At leve med hiv - Hivzonen

og sidstnævnte central lipohypertrofi og skyldes formentlig to forskellige
mekanismer, da de ses isoleret. Specielt forandringerne i ansigtet kan
være kosmetisk generende, da man kommer til at se afmagret og syg ud.
Udtalt svind af fedtvæv fra enden og under fødderne kan give fysiske
gener i form af smerter, når man sidder i længere tid på en hård overfl ade
og ved gang. Der er nu om dage mulighed for at tilbyde hiv-smittede
med udtalt lipodystrofi kosmetiske operationer.
Udvikling af lipodystrofi er især forbundet med behandling med nogle
af de ældre NRTI-præparater og ses sjældent ved brug af nyere midler.
Endelig påvirker nogle af de første NRTI-præparater et enzym, γ-polymerase,
i vores celler, som har betydning for cellernes evne til at lave
energi. Dette kan give symptomer i form af nervebetændelse, muskelsvækkelse,
fedtlever og i sjældne tilfælde mælkesyreforgiftning.
Symptomerne forsvinder ved ophør med behandling. Generelt er nyere
antiretrovirale lægemidler forbundet med mindre risiko for udvikling af
langtidsbivirkninger. Ved skift fra en kombination indeholdende ældre antiretrovirale
midler til en kombination med nyere præparater kan man ofte
forhindre videre udvikling af bivirkningerne, og i mange tilfælde få disse til
helt eller delvist at forsvinde.
Forskning
Der fi ndes næppe noget sidestykke i medicinens historie, hvor der i løbet
af så relativt kort tid er gjort tilsvarende behandlingsfremskridt som for
hiv-infektionens vedkommende. Dette skyldes en massiv forskningsindsats,
både indenfor grundforskning og klinisk forskning, og et forbilledligt
samarbejde mellem medicinalindustrien, læger og ikke mindst hiv-smittede,
som har deltaget i de kliniske forsøg.
Virologisk og immunologisk grundforskning øger fortsat vores viden om
hiv, og hvordan det påvirker vores immunforsvar. Denne viden er afgørende
for, at der kan udvikles nye behandlingsmetoder og muligheden
for udvikling af en hiv-vaccine.
Der udvikles forsat nye lægemidler. Der er således, som tidligere nævnt,
indenfor de seneste par år kommet præparater med ny virkningsmåde,
fx integrasehæmmere og CCR5-antagonister. Desuden udvikles stadig
nye NRTI-, NNRTI- og PI-præparater med forbedrede egenskaber, dvs.
anden resistensprofi l og med færre bivirkninger. Udviklingen har også
medført behov for indtagelse af færre tabletter dagligt, ingen afhængighed
af fødeindtagelse og dosering kun én gang dagligt. Der er forsat
behov for kliniske forsøg for at udvikle nye antiretrovirale midler og for at
lære at bruge de midler, vi har, optimalt.
En stor del af den viden vi har i dag kommer fra store hiv-databaser, bl.a.
den Danske HIV Kohorte (DHK), som indeholder anonyme data på et
stort antal hiv-smittede. Disse hiv-databaser vil også i fremtiden bidrage
17