At leve med hiv - Hivzonen
At leve med hiv - Hivzonen At leve med hiv - Hivzonen
og udveksling af disse kropsvæsker skal undgås. Et kondom beskytter mod smitte, såfremt det bruges under hele samlejet og ikke brister. Hiv skal således ind i kroppen på en anden person, for at smitte kan fi nde sted. Får man blod, sæd eller skedevæske på hel hud, altså uden på kroppen, kan hiv ikke smitte. Kondombrug ved samleje i skede og endetarm er for de fl este selvfølgeligt, men ofte er der mange spørgsmål vedrørende oralsex. Oralsex udgør en lille risiko, men når man undgår at få skedevæske, sæd og præsæd ind i munden, er risikoen minimal. Hiv smitter også gennem blod, fx ved at dele kanyler med andre. Derudover er der tidligere fundet hivsmitte sted via blodtransfusioner og blodprodukter, inden man indførte hiv-testning af blod, og varmebehandling af blodprodukter. Hiv-smitte fra smittet kvinde til barn kan ske under graviditet, ved fødsel eller amning. Modtager kvinden optimal medicinsk behandling og undlader at amme, er risikoen for smitte fra mor til barn mindre end 1%. Kondombrist Hvis en hiv-smittet mand har samleje i skede eller endetarm med en kvinde eller mand, og kondomet brister, er det vigtigt for den modtagende part så hurtigt som muligt at gå på toilet og forsøge at tisse eller få afføring. Man skal lade den sæd, der kan løbe ud af sig selv, løbe ud. Hvis en hiv-smittet kvinde har samleje med en mand, og kondomet brister, skal manden først forsøge at tisse og derefter vaske sig grundigt med vand omkring penishovedet og under forhuden. Herefter skal man henvende sig til en infektionsmedicinsk afdeling, hvor kondombristet drøftes med vagthavende læge, som tager stilling til, om en eventuel PEP-behandling skal iværksættes. Kontaktopsporing De fl este nykonstaterede hiv-smittede ønsker hjælp til at kontakte tidligere partnere, som gennem kontaktopsporingsprogrammet kan få tilbudt rådgivning og evt. blive hiv testet. De personer, som bliver kontaktet, bliver oftest i første omgang forskrækkede, men efter rådgivning og testning retter langt de fl este den anonyme person, som har opgivet deres navn, en stor tak, fordi de blev behandlet ansvarligt af den smittede person. Retten til at vælge hiv-test fra eller til, når man har været udsat for smitte, synes at have større vægtning, end hvem der har opgivet deres navn, og hvem der evt. kan have udsat hvem for smitte. 30
Alle vil som nykonstaterede hiv-smittede blive tilbudt hjælp til anonym kontaktopsporing. De færreste ved, at denne hjælp også kan tilbydes, selvom man har været smittet i fl ere år. Nogle har erfaringer med at have haft sex med nogen uden beskyttelse og uden at fortælle om hiv for senere at fortryde, at de intet fi k sagt. I disse situationer er anonym kontaktopsporing en mulighed og en måde at være ansvarlig for situationen på. Nogle hiv-smittede vil opleve at modtage et anonymt kontaktopsporingsbrev, hvor en person oplyser dem som smittekilde eller som en, der har været udsat for smitte. Ved kontaktopsporing er både den smittede og dem, der kontaktes, anonyme overfor hinanden. Der oplyses ikke om, hvem der har opgivet navnene, og der oplyses ikke tilbage om, hvem der evt. fi ndes smittet. Hvad kan man selv gøre for at fi nde balancen efter at være konstateret hiv-smittet? Mærk kroppen Det er vigtigt at tage ansvar for sin situation. Man kan træne sin opmærksomhed, så man registrerer de signaler, man får fra kroppen. Lige så vigtigt som det er at have nogen at tale med, er det vigtigt at sørge for at være alene engang imellem og lytte til sin krop. Dette kan være uvant, og for nogle mennesker skræmmende. Man kan starte med at sætte sig godt tilrette i en stol, lukke øjnene og føle, om man kan fornemme, hvordan man har det. Hvis det er meget svært, kan man starte med at spænde i bestemte muskelgrupper og efterfølgende slappe af. Prøv herefter at rette opmærksomheden på hele kroppen, mærk efter om der er spændinger eller områder som ”giver lyd fra sig”. Vil kroppen fortælle noget? Flyt ind imellem opmærksomheden til de tanker, der kommer og går. Hvis der er signaler fra kroppen, undersøg om det kan være af fysisk karakter eller kropslige signaler på en psykisk belastning. Gør det til en vane at ”mærke efter”. Ikke som noget der skal overdrives eller gøres til noget suspekt, men en måde at passe godt på sig selv og give plads til det, som kræver ens opmærksomhed. Hvis man er usikker på de signaler eller iagttagelser, man gør, kan man spørge sin læge eller sygeplejerske, om det er normalt, det man mærker eller noget, der skal ses på af en læge. Skriv dagbog En del hiv-smittede har brugt det at skrive som en hjælp til at komme overens med hiv. Man kan købe en lille bog og nedfælde spørgsmål til 31
- Page 1 and 2: At leve med hiv en bog til patiente
- Page 3 and 4: Indledning I Danmark lever 5.-6.000
- Page 5 and 6: Evaluering fra 25 hiv-smittede, som
- Page 7 and 8: hvilende fase, men at der hos ikke-
- Page 9 and 10: Til forskel fra de fl este andre vi
- Page 11 and 12: der er en øget risiko for, at sygd
- Page 13 and 14: HAART startede man i nogle lande be
- Page 15 and 16: virus, der er dominerende i blodet
- Page 17 and 18: og sidstnævnte central lipohypertr
- Page 19 and 20: over sit liv, fordi behandlingen st
- Page 21 and 22: fx er ung og studerende og ikke nø
- Page 23 and 24: være “problemknuser”. Hvis vi
- Page 25 and 26: Efter et par dage Allerede efter et
- Page 27 and 28: deres liv. Nogle fortæller kun om
- Page 29: For nogen er det et spørgsmål om
- Page 33 and 34: Forskellen på at være kriger elle
- Page 35 and 36: hjertekarsygdom og diabetes. Et god
- Page 37 and 38: Mange små måltider - gerne otte f
- Page 39 and 40: Liv med hiv Henning, 50, har været
- Page 41 and 42: Når jeg så spørger, om han eller
- Page 43 and 44: Hennings gode råd til ny-smittede
- Page 45 and 46: Organisation Beskrivelse Adresse &
- Page 47 and 48: Ordliste AIDS Er en forkortelse for
- Page 49 and 50: Ordliste HAART Forkortelse af Highl
- Page 51 and 52: Ordliste Resistent Betyder modstand
og udveksling af disse kropsvæsker skal undgås. Et kondom beskytter<br />
mod smitte, såfremt det bruges under hele samlejet og ikke brister.<br />
Hiv skal således ind i kroppen på en anden person, for at smitte kan<br />
fi nde sted.<br />
Får man blod, sæd eller skedevæske på hel hud, altså uden på kroppen,<br />
kan <strong>hiv</strong> ikke smitte.<br />
Kondombrug ved samleje i skede og endetarm er for de fl este selvfølgeligt,<br />
men ofte er der mange spørgsmål vedrørende oralsex. Oralsex udgør<br />
en lille risiko, men når man undgår at få skedevæske, sæd og præsæd<br />
ind i munden, er risikoen minimal.<br />
Hiv smitter også gennem blod, fx ved at dele kanyler <strong>med</strong> andre.<br />
Derudover er der tidligere fundet <strong>hiv</strong>smitte sted via blodtransfusioner og<br />
blodprodukter, inden man indførte <strong>hiv</strong>-testning af blod, og varmebehandling<br />
af blodprodukter.<br />
Hiv-smitte fra smittet kvinde til barn kan ske under graviditet, ved fødsel<br />
eller amning. Modtager kvinden optimal <strong>med</strong>icinsk behandling og undlader<br />
at amme, er risikoen for smitte fra mor til barn mindre end 1%.<br />
Kondombrist<br />
Hvis en <strong>hiv</strong>-smittet mand har samleje i skede eller endetarm <strong>med</strong> en<br />
kvinde eller mand, og kondomet brister, er det vigtigt for den modtagende<br />
part så hurtigt som muligt at gå på toilet og forsøge at tisse eller<br />
få afføring. Man skal lade den sæd, der kan løbe ud af sig selv, løbe ud.<br />
Hvis en <strong>hiv</strong>-smittet kvinde har samleje <strong>med</strong> en mand, og kondomet brister,<br />
skal manden først forsøge at tisse og derefter vaske sig grundigt<br />
<strong>med</strong> vand omkring penishovedet og under forhuden. Herefter skal man<br />
henvende sig til en infektions<strong>med</strong>icinsk afdeling, hvor kondombristet<br />
drøftes <strong>med</strong> vagthavende læge, som tager stilling til, om en eventuel<br />
PEP-behandling skal iværksættes.<br />
Kontaktopsporing<br />
De fl este nykonstaterede <strong>hiv</strong>-smittede ønsker hjælp til at kontakte tidligere<br />
partnere, som gennem kontaktopsporingsprogrammet kan få tilbudt<br />
rådgivning og evt. blive <strong>hiv</strong> testet.<br />
De personer, som bliver kontaktet, bliver oftest i første omgang forskrækkede,<br />
men efter rådgivning og testning retter langt de fl este den<br />
anonyme person, som har opgivet deres navn, en stor tak, fordi de blev<br />
behandlet ansvarligt af den smittede person. Retten til at vælge <strong>hiv</strong>-test<br />
fra eller til, når man har været udsat for smitte, synes at have større<br />
vægtning, end hvem der har opgivet deres navn, og hvem der evt. kan<br />
have udsat hvem for smitte.<br />
30
Change language