Videnskab - globalpeace.dk

Recommendations

Info

Videnskab - Om iagttagelse, position og objektivitet som helst, men må ikke have vurderende islæt, da de udelukkende er til brug for at afgrænse den samfundsmæssige virkeligheds mangfoldighed. Videnskabs- og forskerpositionernes brug på feltet Max Weber udviklede aldrig specifikke og konkrete feltmetoder ud fra sine teorier, men overlod dette konkrete arbejde til eftertiden. Denne udvikling kommer imidlertid først i gang indenfor sociologien med B. G. Glaser og A. L. Strauss’ bog fra 1967, ”The Discovery of Grounded Theory. Det var forfatternes erklærede hensigt at udvikle Webers begreber om ”verstehen” så det kunne bruges metodisk og praktisk i nutidige feltstudier. Bogen og de efterfølgende bøger rummer således rigelige konkrete metodebeskrivelser, anvisninger og vink, som er meget brugbare i konkrete feltstudier. * Valget Hvis man arbejder med grounded theory skal man frigøre sig fra anden analytisk teori, antagelser og data, for derved at kunne komme i ‘kontakt’ med feltets egne udviklede koncepter. At arbejde med grounded theory betyder, at man er fri fra andres teorier og problemstillinger, og at konstante henvisninger til andres teorier derfor ikke er nødvendige. Forskeren har således ingen idé om, hvilket ‘paradigme’, der vil vise sig, når han begynder at sortere feltets kategorier i overensstemmelse med kategoriernes teoretiske koder. Det er en åben proces at arbejde på denne måde, og se hvad der dukker op uden at have udtænkt dette på forhånd. (Glaser, 1992: 82) “In grounded theory one does not think up hypotheses and then test them. That is the verificational methodology. In grounded theory the analyst induces patterns of relatiships suggested by the data, and they emerge with theoretical codes to relate them.” (Glaser, 1992: 84) Forskeren arbejder på den måde ud fra feltets egen måde på at forstå, skabe sammenhæng og mening, forskeren skal ikke være ‘smart’ og selv regne det hele ud, men snarere kunne lytte, sortere og selvfølgelig være teoretisk og teoretisere, når studiet er nået så langt. De data som feltet i sine ytringer fremkommer med forsøger forskeren at integrere ud fra det som data selv foreslår, og på den måde dukker (‘emerges’), der efterhånden et feltfunderet mønster op. Dette mønster af sammenhænge kan så udgøre grundlaget for en teori, som så senere kan testes. (Glaser, 1992: 84) Glaser gør dog opmærksom på, at denne metode kun er nødvendig i begyndelsen af feltstudiet. Forskeren producerer først data i feltet, allerede her begynder han at kode og konstant at sammenligne kodede ytring med andre kodede ytring, og efterhånden i denne analyse generer han teori: globalpeace.dk “When the theory seems sufficiently grounded in a core variable and in an emerging integration of categories and properties, then the researcher may begin to review the literature in the substantive field and relate the literature to his own work in many ways. Thus scholarship in the same area starts after the emerging theory is sufficiently developed so the researcher is firm on his discovery and will not be forced or preconceived by concepts.” (Glaser, 1992: 32) Det er efter min opfattelse i denne fundering i felt, feltets egne data og den meget sene introduktion af teori, at grounded theory’s styrke ligger. Og det er samtidig derved at den formulerer sig stik modsat andre feltmetodiske og analytiske anvisninger. Hvor feltet lukkes for tidligt med indførelsen af analytiske redskaber, som hindrer feltforskerens åbenhed og som rummer bestemte muligheder for forklaring. Global Peace Institute • www.globalpeace.dk • email: globalpeaceinstitute@me.com 18
Videnskab - Om iagttagelse, position og objektivitet Idealtyper og grounding Hos Weber fandt vi hans idealtyper, som er de figurer, jeg som forsker på forhånd kan tænke mig frem til, at feltet må rumme: “En idealtype er en mental konstruktion - et tankebillede - som forskeren anvender til at nærme sig den komplekse virkelighed. Idealtypen har intet med ‘ideal’ at gøre, den er udelukkende ideel i rent logisk forstand. Forskeren kan skabe idealtyper om hvad som helst, og ingen af disse skal vurderende islæt. Idealtypen er et instrument for forskeren, når han forsøger at fange virkelighedens overvældende mangfoldighed, og dens nytte afhænger af, om den bidrager til “viden om konkrete kulturelle fænomeners sammenhænge og den kulturelle betydning disse har”. (Weber 1977: 140-141). Forskeren når frem til idealtypen ved “ensidigt at betone én eller et par synsvinkler og ved at lægge en masse spredte og ikke klart afgrænsede fænomener sammen ... enkelte fænomener som føjer sig efter disse ensidigt betonede synsvinkler og bliver til et samlet tankebillede” (Weber 1977: 139).” (Månsson i Kaspersen, 1998: 89) Disse Weber’ske idealtyper ligner for mig at se de medier, der indgår i og udtrykkes af et systems selvreference, som Luhman taler om i sin systemteori (Rasmussen, 1996: 54), og som i sin praksis ytrer sig på en specifik og ikke generaliserbar måde (ideografisk). Jeg kan således allerede inden min ankomst til feltet forudsige, at feltet rummer idealtyper som officerer, soldater, våben, en kommandostruktur, ytringer om fred, krig, konflikt, parter, osv. Til disse idealtyper knytter sig forskellige magtcontainere med forskellig grad af allokative ressourcer (Giddens, 1984: 31ff), erfaringer og ytringer. Det er disse positioners lokale diskurser, jeg har undersøgt i dette studie. Hvad disse ‘perspektiver’ angår, så læser jeg dem således, at det er i disse at forskeren skal grounde, idet han ikke her kan vide, hvordan omverdenen opfattes her. Her produceres de data, jeg som forsker skal sammenligne ytring for ytring, og når så jeg når frem til en kategori eller et tilhørsforhold, skal jeg sammenligne konceptet med næste ytring, osv. (Glaser, 1998: 139) Jeg skal således gennemgå eller fremstille mine data fra feltet: dvs. mine feltnoter, mine oplevelser, mine følelser, feltets tekster, taler, symboler, handlinger og stemninger ytring for ytring for at finde frem til kategorier. Når jeg har fundet en kategori i feltet, skal denne kategori fortsat sammenlignes med de efterfølgende ytringer. Heri rejser sig den problemstilling, at et feltstudie og en empirifremstilling (et foto, en udvalgt tekst, et symbol), nødvendigvis medfører en udvælgelse og tolkning, som ikke kan være neutral og objektiv, men i sig selv allerede udgør en teoretisering, og som derfor udtrykker det uløselige forhold, som den hermeneutiske cirkel udtrykker. Grounding Målet for en feltforsker, som bruger grounded theory er at afdække feltets hovedvariabel, som viser sig i forbindelse med feltets hovedbekymring eller hovedfokus. “The grounded theory problem and its continual resolution, is always there, as participants always have a main concern they are dealing with.” (Glaser, 1998: 115) globalpeace.dk Hvad er data? I grounded teori er alt data. Forskningsperspektivet er åbent for alle de ytringer som forskeren formår at opfatte. Mine egne oplevelser af forvirring, vrede og depression, følelsen af eksklusion, den konstante korrigeren af måden jeg bar min uniform, den manglende åbenhed og at soldaterne konstant glemte vores aftaler medtager jeg som data. Feltet gjorde ‘noget’ ved mig. Feltet gør ‘noget’ ved de mennesker, som befinder sig i det. Jeg oplever, og prøver således at forstå feltet ‘indefra’, så at sige. Men derudover, så er feltet én stor samling data. Global Peace Institute • www.globalpeace.dk • email: globalpeaceinstitute@me.com 19
Page 1 and 2: Videnskab - Om iagttagelse, positio
Page 17: Videnskab - Om iagttagelse, positio
Page 23: Videnskab - Om iagttagelse, positio

Videnskab - globalpeace.dk

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?