Videnskab - globalpeace.dk

Recommendations

Info

Videnskab - Om iagttagelse, position og objektivitet Jeg læste computerblade, ugeblade, ‘mandeblade’, bilblade, militære bulletiner, opslag, inskriptioner på indersiden af toiletdørene, hjemmesider, etc. som data og feltobservationer. Indsamlede hjemmesider, opslag, blade eller tog billeder af toiletdørenes indersider. Hvilket medførte undrende blikke fra andre soldaters side, når jeg kom ud, og smilede uskyldigt: “Hvad??” (Glaser, 1992: 32) Alt hvad feltet selv valgte at tage med og dele i lejren, havde feltet i samme åndedrag tildelt en betydning og indgik dermed i feltets tolkning af verden, og jeg valgte at medinddrage det som data. De mere håndfaste etnografika som militære tidsskrifter, informationsfoldere, skrivelser fra Hærens Operative Kommando (HOK), fotos, diplomer eller lignende samlede jeg ind, og lagde til side, da de kan læses på hvilket som helst tidspunkt i forskningen. Denne slags data kan opfattes som supplerende data, og det betyder mindre at disse ‘ytringer’ først senere optages i den konstante sammenligning. Sådan etnografika hjælper med at generere koncepter og hypoteser præcis som al anden data. (Glaser, 1992: 36f) Koder, kategorier, latente mønstre og koncepter Gennem selve processen med at konceptualisere data (’koge’ data ind til et enkelt begreb), retter forskeren en konstant opmærksomhed på det under- eller bagvedliggende mønster, som de kodede ytringer indgår i, og efterhånden som forskeren konstant koder, analyserer og forsøger at skabe teoretiske mønstre, begynder det latente teoretiske mønster at dukke op. Det sker, når én af kategorierne igen og igen lader til at være relateret til andre kategorier og deres tilhørsforhold. På den måde bliver denne kategori efterhånden hovedkategori eller den gennemgående kategori, fordi de fleste andre kategorier er relateret til den. Således både foreskriver og bliver denne kategori teoriens latente struktur. Når én gang forskerens opmærksomhed er rettet mod en kategori, begynder han at undersøge og afdække kategoriens tilhørsforhold ved den gentagne kodning og analyse. Sådanne kategorier og tilhørsforhold konceptualiserer kun, hvad forskeren ser, men med teoretiske koder begynder forskeren at konstruere sammenhænge mellem dem og komme med hypoteser, som foreslår hvordan ytringer og kategorier kan være relateret til hinanden. Disse groundede hypoteser tillader konceptuelle deduktioner, ikke logiske, som på sin side guider det teoretiske mønster, der igen leder frem til yderligere produktion af data, analyse og derved udvider og uddyber perspektivet i den opdukkende teori. (Glaser, 1992) Åben kodning Åben kodning er det indledende skridt i den teoretiske analyse, som tillader en første afdækning af kategorier og deres tilhørsforhold. Formålet med åben kodning er at forskeren starter uden koncepter. Den åbne kodning afsluttes når den frembringer en kategori. Denne første kategorisering af ytringer gennem den stadig gentagne globalpeace.dk sammenlignings metode er det første basale analytiske skridt i retning af at producere data. Under den åbne kodning bliver data brudt ned i mindste enheder, som bliver tæt undersøgt og sammenlignet for ligheder og forskelle, samtidig med at data stilles spørgsmålet: Hvilken kategori eller hvilket tilhørsforhold til en kategori udviser denne ytring? Dette spørgsmål og den åbne kodning er den basale tilgang til produktion af data, og leder frem til at sammenhænge dukker op. (Glaser, 1992: 38) Global Peace Institute • www.globalpeace.dk • email: globalpeaceinstitute@me.com 20
Videnskab - Om iagttagelse, position og objektivitet At kode data Man koder ved at starte med at læse data linie for linie og sammenligne ytringen med andre ytringer. Ytringen kan findes i et udtryk, en sætning eller to, i symboler, i tøj eller i kropslige rutiner. Således består grounded teoretisk kodning ikke udelukkende af hele gennemlæsninger af interviews eller feltnoter for at nå frem til et konceptuelt indtryk, men opfanger hurtigt feltets markeringer og positioner. Denne impressionisme negligerer detaljerne og deres sammenlignende mening i skabelsen af koncepter. De koncepter, som kommer ud af dette, er således ikke skabt gennem en ensidig og rigoristisk eller verificeret tilpasning til mønster og form. Det er således kun en forestilling, der ser ud til at passe, men som ikke er opstået gennem en udelukkende systematisk fremgangsmåde. Derved ligner de Schleiermachers ‘divination’, Webers ‘idealtype’ og Heideggers kast. Som vi så ovenfor, så starter forskeren altså med at sammenligne ytringer, og stiller spørgsmålene: hvilken kategori indikerer denne ytring, eller: hvilket tilhørsforhold til en kategori udviser denne ytring, og sidst: hvad er aktørens hovedovervejelse? Samtidig med at forskeren sammenligner ytring med ytring og ytring med koncept, og stiller de tre spørgsmål, er det væsentligt at være opmærksom på at det at generere koncepter, er en meningsskabende aktivitet. Eller mere præcist en teoretisk meningsskabende aktivitet. Og for at opnå mening, er der flere ting som skal til for at skabe kategorien: at det ‘passer’, udfylder mønsteret, at kategorien er mættet og at der er udskiftelighed af ytringer i forhold til samme kategori. At det passer betyder validitet, som er betegnelsen for at kategorien eller dens tilhørsforhold passer til data. (Glaser, 1998: 140) Tilhørsforhold Efterhånden som kategorier bliver konstrueret, bliver de næste ytringer sammenlignet med kategorien, hvorved der opstår tilhørsforhold til kategorierne. Og ved derefter at afdække en kategoris tilhørsforhold og dens relation til alle andre kategorier igen og igen kommer forskeren frem til feltets gennemgående kategori. Hvis forskeren derimod først vælger en gennemgående kategori, og derpå tvinger dens tilhørsforhold og relation til andre kategorier igennem, er forskeren tydeligvis forudfattet. (Glaser, 1992: 81) Kategorier Kategorier er analysens basale enhed. Man kan tale om ‘rå’ data som fænomener, men det er ikke let at relatere til disse eller tale om dem, uden samtidig at konceptualisere og derved skabe et mønster. Forskeren sammenligner ytring med ytring, og når en kategori eller et tilhørsforhold er opstået, sammenligner han konceptet med næste ytring. Dette har fire formål 1) Det verificerer konceptet som den kategori, der betegner et mønster i data, 2) Det verificerer globalpeace.dk at kategoriens nomenklatura passer på mønsteret, 3) Det genererer kategoriens tilhørsforhold, og 4) Det mætter kategorien og dens tilhørsforhold gennem udskifteligheden af ytringer. (Glaser, 1998: 139) Identificeringen af kategorier er en helt central del af analyseprocessen, men må altså ikke forveksles med den teoretiske analyse. Listen med kategorier som data er fordelt i gennemgår undervejs i feltstudiet sædvanligvis store forandringer. Man kan således ofte se at kategorierne bliver mere analytiske efterhånden som arbejdet skrider frem. Dette er et udtryk for at data-analysen som det fremgår ikke i den kvalitative metode kan være en adskilt del av forskningsprocessen. Denne konstant gentagede proces er en central del av den erfaringsbaserede teoretisering, som Glaser og Strauss taler om, hvor teori gradvis Global Peace Institute • www.globalpeace.dk • email: globalpeaceinstitute@me.com 21
Page 1 and 2: Videnskab - Om iagttagelse, positio
Page 19: Videnskab - Om iagttagelse, positio
Page 23: Videnskab - Om iagttagelse, positio

Videnskab - globalpeace.dk

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?