undervisningen i anti-diskrimination og ligebehandling - Kunsten

anti-diskrimination og ligebehandling
teksten og tale sammen om, hvad kunstværket
får af nye betydninger, og hvilke nye spørgsmål
kunstværket – set i lyset af teksten – rejser.
denne del af øvelsen kan evt. udformes
som interview, hvor den ene elev interviewer
den anden. i grupper med tre vil den tredje
elev kunne skrive stikord ned om det, den
interviewede siger. skriv evt. ideer til spørgsmål
ned på tavlen, så alle bliver hjulpet i gang med
øvelsen, fx:
• Får teksten dig til at se på kunstværket på en
ny måde?
• Giver det nye tanker? Giv eksempler.
udveksling i plenum: med støtte i stikordene
præsenterer udvalgte grupper for de andre
grupper, hvad der fik dem til at vælge
kunstværket, hvad det i første omgang fik
dem til at diskutere, og hvad teksten betød
for deres videre ’læsning’, oplevelse og snak
om kunstværket. hvis alle kunstværker er
blevet valgt, kan det være en idé at nå hele
vejen rundt om alle kunstværkerne – dvs. fem
forskellige grupper. det bør understreges,
at der ikke er nogle ’rigtige’ eller ’forkerte’
læsninger af billederne, og ved at lade enkelte
grupper fremlægge og andre kommentere
vil det forhåbentlig fremgå, at vi netop
læser billederne forskelligt. der afsættes
de resterende 20 min af lektionen til denne
øvelse, hvor grupperne skal lytte til, hvad der er
sket i de andre grupper.
i en fortsættelse af forløbet kobles kunstværkerne
med forskellige rettigheder og
diskriminationskategorier, som nævnes i mange
af menneskerettighedskonventionerne.
Anden lektion:
kort oplæg ved læreren: som indledning
til næste øvelse i forløbet holder læreren et
kort oplæg på 10-15 min om, at der både i
dansk lov og internationale aftaler er forbud
mod diskrimination – herunder udfoldes de
forskellige diskriminationskategorier, der
fremgår af konventionerne. giv evt. også en kort
historisk beskrivelse af, hvorfor der har været
behov for at udvikle internationale konventioner
om menneskerettigheder efter anden verdenskrig
for at forebygge diskrimination og racisme.
inspiration til dette oplæg findes fx i materiale
4.1, punkt a, og i følgende tekst:
Forbuddet mod diskrimination er en grundlæggende
menneskeret, og ikke-diskriminations-princippet
udgør en hjørnesten i
grund laget for et demokratisk og pluralistisk
samfund. diskrimination er en usaglig forskelsbehandling,
som medfører, at en person får en
ringere behandling end andre på baggrund af
køn, race, hudfarve, religion eller tro, politisk
anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap
eller national, social eller etnisk oprindelse.
bliver man udsat for diskrimination, betyder
det, at man ikke kan deltage på lige vilkår med
andre eller ikke har de samme muligheder
som alle andre i samfundet, fx i skolen eller på
arbejdspladsen.
man kan føle, at man har været eller
bliver udsat for diskrimination, uden at det
imidlertid kan kategoriseres som faktisk/
retlig diskrimination. dette gør ikke oplevelsen
mindre alvorlig, men gør, at den skal adresseres
på en anden måde end den faktiske/retlige
diskrimination.
den lovgivning, der i dag gælder på diskriminationsområdet,
giver ikke lige beskyttelse
mod de forskellige former for diskrimination.
alle de diskriminationskategorier, der er
nævnt på listen i materiale 3.5, er omfattet af
diskriminationsforbuddet inden for arbejdsmarkedet,
mens kun kønsdiskrimination og
diskrimination pga. race eller etnisk oprindelse
er omfattet af de forbud, der gælder uden
for arbejdsmarkedet. dog er der også et vist
omfang af beskyttelse mod diskrimination
10