Rapporten - Søren Højmark Rasmussen

Titel: Kystprocesser
Sikring af Klim Strand mod
erosion
Emne:
Naturlandskabet
Projekt gruppe:
3 - 2.01
Gruppemedlemmer:
Marianne Bismo
Christian Hald
Kim Larsen
Mathilde Løvenholdt Larsen
Søren Højmark Rasmussen
Martin Hermansen Thorsøe
Vejledere:
Jakob Birk Jensen
Peter Momme
Semester:
GEO1, 3. semester
Projektperiode:
2. september -
19. december, 2003
Antal kopier: 11
Antal sidetal: 115
Synopsis:
Denne rapport tager udgangspunkt i, at
der i Danmark findes erosionstruede kyster.
Problemet med erosionen belyses
ud fra en konkret lokalitet, Klim Strand.
Først skitseres problemet i forhold til
Klim Strand. Her er hovedvægten lagt
på områdets geologi og geomorfologi.
På baggrund af dette konkluderes det, at
kysterosion ved Klim Strand er et problem,
hvorfor det kan være nødvendigt at
sikre kysten. For at kunne sikre kysten,
er det nødvendigt at have kendskab til de
processer, der har indflydelse på erosionen.
Derfor gennemgås disse teoretisk.
Teorien bliver afprøvet i et laboratorie og
forholdene ved Klim Strand bliver analyseret
ud fra feltundersøgelser. Med kendskab
til de kystprocesser, der indvirker på
Klim Strand og til de forskellige kystsikringsmetoder,
udvælges en metode, der
kan sikre Klim Strand mod erosion.

Forord
Denne GEO 1 rapport henvender sig til geografistuderende, vejledere, censor og andre interesserede.
Udarbejdelsen er foretaget af geografistuderende i gruppe 3 på GEO 1. Arbejdet med
rapporten er sket i perioden fra den 2. september 2003 til den 19. december 2003. Formålet
med projektforløbet er, at få en forståelse af de naturskabte forudsætninger for menneskelig
aktivitet. Det overordnede tema for projektperioden har været “Naturlandskabet”. Ud fra dette
valgte gruppen at skrive om emnet Kystprocesser.
I denne rapport er kilder angivet efter Harvard-metoden. Interviews og udtalelser vil i teksten
blive angivet under en fælles betegnelse Pers. Comm. I litteraturlisten vil det under efternavnet
være muligt at finde oplysninger om det fulde navn og professionen på den, der udtaler
sig, datoen og stedet for udtalelsen. Bagerst i rapporten er appendiks placeret, der bliver løbende
henvist til appendiks.
Gruppen vil gerne takke Frank Andreasen (geolog), Willy Lund (lektor ved institut 5) og
Holger Toxvig Madsen (Civilingeniør, Kystdirektoratet) for deres hjælp gennem projektforløbet
under udarbejdelsen af denne rapport.
Rapporten er udarbejdet af:
Marianne Bismo Christian Hald
Kim Larsen Mathilde Løvenholdt Larsen
Søren Højmark Rasmussen Martin Hermansen Thorsøe
3

Indhold
1 Indledning 7
2 Skitsering af problemet 9
2.1 Kysterosion i Danmark . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9
2.2 Projektområdet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10
2.2.1 Kysterosion ved Klim Strand . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10
2.2.2 Områdets geologi og geomorfologi . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11
2.2.3 Geologiske profiler for området . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19
2.3 Problemformulering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22
3 Fremgangsmåde 25
4 Generel analyse af kystprocesser 27
4.1 Feltobservationer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27
4.2 Vind . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29
4.3 Bølger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31
4.4 Sedimenttransport i kystzonen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35
4.4.1 Fysiske processer på strandplanet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35
4.4.2 Sedimentationshastighed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 37
4.4.3 Strandprofilet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38
4.4.4 Materialeomlejring i løbet af året . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40
4.4.5 Strandmaterialets indflydelse på kystprofilet . . . . . . . . . . . . . . 40
4.4.6 Den kystparallelle strøm . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 41
5

INDHOLD
5 Analyse af kystprocesser ved Klim Strand 45
5.1 Bølgelaboratoriet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 45
5.2 Nivellering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 50
5.3 Sedimenter på stranden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55
5.4 Analyse af jordbundsprofil . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 57
5.5 Grundvandstrykkets betydning for Klim Strand . . . . . . . . . . . . . . . . 63
5.6 Kystliniens udvikling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 70
6 Kystsikring 75
6.1 Udvælgelse af kystsikringsmetode . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 79
6.2 Implementering af revlefodring ved Klim Strand . . . . . . . . . . . . . . . . 80
6.2.1 Revlens placering og udformning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 80
6.2.2 Indflydelse på kystzonen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 81
7 Konklusion og perspektivering 83
8 Kritisk metode 87
A Georadar 95
B Geologiske profiler 97
C Nivellering 99
C.1 Teoretisk udførelse af nivellering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 99
C.2 Nivellering i praksis . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 100
D Kornkurve 103
E Beregning af grundvandsflow 105
F GIS-analyse 107
G Interview med Kystindspektoratet 109
H Mail fra GEUS 113
6

Kapitel 1
Indledning
I Danmark er der omkring 7.000 km kyststrækning, hvorfor kystprocesser har stor betydning
for det danske naturlandskabs udformning. Disse processer er dynamiske, da der hele tiden sker
erosion af sedimenter et sted og aflejring et andet sted. Erosionen har gennem tiden betydet,
at store arealer er gået tabt. Derfor sker der i dag en aktiv sikring mod denne erosion mange
steder langs de danske kyster.
Historisk set har vestkysten i Nordjylland været blandt de mest truede kyststrækninger. Temarammen
for GEO 1 omhandler naturlandskabet og som overordnet temaområde er det blevet
givet området omkring Vejlerne i Han Herred. Herunder har gruppen udvalgt et projektområde
ved kysten fra Bulbjerg og til vest for Svinkløv. Klim Strand er blevet udvalgt som specifikt
undersøgelsesområde, jf. figur 1.1 på den følgende side. Baggrunden for at Klim Strand blevet
udvalgt er, at gruppen inden udvælgelsen var på en rekognosceringstur i projektområdet.
Klim Strand blev valgt, da det blev fundet interessant, at der var stor forskel på opskylssidernes
hældninger. Endvidere kunne resterne af to bunkere observeres et stykke fra kysten. Det var et
konkret bevis på, at der var sket erosion i området.
Kystprocesser er et spændende emne rent geografisk, da det kan betragtes udfra både en
natur- og kulturgeografisk synsvinkel. I denne rapport vil der udelukkende blive fokuseret på
den naturgeografiske del af emnet.
Denne rapport er bygget op i tre hoveddele. Den første del er en skitsering af problemet,
som har til formål at anskueliggøre problemstillingen i forhold til erosion ved Klim Strand.
Dernæst følger problemformuleringen. Efter problemformuleringen kommer to kapitler, der
leder op til den egentlige besvarelse af problemformuleringen. Dette sker i et særskilt kapitel
og på baggrund af dette fremsættes konklusionen. Efter konklusionen findes et kritisk metodeafsnit
og appendiks. Det kritiske metodeafsnit bruges til at vurdere de forsøg, der er blevet
udført undervejs i projektet.
Der vil igennem rapporten blive omtalt grus, sand og ler. Disse er defineret ud fra tabel
1.1 på næste side.
7

Projektområdet
Klim Strand
Figur 1.1: Kort over projektområdet og Klim Strand
0 2 4
Kilometer
Tabel 1.1: Kornstørrelsesinddeling Inddelingen er efter dansk standard.
mm Fin Mellem Grov
Ler 0,00006-0,0002 0,0002-0,0006 0,0006-0,002
Silt 0,002-0,006 0,006-0,02 0,02-0,06
Sand 0,06-0,2 0,2-0,6 0,6-2
Grus 2-6 6-20 20-60
8

Kapitel 2
Skitsering af problemet
Temaet for GEO 1 er naturlandskabet. Denne rapport kommer specifikt til at dreje sig om
kystens processer, og hvordan de indvirker på udformningen af det kystnære landskab. I det
følgende kapitel vil det derfor først blive klarlagt hvilke problemer, der er forbundet med kysterosionen
generelt i Danmark. Derefter vil det blive gennemgået hvilke problemer, der er forbundet
med kysterosionen i området ved Klim Strand, som er valgt til undersøgelsesområde
for GEO 1. Efter dette vil det blive undersøgt, om der også i fremtiden er risiko for, at der sker
erosion. Til slut vil problemerne blive trukket frem og på denne baggrund vil der blive fremsat
en problemformulering.
2.1 Kysterosion i Danmark
I Danmark er problemerne med kysterosion størst ved den 450 km lange jyske vestkyst
[Edt. Kraus, 1996, s. 109]. I løbet af de sidste 20 år har erosionen på den nordlige del af vestkysten
flyttet kystlinien 2-4 m ind i landet [Edt. Kraus, 1996, s. 109]. Her er Mårup kirke ved
Hjørring blevet et symbol på erosionen. Den ligger i et kystområde, hvor der hele tiden sker
erosion. Da kirken blev bygget i 1200-tallet lå den cirka 1,5 km fra kysten [Hjørring, 2003].
I dag ligger kirken så tæt på havet, at der ikke går mange år, før den bliver offer for havets
kræfter.
Den del af kyststrækningen, som Mårup kirke ligger langs, er blot en af mange kyststrækninger,
hvor der sker erosion. Når der sker erosion ét sted vil der ske aflejring et andet,
eksempelvis aflejres der hvert år således 1.000.000 m 3 sand og grus på Skagen Odde
[Galsgaard, 1998, s. 70]. Aflejringen er til tider også et problem, da sandet kan lægge sig i
havneindløb og spærre for skibstrafikken. Anlæggelse og vedligeholdelse af kystsikring har
kostet staten 130 mio. kr. i år 2002 [Kystinspektoratet 1, 2003].
9

2.2. PROJEKTOMRÅDET
Figur 2.1: Kysterosion Størrelsen af kysterosionen udvalgte steder langs den jyske vestkyst
[Nielsen og Nielsen, 1978].
2.2 Projektområdet
Resten af dette kapitel vil tage udgangspunkt i Klim Strand og de kystprocesser, der har indvirket
herpå. Først vil det blive gennemgået hvilke problemer, der tidligere har været med
kysterosion i området. Derefter vil områdets geologi og geomorfologi blive gennemgået, med
henblik på at undersøge, om der kan forventes yderligere erosion i området.
2.2.1 Kysterosion ved Klim Strand
Kysten ved Klim Strand har bevæget sig gennem tiderne. Fra Littorinahavets tid, for 6.000
år siden, og frem til vor tid, har den isostatiske landhævning bevirket, at dele af den tidligere
havbund er blevet blotlagt og kystlinien har derfor flyttet sig længere mod nord [Trap, 1961,
s. 449]. Imidlertid er det ikke kun på en geologisk tidsskala, at kystlinjen har ændret sig. I
10

KAPITEL 2. SKITSERING AF PROBLEMET
historisk tid er der også sket en markant ændring i kystlinjen. I år 1962 blev den sidste klitrække
langs Klim Strand skyllet i havet på grund af kraftige vinterstorme. En vej langs klitrækkerne er
i denne forbindelse skyllet i havet [Aalborg Amtstidene, 1962], og et sommerhus led året efter
samme skæbne [Fjerritslev Avis, 1963]. Under Anden Verdenskrig blev der anlagt bunkere
ved Klim Strand cirka 100 m fra kystlinjen [Fjerritslev Avis, 1972]. I år 1962 blev én af de
mindre bunkere knust af bølgerne [Aalborg Amtstidene, 1962], så allerede dengang kunne der
observeres en ændring af kystlinjen. 57 år efter krigens slutning ligger disse bunkere i havet
og kun bunkernes øverste dele kan ses over havspejlet, jf. figur 2.2. Bunkerne ligger i år 2002
cirka 50 m fra kystlinjen, hvilket betyder at kysten har bevæget sig omkring 150 m ind i landet.
Figur 2.2: Bunkerne ud for Klim Strand De røde cirkler marker de to bunkere. Vejen fra
Klim Strand ses nederst midt i billedet [Viborg Amt GIS, 2003].
2.2.2 Områdets geologi og geomorfologi
I det følgende vil områdets geologi og geomorfologi blive gennemgået. Dette vil ske med
henblik på at undersøge, om det er forventeligt at den erosion, der tidligere er blevet påvist, vil
fortsætte. Først vil der blive set på den generelle geologiske udvikling i området. Derefter vil
undergrundens sammensætning blive undersøgt ved hjælp af georadar og geologiske profiler.
Områdets geologiske historie
Weichselistiden sluttede for cirka 10.000 år siden og isen smeltede bort fra Danmark for sidste
gang [Galsgaard, 1998, s. 33]. Isens masse havde da presset landet ned. Afsmeltningen bevirkede
derfor, at landet hævedes og at vandstanden i verdenshavene steg. Afsmeltning sker
11

2.2. PROJEKTOMRÅDET
hurtigere end landhævning, hvorfor landhævningen først blev dominerende for omkring 6.000
år siden. Dermed kom store dele af landet op over havets overflade [Trap, 1961, s. 449]. Landhævningen
har fortsat frem til vor tid og foregår stadig væk. Ligevægtslinien for landhævningen
går skråt gennem Danmark, fra Nissum Fjord til nord for Falster. Længst mod nord hæves
landet mest [SNS 3, 2003]. Ved Klim Strand har landet hævet sig med mellem 5 og 6 m i løbet
af de sidste 6.000 år [Andersen, 1992, s. 31].
For at finde grunden til, at Bulbjerg, Svinkløv og Klim Bjerg fremstod som øer i Littorinahavet,
er det nødvendigt at gå tilbage til Permtiden (290-245 mio. år siden). I løbet af Permtiden
blev Danmark dækket af et hav på grund af tektonisk aktivitet. En senere sænkning af havspejlet
bevirkede, at der i det afgrænsede indhav blev udfældet et saltlag på 50-200 m på grund af
fordampning [Geografweekend, 2003]. I de efterfølgende geologiske perioder blev der aflejret
sand, ler, kridt og kalk oven på saltlaget, hvorfor saltlaget i dag ligger i en dybde af 5-6 km
[Larsen, 1989, s. 10]. Ved denne dybde bliver salt plastisk og vil, som følge af lavere massefylde
end de overliggende lag, bevæge sig opad og forårsage en landhævning i form af en
salthorst [SNS 1, 2003]. Disse saltbevægelser startede i Trias (245-208 mio. år siden), og har
fortsat op til vore dage [Nielsen, 1995, s. 14]. Ved Bulbjerg og Klim Bjerg kan, der i dag, ses
områder med blottede kalk- og flintforekomster. Det skyldes, at undergrunden i hele projektområdet
er blevet presset op af en salthorst, kaldet Fjerritslev Saltstruktur [Andersen, 1992, s.
94]. Dette har haft den effekt, at lagene, der overlejrer salthorsten, er blevet foldede. Herefter
er de omkringliggende områder indsunket som følge af, at salthorsten disse steder er blevet
opløst [Andersen, 1992, s. 94].
Littorinahavet opstod for 8.000 år siden og var udbredt i omkring 2.200 år
[Geologisk leksikon, 2003] og kystlinien i projektområdet var længere mod syd end den er i
dag. Da den isostatiske landhævning blev dominerende, bevægede kysten mod nord og blotlagde
projektområdet. Under denne proces har kystprocesser kontinuerligt foregået, og de kystelementer,
som Littorinahavet har efterladt, kan genfindes i landskabet i dag.
Kystlandskaber
Kyster er dynamiske og der sker konstant aflejring og erosion. Sedimenter vil blive aflejret
steder hvor havet er roligt, mens kystlinien vil blive eroderet hvor havet har mere energi. I
Littorinahavets tid har havet kunnet strømme mellem Bulbjerg og Svinkløv, ind til Limfjorden
[Christensen, 1992, s. 124]. Dermed har det haft mulighed for at aflejre og erodere i landskabet.
Littorinahavet har skabt forskellige landskabselementer, der i det følgende vil blive påvist på
baggrund af en kortanalyse.
Der hvor kysten slår et knæk, sker der en aflejring efter knækket nedstrøms, hvis der sker
en transport af sedimenter, jf. figur 2.3 på næste side. Aflejringen sker ved, at bølgefronten
refrakteres efter knækket, og den kystnære del af bølgefronten mister energi. Derved får sedimenterne
ro til at blive aflejret [Strahler og Strahler, 1992, s. 383]. Efterfølgende vil flere
sedimenter blive aflejret ovenpå og der vil blive udbygget en krumodde.
12

KAPITEL 2. SKITSERING AF PROBLEMET
Figur 2.3: Krumodde Måden sedimenter aflejres på, efter et knæk på kysten nedstrøms.
I en stormsituation vil der blive kastet større sedimenter op på kysten. Disse lægger sig i en
vold på stranden, kaldet en strandvold [Galsgaard, 1998, s. 75]. Den del af landskabet der har
ligget under havet er plant og horisontalt [Christensen, 1992, s. 167]. Dette skyldes, at sedimenter
aflejres horisontalt i vand [Skinner og Porter, 2000, s. 200]. Når strandvolde, som følge
af regression, bliver tørlagte, kaldes de som landskabsform for rimmer. I et system af parallelle
rimmer findes der en lavning mellem hver, hvilket kaldes en dobbe [Nielsen og Nielsen, 1978,
s. 155].
Kystmorfologiske elementer, der kan genfindes ved projektområdet, er tegnet ind på kort,
jf. figur 2.4 på den følgende side og figur 2.5 på næste side.
Ved Klim Strand kan der i dag ses et rimme-dobbe-system langs kysten, ved at der findes
langstrakte søer parallelt med kysten, jf. figur 2.5 på den følgende side kort 1. Søerne er dobber,
der er opstået mellem rimmerne. Søerne langs a er blevet dannet først, hvorimod de andre er
kommet til senere. De yngste søer ligger dermed nærmest havet. Dette afspejler, at kysten
har trukket sig tilbage mod nord. Dette rimme-dobbe-system er fundet ved sammenligning af
ortofotos af et kendt rimme-dobbe-system fra Ålbæk [Nielsen og Nielsen, 1978, s. 154].
Nordvest for Gøttrup Rimme ligger Klim Odde, jf. figur 2.5 på næste side kort 2. Denne
krumoddestruktur tyder på, at der har været et stræde imellem Gøttrup Rimme og Klim Odde.
Det kan ses ud fra højdekurverne, at det mellemliggende område er fladt, hvilket indikerer,
at det har været dækket af hav. Der findes to krumodder ved Klim Odde, jf. figur 2.5 på den
følgende side kort 2. Først er krumodde a blevet dannet, hvorefter en ændring i strøm- eller
sedimentationsforhold har bevirket, at en ny krumoddedannelse, b, er begyndt.
13

2.2. PROJEKTOMRÅDET
1
Gøttrup
Rimme
Klim Strand
2
Højdekurver, ækvidistanse 2,5 m
Nærkortområder
Littorinahavets kystlinie
0 2
4
Kilometer
Figur 2.4: Højdekurvekort De grønne firkanter repræsenterer kort 1 og 2, jf. figur 2.5.
Den lange blå linie viser kystlinien fra Littorinahavet. Den blå cirkel viser Gøttrup Rimme.
[KMS, 1976, Baggrundskort og højdekurver]
1 2
c
d
b
a
0 0,25 0,5 1
Kilometer
a
b
0 0,25 0,5
Kilometer
Figur 2.5: Elementer fra kystlandskabet Kort 1: Rimmer og dobber ved Klim Strand. Kort
2: Krumodder ved Klim Odde. Kystelementerne er indtegnet med lilla, a er ældst, b er næst
ældst osv., [KMS, 1976, baggrundskort].
14

KAPITEL 2. SKITSERING AF PROBLEMET
Det kan i øvrigt ses af krumoddens form, at netto strømningsretning har været mod sydvest.
Med netto strømningsretning menes den fremherskende strømretning over en længere periode,
og krumodden har fået tid til at udvikles. Krumodderne stammer fra den tid, hvor der i dette
område var en kanal fra Limfjorden til Vesterhavet, den såkaldte Sløjkanal. Kanalen har haft
en cirka 100 m bred rende med stejle sider [Andreasen og Grøn, 1995, s. 31]. Der er endnu
uklarheder om, hvornår kanalen blev lukket for vandgennemstrømning, men et bud er, at den
stadig var åben i vikingetiden [Andreasen og Grøn, 1995, s. 30]. Efter at kanalen er blevet tørlagt,
som følge af regressionen, er den blevet dækket af et op mod 20 m tykt flyvesandsdække
[Andreasen og Grøn, 1995, s. 31].
Højdekurverne fra Svinkløv og syd mod Gøttrup Rimme forløber parallelt og tæt, hvorfor
der her ligger en stejl skråning, jf. figur 2.4 på forrige side. Denne stejle skråning lå som en
kystklint ved Littorinahavet. Gøttrup Rimme er startet som en krumodde, hvorpå der er blevet
dannet strandvolde [Andersen, 1992, s. 92]. Strandvoldene er blevet udbygget gradvist, og ses i
dag i landskabet som et rimme-dobbe-system [Andersen, 1992, s. 92]. De tørlagte krumodder
ved Gøttrup Rimme og Klim Odde er beviser der understøtter at dele af området har været
dækket af hav.
I det foregående afsnit er projektområdets geologi og geomorfologi blevet gennemgået.
Det er blevet belyst, hvordan de landskabselementer, der ses i dag, er blevet dannet. Det er
vist, at projektområdet er præget af Littorinahavets udbredelse, og de kystmorfologiske landskabselementer
der, som følge af landhævningen, er blevet dannet.
Georadarundersøgelse af området
For nærmere at undersøge hvordan undergrunden i projektområdet er opbygget, er der blevet
kørt tre gange med georadar vinkelret på kysten og en gang langs med kystlinen på strandsiden
af første klitrække, jf. figur 2.6 på den følgende side. Det ene georadarprofil bringes i teksten,
mens de sidste tre kan findes i appendiks A på side 95. Formålet med at undersøge undergrundens
opbygning er at se, om der er risiko for at den erosion, som tidligere er blevet påvist, vil
fortsætte i fremtiden.
Metode
Georadaren er en geofysisk metode, der bruges til at kortlægge strukturer i de øverste jordlag
[Nielsen, 1995, s. 160]. En georadar består af en sender og en modtager, der er monteret på
en vogn, som skubbes hen over jordens overflade [Nielsen, 1995, s. 160]. Senderen udsender
gennem en antenne elektromagnetiske bølger lodret ned i jorden vinkelret på overfladen. Bølgerne
udsendes som impulser [F. Andreasen, 2003, s. 36]. Modtageren optager styrken af den
impuls der bliver reflekteret af jordlagene og tidsforskellen mellem den udsendte impuls og
refleksionen (tovejstiden) [Lyngsie, 2003] [F. Andreasen, 2003, s. 18]. Elektromagnetiske bølger
består af et elektrisk felt og et magnetisk felt, der bevæger sig med lysets hastighed og uden
energitab i luften ved jordens overflade [F. Andreasen, 2003, s. 19]. Passerer bølgerne imidlertid
gennem et materiale, der er elektrisk ledende eller magnetiserbart, vil bølgerne tabe energi
15

2.2. PROJEKTOMRÅDET
ved passagen. Energitabet betegnes som det dielektriske tab [F. Andreasen, 2003, s. 19]. De
elektromagnetiske bølger, der sendes lodret ned gennem jordoverfladen og passerer gennem
forskellige jordlag, vil møde lag med forskellig modstand. En høj ledningsevne vil betyde, at
en stor del den udsendte impuls absorberes [F. Andreasen, 2003, s. 19]. Hver enkelt jordart har
forskellig elektrisk ledningsevne, der påvises med en georadar. Sand kan have en modstand på
over 200 ohm pr. m, mens ler kun vil have en modstand på mellem 4 og 30 ohm pr. m. Der
er derfor store forskelle i forskellige jordarters ledningsevne [Geofysik, 2003]. Georadaren er
ikke velegnet til undersøgelser af indholdet af lavmodstandslag, da impulsen her absorberes.
Ioner er også elektrisk ledende, og derfor vil horisonter indholdene opløste ioner også absorbere
de elektromagnetiske bølger udsendt af georadaren [Lyngsie, 2003]. Dette kommer blandt
andet til udtryk hvis der køres med georadaren over lag indeholdende salt grundvand.
Figur 2.6: Ruterne for optagelse af radargrammer De optegnede linier viser, hvor der er
blevet optaget med georadar. Ruterne er opmålt med GPS [KMS, 1976, Grundkort].
Ud fra den modtagende impuls laves der et radargram, der er en grafisk afbildning af, hvor
meget af den elektromagnetiske stråling der er blevet reflekteret og absorberet af de forskellige
jordlag i forskellige dybder. Georadarens impulser vil blive reflekteret af store sten og
tørv, mens eksempelvis flyvesand ikke vil kunne ses på et radargram. Refleksionen sker ved
overgangen mellem lag med forskellig ledningsevne. Georadaren bruges dermed til at påvise
overgangen mellem lag der har stor modstand, som sandlag, og lavmodstandslag, som for eksempel
ler. Det skyldes, at den elektriske ledningsevne for disse materialer er meget forskellig
[Nielsen, 1995, s. 161].
Der er altså stor forskel på udbredelseshastigheden af de elektromagnetiske bølger i for-
16

KAPITEL 2. SKITSERING AF PROBLEMET
skellige jordlag. Tovejstiden kan derfor bruges til at lave en dybdeakse på radargammet. Den
elektromagnetiske bølges hastighed gennem en jordart afhænger af vandindholdet, den mineralogiske
sammensætning og kornstørrelsesfordelingen [F. Andreasen, 2003, s. 23]. Specielt
vandindholdet har stor indflydelse på udbredelseshastigheden, desto højere vandindholdet er,
desto lavere er udbredelseshastigheden. I et flyvesandsområde vil de elektromagnetiske bølger
bevæge sig med en hastighed på 18 ns. pr. m i den umættede zone, mens hastigheden stiger til
32 ns. pr. m. i den mættede zone. Det er derfor vigtigt at have kendskab til grundvandsspejlets
beliggenhed, for præcist at kunne omregne tovejstiden til en dybde.
Med georadaren er det forskelligt, hvor dybt impulserne trænger ned i undergrunden, alt
efter hvilken type antenne der anvendes. Med den antenne, der blev brugt på feltturen var det
muligt at få rimelige resultater 3-6 m nede. Til den undersøgelse der blev udført på feltturen,
blev der anvendt en sender, der udsendte 20 impulser pr. m.
Resutater
For bedre at se hvad profilerne indeholder, er de blevet angivet med en gråtonet farveskala og
noget af den elektromagnetiske støj er blevet fjernet. Støjen kan komme fra det anvendte apparatur
og fra eksterne støjkilder som eksempelvis højspændingsledninger. Der er ligeledes blevet
tilføjet en dybdeakse regnet ud efter, at impulserne bevæger sig 18 ns. pr. m [Nielsen, 1995,
s. 161]. Dette er en forsimpling, da det angiver de elektromagnetiske bølgers hastighed i den
umættede zone. Beliggenheden af grundvandsspejlet er imidlertid ikke kendt. Dybdeangivelserne
og hældningen på horisonterne, der omtales i det følgende, skal derfor tages med et vist
forbehold, da de ikke er et præcist udtryk for den reelle dybde. Der er ikke blevet korreleret
for at optagelsen er foregået i forskellige koter. Det er derfor muligt, at to strukturer, der på
radargrammet ligger i forskellig dybde, ligger i samme kote. På de radargrammer, der er blevet
optaget, er særligt fremtrædende strukturer blevet markeret. Bemærk, at længdeskalaerne er
forskellige for profilerne.
Analyse
Profil 1: Ruten der er blevet kørt med georadaren kan ses på kortet, jf. figur 2.6 på modstående
side. På de første cirka 700 m er der ingen refleksion i undergrunden, hvilket tyder på, at den i
dette område består af flyvesand eller andet højmodstands materiale, der ikke giver refleksion,
jf. appendiks A på side 95. Cirka 600 m og 700 m efter starten på optagelsen af radargrammet
i en dybde af cirka 4-5 m, ses en mørk hældende struktur. På radargrammet er overfladen markeret,
jf. appendiks A på side 95. Strukturerne markerer litologiske skift i undergrunden og har
en hældninger på 6,4 % og 5,5 % mod havet. Disse tolkes derfor til at være gamle strandvolde,
der efter regressionen er blevet overlejret med flyvesand. Fra 700 m til 850 m efter georadaroptagelsens
start ses en mørk struktur, der er markeret på radargrammet, jf. appendiks A på
side 95. Undergrunden i dette område består derfor af forskellige lag af materiale, hvor forskellen
i ledningsevne er stor. Dette tolkes til at være en aflejring af grus. Cirka 850 m efter
start stopper profilet brat, hvilket skyldes, at georadaren er så tæt på havet, at ionerne i det
underliggende saltvand absorberer georadarens impulser.
17

2.2. PROJEKTOMRÅDET
Figur 2.7: Radargram fra profil 2 Radargrammet har 10 gange overhøjde.
Profil 2: Radargrammet er optaget fra nedgangen til Klim Strand og ud til kystlinien, jf. figur
2.6 på side 16. På dette radargram er der en tydelig inddeling af lag med forskellig ledningsevne,
der er markeret på radargrammet, jf. figur 2.7. Hældningen på lagene ligger på
mellem 8,5 % og 5,1 %, mod havet, hvorfor lagene tolkes til at være gamle strandvolde af
grus, der er blevet aflejret af havet. Ved 140 m stopper refleksionerne brat, hvilket skyldes at
georadaren er så tæt på havet, at ionerne i det underliggende saltvand absorberer georadarens
impulser. Det er derfor ikke muligt at sige, hvordan strukturen ser ud tættere på havet.
Profil 3: Radargrammet er optaget fra vejen ved Torup Strand mod stranden, jf. figur 2.6 på
side 16. På de første 40 m af profilet ligger der i cirka 7 m dybde en mindre mørk struktur, jf.
appendiks A på side 95. Fra cirka 100-200 m efter start ligger der ligeledes mørke strukturer
i 4-6 m dybde. En lignende struktur ses 300-400 m efter starten på optagelsen i 3-4 m dybde.
Alle er markeret på radargrammet og afspejler at der er sket et litologisk skift mellem materialer
med forskellig ledningsevne. Hældningerne på disse strukturer ligger på mellem 5,2 % til
5,6 % mod havet. Fra cirka 400-500 m efter starten antages det, at den struktur af grus, som
også er blevet påvist på de andre profiler kommer, hvilket er markeret på radargrammet. De
mindre grusstrukturer er blevet overlejret med flyvesand eller andet materiale, der ikke reflekterer
georadarens impulser. Radargrammet stopper brat på stykket længst ude mod vandet, da
der på dette stykke har været saltvand i undergrunden.
18

KAPITEL 2. SKITSERING AF PROBLEMET
Profil 4: Radargrammet er optaget umiddelbart før første klitrække, fra nedgangen til Klim
Strand Camping og til starten på profil 2, jf. figur 2.6 på side 16. Langs hele profilet er der
refleksion af georadarens impulser til en dybde af cirka 4-5 m, jf. appendiks A på side 95. Radargrammet
viser, at der i undergrunden er mange litologiske skift. Disse hælder denne gang
ikke entydigt, som på de andre radargrammer. Det skyldes, at georadaren under optagelsen af
dette profil, kørte parallelt med de gamle strandvolde. Det er altså den samme struktur, der
kunne observeres på profil 1, 2 og 3, men her på langs. Forekomsten har en ensartet koncentration
af grus også på denne led.
Georadarundersøgelsen viste, at der langs med stranden ligger en vold af grus. Det antages,
at denne grusvold er med til at beskytte kysten mod erosion, da den består af materialer, der
svært eroderes. Grusvolden har forskellig tykkelse og bredde ved de 3 profiler, som er lavet
vinkelret på kysten. Ved profil 1 er grusvolden bredest, ved profil 2 er den lidt smallere, mens
den er smallest ved profil 3. Dette bliver tolket til, at grusvolden er ved at blive borteroderet,
hvilket er et problem, hvis områderne bag denne består af materialer, der lettere eroderes (Pers.
Comm. [F. Andreasen, 2003]).
2.2.3 Geologiske profiler for området
Ved kysten findes, som nævnt tidligere, en formation af grus, der i øjeblikket sinker erosionshastigheden.
Formationen er imidlertid ved at blive gennembrudt, hvilket kan blive et problem,
hvis undergrunden på landsiden af formationen består af materialer der let eroderes. For at
undersøge hvordan sammensætningen i undergrunden er i projektområdet, er der blevet konstrueret
tre geologiske profiler der går gennem området. To der går vinkelret på kystlinien og
én der går langs med denne, jf. figur 2.8 på den følgende side. Et af profilerne bringes her i
teksten, mens de sidste to kan findes i appendiks B på side 97.
Metode
De geologiske profiler er lavet med data fra GEUS og stammer fra boringer foretaget i perioden
1951 og 1958. Korrelationerne er lavet ud fra den antagelse, at findes det samme lag i to
boringer ved siden af hinanden, er der tale om det samme lag, og derfor er de blevet forbundet.
Alle profilerne har kalk som det nederste lag. Det skyldes for det første, at kalklaget findes som
det nederste lag i syv af de analyserede boreprøver, hvilket er mere end nogen af de andre lag.
For det andet ligger der et kilometer tykt lag af kalk under moræne- og flyvesandsaflejringerne
i området [Andersen, 1992, s. 14]. I de boringer, hvor der ikke er fundet kalk, er det derfor
antaget, at det lag, der findes umiddelbart under disse, er et kalklag. Det er derfor ikke givet,
at kalkoverfladen ligger så højt i virkeligheden, som angivet på disse profiler.
Resultater
19

2.2. PROJEKTOMRÅDET
Signatur
3 Boringer til profil 1
3 Boringer til profil 2
3
3
3
3
3 Boringer til profil 3
3
3
3
3
3
Projiktions bånd
3
3
3
3
3
3
3
3
3
3
0 1
2
Kilometer
Figur 2.8: Placering af de tre geologiske profiler Prikkerne på kortet svarer til det sted,
hvor en boring er placeret, mens det gule bånd svarer til længden og bredden på profilet. Den
stiplede linie svarer til den linie boringerne er blevet projiceret ind på [KMS, 1976, Grundkort].
Figur 2.9: Boreprofil 2 Profilet har 10 gange overhøjde. De sorte streger repræsenterer en
boring.
20

KAPITEL 2. SKITSERING AF PROBLEMET
Analyse
Boreprofil 1: Profilet er det vestligste af de to profiler som er vinkelret på kystlinien. Det
strækker sig fra stranden og cirka 2 km ind i landet, jf. appendiks B på side 97. Ud fra profilet
ses, at den grusformation, der blev konstateret i georadarundersøgelsen, også her kan iagttages.
Ved kysten er den cirka 10 m dyb. Derudover ses det, at kalkundergrunden længst mod kysten
findes i 25 m dybde, mens den cirka 2 km inde i landet findes i cirka 10 m dybde, overlejret af
sand.
Boreprofil 2: Profilet er det østligste af de to profiler, som er vinkelret på kystlinien, jf. figur
2.9 på forrige side. Af profilet ses det, at kalkoverfladen ligger i en dybde af cirka 10 m
under havets overflade. Den er mod kysten overlejret med ler, mens den indadtil er overlejret
med både sand og ler. Cirka én km inde i landet findes der i overfladen endvidere en mindre
forekomst af grus nær overfladen.
Boreprofil 3: Profilet strækker sig øst-vest langs vejen mod Torup Strand, altså langs med
kystlinien, jf. appendiks B.2 på side 98. Det viser, at undergrunden langs stranden består af et
kalklag liggende i en dybde på mellem 0-15 m under havets overflade. Dette lag er overlejret
med sand, ler og grus, til cirka 5 m over havets overflade. Det langsgående geologiske profil
viser derfor at kalkoverfladen også langs med kystlinien ligger i samme højde i forhold til
havets overflade.
Af boreprofilerne for området fremgår det, at landet bag stranden hovedsageligt består
af sand og ler ned til en dybde af 10 m under havoverfladen. Enkelte steder ligger kalklaget
dog lidt højere. Kalken stammer fra Kridttiden, der sluttede for cirka 65 mio. år siden
[Andersen, 1992, s. 11]. Kalklaget ligger i forskellig højde i de forskellige profiler, hvilket
blandt andet skyldes den tidligere omtalte salthorst og erosionen der skete under Weichselistiden.
De lerlag, der findes oven på kalken, stammer fra tiden efter Weichselistiden, hvor hele
området var dækket af hav [Andersen, 1992, s. 98]. Sandlagene er sandsynligvis aflejret som
flyvesand, da sandflugt tidligere har været udbredt i området, men kan også være afsat som
marine aflejringer i Yoldia- eller Littorinahavet [Andersen, 1992, s. 98]. De gruslag, der findes
i nogle af boreprøverne og som kunne ses på georadaren, stammer overvejende fra erosionen
af kalkklinter, der tidligere fandtes i området og fra klinten ved Bulbjerg [Andersen, 1992, s.
91]. Derfor består hovedparten af stenene i disse gamle strandvolde af flint [Andersen, 1992,
s. 91].
Boreprofilerne viser, at området bag stranden hovedsageligt består af sand- og leraflejringer,
der let eroderes. Alt andet lige vil erosion accelerere, hvis det beskyttende lag af grus
forsvinder, da sandet lettere eroderes.
21

2.3. PROBLEMFORMULERING
2.3 Problemformulering
Temaet for GEO 1 er naturlandskabet. I og med at, naturlandskabet er dynamisk vil der foregå
ændringer i dette, hvorfor denne rapports undersøgelser vil forsøge at klarlægge nogle af de
processer der foregår i naturlandskabet. Selve løsningsforslaget til denne rapport vil fremlægges
på baggrund af undersøgelser og teorier i forbindelse med kystprocesser. I det foregående
afsnit blev det gennemgået, hvilke problemer kysterosion skaber i Danmark. Det er blevet
klargjort, at kysterosionen på den danske vestkyst både er et problem fordi den udgør en økonomisk
udgift for samfundet og fordi den fører til at kulturelle værdier går tabt. Ved Klim
Strand har kystprocesserne også været årsag til problemer, idet kystlinien er rykket omkring
150 m ind i landet siden Anden Verdenskrig. Områdets geologi er endvidere blevet gennemgået
med henblik på at undersøge om erosion vil fortsætte i fremtiden. Ved Klim Strand findes
der i undergrunden en grusvold foran et stort område med let eroderbart sand. Grusvolden er i
øjeblikket ved at blive gennembrudt, hvilket er et problem for området, da erosionen kommer
til at forløbe hurtigere, når grusvolden er væk. Fortsætter denne udvikling kan det blive nødvendigt
at sikre kysten mod erosion. På baggrund af disse skitserede problemer er følgende
problemformulering blevet opstillet:
Hvordan kan Klim Strand sikres mod erosion?
Den umiddelbare antagelse er, at der fortsat vil være problemer med erosion ved Klim
Strand. Spørgsmålet lægger derfor op til en udvælgelse af en kystsikringsmetode, der er tilpasset
til Klim Strand. Hermed menes, at områdets kystprocesser skal undersøges, og der gennem
en diskussion bliver fundet frem til omfanget af erosionen i dag og den erosion der kan forventes
i fremtiden. I og med at det er blevet antaget, at kysterosion fortsat vil være et problem,
vil forskellige kystsikringsmetoder blive diskuteret. For at kunne vælge en kystsikringsmetode
er det nødvendigt at have kendskab til kystprocesser og hvordan de indvirker på området, da
disse er bestemmende for hvordan erosionen i området sker. I rapporten vil det derfor være
nødvendigt også at finde svar på følgende spørgsmål for at svare på problemformuleringen:
Hvordan indvirker vinden på erosionen ved Klim Strand?
Det første spørgsmål lægger op til en undersøgelse af, hvordan vinden har indflydelse
på strandsedimenternes bevægelse ved Klim Strand. Det vil derfor være nødvendigt at
undersøge, om der er beviser på vinderosion i baglandet til Klim Strand. Endvidere
lægger spørgsmålet op til en undersøgelse af, om vinden har en indirekte indflydelse
på erosion ved Klim Strand.
Hvordan påvirker bølger kystudvikling?
Det andet spørgsmål lægger op til en gennemgang af, hvordan bølger teoretisk bevæger
sig, med fokus på kystzonen. Endvidere lægger det op til en undersøgelse af bølgers samspil
med udformningen af en strand. For at få den fulde forståelse for bølgers påvirkning
af kystudviklingen vil det være nødvendigt at undersøge bølger som eroderende medie.
Hvordan har kystlinien ved Klim Strand udviklet sig?
22

KAPITEL 2. SKITSERING AF PROBLEMET
Det tredje spørgsmål lægger op til analyse af, hvordan kystliniens udvikling ved Klim
Strand har været, set i et historisk perspektiv. Endvidere lægger det op til en kortsigtet
fremskrivning af kystliniens udvikling ved Klim Strand.
Ud fra besvarelsen af underspørgsmålene vil det være muligt, at udvælge en kystsikringsmetode
der kan sikre Klim Strand mod erosion. I rapporten vil der ikke blive taget højde for, om
det ud fra en politisk og/eller økonomisk vinkel er nødvendigt at sikre stranden mod erosion. I
denne rapport vil udgangspunktet derfor være, at kystlinien skal fastholdes på dens nuværende
position. I de teoretiske afsnit om kystprocesser, vil der udelukkende blive fokuseret på en
kystlinie som den ved Klim Strand.
23

2.3. PROBLEMFORMULERING
24

Kapitel 3
Fremgangsmåde
I dette afsnit vil det blive gennemgået, hvordan problemstillingen vil blive løst på baggrund af
forskellige metoder. Overordnet set er rapporten delt op i tre dele: en teoridel, hvor kystprocesser
generelt vil blive analyseret, en empiridel hvor kystprocesserne ved Klim Strand vil blive
analyseret og en løsningsdel, hvor løsningsforslaget vil blive fremlagt. De tre underspørgsmål
vil blive besvaret gennem teoridelen og empiridelen. Hovedspørgsmålet vil blive besvaret i
løsningsdelen på baggrund af resultaterne fra de foregående undersøgelser.
Først vil de feltobservationer, der blev gjort under de to feltture ved Klim Strand, blive
gennemgået. Dette gøres for, at få beskrevet de observationer der blev gjort, samt for at give
læseren et indblik i, hvordan Klim Strand fysisk ser ud.
Derefter vil der komme et teoretisk kapitel, hvor de processer, der former stranden og kystlinien,
undersøges. Dette skal give en grundlæggende forståelse af kystprocesser. I kapitelet
vil der tages udgangspunkt i de processer, der foregår ved en strand som Klim Strand. Først
vil vinden i projektområdet undersøges, for at se, om denne spiller en vigtig rolle i at forme
naturlandsakbet ved Klim Strand. Derefter vil bølger teoretisk blive gennemgået. Endvidere
vil sedimenttransporten vinkelret på og langs med kystlinien blive gennemgået. Under gennemgangen
af dette vil kystprofilets udformning og kystmorfologiske elementer undersøges.
Når teorierne er undersøgt, vil de forsøg, som er blevet foretaget i forbindelse med feltturene,
blive fremlagt. Under gennemgangen af de enkelte forsøg vil der blive draget paralleller
til den gennemgåede teori. De første tre forsøg bruges i rapporten til at understøtte den teori,
der er blevet gennemgået. Følgende forsøg vil indgå i rapportens empiriske del:
Bølgelaboratoriet Forsøget skal simulere sommer- og vintersituationer ved en strand.
Nivellering Forsøget skal vise, hvordan kystlinien og strandprofilet udvikler sig inden for en
kort tidshorisont.
25

Sedimenter på stranden Forsøget skal vise sammenhængen mellem sedimentstørrelsen og
hældningen på strandprofilet ved Klim Strand.
Jordbund Jordbundsudviklingen i det marine forland vil blive klarlagt og tidligere tiders
aflejringsforhold vil blive undersøgt.
Grundvand Undersøgelsen skal vise, hvilken indflydelse grundvandstrykket har på erosionen
ved Klim Strand. Der vil både blive inddraget feltundersøgelser og laboratorieforsøg.
Kystliniens udvikling Undersøgelsen skal vise, hvordan kystlinien har udviklet sig gennem
de sidste cirka 100 år og gennem de sidste cirka 30 år. Undersøgelsen vil også indeholde en
diskussion af, hvor meget erosion der kan forventes i fremtiden.
I løsningsdelen vil de kystsikringsmetoder, det er mulighed for at implementere på Klim
Strand blive gennemgået. På baggrund af analysen af områdets kystprocesser, vil sikringsmetodernes
egnethed til at sikre Klim Strand mod erosion blive vurderet. I den videre gennemgang
vil følgende kystmorfologiske definitioner blive anvendt, jf. figur 3.1.
Figur 3.1: Kystmorfologiske definitioner [Nielsen og Nielsen, 1978, s. 2]
26

Kapitel 4
Generel analyse af kystprocesser
4.1 Feltobservationer
Dette afsnit skal give læseren et indblik i de observationer gruppen gjorde på feltturene ved
Klim Strand, den 20. - 23. oktober og den 20. november 2003. Afsnittet skal være med til at
give en bedre forståelse af de fysiske rammer i området ved Klim Strand.
Selve strandbredden ved Klim Strand var omkring 80 m bred og afgrænses mod oplandet af
én klitrække. Langs kystlinien ses Bulbjerg mod vest, mens Svinkløv ses mod øst, jf. figur 4.1.
Figur 4.1: Klim Strand mod øst Svinkløv kan anes i baggrunden [Gruppe 3, 2003].
Klim Strand bestod af sand, grus og sten, som lå fordelt i op til fem langsgående zoner, jf.
figur 4.2 på næste side. Zonerne var veldefinerede, og materialets sorteringsgrad var forskellig
fra zone til zone. Langs zonerne var sorteringsgraden ikke ens, der var en tendens til at stranden
blev mere stenrig mod vest. Zonerne der bestod af sten, var hyppigst tæt ved strandbredden,
mens zonerne med sand var dominerende i nærheden af første klitrække. Fra første til sidste
27

4.1. FELTOBSERVATIONER
Figur 4.2: Klim Strand mod vest Bulbjerg kan anes i baggrunden [Gruppe 3, 2003].
undersøgelsesdag var der sket markante ændringer i den zone, der lå ned til kystlinien i den
østlige del af Klim Strand. Første dag bestod dette hovedsageligt af sten, mens denne zone
den sidste dag ikke kunne ses. Hældningen på profilet ned mod vandet ændredes langs kystlinien
ved, at denne var stejlere mod vest. Langs flere af zonerne var materialet blevet stablet
i en cirka 30 cm bred stejl vold. Den samme struktur blev observeret på den nederste del af
opskylsryggen, under en af nivelleringerne, der foregik i vandet. Her blev det ligeledes observeret
at der på bunden var bølger af sand liggende parallelt med stranden. Disse bølger havde
en brede på cirka 5-10 cm og en højde cirka 2-4 cm.
I forbindelse med en undersøgelse af grundvandet skulle der graves huller for, at der kunne
udtages vandprøver. Der blev gravet tre huller på forstranden. Her blev det observeret, at sedimenterne,
fra en dybde på cirka 10 cm og ned til grundvandsspejlet, var af grus. Gruset lå
inddelt i veldefinerede horisonter, med sedimenter af ens størrelse. Under gravningen blev dybden
på dette gruslag ikke fastlagt. Da der blev gravet foran første klitrække blev der ligeledes
observeret grussedimenter i de dybere lag. Alle steder hvor der blev gravet, indeholdt gruset
betydelige mængder af sten, der var større end 1 cm 3 .
Under feltturene var der til tider stærk vind på Klim Strand, men der blev ikke observeret
sandfygning. Det blev derimod observeret, at sandet havde samlet sig på østsiden af de
små planter, der stod ved foden af klitterne, da der her var læ. Klitrækken var beplantet med
marehalm og hjælme, og blev fladere længere vest på, til nærmest at være et fladt beplantet
område.
Ude i vandet kunne de øverste dele af to bunkere ses. Det var forskelligt, fra dag til dag,
hvor stor en del af bunkerne der var synlig. Dette kan forklares med tidevandsforskelle og
bølgestørrelsen. Variationen var, efter skøn, under 0,5 m.
På den sidste dag kom bølgerne skråt ind på stranden, fra nordvestlig retning. De brød på
revlerne, dog ikke langs hele kystlinien. Dette hænger sammen med, at bunden er ujævn, og
at bølgerne dermed rammer bunden på forskellig tid. I afgrænsede områder blev bølgen ikke
28

KAPITEL 4. GENEREL ANALYSE AF KYSTPROCESSER
brudt. På et specifikt sted kunne dette observeres og her var der en højere opskylsryg end de
steder hvor bølgerne brød på revlerne. Bølgernes brydningsform ændredes fra første til sidste
undersøgelsesdag ved, at de brød kraftigere den sidste dag. Den sidste observationsdag var
bølgerne skønsmæssigt højere end de foregående dage.
Samlet set er der sket ændringer fra første til sidste undersøgelsesdag. Bølgernes brydning
har ændret sig, hvorimod vindhastighed og retning har været forholdsvis stabile under feltturene.
Endvidere er der på en mindre del af stranden sket en lille ændring i en af zonerne.
Feltobservationerne vil løbende blive inddraget i resten af rapporten.
4.2 Vind
I dette afsnit vil vindens påvirkning af naturlandskabet ved Klim Strand analyseres. Baggrunden
for dette er, at det ønskes undersøgt i hvor høj grad vinden har indvirkning på erosionen
i projektområdet. I de sidste århundreder har der i projektområdet været problemer med vinderosion,
hvilket er blevet forsøgt afhjulpet på forskellige måder. Allerede i år 1539 forbød
Christian 3. brugen af hjælme til tagdækning og fodring af dyr. Hjælme og marehalm kan gro i
den næringsfattige jord ved kysten og begrænser derfor sandflugt [Galsgaard, 1998, s. 87-88].
Lovindgrebet afhjalp imidlertid ikke problemerne fuldstændigt. I år 1890 blev Vester Torup
Klitplantage sydvest for Klim Strand anlagt for at holde på flyvesandet, og dermed modvirke
vinderosionen [SNS 2, 2003].
Vinden ved Klim Strand er, som i resten af Danmark, hovedsageligt en vestenvind
[Høgh-Schmidt og Søgaard, 1980, s. 97-101]. For at illustrere den konkrete vindsituation i projektområdet
anvendes vindroser, jf. figur 4.3 på den følgende side. Vindroser er en grafisk opstilling,
der viser vindens orientering og hastighedsfordeling på den specifikke målelokalitet.
Vindrosen er inddelt i 12 sektorer, der hver repræsenterer 30 ◦ . Derudover er den inddelt i 3 hastigheder
0,2-5,0 m/s, 5,0-11,0 m/s og >11,0 m/s. Vindobservationer på under 0,2 m/s betegnes
som vindstille [Cappelen og Jørgensen, 1999, s. 18].
DMI udarbejder vindroser ud fra klimastationer rundt om i landet. Ved Klim Strand er der
imidlertid ingen klimastation, hvorfor der er blevet valgt vindroser fra de to kystnære observationssteder,
der ligger tættest ved projektområdet. Det antages, at vindens hastighed og retning
ikke ændrer sig betydeligt mellem de to observationssteder, hvorfor de skulle give et tilnærmet
billede af vindforholdene ved Klim Strand.
Ved Kandestederne kommer 18,7 % af vindobservationerne fra vest eller vest-sydvest med
en vindstyrke på mellem 5,0-11,0 m/s. Desuden kommer 3 % af målingerne fra en vestlig
eller vest-sydvestlig retning med en hastighed på over 11,0 m/s. Ved Klitmøller Huse er den
fremherskende vindretning den samme. Her er der dog en øget vest-nordvestenvind, hvilket
skyldes at denne kyststrækning ikke ligger i læ af de norske fjelde, som er tilfældet ved Kandestederne
[Høgh-Schmidt og Søgaard, 1980, s. 97-101]. Ved Klitmøller Huse er 20,2 % af
observationerne vestenvind med en hastighed på mellem 5,0-11,0 m/s. Ligeledes er 14 % af
29

4.2. VIND
Figur 4.3: Vindroser Vindroser fra Klitmøller Huse (tv) og Kandestederne (th)
[Cappelen og Jørgensen, 1999, s. 153 og 173].
målingerne vestenvinde med en hastighed på over 11,0 m/s. Ud fra disse observationer tolkes
den fremherskende vinderetning ved Klim Strand til at være vestenvind.
Effekterne af vindens retning og styrke i området ses blandt andet ved parabelklitterne 1-2
km inde i landet fra kystlinjen ved Klim Strand. Parabelklitterne dannes ved at der sker et vindbrud
i klitrækken. Dermed har vinden lettere ved at transportere sandet bort [Galsgaard, 1998,
s. 87]. Parabelklitter er kendetegnet ved at de vandrer med den fremherskende vindretning med
deres arme mod vinden. Armene på parabelklitterne i projektområdet vender mod vest og viser
derved, at den fremherskende vindretning ikke har ændret sig betydeligt siden deres fremfærd
blev stoppet under oprettelsen af Vester Torup Klitplantage i år 1890.
Vinden transporterer sedimenter på tre forskellige måder: surface creep (krybning), saltation
(hop) og suspension (svæv). Transport af sedimenter afhænger af sedimenternes størrelse,
vindens styrke og jordens fugtighed.
De mindste sedimenter vil først blive påvirket af vindens energi. Dette kommer af, at overfladen
i forhold til massen er større ved mindre sedimenter end ved større sedimenter. Dermed
vil transporten af fint sand begynde ved en lavere vindstyrke end groft sand. Den proces,
hvor de mindste sedimenter fjernes og de større bliver liggende tilbage, kaldes deflation
[Skinner og Porter, 2000, s. 344]. Udover sedimentstørrelsen, vil vindstyrken afgøre evnen til
at transportere sedimenter. Dette hænger sammen med, at stærkere vind har mere energi, og at
den derfor også kan overføre mere energi til sedimenterne. Hvis jordens fugtighed er høj, som
den ofte er ved Klim Strand, vil hulrummene mellem sedimenterne være vandfyldte. Dette
medfører, at vægten på det enkelte sediment forøges, hvilket gør, at vinderosion bliver besværliggjort,
eftersom de letteste sedimenter bliver transporteret først af vinden. I tilfælde af høj
vindstyrke, lav fugtighed og små og lette sedimenter er erosion dermed sandsynlig.
30

KAPITEL 4. GENEREL ANALYSE AF KYSTPROCESSER
Under feltturene på Klim Strand kunne der observeres grus- og sandsedimenter på stranden.
Grussedimenterne var af en sådan størrelse, at vinden ikke havde nogen indflydelse på
dem. Sandet var af forskellig sorteringsgrad, med grovere sand ned mod vandet. Mod klitrækken
lå det finere flyvesand, der er blevet transporteret af vinden og aflejret her. Endvidere kunne
der ses beviser på sandfygning, idet sand var samlet på læsiden af bevoksningen, der var samlet
i tuer. De steder der var sket et brud i klitrækken, hvor vegetationen var blevet fjernet, kunne
det ses, at vinden havde eroderet i klitrækken. Dette var dog ikke hyppigt forekommende.
Vinden har i dag begrænset mulighed for at forme naturlandskabet ved Klim Strand. Grundene
hertil er blandt andet de store sedimenter på stranden, der bevirker, at der kun sker en
begrænset deflation på de mest udsatte områder. Derudover begrænser udbredelsen af marehalm
og hjælme sandflugten i klitterne. Vindens direkte betydning er dermed begrænset, hvorimod
vinden er betydningsfuld ved generering af bølger, hvilket vil blive behandlet i afsnittet
herefter.
4.3 Bølger
For at kunne forstå hvordan bølger påvirker udviklingen af kysten, vil der i dette afsnit blive
gennemgået, hvordan bølger bevæger sig over havet og deres transformation i den lavvandede
kystzone. Det vil derfor være nødvendigt at forklare, hvordan bølgen udvikles og hvordan
energien i forskellige bølger afhænger af bølgetypen.
Bølger kan opdeles i to hovedgrupper, kapillarbølger og tyngdebølger. Kapillarbølger forekommer
på en stillestående vandoverflade, hvor en kortvarig vindpåvirkning kan danne små,
uregelmæssige bølger. Disse bølger stopper så snart vinden forsvinder. Forsætter vindpåvirkningen
bliver bølgerne omdannet til tyngdebølger, som er større vindpåvirkede bølger, der er
lang tid om at falde til ro igen [Nielsen og Nielsen, 1978, s. 7]. Der er andre mekanismer der
også kan skabe bølger, for eksempel seismisk aktivitet på havbunden og månens påvirkning
af havene i form af tidevand. Vægten vil i denne raport blive lagt på tyngdebølger, fordi det
primært er disse bølger der findes ved Klim Strand.
Der bliver overført energi fra atmosfæren til havet, i form af friktion på vandoverfladen og
af vindens tryk. Bølger er defineret ud fra tre termer: bølgelængden (L), bølgehøjden (H) og
bølgeperioden, jf. figur 4.4 på næste side. Bølgelængden er defineret som længden fra bunden
af en bølgedal til bunden af den følgende bølgedal. Højden på en bølge er den vertikale afstand
fra en bølgedal til en bølgetop. Bølgeperioden er den tid det tager to bølgetoppe at passere det
samme punkt [Nielsen og Nielsen, 1978, s. 7]. Det er også nødvendigt at skelne mellem dybt
vand og lavt vand, da det er på lavt vand at bølgerne skifter form:
31

4.3. BØLGER
Dybt vand
Mellem zone 1
4
Lavt vand
h
L
> h
L
h
L
> 1
2
> 1
20
< 1
20
h = vanddybden
L = bølgelængden på dybt vand
[Komar, 1998, s. 164]
Figur 4.4: Vandmolekylernes bevægelse i en bølge [Skinner og Porter, 2000, s. 380] Bemærk,
at bølgeperioden ikke er afbilledet i figuren.
Tyngdebølgers størrelse afhænger af fire faktorer:
Vindens hastighed
Vindens varighed
Det frie stræk
Vanddybden
Ses der på en havoverflade der bliver påvirket af en konstant vind, vil længden af havoverflade,
hvor vinden kan opbygge bølgen, have betydning, altså det frie stræk. Påvirker vinden
derimod kun havoverfladen kortvarigt, er det frie stræk uden betydning for bølgestørrelsen.
Ved en oceankyst er der muligheder for et så stort frit stræk, at vindsystemer ikke kan påvirke
havoverfladen kontinuerligt med samme hastighed og i samme retning. Derfor vil det ikke nødvendigvis
være de største bølger der rammer kysten. Bølger, der kommer ind på lavere vand,
vil forholdsvis hurtigt opnå en maksimal størrelse, afhængig af dybden og vindhastigheden.
Derefter vil bølgehøjden blive konstant og bølgelængden vil blive længere. Dette er på grund
af friktion med bunden [Nielsen og Nielsen, 1978, s. 25].
32

KAPITEL 4. GENEREL ANALYSE AF KYSTPROCESSER
I Danmark kan der være forskel på hvor stort det frie stræk er fra kyst til kyst og vanddybden
kan også variere. Vindens varighed og vindens hastighed varierer med årstiderne. Danmark
ligger i vestenvindsbæltet, hvilket betyder at lavtrykssystemer med store vindhastigheder, tit
passerer landet om vinteren. Om sommeren rykker vestenvindsbæltet længere mod nord og
højtryk med svage vinde kan komme til at dominere det danske område. Det betyder, at en
vintersituation generelt vil være domineret af større og kraftigere bølger i en sommersituation
[Høgh-Schmidt og Søgaard, 1980].
Bølger får vandmolekylerne til at bevæge sig i cirkler. Derfor vil eksempelvis en korkprop,
der ligger på havoverfladen, bevæges op og ned og frem og tilbage, og kun have en lille netto
fremdrift. Diameteren på disse cirkulære bevægelser aftager indtil en dybde på det halve af bølgelængden,
kaldet bølgebasen, jf. figur 4.4 på modstående side. Ved bølgebasen er bevægelsernes
effekt lille. På dybt vand mister bølgen ingen energi ved bevægelse, da der ikke er friktion
mod bunden, men på lavere vand kommer der friktion ved bølgens base. Friktionen begrænser
den cirkulære bevægelse vertikalt, bevægelserne flader ud og bliver mere ellipseformede og
helt flade ved bunden. På lavt vand vil de cirkulære bevægelser være erstattet med flade bevægelser,
som giver bølgerne en horisontal frem- og tilbagebevægelse [Skinner og Porter, 2000,
s. 380-381], jf. figur 4.5. Når en bølge bevæger sig fra dybt vand til lavere vand, vil bølgens
form blive mere asymmetrisk. Det er fordi forskellen mellem vandpartiklernes hastighed og varighed
i den frem- og tilbagegående bevægelse bliver stadig større jo nærmere bølgen kommer
på kysten [Nielsen og Nielsen, 1978, s. 93]. Om vinteren vil vinden generelt være kraftigere,
hvorfor bølgerne vil blive større og mere asymmetriske længere inde mod kysten. Dette vil
være ekstremt i en stormsituation.
Figur 4.5: Bølgens bevægelse ind mod kysten Deformation af vandpartiklernes bane når
bølgen nærmer sig kysten [Komar, 1998, s. 166].
Bølgernes form bliver påvirket af ændringen i de cirkulære bevægelser. Dette forøger bølgens
højde, mindsker bølgelængden og giver en større fremadrettet hastighed. Dette ses ved,
at den forreste del af bølgen, der først bliver påvirket af friktion mod bunden, bliver højere.
33

4.3. BØLGER
Bølgens front bliver derved stejlere indtil bølgen ikke kan opretholde dens form og knækker
eller falder sammen [Skinner og Porter, 2000, s. 381]; [Komar, 1998, s. 166].
En bølge brydes, når bølgen bliver for stejl. Når vandpartiklernes hastighed i toppen af
bølgen overstiger resten af bølgen, vil toppen overhale resten af bølgen og brydes. Brændingszonen
er fra der hvor bølgen begynder at blive ustabil til der hvor bølgen er fuldstændig brudt
[Norges Tekniske Universitet, 1990, s. 5.42]. En bølge brydes generelt på tre måder: afløbsbrænding,
styrtbrænding og strandbrænding, jf. figur 4.6. Ved en afløbsbrænding topper bølgen
langsomt, og kollapser i en mængde af skum og bobler. Dette er typisk for en horisontal
havbund. Ved en styrtbrænding bliver bølgefronten næsten lodret. Derefter krummer den over
og falder fremad. Denne ses ofte i sammenhæng med en skrående havbund. Ved en strandbrænding
bliver bølgen stejl, ligesom ved en styrtbrænding, men i modsætning hertil stiger
strandbrændings bølgebase op ad en stejl havbund. Dette bevirker, at bølgens top kollapser og
forsvinder [Komar, 1998, s. 209].
Figur 4.6: Brændingstyper Brændingstyper i forhold til hældningen på havbunden
[Komar, 1998, s. 209].
Bølger indeholder både potentiel og kinetisk energi. Når vandoverfladen bevæges væk fra
ligevægtsniveauet, får den en potentiel energi. Desto længere vandoverfladen kommer væk
fra ligevægtsniveauet, desto højere er den potentielle energi, hvorfor den højeste potentielle
energi er i bølgetoppen. Samtidig genererer de cirkulære bevægelser under havoverfladen en
kinetisk energi. Integrerer vi både den potentielle energi og den kinetiske energi langs bølgens
længde, får vi bølgens totale energi [Komar, 1998, s. 167]. De to brændingstyper, der afgiver
mest energi i brændingszonen er afløbsbrænding og styrtbrænding. Afløbsbrændingen forekommer,
som nævnt tidligere, mest på en flad havbund hvor energien gradvist bliver trukket
ud af bølgen. Resultatet bliver derfor en mindre brænding, hvor energiafgivelsen ikke er så
stor. Energiafgivelse i en afløbsbrænding sker imidlertid over en større brændingszone end en
styrtbrænding. Styrtbrændingen sker på en mere skrående havbund, og derfor sker brydningen
mere pludseligt. Det betyder, at der er en større energiafgivelse over et mindre område
[C. Mytton, 2003]. Størrelsen af energiafgivelsen har betydning for hvor stor en erosion der
vil ske.
I kontrast til bølger på dybt vand, hvor bølgelængden og bølgehastigheden kun afhænger
af bølgeperioden, afhænger de på lavt vand primært af vanddybden. Denne dybdeafhængighed
34

KAPITEL 4. GENEREL ANALYSE AF KYSTPROCESSER
på lavt vand betyder, at bølgernes bevægelsesretning bliver berørt af friktionen med bunden.
Bølgefronten bliver derfor refrakteret (afbøjet) mod kysten, hvorved bevægelsesretningen ændres.
Dette skyldes, at første del af bølgefronten kommer på lavt vand først, hvorfor denne del
bremses først. Resten af bølgefronten fortsætter med uændret fart, men bliver løbende bremset
i takt med at den kommer på lavt vand [Nielsen og Nielsen, 1978, s. 37]. Refraktion af bølgerne
betyder at bølgeenergien bliver koncentreret mod en pynt, mens bølgeenergien vil blive
spredt ud langs kysten i en bugt [Skinner og Porter, 2000, s. 382].
Der er i dette afsnit blevet beskrevet generelt om bølger og deres fysiske egenskaber. Der
er blevet arbejdet med bølgens energi og afgivelsen af denne energi i form af bølgens brændingsformer.
Dertil er der beskrevet hvilke situationer (sommer/vinter) hvor energiafgivelsen
er størst. Til sidst er bølgernes refraktion blevet beskrevet.
4.4 Sedimenttransport i kystzonen
I det foregående er der blevet gennemgået, hvordan vinden påvirker Jordens vandmasser, og
hvordan der herved bliver skabt bølger. Dermed er grundlaget lagt for at undersøge bølgernes
påvirkning af kystzonen. I det følgende gennemgås, hvordan bølger, vind og strøm påvirker
kystens morfologi og dens udstrækning. Dette vil gøres for bedre at kunne forstå, hvordan
kysten har udviklet sig i projektområdet.
Kysterne på Jorden findes i forskellige udseender. Nogle er plane og har en bred strand,
andre er helt lodrette og har ingen strand. Det er også forskelligt hvilket materiale stranden består
af. Nogle kyster består af klipper, grovkornet og hårdt materiale, mens andre består af fint
materiale, der let eroderes. Den måde, hvorpå bølgerne, strømmen og vinden påvirker kysten,
er imidlertid alle steder den samme [Bascom, 1980, s. 248-249]. Derfor vil disse processer i
det følgende kort blive skitseret med henblik på en analyse af Klim Strand.
Først forklares hvordan strandens materiale påvirkes af bølgerne, når disse bryder i brændingszonen.
Derefter vil det blive skitseret, hvilke processer der er knyttet til transporten af sedimenter
vinkelret på kysten. Den terminologi, der bruges i kystmorfologiske sammenhænge,
vil blive introduceret, og det vil blive forklaret, hvordan stranden ændres i løbet af året. Endvidere
vil kystprofilets sammenhæng med sedimentstørrelse belyses. Afslutningsvis vil den
kystparallelle strøm blive anskueliggjort, med henblik på at undersøge sedimenttransport langs
kystlinien.
4.4.1 Fysiske processer på strandplanet
Når sedimenterne ligger opskyllet på stranden i forskellige formationer, bliver de holdt på
plads af en nedadgående kraft, tyngdekraften [Burcharth, 1984, s. 8.1]. Når stranden bliver
oversvømmet af, at en bølge slår ind over den, kommer sedimenterne til at stå under vand. Det
35

4.4. SEDIMENTTRANSPORT I KYSTZONEN
bevirker, at de, som følge af Archimedes lov 1 , vil miste det i vægt, som den masse af havvand,
de fortrænger. Sedimenterne bliver altså relativt lettere under vand på grund af opdriften.
Når vandet fra en bølge strømmer op eller ned ad opskylsryggen, vil der ske en overførsel
af den kinetiske energi i det strømmende vand til opskylsryggens materiale. Denne energioverførsel
vil ved en given tærskelværdi føre til, at de løse sedimenter bevæger sig hen over bunden,
som bundtransport [Burcharth, 1984, s. 8.1]. Er strømmen stærkere, vil nogle af sedimenterne
saltere (bevæge sig i hop) hen over overfladen. Med øget strømstyrke vil en del af materialet
blive suspenderet af turbulensen fra vandmasserne og i stedet blive transporteret i suspension
[Burcharth, 1984, s. 8.1]. Vandets strømning vil påvirke opskylsryggens sedimenter på to forskellige
måder. For det første vil der opstå en friktion mellem overfladen af kornene på opskylsryggen
og det strømmende vand, jf. figur 4.7 [Engelund og Hansen, 1967, s. 18]. Friktionen er
den modstand, der opstår, når de to medier gnider mod hinanden [Becker-Hansen, 2001]. For
det andet vil der, som følge af strømningen, være lavere tryk på oversiden af kornet end på
undersiden, hvorfor der opstår en opadrettet løftekraft [Engelund og Hansen, 1967, s. 18], jf.
figur 4.7.
Figur 4.7: Krafter der påvirker sedimenterne Sedimenterne bliver, foruden tyngdekraften,
også påvirket af en strømkraft og af en opadrettet løftekraft. Der er i denne forbindelse blevet
set bort fra vandets opdrift. Vandpartikelhastigheden stiger med højden [Burcharth, 1984, s.
8.1].
I strandzonen vil der være en strømning af vand fra grundvandet og ud mod havet, eller
fra havet til grundvandet [Burcharth og Willemoes Jørgensen, 1976, s. 85-89]. Hvis grundvandsgradienten
er rettet mod land, vil kraften fra grundvandstrykket bevirke, at grundvandets
strømning skaber et tryk, der er højere på undersiden af kornet end på oversiden, jf. figur 4.8 på
næste side. Denne kraft svarer til den løftekraft vandets strømning skaber i en bølge. Grundvandet
vil ikke skabe en strømningskraft af betydning, da vandet strømmer langsommere i
1 Opdriften på et legeme, der er nedsænket i en væske, er lige så stor som vægten på den fortrængte væske-
eller gasmængde [Øhlenschlæger, 1990, s. 45]
36

KAPITEL 4. GENEREL ANALYSE AF KYSTPROCESSER
Figur 4.8: Trykkræfter der påvirker strandens materiale Havvandet påvirker sandkornet
med en trykkraft på sandkornets overside. Sandkornet bliver også på undersiden påvirket af en
trykkraft skabt af grundvandet, hvis grundvandsgradienten er rettet mod land. Pilenes længde
angiver størrelsen på kraften, det ses at grundvandets påvirkning på sandkornet er højere end
havvandets. Grundvandet er derfor med til at destabilisere sandkornet.
grundvandet. Hvis grundvandsgradienten er rettet mod havet vil trykkraften fra grundvandet
være rettet mod land, hvorfor sedimenterne vil ligge mere stabilt. Dette kan opnås ved at dræne
stranden.
Ved de danske kyster er grundvandsgradienten oftest rettet mod land, og grundvandsudtrængning
er derfor en medvirkende årsag til den høje sedimenttransport. Senere i rapporten
vil det i laboratoriet blive undersøgt, hvor stor en indvirkning grundvandet har på kystprofilets
udseende jf. afsnit 5.5 på side 63.
4.4.2 Sedimentationshastighed
Med sedimentationshastighed forstås den hastighed et korn synker til bunds i en væske under
indflydelse af tyngdekraften [Engelund og Hansen, 1967, s. 12]. Sedimentationshastigheden
har stor betydning i kystmorfologiske sammenhænge, da den er afgørende for, hvor
langt et korn bliver transporteret af en bølge. Sedimentationshastigheden i havet afhænger
af flere ting, hvoraf de vigtigste er kornstørrelsen, kornets form og kornets relative masse 2
[Engelund og Hansen, 1967, s. 12]. Det er i denne forbindelse vigtigt at bemærke, at forholdet
mellem overfladearealet og rumfanget ikke er proportionalt. Dette kan forklares ved at betragte
et sandkorn som et kvadrat. Kornets overfladeareal vil være 6 cm 2 , hvis kornets rumfang er 1
cm 3 . Ved denne kornstørrelse er arealet altså seks gange så stort som rumfanget. Øges kornets
rumfang til 8 cm 3 , vil overfladearealet være på 24 cm 2 , og arealet er kun 3 gange så stort som
2 Den masse kornet har under vand. Denne ændrer sig i forhold til saltindhold og temperatur
[Engelund og Hansen, 1967, s. 12].
37

4.4. SEDIMENTTRANSPORT I KYSTZONEN
overfladen. Bliver der set på størrelsen af overfladearealet i forhold til rumfanget, er kornets
form også afgørende. Er et korn med en given masse afrundet, vil det have en større overflade
i forhold til rumfanget end hvis et korn med den samme masse er kantet. Dette kommer
af, at overfladearealet i forhold til rumfanget er lavere for en kugle end for alle andre former
[Nielsen og Nielsen, 1978, s. 83].
Dette betyder for strandens materiale, at strømkraften, der påvirker kornene, ikke tiltager
nær så hurtigt som tyngdekraften, med voksende kornstørrelse [Engelund og Hansen, 1967].
Derfor vil et korn med et stort overfladeareal i forhold til rumfanget, have en lavere sedimentationshastighed,
end et korn med et lavt overfladeareal i forhold til rumfanget. I havet vil det
betyde, at store sten ikke bliver transporteret nær så langt som sand, da sandet vil have en
lavere sedimentationshastighed, og altså kan være suspenderet i vandmasserne længere tid.
4.4.3 Strandprofilet
Når bølgen rammer kysten, vil noget af vandet perkolere ned i sandet på stranden, og derfra
tilbage til havet, mens resten vil skylle tilbage til havet på strandoverfladen. På opskylssiden
vil en del af strandmaterialet blive hvirvlet op i suspension af den turbulens, som bølgerne
skaber. Der vil derfor både ske en transport af materiale op på stranden og tilbage mod havet
[Bascom, 1980, s. 250-255]. Når sandet er i suspension, kræves der mindre energi for at flytte
det. På den måde er bølgerne med til at forme kysten, og derfor vil kysten ikke have den samme
hældning på hele dens udstrækning [Bascom, 1980, s. 250-255]. Et kystprofil siges at være i
ligevægt, hvis der har været en konstant bølgesituation og vandstand gennem længere tid og
profilet ikke udvikler sig yderligere [Kraus, 1992]. For at illustrere hvordan bølgerne påvirker
stranden, vil de enkelte elementer i kystzonen blive gennemgået i nedenstående afsnit. De
enkelte elementer kan ses på figur 4.9.
Figur 4.9: Kystmorfologiske elementer [Nielsen og Nielsen, 1978]
38

KAPITEL 4. GENEREL ANALYSE AF KYSTPROCESSER
Revler: Den første struktur bølgerne er med til at forme, når de nærmer sig kysten, er et
system af revler. Revler er en ophobning af sand og grus parallelt med kystlinien
[Becker-Hansen, 2001]. Under feltobservationerne blev der registreret revler, hvorpå bølgerne
brød, jf. afsnit 4.1 på side 27. Der findes to hovedtyper af revler: brændingsrevler og strandrevler.
Brændingsrevler dannes af den turbulens bølgerne skaber, når de passerer brændingszonen.
Derfor findes denne type revler længst fra kysten [Nielsen og Nielsen, 1978, s. 99-101]. Der
kan findes flere brændingsrevler på kysten, hvilket er et udtryk for, at revlerne er blevet dannet
ved forskellige bølgesituationer. Den anden type revler, strandrevlerne, dannes enten som
en brændingsrevle under ekstremt højvande eller som en opskylsryg på det indre strandplan.
Strandrevler er en mobil revletype, der ændrer sig i forhold til bølgernes indfaldsvinkel og
lokale strømforhold [Nielsen og Nielsen, 1978, s. 99-101].
Opskylsryggen: Efter at bølgen er brudt, vil noget af bølgens vand strømme op af opskylsryggen.
Den er karakteriseret ved at have en opskylsside, ud mod havet, og en overskylsside,
mod det marine forland. Opskylssiden hælder op til 20 % mod havet, mens overskylssiden kun
hælder nogle få procent mod det det marine forland [Nielsen og Nielsen, 1978, s. 103]. Under
feltobservationerne blev der registreret en opskylsryg langs hele kystlinien, samt flere opskylrygge
skabt under stormsituationer, som nu lå hævet over havet på forstranden, jf. afsnit 4.1 på
side 27.
Strandvolde: Under stormbegivenheder kan bølgerne kaste materiale op på bagstranden og
danne en ny opskylsryg parallelt med kystlinien, kaldet en strandvold [Galsgaard, 1998, s.
75]. Bagstranden er den zone på stranden, som kun i sjældne tilfælde påvirkes af bølgerne
[Nielsen og Nielsen, 1978, s. 105]. Strandvoldene markerer derfor den højeste vandstandslinie
bølgerne har været oppe på under stormsituationer. Er strandvolden opbygget af sand,
er den oftest blevet dannet ved en højvande begivenhed under fralandsvind. Dersom strandvolden
er opbygget af sten og groft materiale, er den blevet opbygget under pålandsstorme
[Nielsen og Nielsen, 1978, s. 105]. Dette er tilfældet, fordi der under pålandsstorme vil være
et større potentiale i bølgerne til at flytte de større sten op på forstranden. Sandet bliver i denne
forbindelse transporteret ud på det indre strandplan og aflejret der [Nielsen og Nielsen, 1978,
s. 105-107]. På feltturen blev der observeret flere strandvolde. Disse lå som zoner af materiale
med ens sorteringsgrad langs stranden, jf. afsnit 4.1 på side 27. Det var også de strukturer, der
kunne ses på radargrammerne, jf. 2.2.2 på side 15
Havstoksterrasse: Ved grænsen mellem strandplanet og forstranden findes havstoksterrassen.
Disse skabes af den turbulens, der opstår hvor tilbageskyllet møder opskyllet. Turbulensen
hvirvler de mindre sedimenter op og transporterer dem enten ud i havet, eller op på opskylsryggen.
Dermed bliver de større sedimenter opkoncentreret. Bredden af havstorksterrassen er
normalt under 0,5 m og hældningen kan være op til sedimentets maksimale stablingsvinkel
[Nielsen og Nielsen, 1978, s. 101]. Havstoksterasser blev iagttaget på feltturen som små volde
39

4.4. SEDIMENTTRANSPORT I KYSTZONEN
med en bredde på cirka 30 cm, jf. afsnit 4.1 på side 27.
Strandribber: I kystzonen findes der også mindre strukturer, strandribber, som profilet ikke
afslører. Strandribber er triangulære sandbølger, der dannes på havbunden, når strømkraften
kun lige overstiger den tærskelværdi, der skal til for at flytte strandsedimenterene. De bliver
dannet på steder i strandzonen, hvor bølgernes turbulens ikke er høj nok til, at strandribberne
bliver ødelagte [King, 1972], [Engelund og Hansen, 1967, s. 20]. Strandribbernes form afhænger
af strandens materiale samt bølgestrømmens hastighed og retning [Nielsen og Nielsen, 1978,
s. 113]. Bølgeribberne blev også iagttaget på feltturen, mellem kystlinien og første revle, jf.
afsnit 4.1 på side 27.
4.4.4 Materialeomlejring i løbet af året
Vinden og bølgerne ændrer sig gennem året, hvilket medfører at kystprofilet ligeledes ændrer
sig. Om vinteren indeholder bølgerne mere energi på grund af øget vindstyrke og er derfor
mere stejle. Større sedimenter vil i sådanne situationer bevæges i bølgeretningen som bundtransport,
mens de finere sedimenter vil transporteres i suspension fra stranden [Burcharth, 1984,
s. 9.1]. Det materiale, der ligger i strandzonen og som bliver udsat for bølgepåvirkning, vil derfor
i vintersituationer i høj grad blive sorteret. Om sommeren, når bølgerne er mindre stejle,
vil det fine materiale blive transporteret mod kysten, og der vil være en minimal transport af
materiale bort fra kysten [Burcharth, 1984, 9.1]. Det materiale, der bliver aflejret på stranden
om sommeren, vil lægge sig på opskylsryggen som en strandvold, jf. figur 4.9 på side 38.
Udover at der sker en høj grad af sortering i stormsituationer vil de stejlere bølger også
påvirke hældningen på strandprofilet. I vinterperioden vil strandprofilet i ligevægt være relativt
fladt [Burcharth, 1984, 9.1], og der vil blive skabt volde af groft materiale, som er kastet op
på stranden under stormsituationer (Pers. Comm. [F. Andreasen, 2003]). I roligere perioder
vil der ske en transport af fint materiale mod stranden, der aflejres på opskylsryggen som en
strandvold. Dette vil medføre, at den samme strand generelt vil være bredere om sommeren
end om vinteren [Kraus, 1992].
4.4.5 Strandmaterialets indflydelse på kystprofilet
Det materiale, som stranden består af, har også en indflydelse på, hvordan kystens profil ser
ud. Strande, der består af grove materialer som sten eller grus, vil generelt have en stejlere
hældning end strande, der består af fint materiale, som for eksempel sand, forudsat at bølgepåvirkningen
er den samme, jf. figur 4.10 på næste side. Det skyldes to ting. Det kræver, som
tidligere nævnt, mere energi at flytte materiale der er grovkornet, da strømkraften ikke tiltager
nær så hurtigt som tyngdekraften, med voksende kornstørrelse [Engelund og Hansen, 1967].
Derfor vil det grovere materiale, der befinder sig på kysten, forblive der, indtil hældningen på
strandplanet bliver så stejlt, at det kan flyttes af bølgerne. For det andet vil vandet fra bølgerne
40

KAPITEL 4. GENEREL ANALYSE AF KYSTPROCESSER
lettere perkolere ned gennem det grovkornede materiale, da det har en højere permeabilitet
[Skinner og Porter, 2000, s. 386]. Dette medfører, at der vil være mindre energi til materialetransport
i bølgen, når vandet skyller tilbage mod havet [Nordstrøm, 1992, s. 98]. Derfor
vil bølger ikke forme en strand med groft sediment i lige så høj grad som en strand med fint
sediment [Nordstrøm, 1992, s. 98].
Figur 4.10: Sammenhæng mellem hældningen og sedimentstørrelse Principskitse over forholdet
mellem hældningen på opskylssiden og middelsedimentstørrelsen. Første aksen er logaritmisk
[Nielsen og Nielsen, 1978, s. 102].
4.4.6 Den kystparallelle strøm
I det foregående er kystprofilets dannelse og udseende gennemgået. Der er vist hvordan de
brydende bølger påvirker sedimenterne, hvordan disse bevæger sig, og hvilke formationer de
danner. I det følgende vil den strøm, der transporterer sedimenter parallelt med kystlinien, blive
undersøgt. Det er denne parallelle strøm, der står for størstedelen af sedimenttransporten langs
kysten [Galsgaard, 1998, s. 68].
Havstrømme bliver dannet, når vindens friktion på havets overflade genererer bølger. Hvis
bølgerne rammer kysten med en ret vinkel, vil bølgen reflekteres [Komar, 1998, s. 336], jf. figur
4.11 på den følgende side. Bølgen vil bevæge sig langs kysten i truget og vil finde et svagt
sted på revlerne, hvor den kan bryde igennem. Disse gennembrud kaldes hestehuller, og strømmen
der dannes, kaldes en tværstrøm [Komar, 1998, s. 336]. Tværstrømmen vil føre vandet
tilbage ud af truget gennem hestehullerne. De findes ofte på den laveste del af kystprofilet, og
de vil ofte kunne genfindes på kystlinien i form af vige [Komar, 1998, s. 337]; [Mangor, 2001,
s. 5.16]. Der sker minimal langsgående transport af materiale ved den beskrevne situation
[Komar, 1998, s. 336].
Bølgefronten rammer sjældent vinkelret på kystlinien, da refraktionsprocessen ikke fuldføres.
Normalt vil bølgerne brydes i en skæv vinkel i forhold til kystlinien, og bølgens opskyl
vil bevæges skråt op ad opskylssiden. Bølgens tilbageskyl vil derimod bevæge sig vinkelret
41

4.4. SEDIMENTTRANSPORT I KYSTZONEN
Figur 4.11: Strømninger på strandplanet Strømmens bevægelser, når bølgerne kommer vinkelret
på stranden [University of Florida, 2003].
tilbage mod havet, på grund af tyngdekraften. Denne op- og nedbevægelse genererer en strøm
parallelt med kystlinien [Bascom, 1980, s. 281], jf. figur 4.12.
Figur 4.12: Den kystparallelle strøm Indkommende bølgers bevægelse på opskylssiden og
generering af den kystparallelle strøm [University of Florida, 2003].
Parallelstrømmen transporterer sedimenter langs kystlinien, enten som bundtransport eller
suspenderet i vandmasserne. Denne langsgående sedimenttransport kaldes den litorale transport
og står for størstedelen af sedimenttransporten langs kystzonen [Galsgaard, 1998, s. 68].
Parallelstrømmen vil bevæge sig i den retning, hvor der er over 90 ◦ mellem bølgernes indfaldsvinkel
og kystlinien. Ved varierende vindretning kan den litorale transport ændre retning
og dermed holde kystlinien i ligevægt på længere sigt. Hvis der derimod er én fremherskende
vindretning, vil der være en netto litoral transport i én retning og kysten vil eroderes
42

KAPITEL 4. GENEREL ANALYSE AF KYSTPROCESSER
[Bascom, 1980, s. 290]. Hvis bølgerne eksempelvis kommer hyppigere og/eller kraftigere fra
vest end fra øst, vil den netto litorale transport være i østlig retning. Den netto litorale transport
er vigtig i forhold til sedimenttransporten, da den siger noget om mængden af materiale, der
eroderes eller aflejres i et område.
Parallelstrømmen er ikke lige kraftig over hele kystprofilet. Den litorale transport sker mellem
den mest kystnære revle og kystlinien, jf. figur 4.13. I denne zone er strømmen stærkest
ved revlen og opskylssiden, mens den er svagest i midten af truget.
Figur 4.13: Parallelstrømmens styrke Parallelstrømmens varierende styrke over kystprofilet
[Burcharth, 1984, s. 9.3].
Nedenstående parametre er afgørende for størrelsen af den litorale transport. Ved en analyse
af disse vil det være mulig at bestemme, hvor stor en mængde sedimenter, der eroderes
eller aflejres på en given strand.
• Parallelstrømmens evne til at transportere sedimenter varierer med bølgernes energi
[Bascom, 1980, s. 284-286]. Øget bølgeenergi genererer større litoral transport
[Mangor, 2001, s. 6.2]. Heraf følger, at der under en stormsituation transporteres en
større mængde sedimenter end under gennemsnitlige bølgeforhold.
• Større sedimenter giver mindre litoral transport [Mangor, 2001, s. 6.2]. Dette er fordi
større sedimenter kræver mere energi end mindre sedimenter for at kunne blive transporteret,
jf. afsnit vrefsedimenter.
• Indkommende bølgers vinkel i forhold til kystlinien er afgørende for den litorale transport.
Når bølgefronten rammer kystlinien med en vinkel på 45 ◦ , bliver den litorale transport,
under ideelle forhold, maksimal [Bird, 1984, s. 122]. Som beskrevet ovenfor, vil
den litorale transport være minimal, hvis bølgefronten rammer kystlinien med en vinkel
på 90 ◦ [Komar, 1998, s. 336].
• Den litorale transport afhænger desuden af, hvor udsat eller beskyttet stranden er
[Mangor, 2001, s. 6.3]. En udsat strand har en forholdsvis lige kystlinie, og der er få eller
ingen beskyttende elementer. Modsat bliver en beskyttet strand skærmet for bølgerne
43

4.4. SEDIMENTTRANSPORT I KYSTZONEN
af beskyttende formationer, som for eksempel en pynt. En moderat udsat strand betegner
mellemsituationer mellem disse ekstremer. Eksempelvis vil en guirlanderkyst, som
Klim Strand, på denne skala være moderat udsat. Bulbjerg er en pynt, der tager noget af
energien ud af bølgerne inden de når Klim Strand, hvilket sker på grund af refraktion.
I dette kapitel er de processer, der former kystlinien og kystprofilet ved en strand blevet
gennemgået teoretisk. Det er vist, hvordan kystprofilet ændrer udseende i løbet af året og under
hvilke omstændigheder der sker mest omdannelse. Den teoretiske gennemgang af den litorale
transport viste, at den kystparallelle strøm er den primære faktor for sedimenttransporten langs
stranden. Alt i alt er det vist, at der eroderes og aflejres materiale på kystlinien og at denne
proces fører til kystliniens bevægelse.
Stormsituationer
Den største erosion af kystlinien sker under stormbegivenheder, der er karakteriseret som ekstreme
vintersituationer. En storm er kendetegnet ved en vindstyrke på over 24,5 m/s, hvilket
svarer til vindstyrke 10 på Beaufort-skalaen [Nielsen og Nielsen, 1978, s. 185]. Ved sådanne
vindstyrker bliver der overført store mængder energi til bølgerne, på dybt vand.
Når bølgerne fra sådanne storme kommer ind på lavt vand, vil de begynde at bryde på de
yderste brændingsrevler, der kun påvirkes under stormsituationer. De bølger, der skyller ind
over opskylsryggen, vil derfor værre større og nå længere ind på stranden. Dette medfører, at
strandvolde af sten bliver dannet på strandplanet, mens mindre sedimenter bliver ført mod havet,
hvor de opfanges af den kystparallelle strøm. Dermed vil den ligevægt, der under normale
forhold indstilles gennem sommer-/vinterprofilets cyklus, i tilfældet af en storm forskydes ind
i landet. En ny ligevægt vil derefter indstilles, længere ind i landet. Af dette kan den store omformning
af kystlinien sker ved storme ses. Hvis der i et enkelt år er flere stormbegivenheder,
vil indflydelsen på kystliniens placering være desto større.
I februar, år 1962, rasede en storm over Danmark. Stormen havde en styrke på 20-28 m/s,
hvilket svarer til 9 og 10 på Beaufort-skalaen. Disse vindstyrker beskrives som henholdsvis
stormende kuling og storm [Nielsen og Nielsen, 1978, s. 185]. På grund af den stærke
vindstyrke, har bølgernes energimængde været større end normalt. Vinden kom fra vestlig
retning [DMI 1, 2003], der er den fremherskende vindretning ved Klim Strand. Dermed er
bølgerne ligeledes kommet fra vest. Da Klim Strand har en nordvendt kystlinie betyder det,
at sedimenttransporten har været i østlig retning. Stormen førte til at kystliniens ligevægt ved
Klim Strand blev forskudt. Dette kom til udtryk ved, at den sidste klitrække samt en vej blev
eroderet væk, jf. afsnit 2.2.1 på side 10.
44

Kapitel 5
Analyse af kystprocesser ved Klim Strand
I det følgende kapitel, vil de forskellige forsøg, der er blevet udført for at kunne svare på problemformuleringen,
blive fremlagt og analyseret. Først vil forsøget fra bølgelaboratoriet blive
præsenteret, hvilket skal understøtte det teoretiske fundament om bølger, herunder sommer-
/vintersituationer. Derefter vil sommer-/vinterprofil, i forhold til de konkrete forhold ved Klim
Strand, blive undersøgt, ved hjælp af nivelleringen. Herefter vil det blive belyst, om der en
sammenhæng mellem sedimenterne på Klim Strand og hældningen på opskylssiden. Efterfølgende
vil der blive undersøgt et jordbundsprofil fra Klim Strand med henblik på, at analysere
jordbundsdannelsen i det marine forland. Dernæst vil grundvandstrykkets betydning for erosionen
i projektområdet blive belyst. Afslutningsvis vil der diskuteres, hvordan kystlinien har
udviklet sig gennem de sidste hundrede år. Undersøgelserne skal danne baggrund for, at der
kan vælges en kystsikringsmetode til at sikre Klim Strand mod erosion.
5.1 Bølgelaboratoriet
Formålet med dette afsnit er at undersøge, hvordan et kystprofil påvirkes af bølger under
sommer- /vintersituationer. Tidligere er det teoretiske udgangspunkt blevet gennemgået, men
i dette afsnit vil det blive efterprøvet. For at relatere det til Klim Strand er der, hvor det har
været muligt eller relevant, anvendt tal herfra.
Metode
Forsøgsopstillingen består af en rende, 15 m lang og 30 cm bred, hvor der i den ene ende er lavet
en strand af sand og i den anden ende findes en bølgegenerator, jf. figur 5.1 på den følgende
side. Renden fyldes med vand og bølgegeneratoren startes. Strandens form iagttages over tid.
Den teoretiske forskel mellem de to profiler kan aflæses af nedenstående tabel 5.1 på næste
side. Tabellen viser yderpunkterne for et profil, hvilket betyder, at forsøgets resultater vil ligge
mellem disse to punkter. I forsøget vil sommerprofilet først blive simuleret indtil der indstilles
45

5.1. BØLGELABORATORIET
Figur 5.1: Bølgelaboratoriet Strandprofilet er til venstre og bølgegeneratoren til højre
[Gruppe 3, 2003].
en tilnærmelsesvis ligevægt en fuldstændig ligevægt forefindes kun teoretisk. Derefter vil der
blive simuleret et vinterprofil, indtil en tilnærmelsesvis ligevægt indstilles. Ud fra de to ovenstående
simuleringer vil det blive undersøgt, om der er sammenhæng mellem det praktiske og
det teoretiske udgangspunkt, som er blevet opstillet i afsnit 4.4 på side 35.
Tabel 5.1: Forskellen mellem sommer-/vintersituationer [Nielsen og Nielsen, 1978, s.
109].
Profiltype Sommerprofil Vinterprofil
Vindkarakteristika Svage vinde eller fralandsvind
Stærke pålandsvinde
Bølgetype Stor L, lille H, H
Vandstand
< 0, 02 L
Normal til lav
H
Lille L, stor H, > 0, 03
L
Høj til normal
Materialeomsætning Fra strandplan til strandbred Fra strandbred til strandplan
Profil-morfologi Bred, sandet strandbred even- Smal, stenet strandbred eventuelt
med sandstrandvolde og tuelt med stenstrandvolde og
et stejlt udjævnet strandplan et fladt strandplan med bræn-
eventuelt med strandrevler dingsrevler
Forsøget begyndte med at få de virkelige mål fra Klim Strand til at stemme overens med
bølgerenden i bølgelaboratoriet, hvilket betød, at det var nødvendigt at skalere målene. Dette
skyldes dels, at det ikke er muligt at opbygge et helt kystområde i naturlig størrelse i et laboratorium
og dels den tidsmæssige faktor. Grundlaget for skaleringen er opstillet i tabel 5.2 på
næste side. Følgende faktorer skal som udgangspunkt tilpasses forsøget:
46

KAPITEL 5. ANALYSE AF KYSTPROCESSER VED KLIM STRAND
Længden på profilet
Profilets hældning
Bølgehøjden
Hastigheden på bølgen
Størrelsen på sandkornene
Tabel 5.2: Skaleringsgrundlag
Størrelse i virkeligheden
Skaleret størrelse
Længde L L · s
Areal A A · s2 Volume V V · s3 Tid T T · √ s
Bølgerenden har en længde på 15 m, der imidlertid blev reduceret til 14 m på grund af
forsøget med grundvandstrykket, jf. figur 5.2. Forsøget med grundvandstrykket vil blive gennemgået
senere.
Figur 5.2: Principskitse af bølgerenden Renden er 15 m lang og 30 cm høj. Bølgegeneratoren
er cirklen til højre. Renden hælder for at simulere strandplanets hældning på dybt vand.
Selve skalaforholdet blev fundet ved at tage udgangspunkt i, hvor høje bølger det var muligt
at simulere. Ved vinterprofilet var det ønsket, at der skulle simuleres bølger svarende til
cirka én meter høje, da det blev antaget at denne højde svarede til en vintersituation ved Klim
Strand. Vanddybden blev sat til 20 cm, for at udnytte bølgerendens kapacitet uden at vandet
skvulpede over på grund af bølgehøjden ved vintersituationen. Endvidere blev højden på
middelvandstanden sat til minimum en bølgehøjde ved en vintersituation, hvor hældningen af
sandet møder rendens bund. Dette var for at være sikker på, at bølgebasen ramte sandet og
ikke bunden af renden. Ud fra disse antagelser blev skalaen fastsat på baggrund af tegninger
af opstillingen. Målestoksforholdet blev sat til 1:10, da dette forhold var det største mulige ud
fra de før omtalte forudsætninger.
47

5.1. BØLGELABORATORIET
Hældningen på dybt vand ved Klim Strand blev beregnet til 0,3 ◦ , hvilket tilnærmelsesvis
svarede til hældningen på bølgerenden. Beregningen blev foretaget ud fra dybdekurverne på et
fire centimeters kort. Hældningen på opskylssiden blev beregnet ud fra nivelleringsresultaterne
til 6 ◦ , i forhold til vandret, jf. afsnit 5.2 på side 50. Hældningen på bølgerenden og strandprofilet
var forhåndsindstillet til henholdsvis 3 ◦ og 0,3 ◦ . Forskellen i hældningen af strandprofilet
i bølgerenden og ved Klim Strand, hvilket blev antaget til ikke at have betydning. Det har ikke
været muligt at skalere kornstørrelsen på sandet ned i samme forhold, hvilket blandt andet
skyldes, at sandet ved Klim Strand ikke var ensartet, jf. afsnit 4.1 på side 27. I forhold til at
sammenligne de to situationer har det ikke den store betydning, da forholdene var ens ved
simuleringen af sommer-/vintersituationerne.
Bølgestørrelsen blev for vintersituationen sat til en meter og for sommersituationen sat
til en halv meter. Omregnet til forholdende i laboratoriet bliver det henholdsvis 10 cm og 5
cm. Der blev valgt en bølgeperiode på 3 sek., hvilket svarer til cirka 9 sek. i virkeligheden.
Bølgerne der blev genereret var sinusbølger, hvilket var det eneste bølgegeneratoren kunne
simulere.
Strandprofilet blev efter hver time tegnet op på rendens ene side, der var af glas. Herved
kunne forskellene ses fra time til time. Efter 4 timer blev det antaget, at sommerprofilet var
i ligevægt. Bølgehøjden blev ændret og efter 1,5 time blev det antaget, at vinterprofilet var i
ligevægt.
Resultater
cm
25
20
15
10
5
Sommer- og vinterprofil
0
0 100 200 300 400 500 600 700 800
cm
Sommer
Vinter
Middelvandstand
Figur 5.3: Sommer- og vinterprofil Profilet af sommer- og vintersituationen simuleret i laboratoriet.
Opmålt relativt i forhold til rendens bund. Renden var skråstillet hvorfor vandspejlet
skråner. Grafen svarer til overfladen af strandprofilet.
48

KAPITEL 5. ANALYSE AF KYSTPROCESSER VED KLIM STRAND
Profilet af den simuleret sommer- og vintersituationen er plottet i et koordinatsystem, jf.
figur 5.3 på forrige side.
Analyse
Sommerprofilet skulle ifølge teorien være mere stejlt end vinterprofilet for at stemme overens
med udgangspunkt som er opstillet i tabel 5.1 på side 46. De højere bølger fra vintersimuleringen
skulle give et strandprofil med et fladere udseende. Beregnes hældningsprocenterne fra det
øverste punkt til det nederste punkt på henholdsvis sommer- og vinterprofilet fås 7,5 % og 7,0
%. Forskellen mellem hældningerne på sommer-/vinterprofilerne er 0,5 %. Dette er ikke som
forventet, idet forskellen, ifølge teorien, skulle have været større. Grunden til den manglende
forskel kan blandt andet findes i forsøgets fejlkilder. Disse vil blive gennemgået efter analysen.
I området fra 280 cm til 390 cm er der på revlen imidlertid sket en udjævning, jf. figur 5.3 på
forrige side. Den revle, der ved sommerprofilet blev dannet, hvor bølgen bryder, bliver væsentlig
udjævnet under vintersimuleringen. Det ses desuden, at lagunen ved 85 cm, der blev
dannet under sommerprofilet, bliver forskubbet ved simuleringen til vinterprofil. Længden af,
hvor langt sandet er transporteret ud, er der en markant forskel. Sommerprofilet fører sandet
ud til 450 cm i forhold til bølgerendens endepunkt, hvorimod vinterprofilet fører sandet ud til
730 cm. Dette giver en difference på 280 cm, hvilket tydeliggør den større havgående transport
af sedimenter, der foregår om vinteren. Sammenholdes ovennævnte observationer ses det, at et
strandprofil vil ændre sig alt efter størrelsen på bølgerne. En af grundene til dette er den øgede
energi, der er i bølgerne om vinteren.
Fejlkilder
Bølgerenden havde en mindre utæthed, hvilket medførte, at vandstanden blev langsomt sænket.
Der blev imidlertid påfyldt vand med jævne mellemrum, men det kunne ikke undgås at
vandstanden har varieret op til 1,5 cm.
Ved forsøgets start var sandet i bølgerenden udjævnet og med den samme jævne hældning.
Da undersøgelsen af vinterprofilet blev sat i gang, fortsatte forsøget ud fra sommerprofilets
ligevægt, hvilket er forholdet i naturen. Efter at forsøget var afsluttet har der imidlertid opstået
tvivl om, hvilke konsekvenser det ville have haft, hvis sandet ved starten af forsøget med
vinterprofilet var blevet rettet op. Det kunne have givet en anden ligevægt, men det var ikke
klart, om det ville have givet et resultat, som var mere virkelighedsnært.
I forbindelse med opstillingen til vinterprofilet blev bølgehøjden ændret, men bølgeperioden
blev ikke indstillet anderledes. Dette giver en misvisende bølge i forhold til virkeligheden,
idet det kan forventes at bølgeperioden også ændres. På baggrund af dette var det ønsket at
vurdere, om de simuleringer, der var foretaget, reelt var sommer-/vintersituationer. Sommerog
vinterbølger er, jf. tabel 5.1 på side 46, defineret med H . Længden findes ved formlen for
L
bølger på lavt vand:
L = T √ gd
49

5.2. NIVELLERING
Hvor T er bølgeperioden, g er tyngdeaccelerationen og d vanddybden [Nielsen og Nielsen, 1978,
s. 17]. Perioden i bølgelaboratoriet var 3 sek., tyngdeacceleration er 9,82 m
sek. 2 og dybden var
ved bølgegeneratoren 0,2 m. Derved fås:
L = 3sek. √ 9, 82 · 0, 2m = 4, 2m
Her ved bliver forholdet H
L
H
L
= 0,05m
4,2m
= 0, 012
Ved vintersituationen var bølgehøjden 10 cm:
H
L
= 0,1m
4,2m
= 0, 024
for sommersituationen, hvor bølgehøjden var 5 cm:
Det ses, at forholdet H for en sommersituation ligger under 0,02, jf. tabel 5.1 på side 46. Ved
L
vintersituationen ligger H under 0,03, men en vintersituation kræver en værdi over de 0,03.
L
Der er imidlertid ikke tale om en sommersituation, idet værdien er over 0,02. Alt i alt viser det
sig, at der var blevet simuleret sommerbølger, hvorimod der ikke var tale om vinterbølger. Det
ville imidlertid ikke have været muligt at simulere større bølger, hvorfor det skulle have været
anvendt et mindre skalaforhold eller en kortere periode.
Undersøgelsen i bølgelaboratoriet viste, at der var en forskel mellem sommer/vintersituationer.
Formålet med at vise sammenhængen mellem sommer/vinterprofilernes hældninger på opskylssiden
blev undermineret, hvilket kan forklares af forsøgets fejlkilder. Derimod kunne der
ses en forskel på, hvor langt sandet blev transporteret ud.
5.2 Nivellering
Formålet med denne undersøgelse er at analysere, om der foregår ændringer af kystlinien ved
Klim Strand inden for en begrænset tidshorisont. Antagelsen er, at der løbende sker forskydninger
af kystlinien som følge af varierende vindstyrke og dermed bølgestyrke. For at kunne
måle ændringer over en kort periode er det nødvendigt med præcise målinger, hvorfor det er
blevet valgt at nivellere. Ønskes der en beskrivelse af, hvordan nivellering foregår, henvises til
appendiks C på side 99.
Metode
Nivelleringen ved Klim Strand blev foretaget langs fem linier vinkelret på kystlinien. Profil
1-4 blev opmålt med en afstand på 150 m mellem profilerne, hvorimod profil 5 blev opmålt
420 m vest for profil 4, jf. figur 5.4 på næste side. Baggrunden for, at profil 5 blev placeret med
en større afstand skyldes, at der her blev observeret en forskel i forhold til de andre profiler.
Nivelleringen blev fortaget to gange, med cirka én måneds mellemrum, for at observere en
50

KAPITEL 5. ANALYSE AF KYSTPROCESSER VED KLIM STRAND
eventuel ændring af kystlinien. For at kunne sammenligne data fra de to feltture var det nødvendigt,
at hvert enkelt profil blev opmålt nøjagtig samme sted. Derfor blev et referencepunkt
fastsat på hvert profil. Profilerne blev oprettet vinkelret på kystliniens orientering gennem referencepunktet.
En mere dybdegående beskrivelse af hvordan opmålingen er fortaget findes i
appendiks C.2 på side 100.
Nivelleringsprofiler 3 Referencepunkter
5
4
3 3 3 3 3
3
2
1
0 0,25
0,5
Kilometer
Figur 5.4: Placering af profilerne [KMS, 1976, Grundkort]
Resultater
De nivellerede linier fra begge feltture er plottet ind i et koordinatsystem, jf. figur 5.5 på næste
side. Andenaksen krydser referencepunkterne, idet de lå samme steder ved begge feltture.
Analyse
Først beskrives profilernes generelle forløb, og kystmorfologiske elementer vil blive fundet ud
fra profilerne. Analysen vil starte ved klitrækken og derefter bevæge sig ud mod havet. Mulige
grunde til, at de fem profiler ikke er ens, vil blive diskuteret. Der ses nærmere på de ændringer,
der sket mellem de to opmålinger. Derudover vil hældningen på den nuværende opskylsside
ved Klim Strand blive sammenlignet med opskylssidens hældning på de strandplaner, der blev
optaget af georadaren.
I den følgende analyse vil der blive taget udgangspunkt i figur 5.5 på den følgende side.
Stigningen af graferne for profilerne fra kystlinien er opskylssiden, toppen er opskylsryggens
kam og lavningen bagved er strandrenden. Stigningen herefter er klitrækken.
Ved cirka 50 m på profil 2 er klitten blevet 1 m højere, hvilket kan skyldes, at vinden her
har aflejret, menneskelig aktivitet eller målefejl. Disse faktorer kan også begrunde ændringer,
der kan ses på klitterne ved de andre profiler. En strandrende fra profil 1 til profil 5 kan ses
mellem opskylsryggen og klitterne. Dybden på strandrendens bund er ved alle profilerne cirka
51

5.2. NIVELLERING
8
6
4
2
0
-80 -60 -40 -20 0 20 40 60 80 100
-2
10
8
6
4
2
0
-80 -60 -40 -20 0 20 40 60 80 100
10
8
6
4
2
0
-80 -60 -40 -20 0 20 40 60 80 100
8
6
4
2
0
-80 -60 -40 -20 0 20 40 60 80 100
-2
10
8
6
4
2
0
-80 -60 -40 -20 0 20 40 60 80 100
Figur 5.5: Nivellering af Klim Strand Den sorte linie er fra første opmåling, den grå fra
anden. De store prikker repræsenterer kystlinien, med havet til venstre. Andenaksen angiver
højden over dansk normalnul. Der er cirka 4 gange overhøjde.
52
Profil 1
21-okt
20-nov
Profil 2
21-okt
20-nov
Profil 3
22-okt
20-okt
Profil 4
Profil 5
22-okt
20-nov
23-okt
20-nov

KAPITEL 5. ANALYSE AF KYSTPROCESSER VED KLIM STRAND
3 m over dansk normalnul. Der findes ingen nævneværdige ændringer i strandrenden mellem
de to opmålinger.
Hældningen på opskylssiden bliver fra profil 1 til profil 5 stejlere. Dette kan for eksempel
skyldes forskellige størrelser af sedimenter, da større sedimenter kan stables stejlere, eller
at bølgeenergien har været anderledes. Om der er forskel på sedimenternes størrelse vil blive
undersøgt i afsnit 5.8 på side 56. Bølgeenergien kan være anderledes på grund af profilernes
placering i forhold til Bulbjerg. Bulbjerg ligger vest for Klim Strand og da den fremherskende
vindretning er fra vest, kan Bulbjerg skabe læ for Klim Strand. Da profil 5 ligger nærmest Bulbjerg,
kan profil 5 ligge mere beskyttet. Dette er kun én mulig forklaring for det observerede.
Ud for profil 4 blev der observeret et hul i revlen, under den første opmåling, hvilket betyder
at bølgeenergien kan være anderledes. Hullet kunne observeres ved, at bølgerne ikke brød på
første revle, som udfor de andre profillinier. Da der ikke ved profil 4 var en revle til at tage
noget af energien fra bølgen, vil der være mere energi i de bølger der rammer kysten ved profil
4. Den øgede bølgeenergi kunne have tilført grus ligesom der sker ved en strandvoldsdannelse.
Ved profil 5 ser det ud til, at der var sket en erosion mellem de to opmålinger, på opskylssiden
fra -30 m til -60 m. De ringe ændringer kan skyldes, at der ikke har været de store forskelle
i bølgeenergien mellem de to opmålinger. Dette kan skyldes, at der ikke har været observeret
stormbegivenheder i den mellemliggende periode.
På profil 1 ses der havstoksterrasser ved cirka -75 m og -60 m ved henholdsvis første
opmåling og anden opmåling. Havstoksterrasserne ses ved at to målepunkter ligger cirka 0,5
m horisontalt fra hinanden. En havstoksterrasse-lignende struktur ses ved profil 3 og 4 ved
henholdsvis cirka -30 m og -25 m. Om det drejer sig om havstokterrasse vil blive omtalt i
afsnit 5.8 på side 56. På opskylssiden nær kystlinien findes flere ældre havstoksterrasser, jf.
afsnit 4.1 på side 27.
Ifølge teorien om sommer-/vinterprofiler skulle hældningen på opskylsryggen være stejlere
om sommeren. Det har imidlertid ikke været muligt at nivellere med dette tidsinterval, men
det antages, at profilerne ved den første opmåling burde have en stejlere hældning. Ifølge
opmålingerne var dette ikke tilfælde ved profil 1. Grafen for den 20. november ligger ved -60
m under grafen fra 21. oktober, hvorimod den ligger over ved -15 m, som om sedimenterne er
flyttet længere op på stranden. Herved er hældningen blevet stejlere. Ved profil 4 ligger grafen
fra den 20. november over grafen fra den 22. oktober i intervallet mellem -55 m og -40 m. Fra
-40 m og ind på stranden er graferne stor set sammenfaldende. At ændringerne hovedsagelig
ligger på havsiden af kystlinien tyder på, at bølgerne i perioden ikke har været store nok til at
forme stranden længe oppe. Dette kan skyldes, at der ikke har været observeret særligt høje
vindstyrker i den mellemliggende periode.
Ændringerne mellem opmålingerne er størst ude i havet ved profil 1 og 4, jf. figur 5.6 på
den følgende side. Kystlinien ved profil 1 har flyttet sig 13 m ind i landet. Ved profil 4 har
kystlinien flyttet sig 9 m ind i landet. Opskylssiden ved profil 1 er flyttet med kystlinien, der er
altså fjernet sedimenter, mens der ved profil 4 er blevet tilført sedimenter på opskylssiden. Ved
profil 5 ses det at kystlinien var blevet flyttet cirka 15 m ind i landet, jf. figur 5.5 på side 52.
53

5.2. NIVELLERING
Figur 5.6: Opskylssiden ved profil 1 og 4 Havet er til venstre, de store prikker angiver placeringen
af kystlinien.
Opskylssiden er derved blevet kortere og stejlere, hvilket ligner en sommersituation. Der skal
imidlertid pointeres, at der er visse fejlkilder tilknyttet anden opmåling af profil 5, hvorfor der
kan herske tvivl om, hvorvidt kystlinien i perioden har flyttet sig.
Hældningerne på opskylssiden for nivelleringerne var gennemsnitligt 6 ◦ . Den gennemsnitlige
hældning på de gamle strandvolde målt ud fra radargrammerne viste, at den gennemsnitlige
hældning her var 6 ◦ , jf. afsnit 2.2.2 på side 15. Der var ikke forskel på hældningen på
opskylssiden og de gamle strandvolde, der ligger overlejrede med sedimenter på bagstranden.
På baggrund af dette, kan det derfor konkluderes, at strandvoldene optaget på georadaren er
dannet under et bølgeklima lignende det der var da nivelleringerne blev foretaget til denne
rapport. Dette forudsætter naturligvis, at sedimenter strandvoldene bestod af, var det samme,
som de sedimenter, der fandtes på stranden under nivelleringerne.
Fejlkilder
Linierne der blev nivelleret efter, kunne under anden opmåling afvige fra linierne der blev
brugt første gang. Orienteringen på linierne blev målt ud med kompas. Kompasset har en unøjagtighed
på cirka 1 ◦ , hvilket svarer til, at linierne i 100 m afstand fra referencepunkterne kan
ligge op til 45 cm til den ene eller den anden side. Orienteringen ved profil 5 blev anden gang
målt med GPS, der har en større unøjagtighed end kompasset, hvorfor orienteringen ved profil
5 kan afvige mere end 1 ◦ . Med unøjagtigheder i orienteringen er det ikke sikkert at opmålingen
har fundet sted langs den samme linie. Derfor kan forskellene i klitterne være et udtryk
for denne måleunøjagtighed. Forskellen på opskylssiden ved profil 5 kan også skyldes disse
unøjagtigheder. Visse forskelle mellem første og anden nivellering skal findes i, at der ikke er
54

KAPITEL 5. ANALYSE AF KYSTPROCESSER VED KLIM STRAND
blevet opmålt ved de samme punkter. Desuden blev dele af resultaterne utydeliggjort på grund
af regn under anden opmåling af profil 5.
Gennem denne undersøgelse er der blevet observeret forskellige ændringer i kystprofilet.
Det udelukker imidlertid ikke, at kystlinien har været i ligevægt, idet den hele tiden er i bevægelse.
Det kan ikke afvises, at ændringerne er en del af en langsigtet tendens, hvor der bliver
aflejret ved profil 4 og eroderet ved profil 1 og 5. Hvis der skulle gennemføres en generel
undersøgelse af sedimenttransporten ved en strand kræver det målinger over længere en længere
periode. Af opmålingerne af Klim Strand fremgår det, at det kan være svært at forudsige
kystliniens udvikling på baggrund af opmålingerne med cirka én måneds mellemrum.
5.3 Sedimenter på stranden
Denne undersøgelse har til formål at undersøge, om der er en sammenhæng mellem sedimentstørrelsen
og de hældningsforskelle på opskylssiden, der er påvist mellem de nivellerede
profiler 1 og 4. Hældningen på et profil er afhængig af energien i bølgerne og sedimentstørrelsen
i kystzonen. Ud fra det teoretiske udgangspunkt ønskes det at verificere forskellen mellem
profil 1 og 4.
Sedimenterne på stranden lå i zoner på langs af kysten, jf. figur 5.7. Undersøgelsen skal
fastlægge, hvilke størrelser sedimenterne har i de forskellige zoner og zonernes placering. Analysen
bygger på prøver udtaget den 21. oktober 2003.
Figur 5.7: Projektområdet set mod vest Billedet er taget ved profil 3, den 21. oktober
[Gruppe 3, 2003].
Metode
Langs profil 1 og 4 blev sedimentzonernes bredde opmålt med 50 m målebånd. Ud fra de
forskellige zoner blev der udtaget prøver der indeholdt sand eller grus. Ud fra prøverne med
grus blev der udvalgt 15 tilfældige sten, hvis størrelse blev målt med en skydelære. Stenene fra
grusprøverne blev målt på den korteste og den længste led, og ud fra disse tal blev gennem-
55

5.3. SEDIMENTER PÅ STRANDEN
snittet fundet, hvilket blev gjort for at de kunne sammenlignes. De prøver, der indeholdt sand,
blev skønsmæssigt sammenlignet. I og med at de to profiler ligger 450 m fra hinanden kan de
ikke repræsentere ét helhedsbillede af stranden, fordi zonerne kan variere mellem de to profiler.
Resultater
Den gennemsnitlige sedimentstørrelse og zonernes placering i forhold til det respektive profil
er indtegnet i et koordinatsystem, jf. figur 5.8. Prøverne med sand er ved begge profiler kun
skønsmæssigt analyseret, hvorfor sedimentstørrelserne kun er målt forholdsmæssigt. Sandet i
zone 2 ved profil 1 har større sedimenter end sandet længere inde på stranden i zone 3. Sandet
i zone 3 indeholder enkelte sten, der er større end de sten der er i sandet i zone 2. I sandet i
zone 5 ved profil 4 er der observeret sedimenter op til 2 mm.
Profil: Meter
Sedimenter: Centimeter
Profil: Meter
Sedimenter: Centimeter
4
3
2
1
0
4
3
2
1
0
Sedimenter ved profil 1
0 10 20 30 40 50 60
Meter
Sedimenter ved profil 4
0 10 20 30 40
Meter
Figur 5.8: Zonernes sedimentstørrelse sammenholdt med strandens profil Førsteaksen er
i meter fra profilets start ved kystlinien, andenaksen er for profilet i meter over dansk normalnul
og for sedimenterne er andenaksen størrelsen i centimeter. Profilerne har 8 gange overhøjde.
.
Analyse
Gruset i zone 1 ved profil 1 har en mindre sedimentstørrelse end gruset i zone 4, 6 og 7 ved
profil 4. Endvidere har profil 1 flere zoner med sand end profil 4. Dette kan skyldes, at de
56
Profil 1
Zone 1
Zone 2
Zone 3
Profil 4
Zone 4
Zone 5
Zone 6
Zone 7

KAPITEL 5. ANALYSE AF KYSTPROCESSER VED KLIM STRAND
sedimenter, der eroderes fra Bulbjerg, bliver transporteret langs kysten i østlig retning. Desto
større sedimentstørrelse, desto mere bølgeenergi kræves for at flytte sedimenterne. Selv ved
forholdsvis svag strøm, transporteres der sedimenter langs kystlinien. De mindre sedimenter
vil derfor mere kontinuerligt blive transporteret i nedstrøms retning. Sedimentstørrelsens ændring
fra profil 1 til profil 4 kan endvidere skyldes, at sedimenterne under transporten bliver
udsat for kemisk og fysisk forvitring. Derfor vil sedimenternes størrelse aftage med tiden (Pers.
Comm. [F. Andreasen, 2003]). Da nettotransporten af sedimenterne sker i den fremherskende
strømretning, kan kornstørrelsesfordelingen være et udtryk for denne forvitringsproces. Forklaringerne
på hvorfor sedimentstørrelsen var større ved profil 4 end ved profil 1 er imidlertid
ikke entydig, idet eksempelvis skiftende strømretninger eller tilstedeværelsen af revler kan
komplicere billedet.
Ud fra graferne af zonerne kan det påvises, at sedimentstørrelsen ved profil 4 er større end
ved profil 1. Hældningen på opskylssiden på profil 4 er ligeledes større end på profil 1. Dette
understøtter teorien om, at der er en sammenhæng mellem sedimentstørrelsen og hældningen
på opskylssiden.
Grunden til, at sedimenterne ligger i zoner kan skyldes forskellige aflejringsmiljøer. Ved
havstoksterrassen og på opskylssiden bliver de større sedimenter samlet i zoner langs med kysten,
jf. afsnit 4.4 på side 35. Derfor kan zonerne 6 og 7 skyldes, at havet har skyllet højere op
på standen, eksempelvis under en vintersituation. Herved var opskylsryggen blevet opbygget
og grus blev aflejret øverst på opskylsryggen i zone 7. Zone 6 kan da være en havstoksterrasse
fra, den før omtalte, vintersituation. Der blev observeret en struktur der lignede en havstoksterrasse
ved profil 3 i forlængelse af zone 6, jf. figur 5.7 på side 55. Havstoksterrasse-strukturen
kunne eksempelvis også være tegn på, at havet har eroderet i opskylsryggen.
Denne analyse har påvist, at der er en sammenhæng mellem sedimentstørrelserne og hældningen
på opskylssiden langs Klim Strand. Endvidere er det diskuteret, hvilke grunde der kan
være til, at sedimentstørrelsen generelt er større ved profil 4 end ved profil 1.
5.4 Analyse af jordbundsprofil
I dette afsnit beskrives den mulige jordbundsdannelse ved Klim Strand ud fra et jordbundsprofil.
Denne analyse har til formål at undersøge, hvordan jordbundsudviklingen har været i det
marine forland. Jordbundsprofilet kan ses som en tidskala, der afspejler forskellige aflejringsmiljøer.
Metode
Jordbundsprofilet blev gravet bag første klitrække, tæt ved nivelleringsprofil 3. Inden gravningen
af jordbundsprofilet blev der foretaget prøveboringer med håndbor for at sikre, at der var
sket en jordbundsudvikling. Hullet, der blev gravet, var cirka 1 X 1,5 m. Den ene væg i profilet
blev pudset af, således at lagdelingen af de forskellige horisonter fremstod tydeligere. Der
57

5.4. ANALYSE AF JORDBUNDSPROFIL
blev udtaget fire jordprøver fra profilet og én fra en nærliggende klit. Den sidste prøve skulle
bruges som reference for flyvesand, da der var en formodning om, at der i mindst en af horisonterne
fandtes flyvesandsaflejringer. Der var sikkerhed for, at dette var flyvesand, da prøven
blev udtaget fra en klit, hvor flyvesand aflejres. De fire horisonter blev valgt på baggrund af,
at der var synlige litologiske skift, og ud fra disse blev der taget fire jordprøver. Prøverne blev
efterfølgende analyseret i laboratoriet, hvor der blev lavet sigteanalyse og glødetabsanalyse.
Ud fra de fire jordprøver og prøven med flyvesand, blev der fra hver af disse udtaget fire
undersøgelsesprøver, som blev vejet og tørret. Efter at de var blevet tørret, blev de vejet igen,
for at finde tørvægten. Ud fra de fire undersøgelsesprøver blev der fra hver valgt én prøve til
selve sigteanalysen, mens de sidste tre var kontrolprøver, der ikke blev brugt til undersøgelsen.
Under sigteanalysen blev indholdet fra hver enkelt sigte vejet. Ud fra dette kunne sedimentstørrelsen
og sorteringsgraden bestemmes. Én af kontrolprøverne fra hver af de fire horisonter blev
desuden udtaget til en glødetabsanalyse. Disse fire blev sat ind i en glødeovn på 450 ◦ , hvor de
stod i fire timer. Efter afkøling blev de vejet. Forskellen mellem de to vejninger angav, hvor meget
organisk materiale, der var i de enkelte horisonter. For en nærmere beskrivelse af undersøgelsen
henvises til “Vejledning i udførelse af geotekniske klassifikationsforsøg” [Lund, 2003].
Resultater
Sigteanalysens resultater er indsat i et koordinatsystem, hvor førsteaksen er logaritmisk, jf.
appendiks D på side 103. Ud fra hver kornkurve er jordhorisonternes sorteringsgrad og kornstørrelsesfordelingen
i procent blevet bestemt. Derudover kan blandt andet jordbundens sorteringsgrad
og middelkornstørrelsen bestemmes [Galsgaard, 1998, s. 21-22].
Jordbundsprofilet blev fotograferet og de forskellige horisonter blev bestemt, jf. figur 5.9 på
modstående side.
De forskellige horisonter i jordbundsprofilet blev også analyseret for indholdet af organisk
materiale. Dette er sket ved at lave en glødetabsanalyse.
Analyse
Analysen af jordbundsprofilet vil blive delt op således, at kornstørrelsesfordelingen først vil
blive analyseret. På baggrund af denne analyse vil jordbundsudviklingen i området blive gennemgået.
Opdelingen vil ske på denne måde, fordi jordbundens indhold og sorteringsgraden
danner grundlaget for den jordbundsudvikling der har fundet sted.
Kornstørrelsesfordelingen
Kornstørrelsesfordelingen afhænger af aflejringsmiljøet. Desto mere energi der er i et aflejringsområde,
desto større sedimenter vil der kunne aflejres. Mindre bølger og lavere vindhastighed
forekommer i miljøer med lavere energi, hvilket medfører en aflejring af mindre sedimenter
[Christensen, 1992, s. 78]. Sedimenterne i de forskellige horisonter var af varierende
størrelse, hvilket kan forklares ved, at de er blevet aflejret i høj- og lavenergi aflejringsmiljøer
i havet, og i aflejringer på land skabt af vinden.
58

KAPITEL 5. ANALYSE AF KYSTPROCESSER VED KLIM STRAND
Figur 5.9: Jordbundsprofilet Målestokken til venstre angiver højden på profilet. Til højre ses
de horisonter, som profilet tolkes til at bestå af [Gruppe 3, 2003].
Det kan aflæses, hvor stor sorteringsgraden er, ud fra stejlheden af kornkurverne. Ved en
velsorteret horisont er kornkurven stejl, mens en ringe sorteret horisont har en mere jævn kornkurve.
Derudover kan uensformighedstallet aflæses ved, at tage d60 og dividere det med d10.
Det fortæller mere præcist, i hvilken grad de enkelte horisonter er sorterede, jf. tabel 5.3 på næste
side. Ud fra kornkurverne kan det ses, at prøve 2 og 3 skiller sig ud, med fladere kornkurver.
Prøve 2 har et uensformighedstallet på 2,87, mens prøve 3 har 4,41. Det giver en sorteringsgrad
på henholdsvis sorteret og ringe sorteret. Prøve 1 og 4 har stejle kornkurver og små uensformighedstal,
på henholdsvis 1,47 og 0,42, hvilket betyder, at aflejringerne er velsorterede. Det
er generelt for flyvesandsaflejringer og marine aflejringer, at de er forholdsvis godt sorterede.
Jordbundsprofilets tekstur er generelt sandet, men kornstørrelsesfordelingen afviger alligevel
en smule. Den gennemsnitlige middelkornstørrelse (d50) for hele jordbundsprofilet ligger
i gennemsnit på 0,266 mm, hvilket er defineret som mellem sand. Hovedbestandelen af sedi-
59

5.4. ANALYSE AF JORDBUNDSPROFIL
Tabel 5.3: Sorteringsgrad bestemt ud fra uensformighedstallet (U)
Sorteringsgrad Uensformighedstallet
Velsorteret < 2
Sorteret 2 - 3,5
Ringe sorteret 3,5 - 7
Usorteret > 7
menterne i jordbundsprofilet er altså sand, men der er et bikomponent af grus i horisont 1-3.
Jordprøve 1
Øverst i jordbundsprofilet findes horisonterne O og C1. Materialet til den første jordprøve
kommer fra de horisonter, der på billedet af jordbundsprofilet er blevet benævnt Oa og E. På
baggrund af sigteanalysen kan denne prøve fastslås til at indeholde flyvesand. Dette ses ved,
at sammenligne kornkurven for jordprøve 1 med flyvesandsprøven. Disse kurver er tilnærmelsesvis
sammenfaldende. Dette var også den antagelse der var blevet gjort under feltturen. De
horisonter, der findes i denne jordprøve, er blevet inddelt efter deres jordbundsudvikling, hvilket
bliver gennemgået senere.
Jordprøve 2
Materialet til den anden jordprøve stammer fra de horisonter, der på billedet af jordbundsprofilet
er blevet benævnt C2 og 2C1. I denne jordprøve begynder de marine aflejringer. Ud fra
kornkurven kan det aflæses, at der er et bikomponent af grus, og at jordprøven har en ringe
sorteringsgrad (U=4,41). For jordprøven som helhed er det kendetegnende, at aflejringerne
ligger i vandrette grusbånd. På baggrund af den lave sorteringsgrad og det høje indhold af
grove sedimenter tolkes denne jordprøve til at være aflejret i et højenergi miljø. Disse er kendetegnet
ved kraftige bølger og/eller stærk strøm, der bevirker, at kun de største sedimenter
bliver aflejret, mens de mindre sedimenter bliver transporteret bort, jf. afsnit 4.4 på side 35.
Betragtes fotografiet af jordbundsprofilet, ses det, at der i denne jordbundsprøve forekommer
et litologisk skift. På baggrund af dette er horisonterne i denne jordprøve blevet inddelt i 2
horisonter kaldet C2 og 2C1.
Jordprøve 3
Den tredje jordprøve består af aflejringer fra de horisonter, der på fotografiet af jordbundsprofilet
benævnes 2C2 og 3C1. Af sigtekurven for denne jordprøve fremgår det, at sedimentet er
sorteret og middelkornstørrelsen er mellem sand. Denne del af jordbundsprofilet bærer præg
af, at der mellem horisonter af sand findes horisonter af sten og grus. Disse horisonter har en
fin båndet struktur og med materiale af samme sorteringsgrad. Derfor er denne jordprøve blevet
inddelt i to horisonter, afgrænset af et litologisk skift. Den første horisont, 2C2, anslås ud
fra teksturen til at bestå af marine lavenergi aflejringer, mens den anden horisont, 3C1, ud fra
60

KAPITEL 5. ANALYSE AF KYSTPROCESSER VED KLIM STRAND
teksturen anslås til at bestå af marine højenergi aflejringer.
Jordprøve 4
Materialet til den fjerde jordprøve stammer fra 4C1-horisonten. Sedimenterne er i denne prøve
velsorterede (U=0,42). Dermed er sedimenterne finere end sedimenterne i flyvesandsaflejringen,
hvilket ses af kornkurven. Desuden ses det, at middelkornstørrelsen er på 0,18 mm, hvilket
er den mindste værdi af de fem sigteprøver. Det tyder på, at denne horisont er blevet aflejret i
et lavenergi miljø, hvilket betyder at det højst sandsynligt ikke er blevet aflejret i et kystnært
område. Det antages derfor, at denne jordprøve indeholder aflejringer fra Littorinahavet.
I gennemgangen af de forskellige horisonter kan det ses, at der højst sandsynligt har været
flere litologiske skift. I horisonterne C2, 2C1 og 3C1 er der tydelige grusforekomster. Det bærer
sigteanalysen af jordprøverne 2 og 3 også præg af, da der er et bikomponent af grus i dem,
jf. appendiks D på side 103.
Jordbundsudviklingen
På baggrund af kornstørrelsesfordelingen vil jordbundsudviklingen for området i det følgende
blive gennemgået. For at klarlægge jordbundsudviklingen vil glødetabsanalysen af jordprøverne
og fotografiet af jordbundsprofilet blive inddraget. I forhold til jordbundsudviklingen er
det udelukkende horisonterne fra første jordprøve der har interesse, da der ikke er sket jordbundsdannende
processer af betydning på de horisonter der ligger herunder.
Øverst i jordbundsprofilet er der dannet en tynd O-horisont, der i høj grad består af organisk
materiale. Dette konkluderes på baggrund af tilstedeværelsen af planter ovenpå profilet.
O-horisonten findes ovenpå C1-horisonten, der består af flyvesand. Flyvesandet i denne horisont
har ikke undergået jordbundsdannende processer og den består derfor udelukkende af
råjord. Den næste horisont der kan genkendes, er en Oa-horisont. Dette er endnu en flyvesandshorisont
og den består af fuldt omsat organisk materiale. Dette ses ud fra den karakteristiske
brunfarvning horisonten har fået. E-horisonten består af flyvesand, hvor sandet er blevet afbleget
på grund af begyndende eluviation. Eluviation er den nedadrettede transport af fine
partikler fra de øverste horisonter i jordbunden. Dette kommer af, at der naturligt vil ske en
nedadrettet transport af organisk materiale fra den organiske horisont. Mængden af organisk
materiale bliver dog hurtigt lille, når dybden i profilet øges. I jordprøve 1 er mængden af organisk
materiale 29,86 %, mens den i jordprøve 2 er 0,29 %. I jordprøve 3 og 4 var der intet
indhold af organisk materiale.
Jordbundprocesser
Illuviation og eluviation er vigtige jordbundsprocesser ved dannelsen af en podsoljord. Illuviationen
er opkoncentrationen af materialer fra de øverste horisonter til en lavere B-horisont
[Strahler og Strahler, 1992, s. 456]. En podsoljord kan kendes på en bleg og lys udvaskningshorisont
(E-horisont), der efterfølges af en speciel spodic 1 B-horisont, hvor det udvaskede materiale
opkoncentreres. B-horisonten består for det meste af organisk materiale. Det er blevet
1 En tynd mørk horisont med en tykkelse ≤ 2,5 cm [R. Barrett, 2003].
61

5.4. ANALYSE AF JORDBUNDSPROFIL
bragt ned ved hjælp af eluviation, fra den overliggende A- og E-horisont. Podsolering skaber en
jordbund med lav pH-værdi, et lavt indhold af næringsstoffer og et generelt lavt humusindhold.
Den lave pH-værdi medfører, at aluminium- og jernioner bliver mobile, hvorefter de kan føres
ned og medvirke til at farve den spodic B-horisont. Derudover findes podsolering for det meste
i en jordbund med en sandet tekstur, der har en lav vandkapacitet [Strahler og Strahler, 1992,
s. 474].
I E- og C2-horisonten kan der observeres brune strukturer, jf. figur 5.10. Disse er opstået
på grund af oxidation. Oxidationen kan ske som en del af forrådnelsesprocessen. Det sker især
hvis der er iltforbrugende organismer til stede.
Figur 5.10: Oxidation Nærbillede af brunlige strukturer, som er skabt af oxidation i overgangen
mellem E- og C2 horisonten [Gruppe 3, 2003].
Jordbundsprofilet ved Klim Strand viser tegn på begyndende podsolering. Det kan ses på
den afblegede E-horisont i jordbundprofilet, der er præget af eluviation, jf. figur 5.9 på side 59.
Der er endnu ikke blevet dannet nogen B-horisont. Jordbunden har en sandet tekstur, der giver
den en lav vandkapacitet. Den analyserede jordbund tolkes til at være en råjord med begyndende
podsolering. Det kan derfor konkluderes, at jordbundsprofilet sandsynligvis med tiden
vil udvikle sig til en podsol.
Fejlkilder
Under udtagelsen af jordprøverne, blev variationer inden for samme horisont placeret lagvis
62

KAPITEL 5. ANALYSE AF KYSTPROCESSER VED KLIM STRAND
i en pose. Da der senere skulle udtages prøver til sigteanalysen og glødetabsanalysen, blev
der ikke taget hensyn til dette. Derfor kan der være sket en vis fejlmargin i resultatet. Ved
gøldetabsanalysen blev kun ét eksemplar af hver horisont glødet. Det blev dermed ikke taget
nogen kontrolprøve, til at understøtte resultatet. Efter feltturen er det opstået tvivl om, hvorvidt
de litologiske skift, der blev observeret, var korrekte. Ud fra billedet kan det tolkes, at der er
foregået flere litologiske skift, end umiddelbart antaget.
I dette afsnit er et jordbundsprofil ved Klim Strand blevet analyseret. Det er sket ved hjælp
af en sigteanalyse, der har klargjort jordbundens tekstur, sorteringgrad og kornstørrelsesfordeling.
Derudover er der blevet lavet en gennemgang af jordbundsprofilets horisonter og en
beskrivelse af jordbundens processer. Det er vist, at jordbundsprofilet er en sandet råjord med
begyndende podsolering
5.5 Grundvandstrykkets betydning for Klim Strand
Formålet med dette afsnit er at analysere, om grundvandsudtrængning gennem strandprofillet
påvirker erosionen ved Klim Strand. Hvis grundvandettrykket på strandprofilet er højere end
trykket fra havet, bevirker det, at grundvandet strømmer ud i havet. Dette bevirker, at der
er en strømning ud gennem strandprofilet. Trykforskellen er medvirkende til at destabilisere
strandprofilet, jf. afsnit 4.4 på side 35. I det kommende afsnit vil det blive behandlet, hvorvidt
grundvandsgradienten ved Klim Strand er af en sådan størrelse, at den kan have indflydelse
på erosionen. Først undersøges teorien i et bølgelaboratorium. Herefter undersøges forholdene
ved Klim Strand, og til sidst vil de to undersøgelser blive sammenlignet.
Simulering af forskelligt grundvandstryk
Formålet med grundvandsforsøget i bølgelaboratoriet er at observere forskellige grundvandsgradienters
effekt på strandprofilet. For at undersøge dette, opstilles situationer med ekstrem
høj og lav grundvandsgradient. Grundvandsflowet gennem strandprofilet måles for, at kunne
sætte disse resultater i forhold til situationen ved Klim Strand. Grundvandsgradienterne vil ligeledes
blive beregnet.
Metode
Til dette forsøg er der blevet anvendt en bølgerende for at simulere et kystprofil. Bølgerenden
er tidligere beskrevet, jf. afsnit 5.1 på side 45. I den ene ende af bølgerenden var der afsat 1 m
til at simulere et højt og et lavt grundvandstryk, jf. figur 5.11 på den følgende side. Denne del
var adskilt med en membran, hvor vandet kunne passere igennem. Det sand, der blev benyttet
til grundvandsforsøget, var grovere end det der blev benyttet til bølgeforsøget med sommer-
/vintersituationer. Det grovere sand er anvendt, da det var mere realistisk med mere permeablet
sand, da sedimenterne ved Klim Strand hovedsageligt var grus.
63

5.5. GRUNDVANDSTRYKKETS BETYDNING FOR KLIM STRAND
Figur 5.11: Højt grundvandstryk Kamret til venstre indeholder grundvandet
[Gruppe 3, 2003].
Der blev udført tre grundvandsforsøg. I første forsøg blev grundvandshøjden tilpasset til
middelvandstanden på cirka 15,5 cm over bølgerendens bund. Derefter blev grundvandsspejlet
hævet 11,9 cm i forhold til middelvandstanden og til sidst blev grundvandsspejlet sænket 12,5
cm i forhold til middelvandstanden. Ved hvert enkelt forsøg blev vandstanden, og dermed
grundvandstrykket, holdt konstant ved hjælp af et overløb. I dette forsøg blev bølgehøjden
sat til 5 cm. Denne højde blev anvendt ved alle tre forsøg. Forsøgene forløb indtil der blev
observeret en ligevægt i strandprofilet. Det første forsøg forløb i 180 min, mens de to andre
forsøg forløb i 150 min.
Grundvandsgradienten blev beregnet ved først at måle middelvandstanden i bølgerenden
og derefter måle grundvandsspejlet, der er vandet i kammeret til venstre, jf. figur 5.2 på side 47.
Denne længde blev divideret med længden af strandprofilet, målt i middelvandstandshøjden,
fra kammeret til vandkanten. Gradienten bliver derfor dimensionsløs. Grundvandsflowet gennem
sandet blev ved højt grundvandstryk målt ved, at måle den mængde af vand der strømmede
gennem overløbet i løbet af 2 min. Derefter blev det samme gjort for den mængde vand, der
blev tilført grundvandskammeret. Differencen mellem disse to målinger svarer til grundvandsflowet
fra grundvandskammeret gennem sandet til bølgerenden. Ved det lave grundvandstryk
var det kun nødvendigt at opmåle overløbet, da der ikke blev tilført vand til grundvandskammeret.
Resultater
Resultaterne fra grundvandsforsøget kan ses i figur 5.12 på modstående side.
Det målte grundvandsflow i laboratoriet, ved højt og lavt grundvandstryk, er omregnet
til virkelige forhold med enheden m3 over en 1 meters kystlinie. Grundvandsflowet ved højt
˙ar
grundvandstryk er målt til 5.984 m3
m3
. For lavt grundvandstryk var det 6.731 . Udregningen
˙ar ˙ar
kan ses i appendiks E på side 105. Grundvandsgradienterne er beregnet til -0,085 og 0,081 for
henholdsvis højt og lavt grundvandstryk.
Analyse
64

KAPITEL 5. ANALYSE AF KYSTPROCESSER VED KLIM STRAND
Figur 5.12: Strandprofilets ved forskelligt grundvandstryk Der er 6 gange overhøjde. Alle
mål er relative i forhold til bølgerendens bund, der var skråstillet.
Der ses en forskel i hældningen af opskylssiden og længden af denne mellem et højt og et lavt
grundvandstryk, jf. figur 5.12. Ved højt grundvandstryk kan det observeres, at opskylssiden er
forholdsvis lang, hvilket medfører, at den ikke er særlig stejl. Derimod bliver der ved et lavt
grundvandstryk skabt en kortere opskylsside med en stejlere hældning. Grunden til dette er,
at erosionen ved højt grundvandstryk skabes af den negative grundvandsgradient, regnet i retning
mod havet. Under forsøget med det høje grundvandstryk blev der skabt et grundvandsflow
gennem strandprofilet ud mod havet. Grundvandsgradienten gennem strandplanet gør, at sedimenterne
bliver destabiliserede og derfor lettere kan blive transporteret væk, jf. afsnit 4.4.1 på
side 35. Ved lavt grundvandstryk er grundvandsgradienten positiv, hvorfor grundvandsflowet
strømmer mod land. Dette er med til at stabilisere sedimenterne, og hældningen på opskylssiden
bliver derved stejlere.
Højdeforskellen mellem middelvandstanden og grundvandsspejlet ved højt grundvandstryk
er cirka lig forskellen mellem middelvandstanden og grundvandsspejlet ved lavt grundvandstryk.
Derfor er gradienterne lige store, men modsatrettet. Da gradienterne er lige store, vil de
skabe det samme grundvandsflow, hvilket ligeledes blev observeret.
Der er i dette forsøg observeret, at strandprofilets hældning bliver mindre ved højt grundvandstryk
og vice versa. Senere i afsnittet vil resultaterne fra udregningerne i bølgelaboratoriet
blive sammenlignet med forholdene ved Klim Strand. Derfor vil forholdene ved Klim Strand
blive beregnet.
65

5.5. GRUNDVANDSTRYKKETS BETYDNING FOR KLIM STRAND
Grundvandsgradienten ved Klim Strand
Formålet med denne undersøgelse er, at finde grundvandsgradienten for Klim Strand. Dette
gøres, for at kunne sammenligne denne med de grundvandsgradienter, der blev beregnet i
grundvandsforsøget i bølgelabaratoriet. Ud fra denne sammenligning er det muligt at diskutere
hvorvidt der eksisterer et grundvandstryk, der øger erosionen på Klim Strand.
Metode
For at kunne måle grundvandsspejlets gradient, blev der gravet 3 huller ned til dette. Disse
huller var placeret langs med profil 3, jf. figur 5.4 på side 51. Hul nr. 1 blev gravet bagved
første klitrække, nr. 2 foran første klitrække og nr. 3 tæt på kysten. I disse huller blev højden
på grundvandsspejlet nivelleret. For en gennemgang af hvordan der blev nivelleret, henvises
til appendiks C på side 99. Der blev foretaget grundvandsnivellering på begge feltture. Opmålingen
er fortaget minimum en time efter at hullet blev gravet, da grundvandstanden skal have
tid til at indstille sig i en ligevægt. For at komme frem til gradienten blev højdeforskellen og
længden mellem hul nr. 1 og hul nr. 3 udregnet og derefter blev højden divideret med længden.
Resultater
Resultaterne fra nivelleringen af grundvandsspejlet kan ses i figur 5.13. Gradienten på grundvandsspejlet
var på den første felttur 0,00966 og på den anden felttur var den 0,00725.
Figur 5.13: Grundvandsspejlet ved Klim Strand Højden på det nivellerede grundvandsspejl
i forhold til strandprofilet. Punkterne på graferne angiver de målte steder. Der er 6 gange
overhøjde.
Analyse
Grundvandsstanden bag klitterne var næsten ens ved de to opmålinger. Ud mod kysten falder
højden på grundvandsspejlet og dermed trykket. Grundvandsspejlet ved kysten er ved en anden
opmåling blevet målt til at ligge 40 cm højere. Forskellen mellem de to nivelleringer kan
66

KAPITEL 5. ANALYSE AF KYSTPROCESSER VED KLIM STRAND
muligvis forklares ved, at bølgerne nåede længere op på opskylssiden ved anden opmåling.
Bølgerne vil skylle længere op opskylssiden hvis de indeholder mere energi. Middelvandstanden
på opskylssiden er højere hvis bølgerne er højere. Under anden måling blev der observeret
højere bølger end ved første måling, jf. afsnit 4.1 på side 27. Den forøgede bølgeenergi kan
forårsage en større saltvandsindtrængning der har hævet grundvandsspejlet ved kysten. En anden
mulighed er, at hul nr. 3, tæt på kystlinien, ikke er gravet nøjagtig det samme sted, hvilket
kan forklare noget af forskellen.
Grundvandsspejlets hævning ved kysten ved anden opmåling resulterer i, at grundvandsgradienten
bliver mindre. Derved er grundvandstrykket på kysten mindre ved anden opmåling
i forhold til første opmåling. Det må derfor konkluderes, at grundvandstrykket medvirker mindre
til erosionen ved anden opmåling end ved den første.
Grundvandsflowet ved Klim Strand
Den underjordiske grundvandsafstrømning ved Klim Strand vil her blive beregnet ud fra vandbalaceligningen.
Afstrømningen vil blive beregnet for strækningen fra Torup Strand til øst for
Klim Strand. Denne afstrømning vil blive regnet pr. meter, for at resultatet kan sammenlignes
med afstrømningen fra laboratorieforsøget.
Til Klim Strand findes der et topografisk opland og et hydrologisk opland. Det topografiske
opland er det område, hvor alt vand der strømmer af på overfladen, vil strømme til et givent
punkt eller strækning. Det hydrologiske opland er det område, hvor grundvandet strømmer til
et givent punkt eller strækning. Det er vigtigt at kende arealet på disse to oplande, for præcist at
beregne grundvandsflowet. Vandbalanceligningen siger, at den vandmængde, der bliver tilført,
er lig den vandmængde, der forsvinder plus opmagasineringen:
N = E + Ao + Au + Q + △M
N = Nedbøren i oplandet
E = Fordampning i oplandet
Ao = Overfladeafstrømning
Au = Underjordisk afstrømning
Q = Oppumpet vandmængde
△M = Magasinering
Den underjordiske afstrømning ved Klim Strand kan findes ved at isolere Au i vandbalaceligningen
[Burcharth og Willemoes Jørgensen, 1976, s. 5].
Oplandet for kystlinien fra Torup Strand til øst for Klim Strand findes på baggrund af
et potentialekort for grundvandet, jf. figur 5.14 på den følgende side. Potentialekortet viser
grundvandsstrømningen. Det antages her, at det topografiske opland er sammenfaldene med
det hydrologiske opland. Dette er imidlertid sjældent tilfældet i virkeligheden. Antagelsen kan
67

5.5. GRUNDVANDSTRYKKETS BETYDNING FOR KLIM STRAND
retfærdiggøres ved, at der ikke findes åer i området omkring Klim Strand, og kun et ringe antal
af grøfter der løber ud/ind af oplandet, jf. figur 5.14. Derudover består undergrunden over
grundvandsspejlet hovedsageligt af højpermable sandaflejringer, jf. afsnit 2.2.3 på side 19.
Derfor antages, at det meste af nedbøren vil perkolere ned til grundvandet. Oplandet defineres
ud fra potentialekortet ved at tegne linier, der er vinkelrette på potentialelinierne, kaldet
strømlinier. Strømlinierne indikerer strømningens retning, hvorfor der ikke foregår strømning
på tværs af strømlinierne. Arealet af oplandet er beregnet i GIS til 11.700.000 m 2 . Længden af
kystlinien er ligeledes fundet i GIS til 4,1 km.
5
A B
0
4
Målte punkter
Højdekurver
1
Potentialelinier interpoleret efter de målte punkter
Opland til kystlinen fra A til B
3
2
3
4 5
6
0 0,5 1
Kilometer
Figur 5.14: Det hydrologiske opland til Klim Strand Grundvandsstanden er målt i de angivne
punkter. Der er sammenfald mellem højdekurverne og potentialelinierne [KMS, 1976,
Grundkort og højdekurver]; [NJA, 1996, Potentialekort].
Nedbøren minus fordampning betegnes nettonedbøren. Nettonedbøren for området i sidste
klimaperiode (år 1931 - 1960) er mellem 250 og 300 mm pr. år [Christensen, 1992, s. 136].
For at udregne nedbørsmængden skal nedbøren ganges med oplandsarealet. Oppumpningen
i området er cirka 22.000 m3
˙ar
[FVD, 2003]. Magasineringen varierer kontinuerligt, men set
over en længere periode vil der være en ligevægt mellem det tilførte og afløbet (Pers. Comm.
[Jakob B. Jensen, 2003]). Derfor kan der ses bort fra magasineringen. Den overfladenære afstrømning
er ikke kendt, men den sættes til nul, da der i området ikke findes vandløb, og da
området er dækket med højpermable sandaflejringer. Imidlertid kan det forventes, at den overfladenære
afstrømning er større, hvorfor den fundne underjordiske afstrømning kan forventes
at være lidt mindre.
68

KAPITEL 5. ANALYSE AF KYSTPROCESSER VED KLIM STRAND
Nettonedbørsmængden for oplandet er for et år:
N = 0, 275 m
˙ar · 11.700.000m2 = 3.217.500 m3
˙ar
Isolering af den underjordiske afstrømning i vandbalanceligningen giver:
Au = N − E − Ao − Q − △M
Indsættes de fundne værdier fåes:
Au = 3.217.500 m3
˙ar
Au = 3.195.500 m3
˙ar
− 0 − 22.000 m3
˙ar
− 0
Den underjordiske afstrømning pr. m bliver da:
Au =
3.195.500 m3
˙ar
4.100m
m2 = 779 ˙ar
De antagelser, der er beskrevet ovenfor kan medføre, at resultatet varierer. Tallet er således
kun et cirkatal.
Grundvandstrykkets betydning
Grundvandsflowet og grundvandsgradienterne fra bølgelaboratoriet og for Klim Strand vil i
det følgende blive sammenlignet. Forskellen mellem bølgelaboratoriet og Klim Strand var på
cirka faktor 10 på grundvandsflowet og grundvandsgradienten, jf. tabel 5.4. Derfor kan det
forventes, at effekten af grundvandstrykket ved Klim Strand er væsentligt mindre end den der
blev observeret i bølgelaboratoriet. Her skal der imidlertid tages højde for sedimentstørrelsen,
der ikke var skaleret som resten af modellen i bølgelaboratoriet.
Tabel 5.4: Sammenligning af bølgelaboratoriet og Klim Strand Grundvandsgradienten ved
Klim Strand er gennemsnittet af grundvandsgradienterne fra de to nivelleringer.
Bølgelaboratoriet ved Bølgelaboratoriet ved Klim
højt grundvandstryk lavt grundvandstryk Strand
Gradient -0,085 0,081 0,00846
Grundvandsflow i m3
˙ar 5.984 6.731 779
I bølgelaboratoriet var forskellen på opskylssiden, mellem profilerne med højt og lavt
grundvandstryk, var næsten sammenfaldende, jf. figur 5.12 på side 65. Hvis forskellen mellem
profilet ved højt og intet grundvandtryk ligeledes bliver mindre, vil sammenfaldet blive
69

5.6. KYSTLINIENS UDVIKLING
endnu større. Grundvandsgradienten ved Klim Strand var derfor sandsynligvis ikke stor nok
til at være betydende for erosionen. Grundvandsgradienten vil imidlertid altid have en effekt.
Ifølge forsøget i bølgelaboratoriet vil dræning af Klim Strand muligvis være med til, at stabilisere
sedimenterne på opskylssiden, og dermed formindske erosionen.
5.6 Kystliniens udvikling
Kystlinien er overgangen mellem fastland og hav [Becker-Hansen, 2001]. Kystlinien er dermed
ikke statisk, men i konstant bevægelse, afhængigt af transporten af sedimenter både vinkelret
på og langs med kysten. For hver bølge der kommer ind over stranden, ændres kystlinien.
Ligeledes ændres kystlinien på længere sigt, gennem den litorale transport.
Formålet med det følgende afsnit er, at analysere, hvordan kystlinien ved Klim Strand
har udviklet sig fra slutningen af 1800-tallet og frem til i dag. Herudfra vil der blive givet et
kvalificeret bud på den fremtidige udvikling på baggrund af undergrundens sammensætning,
samt lokale strømforhold. Det vil derfor på visse områder være nødvendigt, at se på Klim
Strand i et større perspektiv. Dette gøres blandt andet ved at inddrage Bulbjerg.
For at visualisere hvordan kystlinien har udviklet sig fra slutningen af 1800-tallet og frem
til i dag, er der lavet to kort, jf. figur 5.15 på næste side og figur 5.16 på modstående side.
Tilvæksten fra slutningen af 1800-tallet og frem til omkring årtusindeskiftet kan aflæses i
tilvækstbåndet på figur 5.15. De blå farver symboliserer en tilvækst, hvorimod de rød/brune
farver symboliserer en negativ tilvækst. Det samme er gældende for figur 5.16, der viser tilvæksten
fra år 1976 og frem til årtusindeskiftet. Tilvæksten er regnet ud fra et gennemsnit af
kystliniens beliggenhed i det tidsinterval, der er angivet på hvert kort. Kortet repræsenterer
en samlet tendens over en længere periode. Dette gælder imidlertid ikke linien for år 1976,
som giver et situationsbillede af kystlinien. For en nærmere beskrivelse af, hvordan kortene er
blevet fremstillet, henvises til appendiks F på side 107.
Der ses en forskel mellem middelkystlinien fra det 19. århundrede og middelkystlinen fra
perioden 1994-2002. Lige øst for Bulbjerg har der i figur 5.15 været en tilvækst på op til 180
m, men med enkelte erosionsområder. Fra Torup Strand over Klim Strand og videre mod øst
er der derimod foregået erosion. Erosionen på selve Klim Strand har været mellem 100 m
og 180 m. Dette bekræfter antagelsen om, at der er foregået erosion af Klim Strand. Det er
tidligere blevet påvist, hvordan kystlinien siden Anden Verdenskrig har trukket sig tilbage. Ud
fra kortet kan det ses, at der på kystlinien mellem Bulbjerg og Torup Strand er en klar tendens
til aflejring. Øst for Torup Strand er tendensen derimod, at der bliver eroderet, hvilket betyder
at kystlinien ved Klim Strand er rykket mod syd.
70

KAPITEL 5. ANALYSE AF KYSTPROCESSER VED KLIM STRAND
Tilvækst
i meter
−180 − −100
−100 − −50
−50 − −25
−25 − −10
−10 − −5
−5 − 0
0 − 5
5 − 10
10 − 25
25 − 50
50 − 100
100 − 180
Kystlinier
Middel 1842 − 1898
Middel 1995 − 2002
0 1 2 4
Kilometer
Figur 5.15: Kystlinien gennem 100 år Tilvæksten til stranden i projektområdet fra
år 1842-1899 og til år 1994-2002 [Kampsax 1, 2003]; [Kampsax 2, 2003]; [KMS, 1976];
[Viborg Amt GIS, 2003]. Det farvede bånd kaldes tilvækstbåndet.
Tilvækst
i meter
−180 − −100
−100 − −50
−50 − −25
−25 − −10
−10 − −5
−5 − 0
0 − 5
5 − 10
10 − 25
25 − 50
50 − 100
100 − 180
Kystlinier
1976
Middel 1995 − 2002
0 1 2 4
Kilometer
Figur 5.16: Kystlinien gennem 30 år Tilvæksten til stranden i projektområdet fra
år 1976 og til år 1994-2002 [Kampsax 1, 2003]; [Kampsax 2, 2003]; [KMS, 1976];
[Viborg Amt GIS, 2003]. Det farvede bånd kaldes tilvækstbåndet.
Sammenlignes kystlinien fra år 1976 og middelkystlinien fra perioden 1994-2002 ses det,
71

5.6. KYSTLINIENS UDVIKLING
at den østlige del af Klim Strand i højere grad har været udsat for erosion, jf. figur 5.16. Ses der
på den vestlige del af Klim Strand, er der sket en aflejring. Ud fra kortet kan det ses, at der er
en stor variation i, hvor der foregår erosion og hvor der foregår aflejring. Tilvæksten er dermed
mere lokal og kan være et udtryk for en dynamisk kystlinie der hele tiden er i bevægelse.
Endvidere er tilvæksten langs store dele af kystlinien kun på mellem -25 m til 25 m, hvilket
står i kontrast til den klare tendens over 100 år, jf. figur 5.15. Målinger fra kystdirektoratet i
perioden 1975-2001 viser imidlertid, at kystlinien i gennemsnit har trukket sig 2,7 m tilbage
pr. år, jf. appendiks G på side 110. Dette underminerer imidlertid ikke analysen af kystliniens
udvikling de sidste 30 år, da der er usikkerhed om, hvordan kystdirektoratet definerer Klim
Strand. Derimod underbygger det, at kysterosionen ved Klim Strand er et problem.
Forskellen i tilvæksten på de to tidshorisonter kan have flere grunde. Af figur 5.16 kan
tolkes som, at kystlinien er i færd med at indstille sig i en ligevægt, idet kystliniens bevægelse
er omskiftelig. Dette kan være et udtryk for den frem- og tilbagebevægelse en kyst vil have
som følge af ændring i bølgeenergi gennem året. Figur 5.15 kan dermed ses som et udtryk
for, at det i et historisk tidsperspektiv er den litorale transport, der hovedsageligt har ændret
kystlinien ved Klim Strand. En anden grund til forskellen i tilvæksten på de to kort er, at
kystlinien fra år 1976, vist på figur 5.16, er taget fra et enkelt kort. Det er således et udtryk for
kystlinens placering det år, og ikke som de andre linier, en middelværdi. Igen kan der henvises
til kystdirektoratets opmåling af Klim Strand, der viser en årlig gennemsnitlig tilbagetrækning
på 2,7 m.
Forskelle i de to tilvækstbånd kan skyldes forskellige bølgesituationer. Dette vil blive diskuteret
i det følgende. Bølgeenergien er, teoretisk set, størst når bølgefronten rammer pynterne.
Bulbjerg og Svinkløv er pynter, med Klim Strand liggende inde i bugten. Det betyder, at Bulbjerg
og Svinkløv modtager derfor den største bølgeenergi. Dermed vil bølgeenergien i bugten,
ved Klim Strand, være mindre. Den fremherskende vindretning ved Klim Strand er fra vest,
jf. afsnit 4.2 på side 29, hvilket indebærer, at bølgerne generelt vil komme fra denne retning.
Bølgefronten rammer dermed Bulbjerg, og på vej mod stranden bliver bølgefronten refrakteret.
Derfor aftager bølgeenergien fra Bulbjerg ind til bugten mod Klim Strand, fordi bølgefronten
er blevet fordelt over et større område. Aflejringen i den vestlige halvdel af kystlinien, jf. figur
5.15, kan sættes i sammenhæng med Bulbjergs beskyttende effekt. Denne effekt fremgår ikke
af figur 5.16. Dette kan tyde på, at den beskyttende effekt er begrænset. Det bør bemærkes, at
Bulbjergs beskyttende effekt kun er teoretisk gennemgået. Det repræsenterer dermed ikke hele
billedet af, hvordan forholdene rent faktisk er.
Den øverste del af undergrunden ved Klim Strand består hovedsageligt af et cirka 10 m
tykt flyvesandsdække, over kalkaflejringer, jf. afsnit 2.2.3 på side 19. Endvidere er der påvist
grusforekomster langs kysten ved Klim Strand, jf. afsnit 2.2.2 på side 15. Det er tidligere
blevet påvist, at Bulbjerg er en kalkpynt. Dette bevirker, at Bulbjerg er mere modstandsdygtig
overfor erosion end Klim Strand. Heraf følger, at Bulbjerg vil have funktion som pynt, og
dermed en beskyttende effekt for Klim Strand i fremtiden. Der er blevet argumenteret for,
at den grusstruktur, der blev påvist med georadaren, er ved at blive gennembrudt. Er dette
tilfældet, kan erosionshastigheden accelerere i fremtiden. Dermed er kystlinien for perioden
72

KAPITEL 5. ANALYSE AF KYSTPROCESSER VED KLIM STRAND
1994-2001 på figur 5.16 ikke udtryk for en varig ligevægt, men derimod en midlertidig.
Variationerne i sommer-/vintersituation vil bevirke en variation i kystliniens placering, og
på længere sigt vil der indstilles en ligevægt. Ved en stormsituation vil denne ligevægt forskydes,
ved at bølgerne, på grund af den øgede energimængde, eroderer i en større del af stranden.
Flere sedimenter vil dermed blive fjernet af den litorale transport, og ligevægten vil forskydes
så kystlinien rykkes ind i landet, jf. afsnit 4.4.6 på side 44. Med den opbygning som undergrunden
har, vil Klim Strand være ekstra udsat under stormsituationer. Dette skyldes blandt
andet, at undergrunden består af forholdsvis let eroderbare sedimenter.
Det konkluderes, at der ved Klim Strand fortsat er fare for erosion. Dette begrundes med,
at undergrunden er opbygget af et let eroderbart materiale, og at der i en tidshorisont på mere
end 30 år ses en klar tendens til erosion, hvilket stemmer overens med kystdirektoratets undersøgelser.
Endvidere skal der tages det forbehold til resultatet i 5.16, at kystlinien for år 1976
repræsenterer en midlertidig kystlinie.
Ud fra disse argumenter, vil der i det følgende gennemgås mulige kystsikringsmetoder for
Klim Strand. Dette gøres, for at komme med et forslag til den kystsikring, der vurderes til
at være den bedst egnede, ud fra undersøgelserne omkring erosionen ved Klim Strand. Det
vil ikke blive overvejet, om det er realistisk, at kysten sikres, ud fra økonomiske og politiske
perspektiver, der gives kun en anbefaling, forholdene taget i betragtning.
73

5.6. KYSTLINIENS UDVIKLING
74

Kapitel 6
Kystsikring
Kystsikring har til formål at beskytte erosionstruede kyster. Der findes forskellige kystsikringsmetoder
og kombinationer af metoder, der kan anvendes som forebyggende og problemløsende
foranstaltning i kystzonen. Hver metode har fordele og ulemper, som skal sammenholdes med
kystens geologi, geomorfologi samt områdets strøm og bølgeforhold, inden eventuel implementering.
I det følgende vil nogle af de kystsikringsmetoder, der kan implementeres på Klim
Strand, gennemgås. Kystsikringsmetoder der ikke kan implementeres, eksempelvis diger og
skræntfodsbeskyttelse, vil således ikke blive inddraget. Derefter vil de enkelte metoder blive
diskuteret med henblik på at udvælge en kystsikringsmetode for Klim Strand. Den udvalgte
kystsikringsmetode skal ses som et eksempel på hvilken løsning, der kan anvendes, såfremt
det er ønskeligt at implementere en sikring på eller ved Klim Strand. Den opnåede viden omkring
de fysiske forhold ved Klim Strand vil blive kombineret med forsøgsresultaterne.
Bølgebrydere Bølgebrydere opføres parallelt med kysten og kan være opbygget af store sten
oven på en membran. Bølgebrydere fungerer som en forhindring, som bølgen skal passere.
Dette reducerer bølgernes energi, inden de når selve kysten, og derved mindskes erosionen.
Den langsgående sedimenttransport aflejrer ofte sedimenter ud til selve bølgebryderen. Derved
opstår der små sandbanker, der til sidst forbinder stranden med bølgebryderen, jf. figur 6.1 på
næste side. Derved sker der en tilvækst til strandprofilet, og bølgebryderens effektivitet mindskes.
Bølgebrydernes størrelse afhænger af den maksimale bølgehøjde, vandstandsvariationer
samt hvor tæt på stranden bølgebryderne placeres [Hoffman og Høholt, 1997, s. 30-32];
[Kystdirektoratet 2, 2003]. Bølgebrydere mindsker den langsgående sedimenttransport og bevirker
en aflejring i den kystnære zone. Ulemperne ved bølgebrydere er, at de ikke standser
skrænterosionen, og at de giver en forøget erosion umiddelbart nedstrøms, indtil der opstår en
ligevægtssituation [Kystdirektoratet 2, 2003].
Høfder Høfder er sten- eller betonkonstruktioner, der hovedsageligt placeres vinkelret på
kysten, jf. figur 6.2 på den følgende side. Ofte placeres der flere høfder langs en kyststræk-
75

Figur 6.1: Bølgebryder Illustration af en bølgebryders påvirkning af kystlinien
[Hoffman og Høholt, 1997, s. 31].
ning for derved at opnå stabilisering over en længere strækning. Høfder sænker strømhastigheden
umiddelbart opstrøms kystlinien, og derved reduceres den langsgående sedimenttransport.
Høfder giver kystlinien en savtakket udformning, og der sker en læsideerosion umiddelbart
nedstrøms på høfderne. Det borteroderede materiale bliver så aflejret igen som luvsideaflejring
på forsiden af den næste høfde. Der er dog fare for, at der sker en betydelig læsideerosion
bag den sidste høfde [Galsgaard, 1998, s. 70]. Høfder stopper hovedparten af erosionen der,
hvor de placeres, men forårsager stadig en øget erosion i nedstrøms retning. Derfor er det nødvendigt
at fortsætte høfdekonstruktionen til et knapt så udsat kystområde, hvor en eventuel
erosion ikke vil have betydelige konsekvenser [Hoffman og Høholt, 1997, s. 27-30].
Figur 6.2: Høfde Illustration af høfdens konsekvenser for kystlinien
[Hoffman og Høholt, 1997, s. 28].
Sandfodring Ved sandfodring, også kaldet kystfodring, hentes der sand enten fra 20-25 m
vanddybde eller fra havnebassiner [Hoffman og Høholt, 1997, s. 34-35]. Sandfodring er en
kystsikringsmetode, der altid anvendes som supplement til alle andre kystsikringsmetoder, jf.
appendiks G på side 110. Dette skyldes, at andre kystsikringsmetoder ikke hindrer erosionen
fuldstændigt, hvorfor sandfodring supplerer de andre sikringsmetoder ved at erstatte det
76

KAPITEL 6. KYSTSIKRING
borteroderede sediment. Herved sikres, at konstruktionerne ikke bliver undermineret, da sandfodring
bruges som erstatning for de sedimenter, der eroderes bort. Sandfodring kan desuden
anvendes som kystsikringsmetode alene [Kystdirektoratet 2, 2003]. Sandfodring ved kystlinien
kan ske på to måder:
Revlefodring Revlefodring indebærer, at sandet dumpes eller sprøjtes fra en båd ned på
havsiden af revlerne. Det tilførte sand vil forøge revlernes størrelse og have en stabiliserende
effekt på kystprofilet. Revlen vil fungere som en bølgebryder under vandet og
vil derved mindske bølgernes energi, inden de når kystlinien. Den ekstra sedimenttilførsel
vil indgå i sedimentomløbet i kystzonen [Mangor, 2001, s. 12.52].
Strandfodring Ved strandfodring kan sandet transporteres i en rørledning og tilføres til opskylsryggen,
hvor det vil erstatte de sedimenter, der er borteroderet under eksempelvis en
vintersituation. Det ekstra sand bliver dermed tilført kystzonens sedimentbudget. Denne
form for sandfodring medfører, at strandbredden bliver bredere.
For begge metoder gælder, at kysten stabiliseres. I perioden 1993-1996 blev der i EU-regi
lavet undersøgelser af sandfodring, vurderet ud fra tre parametre: stabilisering af kystlinien,
øget kystsikring og dannelsen af en bredere strand. Resultaterne viste, at strandfodringen hurtigt
gav de ønskede resultater. Effekten ved revlefodring syntes langsommere end ved strandfodring,
men inden forsøget var ovre, blev revlefodringen vurderet til at have haft den bedste
virkning. Da revlen ligger under vand, udsættes den ikke for vinderosion, hvorfor den borteroderes
langsommere og beskytter stranden i en længere periode [Kystdirektoratet 3, 2003, s.
11].
Fodringssandet skal have en sedimentstørrelse, der er så grov som muligt, jf. tabel 1.1 på
side 8. Sandet må ikke være finere end det, der allerede er på påføringsstedet [Mangor, 2001,
s. 12.49]. Dette hænger sammen med kystprofilets hældning i forhold til sedimentstørrelsen.
Grovere sedimenter bygger en stejlere opskylsside og stejlere revler, end de finere sedimenter
gør, jf. afsnit 4.4 på side 35. Fodringen skal ikke ske løbende, da der kun skal tilføres materiale
efter behov. Der kan eksempelvis gå mellem et til fem år fra den ene fodring til den næste
[Hoffman og Høholt, 1997, s. 36]. Ved strandfodring borteroderes der stadigvæk materiale.
Forskellen ligger i, at der nu eroderes i det påfyldte sand og ikke af den oprindelige strand.
Denne metode hindrer altså en yderligere erosion af den oprindelige kyststrækning. Dette sker
såfremt, at der tilføres den korrekte mængde sand ved kystfodringen. Denne mængde varierer
fra strand til strand.
Strandfodring er en hyppigt anvendt kystsikringsmetode i Danmark, og i år 1997 blev
denne metode anvendt på cirka 150 km af den cirka 7.000 km. danske kyst
[Hoffman og Høholt, 1997, s. 36]. Over 3 mio. m 3 sand blev da brugt til dette formål [Kystdirektoratet 3, 2003,
s. 8].
Kystdræn Ved implementering af kystdræn placeres et drænrør 1 til 2 m under overfladen på
opskylsryggen, parallelt med kystlinien, jf. figur 6.3 på den følgende side. Når bølgen rammer
77

opskylsryggen, vil drænet bevirke, at en større del af vandet perkolerer ned i sandet på grund
af det sænkede grundvandsspejl under opskylsryggen. Tilbageskyllet vil derfor have reduceret
kraft til at transportere sedimenter væk. Stranden er mindre udsat, da den naturlige strandvold
bliver forstærket [Kystdirektoratet 2, 2003]; [Hoffman og Høholt, 1997, s. 36-37]. Fra drænrøret
bliver dele af vandet pumpet tilbage til havet [Mangor, 2001, s. 12.54]. Som følge af
drænets indvirkning sænkes grundvandsspejlet i dette område. Det bevirker, at grundvandsgradienten
bliver rettet mod havet, hvorfor grundvandsflowet over den drænede kystlinie er
rettet mod land. Dette er med til at stabilisere strandens sedimenter. Dannelsen af de naturlige
strandvolde kan øges ved hjælp af kystdræn.
Figur 6.3: Kystdræn Kystdrænets placering i strandprofilet og den heraf følgende materialetransport
[Thyme, 1998].
For at kystdrænet skal virke optimalt, skal stranden være moderat udsat for bølger, jf.
afsnit 4.4.6 på side 41, og sedimenterne skal være af sandstørrelse med en d50 på mellem 0,1
og 1,0 mm [Mangor, 2001, s. 12.54]. Sedimenter vil ved kystdræn blive fjernet fra det naturlige
transportforløb, hvorfor det vil øge erosionen nedstrøms.
Strandskrabning Strandskrabning sker ved, at en frontlæsser flytter dele af sandet eller gruset
fra strandvolden og tilfører det umiddelbart foran første klitrække. Her skal det fungere som
sikkerhedsforanstaltning og hindre, at den bagerste klitrække forsvinder i tilfælde af storm.
Denne kystsikringsmetode kan bedst benyttes, hvor der naturligt er en kraftig strandvolddannelse
[Thyme, 1998]. Ved at placere sandet eller gruset foran klitrækken beskyttes denne mod
erosion i vintersituationer. Sedimentbudgettet ved strandskrabning vil, ændres fra den oprindelige
tilstand. Sedimenter, der ellers ville blive transporteret væk af den kystparallelle strøm,
vil blive fastholdt i et område og derved have konsekvenser for områder nedstrøms. Erosion i
området vil stadigvæk forekomme, men ved denne metode kan den sidste klitrække sikres.
78

KAPITEL 6. KYSTSIKRING
6.1 Udvælgelse af kystsikringsmetode
Klim Strand er i denne rapport blevet behandlet som et eksempel på en typisk strand i det
danske naturlandskab. Stranden adskiller sig umiddelbart fra hovedparten af de øvrige cirka
7.000 km kystlinie, der findes i Danmark, da den er nordvendt, hvorimod de fleste kyststrækninger
i Danmark er enten vest- eller østvendte. Det er imidlertid vist, at det er vindretningen,
og dermed bølgeretningen, der indvirker på kystens udformning, hvorfor der ikke skal
tages specielle forhold ved en nordvendt strand, jf. appendiks G på side 110. For at kunne
udvælge en kystsikringsmetode for Klim Strand vil de enkelte metoder i det følgende blive
diskuteret. I diskussionen vil der blive henledet til de fakta, der er blevet gennemgået om de
forskellige kystsikringsmetoder. I dette vil der også blive inddraget andre aspekter end de rent
naturgeografiske. Dette skyldes, at nogle kystsikringsmetoder har konsekvenser for andet end
kystlinien.
Høfder og bølgebrydere har været anvendt hyppigt i Danmark, men de seneste år har
sandfodring været mest benyttet, jf. [Thyme, 1998]. Årsagerne til, at høfder og bølgebrydere
ikke bliver anvendt i samme grad som tidligere er blandt andet, at de begge skaber erosion i
nedstrøms retning. Ved Klim Strand vil det sige, at erosionen vil blive øget på områder, der i
forvejen er udsat for erosion. Ved anlæggelse af høfder og bølgebrydere ændres kystlinien. I
analysen af kystliniens udvikling i dette projekt viste det sig, at der ikke entydigt bliver eroderet
sedimenter fra Klim Strand. Erosionsgraden afhænger af hvilke tidsintervaller gennemsnittet
er regnet ud fra. Det vil derfor være at foretrække, hvis den eventuelle kystsikringsmetode
var så fleksibel som muligt. Omkostningerne ved anlæggelse af høfder og bølgebrydere er
betydelige. Endvidere findes der kulturgeografiske aspekter ved disse to metoder, da de eksempelvis
kan medføre en forøget risiko ved badning på grund af de strømme, der kan opstå
[Kystdirektoratet 2, 2003]. Derfor vil disse kystsikringsmetoder ikke blive behandlet yderligere.
Dræn er en metode der ikke er lavet mange forsøg med i Danmark. Forudsætningen for
dræn er, at det skal være en strand med en ensartet sedimentstørrelse på mellem 0,1 og 1,0 mm,
for at denne metode skal kunne anvendes [Mangor, 2001, s. 12.54]. Dette krav opfylder Klim
Strand ikke, da der ved grundvandsnivelleringen i strandzonen blev observeret koncentrationer
af grus i op til 1 m dybde, jf. afsnit 4.1 på side 27. Desuden blev der påvist, at grundvandstrykket
ved Klim Strand ikke havde væsentlig indflydelse på erosionen. Kystdræn er en permanent
kystsikringsmetode, imidlertid kan oppumpningen variere. På grund af sedimentstørrelsen og
grundvandstrykket ved Klim Strand vil kystdræn derfor ikke blive behandlet yderligere i denne
rapport.
Strandskrabning er en kystsikringsmetode der sikrer første klitrække og derved ikke selve
kystlinien. I denne rapport er målet det ikke at sikre klitrækken, men selve kystlinien. Endvidere
har Klim Strand en udformning der gør, at klitrækken ikke er i umiddelbar fare for
erosion. Denne kystsikringsmetode vil derfor ikke blive undersøgt nærmere.
Ved sandfodring erstattes de sedimenter, der er blevet borteroderet. Sandfodring er velegnet
79

6.2. IMPLEMENTERING AF REVLEFODRING VED KLIM STRAND
som kystsikringsmetode for Klim Strand, eftersom der både ved revlefodring og strandfodring
er tale om en stabilisering af kystlinien og et supplement til sedimentbudgettet. Strandfodringen
og revlefodringen er nært beslægtede og adskiller sig primært fra hinanden inden for
de mere kulturgeografiske aspekter. Dette ses blandt andet ved, at strandfodringen er en dyrere
løsning end revlefodringen, jf. appendiks G på side 110, [Kystdirektoratet 2, 2003] og at
strandfodring er synlig i kystprofilet, hvorimod revlefodring er skjult under vandoverfladen.
På baggrund af det ovenstående vurderes revlefodring til at være den bedst egnede kystsikringsmetode
til at sikre Klim Strand mod erosion. Revlefodring øger ikke erosionen nedstrøms
eller ændrer væsentligt ved kystens udseende. Endvidere er det en fleksibel kystsikringsmetode,
da den kan varieres efter behov. Desuden er revlefodring den billigste af de beskrevne
kystsikringsmetoder. Derfor vil denne kystsikringsmetode i det følgende blive sat i forhold til
de opnåede forsøgsresultater og den gennemgåede teori.
6.2 Implementering af revlefodring ved Klim Strand
I det følgende vil det blive gennemgået, hvordan revlefodring kan forventes at påvirke Klim
Strand. Til dette vil den tidligere gennemgåede teori om bølger og kystprocesser og de udførte
forsøg blive sat i forhold til den teori om revlefodring, der er blevet belyst. Før en eventuel
revlefodring igangsættes skal placering fastlægges.
6.2.1 Revlens placering og udformning
Ved Torup Strand trækkes fiskekuttere op på land, hvorfor der ikke skal revlefodres her. Vest for
Torup Strand antages det, at kysten er forholdsvis beskyttet af Bulbjerg, jf. figur 5.15 på side 71,
såfremt den fremherskende vind- og bølgeretning ikke ændrer sig. Øst for vejen ned til Klim
Strand er der sket erosion både siden sidst i år 1800 og siden år 1976, jf. figur 5.15 på side 71
og 5.16 på side 71. Fire til fem km øst for vejen ned til Klim Strand aftager erosionen. Mellem
Torup Strand og Klim Strand er der siden år 1976 sket aflejring, hvorfor denne strækning
måske ikke er så udsat. Derved kan revlefodringen foregå fra vejen ned til Klim Strand og øst
på fire til fem km. Derudover kunne det ses, ud fra analysen af kystliniens udvikling, at det
også var i dette område, der indenfor de sidste 30 år er sket erosion.
Mængden af sand og hvor ofte der skal fodres afhænger af, hvor stor den langsgående
sedimenttransport ved Klim Strand er. Dette vil kunne fastlægges ud fra opmålinger af stranden
gennem længere tid. Opmålingen vil kunne fastsætte, hvor stort et rumfang, der er eroderet fra
området gennem perioden. Denne kunne gøres ved hjælp af nivellering eller GPS.
Hvor langt ude der skal revlefodres afhænger af bølgerne. Bølgerne ved Klim Strand er af
varierende højde, og højden bestemmer i hvilken dybde bølgen bryder. Derfor skal bølgerne
måles gennem en periode for at det kan bestemmes, hvilke bølgehøjder der skal sikres for.
Den fodrede revle vil med tiden blive eroderet, hvorfor der skal fodres igen. Derfor afhænger
80

KAPITEL 6. KYSTSIKRING
hyppigheden af fodringen af sedimenttransporten i området.
6.2.2 Indflydelse på kystzonen
Den kortsigtede effekt af en revlefodring vil være en ændring i strandprofilet og sedimentfordelingen.
Hvordan denne ændring vil foregå, vil blive gennemgået i det følgende. Efter en
revlefodring vil bølgerne brydes på den nye revle. Herved vil bølgerne miste noget af deres kinetiske
energi. Der vil derfor også kunne forventes en ændring af kystprofilet. Dette skyldes, at
den reducerede bølgeenergi mindsker bølgens opskyl på stranden i forhold til, før revlen blev
anlagt. I både en sommer- og vintersituation bliver bølgerne derfor længere og lavere mellem
den nye revle og opskylsryggen. Dette betyder, at de bølger, der rammer stranden, er mere
konstruktive. Det vil derfor kunne forventes, at stranden bliver bredere, da opskylsryggen udbygges.
Endvidere vil det kunne forventes, at opskylssidens hældning bliver stejlere som følge
af den ændrede bølgesituation, jf. afsnit 5.1 på side 45. Eftersom revlen kan anlægges i forskellig
afstand fra stranden, vil det være forskelligt, hvor mange strandrevler der kan blive dannet
mellem den anlagte revle og kystlinien. I bølgelaboratoriet kunne det ses ved lave bølger, at en
større del af sedimenterne blev aflejret tæt på kystlinien. De to ovenstående argumenter medfører,
at bølgerne mister mere energi når de brydes og derfor indeholder mindre energi, inden
de når stranden, hvilket betyder, at strandbredden bliver mindre udsat for erosion. Bølgerne vil
derfor erodere i revlen i stedet for af strandbredden. Erosionen er altså ikke blevet mindsket,
den foregår nu blot et andet sted. Den langsgående sedimenttransport, som kyststrækninger
længere nedstrøms er afhængige af, er den samme. Ved Klim Strand vil det betyde, at der ikke
sker ændringer af kystzonen og sedimentbudgettet i nedstrøms retning.
Efter anlæggelsen af en revle vil der også kunne forventes en ændring af sedimentfordelingen
på strandbredden. Dette skyldes, at bølgerne indeholder mindre energi når de rammer
stranden. De har derfor mindre energi til at sortere strandens materiale. Der vil derfor ikke
kunne forventes en zonering, der er nær så veldefineret som den, der blev observeret på feltturen,
jf. afsnit 4.1 på side 27. Som følge af den mindskede bølgeenergi vil bølgernes evne til at
transportere sedimenter reduceres i forhold til, før revlen blev anlagt.
Formålet med kystsikringen er, at holde kystlinien stabil. Eftersom tilføjelsen, afmålingen
og placeringen af sandrevlen har til formål at stabilisere kysten, kan det forventes, at der ikke
vil ske betydelige ændringer i kystens udformning. Efter den første sandfodring, vil det vise
sig hvor hurtigt erosion sker netop ved Klim Strand. Når der igen begynder at ske erosion af
stranden, skal sandfodringen genoptages. Det skal bemærkes, at ekstreme stormbegivenheder
kan medføre, at den nye revle bliver kraftigt eroderet, og en tidligere supplerende sandfodring
kan være nødvendig. Såfremt sandfodringen opretholdes, vil det ikke være muligt at se betydelig
forskel på kystliniens udformning. Ud fra den ovenstående diskussion kan det sluttes, at
opskylsryggen på stranden på længere sigt vil blive stejlere, stranden mere sandet og strandens
sedimenter mere usorterede end i forhold til situationen i dag, såfremt der sandfodres.
81

6.2. IMPLEMENTERING AF REVLEFODRING VED KLIM STRAND
82

Kapitel 7
Konklusion og perspektivering
I denne rapport er problemstillingen i forbindelse med kysterosionen ved Klim Strand blevet
undersøgt. I dette afsnit vil de undersøgelser, der er blevet lavet for at analysere denne problemstilling,
blive trukket frem. På den baggrund vil der blive givet et svar på den opsatte
problemformulering:
Hvordan kan Klim Strand sikres mod erosion?
For at finde svar på denne problemstilling, er der blevet lavet undersøgelser af, hvordan
vinden indvirker på erosionen ved Klim Strand. Vindens påvirkning af Klim Strand er blevet
undersøgt, og det er blevet belyst, at den fremherskende vindretning er vestlig. Dette ses ud fra
formen af områdets parabelklitter og af vindroser for kystnære målesteder nær Klim Strand.
Tidligere har der været problemer med vinderosion i området, men det er der ikke i øjeblikket,
da området er beskyttet af beplantning, og da Bulbjerg kan have en beskyttende virkning.
Problemstillingen er også blevet undersøgt i forhold til bølgers påvirkning af kystudviklingen.
Dette er blevet gjort ved først at undersøge, hvordan bølger bevæger sig, hvordan de
påvirker strandplanet, og hvordan de genererer den langsgående sedimenttransport. Teorien er
blevet suppleret med et forsøg udført i en bølgerende. For at undersøge bølgernes påvirkning af
Klim Strand er strandprofilet blevet opmålt to gange ved hjælp af nivellering. Gennem denne
undersøgelse blev det vist, at kystlinien ved Klim Strand er dynamisk, og at de største ændringer
er sket under havoverfladen på strandplanet. Derudover blev inddelingen af sedimenterne
på stranden undersøgt, og det blev belyst, at der var en sammenhæng mellem hældningen på
opskylssiden og kornstørrelsesfordelingen.
For at finde svar på problemformuleringen blev det undersøgt, hvordan kystlinien ved Klim
Strand har udviklet sig. For at undersøge, om en høj grundvandsgradient kan have haft indflydelse
på, hvordan Klim Strand har udviklet sig, blev der først lavet forsøg i en bølgerende
for at undersøge, hvordan grundvandsflowet påvirker strandplanet. Derefter blev der lavet en
nivellering af grundvandsspejlet ved Klim Strand for at fastslå størrelsen på grundvandsgradienten
i dette område. Gennem disse undersøgelser viste det sig, at grundvandsflowet ved Klim
Strand ikke har en sådan størrelse, at den kan have en væsentlig indflydelse på kysterosionen.
83

De tidligere aflejringsmiljøer ved Klim Strand blev undersøgt gennem et jordbundsprofil. Her
kom det gennem sigteanalysen frem, at der tidligere har været forskellige aflejringsmiljøer.
Undersøgelser af strandens udvikling over en kortere tidshorisont, blev også foretaget, ved nivellering
af stranden. For mere præcist at fastslå, hvordan kysten ved Klim Strand har udviklet
sig over en længere tidshorisont, blev der lavet en GIS-analyse af kystliniens placering gennem
de sidste cirka 100 år og gennem de sidste cirka 30 år. Herigennem blev det fastslået, at
kystlinien gennem de sidste cirka 100 år har trukket sig tilbage, mens der over de sidste cirka
30 år har været variationer mellem erosion og aflejring. På baggrund af GIS-analysen og de
analyser af kystprocesserne ved Klim Strand, der er blevet lavet, kan det konkluderes, at der
fortsat er fare for erosion ved Klim Strand.
På baggrund af besvarelsen af underspørgsmålene blev det belyst, hvilke naturgeografiske
processer der påvirker kystlinien ved Klim Strand, og hvilke fysiske forhold der var i
området. Derefter blev forskellige kystsikringsmetoder undersøgt, med henblik på at finde en
metode, der kan sikre Klim Strand mod erosion. Gennem disse undersøgelser kom det frem,
at den måde, hvorpå Klim Strand bedst kan sikres mod erosion, er gennem revlefodring. Dette
konkluderes på baggrund af, at revlefodring ikke øger erosionen i nedstrøms retning og fordi
revlefodring ikke ændrer kystlinien væsentligt i forhold til andre kystsikringsmetoder. Derudover
viste GIS-analysen, at erosionen er varierende, hvorfor det vil være mest fordelagtigt at
anvende en kystsikringsmetode, der kan tilpasses i forhold til, hvordan kystlinien ændres af de
naturlige processer.
Ud fra resultaterne af undersøgelserne, kan revlefodring sikre kysten ved Klim Strand mod
erosion. Revlefodringen vil kunne fastholde kystlinien på dens nuværende position, uden at
der sker et synligt indgreb i naturlandskabet.
I perspektiveringen vil det blive gennemgået, hvilke aspekter af problemet, der ikke er blevet
medtaget i rapporten. Derudover vil det blive gennemgået, hvilke aspekter det kunne have
været interessant at undersøge, for at svare på problemformuleringen. Herunder vil det blive
belyst, hvilke andre forhold det ville være nødvendigt at undersøge, hvis vores løsningsmodel
skulle implementeres i virkeligheden.
Økonomiske aspekter
Rapporten afgrænser sig fra de økonomiske aspekter i forbindelse med sikring af kysten. En
økonomisk vurdering af omkostningerne kan laves på baggrund af budgetter fra lignende projekter
andre steder. I en økonomisk vurdering skal der også indgå en vurdering af hvem, der
skal betale for anlæggelsen og vedligeholdelsen af den valgte kystsikring. Beslutningen om,
hvorvidt en kyststrækning overhovedet skal sikres og i hvilket omfang, bliver taget af det
pågældende amt i samarbejde med Kystdirektoratet. Amtet bestemmer ligeledes, hvordan omkostningerne
skal fordeles. Udgifterne bliver primært fordelt mellem kommune, amt og grundejere.
Derfor ville det være nødvendigt at inddrage de implicerede parter i en økonomisk
undersøgelse.
Et andet økonomisk aspekt det er nødvendigt at se på, er hvad de områder, der er mest truet
84

KAPITEL 7. KONKLUSION OG PERSPEKTIVERING
af erosion, bliver anvendt til. Hvis det viser sig, at de økonomiske udgifter, der er forbundet
med at lave et kystsikringsanlæg, ikke modsvarer de interesser, der i at bevare området, kunne
det være en idé at diskutere, om det overhovedet er nødvendigt at sikre kysten mod erosion.
Om kystsikring bliver implementeret i et område vil i høj grad være et vurderingsspørgsmål,
der afgøres særskilt fra sag til sag.
Kulturgeografiske interesser i området
Rapporten afgrænser sig også fra at vurdere, hvilke kulturgeografiske interesser der er i at
sikre det område, der bliver udsat for erosion. Kystsikring er et indgreb i de naturlige processer.
Hvilken kystsikringsmetode der vælges, afhænger i høj grad også af hvilket natursyn der
er fremherskende. Det vil derfor være vigtigt også at undersøge, hvilke interesser der eventuelt
findes i at bevare området, som det er i dag, og dermed bibeholde de naturlige processer.
Naturpolitiske ønsker
I rapporten blev der valgt en kystsikringsmetode ud fra, hvordan kystprocesserne indvirker på
området. Hvis kystsikringsmetoden skulle implementeres i virkeligheden, vil der også være
andre faktorer, der ville have indflydelse på valget af kystsikringsmetode. Det ville være nødvendigt
at se på, hvad stranden bliver brugt til, og hvilke kystsikringsmetoder der ville passe
ind i området, æstetisk set. Eksempelvis har der ved kystlinier, hvor der som kystsikring er
bygget høfder, været problemer med understrøm, der har gjort stranden farlig for badende.
Dette er en konsekvens, der skal undgås, så vidt muligt i turistområder. For at finde ud af, hvad
der, æstetisk set, vil passe ind i området, kunne der inddrages en landskabsarkitekt i planlægningen
af kystsikringen. Ligeledes kunne lokalbefolkningen og andre med specielle interesser
i området blive inddraget, for at sikre at udviklingen sker i overensstemmelse med de involverede
parters interesser.
Undersøgelse af området
Ved en implementering af revlefodring ved Klim Strand vil det være nødvendigt at lave en
nærmere undersøgelse af området, for at kunne dimensionere kystsikringsanlægget rigtigt. Det
ville også være væsentligt at se nøjere på antallet og intensiteten af ekstreme stormbegivenheder,
da disse kan fjerne store dele af stranden. Det er også væsentligt, hvor meget materiale,
der bliver transporteret af den langsgående- og tværgående transport. Disse faktorer er alle betydende
for, hvor meget sand, revlen skal fodres med.
Laboratorieforsøg
For mere præcist at kunne afgøre, hvilken påvirkning det vil have på kystlinien, at implementere
den valgte kystsikringsmetode, ville det være nødvendigt at lave forsøg i laboratoriet. For
at underbygge valget af den specifikke kystsikringsmetode kunne der laves forsøg med de mulige
sikringsmetoder, for at observere og vurdere hvorledes de hver især vil påvirke kystlinien
ved Klim Strand. Hvis der blev lavet et laboratorieforsøg, ville det have været muligt at simulere
de naturgeografiske forhold der er i projektområdet. Det havde imidlertid krævet et mere
avanceret laboratorium, eksempelvis et bølgebassin.
85

Kapitel 8
Kritisk metode
Formålet med den kritiske metode er at vurdere, i hvor høj grad de metoder, der har været
brugt til besvarelse af problemformuleringen, har været anvendelige. Det vil blive vurderet,
om metoderne har været egnede til besvarelse af problemstillingen. Endvidere vil det blive
gennemgået, hvordan de enkelte metoder kan forbedres. Metoderne vil blive gennemgået i den
rækkefølge, de optræder i rapporten.
Georadar
Georadarmetoden giver et indblik i undergrundens opbygning. Georadaren blev brugt til at
undersøge, hvordan undergrunden i projektområdet var opbygget. De signaler, som georadaren
udsendte, trænger 3-6 m ned i jordoverfladen. Strukturer langs den kørte strækning, der lå
dybere end de 3-6 m, er derfor ikke blevet afdækket med denne georadar. Det anses imidlertid
ikke for et problem, da georadarundersøgelsen blev underbygget af de geologiske profiler. Hvis
der var blevet brugt en anden antenne, kunne der være blevet lavet en mere præcis undersøgelse
af undergrundens sammensætning. Det har imidlertid ikke været muligt at anvende andre antenner.
Som alternativ til at bruge georadar for at undersøge undergrundens opbygning, er der
forskellige andre metoder, der kunne have været anvendt. Eksempler på disse er gravimetriskeog
elektromagnetiske metoder. Den gravimetriske metode er velegnet til at måle anomalier i
jordens tyngdefelt. Ved den elektromagnetiske metode sendes der en strømimpuls gennem jorden.
Denne skaber et magnetfelt, som kan optages og tolkes. Der har i denne projektperiode
ikke været mulighed for at bruge disse metoder. Det er også tvivlsomt, om det ville have givet
et bedre resultat end den udarbejdede georadarundersøgelse, da georadaren er god til at påvise
strukturer i sand- og grusholdige jorde. Som helhed vurderes georadarmetoden til at have givet
et indblik i undergrundens opbygning, som det ikke har været muligt at få på anden måde.
87

Bølgelaboratoriet
De forsøg, der blev lavet i bølgelaboratoriet, understøtter den gennemgåede teori for kysterosion.
Formålet var at se, hvilke ændringer der skete med strandplanet, når bølgerne og grundvandstrykket
ændredes. For at tilpasse forsøget i bølgerenden med bølgerne på Klim Strand,
var det nødvendigt at lave forsimplinger. Det har betydet, at bølgerne i laboratoriet altid kom
vinkelret ind på stranden, og at de hver gang havde samme bølgehøjde og længde. Dette er ikke
tilfældet i naturen, hvor bølger i forskellige størrelser rammer stranden fra forskellige vinkler.
Denne forsimpling er nødvendig for overhovedet at kunne arbejde i laboratoriet. Ved brug af
andre bølgerender eller bølgebassiner ville det være muligt at lave forsøg med mere komplekse
opstillinger. Dette ville uden tvivl have givet et mere nuanceret resultatet. Disse har imidlertid
ikke været tilgængelige. Dette anses dog ikke for at være et problem, da forsøgene var principforsøg,
der skulle illustrere de ændringer der sker, når bølgerne og grundvandstrykket ændres.
Forsimplingerne har været ens for alle forsøgene. Metoden har derfor været god til at illustrere
de ændringer, der sker med strandplanet, når bølger og grundvandstryk ændres.
Nivellering
På begge feltture blev der nivelleret på langs med strandprofilet. Dette blev gjort for at undersøge,
hvilke ændringer der skete med strandprofilet over den mellemliggende tidsperiode.
Begge gange blev højden på grundvandsspejlet også nivelleret, hvilket blev gjort for at undersøge
hvor stor grundvandsgradienten var.
Et af formålene med undersøgelsen var at klarlægge, hvordan kysten ændres fra sommertil
vintersituation. Dette har imidlertid ikke været muligt at fastlægge gennem denne undersøgelse.
En af årsagerne til dette er, at det tidsinterval, undersøgelserne er blevet gennemført
indenfor, har været for kort. En anden årsag kan være, at stranden allerede havde udviklet et
vinterprofil, da den første nivellering blev foretaget. Der blev ikke observeret storme i tidsintervallet,
hvilket indikerer, at der ikke har sket ændringer i profilet. Hvis der skulle laves en bedre
undersøgelse af udviklingen fra sommerprofil til vinterprofil, skulle der have gået længere tid
mellem de to nivelleringer. Det ville eksempelvis give et mere nuanceret billede, hvis den ene
undersøgelse blev foretaget midt på sommeren og den anden midt på vinteren. På denne måde
ville sikkerheden for, at profilerne har indstillet sig i en ligevægt, være større. Alternativt kunne
der laves en tredje nivellering efter en storm, hvor resultaterne fra de to foretagne nivelleringer
kunne være referencer. Undervejs har der været stor omhyggelighed med at opmåle præcist,
og derfor er usikkerheden på resultatet lille. Den usikkerhed, der alligevel er, kan næsten ikke
minimeres med det anvendte udstyr. Nivelleringen kunne have været foretaget med laserudstyr,
hvilket ville gøre resultatet mere præcist, men det har ikke været til rådighed. Hvis de linier,
der blev nivelleret efter, var blevet opmålt med en teodolit i stedet for et kompas, ville de blive
lagt mere præcise. Det ville også øge sikkerheden for, at nivelleringen blev foretaget langs de
samme linier ved begge målinger, hvis eksempelvis endepunkterne bag klitrækken var blevet
markeret.
88

KAPITEL 8. KRITISK METODE
I forhold til grundvandsnivelleringen kunne der have været gravet flere huller, hvor højden
på grundvandsspejlet kunne måles. Dette ville have givet en højere nøjagtighed ved udregning
af grundvandsgradienten. Endvidere skulle der have blevet nivelleret i forhold til grundvandsspejlet
langs flere profiler.
Som supplering af grundvandsnivelleringen kunne resultaterne fra en salinitetsprøve have
været brugt, til yderligere at fastslå resultaterne. Der blev taget prøver af grundvandet på feltturene
for at undersøge saltindholdet. Dette blev gjort med henblik på at bestemme grundvandsgradienten
ud fra mængden af saltvand, der var trængt gennem til grundvandet. Da der ikke
var blevet taget referenceprøve af havet, var der ikke noget at sammenligne med. Ydermere
vil det også kræve en større præcision i forhold til opmåling af de huller der blev brugt til
prøveudtagning. Desuden skulle der have været gravet flere huller, for at gøre resultatet mere
præcist. Resultaterne af salinitetsprøverne er derfor blevet undladt i denne rapport, da de blev
vurderet til ikke at være anvendelige.
Nivelleringsmetoden har generelt givet et præcist indblik i, hvordan kystens profil ændres
ved Klim Strand. Endvidere har grundvandsnivelleringen givet grundlag for, at udregne grundvandsgradienten.
Analyse af sedimenterne langs stranden
Under den første felttur blev der foretaget en analyse af de zoner af sand og grus, der kunne ses
langs med stranden. Dette blev gjort, ud fra den antagelse, at der var en forskel i kornstørrelsesfordelingen
langs med stranden, og at dette hang sammen med profilets hældning. Zonernes
bredde blev målt, og der blev udtaget en prøve fra hver zone, i alt 9 prøver, fra profil 1 og 4.
Senere blev det afgjort, at prøverne fra zonerne tættest på klitrækken ikke ville blive brugt i
analysen, da der her ikke kunne drages paralleller til profilets hældning på opskylssiden.
Analysen af sedimenterne har givet et indblik i, at der var en forskel i sorteringen af materialet
langs med stranden, og at der kunne drages paralleller til nivelleringsresultaterne, der
viste hældningen på opskylssiden. Den anvendte metode har kun givet et indblik i, at der var
en forskel i sorteringsgraden, men præcist hvor stor forskellen var, har den ikke vist. Hvis dette
skulle undersøges, ville det være nødvendigt at udtage større prøver samt at lave sigteanalyser
på prøverne fra sandzonerne. Hvis ønsket var at give et mere generelt billede af materialernes
sortering på stranden, ville det også have været nødvendigt at lave undersøgelsen flere steder
end profil 1 og 4. Dette er imidlertid ikke vurderet til at være en prioriteret undersøgelse i
forhold til problemstillingen.
Jordbundsprofil
På feltturen blev der gravet et jordbundsprofil, og prøver fra dette blev udtaget. Formålet med
dette forsøg var at undersøge jordbundsudviklingen i det marine forland. For at forbedre jordbundsundersøgelsen
kunne der være blevet gravet flere huller. Det ville have skabt et mere
89

nuanceret billede af jordbunden ved Klim Strand. Det ville også have været bedre, hvis jordbundsprofilet
var blevet gravet på en af de strækninger, som blev kortlagt af georadaren, da
der så lettere kunne drages paralleller mellem disse to undersøgelser. Under feltturen blev det
valgt at udtage prøver fra fire horisonter, der på det daværende tidspunkt blev vurderet til at
være korrekt for analysen. Resultatet af jordbundsanalysen ville imidlertid have blevet mere
nuanceret, hvis der var blevet udtaget flere prøver, da billedet af jordbundsprofilet viste tegn
på flere litologiske skift.Metoden til at analysere jordbundsprofilet har givet et godt indblik
i, hvordan jordbundsprofilets sammensætning og tekstur er ved Klim Strand, hvorfor den har
opfyldt formålet.
GIS
Der er i rapporten blevet brugt GIS, for at undersøge områdets geomorfologi, grundvandsstrømninger
og kystliniens udvikling. GIS kunne med fordel være blevet brugt i større grad,
for at visualisere og understøtte analyserne. Eksempelvis kunne hældningen på strandplanet
vises i GIS ud fra data fra Kystdirektoratet, hvilket ville kunne give et mere detaljeret billede
af kystudviklingen. GIS-analyser er blevet brugt i det omfang det er blevet fundet nødvendigt,
i forhold til tid og plads.
I det foregående er de metoder, der er blevet anvendt til at svare på problemformuleringen,
blevet gennemgået. Det er endvidere blevet gennemgået, hvordan metoderne kunne forbedres,
hvis de har givet anledning til problemer.
90

Litteratur
[Aalborg Amtstidene, 1962] Aalborg Amtstidene (1962). Sidste klitrække langs Klim Strand
skyllet i havet. artikel, 04.03.62.
[Andersen, 1992] Andersen, S; Sjøring, S. (1992). Geologisk set - Det nordlige Jylland. Geografforlaget.
[Andreasen og Grøn, 1995] Andreasen, F. og Grøn, O. (1995). Sløjkanalen. Skalk. Nr. 2.
[Bascom, 1980] Bascom, W. (1980). Waves and beaches. Anchor Books.
[Becker-Hansen, 2001] Becker-Hansen, C. r. (2001). Nudansk ordbog med etymologi. Politikens
forlag A/S.
[Bird, 1984] Bird, E. C. F. (1984). Coasts. Basil Blackwell.
[Burcharth, 1984] Burcharth, H. F. (1984). Kystsikringsprincipper. Danske ingeniørers efteruddannelse,
Seminar om kystsikring. Laboratoriet for Hydraulik og Havnebygning.
[Burcharth og Willemoes Jørgensen, 1976] Burcharth, H. F. og Willemoes Jørgensen, T.
(1976). Hydrologi. Aalborg Universitetscenter, Instituttet for vand, jord og miljøteknik.
[C. Mytton, 2003] C. Mytton (2003). Craig Mytton. http://www.brookes.ac.uk/geology/-
8361/1998/craig/craig.html. 09.12.03.
[Cappelen og Jørgensen, 1999] Cappelen, J. og Jørgensen, B. (1999). Observeret vindhastighed
og -retninger i Danmark - med klimanormaler 1961 - 90. Dansk Meteorologisk Institut.
[Christensen, 1992] Christensen, L. (1992). Naturgrundlag, Mennesker og miljø. Mercator.
[DMI 1, 2003] DMI 1 (2003). Danmarks Meteorologiske Institut. http://www.dmi.dk/nyt/orkaner/STORME_I_DANMARK_1891-2003.pdf.
10.12.
[Edt. Kraus, 1996] Edt. Kraus, N. C. (1996). History and Heritage of Coastal Engineering.
Endnu ingen.
[Engelund og Hansen, 1967] Engelund, F. og Hansen, E. (1967). A monograph on sediment
transport in alluvial streams. Teknisk forlag.
91

LITTERATUR
[F. Andreasen, 2003] F. Andreasen (2003). Frank andreasen. Uddannet geolog med speciale
i sedimentologi. Har sit eget firma hvor han udbyder målinger med georader. Udtagelser er
fra under kurset på feltturen.
[Fjerritslev Avis, 1963] Fjerritslev Avis (1963). Havets hærværk ved Klim strand. artikel,
28.09.63.
[Fjerritslev Avis, 1972] Fjerritslev Avis (1972). Havets nedbrydning truer Jammerbugtens
kyst. artikel, 28.03.72.
[FVD, 2003] FVD (2003). Foreningen af vandværker i Danmark. http://www.fvd.dk/-
528?&kom=Fjerritslev. 12.12.
[Galsgaard, 1998] Galsgaard, J. (1998). Indføring i sedimentologi. Dansk geoteknisk forening.
Bulletin 12.
[Geofysik, 2003] Geofysik (2003). Geofysik. http://hgg.geofysik.au.dk/pdf/kursusnoter2 _
basis(1).pdf. 06.12.03.
[Geografweekend, 2003] Geografweekend (2003). Geografweekend.
http://www.geografforbundet.dk/gw-vulkaner.htm. 13.12.03.
[Geologisk leksikon, 2003] Geologisk leksikon (2003). Geologisk leksikon.
http://alun.uio.no/geomus/leksi/. December.
[Gruppe 3, 2003] Gruppe 3 (2003). Mathilde Løvenholdt Larsen, Marianne Bismo, Martin
Thorsøe, Christian Hald, Kim Larsen og Søren Højmark Rasmussen.
[Høgh-Schmidt og Søgaard, 1980] Høgh-Schmidt, K. og Søgaard, H. (1980). Kompendium i
Klimatologi. Geografisk centralinstitut, Københavns Universitet 3.udgave.
[Hjørring, 2003] Hjørring (2003). Hjørring Kommune. http://www.hjoerringkom.dk/asp/page.asp?page
_ id=627:. 06.10.
[Øhlenschlæger, 1990] Øhlenschlæger, E. (1990). Grundlæggende fysik 1. Gyldendal.
[Hoffman og Høholt, 1997] Hoffman, S. og Høholt, T. (1997). Den Jyske Vestkyst kystbeskyttelse
og kystforvaltning. Aalborg Universitet.
[Jakob B. Jensen, 2003] Jakob B. Jensen (2003). Jacob birk jensen. Ph.D., M.Sc. Aalborg
University, Department of Civil Engineering, Hydraulics and Coastal Engineering Laboratory.
Udtagelser i løbet projektperioden.
[Kampsax 1, 2003] Kampsax 1 (2003). Geodata info. http://www.geodata-info.dk/ds.asp?DS=278.
92

LITTERATUR
[Kampsax 2, 2003] Kampsax 2 (2003). Geodata info. http://www.geodata-info.dk/ds.asp?DS=173.
[Kampsax 3, 2003] Kampsax 3 (2003). Geodata info. http://www.kampsax-gis.dk/images/files/dtk
_ produktblad.pdf.
[King, 1972] King, C. A. M. (1972). Beaches and coasts. Edward Arnold.
[KMS, 1976] KMS (1976). Kort hentet fra Institut 4 Aalborg Universitets Geodatabibliotek.
Kortende er udarbejdet omkring år 1976.
[Komar, 1998] Komar, P. D. (1998). Beach processes and sedimentation. Prentice-Hall, Inc.
[Kraus, 1992] Kraus, N. C. (1992). Design and Reliability of Coastal Structures. 23rd International
Conference on Coastal Engineering.
[Kystdirektoratet 2, 2003] Kystdirektoratet 2 (2003). Kystdirektoratet. http://www.kyst.dk/kystbeskyttelse/index.asp?cat_id=286.
[Kystdirektoratet 3, 2003] Kystdirektoratet 3 (2003). Kystdirektoratet.
http://www.kyst.dk/include/fileshow.asp?file_id=37FF09E7-F113-11D4-896D-
00E018C2B7E4&name=Vestkysten2000.pdf. 14.12.
[Kystinspektoratet 1, 2003] Kystinspektoratet 1 (2003). Kystinspektoratet.
http://www.kyst.dk/upload/virksomhedsregnskab/html/kap03.html. Kystinspektoratets
regnskab for år 2002.
[L. Brodersen, 2003] L. Brodersen (2003). Lars brodersen. Har været ansat ved Kort- og
Matrikelstyrelsen i 10 år, arbejder nu på Aalborg Universitet ved instituttet for samfundsudvikling
og planlægning. Udtagelser under projektperioden.
[Larsen, 1989] Larsen, G. (1989). Træk af Danmarks geologi. Dansk geoteknisk forening.
Bulletin 3.
[Lund, 2003] Lund, W. (2003). Vejledning i udførelse af geotekniske klassifikationsforsøg.
Instituttet for Vand, Jord og Miljøteknik. Vejledningen er udleveret i år 2003.
[Lyngsie, 2003] Lyngsie (2003). Lyngsie, S. http://www.lyngsie.nu/research/bachelor/bachelorthesis.html.
December.
[Mangor, 2001] Mangor, K. (2001). Shoreline management guidelines. DHI water & environment.
[Nielsen og Nielsen, 1978] Nielsen, J. og Nielsen, N. (1978). Kystmorfologi. Geografforlaget.
[Nielsen, 1995] Nielsen, O. B. (1995). Danmarks geologi fra kridt til i dag. Geologisk Institut
Aarhus Universitet.
93

[NJA, 1996] NJA (1996). Potentialekort. Nordjyllands amt.
[Nordstrøm, 1992] Nordstrøm, K. F. (1992). Estuarine beaches. Elsevier applied science.
[Norges Tekniske Universitet, 1990] Norges Tekniske Universitet (1990). Bølger på dypt og
grunt vann. Norges Tekniske Universitet.
[R. Barrett, 2003] R. Barrett (2003). Dr. Linda R. Barrett. http://www3.uakron.edu/geography/lrb/soilsf97/lectures/soiltax1/sld034.htm.
[Skinner og Porter, 2000] Skinner, B. J. og Porter, S. C. (2000). The dynamic Earth. John
Wiley & sons, Inc.
[SNS 1, 2003] SNS 1 (2003). Skov og Naturstyrelsen. www.sns.dk/feldborg/vandrefl/-
112moenstedk.htm. Oktober.
[SNS 2, 2003] SNS 2 (2003). Skov og Naturstyrelsen. http://www.skovognaturstyrelsen.dk/-
Hanherred/oplev/vandrebulbjerg.htm. 29.10.03.
[SNS 3, 2003] SNS 3 (2003). Skov og Naturstyrelsen. http://www.sns.dk/netpub/jordbund/havbund.htm.
29.10.03.
[Strahler og Strahler, 1992] Strahler, A. H. og Strahler, A. N. (1992). Mordern physical geography.
John Wiley & sons, Inc.
[Thyme, 1998] Thyme, F. (1998). Menneske, hav, kyst og sand. Kystinspektoratet.
[Trap, 1961] Trap, J. (1961). Trap Danmark, Thisted amt. G. E. C. Gads forlag. 5. udgave.
[University of Florida, 2003] University of Florida (2003). http://web.clas.ufl.edu/users/mrosenme/Oceanography/Lectures/coastal
_ dynamics.htm. 14.10.
[Viborg Amt GIS, 2003] Viborg Amt GIS (2003). Viborg Amt. http://131.165.211.24/arealinfo/ai_map.asp.
94

Bilag A
Georadar
Her vises de tre radargrammer, der blev optaget på fetturen, men som ikke blev medtaget i
rapporten. Tolkningerne af radargrammerne findes i rapporten, jf. afsnit 2.2.2 på side 15.
Figur A.1: Radargram for profil 1 Radargrammet har cirka 52 gange overhøjde
95

Figur A.2: Radargram for profil 3 Radargrammet har cirka 32 gange overhøjde
Figur A.3: Radargram for profil 4 Radargrammet har cirka 14 gange overhøjde
96

Bilag B
Geologiske profiler
Her bringes de to profiler der ikke blev medtaget i rapporten. Tolkningerne af profilerne findes
i rapporten 2 på side 9.
Figur B.1: Profil 1 Profilet har 52 gange overhøjde. De sorte streger repræsenterer en boring.
Kulet der forefindes i et af borehullerne er der tvivl om det egentlig er kul, jf. appendiks
H på side 113.
97

Figur B.2: Profil 3 Profilet har cirka 18 gange overhøjde. De sorte streger repræsenterer en
boring.
98

Bilag C
Nivellering
C.1 Teoretisk udførelse af nivellering
Nivellering er at fastsætte højden, kaldet koten, til nogle punkter. Ved nivellering skal der
bruges et stadie (målestok), en kikkert og et stativ til at holde kikkerten. Stadiet stilles i et
punkt, A, med en kendt kote, K, jf. figur C.1. Der sigtes på stadiet med kikkerten. Kikkerten er
opstillet på stativet og indstillet på en sådan måde at, sigtelinien er vandret. Højden på stadiet
aflæses a, derefter sættes stadiet i et nyt punkt, B, og højden aflæses igen b. Højdeforskellen
i det nye punkt fås ved at trække aflæsning i det nye punkt fra aflæsning i det kendte punkt
(b − a). Koten i det nye punkt beregnes ved at addere differensen til koten i det kendte punkt
(b − a) + K. Skal et punkt på den anden side af B opmåles, flyttes kikkerten over på den
modsatte side af B. Nu kendes koten i B og proceduren udføres igen. Det er dog muligt at
måle flere punkter fra samme opstilling.
Figur C.1: Nivellerings opstilling
Kikkerten er forsynet med et sigtekors med tre vandrette streger. Den midterste streg er
det vandrette sigte. Den øverste og nederste streg er konstrueret således, at afstanden mellem
aflæsningerne ved disse streger er lig længden fra stadiet til kikkerten, målt i hektometer, hvis
99

stadiet inddelingen er i meter. Det er vigtigt at stadiet holdes lodret, idet det er den lodrette
afstand fra punktet op til kikkertens sigte linie, der skal bruges.
Holdes stadiet ikke lodret, bliver den aflæste værdi for punktet højere, idet afstanden langs
stadiet da vil være længere. Derved aflæses punktet til at være lavere. På stadiet er der placeret
en libelle, der gør det muligt at se hvornår stadiet står lodret.
En kontrol af aflæsningen kan udføres ved at kontrollere om Y − X = 0 er sandt. Y er
afstanden fra midteraflæsningen til den øvre aflæsning og X er afstanden fra midteraflæsningen
til den nedre aflæsning, jf. figur C.2. Er differensen ikke lig nul, er stadiet ikke i lod, kikkerten
ikke i vatter eller aflæsningen forkert. Hvis stadiet er ude af lod vil det være W og Z i stedet
for henholdsvis Y og X der var aflæst. For W og Z gælder det at W − Z = 0, jf. figur C.2.
Figur C.2: Fejl ved stadie ikke er i lod W og Z er den afstand, der aflæses i stedet for X og
Y .
C.2 Nivellering i praksis
For at kunne nivellere langs de samme linier begge gange, skulle liniernes placering fastlægges.
Der blev fastsat et startpunkt, P 1, der blev målt ind efter to vejskilte. Den første profillinie
skulle gå gennem punkt P 1. Da strandens generelle orientering var øst vest, blev orienteringen
af stranden målt stik nord 0 c irc for P 1. Orienteringen blev målt med kompas til 268 ◦ . Fra P 1
blev første profillinie afsat med orienteringen 178 ◦ .
Referencepunkt P 2 for profillinie to blev afsat 150 m vest for P 1, vinkelret på profillinie 1,
retningen 268 ◦ , som var strandens orientering. Profillinie 2 blev, ligesom profillinie 1, fastlagt
efter orienteringen af stranden stik nord for referencepunktet. Profillinie 3 og 4 blev fastlagt
efter samme principper. Referencepunkt P 5 for profillinie 5 blev fastlagt ved stik vest 420 m,
målt med GPS. Alle start- og slutpunkter på profillinierne er målt ind med GPS så linierne kan
lægges ind i GIS´systemer.
Liniernes referencepunkter er sat mellem 40 m og 50 m fra kysten, i stedet for i vandkanten.
100

Dette er gjort for at minimere risikoen for at punkterne skulle stå under vand anden gang, der
skulle nivelleres. Referencepunkterne blev også brugt til at fastsætte koten med. Det vil sige
at der er nivelleret fra punkterne og op til en kendt kote. Den kendte kote ligger på et hus
500 m inde i landet. For ikke at skulle måle hele vejen tilbage til huset anden gang der skulle
nivelleres, blev koten på et brønddæksel fastsat lige bag første klitrække, vest for vejen ned
til stranden. Denne blev da brugt til referencepunkt anden gang. Nøjagtigheden af koten på
dækslet blev kontrolleret ved at nivellere op til huset igen. Hvis der under en opstilling opstår
en fejl ved det punkt, den næste opstilling bliver målt relativt ud fra, vil denne fejl blive taget
med. Derfor øges usikkerheden hver gang en ny opstilling måles ud fra en tidligere. Ved at
punkterne ligger 40 - 50 m fra kysten, blev fejlen fra den første opstilling, der lå mellem kysten
og punkterne, ikke taget med videre. Derfor er det først fra punkterne og henover klitterne, at
eventuelle fejl bliver taget med til næste opstilling.
Langs profilerne er der udvalgt punkter de steder, hvor det er skønnet at hældningen har
ændret sig. Første gang der blev nivelleret, blev der ved profil 3, 4 og 5 målt tilbage til profilets
start ved vandkanten for at tjekke usikkerheden ved målingerne. Hver gang en aflæsning var
taget blev differensen mellem X og Y , se figur C.2 på modstående side, tjekket på en regnemaskine.
Hvis forskellen var 0,001 m eller mindre, blev den godtaget, ellers blev der foretaget
endnu en aflæsning. Aflæsningen blev ført ind i et Excel regneark, hvor der, på baggrund af
den sidstnævnte differens, blev udvalgt den aflæsning, der blev arbejdet videre med, til kote og
afstand.
101

102

Bilag D
Kornkurve
Figur D.1: Kornkurve for jordbundprofilet U = uensformighedstallet, d = diameter og d50
står for middelkornstørrelsen [Galsgaard, 1998, s. 22].
103

104

Bilag E
Beregning af grundvandsflow
Under forsøget med grundvandets betydning for strandprofilet i bølgelaboratoriet, blev grundvandsflowet
gennem strandprofilet målt. Grundvandsflowet blev målt i milliliter over en tidsperiode
på 2 minutter. For at kunne relatere grundvandsflowet til det ved Klim Strand var nødvendigt,
at skalere grundvandsflowet til virkelige forhold. Først beregnes grundvandsflowet i
den ønskede enhed, som er m3 . Det målte grundvandsflow ved højt grundvandstryk var:
˙ar
Qhjt = 216 ml
2min
1 ml er 0,000001 m 3 . For at regne grundvandsflowet om til flowet på ét år, blev det skaleret
op. Derfor blev omregningen til m3
˙ar :
Qhjt = 216·10−6 ·365·24·60 m
2
3
˙ar
= 56, 7648 m3
˙ar
For siden at kunne sammenligne resultatet fra laboratoriet med undersøgelsen ved Klim Strand,
blev dette tal regnet om til at være for en kystlinie svarende til 1 m. Kystlinien i bølgelaboratoriet
var 30 cm, omregnet til virkelige forhold er det 3 m, da skalaen var 1:10. Grundvandsflowet
målt i laboratoriet er derfor blevet målt over det der svarer til en 3 m lang kystlinie. Det blev
derfor delt med 3:
Qhjt = 56,76 m
3
3
˙ar
= 18, 92 m3
˙ar
Grundvandsflowet skal omregnes til virkelige forhold. Et flow er en volumen pr. tidsenhed.
For at omregne et volumen til virkelige forhold, skal der ganges med den tredje potens af
skalaforholdet. Tid skaleres ved at gange med kvadratroden af skalaforholdet, jf. tabel 5.2 på
side 47. De virkelige forhold er 10 gange større end i bølgelaboratoriet, hvorfor omregningsfaktoren
bliver:
10 3
√ 10
105

Flowet fra modellen bliver da i virkelige forhold:
Qvir hjt = Q · s = 18, 92 m3 103 · √ = 5.984 ˙ar 10 m3
˙ar
Grundvandsflowet fra forsøget med lavt grundvandstryk blev omregnet til virkelige forhold
på samme måde.
106

Bilag F
GIS-analyse
Udgangspunktet for denne analyse er at sammenligne kystlinier fra forskellige år og derved
skitsere udviklingen. Kystlinierne blev fundet ud fra forskellige topografiske kort og fra ortofotos.
Disse blev digitaliseret, og forskellen blev analyseret ud fra middelværdier for forskellige
perioder.
Digitalisering ud fra ortofotos giver et øjebliksbillede af kysten, idet de er fremstillet over
en tidsperiode på tre måneder [Kampsax 1, 2003]. Problemet med ortofotos er, at de, der har
været til rådighed i dette projekt, kun går tilbage til 1995. For at undersøge kystliniens bevægelse
blev det fundet nødvendigt at gå længere tilbage i tiden. To gange tidligere er der sket
landsdækkende opmålinger af Danmark. Den første er foretaget fra år 1842 til år 1899, og den
anden er foretaget i 1970´erne [Kampsax 3, 2003].
Kortene fra den første opmåling blev indhentet hos Kortforsyningen, som udbydes af Kort
og Matrikelstyrelsen (KMS). Her findes gamle målebordskort under betegnelsen korte/- og
høje/målebordskort. Målebordsbladskortene er, som tidligere nævnt, lavet over en lang årrække,
hvilket giver en vis usikkerhed. En anden usikkerhed omkring disse kort er, at KMS har
sat hvert enkelt kort sammen for at få et samlet kortværk over Danmark. For at fremstille ét
kort over kysttrækningen fra Bulbjerg til øst for Klim Strand, har det været nødvendigt at samle
op til 25 enkeltkort, da det kun er muligt at kopiere mindre udsnit af gangen. De enkelte kort
blev sat sammen i et billedredigeringsprogram. For at kortet kan anvendes i GIS er det nødvendigt
at transformere efter kendte koordinater. Ved Kortforsyningen er det muligt at finde
koordinaterne på et udvalgt punkt på det givne kort. På baggrund af tyve forskellige fundne
koordinater er kortet blevet transformeret. Dette blev gjort for både de lave/målebordskort og
de høje/målebordskort.
Kortene fra anden kortlægningsperiode blev fremstillet ud fra en fotogeometrisk metode.
Ud fra denne metode blev der lavet et kort i målestoksforholdet 1:10.000, hvorudfra de resterende
kort i andre målestoksforhold er udarbejdet (Pers. Comm. [L. Brodersen, 2003]). Det
bedst mulige kort har målestoksforholdet 1:25.000. Dette kort har en unøjagtighed på 2,5 m,
hvor kort med mindre målestoksforhold end 1:25.000 har en større unøjagtighed [Kampsax 2, 2003].
107

Tabel F.1: Anvendte kort [Kampsax 3, 2003] [Viborg Amt GIS, 2003] [KMS, 1976]
[Kampsax 1, 2003] [Kampsax 2, 2003].
korttype årstal
Lav/målebordsblade 1870-1898
Høj/målebordsblade 1842-1899
Typografisk kort 1976
Ortofoto 1995
Ortofoto 1998
Top10dk-kort 1994-2000
Ortofoto 2002
Det anvendte kort er fra Geodatabibliotek 1 og er fra år 1976 [KMS, 1976]. Ortofotos fra år
1995 og år 1999 er ligeledes fundet på Geodatabiblioteket. På Viborg Amts hjemmeside er
ortofotoet fra år 2002 fundet, men det var ikke muligt at få billeder med koordinater. Derfor
blev billederne samlet i et billedredigeringsprogram og transformeret over tyve punkter som
er genfundet fra ortofotoet fra år 1999. Det sidste kort er TOP10DK og er lavet i perioden
år 1994-2000. Dette er og hentet fra Geodatabiblioteket. Oversigt over de anvendte kort og
ortofotos ses i tabel F.1.
Kystlinierne fra kortene og ortofotos blev digitaliseret for at kunne regne videre i GIS.
Kortene fra den første opmåling strækker sig over en periode på 57 år og i denne periode har
kystlinien kunnet bevæge sig. Det har ikke været muligt at finde eksakte årstal for målebordskortene,
hvorfor det er valgt at tage linen mellem kystlinerne fra de to målebordskort og brugt
det som et udtryk for middel kystlinien i den givne periode. På grund af, at der blev valgt at
tage middelkystlinie for målebordsbladene blev det valgt også at lave en middelkystlinie ud fra
ortofotos og kortet fra TOP10DK. Da kortene fra anden opmåling bygger på samme kort var
det ikke muligt at finde andre kort fra omkring samme tidsperiode og derfor bygger kystlinien
fra år 1976 udelukkende på det før omtalt kort i målestoksforholdet 1:25.000.
For at kunne afbillede forskelle mellem kystlinerne var det nødvendigt at omdanne kystlinierne
til raster. Derefter blev der lavet et tema med bufferzoner omkring kystlinierne. Temaerne
med bufferzonerne indeholder raster. De enkelte raster ved hver især hvor langt de er fra den
respektive kystlinie. Temaet med bufferzonerne fra år 1842-1899 blev substraheret temaet fra
år 1994-2002, hvilket giver den ortogonale afstande mellem de to kystlinier. Det vil sige, at
rasterne, der indeholdt værdien for afstanden til middelkystlinien år 1842-1899, blev trukket
fra de raster, med tilsvarende placering der indeholdt værdien for afstanden til middelkystlinien
år 1994-2002. Dette blev ligeledes gjort med kystlinien fra år 1976 og kystlinien fra år
1994-2002. For at illustrere tilvæksten blev differenstemaerne delt ind i klasser og vist som et
bånd langs kysten.
1 Institut 4, Aalborg Universitet
108

109

Bilag G
Interview med Kystindspektoratet
110

111

112

Bilag H
Mail fra GEUS
Afsendt : 15. december 2003 15:54
Til: Christian Hald
Fra: “Kelstrup, Niels” Tilføj adresse til adressebogen
Emne: RE: spørgsmål om boredata fra Christian Hald AAU
Til Christian Hald
Jeg har set på boring 24.223. Der står ganske rigtigt i de oplysninger vi har fået fra Dapco, at
der nederst i boringen er brunkul. Nu er shot holes generelt ikke godt beskrevet. Dapoc‘s hovedinteresse
var hvilke egenskeber sedimentet havde med hensyn til udbredelse af chockbølgen
efter sprængningen.
Der kan ikke være tale om en oprindelig aflejring af brunkul (kul). Der kan være tale om
brunkulsstykker på sekundært leje. Det vil sige miocænt sand med brunkulstykker omlejret
af smeltevandsfloder. Der kan måske også være tale om en fejl beskrivelse af prøven (skylleprøve).
Jeg har en gang set et shothole blive lavet. På ca. 1/2 time fik man boreriggen opstillet,
boret ca. 25 m og fik anbragt sprængladningen.
Se på andre boringer i nærheden. Det kan være de kan være med til en fortolkning af
området.
113