undervisningen i anti-diskrimination og ligebehandling - Kunsten

More documents

Recommendations

Info

anti-diskrimination og ligebehandling teksten og tale sammen om, hvad kunstværket får af nye betydninger, og hvilke nye spørgsmål kunstværket – set i lyset af teksten – rejser. denne del af øvelsen kan evt. udformes som interview, hvor den ene elev interviewer den anden. i grupper med tre vil den tredje elev kunne skrive stikord ned om det, den interviewede siger. skriv evt. ideer til spørgsmål ned på tavlen, så alle bliver hjulpet i gang med øvelsen, fx: • Får teksten dig til at se på kunstværket på en ny måde? • Giver det nye tanker? Giv eksempler. udveksling i plenum: med støtte i stikordene præsenterer udvalgte grupper for de andre grupper, hvad der fik dem til at vælge kunstværket, hvad det i første omgang fik dem til at diskutere, og hvad teksten betød for deres videre ’læsning’, oplevelse og snak om kunstværket. hvis alle kunstværker er blevet valgt, kan det være en idé at nå hele vejen rundt om alle kunstværkerne – dvs. fem forskellige grupper. det bør understreges, at der ikke er nogle ’rigtige’ eller ’forkerte’ læsninger af billederne, og ved at lade enkelte grupper fremlægge og andre kommentere vil det forhåbentlig fremgå, at vi netop læser billederne forskelligt. der afsættes de resterende 20 min af lektionen til denne øvelse, hvor grupperne skal lytte til, hvad der er sket i de andre grupper. i en fortsættelse af forløbet kobles kunstværkerne med forskellige rettigheder og diskriminationskategorier, som nævnes i mange af menneskerettighedskonventionerne. Anden lektion: kort oplæg ved læreren: som indledning til næste øvelse i forløbet holder læreren et kort oplæg på 10-15 min om, at der både i dansk lov og internationale aftaler er forbud mod diskrimination – herunder udfoldes de forskellige diskriminationskategorier, der fremgår af konventionerne. giv evt. også en kort historisk beskrivelse af, hvorfor der har været behov for at udvikle internationale konventioner om menneskerettigheder efter anden verdenskrig for at forebygge diskrimination og racisme. inspiration til dette oplæg findes fx i materiale 4.1, punkt a, og i følgende tekst: Forbuddet mod diskrimination er en grundlæggende menneskeret, og ikke-diskriminations-princippet udgør en hjørnesten i grund laget for et demokratisk og pluralistisk samfund. diskrimination er en usaglig forskelsbehandling, som medfører, at en person får en ringere behandling end andre på baggrund af køn, race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse. bliver man udsat for diskrimination, betyder det, at man ikke kan deltage på lige vilkår med andre eller ikke har de samme muligheder som alle andre i samfundet, fx i skolen eller på arbejdspladsen. man kan føle, at man har været eller bliver udsat for diskrimination, uden at det imidlertid kan kategoriseres som faktisk/ retlig diskrimination. dette gør ikke oplevelsen mindre alvorlig, men gør, at den skal adresseres på en anden måde end den faktiske/retlige diskrimination. den lovgivning, der i dag gælder på diskriminationsområdet, giver ikke lige beskyttelse mod de forskellige former for diskrimination. alle de diskriminationskategorier, der er nævnt på listen i materiale 3.5, er omfattet af diskriminationsforbuddet inden for arbejdsmarkedet, mens kun kønsdiskrimination og diskrimination pga. race eller etnisk oprindelse er omfattet af de forbud, der gælder uden for arbejdsmarkedet. dog er der også et vist omfang af beskyttelse mod diskrimination 10
anti-diskrimination og ligebehandling uden for arbejdsmarkedet via den strafferetlige lov, lov om forbud mod forskelsbehandling pga. race mv. gruppearbejde: eleverne deles i grupper på fem. hver gruppe får et sæt af de fem kunstværker og arket med diskrimi nationskategorier og eksempler på rettig heder. eleverne skal nu vælge 1-3 diskriminationskategorier eller rettigheder, de synes passer til de enkelte værker. de skal efterfølgende forklare, hvorfor de forbudte diskriminationskategorier og/eller rettigheder, de har udvalgt, passer til de enkelte billeder. afsæt ca. 15 min. tilbagemeldingen fra grupperne: de sidste ca. 20 min bruges på dialog om elevernes fortolkning af værkerne: • Er der tale om diskrimination? Hvorfor/ hvorfor ikke? • Hvem bliver diskrimineret, og hvem diskriminerer? til støtte til facilitering af denne diskussion kan læreren evt. skrive definitionen på direkte og indirekte diskrimination fra materiale i bilag 4.1 på tavlen eller på et smartboard: • Er der i elevernes fortolkninger tale om, at en person eller gruppe pga. fx alder, handicap, køn, race, etnicitet, religion eller seksuel anskuelse bliver behandlet ringere end en anden i en tilsvarende situation? (direkte diskrimination). • Er der tale om, at en tilsyneladende neutral bestemmelse, betingelse eller praksis, der pga. af den pågældende persons eller gruppes alder, handicap, køn, race, etnicitet, religion, tro eller seksuelle orientering stiller personen/gruppen ringere end andre personer (indirekte diskrimination). hvem kan/bør gøre noget ved diskrimination? denne del kan tage form som en brainstorm, hvor de forskellige forslag skrives op på en plakat. til denne opsamling kan læreren desuden støtte sig til materiale i bilag 4.1, der udlægger en række centrale begreber, og materiale i bilag 4.2 (skal downloades), der fremstiller udvalgte artikler fra udvalgte konventioner og dansk lovgivning vedrørende diskrimination og ligebehandling. 11
Page 1 and 2: anti-diskrimination og ligebehandli
Page 9: anti-diskrimination og ligebehandli
Page 21 and 22: Foto: Courtesy of galleri specta an
Page 27 and 28: Foto: Courtesy of galleri specta an

undervisningen i anti-diskrimination og ligebehandling - Kunsten

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?