At leve med hiv - Hivzonen

Når det er besluttet, at man skal starte behandling, følger automatisk
spørgsmålene, ”hvad skal jeg starte med?” og ”hvad er den bedste
behandling?”.
Man skelner mellem ”naive patienter”, der ikke tidligere har været i
behandling for hiv, og ”erfarne patienter”, som er i behandling, og hvor
behandlingen skal ændres pga. behandlingssvigt, resistensudvikling eller
bivirkninger. Hvor det er muligt at lave anbefalinger for behandling af
”naive patienter”, er dette ikke i samme grad tilfældet for ”erfarne
patienter”, hvor der er fl ere faktorer at tage hensyn til.
Siden den første pille kom på markedet i 1987, er der udviklet en lang
række lægemidler til behandling af hiv-infektion. Aktuelt er der registreret
mere end 25 forskellige præparater. Efter udviklingen af integrase-hæmmere
er der nu præparater med virkning på alle de vigtige enzymer i hiv:
reverse transkriptase, integrase og protease. Desuden er der midler, der
hæmmer binding af hiv til cellen, CCR5-antagonister, og forhindrer sammensmeltning
med cellemembranen, fusionshæmmere.
Traditionelt har HAART omfattet to NRTI præparater og én PI eller et
NNRTI-præparat. Beslutningen om hvilken kombination, der er førstevalg,
er baseret på kliniske studier med vurdering af effektivitet, bivirkninger,
resistensudvikling, ”pillebyrden” og først som sidste punkt omkostningerne.
Udviklingen er gået i retning af færre langtidsbivirkninger, færre
tabletter og kun én dosis i døgnet. Nyligt er der kommet en kombinationstablet
på markedet, hvor man blot skal tage én tablet én gang i
døgnet.
Hvordan og hvorfor udvikler hiv resistens?
De fl este har hørt om den engelske naturforsker Charles Darwin (1809-
82) og hans evolutionsteorier, ”The Survival of the fi ttest”, hvilket betyder,
at den, der er bedst tilpasset, overlever. Dette gælder også for hiv.
Det virus, der er bedst tilpasset det miljø, det befi nder sig i, formerer sig
hurtigst og vil blive det dominerende.
Hos hiv-smittede, der ikke er i behandling, dannes der hver dag milliarder
af nye viruspartikler. Hver gang hiv deler sig, laver enzymet reverse
transkriptase (RT) en kopi af dens genetiske kode, som består af ca.
10.000 basepar i RNA-strengen. Desværre er RT ”lidt sjusket” og laver
ca. én fejl pr. kopi, og der er ingen ”korrekturlæsning”. Da der dannes et
meget stort antal viruspartikler hver dag, betyder det, at enhver tænkelig
fejl, kaldet mutation, kan opstå dagligt ved en tilfældighed. Hvis en mutation
medfører, at ét virus er bedre tilpasset miljøet, vil der ske en naturlig
udvælgelse af hiv med netop denne mutation. Da hiv har en meget kort
generationstid, kan en sådan udvælgelse ske i løbet at få uger. Man har
således ikke kun ét virus i kroppen, men en sværm af nært beslægtede
vira. Hos en hiv-smittet, der ikke er i antiretroviral behandling, vil det
14