Videnskab - globalpeace.dk

Videnskab
- Om iagttagelse, position og objektivitet
tions or ‘one-sidedly’ exaggerated characterizations of complex phenomena that can be hypothetically
posited and then ‘compared’ with the realities they are meant to elucidate. Often, the ideal
types Weber actually suggested were models of rational action; sometimes, they permitted selected
elements within causal or behavioral sequences to be ascribed to specified causes, motives, or beliefs.
In any case, one cannot understand Weber’s doctrine of ideal types apart from his broader vision of
causal analysis and interpretation. For Weber and for us, in sum, ideal types make sense only to
the extent that they permit the discriminations and counterfactual ‘comparisons’ involved in the
construction of adequate interpretations or explanations” (Ringer, 1997: 5)
Men selvom samfundsvidenskaben hviler på værdier, så skal den være værdineutral.
Samfundsvidenskaben må derfor kun tale om fakta og aldrig om værdier. Altså en streng
skelnen mellem er og bør. Hvert enkelt menneske har sine egne værdier, og vælger altid
disse subjektivt, og handler muligvis efter dem. Men samfundsvidenskaben kan derfor
aldrig tale om ’gode’ eller ‘sande’ værdier, men udelukkende analysere effekter af
forskellige handlinger. Der er ifølge Weber en hume’sk kløft mellem empirisk viden og
vurderinger, mellem er og bør.
For at løse problemet med den samfundsvidenskabelige værdineutralitet udviklede
Weber sin idealtypemetodologi, som han delvist hentede fra nationaløkonomien, der
arbejdede med idealtyper, som når den f.eks. talte om idealtypen ’marked’. I idealtypen
’marked betoner økonomerne:
”ensidigt (...) én eller et par synsvinkler og ved at lægge en masse spredte og ikke klart
afgrænsede fænomener sammen ... enkelte fænomener som føjer sig efter disse ensidigt
betonede synsvinkler og bliver til et samlet tankebillede” (Weber i Kaspersen, 2000:
91)
På den ene side rejser han på den måde en kritik af, at kulturvidenskaben skal være
nomotetiske som naturvidenskaben, og på den anden side søger han at etablere metoder
til en forstående tilgang.
”Weber himself first extensively discussed the ’idealtype’ in his 1904 essay on ’Objectivity’.
As usual, his point of departure was ’abstract economic theory,’ which can provide
an ’ideal portrait’ of the processes resulting from ’strictly rational action’ in a competitive
’free market’ economy. This ’construction’ has ’utopian’ character, in that it is obtained
by conceptually ’heightening’ certain aspects of reality” (Ringer, 1997: 111)
globalpeace.dk
Idealtyper er rationalistiske, tankebilleder, konstruktioner, som forskeren bevidst
konstruerer ud fra kendte og markante træk ved den sociale virkelighed, han empirisk
ideografisk skal undersøge. Denne konstruktion er tydeligt nykantiansk. Idealtypen i sin
helhed kan sammenlignes med Schleiermachers ‘divination’, det dristige gæt eller kastet.
En idealtype kan f.eks. være ‘fjende’, ‘krig’ eller ‘Forsvaret’, ‘kapitalisme’, etc. Sådanne
idealtyper må ikke forveksles med ‘virkelighed’, og de opstår ikke som et simpelt
gennemsnit af det felt, der skal undersøges, men at forskeren bevidst, ensidigt betoner
visse aspekter af den virkelighed, han skal til at undersøge.
Idealtypen således ikke en realt ‘eksisterende abstraktion’, men et ‘idealt
grænsebegreb’, som forskeren på forhånd må konstruere, så han kan tydeliggøre
bestemte, træk ved det sociale felt, han skal undersøge, og som han kan bruge til at
iagttage med. En idealtype er altså forskerens rationelle konstruktion, som han bruger på
den komplekse virkelighed. Idealtyper kan konstrueres om hvilke samfundsmæssige felter
Global Peace Institute • www.globalpeace.dk • email: globalpeaceinstitute@me.com 17