Videnskab - globalpeace.dk

Recommendations

Info

Videnskab - Om iagttagelse, position og objektivitet Videnskab Det oprindelige og afgørende spørgsmål, når det drejer sig om samfundsvidenskabelig objektivitet, er om der findes et sted, en position, hvorfra mennesket, soldaten eller forskeren objektivt kan iagttage, forstå og forklare mennesket, samfundet og staten - et sted for enden af et samfundsvidenskabeligt mikroskop? Hvis jeg skal forholde mig til kravet om objektivitet, må jeg derfor forfølge det spørgsmål. I samme spørgsmål er et andet indbygget, og det er om der findes en objektiv verden uafhængig af menneskets erkendelse af den? Kan sandheden bevises, og kan det gode udledes heraf? Eller er mennesket uløseligt forbundet med verden, staten, samfundet, organisationen? Og er mennesket fastholdt i en subjektiv position i sin begribelse af livet? Det centrale spørgsmål erkendelsesfilosofien beskæftiger sig med, er hvorvidt mennesket kan erkende en virkelighed, som den er, eller om den erkendte virkelighed netop kun siger noget om menneskets erkendelse, menneskets sansning og tænkning og dermed om mennesket selv. Hvis virkeligheden ikke bare skal indsamles og systematiseres, men skal igennem det filter, den for-forståelse som menneskets og forskerens erkendelse og person udgør, på hvilket grundlag kan mennesket så handle, forskeren objektivt forske og soldaten retfærdigt kæmpe? Feltforskning og objektivitet Feltforskningen er langt fra billedet af forskeren, som har placeret sig et sted ”uden for”. Tværtimod placerer feltforskeren sig midt i feltet, og deltager i feltets liv og levned på godt og ondt. Hvis man drager en parallel til naturvidenskabelig forskning, kan man beskrive det med at feltforskeren nedsænkes som en menneskelig sonde eller måleinstrument i det sociale hav. De iagttagelser, forskeren gør sig, de følelser som det afstedkommer og de relationer og interaktioner, som kommer ud af denne nedsænkning, er det, som over teoretisk, metodisk og analytisk intervention skal gøres til videnskab. Feltstudiet lader sig derfor ikke gøre uden menneskets mellemkomst, i sin forståelse og medleven i feltets indre liv og omverdensafgrænsning. Feltstudiet står derfor om noget som antitesen til objektivitetskravet. Der findes ingen andre danske sociologiske beskrivelser af feltforskning i militære operationer. Derfor mener jeg, det er nødvendigt at fremlægge de filosofiske og videnskabelige præmisser en sådan hviler på, for derved af undgå, at beskrivelserne får et utydeligt og tilfældigt skær over sig. Læseren vil ellers efter at have læst beskrivelserne af feltet og analyserne af det, med rette kunne stille spørgsmålene: hvorfor valgte forskeren netop disse situationer ud blandt så mange andre, og hvorfor valgte forskeren netop denne teori og ikke en anden teori? Og under disse relevante spørgsmål lurer et helt grundlæggende spørgsmål: er forskningen da bare tilfældige valg af tilfældige situationer, globalpeace.dk som analyseres ud fra tilfældigt valgte teorier, og er alle forskningsmæssige ’svar’ lige gode, eller er der tale om at manipulere politisk eller organisatorisk ønskede svar frem? Forskning er ikke en tilfældig proces, ligesom teorier ikke kan vælges tilfældigt. Der er ære en nær sammenhæng mellem forskningsobjekt, opgave og teori, og denne sammenhæng gælder også metode og analyse. Samtidig må feltstudiet på grund af sin sværhedsgrad og sit ’objekt’ være ekstra nøjagtig. Det er f.eks. vigtigt, at forskeren kan begrunde sit teorivalg ud fra forskningsobjektet; det er vigtigt, at forskeren kan begrunde sine valg af placering i feltet ud fra, hvad observationen skal observere; det er vigtigt at forskeren kan mærke og rumme de reaktioner, som feltstudiet medfører, og videnskabeliggøre sine egne reaktioner; det er vigtigt at erkende, f.eks. hvilket perspektiv Global Peace Institute • www.globalpeace.dk • email: globalpeaceinstitute@me.com 2
Videnskab - Om iagttagelse, position og objektivitet og hvilken begrænsninger ens køn sætter før et deltagende feltstudie. Ligeledes er den valgte forskningsposition afgørende vigtig for, hvad man som feltforsker ser, hører og mærker, og det skal være en tydelig og reflekteret fremgangsmåde, der leder til felt- forskerens konstruktion af data. At forske i praksis, består i en forskningsmæssig vekselvirkning mellem at iagttage, hvad feltets aktører ’gør’, hvad feltets aktører ’siger’ og hvad feltet fremstiller af ydre symboler på sin omverdensforståelse. I mødet med feltet møder man en kropsligt funderet ordløs praksis, i den ideografiske ’indlevelse’ heraf kommer kønnet markeret til syne, og afviser eller inddrager. Som forsker kan man grundet sit køn og kønnets praksis derfor ikke placere sig i hvilke felter som helst. F.eks. vil jeg aldrig påtage mig at gennemføre feltforskning i mødregrupper. Mit køn vil være en hindring. Det samme mener jeg gælder for Forsvaret, som er domineret af mænds ordløse praksis, hvilket udelukker kvindelige forskere. Det er desuden vigtigt at alle forskningsmæssige ’komponenter’ placeres rigtigt i forskningsforløbet i forhold til hinanden, så f.eks. en historisk forklaring kan støtte, problematisere eller helt afvise forskerens ’fornemmelser’ og senere analyser, eller at forskeren samtidig formår at vedblive med at være forstående og åben, så han kan afvise for tidlig teoretisering af feltdata; at forskeren kan videnskabeliggøre at feltet både kan inkludere og ekskludere, så han eller hun ikke bliver en del af feltet. Jeg ønsker med dette paper at give læseren mulighederne for at få indsigt i baggrunden for mine teori- og metodevalg, samt i mine overvejelser, så det bliver muligt kvalificeret at diskutere med eller endog at være lodret uenig i mine analyser. Før teori - filosofi Den europæiske kultur og videnskab har sine rødder i det antikke Grækenland. Så godt som alle områder af europæisk videnskab er dybt præget af, og har udviklet sig på baggrund af den antikke græske filosofi. Filosofi er det græske ord for kærlighed til visdom. Første gang ordet blev taget i anvendelse var at betegne de ideer og begreber, som en række tænkere fremstillede i deres bestræbelser på at nå til indsigt på et erkendelsesmæssigt plan, så adgangen til viden blev pålidelig i modsætning til samtidens myter, som opfattede og levede i verden som et resultat af guders, halvguders og dæmoners handlinger. Denne vending mod en erkendelsesmæssig bestræbelse, er af Max Weber, blevet betegnet som verdens ’affortryllelse’. Denne affortryllelse tog sociologerne Horkheimer og Adorno senere op, og beskrev den som en bevægelse fra Mythos mod Logos. I Webers undersøgelse bliver den samfundsmæssige rationalisering umiddelbart identificeret med den form for rationalitet, som er blevet dominerende i det moderne kapitalistiske samfund, hvilket resulterer i en meget pessimistisk samtidsdiagnose, som hos Horkheimer og Adorno bliver næsten helt sort. Habermas’ går tilbage til Weber og kritiserer ham for i globalpeace.dk sine analyser af det moderne vestlige samfunds rationaliseringer at lægge for stor vægt på målrationaliteten, hvilket Habermas mener, er for begrænset et perspektiv. Habermas’ idé er, at den samfundsmæssigt nødvendige integration oprindeligt var funderet i religion og rite. Derfor hævder Habermas, at rationaliseringens hovedtendens er at det mytisk, sakrale efterhånden ”afmytologiseres” i en sprogliggørelse. Dette udvikler tænkning, sprog og begreber og når dermed frem til begrebet om en uddifferentieret livsverden som danner baggrund for en kommunikativ handlen. (Horkheimer, 1944, Fabricius, 1965, Richter, 1979, Outhwaite, 1994: 88f, Nørager, 1985: 119) Denne rationaliseringsbevægelse beskriver samtidig bevægelsen fra en følelse af afmagt til en følelse af i højere grad at have kontrol. Logos rummer derfor i sig et opgør Global Peace Institute • www.globalpeace.dk • email: globalpeaceinstitute@me.com 3
Page 1: Videnskab - Om iagttagelse, positio
Page 5 and 6: Videnskab - Om iagttagelse, positio
Page 23: Videnskab - Om iagttagelse, positio

Videnskab - globalpeace.dk

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?