At leve med hiv - Hivzonen

deres liv. Nogle fortæller kun om hiv til seksualpartnere. Andre oplever
det at være smittet med hiv som skamfuldt. Skamfuldt fordi hiv smitter
seksuelt. Nogle føler sig skyldige ved at være blevet smittet med hiv.
Skyldige, fordi de ikke beskyttede sig optimalt ved seksuel kontakt eller
skyldige, fordi de har været seksuelt meget aktive. Flere er bange for at
blive afvist af familie, venner eller kolleger pga. uvidenhed og fordomme
om hiv. Få lever helt åbent med hiv og har ingen problemer med dette.
At fortælle andre at man er hiv-smittet kræver oftest, at man har brede
skuldre og en vis portion mod. Mod, fordi man ikke kan vide, hvordan
beskeden om hiv vil blive modtaget.
Man skal også være modig, når man fortæller om hiv, da man giver informationer
om noget meget privat og personligt, nemlig om ens seksualliv.
Seksuallivet er som regel ikke noget man taler om. Brede skuldre er
nødvendige, fordi det ofte er den smittede, der for en stund kommer til at
trøste! Pårørende og nære venner bliver chokerede eller kede af det, lige
som den smittede også gjorde, da man fi k beskeden om hiv.
Man kommer således til at skulle rumme sin egen fortvivlelse samtidig
med at skulle rumme de nærmestes fortvivlelse. Ofte må den hiv-smittede
være i stand til at informere om hiv, smitteveje og behandlingsmuligheder.
Derfor kan det være en god idé at tale med personalet
om, hvordan man helt konkret fortæller om hiv. Måden, man vælger at
informere på, afhænger af fl ere omstændigheder. Bl. a. kan det have en
betydning, hvor tætte relationer man har til den, der skal informeres om
hiv. Timing er også vigtig. De fl este vælger at fortælle om hiv, når der er
ro til det og i situationer, hvor begge parter er i trygge omgivelser.
Selve ordvalget kan også have en betydning.
Den første, der som regel informeres om hiv, er ens ægtefælle eller den
partner, man bor i ægteskabslignende forhold med. Det er vigtigt at få
drøftet med læge, sygeplejerske eller rådgiver, hvordan man kommer
hjem og informerer sin ægtefælle/partner med det samme. Her fi ndes
ikke noget godt eller rigtigt tidspunkt, da vedkommende vil blive chokeret
og trænge til hjælp med det samme. Vedkommende skal tilbydes
testning og rådgivning umiddelbart efter at være informeret om risiko for
hiv-smitte.
Det viser sig heldigvis for næsten alle, at venner og pårørende, som man
betror sig til, kan bære oplysningerne om hiv. De fl este skal sunde sig og
have lov til at reagere, men bliver efterfølgende gode til at støtte og give
omsorg, hvor det er nødvendigt. Den svære opgave for pårørende og
venner er oftest ikke at sætte for meget fokus på hiv - eller for lidt!
Det kan få psykiske konsekvenser, hvis man slet ikke har nogen at tale
med om hiv. Nogle fortæller, at de ved hemmeligholdelse af hiv ofte må
fi nde på ”hvide løgne” over for dem, de holder mest af. Det kan medføre,
at man lever et dobbeltliv, og det kan være vanskeligt at huske, hvem
man har fortalt hvad til. Det kan være eller blive en psykisk belastning.
27