Videnskab - globalpeace.dk

Recommendations

Info

Videnskab - Om iagttagelse, position og objektivitet Alle a priori erkendelser er analytiske, fordi det, der siges om subjektet. F.eks. er det ikke gennem erfaringen at man finder ud af at ungkarle er ugifte. Det sker gennem en analyse af begrebet. Og alle a posteriori er syntetiske, fordi man ikke på forhånd kan vide f.eks. at legemer har tyngde. Det er noget, man finder ud af gennem erfaring. Men der er ifølge Kant erkendelser, som både er syntetiske og a priori, og det er her Kant øjner erkendelsens og forsoningens mulighed. Et eksempel på dette, er f.eks. udsagnet om at den lige linie mellem to punkter er den korteste. Herved tilbageviser Kant Humes postulat. Hvis der kun eksisterede analytiske a priori og syntetiske a posteriori sætninger, så var konsekvensen den Hume skitserede, nemlig en benægtelse af erkendelsens mulighed, og den skepticisme, som vi finder hos Hume, og som vi finder den i det langvarige opgør mellem Platons rationalisme og Aristoteles empirisme. Men med Kants tilbagevisning af Hume og overskridelse af Platon og Aristoteles sættes erkendelsen endelig fri. Kants konstruktion ændrede grundlæggende på filosofiens måde at tænke subjektets forhold til objektverdenen på. For med Kants konstruktion blev dette forhold ændret til den tænkendes forhold til det tænkte, altså et indre projekt. Et projekt, der fokuserede på sansningen og begreberne. For Kant var den menneskelige bevidsthed et aktivt organ, som formede og afstemte sanseindtrykkene. Med Kant ændres den filosofiske opfattelse af menneskelivet fra at have været et vita kompletiva, til et vita aktiva, dvs. et liv og en tænkning som selv konstruerer og ordner sin omverden i begreber og kategorier. Tilbage står imidlertid problemet med at få hold på substansen. Det er præcis her Hegel senere sætter sin kritik ind. Den vil jeg imidlertid ikke gå ind i her, men snarere vil jeg afslutte den filosofiske vandring med Kant. Når jeg afslutter den idémæssige vandring her og dermed betoner Kant i så høj grad som jeg gør her, så hænger det sammen med Kants betydning for især den klassiske sociologi, og især for sociologiens metode, som vi senere vil gennemgå og kunne forstå. Det er især Dilthey og Weber og de senere Glaser og Strauss’ metoder, der lader sig belyse og forstå i dette lys. Dilthey forsøgte direkte inspireret af Kant at skabe en parallel til Kants filosofi inden for samfundsvidenskaberne. Og den senere Weber var både inspireret af Kant, han var ny-kantianer, og inspireret af Dilthey. Den videnskabelige fortolknings grundlag og metode Med denne afslutning af den idémæssige gennemgang tager jeg så et hop ind i de samfundsvidenskabelige teorier, som netop tager sine afsæt i disse filosofiske konstruktioner. For de teoretiske samfundsvidenskaber er iagttagelsen og erkendelsen lige så vigtig som hos de filosoffer, som vi lige har gennemgået. Der foreligger også her en lang globalpeace.dk udviklingshistorie, men jeg vil hoppe direkte til den nyere hermeneutik og herfra gå videre til de samfundsvidenskabelige teorier. Det var først i begyndelsen af det 19. århundrede at den hermeneutiske fortolkningslære blev en selvstændig fagdisciplin. En central personen i denne udvikling var teologen og filosoffen Friedrich Schleiermacher (1768-1834). I sit filologiske arbejde med fortolkning og forståelse stødte Schleiermacher hele tiden på fortolkningsmæssige problemer, som han ikke med datidens teologiske og filologiske værktøjer og begrænsninger kunne løse. Han mente derfor, at hermeneutikken ikke var udviklet nok, og opfattede det derfor som sin opgave at formulere en teori, der kunne redegøre for forståelsens almene karakter. Global Peace Institute • www.globalpeace.dk • email: globalpeaceinstitute@me.com 12
Videnskab - Om iagttagelse, position og objektivitet Schleiermacher mente, at fortolkning ikke kun praktiseres inden for filologien af specialister, men at mennesker også i hverdagen udfører hermeneutiske operationer for at forstå andres mening. Noget så dagligdags som en rekrutteringstekst, våbeninstruks eller en krigshistorie kan gøres til genstand for et hermeneutisk arbejde. Schleiermachers definition af hermeneutik som ”forståelse af fremmed tale” (Schleiermacher, 1768-1834) er derfor bred, og kan enten rette sig mod genstandens objektive side, de grammatisk-sproglige strukturer eller mod de subjektive ytringer som en manifestation af psykologisk individualitet. De to dimensioner (kontekst og tekst) var i Schleiermachers fremstilling ligeværdige, og han betonede, at de aldrig kunne adskilles helt, men at de skulle arbejde sammen og støtte hinanden i forståelesearbejdet. Schleiermachers arbejde førte ham til at opfatte at talens enkelte dele forstås ud fra den helhed, de indgår i, mens helheden omvendt forstås ud fra delene. I denne sammenhæng formuleres denne problematik som den hermeneutiske cirkel. Her bliver spørgsmålet om mening ikke til en henvisning til Gud eller en autoritet, men til et spørgsmål om den sammenhæng, de enkelte elementer indgår i og danner. Afhængighedsforholdet mellem del og helhed er i streng forstand en logisk cirkel, og er som sådan et paradoks for den ligefrem logiske videnskab, da den her opfattes som en umulig cirkelslutning. Men hermeneutikken fra og med Schleiermacher opfattede ikke den hermeneutiske cirkel som et problem, derimod snarere som et grundvilkår i omgangen med sine ’objekter’. Fortolkningen opfattedes som en proces, der svingede frem og tilbage mellem enkeltiagttagelser og overordnet sammenhæng. En sådan proces skal ikke undgås eller bringes til afslutning i en endegyldig ’objektiv’ forståelse; men er tværtimod en uendelig opgave. Fortolkningens cirkelstruktur er dog paradoksal, for hvis helhedsmeningen først er konstrueret på baggrund af enkeltiagttagelser, som kun er forståelige ud fra den helhed, de indgår i, så bliver forståelsesprocessen umulig. For at imødekomme denne umulighed indfører Schleiermacher en skelnen mellem fortolkningens komparative og divinatoriske fremgangsmåder. Denne dobbelte fremgangsmåde gælder både for den grammatiske (regel) og den psykologiske forståelse. Schleiermachers komparative metode går ud på at sammenligne værker eller tekststeder for at påvise almene lovmæssigheder, og derved fastslå en præcis mening af den genstand, som undersøges. Den divinatoriske metode er en kritisk fortolkning, som sker med afsæt i en ”divination”, et dristigt gæt. Divinationen er således ikke dikteret i teksten, men er ubegrundet, og skal først blive tydelig undervejs i forståelsesarbejdet. Verstehen Som beskrevet var åndsvidenskaberne stærkt påvirket af naturvidenskabens fremskridt, og forsøgte derfor at optage dens positivistiske kvantitative arbejdsmetoder. Forsøgene på at overtagelse naturvidenskabelige kausalitetsbegreber resulterede i at åndsvidenskabelig globalpeace.dk forskning blev identisk med kortlægning i skemaer for årsag og virkning, præcis som i fysikken, biologien eller medicinen. Wilhelm Diltheys (1833-1911) var af den opfattelse, at overførslen af naturvidenskabelige arbejdsmetoder til den åndsvidenskabelige forskning filosofisk set var utilfredsstillende, og han arbejdede med delingen af den klassiske skelnen mellem åndsvidenskab og naturvidenskab gennem hele sit liv, for at opstille en selvstændig erkendelsesteori for åndsvidenskaberne. Inspirationen til det fik han hos Kant, der i sin Kritik der reinen Vernunft (1781) havde forsøgt at opstille en filosofi for de empiriske naturvidenskaber. Dilthey ville opstille en tilsvarende filosofi inden for åndsvidenskaberne. Svarende til Descartes trak Dilthey en skarp grænse mellem natur- Global Peace Institute • www.globalpeace.dk • email: globalpeaceinstitute@me.com 13
Page 1 and 2: Videnskab - Om iagttagelse, positio
Page 11: Videnskab - Om iagttagelse, positio
Page 23: Videnskab - Om iagttagelse, positio

Videnskab - globalpeace.dk

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?