Klik her for at læse kirkebladet - Hjortshøj Kirke

Så er det vinter. På godt og ondt ... 

Så er den for alvor på vej, vinteren. Og jeg er næppe 

den eneste, der ser temperaturen falde og lyset 

svinde med blandende følelser. På den ene side bander 

jeg vinteren væk, fordi den er en afsked med 

sommeren. Jeg kan ikke få nok af gule rapsmarker, 

lysegrønne blade, sand og strand og lange lyse aftner 

og nætter på terrassen. På den anden side, når 

den så alligevel kommer, vinteren, så har det også 

sin egen stille glæde, tryghed og forventning, at vi 

tvinges til at rykke det meste af vores dagligdag 

inden døre. Og lige pludselig er der forår forude. 

Ja selv nu kan man skimte det, fordi det er næste 

punkt på naturens program, selv om det ligger langt 

forude. Sådan er det med håbet: Det kan være både 

fjernt og nær. 

Jeg ved, at andre har haft det som mig. Frank Jæger 

havde på samme måde et ambivalent forhold til vinteren. 

I Liden sol fra 1953 (som står i Højskolesangbogen) 

skriver han om vinteren: 

Liden sol i disse uger. 

Februar gør os mindre. 

Sne som tynger. Is som knuger. 

Vi kan ingenting forhindre. 

På den anden side kan han smukt og billedskabende 

i sit essay Velkommen, Vinter fra samlingen af 

samme navn fra 1958 beskrive vinterens komme så 

smukt: 

Før søndagen - i Egå 

Har du en lille teolog i maven, eller bare lyst til 

at grave et spadestik dybere i søndagens prædikentekster? 

Dette efterår har præsterne i Egå sogn indbudt 

til prædikenværksted 3 torsdage fra 17-18 

i sognegården. Det tredje og sidste finder sted i 

Egå Sognegård 

Torsdag d. 2. december 

(2. sønd. i advent, 1. tekstrække) 

Alle ens sanser registrerer straks, at der er frost i luften. 

Så snart man er kommet ud ad døren for at gå 

dagens første tur med hunden, ved man det: Vinteren 

er begyndt. Lyset er frostlys, luften lugter af jern, fjerne 

stemmer går kontant igennem; og da vi svinger op 

ad den optrampede, ellers alt for plørede kreatursti, 

finder vi jorden hård, klovsporene har fået faste kanter, 

det er som at gå på størknet lava. 

Vi kender det. Også selv om vi ikke har hund. Det 

kan være rigtig smukt. Der er meget jeg er rigtig 

træt af ved den danske vinter. Men jeg vil lade det 

være usagt og i stedet se frem mod advent, eftermiddagshygge 

i mørket, stearinlys, glögg, julemusik, 

julebag, gudstjenester, familiejul, nytår og måske 

nogle kælketure med børnene. Og hele tiden vil 

jeg huske, at den kolde, mørke og alt for lange vinter 

fører frem mod forår. Som Frank Jæger skriver i 

slutningen af Liden Sol: 

Men måske april vil hente 

vore hjertebål tilbage. 

Sammen vil vi tålsomt vente, 

liden sol i disse dage. 

Jeg tror at april vil tænde hjertebålet igen. Så lad os 

tålsomt vente. Sammen. Eller lad os ligefrem i fællesskab 

nyde vinteren. Og julens budskab. I stuer, i kirker, 

i tanker, i år. 

Morten Skovsted 

Om dette nummer .......................... 2 

Händel siger Halleluja! ................... 4 

Martha OG Maria............................. 6 

Sankta Lucia ................................... 8 

Jul i gamle dage .............................. 10 

Prise med spise ............................ 13 

Kan man skrive nye julesalmer? ... 14 

Koncert med Helene Blum ............. 16 

Løst og fast .................................... 18 

Det som det hele handler om ........ 19 

Hey..! Det er for børn!!! ................. 20 

Aktiviteter .................................... 22 

Torsdagscafé..................................26 

FDF/Praktisk info ......................... 27 

Kalenderen ................................... 28 

Kirkebladet udgives af Hjortshøj menighedsråd 

og udarbejdes af en redaktionsgruppe bestående 

af: Ruben Fønsbo, Heidi Jensen og Morten Skovsted 

(ansv.). Evt. indlæg, kommentarer, kritik eller 

ros kan mailes til rubens@email.dk. 

Kirkebladet har til formål at oplyse om kirke og 

kristendom, at anspore til refleksion og debat 

herom samt at oplyse om arrangementer i kirke 

og sognegård. Redaktionen ønsker et kirkeblad 

skrevet af en bred skare af skribenter, og læserindlæg 

modtages derfor gerne. Dette betyder 

også, at hvert enkelt indlæg ikke nødvendigvis er 

udtryk for redaktionens holdning, men udelukkende 

må stå for skribentens egen regning. 

Vi skal sammen læse den kommende søndags 

Bladet udgives fire gange om året d. 1. marts, 1. 

tekster, og efter et kort oplæg ved præsten 

juni, 1. september og 1. december. Deadline en 

lægges op til en uformel rundbordssamtale 

om teksterne. Hvad er deres baggrund og sam- 

måned før udgivelse. 

menhæng? Og hvad er det glædelige budskab 

Kirkebladet trykkes i 1500 eksemplarer, der ho- 

til os i netop disse tekster? 

vedsageligt omdeles i Hjortshøj sogn og forefindes 

i kirken. Har du ikke fået Kirkebladet leve- 

Mød op i Egå Sognegård 

og vær med! 

ret, bedes du henvende dig til Hanna Rasmussen, 

Løvgangen 1, tlf. 86 22 02 84. Bladet kan også 

læses på www.hjortshoejkirke.dk. 

2 

3

Händel og Halleluja Af Ole Prydtz 

Historien om hvordan et af de mest kendte og elskede 

stykker musik blev til. 

I et lille hus i London på Brook Street sukker en 

tjener resigneret medens han fylder en bakke 

med mad. Et måltid som han ikke forventer vil 

blive spist. I mange dage har han trofast ventet 

på sin herre, en excentrisk komponist, som tilbringer 

time efter time i sit musikværelse. Morgen, 

middag og aften har tjeneren sat fristende 

måltider frem til komponisten blot for at finde 

skåle og tallerkner næsten urørte nå han er 

vendt tilbage. Endnu en gang tager han sig sammen 

for at udføre den sædvanlige rutine, idet 

han sagte mumler om hvilket underligt temperament 

musikfolk kan være i besiddelse af. Da 

han drejer sig og åbner døren til komponistens 

værelse stopper tjeneren brat. Den overraskede 

komponist vender sig mod tjeneren. Med tårer 

strømmende ned over sit ansigt nærmest skriger 

han: ”Jeg tror jeg har set hele himlen for mig; 

og den store Gud selv.” Georg Friedrich Händel 

havde netop fuldendt den sats i ”Messias”, som, 

under navnet ”Halleluja-Koret”, ville blive meget 

kendt og afholdt. 

Hvis Händels far havde fået sin vilje, var ”Halleluja-Koret” 

aldrig blevet skrevet! 

Händel blev født i 1685 (samme år som J. S. Bach) i 

Halle, Tyskland. Faderen, som var livkirug hos hertug 

August af Weissenfels, havde ingen sans for 

musik og ønskede at sønnen skulle studere jura. 

Drengen var kun interesseret i musik og efter en 

del forviklinger fik Georg Friedrich lov til at modtage 

undervisning heri. 

Som 18-årig flytter Händel til Hamburg hvor han 

får ansættelse i operaorkestret. I 1706 tager Händel 

til Italien på uddannelsesrejse. Her træffer han, 

blandt mange, en hannoveransk kammerherre, 

som inviterer ham til senere, at besøge Hannover. 

dør den engelske dronning Anna og kurfyrst Georg 

bliver Englands konge. Ups! Det var skidt for Händel. 

Der gik nogen tid før kong Georg I tilgav ham. 

At Händel med ”Water Music” skulle have forsonet 

sig med kongen er en - næppe holdbar - legende. 

I modsætning til de fleste af datidens komponister, 

som var ansatte hos konger og fyrster, forblev 

Händel hele sin tid i London en fri og uafhængig 

musiker. 

Skønt Händel skrev sine største værker i England, 

var det også her han fik sine største personlige nederlag. 

Hans gunst hos skiftende monarker svingede 

op og ned. Kappestrid med etablerede engelske 

komponister – afhængighed af et flygtigt publikum, 

som tit var svært at tilfredsstille, bragte ham mere 

end een gang på fallittens rand. 

der to uforudsete ting som helt ændrede hans liv. 

En velhavende ven, Charles Jennens, gav Händel 

en libretto med tekster fra biblen omhandlende 

Jesu liv. Næsten samtidig fik Händel en bestilling 

fra Dublin, om at komponere et værk til beneficeopførelse. 

Som omtalt i begyndelsen blev Händel helt opslugt 

i sin komposition. Første del var færdig efter 

6 dage. Efter yderligere 9 dage havde han færdiggjort 

anden del, og efter andre 6 dage var tredje 

del afsluttet. Efter bare 

to dage mere var orkestreringen 

på plads. I 

alt 260 partitursider var 

blevet skrevet på blot 24 

dage! Det er vist aldrig 

blevet overgået! 

Om ”Messias” 

”Messias” er et oratorium 

d.v.s. et værk for kor 

og solister baseret på 

tekster fra biblen. Messias 

er egentlig slet ikke 

et juleværk, selvom der 

er blevet tradition for at 

opføre det op til jul. Det 

var tænkt som et værk 

til opførelse i faste og 

påsketiden. 

Man kan endda knapt 

nok kalde Messias for et 

kirkeværk. Selv om teksten 

består af skriftsteder 

fra Bibelen, opførte 

Händel værket i teatre 

og koncertsale. Musikken 

var nemlig for udfarende til at være passende 

i en kirke, mente man dengang i 1740’erne. 

I dag er det omvendt; netop et sådant gribende 

smukt værk som Messias kan fylde kirkerne til sidste 

bænkeplads 

”Messias” er opdelt i tre hoveddele: 

provst ved navn Jonathan Swift (Det var den samme 

Jonathan Swift, som mange år forinden havde skrevet 

”Gullivers Rejse”) værket omdøbt til: A Sacred 

Oratorio. Opførelsen, hvis indtægter gik til velgørenhed, 

blev en stor succes og indbragte penge nok 

til at udfri 142 personer fra gældsfængsel. 

Året efter førsteopførelsen blev værket opført i Covent 

Garden i London Under overværelse af kong 

Georg II. Da de første toner til Halleluja-koret lød, 

rejste kongen sig. Følgende den royale protokol 

rejste alle tilhører sig 

også. Denne skik har varet 

ved siden. 

Messias bredte sig hurtigt 

til de større byer 

i England. I Tyskland 

fandt den første opførelse 

sted i 1772. Messias 

nåede til København 

i 1786, her sparede man 

- formodentlig af økonomiske 

årsager – koret, 

idet korsatserne blev udført 

af de fire solister. 

Hør ”Messias”! 

Nu er der skrevet rigeligt 

om komponisten og hans 

værk, men man kan ikke 

beskrive musik fyldestgørende 

– det er og bliver 

jo først når man hører 

den, at den bliver til 

musik. 

Derfor; kom af sted og 

lyt! Hold derfor øje med 

koncertarrangementerne i Aarhus og omegn her i 

adventstiden, der skal nok være en eller flere opførelser 

i vente. Vær ikke forundret hvis ikke hele 

værket opføres, tit stopper man ved Halleluja-koret 

som er slutningen på anden del. Hvis du ikke er 

til koncerter, er der utallige CD-indspilninger hvor 

mange af de bedste korsatser er samlet. 

1. Del handler om ventetiden på Messias’ komme Efterskrift 

og om hans fødsel. 

Händel døde den 14. april 1759. Kun 8 dage for- 

2. Del drejer sig om hans død og opstandelse. inden havde han ved en koncert dirigeret ”Mes- 

3. Del er visionen om dommens dag, hvor trompesias”. Begravelsen foregik i selveste Westminster 

I 1710 får Händel ansættelse som hofkapelmester 

ten vil kalde og fårene vil blive skilt fra bukkene af Abbey under enorm deltagelse. Gravmonumentet 

hos kurfyrst Georg af Hannover. Händel tager en Optakten til ”Messias” tilblivelse 

den genkomne Kristus. 

viser Händel med noderne til sopransoloen som åb- 

forholdsvis kort rejse til London hvor han har stor I begyndelsen af året 1741 var Händel så forgælner 

tredje del: ”I know that my redeemer liveth”. 

succes bl. a. med sin opera ”Rinaldo”. To år senere det, at det syntes uundgåeligt at han ville havne i 

Førsteopførelsen af ”Messias” fandt sted den 13. Oversat:”Jeg ved at min frelser lever”. 

er Händel atter i London og vender ikke tilbage til gældsfængsel! Den 8. april gav han, 56 år gammel, 

april 1742 i Dublin. Der var mange genvordigheder i 

4 trods for at han stadig er ansat i Hannover! I 1714 hvad han anså som sin ”farvelkoncert”. Så skete 

dagene op til opførelsen bl. a. forlangte en vis stifts- Et godt ord at leve og at dø på! 

5

Martha OG Maria 

Frit efter prædiken d. 12. september 2010 

Mens de var på vandring, kom Jesus engang ind i 

en landsby, og en kvinde ved navn Martha tog imod 

ham. Hun havde en søster, som hed Maria; hun satte 

sig ved Herrens fødder og lyttede til hans ord. Men 

Martha var travlt optaget af at sørge for ham. Hun 

kom hen og sagde: »Herre, er du ligeglad med, at 

min søster lader mig være alene om at sørge for dig? 

Sig dog til hende, at hun skal hjælpe mig.« Men Herren 

svarede hende: »Martha, Martha! Du gør dig bekymringer 

og er urolig for mange ting. Men ét er fornødent. 

Maria har valgt den gode del, og den skal 

ikke tages fra hende.« Luk 10,38-42 

Det er altid firkantet at dele verden og dens mange, 

forskellige mennesker op i to ”kasser”, men det er alligevel 

en finte, der kan fungere som lidt af en øjenåbner. 

Så jeg vil vove det her, ikke mindst fordi evangelieteksten 

unægtelig lægger til det: Her møder vi 

en Martha og en Maria… og de indtager hver deres 

rolle, som det er nærliggende at forholde sig til og 

identificere sig med, enten den ene eller den anden. 

Og vi ved det jo godt: der findes Martha-typer og 

der findes Maria-typer. Så firkantet og forsimplet det 

end er… så er der noget om det. Ja, man kan endda 

fortsætte forsimplingerne og hævde, at selv kulturer 

kan inddeles i Martha- og Maria-kulturer. Den, der 

har rejst i Afrika eller oplevet Middelhavslandene ved 

siesta-tid, har oplevet en Maria-kultur, hvor man lige 

tager en nødvendig slapper og nok klarer tingene… 

lidt senere eller i morgen. Omvendt har vi i vores del 

af verden så travlt med at være produktive og effektive, 

at mange af os får mavesår og stress, mens vi 

skeler mistænkeligt til den, der bare sidder og er til 

eller lytter som en Maria. 

Af Morten Skovsted 

søskende og andre ofte gror fast i. Det er jo altid de 

samme, der pisker rundt i køkkenet og de samme, 

der sætter sig i sofaen. Og os, der sidder i sofaen kan 

af og til have den frækhed at sige lidt overbærende til 

Martha typerne i køkkenet: Slap nu lidt af. Nyd livet. 

Nu skal vi hygge os. Vær nu lige lidt her… 

Hvortil de tjenende ånder med rette kunne svare: Ja, 

det kan I sagtens sige. Men I kan kun sidde der, fordi 

vi er nogle der IKKE bare sætter os. 

Så det hører med til billedet: når Martha beklager 

sig, er det ikke kun over denne ene gang, men over 

alle de andre gange også. Og måske Jesus ved det, 

for han irettesætter Martha (men han gør det kærligt). 

Han ved, at der også er mere på spil end lige 

denne konkrete dags arbejdsdeling. Og at der er 

mere på spil i det hele taget end fordeling af det huslige 

arbejde. 

Men hvad er det egentlig han siger til hende? Han 

siger blandt andet: Martha, Martha, du gør dig bekymringer 

og er urolig for mange ting … Den slags er 

Jesus irettesættende overfor også i andre sammenhænge. 

Hvem kan lægge en dag til sit liv ved at bekymre 

sig? spørger han i en anden situation. 

Han spørger ikke med brod imod enhver omsorg for 

dagligdag og arbejde, for den skal til. Men han taler 

om den bekymring, der kvæler livet. Den der gør, at 

vi helt glemmer at se og leve livet. Den bekymring, 

der f.eks. kan få os til at påtage os en offerrolle, hvor 

vi pludselig synes, at alt er SÅ uretfærdigt, at man 

måske til sidst helt glemmer at være taknemmelig 

for alt det, man trods alt har og får. 

Jesus besøger Maria og Martha. Mosaik, Skt. Petersborg 

Og i øvrigt kunne man vel forestille sig andre slutnin- følger umiddelbart forud for den, vi her beskæftiger 

ger på denne historie, hvis Martha havde handlet an- os med. Det er nemlig beretningen om den barmderledes. 

For hvad var der sket, hvis Martha i stedet hjertige samaritaner. Og hvis noget handler om at 

for at knokle og siden beklage sig, i stedet havde sat handle og om at gøre det nødvendige, så er det da 

sig ved Jesu fødder for at lytte sammen med sin sø- den. 

Og så taler han om denne ene ting, der er fornøster? 

Måske de så bagefter kunne have hjulpet hinan- 

Derfor er det nok også let for de fleste af os at idenden (altså nødvendig). Men han siger ikke, hvad det 

den. Måske begge søstre kunne være blevet tanket Og umiddelbart efter den opfordring til at handle føltificere 

os med Martha. Og gør vi det, vil vi opleve er. Det må vi gætte på. Kan det være, at man altid 

op til at kunne endnu mere. Måske de begge kunne ger altså dagens tekst om at lytte. I den sammen- 

Jesu ord som næsten flabede. For hvad bilder han sig skal lade opvasken og madlavningen stå til de andre? 

have lyttet først og arbejdet siden. Hver ting til sin hæng bliver det klart, at vi ikke bare skal være en 

egentlig ind? Hvis ikke Martha tager sig af gæsten og Næppe. Men det kan handle om at være så meget i 

tid, og ikke nødvendigvis et enten-eller men måske Maria eller en Martha. Vi skal være lidt af dem begge. 

sørger for, at han får mad og drikke.. hvem skal så nuet, at man magter at give slip på de vante arbejds- 

et både-og. 

Hver ting til sin tid. 

gøre det? 

gange og mønstre, når situationen kræver det. 

På den måde kunne begge søstre være blevet både Må vi hver især finde den rette balance mellem det, 

Det var Martha, der tog imod ham. Det var hende, Det er immervæk ikke hver dag, at man får besøg 

ordets hørere og dets gørere, som Jakob siger et der skal høres og det der skal gøres. Mellem det vi 

der sørgede for ham. Det er da både god opførsel og af Guds søn. Mon ikke opvasken kan vente fem mi- 

sted. 

blot kan tage imod og det, der kræver vores ind- 

hensynsfuld omsorg. Så hvad foregår der? Hvorfor nutter, hvis han har noget vigtigt at sige en? Her er 

sats. Eller som det hedder i den kendte Sindsro- 

skal hun irettesættes? Var det ikke nærmere Maria, der noget, der er større end opvasken. Her kunne de 

Jesus siger jo ikke: Gør ingenting! Læn dig tilbage bøn: 

der skulle have været sat i gang? 

møde ham. Og han kunne give dem kærlighed, nåde 

og lad de andre knokle og tage sig af de svage. Det 

og flere, gode opgaver. Alt sammen noget der ræk- 

er langt fra det han siger, hvilket er ret tydeligt, hvis Gud giv mig sindsro til at acceptere de ting, jeg ikke 

Vi kan identificere os med Martha. Så meget desto ker langt ud over det øjeblik den dag. Noget der kun- 

man ser hans ord og virke i den store sammenhæng. kan ændre. Giv mig styrke til at ændre de ting, jeg 

6 mere fordi vi kende de roller, som vi, vores familie, ne give dem retning og mening resten af livet. 

For eksempel kan man kigge på den beretning, der kan. Og giv mig visdom til at kende forskel. 

7

Historien om Sankta Lucia 

En af de ting, der sker op mod jul, er at man skal til 

Sankta Lucia-optog på et eller andet tidspunkt i løbet 

af julemåneden. Egentlig er det den 13., men det kan 

skride lidt frem og tilbage af praktiske årsager i skole 

og børnehave. Traditionen kom til Danmark under 

Anden Verdenskrig fra Sverige, og har siden stille og 

roligt bredt sig. 

Men Sankta Lucia har i og for sig heller ikke noget 

som helst med Sverige, eller for sags skyld, noget 

med Julen at gøre. At den som lige så stille er gledet 

ind i alle de andre juleforberedelser, er i og for sig 

ikke så lidt af et mysterium, men måske denne artikel 

kan klare lidt. Men nu er den her jo så, og så må vi jo 

tage det med også, hvilket vi så også gør her i bladet! 

I og for sig kan man jo undres over, at vi så i det hele 

taget fejrer en katolsk helgen, og nogen gange oven 

i købet i kirken. Den slags blev nemlig afskaffet med 

reformationen, og alle blev lige for Vor Herre. Men 

med lige så manglende ræsonnement fejrer vi også 

Mortens Aften, Sankt Hans, og nu er nogen også begyndt 

at fejre Alle Helgens Aften efter engelsk/amerikansk 

forbillede, hvor det hedder Halloween. Nogen 

egentlig logik er der ikke i det, ud over at det da altid 

er rart med en fest – grund eller ikke grund! 

med øjnene liggende på et fad! Nok af samme grund 

er hun den katolske skytshelgen for de blinde. 

Kejseren var på det tidspunkt stærkt anti-kristeligt 

indstillet, og ingen god historie uden en konge eller 

en kejser. Så af helbredsmæssige årsager ville det 

sådan set være ret smart af Lucia at holde lav profil 

med hensyn til sin tro. Men på den tid var det sådan, 

at forældrene bestemt, hvem man skulle giftes 

med. Og Lucias mor havde valgt én, der altså ikke 

var kristen. 

Nu nærmer vi os noget, som for Lucia nærmest var 

bigami! Hun havde nemlig, ret bogstaveligt, ”set lyset”! 

Og dermed viet sit liv til Herren, og man kan jo 

som bekendt ikke gives bort, eller gifte sig, to gange, 

så hun nægtede. Men manden blev godt sur, og stak 

hende til myndighederne, som jo så måtte tage affære. 

Hun blev pålagt at brænde et offer til den romerske 

kejser som bod, men hun hævdede, at hun 

ikke havde mere at ofre, fordi alt hun havde, var ofret 

til Gud. 

Men hvis hun ikke havde noget at bruge som brændeoffer, 

kunne man jo brænde hende selv! Men vagterne 

kunne ikke slæbe hende væk. Selv med hjælp 

fra okser var det ikke muligt. Hun blev heller ikke 

svækket af tortur. Da hun blev spurgt om årsagen, 

svarede Lucia at det var Helligånden, som beskyttede 

hende. Til sidst blev hun dog slået ihjel af en bøddel 

– og det er pr. tradition én af de mere sikre måder 

at blive helgen på, hvis man har de ambitioner, foruden 

at man skal kunne et eller andet specielt, gerne 

af helbredende karakter. 

Lucia bliver fejret den 13. december, men det er jo 

ikke vintersolhverv – eller Jul, eller bare noget, der 

ligner. Jo, det er det sådan set alligevel, hvis man 

bruger den rigtige kalender. I dag bruger vi den gregorianske, 

der kompenserer med en dag hver fjerde 

år, også kendt som skudår, og den er sådan set rimeligt 

nøjagtig. Men før den havde man den julianske 

kalender, og i den havde alle år 365 dage, og gjaldt 

i Sverige helt frem til 1753. Derfor faldt Lucia-dag 

hver år tidligere og tidligere, og er aldrig blevet reguleret. 

Så egentlig blev Lucia-dag også brugt til at fejre vintersolhverv, 

og så giver det med lyset jo rigtig god 

mening. Og navnet Lucia, er egentlig også en afledning 

af det latinske ”lux”, der betyder lys, og så giver 

det igen god mening: Vi går nu mod lysere tider, herfra 

vil solen dag for dag stå højere på himlen. I Sveriges 

hedenske fortid var der også en lysets gudinde, 

som blev fejret på det tidspunkt. Belejligt sammenfald? 

Næppe helt, eftersom den katolske kirke havde 

det med at tilpasse sig lokale skikke, for nemmere at 

kunne udbrede det glade budskab. 

af 1900-tallet. Men også i denne tradition findes en 

”lusse-brud”, en ung, ugift kvinde. 

Omkring forrige århundredeskifte forsøgte man at 

genoplive denne tradition, da der gik lidt mode i det 

med almue/bonde-livet, fordi folk begyndte at flytte 

til byen: En kulturel reaktion på de ændrede livsvilkår. 

Men selv ideen med optoget med Lucia-bruden i 

spidsen er ret ny. Faktisk er den kun ca. 15 år ældre 

i Sverige end i Danmark, og begyndte i 1928 i Stockholm. 

Det var egentlig en svensk avis, der syntes at den 

traditionelle Lucia festivas trængte til at blive peppet 

noget op. Derfor udviklede man ideen med kåre 

en Lucia-brud, og nu har hver eneste by med respekt 

for sig selv én. Og de konkurrerer så om at blive hele 

Sveriges Lucia-brud, og skal køre i kortege igennem 

Stockholm ud til Skansen, et forlystelsesområde ude 

i skærgårds-indsejlingen til byen. I kåringen indgår 

også en rejse – til Syrakus, naturligvis! 

I dag findes der ikke den svenske skole, den børnehave, 

eller det plejehjem som ikke får besøg af den 

hvidklædte Lucia med lys i en krans om håret. Også 

privat fejres Lucia - især i de hjem hvor der er børn. 

Alle svenske piger drømmer nemlig om at blive den 

flotte Lucia-brud. Hun er altid i selskab med sine terner, 

der har lys i hænderne og stjernedrengene med 

stjerner på stager. 

Og svenskerne har mange Lucia-sange at vælge mellem. 

I Danmark har vi bare én, den er godt nok italiensk, 

men den har ikke engang noget med pigen 

Lucia fra Syrakus at gøre på originalsproget: ”Sul 

mare lucicca” betyder sådan noget som ”På havet lyset 

skinner”, og handler om en by, der hedder Lucia, 

– ved Napoli! 

I sin oprindelse har vi her at gøre med en meget 

Så det vi fejrer den 13. December, er egentlig noget, 

der ikke er belæg for i vores protestantiske version 

sagnomspunden pige fra omkring år 300, dvs. i slut- 

af kristendommen, og som er kommet til os ad nogle 

ningen af romerrigets tid. Faktisk er det historien in- 

temmelig snirklede omveje over Sverige. Det er untet 

andet end et sagn, når det kommer til stykket. For 

dervejs blevet forvansket under indflydelse af almue/ 

der eksisterer intet officielt om denne helgeninde, ej 

bondetradition, og til sidst har en svensk avis fået 

heller i de de kirkelige arkiver. Men: Sagnet fortæller 

den fikse ide, at det trængte til at blive støvet af og 

så, at hun kommer fra Syrakus på Sicilien. Hendes 

moderniseret. Og derudover bliver det fejret på den 

far døde, da hun var lille, og hendes mor var meget 

forkerte dato, med en sang, der ingen steder passer, 

svagelig. Derfor tog Lucia hende en dag med ud til Og hvad har alt det så med Sverige at gøre? Jo, for 

ud over den altså er italiensk, men handler om en by! 

den hellige Agates grav, hvor hun så fik en åbenba- ligesom Damark var Sverige jo katolsk op til begynring. 

Nåh ja, moderen blev for resten også rask. delsen af 1500-tallet, men reformationen foregik 

Nu håber jeg så ikke, at I helt har mistet modet til 

over en del længere tid, og var som sådan egentlig 

at fejre Lucia, for egentlig er det da meget hyggeligt 

Men den unge dame skulle have nogle ualmindeligt først afsluttet i slutningen af 1500-tallet, altså over 

Men Lucia er ikke lige et rigtigt svensk navn, og da med en lys-fest midt i den mørke tid. Og hvis Lucia- 

smukke øjne, som enhver mand måtte forelske sig i. et tidsspænd på nok ca. tres år. Og der har været en 

festivasen foregik om natten, blev det til Lusse-natoptoget skal være anledningen, så for mig gerne. For 

Dette var jo sådan set aldeles upraktisk, idet hun jo stærk tradition for at fejre både midsommer og midten! 

Den høres der om i 16-1700-tallet. Gårdens unge resten fejrer de stadig Lucia i Syrakus, oven i købet 

havde fået en åbenbaring, og dermed i overført bevinter, helt fra hedensk tid og til i dag. Tag til Sverige 

piger vækkede de andre med kaffe og Lusse-boller, to gange om året: I Maj og i December. Men det er 

tydning var viet til Gud. Men det var der en løsning den dag, der fejres midsommer og danses om Maj- 

boller bagt med safran. Og der var også masser af en helt anden snak! 

på: Hun kunne nemlig meget belejligt tage øjnene stang: Der er ikke en bil på vejene – men en masse 

andre traditioner af mere eller mindre lokal karakter. 

8 ud, sådan efter behov! Derfor er hun tit afbilledet cykler! Så kan man jo selv begynde at gætte hvorfor! 

Som sådan overlevede traditionen op til begyndelsen 

Af Steen Kløve Lassen 9 

Illustration: Michaela Esposito Albini

Jul i de gode gamle dage 

Var julen virkelig bedre i gamle dage? Læs med her og se hvad du synes. 

Mange synes at julen er en travl eller måske endda 

stressende tid og tænker med længsel tilbage til dengang 

da julen var lange, dovne dage med sne, konfekt 

og tid til samvær med familien. For sådan var 

det jo en gang ... Eller var det? For mange menneskers 

vedkommende sker en erindringsforskydning 

så den huskede virkelighed ikke er det samme som 

den virkelige virkelighed, og måske var det ikke altid 

sådan at der var ro og fred, god tid og familiehygge 

hele julen. Spørger man de ældre generationer, er 

det ofte sådan at de husker deres barndoms jul på 

denne måde, mens julen med alderen blev mere og 

mere hektisk og travl. Spørger man de yngre generationer, 

er det faktisk det samme, så måske er der 

noget om snakken om at man med alderen får mere 

og mere travlt når det er jul. Eller ..? 

Af Ruben Fønsbo 

hovedet straks kogt og brugt til sylte, fedtet blev 

smeltet af og kødstykker blev saltet for at konservere 

dem. Alle uregelmæssige stykker blev hakket med 

en kniv, blandet med mel og krydderier og fyldt i de 

rensede tarme. Selv lungerne blev anvendt til pølsefremstilling; 

de såkaldte 'drengepølser' således kaldet 

fordi tjenestedrengene fik dem at spise. Her kunne 

aftægtsfolkene Martinus og Alvilda gøre sig nyttige 

ved at hakke kød; et stykke arbejde der kunne udføres 

selv om man var nærsynet, tandløs og plaget af 

gigt. Havde man slagtet får, skulle de to gamle også 

fremstille tællelys af fårenes fedt. Når slagtning, saltning 

og henkogning var overstået og man alligevel 

havde gang i gruekedlen, ordnede Maren og gårdens 

piger storvasken. Det var ikke så ligetil, for det var 

praktisk talt alt linned på gården der skulle vaskes, 

og der kunne let være arbejde til et par uger. Ifølge 

folketroen skulle storvasken være overstået med udgangen 

af november, da det ellers ville bringe uheld. 

lekagen blev ofte formet som en gris og spist d. 25. 

december hvor alle gårdens faste beboere blev indbudt 

til at spise med. De sidste bidder af julekagen 

blev gemt, tørret, knust og blandet i den såsæd som 

Christian anvendte ved forårssåningen. 

Vil det så sige at alt var bedre i de gode, gamle dage? 

Har de sovet, spist, drukket og sunget julesalmer ad- 

Lykkeligt uvidende om den tilstundende højtid ... 

I slagtemåneden var det kvinderne der udførte det 

meste af slagtearbejdet, og mændene bidrog med 

bl.a. brændehugning, rengøring af sulekar, vand- 

Derpå begyndte brygning og bagning. Det skete i 

'Bagemåned'; dvs. december. Hver gårdkone bryggede 

sit eget øl, og da julebryggen var lavet af den 

nye kornhøst, var man aldrig sikker på resultatet. 

Maren skulle brygges både juleøl, godtøl og hverdagsøl, 

og gerne i så store mængder at der var til flere 

måneders forbrug. Den gang var det ikke unormalt 

at en gårdskarl i høsttiden havde krav på 4 liter øl pr. 

dag til at slukke tørsten. 

Julen bød også på andet bagværk; bl.a. klejner og 

andre kager der skulle koges i fedt (endnu et restprodukt 

fra slagtningen). Derudover kunne man på gårde 

med mindre ovne bage både kanelkager, pleskner 

og andre småkager. Når bagningen var overstået, 

skulle den årlige rengøring klares. Det var en langvarig 

affære som let kunne tage 2 - 3 uger. Loftsbjælkerne 

skulle støves af, hele huset fejes, ovnen 

og skorstenen gøres rene, alkoverne luftes, sengehalmen 

udskiftes, sengeomhæng vaskes, pudevår og 

dyner bankes og luftes, og alle trægulve skrubbes. 

Derudover skulle husgeråd repareres, og var der ting 

skillige dage i træk når de fejrede jul for 200 eller 300 

år siden? Har de overhovedet lavet noget som helst 

nogensinde? Skulle man have held til at opspore og 

spørge et menneske der levede i fx 1700-tallet, ville 

svaret nok være det samme, nemlig at dengang dette 

menneske var barn, var alt fryd og gammen, men 

med tiden gik det galt. 

Og for ligesom at aflive en hel række fordomme om 

julen og juletravlheden vil vi nu springe til året 1701 

og bringe en oversigt over juleprogrammet for en 

landbofamilie på en gård med 4 karle og 3 piger i 

tjeneste. Gården ejes af Christian 

Martinussøn som er gift med 

hentning og vedligeholdelse af ild. Der skulle bruges 

meget store mængder kogende vand til at rengøre 

kar og redskaber, baljer og spande, så der blev fyret 

op og holdt gang i gruekedlen i flere dage inden 

selve slagtningen begyndte. På slagtedagen begyndte 

man ved 4-tiden om morgenen og trak de dyr af 

stalden som skulle slagtes. Tre-fire stærke karle greb 

fat i et svin, lagde det på ryggen på en stige (eller 

nogle gange et bord), dyrets ben blev bundet fast, 

og så blev stigen (eller bordet) vippet så dyret havde 

hovedet nedad. Derpå stak Christian hul på svinets 

halspulsåre, og mens dyret bogstavelig talt hylede 

som … en stukken gris, opsamlede 

Maren blodet i en spand 

Bagning krævede store mængder mel og brænde, så 

her måtte Christian og karlene slæbe sække og brændeknuder 

til køkkenet mens Maren og pigerne æltede 

dej. Først bagte man rugbrød; gerne så meget at 

der også var brød til almisser, og derefter bagte man 

sigtebrød og hvedebrød. De specielle julebrød af fint, 

hvidt mel blev fx bagt i fletkurve eller træforme med 

mønster, og man bagte gerne så meget at man kunne 

byde gæster på en bid brød. Ifølge traditionen skulle 

julegæster nemlig bespises for at holde hungersnød 

fra dørene i det kommende år. Mens dette arbejde 

stod på, gik de seks børn til hånde med at holde ilden 

ved lige, ælte dej, forme brød osv. 

som skulle kasseres, skulle karlene fremstille nyt; fx 

snittede grydeskeer eller træbestik. Alt metalkøkkengrej 

blev rengjort og pudset, lysestager rengjort 

og fodtøj, almindeligvis træsko, blev efterset og repareret. 

Her har både de seks børn og aftægtsfolkene 

haft travlt. 

Så blev det jul. Eller rettere, lillejuleaften. Fadeburet 

var fyldt, øllet brygget, tøjet relativt rent, og man var 

klar til 'julehelgen'. Det var betegnelsen for den periode 

som regnedes fra d. 24. ved solnedgang og 12 

døgn frem. Her måtte kun det mest nødvendige arbejde 

udføres, så her var faktisk tale om en vis lettelse 

oven på de seneste to måneders slid som ud- 

Maren Frederiksdatter. De har 6 

Blodet blev med det samme rørt 

over sæsonarbejde som slagtning, bagning, brænde- 

børn, 3 drenge og tre piger i al- 

sammen med halvkogt rugmel elhugning 

og rengøring også bød på de daglige sysderen 

fra 3 til 11 år, og i gårdens 

ler byggryn og forskellige kryddeler 

som malkning, udmugning og madlavning. Lille- 

aftægtsbolig bor Martinus Joensrier 

og lavet til blodpølse. Når dyjuleaften 

gik med de sidste hektiske forberedelser til 

søn og hans hustru Alvilda. Gårret 

var blevet skoldet og skrabet 

juleaften; fx nødvendig rengøring, skuring af borde, 

den har 22 køer, 9 svin, et par får 

rent, blev det skåret op, og ind- 

fejning, klargøring af foder til dyrene, rengøring af 

og en stor flok gæs, så Christian 

maden blev taget ud. Tarmene 

malkespande osv. Når alt var klar til jul, gemte Ma- 

og Maren er ganske velhavende. De er også gode og blev fjernet og renset; en temmelig langvarig proren 

alle skærende og stikkende redskaber væk så 'de 

fromme mennesker, så de fejrer naturligvis jul efter ces, men nødvendig fordi de skulle bruges ved frem- 

underjordiske' ikke kunne få fat på dem i julehelgen, 

alle kunstens regler, og på landet begynder julen alstilling af pølser. Indvoldene blev taget ud, og så var 

rokken og tenen blev båret på loftet, og grøden blev 

lerede i november. Denne måned kaldtes i gammel man kommet så langt at dyret kunne parteres. 

Til sidst bagte Maren julekagen; et stort brød af det sat over ilden. Man satte ikke grød frem til nissen for 

tid for 'slagtemåned', og det betød at man her skulle 

sigtemel som var fremstillet af høstens sidste korn. at afværge ulykker eller skarnsstreger, for dengang 

svinge kniven over de af gårdens dyr som skulle ind- Arbejdsgangen var tilrettelagt så delene blev vide- 

Dette korn blev opbevaret for sig selv, malet på hånd- var nissen sædvanligvis et venligt helårsfænomen 

10 

gå i fødekæde og festmiddage i den kommende tid. reforarbejdet så snart de var skåret af; således blev 

kværn og brugt til et særlig godt og lækkert brød. Ju- som ikke specielt havde med julen at gøre. 

11

12 

Mens kvinderne var i køkkenet, gjorde Christian og 

karlene alle redskaber rene og satte dem i loen så 

'Jerusalems skomager' ikke skulle sætte sig på dem. 

Satte han sig nemlig fx på ploven, ville der i det kommende 

år kun vokse ukrudt i dens spor. Som det allersidste 

inden man spiste grøden lillejuleaften, bandt 

man halmkors som blev hængt op på porte, døre og 

i stuer d. 24. for at afværge det onde. Også de sidste 

strå fra høsten blev brugt. Af dem bandt man et 

juleneg som blev sat ud til de vilde fugle. Man havde 

hverken juletræ, adventskrans eller julepynt; heller 

ikke julekalender eller kalenderlys. 

Jerusalems skomager. 

Illustration fra 1800-tallet. 

Juleaftensdag bagte 

Maren og tjenestepigerne 

æbleskiver 

og dækkede julebordet. 

Bordet skulle 

stå dækket i julehelgen, 

ikke kun fordi 

man ikke måtte 

arbejde, men også 

fordi enten Jesus eller 

forfædrenes ånder 

skulle kunne 

sidde med ved bordet 

hvis de kom på 

besøg. Æbleskiverne 

blev brugt som 

lækkerier eller gaver 

til børn, tjenestefolk og tiggere; skikken med egentlige 

julegaver var endnu ikke ret kendt. Når bordet 

var dækket, gjorde man julelejet klar. Julenat skulle 

hele husstanden nemlig sove sammen i halmen på 

stuegulvet, efter sigende for at mindes Jesu leje i en 

krybbe, men sandsynligvis snarere for at karle og piger 

kunne sove temmelig tæt på hinanden. Skikken 

uddøde i løbet af 1700-tallet, ikke mindst fordi mange 

præster rasede mod det store antal uægte børn 

der traditionelt dukkede op i september. 

Når alt arbejdet var gjort, blev der tændt op i badstuen, 

og både Christian, Maren, deres seks børn, aftægtsfolk 

og tyende tog et bad; alle på samme tid, 

hvis ellers badstuen var stor nok. Her var store kar 

med varmt vand, og husfaderen og karlene badede 

først. Herefter sad de i dampen fra det kogende vand 

mens pigerne, børnene og de gamle badede, og efter 

en grundig rengøring klædte man sig i rent tøj og var 

nu klar til spisning. Inden man spiste, gav alle hinanden 

hånd, ønskede glædelig fest og takkede for det 

forgangne år. Julemåltidet var grød og kød, serveret i 

skåle og fade som alle spiste af. Man havde egen kniv 

og ske, men alle spiste grød fra samme fad og drak 

juleøl af den samme kande. Man gav sig god tid med 

spisningen, for dels var der lækker mad, og dels skulle 

man ved midnat til julemesse i den lokale kirke. 

Juledag stod man som sædvanligt op ved 5-tiden, 

for dyrene skulle malkes, pigerne skulle samle æg, 

og der skulle bæres foder ind til dyrene, men resten 

af dagen var efter omstændighederne afslappet. Det 

var aftenen derimod ikke. Det var nemlig skik at piger 

og karle samledes i folkestuen på en gård, og her 

holdt man julestue. Man havde (igen) spist grød til 

aften og suppleret godt med juleøl, så stemningen 

har givetvis været munter når man begyndte på julelegene. 

Man kunne fx lege 'Julepræst'; en leg der gik 

ud på at en af karlene, sædvanligvis den mest veltalende 

eller underholdende, blev klædt i kappe og krave. 

Herefter skulle han vie karle og piger mens han 

holdt tale, og hver gang det lykkedes ham at sige noget 

særlig sjovt eller provokerende, belønnedes han 

med en solid tår juleøl. Når han var så beruset at han 

ikke længere kunne tale rent, gik embedet videre til 

den næste. 

Maren og Christian deltog ikke i disse lege, men var 

de som folk flest, havde de gjort hinandens nærmere 

bekendtskab netop ved en julestue. Julelegene kunne 

også være sange der omtalte forskellige klædningsstykker, 

og hver gang et stykke tøj blev nævnt, skulle 

man tage det af. Formålet var naturligvis at få klædt 

så mange som muligt af. Man var ikke udpræget snerpet. 

Mange af legene var dog ganske almindelige selskabslege 

uden erotiske undertoner; fx den kendte 

sang 'Så går vi rundt om en enebærbusk', men et væsentligt 

formål med julestuen var at etablere varige 

forbindelser mellem gårdenes mandlige og kvindelige 

tyende. Julelegene blev hyppigt forbudt, men det afskaffede 

ikke skikken, og i privat regi fortsatte den 

helt frem til slutningen af 1800-tallet. 

Skulle man tro at resten af julehelgen gik med dovneri, 

skal man nok tro om. Christian, Maren, børn og 

tyende havde ingen grund til ikke at stå op senest 

ved 5-tiden, for dyrene skulle stadig malkes og fodres, 

der skulle muges ud i staldene, der skulle hentes 

vand i litervis til både stalde og madlavning, brænde 

skulle hugges og bæres ind, maden skulle tilberedes, 

og var man uheldig, skulle man også skovle sne for 

at kunne komme i stalden, i kirke eller til møllen. Der 

var med andre ord rigeligt at lave fra man stod op og 

til langt efter solnedgang, så hvis man mener at julen 

var betydeligt mere idyllisk, rolig og afslappet i 

det gode, gamle dage, tager man sandsynligvis fejl. 

Spaghettigudstjeneste bliver til 

Prise med Spise 

Tror du ikke, mor, det gør lidt ondt at blive sten? Eller 

gør det ? Det blev vi klogere på onsdag den 24. november, 

da der var PRISE med SPISE. Det handlede 

nemlig om søpindsvin og om, hvordan de mon bliver 

til sten, da vi inviterede til ”Gud og Spaghetti”. Gud 

og Spaghetti har i løbet af efteråret ændret sig lidt 

og har derfor også fået nyt navn. Når vi er i kirken, 

PRISER vi Gud og det gør vi også ved at SPISE sammen. 

Det handler stadig om GUD, men der vil normalt 

ikke være SPAGHETTI på menuen. Hvad, der 

så er i stedet, kommer an på, hvad chefkokken har 

fået af gode ideer. 

Ingen tilmelding 

Det er heller ikke længere nødvendigt at tilmelde 

sig. Kom, når du kan og med dem, du har lyst til at 

tage med. Vi regner med at have mad nok til, at alle 

kan blive mætte. 

Klovn, Præst og Bonderøv 

I løbet af efteråret har vi også haft besøg af hospitalsklovnen 

Petunia, som hjalp os med at sprede 

kærlighed både til hinanden og op til Gud. Det blev 

en aften med ”Klovn, Gud og Burgere”, og som det 

kan ses på billederne, så var det en MEGET hyggelig 

oplevelse. Hvis vi en anden gang får besøg af Petunia, 

må vi se at huske hendes livret: Flødebollesuppe. 

Vi har også fået Fadervor og Flæskesteg. Præsten 

og Bonderøven fik sig en snak om, hvor vig- 

tigt det er, at Gud hjælper os, så vi kan få opbygget 

f.eks. det flotte mønsterlandbrug, og der var næsten 

fuldt hus, da vi alle 85 skulle spise i flæskesteg 

i Det Nye Sognehus. Den lækre konditorkage, vi fik 

til dessert, var også et stort hit. Især var det hyggeligt 

at kunne sidde så mange og snakke over maden. 

Det glæder vi os til at gentage. 

PRISE med SPISE 

Men altså … fremover vil vi PRISE med SPISE - stadig 

onsdag kl. 17, og maden koster som sædvanligt 

20 kr. for voksne og 10 kr. for børn. Normalt vil sog- 

nemedhjælperen have noget at underholde børnene 

med, når de er færdige med at spise, ligesom der 

er legesager og bordfodbold at underholde sig med. 

De næste gange bliver: 

15. december – Tema: JUL, og vi skal have risengrød 

efter gudstjenesten. 

26. januar – Tema for 2011 beslutter Britta, når hun 

kommer tilbage. 

2. marts - Tema kan du læse om i næste kirkeblad. 

13

Fra november og frem til ind i januar har vi et væld 

af traditioner som er forbundet med julen. Jeg behøver 

slet ikke remse op, for selv det mindste barn 

kender dem og tager imod dem med glæde år efter 

år. En af de mange traditioner er julens sange 

og musik. Et andet sted i bladet omtaler vi Händels 

Messias, som for mange musikelskere (heriblandt 

undertegnede) er netop et af tegnene på, at nu er 

det snart jul. Vi hører kendte sange i radioen eller 

på musikanlægget. Og så synger vi, så det ingen 

ende vil tage. Især de af os, der kommer i kirken, til 

advent, til de ni læsninger, med skoler og børnehaver, 

lillejuleaften eller bare til nogle af julens mange 

gudstjenester. Der er rig mulighed for at synge. Og 

der er mange julesalmer at vælge imellem. Nogle 

som alle kender, andre som mange kender og så en 

hel del, som ingen eller meget få kender. 

Men hvad så med nye julesalmer? Kan man skrive 

sådan nogle? Skal man det? Er der ikke nok at vælge 

imellem blandt de ”gode, gamle salmer”? 

Kan man skrive nye julesalmer? 

det er en anden sag. Men mindre kan måske også 

gøre det, for der er jo advents- og juledage nok at 

tage af. 

En udfordring for enhver ny salme er at finde balancen 

mellem det evige og det tidssvarende. Det 

evige kan handle om metaforer, der er gyldige til 

stort set alle tider, sådan at en given salme kan synges 

generation efter generation. Hvis man tænker 

over ordene i mange af de store salmer er de netop 

evigt gyldige ved at bruge ord og billeder, der gjaldt 

I Hjortshøj har jeg de sidste mange år alligevel vovet, 

udover de mange nye salmer vi synger i adventstiden, 

også at sætte en ny salme på programmet 

juleaften. Vi har sunget kanon, vi har sunget de 

såkaldte Taizésange, og sidste år sang vi en decideret 

ny julesalme, som jeg nok vil tillade mig at bruge 

igen i år, selv om den er skrevet af min egen kone, 

og bringes her i bladet under hendes højlydte protest. 

For ikke alene fik den mange ord med på vejen, 

men den bibringer også helt nye billeder, og den fortæller 

om julen i et moderne og rammende sprog. 

Det er også ensomme og syge og døende. Og de 

skal så sandelig også gerne have del i julens budskab: 

at selv helt alene er mennesket to. 

Det er et stort budskab, som har forandret verden, 

og derfor giver det også god mening, midt i al den 

søde julehygge, at jorden ligefrem ryster af julenatsfryd. 

Det er ikke så lidt, men det er budskabet 

jo heller ikke. 

Så altså: når vi også denne advent og jul i Hjortshøj 

kirke synger nye salmer, så tag godt imod dem. 

De gamle bruger vi også, og flest af dem. Syng dem 

men syng også med på de nye. Lyt til dem. Lev af 

dem. Og glædelig jul 

Decembernat. Engle slår vingerne ind 

og lander forsigtigt i menneskesind 

de hvisker om barnet, som netop blev til: 

I nat kan I møde ham her, hvis I vil! 

Jo, der er rigtigt mange, gode salmer, men det er 

vel lidt en mangel, at de alle er skrevet for et par 

Måske er vi store, i nat er vi små 

århundreder siden? Jeg er klar over, at julen pr. de- 

måske skal vi fejle, i nat skal vi få 

finition indbyder til det traditionelle og til duft og 

I nat kalder Gud sine mennesker frem: 

stemning af ”gode, gamle dage”, og jeg ved at rigtig 

mange mennesker har det ganske fint med blot 

Her har I mit barn, I skal være hans hjem! 

at synge de kendte gamle, salmer. Hvor man ellers 

ofte hører ønsket om kirkelig fornyelse fremført, 

gælder det sjældent i forbindelse med julen. ”Rør 

ikke ved min gamle jul” synes mange at tænke. Man 

kan således ikke bebrejde salmedigterne, hvis der 

Han spjætter af livskraft i hjertet på os 

som tænder stearinlys i mørket på trods 

små lys, der skal strømme mod dem, vi er nær 

og dem som er fjerne, og dem som vi er 

er en del ærefrygt forbundet med det at skrive nye 

julesalmer. 

I stuer, i kirker, i tanker, i år 

ved sygehussenge hvor håbsengle går 

Men som kirke må vi også forsøge at forkynde ind 

skal Guds hånd i nat trække angststikket ud 

i nutiden. Også med nutidens sprog og billeder; på 

tidens betingelser. Og har man det ønske, så kunne 

og røre os stille, for julen er Gud 

man godt ønske sig, at der også blev lavet og sunget i 1830 og også kan bruges i dag. Dejlig er jorden 

Salmen står aftrykt her på siden, og man kan se, at I nat tør vi tro det, i nat tør vi tro 

flere nye julesalmer. 

kan vi synge i enhver tid. Glade jul på samme måde. 

et gennemgående træk er forestillingen om, at Gud at selv helt alene er mennesket to, 

Og de fleste salmer beskriver julenattens begiven- 

ikke bare i julenatten dengang for 2000 år siden, at barnet fra himlen skal vokse sig stort 

I den relativt nye salmebog (fra 2003) er der således heder, som de fandt sted for 2000 år siden og slår 

men også lige nu – i decembernatten – forbinder 

det sted i os selv, hvor vi kommer til kort 

kommet tre nye julesalmer med i det gamle selskab: på den måde en bro fra juleaften, anno f.eks. 2010 

sig med mennesket. I kan møde ham her hvis I vil, 

Salme 98: Det var ikke en nat som de andre af Johannes 

Johansen, salme 130: Fredløs er freden af 

Marcus Lauesen og salme 131: Blåt vældede lys 

frem bag skyers skred af Lisbeth Smedegaard An- 

og så til Betlehem år ca. 0. Derfor kan vi synge Et 

barn er født i Betlehem uden at blive generet af, at 

menneskets vilkår og sprog var helt anderledes end 

i dag, da salmen blev skrevet i det 14. århundrede, 

eller da Grundtvig gendigtede salmen i 1820 og 

står der, og i det følgende: I skal være hans hjem, 

så han kan spjætte af livskraft i hjertet på os. Og så 

i vers fire brydes den vanlige juleforkyndelse, fordi 

rammen pludselig sprænges så budskabet ikke kun 

forkyndes i stuer og i kirker med også ved hospi- 

I nat skal vi tænde decembernatslys 

og gyse af glæde og dele det gys 

Kom, mærk det! Nu ryster den gamle planet 

af julenatsfryd over det, der er sket! 

dersen. De har alle deres kvaliteter. Den sidste er 1845. Så der er god grund til, at mange af de gamtalssenge, 

hvor håbsengle går. Der kan Guds hånd 

efter min mening den poetisk stærkeste, men den 

er desværre sværest tilgængelig hvad melodi anle 

salmer står godt og stærkt, og at det er vanskeligt 

at klemme nye salmer ind i det gode selskab af 

trække angststikket ud. Det er et kraftfuldt billede, 

som jeg ved ramte mange sidste juleaften, og med 

Iben Krogsdal, 2009 

Johannes Konstatin Neergaard, 2009 

14 går. Om man så som præst tør bruge dem juleaften, ”gode, gamle salmer”. 

rette. For julen er ikke bare glade familier i kirken. 

15

Nordisk jul i Hjortshøj kirke 

Som det vist fremgår af dette blads forside, er det 

ikke uden en vis stolthed, at vi torsdag d. 9. december 

kl. 19.30 indbyder til koncert med Helene Blum, 

Harald Haugaard og musiske venner i Hjortshøj kirke. 

I juni gav Helene og Harald koncerter i Norge, Tyskland 

og Tjekkiet. I september gik turen til Japan, og 

i november var de på turné i Skotland og England. 

Inden de giver en række julekoncerter i Tyskland i 

løbet af december, har de tre koncerter i Danmark, 

hvoraf den eneste i Jylland finder sted i Hjortshøj 

kirke. Jo, vi er nogle der ser frem til denne koncert, 

og mon ikke man skal komme i god tid for at 

få plads i kirken til denne gratis koncertoplevelse? 

Men hvem er Helene Blum? Det er nok ikke så mange, 

der har hørt om Helene på trods af hendes omfattende 

koncertvirksomhed i udlandet og på trods 

af, at hun har udgivet tre særdeles anmelderroste 

CD’er. Dette skyldes nok først og fremmest, at Helene 

insisterer på at dyrke sin passion for viser og 

folkemusik med rødder i den danske og nordiske 

muld. Den slags smalle musikgenrer er der ikke folkelige 

gennembrud i. 

Jeg vil påstå, at en karriere for Helene Blum kunne 

blive både stor, bred og indbringende, hvis hun 

ønskede at slå igennem på kommercielle vilkår og 

indrettede sit repertoire derefter. Men det gør hun 

ikke, og det kan vi andre med hang til smukke, stille, 

nye og gamle viser og sange så nyde godt af. 

Helene Blum har som nævnt udgivet tre CD’er, hvoraf 

de to har været jule-CD’er. I 2005 kom julealbummet 

”En sød og liflig klang”, i 2009 kom så ”en gang 

og altid” med alt muligt andet end julesange. Og endelig 

fulgte i november 2010 det aktuelle julealbum 

”Liden sol”. 

De tre udgivelser har været særdeles godt modtaget, 

hvilket følgende klip fra anmeldelserne vist beviser: 

“En af Danmarks klareste stemmer … rodfæstet 

med stærke danske rødder” 

”Helene Blum har den særlige sarte og stærke elverpigerøst, 

der giver oplevelse og troværdighed.” 

“Hendes stemme er blid som en let forårsbrise, men 

med en inderlig styrke.” 

”Helene Blums stemme er så lige så stor og ren og 

uspoleret som den unge Sissel Kyrkjebø … en stor 

og meget lovende debut” 

Om hendes album fra 2009: “Helene Blum har fået 

sit første mesterværk i hus. Mage til stemme ... som 

nu også med stort overskud rammer et dybere register 

end før. Hun formår at skabe et smukt og 

samlet hele ud af meget forskellige elementer. Noget 

har hun selv skrevet, noget er kreeret af Harald 

Haugaard, noget er traditionel folkemusik, og noget 

er sågar skrevet af Christian Juncker og Christine 

Milton - og koblet sammen med et frygtindgydende 

dansk og internationalt hold af folkemusikkens yngste 

dinosaurer. Der er kun at sige: Tillykke! Skaf dén 

cd og gør det nu.” 

Og om det nyeste album: ”Blums helt store aktiv 

er hendes ganske unikke stemme. Den ligger solidt 

forankret i engle-traditionen, men er mere personlig 

end så mange andre skønsangerinder. Og hendes 

krøller og fraseringer er rislende smukke og sikre 

(…) Vinteren er på vej, og vi kan ingenting forhindre. 

Men dette smukke album er en god ledsager på vejen 

igennem den mørke tid.” 

Ved koncerten i Hjorthøj kirke medbringer Helene 

Blum sin ægtemand, violinisten Harald Haugaard, 

som også er en særdeles anerkendt musiker. 

Desuden følger tre nordiske musikerkollegaer: 

Den svenske violinist Sophia Stinnerbom, den finske 

bassist og blæser Tapani Varis og den danske guitarist 

Rasmus Zeeberg. En stor del af repertoiret 

vil garanteret være at finde på Helenes nyeste CD, 

og vi kan derfor forvente at høre både traditionelle 

danske julesange, nordiske indslag, en salme eller 

to og måske lidt Frank Jæger. 

Nysgerrig? Så mød op til koncerten i kirken torsdag 

d. 9 december kl. 19.30. 

Et af decembers højdepunkter i Hjortshøj kirke bliver ganske givet koncerten med 

16 Helene Blum og Harald Haugaard d. 9. december. 

17

Juleand på en anden måde 

Trænger juleanden til et pift i år? Så prøv denne lækre alternative opskrift 

på stegt andebryst. 

Til fire personer skal du bruge: 

3 økologiske appelsiner 

100 g. sukker 

1 spsk. friskrevet ingefær 

2 finthakkede små røde chili’er 

(smagsstyrke efter eget valg) 

2 stk. stjerneanis 

To stænger kanel 

100 g. mørk chokolade 

1 spiseskefuld sød chilisauce 

Evt. en spsk. Thai Fish Sauce 

1 spsk. vineddike 

2 spsk. rødvin eller portvin 

2 forårsløg 

4 stk. andebryst á 200 g. 

Olie til stegning 

1. Vask appelsinerne og riv skrællen på et rivejern 

2. Pres saften fra appelsinerne. Du skal bruge min. 2½ dl. 

3. Bland appelsinsaften med den revne appelsinskræl, sukker, ingefær, chili, stjerneanis, kanelstænger, chokolade, 

vineddike og vin. Kog ved svag til jævn varme i 10 minutter. 

4. Rids andebrystet med en skarp kniv og steg i varm olie i ca. 8 minutter på hver side. Lad kødet hvile 5 - 10 

minutter efter stegning 

5. Skær forårsløg i tynde strimler 

6. Skær andekødet i gode, tykke skiver, arranger kødet på opvarmede tallerkener og pynt med forårsløg 

7. Hæld sauce over kødet 

8. Server med gulerods- og kartoffelmos let krydret med timian. Kan også nydes med ris eller nudler. 

Hvad skal barnet hedde? Børge?!? 

- En opfordring fra præsten til innovative forældre 

Af og til kan man fascineres af de mærkeligste ting. En af de ting jeg i den forgangne tid har ladet hjernen 

opholde sig ved, er følgende lille oplysning, som jeg faldt over i en helt anden sammenhæng: Den sidste 

Børge i Danmark blev døbt i 1992! Det var en konfirmandfar, der havde givet denne vigtige information 

til sin søn, og jeg var overbevist om, at det var en vittighed. Men et tjek på Kirkeministeriets hjemmeside 

bekræfter faktisk den banebrydende nyhed: Der er ikke døbt en Børge siden 1992. Når man tænker på, 

hvordan nogle forældre ligger vågne i lang tid for at finde det hel unikke navn til deres lille pode, så kan 

det undre, at det ikke har ligget lige for, når man har døbt sit barn Christophpher, Maximus eller Magdaline: 

Kald dog barnet Børge. Men kun hvis det er en dreng. 

Lad det derfor være en direkte opfordring til sognets kommende forældre: Må jeg ikke nok få æren af at 

døbe den første Børge siden 1992? 

Kom frisk! 

Børge : Dansk form af det nordiske drengenavn Birger, der betyder ”vogter”. Svarer til Børre og Byrge. I perioden 

1985-2010 fik 4 danske drenge navnet Børge. Ifølge Danmarks statistik var der 7661 personer med navnet 

Børge i Danmark pr 1. januar 2010 

Foto: Nordisk Film A/S 

Født i en stald 

På den tid gav Kejser Augustus ordre til at der skulle holdes 

en folketælling i hele Romerriget. Det var den første folketælling 

der blev holdt mens Kvirinius var guvernør i Syrien. Alle skulle 

rejse hjem for at blive registreret i den by deres familie kom fra. 

Det gjaldt også Josef, der rejste fra byen Nazaret i Galilæa til 

Betlehem i Judæa. Det var Davids by, og Josef nedstammede 

direkte fra David. Josef blev skrevet på folketællingslisten 

sammen med sin forlovede Maria. Hun var højgravid med sit 

første barn, og mens de var i Betlehem, fødte hun sin søn. 

Hun lagde et tæppe om ham og lagde ham til at sove i en krybbe 

i en stald, for der havde ikke været plads til dem på kroen. 

I nærheden var der nogle hyrder der overnattede på marken mens de vogtede deres får. 

Pludselig blev de badet i et guddommeligt lysskær, og en af Guds engle stod foran dem på 

marken. De var lammet af frygt, men englen sagde ’I skal ikke være bange, for jeg kommer med 

en god nyhed. I dag har I fået en frelser. Det er Messias, jeres herre, og han er blevet født i 

Betlehem, Davids by. I kan kende ham på at han ligger i en krybbe med et tæppe omkring sig. 

I det samme var der en hel hær af himmelske væsener sammen med englen, og de sang: 

’Vi hylder Gud i den højeste himmel. Han kommer med fred til mennesker på Jorden til dem 

som han har udvalgt.’ 

Den Nye Aftale 

Lukas’ fortælling om Jesus, kapitel 2 v. 1 - 14 

Det Danske Bibelselskab 2007 

18 19 

Copyright illustration: New Line Cinema, fra filmen The Nativity Story 2007

Kan ikke vente ..! 

- og det er bare ENORMT irriterende at der 

er så længe til det er jul! Hvad skal man få 

tiden til at gå med? Okay, de voksne har det 

med at foreslå at man kan lave lektier. Eller 

rydde op! Som om ... Og det burde de osse 

vide. Man har andre ting der er vigtigere. 

Eller har man ..? 

Lav dine egne 

julekort 

Alle folk er glade for at få breve og kort, især til 

jul. Og flotte julekort er nemme at lave. Du kan 

fx klippe julemotiver ud fra reklamer eller blade, 

klæbe dem på et stykke karton i den rigtige 

størrelse, og dekorere med tegninger, glimmermaling 

eller fotos af dig selv :-) 

Du kan også tegne af efter nogle af figurerne 

her på siderne, eller klippe dem ud, farvelægge 

dem og bruge dem på kortet. 

LAV EN LOMMEFILM 

Har du nogensinde drømt om 

at lave din egen film - lissom 

Steven Spielberg eller Disney? 

Det er faktisk ikke så svært. 

Det kræver bare tre ting for at 

komme i gang: 

1: En god idé 

2: Et kamera 

3: Skuespillere 

Hvis du har en mobiltelefon med kamera, er du allerede 

godt på vej. Du kan lave forrygende film ved 

fx at filme en vits. Hvis du kender en sjov histo- 

Hvis du får at vide at du skal rydde op, kan 

du jo prøve at svare ’Altså, ikke lige nu, 

vel? Jeg er lige ved at læse kirkebladet!’. 

Så har du sikkert fred og ro et stykke tid. 

Og hvis det ikke virker, er her en hel masse 

ting du kan fordrive ventetiden med indtil 

det bliver jul. 

God fornøjelse :-) 

rie, kan du klæde dig (eller andre) 

ud, finde et godt sted at filme, og 

bare gå i gang. Du kan også finde 

på din egen historie, instruere 

dine venner og optage filmen et 

velegnet sted. Bagefter kan du 

lægge den færdige film på nettet, 

fx Youtube, og sende links 

til venner og familie. 

Og hvem ved, måske bliver 

du den næste vinder 

ved Oscar-uddelingen! 

BC D EF GH I JK 

MNOPQRSTUV 

Lav e t skilt til din dör 

Det er rart at kunne være i fred på sit værelse, og med et dørskilt (eller flere, så du har til forskellige ugedage 

eller andre situationer) kan du selv bestemme hvem der må forstyrre dig. Du kan selv tegne eller 

skrive, du kan vælge en sjov skrift på computeren eller egnede billeder fra nettet, og så kan du finde på 

en god tekst. Du kan fx skrive: 

KUN for AGF-fans! 

SNUP en plads i ’Guinness’ Rekordbog’ 

Er der noget du er helt vildt god til? Og er det no- 

get som andre ikke kan? Så kan det være du kan 

blive optaget i Guinness’ Rekordbog. Her er mange 

sjove, sære og skøre rekorder; fx hvem der har 

hoppet længst tid på kængurustylte, hvem der har 

kørt hurtigst på rulleskøjter 

og hvem der har flettet 

verdens mindste julehjerte! 

Lån bogen på 

biblioteket og se om 

der er en rekord du 

kan slå. Hvis der er, 

kan du også se i bogen 

hvordan du bærer 

dig ad med at blive optaget. 

Held og lykke :-) 

Sådan bager du verdens nemmeste kanelkage! 

Du skal bruge: 

65 gr. smeltet smør 

400 gr. sukker 

400 gr. mel 

4 tsk. kanel 

2 tsk. natron 

1/2 l. kærnemælk 

Bland hele molevitten godt. Hæld det hele i en 

smurt kageform. Bag den 30 minutter ved 180 

grader. Når kagen er kold, kan du smøre glasur på. 

Den kan du lave ved at røre 50 gr. smeltet smør, 

250 gram flormelis, 8 spsk. kakao og 8 spsk. 

kold kaffe. 

BCDEFGHIJK MNOPQRSTUV 

20 21

Prise med spise 

Vinterens aktiviteter 

Vi PRISER Gud i kirken, men også ved at SPISE sammen. 

Derfor navnet. Gudstjenesten er særligt tilrettelagt 

for børnefamilier. Vi synger børnesange med 

fagter og bevægelse til, en salme, hører en bibelfortælling, 

beder Fadervor og får Guds Velsignelse. 

Gudstjenesten starter kl. 17 og varer ca. 30 min. 

Prise med Spise er blevet det nye navn for vores børnegudstjenester 

med efterfølgende aftensmad og 

hyggeligt samvær i Det Nye Sognehus ved siden af 

kirken. De sidste gange har vi nydt at være rigtig 

mange. Det har givet en helt specielt hyggelig stemning, 

hvor snakken er gået lystigt omkring bordene. 

Maden koster 20 kr. for voksne og 10 kr. for børn. 

Som regel vil menuen være noget andet end spaghetti, 

vi har bl.a. fået burgere og flæskesteg, men 

… mød op og lad dig overraske. Det er ikke nødvendigt 

at tilmelde sig, og ALLE er meget velkomne. 

Datoer for kommende spaghettigudstjenester: 

Onsdag den 15. december kl. 17 

Onsdag den 26. januar kl. 17 

Onsdag den 2. marts kl. 17 

De 9 læsninger 

De ni læsninger er en engelsk tradition, hvor Bibelske 

læsninger veksler med salmesang og musikindslag. 

Dermed markerer man adventstiden og dens 

forventning. Og man ser frem mod julen ved at sætte 

julens budskab ind i en større sammenhæng af forventning, 

håb, forløsning og glæde. Også i Hjortshøj 

er de ni læsninger blevet en fast tradition. 

Derfor byder vi alle velkommen i Hjortshøj kirke 

mandag d. 6. december kl. 14. Når vi er færdige i 

kirken, går vi over i sognesalen og får glögg og æbleskiver. 

I år kan vi glæde os over at have plads nok 

og ALLE er derfor velkomne 

Fredslyset fra Betlehem 

Michele Nielsen stopper som sognemedhjælpervikar 

Med det nye år kommer vores sognemedhjælper, 

Britta Søes tilbage fra en forhåbentlig spændende 

og udbytterig orlov. Det betyder, at vi må tage afsked 

med Michele, som har været Brittas afløser i 

det forgangne år. Michele har med højt humør og 

stor energi (nogle gange meget stor :-) løst en lang 

række opgaver, og vi er mange, der har nydt rigtig 

godt af både Micheles evner og hende ukuelige gåpå-mod. 

Michele skal hermed have mange tak for sin indsats 

og lige så mange ønsker om god færd fremover. Vi 

håber og regner med, at hun slet ikke kan lade være 

med at kigge forbi en gang imellem, med eller uden 

familie til Prise med spise-gudstjenesterne, til fredagsklub 

eller de mange andre ting, hun har været 

en del af i det forgangne år. 

Børnejulegudstjenester 

Hvert år op under jul afholder vi en række forskellige 

gudstjenester for børn i alle aldre. Tirsdag d. 7. december 

kl. 10 er der kravlegudstjeneste for de mindste. 

Dagen efter, d. 8. december er der gudstjeneste 

for byens børnehaver, og endelig kommer 0. - 6. 

klasse forbi i to hold (0. - 2. klasse kl. 8.30 og 4. - 6. 

klasse kl. 10), torsdag d. 16. december. 

Sig nærmer tiden ... 

Sig Nærmer Tiden, da jeg må væk, og jeg hører 

i ordets bogstaveligste forstand ”vinterens stemme.” 

Jeg har været virkelig glad for min tid her, 

hvor jeg har været glad for både jobbet og også 

de mange dejlige mennesker, jeg har mødt. TU- 

SIND TAK fordi I tog så pænt imod mig. Det vil 

jeg tage med mig, når jeg midt i december giver 

nøglen til sognemedhjælper-pinden tilbage til 

Britta, der nok utålmodigt venter på at starte til 

årsskiftet. 

TAK for en dejlig tid ! 

Michèle 

Adventskoncert, Børnekoret 

Musikalsk legestue for børn 

Advents-søndag d. 5.12. kl. 15.00 er der mulighed 

for at opleve en særlig julekoncert. Kirkens eget 

børnekor, Hjortshøj Pige- og Drengekor, vil nemlig 

Tirsdag 14. december 2010 kl. 10 er sidste legestue 

før juleferien. Vi starter op igen 4. januar 2011 med 

rytmisk legestue. Vi synger, leger sanglege,leger 

med rytmer, leger med de mange legesager og spiser 

vores medbragte madpakker. Alle børn i førskolealderen 

er velkomne sammen med deres voksne. 

Adventstiden markeres med en festlig gudstjeneste 

søndag d. 28. november kl. 11, hvor kirkens børnekor 

medvirker. Den tredje søndag i advent, d. 12. 

december, kommer Fredslyset til Hjortshøj kirke i 

forbindelse med gudstjenesten kl. 11. 

Lyset er blevet tændt i Fødselskirken i Bethlehem og 

derfra spredt ud i hele verden. Lyset vil som symbol 

Derudover er børnene naturligvis som altid velkomne 

til gudstjenesterne i adventstiden, juleaften og i juledagene. 

Julehjælp 

Som det har været tilfældet de foregående år, kan 

man i år søge om menighedsjulehjælp, hvis man af 

en eller anden grund er økonomisk i knibe her op til 

jul. Midlerne til julehjælpen indsamles i kirken i december 

måned. 

sammen med korsangere fra Egå Gymnasiums Vokalensemble 

og Egå Gymnasiums Kor give en flot og 

stemningsfuld julekoncert præget af lyden af unge 

stemmer og harpeklang. Kendte julesange opført af 

Hjortspige- og Drengekor og Egå Gymnasiums kor. 

Egå Gymnasiums Vokalensemble opfører værket: 

”A Ceremony of Carols” af den engelske komponist 

Benjamin Britten. Harpestemmen spilles af Joost 

Schelling, som er freelance harpenist ved symfoniorkestre 

i Danmark, Norge og Sverige. 

være centrum i gudstjenesten, hvor vi fejrer, at ly- 

Man kan sende sin ansøgning til sognepræst Morten 

set kom til verden og be’r om, at det må spredes og 

Skovsted, Skødstrupvej 2, 8530 Hjortshøj eller med 

give fred og glæde, hvor det kommer frem. Der bliver 

mail til morten@skovsted.dk med kort begrundelse. 

også mulighed for at tænde lys og tage med hjem, 

Ansøgningen skal være modtaget senest søndag d. 

så man i julen kan have lys fra Bethlehem stående 

12. december, og gavekort til SPAR købmand Schjel- 

22 

derhjemme. 

dahl vil blive uddelt inden jul. 

23

Fredagsklubben 

Fredagsklubben for udskolingseleverne ved Virupskolen 

kører nu på sin anden sæson. Klubben er en 

stor succes! Der er masser af unge mennesker fra 

både 7. og 8. klasse hver fredag, og de har det virkelig 

hyggeligt – også på tværs af klasserne. Der købes 

i boden med vores nye kuponkort. 

Der spilles bordtennis som aldrig før, bordfodbolden, 

spillene, sognemedhjælperens guitar og sofaerne er 

også i gang, ligesom P-pladsen er det. Kort sagt, det 

meste af matriklen er i brug. Vi har indskærpet over 

for de unge mennesker, at Fredagsklubben foregår i 

Det Nye Sognehus, på gårdspladsen foran huset og 

på P-pladsen, og … når klubben lukker kl. 23, er det 

meningen, at alle går hjem. Vi vil gerne takke for udvist 

tålmodighed hos enhver, der har måttet vente 

på, at reglerne kom til at fungere efter hensigten. 

Fredagsklubben er åben hver fredag – blot ikke 

i skoleferier – fra kl. 20-23. Klubben er gratis, den 

er alkohol- og stoffri. Alle fra 7. – 9. klasse er velkomne. 

Mød os også i Cyberspace. Vi er på Facebook 

under navnet Fredagsklub i Hjortshøj Kirke. 

FRIRUM 

Husk at årets første FRIRUM finder sted i Hjortshøj 

Kirke d. 6. februar 2011 kl. 14. Vi slukker for orglet og 

tænder for lovsang og livsglæde. Kom frisk :-) 

Familiefastelavn 

Kravlegudstjenester 

Kravlegudstjenester er et tilbud til alle små børn og 

deres voksne. Ca. 4 gange årligt afholder vi en særlig 

gudstjeneste for småbørn (ca. 0-4 år) ifølge med 

en voksen. Gudstjenesten begynder kl. 10. Vi sidder 

på tæpper oppe ved alteret. Her synger vi sammen, 

laver fagter til, oplever lydene og rummet, glædes og 

forundres. 

Morten præst fortæller en kort bibelhistorie, vi beder 

Fadervor, får Velsignelsen, og til sidst får vi måske 

lov til at prøve orglet. Gudstjenesten varer ca. ½ 

time, og derefter er alle meget velkomne i Den Gamle 

Skole, hvor vi spiser vores medbragte madpakker 

og drikker kaffe/the/saft. Bagefter finder vi legetøjet 

frem, og de lidt større børn kan tegne. 

De næste 2 kravlegudstjenester er tirsdag den 

7. december kl. 10 og tirsdag den 1. februar 

2011 kl. 10. 

7. december er der julekravl - gæt hvad det handler 

om …. Og gæt hvad vi skal have til dessert ovenpå 

madpakkerne. Nisserne på kirkeloftet glæder sig allerede 

til resterne. 1. februar er dagen før Kyndelmisse, 

den koldeste dag i året, midvinter, og det skal 

vi også lidt ind på til gudstjenesten. Velkommen!! 

Taizé-andagter 

Rytmisk koncert 

Onsdag 15. december 2010 kl. 19.30 er der julekoncert 

med Hjortshøj Kirkes Rytmiske Kor. Repertoiret 

er en skøn blanding af rytmiske numre,- 

pop, jazz, gospel, lidt musical og naturligvis julemusik. 

Desuden får publikum også mulighed for at røre 

stemmerne med nogle fælles julesange. Vel mødt! 

Julens gudstjenester 

De mange gudstjenester i advents- og juletiden 

fremgår af kalenderen på bagsiden af Kirkebladet. 

Men da vi ved, at juleaften har særlig bevågenhed, 

kan vi lige gøre særligt opmærksom på, at der juleaften 

er gudstjeneste kl. 10.30 på Lokalcenteret, 

mens det i kirken foregår kl. 13, 14.30 og 

16. Det svinger fra år til år, hvilke gudstjenester, der 

er de bedst besøgte, så det bedste råd vi kan give, 

hvis man gerne vil sidde ned, er: Kom i god tid. 

Vi synger julen ind 

Læg gåturen/ køreturen forbi den ældste bygning 

i Hjortshøj - KIRKEN – og tag gerne en bekendt 

med. Velkommen igen d. 23.12. kl. 19.30. Også 

i år vil vi åbne kirkedøren for en times julestemning. 

Luk julefreden ind, og nyd kirkens dejlige 

rum, hvor der er mulighed for deltagelse i hyggeligt 

fællesskab med fællessange, varme, meditation, 

lystænding og orgelmusik. Alt sammen i skøn 

Info fra Pensionistforeningen 

Minikonfirmander 

Efter nytår begynder minikonfirmand igen. Alle børn 

i 3. klasse får invitationer, og vi glæder os til at se jer. 

Den præcise ugedag og starttidspunktet er endnu 

ikke endeligt aftalt. 

Minikonfirmand kommer til at foregå i kirken, i Den 

Gamle Skole og i Den Nye Sognesal ved siden af kirken. 

Igen i år kommer alle minikonfirmander på samme 

eftermiddag, men I bliver fordelt rundt i kirke og 

sognegård, så der ikke er for mange hvert sted. 

Vi skal høre fortællinger fra Bibelen, synge, danse, 

klippe-klistre, lave lidt drama, lede efter hverdagens 

små mirakler, måske et orienteringsløb af og til ? 

forening mens man kan lade julefreden indfinde sig 

lige så stille i den mørke tid. 

Om læserundersøgelsen 

Nu er det igen tid til en række Taizé andagter. Mandag 

d. 24. januar og mandag d. 28. februar, beg- 

Torsdag den 10. februar 2011 kl. 13.30 er der vi- I sidste nummer af Kirkjebladet bragte vi et spørgege 

dage kl. 19.30 mødes vi i Hjortshøj kirke. Taizé 

sesang med Visens Venner fra Horsens på Lokalskema hvor læserne kunne udtale sig om bladet, dets 

andagter er stille og meditative gudstjenester uden 

centeret i Hjortshøj. Tilmelding til Ketty Jensen senest indhold, dets udforming og deres ønsker og forvent- 

mange ord og lange prædikener. Andagten giver tid 

den 28. januar 2011 tlf. 86 22 47 56. På grund af beninger til bladet fremover. Vi er meget glade for at så 

og rum til stilhed, eftertanke, bøn og stille fællesgrænsning 

på antal personer der må være i salen, vil mange læsere har taget sig tid til at udfylde spørgeskab. 

Der er masser af levende lys og flot sang, som 

tilmelding være efter ”først til mølle”-princippet. 

skemaet og komme med grundige supplerende kom- 

Fastelavnssøndag d. 6. marts 2011 er der atter 

familiegudstjeneste kl. 14 i samarbejde med FDF. Vi 

vi først indøver sammen den første halve time, hvorefter 

den egentlige andagt begynder kl. ca. 20. Alle 

der kan synge er velkomne og dem der ikke kan er 

lige så velkomne til at komme og lytte. 

Der er tanker om at nedsætte et andagtsudvalg, så 

Mandag den 12. januar 2011 kl. 19.00 på Lokalcenteret 

i Hjortshøj er der musikaften med Eva Sun 

Nyo; den lille pige med den store stemme. Tilmelding 

til Else Madsen senest den 3. jan. 2011 tlf. 86 22 04 

18, bedst mellem kl. 16 og 18. 

mentarer; det giver bladgruppen gode retningslinjer 

for bladets fremtidige udvikling. 

Vi har trukket lod blandt de besvarelser vi har modtaget, 

og vinderen af den udlovede præmie, 3 flasker 

vin eller et gavekort på kr. 250,- blev: 

håber at mange vil møde op udklædte, både børn og 

voksne, og at lige så mange vil gå med i FDF hytten 

vi måske igen kan få en fast månedlig aftenandagt. 

Er du interesseret i dette, så mød op til en af de to 

Pris for hvert arrangement er kr. 50,- for medlemmer 

og kr. 75,- for ikke-medlemmer. Se mere i vores grøn- 

Charlotte Raahede, Højager i Hjortshøj 

24 efter gudstjenesten for at slå katten af tønden. 

andagter eller send en mail til morten@skovsted.dk. 

ne folder eller på www.hjortshoj.dk under kalender. Tak til alle der deltog! 

25

Hen over vinteren er der naturligvis Torsdagscafé, og 

de finder sted i Det Nye Sognehus fra kl. 14.30 til kl. 

16.30 på de datoer som er anført nedenfor. 

Torsdag d. 9.12. - Advent og jul 

Lykke fra Lykke Blomster Lykke kommer og giver 

gode og spændende tips til juledekorationerne. De 

færdige juledekorationer udloddes! Bagefter vil Morten 

Skovsted fortælle om advent. 

Torsdag d. 6.1. 2011 - Iben Krogsdal fortæller om sine salmer 

I foråret 2010 udgav Iben Krogsdal salmesamlingen ”Vi som er søgende” med 35 nye salmer. Folk 

i Hjortshøj kender Ibens salmer fra første hånd, for Iben er gift med den lokale sognepræst som 

gerne bruger fruens salmer. Salmerne tager ikke udgangspunkt i teologien, højmessen eller 

konkrete bibelske fortællinger, men i menneskelivets og hverdagens erfaringer, hvortil 

Iben så føjer troens perspektiv. Med sig denne dag har hun komponisten og pianisten Jesper 

Gottlieb, som har skrevet en del af melodierne til Ibens salmer. Iben vil fortælle om 

sine salmer og den tid, de er skrevet ind i, og så skal vi synge. 

Torsdag 20.1. 2011 ” – op under de grønne linde” 

Lars Hastrup med en billedfortælling om en slægtsgård og dens mennesker. Hjortshøj Østergaard 

gennem 50 år med en stor familie, dygtige folk, karle og piger, gæster fra ambassadører til landstrygere, 

om menneskers højsommer og sensommer. ”- det yngste barn i en større børneflok 

er sjældent det dygtigste og alvorligste, tværtimod det mest overflødige og det mest forkælede. 

Et sådant lykkens skødebarn har svært ved at blive voksent, sådan rigtigt, stadig vil det se med 

beundring og fascination på de dygtige og alvorlige unge og voksne omkring sig – og alle dets 

dage vil barndomslandet erindres som et eventyr af mangfoldig skønhed. Måske kan det samme 

opleves af andre”. 

Nyt fra FDF i Hjortshøj 

Juleafslutning onsdag den 1. december 

Onsdag den 1. december holder FDF Hjortshøj juleafslutning. 

Arrangementet er det sidste i 2010, som har 

været fyldt med gode arrangementer, møder og ture. 

Afslutningen foregår først i kredshuset, hvor FDF’erne 

spiser aftensmad sammen og spiller julebanko. Kl. 

18.30 går FDF’erne, familie og andre interesserede i 

fakkeloptog på til kirken. Her er der julegudstjeneste 

kl. 19.00 ved Morten Skovsted. Alle interesserede er 

mere end velkomne til at deltage i gudstjenesten. 

Landslejr 

Sommeren 2011 skal kredsen på to sommerlejre. De 

yngste skal holde sommerlejr på Mølkjær, mens det 

står på FDF Landslejr 2011 for pilte og ældre. Her 

samles op imod 12.000 FDF’ere på Sletten ved Himmelbjerget. 

Det bliver 10 dage fyldt med fantastiske 

oplevelser. Forberedelse til lejren starter allerede i 

starten af det nye år, så hvis du ønsker at deltage på 

landslejren, så mød op efter juleferien. Vores klassemøder 

starter igen i uge 3. 

Billedet er fra årets Løvfaldstur, hvor FDF’erne var på 

agent-lejr. Efter planen skulle der bygges et A-kraftværk 

på FDF-grunden, med det lykkedes heldigvis 

agenterne at redde FDF-grunden. 

FDF er en børne- og ungdomsorganisation med rod i 

den danske folkekirke. Formålet er at møde børn og 

unge med det kristne budskab. Derudover er aktiviteterne 

mangfoldige: Fællesskab, leg og fantasi, underholdning, 

friluftsliv og sang. Vi holder til midt i 

Hjortshøj, Virupvej 15. 

Puslinge og tumlinge (0. klasse – 2. klasse) 

Mandage fra 16.30 - 18.00 

Pilte (3. klasse – 4. klasse) 

Tirsdage fra 18.00 - 20.00 

Væbnere (5. klasse – 6. klasse) 

Onsdage fra 18.00 - 20.00 

Seniorvæbnere og seniorer (7. klasse og ældre) 

Onsdage fra 18.00 - 20.00 

Ring til Morten (del af kredsledelsen) for mere information 

på tlf.: 27 21 62 53 eller skriv til springborg@fdf.dk. 

Læs mere på www.fdf.dk/hjortshoej. 

Praktiske oplysninger 

Torsdag d. 3.2. 2011 - ’Om gamle dage’. Lokalarkivets arbejde 

Hvorfor og hvordan bevarer vi for eftertiden? Gæster fra Lokalarkivet fortæller om hvordan og hvorfor man søger 

at bevare nutiden for eftertiden. Samme eftermiddag vil børnekorets stemmer lyse op lige her i den mørke 

vinter. Vi vil senere på året lave interviews med enkeltpersoner, eller eventuelt med et panel, af de personer, 

der kan huske længst tilbage i det gamle Hjortshøj. Tanken er, at vi optager det hele på video,så vores børn 

kan se, hvordan det nu var i de gode, gamle dage. 

Torsdag d. 17.2. 2011 - Små ting, der gør en stor forskel 

Kirkelige handlinger: 

Ved fødsler, dåb, navngivelse, vielse, begravelse og 

ind- og udmeldelse af Folkekirken: Kontakt kordegnekontoret 

på tlf. 86 22 79 66 

Hjortshøj-Egå-Skæring kordegnekontor: 

Poul Erik Ettrup Larsen, Egå Mosevej 7, 8250 Egå, tlf. 

86 22 79 66, fax 86 22 44 19, mand. - fre. kl. 9 - 13, 

torsd. desuden kl. 15 - 17. E-mail: egaa.sogn@km.dk 

Organist: 

Anne Kragh. E-mail: organist@hjortshoejkirke.dk 

Kirketjener: 

Else Elmer, tlf. 25 47 02 13 

E-mail: kirketjener@hjortshoejkirke.dk 

Sognemedhjælper: 

Britta Søes (fra 1. januar 2011 ). 

Træffetid mand. og tirsd. ml. 13 og 14 i Den gl. Skole. 

Marianne Keiser er frivilligkoordinator på Lokalcenter Nord, i sin fritid er hun selv aktiv som frivillig. Gennem 

mange år har hun arbejdet som frivillig med byens mest udsatte misbrugere og hjemløse, samt med sårbare 

enlige mødre og deres børn. Marianne vil i sit oplæg fortælle om sine mange ”perleoplevelser” som frivillig og 

komme ind på, hvordan alle mennesker kan noget, som kan blive til glæde for 

andre mennesker. 

Præster: 

Morten Skovsted, Skødstrupvej 2, 8530 Hjortshøj, 

tlf. 86 22 02 30, mobil: 28 30 41 11. 

Fri fredag. E-mail: morten@skovsted.dk 

Lise Juhl Nielsen, ljn@km.dk 

Mette Djurhuus, mette@born-djurhuus.dk 

Tlf. 86 22 83 66. 

E-mail: sognemedhjaelper@hjortshoejkirke.dk. 

Kirkesanger: 

Birgitte Stougaard, tlf. 86 78 90 38 

Graver: 

Finn Matzen, Virupvej 11, 8530 Hjortshøj. 

26 

Torsdag d. 3.3 2011 - Gadepræst i Århus 

Gadepræst Anni Louise Albæk er gadepræst for alle unge mennesker, der bevæger 

sig rundt på gaderne i Århus. Hun går selv rundt på gaden, sidder på cafeer, 

er på væresteder og i klubber, hvor hun stiller sig til rådighed for en snak 

med de unge. Anni kommer og fortæller om sit arbejde som gadepræst i Århus. 

Menighedsrådsformand: 

Peder Kjærgaard, tlf. 86 22 96 68 

E-mail: peder.kj@pedersplads.dk 

Næstformand, menighedsrådet: 

Ole Prydtz, tlf. 24 85 12 84 

E-mail: prydtz@city.dk 

Tlf. på kirkegården: 40 35 69 56. 

E-mail: graver@hjortshoejkirke.dk 

Gravermedhjælper: 

Torben Nielsen 

Kirkens hjemmeside: 

www.hjortshoejkirke.dk 

27

Kalender, vinter ’10 

DECEMBER 

On 1 Kl. 19 Julegudstjeneste v. Morten Skovsted. FDF deltager 

Sø 5 Kl. 9.30 Højmesse v. Lise Juhl Nielsen 

Kl. 15 Adventskoncert - børnekoret 

Ma 6 Kl. 14 Hjortshøj Kirke, De 9 Læsninger 

Ti 7 Kl. 10 Kravlegudstjeneste v. Morten Skovsted og sognemedhjælperen 

On 8 Kl. 19.00 Menighedsrådsmøde Det Nye Sognehus 

To 9 Kl. 19.30 Julekoncert med Helene Blum og Harald Haugaard 

Kl. 14.30 Torsdagscafé Den Nye Sognesal, Lykke Blomster og Morten Skovsted 

Sø 12 Kl. 11 Højmesse v. Morten Skovsted. Fredslyset kommer til Hjortshøj 

On 15 Kl. 17 Det Nye Sognehus Prise med Spise - Risengrød 

Kl. 19.30 Hjortshøj kirke, Julekoncert m. Hjortshøj Kirkes Rytmiske Kor 

To 16 Kl. 8.30 Julegudstjeneste for 0. - 3. klasse v. Morten Skovsted 

Kl. 10 Julegudstjeneste for 4. - 6. klasse v. Morten Skovsted 

Sø 19 Kl. 9.30 Højmesse v. Mette Born Djurhuus 

To 23 Kl. 19.30 Vi synger julen ind, Hjortshøj kirke 

Fr 24 Kl. 10.30 Julegudstjeneste Hjortshøj Lokalcenter v. Morten Skovsted 

Kl. 13, Kl. 14.30 og Kl. 16 Gudstjeneste v. Morten Skovsted 

Lø 25 Kl. 9.30 Højmesse v. Morten Skovsted 

Sø 26 Kl. 11 Højmesse v. Mette Born Djurhuus 

JANUAR 

Lø 1 Kl. 16.00 Højmesse v. Morten Skovsted 

Sø 2 Kl. 11.00 Højmesse v. Morten Skovsted 

To 6 Kl. 14.30 Torsdagscafé Den Nye Sognesal v. Iben Krogsdal og Jesper Gottlieb 


On 12 Kl. 19.00 Menighedsrådsmøde Det Nye Sognehus 

To 13 Kl. 14 Gudstjeneste Hjortshøj Lokalcenter v. Morten Skovsted 


To 20 Kl. 14.30 Torsdagscafé Den Nye Sognesal v. Lars Hastrup 


Ma 24 Kl. 19.30 Taizé-andagt v. Morten Skovsted 

On 26 Kl. 17 Prise med Spise Den Nye Sognesal 


FEBRUAR 

Ti 1 Kl. 10 Kravlegudstjeneste Hjortshøj kirke 

To 3 Kl. 14.30 Torsdagscafé Den Nye Sognesal. Børnekoret medvirker 


Kl. 14 FRIRUM v. Morten Skovsted 

On 9 19.00 Menighedsrådsmøde Det Nye Sognehus 

To 10 Kl. 14 Gudstjeneste Hjortshøj Lokalcenter v. Morten Skovsted 


To 17 Kl. 14.30 Torsdagscafé Den Nye Sognesal v. Marianne Keiser 



Ma 28 Kl. 19.30 Taizé-andagt v. Morten Skovsted 

MARTS 

On 2. Kl. 17 Prise med Spise, Hjortshøj kirke og derefter mad i Den Nye Sognesal 

To 3. Kl. 14.30 Torsdagscafé Den Nye Sognesal v. Anni Louise Albæk 

Sø 6. Kl. 14.00 Fastelavnsfamiliegudstjeneste v. Morten Skovsted

Klik her for at læse kirkebladet - Hjortshøj Kirke

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?