MAGASINET - Det Danske Missionsforbund

Nr. 74
April 2011
123. årgang
MAGASINET
Nyt fra Det Danske Missionsforbund
Skabt til godhed · Vi kan lige så godt se det i øjnene
10-års jubilæumsfest på Fathers Home · Ny voluntør er begyndt i Thailand
Bestyrelsesmøde på VOP · Free Burma Rangers
Bedegruppe planter træer i Israel · Livet gror i Aarhus
Pilgrimsvandring på Arrenæs · MBU Missionsforbundets Børn og Unge?!

MAGASINET
Magasinet udgives af Det Danske Missions-
forbund. Det udkommer som indstik i domino
fem gange om året og sendes til DDM’s menigheder
for lokal distribution. Artikler og
indlæg udtrykker ikke nødvendigvis DDM’s
synspunkter eller teologiske grundlag.
domino udkommer 11 gange om året, og
kan modtages på privat adresse for 500 kr.
Henvendelse til ddm@email.dk
Ansvarshavende
Forbundsrådet
v/formand Bo Lundgaard
Redaktion
Under opbygning – foreløbig ansvarlig:
Peter Götz, peter@goetz.dk
Annoncer
Annoncører henvises til domino:
Erik Damm, annoncer@domino-online.dk
Nyt om navne
Rubrikken Nyt om navne bringes i et særskilt
nyhedsbrev, der sendes til menighederne
hver anden måned.
Fødselsdage og mærkedage indsendes til
ddm@email.dk en gang om året før den
10. december.
Meddelelse om dødsfald sendes løbende.
Næste udgivelse til afhentning
i din menighed
domino: Første søndag i maj
Magasinet: Første søndag i september
Ekspedition
FrikirkeNets Servicekontor:
Holbergsvej 45, 6000 Kolding,
tlf. 75 50 02 00
Grafisk design
Janie Conrad Riisager,
janier@domino-online.dk
Tryk
ØkoTryk, Skjern
Missionsforbundets sekretariat
Rosenlunden 17, 5000 Odense C
tlf. 66 14 83 31, fax, 66 14 83 00
Nordea reg.nr. 2374 konto 0370110700
ddm@email.dk, www.missionsforbundet.dk
Forsiden
Mercy til 10-års jubilæumsfest på Fathers
Home
LeDeR
SKABT
til godhed
Det er muligt, at denne plads ikke er beregnet
til boganmeldelser – og det er vel heller
ikke det, der egentlig er meningen med det
følgende. Måske vil jeg hellere kalde det et
vidnesbyrd.
For det er længe siden, at en bog har gjort
mig så godt som den, jeg om kort tid er færdig
med: Skabt til godhed – skrevet af Desmond
Tutu og hans datter Mpho Tutu.
Den vidner måske ikke om verdens største forfatter
og har muligvis også voldt oversætteren
en del problemer, men ud af dens sider strømmer
der alligevel en godhed og en gudsfrygt,
en mildhed og en modenhed, der går lige ind i
hjertekulen. Gud er god – og du er skabt til at
leve i denne godhed.
Sagt af en mand, der er en af heltene i min
levetid, og som har set så megen ondskab og
stået ansigt til ansigt med så megen vold og
brutalitet, som vi slet ikke kan forestille os.
Der bliver en enorm vægt bag hans ord om
godhed.
Guds stemme
Citat: “Det er, når vi lytter til grådighedens
stemme og lader vores stræben efter magt
forføre os, at vi bliver tonedøve over for Guds
stemme, der viser os vej til godheden.
Vores larmende lidenskaber er som en uregerlig
børnehaveklasse. Vores håb, frygt, ambitioner,
ønsker eller drømme prøver at råbe højere
end alle andre for at blive hørt. Guds stemme
er som den dygtige lærer, der ikke prøver at
overdøve børnene for at komme til orde. Hun
taler lavmælt og roligt – som en stadig strøm
under larmen. Et venligt ord og en berøring til
hvert enkelt barn indtil alle børnene er blevet
så nysgerrige, at de tier stille og begynder at
høre efter.
Denne rolige, permanente tilstedeværelse lige
under vores tankers og følelsers udisciplinerede
skrigeri er Guds stemme, der viser os vej til
godheden.
Vi kan blive ved at følge vores urolige lidenskabers
insisterende krav og forblive tonedøve
over for Guds stemme. Eller vi kan bruge bønnen
til at hjælpe os med at høre den vejledning,
Gud tilbyder os, tydeligere. Gud er vores
faste ledsager. Mellem det mylder af veje, der
breder sig ud foran os, kan Gud hjælpe os med
at vælge den ene, der fører frem mod et meningsfuldt
liv for os alle. Et liv i godhed”.
Så langt den tidligere sydafrikanske ærkebiskop
Tutu og hans datter i en skøn lille bog om Guds
vidunderlige godhed som pejlemærket for vores
livsretning - med et væld af drabelige oplevelser,
rørende forsoningsmøder og poesi med
profetisk styrke. Må den gode Gud hjælpe os på
godhedens vej.
Side 2 MAGASINET · Udgives af Det Danske Missionsforbund · missionsforbundet.dk
Af Peter Götz
Missionsforstander

Vi kan lige så godt
se det i øjnene
At finde kærligheden og nyde den under skaberens sol, er lige så gammelt som livet selv.
Anderledes er det med de rammer, som op igennem tiden er sat omkring dens udfoldelse
Af Peter Götz, missionsforstander
Der bliver længere og længere imellem diskussionerne
om dåb og nadver imellem os.
Vi debatterer ikke mere rødglødende om Jesu
genkomst eller opfattelsen af Helligåndens
roller. Det er slet ikke den teologiske debat, der
fylder noget nu om dage.
Nej - dér, hvor de næste års udfordringer for alvor
vil vise sig hos os, er på etikkens område. Det kan
vi lige så godt indstille os på! – Hvad siger Bibelen
– og hvad mener den med det, den siger?
Når Paulus f.eks. i brevet til Korinthermenigheden
siger, at kvinder skal bevare deres lange hår, hvordan
ved vi så, at det kun var noget, der gjaldt
dengang? Hvis vi ved det!
Hvilke udsagn hører sammen med den tid, Bibelen
blev skrevet i, og hvad udtaler Paulus sig om på
en sådan måde, at det ikke blot er kulturbestemt
og samtidspræget – men derimod evigt gyldige
retningslinjer? Hvis han gør det!
Når han siger, at kvinder ikke må tale i den offentlige
forsamling, hvad mente han da – og i
hvilken kulturel ramme blev det udtalt i? Hvorfor
kan vi nå frem til to forskellige syn på kvindelige
præster ved at læse de samme tekster? Hvorfor
er det ifølge 1. Kor. 7 kun kvinden, der efter en
skilsmisse ikke må gifte sig igen – og hvorfor er
skilsmisse i orden, hvis en ikke-kristen ønsker at
blive skilt fra sin kristne ægtefælle?
Hvordan kan vi bruge anvisningerne fra Det Nye
Testamente – når vi på den ene side fastholder,
at Bibelen er vores absolutte autoritet og på den
anden side må vedgå, at det samfundsmønster,
der formede familielivet og det sociale ansvar, var
helt anderledes i Mellemøsten for 2000 år siden?
I egenskab af missionsforstander besøger jeg
ganske mange menigheder – deres præster og
ledere – og disse drøftelser er ofte en del af dagsordenen:
Hvad gør vi i den og den situation?
Hvad gør man andre steder?
Samboende - og homofile
partnerskaber
Der er efterhånden meget få menigheder i DDM,
der ikke har måttet håndtere situationen, hvor to
unge flytter sammen uden at være gift, og hvor
mindst den ene er en bekendende kristen og aktiv
i menigheden.
Adskillige menigheder må desuden forholde sig til
ønsket om denne praksis blandt nogle, der gerne
vil være ledere og medarbejdere. Og vi ved alle, at
det kun er spørgsmål om tid, før vores homofile
søskende (de er der jo allerede) for alvor springer
ud af skabet i et absolut ægte behov for at måtte
være sig selv bekendt i vores menighedsliv som
aktive og engagerede troende efterfølgere af Jesus.
Er det stof for en
kommende synode?
Som det vil være nogen bekendt har Forbundsrådet
nedsat en gruppe – med en større gruppe
rundt om sig – til at se på, om det, der var vigtigt
at skrive i 1967, har brug for en opdatering. Det
er der endnu ikke gjort nogen endegyldige konklusioner
på, men der skrives for tiden på livet løs ud
fra denne parole: Hvis vi ikke allerede havde ’en
synode’, hvad, synes vi så, var vigtigt at udtrykke
som en sum af vores tro og praksis i DDM i dag?
Et af de områder, som vi ikke sagde meget om for
40 år siden, er vores forhold til skaberværket –
vores ansvar for det og vores forståelse af Guds
frelsesplan for hele sin skabning. Et andet område
er samlivs- og seksualetikken. Hvor langt strækker
vi samvittighedsfriheden – og hvor langt mener vi
for alvor, at livet kommer før læren? Har vi brug
for en fælles formuleret ramme inden for hvilken
hver menighed kan administrere, eller ville det
være at fratage menighederne deres suverænitet?
Vil du høre mere, så kom til sommerkonference i
Kolding.
Praksis
Når det gælder de to ovennævnte udfordringer, er
det den almindelige praksis i dag, at en menighed
optager medlemmer, der bekender deres tro på
Kristus, uanset om de er singler, heteroseksuelle,
homoseksuelle eller aseksuelle (uden seksuel lyst
og tiltrækning), og uanset om de er lovformeligt
gift eller samboende. Alle er nemlig Guds børn
ved troen, i Kristus Jesus. “Alle I, der er døbt til
Kristus, har jo iklædt jer Kristus. Her kommer det
ikke an på at være jøde eller græker, på at være
træl eller fri, på at være mand og kvinde, for I er
alle én i Kristus Jesus, og hører I Kristus til” (Gal
3,26 flg.).
Derimod går grænsen de allerfleste steder dér,
hvor vi betror hinanden en leder- og forbilledrolle.
Det betyder oversat til praktisk sprog, at man i
udgangspunktet anser samliv og seksualitet som
en gudgiven gave – en naturens nøgle – til den
mand og kvinde, der har lovet hinanden troskab
i medgang og modgang – og således også er i
stand til at være et hjem for samlivets mulige
resultater. Denne ramme vil de fleste i vores kirketradition
kalde en gudgiven ramme, hævet over
tid og kulturmønster – en skaberordning, der kan
ses fra Bibelens første blade, og som skal sikre et
samfunds sundhed og videreførelse. Med dette
livssyn vil det være naturligt, at de, der har vejledende
og bærende funktioner i menigheden,
lever i pagt med denne ordning.
At livet i virkelighedens verden aldrig er helt så
enkelt, som når vi skal udtrykke det på papir, ved
vi så også – og derfor er der rigeligt med situationer,
der fremdeles kalder på det princip, at
kærlighedens lov står over alle andre love.
MAGASINET · Udgives af Det Danske Missionsforbund · missionsforbundet.dk
Side 3

UDLAND
Ghana:
10-års jubilæumsfest
på Fathers Home
I 2001 blev Fathers Home i Ghana en realitet. Francis
Jackson havde fået en vision om at etablere et børnehjem
for forældreløse børn. Siden har hjemmet udviklet
sig, så der nu er 30 børn i alderen 2–18 år.
Af Jørgen Hansen og Peter Gøtz
I løbet af januar og februar er jubilæet blevet
markeret på forskellige måder, men lørdag den
26. februar kulminerede det med en jubilæumsfest
med gæster fra Danmark og fra kirker og
enkeltpersoner i børnehjemmets netværk.
Mere end 100 havde taget imod invitationen,
og festen foregik i gården, hvor der var opstillet
tre telte. Der blev sunget og danset og spillet
højt på trommer, keyboard mv. Nabolaget
skulle ikke være i tvivl om, at der var fest på
Fathers Home.
Fathers Home tænker langt frem
Når man bliver hentet i en minibus i Accra
Lufthavn for derefter i fire timer at passere
byer, landsbyer og bosteder, før man er fremme
ved børnehjemmet i Takoradi, er der
to ting, der råber til en: Fattigdom og
håbløshed. Trods demokratisk valgte
regeringer (siden 1962) synes det
at være svært at få bragt landet på
fode, således at den enkelte borger
tænker på uddannelse og indretter
sig på fremtiden og ikke bare på at
have nok at spise i dag.
Så meget desto mere forekommer
Fathers Home at være en perle midt i
armoden, når man når frem til børne-
Støt Father’s Home med
disse særlige projekter i 2011
Sko til børnene til skolebrug - kr. 6.000
To nye garderobeskabe - kr. 3.000
2 nye ventilatorer - kr. 3.000
Udskiftning af myggenet - kr. 2.000
Nyt keyboard - kr. 6.000
Nogle af børnene opfører et dramastykke. Tilhørerne sidder godt beskyttet
for solen i de til lejligheden opsatte telte. Der var 32 grader i skyggen!
Jørgen fra Ghanaudvalget overrækker jubilæumsgaven fra
Danmark, som var 25.000 kr. fra Vadum Genbrugscenter og
13.000 kr. fra Frikirken i Sorø
hjemmet. Atmosfæren, disciplinen,
omsorgen, kravet til skole og videreuddannelse,
de daglige pligter for
alle på hjemmet, den velorganiserede
ledelse og den store indbyrdes
omsorg afspejler et livsmønster,
der giver håb for fremtiden. At
ville være en familie og ikke blot
et børnehjem er en af hemmelighederne
ved det gode og varme miljø
på Fathers Home Care Ministries.
Det nye sted
Et godt stykke fra det nuværende børnehjems
placering er Francis Jackson, lederen af Fathers
Home, ved at virkeliggøre sine planer om et
nyt og større sted, der skal bygges op, således
at alle børn kommer til at blive tilknyttet en
familie med far, mor og børn, og hvor der ved
siden af også er en skole, der både tager børn
ind fra børnehjemmet og udefra.
Det er et langtidsprojekt og bliver kun videreført
efterhånden som der er penge til det. At
optage lån er uaktuelt, ikke mindst pga. lånerenten
på over 20 procent.
Ved jubilæumsfesten deltog Lena og Jørgen
Hansen, Sorø, som repræsentanter for Ghana
udvalget samt Rikke Obasi, Sorø, Ingelise Green
fra Bornholm samt Neel og Peter Götz, Espergærde.
Side 4 MAGASINET · Udgives af Det Danske Missionsforbund · missionsforbundet.dk

Thailand:
Ny volontør er
begyndt i Thailand
I det næste halve år nyder vores missionsfelter i Thailand godt af en
ekstra ressource. Det er Benita Lund fra Fårevejle, der, før hun begynder
på sin uddannelse på Musikinstituttet på Københavns Konservatorium,
giver et halvt år til arbejdet i Asien. Benita rejste til Thailand
den 30. januar sammen med Neel Götz.
Benita vil have sit primære udgangspunkt i Chiang Mai ved Fredens
Stemme, hvor hun bl.a. underviser nogle af medarbejderne i en opdatering
af deres engelske sprogkundskaber. Det er imidlertid også
allerede blevet til nogle dage i flygtningelejren i Mae La, hvor hun har
hjulpet Merry Manalac med indspilningen af en cd med beboere fra
flygtningelejren.
På billedet ses Benita på ejendommen i Mae Jo uden for Chaing Mai, hvor Karen og
Dave Eubank holder til. Benita står med et af Eubanks husdyr.
Free Burma Rangers
Et besøg hos ægteparret Eubank
kunne kun efterlade indtrykket
af to mennesker, der sammen
med deres stab sprudler i
engagementet for den opgave,
de føler, Gud har betroet dem.
De seneste tre dage havde været
fridage for dem, hvor de som
fritidsbeskæftigelse havde været
sydpå for efter flere forbereden-
Bangkok
de øvelser at være sprunget ud i
faldskærm.
De udtrykte endnu en gang deres
glæde over støtten og forbønnen
fra Danmark til og for deres godt
50 teams, der går ind i Burmas
jungle, og for det meget tøj, som
løbende finder vej frem til Good
Life Club-aktiviteten.
Den seneste tid har indeholdt en del overvejelser omkring vores
arbejde i Bangkok. Vil du vide mere, så følg med i informationerne,
som kommer gennem bedebrevene, der udsendes af Ingolf Bjørsted.
International mission
Bestyrelsesmøde
på VOP
Fredens stemme – Voice of Peace
(VOP) - gennemfører normalt
tre bestyrelsesmøder om året:
oktober, februar og juni. Det er
vedtægtsbestemt, at Det Danske
Missionsforbund har en repræsentant
i bestyrelsen, og for
tiden er det undertegnede, Peter
Götz.
Jeg deltog i et bestyrelsesmødet
i februar og bemærkede med
glæde flere nye og meget engagerede
bestyrelsesmedlemmer.
Det tegner godt for fremtiden.
Det er fremdeles imponerende at
høre om det stigende antal radiostationer
over hele Thailand,
som gør brug af udsendelser,
der er produceret på Fredens
Stemme. Seneste tal er 52 radiostationer.
Det er nu den tidligere formand
for bestyrelsen, rev. Virat Koydul,
som er indtrådt som midlertidig
direktør. Hans formandspost
er overtaget af Dr. Preecha
Jengjalem.
Rev. Virat Koydul ser ud til at
nyde sin opgave som daglig
leder, og han nyder tydeligvis
MAGASINET · Udgives af Det Danske Missionsforbund · missionsforbundet.dk
stabens respekt. Han er atmosfæreskabende,
venlig og ”a
godly man” – (gudfrygtig), sagde
en medarbejder.
Det var et tydeligt ønske, at
Viggo Søgaard indtrådte som
medlem af bestyrelsen, hvilket
afspejler det klare behov for
at bevare kontinuiteten og det
store overblik. Viggos tilstedeværelse
til daglig er i øjeblikket af
stor værdi.
I samtalen om de nødvendige
kvalifikationer for en kommende
direktør blev bl.a. følgende
nævnt:
Han/hun skal beherske sproget
engelsk, være pr-orienteret,
dygtig til at skabe relationer,
have erfaring med kristne organisationer
og være minimum 40
år. Naturligvis vil det være godt
med en person, der har en uddannelse
i kommunikation, men
dette kommer ikke til at være et
ultimativt krav.
VOP fylder 50 år den 19. oktober
2015. Det kunne godt give anledning
til et større dansk besøg.
Peter Götz
En engageret bestyrelse
Side 5

INDLAND
Bedegruppe planter
træer i Israel
I Frikirken Salem i Frederiksværk mødes en lille
bedegruppe den tredje onsdag i hver måned
for at bede for Israel og for menigheden. Der
Flere og flere kristne deltager i pilgrimsvandringer,
hvor de nyder naturen, stilheden
og fællesskabet med andre kristne. Elinor og
Ingolf Bjørsted har deltaget i flere pilgrimsvandringer
og fik lyst til at overføre det til
Frikirken Salem i Frederiksværk, og sammen
med Louise og Brian Kallehauge tog de initiativ
til en pilgrimsvandring på Arrenæs. Invitationen
gik bredt ud.
En lørdag i oktober 2010 mødte ca. 15 friske
vandrere op i Vinderød Kirke, hvor pastor Dorte
Dideriksen holdt en inspirerende andagt ud
fra beretningen om Emmausvandrerne. Hun
udtrykte bl.a. håbet om, at vi måtte opleve, at
Jesus kom og vandrede med os.
Derefter gik turen ud i en strålende solskinsdag.
Undervejs var der en række stop, hvor
deltagerne hørte beretninger om de steder, de
var på, eller man bad i fællesskab. Og der var
masser af god snak undervejs.
er et bredt spekter af bedeemner: Jerusalems
fred, fred i Mellemøsten, de jødiske politikere,
palæstinenserne og ønsket om fred og forson-
Pilgrimsvandring
på Arrenæs
Initiativtagerne siger: ”Vi oplevede noget af
det, vi havde håbet. Det moderne menneskes
tilværelse er ofte præget af højt tempo, overfladiskhed
og stress. Gennem pilgrimsvandring
i naturen søger vi at skabe et rum, hvor vi
ing mellem de to broderfolk, de messianske
jøder, de kristne palæstinenser osv. Og så bliver
der bedt for den globale menighed og for vores
egen menighed.
Når vi samles til bøn for Israel og menigheden,
samler vi også penge ind til træplantning i Israel.
Pengene sendes via Dansk Jødisk Venskab
til KKL - Israels Nationalfond, der vel egentlig
er verdens første store miljøbevægelse, og som
har stået bag træplantning i Israel gennem
mange år og dermed været med til at forvandle
ørkenland til frodigt land.
250 millioner træer, store vandreservoirer og
økologiske landbrugsprojekter fra nord til syd
er et synligt bevis for KKL´s enorme indsats for
genopbygningen af naturen i Israel.
I mange jødiske hjem står en lille blå boks,
en sparebøsse. Den har eksisteret i forskellige
udgaver siden 1884, hvor den har været med
til at indsamle penge til naturprojekter i Israel.
Når den lille bedegruppe i Frederiksværk samles
til bøn for Israel og for menigheden, er den lille
blå sparebøsse med. Og gennem det de sidste
par år har bedegruppen sendt ca. 3.000 kr. til
træer i Israel. Man regner med 75 kr. for et træ,
så bedegruppen har efterhånden en lille skov
med 40 træer, og skoven vil fortsat vokse.
Bjarne Nederby Jessen
kan finde en dybere sammenhæng. Pilgrimmen
søger enkelhed og hengivelse - søger det, som
er større end sig selv - søger den Gud, som har
skabt alt og giver livet kraft og mening.”
Bjarne Nederby Jessen
Side 6 MAGASINET · Udgives af Det Danske Missionsforbund · missionsforbundet.dk

Nyt fra Danmark
Livet gror i Aarhus
Det er knapt et år siden, at Saralystkirken, Kirke- og Kulturcenter i Aarhus, åbnede med en
festlig festuge. Festen sluttede dog ikke efter denne uge, men er forsat i gang
Det har været et år, hvor menigheden skulle
finde sig til rette i det nye kirkecenter og i de
nye omgivelser i den sydlige del af byen. Det er
gået over al forventning, og adskillige nye har
besøgt kirken, og mange af dem er i dag en del
af fællesskabet i kirken.
Kirke- og Kulturcenter
Saralystkirken er både en kirke og et kulturcenter.
Det er dog ikke uden betydning, at Kirke
står før Kulturcenter, da vi først og fremmest er
kirke.
Præsten, John Lorenzen: “Vi drømmer om at
være Jesu udsendte til denne del af byen, og
hvad hjælper det, at vi siger og gør en masse,
hvis vi er så indadvendte i vores kommunikation
og stil, at det kun er de få indforståede,
der forstår budskabet. Vi vil være en kirke, der
er forståelig, og vi vil være et kulturcenter, der
har noget at byde på. Vi har arbejdet på at gøre
gudstjenesterne brugbare for alle deltagerne -
nye som gamle.
Vi vil gøre gudstjenesten forståelig, og samtidig
skal det være en spirituel oplevelse at deltage
søndag formiddag. Det er ikke helt enkelt. Vi er
undervejs og arbejder målrettet med dette.
Gudstjenestedeltagelsen er da også støt stigende,
og vi modtager god respons fra både nye og
gamle deltagere. Gennem det sidste halve år er
der kommet en del nye musikere til kirken, og
det er vi utroligt taknemlige for”.
På kultursiden sker der også lidt. KulturCaféen
er åben hver torsdag aften. Her kan der nydes
Jesper Olsen,
nyansat teenpræst
en middag for 25 kr. inkl. kaffe, og en del benytter
tilbuddet. En gang hver måned er der et
større kulturarrangement - en koncert, et foredrag
eller et optrin. I foråret har nogle af de nye
i kirken tilbudt et kulturforedrag - bl.a. Når tæppet
trækkes væk af kræftoverlægen Knud Aage
Møller. Der er i foråret flere koncerter i Kirke- og
Kulturcentret - bl.a. en Grundtvig jazzkoncert
med et lokalt band samt en koncert med Bjørn
Eidsvåg og band søndag den 10. april.
Fokus på smågrupper
For at styrke relationerne mellem kirkens brugere
har der været stor fokus på opstart af
smågrupper. “Vi har ikke som mål, at alle kender
alle, men at alle kender nogen”, siger Jan Joanersarson,
der er smågruppekoordinator i kirken.
Gennem det sidste halve år har der været fokus
på opstarten af grupperne og samlinger for de
kommende gruppeledere, og det resulterede i, at
syv grupper blev startet lige før årsskiftet. Grupperne,
der altid er åbne for nye, er sammensat
efter målgruppe og bopæl.
“Vi ser det som helt fundamentalt at have disse
grupper, hvis kirken skal vokse i antal og i discipelskab”,
afslutter Jan Joanersarson.
Aarhus Internationale Gospelkor
er klar til sæson 2
De 45 sangere i Aarhus Internationale Gospelkor
har netop taget fat på en ny sæson - den anden
i korets historie. Koret så dagens lys i august
2010 og er et samlingssted for sangglade mennesker
i Aarhus med forskellig kulturel og etnisk
John Lorenzen, præst
baggrund. Den 1. december 2010 gav koret den
første offentlige koncert. Det blev en bragende
succes med et begejstret publikum i en fyldt
kirkesal. Gospelmusik er glæde, begejstring,
nærvær og ikke mindst en spirituel atmosfære
af tak til Gud.
Sigtekornet er indstillet
I 2011 ønsker menighedsrådet at arbejde med
følgende områder:
• At bevare begejstringen og glæden over
Guds nærvær med fokus på spiritualitet
• At rette et særligt fokus på smågrupper,
Rock Solid Klubben og BørneKirken
• At hæve gavebidragene med 50-60.000 kr.
pr. år de kommende fem år
• At der er god kontakt mellem menighedsrå-
det og de enkelte teams. Menighedsrådet er
”ikke øverst, men inderst”
Fællesskab med andre kirker
Saralystkirken står i nær relation til de øvrige
kirker og missionsorganisationer i byen, og
dette har resulteret i flere spændende samarbejdskonstellationer.
Kirken samarbejder med
YFC om opstarten af en Rock Solid Klub, konfirmandundervisningen
forløber i samarbejde med
Metodistkirken, og så er præsten, John Lorenzen,
blevet valgt som formand for Evangelisk
Alliance i Aarhus, der består af 15 kirker, missionsforeninger
og organisationer.
John Lorenzen
Caféaften
MAGASINET · Udgives af Det Danske Missionsforbund · missionsforbundet.dk
Side 7
Jan Joanersarson

MBU
Missionsforbundets Børn og Unge?!
MBU- Missionsforbundets børn og unge - står med nogle
klare udfordringer for tiden, men det betyder ikke, at vi ikke
ved, hvad MBU er - og hvor vi skal hen
MBU blev skabt ud fra en forståelse af, at vi
på tværs af menigheder og arbejdsgrene har
brug for hinanden. I dag bliver MBU ofte kaldt
landsarbejdet, men vi skal vænne os til at kalde
det fællesarbejdet - for vi har brug for at genopdage
at MBU ikke er “dem” i landsarbejdet
og “os” andre i menighederne.
MBU er “arbejdet blandt børn og unge i Missionsforbundet”.
Deraf M’et i MBU. Men Missionsforbundet
er de lokale menigheder, og
måske skal vi drage nytte af, at M’et i MBU
også kan stå for ”Menighedens Børn og Unge”.
For det er menighedens børn og unge, MBU
er til for - hvad enten børnene har forældre i
menigheden, eller det er børn og unge fra lokalsamfundet.
Et møde om fokus og fremtid
I begyndelsen af februar var MBU’s styrelse
samlet i et døgn til møder og workshops. Søren
Østergaard og Kirsten Grube fra CUR (Center
for ungdomsstudier og religionspædagogik)
holdt et oplæg, hvorefter vi skulle indkredse,
hvad fællesarbejdet skal sætte fokus
på. Det blev et inspirerende døgn, hvor vi
ikke blot arbejdede med ord, men også med
hvordan ordene skal blive til handling.
Hvad er det nye?
Det er måske farligt at sige, men der er
ikke noget nyt! Derimod er der hos MBU’s
styrelse (også kaldet BUS) en fornyet begejstring
for det, som er vores fælles formål
og altid har været det. Vedtægterne siger
det lidt stift, men klart: “MBU har til for-
mål at give kundskab i Guds Ord, om kristentro
og kristen-liv. Derigennem vil vi føre børnene
og de unge til personlig tro på Jesus Kristus,
til den kristne menighed og til tjeneste for
Kristus i verden”. Hvad enten vi arbejder med
børnekirke, dans, spejder, Rizky eller unge, så
er det vores fælles mål.
Livskompetencer
Med et mere moderne udtryk er det vores formål
at give børn og unge i Danmark livskompetencer,
og det er blevet det ene af de fem ord,
som skal hjælpe rådene, styrelsen og lokalforeningerne
i MBU med at have et fælles fokus.
Ved at være i god kontakt med ledere og kommende
ledere skal MBU sammen med menighederne
sikre, at lederne i det lokale arbejde
udrustes til at give børn og unge livskompetencer
og ”kundskab i Guds ord, i kristen-troen og
kristen-livet”.
Ledertræning, ressourcer
og kommunikation
MBU vil hjælpe lederne og menighederne ved
at have særligt fokus på tre områder, som skal
styrkes for at opnå vores formål: Ledertræning,
ressourcer og kommunikation.
Det er velkendte områder for de gamle og erfarne
MBU’ere - ikke desto mindre er det tre
vigtigte områder at have fokus på.
Det femte ord
Det sidste ord peger på noget, som lige fra
begyndelsen har haft stor værdi i MBU - nemlig
vores lejre. Lejrene er der, hvor vi som missionsforbundere
oplever fællesskabet. Lejrene har
brug for de tre andre fokusområder - og lejrene
kan bruges til at sætte fokus på de samme
områder. F.eks. er lejrene stedet, hvor ledertræning
skal ske i praksis.
I MBU’s ledelse tror vi på, at vi med fornyet
begejstring for vores grundlag og med disse
fokusområder kan genskabe en stærk identitet
og fælles oplevelse af, at det arbejde, vi gør i
fællesskab og i menighederne, er vigtigt – og
at vi har brug for hinanden til at gøre det.
Og med et M i MBU som både står for ”Missionsforbundet”
og ”Menigheden”, vil vi udvikle
samarbejdet med Forbundsrådet og menighederne,
så vi ser arbejdet styrket og børn
og unge, der får kompetencer til et liv med Gud
og med hinanden.
Side 8 MAGASINET · Udgives af Det Danske Missionsforbund · missionsforbundet.dk
Af Nana Holm Green
konstitueret formand
for MBU