Videnskab - globalpeace.dk
Videnskab - globalpeace.dk
Videnskab - globalpeace.dk
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
<strong>Videnskab</strong><br />
- Om iagttagelse, position og objektivitet<br />
og åndsvidenskaber. I naturvidenskaberne står videnskabsmanden over for fremmede,<br />
livløse genstande, og hans primære opgave er derfor at optælle dem, systematisere dem,<br />
forklare deres indbyrdes relationer og for derefter at formulere sine iagttagelser i nogle<br />
almene love. Naturen kan ikke forstås, da den ikke er del i ånden.<br />
I åndsvidenskaberne står derimod som hos Kant den erkendende overfor fænomener,<br />
som er menneskelige frembringelser. Fortolkeren og det fortolkede objekt kommer af det<br />
samme. Mennesket er selv er et historisk væsen, på en og samme gang den, der udforsker<br />
historien, og den der skaber den. Dilthey betragtede alle menneskeskabte fænomener som<br />
objektiveringer, dvs. som konkrete, sanselige udtryk for noget ideelt. Åndsvidenskabens<br />
opgave var således at forstå disse objektiveringer - f.eks. ret, stat, kunst, religion, videnskab,<br />
filosofi – eller krig som udtryk for det liv mennesker og organisationer udviser.<br />
Forståelse bliver således en slags tilbageoversættelse af disse objektiveringer til ånden.<br />
En oversættelse, der rækker lige fra forståelse af enkeltpersoners livsytringer og til<br />
forståelse af de mest abstrakte strukturer af samfundsmæssig, kulturel eller historisk art.<br />
Diltheys ”livsytringer” skal forstås helt konkret: når en person smiler, så fortolkes det<br />
som udtryk for glæde. Smilet bliver således en ydre objektivering af personens indre<br />
bevidsthedstilstand. Begrebet livsytring definerer Dilthey som et sanseligt udtryk for<br />
”noget åndeligt”. I naturvidenskaberne hersker forholdet mellem årsag og virkning som<br />
en mekanisk relation, der ikke har noget med det menneskelige liv og den menneskelige<br />
ånd at gøre. Den åndsvidenskabelige parallel til denne kausalitet placeres med henvisning<br />
til Kant i relationen mellem udtrykket (den tænkende) og det udtrykte (tænkte).<br />
Det, som ifølge Dilthey ligger bag et udtryk, er først og fremmest oplevelser, der er en<br />
slags mindsteenheder, som alle åndsvidenskabelige fænomener må føres tilbage til. Disse<br />
mindsteenheder optræder som klynger af et meningsindhold, som samler sig i et forløb<br />
bestående af enkelte livsmomenter, og som danner mening i forhold til personens<br />
samlede livsforløb. Det kunne f.eks. se således ud: en kaptajn har en samlet sum af<br />
oplevelser, som giver ham et grundlag for at lede, som han gør. Gennem en fortolkning af<br />
hans ledelse kan man ”efter-opleve” kaptajnens oplevelser, og således opnå indsigt i det<br />
uddannelses- og ledelsesforløb, som oplevelserne viser tilbage til. Det er denne<br />
rekonstruktion af det forudgående forløb som ifølge Dilthey er målet for forståelsen.<br />
Disse mindsteenheder ligner det, vi senere skal se hos Glaser og Strauss i form af deres<br />
iagttagelse af felters koder, som de samler til kategorier, der besidder et bestemt<br />
meningsindhold. Det er denne rekonstruktion af det forudgående forløb som ifølge<br />
Dilthey er målet for forståelsen. Modsat naturvidenskabernes erkendelse er<br />
åndsvidenskaberne netop baseret på indføling, efter-oplevelse og fantasi.<br />
Dilthey var som beskrevet inspireret af Kant, og han udarbejdede derfor et antal<br />
kategorier for forståelsen af den historiske verden. Blandt disse kategorier er<br />
relationen mellem del og helhed, der som vi så også spillede en rolle i Schleiermachers<br />
hermeneutik, og som er af helt central betydning for åndsvidenskaberne, da det er denne<br />
relation, som gør det muligt at begribe og konstruere sammenhænge.<br />
<strong>globalpeace</strong>.<strong>dk</strong><br />
Sociologi<br />
Som vi så, så mente Dilthey, at samfunds- og kulturvidenskaben studerede menneskers<br />
livsytringer og mening, som gjorde forståelsesmetoden nødvendig, mens omvendt<br />
naturvidenskaben som studerede sjælløse ting ikke skulle forstå sine objekter. Wilhelm<br />
Windelband (1848-1915) mente som Dilthey, at hovedforskellen mellem natur- og<br />
kulturvidenskaberne var, at naturvidenskaberne arbejdede på at opstille generelle<br />
lovmæssigheder (nomotetiske videnskaber), mens kulturvidenskaberne arbejdede på at<br />
videnskabeliggøre enkeltytringen (idiografisk). Nomos er således det græske ord for generelt<br />
Global Peace Institute • www.<strong>globalpeace</strong>.<strong>dk</strong> • email: <strong>globalpeace</strong>institute@me.com 14