At leve med hiv - Hivzonen
At leve med hiv - Hivzonen
At leve med hiv - Hivzonen
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Hiv/AIDS - hvad er det nu, det er?<br />
Lidt historie<br />
I 1981 op<strong>leve</strong>de man i USA en epidemi <strong>med</strong> lungebetændelse forårsaget<br />
af mikroorganismen ”Pneumocystis jiroveci” (tidligere ”P. carinii”) samt<br />
svampeinfektioner i mundhulen blandt tidligere raske homoseksuelle<br />
mænd, som samtidig havde tegn på en immundefekt.<br />
Kort tid efter blev der beskrevet lignende tilfælde hos blødere, stofmisbrugere<br />
samt heteroseksuelle mænd og kvinder.<br />
Man erkendte, at det drejede sig om en ny sygdom, der fi k navnet Acquired<br />
Immuno Defi ciency Syndrome (AIDS) eller på dansk erhvervet immundefekt<br />
syndrom.<br />
I 1983/84 lykkedes det at isolere det virus, der er årsag til AIDS.<br />
Dette virus fi k navnet Human Immundefekt Virus (<strong>hiv</strong>). Hiv er et RNAvirus<br />
tilhørende en gruppe kaldet retrovirus, der er karakteriseret ved at<br />
indeholde et enzym, reverse transkriptase, som er i stand til at omdanne<br />
arvematerialet RNA til DNA.<br />
Senere i 1984 blev det klart, at <strong>hiv</strong> for at infi cere en celle bruger et molekyle<br />
kaldet CD4, som overvejende fi ndes på overfl aden af nogle hvide<br />
blodlegemer kaldet T-hjælper-lymfocytter eller populært CD4-celler. CD4celler<br />
spiller en central rolle i immunforsvaret, og årsagen til udvikling af<br />
immundefekt skyldes et gradvist fald i antallet af disse.<br />
Den første kommercielle <strong>hiv</strong>-test blev godkendt i 1985, og det var først<br />
derefter, at det blev muligt rutinemæssigt at teste patienter for, om de var<br />
smittet <strong>med</strong> <strong>hiv</strong>.<br />
Det første lægemiddel til behandling af <strong>hiv</strong>, en nukleosid reverse transkriptase<br />
hæmmer (NRTI), blev registeret i 1987. Det blev dog hurtigt<br />
klart, at behandling <strong>med</strong> ét lægemiddel alene ikke havde nogen effekt<br />
på forløbet af <strong>hiv</strong>-infektionen. Slutningen af 80´erne og første halvdel af<br />
90´erne var derfor præget af behandling og forebyggelse af komplikationer<br />
til <strong>hiv</strong>-infektionen og en stigning i antallet af patienter, der udviklede<br />
AIDS og døde (fi gur 1). AIDS var i 1993 den hyppigste dødsårsag blandt<br />
voksne i alderen 25-44 år i USA.<br />
Lidt optimisme var der dog grund til, da behandling <strong>med</strong> ét NRTI-præparat<br />
viste sig at kunne mindske risikoen for smitte <strong>med</strong> <strong>hiv</strong> fra mor til<br />
barn betydeligt. Endvidere kom der fl ere NRTI-præparater på markedet<br />
og kombinationsbehandling <strong>med</strong> to stoffer havde en forbigående effekt<br />
på udvikling af AIDS og død. Derfor var behandling <strong>med</strong> to NRTI præparater<br />
standard i perioden 1994-95.<br />
I de første mange år troede man, at <strong>hiv</strong> efter smittetidspunktet lå hvilende<br />
i kroppen for på et tidspunkt at bryde ud og give anledning til AIDS. Heraf<br />
formentlig udtrykket ”AIDS i udbrud”. Det blev i 1995 muligt direkte at<br />
måle virusmængden i blodet, hvilket gjorde det klart, at <strong>hiv</strong> ikke har en<br />
6
Change language