Videnskab - globalpeace.dk

Recommendations

Info

Videnskab - Om iagttagelse, position og objektivitet Den direkte ideografiske forståelse nås gennem handling og gennem fornemmende empati, f.eks. som den deltagelse man, som forsker udfolder under et feltstudie. Den forklarende nomotetiske forståelse opnås, hvis jeg som forsker sætter mig ind i feltets erklærede hensigt med den forestående handling. Weber arbejder således med en rationelt begrundet forklarende forståelse. Den forklarende nomotetiske udbygger således den direkte ideografiske forståelse, så den eller de iagttagede handlinger yderligere kan forstås og forklares ud fra handlingssituationens kontekst. F.eks. konstablens motiv for sin handling lærer jeg at forstå ved at deltage, samtale og dele liv med ham, på den måde mærker jeg tavst, får jeg samtalende at vide, hvordan han forklarer sig selv, tænker og fornemmer jeg. Jeg lærer af ham, hvordan jeg skal lægge geværet før jeg skyder, lærer jeg at pakke min rygsæk, så den ikke belaster min ryg eller ’gnaver’, og på den måde lærer jeg noget om konstablens rationelle motivationsforståelse. På samme måde deltager jeg, belastes jeg og bliver jeg træt, når jeg følger løjtnanten på en 20 timer lang eskortekørsel, og på den baggrund forstår jeg sergentens opgivelse og forvirring, når han skal tage stilling til et spørgsmål fra en konstabel, og derfor ikke gider svare. På den måde lærer jeg noget om affektuelt betinget, eller irrationel motivationsforståelse. På den måde lærer jeg konstablens og sergentens brede spektrum af praksis, følelser og tanker at kende, som soldaten i enkelthandlinger udfolder i forhold til Forsvaret som institution. Feltstudiets sigte er således en direkte ideografisk forståelse af konstablens og sergentens handlinger eller praksis: hvad er det egentlig soldaten gør. Den forklarende nomotetiske forståelses opgave er at forstå soldaternes forklaring, mening, motiv og baggrund for deres handlinger. Weber forsøger således, som vi har fulgt den hermeneutiske cirkels udvikling, at placere sig kantiansk i midten, og at ville kunne forstå en handling ud fra dens mening, og samtidig kunne forklare handlingen ud fra dens motiv. Idealtyper og objektivitet Hos Weber består den historiske og samfundsmæssige virkelighed af en uoverskuelig mangfoldighed af handlinger og interesser. Når forskeren skal studere et sådant kaos af fakta, må han nødvendigvis altid gøre det ud fra et bestemt og afgrænset perspektiv. At udvælge bestemte fakta, som forskeren således er tvunget til, består desuden altid i at tage afsæt i en samfundsmæssig position: ”Der findes ingen slet og ret ’objektiv’ videnskabelig analyse af kulturlivet eller (hvilket måske betyder noget mere begrænset, men som til vort formål sikkert ikke betyder noget væsentligt forskelligt) af ’sociale fænomener’ uafhængigt af specielle og ’ensidige’ synspunkter, som - udtrykkelig eller stiltiende, bevidst eller ubevidst - vælger de sociale fænomener ud som forskningsemne, analyserer dem og organiserer dem. Grunden er at ethvert samfundsvidenskabeligt arbejde har et egenartet erkendelsesmål, som vil gå ud over en rent formel betragtning af det sociale samkvems - juridiske eller konventionelle - normer.” (Weber, 1922/1994: 181) globalpeace.dk Der findes derfor ikke nogen objektiv videnskabelig position ’udenfor’ samfundet, som kan bruges til iagttagelse og analyse af samfundet. Weber var af den opfattelse, at forskeren altid vil have en forståelse de samfundsmæssige objekter, som han ‘iagttagende’ deltager i, og dermed være subjektiv: “The close connection between interpretation and explanation in Weber’s thought is further illustrated by his recommendation of ‘ideal types’ as heuristic devices. His ideal types are simplifica- Global Peace Institute • www.globalpeace.dk • email: globalpeaceinstitute@me.com 16
Videnskab - Om iagttagelse, position og objektivitet tions or ‘one-sidedly’ exaggerated characterizations of complex phenomena that can be hypothetically posited and then ‘compared’ with the realities they are meant to elucidate. Often, the ideal types Weber actually suggested were models of rational action; sometimes, they permitted selected elements within causal or behavioral sequences to be ascribed to specified causes, motives, or beliefs. In any case, one cannot understand Weber’s doctrine of ideal types apart from his broader vision of causal analysis and interpretation. For Weber and for us, in sum, ideal types make sense only to the extent that they permit the discriminations and counterfactual ‘comparisons’ involved in the construction of adequate interpretations or explanations” (Ringer, 1997: 5) Men selvom samfundsvidenskaben hviler på værdier, så skal den være værdineutral. Samfundsvidenskaben må derfor kun tale om fakta og aldrig om værdier. Altså en streng skelnen mellem er og bør. Hvert enkelt menneske har sine egne værdier, og vælger altid disse subjektivt, og handler muligvis efter dem. Men samfundsvidenskaben kan derfor aldrig tale om ’gode’ eller ‘sande’ værdier, men udelukkende analysere effekter af forskellige handlinger. Der er ifølge Weber en hume’sk kløft mellem empirisk viden og vurderinger, mellem er og bør. For at løse problemet med den samfundsvidenskabelige værdineutralitet udviklede Weber sin idealtypemetodologi, som han delvist hentede fra nationaløkonomien, der arbejdede med idealtyper, som når den f.eks. talte om idealtypen ’marked’. I idealtypen ’marked betoner økonomerne: ”ensidigt (...) én eller et par synsvinkler og ved at lægge en masse spredte og ikke klart afgrænsede fænomener sammen ... enkelte fænomener som føjer sig efter disse ensidigt betonede synsvinkler og bliver til et samlet tankebillede” (Weber i Kaspersen, 2000: 91) På den ene side rejser han på den måde en kritik af, at kulturvidenskaben skal være nomotetiske som naturvidenskaben, og på den anden side søger han at etablere metoder til en forstående tilgang. ”Weber himself first extensively discussed the ’idealtype’ in his 1904 essay on ’Objectivity’. As usual, his point of departure was ’abstract economic theory,’ which can provide an ’ideal portrait’ of the processes resulting from ’strictly rational action’ in a competitive ’free market’ economy. This ’construction’ has ’utopian’ character, in that it is obtained by conceptually ’heightening’ certain aspects of reality” (Ringer, 1997: 111) globalpeace.dk Idealtyper er rationalistiske, tankebilleder, konstruktioner, som forskeren bevidst konstruerer ud fra kendte og markante træk ved den sociale virkelighed, han empirisk ideografisk skal undersøge. Denne konstruktion er tydeligt nykantiansk. Idealtypen i sin helhed kan sammenlignes med Schleiermachers ‘divination’, det dristige gæt eller kastet. En idealtype kan f.eks. være ‘fjende’, ‘krig’ eller ‘Forsvaret’, ‘kapitalisme’, etc. Sådanne idealtyper må ikke forveksles med ‘virkelighed’, og de opstår ikke som et simpelt gennemsnit af det felt, der skal undersøges, men at forskeren bevidst, ensidigt betoner visse aspekter af den virkelighed, han skal til at undersøge. Idealtypen således ikke en realt ‘eksisterende abstraktion’, men et ‘idealt grænsebegreb’, som forskeren på forhånd må konstruere, så han kan tydeliggøre bestemte, træk ved det sociale felt, han skal undersøge, og som han kan bruge til at iagttage med. En idealtype er altså forskerens rationelle konstruktion, som han bruger på den komplekse virkelighed. Idealtyper kan konstrueres om hvilke samfundsmæssige felter Global Peace Institute • www.globalpeace.dk • email: globalpeaceinstitute@me.com 17
Page 1 and 2: Videnskab - Om iagttagelse, positio
Page 15: Videnskab - Om iagttagelse, positio
Page 23: Videnskab - Om iagttagelse, positio

Videnskab - globalpeace.dk

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?