning. Samtlige synspunkter i medlemsgruppen er naturligt 

nok ikke fuldt forenelige. Derfor må der træffes nogle politiske valg. 

Med disse grundvilkår som udgangspunkt, er det nødvendigt at drøfte de aktuelle og 

fremtidige ansættelsesvilkår og stillingsindhold for overlæger i både Overlægeforeningens 

repræsentantskab og den samlede medlemsgruppe, så Overlægeforeningens bestyrelse 

kan blive vejledt med hensyn til den videre politik. 

Ansættelsesvilkår 

De nuværende ansættelsesvilkår baseres på princippet: ”Uden højeste tjenestetid”. I en 

konkret overenskomstmæssig fortolkning betyder det, at den gennemsnitlige arbejdsuge 

er på 37 timer, men den kan i kortere perioder overstige dette timetal, hvorefter den ”frie 

arbejdstilrettelæggelse” muliggør, at det overskydende antal timer afspadseres. 

Konsekvensen heraf er, at der ikke ydes overarbejdsbetaling. Honoreringen af længere 

varende ekstraarbejde eksempelvis i vakancesituationer, som ikke kan afspadseres, skal 

ske i form af merarbejdsaftaler i henhold til overenskomsten eller ved frivillige aftaler om 

ekstraarbejde. Undtaget fra dette er effektivt vagtarbejde, der altid udbetales efter 3 

måneder, hvis det ikke er afspadseret indenfor anførte interval. 

Ansættelsesformen ”uden højeste tjenestetid” har traditionelt været knyttet til ansatte med 

en ” ledende stilling”, som har ansvar for egen arbejdstilrettelæggelse – den såkaldte frie 

arbejdstilrettelæggelse. 

Efterfølgende opstår hele diskussionen om definitionen af begrebet ”ledende stilling”. 

Ledelse af hvad? - fag? personale? økonomi? Der er ingen tvivl om, at det er lægernes 

faglige beslutninger der i meget vid udstrækning bestemmer den faglige udvikling i 

sygehusvæsenet. På trods af det er det i dag ofte vanskeligt at finde ansvar for 

personaleledelse og for afdelingens økonomiske udvikling hos den enkelte overlæge, 

hvilket gør ledelsesbegrebet noget uklart. Dette træk er også i overensstemmelse med 

Overlægeforeningens erfaring baseret på gennemlæsning af talrige stort set intetsigende 

og i mange tilfælde manglende stillings- og funktionsbeskrivelser. Endvidere opstår der i 

dag usikkerhed om, at begrebet” uden højeste tjenestetid” generelt er forbundet med 

ledelsesfunktionen, idet der i ministerierne i dag ansættes akademikere i underordnede 

stillinger efter samme model. Det er en økonomisk mere attraktiv ansættelsesform for 

arbejdsgiverne frem for at betale overarbejde time for time. Den samme tankegang er 

næppe fremmed for de forskellige politiske niveauer i sundhedssektoren. 

Et ofte fremført kritikpunkt fra dele af overlægegruppen har været, at den eksisterende 

mangel på speciallæger gør, at kun indholdet af ”uden højeste tjenestetid” tages i 

anvendelse, hvorimod den komplementære og kompenserende del nemlig ”fri 

arbejdstilrettelæggelse” ikke accepteres kombineret med, at det er vanskeligt/umuligt at få 

arbejdsgiveren til at acceptere en merarbejdssag. På den baggrund giver nogle 

medlemmer udtryk for, at Overlægeforeningen bør forlade den nuværende 

ansættelsesform. Det rejser spørgsmålet om alternativet til den aktuelle ansættelsesform 

Der vil umiddelbart være to muligheder, enten på overenskomstvilkår med præcise 

arbejdstidsregler (altså med fast tjenestetid på samme måde som afdelingslægerne) eller 

en individuel kontraktansættelse. 

At være ansat på funktionærvilkår har blandt mange overlæger en odiøs og til tider 

nedladende klang, fordi den efter en del overlægers opfattelse placerer overlægestillingen 

i en underordnet stillingskategori. Spørgsmålet er, om denne holdning er tidssvarende i 


dag, hvor der i stigende omfang gøres brug af kontraktansættelse på især det statslige 

område med mere individuelle komponenter. 

Muligheden for individuelle kontrakter for overlægeansættelser, vil det på den ene side 

kunne være et problem med et stillingsantal på 4500. På den anden side foregår der 

allerede i dag en betydelig individualisering af ansættelsesvilkårene, både hvad angår 

funktions- og lønvilkår. Den lokale løndannelse samt manglen på speciallæger har klart 

været med til at drive denne individualisering, og det er oplagt at vurdere, om 

Overlægeforeningen skal arbejde videre herpå. Fx ved at søge at indgå rammeaftaler om 

kontraktansættelse for medlemmerne. 

Funktion 

Overlægestillingens indhold er ændret, hvilket er uundgåeligt med såvel de kvantitative 

ændringer med mere end en fordobling af antallet af stillinger på godt 10 år som de 

kvalitative ændringer, der er udløst af strukturændringer og af den teknologiske udvikling. 

Ikke desto mindre er der fortsat både nye og gamle overlæger, der sammenligner med ”de 

gode gamle dage” i 70èrne og 80érne. Med efterfølgende utilfredshed og frustrationer 

betinget af uopfyldte forventninger til overlægestillingens aktuelle indhold. 

Ratio mellem læger i faste stillinger og under uddannelse er ændret til fordel for 

fastansættelse (speciallæger) og udgør i dag næsten 1 til 1. 

I 1989 blev der indført en ny speciallægekategori, nemlig afdelingslægen, som i dag 

omfatter ca. 1600 stillinger. Der er en tilbagevendende uforløst diskussion om, hvordan 

den funktionsmæssige afgrænsning er mellem overlæger med vagt, afdelingslæger og ja 

endog undertiden også 1. reservelæger sidst i uddannelsesforløbet – med begrundelsen 

”de udfører jo det samme arbejde”. Den overenskomstmæssige afgrænsning er det 

ledelsesmæssige indhold i overlægefunktionen i modsætning til de øvrige stillingstyper. Så 

afgrænsningen er ganske entydig på det formelle plan, men spørgsmålet er, om det også 

er tydeligt i den virkelighed overlæger og afdelingslæger befinder sig i. 

Problemet er, at der evident ikke er et ledelsesmæssige indhold i samtlige oprettede 

overlægestillinger, der muliggør denne distinktion Det er velkendt, at der undertiden i 

samme stillingsopslag ønskes enten en afdelingslæge eller overlæge. For arbejdsgiveren 

er det tilsyneladende i disse tilfælde ligegyldigt eller også udtryk for manglende kendskab 

til overenskomsten. 

Det er endvidere velkendt, at overlægestillingen grundet dets stærke ”brand” både i løn- 

og prestigemæssig henseende benyttes alene som rekrutteringsparameter i tider med 

mangel på speciallæger, specielt i visse geografiske områder. 

Et adfærdsmønster, der i høj grad er med til at skabe tvivl om indholdet i 

overlægefunktionen. 

Fremtidens overlægefunktion 

Der er og har i flere år været en vis berøringsangst for konkret at drøfte spørgsmålet: 

Er der blevet for mange overlæger? Skal man acceptere, at stillingens indhold ændres 

uden fastlæggelse af formålene og dermed defineres af kræfter udenfor det faglige miljø 

bl.a. med hensyn til det reelle ledelsesmæssige indhold? 

Hvad vil konsekvensen være, hvis vi lader den nuværende udvikling fortsætte? 

Bør der ske en redefinering af overlægekategorierne? Er de nuværende kategorier 

dækkende for det kliniske arbejde i fremtiden? 

Det anføres ofte, at der er stærkt brug for ledelse i det kliniske arbejde, uden at dette 

begreb defineres nærmere. Undertiden misforstås begrebet, idet der blot er tale om det 


ledelseselement, som enhver kliniker – ung som gammel - har i den konkrete kliniske 

situation, ifølge autorisationsloven. 

Er de i overenskomsten klassificerede overlægekategorier: overlæger, specialeansvarlige 

overlæger og ledende overlæger dækkende for varetagelsen af den kliniske funktion i dag 

og fremadrettet? Baseret på såvel de tidligere amter som de nuværende regioners ønsker 

om at indføre nye og ikke-klassificerede stillingskategorier i forbindelse med 

organisationsændringer må svaret være nej. I hvert fald set med arbejdsgiver-øjne. 

Hvilke alternative modeller for overlægekategorier kunne være dækkende for fremtidens 

hospitalssektor? 

Principielt er fremtidens hospital præget af store enheder, hvis grundelementer er fag- og 

ekspertområder ofte placeret på flere geografiske enheder. I henhold til 

Overlægeforeningens politik skal der være en direkte kobling mellem den faglige ledelse 

og det kliniske arbejde. En alternativ fremtidig model kunne derfor være, at de nuværende 

kategorier som overlæge og specialeansvarlig overlæge smeltes sammen og erstattes af 

en funktionsansvarlig overlæge. Dette betyder, at der ikke i fremtiden etableres 

overlægestillinger, som ikke har et entydigt fagligt ledelsesområde. Er det den vej vi skal 

gå? 

Det er vanskeligt at vurdere om det med den nuværende udvikling vil betyde færre eller 

flere overlægestillinger stillinger. 

Ændring af det i dag ikke veldefinerede overlægebegreb til i fremtiden funktionsansvarlige 

overlæger med et veldefineret fagligt ledelsesindhold eventuelt med delegation af 

personale- og økonomisk ledelse, vil kunne medføre, at de ledende overlæger bliver 

aflastet, så de vil have mulighed for en klinisk funktion, som af flere grunde findes 

nødvendigt. Det er bl.a. påpeget i undersøgelsen af afdelingsledelser: ”Succesfulde ledere 

i Sygehusvæsenet” udgivet af Væksthus for Ledelse, marts 2008, at faglighed og 

personlighed er nødvendig for at opnå legitimitet i relation til ledelse af fagprofessionelle. 

Et analyseresultat, der er i god overensstemmelse med Overlægeforeningens erfaringer 

fra afdelinger med ledelsesmæssige problemer på lægeområdet. 

”Consultant” 

Et stigende antal overlæger har beskæftigelse i såvel den offentlige som den private 

sektor. Sidstnævnte funktion udføres i fritiden dvs. efter normal arbejdstid eller på 

afspadseringsdage. Det har givet anledning til en del debat af mere eller mindre seriøs 

karakter, blandt andet om afgrænsningen samt placeringen af arbejdstiden i den private 

sektor. 

Det tyder på, at væksten af den private sektor vil fortsætte. Det skal derfor overvejes, om 

der bør etableres en ny ansættelsesform, som muliggør denne dualistiske funktion. En 

mulighed er at søge inspiration i den britiske modul-opbyggede ”consultantmodel”. 

Bestyrelsen har beskrevet denne stillingskategori i artiklen: 

”Kan den britiske consultant-model bruges i Danmark?” Ugeskrift for Læger 23. juni 2008. 

Hvis denne model eller dele heraf ønskes indført med mulighed for, at en nærmere fastlagt 

del af arbejdsugen placeres i den private sektor, så opstår spørgsmålet om denne stilling 

skal placeres i en speciallægefraktion uden ledelsesmæssig funktion. Den samme 

overvejelse kan gøres i relation i deltidsansættelser Og det bør overvejes om den 

modulopbyggede arbejdstilrettelæggelse – også hentet fra England, bør indføres i 

Danmark med dens klare fordele, men også visse ulemper. 

Hospitalsledelse – centerledelse o. lign 


Revurderingen af overlægestillingen, der i fremtiden skal baseres på en tættere kobling 

mellem klinisk funktion og faglig ledelse, vil uundgåeligt også give anledning til en analyse 

af det ikke patientnære administrative system. En del af disse stillinger er DJØF-stillinger 

ofte besat med læger, andre er direkte klassificeret som lægestillinger. Tiden er inde til 

også at have en nærmere diskussion af denne ledelsesstruktur, set i lyset af de pågående 

og omfattende strukturændringer af hospitalssektoren. Her har primært trojkaledelse 

interesse, da dens oprettelse går tilbage til midten af firserne, hvor hospitalsstrukturen var 

anderledes. Hovedinteressen vil samle sig om den nuværende cheflægekonstruktion med 

nærmest permanent ansættelse og dermed også vedvarende og tiltagende afstand til det 

kliniske arbejde. Vi bør drøfte, om man kunne lære noget af England, hvor de tilsvarende 

stillinger har en anderledes klinisk forankring. Specielt er det af interesse med baggrund i 

nyere hændelser i regionerne. Her er der desværre set etablering af et regionalt forum af 

cheflæger, der umiddelbart optrådte med specialerådsfunktion udenom de eksisterende 

monofaglige specialeråd. Endvidere er der uheldige eksempler på, at der gives faglige 

pålæg af cheflæger uden en reel klinisk viden indenfor specialet eller muligheder for at 

overtage det juridiske ansvar i tilfælde af en klagesag. Pålægget ledsages undertiden af 

udtalelsen, ”Jeg påtager mig ansvaret” hvilket ikke alene er umuligt, men også lidet 

fremmende for arbejdsmiljøet samt den kliniske kvalitet. 

Den private hospitalssektor- overlægers bibeskæftigelse 

Den private sektor i Danmark har udviklet sig fra en gøgeunge til en reel partner indenfor 

hospitalssektoren, betinget af dels 4 ugers ventetidsgarantiordningen/fritvalgsordningen og 

dels en nærmest eksplosiv udvikling i antallet af sundhedsforsikringer. Og den private 

sektor har netop fået en yderligere accept fra regeringens side, idet der i forbindelse med 

ventetidsgarantiens suspension frem til september 2009, er forlangt, at der indgås et 

samarbejde mellem Danske Regioner og Sammenslutningen af Privathospitaler og 

Privatklinikker. Det vil ikke være uden interesse at følge dette samarbejde set i lyset af, at 

de to organisationer hidtil har brugt mest tid på at bekæmpe hinanden frem for at 

samarbejde konstruktivt. 

Manglen på speciallæger medfører, at de to udbydere af sundhedsydelser i den 

sekundære sektor skal konkurrere om samme arbejdskraft, hvilket har bevirket, at nogle 

overlæger arbejder i begge sektorer. Kombinationen har givet anledning til en række 

diskussioner om habilitet og loyalitet. I den forbindelse fandt Overlægeforeningen i 

efteråret 2007 det nødvendigt at få belyst de faktuelle forhold med hensyn til omfang og 

indtjeningsniveauet ved overlægernes bibeskæftigelse. En del af disse resultater kan 

læses på www.laeger.dk Det er dog værd at bemærke, at kun 7 % havde bibeskæftigelse 

på privathospital. Det tilsvarende tal er 60 % for britiske consultants, hvilket under alle 

omstændigheder er en substantiel forskel, selvom tallene ikke er helt sammenlignelige 

Den gennemsnitlige indtjening fra alle former (offentlig-privat) for bibeskæftigelse er 

ca.130.000 kr. årligt, med en vis variationsbredde. 

Overlægeforeningen vil gerne benytte lejligheden til at takke medlemmerne for deres store 

deltagelse i denne spørgeskemaundersøgelse (besvarelsesprocent 72). 

Det er og har altid været Overlægeforeningens politik, at medlemmerne har ret til 

bibeskæftigelse i henhold til de pligter og rettigheder, der gives i gældende overenskomst 

og lovgivning (tjenestemandsregulativet). Men det er ikke i overensstemmelse med 

overenskomsten, hvis den ansættende myndighed generelt forbyder at arbejde udenfor 

den offentlige sektor. Det skal understreges, at overenskomsten indgået i 2008 ikke har 

ændret rettighederne på dette område. 


Hvis der i fremtiden skal indføres et generelt forbud mod bibeskæftigelse i den private 

sektor for overlæger med primær ansættelse i det offentlige system, vil det kræve en aftale 

imellem overenskomstens parter med en realistisk økonomisk kompensation for 

fraskrivelsen af en væsentlig indtjeningsmulighed. Det skal samtidigt understreges, at det 

er Overlægeforeningens synspunkt, at finde en ansættelsesform, hvor vilkårene for dette 

dobbelte ansættelsesforhold er synlige for såvel kollegaerne i afdelingen som de to 

arbejdsgiverparter. 

Foruden konkurrencen om sundhedspersonalets bibeskæftigelse foregår der en ideologisk 

funderet debat om sundhedssektorens organisering, som tillige ofte iblandes en vis portion 

brødnid mellem de to sektorer. I den offentlige sektor hævder man , at de private 

hospitaler ydes en for høj DRG-takst, da sektoren er ”fritaget” for akut- og 

undervisningsfunktionen, mens den private sektor hævder, at den anvendte 

finansieringsmodel er korrekt, da den offentlige sektors forrentning og afskrivning ikke 

indgår i DRG-taksten. Hertil kommer, at det undertiden udokumenteret fremføres, at den 

profitbaserede aktivitet giver anledning til indikationsskred. 

Debatniveauet, specielt om lægers bibeskæftigelse, har undertiden været på kanten af det 

perfide. Vi kan konstatere, at den administrative ledelse i Region Midtjylland har været 

meget hurtige til at konkludere om en konkret sag fra en anden region ved nærmest at 

beskylde navngivne overlæger for bedrageri, på trods af at de pågældende havde en klar 

aftale med deres arbejdsgiver om vilkårene for udøvelse af deres bibeskæftigelse 

Det er Overlægeforeningens synspunkt, at en del af debattens til tider lave 

lødighedsniveau bl.a. skyldes manglende valide undersøgelser som præmisser for 

argumentationen. Vi foreslog derfor på Lægemødet 2008, at Lægeforeningen fik iværksat 

en analyse af området. Det er glædeligt, at Lægeforeningen nu har taget skridt til et 

samarbejde med Dansk Sundhedsinstitut (DSI) om et projekt, der handler om samspillet 

mellem offentlige og private aktører. 

Overlægeforeningens krav er, at uanset organisationsstrukturen af den danske 

sundhedssektor, skal den grundliggende patientrettighed være ”fri og lige adgang” til 

behandling, samt at det kvalitetsmæssige niveau er identisk i de to sektorer. Der skal også 

være mulighed for konkurrence på lige økonomiske vilkår. 

Behovet for seriøse analyser af økonomiske årsagssammenhænge i sundhedssektoren er 

en nødvendighed i relation til diskussionen om skattefradragsretten for 

sundhedsforsikringer tegnet af erhvervslivet for det ansatte personale og ofte også 

ægtefæller og børn. Skal fradragsretten afskaffes eller udbredes til alle? Jf. at den 

offentlige sektor nu også tilbyder sundhedsforsikringer til personalet. Hvis fradraget 

afskaffes, vil statens provenu så blive brugt på sundhedssektoren eller en Kattegatbro? – 

Hvis Skattekommissionen alene peger på en nedsættelse af topskatten, vil det så blive de 

velbjergede, der i fremtiden tegner en privat sundhedsforsikring uanset fradragsret eller 

ej? 

Øges brugerbetalingen i Danmark, selv om landet allerede ligger højt i OECD på dette 

område. Hvilken betydning vil dette forsøg på adfærdsregulering få for den sociale lighed i 

tilfælde af sygdom? 

Er det basale problem, at finansieringsgrundlaget for sundhedssektoren er for lavt til 

opretholdelse af en efter brugernes vurdering tidssvarende sundhedssektor? 


Regionernes store underskud i 2008 kunne ligeledes pege i samme retning. Er denne 

økonomiske faktor den reelle årsag til væksten i den private sektor og 

forsikringsdiskussionen, idet store dele af befolkningen tilsyneladende ikke vil acceptere 

den offentlige sektors service- og funktionsniveau? 

OECD udgav allerede i 2004 en omfattende analyse af samspillet mellem offentlig og 

privat finansiering af sundhedssektoren (”Private Health Insurance in OECD Countries”, 

2004), som tydeligt viser, at det ikke er muligt at tegne et entydigt og generelt billede af 

forsikringernes indflydelse på sundhedssektorens forhold. OECD’s resultater understøtter, 

at der foretages en analyse i det enkelte land. 

Hertil kommer det forslag til rammedirektiv, som d.02.07.08 blev fremsat af EUkommissionen. 

I henhold til dette direktivforslag kan patienterne om end med visse 

begrænsninger, søge behandling udenlands uden forhåndsgodkendelse af det nationale 

sundhedsvæsen. Da der er overskydende kapacitet i flere af de europæiske 

hospitalssystemer, kan dette kunne få en del indflydelse på fremtidens danske system, da 

behandlinger i udlandet vil trække økonomiske midler ud af landet. Og endelig skal det i 

denne forbindelse bemærkes, at en række sundhedsydelser i dag er omfattet af direktivet 

om tjenesteydelser. 

Er den politiske ledelse med tidligere amter og nu regioner en uhensigtsmæssig 

ledelsesform i det moderne samfunds økonomisk-politiske indretning? 

Der kan stilles flere spørgsmål end der gives svar. 

Der er derfor mange økonomiske sammenhænge, der må og skal objektivt analyseres, 

hvis kravet om patienternes ”fri og lige adgang” til det danske hospitalsvæsen skal sikres 

og fastholdes i fremtiden. 

Forebyggelse 

Traditionelt har forebyggelsesområdet haft en tilbagetrukken placering i dansk 

sundhedspolitik. Ministeriet til varetagelse af sygdom/sundhed har på ny skiftet navn - 

aktuelt til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Hvilket vel er udtryk for, at man fra 

regeringens side vil opprioritere forebyggelsen. Den ændring af adfærdsmønsteret har 

imidlertid ikke direkte manifesteret sig i regeringsgrundlagets punkt 5: ”Et sundhedstilbud i 

verdensklasse” hvor det nøgternt må konstateres, at forebyggelse ikke er omtalt blandt de 

i øvrigt mange gode intentioner/ønsker for fremtidens sundhedsvæsen. Samme 

konstatering gør sig også gældende for aftalen mellem regeringen og regionerne: ”Aftale 

om regionernes økonomi for 2009”. Dette på trods af, at der i denne aftale findes et punkt 

6 med overskriften ”Bedre ressourceudvikling på sund-hedsområdet”. Som en 

tilsyneladende kompensation for denne anonyme placering af forebyggelse har regeringen 

i januar 2008 nedsat en Forebyggelseskommission. Kommissionen skal i løbet af 2008 

udarbejde en betænkning, med henblik på udformning af en forebyggelsespolitik, der over 

en 10- årig periode forlænger den gennemsnitlige levetid med 3 år. Intentionen er god – og 

ganske ambitiøs - man kan dog være bekymret for, at det foreliggende kommissorium, der 

er bredt og ikke operationelt formuleret, medfører, at resultaterne fra en kompetent 

kommission kommer til at lide samme skæbne som resultaterne af 

Velfærdskommissionen. 

Det er almindeligt accepteret, at man i det moderne samfund ikke kan behandle sig ud af 

en række livsstilskabte sygdomme, Forebyggelse er eneste mulighed og det skal derfor 

styrkes. Det burde have været et indsatsområde allerede for flere år siden. Den 


foreliggende dokumenterede viden på en række områder er så stor, at man burde have 

iværksat sådanne initiativer parallelt med et større udredningsarbejde om emnet. Det må 

være åbenlyst, at en effektiv forebyggelsespolitik uden hospitalernes engagement ikke vil 

blive effektiv. 

Indtil for et år siden ydede ” Netværk af forebyggende sygehuse” en stor og valid indsats 

på dette område. Organisationen blev nedlagt, fordi regionerne ikke ville yde en 

økonomisk dækning på ”sølle” 1 mio. kr. med den begrundelse, at regionerne selv kunne 

varetage dette arbejde. Der er imidlertid langt mellem ord og gerninger, regionerne har 

indtil videre været fuldstændig usynlige på forebyggelsesområdet. 

Det er Overlægeforeningens politik at bidrage til, at der i Lægeforeningens bestyrelse vil 

blive lagt stor vægt på at styrke forebyggelsen. Det fordrer, at hospitalerne inddrages 

aktivt, specielt med henblik på at Forebyggelseskommissionens arbejde bliver gjort 

operationelt og ikke kommer til at lide den samme kranke skæbne, som talrige andre 

rapporter, nemlig som støvsamler på en eller anden hylde i et ministerium. Det er 

Overlægeforeningens vurdering, at der vil være stor lydhørhed for dette synspunkt i 

Lægeforeningen. 

Produktionsfiksering – forskning 

Medlemmerne af Overlægeforeningen har helt utvivlsomt oplevet, hvordan 

sygehusvæsenet over den seneste årrække har haft et stadig stigende fokus på 

produktion – ikke mindst af de kirurgiske ydelser, der jo er lette at måle og tælle. Det er en 

helt legitim og samfundsmæssig vigtig opgave, at der drages omsorg for, at 

skatteborgerne får noget for deres penge. Men det er som om, det i stigende grad 

glemmes, at sygehusvæsenet har andre opgaver end de rent produktionsmæssige. 

Produktionsfikseringen bliver i den forbindelse at ligne med en gøgeunge, der tenderer 

mod at skubbe andre centrale opgaver ud af reden. Det gælder ikke mindst den kliniske 

forskning, som har fået trangere kår i de seneste år. 

Overlægeforeningen belyser konsekvenserne af produktionsfikseringen på årsmødet i 

2009, hvor emnet er tema for den faglige konference. 

Konflikten på sundhedsområdet – frivilligt ekstraarbejde 

Strejken på Sundhedskartellets område har været både legal og i overensstemmelse med 

Hovedaftalen og det forhandlingssystem, der i daglig tale betegnes som den ”Danske 

forhandlingsmodel”. Vilkår en faglig organisation som Overlægeforeningen naturligvis 

respekterer. 

Uanset de fagretslige forhold bør forløbet og de menneskelige/faglige konsekvenser give 

anledning til en vis eftertanke, og nogle analyser af om samfundet i almindelighed og 

sundhedssektoren i særdeleshed i dag er konstrueret til at håndtere denne 

forhandlingsmodel. 

Det langvarige forløb har bevirket, at mange overlæger samt ansatte fra andre 

personalekategorier, på basis af personlige moralske normer, har fundet forløbet etisk 

uacceptabelt, uanset gældende regler på arbejdsmarkedet. 


Ophævelsen af strejkeretten generelt eller specifikt for sundhedssektoren vil næppe være 

realistisk. Hvad skulle alternativet være? Hvilken anden pressionsmulighed skulle 

arbejdstagerne have? Selv om de opnåede fordele for de strejkende organisationer har 

været yderst beskedne både i økonomisk og politisk henseende. 

Derfor må opmærksomheden primært rettes mod, at der etableres en forhandlingsmodel, 

som afspejler de reelle politiske magtforhold og ansvarsområder i samfundet. 

Overlægeforeningens egne erfaringer fra overenskomstforhandlingerne 2008 samt 

forløbet af strejken afslører med al ønskelig tydelighed, at Danske Regioner i sin 

nuværende form er et forsinkende og unødvendigt forhandlingsled. Organisationen 

repræsenterer ikke den egentlige økonomiske arbejdsgiver/magt, som i realiteternes 

verden er Staten/Finansministeren. Strejkens ophør blev derfor heller ikke betinget af 

Danske Regioners indsats som forhandlingspart, men ved en uofficiel indgriben fra 

Finansministeren. Til gengæld havde Danske Regioner hovedrollen som ”prygelknabe” i 

dette uværdige forhandlingsforløb. Hvis man – som det er sket i den forgangne offentlige 

debat - taler om ”at tage patienterne som gidsler”, så var det ikke alene Sundhedskartellet, 

der gjorde dette, men i høj grad også Finansministeren. 

Derfor må en fremtidig forhandlingsmodel indebære, forudsat man ønsker at bibeholde 

regionsmodellen, at det økonomiske grundlag for regionerne ændres. Alternativet er en 

nedlæggelse af regionerne. Et valg der bør træffes hurtigst muligt. Værdien af ”Den 

danske forhandlingsmodel” er tydeligvis udhulet på det regionale område. 

Hvis der ellers kan peges på noget ”positivt” som en konsekvens af strejken, må det være, 

at 1 måneds ventetidsgarantien er suspenderet for et år, og dermed giver mulighed for, at 

der arbejdes for indførelsen af en differentieret ventetidsgaranti baseret på faglige 

præmisser. Opgaven er vanskelig, idet der fortsat må være en patientrettighed vedrørende 

den maksimale ventetid, som for en række sygdomme uproblematisk kan være mere end 

de nuværende 4 uger. Der skal dog i den forbindelse indgå en vurdering af de sociale 

elementer af en længere sygdomsperiode. Det er ikke Overlægeforeningens politik, at 

ventelisterne atter skal præges af den tilfældighed, som var fremherskende i amternes tid, 

dvs. uden en eller anden form for patientrettighed. 

I skrivende stund tegner der sig et uklart billede af regionernes strategi med hensyn til 

afvikling af de udskudte operationer, behandlinger og undersøgelser. De foreløbige 

meldinger lyder på, at regionerne blot ønsker at lade ventelisterne vokse, da garantien 

ikke længere er gældende. Formålet med denne handling er umiddelbart økonomisk 

forståelig, da det produktivitetskrav på 2 %, som regeringen traditionelt har pålagt 

sygehusejerne i den årlige økonomiaftale, er suspenderet for 2008, men genindføres i 

2009. Det indbyder til at holde produktionen nede i 2008, men det er ikke en etisk 

acceptabel handlemåde. Regeringens holdning er ukendt på nuværende tidspunkt. 

Lykkedes det for regionerne at gennemføre denne strategi, der tilsyneladende lægges op 

til, må det karakteriseres som et nederlag for patienterne – og især for regeringen. Der er 

næppe tvivl om, at der foregår et politisk spil mellem regionerne og regeringen, ikke mindst 

med baggrund i regionernes manglende evne til at forhandle sig til den nødvendige 

økonomi hverken for 2008 eller 2009. Man kan vel også tale om, at” patienterne er blevet 

gidsler” i det politiske og økonomiske spil imellem regeringen og regionerne. 

Disse politiske forhold kan medføre, at overlægerne kommer under et vist ubehageligt - 

men forståeligt - pres fra patienternes side, hvis der ikke gives økonomiske mulighed for 

en relativ hurtig afvikling af de udsatte undersøgelser og behandlinger. Der vil utvivlsomt i 

efteråret 2008 blive behov for, at de faglige organisationer og overlægegruppen involverer 

sig endnu mere i den sundhedspolitiske debat. 


FEA 

Speciallægemanglen har - efter flere år - endelig fået nogle regioner til at indse behovet for 

at indgå aftaler med overlægerne på regionalt plan om etablering af ordninger om Frivilligt 

ekstraarbejde (FEA). Region Midtjylland bad allerede om en sådan forhandling ultimo 

2007. Forhandlingerne medførte ingen aftale grundet uenighed om prisniveauet, men der 

var nogenlunde enighed om principperne. Forhandlingerne blev indledt ved årsskiftet 

2007-08, men stillet i bero pga. overenskomstforhandlingerne. Det medførte imidlertid 

ingen løsning på dette problem, fordi Danske Regioner af uforståelige grunde ikke 

ønskede en generel løsning af problemet. Efterfølgende er der i juni 2008 indgået en aftale 

om FEA med Region Nordjylland. 

Udgangspunktet er som nævnt den generelle speciallægemangel og har i sin oprindelse 

ingen relation til de af Sundhedskartellets strejkeudløste ventelister, men aftalen kan 

naturligvis også anvendes i denne sammenhæng. Overlægeforeningen vurderer, at der i 

overlægegruppen er en velvilje til at medvirke til afvikling af de opståede ventelister, hvis 

der betales en acceptabel løn herfor, da mange overlæger allerede har en øget 

arbejdsbyrde grundet vakancer. Hvad et acceptabelt niveau er, giver imidlertid anledning 

til en udtalt diskrepans parterne imellem og med beskyldninger om grådighed og lignende 

negativt ladede gloser, der næppe er fremmende for forhandlingsmiljøet. Det skal i den 

forbindelse fremhæves, at såvel medlemmerne som embedsmænd i Region Nordjylland 

har udtrykt tilfredshed med den indgåede aftale. Nærmere information ligger på 

www.laeger.dk 

Strukturændringer i Overlægeforeningen, FAS og Lægeforeningen 

Lægeforeningen 

Sandheden i det gamle udsagn om ”at ting tager tid” kan bekræftes med det antal år, det 

har taget at modernisere Lægeforeningen. Processen har ikke altid kunne opnå 

topkarakter, hvad angår elegance i forhold til forhandlingsforløbet eller tid anvendt på 

projektet. På den positive side må man glæde sig over, at alle elementer er blevet 

analyseret og ikke mindst i forhold til kvaliteten af det færdige resultat, der blev endeligt 

vedtaget på Lægemødet 2008. 

Lægeforeningens nye bestyrelse er på 9 medlemmer plus en formand. Bestyrelsen er enig 

om, at der skal ske ændringer i arbejdsformen. Det vil bl.a. medføre, at der fremover vil 

være færre stående udvalg til fordel for en mere udbredt anvendelse af ad hoc udvalg. Det 

er bestyrelsens ønske, at der etableres et mere tæt samarbejde mellem Lægeforeningens 

bestyrelse og bestyrelserne for de enkelte forhandlingsberettigede foreninger og dermed 

en større grad af medlemsinddragelse. Den nye struktur har kun haft en kort 

funktionsperiode, men vurderingen - baseret på dette spinkle grundlag - er, at der i den 

”sammenbragte familie” er et klart ønske om, at det interne samarbejde i Lægeforeningen 

intensiveres, så foreningen ikke længere i det eksterne miljø skal omtales som ”de fire 

lægeforeninger”. Arbejdsprogrammet kan ses på www.laeger.dk 

Overlægeforeningen og FAS 

I modsætning til Lægeforeningens struktur er forslagene til en ændring af 

Overlægeforeningen og FAS endnu ikke vedtaget, men fremlægges på de to foreningers 

repræsentantskabsmøder i oktober 2008. 


Formålet med ændringen er, at ændre FAS fra at være en delforening – et begreb der ikke 

længere eksisterer i Lægeforeningen - til en paraplyorganisation for de 11 

forhandlingsberettigede foreninger. Formanden for den største forhandlingsberettigede 

forening er formand for FAS, p.t. formanden for Overlægeforeningen. FAS skal fremover 

alene være et koordinerende organ for de 11 underliggende foreninger. De tidligere 

funktioner i FAS overføres til den enkelte forhandlingsberettigede forening. 

Målet er selvstændighed for den enkelte forhandlingsberettigede forening, samt at det 

enkelte medlem nemmere kan se sig selv i den samlede Lægeforening. 

Baggrunden for at FAS ikke nedlægges fuldstændigt er dels muligheden for at kunne yde 

støtte til de mindste forhandlingsberettigede foreninger, og dels eksisterende moms og 

skatteregler, som vil gøre en sådan nedlæggelse ganske kostbar. 

Udkast til vedtægter kan læses på www.laeger.dk 

Arbejdsmiljø 

Emnet står højt på dagsordenen i samfundsdebatten om arbejdsmarkedsvilkår, såvel i den 

offentlige som private sektor. I diskussionen medinddrages både det fysiske og det 

psykiske arbejdsklima. 

Hospitalssektoren er heller ingen undtagelse og er omfattet af de obligatoriske 

arbejdspladsvurderinger i henhold til arbejdsmiljølovens § 15. Det er Overlægeforeningens 

vurdering baseret på dels medlemshenvendelser og dels egne observationer, at emnets 

behandling til tider antager rituel karakter. Der er aktuelt to negativt indvirkende faktorer på 

arbejdsmiljøet: Regionernes udtalte produktionsfiksering, i et vist omfang sekundær til 

sundhedssektorens underfinansiering, og arbejdsbelastningen grundet bl.a. manglen på 

læger. 

Overlægeforeningen afholdt i november 2007 en konference med deltagelse af 

bestyrelserne for de nordiske overlægeforeninger om lægers arbejdsbetingelser. Formålet 

var en gennemgang af de vidensbaserede undersøgelser af, hvilken indflydelse 

arbejdstidens placering har i relation til døgnrytmen. Der foreligger en entydig 

dokumentation for, at arbejdstidens længde og tidsmæssige placering har en betydelig 

indflydelse på patienternes sikkerhed samt lægernes helbred og sociale liv. PowerPointpræsentationen 

fra konferencen kan ses på www.laeger.dk. De fire nordiske 

overlægeorganisationer vedtog en resolution omhandlende ”Et godt arbejdsmiljø”, ”Høj 

patientsikkerhed” samt en ”Velfungerende sundhedstjeneste”. Den fulde tekst kan læses 

på læger.dk. Resolutionen er fremsendt til den Europæiske Overlægeforening, der har 

bragt den videre til Europa Kommissionens lægelige rådgivningskomite (CPME). 

I europæisk sammenhæng må Overlægeforeningen beklage, at et flertal af de europæiske 

regeringer ønsker at vedtage en udvanding af EU`s arbejdstidsdirektiv. Det sker efter EUdomstolens 

domme om, at vagt på tjenestestedet skal betragtes som arbejdstid, og den 

ubelastede del af tiden ikke kan betragtes som hviletid. Vi har med endnu større 

beklagelse konstateret, at både Danske Regioner og den danske beskæftigelsesminister 

støtter denne ændring af Arbejdstidsdirektivet. Den politiske behandling i EU er foreløbigt 

havnet i et politisk dødvande. Fremtidsperspektivet for arbejdsmiljøet er ikke opløftende, 

især ikke for EU-landene udenfor Norden. 

I kølvandet af regionaliseringen pågår en fusionsproces af flere sygehuse eller afdelinger, 

og her er det i en række tilfælde nødvendigt med ændring af stillingsindhold, etablering af 

nye samarbejdskulturer etc. Alt sammen processer, hvis menneskelige implikationer er 

store specielt med baggrund i den usikkerhed en række personalekategorier ufrivilligt 

bringes i. Overlægeforeningen anerkender, at der i enkelte regioner er gjort en stor indsats 


for at udarbejde retningslinier for, at fusionsprocesserne skal forløbe acceptabelt for de 

involverede medarbejdere. Imidlertid må vi også konstatere, at det i en række tilfælde 

virker, som om de involverede hospitaler er ”uvidende” om de overordnede retningslinier 

eller de involverede hospitalsledelser har en insufficient eller langsommelig 

kommunikation, der resulterer i uacceptable og unødvendigt dårlige arbejdsmiljømæssige 

vilkår. 

Antallet af personsager, som foreningen deltager i, har været jævnt stigende. Det er 

vurderingen, at ordet ”dialogbaseret ledelse” er blevet til et tomt modeord, ligesom det i 

enkelte tilfælde fremgår, at personaleafdelingerne er ganske dårlig bevandret i de 

overenskomstmæssige og ansættelsesretslige forhold. Set i lyset af debatten om 

fastholdelse af speciallægerne i den offentlige sektor, samt at overlægers eventuelle 

ekstraarbejde placeres i denne sektor, kan det give anledning til undren, at der ikke ydes 

en større indsat på arbejdsmiljøområdet, herunder en langt større villighed til oprettelse af 

seniorordninger. Den offentlige sektor er fortsat i anno 2008 langt efter det private 

arbejdsmarked, hvad angår fastholdelse af medarbejderne. Der er i Trepartsaftalen 

fokuseret på at sikre attraktive arbejdspladser. AC er part i aftalen, Overlægeforeningen 

må derfor arbejde for, at denne aftales intentioner omsættes fra teori til virkelighed – om 

end vore forventninger ikke er store til effekten af denne aftale. 

Ved en samlet vurdering af den aktuelle tilstand på arbejdsmiljøområdet samt udviklingen 

igennem de senere år, har bestyrelsen valgt at iværksætte en arbejdsvilkårsundersøgelse. 

Undersøgelsen blev udsendt i maj måned blandt Overlægeforeningens medlemmer – 

ledende såvel som ikke-ledende overlæger. Ønsket er at kortlægge en række centrale 

variabler vedr. overlægers arbejdsvilkår og deres oplevelser heraf for at kunne gøre det 

politiske arbejde i Overlægeforeningen mere målrettet mod en bedring af arbejdsvilkårene. 

Der skal være fokus på de vilkår, som Overlægeforeningen antager at kunne påvirke 

gennem overenskomstforhandlingerne både centralt og lokalt og i det faglige politiske 

arbejde generelt. 

Undersøgelsen er i første omgang gennemført som en internetbaseret 

spørgeskemaundersøgelse blandt alle foreningens medlemmer. Den vil senere 

blive suppleret med en fokus gruppeundersøgelse blandt ledende overlæger. 

Primo august havde 1.920 medlemmer svaret, hvilket giver en besvarelsesprocent på 56. 

Set i lyset af en lidt svag besvarelsesprocent har Overlægeforeningen besluttet at udsende 

undersøgelsen endnu engang til de medlemmer som ikke tidligere har svaret. Denne gang 

både til dadlnet-adresser og en evt. anden epost-adresse som Lægeforeningens 

registreringsafdeling er i besiddelse af. Undersøgelsen vil modsat den første udsendelse 

også blive udsendt på papir til de medlemmer, som ikke har en registreret epost-adresse 

hos Lægeforeningen. Den ekstra udsendelse finder sted primo september. 

Den ekstra udsendelse betyder, at den endelige afrapportering vil blive udskudt indtil 

begyndelse af 2009. Forhåbentlig med et mere fyldestgørende datamateriale. Selve 

dataanalysen finder sted i et samarbejde med Arbejdsmedicinsk klinik i Århus og 

sammenskrives i en rapport om arbejdsvilkår for overlæger. 

Bestyrelsen takker alle, der har brugt tid på at besvare spørgeskemaet, og ikke mindst de 

mange der har taget sig tid til at anføre ”yderligere bemærkninger”. Disse bemærkninger 

vil også indgå i arbejdet. 


Den Lægelige Videreuddannelse 

Fra dette efterår (2008) erstattes den hidtidige turnusuddannelse af den kliniske 

basisuddannelse. Den varer 12 måneder og består af to delansættelser af hver 6 

måneders varighed. Desuden er det fremover gældende, at påbegyndelsen af 

hoveduddannelsesforløbet skal ske indenfor 4 år efter påbegyndelsen af den kliniske 

basisuddannelse (den såkaldte 4 års regel). 

Antallet af specialer, som kan indgå i den kliniske basisuddannelse, er øget, dog således 

at kombinationen af specialer sikrer, at basislægen reelt får mulighed for at påtage sig et 

lægefagligt ansvar, og at alle målbeskrivelsens kompetencer opnås. 

Arbejdstilrettelæggelsen på afdelingerne, som uddanner basislæger, skal sikre, at lægen i 

det første halvår har superviseret vagtarbejde. Det stiller således helt specielle krav til 

afdelingens speciallæger/overlæger. 

Indførelsen af 4-års reglen for påbegyndelse af hoveduddannelsesforløbet skal ses i lyset 

af både den store speciallægemangel såvel som i den geografiske fordeling af 

speciallæger i Danmark. 

Både indførelsen af den kliniske basisuddannelse såvel som 4 års reglen har været under 

stærk kritik fra flere sider, men primært må man hilse indførelsen af en superviseret 

kompetencestyret uddannelse velkommen. Selvfølgelig skal uddannelserne følges nøje, 

og en mere grundig evaluering afventer en gennemførelse af de første uddannelsesforløb, 

som vil være i 2015. 

Hospitalsplaner 

De danske hospitalsbygninger er i et betydeligt omfang utidssvarende og præget af 

nedslidning grundet manglende vedligeholdelse. Det er i regeringsgrundlaget fastslået, at 

der skal foretages nybygninger i et hidtil usædvanligt omfang. Dertil har regeringen ydet et 

beløb på 25 mia. kr. i perioden 2008 – 18. Umiddelbart virker beløbet på 25 mia. som en 

underfinansiering vurderet på baggrund af dels det reelle behov og dels de allerede 

fremlagte regionale hospitalsplaner. 

Regionernes foreløbige hospitalsplaner er imidlertid ikke i nødvendigt omfang 

karakteriseret ved den påkrævede fremtidssikring, der må kræves af en samfundsmæssig 

investering af denne størrelsesorden. Et forhold der betinges dels af snæver 

lokalpatriotisme og dels manglende overordnet sammenhæng på tværs af 

regionsgrænser. Det må være et ufravigeligt krav, at den kommende hospitalsplanlægning 

sker ud fra en landspolitisk vinkel, så hospitalssektoren fremtræder velorganiseret - også 

uden eksistensen af den nuværende regionsstruktur. 

At lokalpatriotismen blomstrer både blandt lokalbefolkningen og i lægegruppen er ikke 

overraskende. Adfærden er kendt fra tidligere diskussioner af omfordelinger af offentlige 

arbejdspladser, eksempelvis i forbindelse med kaserne- og seminarienedlæggelser. Det er 

derimod et overraskende og usædvanligt debatniveau, der har været benyttet nogle steder 

i landet. Specielt tager Overlægeforeningen afstand fra den debattone, der i enkelte 

tilfælde har været anvendt i Holstebroområdet. 

Overlægeforeningen ønsker, at den nedsatte ekspertgruppe kan prioritere og sætte sig ud 

over det lokale snæversyn og foretage en sammenhængende landsdækkende prioritering. 


Overlægeforeningen støtter Sundhedsstyrelsens akutplan. Det skal i den forbindelse 

understeges, at det er en forudsætning, at der etableres en præhospitalsfunktion af den 

nødvendige faglige kvalitet. 

Hvilken bemanding og hvilken faglig og organisatorisk ledelse der skal etableres i de nye 

akutfunktioner må nærmere analyseres. Diskussioner om etablering af et fagområde eller 

speciale indenfor akutområdet har ikke på nuværende tidspunkt den fornødne tyngde til at 

foretage en endelig vurdering med henblik på at besvare ovenstående spørgsmål. Der er 

erfaringer fra Sverige og USA, der er lande, der ikke har en primær sektor. Der er behov 

for at analysere akutfunktionen i en sammenhæng med en primær sektor, som vi har i 

Danmark. Debatten er påbegyndt med Sundhedsstyrelsens akutplan og indeholder en enstrenget 

adgang til hospitalsfunktionen via primærsektoren. Det anbefales, at der oprettes 

forsøgsmodeller for organiseringen af den akutte modtagelse, som senere underkastes 

uafhængige evalueringer. 

Endelig vil det være hensigtsmæssigt, hvis de vedtagne hospitalsplaner forelægges til 

udtalelse for nedsatte rådgivende udvalg i Sundhedsstyrelsen vedrørende 

specialeplanlægningen. Det må ikke være muligt, at der foretages kirurgiske indgreb, uden 

at de faglige krav om bl.a. volumen er tilfredsstillende, jf. etablering af koloncancerkirurgi 

på Privathospitalet Hamlet eller andre lignende uacceptable organiseringer. 

Den elektroniske patientjournal (EPJ) 

Sundhedsvæsenets hovedopgave er at yde den til enhver tid gældende bedste kvalitet af 

diagnostik og behandling. Det kræver med nutidens teknologiske stade, at 

sundhedsvæsenet som et nødvendigt hjælpemiddel digitaliseres. Det er på en række 

områder gennemført på sufficient og klinisk tilfredsstillende vis. Trods denne almene 

erkendelse må man desværre konstatere, at det langt fra er lykkedes, hvad angår den 

mest centrale kliniske og juridiske funktion, nemlig den elektroniske patientjournal. 

Allerede i maj 2003 udkom ”National IT-strategi for sundhedsvæsenet 2003 – 2007”, som 

var en vel planlagt og struktureret strategi. Der var dog den skavank, at amterne var bedre 

vidende og undlod brugen af den nationale plan, hvorefter den amtslige organisation 

kunne melde sig ind i ”klubben af IT-skandaler i den offentlige sektor”. Denne useriøse 

fremgangsmåde har nødvendiggjort behovet for endnu en national strategiplan: ”Den 

nationale strategi for digitalisering af sundhedsvæsenet 2008 – 12” 

Det fremgår her, at efter nedlæggelse af amterne er det direkte ansvar for EPJ 

beklageligvis placeret i den enkelte region. Ofte under ledelse af de samme personer, der 

ikke har kunnet få det til at fungere i amternes tid. Det kan give anledning til en dyb 

bekymring for kvaliteten og resultaterne af den videre udviklingsproces. 

Erik Juhl har i rapporten: ”Rundrejse i det danske sygehusvæsen” beskrevet problemet: 

”Barriere for udbredelsen af bedste praksis” en problemformulering der bør haves in mente 

i den videre proces, idet der på enkelte hospitaler findes EPJ-modeller, som fungerer til 

klinikkernes tilfredshed. Disse EPJ-lakuner bør danne grundlaget for den videre udvikling, 

efter princippet ”best practice”. Det er ikke tilfældet i dag alene betinget af politiske årsager 

og ikke med faglige begrundelser. En løsning er påkrævet øjeblikkeligt, da det må 

konstateres, at samarbejdet imellem regionernes enkelte hospitaler visse steder bl.a. 

vanskeliggøres på grund af den manglende mulighed for indbyrdes kommunikation på det 

digitale område. 


Der er i de forløbne fem år udarbejdet adskillige politikpapirer for IT-området uden at dette 

har manifesteret sig i EPJ-kvaliteten, inklusiv et papir fra Overlægeforeningen i 2004. Der 

har på området været langt mellem ord og gerninger. 

Det må nøgternt konstateres, at 5 års erfaring har vist, at en decentral organisation for 

EPJ etableringen må karakteriseres som fejlslået ud fra en helhedsbetragtning. Det kan 

kun tolkes, som den nuværende lokale/regionale ekspertise ikke er tilstrækkelig. 

Konklusionen bør efter Overlægeforeningens opfattelse være, at EPJ fjernes fra 

regionernes ansvarsområde og centraliseres evt. i en af regionerne helt uafhængig 

organisation. Det bør ikke længere være muligt generelt at indføre systemer på et ikke 

valideret funktionsdygtigt niveau, bedst karakteriseret som prototype-niveau, både når det 

drejer sig om talegengivelse og andre EPJ-funktioner. 

Det skal i fremtiden ikke være muligt, som en morsom deltager i Lægemødet 2008 udtalte: 

”IT er akronymet for Ikke Tilstede”. 

OK resultat 2008 

I beretningsperioden er der indgået nye overenskomster og aftaler. Kravene til fornyelse af 

overenskomster og aftaler blev udvekslet i efteråret 2007, og forhandlingerne blev herefter 

igangsat. En række generelle spørgsmål blev forhandlet af Kommunale Tjenestemænd og 

Overenskomstansatte (KTO), hvor FAS/Overlægeforeningen er repræsenteret igennem 

Akademikernes Centralorganisation (AC) og dels af FAS/Overlægeforeningens egne 

organisationsforhandlinger. Arbejdsgivermodparten er repræsenteret af Regionernes 

Lønnings- og Takstnævn, hvori der indgår repræsentanter for de 5 regionerne, 

Kommunernes Landsforening og staten. 

Forhandlingerne resulterede i aftaler, der forelå den 2. marts 2008, hvor KTO-forliget på 

det regionale område blev indgået. 

Overlægeforeningens repræsentantskab blev ekstraordinært indkaldt til møde den 2. april 

2008 i Odense Congres Center for at tage stilling til resultatet. Repræsentantskabet 

tilsluttede sig så godt som enstemmigt resultatet. De nye overenskomster og aftaler blev 

fornyet for en periode af 3 år gældende fra den 1. april 2008. 

Lønstigninger 

Samlet medfører forhandlingsresultatet forbedringer på i alt 12,8 pct. som udmøntes i 

løbet af den 3-årige overenskomstperiode 1. april 2008 – 31. marts 2011. KTO-forliget 

medfører lønstigninger til alle på i alt 7,93 pct. i perioden. 

Som en del af forliget videreføres den såkaldte reguleringsordning, som betyder, at 

lønningerne i kommuner og regioner reguleres med 80 pct. i forhold til lønudviklingen på 

det private arbejdsmarked. 

På tidspunktet for aftaleindgåelsen var samtlige skøn over løn- og prisstigninger i 

overenskomstperioden af en sådan karakter, at forhandlingsfællesskaberne kunne 

konkludere, at reallønnen var sikret i perioden alene ved de generelle lønstigninger. 

Imidlertid indikerer de seneste inflationsforventninger, at det kan blive problematisk at 

fastholde denne konklusion. 

Den lokale løn tilføres yderligere midler, idet der er afsat 1,6 pct. af lønsummen, som skal 

udmøntes ved lokale forhandlinger i 2009 og 2010. Til de lægelige chefer 

(specialeansvarlige overlæger, ledende overlæger, cheflæger m.fl.) afsættes 2,5 pct. af 

gruppens lønsum til lokal løndannelse. 

Som en del af de generelle lønforhøjelser er der afsat 0,2 pct. i overenskomstperioden 

som kompensation for personalegoder på det private arbejdsmarked, idet regionalt ansatte 


ikke har haft samme adgang til personalegoder som privatansatte. Kompensationen 

holdes uden for reguleringsordningen. 

Den særlige feriegodtgørelse forhøjes med 0,45 pct., således at godtgørelsen bliver på 

1,95 pct.. Forhøjelsen udbetales første gang med majlønnen i 2010. 

Forhøjelsen indgår ikke i beregningsgrundlaget for reguleringsordningen. 

Ud over de generelle lønstigninger er der i organisationsforhandlingerne mellem FAS og 

RLTN aftalt en række lønstigninger med virkning fra den 1. april 2009: 

For ledende overlæger og derover forhøjes det pensionsgivende tillæg med 24.259,06 kr. 

(niveau 1. april 2008) 

For alle øvrige overlæger forhøjes det pensionsgivende tillæg med 7.035,13 kr. (niveau 1. 

april 2008). 

I overenskomsten for speciallægekonsulenter forhøjes grundhonorarerne med 5,36 pct. 

Pension 

Det samlede pensionsbidrag til overlæger ansat efter overenskomst og til supplerende 

pensionsgivende tillæg til tjenestemænd forhøjes fra 16,12 pct. til 17,5 pct. Forhøjelsen 

sker af to omgange: Første gang er pr. 1. april 2009, hvor procenten forhøjes til 16,85 og 

2. gang pr. 1. april 2010, hvor procenten forhøjes til 17,5. 

For tjenestemænd gøres alle ikke-pensionsgivende tillæg pensionsgivende med 17,5 pct. 

med virkning fra den 1. april 2009. Undtaget er overgangstillæg samt tillæg til 

vagtbærende overlæger (tjenestemandsansatte ansat før 1. januar 1996) 

Pensionsdækningen af vagthonorarer hæves fra 5 pct. til 10 pct. med virkning fra den 1. 

april 2009. 

Der sker en forhøjelse af indbetalingen til ATP fra C- til A-sats med virkning fra den 1. april 

2010. 

Det betyder, at de månedlige indbetalinger til ATP forhøjes fra 146,70 kr. (C-sats) til 

243,90 kr. (A-sats). 

Arbejdstid 

Der indføres en ny vagtform for overlæger og lægelige chefer kaldet ”delvagt på 

hverdage”. Vagten kan på hverdage supplere en døgndækkende speciallægevagt. Der 

skal altså være en anden speciallæge, der enten har vagt på tjenestestedet eller vagt 

uden for tjenestestedet frem til næste morgen. 

Delvagten på hverdage etableres i forlængelse af en dagtjeneste og er en tjeneste, som 

varetages frem til senest kl. 21. Det vil sige, at delvagt på hverdage begynder på det 

tidspunkt, hvor den almindelige dagtjeneste ophører. 

Der kan ikke planlægges elektive operationer og ambulatorievirksomhed i vagttiden. Det 

hindrer dog ikke, at elektive operationer og ambulatorievirksomhed undtagelsesvist 

færdiggøres i vagten. 

Delvagt på hverdage honoreres med 1018,55 kr. pr. vagt (31.03.2000-niveau) svarende til 

1235,45 kr. pr. 1. april 2008. Alle tilstedeværelsestimer indregnes i arbejdstiden. 

For delvagten på lørdage, søndage og søgnehelligdage er der aftalt en række 

præciseringer, og honoraret for vagten forhøjes med virkning fra den 1. april 2009 fra 

1070,00 kr. til 1408,56 kr. pr. vagt (angivet i 31.03.2000-niveau, hvilket svarer til 1708,52 

kr. i 1. april 2008-niveau). 

Det er aftalt, at delvagten på lørdage, søndage og søgnehelligdage kan efterfølges af en 

vagt uden for tjenestestedet med en samlet honorering på 2882,05 kr. pr. vagt 

(31.03.2000-niveau) svarende til 3495,79 kr. pr. 1. april 2008. 

Såvel delvagten på hverdage som på lørdage, søndage og søgnehelligdage er omfattet af 

vagthyppighedsbestemmelser, således at vagt normalt højst kan pålægges hvert 6. døgn. 

Delvagt på lørdage, søndage og søgnehelligdage kan tillige normalt højst pålægges 2 

gange pr. måned. Det vil sige, at for en afdeling, hvor overlægerne både varetager vagt på 


tjenestestedet og delvagt alle dage, skal der være mindst 12 overlæger om at dele 

vagterne. 

Vagthonorarerne for vagt på lørdage, søndage og søgnehelligdage forhøjes med virkning 

fra den 1. april 2009. 

Projekt om fremtidens arbejds- og vagttilrettelæggelse for speciallæger iværksættes med 

mulighed for at aftale forsøg med vagt- og arbejdstilrettelæggelsen. 

Aftalen om cheflægers, overlægers og afdelingslægers oplysningspligt ved 

bibeskæftigelse er blevet fornyet med nogle præciseringer og tekstmæssige beskrivelser. 

Der er ikke ændret i retten til bibeskæftigelse. 

Seniorrettigheder 

Af de midler, der ved trepartsaftalerne (aftaler mellem regeringen, Kommunernes 

Landsforening, Danske Regioner, LO og AC) blev afsat til seniorpolitiske initiativer i 

regionerne i perioden 2008 til og med 2011 – for AC’s vedkommende i alt ca. 23,4 mio. kr. 

– etableres der centralt aftalte seniorrettigheder i form af en seniorbonus, der kan veksles 

til bl.a. seniordage. 

Uanset hvornår på året en læge i en region fylder 62, 63, 64 år eller derover, har den 

pågældende i januar måned i det næstfølgende år ret til en seniorbonus på 0,8 pct., 1,2 

pct. eller 1,6 pct. af sædvanlig løn. Den ansatte kan vælge at konvertere sin seniorbonus 

til seniordage og/eller selvvalgte kompetenceudviklingsforløb eller ekstraordinær 

pensionsindbetaling. 

For andre grupper indtræder seniorrettigheden til bonus ved 60 år, men der var for 

lægegruppen kun midler til seniorbonus fra det 62. år. 

Trepartsaftalernes elementer omkring seniorpolitik og senioraftaler indskrives i 

rammeaftalen om seniorpolitik. Det betyder, at arbejdspladsens indsats for at fastholde 

seniorer klart skal fremgå af personalepolitikken, og et tilbud om seniorsamtale der har 

fokus på fastholdelse og medarbejdernes ønsker og forventninger til deres arbejdsliv både 

på kort og længere sigt. 

Kompetenceudvikling 

Aftalen vedrørende udmøntning af trepartsmidlerne til kompetenceudvikling skal styrke de 

regionale arbejdspladsers mulighed for kompetenceudvikling. Der er afsat 118 mio. kroner 

til formålet i overenskomstperioden. Midlerne er et supplement til den 

kompetenceudvikling af medarbejdere, som i øvrigt finder sted i regionerne. Midlerne er 

fordelt efter lønsum i hver region og mellem hovedorganisationsområderne. AC’s andel af 

det samlede beløb udgør 32 mio. kroner. I hver region etableres for hvert 

hovedorganisationsområde et lokalt beslutningsforum/bestyrelse, som består af 

ledelsesrepræsentanter og medarbejderrepræsentanter. Disse træffer i enighed beslutning 

om midlernes anvendelse i den enkelte kommune. Midlerne skal fortrinsvis anvendes til 

kompetencegivende kurser og efter-/videreuddannelser hos anerkendte udbydere. 

Herudover indebærer aftalen, at alle medarbejdere skal have en årlig MUS, som 

udgangspunkt individuelt, men det kan aftales lokalt, at MUS holdes som gruppesamtaler 

og team-samtaler. 

Ferie 

I forhold til afvikling af den 6. ferieuge er det bl.a. aftalt, at en medarbejder, der ønsker sin 

ferie udbetalt, skal give arbejdsgiveren besked inden den 1. oktober i ferieåret. Det gælder 

dog kun, hvis regionen inden ferieårets begyndelse har oplyst, at man ønsker at anvende 

denne regel. 

Det er endvidere i forhold til de første fem ugers ferie aftalt, at den ansatte har ret til 

feriegodtgørelse med 12 pct. i stedet for efterfølgende ferie med løn for disse uger. Ønsket 


herom skal fremføres inden optjeningsårets begyndelse. Muligheden vil være attraktiv for 

overlæger, der imødeser meget merarbejde. 

Ny aftale for Færøerne 

I beretningsperioden er også aftalen for de tjenestemandsansatte overlæger på Færøerne 

blevet fornyet. De direkte forhandlinger er varetaget af Overlægeforeningens lokale 

repræsentanter. 

Resultatet medfører pæne stigninger i tillæggene til overlægerne. Den supplerende 

pensionsordning bliver forbedret med samme pensionsprocenter som i den danske aftale, 

ligesom pensionsdækningen af vagthonoreringen også kommer til at svare til den danske 

aftale. 

Overlægers lønninger vil fortsat blive reguleret med samme reguleringsprocent som i 

Danmark. 

Den færøske aftale er 3-årig og gælder frem til 2011. 

Sag om rækkevidden af overenskomstens bestemmelser om arbejdstid 

Foreningen har i beretningsperioden oplevet, at regionerne tester rækkevidden af 

foreningens aftaler og overenskomster. 

Umiddelbart efter afslutningen af forhandlingerne om de generelle overenskomst- og 

aftalefornyelser pr. 1. april 2008 blev foreningen med kopi af varslingsskrivelser af 11. 

marts 2008 orienteret om, at de ortopædkirurgiske overlæger på Vejle Sygehus – nu 

Sygehus Lillebælt - pr. 1. oktober 2008 skulle forrette tjeneste i afdelingens ambulatorium 

inden for tidsrummet 08:00-20:00. Foreningen protesterede overfor sygehuset og Region 

Syddanmark samt orienterede Danske Regioner om, at en sådan arbejdstilrettelæggelse 

ikke ligger inden for rammerne af overenskomster og aftaler for overlæger indgået mellem 

Regionernes Lønnings og Takstnævn (Danske Regioner) og foreningen. 

Dagarbejdstiden er ikke eksplicit defineret i overenskomsten, men foreningen tilkendegav 

overfor Region Syddanmark, at der har hidtil, mellem overenskomstens parter uden 

anfægtelse og så længe overenskomsten har været gældende, været enighed om 

fastlæggelsen af begrebet dagtjeneste. Denne kutyme er lagt til grund såvel i forbindelse 

med tidligere forhandling af overenskomsten, som i forbindelse med den seneste 

overenskomstfornyelse. Danske Regioner har anerkendt foreningens fortolkning. 

Sygehus Lillebælt har således med brev af 3. juli 2008 meddelt overlægerne med kopi til 

foreningen, at ortopædkirurgisk ambulatoriums åbningstider bliver til kl. 18:00 og dermed 

anerkendt, at overlægers dagtid ikke kan udstrækkes til efter dette tidspunkt. 

Babyambulance – OUH 

På Odense Universitetshospital (OUH) er der pr. 1 marts 2008 etableret en 

babyambulance med henblik på transport af meget for tidligt fødte børn fra regionens 

øvrige sygehuse til OUH’s Neonatal afdeling. Babyambulancen er i vagttiden bemandet 

med Anæstesiafdelingens børneanæstesiologer, som udgør et selvstændigt 

tilkaldevagthold parallelt med Anæstesiafdelingens generelle anæstesiologiske vagt. 

Det er foreningens opfattelse, at bemandingen af babyambulancen er at betragte som 

udetjeneste. Det betyder, at tjenesten skal honoreres som sådan, samt at der skal 

etableres en supplerende vagtordning, idet en overlæge ikke kan have fremmødepligt i 

forhold til to tjenestesteder samtidig (hospitalet og babyambulancen). OUH har indtil videre 


ikke anerkendt dette, hvorfor børneanæstesiologerne bemander babyambulancen under 

tjenstligt pålæg. 

Der er aftalt nye drøftelser mellem foreningen og OUH den 3. september 2008. 

Den individuelle medlemsbetjening 

Foreningen yder rådgivning og bistand til medlemmerne vedrørende løn- og 

ansættelsesforhold. 

Bistanden ydes primært af tillidsrepræsentanterne (de lokale repræsentanter) og 

foreningens sekretariat samt i et samarbejde mellem disse. 

Tillidsrepræsentanterne afløste pr. 1.1. 2007 de gamle amtsrepræsentanter og 

erfaringerne har vist, at de er et værdifuldt led i den individuelle medlemsbetjening. 

Tillidsrepræsentanterne er tillagt forhandlings- og aftalekompetencen vedrørende lokal løn 

og kan gå ind i og bistå medlemmerne i spørgsmål om udfyldning af overenskomsten, hvor 

overenskomsten giver mulighed for indgåelse af lokale aftaler som f. eks. vagt- og 

arbejdstilrettelæggelse. Endvidere kan tillidsrepræsentanterne deltage som bisidder ved 

tjenstlige samtaler - som oftest i tæt kontakt med sekretariatet. Der er mange fordele ved 

at have lokale repræsentanter, da løsning af problemer på lokalt niveau ofte giver det 

bedste resultat. 

Sekretariatet yder ligeledes individuel rådgivning vedrørende overenskomstfortolkning og 

løn- og ansættelsesvilkår samt bistår i personsager, når dette skønnes mest 

hensigtsmæssigt, dvs. når sagens karakter tilsiger det, eller der er behov for særlig indsigt 

i overenskomster og lovregler. 

I det forgangne år har sekretariatet været inddraget i en række personsager i forbindelse 

med implementeringen af ændrede sygehus-/hospitalsstrukturer i flere regioner, ikke 

mindst i Region Hovedstaden. 

Der har været en række forhandlinger i forbindelse med sammenlægning af afdelinger, 

hvor stillingen som ledende overlæge har været opslået enten internt eller eksternt. 

Disse strukturændringer og besættelsen af stillingen som ledende overlæge har indebåret 

drøftelser af den lønmæssige indplacering af den nye ledende overlæge samt forhandling 

af eventuel fratræden eller anden placering af den eller de tidligere ledende 

overlæger/klinikchefer, som ikke fremover skal være ledende i den nye struktur. 

Vedrørende sidstnævnte har det i mange tilfælde været muligt at nå frem til tilfredsstillende 

løsninger med hensyn til en fremtidig placering i den nye afdeling. I mange af disse 

tilfælde har det været den pågældende selv, som har forhandlet løsningen på plads. I 

nogle situationer er der med foreningens mellemkomst forhandlet fx 

fratrædelsesordninger. 

I forbindelse med besættelse af den nye ledende overlægestilling med en af de ledende 

overlæger, hvis afdeling indgår i en sammenlægning, er der på et enkelt hospital 

konstateret uenighed mellem arbejdsgiversiden og Overlægeforeningen vedrørende 

spørgsmålet om bevarelse af den hidtidige løn. 

Da regionen rummer flere forskellige tidligere selvstændige ansættelsesområder med 

forskellige lønprofiler, kan der konkret være store forskelle på lønniveauet for en ledende 

overlæge/klinikchef. I den konkrete sag er det arbejdsgivers opfattelse at besættes 

stillingen efter opslag – uanset om det er internt eller eksternt – er der tale om en ny 


ansættelse, hvor man ikke er sikret mod en eventuel lønnedgang. Overlægeforeningen 

finder, at ansøgning og nybesættelse af stillingen udspringer af strukturændringen, idet 

den hidtidige stilling enten bortfalder eller ændres drastisk ved strukturændringen. Den 

pågældende bør derfor behandles på samme måde, som overlæger der overflyttes som 

følge af strukturændringen. 

Da det ikke var muligt at nå til enighed med arbejdsgiver, udsendte Overlægeforeningen i 

juli 2008 et brev til alle medlemmerne i Region Hovedstaden med en anbefaling om ikke at 

acceptere en ny ansættelse – og ikke tiltræde stillingen – før de lønmæssige forhold er på 

plads. 

Med regionernes etablering er der skabt større ansættelsesområder og færre 

arbejdsgivere. Desuden har nye organisationsstrukturer på sygehusområdet bevirket en 

samling af nogle specialer på større, men til gengæld færre enheder. Disse forhold har i 

nogle konkrete sager besværliggjort omplacering af overlæger, som på grund af 

samarbejdsproblemer eller andet ønskes opsagt eller flyttet fra deres hidtidige stilling, da 

samme arbejdsgiver nu dækker et væsentligt større område. 

De ændrede og større ansættelsesområder og samlingen af specialer på færre enheder, 

betyder inden for visse specialer, at en overlæge nu skal flytte langt, hvis man rager uklar 

med arbejdsgiveren. 

Med disse ændrede forhold forstærkes betydningen af at søge at undgå, at konflikter 

vokser til en truende afskedigelse. De lokale tillidsrepræsentanter er i den forbindelse 

værdifulde, idet de på lokalt plan har mulighed for at søge at forlige parterne. De bør derfor 

inddrages, inden konflikten har vokset sig så stor, at en mindelig løsning kan være 

umuliggjort. 

Ændringer i tjenestemandsregulativet vedrørende pligtig afgangsalder samt 

rådighedsløn 

Folketinget har i foråret 2008 vedtaget en ændring af tjenestemandsloven, hvorved den 

pligtige afgangsalder ved det 70. år er bortfaldet. Pr. 1. august 2008 er tilsvarende 

ændring sket i Tjenestemandsregulativ for ansatte i regionerne 2008. 

Afskedigelse på grund af alder kan herefter alene ske, hvis der er indgået aftale herom 

mellem den forhandlingsberettigede organisation og Regionernes lønnings- og takstnævn. 

Der er ikke bestemmelser om pligtig afgangsalder for tjenestemandsansatte overlæger i 

foreningens regelsæt på overlægeområdet. 

Der er endvidere sket en ændring vedrørende afsked som følge af stillingsnedlæggelse og 

deraf følgende mulighed for rådighedsløn. Hidtil har retten til rådighedsløn været bortfaldet 

ved det 65. år. 

Denne bestemmelse er nu ændret til, at der ikke ydes rådighedsløn, når den pågældende 

tjenestemand har opnået folkepensionsalderen i henhold til § 1a i lov om social pension. I 


henhold til denne bestemmelse vil folkepensionsalderen gradvist blive forhøjet fra 65 år til 

67 år med virkning fra den 1. juli 2009 efter følgende model: 

For personer født før 1. januar 1959 vil den fortsat være 65 år, for personer født i perioden 

1. januar til 30. juni 1959 bliver den 65 ½ år, for personer født i perioden 1. juli til 31. 

december 1959 bliver den 66 år, for personer født i perioden 1. januar til 30. juni 1960 

bliver den 66 ½ år og for personer født efter den 30. juni 1960 bliver den 67 år. 

Danmarks Jurist- og Økonomforbund (DJØF) har, med hensyn til bortfald af rådighedsløn, 

når en tjenestemand har opnået folkepensionsalderen, stævnet Staten, idet DJØF finder, 

at bestemmelsen er udtryk for ulovlig forskelsbehandling på grund af alder. Efter DJØF’s 

opfattelse er det i strid med beskæftigelsesdirektivet, at tjenestemandsloven udelukker 

rådighedsløn til tjenestemænd over 65 år, da beskæftigelsesdirektivet forbyder 

forskelsbehandling på grund af alder. 

Foreningen vil følge sagen, da den også kan have betydning for foreningens 

tjenestemænd, idet samme regel gælder på det regionale område. 

OLAU 

Ledelses- og Administrationsuddannelsen for Overlæger (OLAU) er tilrettelagt i et 

samarbejde mellem FAS og Danske Regioner. 

I Styregruppen for uddannelsen indgår FAS` formand Poul Jaszczak, 

Overlægeforeningens formand Erik Kristensen og Lone Susanne Jensen fra 

Overlægeforeningens bestyrelse. 

Styregruppen besluttede den 20. november 2007 at gennemføre et ekstern review af 

OLAU-kurserne. 

Formålet er at vurdere: 

Hvorvidt OLAU-kursernes nuværende indhold og form er relevante i forhold til de 

ledelsesudfordringer, overlægerne står overfor i dag og fremover 

Hvorledes OLAU-kurserne og de nye tilbud, som kan forventes etableret som led i 

trepartsaftalen, samt de regionale tilbud om ledelsesudvikling kan supplere hinanden med 

henblik på en styrket lederuddannelse for overlæger. 

Arbejdet med det eksterne review er overdraget til Dansk Sundhedsinstitut efter, at 3 

firmaer havde haft mulighed at afgive tilbud. 

Reviewet skal munde ud i en rapport med anbefalinger til justeringer, ændringer og evt. 

nye modeller for uddannelse af lægelige ledere, der indtænker de forskellige initiativer. 

Den endelige rapport forventes færdig i begyndelsen af november måned. 

Internationalt samarbejde – AEMH – Nordöl 

Overlægeforeningen deltager dels i det nordiske overlægesamarbejde (Nordöl) samt i det 

europæiske samarbejde i den europæiske overlægeforening (AEMH). 

Ved Nordöl-mødet i juni måned 2007 i København blev det besluttet at arrangere en fælles 

nordisk konference om arbejdsmiljø- og arbejdsvilkår. Konference blev afholdt den 16. 

november 2007 i København med deltagere fra Norge, Finland, Sverige og Danmark. På 

konferencen blev der fremlagt viden om sundhedseffekter af natarbejde og lange vagter 


for såvel patienter som læger, og konferencen vedtog en resolution om holdningen til 

natarbejde og arbejdsvilkår for hospitalslæger. 

Resolutionen blev efterfølgende præsenteret for den Europæiske Overlægeforeningen 

(AEMH), som afholdt sit årlige plenarmøde den 2. – 3. maj 2008 i Zagreb. På dagsordenen 

her var bl.a. problemerne vedr. vandringen af læger og patienter over grænserne i Europa, 

kravene til akkreditering i hospitaler i Europa og den pre- og postgraduate uddannelse i de 

forskellige lande. Med den stigende internationalisering af såvel patientbehandlingen som 

lægernes ansættelse er det nødvendigt med øget samarbejde for faglige organisationer. 

På den baggrund har Overlægeforeningen rettet henvendelse til Lægeforeningen med 

hensyn til en gennemgang og evt. revision af Lægeforeningens internationale 

repræsentation for at styrke danske lægers samlede indflydelse. Denne henvendelse skal 

blandt andet ses på baggrund af, at det er Overlægeforeningens opfattelse, at AEMH er 

en meget svag organisation med for store interne problemer, hvorfor den danske videre 

deltagelse i denne organisation skal revurderes i det kommende år. 

Der blev afholdt Nordöl-møde i juni måned 2008 i Helsinki. Emnerne var 

sundhedsvæsenets organisering i de nordiske lande, speciallægeuddannelserne, drøftelse 

af det europæiske samarbejde og videre samnordiske initiativer. 

Bestyrelsen 

Bestyrelsens medlemmer i beretningsperioden har været Erik Kristensen (formand), 

Mogens Hüttel (næstformand), Lone Susanne Jensen, Lise Møller, Carsten Lenstrup, Erik 

Obel, Helge Fasting, Mogens Tangø og Poul Anders Hansen. 

Endvidere deltager FAS` formand Poul Jaszczak og FAS` politiske redaktør for UfL Jesper 

Brahm i bestyrelsens møder. Frem til Lægemødet 25. – 26. april 2008 deltog også 

hovedbestyrelsesmedlem Carsten Rygaard. 

Endelig deltager FAS` sekretariat i møderne. 

Nyhedsbrev 

Efter hvert bestyrelsesmøde udsendes et nyhedsbrev, der i kort form beskriver 

hovedpunkterne fra møderne. Nyhedsbrevet udsendes pr. mail til alle medlemmer, der har 

tilmeldt sig og kan også findes på www.laeger.dk 

Bestyrelsen opfordrer alle medlemmer til at tilmelde sig nyhedsbrevet via hjemmesiden. 

Medlemstal 

Overlægeforeningen har pr. 15. juli 2008 5.335 medlemmer, hvoraf 4523 er erhvervsaktive 

medlemmer. Antallet af erhvervsaktive medlemmer er således fortsat stigende, idet 

antallet er øget med 134 medlemmer på et år. 

I beretningsperioden er der dannet en selvstændig erhvervsforening under FAS for 

cheflæger, lægelige direktører og læger i administrative lederstillinger (direktører, 

vicedirektør og administrative centerchefer). Den nye erhvervsforening har navnet 

Foreningen af Lægelige Chefer i Danmark. De, som opfylder medlemskriterierne i den nye 

erhvervsforening, er med de pågældende medlemmers indforståelse blevet udmeldt af 

Overlægeforeningen og overflyttet til den nye erhvervsforening. 


Overlægeforeningen organiserer fortsat ledende overlæger og andre lægelige chefer med 

klinisk ledelsesansvar. 

Som en konsekvens af dannelsen af den nye erhvervsforening, foreslår bestyrelsen, at 

Overlægeforeningens vedtægter ændres, således at cheflæger og lægelige direktører ikke 

længere kan være medlem af Overlægeforeningen. 

Overlægeforeningens decentrale organisation 

Inden for de enkelte regioner er der valgt lokale repræsentanter, som fungerer som 

medlemmernes lokale tillidsrepræsentanter og er bindeled mellem bestyrelsen og 

medlemmerne. 

Der er på nuværende tidspunkt valgt 42 lokale repræsentanter, der som hovedregel er 

valgt, således at de dækker et sygehus eller et sygehusområde. 

Kontakten mellem bestyrelsen og de lokale repræsentanter udvikles bl.a. gennem 

afholdelse af kurser/seminarer. I beretningsperioden har der været afholdt seminar/kursus 

den 7.- 8. januar 2008 i Nyborg. 

Det planlægges at afholde et tilsvarende seminar/kursus den 3. – 4. november 2008. 


Overlægeforeningens lokale tillidsrepræsentanter: 

Regioner Tillidsrepræsentanter 

Region Nord: 

Valgkreds 1: Sygehus 

Vendsyssel (Hjørring, 

Frederikshavn, Brønderslev) 

Valgkreds 2: Sygehus 

Himmerland 

(Hobro, Farsø, Thisted, Ny. M.) 

Valgkreds 3: Sygehus Aalborg 

(Aalborg, Dr. Lund, Brovst) 

Med. og psyk. afdelingerne, samt 

børneafd., og laboratorieafd. 

Kir.afdelingerne, anæst. og 

øjenafd. 

Region Midt: 

Valgkreds 1: 

Viborg (inkl. psyk)og Skive 

sygehuse 

Valgkreds 2: 

Sygehusene i Ringkjøbing Amt 

Valgkreds 3: 

Århus Sygehus, Skejby Sygehus 

og Psykiatrihospitalerne i Århus 

samt 

Horsens, Brædstrup, Odder, 

Silkeborg og Randers sygehuse 

Lasse Strand, Sygehus Vendsyssel 

Hansjörg Selter, Sygehus Nord 

Anne Haase Juhl, Århus Uni.hosp./Aalborg afsnit Syd 

Finn Redke, Århus Uni.hosp./Aalborg afsnit Syd 

Steen Olesen, Regionshospitalet Viborg 

Niels Hald, Regionshospitalet Herning 

Jens Frandsen, Randers Centralsygehus 

Stedfortræder: Lars Bolvig Hansen 


Region Syddanmark: 

Valgkreds 1: 

Vejle/Give Sygehus 

Valgkreds 2: 

Kolding/Fredericia Sygehus 

Valgkreds 3: 

Sydvestjysk Sygehus 

Valgkreds 4: 

De Sønderjyske Sygehuse 

Valgkreds 5: 

Sygehus Fyn 

Valgkreds 6: 

Odense Universitetshospital 

Valgkreds 7: 

Psykiatrisk Sygehus Vest 

Valgkreds 8: 

Psykiatrisk Sygehus Midt 

Valgkreds 9: 

Psykiatrisk Sygehus Øst 

Region Sjælland: 

Valgkreds 1: 

Psykiatrien 

Valgkreds 2: Sygehus Nord 

Roskilde/Fakse 


Køge 


Holbæk 

Hanne Dalsgaard, Vejle Sygehus 

Erling Andreassen, Kolding Sygehus 

Vivian Bertelsen, Sydvestjysk Sygehus Esbjerg 

Per Helligsø, Aabenraa Sygehus 

Ubesat 

Peter Lindholm, Odense Universitetshospital 

Ubesat 

Hans Auning-Hansen, Kolding Sygehus 

Karin Byrsting, Odense Universitetshospital 

Birgit Kijne, Distriktspsyk. Center Nord, 

Stig Kastberg, Roskilde Amtssygehus Fjorden 

Charlotte Wilken Jensen, Roskilde Sygehus 

Frank Birger Jørgensen, Køge Sygehus 

Carl Sonnenschein, Reg. Sjælland Sygehus Vest 

Holbæk 


Valgkreds 5: Sygehus Syd 

Næstved 


Slagelse 


Nykøbing F og Nakskov 

Region Hovedstaden: 

Valgkreds 1: 

Rigshospitalet, Neurocentret, 

Hovedortocentret 

Rigshospitalet, Abdominalcentret, 

Diagnostisk Center 

Hjertecentret, Juliane Marie 

Centret og Finsencentret 

Valgkreds 2: 

Bispebjerg 

Valgkreds 3: 

Hvidovre 

Valgkreds 4: 

Amager 

Valgkreds 5: 

Frederiksberg 

Valgkreds 6: 

Herlev 

Valgkreds 7: 

Gentofte 

Valgkreds 8: 

Glostrup 

John Larsen, Storstrømmens Sygehus Næstved 

Henning Quist Jensen, Slagelse Sygehus 

Ole Piculell, Nykøbing F Sygehus 

A) Martin Ballegaard, Rigshospitalet, 

B) Allan Rasmussen, Rigshospitalet, 

C) Jens Juhl Thiis, Rigshospitalet 

Nan Margrethe Sonne, H:S Bispebjerg Hospital 

Allan Lundberg-Jensen (suppl.), H:S Bispebjerg 

Hospital 

Gorm Jensen, H:S Hvidovre Hospital 

Ubesat 

Hans Stimpel , H:S Frederiksberg Hospital, 

Henrik Vibits, Herlev Hospital 

Mark Krasnik, Amtssygehuset i Gentofte 

Ubesat 


Valgkreds 9: 

Bornholm 

Valgkreds 10: 

Sygehus Nordsjælland 

Valgkreds 11: 

Psykiatrisk Sygehus, Hillerød 

Valgkreds 12: 

Psykiatrien Bispebjerg Hospital 

Valgkreds 13: 

Psykiatrien Sct. Hans 

Valgkreds 14: 

Psykiatrien Rigshospitalet 

Valgkreds 15: 

Psykiatrien, Amager 

Valgkreds 16: 

Psykiatrien, Gentofte 

Valgkreds 17: 

Psykiatrien, Glostrup 

Færøerne 

Ole Peter Andersen, Bornholms Hospital 

Flemming Pedersen, Hillerød Sygehus 

Nils Lauge Stentoft Hansen, Psykiatrisk Sygehus, 

Hillerød 

Poul-Erik Carlsen, Psykiatrien Bispebjerg Hospital 

Susanne Helmstedt, Psykiatrien Sct. Hans 

Peter Winning Jepsen, Psykiatrien Rigshospitalet 

Kim Nalders, Amager Hospital 

Anne-Marie Brodersen, Psykiatrisk Center Gentofte 

Ejnar Bundgaard Larsen, Psykiatrisk Center Glostrup 

Hans Jakup Simonsen, Landssygehuset, Torshavn

Overlægeforeningens beretning 2008

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?