At leve med hiv - Hivzonen

milde eller alvorlige, forbigående eller vedvarende. Man skelner endvidere
mellem korttids- og langtidsbivirkninger.
Inden opstart af behandling vil man af sin kontaktlæge og kontaktsygeplejerske
blive informeret både mundtligt og skriftligt om mulige
bivirkninger til den behandling, man starter på, og hvad man specielt
skal være opmærksom på. To uger efter behandlingsstart afholdes en
samtale med kontaktsygeplejersken for at høre, om man har oplevet
nogle bivirkninger. Samtidig tages kontrolprøver for at sikre, at man tåler
behandlingen.
Kortidsbivirkninger optræder efter få dage eller ugers behandling.
Typiske bivirkninger kan være hudkløe og udslæt, diarré, hovedpine
eller leverpåvirkning afhængigt af, hvilken behandling man får. En type
medicin kan i starten give bivirkninger i form af søvnproblemer, livlige
drømme, svimmelhed og ”osteklokkefornemmelse”. Det anbefales derfor,
at denne medicin tages før sengetid. Symptomerne aftager/forsvinder
i de fl este tilfælde efter et par uger, men i nogle tilfælde kan det være
nødvendigt at ændre behandlingen. Stort set alle korttidsbivirkninger
ophører, når man stopper med det præparat, som er udløsende årsag.
Hos næsten alle hiv-smittede er det muligt at fi nde en kombination, som
tåles uden problemer.
De første år efter indførelse af HAART, blev man klar over, at behandlingen
kunne medføre langtidsbivirkninger, der først viser sig måneder til
år efter, man er startet på behandlingen.
Flere af de antiretrovirale midler, fx PI, kan påvirke stofskiftet, hvilket kan
medføre forhøjet kolesterol, forhøjet triglycerid, nedsat insulinfølsomhed
og udvikling af sukkersyge. Dette kan forebygges ved at vælge nogle af
de nyere præparater, der ikke i samme grad har disse bivirkninger, samt
med diæt og motion.
Der er endvidere i forbindelse med HAART observeret en øget forekomst
af hjertekarsygdomme hos hiv-smittede.
Den øgede risiko kan til dels forklares med forhøjet kolesteroltal, men
der synes også at være en mindre direkte effekt af HAART. Derfor er det
vigtigt hos patienter i behandling med HAART udover kolesterol også
at fokusere på andre risikofaktorer som forhøjet blodtryk, overvægt,
fysisk inaktivitet og ikke mindst rygning. Det skal understreges, at det er
betydeligt farligere at ryge end at tage HAART. Forebyggelse af hjertekarsygdom
omfatter således valg af HAART med mindst risiko, rygestop,
fornuftig kost, motion, evt. kolesterolsænkende medicin og behandling
af forhøjet blodtryk.
Hos nogle hiv-smittede ses under behandlingen en ændring af kroppens
fedtfordeling, kaldet lipodystrofi . Dels ses et svind af fedt fra underhuden
på arme, ben, baller og ansigt medførende tynde arme og ben, en fl ad
ende og at man bliver hulkindet. Dels ses ophobning af fedt på maven
og i nakkeregionen, ”tyrenakke”. Førstnævnte kaldes perifer lipoatrofi
16