Instruktør mappe - DZ LOG

Q Faldskærms Center 

Målsætning 

Instruktørmappe 

Vi ønsker at være et attraktivt sted for både nybegyndere, tandemgæster, erfarne springere og for 

dem, der bare har lyst til at kigge på. 

At tilbyde faldskærmsuddannelse og tandemspring, udført af professionelle instruktører. 

At tilbyde erfarne springere faldskærmsspring når de ønsker det. 

At virke for konstant forbedring af sikkerheden i sporten gennem uddannelse og nytænkning.

Faldskærms 

Bestemmelser 

Dansk Faldskærms Union

DFU 

Indholdsfortegnelse 1. udg. FEB 2006 

DFU´s VEDTÆGTER 

BL 9-1 

INDHOLDSFORTEGNELSE 

ADMINISTRATIVE BESTEMMELSER (AB) 

1. Indledning. 

2. DFU´s repræsentation i DIF, KDA , FAI og IPC. 

3. Bestyrelsens og generalsekretærens ansvarsområder. 

4. Økonomibestemmelser. 

5. Medlemsregistrering og kontingentbetaling. 

6. Årsstatistik. 

7. Forsikringsdækning under DFU. 

8. DFU´s udvalgsstruktur. 

9. Bestemmelser for DFU´s udvalg. 

10. Instruktør- og sikkerhedsudvalget. (ISU) 

11. Instruktørudvalget. (IU) 

12. Materieludvalget. (MU) 

13. Sportsudvalget. (SU) 

14. Præcisionsudvalget. (PU) 

15. Formationsspringsudvalget. (FSU) 

16. Free Fly udvalget. FFU) 

17. Breddeudvalget. (BU) 

18. Dommerne. 

SPORTSBESTEMMELSER (SB) 

20. Danmarksmesterskaber. 

21. Landshold. 

22. Rekorder. 

23. Dommervirksomhed og uddannelse. 

GENERELLE BESTEMMELSER (GB) 

30. Generelle regler for springvirksomhed. 

31. Springvirksomhed med springere uden certifikat. 

32. Springpladser. 

33. Opvisninger og opvisningscertifikat. 

34. Faldskærmscertifikater. 

35. Ulykker/hændelser. 

36. Formationsspring. 

37. Kalot formationsspring. 

38. Tandemspring. 

39. Natspring. 

40. Foto- og videospring. 

41. Vandspring. 

42. Skysurfing. 

43. Wingsuit-spring. 

44. Vertical formationsspring. 

45. Hovedskærme til springere med certifikat. 

1

DFU 


46. Omskoling og godkendelse til faldskærmspilot. 

UDDANNELSESBESTEMMELSER (UB) 

50. Grunduddannelse. 

51. Instruktører. 

52. Tandemmastere. 

MATERIELBESTEMMELSER (MB) 

60. Generelle regler for materiel. 

61. Materielcertifikater. 

62. Hovedskærme godkendt til elevbrug. 

63. Reserveskærme godkendt til elevbrug. 

64. Godkendte seletøjer. 

65. Seletøj godkendt til elevbrug. 

66. Godkendte sikkerhedsudløsere. 

PRAKTISKE ANVISNINGER, BLANKETTER M.M. (PA) 

PA-AB1. Bilag til administrative bestemmelser. 

a. FAI-licens (Ej udgivet) 

PA-AB2. Blanketter til administrative bestemmelser. 

a. Klubskifte. 

b. Skema til indberetning af statistik. 

PA-SB1. Bilag til sportsbestemmelser. 

PA-SB2. Blanketter til sportsbestemmelser. 

PA-GB1. Bilag til generelle bestemmelser. 

a. Forhold ved ulykke/hændelser. 

PA-GB2. Blanketter til generelle bestemmelser. 

a. Ansøgning om faldskærmscertifikat. (Ej udgivet) 

b. Ansøgning om opvisningscertifikat. (Ej udgivet) 

c. Ansøgning om tilladelse til opvisningsspring. (Ej udgivet) 

d. Anmeldelse til SLV om anvendelse af udenlandsk fly. (Ej udgivet) 

PA-UB1. Bilag til uddannelsesbestemmelser. 

a. Godkendte instruktører og tandemmastere. 

b. De otte levels i AFF-uddannelsen. 

PA-UB2. Blanketter til uddannelsesbestemmelser. 

a. Fornyelse af instruktør- og tandemmastercertifikat. 

b. Tilmelding til instruktørelevkursus (Ej udgivet) 

c. Tilmelding til AFF-instruktør kursus (Ej udgivet) 

d. Tilmelding til instruktøreksamen. (Ej udgivet) 

e. Tilmelding til tandemmasterkursus (Ej udgivet) 

PA-MB1. Bilag til materielbestemmelser. 

a. Godkendte reservepakkere. (Ej udgivet) 

b. Liste over elliptiske skærme (Ej udgivet) 

PA-MB2. Blanketter til materielbestemmelser. 

a. Ansøgning om materielcertifikat. (Ej udgivet) 

2

DFU 


PA-Øvrige1. Klubbers egne forsikringsforhold (Ej udgivet) 

PA-Øvrige2. Springarrangementsopbygning. 

PA-Øvrige3. Flag, røg m.m. til faldskærmsopvisninger. 

3

Navn og formål 

Dansk Faldskærms Unions vedtægter 

10. udgave marts 2002 

§ 1 stk. 1 Dansk Faldskærms Union blev dannet den 12. februar 1963 under navnet Dansk Faldskærms 

Klub. 

stk. 2 DFU´s hjemsted er Brøndby kommune. 

stk. 3 DFU er medlem af Danmarks Idræts Forbund. DFU´s organer og medlemmer er underlagt Danmarks 

Idræts Forbunds love. 

stk. 4 Ingen klub/center under DFU må i sit navn indeholde ordet Danmark eller dansk. 

§ 2 DFU´s formål er at fremme faldskærmssporten i Danmark blandt andet ved at koordinere og understøtte 

arbejdet i DFU´s klubber udvælge og træne Danmarks faldskærmslandshold til konkurrence opfordre til 

sammenhold mellem alle personer med interesse for faldskærmsspring. arbejde aktivt for højnelse af 

sikkerheden for faldskærmssport. repræsentere dansk faldskærmssport officielt udadtil blandt andet overfor 

myndighederne, specielt Statens Luftfartsvæsen. 

Medlemmer 

§ 3 stk. 1 Som medlem af DFU kan optages faldskærmsklubber, der har mindst 25 aktive medlemmer og 

råder over egen miljøgodkendt springplads. 

stk. 2 Repræsentantskabet kan beslutte at optage faldskærmscentre som medlemmer på konkret 

forhandlede vilkår. 

stk. 3 En klub eller et faldskærmscenter, der ønsker at indtræde i DFU, skal til DFU´s bestyrelse indsende en 

begæring vedlagt klubbens/centrets vedtægter, formandens/lederens navn og adresse samt fortegnelse over 

navn, adresse og fødselsdato over klubbens/centerets medlemmer. 

stk. 4 Klubbernes/centrenes vedtægter må ikke indeholde bestemmelser, der strider mod DFU´ s eller 

Danmarks Idræts Forbunds love og bestemmelser. 

stk. 5 Ændringer i klubbernes/centrenes vedtægter skal inden 14 dage indsendes til DFU´s bestyrelse. 

stk. 6 Skift af formand i klubber/centre skal inden 14 dage meddeles til DFU. 

stk. 7 DFU´s bestyrelse kan udnævne æresmedlemmer. Æresmedlemmer er kontingentfri. 

stk. 8 Klubberne/centrenes og deres medlemmer har pligt til at efterkomme de bestemmelser, der træffes af 

DFU´s og Danmarks Idræts Forbunds organer i henhold til disse organisationers love. 

Unionens organer 

§ 4 stk. 1 DFU´s organer er følgende: Repræsentantskab. Bestyrelse. Ordensudvalg. Lovfortolkningsudvalg. 

Tekniske udvalg 

Repræsentantskab 

§ 5 stk. 1 Repræsentantskabet er DFU´s højeste myndighed, og dets afgørelser er endelige. 

Stk. 2 Hver klub/center har én repræsentant. DFU skal have meddelelse om, hvem der er en klubs 

repræsentant, senest 4 uger før repræsentantskabsmødet. 

Stk. 3 Hver klub/center har én stemme for hver påbegyndt 50 medlemmer i forhold til klubbens/centrets 

medlemstal pr. 31. december forud for repræsentantskabsmødet. 

Stk. 4 En repræsentant kan give et andet medlem fra sin klub/center skriftlig fuldmagt til at stemme for sig. 

Stk. 5 Hvis en klub/center er i restance overfor DFU mister den retten til at stemme på 

repræsentantskabsmødet.

Afholdelse af repræsentantskabs- og formandsmøder 

§ 6 stk. 1 Ordinært repræsentantskabsmøde afholdes én gang årligt i januar kvartal. 

stk. 2 I oktober eller november måned afholdes formands- og budgetmøde mellem DFU´s bestyrelse og 

formændene for klubber/centre og de tekniske udvalg. På mødet forelægges bestyrelsens udkast til budget 

for det kommende år. 

stk. 3 Ekstraordinært repræsentantskabsmøde skal afholdes, hvis det begæres af DFU´s formand, et flertal 

af DFU´s bestyrelse, mindst 10 repræsentanter 

stk. 4 Repræsentantskabsmøder indkaldes med mindst 6 og højst 8 ugers varsel. 

stk. 5 Et lovligt indvarslet repræsentantskabsmøde er beslutningsdygtigt med almindeligt stemmeflertal, 

medmindre det modsatte er bestemt i disse vedtægter. 

§ 7 stk. 1 Repræsentantskabsmødet ledes af en dirigent, der vælges af repræsentant-skabet. 

stk. 2 Dirigenten afgør endeligt alle behandlings- og afstemningsspørgsmål. 

Dagsorden for repræsentantskabsmøde 

§ 8 stk. 1 Ordinært repræsentantskabsmøde har følgende dagsorden : Valg af dirigent. Aflæggelse af 

beretning fra formand. Fremlæggelse og godkendelse af regnskab. Behandling af indkomne forslag. 

Fremlæggelse og godkendelse af budget, herunder kontingentets størrelse. Valg af formand. Valg af 

næstformand. Valg af administrativ sekretær. Valg af teknisk sekretær. Valg af øvrige 

bestyrelsesmedlemmer. Valg af første og anden suppleant til bestyrelsen. Valg af ordensudvalgsmedlem og 

suppleant. Valg af lovfortolkningsudvalgsmedlem og suppleant. Valg af to revisorer og to revisorsuppleanter. 

Eventuelt. 

Stk. 2 Forslag skal for at kunne vedtages være DFU i hænde senest 4 uger før repræsentantskabsmødet. 

Stk. 3 Repræsentanter og medlemmer af DFU´s bestyrelse og udvalg har taleret under hele 

repræsentantskabsmødet. Under eventuelt har desuden inviterede gæster taleret. Dirigenten kan i konkrete 

situationer, hvor det skønnes relevant, tildele andre taleret. 

stk. 4 Senest 2 uger før repræsentantskabsmødet skal repræsentanterne have modtaget : Dagsorden. 

Oversigt over det samlede stemmeantal og de enkelte klubbers/centre stemmeantal. Revideret regnskab. 

Indkomne forslag. Bestyrelsens forslag til budget for det kommende år. 

DFU’s forvaltning 

§ 9 stk. 1 DFU´s bestyrelse består af 8 personer : Formand. Næstformand. Teknisk sekretær. Administrativ 

sekretær. Bestyrelsesmedlem. Bestyrelsesmedlem. Bestyrelsesmedlem. Bestyrelsesmedlem. 

stk. 2 Til bestyrelsen kan vælges personer, der er medlem af en klub eller et fald-skærmscenter, der er 

medlem af DFU. 

stk. 3 Formand, næstformand, teknisk sekretær og administrativ sekretær vælges hver for sig for 2 år. I lige 

år vælges formand og teknisk sekretær; i ulige år næstformand og administrativ sekretær. De andre fire 

bestyrelsesmedlemmer vælges enkeltvis for ét år, og bestyrelsen fordeler selv disses ansvarsområder. 

stk. 4 Et bestyrelsesmedlem fungerer indtil afslutningen af det repræsentantskabs-møde, hvor der vælges en 

anden i stedet. Fratræder et bestyrelsesmedlem indenfor valgperioden, indtræder suppleant i stedet indtil 

førstkommende repræsentantskabsmøde. 

§ 10 stk. 1 Bestyrelsen leder DFU under ansvar overfor repræsentantskabet og træffer afgørelse i alle 

spørgsmål, medmindre andet udtrykkeligt er bestemt i vedtægterne. Bestyrelsen kan uddelegere spørgsmål 

til afgørelse i de tekniske udvalg eller beslutte at henskyde et spørgsmål til afgørelse i repræsentantskabet. 

stk. 2 Bestyrelsesmøder bør tilstræbes afholdt mindst hver anden måned. I øvrigt indkaldes til møde, når 

formanden eller mindst 4 andre bestyrelsesmedlemmer anmoder om det. Indkaldelse skal ske med mindst 3 

dages varsel. 

stk. 3 Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når enten alle bestyrelsesmedlemmer er til stede, eller 

bestyrelsesmødet er lovligt indkaldt, og mindst 6 medlemmer er til stede. 

stk. 4 Hvis der umiddelbart efter et bestyrelsesmøde, hvor der ikke har været mødt mindst 6 

bestyrelsesmedlemmer, indkaldes til et nyt møde med samme dags-orden, er de bestyrelsesmedlemmer, 

der møder på det andet møde, beslutningsdygtige uanset antal fremmødte.

stk. 5 Alle afgørelser træffes ved almindeligt stemmeflertal. Ved lige stemmetal er formandens stemme 

afgørende. 

stk. 6 I april kvartal holdes udvidet bestyrelsesmøde, hvori foruden DFU´s bestyrelse deltager formændene 

for DFU’s udvalg. På mødet drøftes og tilrettelægges DFU´s arbejde indtil næste ordinære 

repræsentantskabsmøde. 

stk. 7 Hvis formanden fratræder under en valgperiode, fungerer næstformanden som formand i resten af 

valgperioden. Hvis et andet bestyrelsesmedlem fratræder under en valgperiode, beslutter bestyrelsen, 

hvorledes de resterende medlemmer skal fordele pladserne mellem sig resten af valgperioden. 

stk. 8 Bestyrelsen kan antage lønnet medhjælp. 

Daglige forretninger og regnskabsforhold 

§ 11 stk. 1 DFU tegnes af formanden og næstformand sammen med et yderligere bestyrelsesmedlem. 

stk. 2 DFU´s daglige forretninger varetages under ansvar overfor bestyrelsen af et forretningsudvalg 

bestående af formand, næstformand, administrativ sekretær og teknisk sekretær. Forretningsudvalget har 

udover de daglige forretninger kompetence til at foretage dispositioner indeholdt i budgettet. 

stk. 3 Daglig administration varetages af DFU´s kontor. 

stk. 4 Økonomiske enkeltdispositioner over 300.000 kr. skal godkendes af repræsentantskabet. 

stk. 5 DFU´s regnskabsår følger kalenderåret. 

stk. 6 Bestyrelsen træffer beslutning om anbringelse af DFU’s midler. 

stk. 7 De valgte revisorer skal løbende gennemgå regnskabet og fremkomme med bemærkninger og 

indstillinger til bestyrelsen og repræsentantskabsmødet. 

Bestemmelser vedrørende forseelser 

§ 12 stk. 1 DFU´s bestyrelse kan pålægge en organisation eller enkeltperson under DFU sanktioner for: 

overtrædelse af love eller andre bestemmelser eller anvisninger givet af ansvarshavende ledere ved 

springvirksomhed, usportslig adfærd, grov uagtsomhed eller hensynsløshed under springvirksomhed, ved 

omgang med materiel eller ved ophold på springplads, der har medført fare for skade på andres eller eget 

liv, helbred eller materiel. 

stk. 2 Sanktionerne kan være: tildeling af misbilligelse eller advarsel idømmelse af bøde ikke over 1.500 kr. 

pålæggelse af erstatningsansvar for forvoldt skade, herunder økonomisk tab for DFU udelukkelse i en 

periode fra deltagelse i konkurrencer, opvisninger eller springvirksomhed generelt eller fra bestridelse af 

tillidsposter for så vidt angår enkeltpersoner: udelukkelse fra DFU for så vidt angår klubber/centre: 

indkaldelse til repræsentantskabsmøde med henblik på beslutning om udelukkelse inddragelse af certifikater 

eller andre rettigheder 

stk. 3 Bestyrelsens kompetence gælder alle forseelser begået i Danmark samt forseelser begået i udlandet i 

forbindelse med repræsentation af DFU ved konkurrencer eller andre arrangementer. 

§ 13 stk. 1 Inden afgørelse træffes, skal bestyrelsen give den, som sagen drejer sig om, lejlighed til at udtale 

sig. 

stk. 2 Til brug ved behandlingen af en sag efter § 12 har de implicerede organisationer eller personer pligt til 

at meddele DFU´s bestyrelse alle de oplysninger, herunder økonomiske, som bestyrelsen skønner 

nødvendige for sagens oplysning. 

stk. 3 Meddeles de ønskede oplysninger ikke, vil sagen blive afgjort udfra de øvrige oplysninger i sagen, og 

afgørelsen kan ikke indbringes for ordensudvalget. 

stk. 4 Bestyrelsens afgørelse skal meddeles skriftligt til den organisation eller person, som sagen drejer sig 

om. Afgørelsen skal være begrundet og indeholde vejledning om reglerne for indbringelse for 

ordensudvalget, jf. § 14. 

§ 14 stk. 1 Følgende af bestyrelsens afgørelser kan indbringes for ordensudvalget: Bøde eller erstatning 

over 1.000 kr. Udelukkelse af enkeltpersoner længere end 3 måneder. Inddragelse af certifikater eller 

rettigheder længere end 3 måneder. 

stk. 2 I andre sager er bestyrelsens afgørelse endelig, medmindre bestyrelsen undtagelsesvis på grund af 

sagens særlige omstændigheder eller principielle karakter giver tilladelse til det. 

stk. 3 Klage over bestyrelsens afgørelse skal være modtaget af ordensudvalget inden én uge efter, at 

klageren har modtaget behørig besked om afgørelsen, jf. § 13 stk. 4.

stk. 4 Indbringelse for ordensudvalget har ikke opsættende virkning på afgørelsen, medmindre 

ordensudvalget beslutter det. 

Ordensudvalget 

§ 15 stk. 1 Ordensudvalget består af en formand, to andre medlemmer og en suppleant, der indtræder, hvis 

et af de faste medlemmer er forhindret eller inhabil. Udvalget konstituerer sig selv; men formanden skal være 

jurist. 

stk. 2 Medlemmerne vælges for 3 år forskudt, således at der hvert år vælges ét medlem. Suppleant vælges 

hvert år. Valg af fast medlem og suppleant sker samlet. 

stk. 3 Valgbare er personer, der er medlem af en klub eller et faldskærmscenter, der er medlem af DFU. 

stk. 4 Udelukket fra valg er repræsentanter, medlemmer af DFU´s bestyrelse eller et af DFU´ s andre udvalg. 

stk. 5 Et medlem, der er begyndt behandling af en sag, deltager i sagens behandling indtil afgørelse, uanset 

om medlemmet inden da er udtrådt af udvalget. 

§ 16 stk. 1 Ordensudvalgets opgaver er: At afgøre alle sager, som efter vedtægterne kan indbringes for det. 

At fungere som voldgiftsret ved afgørelse af uenighed mellem organisationer eller enkeltpersoner under 

DFU. 

stk. 2 Udvalget kan træffe afgørelse om: tildeling af misbilligelse eller advarsel, idømmelse af bøde ikke over 

1.500 kr. pålæggelse af erstatningsansvar for forvoldt skade, udelukkelse i en periode fra deltagelse i 

konkurrencer, opvisninger, springvirksomhed generelt eller fra bestridelse af tillidsposter, udelukkelse af 

enkeltpersoner fra DFU, inddragelse af certifikater eller andre rettigheder. 

stk. 3 Når en sag indbringes for ordensudvalget, overtager udvalget de beføjelser, som er tillagt bestyrelsen i 

§ 13. 

stk. 4 Udvalgets afgørelse skal træffes hurtigst muligt. Parterne i sagen og DFU´s bestyrelse skal have 

skriftlig meddelelse om afgørelsen, der skal være begrundet. Meddelelsen skal indeholde vejledning om 

reglerne for indbringelse for Danmarks Idræts Forbunds Amatør- og Ordensudvalg. 

stk. 5 Udvalget fastsætter selv sin forretningsgang. 

stk. 6 Ordensudvalgets afgørelser kan indbringes for Danmarks Idræts Forbunds Amatør- og Ordensudvalg. 

Lovfortolkningsudvalget 

§ 17 stk. 1 Lovfortolkningsudvalget består af en formand, to andre medlemmer og en suppleant, der 

indtræder, hvis et af de faste medlemmer er forhindret eller inhabil. Udvalget konstituerer sig selv; men 

formanden skal være jurist. 

stk. 2 Medlemmerne vælges for 3 år forskudt, således at der hvert år vælges ét medlem. Suppleant vælges 

hvert år. Valg af fast medlem og suppleant sker samlet. 

stk. 3 Valgbare er personer, der er medlem af en klub/center, der er medlem af DFU. 

stk. 4 Udelukket fra valg er repræsentanter, medlemmer af DFU´s bestyrelse eller et af DFU´ s andre udvalg. 

stk. 5 Et medlem, der er begyndt behandling af en sag, deltager i sagens behandling indtil afgørelse, uanset 

om medlemmet inden da er udtrådt af udvalget. 

§ 18 stk. 1 Lovfortolkningsudvalgets opgave er at afgøre alle spørgsmål om fortolkning af DFU’s love og 

andre bestemmelser. Udvalgets afgørelser er endelige. 

De tekniske udvalg 

§ 19 stk. 1 Bestyrelsen nedsætter det fornødne antal tekniske udvalg. 

Konkurrencer 

§ 20 stk. 1 Der afholdes Danmarksmesterskab én gang årligt. 

stk. 2 Danmarksmesterskaberne afholdes i overensstemmelse med Danmarks Idræts Forbunds 

bestemmelser om Danmarksmesterskaber og Federation Aeronau-tique Internationales bestemmelser om 

verdensmesterskaber. 

stk. 3 Bestyrelsen beslutter, i hvilke discipliner der skal afholdes Danmarksmesterskaber.

§ 21 stk. 1 Der afholdes årligt mindst én yderligere konkurrence i de samme discipliner som 

Danmarksmesterskaberne. 

Kontingent 

§ 22 stk. 1 Klubberne/centre betaler kontingent for hvert klub-/centermedlem. 

stk. 2 Kontingentets størrelse fastsættes af repræsentantskabet. 

stk. 3 Kontingent betales kvartalsvis bagud og skal være indbetalt senest den 20. i månederne januar, april, 

juli og oktober. 

Lovændringer 

§ 23 stk. 1 Ændring af DFU´s vedtægter kan kun besluttes af repræsentantskabet. 

stk. 2 Til vedtagelse af vedtægtsændring kræves, at mindst 2/3 af DFU´s samlede stemmeantal er 

repræsenteret, og at mindst 2/3 af det tilstedeværende stemmeantal er for vedtægtsændringen. 

stk. 3 Hvis ændringen ikke vedtages, fordi der ikke har været det fornødne antal stemmer repræsenteret, kan 

med 4 ugers varsel indkaldes til et ny repræsentantskabsmøde, hvor ændringen kan vedtages uanset 

antallet af repræsenterede stemmer, hvis 2/3 af det tilstedeværende stemmeantal er for den. 

§ 24 stk. 1 Udelukkelse af en klub/center kan kun besluttes af repræsentantskabet på et 

repræsentantskabsmøde. 

stk. 2 Udelukkelse kan kun ske, hvis mindst 2/3 af DFU´s samlede stemmeantal er repræsenteret, og mindst 

5/6 af det tilstedeværende stemmeantal er for udelukkelsen. 

stk. 3 Hvis udelukkelse ikke vedtages, fordi der ikke har været det fornødne antal stemmer repræsenteret, 

kan med 4 ugers varsel indkaldes til et ny repræsentantskabsmøde, hvor udelukkelse kan vedtages uanset 

antallet af repræsenterede stemmer, hvis 5/6 af det tilstedeværende stemmeantal er for udelukkelse. 

§ 25 stk. 1 Opløsning af DFU kan kun besluttes af repræsentantskabet på et ekstraordinært 

repræsentantskabsmøde særligt indkaldt med dette formål. 

stk. 2 Opløsning kan kun ske, hvis mindst 2/3 af DFU´s samlede stemmeantal er repræsenteret, og mindst 

5/6 af det tilstedeværende stemmeantal er for opløsning. 

stk. 3 Hvis opløsning ikke vedtages, fordi der ikke har været det fornødne antal stemmer repræsenteret, kan 

med 4 ugers varsel indkaldes til et ny repræ-sentantskabsmøde, hvor opløsning kan vedtages uanset 

antallet af repræsen-terede stemmer, hvis 5/6 af det tilstedeværende stemmeantal er for opløsning. 

stk. 4 Hvis DFU opløses, tilfalder DFU´s midler Danmarks Idræts Forbund. 

Ovenstående vedtægter er vedtaget på DFU’s ekstraordinære repræsentantskabsmøde d. 16. marts 2002.

Statens Luftfartsvæsen 

Bestemmelser for Civil Luftfart 

BL 9-1 

Bestemmelser om faldskærmsspring 

Udgave 10, 19. januar 2006 

I medfør af § 32, stk. 2, § 82, § 149, stk. 10, 

og § 151, stk. 2, i lov om luftfart, jf. lovbekendtgørelse 

nr. 1484 af 19. december 2005, 

fastsætter Statens Luftfartsvæsen herved efter 

bemyndigelse fra Transport- og Energiministeriet, 

jf. bekendtgørelse nr. 795 af 3. september 

2001 om henlæggelse af opgaver til Statens 

Luftfartsvæsen og om kundgørelse af de 

af luftfartsvæsenet udfærdigede forskrifter, 

følgende: 

1. Referencedokumenter 

1.1 BL 5-3, Bestemmelser om civile flyveopvisninger, 

seneste udgave. 

1.2 BL 7-1, Bestemmelser om lufttrafikregler, 


1.3 BL 7-15, Bestemmelser om perioder 

for VFR-flyvning, tillæg E til BL 7-1, seneste 

udgave. 

1.4 Aeronautical Information Publication 

(AIP) Danmark, seneste udgave. 


(AIP) Færøerne, seneste udgave. 


(AIP) Grønland, seneste udgave. 

1.7 De dokumenter, der er nævnt i pkt. 

1.1 - 1.3, findes på Retsinformations hjemmeside 

www.retsinfo.dk og på Statens Luftfartsvæsens 

hjemmeside www.slv.dk. Dokumen- 

terne kan endvidere købes ved henvendelse 

til 


Servicekontoret 

Ellebjergvej 50 

2450 København SV. 

Tlf.: 3618 6412 

Fax.: 3618 6001 

E-mail.: dcaa@slv.dk 


1.4 - 1.6, findes på Statens Luftfartsvæsens 

hjemmeside www.slv.dk og kan endvidere 

købes ved henvendelse til Statens Luftfartsvæsen, 

jf. ovenfor. 

2. Definitioner 

AFIS (Aerodrome flight information service): 

Flyvepladsflyveinformationstjeneste. 

Faldskærmsinstruktør (Parachute instructor): 

En faldskærmsspringer, der har gennemgået 

instruktøruddannelse, og som er ansvarlig for 

grunduddannelse af faldskærmsspringere. 

Faldskærmsspringer (Parachutist): 

En person, som foretager et planlagt faldskærmsspring, 

selvstændigt eller med passager, 

fra et luftfartøj. 

Flyvekontrolenhed (Air traffic control unit): 

Fællesbetegnelse for kontrolcentral, indflyvningskontrol 

og kontroltårn. 

BL 9-1 / Udg. 10 / 19.1.2006 / 1

Flyveopvisning (Air show): 

Ethvert arrangement, hvortil offentligheden 

tilbydes adgang, og hvor luftfartøjers manøvredygtighed 

demonstreres i luften, og/eller 

hvor der udføres faldskærmsspring. 

Flyveopvisning, civil (Air show, civil): 

En flyveopvisning, der ikke arrangeres af militære 

myndigheder. 

Flyveplads, offentlig (Aerodrome, public): 

En flyveplads, der er godkendt af Statens Luftfartsvæsen, 

og som på nærmere fastsatte 

vilkår er åben for offentligheden. 

Kontrolzone (Control zone - CTR): 

Et kontrolleret luftrum, der strækker sig opefter 

fra jordens eller vandets overflade til en fastsat 

øvre grænse. 

Landingsområde: 

Et nærmere begrænset område med jævn 

overflade, beregnet til faldskærmsspringeres 

landing. 

Sigtbarhed (Visibility): 

Den sigtbarhed til luftfartsmæssig brug, der 

efter a. eller b. er størst: 

a. Den største afstand, i hvilken en sort 

genstand af passende dimensioner 

placeret tæt på jordoverfladen kan 

ses og genkendes mod en lys baggrund. 

b. Den største afstand, i hvilken lys på 

omkring 1000 candela kan ses og 

identificeres mod en uoplyst baggrund. 

Anm.: Med en given udslukningskoefficient 

(udtryk for, hvornår lyset ikke mere kan 

observeres af det menneskelige øje) har de to 

afstande forskellige værdier målt i luft. Den 

afstand, der er nævnt under b., varierer i takt 

med baggrundsbelysningen. Den afstand, der 

er nævnt under a., angives i meteorologisk 

optisk rækkevidde (MOR). 

Sigtbarhed ved jorden (Ground visibility): 

Sigtbarheden på en flyveplads, angivet af en 

godkendt observatør. 

BL 9-1 / Udg. 10 / 19.1.2006 / 2 

Sikkerhedsudløser: 

Anordning til montering på faldskærmsudstyr 

med det formål at udløse reservefaldskærmen, 

hvis en bestemt faldhastighed overskrides 

i eller under en forudindstillet højde. 

Springleder: 

En person, som er ansvarlig for, at de betingelser, 

der er knyttet til faldskærmsspring i 

forbindelse med flyveopvisninger, overholdes. 

Tandemspringer: 

Faldskærmsspringer, der medfører passager. 

Trafikinformationsområde (Traffic information 

area - TIA): 

Et nærmere afgrænset, ikke-kontrolleret luftrum, 

der strækker sig opefter fra en nærmere 

fastsat grænse over jordens eller vandets 

overflade til en nærmere fastsat øvre grænse, 

og som er oprettet i tilknytning til en trafikinformationszone. 

Trafikinformationszone (Traffic information 

zone - TIZ): 


der strækker sig opefter fra jordens eller 

vandets overflade til en nærmere angivet øvre 

grænse, og som er oprettet omkring en ikkekontrolleret 

flyveplads. 

Trafikzone (Aerodrome traffic zone - ATZ): 

Et nærmere afgrænset luftrum, oprettet omkring 

en flyveplads til beskyttelse af flyvepladstrafik. 

Visuelle vejrforhold (Visual meteorological 

conditions - VMC): 

Vejrforhold udtrykt i værdier for sigtbarhed, 

afstand fra skyer og skydækkehøjde, der er lig 

med eller større end fastsatte minima. 

3. Anvendelsesområde 

Denne BL fastsætter bestemmelser for faldskærmsspring 

fra luftfartøj over dansk område 

bortset fra faldskærmsspring, der foretages 

i nødsituationer.

4. Generelt 

4.1 Faldskærmsspring må kun foretages 

af personer, der er under uddannelse i en forening 

eller virksomhed, der er godkendt af 

Statens Luftfartsvæsen, eller af personer, der 

fra en sådan forening eller virksomhed har fået 

dokumentation for at have gennemgået den 

uddannelse, der er angivet i afsnit 6. Dette 

gælder dog ikke passagerer under tandemspring. 

4.1.1 Faldskærmsspringere med udenlandsk 

faldskærmsspringuddannelse må, indtil 

uddannelse efter afsnit 6 er gennemgået, dog 

springe under overvågning af en springer med 

gyldig instruktøruddannelse, jf. afsnit 6. 

4.2 Uddannelse af faldskærmsspringere 

må kun varetages af en forening eller virksomhed, 

der er godkendt hertil af Statens Luftfartsvæsen, 

jf. afsnit 7. 

4.3 Undersøgelse af ulykker, der medfører 

hospitalsindlæggelse eller død for faldskærmsspringere, 

foretages af politiet. Hvis 

der er begrundet mistanke om, at årsagen til 

en faldskærmsulykke kan henføres til et registreret 

luftfartøj, foretages undersøgelse heraf 

af Havarikommissionen for Civil Luftfart og 

Jernbane. 

4.4 Erhvervsmæssig faldskærmsspringsvirksomhed 

kræver tilladelse fra Statens Luftfartsvæsen. 

5. Ansvar 

5.1 Faldskærmsspringeren er efter endt 

grunduddannelse ansvarlig for 

a. at føre personlig logbog, der for hvert 

enkelt spring mindst skal indeholde 

oplysning om springdato, springnummer, 

springsted og landingsnøjagtighed. 

Oplysning om landingsnøjagtighed 

er dog kun et krav i forbindelse 

med kvalificering til opvisningsspring 

jf. pkt. 10.2 o. Logbogen skal 

efter anmodning forevises Statens 

Luftfartsvæsen, 

b. at sigtbarheden gør det muligt at 

overholde de krav om afstand til skyer, 

som er anført i skemaet over 

VMC-minima i BL 7-1, pkt. 5.1, når 

springet gennemføres inden for den 

daglige periode, hvor VFR-flyvning er 

tilladt, jf. BL 7-15. Ved spring inden 

for kontrolzoner (CTR) skal sigtbarheden 

ved jorden dog være mindst 5 

km og ved spring inden for trafikinformationszoner 

(TIZ) mindst 3 km, 

c. at sigtbarheden ved spring uden for 

den daglige periode, hvor VFRflyvning 

er tilladt, jf. BL 7-15, er 

mindst 8 km, og afstanden til skyer 

mindst 1,5 km vandret og 300 m lodret, 

d. at bære et fast, hvidt lys eller kemisk 

lys, der dog ikke må være hverken 

grønt eller rødt, og som er synligt hele 

horisonten rundt, ved spring i perioden 

fra solnedgang til solopgang, 

e. at landingsområdet er afmærket med 

lys ved faldskærmsspring uden for 


er tilladt, jf. BL 7-15, 

f. at springet ikke foretages med henblik 

på landing i eller nærmere end 

150 m i vandret afstand fra tæt bebyggede 

områder, herunder sommerhusområder 

og beboede campingpladser, 

samt områder, hvor et 

større antal mennesker er samlet i fri 

luft, medmindre de krav, der er anført 

i afsnit 10, er opfyldt, 

g. at udløsning af hovedskærm foregår 

således, at denne er bærende mindst 

600 m (2.000 FT), 

h. at andre ikke udsættes for fare eller 

ulempe ved springet, samt 

i. at de bestemmelser, der er fastsat i 

pkt. 8.1, pkt. 8.2, pkt. 8.3, pkt. 8.4, 

pkt. 8.5 b. og c., pkt. 9.1, pkt. 9.2 og 

pkt. 9.3, overholdes. 

5.2 Når en faldskærmsspringer er under 

grunduddannelse, jf. pkt. 7.1, er instruktøren 

BL 9-1 / Udg. 10 / 19.1.2006 / 3

ansvarlig for, at bestemmelserne i pkt. 5.1 b. - 

f. og h - i samt pkt. 8.5 a., overholdes. 

5.2.1 Instruktøren skal instruere faldskærmsspringeren 

i at overholde kravet i pkt. 

5.1 g. 

5.3 Tjeneste som luftfartøjschef på luftfartøj, 

der benyttes i forbindelse med faldskærmsspring 

må kun udøves af personer, 

der har erhvervet mindst 150 timers flyvetid 

som luftfartøjschef på et luftfartøj af den kategori, 

der skal anvendes. Indehavere af erhvervsflyvercertifikat 

(B/CPL) med instrumentrettigheder 

(IR) kan dog udøve den angivne 

tjeneste efter erhvervelse af 100 timers flyvetid 

som luftfartøjschef på den kategori, der skal 

anvendes. 

5.4 Luftfartøjschefen er ansvarlig for, 

a. at luftfartøjet er luftdygtigt og ifølge 

flyvehåndbogen må anvendes til faldskærmsspring, 

b. at der medbringes brændstof til den 

planlagte flyvning plus en reserve 

svarende til mindst 30 minutters flyvetid, 

c. at spring inden for luftrumsklasserne 

A-E kun finder sted efter forud indhentet 

tilladelse fra den pågældende 

flyvekontrolenhed, 

d. at spring inden for de dele af luftrum 

G, som benævnes trafikinformationsområde 

(TIA) og trafikinformationszone 

(TIZ), kun finder sted efter forud 

truffet aftale med den pågældende 

lufttrafiktjenesteenhed, 

e. at der kun afsættes faldskærmsspringere 

under visuelle vejrforhold 

(VMC). 

Anm. 1: Luftrumsklasser, trafikinformationsområder, 

trafikinformationszoner og trafikzoner 

fremgår af Aeronautical Information Publication 

(AIP) Danmark, AIP Færøerne og AIP 

Grønland. 

Anm. 2: En tilladelse i henhold til pkt. 5.4 c. vil 

være afhængig af trafikforholdene og indebæ- 

BL 9-1 / Udg. 10 / 19.1.2006 / 4 

rer ikke, at der fra flyvekontroltjenestens side 

vil blive sikret adskillelse til lufttrafikken, som 

kun vil blive informeret om springet. 

5.5 Springlederen er ansvarlig for, 

a. at bestemmelserne i afsnit 10 for 

faldskærmsspring ved civile flyveopvisninger 

overholdes, 

b. at følge de anvisninger, som en opvisningsleder, 

der er udpeget i henhold 

til BL 5-3, giver i forbindelse 

med civile flyveopvisninger. 

6. Godkendt forening eller virksomhed 

6.1 Statens Luftfartsvæsen kan efter 

ansøgning godkende en landsdækkende forening 

eller private virksomheder til at forestå 

uddannelse, udstedelse af dokumentation for 

denne samt andre opgaver i forbindelse med 

faldskærmsspring, herunder udpegning af 

springledere. 

6.2 For at opnå godkendelse som forening 

eller virksomhed skal de opgaver, som 

foreningen eller virksomheden varetager, 

være angivet i en driftshåndbog, der er godkendt 

af Statens Luftfartsvæsen, og som 

mindst skal indeholde følgende: 

a. Foreningens vedtægter og organisation 

eller virksomhedens organisations- 

og ejerforhold. 

b. Beskrivelse af ansvarsforhold, herunder 

for uddannelse. 

c. Kvalifikations- og vedligeholdelseskrav 

for springledere, instruktører og 

tandemspringere. 

d. Uddannelsesprogrammer og vedligeholdelseskrav 

for grund-, instruktør- 

og tandemspringeruddannelse 

samt supplerende uddannelse af 

luftfartøjschef. 

e. Retningslinier for fremsendelse af 

statistik til Statens Luftfartsvæsen.

6.3 Godkendelse af en forening eller en 

virksomhed kan tilbagekaldes, hvis 

a. betingelserne for godkendelsen ikke 

længere er til stede, eller 

b. foreningen eller en virksomhed ikke 

længere skønnes egnet til at varetage 

uddannelsen af faldskærmsspringere 

eller andre opgaver, som foreningen/virksomheden 

har påtaget 

sig. 

7. Uddannelse 

7.1 Grunduddannelse af faldskærmsspringere 

samt uddannelse af instruktører og 

tandemspringere skal foregå efter uddannelsesprogrammer, 

der er godkendt af Statens 

Luftfartsvæsen. 

7.2 Selvstændigt faldskærmsspring må 

kun foretages af personer, der er fyldt 16 år. 

8. Sikkerhedsudstyr 

8.1 Faldskærmsspringere skal bære 

hoved- og reserveskærm. 

8.2 Er der risiko for landing i vand, skal 

springeren bære egnet svømmevest. Foretages 

faldskærmsspring således, at der forsætligt 

landes i vand, skal der forefindes en båd 

til bjærgning af springeren. 

8.3 Ved spring i højder over 20.000 FT 

(6.100 m) MSL skal ilt anvendes under springet. 

8.4 Under flyvning skal ilt anvendes i 

flyet, 

a. i en hvilken som helst periode ud 

over 30 minutter, når flyvehøjden er 

mellem 10.000 FT (3.050 m) MSL og 

13.000 FT (3.950 m) MSL, og 

b. når flyvehøjden er over 13.000 FT 

(3.950 m) MSL. 

8.5 Sikkerhedsudløser (AAD) skal anvendes 

på reserveskærmen ved spring under 

a. grunduddannelse, 

b. tandemspring og 

c. civile flyveopvisninger, bortset fra 

planlagte landinger i vand. 

9. Landingsområder på eller i 

nærheden af offentlige flyvepladser 

9.1 Permanente landingsområder beliggende 

på offentlige flyvepladser eller inden for 

en afstand af 5 km fra baner på offentlige flyvepladser, 

jf. Aeronautical Information Publication 

(AIP) Danmark, AIP Færøerne eller AIP 

Grønland, skal godkendes af Statens Luftfartsvæsen. 

9.1.1 Ansøgning om godkendelse af etablering 

af et permanent landingsområde på en 

offentlig flyveplads eller inden for en afstand af 

5 km fra dennes bane/baner skal indsendes til 

Statens Luftfartsvæsen af pågældende flyveplads 

og være vedlagt situationsplan i målestoksforhold 

1:5.000, der viser områdets placering. 

9.1.2 For at opnå godkendelse, jf. pkt. 9.1, 

skal følgende betingelser være opfyldt: 

a. Landingsområdet skal være beliggende 

uden for bane- og taxivejsystemet 

med tilhørende sikkerhedszoner 

samt fri af banernes ud- og indflyvningszoner. 

b. Landingsområdet skal være placeret 

mindst 100 m fra flyvepladsens tilskuerpladser, 

flyparkeringsområder, 

bygninger og offentlige veje. 

c. Færdsel til og fra landingsområdet 

skal kunne foregå fri af baner og sikkerhedszoner. 

d. Anvendelse af landingsområdet skal i 

øvrigt ske i henhold til retningslinier, 

der er godkendt af Statens Luftfartsvæsen. 

e. Forslag til retningslinier skal indsendes 

til Statens Luftfartsvæsen og være 

vedlagt skriftlig tilladelse fra områ- 

BL 9-1 / Udg. 10 / 19.1.2006 / 5

dets ejer/bruger og være tiltrådt af 

flyvepladsens koncessionshaver. 

9.2 Anvendelse af et ikke-permanent 

landingsområde beliggende på en offentlig 

flyveplads eller inden for en afstand af 5 km fra 

dennes bane/baner må kun finde sted med 

skriftlig tilladelse fra flyvepladsens koncessionshaver. 

9.2.1 For at et landingsområde kan anvendes, 

jf. pkt. 9.2, skal betingelserne i pkt. 9.1.2 

a. - c. være opfyldt. 

9.3 Anvendelse af landingsområder skal i 

øvrigt foregå under overholdelse af følgende 

retningslinier: 

a. Landingsområdet skal være afmærket, 

så det er let genkendeligt fra udspringspunktet. 

Afmærkningen må ikke 

kunne forveksles med det signalmateriel, 

der benyttes på offentlige 

flyvepladser. 

b. På betjente flyvepladser, hvor der er 

etableret radiostation, skal denne være 

bemandet under springaktivitet, 

der finder sted i flyvepladsens etablerede 

tjenestetid. 

c. Springaktiviteten skal på betjente 

flyvepladser til- og afmeldes hos flyvepladsens 

ledelse, hvis virksomheden 

finder sted i flyvepladsens etablerede 

tjenestetid. 

9.4 Alle anvisninger, givet af flyvepladsens 

ledelse, skal efterkommes. 

9.4.1 Hvis sådanne anvisninger ikke efterkommes, 

kan flyvepladsens ledelse tilbagekalde 

en tilladelse efter pkt. 9.2. Påbegyndte 

springaktiviteter skal i så fald straks indstilles. 

9.5 En godkendelse, der er meddelt af 

Statens Luftfartsvæsen i henhold til pkt. 9.1, 

kan tilbagekaldes, hvis forudsætningerne for 

godkendelsen i øvrigt er ændret. 

BL 9-1 / Udg. 10 / 19.1.2006 / 6 

10. Faldskærmsspring under civile 

flyveopvisninger 

10.1 Der skal i hvert enkelt tilfælde udpeges 

en springleder. 

10.1.1 For at kunne udpeges som springleder 

ved faldskærmsspring ved en civil flyveopvisning 

skal vedkommende være tilknyttet 

en forening eller virksomhed, der er godkendt 

af Statens Luftfartsvæsen, og vedkommende 

skal opfylde de kvalifikationskrav, der er angivet 

i pkt. 10.2 n. og o. 

10.2 Inden faldskærmsspring påbegyndes, 


a. Den stedlige politimesters tilladelse 

skal foreligge. 

b. Ejerens/brugerens tilladelse til anvendelse 

af de planlagte og alternative 

landingsområder skal foreligge. 

c. Meddelelse om faldskærmsspring 

under civile flyveopvisninger indeholdende 

oplysninger om flyregistrering, 

navn på luftfartøjschef, navn på 

springleder, højden, der ønskes 

sprunget fra, antallet af springere og 

landingsområdets beliggenhed skal 

fremsendes til Statens Luftfartsvæsen 

senest én uge, før spring skal 

finde sted. 

d. Der skal forefindes en effektiv afspærring 

og bevogtning mellem tilskuerpladserne 

og landingsområdet. 

Landingsområdet skal holdes fri for 

uvedkommende personer. 

e. Tilskuerpladser og bilparkeringspladser 

må ikke passeres i en lodret afstand, 

der er mindre end 15 m (50 

FT). 

f. Der må ikke landes i en vandret afstand, 

der er mindre end 15 m fra 

nogen tilskuer. 

g. Landingsområdet skal udgøre et 

areal, der kan indeholde en cirkel 

med en radius på mindst 25 m, hvis 

der findes et eller flere alternative

landingsområder af mindst samme 

størrelse inden for en vandret afstand 

af 300 m. 

h. Landingsområdet skal udgøre et areal, 

der kan indeholde en radius på 

mindst 50 m, hvis der ikke findes alternative 

landingsområder, som angivet 

under pkt. g. 

i. Landingsområdets centrum skal være 

tydeligt markeret. 

j. Inden for et landingsområde må der 

ikke forefindes hindringer i form af naturlige 

eller menneskeskabte genstande, 

der rager op over terræn, 

bortset fra en afmærkning af landingsområdets 

centrum med en blød 

genstand, der ikke kan skade springeren. 

k. Vindhastigheden ved jorden må højst 

være 8 m/sek. (15 KT). 

l. Der skal være etableret kommunikation 

mellem fly og springleder, enten 

i form af radio eller ved visuelle virkemidler 

såsom udlagte landingsflager. 

m. Faldskærmsspringeren skal være 

udstyret med firkantet hoved- og reserveskærm 

samt visuel eller akustisk 

højdemåler. 

n. Faldskærmsspringeren skal have 

udført mindst 150 spring med firkantet 

hovedskærm. Springlederen skal 

have udført mindst 200 spring med 

firkantet hovedskærm. 

o. Faldskærmsspringeren skal have 

udført mindst 10 spring inden for de 

seneste 6 måneder af den sværhedsgrad, 

der agtes udført. Springene 

skal være foretaget i skærm af 

samme type som den anvendte, og 

ingen af disse spring må have afveget 

mere end 10 m fra et udlagt landingsmærke. 

p. Det skal uden forsinkelse kunne dokumenteres 

over for Statens Luft- 

fartsvæsen, at springeren opfylder de 

krav, der er nævnt under pkt. 10.2 n. 

og o. 

10.3 Ved faldskærmsspring under civile 

flyveopvisninger skal der være tegnet ansvarsforsikring 

med dækningssummer svarende til 

de mindste dækningssummer for luftfartøjer, 

der er fastsat i medfør af Europa-Parlamentets 

og Rådets forordning (EF) Nr. 785/2004 af 21. 

april 2004 om forsikringskrav til luftfartsselskaber 

og luftfartøjsoperatører. 

11. Dispensation 

Statens Luftfartsvæsen kan i ganske særlige 

tilfælde dispensere fra bestemmelserne i denne 

BL, når det skønnes foreneligt med de 

hensyn, der ligger til grund for de pågældende 

bestemmelser. 

12. Straf 

12.1 Den faldskærmsspringer, der overtræder 

bestemmelserne i pkt. 4.1, pkt. 5.1, 

pkt. 8.1, pkt. 8.2, pkt. 8.3, pkt. 8.4, pkt. 8.5 b. 

og c., pkt. 9.2 eller pkt. 9.3, eller som anvender 

et permanent landingsområde, som ikke 

er godkendt efter pkt. 9.1, straffes med bøde. 

12.2 Den luftfartøjschef, der overtræder 

bestemmelserne i pkt. 5.3 eller pkt. 5.4, straffes 

med bøde. 

12.3 Den forening eller virksomhed, der 

overtræder bestemmelserne i pkt. 4.2 eller 

afsnit 7, straffes med bøde. 

12.4 Den, der er udpeget som springleder 

ved civile flyveopvisninger, og som overtræder 

bestemmelserne i pkt. 5.5 eller afsnit 10, 

straffes med bøde. 

12.5 Den instruktør, der overtræder bestemmelserne 

i pkt. 5.2, jf. pkt. 5.1 b til f og h 

til i og pkt. 8.5.a samt bestemmelsen i pkt. 

5.2.1 straffes med bøde. 

12.6 For overtrædelser begået af selskaber 

m.v. (juridiske personer) kan der pålægges 

strafansvar efter reglerne i straffelovens 

5. kapitel, jf. luftfartslovens § 149, stk. 14. 

BL 9-1 / Udg. 10 / 19.1.2006 / 7

13. Ikrafttræden 

13.1 Denne BL træder i kraft den 1. april 

2006. 

BL 9-1 / Udg. 10 / 19.1.2006 / 8 

Statens Luftfartsvæsen, den 19. januar 2006 

Kurt Lykstoft Larsen 

13.2 Samtidig ophæves BL 9-1, 9. udgave 

af 14. januar 1992. 

/ Per Veingberg

DFU AB AB nr. 1. 

Administrative Bestemmelser 1. udg. FEB 2006 

INDLEDNING 

1. Dansk Faldskærms Unions (DFU) virke reguleres af gældende lovgivning, 

herunder specielt BL 9-1, samt af DIF’s love og bestemmelser og DFU’s 

vedtægter. Herudover gælder de følgende Faldskærms Bestemmelser (FB), der 

indeholder regler, bestemmelser samt vejledninger, der er gældende for DFU´s 

medlemmer og for udenlandske faldskærmsspringere ved faldskærmsspring 

under DFU i Danmark. 

2. DFU´s vedtægter henhører under Repræsentantskabets kompetence, som 

DFU´s øverste instans. 

3. Administrative Bestemmelser (AB) er DFU´s bestyrelses kompetenceområder. 

4. Sportsbestemmelser (SB) er Sportsudvalgets (SU) kompetenceområde. 

5. Generelle Bestemmelser (GB) er Instruktør- og sikkerhedsudvalgets (ISU) 

kompetenceområde. 

6. Instruktørudvalgets (IU) kompetenceområde er Uddannelsesbestemmelserne 

(UB) og Materieludvalgets (MU) kompetenceområde er Materielbestemmelserne 

(MB). 

7. Udvalg kan inden for deres kompetenceområder lave ændringer, som kan 

implementeres efter godkendelse i bestyrelsen. 

8. Bestyrelsen og udvalgene har ret til i enkeltstående konkrete tilfælde at 

dispensere inden for eget kompetenceområde. 

9. a. DFU’s bestyrelse og DFU’s udvalg har inden for deres kompetenceområder 

pligt til at informere om ændringer vedrørende FB på DFU’s hjemmeside. 

b. FB er tilgængelig på DFU hjemmeside, hvor den løbende opdateres. 

c. Alle klubber skal have en FB i papirudgave, der er opdateret. 

d. Alle medlemmer af DFU, har pligt til at holde sig orienteret om 

opdateringer på DFU’ hjemmeside.



DFU´s REPRÆSENTATION I DIF, KDA, FAI og IPC 

1. DFU er bl.a. medlem af Danmarks Idræts-Forbund (DIF), Kongelig Dansk 

Aeroklub (KDA) og, gennem KDA, tilsluttet Federation Aeronautique International 

(FAI) og FAI’s faldskærmsafdeling - International Parachuting Commission (IPC). 

Danmarks Idræts-Forbund 

2. I DIF er DFU repræsenteret med to personer (stemmer). 

a. Antallet af stemmer i DIF er reguleret af antallet af medlemmer jf. DIF´s love. 

b. DFU´s repræsentanter i DIF udpeges af DFU´s bestyrelse og er normalt 

formanden og næstformanden. 

Kongelig Dansk Aeroklub 

3. I KDA har alle DFU´s medlemmer ret til at være til stede ved 

repræsentantskabsmøder, men kun de af DFU´s bestyrelse udpegede 

repræsentanter har tale- og stemmeret. 

4. I KDA har medlemmernes unioner en stemme pr. påbegyndt 100 medlemmer. 

Federation Aeronautique International 

5. FAI godkender kun en repræsentant pr. tilsluttet land, for Danmark er KDA 

medlem af FAI. 

International Parachuting Commission 

6. KDA lader normalt DFU udpege repræsentanter til møderne i International 

Parachuting Commission (IPC). 

a. Til IPC møderne må hvert land stille med en delegeret og suppleant, samt et 

frit antal observatører. 

b. Delegationen udpeges af DFU´s bestyrelse.



BESTYRELSENS OG GENERALSEKRETÆRENS ANSVARSOMRÅDER 

1. a. Efter DFU´s vedtægter består bestyrelsen af 8 personer. 

b. 4 bestyrelsesmedlemmer, formand, næstformand, økonomiansvarlig og 

teknisk sekretær har faste funktioner med medfølgende ansvarsområder. 

c. De øvrige 4 bestyrelsesmedlemmer tildeles ansvarsområder efter behov, 

ofte relateret til breddearbejdet, miljø, sponsorer, IPC, PR, SLV, KDA, Team 

Danmark og lignende. 

d. Eksempelvise ansvarsfordelinger for DFU´s bestyrelse er anført nedenfor. 

2. Formanden er: 

a. ansvarlig for kontakt med myndigheder, politikere, medier, DIF, Team 

Danmark, KDA m.m. 

b. bindeleddet til internationale relationer, herunder IPC og det nordiske-baltiske 

samarbejde (BARTIC). 

c. generalsekretærens nærmeste foresatte. 

3. Næstformanden er: 

a. formand for Sportsudvalget. 

b. bindeled mellem disciplinudvalgene og bestyrelsen. 

c. ansvarlig for DFU´s sportslige aktiviteter. 

d. ansvarlig for eliten, herunder landshold og chef for landstræner(e). 

e. nationale og internationale konkurrencer. 

4. Økonomiansvarlig er: 

a. politisk ansvarlig for DFU´s økonomi, budgetter og regnskab. 

5. Teknisk Sekretær er: 

a. formand for Instruktør- og Sikkerhedsudvalget, kontaktperson til 

havarigruppen og bindeled mellem IU, MU og bestyrelsen. 

b. ansvarlig for kontakt til SLV og andre myndigheder (politi, miljø m.v.) i 

sikkerheds- og uddannelsesanliggender. 

c. ansvarlig for DFU´s forsikringsforhold. 

6. Foruden de ovennævnte ansvarsområder fordeler bestyrelsen yderligere 

ansvarsområder mellem bestyrelsesmedlemmerne. Bestyrelsen kan vælge at 

friholde et medlem i bestyrelsen for et ansvarsområde i en periode, således at 

medlemmet ingen faste opgaver har eller løser ad hoc opgaver. Andre 

eksempelvise ansvarsområder, der kan fordeles, kan være: 

a. Breddeansvarlig, der skal tegne DFU´s breddepolitik og koordinere bredde- 

aktiviteter på tværs af disciplinudvalgene. 

b. PR-ansvarlig, der skal markedsføre DFU over for pressen, KDA, DIF m.m., 

samt intern markedsføring af DFU, herunder være bindeled til redaktøren af 

”Springeren” og web-masteren. 

c. Miljøansvarlig, der skal koordinere unionens miljøaktiviteter samt have 

kontakt til myndighederne i miljøspørgsmål. 

d. Klubansvarlige, der løbende skal have kontakt til DFU´s klubber i respektive 

landsdele/regioner. 

e. FB, herunder bl.a. at foranstalte opdatering på hjemmesiden. 

1



7. Generalsekretærens ansvarsområde: Udgives senere. 

2



ØKONOMIBESTEMMELSER 

1. Repræsentantskabet har det endelige ansvar for DFU´s økonomi. DFU´s 

økonomiansvarlige bestyrelsesmedlem har det politiske ansvar for unionens 

økonomi. Generalsekretæren overvåger løbende økonomien, holder løbende 

sammen med det økonomiansvarlige bestyrelsesmedlem bestyrelsen orienteret 

og fremlægger årligt det reviderede regnskab samt budget for 

repræsentantskabet. 

2. Budgetforslag for det kommende år udarbejdes snarest efter, at halvårs balance 

for indeværende år foreligger, og tilskuddet fra DIF for det kommende år er 

kendt. Budgettet behandles i bestyrelsen og fremlægges på formands- og 

budgetmøde i oktober/november indeværende år. 

3. Budgettet opdeles i områder efter behov, i forhold til udgiftsområder, udvalg, 

discipliner m.v. 

4. Budgettet kan indeholde følgende områder, idet den ansvarlige for det 

pågældende område samtidig skal udpeges. 

Budgetområde Budgetansvarlig 

a. Administration. Generalsekretæren 

b. DFU´s bestyrelse. Formanden 

c. PR. PR-ansvarlig 

d. ”Faldskærmsspringer” (medlemsblad) Redaktøren 

e. Sportsudvalg (SU). Næstformand 

f. Breddeudvalg (BU). Breddeansvarlig 

g. Præcisionsudvalg (PU) incl. dommere. Udvalgsformand 

h. Formationsudvalg (FSU) incl. dommere. Udvalgsformand 

i. Free-Fly udvalget (FFU) incl. dommere. Udvalgsformand 

j. Instruktør- og sikkerhedsudvalg (ISU). Teknisk sekretær 

k. Instruktørudvalg (IU). Udvalgsformand 

l. Materieludvalg (MU). Udvalgsformand 

5. Budgettet periodiseres mindst i kvartaler. 

6. Den budgetansvarlige er ansvarlig for, at budgettering, disponering, udbetalinger 

og afregninger af midler ligger inden for budgettet samt følger beslutninger i 

bestyrelse og/eller udvalg. Den budgetansvarlige skal godkende alle afregninger 

inden for eget område. 

7. Hvis den budgetansvarlige konstaterer, at ansvarsområdets økonomi afviger 

væsentligt fra budgettet, skal generalsekretæren underrettes. Større ændringer, 

f.eks. budgetoverskridelser eller overførsel af ikke brugte midler til anden aktivitet 

eller til næste år, kræver godkendelse i bestyrelsen. 

8. Bilag og regninger (jf. pkt. 10) skal tydeligt indeholde: 

a. Dato (incl. årstal). 

b. Navn på modtagere af beløb (firmanavn, person, klub eller lignende). 

1



c. Hvad beløbet dækker/skal dække. 

d. Oplysninger om, hvilket budgetpunkt/kontonummer udgiften skal føres på. 

e. Attestation af den budgetansvarlige (med læselig underskrift eller 

underskriverens navn i blokbogstaver). 

9. Alle økonomiske bevægelser, såvel indtægter som udgifter, skal føres og 

afregnes til DFU´s kontor. Bilag vedrørende indtægter skal så nøjagtigt som 

muligt vise, hvem eller hvad indtægten stammer fra, samt hvad den skal dække 

(f.eks. ved kurser: Ophold/kost, kursusgebyr, materialer og lignende). 

10. Regninger fra arrangører, leverandører og lign. skal i størst muligt omfang 

sendes direkte til DFU´s kontor til betaling. Regninger skal have en tydelig 

reference til arrangør/budgetansvarlig, der skal følge regningen op med 

oplysninger om dens tilhørsforhold i form af et DFU udgiftsbilag. 

AĆONTO UDBETALINGER OG -AFREGNINGER 

11. A’contobeløb kan tidligst udbetales én uge, før aktiviteten skal afholdes, og kun 

for én aktivitet ad gangen. Strækker en aktivitet sig over en længere periode, kan 

der højst udbetales a’contobeløb for 4 uger ad gangen. Strækker en aktivitet sig 

over en længere periode (over én måned), skal der afregnes senest for hver 4. 

uge fra aktivitetens start. 

12. Ved modtagelsen af a’contobeløb skal modtageren kvittere på et DFUudgiftsbilag 

(jf. pkt. 8), der samtidig skal vise, hvad beløbet er beregnet til at 

dække. Beløbets størrelse skal stå i rimeligt forhold til den omkostning, der skal 

dækkes. 

13. Ved modtagelse af større beløb (over 25.000 kr.) og/eller ved afholdelse af et 

arrangement med mange økonomiske bevægelser, skal der oprettes en 

bankkonto i aktivitetens navn gennem DFU´s kontor. I forbindelse med afregning 

af arrangementet skal posteringer på kontoudtog (bortset fra bankens renter, 

gebyrer og lign.) svare til bilag fra arrangøren/budgetansvarlige. 

14. Afregning af a’contobeløb skal ske senest 14 dage efter, at en aktivitet er 

afsluttet. 

15. Ved ydelser forstås her de honorarer, transportudgifter, diæter, kostpenge, 

opholdsudgifter og lignende, der udbetales til enkeltpersoner. Skattefri 

godtgørelser for kost og logi samt for befordring må ikke overstige de beløb, der 

er fastsat af Told og Skat. 

Ved afregning af ydelser skal bilag indeholde: 

a. Dato (incl. årstal) 

b. Tydelig angivelse af, hvem der har modtaget beløb (navn på hver enkelt 

person). 

c. Præcis angivelse af, hvad beløbet skal dække, herunder: 

(1). Honorarer: 

- Hvad honoraret skal udbetales for. 

- Der skal gives skatteoplysninger, og personen vil blive oprettet i DFU´s 

lønsystem (pt. via DIF), med henblik på beregning af AM-bidrag, skat 

m.v. 

2



(2). Kost/diæter: 

- Datoer/perioder, som beløbet skal dække. 

- Hvilket/hvilke måltider diæterne skal dække. 

(3). Opholdsudgifter: 

- Hvilke overnatninger (antal), der er dækket (fra dato til dato). 

- Hvis der er tale om hotel, så oplysning om hvorvidt morgenmad er incl. i 

prisen. 

(4). Kørselsudgifter: 

- Dato(er) hvor kørslen er foretaget. 

- Ved kørsel flere gange samme dag, så også tidspunkter. 

- Strækning (fra – til). 

- Kørslens formål. 

- Evt. passagerer (navne) 

Afregningen skal attesteres af den budgetansvarlige jf. pkt. 4. 

3



MEDLEMSREGISTRERING OG KONTINGENTBETALING 

1. Klubberne skal indmelde/registrere alle medlemmer i DFU. 

a. Indmeldelse i forbindelse med begynderuddannelse sker ved køb af 

”begynderpakke”, indeholdende indmeldelsesblanket, teoribog og logkort. 

Pris for begynderpakke fastsættes på repræsentantskabsmøde gennem 

vedtagelse af budget. Pris for begynderpakke indeholder 3 måneders 

kontingent til DFU. 

b. Direkte indmeldelse og genindmeldelse sker til DFU´s kontor. 

2. Klubberne betaler pr. medlem et månedligt kontingent til DFU. Størrelsen af 

kontingentet fastsættes på repræsentantskabsmøde. 

3. Kontingent forfalder til betaling jf. DFU´s vedtægter § 22. DFU’s kontor opkræver 

kvartalsvis kontingentet på baggrund af de medlemsoplysninger, som er 

registreret hos DFU. 

4. Udmeldelse af DFU. 

a. Klubben skal meddele alle udmeldelser skriftligt (post, fax, E-mail, INET etc.) 

til DFU’s kontor med oplysning om navn, fødselsdato, klub samt 

udmeldelsesdato. 

b. Udmeldelser sker pr. et månedsskifte. 

c. Udmeldelser skal være DFU´s kontor i hænde senest den 25. i måneden for 

at have virkning fra efterfølgende måned. 

5. Klubskifte til anden klub sker ved henvendelse til DFU’s kontor på blanket.


Generelle Bestemmelser 1. udg. FEB 2006 

ÅRSSTATISTIK 

1. Klubberne skal indsende årsstatistik en gang årligt til DFU senest den 15. januar 

i efterfølgende år på særligt skema. 

2. Med baggrund i de indsendte data indberetter DFU samlet årsstatistik til Statens 

Luftfartsvæsen.



DIF’s kollektive forsikringer. 

FORSIKRINGSDÆKNING UNDER DFU 

1. Arbejdsskadeforsikring er den lovpligtige forsikring, som skal tegnes af en 

arbejdsgiver i henhold til ”Lov om forsikring mod følge af arbejdsskade”. 

Forsikringen dækker ”ansatte” i DFU/klubberne såsom bestyrelsesmedlemmer, 

instruktører, piloter samt klubmedlemmer, der udfører reparations- og 

vedligeholdelsesarbejde. Arbejdet behøver ikke være lønnet. Forsikringen 

dækker de lovmæssige erstatningsydelser som: lægebehandling, genoptræning, 

hjælpemidler, tandskader m.v. 

Professionelle og evt. kontraktansatte er ikke omfattet af forsikringen. 

2. Ansvarsforsikringen dækker generelt det ansvar, som kan pålægges DFU, 

klubber eller dens ansatte under udøvelse af aktivitet som klub eller arbejdsgiver. 

Ved ansatte forstås bestyrelsesmedlemmer, instruktører, piloter, hjælpere m.fl., 

som udfører opgaver efter aftale med klubben/bestyrelsen. Det er ligegyldigt, om 

der er tale om frivilligt og ulønnet arbejde. 

3. Retshjælpforsikringen dækker omkostninger, ved visse retslige konflikter (i en 

retssag) i forbindelse med de eventuelle krav, der rejses mod DFU/klubben eller 

dens ”ansatte”. Forsikringen dækker ikke tvister mellem foreninger indbyrdes 

eller foreninger organiseret i DGI/DIF. 

a. Der er en selvrisiko på 5.000 kr. 

b. Maximumdækning er 75.000 kr. 

c. Det er altid en god idé at anmelde alle krav, som fremsættes mod ens klub. 

Også selv om man ikke mener eller tror, der er hold i de krav, som stilles. 

4. Rejseforsikringen dækker de af DFU/klubberne udsendte ansatte, herunder 

frivillige ledere og udøvere under idrætsrejse (arrangeret af DFU/klubber) overalt 

i verden. Forsikringen dækker bl.a. behandlingsudgifter i f.m. akut sygdom, 

udgifter forbundet med evt. hjemtransport, varige mén efter ulykkesskader (det 

sidste gælder ikke udøvere) m.m. 

Forsikringen dækker også ansvar ved faldskærmsspring. 

Forsikringen dækker kun i de tilfælde, der ikke er dækning fra anden side. 

DFU tegnede, kollektive forsikringer for unionens medlemmer. 

5. Ansvarsforsikring for spring i Danmark dækker det ansvar, som kan pålægges 

alle springere under udøvelse af deres sport, herunder den lovpligtige forsikring 

til opvisninger. Forsikringssum: 

a. Personskade indtil: DKK 60.000.000,- pr. skade pr. år. 

b. Tingskade indtil: DDK 5.000.000,- pr. skade pr. år. 

6. Yderligere oplysninger om forsikringsselskab, forsikringernes betingelser og 

dækning, samt skadesanmeldelse kan ske ved henvendelse til DFU´s kontor. 

7. Anmeldelse af skade til DFU sker ved at indsende skadesanmeldelsesblanket, 

der kan rekvireres ved DFU.



KDA 

Forretningsudvalg 

- Formand 

- Næstformand 

- Økonomiansvarlig 

- Teknisk sekretær 

Lovfortolknings- 

udvalg 

Ordensudvalg 

DFU´s UDVALGSSTRUKTUR 

DIF 

DFU´s 

bestyrelse 

Klubber 

Medlemmer 

DFU´s 

generalsekretær 

og DFU´s kontor 

SLV, Politi, miljø m.m. 

Instruktør- og 

sikkerheds- 

udvalg 

Sports- 

udvalg 

WEB-master og 

redaktør af 

”Springeren” 

Præc.udvalg 

FS udvalg 

FF udvalg 

INS 

udvalg 

MAT 

udvalg 

Havarigruppe 

Alle henvendelser og ansøgninger fra medlemmer, klubber og udvalg til DFU, DFU´s 

udvalg, DIF. KDA , myndigheder m.m. skal fremsættes i henhold til DFU´s struktur, 

således at klubber, udvalg og DFU har mulighed for at fremkomme med udtalelser i 

sager, der vedrører deres ansvarsområder. 

Breddeudvalg



BESTEMMELSER FOR DFU´s UDVALG 

1. DFU´s bestyrelse (eller forretningsudvalget) nedsætter de udvalg, der anses for 

nødvendige for at kunne varetage unionens drift. 

2. For hvert udvalg fastlægges en forretningsorden, der fastlægger: 

a. ansvarsområde. 

b. arbejdsopgaver. 

c. beføjelser. 

2. De enkelte udvalg har kompetence til indenfor deres ansvarsområde at udsende 

bestemmelser samt at træffe afgørelser i sager, der måtte blive forelagt udvalget. 

Dog skal ændringer i sikkerhedsmæssige bestemmelser til høring i DFU’s 

bestyrelse inden implementering. Derudover gælder for hvert enkelt teknisk 

udvalg følgende bestemmelser: 

a. Formål: Rådgivning af DFU (bestyrelse) inden for udvalgets ansvarsområde. 

Udvalget skal løbende orientere DFU om udviklingen inden for udvalgets 

ansvarsområde og skal på eget initiativ underrette DFU i forhold, hvor 

udviklingen kan nødvendiggøre en regulering af en eller flere gældende 

bestemmelser, regler eller aktiviteter. 

b. Aktiviteter: Udvalgene skal løbende ajourføre FBéren og andre 

bestemmelser inden for deres ansvarsområde. Derudover skal udvalgene 

planlægge, gennemføre og kontrollere uddannelse af DFU´s medlemmer ved 

at arrangere nødvendige kurser indenfor deres ansvarsområde. Udvalgene 

skal desuden udarbejde uddannelsesmateriale til brug på udvalgenes kurser 

og til brug for medlemmerne i deres virke inden for det pågældende område. 

c. Økonomi: Udvalgene tildeles årligt et budget efter indstilling til DFU. 

Budgetindstillingen for det efterfølgende kalenderår skal være modtaget ved 

DFU inden 1. oktober. Udvalgsformændene er ansvarlige for, at budgettet 

overholdes. 

d. Årsberetning: Udvalgsformændene er ansvarlige for, at der hvert år inden 

den 1. februar fremsendes en årsberetning til DFU for udvalgets aktiviteter i 

det foregående kalenderår. 

3. Udvalgets sammensætning godkendes i DFU´s bestyrelse. Om nødvendigt kan 

udvalget udpeges af DFU. 

4. Valgperiode i udvalgene er normalt 2 år, idet der så vidt muligt skal sikres en 

kontinuitet, hvor ikke alle medlemmer udskiftes samtidigt. Dette sikres ved at 

lave nyvalg af ca. halvdelen af medlemmerne pr. år. Genvalg kan finde sted. 

5. Udvalget vælger selv formand blandt medlemmerne. Valget skal godkendes af 

bestyrelsen. 

1



6. DFU kan i særlige tilfælde ændre på udvalgets sammensætning, herunder 

indsætte andre, uanset valgperiode og tidspunkt. 

7. Fordeling af det sportslige ansvar i udvalgene/klubberne. 

a. Landshold og bruttolandsholdsgruppen = DFU´s bestyrelse ved SUformanden. 

b. Talentudvikling = Disciplinudvalget 

c. Breddeaktiviteter = Disciplinudvalget i samråd med Breddeudvalget 

d. Udvikling af disciplinen, regler og uddannelse = Disciplinudvalget 

e. Grundlæggende disciplinuddannelse ( f.eks BBF) = Klubberne. 

2



INSTRUKTØR- OG SIKKERHEDSUDVALGET 

1. Udvalget er DFU´s faglige eksperter og rådgivere inden for det samlede 

springtekniske område, herunder uddannelse-, instruktør- og materielområderne. 

Det er instruktør- og sikkerhedsudvalgets (ISU) ansvar, at der er sammenhæng 

mellem uddannelses -, instruktør og materielbestemmelserne. 

2. ISU skal løbende orientere DFU om udviklingen inden for udvalgets 

ansvarsområde og skal på eget initiativ underrette DFU om forhold, hvor 


bestemmelser, regler eller aktiviteter, især hvor disse ændringer har betydning 

for sikkerheden. 

3. ISU skal: 

a. koordinere alle ændringer af bestemmelser fra IU og MU, inden disse sendes 

til høring i DFU´s bestyrelse. 

b. indstille fagligt velkvalificerede springere til jobbet i havarigruppen . 

c. udarbejde og vedligeholde vejledninger for de medlemmer af DFU, der indgår 

i havarigruppen. 

d. planlægge og gennemføre uddannelse af havarigruppens medlemmer 

e. behandle alle klagesager og indberetninger inden for udvalgets 

ansvarsområde, inden disse forelægges DFU´s bestyrelse. 

4. ISU skal afholde udvalgsmøde mindst en gang årligt og ellers efter behov, samt 

hvis DFU´s bestyrelse ønsker det. Indkaldelse til udvalgsmøde, vedlagt en 

dagsorden, udsendes med mindst 2 ugers varsel af formanden for udvalget. 

Referat, vedlagt evt. indstillinger, skal fremsendes til DFU´s bestyrelse inden 4 

uger efter mødets afholdelse. 

5. Udvalget består af tre medlemmer: 

a. DFU´s tekniske sekretær (der er formand for udvalget og bindeleddet til 

DFU´s bestyrelse). 

b. Formanden for IU og 

c. Formanden for MU.



OPGAVER OG KOMPETENCER 

INSTRUKTØRUDVALGET (IU) 

1. Udvalget er DFU´s faglige eksperter med hensyn til uddannelse og grundlæggende 

forhold omkring springvirksomhed, herunder særligt sikkerhedsmæssige 

forhold. 

2. Opgaver: 

a. udarbejde og vedligeholde bestemmelserne for uddannelse til faldskærmscertifikat, 

b. udarbejde og vedligeholde grundlæggende bestemmelser for springvirksomhed, 

c. forestå uddannelse af instruktører og tandemmastere. for så vidt angår tandemmastere 

og AFF-instruktører gennem 2 examinere for hvert område,, 

godkendt af DFU´s bestyrelse, 

d. udstede og forny instruktør- og tandemmastercertifikater, 

e. godkende springpladser og 

f. rådgive omkring uddannelsesmæssige og sikkerhedsmæssige spørgsmål. 

3. Kompetencer: 

a. udstede, forny eller inddrage instruktør- og tandemmastercertifikater, 

b. inddrage faldskærmscertifikater, 

c. meddele godkendelse eller inddrage allerede meddelt godkendelse af 

springplads og 

d. meddele dispensation vedrørende overholdelse af faldskærmsbestemmelser, 

hvor der udtrykkeligt er givet mulighed for dispensation. 

SAMMENSÆTNING OG VIRKSOMHED 

4. Udvalget: 

a. Udvalget består af 4 instruktør-I, valgt på instruktørårsmødet, 

b. Medlemmerne vælges for perioden indtil det andet årsmøde efter valget, dog 

således at der ved hvert årsmøde er to medlemmer på valg, 

c. Udvalget bestemmer selv, hvem der skal være formand, idet valget dog skal 

godkendes af DFU´s bestyrelse. 

5. Møder: 

a. Møde afholdes, når formanden, to af udvalgsmedlemmerne eller DFU´s bestyrelse 

ønsker det, 

b. Tid og sted aftales. I mangel af enighed bestemmes det af formanden, 

c. Formanden indkalder med dagsorden, senest 2 uger før mødet, 

d. Der skal til protokol udfærdiges referat, som desuden i kopi skal sendes til 

medlemmerne inden 4 uger efter mødet. 

INSTRUKTØRÅRSMØDE 

6. Instruktørårsmøde: 

a. Årsmøde afholdes mindst hvert andet år i november måned efter indkaldelse 

med mindst 4 ugers varsel, 

1



b. Indkaldelse sendes til alle instruktører og tandemmastere, indlægges på 

DFU´s hjemmeside og indrykkes i DFU´s blad., 

c. Alle instruktører, instruktørelever og tandemmastere har møde- og taleret. 

d. Fremmødte instruktør-I, instruktør-II og AFF-instruktører har stemmeret. 

e. Referat af årsmødet indsættes i udvalgsprotokollen og skal desuden offentliggøres 

på DFU´s hjemmeside inden 4 uger efter årsmødet samt i DFU´s 

blad. 

KLAGEMULIGHEDER 

7. Klagemuligheder over IU’s beslutninger: 

a. Udvalgets beslutninger om at nægte fornyelse af certifikater samt at inddrage 

certifikater eller pladsgodkendelser kan indbringes for DFU´s bestyrelse. 

b. Klagen skal sendes til DFU’s kontor og være modtaget inden 2 uger efter 

modtagelse af meddelelse om udvalgets beslutning. 

c. Andre beslutninger inden for udvalgets kompetence er endelige og kan kun 

indbringes for bestyrelsen, hvis indsigelsen går på, at udvalget ikke har overholdt 

formelle regler om sagsbehandling. 

2



MATERIELUDVALGET (MU) 

1. Udvalget er DFU´s faglige eksperter og rådgiver inden for materielområdet og 

indenfor den materieltekniske uddannelse af faldskærmsspringere, 

materielteknikere og faldskærmsinstruktører. 

2. MU skal løbende orientere DFU om udviklingen indenfor udvalgets 



bestemmelser, regler eller aktiviteter. Især hvor disse ændringer har betydning 


3. MU skal: 

a. udarbejde og vedligeholde bestemmelserne for anvendelse, kontrol, 

reparation og kassation af faldskærmsmateriel. 

b. udarbejde og vedligeholde bestemmelserne for uddannelse af 

materielsagkyndige. 

c. udarbejde og vedligeholde bestemmelserne for opnåelse og vedligeholdelse 

af alle former for certifikater, der omhandler materieltekniske færdigheder. 

d. planlægge og gennemføre uddannelse til seniorpakker (SP), reservepakker 

(RP), rigger (R) og masterrigger (MR). 

4. Formanden er ansvarlig for koordinering af al mødeaktivitet. 

5. a. MU afholder udvalgsmøder efter formandens bestemmelser eller hvis mindst 

2 udvalgsmedlemmer eller DFU´s bestyrelse ønsker det. 

b. Der skal afholdes mindst et møde pr. år. Indkaldelse til møder, vedlagt en 

dagsorden, udsendes med mindst 2 ugers varsel af formanden for udvalget 

eller af vedkommende, der ønsker mødet afholdt. 

6. a. Årsmøde afholdes hvert andet år (ulige år) og indkaldes, vedlagt en 

dagsorden, med mindst 8 ugers varsel. 

b. Alle seniorpakkere, reservepakkere, riggere og masterriggere har 

stemmeret. Mødet er åbent for alle interesserede DFU medlemmer. 

c. Indhold og form af årsmøderne skal tilrettelægges på en sådan måde, at de 

ud over at orientere om relevante informationer og observationer for 

målgruppen, også tjener som en 1-årig fornyelse af RP. 

d. Referat fra årsmødet skal foreligge inden 4 uger efter mødet og 

offentliggøres, i DFU´s blad ” Faldskærmsspringer” og på DFU´s 

hjemmeside. 

7. Udvalget: 

a. Udvalget består af mindst 4 personer med seniorpakkercertifikat eller højere 

materielcertifikat, valgt på årsmødet. 

b. Udvalget bestemmer selv, hvem der skal være formand, idet vedkommende 

dog ikke må være kommercielt engageret i faldskærmssporten og skal 

godkendes af DFU´s bestyrelse. 

1



8. a. MU kan udsende meddelelser om specifikke materieltekniske forhold, for 

eksempel foranlediget af bulletiner fra fabrikanter. 

b. Ved meddelelser af mere generel karakter skal udsendelsen ske i samråd 

med teknisk sekretær. 

2



SPORTSUDVALGET (SU) 

1. Udvalget er DFU´s faglige eksperter og rådgivere inden for træning, 

konkurrence, talentudvælgelse, elite og landsholdsudvælgelse. SU er 

bindeleddet mellem disciplinudvalgene og DFU´s bestyrelse. 

2. SU skal løbende orientere DFU om udviklingen indenfor udvalgets 



bestemmelser, regler eller aktiviteter, især hvor disse ændringer har betydning 


3. SU skal: 

a. samarbejde med de respektive udvalg, indstille egnede emner til trænere i 

DFU. 

b. udarbejde udkast til trænerkontrakter med alle DFU´s trænere. 

c. støtte landsholdstrænerne, ungdomstrænerne og evt. andre trænere ved 

planlægning af og evt. koordination af elitens trænings- og 

konkurrenceaktiviteter for at nå DFU´s målsætning. 

d. koordinere kurser, trænings- og konkurrencevirksomhed under DFU i 

samarbejde med de respektive udvalg. 

e. indstille til DFU vedr. køb af nyt materiel til disciplinerne, herunder materiel til 

dommerne. (Videoer, monitorer m.m.). 

f. behandle disciplinudvalgenes indstillinger til bruttolandsholdene og 

landshold, samt udtage deltagere til internationale konkurrencer. 

g. som faglig støttefunktion, deltage aktivt i udarbejdelse af de overordnede 

retningslinier for elite- og breddeaktiviteter. 

h. som faglig støttefunktion udarbejde forslag til udtagelseskriterier for elite og 

landsholdsspringere. 

i. i samarbejde med disciplinudvalgene planlægge og lade gennemføre Danske 

Mesterskaber. 

4. SU er ansvarlig for fordelingen og anvendelsen af de fra DFU, Team DK og evt. 

sponsorers tildelte støttemidler. 

5. SU har kompetence og beføjelse til at forhandle direkte med Team DK og DIF i 

alle sager, der vedrører udvalgets ansvarsområder. 

6. a. SU afholder udvalgsmøder efter formandens bestemmelser eller hvis mindst 

2 udvalgsmedlemmer eller DFU´s bestyrelse ønsker det, dog mindst en 

gang i kvartalet. 

b. Indkaldelse til udvalgsmøde, vedlagt en dagsorden, udsendes med mindst 2 

ugers varsel af formanden for udvalget eller af vedkommende, der ønsker 

mødet afholdt. 

c. Referat, vedlagt evt. indstillinger, skal fremsendes DFU´s bestyrelse inden 4 


7. Udvalget består af fire medlemmer: 

a. DFU´s næstformand (formand for SU). 

1



b. PU formanden. 

c. FSU formanden. 

d. FFU formanden. 

2



PRÆCISIONSUDVALGET (PU) 

1. Udvalget er DFU´s faglige eksperter og rådgivere indenfor præcisions (præc.) 

faldskærmsspring, samt inden for stilspring (stil). 

2. PU skal løbende orientere DFU om udviklingen inden for udvalgets ansvarsområde 

og skal på eget initiativ underrette DFU om forhold, hvor udviklingen kan 

nødvendiggøre en regulering af en eller flere gældende bestemmelser, regler eller 

aktiviteter. Især hvor disse ændringer har betydning for sikkerheden. 

3. PU skal: 

a. fremme disciplinerne præc. og stil og assistere en evt. træners planlægning 

af trænings- og konkurrenceaktiviteter for eliten, herunder landshold og bruttolandsholdet. 

Er der ingen fastansat træner, er det PU’s opgave at planlægge 

og gennemføre træninger m.v. 

b. deltage aktivt i udarbejdelse af de overordnede retningslinier for præc. vedr. 

elite- og breddeaktiviteter. 

c. udarbejde forslag til udtagelseskriterier for bredde-, brutto- og landsholdene. 

d. indstille emner til optagelse på landsholdet, til DFU´s bestyrelse. 

e. i samarbejde med Sportsudvalget (SU) planlægge og lade gennemføre Danske 

Mesterskaber i præc. og stil. 

4. PU er ansvarlig for fordelingen og anvendelsen af de fra DFU tildelte støttemidler. 

5. a. PU afholder udvalgsmøder efter formandens bestemmelser, eller hvis 

mindst 2 udvalgsmedlemmer eller DFU´s bestyrelse ønsker det. 






6. a. Præc. seminar afholdes hvert år i oktober/november måned og indkaldes 

vedlagt en dagsorden med mindst 4 ugers varsel. 

b. Stemmeret på Præc. seminaret har alle på mødet personligt fremmødte 

DFU medlemmer. 

c. Referat fra Præc. seminaret skal foreligge inden 4 uger efter seminaret og 

offentliggøres i DFU´s blad ” Faldskærmsspringer” og på DFU´s hjemmeside. 

7. Præc. dommerne er repræsenteret af PU. 

8. Udvalget består af fem medlemmer, der vælges på Præc. seminaret således: 

a. formand, der vælges på lige år. 

b. repræsentant for eliten, der vælges på ulige år. 

c. repræsentant for bredden, der vælges på lige år. 

d. repræsentant for præc. dommerne, der vælges på ulige år. 

e. konkurrencekoordinator, der vælges på lige år. 

1



FORMATIONSSPRINGSUDVALGET (FSU) 

1. Udvalget er DFU´s faglige eksperter og rådgivere inden for formationspringsområdet. 

2. FSU skal løbende orientere DFU om udviklingen indenfor udvalgets ansvarsområde 

og skal på eget initiativ underrette DFU om forhold, hvor udviklingen kan 

nødvendiggøre en regulering af en eller flere gældende bestemmelser, regler eller 

aktiviteter, især hvor disse ændringer har betydning for sikkerheden. 

3. FSU skal: 

a. fremme disciplinen formationsspring (FS) og assistere en evt. træners planlægning 

af trænings- og konkurrenceaktiviteter for eliten, herunder landshold 

og bruttolandsholdene. Er der ingen fastansat træner, er det FSU’s opgave at 

planlægge og gennemføre træninger m.v. 

b. deltage aktivt i udarbejdelse af de overordnede retningslinier for FS vedr. elite- 

og breddeaktiviteter. 

c. udarbejde forslag til udtagelseskriterier for bredde-, brutto- og landsholdsspringere. 


e. i samarbejde med Sportsudvalget (SU) planlægge og lade gennemføre Danske 

Mesterskaber. 

4. FSU er ansvarlig for fordelingen og anvendelsen af de tildelte støttemidler. 

5. a. FSU afholder udvalgsmøder efter formandens bestemmelser, eller hvis 







6. a. FS seminar afholdes hvert år i oktober/november måned og indkaldes 


b. Stemmeret på seminaret har alle på mødet personligt fremmødte 

medlemmer af DFU. 

c. Referat fra seminaret skal foreligge inden 4 uger efter mødet og 

offentliggøres i DFU´s blad ” Faldskærmsspringer” og DFU´s hjemmeside. 

7. FS dommerne er repræsenteret af FSU. 

8. Udvalget består af fem medlemmer, der vælges på seminaret således: 


b. repræsentant for FS landsholdet (4-mands), der vælges på lige år. 

c. repræsentant for eliten, der vælges på ulige år. 

d. repræsentant for bredden, der vælges på lige år. 

e. repræsentant for FS dommerne, der vælges på ulige år. 

1



FREE FLY UDVALGET (FFU) 

1. Udvalget er DFU´s faglige eksperter og rådgivere indenfor free fly-området. 

2. FFU skal løbende orientere DFU om udviklingen indenfor udvalgets 



bestemmelser, regler eller aktiviteter. Især hvor disse ændringer har betydning 


3. FFU skal: 

a. fremme disciplinen free fly (FF) og assistere en evt. træners planlægning af 

trænings- og konkurrenceaktiviteter for eliten, herunder landshold og 

bruttolandsholdene. Er der ingen fastansat træner er det FFU’s opgave at 

planlægge og gennemføre træninger m.v. 

b. deltage aktivt i udarbejdelse af de overordnede retningslinier for FF vedr. 

elite- og breddeaktiviteter. 

c. udarbejde forslag til udtagelseskriterier for bredde-, brutto- og 

landsholdsspringere. 


e. i samarbejde med Sportsudvalget (SU) planlægge og lade gennemføre 

Danske Mesterskaber. 

4. FFU er ansvarlig for fordelingen og anvendelsen af de fra DFU tildelte 

støttemidler. 

5. a. FFU afholder udvalgsmøder efter formandens bestemmelser eller hvis 





c. Referat, vedlagt evt. indstillinger, skal fremsendes til DFU´s bestyrelse inden 

4 uger efter mødets afholdelse. 

6. a. FF seminar afholdes hvert år i oktober/november måned og indkaldes 


b. Stemmeret på seminaret har alle på mødet personligt fremmødte 

medlemmer af DFU. 


offentliggøres i DFU´s blad ” Faldskærmsspringer” og på DFU´s 

hjemmeside. 

7. FF dommerne er repræsenteret af FFU. 

8. Udvalget består af tre medlemmer, der vælges på seminaret således: 


b. repræsentant for FF springerne, der vælges på ulige år. 

c. repræsentant for FF dommerne, der vælges på ulige år. 

1



BREDDEUDVALGET (BU) 

Udvalgets opgave er at koordinere DFU’s breddearbejde. 

1. BU skal løbende orientere DFU om udviklingen og tiltag indenfor udvalgets 

ansvarsområde. 

2. BU skal: 

a. arbejde for at fastholde, udvikle og inspirere faldskærmsspringere på alle 

niveauer i bredden på tværs af klubberne. 

b. lave aktiviteter, der dækker fra klubbernes grundlæggende 

disciplinuddannelse frem til optagelsessamlinger til talenterne. 

c. støtte klubberne i deres arbejde med at gennemføre grundlæggende 

disciplinindføring 

3. a. BU afholder udvalgsmøder efter formandens bestemmelser, eller hvis 


b. Indkaldelse til udvalgsmøde vedlagt en dagsorden udsendes med mindst 2 



c. Referat, vedlagt evt. indstillinger, skal fremsendes til DFU´s bestyrelse inden 

4 uger efter mødets afholdelse. 

4. a. Breddeseminar afholdes hvert år i oktober/november måned og indkaldes 

med dagsorden med mindst 4 ugers varsel. 

b. Stemmeret på seminaret har alle på mødet personligt fremmødte springere, 

der er medlemmer af DFU. 


offentliggøres i DFU´s blad og på DFU´s hjemmeside. 

5. Formand for udvalget er det DFU bestyrelsesmedlem, der er breddeansvarlig. 

Derudover består udvalget af 3 medlemmer, der vælges på seminaret således:. 

a. repræsentant fra præcisionsspringerne. 

b. repræsentant fra formationsspringerne. 

c. repræsentant fra free fly springerne.



DOMMERNE 

1. Dommerne under DFU er tilknyttet de respektive disciplinudvalg, således at 

dommerne er repræsenteret i udvalget, enten som indvalgt medlem eller ad hoc 

medlem. 

2. Dommerne inden for de enkelte discipliner vælger en dommerrepræsentant, der 

over for DFU er den dommer, som er kontaktpersonen inden for disciplinen. 

3. Disciplindommere er DFU´s faglige eksperter og rådgivere inden for de 

faldskærmsdiscipliner, de repræsenterer, og som DFU gennemfører danske 

mesterskaber i. 

4. Disciplindommerrepræsentanter (DDR) skal: 

a. orientere DFU om udviklingen indenfor deres ansvarsområde og på eget 

initiativ underrette DFU i forhold, hvor udviklingen kan nødvendiggøre en 

regulering af en eller flere gældende bestemmelser, regler m.m. 

b. forestå uddannelse af dommerne i h.t. FAI reglerne inden for de discipliner, 

DFU gennemfører danske mesterskaber i. 

c. inden for disciplinen planlægge anvendelse af dommere ved de nationale 

konkurrencer. 

d. på anmodning fra DFU, klubber og medlemmer finde dommere til 

konkurrencer og rekordforsøg. 

e. planlægge dommervirksomheden vedr. udveksling med udenlandske 

dommere. 

f. udpege emner til internationale dommere og indstille de internationale 

danske dommere, der skal med til konkurrencer, hvis Danmark skal stille 

dommere. 

g. til DFU´s bestyrelse indstille om regelændringer til såvel nationale som 

internationale konkurrencer. 

h. via DFU´s repræsentant i IPC koordinere og indstille vedrørende arbejdet 

med regler og dømning på IPC niveau. 

i. planlægge og gennemføre dommerkursus, nationalt som internationalt. 

j. samarbejde med Sportsudvalget om gennemførelse af DM. 

5. DDR er bemyndiget til på vegne af DFU at udnævne nationale dommere i 

henhold til FAI’s bestemmelser. 

6. a. Dommermøder afholdes efter DDR bestemmelser, eller hvis to af respektive 

disciplindommere eller DFU´s bestyrelse ønsker det. 

b. Indkaldelse til dommermøde, vedlagt en dagsorden, udsendes med mindst 2 

ugers varsel af DDR eller af vedkommende, der ønsker mødet afholdt. 



7. a. Dommerseminar afholdes hvert år efter DDR bestemmelse og indkaldes 


b. Stemmeret på dommerseminaret har alle på mødet personligt fremmødte 

disciplindommere med gyldigt nationalt dommercertifikat. 

1



c. Referat fra dommerseminaret skal foreligge inden 4 uger efter seminaret og 

offentliggøres i DFU´s blad og på DFU´s hjemmeside. 

8. Dommere under DFU behøver ikke være medlem af en klub, hvis de ikke er 

springere. 

9. Dommere, der ikke er medlem af en klub, skal være direkte medlem af DFU. 

Dommere, der er direkte medlemmer af DFU, er kontingentfri, så længe de er 

aktive dommere under DFU og opretholder DFU/FAI dommercertifikat. 

2

DFU SB nr. 20. 

Sportsbestemmelser 1. udg. FEB 2006 

DANMARKSMESTERSKABER 

1. Formationsspring (FS). 

a. 4-mands i henholdsvis A- og B-række. 

b. 8-mands i henholdsvis A- og B-række. 

2. Præcisionsspring (Præc.). 

a. Individuelt i henholdsvis A- og B-række. 

b. Hold, bestående af 4 springer. 

3. Krav til deltagelse og gennemførelse. 

a. For deltagelse i FS kræves mindst C-certifikat. 

b. For deltagelse i Præc. kræves, at der mindst er bestået stade 2 i automat- 

/manueluddannelsen eller level 8 i AFF-uddannelsen. 

c. Mesterskaberne gennemføres kun, hvis der ved tilmeldingsfristen udløb er 

mindst tilmeldt: 

(1). 15 deltagere i individuelle konkurrencer. 

(2). 4 hold i holdkonkurrencer. 

4. Pokaler og medaljer. 

a. Der uddeles DIF medaljer til vinderne af FS 4- og 8-mands i A-rækken, 

præcision, individuel i A-rækken og præcision for hold. 

b. I alle discipliner uddeles DFU medaljer i guld, sølv og bronze undtagen til 

personer og hold, der modtager DIF. 

c. Der uddeles DFU pokaler til vinderen af alle discipliner, undtagen i 8 mands 

FS. 

d. I præcision uddeles desuden Fog & Mørups Formland-pokal til den 

individuelle vinder af A-rækken.



LANDSHOLD 

Landshold udtages af DFU´s bestyrelse efter indstilling fra landstræner eller 

disciplinudvalgene.



GENERELT 

REKORDER 

1. Der kan sættes rekord i: 

a. Individuel Præc. 

b. Holdpræcision (4 springere). 

c. 4 mands FS, antal point inden for konkurrencetiden. 

d. 8 mands FS, antal point inden for konkurrencetiden. 

e. 4 mands kalotformationsspring, antal rotationer inden for konkurrencetiden. 

f. FS, største formation. 

g. Kalotformationsspring, største formation. 

h. Individuel højderekord. 

2. Begrænsninger. 

a. Rekorder kan kun sættes af springere, der er medlem af DFU og i besiddelse 

af gyldigt DFU C-certifikat eller højere, samt gyldig FAI licens. 

b. Rekorder i pkt. 1. a – e, kan kun sættes under konkurrencer. 

c. Rekorder i pkt. 1. f – h, kan kun sættes efter forudgående anmeldelse af 

rekordforsøget til DFU. 

d. I øvrigt gælder reglerne i FAI Sporting Code. 

e. Rekorder skal være bedømt af mindst en FAI dommer og to nationale 

dommere. 

f. Rekorder sat i udlandet skal være bedømt af mindst to FAI dommere. 

g. En rekord kan nægtes anerkendt, hvis der i forbindelse med rekorden er sket 

overtrædelse af BL 9-1, DFU´s eller FAI´s regler. 

PRÆCISION 

3. En rekordserie skal gennemføres inden for 14 dage efter første spring i serien, 

men kan afbrydes af andre spring, hvis det før disse spring meddeles, at de ikke 

hører med til serien. 

a. I individuel Præc. er rekorden antal deadcentre i træk, + resultatet af det 

følgende spring. 

b. I holdpræcision er rekorden antal runder i træk, hvor alle springere (fire) på 

holdet laver deadcentre, + resultatet af den følgende runde. 

FORMATIONSSPRING 

4. For 

a. 4 og 8 mands formationsspring er rekorden største antal point udtaget blandt 

gældende VM formationer og gennemført inden for den ved VM gældende 

konkurrencetid 

b. største formation er rekorden det største antal springere, der danner en 

komplet formation i overensstemmelse med en i forvejen fastlagt plan for 

formationen og de deltagende springeres placering i formationen. 

1



KALOTFORMATIONSSPRING 

5. For 

a. 4 mands rotation er rekorden største antal rotationer gennemført inden for 

den ved VM gældende konkurrencetid 

b. største formation er rekorden det største antal springere, der danner en 

komplet formation i overensstemmelse med en i forvejen fastlagt plan for 

formationen og de deltagende springeres placering i formationen. 

HØJDEREKORDER 

6. Rekorden er længden af det frie fald, med flg. begrænsninger: 

a. For at blive anerkendt som en rekord skal fritfaldstiden være mere end 2 % 

længere end den bestående rekord. 

b. Længden skal dokumenteres ved hjælp af en barograf, godkendt af DFU og 

med en fejlvisning på højst 2 %. 

2



KATEGORIER OG KOMPETENCER 

DOMMERVIRKSOMHED OG UDDANNELSE 

1. Kompetencemæssigt opdeles dommere i flg. kategorier: 

a. Chefdommer (Chief Judge) med ansvar for dommervirksomhed ved en 

konkurrence. 

b. Overdommer (Event Judge) med ansvar for dommervirksomhed ved en 

disciplin. 

c. Meddommere, hvis bedømmelser medregnes ved dømningen. 

d. Hjælpedommere, der deltager i dømningen, som et led i deres uddannelse, 

men hvis bedømmelser ikke medregnes ved dømningen. 

2. Disciplinmæssigt opdeles dommere i flg. discipliner: 

a. Præcisionsdommere. 

b. Formationsspringsdommere. 

c. Kalotformationsdommere. 

d. Dommere i kunstneriske discipliner (Free Style, Free Fly m.m.) 

3. Præcisionsdommervirksomhed er yderligere opdelt i flg. underdiscipliner: 

a. Dommere i landingsområdet, herunder foddommere. 

b. Vinddommer. 

c. Ilastningsdommer (manifest). 

d. Fritfaldstidsdommer. 

e. Sekretær i landingsområdet. 

f. Luftdommer, der i mindre fly er piloten. 

UDDANNELSE 

4. Generelt. 

a. Uddannelse til dommer foregår ved praktisk virksomhed som hjælpedommer 

i f.m. konkurrencer med mere. 

b. Den teoretiske viden bibringes enten løbende i f.m. den praktiske virksomhed 

eller gennem deltagelse i et af DFU godkendt kursus. 

c. Under uddannelsen og senere virksomhed føres logbog over dommervirket 

med attestation fra overdommer eller for uddannede dommere, 

chefdommeren. 

5. Krav til opnåelse af status som Præc. dommer: 

a. Deltagelse i dømning af i alt mindst 200 spring under mindst 4 konkurrencer. 

b. Indgående kendskab til FAI Sporting Code, Section 5 med tillæg og 

kendskab til Section 1. 

c. Under uddannelse udvist tilfredsstilende evner for dommervirket. 

6. Krav til opnåelse af status som formationsspringsdommer: 

a. Deltagelse i dømning af i alt mindst 200 spring under mindst 4 konkurrencer, 

heraf mindst et Danmarksmesterskab. 



1




7. Krav til opnåelse af status som kalotformationsdommer: 

a. Deltagelse i dømning af i alt mindst 100 spring under mindst 2 konkurrencer, 

heraf mindst et Danmarksmesterskab. 




8. Efter endt uddannelse tildeles dommerstatus af chefdommeren indenfor den 

pågældende disciplin på grundlag af dokumentation for opfyldelsen af kravene 

dertil. Dommerstatus har en gyldighed på 2 år og giver beføjelser til: 

a. At virke som dommer i alle konkurrencer i disciplinen. 

b. At virke som overdommer ved konkurrencer, hvor der ikke kræves 

international dommer eller overdommer. 

Fornyelse kan foretages af en anden dommer med gyldig status og forudsætter, 

at de færdigheder, der lå til grund for erhvervelsen af status, er bibeholdt. 

9. Krav til indstilling til godkendelse som international dommer: 

a. Opfyldelse af kravene dertil jf. FAI Sporting Code, Section 5. 

b. Tilfredsstillende virke i mindst 2 år som national dommer i disciplinen. 

c. FAI sportslicens. 

2

DFU GB GB nr. 30. 


GENERELLE REGLER FOR SPRINGVIRKSOMHED 

KRAV TIL LANDINGSOMRÅDET 

1. Ved landing uden for de af DFU godkendte springpladser skal følgende krav 

være opfyldt: 

a. Grundejeren skal have givet tilladelse. 

b. Landingsområdet skal udgøre et areal, der kan indeholde en cirkel med 

radius på 100 m, hvor der ikke må være hindringer. 

c. Hvis der er væsentlige vandområder inden for en afstand af 150 m fra 

udkanten af landingsområdet, skal der anvendes DFU godkendt 

redningsvest. 

FORHOLDENE UNDER SPRINGVIRKSOMHED 

2. Vindgrænser: 

a. Springere med mindst C certifikat, firkantet hoved- 

og reserveskærm: Max 11 m/s (20 knob) 

b. Springere med mindst C certifikat, rund hoved- 

og/eller reserveskærm: Max 8 m/s (15 knob) 

c. Springere uden certifikat, firkantet hoved- 

og reserveskærm: Max 8 m/s (15 knob) 

d. Springere uden certifikat, rund hoved- 

og/eller reserveskærm: Max 5 m/s (9 knob) 

e. Springere uden certifikat, firkantet skærm, 

de første 5 spring: Max 6 m/s (11 knob) 

Ved vindhastigheder mindre end 2 m/s (4 knob) tillægges springerens vægt 

20 kg ved valg af skærm. 

f. Opvisningsspring: Jf. BL 9-01 

KRAV TIL FLY, PILOT OG PASSAGERER (SPRINGERE) 

3. Flyet skal være godkendt til faldskærmsspring. 

4. Piloten skal være godkendt til at flyve det pågældende fly og til at flyve med 

faldskærmsspringere, såvel efter luftfartsreglerne, som efter DFU´s 

bestemmelser. 

KRAV TIL SPRINGERNE 

5. Under flyvninger, hvor døren/rampen planlægges åbnet, eller ved flyvning uden 

dør, skal alle ombord bære godkendt og korrekt pakket faldskærm. 

6. Alderskrav: 

a. Selvstændigt faldskærmsspring må kun foretages af personer, der er medlem 

af DFU og fyldt 16 år. 

b. Personer under 18 år skal have tilladelse fra indehaveren/-haverne af 

forældremyndigheden. 

1



SPRINGVIRKSOMHED MED SPRINGERE UDEN CERTIFIKAT 

SPRINGVIRKSOMHED 

1. a. Pladsen skal være godkendt til springere uden certifikat. 

b. Der skal være udarbejdet en beredskabsplan for springpladsen. 

c. Landingspunktet skal være markeret, så det tydeligt kan ses fra luften. 

d. Der skal forefindes vindmåler og vindretningsindikator. 

e. Springvirksomheden skal ledes af en instruktør-I. 

f. Springere uden certifikat må kun springe mellem solopgang og solnedgang. 

2. Sikkerhedsudtjek: 

a. Springerne skal sikkerhedsudtjekkes af enten en instruktørelev, instruktør-II, 

instruktør-I eller AFF-instruktør, umiddelbart inden de går i flyet. 

b. En instruktørelev må dog kun foretage udtjek alene efter at have gennemført 

mindst 10 udtjek under overvågning af en instruktør-I. 

3. Styringshjælp: 

a. Ved elevspring skal anvendes styringshjælp i form af radio, indtil 

eleven skønnes i stand til at styre uden hjælp, dog mindst de første 5 spring. 

b. Styringshjælp skal gives af en instruktørelev, instruktør-II, instruktør-I eller 

AFF-instruktør. 

c. En instruktørelev eller en AFF-instruktør må dog kun give styringshjælp 

alene, efter at have gennemført mindst 10 nedtalinger under overvågning af 

en instruktør-I. 

d. Flere springere må kun springe af i samme overflyvning, hvis der kan sikres 

tilstrækkelig separation, og der ikke er risiko for misforståelser af eventuel 

styringshjælp. 

4. Hopmester: 

a. Ved staticlinespring og spring foretaget af springere, der ikke er godkendt til 

at springe uden hopmester, skal hopmesteren være enten en instruktørelev, 

instruktør-II, instruktør-I eller AFF-instruktør. 

b. For instruktøreleven og AFF-instruktøren gælder yderligere, at de først må 

virke alene som hopmester, når de under overvågning af en instruktør-I, der 

ikke samtidig virker som pilot i flyet, har gennemført følgende afsætninger: 

- ved manuelle spring, mindst 3 afsætninger af manuelle springere 

- ved staticlinespring, mindst 10 afsætninger af staticlinespringere 

5. Springere, der springer sammen med en elev under grunduddannelsen for at 

observere springet i frit fald, skal have mindst 250 FS-spring, heraf mindst 100 

FS- foto/videospring, hvis springeren skal fotografere/filme eleven under 

springet. 

6. Ved staticlinespring skal der i flyet være: 

a. Beslag til fastgørelse af staticline. 

b. Skilt med oplysning om staticlinelængde. 

c. En kniv, anbragt så den kan nås såvel af hopmester, som af pilot. 

1



MATERIEL 

7. a. Seletøj, hovedskærm og reserveskærm skal være godkendt til elevbrug, jf. 

FB-lister over godkendt seletøj, hovedskærme og reserveskærme. 

b. Hovedskærmens pilotskærm skal være med fjeder, med mindre der 

anvendes direct-bag, eller eleven er godkendt til pilotskærm uden fjeder, 

eller i færd med udtjeksspring til at blive godkendt til pilotskærm uden fjeder. 

c. Ved staticlinespring fra fly med sidedør uden mulighed for brug af fodstøtte 

skal anvendes direct-bag. 

d. Der skal være monteret lanyard på seletøjet. 

e. Der skal være separat håndtag til cut-away og reserve. 

f. Seletøjet skal udvendigt være mærket med oplysning om hoved- og 

reserveskærmstype samt vægtgrænse. 

g. Ved AFF-spring skal seletøjet være forsynet med ekstra trækhåndtag i 

venstre side af seletøjet. 

h. Staticline skal mærkes med ”totallængde”. 

8. Springeren skal bære: 

a. hård hjelm med udvendig bespænding. 

b. egnet beklædning og fodtøj. 

c. ved manuelle spring visuel højdemåler 

d. redningsvest, hvis det er foreskrevet i springpladsens godkendelse. 

2



7. Personer bosat i udlandet kan springe uden at være medlem af DFU under 

følgende betingelser: 

a. Springeren skal have en ansvarsforsikring, der dækker springvirksomheden 

b. Springvirksomheden overvåges af en instruktør-I. 

c. Springeren kan springe i sit personlige grej, hvis det overholder DFU’s regler 

med hensyn til frist for ompakning, sikkerhedsudløser og skærmstørrelse/type 

i forhold til springantal samt i øvrigt er godkendt til spring i det land, hvor 

springeren er bosat. 

8. Fysiske og psykiske krav: 

a. Ingen må foretage spring uden at være fysisk og psykisk egnet. 

b. Før første selvstændige spring skal springeren udfylde helbredserklæring, 

som skal kontrolleres og godkendes af den instruktør-I, der er ansvarlig for 

uddannelsen. 

c. En instruktør-I kan forlange, at der aflægges en træningstilstandsprøve til 

vurdering af den fysiske tilstand. 

9. Nødprocedure og udtrækssystem: 

a. Ingen må springe uden mindst én gang i samme kalenderår at have øvet 

nødprocedure under kontrol af en instruktør-I, instruktør-II eller en AFFinstruktør. 

b. Overgang til andet udtrækssystem skal godkendes af en instruktør-I. 

KRAV TIL MATERIEL 

10. Ved spring skal anvendes: 

a. godkendt og korrekt pakket hoved- og reserveskærm i godkendt seletøj. 

b. godkendt og aktiveret sikkerhedsudløser monteret på reserven. 

c. ved manuelle spring højdemåler, visuel eller lyd 

d. vandspring med mindre end 10 sekunders frit fald må udføres uden 

sikkerhedsudløser eller højdemåler 

e. SIU kan dispensere fra kravet om sikkerhedsudløser 

11. Ved anvendelse af FXC sikkerhedsudløser skal træk af hovedskærmen 

foretages mindst 600 m (2000 f) over den indstillede aktiveringshøjde. 

LOGBOG 

12. a. Alle springere skal for hvert spring føre logbog med oplysning mindst om 

dato, sted, flytype og udspringshøjde. 

b. Ved opvisningsspring eller i andre tilfælde, hvor der efter BL 9-1 eller DFU’s 

regler stilles krav til et vist antal spring med særlig landingsnøjagtighed eller 

af en speciel type, skal dette kunne dokumenteres ved notat i logbogen for 

de pågældende spring. 

2



SPRINGPLADSER 

1. En springplads, der anvendes som landingsområde for springere uden certifikat, 

skal være godkendt af DFU ved IU. 

2. Springpladsen skal opfylde følgende krav: 

a. Med landingspunktet som centrum skal området kunne indeholde et cirkulært 

område med en radius på minimum 100 m, hvor der ikke er hindringer eller 

terrænforhold, der kan være til fare for springerne under eller efter landingen. 

b. Der må ikke inden for en afstand af 250 m fra landingspunktet, være 

luftledninger eller hindringer af en sådan art eller udstrækning, at en springer 

ikke kan se dem og styre udenom. 

c. Der må ikke inden for en afstand af 400 m fra landingspunktet være 

højspændingsledninger. 

3. Godkendelse af en springplads sker ved indsendelse af ansøgning til IU vedlagt: 

a. kort over pladsen i målestokforhold 1:25.000, indtegnet med landingspunkt, 

elledninger og andre forhindringer. 

b. oplysninger om grundejerens navn og adresse, samt dennes skriftlige 

tilladelse. 

c. skriftlig godkendelse fra to instruktør-I, der har besigtiget pladsen. 

d. kopi af beredskabsplanen for pladsen. 

4. Godkendelsen kan være betinget af specielle krav, for eksempel om anvendelse 

af redningsvest. 

5. En pladsgodkendelse er knyttet til pladsen og ikke den klub eller anden bruger, 

der oprindeligt fik godkendelsen. 

6. Hvis forhold på springpladsen ændres, så godkendelseskravene ikke længere 

med sikkerhed er opfyldt, skal der ske indberetning til IU, med henblik på ny 

vurdering af godkendelsen.



DEFINITION 

OPVISNINGER OG OPVISNINGSCERTIFIKAT 

1. En opvisning er, jf. BL 9-1: 

- Spring under civile flyveopvisninger, 

- spring, der foretages med henblik på landing i tæt bebygget område, 

- spring, der foretages med henblik på landing mindre end 150 meter i vandret 

afstand fra tæt bebyggede områder, herunder sommerhusområder samt 

beboede campingpladser og 

- spring, der foretages med henblik på landing i områder, hvor et større antal 

mennesker er samlet i fri luft. 

GENERELT 

2. a. Opvisninger må kun gennemføres af DFU eller DFU´s klubber efter 

godkendelse af DFU. 

b. Til at forestå godkendelse udpeger DFU’s bestyrelse efter indstilling fra IU 2 

opvisningsinstruktører, en for området vest for Storebælt og en for 

området øst for Storebælt. 

3. Selvom betingelserne i BL 9-1 og DFU´s bestemmelser måtte være opfyldt, må 

en opvisning ikke gennemføres, hvis den vil medføre urimelig risiko for 

springerne eller publikum eller medføre dårlig omtale af DFU eller 

faldskærmssporten. 

4. Springleder på opvisningen skal være instruktør-I. 

5. Springerne skal opfylde kravene i BL 9-1 og have DFU opvisningscertifikat. 

6. Godkendelse meddeles af DFU´s opvisningsinstruktører, efter ansøgning 

vedlagt: 

a. grundejers tilladelse 

b. den stedlige politimyndigheds tilladelse 

c. kort eller luftfoto udvisende landingsområdet 

d. registreringsbogstaver på fly, planlagt brugt til opvisningen 

e. navn på pilot 

f. navn på springleder 

g. højden, der agtes sprunget fra 

h. antal springere. 

7. Overflyvning med faldskærme af publikum i lav højde skal så vidt muligt undgås. 

8. Ved flag og lignende, der på grund af størrelse må forsynes med vægt, må ikke 

som vægt benyttes skarpe og/eller hårde genstande, og vægten skal fastgøres 

forsvarligt. 

9. Røgcontainere må ikke hænge frit, men skal fastgøres forsvarligt til springeren. 

1



OPVISNINGSCERTIFIKAT 

10. Krav: 

a. kravene i BL 9-1 til opvisningsspringere, 

b. mindst C-certifikat og 

c. gennemført uddannelse forestået af en instruktør-I. 

11. Uddannelse: 

a. Teoretisk gennemgang af opvisningsreglerne i BL 9-1 og i DFU´s 

bestemmelser om opvisninger. 

b. Mindst to spring med sikker og kontrolleret landing højst 3 meter fra et fastsat 

landingspunkt, placeret højst 50 meter fra træer, bygninger eller lignende 

forhindringer. 

c. Mindst to spring med sikker og kontrolleret landing højst 5 meter fra et fastsat 

landingspunkt placeret højst 30 meter fra træer, bygninger eller lignende 

forhindringer. 

12. Udvidelse: 

a. Opvisningscertifikatet kan udvides til at omfatte spring med flag og/eller 

streamer i bærende skærm, samt røg i frit fald og i bærende skærm. 

b. Udover teoretisk gennemgang af de regler, der måtte være gældende, består 

uddannelsen af mindst ét spring med den pågældende genstand. 

13. Certifikatets gyldighed er kalenderåret. 

14. Ved fornyelse af opvisningscertifikatet skal kravene i BL 9-1 være opfyldt, og 

springeren skal have gyldigt DFU certifikat, mindst type C. 

15. Fornyelse foretages af en instruktør-I ved påtegning i certifikatet. 

2



GENERELT 

FALDSKÆRMSCERTIFIKATER 

1. DFU udsteder faldskærmscertifikater, type C, D, E, F og G, efter indstilling fra en 

instruktør-I. 

2. Springere uden gyldigt DFU faldskærmscertifikat har status som elever. 

3. Ved grunduddannelsens start udstedes logkort. 

4. På logkortet skal noteres: 

a. Godkendelse af de enkelte uddannelsestrin under grunduddannelsen. 

b. Godkendelse af årligt sikkerhedsudtjek. 

c. Godkendelse af overgang til andet udtrækssystem. 

d. Godkendelse til speciel springvirksomhed, hvor dette måtte være foreskrevet. 

e. Godkendelse som instruktør til speciel springvirksomhed, hvor dette måtte 

være foreskrevet. 

KRAV TIL ERHVERVELSE AF FALDSKÆRMSCERTIFIKATER C - G 

5. C-certifikat: 

a. Mindst 40 spring. 

b. Pakkecertifikat til hovedskærm. 

c. Teoriprøve i de bestemmelser i BL 9-1 og FB, der gælder for selvstændig 

springvirksomhed. 

d. 2 trackprøver. 

e. Færdighedsprøve. 

f. Stabilitetsprøve. 

g. Tilladelse til at springe uden hopmester. 

h. Godkendelse til at foretage sikkerhedsudtjek. 

i. For AFF-uddannelsen yderligere have bestået level 8. 

6. D-certifikat: 

C-certifikat samt i alt mindst 100 spring. 

7. E-certifikat: 

D-certifikat samt i alt mindst 500 spring. 

8. F-certifikat: 

E-certifikat samt i alt mindst 1000 spring. 

9. G-certifikat: 

F-certifikat samt i alt mindst 5000 spring. 

GYLDIGHED, FORNYELSE OG INDDRAGELSE AF CERTIFIKATER 

10. Certifikaters gyldighed er kalenderåret. 

1



11. Ved fornyelse af faldskærmscertifikat C – G skal inden for de sidste 3 måneder, 

under observation af en instruktør-I, være foretaget: 

a. Mindst to stabile spring med mindst 30 sekunders frit fald. 

b. Mindst et spring med landing højst 10 meter fra fastsat landingspunkt. 

12. Fornyelse foretages af en instruktør-I ved påtegning på certifikatet. 

13. Inddragelse af certifikat: 

a. Ved forhold, som omhandlet i DFU´s vedtægt, § 12, stk. 1, nr. 1 og 3 kan IU 

foretage inddragelse af certifikat. 

b. Midlertidig inddragelse kan foretages af en instruktør-I, men skal af 

instruktøren inden én uge fra inddragelsen indbringes for IU til godkendelse 

med skriftlig redegørelse for grundlaget for inddragelsen. 

c. IU´s beslutning om inddragelse af certifikat kan af springeren indbringes for 

DFU´s bestyrelse. 

d. Indbringelse for bestyrelsen sker ved skriftlig henvendelse adresseret til 

DFU’s kontor. 

e. Fristen for indbringelse for bestyrelsen er 2 uger fra modtagelse af 

meddelelse om udvalgets beslutning. 

GENOPTAGELSE AF SPRINGVIRKSOMHED 

14. Ved pause på mere end 6, men mindre end 12 måneder, skal udføres: 

a. Elever på automat-/manueluddannelsen og på AFF-uddannelsen, indtil 

bestået level 7: mindst et spring af lavere sværhedsgrad end det sidst udførte 

spring. 

b. Elever på AFF-uddannelsen med bestået level 7: mindst et spring af samme 

sværhedsgrad som det sidst udførte spring. 

c. Springere med certifikat: mindst to spring af en sværhedsgrad angivet af en 


15. Ved pause på mere end 12 måneder, skal udføres teoretisk og praktisk stade- 

I/AFF-grunduddannelse efterfulgt af mindst tre spring af en sværhedsgrad 

angivet af en instruktør-I. 

2



ULYKKER/HÆNDELSER 

1. Generelt indberettes til DFU om alt, hvor springvirksomhed ikke forløber som 

planlagt. 

2. Til undersøgelse af ulykker med dødelig udgang eller alvorlige kvæstelser, samt 

hændelser, hvor det skønnes påkrævet, nedsætter DFU en havarigruppe. 

Oversigt over havarigruppens medlemmer findes under PA. 

3. a. Den ansvarlige instruktør-I har ansvaret for, at reglerne vedrørende 

ulykker/hændelser efterkommes. 

b. Ved springvirksomhed, der ikke ledes af en instruktør-I, har den eller de 

implicerede springere ansvaret. 

4. a. Alarmering, orientering og indberetning i f.m. ulykker/hændelser (spring, der 

ikke forløber som planlagt) sker i henhold til nedennævnte skema. Blanket til 

indberetning rekvireres på DFU’s kontor. 

b. Hvis hændelsen undersøges af DFU’s havarigruppe, behøver der ikke blive 

indsendt hændelsesrapport. 

5. Ved ulykker/hændelser tilbyder DFU at varetage kontakten til medierne. Hvis 

dette tilbud modtages, bør det udelukkende være DFU, der udtaler sig i sagen. 

6. Udstyr skal forblive så urørt som muligt af hensyn til efterfølgende undersøgelse, 

dog under hensyntagen til den tilskadekomne. Der bør om muligt optages 

nærbilleder af udstyr og andre forhold til brug for undersøgelsesarbejdet. 

7. a. Politiet er i forhold til Statens Luftfartsvæsen ansvarlig for havariunder- 

søgelse. Det lokale politi bør underrette kriminalteknisk afdeling (KTA). 

b. KTA undersøger materiellet på stedet i samarbejde med DFU´s 

havarigruppe. 

c. Hvis DFU ikke kan få lejlighed til at undersøge materiellet, skal DFU’s 

formand og tekniske sekretær straks underrettes. 

d. Efter endt undersøgelse på stedet kan KTA tage udstyret med til nærmere 

undersøgelse, hvis dette skønnes påkrævet. 

1



8. 

HÆNDELSE 

Dødsfald og 

alvorlige 

skader/ 

kvæstelser. 

(Havari) 

Andre skader 

m/ ambulance 

ell. 

lægebehandling. 

Skade på 3. 

mand ell. 3. 

mands ejendom. 

2 

Fejlfunktioner 

med 

brug af 

reserve. 


med 

uddan. ell. 

sik.mæssig 

betydning. 

Hændelse, 

der formodes 

at medførepresseomtale. 

AKTION 

Førstehjælp I mulig I mulig Hvis Hvis Hvis Hvis 

ydes. udstrækning udstrækning nødvendigt nødvendigt nødvendigt nødvendigt 

112 alarme- Ja Ja Hvis Nej Nej 

res og jf. 

pladsens 

beredskabsplan. 

nødvendigt 

Havari 

gruppen 

tilkaldes. 

Ja Normalt ikke Normalt ikke Nej Nej 

Foto af grej Ja Ja Ja Ja, hvis Ja, hvis Ja, hvis 

og omstændigheder. 

muligt muligt muligt 

Pårørende Ja, efter af- Ja, evt. efter Hvis Nej Nej 

orienteres. tale med aftale med nødvendigt 

politiet politiet 

Klub- og 

DFU´s formand/næstformand 

orienteres 

telefonisk. 

Ja, straks. Nej Nej Nej Nej Ja, straks. 

DFU´s kon- Skriftligt, Skriftligt, Skadesan- Skriftligt, Skriftligt, Hvis 

tororiente- inden 24 inden 60 meldelse inden 48 inden 48 nødvendigt 

res/ der ind- timer efter timer efter rekvireres timer efter timer efter 

berettes. hændelsen hændelsen snarest. hændelsen hændelsen 

DFU´s tek- Kun, hvis 

Inden 48 

niskesekre- ikke for- 

timer efter 

tærorientemand/næst hændelsen 

resformand er 

orienteret



DEFINITION 

FORMATIONSSPRING 

1. Ved formationsspring (FS) forstås spring, hvor to eller flere springere planlægger 

at være i kontakt med eller i nærheden af hinanden i stabil fritfaldsstilling (”på 

maven”) under det frie fald. 

GENERELT 

2. Separationshøjden er mindst: 

a. 1.000 meter (3.300 f) for grupper på højst 5. 

b. 1.200 meter (4.000 f) for grupper på flere end 5. 

3. Springere, der ikke er godkendt til FS, må kun udføre FS sammen med en FS- 

instruktør. 

4. FS-spring med tandem må kun udføres hvis: 

a. Tandemmasteren er godkendt til at springe FS og har mindst 25 

tandemspring. 

b. Den/de andre springere har mindst 500 FS-spring. 

GODKENDELSE TIL FS-SPRING 

5. Godkendelse meddeles af en instruktør-I, efter uddannelse og indstilling fra en 

FS-instruktør. 

6. Inden uddannelsen begyndes, skal springeren have mindst C-certifikat. 

7. Springere uden certifikat kan dog begynde uddannelsen under følgende 

betingelser: 

a. Trackprøve, stabilitetsprøve og færdighedsprøve, samt for AFF-elever, level 

8 er bestået. 

b. FS-instruktøren skal være enten AFF- eller BBF-instruktør. 

8. Uddannelsen forestås af en FS-instruktør og omfatter: 

a. Teoretiske forhold omkring materiel, spot/afhopsrækkefølge, separation og 

forhold i det frie fald. 

b. Praktisk uddannelse på mindst 5 spring, hvor springeren overfor FSinstruktøren 

udviser sikkerhed, kontrol og overblik i frit fald. 

FS-INSTRUKTØRER 

9. Godkendelse meddeles af en instruktør-I. 

10. Krav til godkendelse: 

a. Mindst 150 FS-spring. 

b. Overbevisende kontrol, sikkerhed og overblik i frit fald. 

1



c. Med stor sikkerhed i stand til at korrigere andre FS-springeres kropsstilling i 

frit fald. 

d. En seriøs og sund holdning til sikkerhed inden for FS-spring. 

11. For at bibeholde status som FS-instruktør skal vedkommende indenfor de sidste 

12 måneder have udført mindst 25 FS-spring. 

2



DEFINITION 

KALOTFORMATIONSSPRING 

1. Ved kalotformationsspring (CF) forstås spring, hvor to eller flere springere i 

bærende skærm planlægger at opnå kontakt. 

GENERELT 

2. Begrænsninger: 

a. CF må kun udføres mellem solopgang og solnedgang. 

b. Der må ikke udføres CF med tandem. 

c. CF skal afbrydes, hvis stabil kontakt ikke er opnået i en højde af mindst 800 

meter (2400 f). 

d. Springere, der ikke er godkendt til CF, må kun udføre CF sammen med en 

CF-instruktør. 

MATERIEL 

3. Under CF-spring: 

a. Skal der anvendes visuel højdemåler. 

b. Skal der medbringes linekniv. 

c. Må der ikke anvendes lanyard. 

GODKENDELSE TIL CF-SPRING 

4. Godkendelse meddeles af en instruktør-I efter uddannelse og indstilling fra en 

CF-instruktør. 

5. Krav inden uddannelsen påbegyndes. 

a. C-certifikat eller højere. 

b. Mindst 100 spring, heraf mindst 75 spring i firkantet faldskærm. 

6. Uddannelsen forestås af en CF-instruktør og omfatter: 

a. Teoretiske forhold omkring materiel, spot/afhopsrækkefølge, placering i 

formation, forhold ved sammenfiltringer og separation. 

b. Praktisk uddannelse på mindst 5 spring, hvor springeren overfor en CFinstruktør 

udviser sikkerhed, kontrol og overblik. 

CF-INSTRUKTØRER 



a. Mindst 50 CF-spring. 

b. Overbevisende kontrol, sikkerhed og overblik under CF-spring. 

c. Med stor sikkerhed være i stand til at vejlede andre CF-springere under 

springet. 

d. En seriøs og sund holdning til sikkerhed inden for CF. 

1



9. For at bibeholde status som CF-instruktør skal der være udført mindst 25 CFspring 

inden for de seneste 12 måneder. 

2



DEFINITION 

TANDEMSPRING 

1. Ved tandemspring (TS) forstås spring, hvor to personer springer i samme 

faldskærm, hvor den ene, tandemmasteren, er iført faldskærmssættet, mens den 

anden, passageren, ved hjælp af et passagerseletøj, er hægtet på 

faldskærmssættet foran på tandemmasteren. 

GENERELT 

2. Til TS må kun anvendes udstyr, der er typegodkendt hertil. 

3. Tandemmasteren skal enten: 

a. Have gyldigt DFU tandemmastercertifikat eller 

b. være under uddannelse til eller generhvervelse af tandemmastercertifikat. 

4. Passageren skal: 

a. for personer, der ikke er medlem af DFU, have underskrevet en erklæring om 

accept af risiko. 

b. for personer under 18 år, have tilladelse fra indehaveren/-haverne af 

forældremyndigheden. 

c. kunne passe seletøjet forsvarligt. 

5. Afvikling af TS: 

a. Laveste afspringshøjde er 1500 m (5000 f). 

b. Træk af hovedskærmen skal ske, så hovedskærmen er bærende i mindst 

1200 m (4000 f) over jorden. 

c. Landingsområdet skal have et blødt underlag og må ikke eksempelvis være 

asfalteret. 

d. Ved vindstyrker over 6 m/s (11 knob) skal der være mindst en person til 

stede ved landingsområdet til at bistå som ”griber” ved landingen. 

6. Opvisningsspring med tandem må kun udføres af tandemmastere med 

opvisningscertifikat og mindst 50 TS. 

7. Formationsspring (FS) med tandem må kun udføres hvis: 


tandemspring. 

b. Den/de andre springere har mindst 500 FS-spring. 

8. Foto-/videospring sammen med en tandem må kun udføres hvis: 


tandemspring. 

b. Foto-/videospringeren er godkendt til at springe FS og har mindst 100 FSfoto/videospring. 

9. TS må kun finde sted mellem solopgang og solnedgang. 

1



10. Der må ikke foretages CF-spring sammen med en tandem. 

2



DEFINITION 

NATSPRING 

1. Natspring er spring udenfor perioden for VFR-dagflyvning. 

GENERELT 

2. Natspring må kun udføres af springere med mindst C-certifikat, der er udstyret 

med: 

a. fast hvidt lys eller kemisk lys af andre farver end grøn eller rød, der er synligt 

hele horisonten rundt. 

b. belyst visuel højdemåler. 

3. Springvirksomheden skal overvåges af en instruktør-I. 

4. Landingsområdet skal være afmærket med lys.



DEFINITION 

FOTO-/VIDEOSPRING 

1. Ved foto-/videospring forstås spring, hvor springeren medbringer fotovideoudstyr 

med henblik på at anvende det under springet. 

GENERELT 

2. Springere, der ikke er godkendt til at springe foto-/videospring, må kun udføre 

foto-/videospring som et led i uddannelsen dertil og forestået af en foto- 

/videoinstruktør. 

3. Foto-/videospring sammen med en tandem eller med personer uden 

faldskærmscertifikat må kun foretages af springere med mindst 100 foto- 

/videospring og godkendelse til at springe FS. 

MATERIELKRAV 

4. a. Der skal anvendes lydhøjdemåler 

b. Der skal medbringes linekniv. 

c. Der må ikke anvendes fjederpilotskærm på hovedskærmen. 

d. Der må ikke anvendes lanyard. 

e. Foto-/videoenheder skal være fastgjort ved to uafhængige 

fastgøringsmekanismer. 

GODKENDELSE TIL FOTO-/VIDEOSPRING 

5. Godkendelse meddeles af en instruktør-I, specifikt for henholdsvis FS, VFS eller 

CF foto-/videospring, efter uddannelse og indstilling fra en foto-/videoinstruktør. 

6. Krav, inden uddannelsen begyndes: 


b. mindst 150 spring 

c. Med undtagelse af CF: godkendelse til den type spring, som der ønskes foto- 

/videogodkendelse til. 

7. Uddannelsen forestås af en foto-/videoinstruktør og omfatter: 

a. Sikkerhedsmæssige forhold, herunder særlige udstyrsfastgørelse, afspring, 

risiko for sammenfiltring ved træk af hovedskærm eller ved nødprocedure. 

b. Ved godkendelse i relation til FS-spring, yderligere de specielle forhold ved 

foto-/videooptagelser af elev- og/eller tandemspring. 

c. Praktisk uddannelse på mindst 5 spring sammen med en foto- 

/videoinstruktør, hvor eleven udviser sikkerhed, kontrol og overblik samtidig 

med fastholdelse af billedmotiv efter et aftalt program. 

FOTO-/VIDEOSPRINGSINSTRUKTØRER 

1



8. Godkendelse meddeles af en instruktør-I, specifikt for henholdsvis FS, VFS eller 

CF foto-/videospring. 


a. mindst 250 foto-/videospring af den pågældende type, for CF dog kun 50 

spring. 

b. overbevisende kontrol, sikkerhed og overblik under foto-/videospring. 

c. med stor sikkerhed være i stand til at vejlede andre springere. 

d. en seriøs og sund holdning til sikkerhed inden for foto-/videospring. 

10. For at bibeholde status som foto-/videoinstruktør skal der være udført mindst 25 

foto-/videospring af den pågældende type, inden for de seneste 12 måneder. 

2



DEFINITION 

VANDSPRING 

1. Vandspring er spring med tilsigtet landing i vand. 

KRAV TIL SPRINGERNE 

2. Vandspring må kun udføres af springere med mindst C-certifikat, der har 

gennemgået en uddannelse i vandspring. 

3. Uddannelse til vandspring ledes af en instruktør-I og består af følgende punkter: 

a. 200 m fri svømning uden hvil. 

b. Træning i frigørelse fra seletøj i vand. 

c. Gennemgang af procedurer og signaler m.m. 

KRAV TIL LANDINGSOMRÅDE 

4. Landingsområdet skal være godkendt af DFU ved IU og opfylde følgende krav: 

a. Landingspunktet skal placeres højst 200 meter fra land. 

b. I en radius på 100 meter omkring landingspunktet skal vanddybden være 

mindst 2,5 meter. 

5. Godkendelse af et landingsområde til vandspring sker ved indsendelse af 

ansøgning til IU vedlagt: 

a. kort over pladsen i målestokforhold 1:4.000, indtegnet med landingspunkt, 

vanddybde m.v. 

b. oplysninger om grundejerens navn og adresse, samt dennes skriftlige 

tilladelse 

c. skriftlig godkendelse fra to instruktør-I, der har besigtiget pladsen 

d. kopi af beredskabsplanen for landingsområdet 

KRAV TIL SPRINGVIRKSOMHEDEN 

6. a. Springvirksomheden skal overvåges af en instruktør-I. 

b. For hver springer, der befinder sig i luften samtidig, skal der på vandet være 

mindst en båd med motor, med en bådfører samt en rutineret svømmer. Alle 

i båden skal bære rednings- eller svømmevest. 

c. Ved landingsområdet skal der på land befinde sig en instruktør eller 

instruktørelev med kontakt til fly og både. 

d. Springerne skal bære egnet påklædning samt egnet rednings- eller 

svømmevest. 

e. Vandspring med mindre end 10 sekunders frit fald må udføres uden 

højdemåler og sikkerhedsudløser. 

f. Vandspring må kun udføres i perioden mellem solopgang og solnedgang.



DEFINITION 

SKYSURFING 

1. Ved skysurfing forstås spring med et ”bræt” koblet til fødderne. 

GENERELT 

2. Udspringshøjden skal være mindst: 

a. 2.000 meter (6.600 f). 

b. 3.500 meter (11.500 f) under uddannelse. 

3. Trækhøjden skal være mindst: 

a. 1.000 meter (3.300 f). 

b. 1.500 meter (5.000 f) under uddannelse 

4. Springere, der ikke er godkendt til skysurfing, må kun udføre skysurfing som et 

led i uddannelsen dertil og forestået af en skysurfinginstruktør. 

MATERIEL 


a. Der skal anvendes lydhøjdemåler. 

b. Der skal medbringes linekniv. 

c. Der må ikke anvendes handdeployed pilotskærm placeret andre steder end 

BOC (bottom of container). 

d. Der må ikke anvendes lan-yard. 

e. ”Brættet” skal være forsynet med frakoblingssystem. 

f. ”Brættet” må ved de første 25 spring højst være 0,3 meter x 0,8 meter. 

g. På de første 15 spring må der ikke anvendes elliptisk hovedskærm. 

GODKENDELSE TIL SKYSURFING 


skysurfinginstruktør. 

7. Krav inden uddannelsen påbegyndes: 


b. Mindst 500 spring. 

c. Mindst 50 Vertikal FS-spring (VFS-spring). 

d. Være i stand til at holde en stand-up i længere tid, samt fra en stand-up, 

foretage sving, stående drej og strakte saltoer, afsluttet i stabil stand-up. 

8. Uddannelsen forestås af en skysurfinginstruktør og omfatter: 

a. Kontrol af VFS-forkundskaber. 

b. Teoretiske forhold omkring materiel, spot/afhopsrækkefølge, afhop, forhold i 

det frie fald, træk af skærm, nødprocedure og landing. 

1



c. Praktisk uddannelse på mindst 5 spring, hvor springeren overfor en 

skysurfinginstruktør udviser sikkerhed, kontrol og overblik i frit fald. 

SKYSURFINGINSTRUKTØRER 


10. Krav til godkendelse. 

a. Mindst 50 skysurfing-spring. 

b. Overbevisende kontrol, sikkerhed og overblik under skysurfing. 

c. Med stor sikkerhed være i stand til at vejlede andre springere. 

d. En seriøs og sund holdning til sikkerhed inden for skysurfing. 

11. For at bibeholde status som skysurfinginstruktør skal der være udført mindst 25 

skysurfing-spring inden for de seneste 12 måneder. 

2



DEFINITION 

WINGSUIT 

1. Ved spring med wingsuit forstås spring iført en dragt forsynet med vinger mellem 

arme og ben med henblik på at opnå vingeprofil. 

GENERELT 




3. En wingsuitspringer må ikke i frit fald flyve i nærheden af springere i bærende 

skærm. 

4. Springere, der ikke er godkendt til wingsuit, må kun udføre wingsuitspring som 

led i uddannelsen dertil og forestået af en wingsuitinstruktør. 

MATERIEL 


a. Der skal anvendes lydhøjdemåler. 

b. Dragten skal være forsynet med frakoblingssystem til vingerne. 

c. Der må ikke anvendes bungee-indtrækssystem på pilotskærmen. 

d. Der må ikke anvendes pull-out, ripcord-håndtag eller handdeployed 

pilotskærm placeret andre steder end BOC (bottom of container) eller 

indbygget i dragt. 

e. På de første 15 spring må der ikke anvendes elliptisk hovedskærm. 

GODKENDELSE TIL WINGSUITSPRING 


wingsuitinstruktør. 

7. Krav inden uddannelsen påbegyndes: 



c. Godkendelse til at springe FS. 

8. Uddannelsen forestås af en wingsuitinstruktør og omfatter: 

a. Teoretiske forhold omkring materiel, spot/afhopsrækkefølge, afhop, forhold i 

det frie fald, separation, træk af skærm og nødprocedure. 

b. Praktisk uddannelse på mindst 5 spring, hvor springeren overfor en 

wingsuitinstruktør udviser sikkerhed, kontrol og overblik i frit fald. 

WINGSUITINSTRUKTØRER 


1



10. Krav til godkendelse. 

a. Mindst 50 wingsuitspring. 

b. Overbevisende kontrol, sikkerhed og overblik under wingsuitspring. 

c. Med stor sikkerhed være i stand til at vejlede andre springere. 

d. En seriøs og sund holdning til sikkerhed inden for wingsuitspring. 

11. For at bibeholde status som wingsuitinstruktør skal der være udført mindst 25 

wingsuitspring inden for de seneste 12 måneder. 

2



DEFINITION 

VERTIKALT FORMATIONSSPRING 

1. Ved vertikalt formationsspring (VFS) forstås spring, hvor to eller flere springere 

planlægger at være i nærheden af hinanden i andre stillinger end stabil 

fritfaldsstilling på maven. 

GENERELT 




3. Springere, der ikke er godkendt til VFS, må kun udføre VFS sammen med en 

VFS-instruktør. 

MATERIELKRAV 

4. a. Der skal anvendes lydhøjdemåler 

b. Der skal anvendes hård hjelm. 

c. Der må ikke anvendes FXC sikkerhedsudløser. 

d. Der må ikke anvendes handdeployed pilotskærm placeret andre steder end 

BOC (bottom of container). 

GODKENDELSE TIL VFS 


VFS-instruktør. 

6. Krav, inden uddannelsen begyndes: 



c. Godkendelse til at springe FS. 

7. Uddannelsen forestås af en VFS-instruktør og omfatter: 

a. Teoretiske forhold omkring materiel, spot/afhopsrækkefølge, afhop, forhold i 

det frie fald, separation og træk af skærm. 

b. Praktisk uddannelse på mindst 5 spring, hvor springeren overfor en VFSinstruktør 

udviser sikkerhed, kontrol og overblik i frit fald. 

VFS-INSTRUKTØRER 



a. mindst 250 VFS 

b. overbevisende kontrol, sikkerhed og overblik i frit fald 

1



c. med stor sikkerhed være i stand til at korrigere andre springeres kropsstilling 

i frit fald 

d. en seriøs og sund holdning til sikkerhed inden for VFS 

10. For at bibeholde status som VFS-instruktør skal der være udført mindst 25 

VFS inden for de seneste 12 måneder. 

2



HOVEDSKÆRME TIL SPRINGERE MED CERTIFIKAT 

1. Springere med mindre end 200 spring, må ikke anvende elliptiske skærme. 

Oversigt over elliptiske skærme, godkendt af sikkerhedsudvalget efter indstilling 

fra MU, findes under PA-MB. 

2. Springere med mindre end 400 spring må ikke anvende skærme mindre end 120 

kvadratfod. 

3. Springere med mindre end 600 spring må ikke anvende skærme, der af 

fabrikanten betegnes som ”til meget erfarne springere”. 

4. For springere med mindre end 200, henholdsvis 400 spring, gælder desuden 

følgende vægtgrænser beregnet ud fra springklar vægt, hvorved forstås 

springerens nøgenvægt + vægt af vægtvest/bælte + et standardtillæg på 10 kg 

for resten af udrustningen: 

a. For springere med mindre end 200 spring må belastningen af skærmen ikke 

overstige 500 g pr. kvadratfod. 

b. For springere med mindre end 400 spring må belastningen ved elliptiske 

skærme ikke overstige 500 g pr. kvadratfod. 

c. For springere med mindre end 400 spring må belastningen ved andre 

skærme, ikke overstige 650 g pr. kvadratfod.



OMSKOLING OG GODKENDELSE TIL FALDSKÆRMSPILOT 

1. Faldskærmspiloten skal opfylde og efterleve kravene i BL 9-1, pkt. 5.3. samt 5.4. 

og er til enhver tid ansvarlig for, at faldskærmsflyvningen sker i henhold til 

gældende love, bestemmelser og lokalaftaler/-restriktioner. 

2. Omskoling til faldskærmspilot forestås af en godkendt faldskærmspilot med 

mindst 150 timers alsidig faldskærmsflyvning. Omskolingen skal ske i 

samarbejde med en instruktør-I. Omskolingen består af en teoretisk samt en 

praktisk del. 

3. Den teoretiske del skal mindst indeholde: 

a. vægt- og tyngdepunktsberegning ved faldskærmsflyvning 

b. flyets operationelle begrænsninger (motorbetjening, hastigheder, stigning 

(climb), nedgang (decend) m.v. 

c. vindmarkering på jorden 

d. anvendelse af udstyret i flyet. (Redningsskærm, der skal bæres af piloten 

under flyvning, ur og kniv, som både skal kunne nås af pilot og hopmester). 

e. streamerkast, herunder kurskorrektioner fra springere/hopmestre 

f. indflyvning med automatspringere 

g. indflyvning med manuelle springere 

h. nødprocedurer, herunder ”efterhænger” og sikkerhedsudløseres funktion 

i. flyvning ved konkurrencer/mesterskaber, herunder koordination med andre 

fly og stævneleder 

j. miljørigtig flyvning i henhold til lokale restriktioner/aftaler 

k. radioprocedurer 

4. Den praktiske del skal mindst indeholde: 

a. klargøring af fly 

b. elevpiloten som observatør under mindst et lift med automatspringere 

c. elevpiloten som observatør under mindst et lift med manuelle springere fra 

mindst 2.000 meter 

d. elevpiloten som pilot med faldskærmspiloten som observatør under mindst 

et lift med automatspringere 

e. elevpiloten som pilot med faldskærmspiloten som observatør under mindst 

et lift med manuelle springere fra mindst 2.000 meter. Der skal på enten 

dette eller ovennævnte lift (pkt. 3. o.) kastes en streamer. 

5. Indtil omskolingen anses for fuldført, skal faldskærmspiloten observere flyvningen 

fra jorden under de første lift fløjet alene af elevpiloten, og der skal i flyet være en 


6. Når faldskærmspiloteleven er omskolet og godkendt, noteres dette i pilotens 

logbog og attesteres af de, der forestod omskolingen. 

7. Ved mesterskaber og internationale konkurrencer skal faldskærmspiloten være 

FAI godkendt ved notat af en international dommer i pilotens logbog. 

1



8. Hvis en faldskærmspilot ikke inden for de sidste 12 måneder har fløjet mindst 30 

lift, skal de første 3 lift foretages med en instruktør-I som hopmester. 

9. Alle faldskærmspiloter har pligt til skriftligt at indberette om hændelser og 

erfaringer ved faldskærmsflyvninger, som kan være til gavn for andre, herunder 

specielt vedrørende sikkerheden. 

10. Ved overtrædelse af denne FB eller ved uansvarlig flyvning kan DFU inddrage en 

faldskærmspilots godkendelse som faldskærmspilot. 

2

DFU UB UB nr. 50 

Uddannelsesbestemmelser 1. udg. FEB 2006 

DEFINITION 

GRUNDUDDANNELSE 

1. Ved grunduddannelse forstås uddannelse frem til erhvervelse af C-certifikat. 

GENERELT 

2. Uddannelsen: 

a. Grunduddannelsen kan enten ske som automat-/manueluddannelse eller 

som Accelereret Frit Falds (AFF) uddannelse. 

b. Grunduddannelse, såvel teoretisk som praktisk, skal ledes og overvåges af 

en instruktør-I. 

c. Hvis første spring ikke gennemføres inden for én måned efter stade-I/AFFgrunduddannelse, 

skal der inden spring, gennemføres en repetition af 

teoriuddannelse og en ny praktikuddannelse. 

d. Under automat/manueluddannelen kan AFF-spring anvendes som 

supplement efter nærmere bestemmelse fra en instruktør-I i samråd med en 

AFF-instruktør. 

AUTOMAT-/MANUELUDDANNELSE, STADE I 

3. Teori, hovedemner, der skal gennemføres: 

a. Udstyr. 

b. Forhold på springplads. 

c. Forhold i fly. 

d. Afspring. 

e. Skærmflyvning. 

f. Landing. 

g. Problemer og fejlfunktioner med skærme. 

h. Nødprocedure. 

4. Praktik: 

a. Nødprocedure. 

b. Flyprocedure. 

c. 2 spring med automatisk træk af skærm, med stabilt afspring. 

5. Der kan fortsættes til stade II, når springerne under pkt. 4.c. er gennemført. 

AUTOMAT-/MANUELUDDANNELSE, STADE II 

6. Teori: 

a. Manuelt træk af skærm. 

b. Stabil fritfaldsstilling (”boks”) og deltastilling. 

c. Streamerkast og spotning. 

d. Videregående skærmflyvning. 

1



7. Praktik. 

a. Manuel træk af skærm. 

b. Spotning. 

c. 3 spring med automatisk træk af skærm med stabilt afspring og korrekt træk 

af dummyhåndtag mellem 3 – 7 sekunder efter afspring. 

d. 2 spring med manuelt træk af skærm med 5 sekunders stabilt frit fald. 

e. 2 spring med manuelt træk af skærm med 10 sekunders stabilt frit fald. 

f. 2 spring med manuelt træk af skærm med 15 sekunders stabilt frit fald. 

g. 2 spring med manuelt træk af skærm med 30 sekunders stabilt frit fald og 

skift mellem boks- og deltastilling. 

8. Der kan fortsættes til stade III når: 

a. Springene under pkt. 7.c. - g. er gennemført. 

b. Der er opnået godkendelse til at springe uden hopmester. 

AUTOMAT-/MANUELUDDANNELSE, STADE III 

9. Teori: 

a. Forskellige former for afspring. 

b. Drej. 

c. Loops. 

d. Track. 

e. Videregående skærmflyvning. 

10. Spring: 

a. 8 spring med manuelt træk af skærm fra mindst 2.250 meter (7.500 f) med 

forskellige former for afspring og indøvning af drej, loops og track. 

b. 1 spring fra mindst 2.250 meter (7.500 f) med stabilitetsprøve bestående af; 

afspring i cannonball-stilling, der skal holdes i 10 sekunder, stabilisering, 

efterfulgt at to hurtige 360 grader drej til den ene side og mindst ét 

langsommere 360 grader drej til den anden side, stabilt træk i korrekt højde. 

c. 1 spring fra mindst 2.250 meter (7.500 f) med færdighedsprøve bestående af; 

stabilt afspring på hovedet, efter heading, et ½ stilprogram (højredrej, 

venstredrej, backloop), stabilt træk i korrekt højde. 

d. 2 spring fra mindst 2.250 meter (7.500 f) med trackprøve bestående af; track 

startende i én retning, derefter vinken af og vending til track i 180 grader 

modsat retning, stabilt træk i korrekt højde. 

11. Springrækkefølge m.v.: 

a. Springene skal gennemføres i den rækkefølge, hvori de er anført. 

b. Prøverne i pkt. 10.b. – d. kan dog tages i vilkårlig rækkefølge. 

c. Prøverne i pkt. 10.b. – d. kan gennemføres to i samme spring. 

d. Alle steder, hvor der anføres antal spring, er det minimumskrav, der 

forudsætter, at det pågældende antal spring er foretaget i træk med korrekt 

udført program, uden mellemliggende ikke godkendte spring. 

e. Sideløbende med springundervisningen undervises der i pakning af 

hovedskærm og i forhold omkring materiel samt i de regler, der gælder for at 

springe faldskærm. 

f. En elev, der har mindst 25 spring og har bestået prøvespringene i pkt. 10.b. – 

d. kan efter godkendelse fra en instruktør-I, benytte udtrækssystem med 

2



pilotskærm uden fjeder. 

AFF-UDDANNELSE 

12. Teori, hovedemner, der skal gennemføres: 

a. Udstyr. 

b. Forhold på springplads. 

c. Forhold i fly. 

d. Afspring. 

e. Skærmflyvning. 

f. Landing. 

g. Problemer og fejlfunktioner med skærme. 

h. Nødprocedure. 

i. Manuelt træk af skærm. 

j. Stabil fritfaldsstilling (”boks”) og deltastilling. 

13. Praktik. 

a. Nødprocedure. 

b. Flyprocedure. 

c. Manuelt træk af skærm. 

14. Spring. 

a. 3 spring med to AFF-instruktører fra mindst 3.000 meter (10.000 f), (level 1 – 

3). 

b. 4 spring med én AFF-instruktør fra mindst 3.000 meter (10.000 f), (level 4 – 

7). 

c. 1 spring fra 1.000 meter (3.300 f), (level 8). 

d. 1 spring fra mindst 2.250 meter (7.500 f) med stabilitetsprøve bestående af; 

afspring i canonball-stilling, der holdes i 10 sekunder, stabilisering efterfulgt 

af to hurtige 360 grader drej til den ene side og mindst ét langsommere 360 

grader drej til den anden side, stabilt træk i korrekt højde. 

e. 1 spring fra mindst 2.250 meter (7.500 f) med færdighedsprøve bestående af; 

stabilt afspring på hovedet, efter heading, et ½ stilprogram (højredrej, 

venstredrej, backloop), stabilt træk i korrekt højde. 

f. 2 spring fra mindst 2.250 meter (7.500 f) med trackprøve bestående af; track 

startende i én retning, derefter vinken af og vending til track i 180 grader 

modsat retning, stabilt træk i korrekt højde. 

15. Springrækkefølge m.v.. 

a. Springene skal gennemføres i den rækkefølge, hvori de er anført i PA. 

b. Prøverne i pkt. 14.d. – f. kan dog tages i vilkårlig rækkefølge. 

c. Prøverne i pkt. 14.d. – f. kan gennemføres to i samme spring. 

d. Alle steder, hvor der anføres antal spring, er det minimumskrav, der 

forudsætter, at det pågældende antal spring er foretaget i træk med korrekt 

udført program, uden mellemliggende ikke godkendte spring. 

e. Sideløbende med springundervisningen undervises der i teori som anført 

under pkt. 9. (automat-/manueluddannelse, level III), samt i streamerkast, 

spotning, pakning af hovedskærm og i forhold omkring materiel samt i de 

regler, der gælder for at springe faldskærm. 

3



f. En elev, der har mindst 25 spring og har bestået prøvespringene i pkt. 14.d. – 

f. kan efter godkendelse fra en instruktør-I, benytte udtrækssystem med 

pilotskærm uden fjeder. 

4

DFU UB UB nr. 51. 



INSTRUKTØRER 

1. Instruktørelev: 

a. Undervisning ved automat-/manuel grunduddannelse under ledelse af en 


b. Sikkerhedsudtjek af springere uden C-certifikat inden spring, dog de første 10 

udtjek under overvågning af en instruktør-I. 

c. Hopmestervirksomhed, dog de første 3 afsætninger af manuelle elever og de 

første 10 afsætninger af elever med staticline under overvågning i flyet af en 

instruktør-I, der ikke samtidig virker som pilot. 

d. Styringshjælp til elever i bærende skærm, dog de første 10 nedtalinger under 

overvågning af en instruktør-I. 

e. Kvittere for enkelte spring i elevers logkort/-bog. 

2. Instruktør-II: 

a. Årlig sikkerhedstjek for alle kategorier af springere. 

b. Der udover som en instruktørelev. 

3. Instruktør-I. 

a. Ansvar for springvirksomhed med springere, der ikke har C-certifikat. 

b. Ledelse af grunduddannelse til C-certifikat. 

c. Godkendelse af instruktører og springere til specielle typer spring, hvor dette 

er foreskrevet. 

d. Springleder ved opvisninger og ved særlig springvirksomhed, hvor dette er 

foreskrevet. 

e. Undervisning af instruktørelever. 

f. Ret til at udstede springforbud i forbindelse med ledelse af springvirksomhed. 

g. Ret til at foretage midlertidig inddragelse af certifikater. 

h. Pligt til i enhver situation at gribe ind over for væsentlig overtrædelse af 

gældende bestemmelser eller sikkerhedsmæssige uforsvarlige forhold. 

i. Der udover som en instruktør-II. 

4. AFF-instruktør. 

a. Undervisning ved AFF-grunduddannelse under ledelse af en instruktør-I. 

b. Sikkerhedsudtjek af springere uden C-certifikat inden spring, dog de første 10 

udtjek under overvågning af en instruktør-I. 

c. Hopmestervirksomhed, dog de første 3 afsætninger af manuelle elever og de 

første 10 afsætninger af elever med staticline under overvågning i flyet af en 

instruktør-I, der ikke samtidig virker som pilot. 

d. Styringshjælp til elever i bærende skærm, dog de første 10 nedtalinger under 

overvågning af en instruktør-I. 

e. Kvittere for enkelte spring i elevers logkort/-bog. 

f. Årlig sikkerhedstjek for alle kategorier af springere. 

1



ERHVERVELSE AF INSTRUKTØRSTATUS 

5. Instruktørcertifikater og status som instruktørelev gives af IU. IU kan herunder 

tildele DFU-instruktørstatus på grundlag af instruktøruddannelse uden for DFU. 

INSTRUKTØRELEV 

6. Krav til at begynde uddannelse som automat-/manuelinstruktør. 

a. Mindst 18 år gammel og ikke under værgemål. 

b. MIndst 2 år i sporten 

c. C-certifikat eller højere. 

d. 250 spring, heraf 100 indenfor de sidste 2 år. 

e. DFU-materielkursus. 

f. Gyldigt bevis for anerkendt førstehjælpskursus. 

g. Anbefaling af 2 instruktør-I, hvoraf den ene påtager sig at forestå den 

praktiske instruktørelevuddannelse. 

h. Indstilling fra klubben. 

7. Instruktørelevuddannelsen består af to dele: 

a. Instruktørelevkursus afholdt af IU. 

b. Uddannelse i egen klub under ledelse af en instruktør-I. 

Når alle krav til at påbegynde uddannelsen er opfyldt, og instruktørelevkursus er 

gennemgået, tildeles status som instruktørelev. 

INSTRUKTØR-II 

8. Krav til erhvervelse af instruktør-II certifikat: 

a. Virket som instruktørelev mindst 9 virkedage inden for højst 2 år. 

b. Deltaget i teoretisk og praktisk undervisning af elever på alle stader, herunder 

mindst to hold elever på stade I. 

c. Sikkerhedsudtjek af mindst 50 elever inden spring. 

d. Som hopmester afsat mindst 50 elever, heraf mindst 25 med staticline. 

e. Ydet styringshjælp til mindst 50 elever. 

f. Anbefaling af den instruktør-I, som har forestået instruktørelevuddannelsen. 

g. Fortsat opfyldelse af kravene i 6.a, c, , d og f. 

h. Bestået instruktøreksamen afholdt af IU 

INSTRUKTØR-I 

9. Krav til erhvervelse af instruktør-I certifikat: 

a. Mindst 25 år gammel 

b. Mindst 5 år i sporten. 

c. Certifikat som instruktør-II eller AFF-instruktør og have virket som sådan i 

mindst 18 virkedage. 

d. Mindst 500 spring, heraf 100 inden for de sidste 2 år. 

e. Seniorpakkercertifikat 

f. Anbefaling fra to instruktør-I. 

g. Indstilling fra klubben. 

h. Fortsat opfyldelse af kravene i 6. a, c, f eller 10. a, c, og f.. 

i. Bestået instruktøreksamen afholdt af IU 

2



AFF-INSTRUKTØR 

10. Krav til at begynde uddannelse som AFF-instruktør: 

a. Mindst 18 år gammel og ikke under værgemål. 

b. Mindst 2 år i sporten 


d. Mindst 500 formationsspring. 

e. DFU-materielkursus. 


g. Anbefaling af 2 instruktør-I. 

11. AFF-instruktøruddannelsen består af to dele: 

a. Instruktørelevkursus afholdt af IU. 

b. AFF-instruktørkursus/-eksamen afholdt af DFU’s AFF-instruktør-examinere. 

GYLDIGHED OG FORNYELSE AF INSTRUKTØRSTATUS 

12. Instruktørstatus følger kalenderåret: 

a. Instruktører skal føre logbog over virkedage. For andre instruktørgrader end 

instruktør-I skal hver logbogstilførsel attesteres af en instruktør-I. 

b. Fornyelse foretages af IU efter indsendelse af selvangivelse over 

instruktørvirksomhed påtegnet af en instruktør-I. 

c. For alle instruktørgrader er det udover de neden for nævnte krav yderligere 

en betingelse for fornyelse, at kravene i 6.a, c, f eller 10.a, c og f stadig er 

opfyldt . 

d. Fornyelseskravene gælder ikke for den første fornyelse efter opnåelse af 

instruktørstatus. 

13. Fornyelseskrav til instruktør-I: 

a. 9 virkedage inden for det sidste år. 

b. Deltagelse i et af de to senest afholdte instruktørårsmøder. 

14. Fornyelseskrav til instruktør-II: 

a. 9 virkedage inden for det sidste år. 


c. 25 spring inden for det sidste år. 

15. Fornyelseskrav til instruktørelev: 

Instruktørstatus bortfalder, hvis man ikke senest ved anden afholdte 

instruktøreksamen efter instruktørelevkurset består eksamen som instruktør-II. 

16. Fornyelseskrav til AFF-instruktør: 

a. 25 AFF-spring inden for det sidste år. 


17. Manglende opfyldelse af krav: 

a. IU kan forlænge instruktørelevperioden, hvis særlige forhold taler for det. 

b. IU kan dispensere fra kravet om deltagelse i instruktørårsmøde, hvis særlige 

forhold taler for det. 

3



c. Hvis en instruktør-I har haft gyldigt certifikat i det forløbne år, men ikke 

opnået det nødvendige antal virkedage, vil certifikatet kun kunne fornys med 

status som instruktør-II, indtil kravet er opfyldt. 

d. Hvis en instruktør-II har haft gyldigt certifikat i det forløbne år, men ikke 

opnået det nødvendige antal virkedage, vil certifikatet kun kunne fornys med 

status som instruktørelev, indtil kravet er opfyldt. 

Hvis der herefter ikke inden for året opnås mindst 9 virkedage, bortfalder 

status som instruktør og kan kun generhverves ved ny eksamen. 

e. Hvis en AFF-instruktør har haft gyldigt certifikat i det forløbne år, men ikke 

opnået det nødvendige antal AFF-instruktørspring, vil certifikatet først kunne 

fornys, når der er gennemført mindst to AFF-spring level 4 med en AFFinstruktør 

som elev. 

f. Hvis en AFF-instruktør ikke har udført AFF-instruktørspring inden for de 

sidste 3 måneder, skal vedkommende for opretholdelse af certifikat 

gennemføre mindst et AFF-spring level 5 med en AFF-instruktør som elev. 

g. Hvis en AFF-instruktør ikke har udført AFF-instruktørspring inden for de 

sidste 6 måneder, skal vedkommende for opretholdelse af certifikat 

gennemføre mindst to AFF-spring level 6 og 7 med en AFF-instruktør som 

elev. 

h. Hvis en instruktør, uanset status; 

- ikke har haft gyldigt certifikat i det forløbne år, 

- for andet år i træk ikke har opnået det fornødne antal virkedage og/eller 

spring og 

- ikke opfylder et eller flere af betingelserne for fornyelse af den pågældende 

status, 

afgøres det konkret af IU, hvordan status kan generhverves. 

4



TANDEMMASTERE 

1. Krav til at begynde uddannelse: 

a. Mindst 18 år gammel og ikke under værgemål 

b. Mindst 2 år i sporten 


d. Mindst 500 spring med firkantet skærm. 

e. Lægeattest omfattende EKG-måling. 


g. Anbefaling af 2 instruktør-I 

h. Indstilling fra klubben. 

UDDANNELSE OG CERTIFIKAT 

2. Betingelser: 

a. Uddannelsen sker ved et kursus tilrettelagt og afholdt af DFU´s 

tandemmasterexaminere. 

b. Certifikat udstedes af IU. 

c. Udvidelse af certifikat til anden type udstyr foretages af IU efter indstilling fra 

tandemexaminerne på grundlag af efteruddannelse forestået af 

tandemexaminerne eller en af dem udpeget tandemmaster. 

d. IU kan efter indstilling fra tandemmasterexaminerne tildele DFUtandemmastercertifikat 

på grundlag af tandemmasteruddannelse uden for 

DFU. 

GYLDIGHED OG FORNYELSE 

3. Certifikatets gyldighed følger kalenderåret. 

4. Krav til fornyelse: 

a. 25 tandemspring inden for det sidste år, heraf mindst 3 spring inden for de 

seneste 3 måneder. 

b. Deltagelse i et af de to senest afholdte instruktørårsmøder eller 

vedligeholdelseskursus efter aftale med tandemexaminerne. 

c. At de grundlæggende betingelser for erhvervelse af tandemmastercertifikat 

stadig er opfyldt, herunder at der ikke er sket væsentlige helbredsmæssige 

ændringer. 

d. IU kan stille som betingelse for fornyelse, at der indsendes lægeattest 

omfattende EKG-måling. 

e. Fornyelse foretages af IU efter indsendelse af selvangivelse over 

tandemspringvirksomhed påtegnet af en instruktør-I. 

f. Fornyelseskravene gælder ikke den første fornyelse efter erhvervelse af 

tandemmastercertifikat. 

g. IU kan dispensere fra kravet om deltagelse i instruktørårsmøde, hvis særlige 

forhold taler for det. 

5. Genoptagelse af tandemmastervirksomhed: 

a. Hvis en tandemmaster ikke har udført tandemspring i mere end 3, men 

mindre end 6 måneder, skal tandemmasteren udføre mindst, 

- ét solospring med tandemudstyret og 

1



- ét tandemspring svarende til uddannelsens level 4 med en passager med 

faldskærmscertifikat og under overværelse af en anden tandemmaster. 

b. Hvis en tandemmaster ikke har udført tandemspring i mere end 6, men 

mindre end 12 måneder, skal tandemmasteren udføre mindst, 

- ét solospring med tandemudstyret, 

- ét tandemspring svarende til uddannelsens level 2 med en tandemmaster 

som passager og 

- ét tandemspring svarende til uddannelsens level 4 med en tandemmaster 

som passager. 

c. Hvis en tandemmaster ikke har udført tandemspring i mere end 12 måneder, 

skal tandemmasteren have genopfriskning af teori samt udføre mindst, 

- ét solospring med tandemudstyret, 

- ét tandemspring svarende til uddannelsens level 3 og 

- ét tandemspring svarende til uddannelsens level 4 med en 

tandemmasterexaminer eller en tandemmaster udpeget af en 

tandemmasterexaminer. 

d. Hvis en tandemmaster 

- ikke har haft gyldigt certifikat i det forløbne år, 

- ikke i det forløbne år har opnået det fornødne antal spring til fornyelse 

og/eller 

- ikke længere opfylder en eller flere af de grundlæggende betingelser for 

erhvervelse af certifikat, 

afgøres det konkret af IU i samråd med tandemmasterexaminerne, hvordan 

status kan generhverves. 

2

DFU MB MB nr. 60. 

Materielbestemmelser 1. udg. FEB 2006 

GRUNDLÆGGENDE GODKENDELSE 

GENERELLE REGLER FOR MATERIEL 

1. Seletøjer, sikkerhedsudløsere, reserveskærme samt hovedskærme til elevbrug 

skal godkendes af Materieludvalget (MU), hvis: 

a. Den pågældende materieldel ikke i forvejen er godkendt i henhold til FAA. 

TSO C23C. 

b. Der ikke i forvejen foreligger type/fabrikatgodkendelse af den pågældende 

materieldel. 

c. Der er foretaget ændringer, som i væsentlig grad ændrer den pågældende 

materieldels funktion eller opbygning i forhold til tidligere godkendelse. 

2. Tandemudstyr kan kun godkendes som samlet enhed bestående af seletøj, 

reserveskærm og udløsningssystem i henhold til fabrikantens specifikationer og 

skal godkendes af MU, hvis: 

a. En materieldel ikke i forvejen er godkendt i henhold til FAA. TSO C23C. 

b. Der ikke i forvejen foreligger type- fabrikatgodkendelse af den pågældende 

materieldel. 

c. Der er foretaget ændringer, som i væsentlig grad ændrer en materieldels 

funktion eller opbygning i forhold til tidligere godkendelse. 

3. Godkendelsesprocedure: 

a. Grundlaget er fabrikantens specifikationer og testeresultater. 

b. Kvalitets- og testkrav bør mindst svare til kravene for godkendelse i henhold 

til F.A.A. TSO C23C. 

c. Godkendelse kan ske med begrænsninger for eksempel i relation til 

springerens vægt. 

4. Forsøg, hvorved forstås spring med materiel, der ikke er godkendt af DFU eller 

spring, hvor anvendelse afviger fra normal brug, må kun finde sted efter følgende 


a. Der skal forinden foreligge en skriftlig tilladelse fra MU. 

b. Springerne skal have gyldigt C-certifikat og mindst 500 spring. 

JOURNALKORT 

5. Der skal forefindes separate journalkort for: 

a. Seletøj. 

b. Sikkerhedsudløser. 

c. Reserveskærm. 

d. Hovedskærm. 

6. På journalkortene skal af en masterrigger eller en rigger noteres og med dato, 

navn og certifikatnummer, attesteres for: 

a. Fabrikat, type, fabrikationsdato og serienummer. 

b. Årsgodkendelse. 

c. Alle ændringer, reparationer og modifikationer. 

d. Kassation. 

1



e. På seletøjsjournalkortet, den sikkerhedsudløser, reserveskærm og 

hovedskærm/-skærme, som den pågældende enhed er godkendt med. 

f. På reserveskærmens journalkort, pakninger. Notat herom kan foretages af en 

reservepakker. Det skal fremgå, hvis årsagen til pakningen er, at skærmen 

har været anvendt. 

7. Ved kassation af materiel skal foruden notat på journalkortet også ske tydelig 

mærkning på selve den kasserede materieldel. 

PERIODISK LØBENDE GODKENDELSE 

8. Faldskærmsmateriel skal som springklar enhed bestående af seletøj, reserve- og 

hovedskærm samt sikkerhedsudløser, årsgodkendes af en rigger eller 

masterrigger. Desuden gælder følgende: 

a. Godkendelsen følger kalenderåret, men er gyldig op til 4 måneder ind i det 

følgende år. 

b. Godkendelsen kan foretages op til 4 måneder før årsskiftet med gyldighed for 

det følgende år. 

c. Hvis faldskærmsmateriel har været udsat for forhold, der kan have 

indflydelse på funktionsdygtigheden, skal der ske en ny godkendelse, inden 

det må anvendes til spring. 

9. Vedrørende sikkerhedsudløsere skal foruden ovennævnte årsgodkendelse, 

overholdes producentens anvisninger med hensyn til eftersyn, batteriskift med 

mere. 

PAKKEFRISTER 

10. Skærme må ikke anvendes til spring, medmindre de er ompakket inden for højst: 

a. hovedskærme: 6 måneder. 

b. reserveskærme: 6 måneder. 

c. reserveskærme med FXC sikkerhedsudløser: 4 måneder. 

d. elevreserveskærme: 4 måneder. 

e. tandemreserveskærme: 4 måneder. 

PLOMBERING AF RESERVESKÆRME 

11. a. Reserveskærme skal plomberes med plombetråd og plombe med angivelse 

af reservepakkerens certifikatnummer. 

b. Et faldskærmssæt må ikke anvendes til spring, hvis reserveskærmens 

plombetråd er brudt. 

MEDDELELSER OM MATERIELMÆSSIGE FORHOLD 

12. Der kan af MU udsendes meddelelser om specifikke materielmæssige forhold i 

overensstemmelse med AB 12. 

2




MATERIELCERTIFIKATER 

1. Pakker: 

a. pakning af hovedskærme 

b. kontrol af pakninger udført af personer uden pakkecertifikat 

2. Seniorpakker: 

a. uddannelse af pakkere 

b. fornyelse af pakkecertifikat 

c. montering af hovedskærmsliner på bæreremme 

d. desuden som en pakker 

3. Reservepakker: 

a. pakning af reserveskærme 

b. montering af sikkerhedsudløsere i seletøj forberedt til montering 

c. funktionstest af sikkerhedsudløsere 

d. fornyelse af seniorpakkercertifikater 

e. desuden som en seniorpakker 

4. Rigger: 

a. montering af materiel 

b. reparation og modifikation af faldskærmsmateriel med undtagelse af dele, der 

indgår i eller direkte påvirker reserveskærm eller udløsningsanordning til 

reserveskærm, eller bærende dele i seletøj 

c. årsgodkendelse af materiel 

d. kassation af materiel 

e. uddannelse af reservepakkere 

f. desuden som en reservepakker 

5. Masterrigger: 

a. reparation og modifikation af alt faldskærmsmateriel i overensstemmelse 

med DFU´s og fabrikantens forskrifter 

b. uddannelse af riggere 

c. desuden som en rigger 

PAKKECERTIFIKAT 

6. Krav til erhvervelse: 

a. mindst 16 år gammel 

b. undervisning omfattende blandt andet konstruktion, eftersyn inden pakning, 

kontrol under pakning 

c. mindst 20 pakninger 

d. 5 pakkeprøver inkluderende udredning af filtret skærm og påsætning af afcuttet 

hovedskærm. 

7. Udstedelse foretages af DFU efter indstilling fra seniorpakker eller person med 

højere materielcertifikat end seniorpakker. 

1



8. Gyldighed er kalenderåret. 

9. Fornyelse noteres på certifikatet af en seniorpakker eller person med højere 

materielcertifikat end seniorpakker, der med dato, navn og certifikatnummer 

attesterer, at de færdigheder, der lå til grund for erhvervelsen af pakkecertifikatet, 

er bibeholdt. 

SENIORPAKKECERTIFIKAT 


a. pakkecertifikat i mindst 2 år 

b. materielkursus afholdt af MU 

c. seniorpakkerkursus afholdt af MU 

11. Udstedelse foretages af MU ved påtegning på pakkecertifikatet. 


13. Fornyelse noteres på certifikatet af en reservepakker eller person med højere 

materielcertifikat end reservepakker, der med dato, navn og certifikatnummer 

attesterer, at de færdigheder, der lå til grund for erhvervelsen af 

seniorpakkercertifikatet, er bibeholdt. 

RESERVEPAKKERCERTIFIKAT 


a. seniorpakkercertifikat i mindst 1 år. 

b. praktikperiode hos en rigger eller masterrigger. 

c. prøve aflagt for en anden rigger eller masterrigger end den, der har forestået 

praktikperioden. 



17. Fornyelse noteres på certifikatet af MU og forudsætter, at de færdigheder, der lå 

til grund for erhvervelsen, er bibeholdt. 

RIGGERCERTIFIKAT 


a. reservepakkercertifikat i mindst 1 år 

b. praktikperiode hos en masterrigger 

c. prøve fastlagt af MU og aflagt over for en anden masterrigger end den, der 

har forestået praktikperioden 



2





MASTERRIGGERCERTIFIKAT 


a. riggercertifikat i mindst 2 år. 

b. masterriggerkursus. 

c. praktikperiode på mindst 1 år hos en masterrigger. 

d. adgang til fornødne værkstedsfaciliteter. 

e. prøve aflagt over for MU. 





3



HOVEDSKÆRME GODKENDT TIL ELEVBRUG 

Udgives senere



RESERVESKÆRME GODKENDT TIL ELEVBRUG 

TYPE VÆGTGRÆNSE 

Cirrus 100 kg. 

Fury 220 100 kg. 

Laser 7 100 kg. 

Laser 250 110 kg. 

Magic 100 kg. 

Magnum 100 kg. 

Maverick 90 kg. 

Minimax 7 90 kg. 

PD 176 80 kg. 

PD 193 90 kg. 

PD 218 100 kg. 

PD 253 110 kg. 

Rascal 202 90 kg. 

Raven 1 80 kg. 




Sharpchuter 110 kg. 

Speed 2000/170 80 kg. 

Speed 2000/190 90 kg. 

Speed 2000/220 100 kg. 

Speed 2000/250 110 kg. 

Swift+225 100 kg. 

Techno 190 90 kg. 

Techno 240 110 kg. 

Tempo 210 100 kg. 

Tempo 250 110 kg. 

X 210 90 kg.



GODKENDTE SELETØJER 

1. Foruden seletøj, der er TSO godkendte, kan MU godkende seletøj til brug under 

DFU. 

2. Følgende seletøj, der ikke er TSO godkendte, er af MU godkendt til brug under 

DFU: 

a. Chaser 

b. Henrig 

c. Invader 

d. Mirage (tysk) 

e. Olav seletøj 

f. Omega og Micromega 

g. Orion 

h. Teardrop 

i. Ultra Next 

j. Ultra Next AFF 

k. Zerox



SELETØJ GODKENDT TIL ELEVBRUG 

1. Udover de typer seletøj, der er TSO godkendt til elevbrug, er følgende godkendt: 

- Chaser 

- Henrig 

- Invader 

- Mirage 

- Olav seletøj 

- Omega 

- Orion 

- Teardrop 

- Zerox


Materielbestemmelser 1. udg. JAN 2006 

1. CYPRES Student. 

CYPRES Tandem. 

CYPRES Expert. 

CYPRES Military. 

GODKENDTE SIKKERHEDSUDLØSERE 

2. FXC 12000, revideret J model eller nyere. 

1

Dansk Faldskærms Union 

Idrættens Hus 

Brøndby Station 20 

DK-2605 Brøndby 

Tlf. (+45) 4326 2777 

Fax (+45) 4343 0345 

E-mail dfu@dfu.dk 

Web www.dfu.dk 

Klubskifte meddelelse 

Klubskift kan kun ske ved udgangen af et kvartal ved indsendelse af udfyldt klubskifte meddelelse til 

DFU’s kontor inden udgangen af det kvartal hvor klubskiftet ønskes. 

Klubskifte kan kun ske med begge klubbers accept. 

Fraflytterklubben udmelder samtidig medlemmet gældende fra overflytningsdatoen. 

DFU medl. nr: (se på medlemslisten fra DFU) Dato : / 20 

Navn : 

Adresse : 

Postnr. og by : 

Fødselsdato : / / (dd / mm / åå) 

E-mail : 

Telefon nr. : 

Mobil nr. : 

Skifter fra klub: til: 

Klubskiftet ønskes fortaget ved udgangen af følgende kvartaler (sæt kun et kryds): 

1. kvartal (d. 31. marts) 

2. kvartal (d. 30. juni) 

3. kvartal (d. 30. september) 

4. kvartal (d. 31. december) 

Ved underskrift bekræfter både fraflyttende og modtagende klub, at være indforstået med overflytningen. 

Gamle klub: Dato: / 20 

Klubstempel med underskrift af formand/kasserer 

Ny klub: Dato: / 20 

Klubstempel med underskrift af formand/kasserer 

November 2003 © Dansk Faldskærms Union

Til DFU’s klubber 

Emne: Statistiske oplysninger 200 

Statistiske oplysninger for 200 

Husk at indsende dem senest 15. januar 200 

Brøndby den 22. december 200 

Til brug for opgørelse af års statistisk og klub-oplysninger for 200 , anmodes I om at 

udfylde nedenstående spørgsmål for tidsrummet 1/1 - 31/12 200 . 

Det bemærkes, at oplysninger om fly-operationer skal opgøres efter de retningsliner, som 

er udsendt af ved årsskiftet 2000. (Kan rekvireres på DFU’s kontor). 

Oplysningerne bedes indsendt til DFU’s kontor senest den 15. januar. 200 

Springoplysninger opdelt pr. 

springsted 

1 Elevspring static-line 

- manuel (færre end 40 spring) 

2 AFF-spring 

3 Tandemspring 

4 Øvrige spring, (flere end 40 spring) 

5 Udførte opvisninger 

6 Udførte spring under opvisning 

Flyoplysninger 

7 Flytype/kendingsbogstaver/ / / / 

8 Antal springere 

9 Antal lift/operationer / / / 

10 Støjcertificerings værdi 

Øvrige Kluboplysninger 

11 Instruktører I’er 

12 Instruktører II’er 

13 Instruktør elever 

14 AFF-instruktører 

15 Tandem-instruktører 

16 BBF-instruktøer 

17 Warp-instruktører 

18 Antal: Elevudstyr:/FXC/CYPRES / / / / / / 

19 Antal: Privatudstyr/FXC/CYPRES / / / / / / 

. 

Dato: Klub: Udfyldt af: Tlf.: 

Med venlig hilsen 


Finn Larsen 

Teknisk sekretær

DFU PA PA-GB1a. 

Praktiske anvisninger 1. udg. FEB 2006 

FORHOLD VED ULYKKER/HÆNDELSER 


planlagt. 





















havarigruppe. 





1



8. 

HÆNDELSE 

Dødsfald og 

alvorlige 

skader/ 

kvæstelser. 

(Havari) 

Andre skader 

m/ ambulance 

ell. 


Skade på 3. 

mand ell. 3. 


2 


med 

brug af 

reserve. 


med 

uddan. ell. 

sik.mæssig 

betydning. 

Hændelse, 

der formodes 


AKTION 




res og jf. 

pladsens 


nødvendigt 

Havari 

gruppen 

tilkaldes. 








Klub- og 


orienteres 

telefonisk. 







Inden 48 


timer efter 


resformand er 

orienteret



9. I DFU´s havarigruppe kontaktes den person, der bor nærmest havaristedet. Kan 

vedkommende ikke kontaktes prøves en af de andre, indtil én kan komme. 

Havarigruppen består af: 

NAVN ADRESSE TLF. MOB. 

TLF. 

MAILADRESSE 

John Mathiesen Gyvellunden 86 75224776 24814176 Jm09@mail.dj 

6800 Varde 

(Sydvestjylland) 

Arb.76541352 

Dan Vendelbo Skovvej 40 

4622 Havdrup 

(Sjælland) 

46186909 rdequ@image.dk 

Thomas Vince Frederikssundsvej 

55,4 tv 2400 Kbh. 

26270527 Vince527@yahoo.dk 

Hans Otto Larsen 

Stiig Ørndrup 

Hans Carøe 

Gudrunvænget 11 

5200 Odense 

Frejasvej 2 

3400 Hillerød 

Buntmagervej 4 

8900 Randers 

66182298 20842298 hol@nalnet.dk 

48255899 20912829 oern@post7.tele.dk 

86420620 23308892 hc.dfu@get2net.dk 

Det skal indskærpes, at det er meget vigtigt at underrette DFU om hændelser så 

hurtigt som muligt. 

3

DFU PA PA-UB1.a. 

Praktiske Anvisninger 1. udg. FEB 2006 

DE OTTE LEVELS I AFF-UDDANNELSEN 

Level 1 (med 2 AFF-instruktører): Stabilt exit – heading – observationscirkel – 3 

dummytræk – observationscirkel – højdetjek – vinke af i 1.675 meter (5.500 f) inden 

træk. 

Level 2 (med 2 AFF-instruktører): Stabilt exit – observationscirkel – 2 dummytræk – 

observationscirkel – 90 grader drej venstre - højdetjek – 90 grader drej højre – 

højdetjek - vinke af i 1.675 meter (5.500 f) inden træk. 

Level 3 (med 1 - 2 AFF-instruktører): Stabilt exit – observationscirkel – 1 dummytræk 

– højdetjek – 2 x hæl klik – højdetjek – soloflyvning - vinke af i 1.675 meter (5.500 f) 

inden træk. 

Level 4 (med 1 - 2 AFF-instruktører): Stabilt exit – observationscirkel – 90 til 180 

grader drej højre eller venstre - højdetjek – 90 til 180 grader drej højre eller venstre – 

højdetjek – flyve frem til instruktøren – højdetjek - vinke af i 1.675 meter (5.500 f) 

inden træk. 

Level 5 (med 1 AFF-instruktør): Stabilt exit – observationscirkel – 270 til 360 grader 

drej højre og venstre - højdetjek – 270 til 360 grader drej højre og venstre – 


inden træk. 

Level 6 (med 1 AFF-instruktør): Solo stabilt exit – heading - backloop – højdetjek – 

backloop – højdetjek – stop i 1.825 meter (6.000 f) - track i 3 til 5 sekunder - vinke 

af i 1.375 meter (4.500 f) inden træk. 

Level 7 (med 1 AFF-instruktør): Solo exit – heading - backloop – højdetjek – 360 

grader højre og venstre drej – højdetjek – 360 grader venstre og højre drej - track i 

3 til 5 sekunder – højdetjek - vinke af i 1.225 meter (4.000 f) inden træk. 

Level 8 (med hopmester, hvis ikke godkendt til spring uden hopmester): Almindelig 

exit fra 1.000 meter (3.300 f) – med træk efter 5 sekunders frit fald.


DANISH PARACHUTE ASSOCIATION 

Idrættens Hus Brøndby Stadion 20 DK?2605 Brøndby 

Tlf. +45 4326 2626 Fax +45 4343 0345 Telex 33 111 (idræt dk) 

Postgiro 4 12 73 90 Bank: BG Bank, Værløse 

Sendes til: 

Dorte Larsen 


5270 Odense N 

Selvangivelse til fornyelse af: 

Instruktør I'er, II'er, AFF Instruktør- og Tandemcertifikater for 200 

For- og efternavn Telefon Fødselsdag 

Adresse Klub 

Postnr. og By E-mail adresse 

Antal instruktørdage i 200 : I-nr. 

Udfyldes af I-Instruktør 

Antal instruktørdage i 200 : Antal spring i 200 : 

Udfyldes af II-Instruktør 

Antal AFF-spring i 200 : AFF-nr. 

Udfyldes af AFF-Instruktør 

Antal Tandemspring i 200 : 

Udfyldes af Tandemmaster 

Undertegnede erklærer, at ovenstående oplysninger er korrekte. 

Dato: Underskrift: 

Udfyldes af en (anden) Instruktør I'er: 

Undertegnede instruktør-I bekræfter herved, at jeg kender ovenstående instruktør/tandemmaster og 

kan stå inde for, at han/hun opfylder betingelserne for fornyelse. 

Navn Underskrift I-nr. 

Praktiske oplysning: 

Husk at vedlægge Instruktørcertifikater. 

Skriv tydeligt og udfyld alle de felter der vedrører dig. 

Det vil lette arbejdet meget, hvis der vedlægges en adresseret og frankeret svarkuvert. 

Blanketter og certifikater sendes direkte til Dorte Larsen, ikke DFU's kontor.

DFU PA PA-Øvrige2.. 


SPRINGARRANGEMENTSOPBYGNING 

1. Et springarrangement kan have følgende opbygning: 

INS II 

INS II elev(er) 

Tandemmastere 

AFF INS 

INS I/Springleder Stævneleder 

Manifest/ 

kasserer 

Springere 

Pilot(er) 

Materielmand 

Faldskærmspakker/-rigger 

Køkken- 

/rengøringspersonel 

2. Et springarrangement kan alt efter den enkelte klub have flere hjælpere tilknyttet. 

Disse hjælpere er dog alle servicefunktioner, der alle er underlagt instruktør-I/ 

springleder i springmæssig henseende. 

Formålet med disse servicefunktioner er at kunne gennemføre smidig og effektiv 

springvirksomhed. Nogle af funktionerne og opgaverne kan være som følger: 

a. Stævnelederen leder stævnets samlede administrative og praktiske 

gennemførelse, herunder understøttet af et evt. manifest. Han er instruktør- 

I/springlederen behjælpelig med, at alle godkendelser forefindes, at 

nødvendige meddelelser er udsendt, samt at hjælperne besidder de 

nødvendige kvalifikationer og certifikater. Stævnelederen kan under selve 

arrangementet delegere sine opgaver ud til respektive hjælpere. 

b. Manifest fører liftlister og giver udkald til lift, evt. i samarbejde med 

instruktør-I og stævneleder. Ydermere vil det typisk være manifestet, der 

tager sig af afregning for spring og lignende. 

c. Materielmanden sørger for ud- og indlevering af materiel og skærme i 

forbindelse med springvirksomhed. Endvidere står vedkommende for levering 

af ”småting” som loop-snore, opladning af batterier m.m.

DFU PA PA-Øvrige3. 


FLAG, RØG M.M. TIL FALDSKÆRMSOPVISNINGER 

1. Overflyvning af publikum i forbindelse med landingsanflyvningen skal begrænses 

til det absolut nødvendige for at mindske risikoen for at ramme en tilskuer enten 

direkte eller indirekte med effekter. 

2. Flag og lignende, som er for store til at bæres fra riser til fod, kan forsynes med 

en sandpose som vægt nederst på flaget. Der må under ingen omstændigheder 

bruges metalgenstande eller lignende. 

3. Fastgørelsesbeslag til røg skal være lavet således, at røgbeholderen ikke kan 

falde af under springet, og en evt. varmeudvikling ikke kan skade springeren. 

Nye beslagstyper bør testes inden brug ved opvisninger. 

4. Springlederen (ansvarlig instruktør-I) har ansvar for, at reglerne overholdes. Hvis 

forud rekognoscerede og godkendte opvisningsforhold ændres af arrangørerne, 

således at sikkerheden slækkes, og f.eks. sikkerhedsafstande mindskes, må 

opvisningen ikke gennemføres. 

5. Der er ligeledes springlederens ansvar at sikre sig, at sværhedsgraden for 

opvisningen ikke overstiger springernes kapacitet. Hvis kombinationerne af 

springernes erfaringer, den herskende jordvind og områdets beskaffenhed 

medfører en unormal stor risiko for springerne og/eller publikum, må opvisningen 

aflyses.

Q-Faldskærmscenter ApS Driftshåndbog, udgave 1.1 

Driftshåndbog for 

Q-Faldskærmscenter ApS 

Lufthavnsvej 41 

9400 Nørresundby 

ApS. reg. nr.: 175.399 

Denne driftshåndbog er godkendt af 


Eftertryk af denne driftshåndbog eller dele heraf må kun ske med skriftlig tilladelse fra 

Q-Faldskærmscenter ApS og kun med tydelig kildeangivelse. 

© Q-Faldskærmscenter ApS 1999 

Gyldighedsdato : 01.01.2000 1af 34


Rettelser til driftshåndbog 

Nummer Dato Emne 



Gyldige sider og disse datering 

Side Dato 

2 01012000 

3 01012000 

4 01012000 

5 01012000 

6 01012000 

7 01012000 

8 01012000 

9 01012000 

10 01012000 

11 01012000 

12 01012000 

13 01012000 

14 01012000 

15 01012000 

16 01012000 

17 01012000 

18 01012000 

19 01012000 

20 01012000 

21 01012000 

22 01012000 

23 01012000 

24 01012000 

25 01012000 

26 01012000 

27 01012000 

28 01012000 

29 01012000 

30 01012000 

31 01012000 

32 01012000 

33 01012000 

34 01012000 



Driftshåndbog for ...................................................................................................................................................... 1 

RETTELSER TIL DRIFTSHÅNDBOG ........................................................................................................................ 2 

GYLDIGE SIDER OG DISSE DATERING.................................................................................................................. 3 

ORGANISATIONS- OG EJERFORHOLD .................................................................................................................. 7 

EJERFORHOLD:................................................................................................................................................................ 7 

ORGANISATIONSFORHOLD:............................................................................................................................................. 7 

ANSVARSFORHOLD..................................................................................................................................................... 7 

DRIFTEN: ........................................................................................................................................................................ 7 

UDDANNELSE AF FALDSKÆRMSSPRINGERE:.................................................................................................................... 7 

INSTRUKTØRUDVALG:..................................................................................................................................................... 7 

1. UDDANNELSESBESTEMMELSER .................................................................................................................... 8 

1.0.0 GENERELLE REGLER...................................................................................................................................... 8 

1.0.2 DEFINITIONER ............................................................................................................................................... 8 

1.1.1 GENERELT..................................................................................................................................................... 8 

1.1.2 LOGKORT OG REGISTRERINGSKORT............................................................................................................... 8 

1.1.3 ELEVREGISTRERINGSKORT............................................................................................................................ 9 

1.1.4 UDSPRINGSHØJDER........................................................................................................................................ 9 

1.1.5 STADE 1 UNDERVISNING................................................................................................................................9 

1.1.6 RETTIGHEDER................................................................................................................................................ 9 

1.1.7 STADE 2 UNDERVISNING.............................................................................................................................. 10 

1.1.8 STADE 2 UDDANNELSESSPRING ................................................................................................................... 10 

1.1.9 GODKENDELSER.......................................................................................................................................... 10 

1.1.10 STADE 3 UNDERVISNING.............................................................................................................................. 10 

1.1.11 STADE 3 UDDANNELSESSPRING .................................................................................................................. 11 

1.1.12 UDDANNELSE TIL FALDSKÆRMSPAKKER..................................................................................................... 11 

1.1.13 PAKKEPRØVE PÅ FIRKANTET KALOT............................................................................................................ 11 

1.1.14 RETTIGHEDER.............................................................................................................................................. 11 

1.2 TRÆNINGSPROGRAMMER ........................................................................................................................ 12 

1.2.0 GENERELT................................................................................................................................................... 12 

1.2.1 TRÆNINGSPROGRAM TIL STADE 1................................................................................................................ 12 



1.3 CERTIFIKATER.............................................................................................................................................. 14 

1.3.0 GENERELT....................................................................................................................................................... 14 

1.3.1 Q-FALDSKÆRMSCENTERS CERTIFIKATER........................................................................................................ 14 

1.3.2 DOKUMENTATION FOR SPRING- OG INSTRUKTØRVIRKSOMHED ....................................................................... 14 

1.3.3 CERTIFIKATERS GYLDIGHED OG FORNYELSE................................................................................................... 14 

1.3.4 FALDSKÆRMSCERTIFIKAT .................................................................................................................. 15 

1.4 AFF (ACCELERERET FRIT FALD)............................................................................................................. 15 

1.4.0 GENERELT ....................................................................................................................................................... 15 

1.4.1 LEDELSE/OVERVÅGNING AF UDDANNELSE....................................................................................................... 15 

1.4.2 LOGKORT......................................................................................................................................................... 15 

1.4.3 UDSPRINGSHØJDE ............................................................................................................................................ 15 

1.4.4 UDSTYR ........................................................................................................................................................... 15 

1.4.5 RETTIGHEDER.................................................................................................................................................. 16 

2.0 INSTRUKTØRSTATUS I QFC....................................................................................................................... 16 



2.1 INSTRUKTØREKSAMINATOR.................................................................................................................... 17 

2.1.1 FORUDSÆTNINGER:......................................................................................................................................... 17 

2.1.2 RETTIGHEDER: ................................................................................................................................................ 17 

2.1.3 FORNYELSE AF CERTIFIKAT: ........................................................................................................................... 17 

2.2 SIKKERHEDS- OG UDDANNELSESLEDER.............................................................................................. 18 

2.2.1 FORUDSÆTNINGER........................................................................................................................................... 18 

2.2.2 GYLDIGHED .................................................................................................................................................... 18 

2.2.3 RETTIGHEDER OG FORPLIGTELSER................................................................................................................... 18 

2.3 INSTRUKTØR ELEV ..................................................................................................................................... 18 

2.3.1 ASPIRANT FORUDSÆTNINGER: ......................................................................................................................... 18 

2.3.2 LOGBOG OG UDDANNELSE:.............................................................................................................................. 19 

2.3.3 GODKENDELSE SOM INSTRUKTØR :.................................................................................................................. 19 

2.3.4 INSTRUKTØRKURSUS OG EKSAMEN:................................................................................................................. 19 

2.3.5 RETTIGHEDER SOM INSTRUKTØR : ................................................................................................................... 20 

2.3.6 FORNYELSE AF CERTIFIKAT SOM INSTRUKTØR :............................................................................................... 20 

2.4 TEORIINSTRUKTØR ..................................................................................................................................... 20 

2.4.1 RETTIGHEDER SOM TEORIINSTRUKTØR ............................................................................................................ 20 

2.4.2 FORUDSÆTNINGER FOR TEORIINSTRUKTØRER: ................................................................................................ 20 

2.4.3 UDDANNELSE TIL TEORIINSTRUKTØR .............................................................................................................. 21 

2.4.4 GODKENDELSE SOM TEORIINSTRUKTØR: ......................................................................................................... 21 

2.4.5. FORNYELSE AF CERTIFIKAT.............................................................................................................................. 21 

2.5 RW/FRITFALDSINSTRUKTØR.................................................................................................................... 21 

2.5.1 FORUDSÆTNINGER SOM RW/FRITFALDSINSTRUKTØR: ................................................................................... 21 

2.5.2 GODKENDELSE SOM RW/FRITFALDSINSTRUKTØR:.......................................................................................... 21 

2.5.3. RETTIGHEDER SOM RW/FRITFALDSINSTRUKTØR:........................................................................................... 22 

2.5.4 FORNYELSE AF CERTIFIKAT TIL RW/FRITFALDSINSTRUKTØRER: ................................................................... 22 

2.6 AFF INSTRUKTØR ......................................................................................................................................... 22 

2.6.1 FORUDSÆTNINGER:......................................................................................................................................... 22 

2.6.2 UDDANNELSE .................................................................................................................................................. 22 

2.6.3 GODKENDELSE SOM AFF INSTRUKTØR ........................................................................................................... 22 

2.6.4 RETTIGHEDER ................................................................................................................................................. 22 

2.6.5 FORNYELSE AF CERTIFIKAT............................................................................................................................. 23 

2.7 TANDEMSPRINGER....................................................................................................................................... 23 

2.7.0 GENERELT................................................................................................................................................... 23 

2.7.1 FORUDSÆTNINGER ...................................................................................................................................... 23 

2.7.2 UDDANNELSE:............................................................................................................................................. 23 

2.7.3 GODKENDELSE SOM TANDEMSPRINGER: ..................................................................................................... 23 

2.7.4 RETTIGHEDER.............................................................................................................................................. 24 

2.7.5 FORNYELSE AF CERTIFIKAT......................................................................................................................... 24 

2.7.6 RUTINEKRAV................................................................................................................................................ 24 

2.7.7 OMSKOLING TIL ANDEN TYPE UDSTYR ........................................................................................................ 24 

3.0 UDDANNELSE OG GODKENDELSE AF FALDSKÆRMSPILOTER..................................................... 24 

3.0.0 GENERELT................................................................................................................................................... 24 

3.0.1 ANSVARSOMRÅDE....................................................................................................................................... 24 

3.0.2 UDDANNELSE AF FALDSKÆRMSPILOTER ..................................................................................................... 25 

3.0.3 GODKENDELSE AF FALDSKÆRMSPILOTER ................................................................................................... 25 

3.0.4 VEDLIGEHOLDELSESKRAV .......................................................................................................................... 25 

3.0.5 UDSTYR I FLYET .......................................................................................................................................... 25 

3.0.6 INDBERETNINGER TIL SLV OG IU ................................................................................................................ 26 

4.0 SPRINGVIRKSOMHED GENERELT........................................................................................................... 26 



4.0.1 GENERELT................................................................................................................................................... 26 

4.0.2 ANVENDELSE AF SIKKERHEDSUDLØSER ...................................................................................................... 26 

4.0.3 ÅBNINGSHØJDE ........................................................................................................................................... 26 

4.0.4 UDSTYR UNDER SPRING ................................................................................................................................26 

4.0.5 MEDICINSKE KRAV...................................................................................................................................... 27 

4.0.6 VINDGRÆNSER ............................................................................................................................................ 27 

4.0.7 UDSTYR OG PERSONALE VED UDDANNELSESSPRING.................................................................................... 27 

4.0.8 FLYVNING MED ÅBEN DØR............................................................................................................................ 28 

4.0.9 FALDSKÆRME TIL ELEVBRUG...................................................................................................................... 28 

4.0.10 FORHOLD VED HAVARIER............................................................................................................................ 28 

4.1 SPRINGPLADSER ........................................................................................................................................... 28 

4.1.1 SPRINGPLADSTYPER ........................................................................................................................................ 28 

4.1.2 TYPE 1 SPRINGPLADSER................................................................................................................................... 28 

4.1.3 TYPE 2 SPRINGPLADSER................................................................................................................................... 28 

4.1.4 GODKENDELSE AF SPRINGPLADSER ................................................................................................................. 29 

4.1.5 INDBERETNINGSPLIGT VED ÆNDRINGER .......................................................................................................... 29 

4.2 GENOPTAGELSE AF SPRINGVIRKSOMHED.......................................................................................... 29 

4.2.1 GENERELT................................................................................................................................................... 29 

4.2.2 GENOPTAGELSE AF SPRINGVIRKSOMHED EFTER PAUSE PÅ MELLEM 6 OG 12 MÅNEDER................................ 29 

4.2.3 GENOPTAGELSE AF SPRINGVIRKSOMHED EFTER PAUSE PÅ MERE END 12 MÅNEDER .................................... 29 

4.3 TANDEMSPRING............................................................................................................................................ 30 

4.3.1 DEFINITION ................................................................................................................................................. 30 

4.3.2 TANDEMSPRINGER ...................................................................................................................................... 30 

4.3.3 UDSTYR....................................................................................................................................................... 30 

4.3.4 PASSAGEREN ............................................................................................................................................... 30 

4.3.5 PRAKTISK AFVIKLING.................................................................................................................................. 30 

4.4 OPVISNINGER................................................................................................................................................. 31 

4.4.0 GENERELT................................................................................................................................................... 31 

4.4.1 ANSØGNING OM TILLADELSE TIL AT AFHOLDE OPVISNING .......................................................................... 31 

4.5 OPVISNINGSCERTIFIKAT........................................................................................................................... 31 

4.5.1 GENERELT................................................................................................................................................... 31 

4.5.2 UDDANNELSE TIL OPVISNINGSSPRING ......................................................................................................... 31 

4.5.3 GODKENDELSE SOM OPVISNINGSSPRINGER ................................................................................................. 32 

4.5.4 RETTIGHEDER.............................................................................................................................................. 32 

4.5.5 FORNYELSE AF CERTIFIKAT......................................................................................................................... 32 

4.6 FORMATIONSSPRING (RW SPRING)........................................................................................................ 32 

4.6.0 DEFINITION................................................................................................................................................... 32 

4.6. GENERELT .................................................................................................................................................... 32 

4.6.2 PRAKTISK AFVIKLING AF RW SPRING.......................................................................................................... 33 

4.6.3 UDDANNELSE TIL RW SPRINGER................................................................................................................. 33 

4.6.4 GODKENDELSE ............................................................................................................................................ 33 

4.7 NATSPRING ..................................................................................................................................................... 33 

4.7.0 DEFINITION ................................................................................................................................................. 33 

4.7.1 PRAKTISK AFVIKLING AF NATSPRING .......................................................................................................... 33 

5.0 RAPPORTERING TIL SLV............................................................................................................................ 34 

6.0 INDDRAGELSE AF CERTIFIKATER.......................................................................................................... 34 

6.0.1 FORUDSÆTNINGER........................................................................................................................................... 34 

6.0.2 INDDRAGELSE.................................................................................................................................................. 34 



Organisations- og ejerforhold 

Ejerforhold: 

Q-Faldskærmscenter ApS , i nærværende skrift forkortet til ”QFC”, selskabsregistreringsnummer 

175.399, alle anparter ejes af Bent Kock Nielsen. 

Organisationsforhold: 

Q-Faldskærmscenter’s bestyrelse består af: 

Bestyrelsesformand, Direktør Bent Kock Nielsen, Havelse Mølle 30, 3600 Frederikssund, telefon 

47388701 

Lektor Lars Erik Andersen, Tyge Brahesvej 16, 9200 Aalborg SV, telefon 98 16 11 48 

Direktør Martin Møller, Lufthavnsvej 3, 7840 Højslev, telefon 20 33 16 10 

Som administrerende direktør: Thomas Rosenstand, Egebo 1, 9620 Aalestrup, telefon 98 64 32 09 

Virksomheden tegnes af Thomas Rosenstand. 

Ansvarsforhold 

Driften: 

Ejerkreds, bestyrelse og direktion er pålagt ansvar iht. den til enhver tid gældende lovgivning på 

området for så vidt angår virksomhedens drift. 

Uddannelse af faldskærmsspringere: 

Ansvaret for uddannelse af faldskærmsspringere påhviler den til enhver tid ansvarlige Instruktør jf. 

Uddannelsesbestemmelser, pkt. 1.1.2. 

Instruktørudvalg: 

I QFC er nedsat et instruktørudvalg (IU) på 4 personer, der til enhver tid skal bestå af personer med 

følgende status: 

Mindst en Tandemspringer 

Mindst en Instruktøreksaminator 

To Ins. 

Det er Instruktørudvalgets ansvar at: 

a) Overvåge kvaliteten af elevuddannelsen og indføre nødvendige ændringer/forbedringer i 

samarbejde med Sikkerheds- og uddannelsesleder 

b) Sikre at informationer om materiel og andet relevant tilflyder instruktører og springere 

c) Planlægge og gennemføre instruktøruddannelser på QFC 

d) Behandle og effektuere disciplinære foranstaltninger overfor springere og instruktører. 



1. Uddannelsesbestemmelser 

1.0.0 Generelle regler 

Alle certifikatindehavere – især instruktører – skal til enhver tid udvise et sådant eksempel, at andre 

ikke bibringes et fortegnet billede af regler i nærværende driftshåndbog eller BL9-1. 

QFC følger de til enhver tid gældende materieltekniske bestemmelser for udstyr, beregnet til elevbrug, 

udstukket af fabrikanten og produktionslandets luftfartsvæsen. Anbefalinger fra tekniske udvalg under 

faldskærmsforbund – herunder DFU - tages til efterretning. 

En instruktør må ikke lade en elev foretage spring medmindre landingsområdets udstrækning, 

områdets hindringsmæssige beskaffenhed samt vindforholdene jf. pkt. 4.0.6 gør det forsvarligt. 

En instruktør må ikke lade en elev foretage spring af en højere sværhedsgrad end elevens viden og 

færdigheder efter bedste evne vurderes at tillade. 

1.0.2 Definitioner 

Elever: Springere uden gyldigt faldskærmscertifikat 

Elevspring: Spring udført af elever 

Instruktør : Instruktør med gyldigt Instruktør certifikat 

AFF Instruktør: Instruktør med gyldigt AFF Instruktør certifikat 

RW/Fritfaldsinstruktør: Instruktør med gyldigt RW/Fritfalds Instruktør certifikat 

Tandemspringer: Tandeminstruktør med gyldigt Tandeminstruktørcertifikat 

Teoriinstruktør: Springer med gyldigt Teoriinstruktør certifikat 

Instruktøreksaminator: Instruktør med gyldigt Instruktøreksaminator certifikat 

Pakker: Person med gyldigt pakkecertifikat, udstedt af QFC, USPA eller DFU. 

Rigger: Person med gyldigt riggercertifikat, udstedt af USPA eller DFU. 

Masterrigger: Person med gyldigt masterriggercertifikat, udstedt af USPA eller DFU. 

1.1.1 Generelt 

Uddannelsen til automat/manuel spring skal foregå i.h.t. QFC’s uddannelsesbog med tilhørende 

instruktøranvisninger (vedlagt som bilag til denne driftshåndbog). Der skal lægges vægt på den 

praktiske del af uddannelsen. 

Uddannelse skal ledes af en Ins. Praktisk gennemførelse af spring skal overvåges af en Ins. 

1.1.2 Logkort og registreringskort 

Eleven udfylder et registreringskort inden uddannelsen påbegyndes og bekræfter ved sin underskrift, 

at uddannelsen og springet foregår af egen fri vilje og på eget ansvar. Elever under 18 år eller 

umyndige skal have forældre/værges underskrift. 

Eleven får inden sit 2. spring udleveret et logkort, der samtidigt udgør elevens logbog gennem 

uddannelsen til faldskærmscertifikat. Efter hvert spring skal der kvitteres af en Ins. 



1.1.3 Elevregistreringskort 

Før 1. spring skal Ins. kvittere på elevregistreringskortet for følgende punkter: 

a) Teori til stade 1 

b) Praktik til stade 1 

c) Udført nødprocedure i ophængt seletøj 

d) Eleven fundet egnet til at udføre faldskærmsspring 

1.1.4 Udspringshøjder 

Automatspring skal udføres fra følgende højder: 

a) Runde skærme: minimum 2.000 fod 

b) Firkantede skærme: minimum 3.000 fod 

Manuelle elevspring skal udføres fra følgende minimumshøjder: 

c) 5 sek. fritfald: 3.300 fod 

d) 10 sek. fritfald: 3.600 fod 

e) 15 sek. fritfald: 4.500 fod 

f) 30 sek. fritfald: 7.000 fod 

1.1.5 Stade 1 undervisning 

Al uddannelse af elever skal foregå efter QFC’s uddannelsesvejledning, der er en del af denne 

driftshåndbog. Uddannelsen er delt i en teoretisk og en praktisk del, der indeholder følgende 

hovedemner: 

a) Introduktion 

b) Udstyrsorientering, funktion, behandling og åbningsforløb 

c) Forhold på springplads 

d) Forhold i fly, indladning, exit og nødprocedurer i fly 

e) Styring, orientering, radiohjælp til styring, landingsrunde 

f) Landing, landestilling, faldøvelser og problematiske landinger 

g) Problemer og fejlfunktioner med kalotter 

h) Nødprocedure – praktisk træning i ophængt seletøj 

i) Flyprocedure – praktisk træning 

j) Repetition og overhøring jf. pkt. 2.4 

k) Godkendelse af elev jf. pkt. 1.1.3 

1.1.6 Rettigheder 

Godkendt teoretisk og praktisk uddannelse giver eleven ret til at udføre automatspring. Godkendt stade 

1 giver ret til at fortsætte til stade 2 eller adgang til AFF uddannelsen. 




Uddannelsen omfatter følgende emner: 

a) Indøvning af dummytræk 

b) Styring, streamerkast og spotning 

c) Fritfaldsstillinger 

d) Pakning og vedligeholdelse af faldskærmsudstyr 

1.1.8 Stade 2 uddannelsesspring 

Elever er forpligtet til, senest fra 2. spring, at føre personlig logbog, der sammen med elevens logkort 

tjener som dokumentation for uddannelsen. 

Eleven skal på stade 2 gennemføre følgende spring (minimumsantal): 

• Mindst 3 automatspring 

• Mindst 3 spring med 5 sek. fritfald 

• Mindst 3 spring med 10 sek. fritfald 

• Mindst 6 spring med mindst 20 sek. fritfald. 

Under afviklingen af disse spring skal eleven deltage i spotning af flyet og selv spotte flyet ind under 

overvågning af hopmester samt udføre mindst et godkendt streamerkast. 

1.1.9 Godkendelser 

Stade 2 godkendes af Ins. ved kvittering i elevens logkort for følgende: 

• Tilladelse til manuelle spring 

• Bestået stade 2 

• Tilladelse til at fortsætte uddannelsen på stade 3 


Uddannelsen omfatter følgende emner: 

a) Andre exitformer 

b) Fritfaldsstillinger, herunder brug af delta til opretning af ustabilitet 

c) Drej og loops 

d) Track 



1.1.11 Stade 3 uddannelsesspring 

Eleven skal gennemføre det antal spring, der mangles i at nå 40 spring og mindst 10 af disse skal være 

med minimum 30 sek. fritfald. Under afviklingen af disse spring skal der aflægges prøve i følgende, 

der observeres af enten RW/fritfaldsinstruktør eller Ins.: 

a) Stabilitetsprøve 

b) Færdighedsprøve 

c) Trackprøve 

d) Teoriprøve til faldskærmscertifikat 

e) Pakkeprøve på firkantet kalot 

1.1.12 Uddannelse til faldskærmspakker 

Sideløbende med uddannelsen til faldskærmsspringer deltager eleven i pakning af faldskærme og 

udfører selv pakninger under overvågning af pakkere med gyldigt faldskærmscertifikat. Inden 

aflæggelse af pakkeprøve, skal eleven have: 

a) Have udført minimum 40 selvstændige pakninger under overvågning af pakker med gyldigt 

faldskærmscertifikat. 

b) Have modtaget materielteknisk undervisning af en Ins. 

1.1.13 Pakkeprøve på firkantet kalot 

Eleven skal, under aflæggelse af pakkeprøve, der ledes og overvåges af en Ins.: 

a) Foretage udredning af sammenfiltret hovedskærm, adskilt fra rigget. Montere skærm og pakke 

denne. Tidsforbrug maksimalt 25 minutter. 

b) Foretage udredning af sammenfiltret hovedskærm, monteret på rigget. Udføre pakning af 

skærmen. Tidsforbrug maksimalt 20 minutter. 

c) Foretage sikkerhedstjek på 2 komplette rigs. 


Efter godkendt stade 3 har eleven ret til at søge om faldskærmscertifikat efter godkendelse af en Ins. 



1.2 Træningsprogrammer 


Eleven skal vise sikkerhed og gennemføre de stillede krav overbevisende. Eleven skal blive på det til 

enhver tid aktuelle stade til dette kan gennemføres i henhold til de opstillede krav. 

1.2.1 Træningsprogram til stade 1 

Antal spring: Mindst 2 

Program: Stabilt afspring, kontrol af kalot, orientering, styring og landing 

Krav: Afspring uden tøven, overblik i flyvning og styring 

Bemærkninger: Springeren bærer radio til hjælp for styring og landing. 


2 A: 


Program: Som under stade 1 men med dummy håndtag 

Krav: Stabilt exit. Dummyhåndtag skal trækkes korrekt. 

Bemærkninger: Springeren får om nødvendigt radiohjælp til styring og landing, men bør 

foretage dette selvstændigt. 

2 B: 


Program: 5 sek. stabilt fritfald 

Krav: Fritfaldsstilling skal være stabil og håndtaget skal trækkes på korrekt tid 

med en tolerance på +/- 1 sekund. 

Bemærkninger: Springeren får om nødvendigt radiohjælp til styring og landing, men bør 

foretage dette selvstændigt 

2 C: 


Program: 10 sek. stabilt fritfald 

Krav: Som ved 2 B med vægt på stabilitet i trækket samt kropsstilling. 

Bemærkninger: Eleven deltager i spotning af fly. Springeren får om nødvendigt 

radiohjælp til styring og landing, men bør foretage dette selvstændigt 

2 D: 


Program: Min. 20 sek. stabilt fritfald. 

Krav: Som ved 2 C, dog skal trækhøjden bestemmes ved hjælp af højdemåler 

monteret på springerens håndled. 

Bemærkninger: Eleven foretager spotning af fly sammen med hopmester og skal udføre 

mindst 1 godkendt streamer kast med selvstændig bestemmelse af 

udhopspunkt. 




Alle spring på stade 3 skal overvåges af enten RW/Fritfaldsinstruktør eller Ins. Observationerne kan 

foretages fra flyet, fra jorden med kikkert eller i fritfald sammen med eleven. 

Rækkefølgen af øvelserne i stade 3 tilrettelægges individuelt for den enkelte elev, men skal minimum 

indeholde: 

3 A: 

Antal spring: Efter behov 

Program: Minimum 30 sek. fritfald. Indøvelse af drej. 

Krav: Eleven skal kunne starte og stoppe et drej i frit fald på heading. 

Bemærkninger: Ved manglende kontrol skal eleven benytte deltastilling til oprettelse af 

stabilitet. Efter hver manøvre skal højden kontrolleres på højdemåler. 

3 B: 


Program: Minimum 30 sek. fritfald. Indøvelse af track 

Krav: Eleven skal kunne kontrollere sit track, dvs. vende 180 grader, tracke i 5 

sek. og vinke. Øvelsen gentages til trækhøjde 

Bemærkninger: Trackstilling intages gradvist fra deltastilling. Efter hvert track skal 

højden kontrolleres på højdemåler. 

3 C: 


Program: Minimum 30 sek. fritfald. Indøvelse af back loop 

Krav: Eleven skal udføre et kontrolleret back loop, dvs. starte på heading og 

slutte på heading med maven mod jorden. Øvelsen gentages til 

trækhøjde. 

Bemærkninger: Når eleven kan lave back loop kombineres øvelsen med drej. Efter hver 

manøvre skal højden kontrolleres på højdemåler. 

3 D: 


Program: Minimum 30 sek. fritfald. Ustabile exitformer 

Krav: Eleven skal kunne beherske andre exitformer end de hidtil anvendte, 

f.eks. afspring på hovedet. 

Bemærkninger: Springene kan kombineres med øvelser fra tidligere stader. Efter hver 

manøvre skal højden kontrolleres på højdemåler. 

Stade 3 består af minimum 7 spring inkl. prøvespring. 

Stade 3 afsluttes med følgende prøvespring: 

• Stabilitetsprøve: Canon Ball i 10 sek. – stabil – 2 drej på 360 grader – 1 drej modsat retning – 

stabilt træk af skærm i korrekt højde. 

• Færdighedsprøve: Stabilt afspring på hovedet – heading - ½ stilprogram – stabilt træk i korrekt 

højde. 

• Trackprøve: Flere track af 5 sek. varighed i forskellige retninger. 



1.3 Certifikater 


. 

Et faldskærmscertifikat udstedt af QFC er at betragte som et duelighedstegn, der kun har gyldighed 

såfremt certifikatet er påtegnet med udløbsdato. Intet certifikat har gyldighed mere end 12 måneder fra 

udstedelsesdato. 

Certifikater udstedt af QFC kan inddrages såfremt springeren overtræder bestemmelserne i denne 

driftshåndbog og/eller bestemmelserne i BL9-1. 

1.3.1 Q-Faldskærmscenters certifikater 

QFC udsteder følgende typer certifikater: 

a) Faldskærmscertifikat 

b) Instruktøreksaminator certifikat 

c) Instruktør certifikat 

d) AFF instruktør certifikat 

e) Tandemspringer certifikat 

f) RW/Fritfaldsinstruktør certifikat 

g) Teoriinstruktør certifikat 

h) Opvisningscertifikat 

1.3.2 Dokumentation for spring- og instruktørvirksomhed 

Indehavere af Faldskærmscertifikat skal føre personlig logbog jf. kravene i BL9-1, der minimum skal 

indeholde følgende oplysninger: 

a) Dato, år og sted for springets udførelse 

b) Antal spring, fortløbende opgjort 

c) Skærmtype 

d) Udspringshøjde fritfaldstid og landingens nøjagtighed 

Instruktører skal endvidere føre personlig logbog for al aktivitet som Instruktør. Dette gerne sammen 

med den personlige logbog. 

1.3.3 Certifikaters gyldighed og fornyelse 

Intet faldskærmscertifikat har en gyldighedsperiode på mere end 12 måneder. Fornyelse af 

Instruktørcertifikater foregår i henhold til de krav, der er beskrevet for den enkelte Instruktørstatus. 



Almindeligt faldskærmscertifikat fornys af Ins. Kravene til fornyelse er, at springeren indenfor de 

sidste 3 måneder: 

a) har udført mindst 3 faldskærmsspring med hver mindst 30 sekunders fritfald, heraf mindst et med 

landing indenfor en afstand af 10 meter fra udlagt landingsmærke. 

b) har udført korrekt nødprocedure i ophængt seletøj under overvågning af en Ins. 

Opfylder springeren ikke disse krav, henvises til pkt. 4.2 

1.3.4 Faldskærmscertifikat 

Faldskærmscertifikat udstedes af Ins. efter at eleven har dokumenteret at opfylde kravene til 

faldskærmscertifikat jf. de enkelte uddannelsesmodeller. 

Faldskærmscertifikat giver ret til selvstændigt at udføre faldskærmsspring jf. denne driftshåndbog og 

BL9-1, samt til at søge optagelse på kursus som instruktør. 

Faldskærmscertifikat er endvidere gældende som pakkecertifikat for firkantet hovedskærm med slider. 

1.4 AFF (Accelereret Frit Fald) 


AFF uddannelsen skal foregå efter QFC’s uddannelsesprogram for AFF uddannelsen (vedlagt som 

bilag til denne driftshåndbog). Elever, der skal uddannes på AFF skal have gennemgået og bestået 

Stade 1 undervisning samt træningsprogram til Stade 1. 

1.4.1 Ledelse/overvågning af uddannelse 

Uddannelsen skal ledes af en AFF Instruktør. Er denne ikke samtidigt Instruktør, skal uddannelsen 

overvåges af en Instruktør. 

1.4.2 Logkort 

Eleven får udleveret et elevlogkort ved uddannelsens begyndelse, hvor alle spring noteres med 

kommentarer fra Instruktør. Logkortet føres efter reglerne i pkt. 1.1.2 

1.4.3 Udspringshøjde 

Laveste udspringshøjde for AFF spring er 10.000 fod. 

1.4.4 Udstyr 

Ved AFF spring skal anvendes udstyr godkendt til elevbrug jf. pkt. 4.0.4 og 4.0.9 




Bestået Level 10 giver eleven ret til at påbegynde uddannelse til RW springer, at springe fritfald 

selvstændigt under overvågning af en Ins. For at opnå faldskærmscertifikat skal eleven have 

gennemgået og bestået AFF uddannelsen, have bestået pakkeprøve på firkantet faldskærm samt have 

udført minimum 40 faldskærmsspring. 

2.0 Instruktørstatus i QFC. 

QFC kan anerkende gyldige instruktørcertifikater fra følgende organisationer: 

QFC samt vesteuropæiske certifikater fra forbund og centre, herunder DFU, BPA og USPA. 

Instruktører med gyldigt instruktørcertifikat jf. ovenstående kan virke som instruktører for QFC med 

de rettigheder og forpligtelser, der til enhver tid er gældende i forhold til den instruktørstatus, den 

pågældende har fra den udstedende organisation. 

Instruktører med gyldigt instruktørcertifikat fra QFC kan virke som instruktører for QFC med de 

rettigheder og forpligtelser, der til enhver tid er gældende i forhold til den instruktørstatus, den 

pågældende har i QFC. 

Instruktører skal til enhver tid udvise et sådant eksempel, at andre ikke bibringes et fortegnet billede af 

regler i nærværende driftshåndbog eller af sportens sikkerhedsniveau generelt. 

QFC opererer med følgende instruktører: 

Instruktøreksaminator punkt 2.1 

Sikkerheds- og uddannelsesleder (SUL) punkt 2.2 

Instruktør punkt 2.3 

Teoriinstruktør punkt 2.4 

RW/Fritfaldsinstruktør punkt 2.5 

AFF instruktør punkt 2.6 

Tandemspringer punkt 2.7 



2.1 Instruktøreksaminator 

2.1.1 Forudsætninger: 

Instruktøreksaminator må besidde en særlig viden og indsigt i faldskærmssporten generelt og indenfor 

det pågældende særområde specifikt. Der kræves godkendelse fra IU for at kunne virke som 

Instruktøreksaminator på QFC. Endvidere skal følgende forudsætninger være opfyldt: 

a) Eksaminator skal være fyldt 30 år. 

b) Eksaminator skal have mindst 7 års erfaring som faldskærmsspringer, heraf mindst 2 år som 

Instruktør. 

c) Eksaminator skal være anbefalet af mindst én anden Instruktøreksaminator. 

d) Eksaminator skal have udført minimum 200 spring af den art, hvor i pågældende skal fungere som 

eksaminator samt have gyldigt certifikat til det pågældende område. Såfremt eksaminator 

oppebærer certifikat som eksaminator fra producent af tandemudstyr, anses dette certifikat som 

tilstrækkelig kvalifikation for at fungere som Instruktøreksaminator indenfor det pågældende 

område. 

e) Dokumentation for ovenstående indsendes til IU for godkendelse. 

2.1.2 Rettigheder: 

Godkendelse som Instruktøreksaminator giver vedkommende ret til at: 

a) Foretage teoretisk og praktisk undervisning af faldskærmsspringere, der ønsker at uddanne sig til 

hhv. Ins (2.3), AFF Ins. (2.6) og Tandemspringer (2.7). Der kræves særskilt godkendelse af 

Instruktøreksaminator for hvert enkelt område fra IU. 

b) Afholde eksaminering iht. fagplanerne for det pågældende område. 

c) Udstede certifikater til instruktører indenfor det pågældende område. 

2.1.3 Fornyelse af certifikat: 

For at virke som Instruktøreksaminator skal vedkommende: 

a) Til enhver tid opfylde kravene i pkt. 2.1.1. 

b) Indenfor de sidste 12 måneder have udført mindst 25 spring af den eller de typer, hvortil 

vedkommende har certifikat som Instruktøreksaminator. 

c) Deltage i de seminarer m.v., der afholdes for Instruktøreksaminatorer i QFC. 



2.2 Sikkerheds- og uddannelsesleder 

2.2.1 Forudsætninger 

SUL udpeges af IU i QFC. Der skal udpeges en SUL for hver springplads. Forudsætningerne for at 

kunne udpeges som SUL er: 

a) Have Instruktør certifikat og have fungeret som sådan i mindst 3 år. 

b) Have udført mindst 500 spring, heraf 100 indenfor de sidste 2 år. 

c) Være fyldt 30 år samt have fungeret i sporten i mindst 5 år. 

d) Besidde stor personlig myndighed og have indgående kendskab til faldskærmssporten. 

2.2.2 Gyldighed 

SUL fungerer indtil IU måtte udpege en ny SUL eller denne selv ønsker at forlade posten. 

2.2.3 Rettigheder og forpligtelser 

SUL fastlægger de overordnede rammer, indenfor BL9-1 samt denne driftshåndbog, for: 

a) Al uddannelse til faldskærmscertifikat. 

b) Springvirksomhed generelt. 

c) Uddannelse af instruktøraspiranter. 

d) Fastlæggelse af instruktørers individuelle kompetenceområde. 

2.3 Instruktør elev 

2.3.1 Aspirant forudsætninger: 

Inden en springer kan starte instruktøruddannelsen skal vedkommende: 

a) Have gyldigt faldskærmscertifikat jf pkt. 2.0. 

b) Have deltaget i materielkursus afholdt af Q eller DFU’s materielkursus. 

c) Have deltaget i et undervisningsteknisk kursus eller kunne dokumentere viden på samme niveau, 

f.eks. have virket som teoriinstruktør på mindst 10 kurser. 

d) Have bestået et anerkendt alment førstehjælpskursus indenfor de sidste 2 år. 

e) Have 250 spring, heraf 100 indenfor de sidste 2 år. 

f) Være fyldt 20 år og være personligt myndig. 

g) Være anbefalet af mindst 2 Ins. 



2.3.2 Logbog og uddannelse: 

Aspiranten indstilles af 2 Ins. og af SUL hvorefter aspiranten får udleveret en logbog, hvor 

uddannelsen registreres. Mindst 1 Ins. skal acceptere at forestå og være ansvarlig for aspirantens 

uddannelse. Uddannelsen skal omfatte: 

a) Observatørtjeneste: Aspiranten skal instruere og observere mindst 50 spring, fortrinsvis elever. 

b) Indladertjeneste: Aspiranten skal foretage sikkerhedstjek på mindst 50 springere, fortrinsvis 

elever. 

c) Hopmestertjeneste: Aspiranten skal afsætte mindst 30 automatspringere. Under udførelse af 

mindst de 10 første skal der være en Ins. i flyet, der ikke samtidigt er flyets pilot. 

d) Undervisning: Aspiranten skal deltage i teoretisk og praktisk undervisning af mindst 4 elevhold 

samt deltage i undervisning af elever på stade II og stade III. Krav om deltagelse i 

teoriundervisning bortfalder såfremt aspiranten allerede er godkendt teoriinstruktør. 

Uddannelsen skal afholdes så koncentreret som muligt og bør ikke strække sig over mere end 

maksimalt 12 måneder regnet fra udstedelsen af instruktørlogbogen. 

Efter endt uddannelse og frem til eksaminering afholdt af en godkendt Instruktøreksaminator, kan 

aspiranten fungere som hjælpeinstruktør sammen med godkendte Ins. 

2.3.3 Godkendelse som Instruktør : 

Aspiranten skal have gennemgået uddannelsen som anført i pkt. 2.4.3 og skal efterfølgende bestå 

QFC’s instruktørkursus og eksaminering hvorefter der udstedes instruktørcertifikat. 

2.3.4 Instruktørkursus og eksamen: 

Instruktørkurset omfatter en videregående teoretisk og praktisk undervisning i følgende emner: 

a) Love og bestemmelser 

b) Ansvar og beføjelser 

c) Praktisk instruktørarbejde 

d) Forhold ved nat- og opvisningsspring 

e) Uddannelse af instruktøraspiranter 

Instruktøreksamen omfatter: 

a) Teoretisk prøve i love og bestemmelser 

b) Sikkerhedstjek på div. typer udstyr 

c) Praktisk prøve i instruktørvirksomhed, herunder førstehjælp. 



2.3.5 Rettigheder som Instruktør : 

Certifikat som Instruktør giver vedkommende ret til, iht. anvisninger fra SUL: 

a) At lede undervisning af elever på alle uddannelsens stader 

b) At fungere som instruktør på alle instruktørposter ved praktisk springvirksomhed 

c) Kvittere for elevspring 

d) Godkende årligt sikkerhedstjek for springere. 

e) Fungere som uddanner af instruktøraspiranter. 

2.3.6 Fornyelse af certifikat som Instruktør : 

Certifikatet har en gyldighed af 1 år fra udstedelsesdatoen. Ved fornyelse af certifikatet skal 

instruktøren kunne dokumentere minimum 10 dages virke som instruktør indenfor det sidste år samt 

have udført minimum 25 faldskærmsspring inden for det sidste år. Obligatoriske kurser afholdt af 

QFC, f.eks. førstehjælp, skal følges. Såfremt disse betingelser ikke er opfyldt, kan instruktøren 

fortsætte i den næste, lavere status indtil betingelserne er opfyldt, dvs. som Instruktør elev. 

Fornyelsen af certifikat sker hos IU. 

2.4 Teoriinstruktør 

2.4.1 Rettigheder som teoriinstruktør 

En teoriinstruktør kan selvstændigt afvikle kurser for elever til 1. solospring. Teoriinstruktøren kan 

varetage den teoretiske undervisning samt seleprøve. Flyprocedure skal dog varetages af en Ins. 

Elever der er undervist af en Teoriinstruktør skal gennemgå en grundig overhøring samt repetition i 

alle emner i uddannelsen, varetaget af en Ins. 

2.4.2 Forudsætninger for teoriinstruktører: 

For at blive teoriinstruktør i QFC, skal en ansøger: 

a) Have faldskærmscertifikat. 

b) Være fyldt 20 år 

c) Have udført minimum 100 faldskærmsspring, heraf 50 indenfor det seneste år 

d) Have gennemført uddannelsen til teoriinstruktør jf. pkt. 2.4.3 

e) Have en moden og tillidsvækkende fremtoning 

f) Være godkendt som teoriinstruktør af en godkendt Ins. 



2.4.3 Uddannelse til teoriinstruktør 

Aspiranten skal opfylde kravene i pkt. 2.4.1, a,b,c & e samt anbefales af mindst en Ins. Aspiranten 

skal: 

a) Deltage som observatør på mindst 3 kurser, afholdt af mindst teoriinstruktør 

b) Selvstændigt varetage mindst 2 kurser under overvågning af en Ins. 

c) Erhverve sig indgående kendskab til undervisningsmateriale under vejledning af en Ins. 

2.4.4 Godkendelse som teoriinstruktør: 

Efter endt uddannelse med tilfredsstillende resultat kan aspiranten godkendes som teoriinstruktør af IU 

og kan derefter fungere som teoriinstruktør. Godkendelsen som teoriinstruktør gælder samtidigt som 

tilstrækkelig undervisningsteknisk kvalifikation iht. til ”Aspirantforudsætninger, pkt. 2.3.1 afsnit c”. 

2.4.5. Fornyelse af certifikat 

Certifikat som Teoriinstruktør har en gyldighed på 12 måneder. Certifikatet fornys af IU. 

Teoriinstruktøren skal have gennemført teoretisk uddannelse af mindst 3 elevhold indenfor de sidste 

12 måneder. Er dette ikke tilfældet skal en Ins. overvære mindst et kursus, selvstændigt afviklet af 

Teoriinstruktøren inden fornyelse kan finde sted. 

2.5 RW/Fritfaldsinstruktør 

2.5.1 Forudsætninger som RW/Fritfaldsinstruktør: 

For at en springer kan blive godkendt som RW/Fritfaldsinstruktør, skal springeren opfylde følgende 

forudsætninger: 

a) Have gyldigt faldskærmscertifikat. 

b) Have deltaget i et undervisningsteknisk kursus eller kunne dokumentere viden på samme niveau, 


c) Have udført mindst 150 RW spring, heraf 50 indenfor det sidste år 

d) Have kendskab til RW uddannelsens enkelte trin 

e) Have det fornødne overblik til at kunne korrigere en AFF instruktørs/Instruktøreksaminators 

fritfaldsstilling ved brug af fritfaldssignaler. 

2.5.2 Godkendelse som RW/Fritfaldsinstruktør: 

En springer der ønsker at fungere som RW/Fritfaldsinstruktør, skal overfor en godkendt AFF 

instruktør dokumentere at opfylde kravene i pkt. 2.5.1. 

AFF instruktøren/Instruktøreksaminatoren kvitterer på springerens logkort og springeren kan fungere 

som RW/Fritfaldsinstruktør. 



2.5.3. Rettigheder som RW/Fritfaldsinstruktør: 

RW/Fritfaldsinstruktøren må selvstændigt varetage uddannelse af springere til RW springere under 

overvågning af en Ins. 

RW/Fritfaldsinstruktøren må springe sammen med elever, der har mindst 3 spring med minimum 30 

sekunders fritfald og i disse spring observere elevens fritfaldsstilling samt korrigere denne ved brug af 

fritfaldssignaler. Instruktøren må IKKE tage fysisk kontakt med eleven i fritfald. 

2.5.4 Fornyelse af certifikat til RW/Fritfaldsinstruktører: 

For at virke som RW/Fritfaldsinstruktør skal vedkommende have udført minimum 25 spring som 

RW/Fritfaldsinstruktør indenfor det sidste år. Er dette ikke tilfældet, skal vedkommende på ny 

godkendes af en AFF instruktør jf. pkt. 2.5.2 

2.6 AFF Instruktør 

2.6.1 Forudsætninger: 

For at en springer kan starte på uddannelsen til AFF instruktør, skal vedkommende: 


b) Have deltaget i materielkursus. 

c) Have deltaget i et undervisningsteknisk kursus eller kunne dokumentere viden på samme niveau, 


d) Have bestået et anerkendt alment førstehjælpskursus indenfor de sidste 2 år. 

e) Have udført mindst 500 RW spring 

f) Være fyldt 20 år og være personligt myndig. 

2.6.2 Uddannelse 

AFF instruktøraspiranten skal gennemgå den uddannelse, der er beskrevet i QFC’s 

uddannelsesprogram for AFF Instruktører med tilfredsstillende resultat. 

2.6.3 Godkendelse som AFF Instruktør 

Består aspiranten dette kursus med tilfredsstillende resultat, udsteder IU AFF Instruktør certifikat. 




Certifikatet som AFF instruktør giver vedkommende ret til at forestå teoretisk og praktisk AFF 

uddannelse af elever. 

2.6.5 Fornyelse af certifikat 

Certifikatet er gyldigt i et år ad gangen og skal fornyes af IU, der påtegner certifikatet. AFF 

instruktøren skal kunne dokumentere at have udført mindst 25 AFF spring i det forgangne år. Er dette 

ikke tilfældet, skal fornyelse ske via Eksaminator. 

2.7 Tandemspringer 


QFC uddanner egne Tandemspringere efter nedenstående retningslinier. Faldskærmsspringere, der har 

gennemført og bestået andre Tandemspringeruddannelser, f.eks. i Forsvaret, hos producent af 

tandemudstyr eller i udlandet, kan ansøge Instruktøreksaminator om godkendelse af denne uddannelse 

mod dokumentation af uddannelsens indhold. 

QFC kan anerkende tandemmastercertifikater, udstedt af DFU. 


For at blive optaget på Tandemspringerkursus, skal vedkommende: 


b) Have udført mindst 500 faldskærmsspring i firkantet hovedskærm 

c) Være mindst teoriinstruktør eller kunne dokumentere en undervisningserfaring på et tilsvarende 

niveau. 

d) Være fyldt 20 år og være personligt myndig 

e) Fremlægge almindelig lægeattest inkl. EKG-måling 

f) Have udført mindst et spring som tandempassager indenfor de sidste 2 måneder. 

2.7.2 Uddannelse: 

Aspiranten skal gennemgå den uddannelse, der er beskrevet af den pågældende producent af 

tandemudstyret under ledelse af Intruktøreksaminator. Uddannelsen gennemføres på det fabrikat 

tandemrig, hvortil certifikatet udstedes. 

2.7.3 Godkendelse som Tandemspringer: 

Efter gennemført uddannelse med tilfredsstillende resultat udstedes Tandemspringercertifikat af IU. 




Certifikat som Tandemspringer giver vedkommende ret til at udføre tandemspring på den eller de 

typer udstyr vedkommende er uddannet til. Certifikatet er endvidere gyldigt pakkecertifikat for den 

pågældende type tandemudstyr. 


Gyldighedsperioden er 1 år. Ved fornyelse skal Tandemspringeren dokumentere overfor 

Instruktøreksaminator at have udført mindst 30 tandemspring indenfor det seneste år. Såfremt dette 

krav ikke er opfyldt, skal Tandemspringeren gennemføre et program, individuelt tilrettelagt af 

Instruktøreksaminator: 

2.7.6 Rutinekrav 

Hvis en Tandemspringer ikke har udført tandemspring på det pågældende type udstyr i en periode på 

mellem 3 og 6 måneder, skal Tandemspringeren udføre et tandemspring med en anden 

Tandemspringer som passager, der har certifikat på det pågældende type udstyr. 

Hvis en Tandemspringer ikke har udført tandemspring i en periode på mere end 6 måneder, skal 

Tandemspringeren gennemføre et program, individuelt tilrettelagt af Instruktøreksaminator. 

Tandemspringeren skal mindst hvert andet år deltage i det årligt afholdte sikkerhedsseminar og PST 

(Periodisk Spring Træning), der afholdes af Instruktøreksaminator ved sæsonens begyndelse. 

2.7.7 Omskoling til anden type udstyr 

Udvidelse af Tandemspringercertifikatet til at omfatte andre typer udstyr, forestås af 

Instruktøreksaminator eller af en, af producenten af det pågældende udstyr, godkendt eksaminator. 

Godkendelsen påføres Tandemspringercertifikatet. 

3.0 Uddannelse og godkendelse af faldskærmspiloter 


Bestemmelserne er gældende for al faldskærmsflyvning under QFC. 

3.0.1 Ansvarsområde 

Faldskærmspiloten er altid ansvarlig for, at flyvningen finder sted i henhold til de til enhver tid 

gældende love og bestemmelser, både af international, national og lokal karakter. 



3.0.2 Uddannelse af faldskærmspiloter 

Uddannelsen af en pilot til faldskærmspilot forestås af en faldskærmspilot med mindst 150 timers 

faldskærmsflyvning i samarbejde med en Ins. Uddannelsen omfatter følgende punkter: 

Teori: 

• Vægt og tyngdepunktsberegning ved faldskærmsflyvning 

• Flyets motorbetjening og operationelle begrænsninger 

• Anvendelsen af udstyret i flyet 

• Streamerkast og kurskorrektioner fra hopmester/springere 

• Indflyvning med hhv. automatspringere og manuelle springere 

• Nødprocedurer, herunder sikkerhedsudløser på udstyr, efterhængerprocedure etc. 

• Miljørigtig flyvning, climbruter etc. 

• Radioprocedurer 

• Forhold ved opvisninger 

Praktik: 

• Klargøring af fly 

• Piloten som observatør under mindst 2 lift med automatspringere samt mindst 2 lift med manuelle 

springere fra minimum 7.000 fod. 

• Piloten som aktiv pilot med faldskærmspiloten som observatør under mindst et lift med manuelle 

springere samt mindst et lift med automatspringere. 

• Den ansvarlige faldskærmspilot skal under de første lift med den nye pilot som fartøjschef 

observere flyvningen fra jorden og der skal være mindst en Ins. i flyet indtil faldskærmspiloten 

anser uddannelsen for gennemført. 

3.0.3 Godkendelse af faldskærmspiloter 

Faldskærmspiloter skal opfylde Statens Luftfartsvæsens krav til faldskærmspiloter jf. BL9-1 samt 

opfylde kravene til uddannelse jf. pkt. 3.0.2 

Godkendelsen som faldskærmspilot noteres i pilotens logbog og attesteres af den faldskærmspilot og 

Ins., der har forestået uddannelsen. 

3.0.4 Vedligeholdelseskrav 

Hvis faldskærmspiloten indenfor de sidste 12 måneder ikke har fløjet mindst 30 lift med 

faldskærmsspringere, skal de første tre lift foretages med en Ins. 

3.0.5 Udstyr i flyet 

Under faldskærmsflyvning skal der være en kniv, der kan nås af både hopmester og pilot. Det er 

pilotens ansvar bære redningsskærm under al faldskærmsflyvning. 



3.0.6 Indberetninger til SLV og IU 

Enhver pilot har pligt til at indberette hændelser og erfaringer ved faldskærmsflyvning, der kan have 

værdi for andre til SLV og IU. 

4.0 Springvirksomhed generelt 


Springere der udøver springvirksomhed iht., denne driftshåndbog skal enten være i besiddelse af 

gyldigt dansk faldskærmscertifikat eller være under overvågning af en Ins.. Følgende certifikater 

anerkendes som dansk faldskærmscertifikat: 

a) Faldskærmscertifikat fra Q-Faldskærmscenter. 

b) Instruktør , Opvisnings-, AFF- og Tandemmastercertifikat fra Dansk Faldskærms Union efter 

individuel vurdering. 

c) C, D, E, F eller G certifikat fra Dansk Faldskærms Union. 

Udenlandske springere uden certifikat skal indlemmes på det stade, vedkommendes antal spring og 

kunnen tillader og uddannelse fortsættes fra dette stade og frem til certifikat kan udstedes. 

4.0.2 Anvendelse af sikkerhedsudløser 

Sikkerhedsudløser, godkendt af IU, skal anvendes ved: 

a) Spring udført af ikke certificerede springere 

b) Spring foretaget af springere under RW uddannelsen. 

c) Tandemspring 

d) Natspring 

e) Opvisningsspring 

f) Spring foretaget fra højder hvor adgang til ilt er påkrævet. 

g) Spring foretaget af springere, der har opnået faldskærmscertifikat iht. pkt. 4.0.1 efter 1. januar 

1998. 

h) Alle former for uddannelsesspring inkl. AFF Instruktøruddannelse. 

i) Eksamineringsspring. 

4.0.3 Åbningshøjde 

Træk af hovedskærm skal foregå således, at denne er bærende senest i 2.000 fods højde over jorden. 

4.0.4 Udstyr under spring 

Ved spring skal bæres: 

a) Godkendt og korrekt pakket hoved- og reserveskærm, ompakket efter fabrikantens anvisninger. 



b) Beskyttelsesbriller ved mere end 5 sekunders fritfald eller når springeren bærer briller eller 

kontaktlinser. 

c) Visuel højdemåler 

- Ved manuelle elevspring senest fra og med stade 2 D (pkt.1.2.2) 

- Ved alle spring med 10 sekunder fritfaldstid eller der over. 

Ved elevspring bæres endvidere: 

d) Hård hjelm med stødabsorberende inderside og udvendig bespænding 

e) Evt. hægter på fodtøj skal tildækkes med tape eller andet, egnet materiale. 

4.0.5 Medicinske krav 

Ingen springer må foretage spring hvis personen ikke er fysisk eller psykisk egnet. 

Såfremt der opstår tvivl om en elevs fysiske eller psykiske egnethed, kan Ins. kræve en lægeattest, der 

dokumenterer personens egnethed. 

Inden 1. spring skal helbredserklæring underskrives. 

4.0.6 Vindgrænser 

Følgende vindgrænser er gældende: 

11 m/s: Højeste tilladte vindstyrke for springere med certifikat ved brug af firkantet hoved- og 

reserveskærm. 

8 m/s: Højeste tilladte vindstyrke for elever samt ved brug af runde hoved- og/eller 

reserveskærme. 

6 m/s: Højeste tilladte vindstyrke for elever med firkantet skærm de første 5 spring. 

5 m/s: Højeste tilladte vindstyrke for elever med rund skærm de første 5 spring. 

4.0.7 Udstyr og personale ved uddannelsesspring 

Ved springvirksomhed, hvor der foregår elevspring, skal Ins. have følgende til sin rådighed: 

• Vindmåler eller adgang til samme 

• Radio til styringshjælp 

• Kikkert 

• Beredskabsplan for den pågældende plads 

• Landingsmærke og vindretningsindikator 

• Kortskitse/foto af landingsområdet 

• Kniv i flyet, der kan nås af både pilot og hopmester 



4.0.8 Flyvning med åben dør 

Under flyvning, hvor døren planlægges åbnet, skal alle i flyet bære faldskærm. 

4.0.9 Faldskærme til elevbrug 

Elevskærme skal være typegodkendte af IU og reserveskærmene ompakkes hver 4. måned af mindst 

en Rigger. Ompakning skal være dokumenteret på faldskærmens logkort. 

4.0.10 Forhold ved havarier 

Ved havari forstås uheld med personskade, invalidering eller død til følge. 

Ved havari med svær personskade eller død til følge, alarmeres politi og ambulance og yderligere 

foranstaltninger iværksættes i relation til Politiets anvisninger for havari med faldskærm. 

4.1 Springpladser 

4.1.1 Springpladstyper 

Enhver springplads skal opfylde kravene i BL9-1. QFC anerkender DFU’s godkendelse af 

springpladser type 1 og 2, der defineres således: 

4.1.2 Type 1 springpladser 

a) Med landingskrydset som centrum skal området kunne indeholde et cirkulært areal med 

en radius på mindst 200 meter, der ikke frembyder forhindringer eller terrænforhold, 

som kan være til fare for springeren under eller efter landing. 

b) Der må ikke være luftledninger indenfor en afstand af 400 meter fra arealets centrum. 

c) Der må ikke vær højspændingsledningen indenfor en afstand af 600 meter fra arealets 

centrum. 

d) Hvis der er væsentlige forhindringer (f.eks. vandområder eller bebygget areal) mellem 

600 meter og 1500 meter fra centrum, må dette område højst udgøre 1/3 af arealet. 

4.1.3 Type 2 springpladser 

a) Der må ikke være hindringer eller terrænhældninger som kan være til fare for 

springeren under eller efter landing indenfor en afstand af 100 meter fra arealets 

centrum. 

b) Der må ikke være luftledninger eller hindringer af en sådan art eller udstrækning, at 

springeren ikke kan se dem eller styre udenom indenfor en afstand af 250 meter fra 

arealets centrum. 

c) Der må ikke være højspændingsledninger indenfor en afstand af 400 meter fra arealets 

centrum. 



4.1.4 Godkendelse af springpladser 

Ansøgning om godkendelse af springpladser sendes til QFC’s IU bilagt: 

a) Kort over pladsen, målestok 1:25000 indtegnet med landingskryds og elledninger samt 

andre forhindringer. 

b) Oplysninger om ejerens navn og adresse samt dennes skriftlige tilladelse. 

c) Skriftlig godkendelse fra 2 instruktører, der har besigtiget pladsen. 

d) Kopi af beredskabsplan for den pågældende springplads. 

4.1.5 Indberetningspligt ved ændringer 

Brugeren af pladsen skal underrette IU såfremt der sker ændringer på pladsen, der på nogen måde kan 

rejse tvivl om pladsens egnethed. 

4.2 Genoptagelse af springvirksomhed 


Faldskærmsspringere, både elever og certificerede, der holder en pause på mere end 6 måneder og 

mindre end 12 måneder skal gennemgå prøvespring og/eller teoretisk evaluering inden normal 

springaktivitet kan genoptages. Dette varetages af Ins. 

4.2.2 Genoptagelse af springvirksomhed efter pause på mellem 6 og 12 

måneder 

a) Elever uddannet efter automatuddannelsen skal udføre mindst et godkendt spring på niveauet 

lavere end det sidst udførte spring. 

b) Elever uddannet efter AFF uddannelsen der endnu ikke har bestået Level 7 skal foretage mindst et 

spring af en lavere sværhedsgrad end det sidst udførte. 

c) Elever uddannet efter AFF uddannelsen der har bestået Level 7 skal foretage mindst et spring 

sammen med en godkendt AFF instruktør. 

d) Springere med faldskærmscertifikat skal foretage mindst et spring sammen med mindst en 

RW/Fritfaldsinstruktør og der bevise det fornødne overblik og stabilitet i fritfald. Springet skal 

foretages fra minimum 10.000 fods højde. 

4.2.3 Genoptagelse af springvirksomhed efter pause på mere end 12 

måneder 



a) Springere der har haft pause på mere end 12 måneder i springvirksomheden skal gennemgå den 

teoretiske og praktiske uddannelse til 1. spring. Springeren skal derefter udføre mindst et 

staticlinespring fra 3.300 fod samt mindst 3 spring af en sværhedsgrad fastsat af Ins. I inden 

springaktivitet/uddannelse kan genoptages. 

4.3 Tandemspring 

4.3.1 Definition 

Tandemspring er spring, hvor to personer anvender et faldskærmssæt bestående af hovedskærm, 

reserveskærm, seletøj og passagerseletøj. 

4.3.2 Tandemspringer 

Springere der ønsker at springe som Tandemspringer skal enten: 

a) Have gyldig certifikat som Tandemspringer jf. pkt. 2.7.0 

b) Eller foretage vedligeholdelsesspring jf. pkt.2.7.6. 

4.3.3 Udstyr 

Der må kun anvendes udstyr, der er godkendt til brug ved tandemspring jf. instruks fra IU. 

Der skal være monteret sikkerhedsudløser på reserven. 

4.3.4 Passageren 

Tandempassagerer skal opfylde følgende krav: 

a) Være fyldt 18 år og personligt myndig eller have forældre/værges skriftlige tilladelse til at udføre 

tandemspring. 

b) Have underskrevet erklæring om, at springet udføres på egen risiko eller have forældre/værges 

underskrift på samme. 

4.3.5 Praktisk afvikling 

a) Ved vindstyrker over 6 m/s skal Tandemspringer sikre sig, at en hjælper er tilstede som ”griber” 

ved landingen. 

b) Canopy Formation spring og lignende er ikke tilladt med tandem. 

c) Laveste tilladte exithøjde ved tandemspring er 5.000 fod. 

d) Træk af hovedskærm skal foregå således at denne er bærende senest 3.600 fod over jorden. 

e) Tandemspring ved opvisninger kræver, at Tandemspringeren har gyldigt opvisningscertifikat samt 

har udført mindst 50 tandemspring. 



f) Fritfaldsfotografering/video af tandem kræver, at Tandemspringeren har udført mindst 30 

tandemspring og fritfaldsfotografen skal have udført mindst 100 fotospring eller mindst 250 RW 

spring. 

g) RW spring med tandem kræver, at Tandemspringeren har udført mindst 50 tandemspring og er 

godkendt som RW springer. RW springere, der ønsker at springe sammen med en tandem skal 

have udført mindst 250 RW spring. 

h) Den enkelte Tandemspringer afgør suverænt hvorvidt fotografering og/eller RW med tandem 

tillades uagtet de i pkt. f og g nævnte krav er opfyldt. 

4.4 Opvisninger 


Opvisningsspring er spring, der udføres under en flyveopvisning jf. BL-9.1. 

Opvisningsspring kræver særlig opmærksomhed fra alle deltagere og ansvarlig Instruktør og særlig 

fokus skal lægges på at minimere risici for, at springere og/eller tilskuere udsættes for unødig risiko. 

4.4.1 Ansøgning om tilladelse til at afholde opvisning 

Ansøgning fremsendes til IU senest 14 dage før opvisningen skal afholdes. Som bilag til ansøgningen 

vedlægges: 

a) Skriftlig tilladelse fra ejeren af landingsområdet 

b) Skriftlig tilladelse fra Politimesteren 

c) Kort over landingsområdet med markering af dette samt alternative landingsområder. 

d) Instruktør’s attest på, at opvisningen kan gennemføres iht. til regler og lovgivning på området 

e) Evt. andre oplysninger, relevante for IU’s bedømmelse af ansøgningen. 

4.5 Opvisningscertifikat 


Udstedelse af opvisningscertifikat kræver, at vedkommende har gennemgået undervisning i 

opvisningsspring under overvågning af en Ins. med tilfredsstillende resultat. 

4.5.2 Uddannelse til opvisningsspring 

Inden springeren kan påbegynde uddannelsen til opvisningsspringer, skal følgende krav være opfyldt: 

a) Minimum 200 spring med styrbar, firkantet hovedskærm 

b) Fyldt 18 år. 

Undervisningen er delt i en praktisk og teoretisk del. Teoriundervisningen omfatter gennemgang af 

lovkrav til opvisninger jf. denne driftshåndbog og BL9-1 samt bestemmelser for udstyr og dets brug. 



Praktisk undervisning omfatter: 

a) Mindst 2 spring med landing højst 3 meter fra udlagt landingsmærke, hvor mærket er placeret 

højst 50 meter fra bygninger/træer. 

b) Mindst 2 spring med landing højst 5 meter fra udlagt landingsmærke, hvor mærket er placeret 

højst 30 meter fra bygninger/træer. 

c) Praktisk træning med genstande, herunder flag, røggranater i både frit fald og bærende skærm, 

vimpler etc. Ansvarlig Ins. fastlægger antal af spring og med hvilke genstande, dog skal følgende 

minimumskrav være opfyldt: 

2 spring med flag i bærende skærm 

1 spring med streamer eller vimpel i bærende skærm 

1 spring med røggranat i bærende skærm 

1 spring med røggranat i fritfald 

4.5.3 Godkendelse som opvisningsspringer 

Godkendt uddannelse og tilfredsstillende udførelse af træningsspring giver ret til udstedelse af 

opvisningscertifikat, der udstedes af minimum Ins. For at kunne udføre en opvisning, skal 

opvisningsspringere have udført mindst 10 spring af samme sværhedsgrad som den, der tænkes udført, 

indenfor de sidste 6 måneder. Ingen af disse må have afveget mere end 10 meter fra udlagt 

landingsmærke. 


Opvisningscertifikat giver vedkommende ret til at deltage i opvisningsspring. 


Opvisningscertifikat har en gyldighed af 12 måneder og fornyes af Ins. Springeren skal kunne 

dokumentere tilfredsstillende deltagelse i mindst 1 opvisning samt dokumentere at have udført 

minimum 10 spring med landing indenfor 10 meter fra udlagt mærke indenfor de sidste 6 måneder. 

4.6 Formationsspring (RW spring) 


Ved RW spring forstås spring hvor to eller flere springere planlægger at være i nærheden af hinanden 

og/eller tage fysisk kontakt under det frie fald. 

4.6. Generelt 

Springere der ønsker at udføre RW spring skal enten være godkendt til RW spring eller være under 

uddannelse til RW springer. 



4.6.2 Praktisk afvikling af RW spring 

Mindste brydehøjde for formationer er: 

a) formationer på 5 springere eller mindre: 3.500 fod 

b) formationer på 6 springere eller flere: 4.000 fod 

Alle springere er ansvarlige for, at springet afbrydes i den korrekte højde. 

4.6.3 Uddannelse til RW springer 

Uddannelsen til RW springer ledes og udføres af en godkendt RW/Fritfaldsinstruktør under 

overvågning af en Ins. 

Springere uddannet under automat/manuel uddannelsen skal have de fornødne færdigheder og bestået 

alle prøver inden RW uddannelsen påbegyndes. 

Springere uddannet under AFF uddannelsen skal have bestået Level 10 inden RW uddannelsen 

påbegyndes. 

Uddannelsen skal foregå iht. et anerkendt program, f.eks. WARP eller BBF og opdeles i en teoretisk 

og en praktisk del. 

Teoretisk undervisning består i: 

Materiel 

Spot 

Separation 

Forhold i bærende skærm 

Den praktiske dels indhold afhænger af det valgte uddannelsesprogram. Hvert enkelt trin skal 

gennemføres og godkendes af en RW/Fritfaldsinstruktør før næste trin kan påbegyndes. Særlig vægt 

skal lægges på sikker gennemførelse af RW spring, herunder korrekte brydehøjder og korrekt 

separation før åbning af skærm. 

4.6.4 Godkendelse 

Efter endt uddannelse til RW springer, kvitteres vedkommendes logkort af en Ins. og vedkommende er 

herefter godkendt til, selvstændigt at udføre RW spring. 

4.7 Natspring 


Natspring er spring udenfor perioden, hvor VFR-DAG flyvning er tilladt. 

4.7.1 Praktisk afvikling af natspring 

Ved natspring skal følgende overholdes: 



a) Kravene til natspring iht. BL9-1 

b) Springvirksomheden skal overvågens af en Ins. 

c) Springere skal have gyldigt faldskærmscertifikat 

d) Springerne skal bære et fast hvidt lys, der er synligt hele horisonten rundt 

e) Springerne skal bære belyst, visuel højdemåler 

f) Springerne skal bære sikkerhedsudløser 

g) Landingsområdet skal være tydeligt lysmarkeret. 

h) RW spring er kun tilladt for springere med mindst 50 RW spring indenfor de sidste 12 måneder. 

5.0 Rapportering til SLV 

QFC fører løbende statistik over følgende hændelser: 

• Antal 1. gangs solospringere 

• Antal efterfølgende elevspring 

• Antal almindelige faldskærmsspring udført af erfarne springere 

• Antal tandemspring 

• Antal AFF spring 

• Antal reservetræk 

• Antal lift 

• Antal hændelser med personskade 

QFC fremsender senest 30 dage efter nytår en opgørelse indeholdende ovennævnte punkter til SLV, 

bilagt evt. hændelsesrapporter over reservetræk, personskade etc. 

6.0 Inddragelse af certifikater 

IU kan inddrage certifikater udstedt af QFC, eller begrænse rettighederne i samme i kortere eller 

længere tidsrum, såfremt en springer tilsidesætter bestemmelserne i denne driftshåndbog eller i BL9-1. 


IU kan på baggrund af egne observationer eller oplysninger fra springere inddrage en springers 

certifikat eller begrænse rettighederne i samme. Varigheden af inddragelsen eller begrænsningen samt 

evt. krav om nye prøver, afgøres af IU på baggrund af forseelsens alvorlighed. IU’s afgørelse kan 

ankes til SLV. 

6.0.2 Inddragelse 

En springer, der får sit certifikat inddraget eller begrænset af IU, har pligt til at aflevere det 

pågældende certifikat til IU for opbevaring eller påtegning af begrænsninger. 



Bestemmelser for Civil Luftfart 

BL 9-1 

Bestemmelser om faldskærmsspring 

Udgave 10, 19. januar 2006 

I medfør af § 32, stk. 2, § 82, § 149, stk. 10, 

og § 151, stk. 2, i lov om luftfart, jf. lovbekendtgørelse 

nr. 1484 af 19. december 2005, 

fastsætter Statens Luftfartsvæsen herved efter 

bemyndigelse fra Transport- og Energiministeriet, 

jf. bekendtgørelse nr. 795 af 3. september 

2001 om henlæggelse af opgaver til Statens 

Luftfartsvæsen og om kundgørelse af de 

af luftfartsvæsenet udfærdigede forskrifter, 

følgende: 

1. Referencedokumenter 

1.1 BL 5-3, Bestemmelser om civile flyveopvisninger, 


1.2 BL 7-1, Bestemmelser om lufttrafikregler, 


1.3 BL 7-15, Bestemmelser om perioder 

for VFR-flyvning, tillæg E til BL 7-1, seneste 

udgave. 


(AIP) Danmark, seneste udgave. 


(AIP) Færøerne, seneste udgave. 


(AIP) Grønland, seneste udgave. 


1.1 - 1.3, findes på Retsinformations hjemmeside 

www.retsinfo.dk og på Statens Luftfartsvæsens 

hjemmeside www.slv.dk. Dokumen- 

terne kan endvidere købes ved henvendelse 

til 


Servicekontoret 

Ellebjergvej 50 

2450 København SV. 

Tlf.: 3618 6412 

Fax.: 3618 6001 

E-mail.: dcaa@slv.dk 


1.4 - 1.6, findes på Statens Luftfartsvæsens 

hjemmeside www.slv.dk og kan endvidere 

købes ved henvendelse til Statens Luftfartsvæsen, 

jf. ovenfor. 

2. Definitioner 

AFIS (Aerodrome flight information service): 

Flyvepladsflyveinformationstjeneste. 

Faldskærmsinstruktør (Parachute instructor): 

En faldskærmsspringer, der har gennemgået 

instruktøruddannelse, og som er ansvarlig for 

grunduddannelse af faldskærmsspringere. 

Faldskærmsspringer (Parachutist): 

En person, som foretager et planlagt faldskærmsspring, 

selvstændigt eller med passager, 

fra et luftfartøj. 

Flyvekontrolenhed (Air traffic control unit): 

Fællesbetegnelse for kontrolcentral, indflyvningskontrol 

og kontroltårn. 

BL 9-1 / Udg. 10 / 19.1.2006 / 1

Flyveopvisning (Air show): 

Ethvert arrangement, hvortil offentligheden 

tilbydes adgang, og hvor luftfartøjers manøvredygtighed 

demonstreres i luften, og/eller 

hvor der udføres faldskærmsspring. 

Flyveopvisning, civil (Air show, civil): 

En flyveopvisning, der ikke arrangeres af militære 

myndigheder. 

Flyveplads, offentlig (Aerodrome, public): 

En flyveplads, der er godkendt af Statens Luftfartsvæsen, 

og som på nærmere fastsatte 

vilkår er åben for offentligheden. 

Kontrolzone (Control zone - CTR): 

Et kontrolleret luftrum, der strækker sig opefter 

fra jordens eller vandets overflade til en fastsat 

øvre grænse. 

Landingsområde: 

Et nærmere begrænset område med jævn 

overflade, beregnet til faldskærmsspringeres 

landing. 

Sigtbarhed (Visibility): 

Den sigtbarhed til luftfartsmæssig brug, der 

efter a. eller b. er størst: 

a. Den største afstand, i hvilken en sort 

genstand af passende dimensioner 

placeret tæt på jordoverfladen kan 

ses og genkendes mod en lys baggrund. 

b. Den største afstand, i hvilken lys på 

omkring 1000 candela kan ses og 

identificeres mod en uoplyst baggrund. 

Anm.: Med en given udslukningskoefficient 

(udtryk for, hvornår lyset ikke mere kan 

observeres af det menneskelige øje) har de to 

afstande forskellige værdier målt i luft. Den 

afstand, der er nævnt under b., varierer i takt 

med baggrundsbelysningen. Den afstand, der 

er nævnt under a., angives i meteorologisk 

optisk rækkevidde (MOR). 

Sigtbarhed ved jorden (Ground visibility): 

Sigtbarheden på en flyveplads, angivet af en 

godkendt observatør. 

BL 9-1 / Udg. 10 / 19.1.2006 / 2 

Sikkerhedsudløser: 

Anordning til montering på faldskærmsudstyr 

med det formål at udløse reservefaldskærmen, 

hvis en bestemt faldhastighed overskrides 

i eller under en forudindstillet højde. 

Springleder: 

En person, som er ansvarlig for, at de betingelser, 

der er knyttet til faldskærmsspring i 

forbindelse med flyveopvisninger, overholdes. 

Tandemspringer: 

Faldskærmsspringer, der medfører passager. 

Trafikinformationsområde (Traffic information 

area - TIA): 


der strækker sig opefter fra en nærmere 

fastsat grænse over jordens eller vandets 

overflade til en nærmere fastsat øvre grænse, 

og som er oprettet i tilknytning til en trafikinformationszone. 

Trafikinformationszone (Traffic information 

zone - TIZ): 


der strækker sig opefter fra jordens eller 

vandets overflade til en nærmere angivet øvre 

grænse, og som er oprettet omkring en ikkekontrolleret 

flyveplads. 

Trafikzone (Aerodrome traffic zone - ATZ): 

Et nærmere afgrænset luftrum, oprettet omkring 

en flyveplads til beskyttelse af flyvepladstrafik. 

Visuelle vejrforhold (Visual meteorological 

conditions - VMC): 

Vejrforhold udtrykt i værdier for sigtbarhed, 

afstand fra skyer og skydækkehøjde, der er lig 

med eller større end fastsatte minima. 

3. Anvendelsesområde 

Denne BL fastsætter bestemmelser for faldskærmsspring 

fra luftfartøj over dansk område 

bortset fra faldskærmsspring, der foretages 

i nødsituationer.

4. Generelt 

4.1 Faldskærmsspring må kun foretages 

af personer, der er under uddannelse i en forening 

eller virksomhed, der er godkendt af 

Statens Luftfartsvæsen, eller af personer, der 

fra en sådan forening eller virksomhed har fået 

dokumentation for at have gennemgået den 

uddannelse, der er angivet i afsnit 6. Dette 

gælder dog ikke passagerer under tandemspring. 

4.1.1 Faldskærmsspringere med udenlandsk 

faldskærmsspringuddannelse må, indtil 

uddannelse efter afsnit 6 er gennemgået, dog 

springe under overvågning af en springer med 

gyldig instruktøruddannelse, jf. afsnit 6. 

4.2 Uddannelse af faldskærmsspringere 

må kun varetages af en forening eller virksomhed, 

der er godkendt hertil af Statens Luftfartsvæsen, 

jf. afsnit 7. 

4.3 Undersøgelse af ulykker, der medfører 

hospitalsindlæggelse eller død for faldskærmsspringere, 

foretages af politiet. Hvis 

der er begrundet mistanke om, at årsagen til 

en faldskærmsulykke kan henføres til et registreret 

luftfartøj, foretages undersøgelse heraf 

af Havarikommissionen for Civil Luftfart og 

Jernbane. 

4.4 Erhvervsmæssig faldskærmsspringsvirksomhed 

kræver tilladelse fra Statens Luftfartsvæsen. 

5. Ansvar 

5.1 Faldskærmsspringeren er efter endt 

grunduddannelse ansvarlig for 

a. at føre personlig logbog, der for hvert 

enkelt spring mindst skal indeholde 

oplysning om springdato, springnummer, 

springsted og landingsnøjagtighed. 

Oplysning om landingsnøjagtighed 

er dog kun et krav i forbindelse 

med kvalificering til opvisningsspring 

jf. pkt. 10.2 o. Logbogen skal 

efter anmodning forevises Statens 

Luftfartsvæsen, 

b. at sigtbarheden gør det muligt at 

overholde de krav om afstand til skyer, 

som er anført i skemaet over 

VMC-minima i BL 7-1, pkt. 5.1, når 

springet gennemføres inden for den 

daglige periode, hvor VFR-flyvning er 

tilladt, jf. BL 7-15. Ved spring inden 

for kontrolzoner (CTR) skal sigtbarheden 

ved jorden dog være mindst 5 

km og ved spring inden for trafikinformationszoner 

(TIZ) mindst 3 km, 

c. at sigtbarheden ved spring uden for 


er tilladt, jf. BL 7-15, er 

mindst 8 km, og afstanden til skyer 

mindst 1,5 km vandret og 300 m lodret, 

d. at bære et fast, hvidt lys eller kemisk 

lys, der dog ikke må være hverken 

grønt eller rødt, og som er synligt hele 

horisonten rundt, ved spring i perioden 

fra solnedgang til solopgang, 

e. at landingsområdet er afmærket med 

lys ved faldskærmsspring uden for 


er tilladt, jf. BL 7-15, 

f. at springet ikke foretages med henblik 

på landing i eller nærmere end 

150 m i vandret afstand fra tæt bebyggede 

områder, herunder sommerhusområder 

og beboede campingpladser, 

samt områder, hvor et 

større antal mennesker er samlet i fri 

luft, medmindre de krav, der er anført 

i afsnit 10, er opfyldt, 

g. at udløsning af hovedskærm foregår 

således, at denne er bærende mindst 

600 m (2.000 FT), 

h. at andre ikke udsættes for fare eller 

ulempe ved springet, samt 

i. at de bestemmelser, der er fastsat i 

pkt. 8.1, pkt. 8.2, pkt. 8.3, pkt. 8.4, 

pkt. 8.5 b. og c., pkt. 9.1, pkt. 9.2 og 

pkt. 9.3, overholdes. 

5.2 Når en faldskærmsspringer er under 

grunduddannelse, jf. pkt. 7.1, er instruktøren 

BL 9-1 / Udg. 10 / 19.1.2006 / 3

ansvarlig for, at bestemmelserne i pkt. 5.1 b. - 

f. og h - i samt pkt. 8.5 a., overholdes. 

5.2.1 Instruktøren skal instruere faldskærmsspringeren 

i at overholde kravet i pkt. 

5.1 g. 

5.3 Tjeneste som luftfartøjschef på luftfartøj, 

der benyttes i forbindelse med faldskærmsspring 

må kun udøves af personer, 

der har erhvervet mindst 150 timers flyvetid 

som luftfartøjschef på et luftfartøj af den kategori, 

der skal anvendes. Indehavere af erhvervsflyvercertifikat 

(B/CPL) med instrumentrettigheder 

(IR) kan dog udøve den angivne 

tjeneste efter erhvervelse af 100 timers flyvetid 

som luftfartøjschef på den kategori, der skal 

anvendes. 

5.4 Luftfartøjschefen er ansvarlig for, 

a. at luftfartøjet er luftdygtigt og ifølge 

flyvehåndbogen må anvendes til faldskærmsspring, 

b. at der medbringes brændstof til den 

planlagte flyvning plus en reserve 

svarende til mindst 30 minutters flyvetid, 

c. at spring inden for luftrumsklasserne 

A-E kun finder sted efter forud indhentet 

tilladelse fra den pågældende 

flyvekontrolenhed, 

d. at spring inden for de dele af luftrum 

G, som benævnes trafikinformationsområde 

(TIA) og trafikinformationszone 

(TIZ), kun finder sted efter forud 

truffet aftale med den pågældende 

lufttrafiktjenesteenhed, 

e. at der kun afsættes faldskærmsspringere 

under visuelle vejrforhold 

(VMC). 

Anm. 1: Luftrumsklasser, trafikinformationsområder, 

trafikinformationszoner og trafikzoner 

fremgår af Aeronautical Information Publication 

(AIP) Danmark, AIP Færøerne og AIP 

Grønland. 

Anm. 2: En tilladelse i henhold til pkt. 5.4 c. vil 

være afhængig af trafikforholdene og indebæ- 

BL 9-1 / Udg. 10 / 19.1.2006 / 4 

rer ikke, at der fra flyvekontroltjenestens side 

vil blive sikret adskillelse til lufttrafikken, som 

kun vil blive informeret om springet. 

5.5 Springlederen er ansvarlig for, 

a. at bestemmelserne i afsnit 10 for 

faldskærmsspring ved civile flyveopvisninger 

overholdes, 

b. at følge de anvisninger, som en opvisningsleder, 

der er udpeget i henhold 

til BL 5-3, giver i forbindelse 

med civile flyveopvisninger. 

6. Godkendt forening eller virksomhed 

6.1 Statens Luftfartsvæsen kan efter 

ansøgning godkende en landsdækkende forening 

eller private virksomheder til at forestå 

uddannelse, udstedelse af dokumentation for 

denne samt andre opgaver i forbindelse med 

faldskærmsspring, herunder udpegning af 

springledere. 

6.2 For at opnå godkendelse som forening 

eller virksomhed skal de opgaver, som 

foreningen eller virksomheden varetager, 

være angivet i en driftshåndbog, der er godkendt 

af Statens Luftfartsvæsen, og som 

mindst skal indeholde følgende: 

a. Foreningens vedtægter og organisation 

eller virksomhedens organisations- 

og ejerforhold. 

b. Beskrivelse af ansvarsforhold, herunder 

for uddannelse. 

c. Kvalifikations- og vedligeholdelseskrav 

for springledere, instruktører og 

tandemspringere. 

d. Uddannelsesprogrammer og vedligeholdelseskrav 

for grund-, instruktør- 

og tandemspringeruddannelse 

samt supplerende uddannelse af 

luftfartøjschef. 

e. Retningslinier for fremsendelse af 

statistik til Statens Luftfartsvæsen.

6.3 Godkendelse af en forening eller en 

virksomhed kan tilbagekaldes, hvis 

a. betingelserne for godkendelsen ikke 

længere er til stede, eller 

b. foreningen eller en virksomhed ikke 

længere skønnes egnet til at varetage 

uddannelsen af faldskærmsspringere 

eller andre opgaver, som foreningen/virksomheden 

har påtaget 

sig. 

7. Uddannelse 

7.1 Grunduddannelse af faldskærmsspringere 

samt uddannelse af instruktører og 

tandemspringere skal foregå efter uddannelsesprogrammer, 

der er godkendt af Statens 

Luftfartsvæsen. 

7.2 Selvstændigt faldskærmsspring må 

kun foretages af personer, der er fyldt 16 år. 

8. Sikkerhedsudstyr 

8.1 Faldskærmsspringere skal bære 

hoved- og reserveskærm. 

8.2 Er der risiko for landing i vand, skal 

springeren bære egnet svømmevest. Foretages 

faldskærmsspring således, at der forsætligt 

landes i vand, skal der forefindes en båd 

til bjærgning af springeren. 

8.3 Ved spring i højder over 20.000 FT 

(6.100 m) MSL skal ilt anvendes under springet. 

8.4 Under flyvning skal ilt anvendes i 

flyet, 

a. i en hvilken som helst periode ud 

over 30 minutter, når flyvehøjden er 

mellem 10.000 FT (3.050 m) MSL og 

13.000 FT (3.950 m) MSL, og 

b. når flyvehøjden er over 13.000 FT 

(3.950 m) MSL. 

8.5 Sikkerhedsudløser (AAD) skal anvendes 

på reserveskærmen ved spring under 

a. grunduddannelse, 

b. tandemspring og 

c. civile flyveopvisninger, bortset fra 

planlagte landinger i vand. 

9. Landingsområder på eller i 

nærheden af offentlige flyvepladser 

9.1 Permanente landingsområder beliggende 

på offentlige flyvepladser eller inden for 

en afstand af 5 km fra baner på offentlige flyvepladser, 

jf. Aeronautical Information Publication 

(AIP) Danmark, AIP Færøerne eller AIP 

Grønland, skal godkendes af Statens Luftfartsvæsen. 

9.1.1 Ansøgning om godkendelse af etablering 

af et permanent landingsområde på en 

offentlig flyveplads eller inden for en afstand af 

5 km fra dennes bane/baner skal indsendes til 

Statens Luftfartsvæsen af pågældende flyveplads 

og være vedlagt situationsplan i målestoksforhold 

1:5.000, der viser områdets placering. 

9.1.2 For at opnå godkendelse, jf. pkt. 9.1, 


a. Landingsområdet skal være beliggende 

uden for bane- og taxivejsystemet 

med tilhørende sikkerhedszoner 

samt fri af banernes ud- og indflyvningszoner. 

b. Landingsområdet skal være placeret 

mindst 100 m fra flyvepladsens tilskuerpladser, 

flyparkeringsområder, 

bygninger og offentlige veje. 

c. Færdsel til og fra landingsområdet 

skal kunne foregå fri af baner og sikkerhedszoner. 

d. Anvendelse af landingsområdet skal i 

øvrigt ske i henhold til retningslinier, 

der er godkendt af Statens Luftfartsvæsen. 

e. Forslag til retningslinier skal indsendes 

til Statens Luftfartsvæsen og være 

vedlagt skriftlig tilladelse fra områ- 

BL 9-1 / Udg. 10 / 19.1.2006 / 5

dets ejer/bruger og være tiltrådt af 

flyvepladsens koncessionshaver. 

9.2 Anvendelse af et ikke-permanent 

landingsområde beliggende på en offentlig 

flyveplads eller inden for en afstand af 5 km fra 

dennes bane/baner må kun finde sted med 

skriftlig tilladelse fra flyvepladsens koncessionshaver. 

9.2.1 For at et landingsområde kan anvendes, 

jf. pkt. 9.2, skal betingelserne i pkt. 9.1.2 

a. - c. være opfyldt. 

9.3 Anvendelse af landingsområder skal i 

øvrigt foregå under overholdelse af følgende 


a. Landingsområdet skal være afmærket, 

så det er let genkendeligt fra udspringspunktet. 

Afmærkningen må ikke 

kunne forveksles med det signalmateriel, 

der benyttes på offentlige 

flyvepladser. 

b. På betjente flyvepladser, hvor der er 

etableret radiostation, skal denne være 

bemandet under springaktivitet, 

der finder sted i flyvepladsens etablerede 

tjenestetid. 

c. Springaktiviteten skal på betjente 

flyvepladser til- og afmeldes hos flyvepladsens 

ledelse, hvis virksomheden 

finder sted i flyvepladsens etablerede 

tjenestetid. 

9.4 Alle anvisninger, givet af flyvepladsens 

ledelse, skal efterkommes. 

9.4.1 Hvis sådanne anvisninger ikke efterkommes, 

kan flyvepladsens ledelse tilbagekalde 

en tilladelse efter pkt. 9.2. Påbegyndte 

springaktiviteter skal i så fald straks indstilles. 

9.5 En godkendelse, der er meddelt af 

Statens Luftfartsvæsen i henhold til pkt. 9.1, 

kan tilbagekaldes, hvis forudsætningerne for 

godkendelsen i øvrigt er ændret. 

BL 9-1 / Udg. 10 / 19.1.2006 / 6 

10. Faldskærmsspring under civile 

flyveopvisninger 

10.1 Der skal i hvert enkelt tilfælde udpeges 

en springleder. 

10.1.1 For at kunne udpeges som springleder 

ved faldskærmsspring ved en civil flyveopvisning 

skal vedkommende være tilknyttet 

en forening eller virksomhed, der er godkendt 

af Statens Luftfartsvæsen, og vedkommende 

skal opfylde de kvalifikationskrav, der er angivet 

i pkt. 10.2 n. og o. 

10.2 Inden faldskærmsspring påbegyndes, 


a. Den stedlige politimesters tilladelse 

skal foreligge. 

b. Ejerens/brugerens tilladelse til anvendelse 

af de planlagte og alternative 

landingsområder skal foreligge. 

c. Meddelelse om faldskærmsspring 

under civile flyveopvisninger indeholdende 

oplysninger om flyregistrering, 

navn på luftfartøjschef, navn på 

springleder, højden, der ønskes 

sprunget fra, antallet af springere og 

landingsområdets beliggenhed skal 

fremsendes til Statens Luftfartsvæsen 

senest én uge, før spring skal 

finde sted. 

d. Der skal forefindes en effektiv afspærring 

og bevogtning mellem tilskuerpladserne 

og landingsområdet. 

Landingsområdet skal holdes fri for 

uvedkommende personer. 

e. Tilskuerpladser og bilparkeringspladser 

må ikke passeres i en lodret afstand, 

der er mindre end 15 m (50 

FT). 

f. Der må ikke landes i en vandret afstand, 

der er mindre end 15 m fra 

nogen tilskuer. 

g. Landingsområdet skal udgøre et 

areal, der kan indeholde en cirkel 

med en radius på mindst 25 m, hvis 

der findes et eller flere alternative

landingsområder af mindst samme 

størrelse inden for en vandret afstand 

af 300 m. 

h. Landingsområdet skal udgøre et areal, 

der kan indeholde en radius på 

mindst 50 m, hvis der ikke findes alternative 

landingsområder, som angivet 

under pkt. g. 

i. Landingsområdets centrum skal være 

tydeligt markeret. 

j. Inden for et landingsområde må der 

ikke forefindes hindringer i form af naturlige 

eller menneskeskabte genstande, 

der rager op over terræn, 

bortset fra en afmærkning af landingsområdets 

centrum med en blød 

genstand, der ikke kan skade springeren. 

k. Vindhastigheden ved jorden må højst 

være 8 m/sek. (15 KT). 

l. Der skal være etableret kommunikation 

mellem fly og springleder, enten 

i form af radio eller ved visuelle virkemidler 

såsom udlagte landingsflager. 

m. Faldskærmsspringeren skal være 

udstyret med firkantet hoved- og reserveskærm 

samt visuel eller akustisk 

højdemåler. 

n. Faldskærmsspringeren skal have 

udført mindst 150 spring med firkantet 

hovedskærm. Springlederen skal 

have udført mindst 200 spring med 

firkantet hovedskærm. 

o. Faldskærmsspringeren skal have 

udført mindst 10 spring inden for de 

seneste 6 måneder af den sværhedsgrad, 

der agtes udført. Springene 

skal være foretaget i skærm af 

samme type som den anvendte, og 

ingen af disse spring må have afveget 

mere end 10 m fra et udlagt landingsmærke. 

p. Det skal uden forsinkelse kunne dokumenteres 

over for Statens Luft- 

fartsvæsen, at springeren opfylder de 

krav, der er nævnt under pkt. 10.2 n. 

og o. 

10.3 Ved faldskærmsspring under civile 

flyveopvisninger skal der være tegnet ansvarsforsikring 

med dækningssummer svarende til 

de mindste dækningssummer for luftfartøjer, 

der er fastsat i medfør af Europa-Parlamentets 

og Rådets forordning (EF) Nr. 785/2004 af 21. 

april 2004 om forsikringskrav til luftfartsselskaber 

og luftfartøjsoperatører. 

11. Dispensation 

Statens Luftfartsvæsen kan i ganske særlige 

tilfælde dispensere fra bestemmelserne i denne 

BL, når det skønnes foreneligt med de 

hensyn, der ligger til grund for de pågældende 

bestemmelser. 

12. Straf 

12.1 Den faldskærmsspringer, der overtræder 

bestemmelserne i pkt. 4.1, pkt. 5.1, 

pkt. 8.1, pkt. 8.2, pkt. 8.3, pkt. 8.4, pkt. 8.5 b. 

og c., pkt. 9.2 eller pkt. 9.3, eller som anvender 

et permanent landingsområde, som ikke 

er godkendt efter pkt. 9.1, straffes med bøde. 

12.2 Den luftfartøjschef, der overtræder 

bestemmelserne i pkt. 5.3 eller pkt. 5.4, straffes 

med bøde. 

12.3 Den forening eller virksomhed, der 

overtræder bestemmelserne i pkt. 4.2 eller 

afsnit 7, straffes med bøde. 

12.4 Den, der er udpeget som springleder 

ved civile flyveopvisninger, og som overtræder 

bestemmelserne i pkt. 5.5 eller afsnit 10, 

straffes med bøde. 

12.5 Den instruktør, der overtræder bestemmelserne 

i pkt. 5.2, jf. pkt. 5.1 b til f og h 

til i og pkt. 8.5.a samt bestemmelsen i pkt. 

5.2.1 straffes med bøde. 

12.6 For overtrædelser begået af selskaber 

m.v. (juridiske personer) kan der pålægges 

strafansvar efter reglerne i straffelovens 

5. kapitel, jf. luftfartslovens § 149, stk. 14. 

BL 9-1 / Udg. 10 / 19.1.2006 / 7

13. Ikrafttræden 

13.1 Denne BL træder i kraft den 1. april 

2006. 

BL 9-1 / Udg. 10 / 19.1.2006 / 8 

Statens Luftfartsvæsen, den 19. januar 2006 

Kurt Lykstoft Larsen 

13.2 Samtidig ophæves BL 9-1, 9. udgave 

af 14. januar 1992. 

/ Per Veingberg

Definition af rollen som instruktør: 

Definitioner: 

Instruktør 1: Ansvarshavende og koordinerende Instruktør. Den som suverænt har sidste ord på DZ. 

Instruktør 2/elev: Instruktør under uddannelse. Assisterende instruktører for instruktør 1’er. 

--------- 

Generelt: 

En instruktør har nøje gjort sig klart, hvad der forventes af ham som instruktør. Han har gjort sig 

klart, hvad han kan komme ud for, hvad hans ansvar er og hvordan han skal agere. Er han ikke klar 

hertil, så skal han ikke være instruktør. 

Instruktører møder altid ind i god tid og orienterer sig om dagens program. 

Hvis en instruktør af en eller anden grund ikke kan komme frem, så ringer han og informerer 

herom. 

Instruktører er altid ordentligt klædt og er hele tiden med deres opførsel og tale gode eksempler for 

andre springere – også , når de ikke har vagt! 

Instruktør sikrer at DZ tager sig ordentligt ud. Stævner startes ikke før alt er i orden. 

Instruktør orienterer sig om hvilke personer som findes på pladsen, samt disses ansvarsområder. En 

instruktør skal altid være klar over hvem der laver hvad og hvornår. 

Når dagens program er kendt, så går instruktøren i gang med at line op til denne. Skærme, hjælme, 

briller mv. lægges ud og gøres klar. Radioer tjekkes. I begynderområdet må der ikke placeres andet 

end elevgrej. Privat grej, kaffekopper og sodavandsflasker hører ikke til her. Området holdes 

konstant ryddeligt og organiseret, således at signalet om struktur og orden er som det skal være. 

DZ gøres klart, Manifest organiseres således at alt kan overskues. Intet privat grej i manifest. 

Havariplan placeres for sig. Synligt. Pakkebog gøres klar til dagens aktiviteter. Pilens rettes til i 

forhold til vinden. Flyet tjekkes ud, kniv i fly, montering for staticlines tjekkes. Flyet tjekkes for 

skader, om der er ting som kan skade eller gribe fat i udstyr. 

Instruktører tjekker, at alt grej er i orden og at skærmene er pakket med staticlines. 

Uregelmæssigheder rapporteres til manifest og ansvarshavende instruktør. 

Er der behov for ompakning af skærme så sættes der i gang med dette.. 

Instruktøren vurderer og prioriterer sammen med ansvarshavende instruktør, hvilke skærme, der 

skal i brug til dagens program. Elevers skærmvalg har prioritet i forhold til andre springeres.

Instruktøren tjekker at alle radioer er på plads og at de er opladte. 

Generelt er instruktøren hele tiden observant på, at DZ tager sig ordentligt ud. Ting og sager, der 

ligger og flyder samles op og hh. stilles på plads. Instruktøren kan sagtens melde, at ”vi bruger 10 

minutter på, at få det her sted til at se ordentligt ud”! Alle hjælper til. ”No hands - no jump”! 

Rygning foregår kun foran Café-en. 

Instruktøren er hele tiden observant på, at gæster (og springere) opfører sig korrekt. 

Instruktøren er opmærksom på, at der ikke foregår selvbetjening i materialerum, manifest og andre 

steder som primært er tiltænkt til driften af DZ. 

Instruktøren er opmærksom på, at kun manifestor og ansvarshavende instruktør sætter liftlister 

sammen. Ingen ændringer kan foretages af andre. 

Instruktøren er opmærksom på, at manifest er et arbejdssted og ikke en skurvogn. Kun folk med 

relevant ærinde i manifest er til stede i manifest. 

Efter hvert lift sikrer instruktøren at alt grej indsamles og at radioer sættes til opladning. 

Når dagen er overstået, så sikrer instruktøren, at alt grej er kommet på plads og at DZ afleveres 

pænt og ryddelig. Alle steder berørt af driften på DZ tjekkes. Alle radioer er sat til opladning – og 

der er lys i alle ladestationer. 

Efter stævnets afslutning, sørges for affald køres til container. Ved større stævner kan ved hver gang 

scooter kører til port, medtages affald. 

Eventuelt bemærkninger tit dagen kan/bør oplaodes in ”Instruktørernes Dagbog”! 

Det skal bemærkes, at det ikke er instruktørens opgave, at sikre at alle opgaver vedrøende 

oprydning, affaldskørsel mv. løses, men det er instruktørens ansvar, at de bliver gjort.

Definition af rollen som manifester: 

Nærværende ”instruks”pretenderer ikke at dække alle manifestors funktioner, men 

præciserer visse funktioner som skal være i orden i forhold til servicering af instruktører, 

elever og kunder. 

Definitioner: 

Manifestor: Person som koordinerer driften af DZ, afvikling af lift, kommunikationen på DZ. 

Sparring med ansvarshavende instruktør 

--------- 

Generelt: 

En manifester har nøje gjort sig klart, hvad der forventes af ham som manifester. Han har gjort sig 

klart, hvad han kan komme ud for, hvad hans ansvar er og hvordan han skal agere. Er han ikke klar 

hertil, så skal han ikke være manifester. 

Manifester møder altid ind i god tid og orienterer sig om dagens program. 

Hvis en Manifester af en eller anden grund ikke kan komme frem, så ringer han og informerer 

herom. 

Manifester er altid ordentligt klædt og er hele tiden med deres opførsel og tale gode eksempler for 

andre springere, gæster og pårørende. 

Manifester sikrer at DZ tager sig ordentligt ud. Stævner startes ikke før alt er i orden. 

Manifester orienterer sig om hvilke personer som findes på pladsen, samt disses ansvarsområder. 

En Manifester skal altid være klar over hvem der laver hvad og hvornår. 

Når dagens program er kendt, så går Manifester i samråd med instruktør(er) i gang med at line op til 

denne. Skærme, hjælme, briller mv. lægges ud og gøres klar. Radioer tjekkes. I begynderområdet 

må der ikke placeres andet end elevgrej. Privat grej, kaffekopper og sodavandsflasker hører ikke til 

her. Området holdes konstant ryddeligt og organiseret, således at signalet om struktur og orden er 

som det skal være. Behov for skærme til begyndere og elever prioriteres. 

DZ gøres klart, Manifest organiseres således at alt kan overskues. Intet privat grej i manifest. 

Havariplan placeres for sig. Synligt. Pakkebog gøres klar til dagens aktiviteter. Pilens rettes til i 

forhold til vinden. Flyet tjekkes ud, kniv i fly, montering for staticlines tjekkes. Flyet tjekkes for 

skader, om der er ting som kan skade eller gribe fat i udstyr. 

Der opsættes staff-seddel på opslagstavle, således at alle kan orientere sig vedrørende staff. Der bør 

også opsættes seddel, hvor dagens program fremgår. 

Uregelmæssigheder rapporteres til ansvarshavende instruktør.

Er der behov for ompakning af skærme så sættes der i gang med dette.. 

Manifester koordinerer sammen med ansvarshavende instruktør, hvilke skærme, der skal i brug til 

dagens program. Elevers skærmvalg har prioritet i forhold til andre springeres. 

Manifester tjekker at alle radioer er på plads og at de er opladte. 

Det skal bemærkes, at det ikke er manifestors opgave selv at sikre, at alt på DZ tager sig ordentligt 

ud, men det er hans ansvar sammen instruktører, at sikre dette. 

Generelt er manifester hele tiden observant på, at DZ tager sig ordentligt ud. Ting og sager, der 

ligger og flyder samles op hh. stilles på plads. Manifester kan sagtens melde, at ”vi bruger 10 

minutter på, at få det her sted til at se ordentligt ud”! Alle hjælper til. ”No hands - no jump”! 

Rygning foregår kun foran Café-en. 

Manifester er hele tiden observant på, at gæster (og springere) opfører sig korrekt. 

Manifester er opmærksom på, at der ikke foregår selvbetjening i materialerum, manifest og andre 

steder som primært er tiltænkt til driften af DZ. 

Manifester er opmærksom på, at kun manifestor og ansvarshavende instruktør sætter liftlister 

sammen. Ingen ændringer kan foretages af andre. 

Manifester er opmærksom på, at manifest er et arbejdssted og ikke en skurvogn. Kun folk med 

relevant ærinde i manifest er til stede i manifest. 

Manifest organiseres således at alt kan overskues. 

Manifest gør sig klart hvad der er af instruktører PÅ VAGT og sætter springere på lift i hh. til dette. 

Intet privat grej i manifest. 

Havariplan placeres for sig. Synligt. 

Manifest rengøres jævnligt og efter behov. 

Når dagen er overstået, så sikrer manifester, at alt grej er kommet på plads og at DZ afleveres pænt 

og ryddelig. Alle steder berørt af driften på DZ tjekkes. Alle radioer er sat til opladning – og der er 

lys i alle ladestationer. 

Pakkebog tjekkes. (Ingen noter i pakkelog – ingen løn) 

Efter stævnets afslutning, sørges for affald køres til container. Ved større stævner kan ved hver gang 

scooter kører til port, medtages affald. 

Eventuelt bemærkninger tit dagen rapporteres til ansvarshavende instruktør, og ved LD stævner, 

rapporteres til Q-IU

Sluttelig, at være manifestor, er ikke ensbetydende at denne selv ene og alene skal udføre tidligere 

nævnte, men det er dennes opgave og ansvar at det bliver gjort.

Radioinstruktion på Q-Faldskærmscenter 

Opdateret28.6.06 

• Når du møder ind som radioinstruktør, så går du som det første i grejrum og sikrer dig, at 

alle radioer er klar til brug. 

• De tosmå radioer m. lange antenner er radioinstruktørens. Ingen andre må bruge dem.De 

er ikke til elevbrug. 

• Radioinstruktør står altid klar med alt grej (se huskeliste) i landingsområde i god tid før fly 

går på finale. 

• Radioinstruktion kan kun foregå fra landingsområde. 

• Radioinstruktør sikrer altid pilens korrekte placering (ved flytning af pil medtages stenene 

altid. Dder må aldrig ligge løse sten i græsset!) 

• Pil peger altid i springerens landingsretning 

• Radioinstruktør kan bede Tårn om, at fly ændrer finaleretning/udhopspunkt 

• Radioinstruktør kan (bør ofte) have hjælper med i landingsområde. 

Huskeliste for Radioinstruktør. 

• Radio m. lang antenne 

• Ekstra radio m. lang antenne (Vi afventer indkøb af batteri til den ene af radioerne) , der er tændt under guidning af 

eleverne i luften (sikrer at du sender ) 

• Headset 

• Kikkert 

• Solbriller 

• Elastikbind til akut førstehjælp 

• Eventuelt ”vindsok” til dæmpning af vind 

• Sikrer kommunikation med manifest/anden ansvarlig 

• Sikrer kommunikation med ansvarlig, der betjener Tårnradio 

• Den brugte radio sættes til opladning efter ”hver runde” (hvis muligt). 

Radiobriefing. 

• Samlet briefing med udsigt over DZ 

• Udpegning af orienteringsmærke (orange flare), samt store specielle terrængenstande 

• Indskærp eleven, at flaren er et orienteringsmærke – ikke et mærke, hvor der skal landes. ”Hellere en sikker 

landing langt ude på DZ, end en dramatisk landing ved flare”! 

• Indskærp færdselsregler for faldskærmsspringere v. udelandinger 

• Indskærp overfor eleven, at han skal bruge sin sunde fornuft, tage beslutninger i god tid 

• Indskærp overfor eleven, at han skal forvente snoninger (op til 10); ingen snoninger er en undtagelse 

• Træn drej ( 90`, 180òg 36o`) 

• Træn drej ”lidt mere højre/venstre”! 

• Træn styreprøve 

• Træn ”hvad helt op med armene er”/”fuld fart frem” 

• Træn landing: 3 – 2 -1----- Flaaare. Beton, at der først skal flares, når du kommanderer flare. 

• Alle drej/bevægelser foregår i roligt, men bestemt tempo 

• Indskærp at eleven skal have samlede, let bøjede ben i landingen 

1

• Hvis springer erkender, at han ikke kan lande op imod vinden, så lander han bare i den aktuelle retning. Ingen 

skarpe drej i lav højde. 

• Indskærp at landingsretning skal holdes/eleven skal aktivt styre skærmen til landing er overstået 

• Efter hver manøvre – orientering –”Hvor er jeg – hvor skal jeg hen”. 

• Repetition af nødplaner v. tab af radio (halve brems, samlede ben og op mod vind) 

• Repetition af forhold, hvor to springere lander samtidig 

• Flarekommando kommer senere end eleven venter det (2 x ”shit” senere) 

• Inddeling i springerrækkefølge. Informer om skærmfarve 

• Efter landing: Gå ikke tæt på rdo-instrktør. Gå til pakkeområde og afleverer al. 

• Repetér ny springerrækkefølge, hvis springer refugerer 

• Kontrol af max lydstyrke, samt montering af radio 

• Check at antennen er skruet fast 

• Sig ”at det kan nogen gange være nødvendigt at lægge hovedet lidt på skrå for at høre radioen” 

• Separation af springerne (min 20 m mellem hver)- RADIOKONTROL gennemføres. 

• ”God tur” 

Almindeligt 

• Radioen er et hjælpemiddel for eleven – ikke en nødvendighed 

• Generelt. iagttag at eleven har gennemført styreprøve før du kontakter ham 

• Gå altid alene når du er instruktør. Nysgerrige smides på venlig vis væk 

• Brug altid assistent, hvis der sættes to elever pr. overflyvning ( gør vi kun, hvis eleverne har flere spring bag sig) 

• Bed eleverne holde øje med hinanden i luften 

• Brug korte præcise kommandoer 

• Slip tasten efter transmission 

• Brug eventuelt terrængenstande i stedet for højre/venstre 

• Ved drej bruges 90`, 180` og 36o`- eller ”mere højre/venstre” osv 

• Tal om muligt eleven ned ved siden af dig 

• Hold alle elever foran dig 

• Det er bedre at flare for højt end for lavt! 

• Husk – du kan godt bede en elev gå på halv brems 

Efter landing 

• Meld til eleven ”at han slæber” 

• Hjælp eleven med at få trukket den ene styreline ind, hvis han slæbes af vind 

• Hvis eleven skal krydse en landingsbane/hindres i at krydse en landingsbane meldes tilladelse hh. nægtes tilaldelse 

Gængse kommandoer 

• Start altid med avertissement: ”Springernummer ” 

• ”Velkommen i luften” 

• ”Drej 180`højre” eller ”drej 180`venstre” (drej eleven ind mod midten af den aktuelle vindsektor) 

• ”Fint – orienter dig – styr selv” 

• Slut altid med ”springernummer” hvis der er flere springere i luften 

• ”Nyd udsigten” 

• ”Flyv mod orange pil” 

• ”Lidt mere venstre” 

• ”Hold retningen til jeg giver anden ordre” 

• ”180`højre – op mod vind” 

• ”Flyv mod sol” 

• ”Flyv mod land” 

• ”Flyv væk fra sol” 

2

• ”Du er på finale” 

• ”Klar til landing –saml benene” 

• ”Armene helt op, 3 ---- 2 ------1-----Flaaareee” 

• ”Til lykke med dit første spring” 

Utraditionelle hændelser 

• To springere X og Y vil lande samtidig 

1. Meddel springer nr. X, at han skal lande sin skærm på halve brems, samlede ben og op imod vinden 

2. Springer Y landes på almindelig vis 

3. Styr springer X så længe som muligt 

• Landing udenfor synsfelt. 

Fortæl springeren, at han vil lande uden at du kan se ham. Han skal finde en egnet åben plads og selv lande på halve 

brems, samlede ben og op imod vinden. 

Interferation 

Når elev med tændt radio kommer for tæt på dig vil radioen begynde at hyle. Bed eleven fjerne sig eller få hans radio 

slukket. Løb om nødvendigt væk. 

Fejlfunktioner. 

Halve brems løsnet i den ene side. 

Hvis springeren bare drejer rundt i stedet for at følge dine kommandoer, da kan det skyldes, at halve brems ikke er 

løsnet i begge sider. 

Kommander: ”Springer nr. X – træk begge styrehåndtag helt ned til hofterne – to gange – Springer nr. X”. Undlad at 

kommandere ” noget med udfør styreprøve”, da dette kan forveksles med ”gennemfør nødprocedure”! 

To skærms-situationer. Eleven lærer på kursus, at der skal gennemføres nødprocedure! 

Hvis en elev skal gennemføre en nødprocedure er det af yderste vigtighed at elevens springnummer nævnes først, 

således: 

”Springer nr. 4 – kun springer nr. 4 –gennemfør nødprocedure – springer nr. 4 ” 

Husk at det er springeren selv og kun ham der kan gennemføre nødprocedure. Giv ham tid til selv at tage beslutning. 

Tager dette for lang tid, da kan du komme ind og hjælpe over radioen, men forvent ikke, at han (altid) kan høre dig. 

High Speed-fejlfunktioner. 

Der vil være for megen vindstøj til at springeren kan høre dig. Trækker han ikke selv reserve, da vil 

sikkerhedsudløseren gøre dette. Måske har du samtidig andre elever i luften i lav højde. Her findes ingen 

skoleløsninger. For dig gælder: VURDER -BESLUT -UDFØR. Også hvis beslutninger er ingenting at gøre! 

Observer at springeren gennemfører styreprøve på reserven. Assister ham derpå til landing som var det en hovedskærm 

der skal landes. 

Low-Speed – fejlfunktioner 

Brug din kikkert, konstater fejl. 

Hvis ikke springeren selv gør noget – da giv ham kommandoen om at udføre nødprocedure som anført ovenfor. 

Over alt andet gælder: BEVAR RO OG OVERBLIK – UNDGÅ PANIK. 

Generelt. 

3

Landing op mod vind - i pilens retning tilstræbes). Hænger springerskævt på vinden, da landes han skævt på 

vinden!. Samlede let bøjede ben. Styre/holde retningen. Flares i rette højde. Igen : Ingen drej i lav højde! 

Sekundær kommunikation over radio. 

Hvis du skal kommunikere med manifest over radioen medens du har radiobærende elever i luften. 

• Vurder – beslut – udfør. 

(Der udfærdiges instruks til manifest om brug af radio, når der er elever i luften.) 

Afsluttende bemærkninger. 

Denne radioinstruks er en opdatering/redigering af tidligere instruks af 1992 v. Bent Kock. 

Opdateret 28.06.05/LA 

• Taleøkonomi/ ”batteri-saver” 

Bestræb dig på at undgå ”fyld” i dine kommandoer 

En kommando kan lyde” ”Springer nummer et – velkommen i luften , drej din skærm 180 grader til venstre side, hvis 

du kan høre mig – springer nummer et”! 

Reducer kommando til: 

”Springer nummer ét - velkommen i luften – 180 venstre – springer nr. ét! 

• Specielle elever. 

Der kan være elever der skal ”nurses” lidt mere end andre. Lad eventuelt disse springe sidst eller først.. Bed hopmester 

sørge for en ”god lang finale”, således at disse elever kan få mere ”radiotid”. 

Hvis en elev refugerer, da kan det under visse omstændigheder være rart for Radioinstruktører at Hopmester fra fly 

melder dette ( der kan radioinstruktør og elev imellem være foretaget specielle aftaler - ligesom "pårørende" måtte stå i 

nærheden og tror, at det er deres mand, der er i luften! 

• Opladning af radioer 

Når radioer bruges meget, da tappes de (klart nok) for strøm. Undgå - at det er de samme radioer der hele tiden bruges 

og oplad radioer under stævnet. 

Check at alle radioer efter brug altid slukkes. En tændt radio aflades og kan høres af alle!! 

OBS. Radioer må aldrig ligge tændte i hangar! 

Sørg altid for at få samlet radioer ind. 

Sørg altid for at sætte radioer til opladning. 

Sørg for at alle radioer er slukkede, når de sættes til opladning. 

Lars Andersen 

Ins I nr. 176. Q - Instruktør 0007. 

Aalborg 28.06.06 

4

Rutiner for udtjekning af elever. 

Nærværende instrik erstatter ikke instruktion og træning i udtjek. Instruksen retter sig mod, at alle instruktører på DZ 

Aalborg benytter den samme rækkefølge i udtjek. 

1) Alle instruktører på Q benytter samme rækkefølge i udtjeksrutine. Rutinen er i al væsentlighed kun beskrevet i 

overskrifter. 

Før udtjekning: 

• Skab overblik. 

• Hvad er det for en springer. 

• Påklædning? Ser det fornuftigt ud? 

• Spørg: Hvad skal du op at lave? 

Udtjek. 

Generelt: Øjne følger fingre. 

• Trering (venstre) + grummet 

• Lanyard 

• Brystrem 

• Cut Away 

• Højre og venstre karabin 

• Benremme 

• FXC v. elevgrej 

• Reservehåndtag 

• Reservehåndtagswire 

• Trering (højre) + grummet 

• Split 

• Loop 

• FXC connect til split 

• Lanyardlining 

• Korrekt montering af samtlige udløser/træk - mekanismer 

• Plombe 

• Staticline 

• Loop 

• Håndtag og pilotskærm. Pull-out. BOC. 

• Hjelm 

• Briller 

• Højdemåler 

• Handsker 

• Kontrol af korrekt monteret radio 

• Klap på skulder 

• ”Du er tjekket ud – god tur” 

• Husk venstrehåndsfinaler 

Iklædning. 

• Springere kaldes til iklædning. 

• Påklædning tjekkes 

• Lommer tømmes. 

5

• Hægter på støvler/sko tapes 

• Ure lægges. 

• Eventuelle piercinger i ansigt tapes eller fjernes. 

OBS: Kun instruktører eller springere, der bemyndiges af instruktører må foretage iklædning. 

• Springere lines op efter vægt på en række. Tungeste springer til venstre (yderst). Letteste springer til højre 

(yderst). 

• Springerne bliver i rækken indtil de er tjekket ud. Hold disciplin. 

• Publikum holdes på afstand af springere 

• Skærme tildeles springere under hensyntagen til vægt og aktuel vind. 

• Hjælm 

• Fritfaldsbriller 

• Handsker 

• Radio Monteres. OBS. Korrekt montering + elastik 

Udtjek jv. Instruks 

Almindelig snak med springerne. OBS. I al væsentlighed ingen nye instrukser. 

Hvis springerne giver udtryk for, at der er forhold som de er i tvivl om, så skal de IKKE springe, før disse 

forhold er afklaret! 

Generelt: Vær seriøs, hold justits. Eleverne skal opleve iklæder som en seriøs autoritet, der dog kan spøge uden 

at alvoren glemmes. 

Radiotjek ved RDO 

(Se nærmere ved Instruksfor RDO) 

• Kun radioer m. kort antenne til elever. 

• Radioer tændes. 

• Sikring af korrekt monteret radio. Klap låst + elastik. 

• Springerne tildeles nummer 

• Springerne meddeles skærmfarve 

• Springerne separeres med mindst 20 m afstand til hinanden 

• Opkald v. springernummer – og ordre om manøvre. 

• Ordre: Retur – eller til fly. God tur. 

6

Spørgsmål der relaterer sig til sund fornuft og et 

længere liv! 

1. I er 5 mand, der er på dagens første lift. Hvad aftaler og kontrollerer I før ilastning? 

2. Du opdager før du går ombord i flyet, at du har tabt dine handsker. Hvad gør du? 

3. Du opdager efter take off, at du har tabt dine handsker! Hvad gør du? 

4. Du opdager efter take off, at du har glemt dine briller. Hvad gør du? 

5. Du opdager under climb med fly, at din højdemåler tilsyneladende ikke fungerer optimalt. Hvad gør du? 

6. Du iagttager på jorden, at en eller flere springere efter din mening foretager manøvrer som du skønner er 

uansvarlige! Hvad gør du? 

7. Du iagttager, medens du er i luften , at en eller flere springere efter din mening foretager manøvrer som du skønner 

er uansvarlige! Hvad gør du? 

8. Du står på jorden og ser, at en springer laver en klokkeklar ulovlig manøvre. Hvad gør du? 

9. Hvilken type finale skal du gennemføre med mindre andet er aftalt? 

10. Kan det på nogen måde tillades, at der gennemføres en anden finale end den aftalte? 

11. Du konstaterer, at du er nødt til at gennemføre en højrehåndsfinale for at lande tæt på pakkestedet. Hvad gør du? 

12. I er 5 mand, der er stået af i 12.000 ft. Da I tog af blæste det 5 m/s. Du skal til at lande og konstaterer, at vinden er 

droppet til tæt på 0 m/s. Hvilken retning skal du lande din skærm? I hvilken retning skal de andre springere lande? 

13. Hvor stor/lille en skærm må du springe i? 

14. Hvilken type skærm må du flyve i? 

15. 

16. Du har 175 spring. Du har på din tur til New Zealand købt en dejlig ny skærm. 150 kvadratfod stor. Du vejer 80 kg. 

Du har allerede fået 10 spring i den og nu kommer du hjem. Hvordan forventer du at man vil forholde sig til din 

nye skærm? 

17. I er 5 mand, der gerne vil gennemføre faldskærmsspring på EKYT. Der er kun jer! Hvad gør I?

18. I er 5 mand, der gået i luften. Der er ingen jordmand. I skal i 12.000 ft. Du opdager, at du har glemt dine briller! 

Hvad gør du/I? 

19. Du kommer til en for dig ny springplads. Hvilke informationer vil du indhente før du går ombord i flyet? 

20. Hvorfor er der en regel, der siger, du ikke må lave finaler hen over hangarerne? 

21. Hvorfor er der en regel, der siger, at du ikke må lande mellem – eller tæt på hangarer? 

22. Du iagttager, at der en springer, der er kommet til skade. Hvad vil du foretage dig i den situation? 

23. Du har fået dit C-certifikat og du har fået din egen skærm. Til lykke med begge dele! Du er nu deltager på et 

stævne på DZ, hvor der også afvikles begyndere. Hvis ansvar er det, at din skærm er årskontrolleret? Hvis ansvar er 

det, at din reserveskærm er ompakket indenfor den lovlige tidsfrist? Hvis ansvar er det at din sikkerhedsudløser er 

tændt og kalibreret? Hvis ansvar er det, at du har din højdemåler, dine briller og din hjelm på? 

24. Du har fået dit C-certifikat. Du har tæt på 100 spring.. Klubstævnet har været i gang i flere timer og du skal på dit 

første lift. Du skal i 12.000 ft. Du har glemt dine handsker hjemme. På vej til fly siger en af de andre springere, at 

du skal have handsker på! Hvordan skal du/ forholde sig til dette. 

23. 22 fortsat: Du vælger selv at tage ansvaret for, at det er unødvendigt at have handsker på og I fortsætter mod fly. 

Du bliver nu stoppet af en instruktør, der siger, at du skal have handsker på. Du fortæller ham, at du har valgt ikke 

at springe med handsker. Instruktøren siger imidlertid, at det vil han s…. på og meddeler dig, at du skal have 

handsker på. Du meddeler instruktøren, at du vil s….. på hans påbud – idet du mener, at det er OK, at springe uden 

handsker og at det er dit eget ansvar! Imedens ilaster de andre og flyet triller af. Du returnerer til manifest og 

siger, at du ikke kom med fordi, der var en instruktør, der forsinkede dig. Det tager manifest til efterretning og 

meddeler dig, at det bliver så 160 kr.! Diskuter dette scenarie 

25. Hvornår må du begynde at arbejde med free fly momenter? 

http://www.lfrni.dk/fald_udvalg/leksikon.htm 

Link til faldskærmsleksikon. 

Rækkefølge ved exit. Trackretninger efter div. manøvrer?



FORHOLD VED ULYKKER/HÆNDELSER 


planlagt. 





















havarigruppe. 





1



8. 

HÆNDELSE 

Dødsfald og 

alvorlige 

skader/ 

kvæstelser. 

(Havari) 

Andre skader 

m/ ambulance 

ell. 


Skade på 3. 

mand ell. 3. 


2 


med 

brug af 

reserve. 


med 

uddan. ell. 

sik.mæssig 

betydning. 

Hændelse, 

der formodes 


AKTION 




res og jf. 

pladsens 


nødvendigt 

Havari 

gruppen 

tilkaldes. 








Klub- og 


orienteres 

telefonisk. 







Inden 48 


timer efter 


resformand er 

orienteret



9. I DFU´s havarigruppe kontaktes den person, der bor nærmest havaristedet. Kan 

vedkommende ikke kontaktes prøves en af de andre, indtil én kan komme. 

Havarigruppen består af: 

NAVN ADRESSE TLF. MOB. 

TLF. 

MAILADRESSE 

John Mathiesen Gyvellunden 86 75224776 24814176 Jm09@mail.dj 

6800 Varde 

(Sydvestjylland) 

Arb.76541352 

Dan Vendelbo Skovvej 40 

4622 Havdrup 

(Sjælland) 

46186909 rdequ@image.dk 

Thomas Vince Frederikssundsvej 

55,4 tv 2400 Kbh. 

26270527 Vince527@yahoo.dk 

Hans Otto Larsen 

Stiig Ørndrup 

Hans Carøe 


5200 Odense 

Frejasvej 2 

3400 Hillerød 

Buntmagervej 4 

8900 Randers 

66182298 20842298 hol@nalnet.dk 

48255899 20912829 oern@post7.tele.dk 

86420620 23308892 hc.dfu@get2net.dk 

Det skal indskærpes, at det er meget vigtigt at underrette DFU om hændelser så 

hurtigt som muligt. 

3

VED HAVARI 

(STÆVNER) 

BEVAR RO OG OVERBLIK 

STANDS ULYKKEN 

INFORMER/KONTAKT INS I 

(eller anden ansvarlig instruktør, hvis det er et C-stævne) 

1. Tænd 2 elevradioer og hent nødhjælpstasken. Sørg for at en radio gives til INS I og behold den 

anden. 

2. INS I tackler det videre forløb. 

3. INS I beder dig om at ringe til FALCK: 98 12 22 22 

Når du har ringet sørger du for at INS I får besked om at alarmering er sket. 

Du sender to mand til porten i en bil. Den ene skal stiller sig ud på Lufthavnsvej for at dirigere 

ambulance til porten. Ved porten står den anden og holder denne åben for ambulancen. Ambulancen 

dirigeres til havaristed. 

4. INS I beder dig eventuelt om at standse stævnet. Dette betyder at du standser eventuelt ventende fly 

med springere, samt at du kontakter tårn (eller bruger flyradio) og beder dem om at kontakte fly i luften 

og beordre dem til at indstille afsætning af begyndere. 

5. INS I beder dig eventuelt om at kontakte tårn og rekvirere lægehjælp fra Flyvestationens beredskab. 

Ring til tårnet på telefon 98 17 23 14, hvis der er anden flytrafik. Er det en rolig dag, da kan tårnradio 

benyttes. 

6. Hold springere og eventuelle tilskuere ved pakkeområdet. Undlad enhver diskussion eller snak med 

personer som ikke er involveret i undsætning. Stands eventuel ”uro. Bliv ved radioer og telefon.

Reservetræk. 

1. Informer straks INS I. 

2. INS I eller du kontakter tårn og melder at der er et reservetræk. 

3. Observer springer. 

Observer hovedskærm 

Observer free-bag 

4. 

Vurder situationen og 

Gør evt. en vogn, 2 radioer og nødhjælpstaske klar. 

5. 

Efter landing informeres tårn og skærm, free-bag og springer eftersættes.

Udelanding 

(Udenfor ”grønt område) 

1. Informer straks INS I 

2 Vurder, hvor landingen vil finde sted. 

Gør 2 radioer klar. 

3. Send bil afsted . 

En radio i bilen og en radio åben hos dig. 

Tabt materiel. 

Ethvert – gentager ethvert tab af meteriel fra luften SKAL meldes til Tårn eller vagt, 

Hav altid mobilteleofon med.

DFU PA PA-UB1.a. 


DE OTTE LEVELS I AFF-UDDANNELSEN 

Level 1 (med 2 AFF-instruktører): Stabilt exit – heading – observationscirkel – 3 

dummytræk – observationscirkel – højdetjek – vinke af i 1.675 meter (5.500 f) inden 

træk. 

Level 2 (med 2 AFF-instruktører): Stabilt exit – observationscirkel – 2 dummytræk – 

observationscirkel – 90 grader drej venstre - højdetjek – 90 grader drej højre – 

højdetjek - vinke af i 1.675 meter (5.500 f) inden træk. 

Level 3 (med 1 - 2 AFF-instruktører): Stabilt exit – observationscirkel – 1 dummytræk 

– højdetjek – 2 x hæl klik – højdetjek – soloflyvning - vinke af i 1.675 meter (5.500 f) 

inden træk. 

Level 4 (med 1 - 2 AFF-instruktører): Stabilt exit – observationscirkel – 90 til 180 

grader drej højre eller venstre - højdetjek – 90 til 180 grader drej højre eller venstre – 


inden træk. 

Level 5 (med 1 AFF-instruktør): Stabilt exit – observationscirkel – 270 til 360 grader 

drej højre og venstre - højdetjek – 270 til 360 grader drej højre og venstre – 


inden træk. 

Level 6 (med 1 AFF-instruktør): Solo stabilt exit – heading - backloop – højdetjek – 

backloop – højdetjek – stop i 1.825 meter (6.000 f) - track i 3 til 5 sekunder - vinke 

af i 1.375 meter (4.500 f) inden træk. 

Level 7 (med 1 AFF-instruktør): Solo exit – heading - backloop – højdetjek – 360 

grader højre og venstre drej – højdetjek – 360 grader venstre og højre drej - track i 

3 til 5 sekunder – højdetjek - vinke af i 1.225 meter (4.000 f) inden træk. 

Level 8 (med hopmester, hvis ikke godkendt til spring uden hopmester): Almindelig 

exit fra 1.000 meter (3.300 f) – med træk efter 5 sekunders frit fald.

Dansk Faldskærms Unions 

SKÆRMFLYVNINGSMANUAL 

FOR ELEVER

Introduktion 

I dag er det yderst sjældent faldskærmsudstyret, der har ansvaret for 

faldskærmsulykker. 

Det er ofte i en fuldt fungerende hovedskærm, at skaderne sker – og som oftest 

ved springerens kontakt med jorden – landingen. 

Netop sikker skærmflyvning og landing er temaet for denne skærmflyvningsmanual. 

Målgruppen er alle faldskærmselever frem til erhvervelse af C-certifikat. 

Manualen består af en teoretisk del og en praktisk del. Hvert teoriafsnit afsluttes 

med nogle spørgsmål, som du kan besvare sammen med din instruktør. Den 

sidste del af manualen beskriver nogle praktiske øvelser, som skal udføres i dine 

spring. Aftal med din instruktør før hvert spring, hvilken øvelse, du skal lave, og 

husk at få feedback og godkendelse bagefter. 

For automat-manuel elever passer staderne i skærmflyvningsmanualen med 

staderne i den øvrige uddannelse. 

For AFF-elever er stade II i denne manual tiltænkt AFF Level I-VII. 

Selvom manualen primært er beregnet til undervisning af faldskærmselever, kan 

certifikatspringere med fordel udføre øvelserne, bl.a. ved køb af ny skærm for at 

lære denne at kende på en hurtig og sikker måde. 

God fornøjelse med sjov og sikker skærmflyvning! 

Denne skærmflyvningsmanual eller dele heraf kan frit kopieres og distribueres. 

Dansk Faldskærms Union, Instruktørudvalget (IU), Marts 2006. 

2

Indholdsfortegnelse 

STADE I...........................................................................................................................................5 

SKÆRMFLYVNING..........................................................................................................................6 

Styringsprincipper ...................................................................................................................6 

Flyveplan .................................................................................................................................8 

LANDING .....................................................................................................................................11 

Finale.....................................................................................................................................11 

Flare ......................................................................................................................................12 

Landefald ...............................................................................................................................13 

SIKKERHED..................................................................................................................................14 

Forhindringer ........................................................................................................................14 

STADE II ....................................................................................................................................15 

SKÆRMFLYVNING........................................................................................................................16 

Flyveplan ...............................................................................................................................16 

Styring....................................................................................................................................22 

LANDING .....................................................................................................................................25 

Landingsprioriteter................................................................................................................25 

Typiske landingsproblemer....................................................................................................27 

SIKKERHED..................................................................................................................................29 

Turbulens ...............................................................................................................................29 

Landingsrunde .......................................................................................................................30 

STADE III ..................................................................................................................................31 

SKÆRMFLYVNING........................................................................................................................32 

Flyveplan ...............................................................................................................................32 

LANDING .....................................................................................................................................34 

Andre landingsretninger ........................................................................................................34 

SIKKERHED..................................................................................................................................35 

Flere skærme i luften .............................................................................................................35 

ØVELSER......................................................................................................................................37 

INTRODUKTION TIL ØVELSER.......................................................................................................38 

II-A FLARE-ØVELSER............................................................................................................39 

II-B FLYVEPLAN...................................................................................................................40 

II-C GRØN OG GUL ZONE ......................................................................................................41 

III-A STALL ...........................................................................................................................42 

III-B FLARE FRA GUL ZONE....................................................................................................43 

III-C RØD ZONE .....................................................................................................................44 

III-D NØDFLARE ....................................................................................................................45 

III-E SIDEVINDSLANDING ......................................................................................................46 

3

Stade I 

5

Stade I Skærmflyvning 

Skærmflyvning 

Styringsprincipper 

I modsætning til de første faldskærme, som var runde og kun kunne styres 

meget lidt, kan en moderne, firkantet faldskærm styres til en præcis landing. 

Grundlæggende er det enkelt at styre faldskærmen – træk i det venstre 

styrehåndtag for at dreje til venstre, og træk i det højre for at dreje til højre. 

Styrehåndtagene er forbundet til styrelinerne, som sidder fast på bagkanten af 

faldskærmen i hver sin side. Når du trækker i et styrehåndtag, trækker du derfor 

den ene side af bagkanten ned og bremser dermed den side af faldskærmen. 

Resultatet bliver, at faldskærmen drejer, så længe du holder styrehåndtaget 

trukket ned. Når du igen fører styrehåndtaget op, så du ikke længere har trukket 

bagkanten af skærmen ned, vil du igen flyve ligeud. 

Jo længere ned, du trækker styrehåndtaget, jo hurtigere drejer skærmen. 

Figur 1: Træk i et styrehåndtag for at dreje skærmen til den side 

6


Når du trækker i styrehåndtaget og skærmen drejer, stiger din hastighed nedad 

samtidigt. Jo mere, du drejer, jo hurtigere synker du. Det er bl.a. derfor, det er en 

dårlig ide at dreje i lav højde. Det kommer der mere om senere. 

Opgaver: 

Hvordan får du faldskærmen til at dreje? 

Hvad gør faldskærmen, samtidigt med at den drejer? 

7


Flyveplan 

Det er sikrest at lande på springpladsen, da dette altid er et stort åbent område 

uden forhindringer. Desuden lander du tæt på instruktører og andre springere, 

som kan være behjælpelige, hvis der opstår problemer i landingen. 

For at kunne lande på springpladsen, laver du på forhånd en plan for, hvordan 

du vil flyve fra det punkt, hvor du springer af flyveren, og til du står på jorden. 

Denne plan kaldes en flyveplan og er i princippet det samme, som piloter laver 

før en flyvetur. 

På stade I består det at lave en flyveplan i, at du sammen med din instruktør 

udpeger de steder, hvor du skal være i nogle bestemte højder. Senere lærer du, 

hvordan du selv laver flyveplanen og tilpasser den til de faktiske forhold. 

Det mønster, du flyver fra 300 meters højde og til du er landet, kaldes for 

landingsrunden, hvor du først flyver i medvind, derefter i sidevind og til sidst i 

modvind. Disse tre dele kaldes henholdsvis medvindsbenet, sidevindsbenet og 

finalen. 

Hvordan landingsrunden nøjagtigt ser ud, afhænger af vindforholdene. På Figur 

2 er vist et eksempel på en landingsrunde. 

Figur 2: Eksempel på landingsrunde 

8


Som du kan se på figuren, starter din landingsrunde i medvind i 300 meters 

højde (medvindsbenet) og slutter med finalen i modvind fra 100 meters højde. 

Disse to højder er de vigtigste at huske på stade I. 

For at kunne styre faldskærmen hen til starten af landingsrunden (også kaldet 

”300 meter-punktet”), er det en fordel at have udpeget et punkt midt mellem 

dette og det sted, hvor springer af flyveren. Dette punkt skal du være over, når 

du er midt mellem udspringshøjden og jorden. På den måde har du noget at 

styre efter, inden du skal starte landingsrunden. 

En god huskeregel er: ”Halvvejs nede, halvvejs hjemme”. Når du har fløjet 

halvdelen af højden, skal du altså også have fløjet halvdelen af afstanden hen 

mod landingspunktet. 

Din instruktør vil gennemgå flyveplanen med dig før hvert spring, så du ved, 

hvor du skal være i de forskellige højder. Hvis der er områder i nærheden af 

springpladsen, som du ikke må flyve over, gennemgår I også disse. Det kan fx 

være vand, startbaner, bygninger, el-ledninger eller andre forhindringer. 

Under selve springet gælder det om at holde sig så præcist til flyveplanen som 

muligt. Det er særligt vigtigt, at du sørger for ikke at komme for tidligt hen til 

dine punkter. Du skal altså hele tiden flyve sådan, at så længe du er over 300 

meter, så skal du flyve i medvind for at komme hen til dit 300 meter-punkt. Det 

samme gælder selvfølgelig for ”halvvejs nede, halvvejs hjemme”-reglen: Du må 

først være halvvejs hjemme, når du er halvvejs nede. 

Mens du flyver i skærmen, kan du ikke mærke, om du flyver i medvind eller 

modvind. Du er altså nødt til at bruge andre metoder til at finde ud af, hvilken 

vej, det blæser. Det letteste er at kigge på vindposen på flyvepladsen eller på flag 

eller røg. 

En anden metode til at finde vindretningen er at kende den på forhånd. Det kan 

du gøre inden springet ved på jorden at stille dig med vinden i ansigtet lige 

inden springet og lægge mærke til, hvor solen er. Når du under springet flyver 

sådan, at solen står samme sted, flyver du i modvind. Hvis du fx kigger direkte 

mod solen, når du får vinden i ansigtet, ved du, at du skal flyve mod solen, når 

du er på finale. Husk, at dette kun kan bruges, hvis du gør det lige inden 

springet, da solen flytter sig i løbet af dagen, og da vinden også kan ændre 

retning. 

I dine første spring får du en radio på, og en instruktør hjælper dig med 

styringen. Du skal dog selv så vidt muligt styre faldskærmen, og instruktøren 

siger kun noget, hvis det er nødvendigt. 

9


Figur 3: Flyveplan med udhopspunkt (U), ” halvvejs nede, halvvejs hjemme” (½), 

landingsrunde, landingspunkt (X) og forbudt område 

Opgaver: 

Brug et luftfoto af springpladsen til at besvare følgende 

spørgsmål: 

Hvor er landingspunktet? 

Hvor skal du være i 300 m og 100 m? 

Hvor er ”halvvejs nede, halvvejs hjemme”? 

Hvad er vindretningen? 

Hvad er landingsretningen? 

Er der områder, som du ikke må flyve over? 

10

Stade I Landing 

Landing 

Finale 

Landing med en faldskærm er som regel stille og rolig, hvis det bliver gjort 

rigtigt. Din landing starter allerede i 100 meters højde, når du går på finale. En 

god finale består af følgende: 

Armene helt op: I selve landingen er det muligt at lave faldskærmens fart om til 

opdrift, så du både bremser farten fremad og farten mod jorden på samme tid. 

Dette kaldes flare, og for at få et godt flare, er det nødvendigt at have så meget 

fart på skærmen som muligt inden selve opbremsningen. Farten opnås ved at 

løfte armene helt op, så du ikke bremser faldskærmen. 

Samlede og let bøjede ben: Det tager lang tid at lære at lave den perfekte 

landing, og af og til vil du opleve, at du ikke lander så blødt, som du gerne ville. 

Ved at holde benene helt samlede, dvs. både fødder og knæ samlede, og bøje let i 

knæene, er du bedst muligt forberedt til landingen. Det er vigtigt at holde denne 

stilling hele vejen ned, indtil du står på jorden. 

Modvind: Den bedste retning at flyve i under landing, er i modvind. Ved at flyve 

i modvind, bliver din hastighed i forhold til jorden mindst mulig. Det er en fordel 

i landingen, da det så bliver væsentligt lettere at bremse faldskærmen til en blød 

landing. 

Kun små korrektioner: Det kan godt være nødvendigt at styre en lille smule, 

mens du er på finale. Det kan fx være, at faldskærmen drejer lidt, så du bliver 

nødt til at styre lidt den modsatte vej for at holde retningen i modvind. Det kan 

også være, at du har retning direkte mod en forhindring. Hvis du drejer, mens 

du er på finale, er det vigtigt, at drejene udføres med små korrektioner, hvor 

styrehåndtagene ikke på noget tidspunkt kommer under skulderhøjde. Grunden 

er, at drej får faldskærmen til at synke hurtigere og samtidigt gør det sværere at 

få en god landing. 

Opgaver: 

Hvad består en god finale af? 

Vis den korrekte kropsstilling under finalen. 

11


Flare 

For at få en god landing, er det vigtigt med både en god finale og et godt flare, 

som er den sidste opbremsning af skærmen, lige inden du står på jorden. Et flare 

udføres ved at føre styrehåndtagene helt i bund med en jævn og rolig bevægelse 

langs kroppen. Start bevægelsen i 3-5 meters højde. Højden bedømmes lettest 

ved at kigge frem mod horisonten i stedet for lige ned mod jorden. 

Hvis du har radio på, vil instruktøren tælle ned fra 3 for at forberede dig på det 

rigtige tidspunkt for dit flare, dvs.: ”3 – 2 – 1 – Flare”. Du må først begynde dit 

flare, når instruktøren siger ”Flare”, også selvom du synes, at jorden er tæt på. 

Det er ikke sikkert, at der tælles jævnt og rytmisk ned, så hold dig klar, så snart 

instruktøren begynder nedtællingen. 

Hvis du kommer til at flare for højt, er det vigtigt at holde hænderne nede. Det 

får faldskærmen til at stoppe helt op og derefter synke langsomt mod jorden. 

Opgaver: 

Vis et godt flare. 

Hvor skal du kigge hen for at bedømme den rigtige højde at 

starte dit flare i? 

12


Landefald 

Selvom du har lært, hvordan du både laver en god finale og et godt flare, kan du 

alligevel risikere, at din landing bliver hårdere end forventet. Ved at lave et 

landefald, kan du undgå skader selv ved hårde landinger. 

Et landefald virker på den måde, at det fordeler energien fra faldet over længere 

tid og over mere af kroppen, i stedet for at det hele kommer i ét kraftigt stød i 

benene. 

Det vigtigste ved et landefald er at holde fødderne og knæene helt samlede. Hold 

desuden albuerne ind til kroppen og behold styrehåndtagene i hænderne. Vend 

den ene side lidt til landingsretningen og rul faldet af fra fødderne til siden af 

knæene og hofterne og over den modsatte skulder. 

Det lyder måske umiddelbart kompliceret at lave et landefald, men når din 

instruktør har vist dig det, og du selv har prøvet det nogle gange, er det faktisk 

ret enkelt. 

Opgave: 

Vis et korrekt landefald. 

13

Stade I Sikkerhed 

Sikkerhed 

Forhindringer 

Selvom næsten alt går, som det skal, kan du stadig risikere at havne i en 

situation, hvor du ikke kan lande i et åbent område. Tal altid med din instruktør 

om, hvor der er forhindringer, når I sammen laver flyveplanen, så du kan undgå 

at komme i nærheden af dem. 

Nogle af de forhindringer, der er størst risiko for at lande i, er el-ledninger, vand 

eller træer, som bliver gennemgået her: 

El-ledninger: Hvis du ikke kan undgå at lande i el-ledninger, er der størst chance 

for at glide ned imellem dem, hvis du gør dig så lang og smal som muligt med 

armene og benene samlede og strakte. Hvis du bliver hængende i ledningerne 

må du ikke foretage dig noget, men skal afvente hjælp. 

Vand: På springpladser, som ligger tæt ved vand, kan det være obligatorisk at 

have redningsvest på under springet. Hvis du ikke kan undgå at lande i vand, 

kan du forberede dig på at komme hurtigt ud af seletøjet ved at løsne din 

brystrem inden landingen. Land derefter normalt, det vil sige i modvind og med 

et normalt flare. Når du er landet, blæser du en eventuel redningsvest op, tager 

seletøjet af og svømmer mod land. Lad skærmen ligge i vandet. 

Træer: Hvis du ikke kan undgå at lande i træer, gælder det om at beskytte de 

steder, hvor en gren kan sætte sig fast, dvs. mellem benene og under armene. 

Dette gør du ved at krydse armene, knytte hænderne med styrehåndtagene i og 

lægge dem ind i armhulerne, og ved at samle benene og bøje dem let. Beskyt 

ansigtet ved at holde albuerne op foran hovedet. Hvis du bliver hængende i 

træerne, må du ikke foretage dig noget, men skal afvente hjælp. 

Opgaver: 

Vis den korrekte kropsstilling ved landing i el-ledninger. 

Vis den korrekte kropsstilling ved landing i træer. 

Hvad skal du gøre, hvis du er landet i el-ledninger? 

Hvad skal du gøre, hvis du er landet i vand? 

Hvad skal du gøre, hvis du er landet i træer? 

14

Stade II 

15

Stade II Skærmflyvning 


Flyveplan 

På stade I fik du flyveplanen af din instruktør. Nu bliver du selv i stand til at lave 

planen og vurdere den, så du bliver endnu bedre til at lande, hvor du vil. 

Ud over 300 m- og 100 m-punkterne er flyveplanen blevet udvidet med følgende: 

Åbningspunktet, som er der, hvor du åbner din skærm. Da du driver med 

vinden i fritfald, er dette punkt ikke det samme som udhopspunktet. 

Holdeområdet, som er det område, hvor du kan lave skærmflyvningsøvelser og 

flyve rundt og nyde udsigten, samtidig med at du er sikker på, at du kan nå hjem 

og få en god landing. Det er også i dette område at dit ”halvvejs nede, halvvejs 

hjemme”-punkt ligger. 

Tegn flyveplanen 

Det er nemmest at lave flyveplanen ved at tegne den ind på et luftfoto over 

pladsen. Start bagfra, dvs. tegn først finalen ind, så landingsrunden og til sidst 

resten af flyveplanen, indtil du ender ved åbningspunktet. 

Finalen er det sidste stykke fra 100 meters højde til landing, hvor der flyves i 

modvind. Hvor lang finalen er, afhænger bl.a. af hvor hurtigt skærmen flyver, og 

hvor meget det blæser. På en helt vindstille dag kan du som tommelfingerregel 

regne med, at du flyver ca. 200-250 meter fremad fra 100 meters højde. Hvis det 

blæser, bliver finalen kortere. Hvis det blæser så meget, at du ikke kan flyve 

fremad i modvind, er det meget enkelt at tegne flyveplanen: Lad være, og bliv på 

jorden! 

Når du har tegnet finalen ind, går du videre til sidevindsbenet. I vindstille vejr 

vil sidevindsbenet have samme længde som finalen. Hvis der er vind, vil 

sidevindsbenet typisk være lidt længere end finalen, fordi du flyver i sidevind i 

stedet for i modvind. 

Indtegn til sidst medvindsbenet på samme måde. Hvis det er vindstille, vil 

medvindsbenet have samme længde som finalen og sidevindsbenet. Hvis det 

blæser, bliver medvindsbenet længere. 

De følgende figurer viser landingsrunderne i vindstille vejr, middel vind og 

kraftig vind. Læg mærke til, at sidevindsbenet også bliver kortere, når det blæser. 

Det skyldes, at du er nødt til at dreje skærmen lidt op mod vinden for at flyve på 

tværs (dette kaldes i øvrigt at krabbe). Hvis du bare vendte siden til vinden, ville 

du blive skubbet længere væk fra dit landingspunkt. 

16


Figur 4: Vindstille Figur 5: Middel vind Figur 6: Kraftig vind 

Når landingsrunden er tegnet ind, tegner du holdeområdet. Som nævnt er 

holdeområdet det område, hvor du flyver fra åbning af skærmen til du starter 

din landingsrunde. Det er også her, du laver dine skærmflyvningsøvelser. 

Holdeområdet er meget bredt i starten, lige efter at du har åbnet skærmen, og 

bliver smallere, jo længere ned og tættere på landingspunktet du kommer, lidt 

som en tragt. Jo mere erfaren du bliver, jo større fleksibilitet har du mht. 

holdeområdets størrelse. Det vigtige er, at du har et område at flyve i, så du så 

præcist som muligt kan ramme dit 300 m-punkt. 

Der kan være lokale bestemmelser eller forhold som gør at holdeområdet er 

begrænset eller bestemt på forhånd. Husk derfor stadig at tale med din instruktør 

om, hvorvidt der er områder, som du ikke må flyve over. 

Figur 7: Flyveplan med åbningspunkt (Å), holdeområde, ” halvvejs nede, halvvejs 

hjemme” (½), landingsrunde, landingspunkt (X) og forbudt område 

17


Vurder flyveplanen 

Det kan måske ikke lade sig gøre at følge din flyveplan til punkt og prikke. 

Jordvinden og/eller højdevinden 1 kan ændre sig, efter du er gået i flyveren, 

udhopspunktet bliver ikke som forventet, eller åbningspunktet er ikke som 

planlagt. Derfor er det vigtigt, at du er parat til at ændre din flyveplan undervejs, 

og at du løbende vurderer den, mens du hænger i skærmen. 

Lige efter åbningen kontrollerer du din skærm, at du er over dit planlagte 

åbningspunkt og at vinden er som forventet. Hvis du ikke er over dit planlagte 

åbningspunkt, eller vinden har ændret sig, må du tilpasse din flyveplan. 

Ændring af vindretning 

Hvis vinden ændrer retning, er det nødvendigt at vælge et nyt holdeområde og 

en ny landingsrunde, som passer med den nye vindretning. 

Et eksempel: Vinden ændrer retning fra vest til sydvest. Hvis vinden kom fra 

vest, da du lavede din flyveplan, ligger holdeområdet vest for landingspunktet 

og finalen øst for som på Figur 7. Hvis vinden ændrer retning til sydvest, flytter 

holdeområdet til sydvest, og finalen til nordøst, som det er vist på Figur 8. 

1 Vindens retning og styrke i højden er ofte anderledes end vindens retning og styrke ved jorden. 

18


Figur 8: Ny flyveplan, der passer til den nye vindretning 

Når du kommer til dit nye holdeområde, så vurder flyveplanen igen. 

Ændring af vindretning og -styrke 

Ændringer i vindhastigheden, specielt hvis vindretningen også ændrer sig, 

overrasker ofte springere og giver udelandinger. Start altid med at tilpasse din 

flyveplan til vindretningen og vurder derefter vindhastigheden. 

Hvis vinden viser sig ikke at være så kraftig som du regnede med, har du ikke så 

meget ”vind i ryggen hjemad”. Det betyder, at du kan få svært ved at nå helt 

hjem til dit landingspunkt. I sådan et tilfælde er det vigtigt at bruge dit ”halvvejs 

nede, halvvejs hjemme”-punkt til at vurdere, om du kan nå hen til dit 300 mpunkt 

og starte din landingsrunde der, hvor du har planlagt. Hvis ikke, må du 

19


vælge et andet sted at lande. Jo før, du tager beslutningen om at lande et sikkert 

sted frem for at forsøge at nå hjem, jo større er dine chancer for at få en god 

landing. Sørg derfor altid for have udpeget et område, hvor du er sikker på at 

kunne lande, i senest 500 meters højde. 

Udover at det bliver sværere at nå hjem, hvis vinden ikke er så kraftig, som du 

regnede med, skal du også huske at tilpasse landingsrunden: Finalen bliver 

længere, og medvindsbenet bliver kortere. Tilsammen betyder det, at du skal 

flytte landingsrunden længere bag ved landingspunktet, end da du tegnede 

flyveplanen. 

Hvis vinden omvendt er kraftigere, end du regnede med, gælder naturligvis det 

modsatte. Her skal du sørge for ikke at flyve for hurtigt hjem – brug ”halvvejs 

nede – halvvejs hjemme”-reglen. Du skal også tænke på, at din landingsrunde 

skal ændres, så dit medvindsben bliver længere og finalen kortere. 

Ændring af landingsrunde 

Mellem ”halvvejs nede, halvvejs hjemme” og starten af landingsrunden vurderer 

du, om du kan følge din landingsrunde uden risiko for at støde sammen med 

andre skærme. Hvis ikke, så vælg et andet sted at lande ved at forskyde 

landingsrunden. 

Som nævnt landes der som hovedregel i modvind. Hvis vinden er svag, kan 

vindposen dog godt flytte sig temmelig meget fra side til side, og så er det ikke 

nemt at bruge den til at finde vindretningen med. Hvis det er tilfældet, så følg de 

andre springeres landingsretning. Hvis du lander først, så brug en 

”gennemsnitsretning” i stedet for at justere landingsretningen hele vejen ned. 

Hvis klubben bruger en pil eller et ”landings-T” til at angive landingsretningen, 

så følg denne. En pil bruges til at angive den retning, du skal lande i, og et T 

lægges, så det læses rigtigt, når du lander. 

20


Opgaver: 

Indtegn følgende på et luftfoto af springpladsen, så det passer 

med vindforholdene: 

Landingspunktet 

Vindretningen 

Landingsretningen 

Landingsrunden 

”Halvvejs nede, halvvejs hjemme”-punktet 

Åbningspunktet 

Holdeområdet 

Fortæl hvordan du vil håndtere følgende ændringer: 

Vinden har ændret retning eller styrke 

Åbningspunktet er anderledes end forventet 

Du har fløjet i en forkert retning 

21


Styring 

Du opnår fuld kontrol over skærmen ved at kunne flyve den i hele dens 

styreområde mellem fuld fart og fuld brems. Styreområdet er inddelt i 3 zoner, så 

det er nemmere at forstå og arbejde med. De 3 zoner er benævnt grøn, gul og rød 

zone. 

Grøn zone 

Figur 9: Grøn, gul og rød zone 

Dette er området fra, hvor skærmen flyver med fuld fart, til den er bremset en 

smule op. Starten af grøn zone er der, hvor du begynder at kunne styre skærmen 

med styrehåndtagene. Dette punkt er vigtigt, da det også er starten af dit flare. 

Slutningen af grøn zone er, når styrehåndtagene er ud for skuldrene. 

Når du har styrehåndtagene helt oppe, hænger styrelinerne i en bue. Der er altså 

lidt ”frigang” inden starten af grøn zone, hvor styrelinerne bliver strakte, og 

halen på skærmen begynder at bevæge sig. 

Når du flyver ligeud i grøn zone, har du begge hænder i grøn zone og har 

dermed bremset skærmen lidt op. Du vil svinge en smule fremad under 

skærmen, hvis du trækker styrehåndtagene hurtigt ned i grøn zone. 

Hvis du har det ene styrehåndtag helt oppe og det andet i grøn zone, vil du 

bremse skærmen lidt i den ene side og dermed dreje langsomt til denne side. 

De små korrektioner, som du kan lave, når du er på finale, foregår udelukkende i 

grøn zone, altså med styrehåndtagene over skulderhøjde. 

22


Gul zone 

Gul zone starter, hvor grøn zone slutter, altså med styrehåndtagene ud for 

skuldrene. Slutningen af gul zone er, når styrehåndtagene er ud for navlen. 

Med begge styrehåndtag i gul zone vil skærmens hastighed både fremad og 

nedad være cirka det halve af fuld fart. 

At flyve skærmen i gul zone giver flere fordele. Når du skal orientere dig efter 

åbning af skærmen, kan du flyve i gul zone. Du vil da have næsten dobbelt så 

lang tid til at vurdere, om din flyveplan holder eller skal ændres. 

Drej med begge styrehåndtag i gul zone giver et fladere drej, hvilket betyder, at 

du ikke taber så meget højde. Dette kan være en stor fordel, hvis du i 

nødstilfælde har brug for at ændre din retning, men ikke har ret meget højde til 

at gøre det. 

Rød zone 

Denne zone starter fra slutningen af gul zone, som er ud for navlen. Rød zone 

slutter der, hvor skærmen flyver så langsomt, at der ikke længere er opdrift, 

hvilket også kaldes, at faldskærmen ”staller” 2 . En elevskærm er designet til 

næsten ikke at kunne stalle, så i en elevskærm er slutningen af rød zone, når 

styrehåndtagene er helt nede. 

Ved flyvning og drej på meget dybe brems, altså i slutningen af rød zone, skal 

der ikke meget til, før skærmen staller i den ene side, og du ender med snoninger 

på en ellers perfekt skærm, så vær forsigtig, når du flyver i rød zone. 

Kraftige drej 

Indtil videre har du kun hørt om drej, hvor begge styrehåndtag har været i 

samme zone. Ved at have styrehåndtagene i forskellige zoner, kan du opnå 

kraftigere drej. 

Hvis du har det ene styrehåndtag i området med frigang før grøn zone starter og 

det andet i slutningen af rød zone, drejer skærmen så hurtigt, som den kan ved 

brug af styrehåndtag. Det er vigtigt at være opmærksom på, at du nemt mister 

orienteringen og taber meget højde ved kraftige drej. Husk derfor altid at 

orientere dig efter andre skærme i luften og lav disse drej i holdeområdet, hvor 

der er højde til det. Kraftige drej skal ikke bruges, når der er mange skærme i 

luften omkring dig. 

2 ”Staller” udtales på engelsk, lidt i retning af ”stårler” 

23


Opgaver: 

Hvor starter og slutter grøn, gul og rød zone (forklar og vis)? 

Hvordan flyver og drejer skærmen i grøn, gul og rød zone? 

Hvornår vil du flyve og dreje i grøn, gul og rød zone? 

24

Stade II Landing 

Landing 

Landingsprioriteter 

Mange ulykker sker i landingen på grund af forkerte beslutninger i sidste øjeblik. 

Ved at vide, hvad der er vigtigst, når du lander, kan du træffe den rigtige 

beslutning i tide og lande sikrest muligt uanset omstændighederne. 

Landingsprioriteterne er: 

1. Land med skærmen over hovedet 

2. Land i et åbent område 

3. Land i modvind 

Land med skærmen over hovedet 

Når du lander er det vigtigste, at din hastighed nedad mod jorden er så lav som 

muligt. Som tidligere nævnt øger du din hastighed nedad, når du drejer. Sørg 

derfor for at holde skærmen vandret gennem hele dit flare indtil du står stille på 

jorden. Dette gør du ved hele tiden at holde skærmen over hovedet og flyve 

ligeud. 

Hvis du ikke kan få skærmen op mod vinden, så bevar roen, og hold skærmen 

over hovedet. Et godt gennemført flare og et landefald er meget mere sikkert end 

et lavt drej. 

Kort sagt: Start aldrig et drej du ikke kan gennemføre før kontakt med jorden. 

Figur 10: Land med skærmen over hovedet 

25


Land i et åbent område 

Landing på eller ind i en forhindring kan resultere i skader. Land derfor i et 

åbent område. Tænk fremad, og vær sikker på, at dit forventede landingsområde 

er fri for forhindringer. 

Sørg for at have lagt en flyveplan og besluttet dig for dit endelige 

landingsområde senest i din ”halvejs nede/halvejs hjemme”-højde. Så mindsker 

du risikoen for at skulle lande i et område med forhindringer. 

Hvis du får brug for at ændre dit landingsområde, mens du er i luften, så vælg 

det størst mulige med færrest forhindringer. Så har du stadig plads at lande på, 

hvis du ikke rammer dit landingspunkt helt præcist. 

Findes der alligevel en forhindring i dit landingsområde, og du har retning imod 

denne, så kig hen mod, hvor der er åbent, og styr skærmen derhen. 

Land i modvind 

Det er klart at foretrække at lande i modvind, da din hastighed hen over jorden 

hermed bliver lavest. Desuden er risikoen for sammenstød meget mindre, hvis 

alle lander i samme retning. I stedet for at tænke på et landingsområde du vil 

lande i, så tænk hellere på det som en landingsbane. Hvis alle har en 

landingsbane med samme retning, er det lettere at undgå sammenstød under 

landingen. 

At lande i modvind skal ikke forsøges på bekostning af de andre 

landingsprioriteter. Mange springere er kommet til skade ved en fejlvurdering og 

et lavt drej. 

For at opsummere: Land i modvind, når det er sikkert at gøre det og de to første 

prioriteter er overholdt. 

Opgaver: 

Hvad er de 3 landingsprioriter? 

Forklar dem hver især. 

Forklar rækkefølgen. 

26


Typiske landingsproblemer 

Det er sjældent, at alle landinger bliver helt perfekte. Ved at kende til de typiske 

problemer og vide, hvordan du håndterer eller helt undgår dem, bliver du bedre 

til at lande. 

Det er meget normalt at opleve en eller flere af følgende problemer i landingen, 

men disse kan nemt afhjælpes. Hvis dit problem varer ved, så bed nogen om at 

videofilme nogle af dine landinger. Dette er et fremragende værktøj til at se, 

hvad der virkelig er sket, hvilket måske er forskelligt fra din egen opfattelse. 

Højt eller lavt flare 

Det er meget almindelig at komme til at flare enten for højt eller for lavt, særligt i 

de første spring. En måde du kan afhjælpe dette på er at kigge fremad i 

horisonten. Ved at kigge fremad i stedet for nedad, er det nemmere at bedømme 

din afstand ned til jorden. 

Når du flarer, bremser du skærmens fart både fremad og nedad på samme tid, så 

du svinger frem under skærmen og et kort øjeblik står næsten stille i luften. Et 

godt flare sørger for, at det sker, lige præcis, når dine fødder rører jorden. 

Arbejd med timingen af dit flare ved at lave øvelsesflare i holdeområdet (øvelse 

II-a) for at lære, hvor lidt eller hvor meget, der skal til, før du svinger fremad og 

står næsten stille i luften. 

Du kan godt tilpasse dit flare, efter at du er startet på det. Hvis de sidste meter til 

landing går hurtigt, skal den sidste del af dit flare foregå lidt hurtigere, og hvis 

indflyvningen er langsom, så vent lidt med at flare den sidste del. Hvis du får 

startet dit flare for højt, kan du også vente lidt med at flare det sidste. Har du 

flaret helt, så hold hænderne nede og lav eventuelt et landefald. 

Skævt flare 

Et andet typisk landingsproblem er at flare skævt ved at trække det ene 

styrehåndtag længere ned end det andet. Dette får skærmen til at dreje, og der er 

en naturlig tendens til at tage en hånd ud til siden eller frem for at undgå at falde. 

Dette trækker håndtaget endnu mere ned og forøger hastigheden på drejet. 

Hvis du mærker, du er ved at dreje til den ene side under dit flare, så ret 

skærmen op ved at flare lidt kraftigere i den modsatte side. 

Delvist flare 

Det er væsentligt for enhver god landing, at skærmen bliver flaret helt. Hvis du 

ikke gennemfører dit flare helt, vil du fortsat flyve nedad mod jorden. 

27


Hvis du synes, det er svært at trække styrehåndtagene helt ned, så prøv at flare 

med hænderne langs kroppen. 

Opgaver: 

Hvad kan du gøre, hvis du flarer for højt? 

Hvad kan du gøre, hvis du flarer for lavt? 

Hvad kan du gøre, hvis du flarer skævt? 

28

Stade II Sikkerhed 

Sikkerhed 

Turbulens 

Hvis luften omkring faldskærmen er rolig, vil faldskærmen også flyve roligt. 

Hvis luften derimod er urolig, vil det påvirke den måde, som faldskærmen flyver 

på, og det kan i værste fald få skærmen til at kollapse eller tabe højde meget 

pludseligt. 

Urolig luft kaldes også turbulens, og det kan opstå på to forskellige måder – 

termisk og mekanisk. 

Termisk turbulens opstår, når luften nær ved jorden bliver varmet op, fx når 

solen opvarmer asfalten på startbanen. Det får den varme luft til at stige til vejrs, 

og som regel er denne luftstrøm mere eller mindre urolig. Termisk turbulens 

findes ofte over mørke områder, som lettest bliver varmet op af solen, som fx 

veje, startbaner eller skov. 

Mekanisk turbulens er den form for urolig luft, der opstår, når vinden rammer 

en forhindring, fx et hus eller nogle træer. Bag forhindringen ”laver vinden 

krøller”. Den blæser i andre retninger end den retning, hvor den ellers kommer 

fra, og der kan opstå ”lufthuller”. Jo mere det blæser, jo længere væk fra 

forhindringen er der turbulens. På en dag med middel vind, vil turbulensen ofte 

strække sig 10-20 gange forhindringens højde i vindretningen. 

Hvis du flyver ind i turbulens vil du mærke, at skærmen flyver uroligt – den 

”hopper” måske lidt, og hvis du kigger på skærmen, kan du som regel se, at 

formen på den ændrer sig. Den bedste måde at flyve på i turbulens er at holde 

retningen eller kun dreje ganske lidt. Det er også bedst at lade skærmen flyve så 

hurtigt som muligt. Kort sagt: Flyv kun i grøn zone, hvis du flyver i turbulens. 

Da turbulens kan få skærmen til at tabe højde meget pludseligt, er det vigtigt at 

undgå turbulens tæt ved jorden. Sørg derfor altid for at lande i god afstand fra 

bygninger og træer og aldrig bag ved dem i forhold til vindretningen. Skulle du 

alligevel komme ind i turbulens i landingen, så vær forberedt på at lave et 

landefald. 

Opgaver: 

Hvad er termisk turbulens, og hvor findes det typisk? 

Hvad er mekanisk turbulens, og hvor findes det typisk? 

Hvordan flyver man i turbulens? 

Hvor skal man aldrig lande pga. risikoen for turbulens? 

29

Stade II Sikkerhed 

Landingsrunde 

Når flere springere skal lande i samme område, er det sikrest, at alle følger 

samme mønster. På den måde er det lettere at forudsige, hvordan de andre 

flyver, og risikoen for kollision bliver mindre. 

Der vil altid være lokale regler på den springplads du springer på, så husk altid 

at spørge den ansvarlige på springpladsen om dette, når du ankommer til et nyt 

sted. Disse regler kan eksempelvis være, at du ikke må passere over bestemte 

områder under en vis højde, eller at du ikke må komme for tæt på bygninger 

eller træer under landingen. 

Som hovedregel foregår landingsrunder med venstre drej. Dette kaldes også for 

en ”venstrehåndsfinale”. Med det menes, at både når du drejer fra medvinds- til 

sidevindsben og fra sidevindsben til finale, foregår det med venstredrej. 

Det er dog ikke altid reglen om venstrehåndsfinale, der gælder. Forskellige 

forhold på springpladsen eller vindforhold kan gøre, at der benyttes 

højrehåndsfinale. Husk derfor altid at spørge. 

Reglen om en fælles landingsrunde er indført for at forbedre sikkerheden, men i 

nogle tilfælde kan det være mere sikkert ikke at overholde reglen. De tre 

landingsprioriteter er til enhver tid vigtigere end hvilken retning, du drejer i din 

landingsrunde. 

Opgaver: 

Beskriv forskellen på højre- og venstrehånds finale. 

Hvorfor bruger man det? 

Hvornår må du afvige fra den aftalte landingsrunde? 

Hvilken landingsrunde er mest brugt? 

30

Stade III 

31

Stade III Skærmflyvning 


Flyveplan 

Præcisionstricket 

At lande et bestemt sted er noget, der bør øves på hvert spring, uafhængigt af, 

om du åbner skærmen det planlagte sted eller ej. Jo mere du øver, des bedre 

bliver du til at vurdere, hvor du faktisk kommer til at lande. Finder du ud af, at 

det sikreste er at lande uden for springpladsen, er det bedst at tage denne 

beslutning tidligt – så har du mere tid til at planlægge landingspunktet og 

landingsrunden. Teknikken, du har brug for, kendes som ”præcisionstricket” og 

er vist på figuren herunder: 

Kig på det punkt, hvor du vil lande: 

Figur 11: Præcisionstricket 

1. Hvis punktet flytter sig ind under dig, så betyder det, at du vil flyve forbi det. 

2. Hvis punktet kommer lige op mod dig, betyder det, at du lander netop der. 

3. Hvis punktet flytter sig væk fra dig, kan du ikke nå det. 

32

Stade III Skærmflyvning 

Hvis du med præcisionstricket har erkendt, at du ikke kan nå hen til dit ønskede 

landingspunkt kan du forsøge at flyve længere eller finde et alternativt 

landingsområde, som er fri for forhindringer. Hvis du vælger at ”lande ude”, kan 

du nu bruge præcisionstricket til at vurdere, om du kan nå dit nye 

landingsområde i god tid. Hvis du møder forhindringer undervejs, kan du også 

bruge præcisionstricket til at sikre dig, at du kan nå forbi disse. 

Længere flyvning 

Hvis du bremser skærmen med styrehåndtagene, bremser du også hastigheden 

ned mod jorden, og du kan altså holde dig i luften længere tid. Hvis du gør dette 

i medvind, vil vinden skubbe dig længere. 

Hvis du ikke kan nå hen til dit ønskede landingspunkt, så brems skærmen med 

styrehåndtagene mellem grøn og gul zone, dvs. med hænderne i skulderhøjde. 

Bevæger punktet sig stadig væk fra dig, så træk styrehåndtagene ned mellem gul 

og rød zone ud for navlen. Hvis punktet stadig bevæger sig væk, så kan du ikke 

nå det. Find et sted tættere på at lande. 

Husk at du skal have højde til at lave din landingsrunde. Du bør altså bruge 

præcisionstricket til at finde et punkt, der ligger længere væk end dit landingspunkt. 

Husk: Denne teknik virker kun, når du flyver i medvind hjem til 

landingsområdet. Hvis du skal flyve i modvind hjem, flyver du længst ved ikke 

at bremse. Brug her præcisionstricket til at se, om du kan nå hjem. Hvis ikke: 

Vælg et sikkert alternativt landingsområde i god tid. 

Det er stadig meget vigtigt at holde øje med højde og andre skærme, mens du 

bruger præcisionstricket. Vær sikker på, at du har rigelig højde og plads til at 

lave en sikker landing, uanset om det er på pladsen eller en udelanding. 

Præcisionstricket på finale 

Præcisionstricket kan også bruges, når du er på finale, til at finde ud af, præcist 

hvor du lander. På den måde kan du kontrollere, om dit landingsområde er fri 

for forhindringer. Hvis ikke, så flyv uden om dem. 

Husk: Det vigtigste er at lande sikkert – ikke præcist! 

Opgaver: 

Hvordan benyttes præcisionstricket? 

Hvad kan du gøre for at flyve længere i medvind? 

33

Stade III Landing 

Landing 

Andre landingsretninger 

For altid at kunne opfylde landingsprioritet nummer 1: Land med skærmen over 

hovedet, kan det blive nødvendigt at lande i sidevind eller medvind. 

Sidevindslanding 

Når du lander i sidevind, kan det virke, som om skærmen drejer (reelt flytter den 

sig blot sidelæns henover jorden med vinden samtidig med, at den flyver 

fremad). For at lande sikkert skal du huske at flyve skærmen, indtil du står 

sikkert på jorden efter landing. Vælg en landingsretning og bliv ved med at flyve 

i den retning indtil skærmen ikke flyver længere. Husk at flaret stadig foregår 

roligt og kontrolleret gennem hele landingen. 

Medvindslanding 

Hvis du kommer til at lande i medvind, skal du huske, at din hastighed nedad er 

den samme, som når du lander i modvind. Det eneste, der er ændret, er din 

hastighed hen over jorden (som dog også kan være ret høj). 

Din høje hastighed hen over jorden vil gøre, at du tilbagelægger et langt stykke 

under landingen. Derfor er du nødt til at kigge fremad for at få øje på eventuelle 

forhindringer. Hvis du skal styre udenom, så kig uden om forhindringen, og styr 

lige netop så lidt, at du kommer udenom. Tag den med ro, koncentrer dig om at 

lave et roligt og symmetrisk flare, og lav et landefald. 

Opgaver: 

Hvordan skal du flare ved en sidevindslanding? 

Hvordan skal du flare ved en medvindslanding? 

34

Stade III Sikkerhed 

Sikkerhed 

Flere skærme i luften 

Når der er flere springere i luften samtidig, er der risiko for sammenstød i 

bærende skærm. Der findes derfor en række ”færdselsregler” for flyvning i 

skærmen. 

Orientering efter åbning: Det første du gør, efter du har åbnet og kontrolleret 

din skærm er at kigge efter andre skærme omkring dig. Først derefter laver du 

styreprøve. Ved at holde øje med, hvor de andre skærme befinder sig i luften, 

kan du i god tid begynde at flyve væk fra en, som måske ikke har set dig. Ved at 

vide, hvor mange der var med i flyveren, hvilket nummer du hoppede af som, og 

hvilken retning, flyet havde på finale, bliver det nemmere for dig at regne ud, 

hvor de andre befinder sig. 

Kollisionsundvigelse: Hvis du under åbning eller flyvning i skærm flyver 

direkte mod en anden springer, så er reglen for at undgå en kollision, at begge 

springere holder til højre (ligesom i trafikken på jorden). Dette kaldes også for 

højrehåndsreglen. Lige efter åbning kan dette med fordel gøres på de bagerste 

bæreremme, da disse er hurtigere at få fat på end styrehåndtagene. 

Flyveretning efter åbning: Efter åbning af skærmen drejer du på tværs af flyets 

finaleretning. På den måde flyver du ikke direkte mod dem, der stod af før og 

efter dig. Flyv på tværs indtil du ser de andre springere. 

Fortrinsret: Den laveste skærm har altid fortrinsret, da den øverste springer kan 

se den nederste og har bedst mulighed for at undgå kollision. 

Orientering under flyvning: Før du laver en manøvre i skærmen, så kig altid 

efter, om der er frit luftrum omkring dig. 

Springer-rækkefølge: Det er alles ansvar at holde den plads de havde i flyveren. 

Den, der hopper først ud, lander først osv. Det er nemmere, hvis de, der hopper 

ud først, laver nogle drej for at tabe højde og de, som hopper ud sidst, flyver med 

skærmen bremset for at holde sig oppe. Der vil så være mere lodret afstand 

mellem de enkelte springere. 

Orientering efter landing: Så snart du er landet og har fået lagt skærmen ned, så 

kig efter, hvor de andre er i luften, og hvor de lander. Dette kan du gøre, mens 

du samler skærmen op, så du kan komme væk fra landingsområdet hurtigst 

muligt. 

35

Stade III Sikkerhed 

Opgaver: 

Hvad gør du umiddelbart efter hver åbning? 

Hvilken retning vil du flyve i efter åbning? 

Hvordan finder du andre i luften i bærende skærm? 

Hvad gør du, hvis du og en anden springer er på 

kollisionskurs? 

36

Øvelser 

37

Øvelser 

Introduktion til øvelser 

Det er først, når du øver i praksis, at du virkelig lærer, hvordan faldskærmen 

flyver. Det er her, du opbygger rutine, så du reagerer instinktivt korrekt, når du 

en dag får brug for at flyve din faldskærm til grænsen. 

Der kan udføres mere end én øvelse på et spring. 

Lær følgende checkliste udenad, og gennemgå den før hver øvelse: 

Frit luftrum – sørg for at der er god afstand til 

andre skærme 

God højde – alle øvelser laves over 600 m 

Flyveplanen overholdes – vær sikker på, at 

du kan nå hjem efter øvelsen 

Før hvert drej – også når du ikke laver øvelser – kigger du i den retning, du vil 

dreje, både inden drejet og mens du drejer. 

38

Øvelser 

II-a Flare-øvelser 

En skærm reagerer forskelligt afhængigt af type og hvordan du flarer den. Ved at 

øve dit flare oppe i luften øger du sandsynligheden for en sikker og stående 

landing. 

Flare skærmen oppe i luften på samme måde, som du har gjort i dine landinger. 

Sørg for at horisonten er vandret under hele dit flare, så du er sikker på, at 

skærmen er over hovedet på dig. 

Når du har flaret skærmen, så før roligt hænderne op for at få skærmen til at 

flyve igen. 

Lav dine øveflares med forskellige hastighed, og læg mærke til, hvor meget du 

svinger frem under skærmen og hvordan trækket er i lårremmene. 

Godkendelse 

Minimum 2 spring, hvor du har flaret din skærm 3 gange i 

sikker højde (over 600 m). 

Hvilken betydning har det, om du flarer hurtigt eller langsomt? 

39

Øvelser 

II-b Flyveplan 

Du kommer til at bruge teorien om flyveplan i praksis, så du bliver i stand til at 

lande, hvor du vil eller træffe en beslutning om alternativ landingsområde i god 

højde. 

Før denne øvelse skal du have tegnet en flyveplan ud fra de aktuelle vind- og 

pladsforhold. 

Observer, hvor du befinder dig, når du hopper af flyveren. Når du har åbnet din 

skærm: Kontroller, at du er over dit planlagte åbningspunkt. 

Vurder din flyveplan og hvis den er korrekt, så overhold punkterne halvvejs 

nede/halvvejs hjemme, 300 meter og 100 meter. 

Godkendelse 

Minimum 2 spring, hvor flyveplanen er blevet fulgt. 

40

Øvelser 

II-c Grøn og gul zone 

Du lærer mere om, hvordan din skærm flyver, og hvordan den flyves 

kontrolleret i hele dens ”arbejdsområde”. I denne øvelse lærer du skærmen at 

kende i grøn og gul zone. 

Find starten af grøn zone ved at trække ned i styrehåndtagene, indtil du kan se 

bagkanten på skærmen bevæge sig. Hold hænderne ind til kroppen, og læg 

mærke til, hvor langt nede de er ved starten af grøn zone. 

Flyv ligeud i mindst 10 sekunder med styrehåndtagene helt oppe. Derefter 

mindst 10 sekunder med styrehåndtagene i grøn zone og til sidst mindst 10 

sekunder med styrehåndtagene i gul zone. 

Foretag drej, hvor begge styrehåndtag er i grøn zone, og se, hvad der sker med 

horisonten og skærmen, når du gør det. Gør det samme med begge styrehåndtag 

i gul zone. 

Foretag et drej med det ene styrehåndtag i grøn zone og det andet i gul zone. 

Kontroller højden inden og efter hvert af drejene og hold dig til din flyveplan. 

Godkendelse 

Minimum 2 spring med ligeudflyvning og drej i grøn og gul 

zone. 

41

Øvelser 

III-a Stall 

At kunne kontrollere skærmen, når den er bremset op, er vigtigt for en god 

landing. Samtidig er det nyttigt at vide, hvordan skærmen reagerer, hvis denne 

bringes tilbage fra fuld brems til fuld fart. 

For at stalle skærmen, starter du med at føre hænderne ned til starten af rød 

zone. Før dem derefter langsomt helt ned til slutningen af rød zone og læg 

mærke til, hvad der sker med din fart og vindstøjen omkring dig. Hold 

hænderne i bund, mens du kigger op på skærmen, og se, hvordan den ser ud. 

Når skærmen staller, fører du roligt hænderne op igen. Det er vigtigt, at dette 

bliver gjort med en rolig og jævn bevægelse for at give skærmen lov til at flyve 

igen. 

Hvis skærmen ikke stallede: Vikl styrelinerne én gang rundt om hånden og 

forsøg igen på samme måde. Når du har stallet skærmen: Vikl styrelinen ud igen, 

så du har fuld styrelinelængde. 

Husk at være opmærksom på, om der er andre skærme i nærheden af dig. 

Godkendelse 

Minimum 2 spring hvor skærmen har været stallet og er bragt 

tilbage til normal flyvning. 

Hvordan føltes skærmen lige før stall og under stall? 

Hvor mange gange skulle du vikle styrelinen omkring hånden 

for at kunne stalle? 

42

Øvelser 

III-b Flare fra gul zone 

Du kan komme i situationer, hvor det er sikrest at have skærmen delvist bremset 

under landingen og lave dit flare herfra, fx hvis du i et nødstilfælde har lavet et 

fladt drej tæt ved jorden. 

Flyv i midten af gul zone og flare derfra. Læg mærke til forskellen fra et flare 

foretaget fra fuld fart (ingen brems). Prøv at lave både et hurtigt og et langsomt 

flare fra gul zone, og mærk forskellen på de to. 

Godkendelse 

Minimum 2 spring, hvor du har flaret din skærm 3 gange fra 

gul zone i sikker højde (over 600 m). 

43

Øvelser 

III-c Rød zone 

Ved at flyve skærmen langsomt vil du nemmere kunne bevare overblikket i en 

ellers stresset situation. Det er samtidig ved slutningen af landingen, at du flyver 

langsomt, hvorfor øvelse i rød zone vil give dig bedre landinger. 

Flyv med begge hænder i starten af rød zone. Læg mærke til hastighed og 

vindstøj. Prøv nu at dreje langsomt ved at bremse mere i den ene side. Vær 

forsigtig, og vær opmærksom på, at skærmen staller lettere, når den drejer. Efter 

flyvning i rød zone: Før hænderne roligt op til fuld fart igen. 

Godkendelse 

Minimum 2 spring med ligeud flyvning og små (cirka 45 

grader) drej i rød zone. 

44

Øvelser 

III-d Nødflare 

Med et ”nødflare” har du en mulighed for at redde dig ud af et for lavt drej. Hvis 

du har drejet for lavt, er det vigtigste at bremse din fart ned mod jorden. Det gør 

du ved at lave et kraftigt flare, også selvom du hænger skævt i luften pga. dit 

drej. Derefter retter du skærmen op, så du har skærmen over hovedet. 

Start øvelsen med at dreje mindst 90 grader til venstre (ved at føre venstre 

styrehåndtag ned til slutningen af gul zone). Mens du stadig drejer til venstre, 

flare så ved kontant at trække begge styrehåndtag lige langt ned i rød zone, og 

læg mærke til, hvordan du bliver bremset kraftigt op. Få nu skærmen over 

hovedet ved at bruge styrehåndtagene i rød zone, dvs. få skærmen til at flyve lige 

ud. Prøv det samme, hvor du laver drej til højre. 

Husk, at ordet nødflare skal tages meget bogstaveligt. Det er absolut kun til at 

redde dig ud af en af de værst tænkelige nødsituationer, og forhåbentligt er det 

ikke noget, du nogensinde får brug for. 

Godkendelse 

Minimum 2 spring med 3 nødflare i sikker højde (over 600 m). 

Hvad skete der med skærmen, da du trak det modsatte håndtag 

ned i rød zone? 

45

Øvelser 

III-e Sidevindslanding 

Hvis det en dag bliver nødvendigt for dig at lande i sidevind for at kunne 

overholde landingsprioritet nr. 1 og 2, er det en stor fordel, hvis du har prøvet 

det før. Derfor skal du i denne øvelse lande 45 grader forskudt i forhold til 

modvind. 

I princippet er det ikke anderledes end at lande i modvind, bortset fra, at din 

hastighed hen over jorden er lidt højere. Bliv ved med at flyve faldskærmen i den 

planlagte retning, indtil du står på jorden. 

Inden du går på lift skal du sikre, at din instruktør og de andre springere på liftet 

ved, at du vil lande i en anden retning end i modvind. Husk at tilpasse din 

flyveplan og landingsrunde. 

Øvelsen udføres ved en vindhastighed på minimum 2 m/s og maksimum 6 m/s. 

Godkendelse 

Minimum 2 spring med landinger i en retning minimum 45 

grader på vindens retning. 

Hvad var anderledes ved at lande skråt mod vinden end når du 

lander direkte i modvind? 

46

Kompetenceskema for Instruktører: 

Gældende for ___________________ for hele 200_ 

1. Kvartal 2. Kvartal 3. Kvartal 4. Kvartal 

Teoriundervisning 

Udtjek af elever 

Radio instruktør 

Hopmester 

Stævneleder 

Bedømmelse 

Tilbagemelding 

: 

Teori undervisning: Undervist mindst 1 hold elever á minimum 10 personer 1 gang i pågældende kvartal 

Udtjek af elever: Udtjekket mindst 10 elever inden for pågældende kvartal 

Radio instruktør: Fungeret som radioinstruktør på mindst 10 elever i pågældende kvartal 

Hopmester: Fungeret som hopmester for mindst 10 elever i pågældende kvartal. 

Stævneleder: Fungeret som stævneleder mindst 1 gang i pågældende kvartal 

Bedømmelse: Har fået særligt opsyn i perioden hvorefter der er blevet evalueret på instruktørens virke 

Tilbagemelding: Har meldt tilbage til IU mindst 1 gang i perioden, vedr. virke, ønsker og fremtid. 

Udfærdiget af Morten Rom for Q-Faldskærms Center – Juni 2006

Instruktør mappe - DZ LOG

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?