Videnskab - globalpeace.dk

Videnskab
- Om iagttagelse, position og objektivitet
At kode data
Man koder ved at starte med at læse data linie for linie og sammenligne ytringen med
andre ytringer. Ytringen kan findes i et udtryk, en sætning eller to, i symboler, i tøj eller i
kropslige rutiner.
Således består grounded teoretisk kodning ikke udelukkende af hele gennemlæsninger
af interviews eller feltnoter for at nå frem til et konceptuelt indtryk, men opfanger hurtigt
feltets markeringer og positioner. Denne impressionisme negligerer detaljerne og deres
sammenlignende mening i skabelsen af koncepter. De koncepter, som kommer ud af
dette, er således ikke skabt gennem en ensidig og rigoristisk eller verificeret tilpasning til
mønster og form. Det er således kun en forestilling, der ser ud til at passe, men som ikke
er opstået gennem en udelukkende systematisk fremgangsmåde. Derved ligner de
Schleiermachers ‘divination’, Webers ‘idealtype’ og Heideggers kast.
Som vi så ovenfor, så starter forskeren altså med at sammenligne ytringer, og stiller
spørgsmålene: hvilken kategori indikerer denne ytring, eller: hvilket tilhørsforhold til en
kategori udviser denne ytring, og sidst: hvad er aktørens hovedovervejelse? Samtidig med
at forskeren sammenligner ytring med ytring og ytring med koncept, og stiller de tre
spørgsmål, er det væsentligt at være opmærksom på at det at generere koncepter, er en
meningsskabende aktivitet. Eller mere præcist en teoretisk meningsskabende aktivitet. Og
for at opnå mening, er der flere ting som skal til for at skabe kategorien: at det ‘passer’,
udfylder mønsteret, at kategorien er mættet og at der er udskiftelighed af ytringer i
forhold til samme kategori. At det passer betyder validitet, som er betegnelsen for at
kategorien eller dens tilhørsforhold passer til data. (Glaser, 1998: 140)
Tilhørsforhold
Efterhånden som kategorier bliver konstrueret, bliver de næste ytringer sammenlignet
med kategorien, hvorved der opstår tilhørsforhold til kategorierne. Og ved derefter at
afdække en kategoris tilhørsforhold og dens relation til alle andre kategorier igen og igen
kommer forskeren frem til feltets gennemgående kategori. Hvis forskeren derimod først
vælger en gennemgående kategori, og derpå tvinger dens tilhørsforhold og relation til
andre kategorier igennem, er forskeren tydeligvis forudfattet. (Glaser, 1992: 81)
Kategorier
Kategorier er analysens basale enhed. Man kan tale om ‘rå’ data som fænomener, men det
er ikke let at relatere til disse eller tale om dem, uden samtidig at konceptualisere og
derved skabe et mønster.
Forskeren sammenligner ytring med ytring, og når en kategori eller et tilhørsforhold er
opstået, sammenligner han konceptet med næste ytring. Dette har fire formål 1) Det
verificerer konceptet som den kategori, der betegner et mønster i data, 2) Det verificerer
globalpeace.dk
at kategoriens nomenklatura passer på mønsteret, 3) Det genererer kategoriens
tilhørsforhold, og 4) Det mætter kategorien og dens tilhørsforhold gennem
udskifteligheden af ytringer. (Glaser, 1998: 139)
Identificeringen af kategorier er en helt central del af analyseprocessen, men må altså
ikke forveksles med den teoretiske analyse. Listen med kategorier som data er fordelt i
gennemgår undervejs i feltstudiet sædvanligvis store forandringer. Man kan således ofte se
at kategorierne bliver mere analytiske efterhånden som arbejdet skrider frem. Dette er et
udtryk for at data-analysen som det fremgår ikke i den kvalitative metode kan være en
adskilt del av forskningsprocessen. Denne konstant gentagede proces er en central del av
den erfaringsbaserede teoretisering, som Glaser og Strauss taler om, hvor teori gradvis
Global Peace Institute • www.globalpeace.dk • email: globalpeaceinstitute@me.com 21