Videnskab - globalpeace.dk

Videnskab
- Om iagttagelse, position og objektivitet
Idealtyper og grounding
Hos Weber fandt vi hans idealtyper, som er de figurer, jeg som forsker på forhånd kan
tænke mig frem til, at feltet må rumme: “En idealtype er en mental konstruktion - et
tankebillede - som forskeren anvender til at nærme sig den komplekse virkelighed.
Idealtypen har intet med ‘ideal’ at gøre, den er udelukkende ideel i rent logisk forstand.
Forskeren kan skabe idealtyper om hvad som helst, og ingen af disse skal vurderende
islæt. Idealtypen er et instrument for forskeren, når han forsøger at fange virkelighedens
overvældende mangfoldighed, og dens nytte afhænger af, om den bidrager til “viden om
konkrete kulturelle fænomeners sammenhænge og den kulturelle betydning disse har”.
(Weber 1977: 140-141). Forskeren når frem til idealtypen ved “ensidigt at betone én eller
et par synsvinkler og ved at lægge en masse spredte og ikke klart afgrænsede fænomener
sammen ... enkelte fænomener som føjer sig efter disse ensidigt betonede synsvinkler og
bliver til et samlet tankebillede” (Weber 1977: 139).” (Månsson i Kaspersen, 1998: 89)
Disse Weber’ske idealtyper ligner for mig at se de medier, der indgår i og udtrykkes af
et systems selvreference, som Luhman taler om i sin systemteori (Rasmussen, 1996: 54),
og som i sin praksis ytrer sig på en specifik og ikke generaliserbar måde (ideografisk). Jeg
kan således allerede inden min ankomst til feltet forudsige, at feltet rummer idealtyper
som officerer, soldater, våben, en kommandostruktur, ytringer om fred, krig, konflikt,
parter, osv. Til disse idealtyper knytter sig forskellige magtcontainere med forskellig grad
af allokative ressourcer (Giddens, 1984: 31ff), erfaringer og ytringer. Det er disse
positioners lokale diskurser, jeg har undersøgt i dette studie.
Hvad disse ‘perspektiver’ angår, så læser jeg dem således, at det er i disse at forskeren
skal grounde, idet han ikke her kan vide, hvordan omverdenen opfattes her. Her
produceres de data, jeg som forsker skal sammenligne ytring for ytring, og når så jeg når
frem til en kategori eller et tilhørsforhold, skal jeg sammenligne konceptet med næste
ytring, osv. (Glaser, 1998: 139) Jeg skal således gennemgå eller fremstille mine data fra
feltet: dvs. mine feltnoter, mine oplevelser, mine følelser, feltets tekster, taler, symboler,
handlinger og stemninger ytring for ytring for at finde frem til kategorier. Når jeg har
fundet en kategori i feltet, skal denne kategori fortsat sammenlignes med de efterfølgende
ytringer.
Heri rejser sig den problemstilling, at et feltstudie og en empirifremstilling (et foto, en
udvalgt tekst, et symbol), nødvendigvis medfører en udvælgelse og tolkning, som ikke kan
være neutral og objektiv, men i sig selv allerede udgør en teoretisering, og som derfor
udtrykker det uløselige forhold, som den hermeneutiske cirkel udtrykker.
Grounding
Målet for en feltforsker, som bruger grounded theory er at afdække feltets hovedvariabel,
som viser sig i forbindelse med feltets hovedbekymring eller hovedfokus. “The grounded
theory problem and its continual resolution, is always there, as participants always have a
main concern they are dealing with.” (Glaser, 1998: 115)
globalpeace.dk
Hvad er data?
I grounded teori er alt data. Forskningsperspektivet er åbent for alle de ytringer som
forskeren formår at opfatte. Mine egne oplevelser af forvirring, vrede og depression,
følelsen af eksklusion, den konstante korrigeren af måden jeg bar min uniform, den
manglende åbenhed og at soldaterne konstant glemte vores aftaler medtager jeg som data.
Feltet gjorde ‘noget’ ved mig. Feltet gør ‘noget’ ved de mennesker, som befinder sig i det.
Jeg oplever, og prøver således at forstå feltet ‘indefra’, så at sige. Men derudover, så er
feltet én stor samling data.
Global Peace Institute • www.globalpeace.dk • email: globalpeaceinstitute@me.com 19